Klub Æblebørn. April 2013
|
|
- Katrine Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus, som jeg skal fortsætte med de næste 6 mdr. Det er jo min kæmpe passion at udbrede hvor vigtigt det er, at forældre sætter sig ind i hvad kost og livsstil betyder for deres børn. Så derfor vil jeg jo gerne have Æblebørn gjort endnu mere udbredt end det er nu. Vores børns sundhed er jo både et helt egoistisk projekt fordi vi som forældre gerne vil give vores børn de allerbedste betingelser for et godt liv. Men også et fælles projekt. Fordi fællesskab med andre biddrager til SÅ meget godt. Og når vi står sammen, så kan vi meget mere! 2 plus 2 giver jo ikke kun 4!. Derfor er det vigtigt at alle forældre ved, at de har utroligt store muligheder for at styrke deres børns sundhed gennem kost og livsstil. Jeg vil blive meget glad, hvis du også har lyst til at være med til at udbrede viden om børns sundhed gennem kost og livsstil. Du er mere end velkommen til at fortælle andre familier om æblebørn og evt. henvise dem til hjemmesiden og det gratis nyhedsbrev tak for det både på mine vegne og på fællesskabet vegne. I denne måned vil jeg starte med at nævne de lækre opskrifter fra Kristel! Jeg bliver hver måned imponeret over, at hun kan fremtrylle så lækre og spændende opskrifter, der er både sunde og børnevenlige. Husk at prøve dem af! Og tag endelig børnene med i køkkenet, mens du gør det! ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 1
2 Månedens Guldtema handler denne gang om dit barns primære sanser. Det er måske umiddelbart ikke noget du forbinder med dit barns sundhed, men det hænger nu alligevel en hel del sammen. Du kender jo til de 4 sanser: lugte, smags, syns og høresansen. Men endnu vigtigere for dit barns udvikling og trivsel er balancesansen, muskel-led sansen og taktilsansen. De kaldes de primære sanser og har stor betydning for dit barn. Ikke kun for dit barns motorik, men ligeså meget for indlæring og sociale evner og dermed dit barns trivsel. Hvordan det hænger sammen, får du mere viden om lige om lidt. Derudover får du et virkelig spændende interview om EEG træning, der er en skøn træningsform, hvor børn og voksnes hjerner kan trænes til at have det godt... Det lyder måske lidt mystisk men lyt til interviewet og blive klogere. Se også mere på Men nu vil jeg tage hul på månedens Guld tema. Dit barns primære sanser Jeg ved at du, fordi du er medlem af Klub Æblebørn, er dedikeret til at give dit barn de bedste betingelser for et godt og sundt liv. Og i Klub Æblebørn vælger jeg temaer, som jeg synes får for lidt fokus i det traditionelle sundhedsvæsen! Tit fordi det er emner, der handler om at forebygge sundhedsproblemer i modsætning til at behandler, når først problemerne er opstået. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 2
3 I april har jeg valgt at sætte fokus på dit barns 3 primære sanser. Jeg vil gerne give dig viden om dit barns krop, så du kan hjælpe dit barn til den bedste udvikling. Ca. halvdelen af alle børn har ikke udviklet de 3 grundsanser optimalt ved fødslen. Det kan der være flere grunde til, som jeg også vil fortælle lidt om. Men det betyder jo, at det er super vigtigt at have fokus på at børn får udviklet og stimuleret sanserne tilstrækkeligt efter fødslen. De 3 primære sanser handler på ingen måde kun om krop og motorik. De handler faktisk i høj grad også om, at dit barn bedre kan indgå i sociale sammenhænge. At dit barn har en god fornemmelse af sin egen krop. At dit barn bedre kan tage imod indlæring og bedre kan koncentrere sig. Og det er jo alt sammen noget, der har stor betydning for dit barns trivsel og derfor for dit barns sundhed. Hvis barnet bliver lidt større og stadig har problemer med sansemotorikken, så kan det også give problemer med selvværdet og selvtilliden fordi barnet kan se, at det ikke kan det samme, som de andre børn i børnehaven eller klassen. Og faktisk er det op imod hver 6. elev, der starter i 0. klasse, som har problemer her. Så det er virkelig værd at sætte fokus på det her emne og sætte tidligt ind. De 3 grundsanser hedder Balancesansen eller vestibulærsansen. Følesansen eller taktilsansen Muskel-ledsansen eller kinæstesisansen Derudover vil jeg også snakke lidt om dit barns muskeltonus. De 3 primæresanser udvikles altså gennem graviditeten. Når fostret er otte-ti uger gammelt, har det både en følesans og en labyrintsans. Nogle uger senere kommer stillingssansen. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 3
4 Når et barn ikke har udviklet de primære sanser korrekt ved fødslen, så kan der være forskellige grunde til det. Hvis den gravide har haft meget kvalme, bækkenløsning eller bare været meget træt, er der en sandsynlighed for, at hun ikke har bevæget sig særlig meget igennem graviditeten. Og som du vil høre mere om om lidt, er bevægelse en vigtig faktor i udviklingen af de primære sanser. Hvis barnet er født for tidligt, vil det også have betydning. Adopterede børn er også en gruppe, hos man skal være ekstra opmærksom på, om deres primære sanser er veludviklede. Eller hvis barnet har været meget syg eller har haft øreproblemer. Men også børn, som ikke er i en decideret risikogruppe kan have problemer. Sanserne udvikles videre især gennem de første 18 måneder af livet. Men der er masser du kan gøre hele livet for at træne sanserne og det er vigtigt at holde dem ved lige. Så når jeg nu gennemgår sanserne, så er det altså relevant for alle aldersgrupper af børn. Lige fra de nyfødte til de større børn. De øvelser jeg foreslår, skal du selvfølgelig indrette på en måde, så de passer til dit barns alder. Så lad os se nærmere på dem en af gangen. Vestibulærsansen Hovedbalancesansen Vestibulærsansen er den sans, som sørger for, at vi kan holde balancen. Selve sanseorganet befinder sig i det indre øre og det består af tre buegange og to sække. Sanseorganet indeholder en tyktflydende væske. Når dit barn bevæger sit hovedet bliver væsken i buegangene sat i bevægelse. Inde i buegangene sidder der små fimrehår og de opfanger bevægelsen og sender besked til hjernen, så den kan registrere hovedets stilling og bevægelser i alle planer. Hvis man gerne vil beholde en god balance hele livet skal denne sans stimuleres jævnligt. Du kender måske fornemmelsen af, at da du var barn kunne du gynge i timevis, men i dag bliver du svimmel efter bare 2 minutter. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 4
5 Balancesansen er også koblet til det sproglige center i hjernen. Personer der taler utydeligt kan have problemer her. Og det kan faktisk også give læse og skrive problemer, selvom der ikke er noget i vejen med intelligensen. For at børn får udviklet deres vestibulærsans ordentligt, skal de have hovedet og dermed kroppen bevæget i alle planer og retninger. Ifølge bevægelseskonsulent Anne Brodersen ser det ikke for godt ud med de danske børn: Hun siger at selv motorisk gode børn er ofte understimulerede på labyrintsansen, fordi de sidder alt for meget med hovedet stille, og så er der 'havblik i væskerne'. "En dansk baby, der enten ligger stille eller sidder for meget i en stol, får - sammenlignet med en afrikansk baby, der hænger på moderen hele det første år - slet ikke skvulpet væskerne i buegangene tilstrækkeligt. Når børn vokser, får de hele tiden et nyt tyngdepunkt og skal finde en ny balance. Derfor er de nødt til at træne sanserne hele tiden. Vi er alt for stille med børn i alle aldre. Der skal gynger eller hængekøjer ind i hjemmene og institutionerne, både inde og ude. Vi skal have lavet vores legemiljøer om, for de er alt for pæne, som de er." Så for at stimulere dit barns balancesans skal der altså bevægelse til. Det vil f.eks. sige: Danse og tumle med barnet Slå kolbøtter Dreje rundt om sig selv eller dreje rundt på en kontorstol Gynge i hængekøje, gynge eller gyngestol Trille barnet på forskellige underlag Lade barnet hænge med hovedet nedad - ved f.eks. at tage fat om barnets lår eller hofteled. Du skal altså tænke på, at væsken inde i dit barns vestibulær-sanseapperat skal slynges godt og grundigt rundt i alle retninger og planer. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 5
6 Men husk selvfølgelig at holde godt øje med din barns reaktioner, når I tumler og leger. Hold øje med dit barns ansigtsmimik og juster hvor vild legen skal være efter det. Der er stor forskel på børn og hvor voldsom en leg de kan være med til. Men husk også at I heller ikke skal være alt for forsigtige. Måske er det far, som er den bedste til at lave tumle-lege hjemme hos jer? Taktilsansen Følesansen Følesansen er den sans, der gør, at vi kan mærke og registrere forskellige typer berøring. Det er vigtigt at sansen fungerer normalt. Ellers vil dit barn måske opleve alle typer berøringer som ubehagelige. Det kan være rigtig svært for et barn at indgå i sociale sammenhænge, hvis taktilsansen ikke fungerer hensigtsmæssigt. Barnet vil kunne opleve stort ubehag ved de berøringer, som altid finder sted under leg og som andre børn finder helt normale. Barnet kan måske heller ikke lide at gå med bare tæer eller omvendt med sko, og de kan være meget følsom for kulde og varme. Sansen kan opdeles i en indre sans som er den beskyttende del og en ydre som er den undersøgende del. Sansen er vigtig fordi den fortæller barnet om sig selv og om omverdenen. Dit barn mærker om en berøring f.eks. er blød eller hård kold eller varm rar eller ubehagelig. Derefter bliver der sendt besked til hjernen om, hvad der er på færde, så kroppen kan reagere relevant. Sanseorganerne findes overalt i huden og i slimhinderne. Ud over selve sansestimuleringen ved man også at berøring fremmer kroppens dannelse af hormonet oxytocin. Oxytocin gør mennesker mere social og afslappede. Det kan også nedsætte smerteoplevelse og fremmer indlæring., Og også regulere appetitten, fremme sårheling, styrker immunforsvaret, stimulere mælkeproduktionen hos kvinder, der ammer samt give, bedre optagelse af næringsstoffer. Så det er jo også værd at tage med ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 6
7 For at taktilsansen fungerer optimalt, skal den løbende stimuleres, hvilket jo gøres gennem forskellige former for berøring. Det kan f.eks. være: Massage, meget gerne som berøring direkte på huden. Svømning, leg i vand Frottering med håndklæde Svøbe dit barn. Børste dit barn med en blød børste Bære dit barn tæt på din krop f.eks. i en bæresele. Hvis dit barns taktilsans er understimuleret, skal du selvfølgelig starte meget varsomt ud og hele tiden respektere dit barns grænser. Kinæstesisansen Muskel/ledsansen Kinestesisansen sørger for at dit barns muskler spændes og afspændes alt efter behov. Det betyder, at dit barn kan bruge netop den mængde muskelkraft, der er nødvendig for at udføre en given bevægelse. (skal man f.eks. løfte en liter mælk og har prøvet det nogle gange, ved hjernen, hvilken besked den skal sende til musklerne dvs. med hvilken kraft, man skal løfte mælken). Sansen er også vigtig for at kunne mærke, hvilken stilling et led befinder sig i. Sanseorganerne findes i alle muskler, sener og led. Kinæstesisansen bygger faktisk på de to foregående sanser. Hvis ikke vestibulær- og taktilsansen er velfungerende, vil man også kunne se det på kinæstesisansen, fordi bevægelserne hos dit barn vil være upræcise. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 7
8 Sansen er heldigvis ret nem at stimulere. Det sker nemlig ved alle aktive bevægelser. Så det er bare at komme i gang med at: Kravle, krybe og klatre Hoppe, balancegang og stå på et ben Danse, dreje rundt Gå gerne på ujævnt underlag (f.eks: brosten, knoldet jord) Lege på legepladsen. Lege Jorden er giftig i stuen. Øve at ligge på maven og at trille. Tonus. Vi skal også lige kigge list på begrebet tonus. Ved muskeltonus forstås musklernes hvilespænding og musklernes parathed. Det er ikke det samme som muskelstyrke. Musklernes hvilespænding er faktisk den spænding, der findes i musklerne, når dit barn vågner om morgenen. Hos nogle er musklerne mere spændte end hos andre. Muskeltonus reguleres nemlig fra hjernen og er påvirket både af vestibulær- og taktilsansen plus alle kroppens øvrige sanser. Måske tænker du, at det er godt hvis dit barn slapper mest muligt af og derfor har en hel slap muskeltonus. Men problemet er, at et barn med lav tonus, skal bruge langt mere spænding/kraft for at udføre nøjagtigt samme bevægelse som et barn med normal tonus. Der skal simpelthen flere kræfter til at komme i gang og også til at holde spændingen. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 8
9 Børnene bliver hurtigere trætte og må hvile mere, fordi de simpelthen skal arbejde mere. Et barn med lav tonus har derudover også tit upræcise bevægelser. Men det kan der heldigvis rettes op på. Dit barns muskeltonus kan øges ved at ligesom at vække hjernen. Det gør man med en stor sansestimulation. Det betyder at du skal give dit barn mange og forskellige sanseindtryk. Der findes også børn, som har en for høj muskeltonus. Her er det lige omvendt fordi man kan sige, at hjernens vågenhed i stedet skal dæmpes. Børn med for høj tonus kan f.eks. have svært ved at slappe af i kroppen og få ro i musklerne. Så hvad er det, du skal kigge efter for at få en idé om, om dit barns primære sanser er tilstrækkeligt stimulerede. Er dit barn glad for at bevæge sig? Hvis I går en tur i skoven elsker det så at få lov at kravle på træstammer? Snubler dit barn meget? Bliver dit barn meget hurtigt svimmel? Er dit barns bevægelser præcise - efter alder selvfølgelig? Bliver dit barn hurtigt træt, når det er aktivt? Har dit barn svært ved at andre røre det? Afviser leg med at "det er kedeligt" Tendens til køresyge Vælter glasset eller spilder ofte Sen til at cykle Hyppige konflikter ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 9
10 Svært ved at gribe bolde Nedsat balance Nedsat koordination Talebesvær Svært ved at koncentrere sig. Der er jo ikke nogle af disse spørgsmål der alene vil kunne sige, om dit barns sanser er underudviklede. Det er selvfølgelig vigtigt at kigge på dit barns som en helhed. Under alle omstændigheder er det en rigtig god idé at opmuntre sit barn til at være aktive på måder, der stimulerer de primære sanser. Tænk på om I kan indrette hus og evt. have på måder, der inviterer til leg. Udenfor: gynger, hængekøje, trampolin, ujævne belægninger, noget at kravle på, et tæppe at trille på. Indenfor: en sansegynge, en gammel madras til at hoppe og trille og slå koldbøtter på, plads på gulvet til at danse, en stor pilatesbold som man kan trille henover, en hulahopring som man kan svinge med og kravle igennem, et vippebræt til fødderne, Og husk at det er vigtigt at gentage aktiviteterne rigtigt mange gange. Det tager mange gentagelser før det sidder så meget på rygraden at der bliver frigivet energi til nye ting. Og for de helt små børn så undgå at dit barn sidder mere i autostol og skråstol end højst nødvendigt. Her kan dit barn ikke udvikle sine sanser og sin motorik hensigtsmæssigt tvært imod. For de lidt større børn, der har fundet ud af, at der findes computere, tv osv. kan det være en overvejelse værd, om der er brug for restriktioner på skærmtiden så dit barn ikke kommer til at tilbringe det meste af dagen stillesiddende. Sanserne skal som sagt løbende holdes ved lige for at fungere optimalt Og derudover er der jo også mange andre gode grunde til at holde sig aktiv. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 10
11 Jeg håber du har fået skærpet dit syn på, hvor vigtigt det er at dit barn får stimuleret alle især de 3 primære sanser. Og at du kan se vigtigheden i at dit barn får bevæget sig og oplevet en masse selvom det måske giver huller på knæene og mudder på tøjet. Men det er kun positivt! Jeg glæder mig at vi snakkes ved igen i næste måned. Heldigvis kan vi jo mødes mange gange inden da inde på facebook gruppen, hvor der jo er den skønneste aktivitet! Husk endelig at komme med ønsker til nye emner eller andre tiltag, der kunne gøre Klub Æblebørn endnu mere attraktivt for dig! De allerbedste forårshilsner Anette Straadt Opstrup Naturlig Sundhedsplejerske ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 11
INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereVi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:
Årshjul. Januar Februar -Marts. Ansvarlige :Tina L, Agnete og Annette. Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser: Labyrintsansen
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs merePrimære sanser. Indholdsfortegnelse
Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereÅrsplan Røde Kors Børnehus i Vuggestuen August 2015 til Juli 2016 Aktiviteter Hele året. Aktiviteter hele året. Turdagen: Vi går tur i nærmiljøet når vind og vejr mm. tillader det. Børnene får trænet deres
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereHvad har du stjålet fra dit barn i dag?
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag? Idræt, leg og bevægelse Fie Illum & Anette Bundgaard Hvad stiller vi skarpt på? Leg & Bevægelse Hvorfor? Forudsætning for Livsduelighed & Trivsel Forudsætning for
Læs mereDet er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.
10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs mereBrobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mere1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereLæreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSide 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012
Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereSide 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012
Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.kl., 1.kl., 2.kl., 3.kl. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 57 / 65.52%
Læs mereResultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.c, 1.a, 1.b, 2.a, 3.a, 3.b, 3.c Køn: M, K Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0kl, 1kl, 2kl, 3kl M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27 / 65.85% 13 / 31.71%,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2010 Børnehaveklasse 2010, 1. klasse 2010, 2. klasse 2010, 3. klasse 2010, 4. klasse 2010 M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 39 / 82.98% 7 / 14.89%, ikke rigtigt
Læs mereBørn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,
KROP OG BEVÆGELSE Vores dagligdag Almene læringsmål Almen pædagogisk metode Læringsrum I Hestehaven bliver de indendørs arealer brugt på lige fod med de udendørs arealer, som er en stor uopvarmet hal og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Indskolingen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1
Uge 23: Min krop Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1 HIPPY HippHopp uge_23_guidevejl_min_krop.indd 1 06/07/10 10.44 Denne vejledning
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereRed Hill Special School
Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået
Læs mereUnder 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%
Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereBasale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog
Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Fysiske forudsætninger for nonverbal kommunikation Basale sanser Basal motorisk kontrol
Læs mereLokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål
Læs mereStimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder
Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Kom godt i gang Når du skal stimulere dit barn, er det godt at tænke på, at barnet er mest trygt i nærheden af dig. I begyndelsen er dit barn mest interesseret
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs merePædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Læs mereÆblehuset s bevægelsespolitik
s s Hovedformål: I ønsker vi at gøre bevægelse til en integreret del af børn og voksnes dagligdag. Det skal være et tilbud som en aktivitet på lige fod med de andre tilbud som gives i både inde og ude.
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereNyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER
Nyhedsbrev Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER fra bestyrelsen Vi er kommet forbi de mørke og kolde vintermåneder og går en lysere og varmere tid i møde. Foråret har givet sig tidligt til kende og der
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereDaginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard
Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING
Læs mereVuggeriet og Lysegrøn gruppe
Vuggeriet og Lysegrøn gruppe Faktaoplysninger: Børnetal og stuer: Vuggestuen i Tusenfryd er delt op i stuer. Der er plads til ca. 12 børn på hver stue. Alt efter antal af børn i afdelingen er barnet tilknyttet
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mere»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på
1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereInformation om hypermobilitet hos børn
Dit barn har hypermobile led. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at bruge sin krop hensigtsmæssigt, så det undgår fremtidige gener og begrænsninger.
Læs mereVuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVelkommen I dagpleje hos Idræts dagplejer Heidi Lehné
Velkommen I dagpleje hos Idræts dagplejer Heidi Lehné Adresse: Kolåsvej 19, Vindekilde 4534 Hørve Tlf. : 59 65 44 98/23376610 Jeg hedder Heidi Lehné og er født i 1977. Jeg bor sammen med min mand Søren
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereKunst med melklister
Kunst med melklister Hvornår: Torsdag d. 6. og 13. juni 2013 Deltagere: Alle dagplejere og børn i gr.l Hvorfor: Vi har alle erfaret at de fleste børn er vilde med at røre ved noget der er klisteret og
Læs mereBevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409
Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409 Kontakt mig gerne for uforpligtende besøg. Velkommen til min dagpleje. Mine åbningstider:
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 10 Er du glad for at gå i skole? 42 / 84%, ikke rigtigt Hvordan
Læs mereTag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks
Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du
Læs mereProfil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst. Mig og min familie
Profil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst Mig og min familie Mit navn er Lene Brun Munkholm, jeg er født i 1974 og har boet i Vamdrup siden 1992. Jeg bor sammen med min mand Sandi, som er fængselsbetjent
Læs mereHøj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme
Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme Fredensborg Kommunes dagpleje I et miljø med høj faglighed og dagplejepædagogik kan Fredensborg dagpleje tilbyde: Hjemlige rammer Hensyn til det enkelte
Læs mereFrilandsbørnehaven Enghøj
Sansemotorik Stimulering, af børns sanser, er en meget væsentlig faktor i barnets udvikling og indlæring. Her har vi samlet nogle ideer, som I forældre kan være opmærksomme på i dagligdagen. Hold øje med
Læs mereLEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereEN E-BOG FRA MIG TIL DIG
EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereLeg med gymnastikbriller
16 Leg med gymnastikbriller på Tema I Det handler om leg, motorik og gymnastikkens grundfærdigheder, når børn og voksne slipper tøjlerne i Gymnastik- og Motorikhallen i Århus. En helt ny idrætsfacilitet
Læs mereKlub Æblebørn. GULD-TEMA Februar 2013
Klub Æblebørn GULD-TEMA Februar 2013 Hej og Velkommen til Februars Guldtema her i Klub Æblebørn. I denne måned får du et lidt utraditionelt tema. Det kommer nemlig ikke som sådan til at handle om kost,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereHvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen? Skema til kortlægning af børnemiljøet i vuggestuer
Hvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen? Skema til kortlægning af børnemiljøet i vuggestuer Sådan bruges skemaet Skemaet henvender sig til vuggestuer, der skal kortlægge børnemiljøet. Via skemaets
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring
Læs mere