Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter

Transkript

1 Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter Side 1 af 51

2 1. Executive Summary Forord Baggrund Markedsanalysen Metodevalg Opbygning af præsentationen Idrætscentre i Danmark Strukturen for centrene Særlige forhold Demografiske forhold generelt i Danmark Demografiske forhold på Bornholm Mobilitet Særlige forhold på Bornholm Definition af BSK s forretningsområder Kort projektbeskrivelse Hovedforretningsområder Definition af BSK s målgrupper Selvorganiserede idrætsudøvere Foreninger på Bornholm (de organiserede) Kommunens institutioner Turister på Bornholm Erhvervsvirksomheder og sport Tilskuere til event eller sportsbegivenhed Konkurrence i forhold til de øvrige idrætsfaciliteter og tilknyttede services på Bornholm Idrætsfacilitetsområdet Teater, underholdnings og koncertfaciliteter Indholdsmæssige potentialer for BSK Økonomi og drift Hovedkonklusioner Kilder Side 2 af 51

3 1. Executive Summary Nærværende markedsanalyse giver svaret på, hvorvidt der er grundlag for at etablere et sports- og kulturcenter på Bornholm, herefter kaldet BSK. Formålet med et sports- og kulturcenter på Bornholm er at supplere de eksisterende sportsfaciliteter på Bornholm, således at øen får et moderne center, der løfter standarden på Bornholm. Et center der kan være med til at udvikle foreningerne og idrætten, således at flere dyrker idræt og motion. Et center der kan give aktive tilbud til turister og erhvervsvirksomheder. Et center der kan være med til at hæve sundhedstilstanden. Det kommende BSK DGI-huse og haller anbefaler, at der etableres et større idrætscenter med svømmehal, motionscenter og udendørsanlæg eventuelt med mulighed for overnatning. Det er afgørende, at BSK differentierer sig ved at tilbyde faciliteter, der spiller sammen med et moderne og fremtidigt idrætsbillede. Eksempelvis kunstgræsbane, moderne bevægelsesrum, springfaciliteter til gymnastik, varmtvandsbassin og udendørs aktivitetsmuligheder. BSK kan supplere det eksisterende udbud af idræts- og motionsmuligheder ved at være et innovativt udviklingsorienteret center med moderne specialfaciliteter til foreningerne og attraktive tilbud til de selvorganiserede idrætsudøvere. BSK skal være i drift året rundt ved at have en mangfoldighed af indendørs- og udendørs aktiviteter, der kan tiltrække såvel borgere som turister. Et væsentligt element for BSK vil være at spille en rolle i forebyggelsesarbejdet. Dermed kan BSK være en vigtig samarbejdspartner for Bornholms Regionskommune. I forhold til erhvervsvirksomheder skal BSK skabe et virksomhedskoncept i form af firmaidræt, teambuilding mm. I samarbejde med Musikhuset og andre kulturinstitutioner, skal BSK være med til at øge udbuddet af kulturbegivenheder på Bornholm ved at rumme især større arrangementer. Side 3 af 51

4 Da befolkningsudviklingen på Bornholm viser en markant tendens med flere ældre, er det vigtigt, at der tages højde for denne målgruppe ved etablering af centeret. BSK s målgrupper er: Beboerne på Bornholm Foreningerne på Bornholm Kommunens institutioner Turisterne, herunder sportsturister Erhvervsvirksomheder og grupper Tilskuere Egentlig er borgerne på Bornholm rimelig godt dækket ind med hensyn til idrætsfaciliteter pr. borger. Når det alligevel vurderes, at der er økonomisk grundlag for BSK, skyldes det, at der ikke findes én større samlet idrætsfacilitet på Bornholm, og at der dermed findes et marked baseret på de ovenfor præsenterede målgrupper. Driften skal baseres på at stille faciliteter til rådighed for foreninger og andre kulturinstitutioner, samtidig med at BSK også selv etablerer tilbud til de identificerede målgrupper. Det er vigtigt, at BSK placeres direkte i forbindelse med eksisterende idrætsfaciliteter som svømmehal og idrætshal. Dels for at udnytte det eksisterende potentiale og dels ved tilføjelse af nye elementer (nybyggeri). Dette vil give en bred mangfoldighed af faciliteter og aktiviteter og dermed langt bedre indtjeningsmuligheder. Rønne vil være det mest oplagte sted at placere BSK, fordi Rønne har en række af eksisterende faciliteter i et nært afgrænset område, den største koncentration af borgere, ligger kystnært i forhold til turister og ikke mindst er Rønne i besiddelse af den rette infrastruktur. Næste skridt Det anbefales, at BSK med udgangspunkt i nærværende markedsanalyse, udarbejder en strategiplan, der skal sikre den nødvendige finansiering. Herefter bliver opgaven, at finde en kompetent daglig leder, der på baggrund af strategiplanen og en driftsorganisation kan markedsføre BSK i forhold til de enkelte målgrupper. Side 4 af 51

5 2. Forord 2.1. Baggrund Bestyrelsen i Bornholms Sports- og Kulturcenter (efterfølgende kaldet BSK) har, med økonomisk støtte fra Puljen af regionale udviklingsmidler, indstillet af Bornholms Vækstforum, besluttet at gennemføre en markedsanalyse vedrørende etablering af BSK. Markedsanalysen præsenteres i denne rapport og giver grundlag for at vurdere fremtidige muligheder for at opføre et BSK, som kan danne rammerne for sports- og kulturaktiviteter, af høj kvalitet, samt fungere som kraft- og udviklingscenter både lokalt, nationalt og internationalt. Rapporten er udarbejdet på foranledning af BSK. Markedsanalyse og rapport er udarbejdet af Per Nedergaard Rasmussen, Jakob Sander, Lars Steen Pedersen og Charlotte Hvid fra DGI-huse og haller. Idrætsbilledet i Danmark er ændret markant. Danskerne efterspørger idrætsmuligheder som aldrig før. Kort fortalt er ændringerne karakteriseret ved: At flere og flere dyrker idræt, og flere og flere gør det uden for idrætsforeningerne At væksten i idrætsdeltagelsen er båret af selvstændige og selvhjulpne voksne og ældre At mænd og kvinder er lige aktive At aktivitetsmønstret er blevet langt mere varieret og mangfoldigt At der blandt voksne kan konstateres en bevægelse væk fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter At væksten i idrætsdeltagelsen er størst i aktiviteter, hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er det primære Sammenfattende kan det konstateres, at der er en stadig stigende og stadig mere differentieret efterspørgsel efter tidssvarende idrætsfaciliteter. Især efter faciliteter af god kvalitet, og faciliteter der imødekommer kravene om fleksibilitet og åbenhed. Samtidig får idræt og motion en stadig stærkere placering i det forebyggende arbejde i sundhedssektoren. Side 5 af 51

6 2.2. Markedsanalysen Målet med analysen er dels at afdække behovet for et sports- og kulturcenter på Bornholm, herunder kundepotentialer og kundesegmenter, konkurrenter, samarbejdspartnere o.l. og dels at afdække økonomien og projektets bæredygtighed. Dette med henblik på de fremtidige beslutningsprocesser i BSK s bestyrelse. Nærværende markedsanalyse afdækker behovet og de økonomiske aspekter i forhold til BSK. Analysen leverer ikke et detaljeret anlægs- og driftsbudget. Et detaljeret anlægs- og driftsbudget må afvente, BSK s endelige beslutning om valg af strategi i forhold til placering, driftsform og endeligt indhold Metodevalg Præsentationen/rapporten er ikke videnskabelig. Det er en praktisk orienteret præsentation med elementer fra DGI-huse og hallers undersøgelse samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder. I forbindelse med udarbejdelse af markedsanalysen er der anvendt følgende kilder: 1. Borgerundersøgelse I perioden oktober 2009 gennemførte BSK en borgerundersøgelse. Målet med undersøgelsen var at tilvejebringe informationer om borgernes behov og ønsker på fritidsområdet med henblik på at give BSK det bedst mulige afsæt for planlægning og etablering af fremtidige aktiviteter. Resultatet af de berørte områder i borgerundersøgelsen kan ses i bilag 1. Rent praktisk blev der udsendt et brev med tilhørende password til 2120 borgere, fra år, i Bornholms Regionskommune. Passwordet gav adgang til Rambøll Management s webbaserede analyse værktøj Survey Xact. Spørgeskemaet bestod af 63 spørgsmål. Derudover havde borgerne mulighed for at komme med uddybende kommentarer og bemærkninger. 331 benyttede sig af muligheden. Det giver en svarprocent på 15,6, hvilket må betegnes som et tilfredsstillende resultat, da der ikke blev gennemført en rykker procedure. I skemaerne er der desuden fremkommet en række skriftlige bemærkninger og ideer. De mange svar viser en stor interesse blandt borgerne for at ytre sig. DGI-huse og haller vurderer, at undersøgelsens resultater er tilstrækkeligt til at give bestyrelsen for BSK relevant input til det videre arbejde. Side 6 af 51

7 2. Møde med bestyrelsen for BSK Mandag, den 19. oktober afholdt bestyrelsen og DGI-huse og haller møde for afstemning af forventninger til det kommende BSK. På mødet blev det konkluderet, at markedsanalysen skulle belyse følgende forretningsområder: - Fysiske rammer relateret til sport og bevægelse - Tilknyttede services (overnatning, bespisning, mødelokaler m.v.) - Idræts- og kulturevents Det er således disse 3 forretningsområder, der tages udgangspunkt i, når potentialet for det kommende BSK beskrives i præsentationen. Se notat fra mødet i bilag Erfaringer Analysearbejdet indbefatter en del erfaringer som DGI-huse og haller har oparbejdet i egne centre, det gælder DGI-husene i Århus og Vejle, de kommende DGI-huse i Aalborg og Herning, DGI-byen i København samt andre centre og haller som DGI-huse og haller har arbejdet med, herunder bl.a. Vejen Idrætscenter. 4. Telefoninterviews med halinspektører i 6 idrætshaller på Bornholm Der har været afholdt telefoninterviews med halinspektører i 6 idrætshaller på Bornholm for kortlægning af bl.a. benyttelsesgraden i hallerne. 5. Diverse kilder I forbindelse med markedsanalysen har DGI-huse og haller benyttet sig af en del kilde- og statistikmateriale. I præsentationen er der lavet noter på kilder og statistikker. En samlet liste over disse er at finde i afsnit Opbygning af præsentationen Præsentationen er opbygget som følger. Indledningen Afsnit 1 er en opsummering på analysens overordnede hovedkonklusioner. Afsnit 2 og 3 er indledningen til rapporten. Afsnit 2 behandler baggrunden for markedsundersøgelsen og valget af metoder. Afsnit 3 beskriver den valgte metode i forhold til det kommende BSK s placering på markedet af idrætsfaciliteter i Danmark. Side 7 af 51

8 Analysedelen Afsnit 4, 5, 6, og 7 er selve analysedelen af rapporten. Her behandles de demografiske forhold, hovedforretningsområderne for det kommende BSK, målgrupperne for BSK de konkurrencemæssige udfordringer for BSK og indtjeningsmulighederne. Sammenfatning og anbefalinger I afsnit 8, 9, 10 sammenfattes analysearbejdet. I afsnittene giver DGI-huse og haller bud på potentialer, økonomi, drift og anbefalinger i forhold til BSK. Henvisninger I afsnit 11 findes kildehenvisninger. Da bilagsmaterialet er meget omfattende, har vi valgt at samle dette i et appendiks til rapporten. Side 8 af 51

9 3. Idrætscentre i Danmark 3.1. Strukturen for centrene For at skabe et overblik over idrætsfaciliteter arbejder DGI-huse og haller med følgende kategorisering: A. Stort kongrescenter, som også fungerer som idrætsfacilitet. Som eksempler kan nævnes: Vingstedcentret, DGI-huset Vejle, Messecenter Herning. B. Større idrætscenter med svømmehal, motionscenter, udendørsanlæg som har mulighed for at tilbyde overnatning. Som eksempler på idrætscentre, i denne kategori, kan nævnes: Hedensted Idrætscenter, Vejen Idrætscenter og Vildbjerg Fritidscenter. C. Traditionel idrætshal og/eller svømmehal der samtidig servicerer udendørs idrætsanlæg. Denne type er den helt traditionelle idrætsfacilitet i Danmark. På Bornholm er der flere i denne kategori: Rønne Nord, Åkirkeby Hallen med flere. D. Haller der udelukkende servicerer indendørsbrugere, men har tilknyttet café. Det der adskiller denne kategori fra kategori C er, at der ikke er mulighed for at have drift hele året, da der ikke er tilknyttet udendørsanlæg. E. Aktivitetshuse, halve haller, skolehal m.v. uden nogen form for sekundære ydelser som for eksempel café. BSK s ambition er at placere sig i kategori B. Vores afdækning af idrætsfaciliteterne på Bornholm viser, at der ikke er centre i højere kategori end C. Dermed vil et kommende BSK tilføre idrætsfaciliteterne på Bornholm en ny kategori. 1 Centre i kategori B er kendetegnet ved at have en lang række faciliteter, der henvender sig til et større geografisk område. Disse centre har en professionel ledelse, der koordinerer, markedsfører og sælger ydelserne til flere forskellige målgrupper. Målgrupperne er typisk borgere, kommuner, turister og virksomheder. Afhængig af fokus og strategi vil den enkelte målgruppes andel af den samlede omsætning variere. 1 Se bilag 4, som er udarbejdet af Flemming T. Sørensen, foreningskonsulent i DGI Bornholm Side 9 af 51

10 Den største konkurrencemæssige fordel for de store centre er et omfattende udbud af faciliteter/aktiviteter. Dermed kan de store centre trække på et stort opland, der typisk indeholder flere lokale haller. Delkonklusion: Det betyder, for BSK, at det bliver centralt at få afdækket forretningsområder, målgrupper, indhold samt økonomiske indtjeningsmuligheder. I de følgende kapitler gennemføres en sådan afdækning ved at tage udgangspunkt i de muligheder de lokale forhold på Bornholm giver et center i kategori B. Side 10 af 51

11 4. Særlige forhold 4.1. Demografiske forhold generelt i Danmark En af de største udfordringer for BSK og øvrige centre i Danmark bliver udviklingen i befolkningens sammensætning. Det samlede danske befolkningstal ventes at toppe i 2041 med 5,84 mio. mennesker, hvilket er 6,70 % flere end i Det viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Figur 1: Indeks for udviklingen i folketallet i forskellige aldersgrupper En markant konsekvens af befolkningsudviklingen er en betydelig ændring i aldersstrukturen. Der kommer flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Antallet af borgere på 65 år og derover vokser med 78 % indtil 2042, hvor der vil være 1,52 mio. ældre mod i dag. Antallet af årige falder med 10,6 % fra 2,97 mio. til 2,66 mio. Der kan forventes større forskydninger i demografien Demografiske forhold på Bornholm Bornholm har indbyggere. Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet falde med ca personer til omkring ved slutningen af prognoseperioden. Det svarer til en tilbagegang på ca. 3,8 pct., som vil bringe Bornholms indbyggertal ned på et niveau, der ligger lidt over antallet i 1901 (hvor Bornholm havde indbyggere). Det er en noget mindre tilbagegang end sidste års prognose 2. 2 Befolkningsprognose , Bornholms Regionskommune Side 11 af 51

12 Samtidig må man forvente store aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Den største tilbagegang forventes i gruppen af lidt større børn (12-17-årige) samt deres forældre (30-49-årige) med pct., mens antallet af 1-11-årige børn kun vil falde med 5-10 pct. En tilsvarende begrænset tilbagegang forventes blandt de årige. Omvendt forventes antallet af årige at stige kraftigt, nemlig med ca personer ~ ca. 56 pct. i løbet af prognoseperioden. Også antallet af 90+-årige forventes at blive fordoblet. Generelt forventes gennemsnitsalderen i regionskommunen at stige fra 44,1 år i 2009 til 47,4 år i Indbyggertallet forventes at falde lige meget i byerne og landdistrikterne (ca. 3,8 pct.), men målt i forhold til bystørrelse forventes Rønne og de rene landdistrikter at bevare deres andel af øens indbyggere, mens de øvrige fire tidligere kommunecentre bliver styrket lidt, og de små byer tilsvarende svækkes lidt. Set i forhold til de fire skoledistrikter vil tilbagegangen i folketallet være nogenlunde jævnt fordelt, mens antallet af børn går mest tilbage i distrikterne Midt og Øst, og mindst i Nord. I store aldersgrupper kan man sige, at børnene (0-17 år) bor i Midt, de unge/yngre (18-39 år) i Vest, de midaldrende (40-64 år) i Nord og de ældre (65+ år) i Øst. Det gennemsnitlige beregnede antal personer i hver regionskommunen forventes at falde fra 2,03 i 2009 til 1,87 i Delkonklusion: BSK skal være opmærksom på, at der i årene frem til 2020 vil være et stort frafald af gruppen af: Unge (12 17 årige) Forældre (30 49 årige) Omvendt forventes der en stigning i de ældre årgange: årige + 90 årige Kort sagt: Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 44,1 i år 2009 til 47,4 i år Samlet set vil Rønne bevare sin andel af øens indbyggere. Side 12 af 51

13 4.3. Mobilitet Ca. 45 % af borgerne på Bornholm kørte mindre end 3 kilometer til den seneste aktivitet. Ca. 80 af borgerne kørte mindre end 10 kilometer til den seneste aktivitet. Figur 2. Hvor mange kilometer var der til den seneste idræts-, sports- og motionsaktivitet du deltog i? Mobiliteten er ikke overraskende større, når bornholmerne deltager som tilskuer til sports eller kulturbegivenheder. Delkonklusion: Afstande har stor betydning ved valg af idræt-, sports og motionsaktivitet. Store centre (i B kategori) bør placeres, hvor befolkningstætheden er stor eller infrastrukturen tillader få minutters transport mellem bolig/arbejde og centret Særlige forhold på Bornholm Det er muligt at nå Bornholm på 35 minutter med fly (600 DKK tur/retur) og 150 minutter med bus/tog inklusiv færge (500 DKK tur/retur). Dermed bliver Bornholm et alternativ til Jylland, eksempelvis for sjællændere. For sydsvenskerne kan Bornholm være et alternativ til Sjælland. Enhver positiv ændring i transporttid og transportomkostning vil naturligvis være til gavn for BSK, men enhver negativ ændring i forholdende vil betyde det modsatte. Et eksempel på at transporttid og transportomkostninger betyder noget i danskernes valg af idræts- motions og eventoplevelse er, at mennesker deltog ved landstævnet på Bornholm mod normalt ca ved DGI s landsstævner øvrige steder i Danmark. Bornholms status som udkantskommune kan midlertidig bidrage med en række fordele. Herunder støtteordninger, politisk fokus, ekstraordinært lokalt engagement osv. Side 13 af 51

14 Delkonklusion: Det faktum at Bornholm er en ø har betydning for transporttid og -omkostning for ikke- bornholmerne. Det må forventes at få betydning for den samlede efterspørgsel. Side 14 af 51

15 5. Definition af BSK s forretningsområder 5.1. Kort projektbeskrivelse Bestyrelsen i BSK s vision med det kommende center er at skabe et sports- og kulturcenter, som dels kan danne rammerne for sports- og kulturaktiviteter og begivenheder af høj kvalitet, og dels fungere som kraft- og udviklingscenter både lokalt, nationalt og internationalt. Missionen er at bidrage til dækning af behovet for idræts- og kulturoplevelser på Bornholm, herunder at understøtte og tilbyde det bornholmske idræts-, forenings- og kulturliv optimale fysiske rammer. Som udgangspunkt har det været hensigten, at BSK skal udvikles i 3 faser i takt med at finansieringen falder på plads. 3 Fase 1: Ultimo 2009: Ultimo 2010: Fase 2: Ultimo 2013: Fase 3: Ultimo 2016 Kunstgræsbane med omklædningsrum. Friluftsgård etableret/renoveret. Moderne Idrættens Hus. Moderne og tidssvarende svømmehal, en multihal, overnatningsfaciliteter, restaurant, fitnesscenter samt indendørs skydebane. Legeland for børn. Evt. Idrætsefterskole i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner er etableret store idræts- og kulturevents afholdes om året. Øens sportsturisme understøttes og koordineres. Udover ovenstående arbejder bestyrelsen i BSK på at tilføje yderligere aktiviteter. Eksempelvis BMX bane, skøjtehal, squash m.v. Ovenstående har været udgangspunktet for DGI-huse og hallers arbejde med markedsanalysen og ansøgningen til Vækstforum. Gennem DGI-huse og hallers dialog med BSK, er BSK dog opmærksom på, at ovenstående skal justeres, efterhånden som beslutninger og grundlaget for BSK bliver klarlagt. 3 Materiale fra BSK 4 Nærværende rapport forholder sig ikke til behovet for uddannelsesinstitutioner i forbindelse med BSK Side 15 af 51

16 5.2. Hovedforretningsområder På baggrund af ovenstående faser, og mødet der blev afholdt den 19. oktober, mellem DGI-huse og haller samt bestyrelsen for BSK, kan der defineres tre overordnede forretningsområder, der tilsammen skal sikre driften for BSK. Se notat fra mødet i bilag 2. Fysiske rammer relateret til sport og bevægelse (de primære aktiviteter) De fysiske rammer består af en række faciliteter og bygninger, der tilsammen kommer til at udgøre BSK. Eksempler kan være hal, svømmehal, fodboldbaner, skydebane, fitness lokale, træningslokaler osv. De fysiske rammer kan yderligere inddeles i en række delforretningsområder. Eksempelvis kan fitnesslokaler og træningslokaler indeholde combat, spinning, step, body toning, gymnastik og mange andre aktiviteter. Større centre (jævnfør type B i afsnit 3) kan indeholde over 100 delforretningsområder. Udfordringen består i løbende at ændre i udbuddet af aktiviteter i takt med, at efterspørgslen ændrer sig. Tilknyttede services (støtte aktiviteter) De tilknyttede services er alt det, der ikke direkte har med sport og bevægelse at gøre. Fælles for de tilknyttede services er, at de medvirker til at sikre den gode oplevelse. Eksempler kan være reception, parkering, bespisning, mødelokaler, overnatning, sekretariatet inklusiv PR og markedsføring, regnskab, servicekoncept mv. De tilknyttede services var tidligere overset, men i takt med udviklingen af de store centre, er de blevet afgørende for succesen. Der findes centre, hvor de tilknyttede services i sig selv udgør attraktioner. Eksempelvis møde og konferencefaciliteterne i Vingsted og cafeen i Vejen Idrætscenter. Idræts- og kulturevents (øvrige aktiviteter) Her er der tale om aktiviteter, der finder sted på adhoc basis. Eksempler kan være koncerter, udstillinger, messer, årsmøder, mesterskaber osv. Fælles for idræts- og kulturevents er en lang planlægningshorisont og en fleksibel organisation. Side 16 af 51

17 6. Definition af BSK s målgrupper Med udgangspunkt i forretningsområderne har BSK følgende overordnede målgrupper. Beboerne på Bornholm eller de selvorganiserede. Eksempelvis en bruger der har købt et 10-turskort til et fitness center, eller 2 venner der spiller fodbold på et mål. Foreninger på Bornholm eller de organiserede. Eksempelvis gymnastik- eller skytteforeninger. Kommunens institutioner. Eksempelvis ungecenter, skoler, genoptræning eller forebyggelse i et samarbejde i forbindelse med et sundhedscenter. Turisterne, herunder sportsturister. Eksempelvis en familie, der bor til leje i et sommerhus, og besøger svømmebadet på en regnvejrsdag, en cykelrytter, der deltager i Bornholm Rundt eller en løber der deltager i Etape Bornholm. Erhvervsvirksomheder og grupper. Eksempelvis en gruppe af medarbejdere, der afholder møder og dyrker sport i en eller anden form og/eller kombination. Eller en brancheforening, der afholder årsmøde. Tilskuere (uden aktiv deltagelse) til event eller sportsbegivenhed. Det kan være tilskuere til en håndboldkamp eller en teaterforestilling. Ovenstående målgrupper kan illustreres som nedenstående: Figur 3. Illustration af målgruppernes vej til BSK Side 17 af 51

18 De større grupper af brugere (BtoB = Business to Business) og enkeltpersoner og familier (BtoC = Business to Consumer) stiller forskellige krav til BSK. Eksempelvis aftaler, krav til service, opfølgning osv. Målgrupperne vil i det følgende blive gennemgået med henblik på en vurdering af potentialerne for BSK Selvorganiserede idrætsudøvere Blandt de voksne bornholmere (over 16 år) dyrker 78 % idræt, sport og motion. Hver af de aktive bornholmere dyrker i gennemsnit 3,02 forskellige aktiviteter. Det bemærkes, at 22 % af de voksne borgere ikke dyrker idræt, sport og motion. 55 % af idræt, sport og motionsaktiviteterne dyrkes på egen hånd. De fire mest populære aktiviteter blandt voksne bornholmere er vandreture, jogging, løb, og styrketræning. Figur 4. De mest populære aktiviteter blandt borgerne på Bornholm. NB: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorfor % er over 100. Nedenstående figur viser de voksne borgeres motiver ved valg af idræt, sport og motion. Komme i bedre form er vigtigst for borgerne ved valg af idræt, sport og motion. I den forbindelse er det interessant, at afstanden anses som mindre vigtig. Side 18 af 51

19 Figur 5. Hvad er vigtigst for dig ved valg af idræt, sport og motion? NB: Respondenterne har haft flere afkrydsningsmuligheder, hvorfor % er over 100. Det skal være sjovt, fællesskab og møde nye mennesker anses som vigtigere end afstand og dyrke idræt på højt niveau. Dermed bliver udfordringen at give borgerne mulighed for at komme i form inden for nogle sociale rammer (sjov, fællesskab og møde nye mennesker). Figur 6. Hvor ofte dyrker du idræt, sport og motion i vinter- og sommerhalvåret? Det bemærkes, at næsten halvdelen af de voksne borgere, der dyrker idræt, motion og sport er aktive 2-3 gange om ugen. Mere end 90 % af de aktive borgere dyrker sport, idræt eller motion en eller flere gange om ugen. Ønsket om at dyrke idræt, sport og motion er tilsyneladende konstant sommer og vinter. Ikke overraskende foregår sommerens aktiviteter i højere grad udendørs i modsætning til vinterens indendørs aktiviteter. Side 19 af 51

20 Af borgerundersøgelsen fremgår det, at voksne bornholmere er interesseret i en række aktiviteter og ydelser afholdt af BSK. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at kun 10 % af respondenterne ikke ønsker at deltage i aktiviteter på BSK. Figur 7. Hvilke af følgende faciliteter vil være relevante for dig i forbindelse med Bornholms Sports- og Kulturcenter (BSK). Sæt gerne flere kryds NB: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorfor % er over 100. Ovenstående tabel vidner om, at der i forhold til indretningen af BSK er en række områder, som borgerne finder interessante: Udenomsarealer til udendørsaktiviteter Vand- og wellnesaktiviteter Fitnessaktiviteter såsom styrketræning, aerobic, spinning med mere. Sundhedsaktiviteter Delkonklusion: BSK skal tilstræbe, at få alle aktive bornholmere som brugere. Uanset om det drejer sig om borgere, der dyrker idræt, sport og motion meget ofte eller sjældent. BSK skal gøre en indsats for at tiltrække de selvorganiserede udøvere. Det kan eksempelvis ske ved at stille rammer og aktiviteter til rådighed. (Foredrag, løb, faciliteter, der understøtter de selvorganiserede). BSK skal tilrettelægge programmer med henblik på aktivering af de indbyggere, der ikke dyrker idræt, sport og motion (22 % af indbyggerne). Det kan ske i samarbejde med kommunen. Se desuden afsnit om institutioner i afsnit 6.3. Side 20 af 51

21 BSK skal desuden tilrettelægge udendørs aktiviteter, så borgerne fastholdes om sommeren. Traditionelt holder de lokale haller lukket om sommeren. BSK kan udfylde det hul gennem en række af aktiviteter m.v Foreninger på Bornholm (de organiserede) Som nævnt dyrker de aktive borgere på Bornholm i gennemsnit 3,02 forskellige aktiviteter. 33 % af disse aktiviteter dyrkes inden for rammerne af foreningerne. Figur 8: Hvor dyrker du din idræt, sport eller motion? Antallet af foreninger på Bornholm er ca. 270, hvoraf en stor del er relateret til idræt, sport og motion. Foreningerne vil altid være tæt knyttet til en specifik aktivitet. Derudover har foreningerne behov for møde- indsamlingsaktiviteter, depoter m.v. Der er omkring 125 idrætsforeninger på Bornholm. Foreningerne under de to hovedorganisationer DGI og DIF har omkring bornholmske medlemmer. Det svarer i tal til mere end en tredjedel af den bornholmske befolkning. 5 Foreningerne tilbyder idræt og motion til alle aldersgrupper. I borgerundersøgelsen har vi afdækket behov og ønsker for den voksne del af befolkningen over 16 år. Det potentiale som denne gruppe udgør for BSK, er beskrevet i det foregående afsnit. I dette afsnit vil derfor koncentrere os om børn og unges ønsker og behov. Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge er højere end blandt de voksne. De seneste danske undersøgelser fra 2007 viser 6, at 84 % dyrker regelmæssig sport og motion. 90 % af børn og unge dyrker idræt i foreningerne. Dette betyder, at idrætsbilledet for børn og unge i høj grad kan aflæses i statistik over foreningsidrætten Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut Maja Pilgaard Side 21 af 51

22 I følge DGI Bornholms medlemstal for 2008 (se bilag 8) ser tallene ud som følger: Figur 9: TOP 10 Mest dyrkede idrætter i DGI Bornholm blandt børn og unge mellem 0 18 år i 2008 Fodbold Gymnastik Svømning Badminton Håndbold Kampidræt Tennis Foreningsung.klubber Atletik Bordtennis Antal aktivitetsmedlemmer Det ses i figuren ovenfor, at børn og unge især dyrker de traditionelle idrætter som fodbold, gymnastik, svømning, badminton og håndbold. Dette kan verificeres af en landsdækkende undersøgelse 7, hvor det samme billede af idrætsdeltagelsen blandt børn og unge ses. Ole Sig, fritidskonsulent i Bornholms Regionskommune påpeger dog følgende: Der findes ikke lokale undersøgelser af, hvilke idrætsgrene, der dyrkes af hvor mange. Men det er min klare fornemmelse, at idrætsmønsteret på Bornholm er meget traditionelt. Det vil sige, at aktiviteter som gymnastik, fodbold, badminton, håndbold og svømning fylder meget. Derudover er der en mellemgruppe, som har en vis volumen - ofte båret af en ildsjæl. Disse aktiviteter svinger derfor også meget i niveau fra år til år. Det er f.eks. rulleskøjter, dans, atletik/løb, cykling, kampsport og så også de kommercielle fittnesscentre. 8 Med udgangspunkt i ovenstående er det vigtigt, at der i de bornholmske idrætsfaciliteter også tænkes i krav til de traditionelle idrætsaktiviteter, og at der ikke udelukkende tænkes i faciliteter, der kan honorere kravene til den fleksible og individuelle idræt. 7 Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut Maja Pilgaard 8 Ole Sig, Fritidskonsulent i Bornholms Regionskommune Side 22 af 51

23 Den største del af børns og unges idrætsdeltagelse sker i dag i de eksisterende idrætsfaciliteter. I forhold til BSK betyder dette, at det i høj grad er interessant, at se på hvordan centret kan blive attraktivt for børn og unge. De traditionelle idrætter udvikler sig hele tiden. I forhold til faciliteter sker dette ved, at der stilles nye og specielle krav i forhold til, at idrætten stadig skal være tiltrækkende og holdes på et moderne niveau. I forhold til BSK og det foreningsmønster der er på Bornholm, vil vi pege på eksempler på specialfaciliteter, der vil kunne tiltrække endnu flere udøvere til foreningerne på Bornholm. Fodbold har udviklet sig til at være en sport, der dyrkes udendørs året rundt. Med det danske klima betyder det, at kunstgræsbaner er blevet en eftertragtet facilitet. Der anlægges i øjeblikket en række af disse landet over, og kunstgræsbaner vil snart være at finde i alle kommuner. Inden for gymnastik er der især inden for springgymnastikken sket en stor udvikling. Her er der krav om springbaner, springgrave og stortrampoliner. I DGI kan vi se en stor vækst i antallet af gymnaster, hvor disse faciliteter er tilstede. Udover springfaciliteter er der udviklet en lang række af bevægelsesidrætter, som er inspireret af aerobic og pilates. Disse aktiviteter kræver mindre lokaler med spejle og god atmosfære. Den stærkest voksende foreningsidræt er fitness. Traditionel fitness dyrkes indendørs i motionscenter, men fitness-bølgen har bredt sig til svømmehallerne og udendørsområderne. Dette stiller krav om nye og tidssvarende aktiviteter. Ved at kæde BSK sammen med allerede eksisterende idrætsfaciliteter, sikres det, at der ikke flytter foreninger fra de idrætsfaciliteter, som BSK bygges op omkring. De fortsætter deres tilhørsforhold til centret. BSK skal ikke hente foreninger fra andre idrætsfaciliteter, men via indbydende faciliteter og eftertragtede tilbud: Være med til at skabe nye foreninger. Give de organiserede og idrætslige aktive nye og ekstra muligheder for idrætsudfoldelse. Give de individuelle idrætsudøvere muligheder for at dyrke deres idræt og motion i samvær med andre, samtidig med de kan hente inspiration og motivation i de foreningsudbudte aktiviteter. Motivere, de ikke idrætslige aktive, til at dyrke motion. Side 23 af 51

24 Vores erfaringer fra Vejen Idrætscenter og DGI-huset i Århus viser tydeligt, at det har en effekt. Som eksempel kan nævnes den fægteklub, som fik til huse i DGI-huset. Da de flyttede ind i huset havde de 35 medlemmer og overvejede at lukke klubben. Efter et år måtte de lukke for tilmelding. På det tidspunkt havde foreningen over 200 medlemmer. Delkonklusion: BSK skal gøre det endnu mere attraktiv for børn og unge at dyrke idræt ved at tilbyde en række specialfaciliteter for de store børne-unge idrætter. Som udgangspunkt skal BSK ikke konkurrere med de eksisterende forhold på Bornholm. BSK skal differentiere sig i forhold til nye tilbud og i forhold til at tiltrække nye målgrupper, herunder bl.a. de ikke idrætslige aktive, den organiserede idrætsudøver der har ønske om mere idræt og motion/nye tilbud og den ikke organiserede idrætsudøver Kommunens institutioner I forbindelse med dannelsen af Bornholms Regionskommune blev der etableret en ny organisation bestående af cirka 40 organisatoriske enheder. (Eksempelvis Ungecenter, Hjælpemidler og Genoptræning, Rønne Botilbud og Skolerne). En stor del af enhederne vil være potentielle brugere af BSK. Det giver mulighed for at sikre en god kapacitetsudnyttelse i dagtimerne (typisk 8:00-15:00). I forbindelse med kommunalreformen blev forebyggelsesbudgetterne overdraget fra amterne til kommunerne. Det åbner mulighed for et tættere samspil mellem kommune og de centre, der formår at tilknytte relevante specialer. Det kan eksempelvis være ernæringsrådgiver, trænere og fysioterapeuter. Fritidskonsulent ved Bornholms Regionskommune udtaler: Skolerne har efter min bedste overbevisning adgang til alle de haltimer, de ønsker sig. Hallerne er til skolernes rådighed mellem 8 og 15 hver dag. 9 Dette vidner om, at skolerne ikke har et stort ønske om, at skolerne får flere facilitetstimer. For at tiltrække brugere og indtægt i dagtimerne er det derfor vigtigt at fokusere på andre institutionelle målgrupper. Vi vil anbefale at sundhedsområdet får et væsentligt fokus. Med udgangspunkt i de demografiske betingelser vil der blive flere ældre på Bornholm, hvilket vil betyde, at forebyggelses- og genoptræningsopgaven bliver endnu mere central. 9 Ole Sig, Fritidskonsulent i Bornholms Regisionskommune Side 24 af 51

25 Delkonklusion: Hver af kommunens 40 organisatoriske enheder har i større eller mindre grad behov for ydelser relateret til BSK. Det kan være halleje, omklædningsfaciliteter, træning m.v. Af samme grund skal BSK udarbejde en overordnet plan for dialogen med kommunens institutioner. BSK skal udarbejde en plan for at blive en del af forebyggelsesarbejdet i samarbejde med Bornholms Regionskommune Turister på Bornholm Turisme på Bornholm Turisme er det 3. vigtigste erhverv på Bornholm, og genererer mellem 6 7 % af øens BNP 10. I perioden fra 1998 til 2007 har der været en faldende tendens i antallet af overnatninger. Således var der cirka 1,7 millioner overnatninger på Bornholm i 1998, mens tallet i 2007 var faldet til cirka 1,5 millioner. Antallet af rejsende til Bornholm udgjorde cirka i Det estimeres, at 70 % af de rejsende er turister, mens 30 % er bornholmere 12. Bornholm havde således cirka turister i I 2008 var det et fald på cirka 2,5 % til gæster. En del af årsagen til det faldende antal turister fra 2007 til 2008 skyldes et fald i antallet af flyturister. Dette kan formentlig henføres til stigende billetpriser grundet Cimber Airs monopol på flytrafikken efter Danish Air Transport lukkede sin flyrute til Bornholm. Flyturister overnatter oftest på hoteller, hvorfor det faldende antal af flyturister har en afsmittende effekt på antallet af hotelovernatninger. Faldet i antallet af overnatninger fra 1998 til 2008 skyldes primært, at turisterne vælgere kortere og kortere ophold. Det er en tendens, som er gældende på verdensplan og som ikke umiddelbart ser ud til at vende. Hvis Bornholm igen skal opleve vækst i antallet af overnatninger, er det således nødvendigt, at der tiltrækkes et øget antal gæster til Bornholm. Dette vil følgelig kræve, at det nuværende produktudbud ændres/udvides ligesom der skal ske en forlængelse af sæsonen, da der er en meget stor ledig kapacitet i perioden fra september til maj. 10 Det offentlige og fødevareindustrien ligger foran turisme i opgørelse om bidrag til Bornholms BNP. Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning (Herefter benævnt CRT ). 11 Antallet af rejsende er omregnet til returrejsende. Én gæst genererer således to rejser; udrejse og hjemrejse. 12 Dette forholdstal har været uændret i en årrække. Kilde: CRT, Destination Bornholm, Bornholmstrafikken og Bornholms Lufthavn * 70 % Side 25 af 51

26 Sportsturister Sportsturister er en interessant målgruppe for BSK. Bornholm rundt og andre lignende events viser, at sådanne kan være med til at tiltrække turister til Bornholm. Såfremt BSK etablerer kvalitetsmæssige specialfaciliteter som kunstgræsbane, friluftsaktiviteter og gymnastikcenter, vil centret blive attraktivt som kursus-, lejr- og stævnecenter. Opgaven bliver at tiltrække kursister, lejr- og stævnedeltagere, der ikke er fra Bornholm. Erfaringer fra andre lignende centre viser, at kurser, lejre og stævner der kan sammentænkes med en ferieoplevelse har et stigende marked. F.eks. kunne det være en gymnastikferielejr i efterårsferien for børn, hvor forældrene samtidig får andre tilbud om at være aktive. I og med at sundheden er blevet det centrale incitament for mange i forhold til at dyrke idræt, er det blevet væsentligt at dyrke idræt i ferien. Med turister om året er det en oplagt mulighed for BSK. For at udnytte mulighederne bør der iværksættes et samarbejde med de bornholmske turistorganisationer om at lave tilbud til denne gruppe. Netop fokus på denne gruppe giver gode muligheder for indtjening i de perioder, hvor foreningerne ikke er aktive. Træningslejre er også et bud på et potentiale for BSK. Hvis BSK skal satse på træningslejre, skal varigheden være længere end én overnatning. Dette skyldes, at rejsen til Bornholm såvel prismæssigt som tidsmæssigt vil udgøre en stor del af den samlede pakkepris. Rejser, som kun indeholder en overnatning, vil alt andet lige gøre Bornholm til et mindre attraktiv som rejsemål i forhold til andre alternativer, hvori der ikke indgår eksempelvis en færgeoverfart på 70 minutter samt omkostninger hertil. De sportsgrene, der umiddelbart har flest træningslejre, er svømning, badminton og fodbold. Træningslejrene fordeler sig henover året, men med absolut flest i forår og efterår. Således er marts, april, august og september meget attraktive for idrætsklubberne. Uanset om der er tale om elite eller breddeidrætsudøvere, er det vigtigt, at der er mulighed for træningskampe med fremmede hold i forbindelse med træningslejren. Dette kan være en udfordring på Bornholm, men måske kan det anbefalede sekretariat i BSK arrangere match-making med eksempelvis sydsvenske hold. Desuden skal træningsfaciliteterne være gode, men øvrige faciliteter såsom fitnesscenter er ikke afgørende for valg af destination for en træningslejr. Erfaringer viser at specielt eliteidræts-udøvere sætter forplejningen højt i forbindelse med en træningslejr. Side 26 af 51

27 Feriegæster mulighed for at imødekomme eksisterende gæsters ønsker om oplevelser Feriegæster, der besøger hoteller, er altovervejende ægtefæller 14. Center for Regional Turismeforskning (herefter benævnt CRT ) udarbejdede i 2008 en analyse af hotelgæsters præferencer i forbindelse med deres ophold på Bornholm 15. Analysen påpegede, at når hotelgæster rejser til Bornholm, er det for at slappe af sammen - gerne tæt på naturen eller i et havnemiljø og opleve Bornholm på grund af stedets særpræg og atmosfære. Netop disse gæster ønsker at blive forkælet og være i lækre omgivelser, hvilket også kommer til udtryk ved, at gæsterne eksempelvis efterspørger wellness. Der er i dag et enkelt hotel på Bornholm, som kan tilbyde wellness i form af ansigtsbehandlinger, massage, manicure og pedicure 16, mens et andet hotel har igangsat etableringen af en wellness afdeling 17. Efterspørgslen for wellness ydelser er relativ stor, og et øget antal udbydere af wellness ydelser på Bornholm vil være med til at forbedre Bornholms image på dette område med deraf følgende synergieffekter til alle aktørerne på markedet. Der findes i dag ikke hoteller på Bornholm, som i nævneværdigt omfang tilbyder sportsaktiviteter til sine gæster. Det er derfor relevant at vurdere, hvorvidt hotelgæster er interesserede i sportsaktiviteter under deres ophold. I den ovenfor nævnte analyse fra CRT blev det undersøgt, hvad hotelgæsterne ønskede i forbindelse med deres ophold på Bornholm udenfor højsæsonen. De mest eftertragtede oplevelser var mulighed for kulturelle oplevelser samt aktiviteter i naturen. De mindst eftertragtede aktiviteter var undervisning med fokus på mad, undervisning i kunsthåndværk samt sports-aktiviteter. Delkonklusion: Sportsturister: Kurser, lejre og stævner kan blive et væsentligt potentiale for BSK. Der skal både tænkes i tilbud til Familien Danmark, tilbud til breddeidrætten og tilbud til eliteidrætten. Feriegæster: Her kan BSK gøre en forskel, og det bør vurderes, hvorvidt det er rentabelt for BSK at etablere overnatningsenheder, frem for at etablere et tæt samarbejde med de eksisterende hoteller, vandrerhjem mm. Særligt fordi der er en vis overkapacitet af overnatningsenheder i perioden september maj. 14 Samt øvrige par, som har en tæt relation til hinanden. 15 Kilde: Bornholms overnatningskapacitet er den fremtidssikret? Lene Feldthus, CRT. Marts Hotel Friheden, Sandkaas. 17 Hotel Griffen, Rønne. Side 27 af 51

28 6.5. Erhvervsvirksomheder og sport I forbindelse med en markedsanalyse om mulighederne for et bæredygtigt kongrescenter på Bornholm, blev der i efteråret 2008 gennemført en spørgeundersøgelse 18. Undersøgelsen var rettet mod professionelle mødekøbere i bureauer og virksomheder fra primært de nordiske lande. Mødekøberne blev spurgt om, hvilke aktiviteter som kunne gøre deres konference bedre, når de havde valgt at afholde deres konference i et bæredygtigt kongrescenter på Bornholm. Oplevelser i naturen samt udendørs aktiviteter i tilknytning til konferencestedet virkede tiltrækkende for 59 % af de adspurgte Muligheder for at dyrke sport i forbindelse med konferencen tiltrak 18 % af de adspurgte Wellness, spa og andre afstressende aktiviteter blev foretrukket af 12 % af de adspurgte Oplevelser i et Middelalderunivers blev fundet interessant af 11 % af de adspurgte I forbindelse med borgerundersøgelsen blev respondenterne spurgt om hvilke aktiviteter de tilbydes af arbejdspladsen. Figur % af respondenterne arbejder i virksomheder/organisation. Af disse arbejder ca. 80% i en virksomhed, der afholder en eller flere arrangementer for medarbejderne. Mere end halvdelen af respondenterne arbejder i virksomheder, der havde tilbud om fest i % fik tilbud om idrætsaktivitet. Dermed er der et betydeligt potentiale for BSK. 18 Kilde: Spørgeundersøgelse omhandlende muligheden for etablering af et bæredygtigt kongrescenter på Bornholm. Efteråret Rådgivningsfirmaet Trine Richter. Side 28 af 51

29 Undersøgelser fra 2007/08 fra Københavnsområdet 19 viser, at størstedelen af virksomhederne har budgetteret aktiviteter for kunder og medarbejderne. Virksomhedernes krav til aktiviteterne er professionel afvikling. Budgetterne ligger typisk mellem DKK per medarbejder per år. Udover medarbejderrelaterede arrangementer har målgruppen virksomheder behov for indkøb af kundearrangementer og messearrangementer. Potentialet for sidstnævnte må anses som begrænset. Teambuilding har været en central aktivitet for moderne virksomheder gennem en årrække. Fra i starten at være fokuseret på ekstreme aktiviteter har teambuilding nu fået en langt bredere aktivitetsbredde. Et moderne idrætscenter med både ude- og inde muligheder er et godt udgangspunkt for dette. Der findes efterhånden mange udbydere på dette område, men ved at indgå samarbejder med de bornholmske konferenceudbydere og lokale virksomheder bør BSK kunne gøre sig attraktiv i forhold til teambuildingsforløb. Som ovenstående figur vidner om, har virksomhederne på Bornholm et vist fokus på, at idræt sammen med kollegaer kan være med til at styrke både sundheden, den enkelte og fællesskabet på arbejdspladsen. Der er på nuværende tidspunkt ingen firmaidrætsforeninger på Bornholm. Der vil dermed være en god mulighed for, at BSK kan være med til at skabe mere aktivitet i forhold til dette segment. Dette kunne være ved at lave firmaturneringer i forskellige idrætsgrene, lave specielle fitnesshold for virksomheder med mere. Delkonklusion: Naturoplevelser i forbindelse med et konferenceophold på Bornholm vil være af afgørende betydning for at kunne udvide markedet for erhvervsturisme. Sportsaktiviteter har ikke samme betydning, men omvendt er det dog næsten hver 5. person, som er interesseret i dette som en del af konferenceopholdet. BSK har lokalt på Bornholm et potentiale i forhold til koncepter for firmaidræt, teambuildingkurser, event, fester og kombinationer af samme. 19 LSP RESOLVE APS Undersøgelser blandt 200 københavnske virksomheder vedrørende indkøb af sportsrelaterede ydelser. Side 29 af 51

30 6.6. Tilskuere til event eller sportsbegivenhed 65 % af bornholmerne var tilskuere ved et eller flere arrangementer i Fodbold var mest populært efterfulgt af gymnastik. Figur 12. Hvilke af følgende sportsbegivenheder har du været tilskuer til i løbet af 2009? 42 % af de der var tilskuere i 2009 var af sted 3-6 gange. Figur 13. Hvor ofte har du deltaget i en teater-, underholdnings- eller koncertaktivitet i 2009? Side 30 af 51

31 Derudover var 79 % af bornholmerne til en teater, underholdnings eller koncertaktivitet i Disse var fordelt på følgende genrer: Figur 14: Hvilken genre deltog du i? Delkonklusion: Samlet set viser undersøgelsen, at 50 % af de voksne bornholmere deltog i tilskuerbegivenheder 3 6 gang i løbet af det forgangne år. Der er således et marked for tilskuerbegivenheder i BSK. Dette vil især kunne etableres inden for idrætsgrenene: Fodbold, gymnastik, håndbold og dans samt koncerter og teater. Side 31 af 51

32 7. Konkurrence i forhold til de øvrige idrætsfaciliteter og tilknyttede services på Bornholm Det kommende BSK vil selvsagt skulle dele markedet på Bornholm med øvrige virksomheder, organisationer og institutioner. I afsnittet nedenfor er konkurrencesituationen delt op som følger: Idrætsfacilitetsområdet De øvrige haller, stadionanlæg og skydebaner på Bornholm. Teater, underholdning og koncertfaciliteter Borgernes behov og vaner, mobilitetskrav og potentialer for BSK på området Idrætsfacilitetsområdet Ifølge Lokale- og Anlægsfonden er der bornholmere om at dele en idrætshal. Der er store regionale forskelle i Danmark. I København er det tilsvarende tal I Skive er tallet 318. På Lolland er tallet Landsgennemsnittet er På Bornholm er der 763 om en fodboldbane. Her er der ligeledes store regionale forskelle i Danmark. I København er der om at dele en fodboldbane. I Skive er tallet 469. Landsgennemsnittet er For et samlet overblik over Lokale- og Anlægsfondens facilitetsindex henvises til bilag 6. Indbyggere pr. facilitet Facilitet Bornholm Landsgennemsnit Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Svømmehaller Atletikanlæg Skøjteanlæg Ingen Boldbaner Side 32 af 51

33 Idrætsfacilitet Bornholm Antal borgere pr. facilitet Mindst trængsel Antal borgere pr. facilitet Boldbaner Varde Haller, idrætslokaler Skive og gymna stiksale Svømmehaller Læsø Atletikanlæg Langeland Skøjteanlæg Ingen faciliteter Mariagerfjord Friluftsliv (Hytter, lejrpladser og andre friluftsanlæg, Læsø lyst bådehavne) Mest trængsel Antal borgere pr. facilitet Frederiksberg Lolland Kalundborg København Århus Assens Kilde 20 På Bornholm er der 9 indendørs skydebaner (15 meter) disse bruges af ca. 500 skytter, hvilket vil sige, at der er ca. 55 skytter pr. skydeanlæg, mens der på landsplan er ca 150 skytter pr. anlæg. 21 De eksisterende haller på Bornholm Bornholm råder i dag over 12 idrætshaller og 2 svømmehaller. Bornholm råder desuden over 19 stadionanlæg. Af disse 19 stadionanlæg er de 5 placeret i postdistrikt 3700 Rønne. Se materiale om stadionanlæggenes beliggenhed og indhold i bilag Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside 21 Statistik De danske Skytteforeninger, DDS hjemmeside: Side 33 af 51

34 I forbindelse med denne markedsanalyse har der været afholdt telefoninterviews 6 halinspektører. Se notat fra de afholdte interviews i bilag 8. DGI-huse og haller har haft kontakt til Bornholms Regionskommune for deres umiddelbare kommentarer til kapaciteten på idrætsfacilitetsområdet. Fritidskonsulent ved Bornholms Regionskommune har udtalt som følger: I forhold til haller og sale, er det min opfattelse, at vi samlet set har rigelig med kapacitet set i forhold til befolkningstallet. Hallerne hævder at tiderne er fyldt ud og foreningerne hævder, at de slet ikke kan få de tider, de har behov for, men jeg fornemmer, at der er mange ledige timer, når vi lige er ude over de allerbedste tidspunkter, og at hallerne ofte ikke er fyldt op. Til gengæld er det en faktor, at vi er en geografisk stor kommune (eller tyndt befolket, om man vil), hvilket gør, at det er væsentligt, at der er mange haller i lokalområderne, hvis de skal dække behovet for nærhed til borgerne. Derfor vil udnyttelsesgraden nok også altid ligge lavt, og samtidig kan der være flaskehalse nogle steder, mens der er rigelig med plads andre steder. Ud fra det billede har kommunen primært fokuseret på at få renoveret de gamle haller, så de bliver mere tidssvarende. Der er meget lidt fokus på nybyggeri. 22 Delkonklusion: Med udgangspunkt i lokale- og anlægsfondens facilitetsdatabase, de afholdte telefoninterviews og citatet fra fritidskonsulenten ved Bornholms Regionskommune må det konkluderes, at Bornholm er rimeligt godt dækket ind med hensyn til idrætsfaciliteter pr. borger i regionskommunen. Som tidligere nævnt i afsnit 3.1 er der ingen større idrætscentre på Bornholm i kategori B, hvilket vil betyde, at et kommende BSK vil være alene på markedet for idrætscentre i denne kategori. I forhold til hvilke elementer der konkurrencemæssigt kunne være interessante for BSK, kan vi igen med udgangspunkt i lokale- og anlægsfondens facilitetsdatabase påpege, at der på Bornholm mangles faciliteter på følgende områder: - Kurbade, velværecentre o.lign. - Skøjteanlæg - Kunstgræsbane - Idrætslegepladser - Skaterbaner/anlæg - Squashbaner 22 Udtalt af Ole Sig, fritidskonsulent ved Bornholms Regionskommune Side 34 af 51