Indledning Aftale på forsvarets område Effektiviserings- og udviklingsinitiativer Lean projekt...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Aftale på forsvarets område Effektiviserings- og udviklingsinitiativer Lean projekt Internationale operationer Opfølgning på de militære dele af Afghanistan-planen Redeployering af styrkerne i Afghanistan Internationale maritime sikkerhedsoperationer (Afrikas Horn) Kapacitetsopbygning (Afghanistan/Pakistan, Afrika og Europa) Opbygning af EH101 taktisk troppetransport kapacitet Nationale opgaver Suverænitetshævdelse (Danmark) Eftersøgnings- og redningstjeneste (Danmark) Havmiljøkapaciteter (Danmark) Arktis NATO og kapaciteter tilmeldt internationale organisationer NATO s styrkemål NATO s kommandostruktur Kapaciteter på beredskab tilmeldt internationale organisationer Materielanskaffelser Udvalgte væsentlige materielanskaffelser Smart Defence It-området Forsvarsministeriets nye standardarbejdsplads Økonomistyring Fortsat udvikling af Forsvarets økonomistyring Grønt Forsvar Opfølgning på klimaregnskab og fastsættelse af reduktionsmål Opfølgning på grønne indkøb, investeringer og udviklingsprojekter Personalepolitiske kvalitetsmål Sygefravær Veteranstrategien Kommunikationsstrategien

3

4 Indledning Resultatkonkrakt 2014 skal overordnet understøtte Forsvarets målsætning om at bidrage til at fremme fred og sikkerhed, idet forsvaret skal udgøre et væsentligt sikkerhedspolitisk middel med det formål at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Resultatkontrakten omsætter de politiske og strategiske målsætninger for forsvaret til konkrete resultatkrav. De primære politiske målsætninger reflekteret i Resultatkontrakt 2014 er udledt af: Aftale på forsvarsområdet Afghanistan-planen Strategi for den danske indsats mod pirateri Kongeriget Danmarks strategi for Arktis Veteranpolitik Anerkendelse og støtte Forsvarsministeriets Klima- og energistrategi samt Miljø- og naturstrategi Resultatkontrakten og dermed de enkelte resultatkrav er udarbejdet inden for ovenstående strategiske rammer og fokus og de givne bevillingsmæssige rammer. Resultatkrav er udarbejdet med udgangspunkt i følgende fire typer: Effekt (nytteværdi af myndighedens kerneopgave) [E] Kvalitet (kvalitet ud fra faglige standarder) [K] Produktivitet (forholdet mellem omkostninger og produktion) [P] Aktivitet (output i form af fysiske mål, undersøgelser, analyser mv.) [A] De konkrete resultatkrav fremgår af de følgende afsnit. Typen af resultatkrav er anført i parentes ved de enkelte resultatkrav. Vurderingen af resultatkontraktens opfyldelse foretages af Forsvarskommandoen i halvårsrapporteringen samt endeligt i årsrapporten efter kontraktårets afslutning. I vurderingen lægges der vægt på, at de opstillede resultatkrav er realiseret eller opfyldt inden for de afsatte økonomiske rammer og/eller er opfyldt inden for de afsatte tidsrammer. Under hvert resultatkrav er der indsat oplysninger om de afsatte økonomiske ressourcer, der indgår i resultatkontrakten. Disse oplysninger er for de flestes vedkommende hentet i Forsvarskommandoens årsprogram, og understøttet af forsvarets nye omkostningsmodel, der fremadrettet giver styrket mulighed for en egentlig aktivitetsbestemt styring af blandt andet de operative opgaver. De angivne økonomiske oplysninger i resultatkontrakten udgør Forsvarets udgifter og aktivitetsbaserede omkostninger forbundet med opgaveløsningen og aktiviteter 2. Forsvarskommandoen har i forbindelse med foregåendes års resultatkontrakt opgjort økonomiske oplysninger ud fra en totalomkostningsfordeling. Med styrkelsen af Forsvarets økonomistyring er der fremadrettet fokuseret på en aktivitetsbaseret styring og på de styringsinteressante omkostninger. De økonomiske opgørelser er derfor ikke direkte sammenlignelige med foregående års økonomiske opgørelser. Der vil fortsat blive udarbejdet en totalomkostningsopgørelse i Forsvarskommandoens årsrapport. 2 Der henvises blandt andet til Koncept for økonomimodel vedr. internationale operationer, Forsvarets økonomihåndbog (FKOBST SUP ), bind 4, kapitel 1. 4

5 1 Aftale på forsvarets område Den gældende Aftale på Forsvarsområdet blev indgået 30. november 2012, hvorefter Forsvaret har igangsat arbejde med at implementere forligets tiltag og projekter. Forsvarsministeriets departement orienteres løbende om status på implementeringen, herunder i regi af den nedsatte styregruppe vedrørende implementering af forsvarsaftalen. 1.1 Effektiviserings- og udviklingsinitiativer Det fremgår af forsvarsaftalen, at Danmark befinder sig i en tid med økonomiske udfordringer, der skal sikre sammenhæng i den offentlige økonomi og at Forsvaret skal bidrage til at skabe denne sammenhæng. På den baggrund omfatter aftalen en række effektiviseringsinitiativer, som skal sikre, at Forsvaret er i stand til at løse sine opgaver med færre midler. Effektiviseringerne består overordnet set af tiltag til optimering af opgaveløsningen i forsvarets støttestruktur samt tiltag til tilpasning af forsvarets løn- og ansættelsesforhold til den generelle statslige praksis. Fremdrift i forligsimplementeringen Lønsumsreduktion Nedbringelse af over- og/eller merarbejde De kvartalsvise roadmap til opfølgning og rapportering af forligsstatus skal vise den tilstrækkelige fremdrift i implementeringen. Fleste mulige projekter og tiltag skal bringes i status grøn. Opfyldelsesgraden vurderes ud fra den endelige andel af grønne statusmarkeringer ved året udgang. [P] Af den samlede pålagte bevillingsreduktion på mio. kr. i 2014, er 823 mio. kr. forudsat udmøntet på lønsum. [P] Der skal ske en nedbringelse af det samlede over- og/eller merarbejde i forhold til 2012.[E] Opfyldt N > 75 % Delvist opfyldt 55 % < N 75 % Ikke opfyldt N < 55 % Opfyldt N 100 % Delvist opfyldt 100 % > N 90 % Ikke opfyldt N < 90 % Opfyldt såfremt der er sket en nedbringelse af udbetalingen af over- og/eller merarbejdet, uden at der samtidig er sket en tilsvarende stigning af det skyldige over- og/eller merarbejde. Aftalen omfatter en række udviklingsinitiativer, som adresserer ændrede krav til forsvarets kapacitetsudvikling, herunder på baggrund af behovet for hurtig og fleksibel indsættelse i operationer samt at have kapaciteter til at løse alle de nuværende opgaver i Arktis der behandles i afsnit og have kapacitet til militære operationer i cyberspace, herunder evnen til at beskytte egen internet- og intranetstruktur. 3 Aftale på forsvarsområdet omtales i daglig tale blot forsvarsaftalen. Som en del af Aftale på forsvarsområdet indgår Tillæg til aftale på forsvarsområdet af 11. marts

6 Fremdrift i implementeringen af forsvarsaftalen Aftale på forsvarsområdet omfatter en lang række initiativer, og der er behov for at have fokus på at sikre tilstrækkelig fremdrift i implementeringen af initiativerne. På den baggrund indeholder resultatkontrakten for 2014 et resultatkrav om, at flest mulige projekter og tiltag skal bringes i status grøn, hvilket vil sige, at implementeringen forløber planmæssigt. Lønsumsreduktion En stor del af forligsinitiativerne berører lønområdet, herunder initiativerne som tilpasser Forsvarets løn- og ansættelsesforhold til det generelle statslige niveau. På den baggrund er det væsentligt at følge op på, at Forsvaret realiserer besparelserne på lønområdet som forudsat. Realiseringen af lønsumsreduktionen er desuden afhængig af gennemførelsen af de forudsatte personelreduktioner. Nedbringelse af over- og/eller merarbejde Forsvarsaftalen indeholder et tiltag om nedbringelse af lønudgifter til arbejdstidskomponenter, hvoraf betaling for over-/merarbejde udgør en væsentlig andel. Samlet er provenuet sat til 174 mio. kr., som udmøntes fra For at opnå den forventede effekt af tiltaget skal det skyldige over- og/eller merarbejde ikke samtidig stige, da der således ikke vil være sket en reel nedbringelse af overog/eller merarbejdet. 6

7 1.2 Lean projekt Som en del af forsvarsaftalen er det besluttet at styrke Lean-ekspertisen og Lean-kulturen i Forsvaret, idet Lean kan være et vigtigt redskab i forbindelse med de løbende effektiviseringer og optimeringer af arbejdsgange. Som en del af Forsvarets Regnskabstjenestes Strategi for 2016 er det hensigten at implementere driftsstyringstavler i organisationens kerneprocesser, med henblik på, at: Opnå en målbar effektivisering og optimering af ressourceforbrug på Forsvarets Regnskabstjeneste kerneprocesser med 10 % målt i forhold til opgjort baseline pr. 31. december Opnå synlighed af relevante data, forbedringsforslag og beslutninger relateret til processen. Inddrage medarbejderne og derved opnå ejerskab og forståelse for løbende forbedringer og effektiviseringer af processer. Styre regnskabstjenesten systematisk og struktureret på strategisk og operationelt niveau i relation til Strategi Medvirke til en kultur i regnskabstjenesten, hvor alle chefer og medarbejdere struktureret arbejder med fakta- og databaserede optimeringer og beslutninger. Driftsstyringstavlerne implementeres på operationelt niveau i de enkelte kerneprocesser med målsætning, relevante nøgletal (KPI), understøttende aktioner og handlinger, samt beslutninger. Driftsstyringstavler implementeres ligeledes på strategisk niveau, strukturmæssigt opbygget som de operationelle, som et ledelsesværktøj til opnåelse af den ønskede effektivisering i regnskabstjenesten med udgangspunkt i Forsvarets Regnskabstjeneste Strategi Ud over driftsstyringstavlerne, udvikles og implementeres tillige en anvendelsesmetodik på begge niveauer, således alle chefer og medarbejdere i regnskabstjenesten involveres i driftsstyring. Lean-projekt ved Forsvarets Regnskabstjeneste skal resultere i en formaliseret, struktureret og systematisk anvendelse af driftsstyringstavler i organisationens kerneprocesser, med hovedformål at skabe en kultur blandt alle medarbejdere der afspejles i løbende procesforbedringer i relation til regnskabstjenestens kerneprocesser. Forsvarets Regnskabstjeneste skal effektivisere egne kerneprocesser og opgaver indtil 10 % i 2014 målt på ressourceanvendelsen i forhold til opgjort baseline (pr. 31/ ).[E] Opfyldt N 8 % Delvist opfyldt 6 % < N < 8 % Ikke opfyldt N < 6 % 7

8 2 Internationale operationer I henhold til lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. udgør Forsvaret et væsentligt sikkerhedspolitisk middel, hvor Forsvarets internationale kapaciteter fremadrettet vil være fokuseret på evnen til at reagere hurtigt i forbindelse med internationale indsættelser i FN, NATO, eller anden relevant ramme, med henblik på at bidrage til opretholdelse af fred og sikkerhed. Samtidig skal forsvaret fastholde evnen til at opstille større bidrag til længerevarende internationale operationer. 2.1 Opfølgning på de militære dele af Afghanistan-planen Forsvarets opgaveløsning videreføres og tilpasses i rettidigt og fleksibelt samspil med International Security Assistance Force (ISAF), den afghanske regering og relevante partnerlandes planer og intentioner. Gennem ISAF koalitionsbidrag i form af instruktører, mindre kampenheder, støtteenheder og luftmilitære kapaciteter 5 yder støtte til den afghanske regerings sikkerhedsstyrkers løbende udvikling og opgaveløsning. 6 Danske stabsbidrag til ISAF koalitionens strategiske og operative kommandostruktur. [A] Danske stabs-, kamp-, og støttebidrag i rammen af DANCON/RC(SW). [A] 8 Danske instruktører til udvikling af den højere afghanske militære institutionelle struktur gennem udsendelse af bidraget Afghan Army Trainers (AAT). [A] Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke 317 mio. kr. 7 Danske instruktører og mentorer til udvikling af den afghanske officersuddannelse gennem udsendelse af bidraget til Afghan National Army Officers Academy (ANAOA) [E] Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke 4 Store dele af DANCON/ISAF reduceres i løbet af 2014, hvorfor opfyldelseskravet skal ses i kontekst af den planlagte nedbrydningstakt. 5 Luftmilitære kapaciteter omfatter her evt. bidrag med EH-101 troppetransport-helikoptere og et evt. F-16 bidrag. 6 Omfatter konkrete bidrag til Afghanistan. Kan også omfatte sammensatte bidrag inkl. hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, politiet, Udenrigsministeriet m.fl., herunder eventuelt også Agri-Business Development Team. 7 Den økonomiske opgørelse der indgår i resultatkontrakten indeholder udgifter og aktivitetsbaserede omkostninger jf. Forsvarskommandoens årsprogram for 2014, 0. rettelse. 8 DANCON ISAF omfatter i hovedtræk det taktiske engagement i det sydlige Afghanistan. 8

9 Forsvarets kapaciteter skal for at varetage danske interesser kunne deltage i hele spektret af internationale indsatser fra bidrag til deltagelse i højintensive kampoperationer, stabiliseringsopgaver og international ordenshåndhævelse, over forebyggende indsatser samt kapacitetsopbygning, til evakuering af danske statsborgere fra udlandet samt international rednings- og katastrofebistand. Overgangen fra kampoperationer til Security Force Assistance (SFA) og Train, Assist and Advice (TAA) medfører en væsentlig ændring i styrkesammensætning, opgaveløsning og potentielt også geografi. ISAF-missionens planlagte terminering ultimo 2014 vil påvirke opgaveløsningen hen imod en smidig transition til den efterfølgende Resolute Support Mission (RSM), hvorunder der vil komme yderligere fokus på udvikling af afghanske institutioner (herunder TAA og mentorering af sikkerhedsapparatet), centralisering på færre lokaliteter, ændret styrkesammensætning og en generel reduktion af styrkens størrelse i overensstemmelse med Afghanistan-planen Redeployering af styrkerne i Afghanistan Forsvaret påbegyndte i 2013 en faseopdelt nedbygning og redeployering af de danske styrkebidrag fra Afghanistan. Denne nedbygning og redeployering videreføres i 2014, idet alle bidrag forventes hjemtaget ultimo Materiel til de kommende danske bidrag til Resolute Support Mission opstilles i størst mulig omfang ud af materiel fra det nuværende ISAF bidrag. Redeployeringen er koordineret med relevante landes NATO hovedkvarterer og partnerlande. Gennem nationale bidrag i form af støtte-, nedbrydnings- og redeployeringskapaciteter, at returnere personel, materiel og infrastruktur til enten Danmark eller anden slutdestination (inkl. lokal kassation, bortsalg og/eller donation). Hjemtage dansk materiel på baggrund af redeployeringsplanen inden udgangen af Herfra undtaget materiel, der overføres til Resolute Support samt materiel der enten doneres til anden side eller helt skrottes i missionsområdet. [A] Udsende dansk støtte- og nedbrydningsbidrag til støtte for DANCON ISAF. [A] Opfyldt = materiel jf. redeployeringsplanen er hjemtaget inden udgangen af Ikke opfyldt = der udestår hjemtagning af materiel jf. redeployeringsplanen efter mio. kr. Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke Den rettidige og ordnede redeployering fra Afghanistan skal medvirke til at skabe grundlaget for indsættelse af enheder fra Hærens Operative kommando i andre operationer, i regi af NATO, FN eller lignende. 9 For så vidt angår opfyldelseskrav for materiel til redeployering, defineres materiel som styringsinteressante genstande, der enten fysisk er til stede (opgjort ved mønstring) forud for redeployeringen eller genstande, der er redegjort for ved anvendelse af tabs- og skades meldinger, forsyningsblanketter eller lignende. Eventuelle tab i forbindelse med transport opgøres og redegøres for efter hjemkomst. 9

10 2.3 Internationale maritime sikkerhedsoperationer (Afrikas Horn) Det overordnede formål med forsvarets deltagelse i internationale maritime operationer er at bidrage til fred og stabilitet i verden og sikre retten til fri sejlads og åbne kommunikationslinjer ad søvejen. Bekæmpelse af pirateriaktivitet ved Afrikas Horn har igennem de seneste år haft stort fokus, og Danmark har bidraget til den samlede internationale indsats mod pirateri i rammen af såvel NATO s Operation Ocean Shield og Task Force 508 såvel som i koalitionsramme af den af US ledede Combined Maritime Force, Combined Task Force 151. I henhold til regeringens anti-pirateristrategi for den danske indsats planlægger Forsvarskommandoen for 2014 følgende kapaciteter indsat: Udsendelse af chef samt et maritimt stabsbidrag til føring af henholdsvis CTF 151 i op tre måneder og TF 508 i op til seks måneder. Udsendelse af flagskib til TF 508 ligeledes i op til seks måneder. Udsendelse af et flybidrag til Operation Ocean Shield i op til 2 måneder. Udsendelse af op til ti stabsofficerer til stabe og hovedkvarterer. Gennem Nato s Operation Ocean Shield og koalitionsstyrken Combined Task Force 151 i rammen af Combined maritime Force samt ved deltagelse i stabe og hovedkvarterer styrke den maritime sikkerhed ved deltagelse i anti-piraterioperationer. Udsendelse af chef samt et maritimt stabsbidrag til føring af Combined Task Force 151 [A]. Udsendelse af chef og et maritimt stabsbidrag til føring af Standing Nato Maritime Group One/Task Force 508 [A]. Udsendelse af et skibsbidrag inkl. helikopter og specialstyrker som flagskib for Standing Nato Maritime Group One/Task Force 508 [A]. Udsendelse af maritime overvågningsfly til støtte for Operation Ocean Shield [A]. Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke Opfyldt = kapacitet Delvist opfyldt = kapacitet delvis Ikke opfyldt = kapaciteten ikke 188 mio. kr. I de første mange år med pirateri ud for Afrikas Horn, Adenbugten og i Somaliabassinet, var balancen mellem risiko og gevinst til piraternes fordel. Den internationale og danske indsats har imidlertid haft sin virkning, idet et væsentligt færre antal skibe er blevet angrebet af pirater i Der er det internationale samarbejde, tilstedeværelsen i området, kombineret med aktiv deltagelse i internationale kontaktgrupper om bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst, der har givet effekt. En fortsat Indsats er påkrævet og må følges op af regionalt ejerskab, så indsatsen bliver videreført, også efter at danske og internationale støtte på et tidspunkt ophører. 10

11 Styrkelse af den maritime sikkerhed Direkte understøttelse til imødegåelse af pirateri [E]. Indirekte understøttelse til imødegåelse af pirateri [E]. Opfyldelsen vurderes af Forsvarskommandoen ud fra: Tilstedeværelse i operationsområdet for derved at udøve pres på potentielle og aktuelle pirater. Skibsbidragets antal dage patruljedag (dage til søs i operationsområde) Opfyldelsen vurderes af Forsvarskommandoen ud fra: Antal gennemførte disruptions 10 for skibsbidraget. Opfyldelsen vurderes af Forsvarskommandoen ud fra: Antal tilbageholdte formodede pirater hvor chefen for styrkebidraget vurderer, at der er grundlag for retsforfølgelse. Opfyldelsen vurderes af Forsvarskommandoen ud fra: Antal formodede pirater der er udleveret til retsforfølgelse. Opfyldelsen vurderes af Forsvarskommandoen ud fra: Skibsbidragets gennemførte Key- eller Local Leadership Engagements. Opfyldelsen vurderes af Forsvarskommandoen ud fra: Skibsbidragets gennemførte MSA-visit. 11 Opfyldelsen vurderes af Forsvarskommandoen ud fra: Gennemførte kapacitetsopbygningsprojekter, som skibsbidraget har medvirket til. Indgår i tabellen ovenfor. Ovenstående resultatkrav er udvalgt på baggrund af deres betydning for løsning af opgaven og imødekommelse af målet. Opfyldes resultatkravene ikke eller kun delvist, vil den samlede ønskede effekt vanskeligt kunne opfyldes. 10 Antallet af disruptions vil blive sammenholdt med det operative behov. 11 Maritime Security Approach Visit (kontaktbesøg langs et fartøj - eller på et fartøj - for at udbrede kendskabet til antipiratindsatsen samt opnå viden og indhente informationer). 11

12 2.4 Kapacitetsopbygning (Afghanistan/Pakistan, Afrika og Europa) Forsvaret skal gennemføre tillidsskabende og relationsfremmende aktiviteter, herunder kapacitetsopbygning som beskrevet i forsvarsaftalen Forsvaret skal løse opgaver og bidrage til internationale indsatser ved militær kapacitetsopbygning og støtte til civil kapacitetsopbygning i en tværministeriel samtænkt ramme sammen med øvrige civile elementer i den samlede indsats. Det drejer sig om konkrete, tværministerielle samtænkte projekter og flerårige aktiviteter beskrevet i rammen af henholdsvis Afghanistan/Pakistan -, Østafrika - og Europaprogrammet. Kapacitetsopbygning sker såvel i rammen af bilaterale aftaler og aktiviteter, som ved projekter gennemført i rammen af internationale partnere og organisationer såsom Nato (International Security Assistance Force - ISAF, East Africa Stand-by Forces EASF) og FN. Bidrage til partneres opbygning af sikkerheds og beredskabskapaciteter i danske fokus områder og i tilknytning til internationale og nationale operationer. Aktiviteter indeholdt i Freds- og Stabiliseringsfondens Afghanistan/Pakistan program gennemføres til understøttelse af udviklingen af afghanske sikkerhedsstyrker, samt relationsfremmende aktiviteter med Pakistan. Projekter gennemføres i henhold til de konkrete målbeskrivelsers kriterier og anvendte midler afholdes inden for godkendt budget. [A] Aktiviteter indeholdt i Freds- og Stabiliseringsfondens Afrika program gennemføres med henblik på opbygning af lokale kapaciteter, herunder kapacitetsopbygning i tilknytning til danske anti-pirateri operationer. Projekter gennemføres i henhold til de konkrete målbeskrivelsers kriterier og anvendte midler afholdes inden for godkendt budget. [A] Aktiviteter indeholdt i Freds- og Stabiliseringsfondens Europa program gennemføres med henblik på opbygning af lokale sikkerheds- og beredskabskapaciteter. Projekter gennemføres i henhold til de konkrete målbeskrivelsers kriterier og anvendte midler afholdes indenfor godkendt budget. [A] Opfyldt = projekter gennemført i henhold til tidsplan og ressource allokering. Delvist opfyldt = projekter implementeret men afveget i tid ( 20 % i tid) og ressourceallokering ( 20 % i forbrug) Ikke opfyldt = projekter ikke implementeret, årsag angives Opfyldt = projekter gennemført i henhold til tidsplan og ressource allokering. Delvist opfyldt = projekter implementeret men afveget i tid ( 20 % i tid) og ressourceallokering ( 20 % i forbrug) Ikke opfyldt = projekter ikke implementeret, årsag angives Opfyldt = projekter gennemført i henhold til tidsplan og ressource allokering. Delvist opfyldt = projekter implementeret men afveget i tid ( 20 % i tid) og ressourceallokering ( 20 % i forbrug) Ikke opfyldt = projekter ikke implementeret, årsag angives 61 mio. kr. 12

13 Identificerede aktiviteter udenfor rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden gennemføres med partnere i henhold til godkendte bevillinger og projektbeskrivelser. Projekter gennemføres i henhold til de konkrete målbeskrivelsers kriterier og anvendte midler afholdes indenfor godkendte budgetter. [A] Opfyldt = projekter gennemført i henhold til tidsplan og ressource allokering. Delvist opfyldt = projekter implementeret men afveget i tid ( 20 % i tid) og ressourceallokering ( 20 % i forbrug) Ikke opfyldt = projekter ikke implementeret, årsag angives I forbindelse med indsættelse af Forsvarets kapaciteter i internationale operationer tilknyttes midler og opgaver med henblik på at gennemføre kapacitetsopbygning i tilknytning til og understøttelse af operationer, samt opgaveløsningen på såvel kort som lang sigt. Forsvarskommandoen følger målopfyldelsen løbende og rapporterer kvartalsmæssigt til departementet om forbrug af de midler, der er stillet til rådighed på Finansloven i forbindelse med støtte til kapacitetsopbygning. Der gennemføres endvidere løbende særskilt rapportering til Freds- og Stabiliseringsfondens Tværministerielle Samtænknings styregruppe omkring aktiviteters gennemførelse og status. 2.5 Opbygning af EH101 taktisk troppetransport kapacitet Finansudvalget har den 8. december 2011 tiltrådt aktstykke vedrørende anskaffelse af missionsrelateret udstyr til helikoptertypen EH101. I forlængelse heraf blev der igangsat et arbejde med henblik på at kapacitetsopbygge EH101 som taktisk troppetransporthelikopter. Der skelnes i relation til kapacitetsopbygningen mellem den materielmæssige opbygning og den operative klargøring. Materielmæssig opbygning og operativ klargøring af EH101 som operativ troppetransportkapacitet Der skal med 60 dages beredskab opstilles en helikopterkapacitet bestående af to EH101 helikoptere med henblik på indsættelse i internationale operationer i en længerevarende periode. Opfyldt såfremt helikopterkapaciteten er opstillet og klargjort til indsættelse i internationale operationer medio Ellers ikke opfyldt. Den materielmæssige opbygning omhandler blandt andet de materielmæssige ombygninger af helikopterne, men også tilvejebringelse af eksempelvis supplerende motorer og udbygning af de vedligeholdelsesmæssige faciliteter m.v. Den operative klargøring omhandler en række områder som eksempelvis omskoling og træning af piloter og øvrige besætningsmedlemmer, men også deltagelse i missionsforberedende øvelsesaktiviteter m.v. Forsvaret har opstillet en række styringsrelevante milepæle i forbindelse med en udsendelse. For at nå disse milepæle skal både piloter og besætninger gennemgå Flyvertaktisk Kommandos uddan- 13

14 nelses- og træningsprogram for taktisk troppetransport kapacitet. Alle uddannelser og træningskoder registreres i interne programmer, som dokumentation for gennemført uddannelse og træning. På uddannelsesflyvninger bliver der ligeledes udfyldt gradesheets. 14

15 3 Nationale opgaver I henhold til lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. skal forsvaret hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet. Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage udvalgte myndighedsopgaver. 3.1 Suverænitetshævdelse (Danmark) Forsvaret skal konstatere og afvise krænkelser af Rigsfællesskabets suverænitet og varetage myndighedsopgaver. Forsvaret medvirker til at sikre rigets fortsatte eksistens og integritet og udfører suverænitetshævdelse, herunder overvågning af farvandene og luftrummet omkring Danmark. Dette sker blandt andet gennem deltagelse i efterretningsmæssige aktiviteter, efterretningsindhentning samt deltagelse i løsningen af opgaver med relation til lufttrafikkontrol. Flyvertaktisk Kommando er pålagt udførelsen af overvågning og suverænitetshævdelse i luftrummet over Danmark. Overvågning og håndhævelse af dansk suverænitet på dansk sø- og luftterritorium. Søværnet identificerer alle skibe over 300 BRT, der passerer dansk farvand inden for Skagen. [K] Søværnet gennemfører 1095 sejldøgn 12 med Maritime Indsats Enheder (MIE). [A] Alle konstaterede krænkelser af dansk søterritorium afvises og/eller påtales. [E] Alle konstaterede krænkelser af dansk luftterritorium afvises og/eller påtales. [E] To F-16 fly på afvisningsberedskab året rundt. [A] Aktivering af F-16 afvisningsberedskabet inden for beredskabskravet. [K] Opfyldt N 90 % Delvist opfyldt 75 % N < 90 % Ikke opfyldt N < 75 % Opfyldt N 95 % Delvist opfyldt 90 % < N < 95 % Ikke opfyldt N < 90 % Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 95 % N < 100 %. Ikke opfyldt N < 95 % Opfyldt N = 100 % Ikke opfyldt N < 100 % Opfyldt N 98 % Delvist opfyldt 95 % N < 98 % Ikke opfyldt N < 95 % Opfyldt N 95 % Delvist opfyldt 90 % N < 95 % Ikke opfyldt N < 90 %. 89 mio. kr. Ovenstående resultatkrav er valgt ud fra en bred vurdering af hvilke faktorer der kan måles på, i forhold til at overvåge sø- og luftterritoriet samt afvise konstaterede krænkelser. Herunder indsættes tre maritime indsatsenheder kontinuerligt hele året i danske farvande. Indsættelse af tre fartøjer giver mulighed for en fuld dækning af indre danske farvande og farvandet omkring Bornholm. Opgaver i forbindelse med overvågning af dansk søterritorium og tilstødende farvande samt suverænitetshævdelse på søterritoriet er pålagt Søværnets Operative Kommando. Opgaverne skal udfø sejldøgn fremkommer ved tre maritime indsatsenheder (skibe) i 365 dage for en tilfredsstillende dækning af danske farvande. 15

16 res ved en koordineret indsats med tildelte operative kapaciteter, eventuelt støttet af andre militære myndigheder - såvel nationale som allierede - og relevante civile myndigheder. 3.2 Eftersøgnings- og redningstjeneste (Danmark) Eftersøgnings- og redningstjenesten i Danmark gennemføres ved, at Søværnets Operative Kommando leder og koordinerer Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) og indsætter enheder til løsning af opgaver med relation til sø- og flyveredningstjenesten i Danmark. Eftersøgnings- og redningstjenesten gennemføres inden for den samlede årlige produktion af flyvetimer og sejldøgn. Flyvertaktisk Kommando deltager i løsningen af sø- og flyveredningstjenesten i Danmark. Eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR-beredskab) opretholdes med tre helikoptere på døgnberedskab. Oprettelse af SAR-beredskab på Bornholm er planlagt til ca. 30 dage pr. år og sker under særlige vejrforhold. Eftersøgnings- og redningstjeneste, dansk område JRCC Danmark skal i forhold til alle nødopkald iværksætte aktioner inden for 6 minutter. [K] Den gennemsnitlige reaktionstid skal for JRCC Danmark maksimalt være 5 minutter. [K] Den gennemsnitlige reaktionstid for maritime indsatsenheder og marinehjemmeværnets fartøjer skal højst være 45 minutter. [K] Den gennemsnitlige reaktionstid for Kystredningstjenestens fartøjer skal højst være 15 minutter. [K] Den gennemsnitlige reaktionstid for redningshelikopterne skal i tidsrummet være under 13 minutter. [K] Den gennemsnitlige reaktionstid for redningshelikopterne skal i tidsrummet være under 25 minutter. [K] Redde personer i fare for at omkomme ved alle iværksatte søredningsaktioner [E] Opfyldt N 98 % Delvist opfyldt 92 % < N < 98 % Ikke opfyldt N < 92 % Opfyldt N 5 min. Delvist opfyldt 5 min < N < 6 min. Ikke opfyldt N > 6 min. Opfyldt N 45 min Delvist opfyldt 45 min. < N < 60 min. Ikke opfyldt N > 60 min. Opfyldt N 15 min. Delvist opfyldt 15 min < N < 20 min. Ikke opfyldt N > 20 min. Opfyldt N 98 % Delvist opfyldt 92 % < N < 98 % Ikke opfyldt N < 92 % Opfyldt N 98 % Delvist opfyldt 92 % < N < 98 % Ikke opfyldt N < 92 % Opfyldt N 94 % Ikke opfyldt N < 94 % 172 mio. kr. 16

17 3.3 Havmiljøkapaciteter (Danmark) Forsvaret har ansvaret for håndhævelse af statens maritime miljøovervågning og forureningsbekæmpelse til søs. Havmiljøovervågningen i Danmark sker med satellitovervågning og Challenger inspektionsfly, der specialudrustes til miljøflyvningerne. Helsinki-konventionen, som Danmark har tiltrådt, omhandler beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet. Helsinki Konventionen er gældende i området inden for en linje, der går fra Skagen til den svenske kyst omfattende Skagerrak, Kattegat, Bælterne og Østersøen. Konventionen opstiller bl.a. anbefalinger for, hvilke farvandsområder, der ud fra skibstrafikkens intensitet og karakter, bør overflyves og med hvilken hyppighed. Helsinki-konventionen fastsætter, at Danmark skal overflyve de pågældende farvandsområder to gange ugentligt. Rammerne for afvikling af havmiljøflyvninger er givet af en samlet opstilling af internationale krav iht. miljøaftalerne i Helsinki-konventionen, Svensk-Dansk-Tysk aftale i vestlige Østersø, Dansk-Tysk- Nederlandsk aftale i den sydlige del af Nordsøen, hvilket tilsammen er udregnet til at udgøre 450 flytimer med Challenger CL604. Maritim miljøovervågning, håndhævelse og forureningsbekæmpelse Flyvevåbnet gennemfører havmiljøovervågning med inspektionsfly 2 gange ugentligt. [A] Flyvevåbnet gennemfører havmiljøovervågning med inspektionsfly min 450 timer årligt. [A] Søværnet gennemfører forureningsbekæmpelse så danske kyster ikke forurenes. [A] Søværnet iværksætter bekæmpelse af bekæmpbare forureninger inden for 8 timer. [A] To miljøskibe på én times beredskab året rundt. [A] To miljøskibe på 16 timers beredskab året rundt. [A] Opfyldt N= 100 % Ikke opfyldt N < 100 % Opfyldt N= 100 % Delvist opfyldt 95 % < N < 100 % Ikke opfyldt N < 95 % Opfyldt N > 60 % Delvist opfyldt 50 % < N < 60 % Ikke opfyldt N < 50 % Opfyldt N > 80 % Delvist opfyldt 65 % < N < 80 % Ikke opfyldt N < 65 % Opfyldt N= 100 % Delvist opfyldt 95 % < N < 100 % Ikke opfyldt N < 95 % Opfyldt N > 90 % Delvist opfyldt 80 % < N < 90 % Ikke opfyldt N < 80 % 10 mio. kr. Ovenstående resultatkrav er valgt ud fra anbefalinger i ingeniør- og miljøkonsulentfirmaet COWI risikoanalyse vedr. havmiljøet i Danmark. 17

18 3.4 Arktis Klimaforandringerne i Arktis bevirker en øget geografisk tilgængelighed, hvilket blandt andet resulterer i voksende opmærksomhed på retten til at udvinde naturressourcer samt generel større kommerciel og videnskabelig aktivitet i Arktis. Den øgede tilgængelighed forventes i de kommende år at accelerere den økonomiske aktivitet i Arktis i form af blandt andet øget udvinding af mineraler og fossile brændstoffer, fiskeri samt turisme. Dette vil betyde en stigende skibstrafik i de arktiske egne. Danmark skal blandt andet blive bedre til at kontrollere det højere antal skibe, der vil sejle omkring Grønland i takt med, at klimaforandringer har gjort det muligt at sejle i områderne. Opgaveløsningen i Arktis skal ses i sammenhæng med de udfordrende geografiske og klimatiske forhold, herunder meget store afstande samt ekstreme vejr- og farvandsforhold. En række af Forsvarets kapaciteter anvendes til opgaveløsning i Arktis, herunder både suverænitetshævdelse og civilrelaterede opgaver, som Forsvaret gennem sin tilstedeværelse i og omkring Grønland og Færøerne støtter andre myndigheder i løsningen af. Forsvarsministeriet har påbegyndt en risikoanalyse for havmiljøet ved Grønland som følge af aftale på forsvarsområdet Analysen ventes færdigt med udgangen af Desuden er der iværksat en analyse af styrkelse af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsninger i Arktis. Også denne analyse ventes færdig med udgangen af Analyse af Arktis Et af de større udviklingsinitiativer i aftalen på forsvarsområdet er det Arktiske område. Udviklingsinitiativet består blandt andet af en samlende analyse af Forsvarsministeriets opgaver og muligheder i Arktis. Rapporten skal blandt andet munde ud i konkrete anbefalinger vedrørende ministerområdets fremadrettede kapaciteter i Arktis. I forsvarsaftalen er der afsat i alt 100 mio. kr. til analyse og forsøg med blandt andet satellitter og UAV, hvoraf op til 40 mio. kr. er forudsat anvendt i Analysearbejdet ledes af en styregruppe; med departementschefen som formand. Arbejdsgruppen er forankret i Forsvarsstaben og ledes af chefen for Planlægningsstaben. Analyse af Arktis Der udarbejdes en analyse der fremsendes til styregruppen i Forsvarsministeriet departement vedr. styrkelse af ministeriets opgaveløsning i Arktis. [A] Opfyldt såfremt arbejdsgruppens analyse er fremsendt inden 31. december Ellers ikke opfyldt 40 mio. kr. Suverænitetshævdelse i Arktis Opgaver i forbindelse med overvågning af søterritoriet og tilstødende farvande samt suverænitetshævdelse på søterritoriet ved Grønland og Færøerne er pålagt Arktisk Kommando. Opgaverne skal udføres ved en koordineret indsats med tildelte operative kapaciteter, eventuelt støttet af andre militære myndigheder - såvel nationale som allierede - og relevante civile myndigheder. Arktisk Kommando skal med tildelte ressourcer gennemføre overvågning af nordatlantisk sø- og luftterritorium og fiskerizone. Mindst ét af de tildelte skibe skal være allokeret til operationer omkring Færøerne. Arktisk Kommando kan periodevis omdisponere det tildelte skib ved Færøerne til Grønlands østkyst, såfremt situationen kræver det. Arktisk Kommando skal tillige i samarbejde med politiet gennemføre overvågning af dele af grønlandsk landterritorium. 18

19 I det nordatlantiske område indsættes to inspektionsskibe kontinuerligt i farvandet i og omkring Grønland samt ved Færøerne året rundt. Derudover indsættes to inspektionsfartøjer og periodevis en inspektionskutter. Indsættelse af inspektionsskibe, inspektionsfartøjer samt lejlighedsvis en inspektionskutter i det nordatlantiske område sker ud fra en afvejning mellem kapacitet til rådighed, tildelt økonomi og operativt behov, der er sæsonbestemt. Overvågning og håndhævelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søog luftterritorium i Arktis. Tildelt inspektionsskibe i 730 døgn 13. [A] Tildelt en LYNX helikopterkapacitet i 365 døgn. [A] Tildelt to inspektionsfartøjer og en inspektionskutter i 882 døgn. [A] Flyvevåbnet gennemfører overvågning med Challenger fly i 484 timer. Fordelt med 380 flyvetimer ved Grønland og 104 flyvetimer ved Færøerne. [A] Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 95 % N < 100 % Ikke opfyldt N < 95 % Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 95 % N < 100 % Ikke opfyldt N < 95 % Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 95 % N < 100 % Ikke opfyldt N < 95 % Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 97 % N < 100 % Ikke opfyldt N < 97 % 306 mio. kr. 13 Svarer til to inspektionsskibe i 365 døgn. 19

20 Eftersøgnings- og redningstjeneste i Arktis Eftersøgning og redning (SAR) i Grønland er et dansk anliggende. Det er besluttet at forenkle og præcisere ansvaret i forbindelse med en ændret ansvarsfordeling. I relation til eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er det planlagt, at Forsvarsministeriet får ressortansvaret for søredningen og flyveredningen, herunder: Forsvarsministeriet overtager det regeludstedende ansvar for søredning (fra Erhvervs- og Vækstministeriet) og for flyveredning (fra Transportministeriet). Ansvaret for den tværgående koordinering af sø- og flyveredning tillægges formelt Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriet overtager ansvaret for den koordinerende ledelse af flyveredningsoperationer fra Transportministeriet. Forsvarsministeriet overtager formelt ansvaret for den koordinerende ledelse af søredningsoperationer fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Justitsministeriet vil fortsat være ansvarligt for maritim lokalredning. Forsvarsministeriet bliver ansvarligt for opstilling (forhandling) af helikopterberedskabet. Arktisk Kommando skal inden for 6 minutter reagere på alle anmodninger om assistance. [K]. Opfyldt N 98 % Delvist opfyldt 92 % < N < 98 % Ikke opfyldt N < 92 % Opfyldt hvis gennemført inden 1. oktober 2014 Eftersøgnings- og redningstjeneste, arktisk område Luftredningscentralen er integreret i Arktisk Kommandos domicil pr. 1. oktober [A] Delvist opfyldt hvis gennemført efter 1. oktober men inden 31. december Ikke opfyldt hvis gennemført efter 31. december 2014 Ovenstående resultatkrav er valgt ud fra opgaveløsningens grundvilkår: At kunne reagere på en erkendt situation hvorfor tidskrav, herunder reaktionstid og beredskab, er essentielt. Organiseringen træder i kraft den 1. januar For så vidt angår flyveredning, kræver den foreslåede organisering, at der indgås en aftale mellem Forsvarsministeriet og Transportministeriet for perioden 1. januar 2014 og frem til samplaceringen i Nuuk er endelig, forventeligt 1. oktober Det er samtidig besluttet, at Forsvarsministeriet får til opgave at opstille et redningshelikopterberedskab til eftersøgnings- og redningsopgaver i Grønland. Det nuværende redningshelikopterberedskab, som er baseret på en aftale med en kommerciel udbyder, berøres ikke af ændringerne. Eftersøgnings- og redningstjeneste på Færøerne: Arktisk Kommando assisterer den færøske redningstjeneste, Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC) Torshavn. 20

21 Arktisk miljøanråb Med virkning fra 1. september 2013 blev der indført et anråbsregime i Grønland vedrørende regler på havmiljøområdet. Miljøanråb er en særskilt opgave, som for nærværende udføres af Arktisk Kommandos underlagte maritime og luftbårne enheder i forbindelse med almindelig patruljevirksomhed. Enheder gennemførers anråb i henhold til Arktisk Kommando direktiv, herunder fremsendte prioriteringslister samt relevant maritim trafik, som ønskes anråbt. Dette er således et udtryk for, at opgaven prioriteres ved Arktisk Kommando. Ved et havmiljøanråb bliver et handelsskib eller et fiskeskib i grønlandsk farvand med en bruttotonnage på mere end 150 gross tons (GT) kontaktet af skibe eller fly under Arktisk Kommando. Her skal handelsskibene blandt andet give detaljerede oplysninger om lasten, om type af brændstof og om deres destination. Handelsskibene og fiskeskibe vil samtidig blive oplyst om, at de ikke må udlede andet end rent vand i de grønlandske farvande. Forsvaret skal overvåge og føre forebyggende kontrol med, at skibe, som sejler i de grønlandske farvande, overholder havmiljøreglerne. Forsvaret skal foretage havmiljøanråb af større skibe, der besejler grønlandske farvande Der skal gennemføres havmiljøanråb af mindst 5 % af samtlige registrerede handels- og fiskeskibe med en bruttotonnage på mere end 150 gross tons i grønlandske farvande. Ellers ikke opfyldt. Med både generelle data for skibene og data om last, oliejournal, spildevand og tankrensning, får myndighederne nu mulighed for at kunne spore en eventuel olieforurening tilbage til synderen. Er der mistanke om egentlig forurening, vil anråb kunne kombineres med en egentlig ransagning af skibet, således at bevissikring kan finde sted om bord. En sådan ransagning vil ske i tæt samarbejde med politiet. 21

22 4 NATO og kapaciteter tilmeldt internationale organisationer Forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt også at løse internationale opgaver, såfremt der træffes politisk beslutning herom. I henhold til lov om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. skal forsvaret som en integreret del af NATO i samarbejde med allierede styrker kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af NATO s område i overensstemmelse med alliancens strategi. NATO er en hjørnesten i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Danmarks suverænitet sikres i et strategisk perspektiv gennem NATO s artikel 5-forpligtelse til kollektivt forsvar af Alliancens territorium, samtidig med at NATO kan udgøre en ramme for dansk forsvars deltagelse i internationale missioner. Dansk forsvar skal fortsat løfte sin byrde i NATO i relation til at kunne bidrage til internationale indsatser og til at kunne fastholde og videreudvikle relevante militære kapaciteter. Forsvaret skal bidrage til at fastholde Danmarks position som et NATO-kerneland. 4.1 NATO s styrkemål Danmark har, i lighed med de øvrige allierede i NATO, modtaget nye styrkemål for Styrkemålene er opdelt i kvantitative og kvalitative styrkemål. De kvantitative styrkemål er opstillet i tabeller, der viser hvad der skal leveres på den korte bane ( ) og hvad der skal leveres på mellem og lang sigt. De kvalitative styrkemål beskriver hvordan og hvor godt de kvantitative styrkemål skal leveres samt terminen for at leve op til målene. Som opfølgning på styrkemålene, gennemfører NATO hvert andet år et Capability Survey (Review), hvor alliancens medlemmer bliver evalueret bl.a. med afsæt i styrkemålene. Den endelige evaluering, den såkaldte NATO Staff Analysis, forelægges Alliancens medlemmer på et ministermøde. Det vurderes for omfattende at gennemføre resultatkontrakter på alle de opstillede styrkemål, hvorfor følgende delmål opstilles: Overordnet evaluering af Danmarks opfyldelsesgrad (Capability Survey) Opfyldelse af kvalitative og kvantitative styrkemål 14 Danmark skal opfylde accepterede styrkemål og planlægge bidrag i h. t. NATO bestemmelser (Capability Survey). Danmark skal leve op til de accepterede, kvalitative og kvantitative NATO styrkemål. Danmark skal levere de ønskede bidrag under hensyntagen til det nationale ambitionsniveau. Danmark skal overholde de styrkemål som NATO har opstillet for udvikling af kapaciteter, herunder de delmål der er beskrevet i styrkemålene for de enkelte år. Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 90 % <N< 100 % Ikke opfyldt N < 90 % Opfyldt N = 100 % Delvist opfyldt 90 % <N< 100 % Ikke opfyldt N < 90 % 14 I Capability Survey diskuteres alle styrkemål også de af nationen ikke accepterede. Danmark har ikke accepteret alle styrkemål og opfyldelseskravet vil derfor alene blive målt i forhold til de accepterede styrkemål. 22

23 4.2 NATO s kommandostruktur I relation til NATO s kommandostruktur tages der afsæt i bemandingsgraden, som det bliver rapporteret i NATO Annual Manpower Plan (NAMP), i forhold til danske kvotestillinger i NATO s kommandostruktur. Det fremgår af forsvarsaftalen, at Danmark målrettet vil virke for, at fastholde sin position som et NATO kerneland og at dansk forsvar fortsat skal løfte sin del af byrden i NATO. Fastholde Danmark som et NATO kerneland og løfte dansk del af byrden i NATO Bemandingsgrad i NATO kommandostruktur, hvor Danmark er forpligtet til at besætte 96 stillinger. Opfyldt N 90 % og større end medianen for NATO s medlemslande. Delvist opfyldt 90 % > N > 75 % Ikke opfyldt N < 75 % 4.3 Kapaciteter på beredskab tilmeldt internationale organisationer Forsvaret udgør et væsentligt virkemiddel i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for demokrati, frihed og menneskerettigheder. Forsvaret skal udsende de af Folketinget besluttede enheder og enkeltpersoner i internationale operationer og bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, herunder international katastrofehjælp i forskellige multilaterale sammenhænge som FN, OSCE og NATO. Dansk forsvar skal kunne levere militære kapaciteter, der kan indsættes hurtigt og effektivt i internationale opgaver. Mål Resultatkrav Målopfyldelse Opretholdelse af kapaciteter på NATOberedskab Opretholdelse af kapaciteter på FNberedskab Tilmeldte kapaciteter er klar til indsættelse inden for den anførte readiness category for NRF. Tilmeldte kapaciteter er klar til indsættelse inden for den anførte readiness category for UNSAS. Opfyldt N = 100 % Ikke opfyldt N < 100 % Opfyldt N = 100 % Ikke opfyldt N < 100 % 23

24 5 Materielanskaffelser 5.1 Udvalgte væsentlige materielanskaffelser Forsvarskommandoen indsender kvartårligt en materielstatusrapportering til Forsvarsministeriet. Denne materielstatusrapportering giver, ud over en her og nu status, et flerårigt perspektiv på såvel anskaffelsesprojekter som driftsprojekter i trafiklys format. Materielstatusrapporteringen indgår som mål i Forsvarskommandoens iværksættelse af disse udvalgte væsentlige materielprojekter indgår som mål i Forsvarskommandoens materielstatusrapportering Materielanskaffelsesprojekterne i statusrapporteringen må højst være rød i 2 % og højst gul i 15 % af målepunkterne. Der måles på, hvorvidt Forsvarskommandoen får iværksat projekterne med udgangspunkt i Forsvarschefens briefing af forligspartierne. Forsvarskommandoen iværksætter de besluttede materielanskaffelsesprojekter i Opfyldt N rød i 2 % og gul i 15 %. Ellers ikke opfyldt Opfyldt hvis der er udsendt iværksættelsesskrivelser for hvert projekt. Ellers ikke opfyldt. At et konkret materielanskaffelsesprojekt er medtaget på Forsvarskommandoens materielplan for 2014 er ikke et udtryk for, at den konkrete materielkapacitet vil blive tilvejebragt eller indført i Forsvaret i løbet af

25 5.2 Smart Defence Smart Defence initiativet blev lanceret af NATO generalsekretær på den sikkerhedspolitiske konference i München i NATO s Smart Defence initiativ skal søges udnyttet til at opnå større operativ effekt for de samme eller færre ressourcer. Dette skal søges opnået gennem bilaterale og multinationale samarbejdsrelationer, mere klare prioriteringer og specialiseringer. Nationalt søges dette opnået gennem såvel NATO Smart Defence projekter som nationale initiativer. Formålet med Smart Defence er at promovere multinationalt samarbejde og løsninger der tilvejebringer flere kapaciteter for de til rådighed værende midler eller tilvejebringer kapacitet for færre penge. Smart Defence regimet faciliteres og vedligeholdes af NATO Allied Command Transformation Smart Defence projekterne er opdelt i tre niveauer (benævnt tier 1 3). Hvor tier 1 projekter er kendetegnet ved, at de deltagende lande har bekræftet deres deltagelse og der er udpeget en lead nation. Projekterne på tier 2 og tier 3 er ikke helt så udviklede; landene har ikke bundet sig og der er ikke nødvendigvis udpeget en lead nation. Danmark har udtrykt interesse for en række Smart Defence projekter, heraf deltagelse i et større antal tier 1 projekter. Forsvaret skal arbejde for, at de godkendte tier 1 Smart Defence projekter udmøntes som Danmark sammen med andre nationer deltager i. Inden udgangen af 2014 skal forsvaret have behandlet, godkendt og tiltrådt eventuelle rammedokumenter i de tier 1 projekter forsvaret deltager i. Opfyldt N = 100 % Ikke opfyldt N < 100 % Det fremgår blandt andet af forsvarsaftalen, at forsvaret skal søge at tilvejebringe kapaciteter, som Danmark ellers ikke selvstændigt ville have haft rådighed over, via multilaterale samarbejder f.eks. i rammen af Smart Defence. Deltagelse i Smart Defence tier 1 projekter udmønter sig i nationale planer og målet er at tilvejebring flere og/eller bedre kapaciteter indenfor allerede tildelte rammer. Forsvarets deltagelse sker typisk ved de relevante myndigheder, som afholder deltagelsen inden for egen ramme. Projekterne løber typisk over flere år. Det er en forudsætning for forsvarets succes, at de øvrige deltagende nationer også leverer resultater i forhold til at opnå de ønskede mål. 25