UDDANNELSESNYT. Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker NR ÅRGANG side. side. side. Uddannnelsesnyt og FSUS på Sygeplejefestival.

Transkript

1 Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker NR ÅRGANG 2014 UDDANNELSESNYT Uddannnelsesnyt og FSUS på Sygeplejefestival. side 5 Synergi mellem grunduddannelser side Cross-Border 11 Education side 24 Boganmeldelser

2 Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker Indholdsfortegnelse Leder Af Lisbeth Vinberg Engel Behov for træning af dokumentation i sygepleje giver synergi mellem grunduddannelser i et University College Af Mette Geil Kollerup og Tina Nielsen Cross-Border Education: the benefits and challenges of international joint semester cooperation Af Hélène Elizabeth Paris Taylor Kelly En dag om ledelse og organisering i sygeplejen et tilbud til modul 12 sygeplejestuderende Af Marie-Louise Sharp-Johansen, Anne Panknin Kristensen, Mette Baumgarten, og Diana Skaaning Studieophold og arbejde i Uganda Af Dorte Vilstrup Boganmeldelser Har du lyst til at fortælle om en arbejdsdag Konference - pasientsikkerhed 22

3 UDDANNELSESNYT NR. 2 ÅRGANG 2014 Leder Af: Lisbeth Vinberg Engel lisbeth.vinberg.engel@gmail.com Det er blevet efterår og et nyt-år inden for uddannelsesverden. Det nye uddannelsesår 2014/15 er skudt i gang, og 3342 nye sygeplejestuderende er gået i gang med deres uddannelse på landets skoler. Der har været rekordmange ansøgere i år, og mange har derfor ikke fået deres første prioritet til sygeplejestudiet opfyldt. Man må derfor tro, at de, der er blevet optaget, føler sig meget heldige og har mod og lyst til at gå aktivt ind i uddannelsen. Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige i klinikken samt adjunkter og lektorer på skolerne tænker kreativt og innovativt med henblik på at gøre vejledning og undervisning lærerigt og attraktivt for de studerende. Der arbejdes i høj grad med studenterinvolvering og aktivering, og der arbejdes sammen på kryds og tværs. Også internationalisering er kommet på den politiske dagsorden. I dette nummer af Uddannelsesnyt kan du læse eksempler på ovenstående. Den første artikel er skrevet af Tina Nielsen og Mette Geil Kollerup og er et godt eksempel på, hvordan to uddannelser i UC Nordjylland har tænkt kreativt og innovativt, da de sammen besluttede at udvikle en elektronisk patientjournal til brug i færdighedstræning i sygeplejerskeuddannelsen. I artiklen Cross-Border education kan du læse et eksempel på, hvordan samarbejdet også kan foregå henover grænser. UC Sjælland har nemlig i samarbejde med Kleipeda University i Lithauen udviklet et Joint semester. Det er et fantastisk samarbejde, og Hélène Kelly beskriver fordele og udfordringer ved et sådant samarbejde. Marie-Louise Sharp-Johansen fra PH Metropol har i samarbejde med kolleger på Hvidovre hospital udviklet et særligt tilbud til modul 12 studerende om ledelse og organisering. Også her er der tænkt kreativt og innovativt, og udgangspunktet har været et ønske fra de studerende. Den sidste artikel er et led i et nyt tiltag, som Uddannelsesnyt gerne vil afprøve. Fremover vil vi give plads til at alle undervisende sygeplejersker, der har lyst, kan indsende en case fra det virkelige liv. Læs mere om det længere inde i bladet. Dorte Vilstrup har valgt at berette om et studieophold, som hun og hendes familie har været på i Uganda. Det har givet stor mening for Dorte og har været en fantastisk mulighed for at komme helt tæt både på de danske sygeplejestuderende på udveksling og på et helt andet sundhedsvæsen end det danske. Redaktionsgruppen har nu optaget sit fjerde medlem Camilla Bernild og er nu en komplet redaktionsgruppe, som glæder sig til at samle alle de gode faglige artikler og boganmeldelser fra medlemmerne samt være med til at inspirere og udfordre undervisende sygeplejersker. Tøv ikke med at henvende dig, hvis du har gode input, kommentarer eller kritik til Uddannelsesnyt. Konktaktoplysninger findes bagest i bladet. God fornøjelse med blad nr Lisbeth Vinberg Engel Ansvarshavende redaktør 3

4 4 FAGLIGT SELSKAB FOR UNDERVISENDE SYGEPLEJESKER

5 UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2014 Behov for træning af dokumentation i sygepleje giver synergi mellem grunduddannelser i et University College Af Mette Geil Kollerup, adjunkt, cand.cur, UCN Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, mgk@ucn.dk og Tina Nielsen, adjunkt, MKS, UCN Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring, tin@ucn.dk Sygeplejerskeuddannelse, færdighedstræning, dokumentation, tværfagligt samarbejde, elektronisk patientjournal Fakta Projekt elektronisk patientjornal er et sam arbejde mellem UCN`s Datamatikeruddannelse og Sygeplejerskeuddannelse. Formålet er at udvikle en elektronisk patientjournal til brug i færdighedstræning i sygeplejerskeuddannelsen. Projektet er støttet af Young Enterprise Fonden for entreprenørskab Introduktion Hverken sygeplejerske- eller datamatikeruddannelsen kunne udarbejde en elektronisk patientjournal alene, men i samarbejde nåede vi målet, selv om vejen bød på uforudsete forhindringer, og forløbet blev lidt anderledes end forventet. I denne artikel præsenterer vi et eksempel på et frugtbart samarbejde mellem datamatikeruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen ved University College Nordjylland om udarbejdelse af en elektronisk patientjournal til brug ved færdighedstræning i sygeplejerskeuddannelsen. Samarbejdet har været gavnligt for begge uddannelser. De datamatikerstuderende har via projektet fået en form for færdighedstræning ved at arbejde med et konkret virkelighedsnært projekt. De sygeplejestuderende får med den elektroniske patientjournal mulighed for at træne elektronisk dokumentation af sygepleje i forbindelse med færdighedstræning. I denne artikel er synsvinklen sygeplejefaglig med fokus på sygeplejerskeuddannelse og tværfagligt samarbejde. Artiklen starter med en kort præsentation af baggrunden for projektet. I metodeafsnittet præsenterer vi projektets forløb og i resultatafsnittet projektets resultat: Den elek- Abstract Sygeplejerskeuddannelsen og Datamatikeruddannelsen på University College Nordjylland har samarbejdet om udvikling af en elektronisk patientjournal, som sygeplejestuderende kan anvende til at træne elektronisk dokumentation af sygeplejen i færdighedslaboratoriet. Baggrunden for projektet er lovkravet om dokumentationspligt for sygeplejersker og bekendtgørelsens krav om praksisnærhed og træning af studerendes IT færdigheder. Det tværfaglige samarbejde i projektet var frugtbart og lærerigt på trods af udfordringer. Resultatet kunne ingen af uddannelserne have opnået alene, og samarbejdet styrkede undervisernes egen faglighed. Projektet inspirerede desuden til nyt samarbejde om undervisningsspil om hjemmesygepleje og udvikling af sygeplejefaglig applikation til borgere i eget hjem. troniske patientjournal til færdighedstræning i sygeplejerskeuddannelsen. Til slut diskuterer vi erfaringerne fra projektet med fokus på tværfagligt samarbej de samt implementering af journalen i uddannelsen. Baggrund Vi er to undervisere på sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg og Hjørring. Vi har gennem flere år været engageret i og varetaget undervisning i færdighedslaboratoriet på flere moduler i sygeplejerskeuddannelsen. I den traditionelle klasseundervisning anvender vi IT i form af 5

6 FAGLIGT SELSKAB FOR UNDERVISENDE SYGEPLEJESKER tests, blog-diskussioner og lignende. Det har undret os, at nogle sygeplejestuderende ikke anvender IT på det niveau, vi forventer. Umiddelbart var vores forventning, at unge først i 20-erne, som er opvokset med og ofte flittige brugere af computere, havde gode kompetencer i anvendelse af IT. Kompetence er, når færdigheder kan overføres til nye situationer, og det viser sig, at nogle unge netop mangler kompetence til at anvende ITfærdigheder i nye situationer. Denne erfaring stemmer overens med en undersøgelse af unges IT kompetencer, hvori det anføres, at man ikke ukritisk kan antage, at uformel brug af teknologi i fritiden i form af spil eller sociale medier umiddelbart kan omsættes til noget, der er relevant i skolen. Derfor er det positivt, at det i Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje er pointeret, at uddannelsen skal medvirke til at træne de studerendes IT kompetencer. Det er en fortsat overvejelse for os undervisere, om vi i tilstrækkelig grad anvender IT i undervisningen. Da det samtidig er et krav i bekendtgørelsen, at uddannelsen skal være praksisnær og professionsorienteret er det også en overvejelse, i hvor høj grad undervisningen afspejler den praktiske virkelighed. Et lovkrav fra 1. januar 2013 giver sygeplejersker dokumentationspligt i form af journalføring. Det betyder, at de studerende i uddannelsen skal have mulighed for at træne skriftlig dokumentation af den planlagte og ydede sygepleje, så det er forståeligt og anvendeligt for samarbejdspartnere. En elektronisk patientjournal til færdighedstræning kan ses som en nødvendighed for at styrke praksisnærheden, idet Region Nordjylland i løbet af 2013 indførte elektronisk patientjournal på alle sygehuse. Indtil nu har de sygeplejestuderende på UCN ikke haft mulighed for at træne dokumentation af sygepleje i forbindelse med færdighedstræning. De anvendte papirjournaler med oplysninger om patienten, kunne de ikke skrive i på grund af papir- og tidsforbrug, da vi har ca. 300 studerende igennem samme øvelse hvert år. Desuden er papir journalerne som anført snart fortid i den kliniske praksis. Det var baggrunden for, at ideen om en elektronisk patientjournal til brug i færdighedstræningen opstod. I Udarbejdelsesfase 1 var et hold datamatikerstuderende med vejledere på besøg i færdighedslaboratoriet på sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, hvor vi fortalte om vores ønsker til produktet, og de datamatikerstuderende kunne overvære undervisning i færdighedslaboratoriet. I løbet af et semester udarbejdede tre grupper hver et forslag til en prototype. På flere møder i denne fase mødtes datamatikerstuderende og sygeplejerskeundervisere til afstemning af ønsker og spørgsmål. Det var lærerigt for underviserne fra sygeplejerskeuddannelsen at formidle ønsker og prioriteringer til indholdet i produktet. Det blev vi opmærksom på, når de datamatikerstuderende fokuserede på en for os uvæsentlig detalje, eller når vi sygeplejeundervisere undervejs blev i tvivl om ønskerne. Denne problematik uddybes i diskussionen. Metode Afsnittet består af en kort gennemgang af projektets faser (figur 1). Figur 1 6

7 UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2014 I udarbejdelsesfase 2 var prototypen udgangspunkt for en gruppe datamatikerstuderendes afgangsprojekt. I denne fase havde vi tæt kontakt til den ansvarlige for Regionens elektroniske patientjournal Clinical Suite for at sikre, at skærmbilleder, terminologi og opbygning til en vis grad stemmer overens. På en workshop midt i forløbet blev det klart, at opgaven blev for omfattende for de datamatikerstuderende, og en underviser fra datamatikeruddannelsen videreudviklede og færdiggjorde produktet. I denne proces medvirkede datamatikerstuderende i tests af mindre dele af systemet. I slutningen af udarbejdelsesfase to blev den elektroniske patientjournal installeret på sygeplejerskeuddannelsens fællesdrev, hvorfra undervisere kan hente den. Før vi diskuterer de erfaringer, projektet har givet med tværfagligt samarbejde mellem grunduddannelser i et University College, beskriver vi selve produktet i resultatafsnittet. Resultater Produktet er opbygget med en underviserdel og en studerendedel. I underviserdelen kan underviserne oprette patientjournaler på fiktive patienter. Patientoplysningerne struktureres i arkene: Stamoplysninger, anamnese, status ved ankomst og journal, struktureret efter VIPS søgeord præcis som i Clinical Suite. Desuden er der en fane til oprettelse af sygeplejediagnoser og tilhørende mål og handlinger samt en fane med laboratorieark og ernæringsscreening. Underviserne kan oprette lektioner ved at vælge dato, lokale og modul samt indtaste hvilke patienter, der skal ligge i hvilke senge. I studerende-delen fremkommer den valgte patient, når den studerende vælger den aktuelle dato og stue- samt sengenummer. I den forbindelse er en vigtig detalje, at de datoer, underviseren har lagt ind, flytter sig, så det altid er den aktuelle dato, der vises under færdighedstræningen. Hvis underviseren har oprettet en patientjournal med journalnotater en uge tilbage, vil disse datoer vises som en uge før den aktuelle lektion i færdighedslaboratoriet. Vi mener, det styrker autenciteten og dermed de studerendes engagement i opgaven. Det betyder også, at produktet på væsentlige punkter adskiller sig fra Regionens elektroniske patientjournal og begrunder, at vi ikke kunne planlægge den samme færdighedstræning med øve-modulet af denne. I den forbindelse har vi haft etiske overvejelser i form af, at de studerende ikke får adgang til de personfølsomme oplys ninger i Clinical Suite, ligesom de studerendes indtastninger ikke kan ses af andre studerende, da de forsvinder efter endt lektion. Diskussion Samarbejdet mellem sygeplejerske- og datamatikerud- 7

8 FAGLIGT SELSKAB FOR UNDERVISENDE SYGEPLEJESKER dannelsen har været frugtbart og lærerigt. I dette afsnit diskuterer vi de erfaringer, vi har fået gennem projektet under overskrifterne: Tværfaglig kommunikation og Opgavens omfang. Til slut diskuterer vi implementering af journalen i færdighedstræning på sygeplejerskeuddannelsen. Tværfaglig kommunikation Ifølge Højholdt kan mødet i tværfagligt samarbejde være en kæmpe oplevelse men også give lyst til at løbe væk!. Dette beskriver meget godt vores erfaringer med samarbejdet i projekt elektronisk patientjournal. Tit var vi begejstrede for, hvordan samarbejdet flød, og andre gange var vi frustrerede og kunne ikke gennemskue processen. Ifølge Højholdt bruges begrebet sam arbejde til at beskrive, hvad man gør i fællesskab for at opnå mål, man ikke kan nå alene. I samarbejdsprocessen skal vi finde en måde at samarbejde på i retning af et fælles mål, som vi kan forene med vores individuelle mål. I projektet havde vi et fælles mål om udarbejdelse af en elektronisk patientjournal, men undervejs i processen trådte faggruppernes baggrundsbegreber mere eller mindre tydeligt frem. Begrebet baggrundsbegreber anvendes af Wackerhausen til at beskrive den del af fagpersoners viden, som ikke direkte udtrykkes i refleksioner og samarbejde men ligger bagved og styrer kommunikationen. Vi tror, disse baggrundsbegreber har haft betydning for den tværfaglige kommunikation i projektet. Sygeplejerskernes og datamatikernes fleksibilitet og forhandlingsevne samt bevidsthed om egen faglighed var med til at fremme kommunikationen. Ifølge Just kræver det at sætte sin faglige viden i spil, at man er interesseret i at lytte til og forstå hinandens perspektiver for derefter at anvende dette til fælles mål. I projektets tværfaglige samarbejde oplevede vi betydningen af at kunne afklare problemstillinger og træffe beslutninger med samtidig opmærksomhed på betydningen af hver faggruppes faglige præferencer. Det vil vi senere illustrere i eksemplerne temperaturkurve og datovisning i journalen. På de indledende møder var det tydeligt, at to helt forskellige verdener rent uddannelsesmæssigt mødtes. De datamatikerstuderende var gode til at stille spørgsmål til organisering og tilrettelæggelse af sygeplejerskeuddannelsen og til arbejdet som sygeplejerske i klinisk praksis. Underviserne fra datamatikeruddannelsen lagde vægt på, at de studerende skulle mestre denne disciplin, da de efter endt uddannelse kunne komme til at samarbejde med vidt forskellige organisationer. Det var en spændende udfordring for sygeplejerskeunderviserne at skulle formulere brugen af Sygeplejeanamnese, Status ved ankomst, ernæringsscreening og Laboratorieark for en anden faggruppe. På møderne med studerende oplevede vi stor forskel på grupperne. Nogle havde overblik, kunne formidle struktureret og havde klare spørgsmål. Andre havde sværere ved at begribe, hvad produktet skulle kunne og fokuserede på små detaljer, som set fra vores synspunkt var ubetydelige, men hvordan skulle en datamatikerstuderende vide det? Undervejs blev vi selv i tvivl om, hvordan de forskellige skemaer skulle forstås, og hvordan de hensigtsmæssigt kunne opbygges elektronisk. Dette stemmer overens med Højholdts pointe om, at processen med at finde sig selv foregår i et samspil med de mennesker vi samarbejder med, og at det er en udfordring. Når datamatikerstuderende spurgte anamnese, hvad mener I med det? eller samtykke hvad er det? gav det anledning til drøftelser indenfor og mellem faggrupperne, hvilket også bekræfter, at man kan finde sig selv gennem samarbejde. Den tværfaglige kommunikation indebærer de samme elementer som anden kommunikation: At man er i stand til at afsende og afkode budskaber, såvel verbalt som nonverbalt. I den forbindelse bliver relationens betydning tydelig, således oplevede vi for eksempel en usikkerhed i relationen, når vi var i tvivl om opgavens omfang. Opgavens omfang Workshoppen var lidt af en øjenåbner for sygeplejerskeunderviserne i forhold til hvor mange faldgruber, der kunne være på de forskellige skærmbilleder: Hvordan navigerer man frem og tilbage, hvornår skal man gemme, og hvad er rækkefølgen i indtastningerne. Det viste sig, at opgavens omfang ikke stemte overens med de studerendes forudsætninger, og vi overvejer stadig hvorfor: Ville datamatikeruddannelsen på andre tidspunkter have studerende, som havde forudsætninger til at løse opgaven? Var sygeplejerskeunderviserne ikke tydelige nok med ønskerne til patientjournalen fra starten? Havde datamatikerunderviserne undervurderet opgavens omfang? Fik sygeplejerskeunderviserne for mange og for komplekse ønsker og krav undervejs? Fra starten var det vores ønske, at der kunne tilknyttes flere screeningsinstrumenter som vurdering af risiko for tryk sår eller vurdering af behov for mundpleje, men dette ønske måtte vi gå på kompromis med undervejs på grund af arbejdsomfanget. Betydningen af den tværfaglige kommunikation og opgavens omfang vil vi vise med journalens temperaturkurve og datovisning. Vores ønsker til temperaturkurvens udseende fik vi ikke formidlet hensigtsmæssigt. Det betyder for resultatet, at temperaturkurvens y-akse har store intervaller fra 0-40 graders celcius, som gør, at små ændringer i patientens temperatur fra for eksempel 37,2-37,4 grader ikke kan aflæses på kurven. Dette er en væsentlig detalje set fra sygeplejerskeside, men vi fik det ikke formidlet, og i bakspejlet vil vi vurdere denne detalje vigtigere end visse 8

9 UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2014 andre, som blev indført. Det var udfordrende for os at fastholde kravet om temperaturkurvens udseende, idet vi vidste, at det medførte ekstra arbejde for vores kollega på datamatikeruddannelsen. Opbygningen af temperaturkurven er ikke udtryk for manglende vilje, men manglende indsigt i betydningen af opbygningen, hvilket ifølge Højholdt kan opleves som, at de monofaglige mål spærrer for det fælles mål. En af de vigtigste faciliteter, vi prioriterede, var automatisk ændring af datoer. Det var et stort ønske for os, men vi havde ingen ide om, hvor svær en opgave det er for en datamatiker at efterkomme ønsket. Ønsket om automatisk ændring af datoer var vi ikke i tvivl om, men andre ønsker var sværere for os at prioritere, da vi hverken kunne sætte ønsket i forhold til arbejdsmængden eller til fremtidige ønsker. Vi havde konkrete ideer til, hvordan journalen kunne anvendes i sygeplejerskeuddannelsen, men vi fik nye ideer undervejs, og dette paradoks skulle afvejes i forhold til ideens betydning og arbejdsmængden for datamatikerne. Implementering Projekt elektronisk patientjournal kan både medvirke til udvikling af sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejeprofessionen, hvilket ifølge Jensen er et af formålene med udviklingsprojekter på professionshøjskoler. Han skriver, at erfaringer og resultater fra udviklingsaktiviteterne skal inddrages systematisk i uddannelserne, således at de studerende tilegner sig solide faglige kompetencer på deres felt. Således er projektet elektronisk patientjournal nu i en fase, hvor den skal implementeres i færdighedstræningen på UCN sygeplejerskeuddannelsen. På hver adresse er ca. 10 undervisere tilknyttet færdighedstræning og varetager færdighedstræning med en mindre gruppe studerende. Derfor vil implementering af den elektroniske patientjournal i færdighedstræningen kræve formidling til en stor gruppe kolleger med forskellige forudsætninger og interesseområder. Meget undervisning udvikles af den enkelte underviser. I færdighedstræningen er vi mange undervisere tilknyttet, og beslutning om implementering kan enten tages af de ti undervisere i færdighedslaboratoriet, af de ansvarlige for færdighedstræning eller af ledelsen. De mange tilknyttede undervisere kan derfor være en udfordring i forhold til implementering. Konklusion Samarbejdet mellem grunduddannelser i University College Nordjylland har på trods af udfordringer været frugtbart og lærerigt. Dels er det en god oplevelse at kunne opnå resultater, som ingen af uddannelserne kunne have opnået alene, og dels giver udfordringerne vedrørende kommunikation og opgavens omfang anledning til, at ens egen faglighed skærpes. Vi er blevet tvunget til at prioritere forskellige ønsker og forklare og argumentere for vigtigheden af disse. Samlingen af både tekniske og sundhedsfaglige uddannelser i UCN har muliggjort projektet ved, at vore ledere i samarbejde har truffet aftaler om at prioritere midlerne. Igennem projektet er der opstået ideer til nye samarbejdsmuligheder. Det betyder, vi hver især arbejder videre med datamatikeruddannelsen om projekterne: Undervisningsspil om hjemmesygepleje og udvikling af syge plejefaglig applikation til borgere i eget hjem. Afslutningsvis vil vi gerne takke Lene Iskov Thomsen for kyndig vejledning i forhold til vores artikelskrivning. ReferencerADDIN RW.BIB 1. Illeris K. Kompetence: Hvad, hvorfor, hvordan? 2. udgave ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur; Nielsen R. Unges medieevner under forskerlup. Gymnasieskolen. 2010;93(10): Bekendtgørelse Om Uddannelsen Til Professionsbachelor i Sygepleje, Bek nr 29 af 24/01/2008. Undervisningsministeriet. 4. Hundborg S LB. Sygeplejens fundament. 2nd ed. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; Nyt Nordisk Forlag; Region Nordjylland. Ny elektronisk patientjournal i Region Nordjylland fik vellykket start [Internet]. HYPERLINK \t _blank Nyheder/Nyhedsarkiv/NyElektroniskPatientjournalIRegionNordjyllandFikVellykketStart.htm. Hentet 25/ Højholdt A. Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Kbh.: Hans Reitzel; Wackerhausen S. Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. [Internet];2008(1):21 sider. HYPER- LINK skriftserier/refleksion_i_praksis/wackerhausen.pdf \t _blank au.dk/skriftserier/refleksion_i_praksis/wackerhausen.pdf. Hentet 12/ Just E. Tværfaglighed. In: Hjortbak BR, editor. Sundhedsvæsenet på tværs : opgaver, organisation og regulering. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; p. 294 sider, illustreret. 9. Hiim H, Hippe E. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: En studiebog i didaktik. 2. udgave ed. [Kbh.]: Gyldendal; Jensen, TP, Olesen, LS, Dahlgaard JO. Professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse, videnbasering og videncenterfunktion : Kortlægning og kvalitative studierakf;

10 10 FAGLIGT SELSKAB FOR UNDERVISENDE SYGEPLEJESKER

11 UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2014 Cross-Border Education the benefits and challenges of international joint semester cooperation Af Hélène Elizabeth Paris Taylor Kelly MSc Health, University College Zealand. hke@ucsj.dk This article was originally published in the 2014 COHAB Final Project Report Key words: COHAB, blended learning, parallel teaching, international cooperation Background In 2013, the bachelor degree nursing programs at Klaipeda University (Lithuania), Gdansk Medical University (Poland) and University College Zealand (Denmark) held a joint semester course, financed and developed as a result of a 3-year European (EU) funded project entitled the Co-ordination and integration of higher education and the labour market around the South Baltic Sea (COHAB). The COHAB project involved seven partners from the South Baltic area and focused upon education and mobility with respect to the nursing and teacher educations/ professions. The nursing team, consisting of the three aforementioned institutions, had collaborated with respect to the development of an introductory summer school concept and a semester course framework, since the autumn of Preparation for the course was facilitated by a curriculum analysis of the three nursing educations offered at the cooperating institutions (1), and by preparatory professional visits to the three countries. During these visits the educators not only saw the participating educational institutions but also relevant clinical facilities and sites of general cultural importance. The semester course employed a blended learning approach. Blended learning can be defined as structured opportunities to learn, which use more than one learning or training method, inside or outside the classroom (2). Teaching sessions using virtual conferencing systems were a central element of the project. Therefore, in order to ensure the success of these teaching sessions, it was important that both the teachers and students were well introduced to the use of the parallel conferencing systems. The Center for Adult Education in Region Zealand (VUC) was responsible for the introduc- Abstract In the autumn of 2013, the nursing educations at Klaipeda University, Gdansk Medical University and University College Zealand held a joint semester course, financed and developed as part of the Co-ordination and integration of higher education and the labour market around the South Baltic Sea (COHAB) project. The framework of the course employed a blended learning approach based upon an introductory summer school, parallel teaching sessions using a virtual conferencing system, and study visits to the participating institutions. This article not only describes the general organization of the semester course but focuses more specifically upon the benefits and challenges concerning international cooperation in the delivery of a joint semester course. tion to the conferencing system, hereunder both the technical and pedagogical aspects of teaching using conferencing systems. The project also committed the team to the use of an IT learning platform to be used in connection with both the development and execution of the course. Moodle was the chosen IT platform and a German partner VIR- TUS was responsible for the development and maintenance of the COHAB course on this platform. It was decided that the platform should contain course material, discussions, the products of the students individual and 11

12 FAGLIGT SELSKAB FOR UNDERVISENDE SYGEPLEJESKER group work, as well as student e-portfolios. The educators were introduced to the platform relatively early in the project planning phase in order to ensure that they had time to develop their technical and pedagogical competencies associated with the use of this medium. 16 nursing students were accepted to participate in the summer school and the joint semester course. The introductory two week summer school was held in Klaipeda. The summer school aimed not only at introducing the nursing students from the three countries to cultural similarities and differences of both a general as well as an educational and professional nature, but it also served a team building function for both students and educators. The summer school program was very intensive and consisted of lectures, group work, study visits and cultural visits (3). VIRTUS and VUC introduced the students to Moodle, the e-portfolio concept and the parallel conferencing systems. During the summer school the students performed practical assignments using these tools. Shortly after the summer school the semester course started. The semester consisted of two joint modules; Module 1: Nursing Patients with Chronic Diseases, and Module 2: Marginalised patients/citizens and groups. The contents of these modules were inspired by the curriculum for modules 6 and 8 in the Danish nursing curriculum (4). The partner institutions were responsible for the organisation of theoretical lectures and the students were expected to engage in group work in order to produce group posters, the presentations of which formed the exams for both of the modules. In both modules the students were asked to compare health care initiatives and professional approaches to nursing care in the three participating countries. During module 1 there was a study visit to Denmark and during module 2 there were study visits to both Lithuania and Poland. All of the study visits were one week in duration and focused upon clinical settings with relevance to the actual module. Both modules contained reflective sessions where professional and cultural issues were reflected upon. Experiences: challenges and successes One of the central components of the COHAB project has been the use of parallel conferencing equipment in parallel teaching sessions held with nursing students and lecturers in Lithuania, Poland and Denmark. As teachers we asked ourselves how this teaching medium would affect both our didactical approaches and the student learning outcomes. In recent years there has been increased interest with respect to how the choice of teaching medium affects student learning. In 2009, the Danish knowledge center for teaching tools launched a developmental project which focused upon profes sional didactics and teaching resources. The project s aim was to examine and develop the use of teaching resources in the Danish professional bachelor programs. Unpublished results from a project questionnaire revealed that IT supported learning resources were only sparsely used in the participating nursing educations. Learning is not a passive activity; therefore, it is important that the chosen teaching mediums support the students learning processes (5), but are we as educators competent enough to realize the potential of these new technologies when it comes to the supporting of student learning and how can these technologies aid international educational cooperation? In the following sections I will discuss some of the challenges and successes that we experienced as educators using a blended learning approach during the COHAB course. Student Evaluations Student evaluation data was collected using an on-line survey developed specifically for the project. The majority of the questions were constructed using a five point Likert scale were 1 represented the least positive response. 11 out of 16 students responded to the closedended survey questions. The questionnaire evaluations were supplemented with free-style written evaluations by the students. Here there was a 100% answering percentage. Standard ethical requirements for data collection were met, and all students signed a written consent form explaining their rights and accept of the use of data obtained during the project in presentations, articles, etc. The respondents evaluations were generally positive, with many of the mean scores on the Likert scale lying above 4 and all of the scores lying at, or above, 3.0. With respect to the general student satisfaction, 64% of the students felt that the COHAB project had been a very gainful experience. Supplemental data obtained from the qualitative evaluations also reflected a high degree of satisfaction. Students felt that the COHAB project had enhanced their cultural as well as their information and communications technology (ICT) competencies, as well as their professional skills and knowledge. However, when asked which aspects of the course had been the most interesting, student responses rated the study visits, intercultural experiences, and social activities slightly higher than the theoretical, classroom activities. When students were asked to rate the semester s virtual teaching components, the study visits and the summer school, the lowest mean score of 3.0 was given with respect to how the parallel conferencing equipment had functioned. The summer school and study visits were 12

13 UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2014 Figure 1 Which aspects have been the most interesting for you while participating in the COHAB project? Please give each a score from 1 to 5 (1 = not interesting; 2 = less interesting; 3 = neutral; 4 = interesting; 5 = very interesting) deemed the most interesting parts of the course however, ratings of the lectures delivered throughout the course all received scores of 4 or above. Some of these lectures were delivered face to face (f2f ), but the overall majority of the lectures were delivered using the conferencing equipment. All of the students said that they were interested in taking part in future international exchanges and the majority said that they were now interested in some form of international career. The qualitative data also supports these results and also gives insight into how the students self-confidence and language skills had increased. Several students remarked that more intercultural icebreaker games would have been beneficial and that the students theoretical levels differed. Discussion Student evaluations no doubt reflected some of the organizational issues and didactical challenges that we as educators also faced. The curriculum contents and the timing of the course in the participating educations meant that the students professional knowledge bases varied. Accordingly, some of the theoretical lectures cove red areas that had been previously addressed in some of the curricula. Insight into similarities and differences in the three countries health care services was though new for the students, so visits to the professional setting were not surprisingly rated positively. No doubt, attempts to actively involve the students by linking the professional and cultural visits with the course content increased the student learning. For example, in module 2, marginalization was addressed in the theoretical lectures; via visits to institutions for victims of violence, the homeless, substance abuse projects etc., and coupled to the cultural activities such as a visit to a former concentration camp. Students learn in different ways and blending the learning approaches no doubt had a synergic effect on the students learning (6). In the delivery of the virtual teaching sessions and the supplemental online activities in Moodle, technical and organizational issues were an issue. All of the participating institutions at some point in time experienced technical or organizational difficulties that hindered the delivery of lectures, so it is not surprising that ra tings fell slightly with respect to the virtual teaching sessions. Something as simple as the reserving of the conferencing rooms at the three different locations proved challenging. The team of educators did though quickly learn some of the basic didactical rules when teaching via virtual conferencing systems. The use of short theoretical presentations, followed by practical activities and discussions at the three connected locations, helped to keep the students actively involved. At the end of the discussions the students presented their conclusions to each other. This way of organizing the teaching sessions is in line with the generally approved recommendations for education via virtual conferencing systems (7). Guest lecturers did not have this insight and they had not had the benefit of the VUC introduction to this form of lecturing. As an observer of the theoretical sessions I could see how traditional lecturing techniques did not always 13

14 FAGLIGT SELSKAB FOR UNDERVISENDE SYGEPLEJESKER function so well in the world of virtual conferencing. Another point to mention is that virtual conferencing in international education does not necessarily save teacher resources. The project always tried to have at least one teacher from the fast teacher team present in each classroom. Guest lectures could not be expected to solve technical issues, often needed English language support and had questions regarding video conferencing didactic. Moodle also proved to be a challenge. Prior to the project none of the students or teachers had used Moodle or e-portfolios and learning how to use these tools was not easy. Traditional s and Facebook were often chosen as communication platforms, presenting problems for both the course meta-communication and the group work and supervision. Though the support provided by VIRTUS was always prompt, due to the hectic schedules that the teachers and students had, it is perhaps understandable that they preferred to use well-known communication tools as it takes time to learn to use new systems. On Moodle each group had a forum where they could place documents and discuss their group work etc., but these spaces were simply not used by the students. Likewise the students also had difficulty using the e-portfolios. The project tried to encourage the students not only to write in the portfolios but also to upload short tape recordings and videos. At the start of the project students went enthusiastically to work but their enthusiasm waned as technical difficulties over-shadowed the advantages of the e-portfolios. Palloff & Pratt (8) argue that on-line courses must be user friendly and simple to use. An extensive investigation comparing traditional f2f and online courses found that students rated traditional courses more favorably. The investigators suggested that there is a need for additional staff training and experience in the delivery of online courses in order to improve student satisfaction. (9) Though the COHAB course employed a variety of teaching and learning methods, experiences from the COHAB project concur with these recommendations, as the COHAB teachers could not provide sufficient support to students regarding technical IT issues relevant for the educational setting and this no doubt negatively affected the student evaluations. How the course was embedded in the students educational programs varied from institution to institution. The participating students were at different stages of their educations so many of the students experienced some degree of repetition. Scheduling issues meant that sometimes students could not participate in the scheduled course activities, as their home institutions had planned other classes at the same time as the COHAB classes. This of course caused frustration and from an educational point of view meant that some COHAB activities did not receive the necessary student input. The COHAB project had no formal participant language requirements and language did sometimes prove a barrier in the parallel teaching and discussions. Some of the students were rather reserved, especially at the start of the course and they asked for more icebreaker activities to help them overcome their personal barriers. It was though positive to see how much the students developed during the project. As one student wrote I feel that my English is not correct in 100% but I understood more and I m less stressed/nervous (for example during presentations). Some lecturers also had difficulties using English in their teaching sessions but like the students, many developed positively with time. Conclusion and Perspectives Students rated certain elements of the blended learning strategy used in the COHAB project more positively than others. Summer school and study trip activities rated slightly better than the virtual classroom activities. Students did though feel that the COHAB experience had developed their personal and professional competencies. However, it is recognized that technical and organizational difficulties presented obstacles to the learning environment yet, despite these challenges all of the students successfully fulfilled the academic requirements of the semester course. If such cross-border international educational initiatives are in the long run to prove successful, then it is necessary that teachers receive a thorough introduction to and on-going support when employing new technologies. Virtual conferencing technology demands that educators change their pedagogical approaches if students are to remain engaged and active in the learning setting. Thorough introductions to new IT platforms and new ways of using IT are of course necessary, and educators should perhaps be involved in decisions regarding the choice of IT tools as some platforms may be more attractive than others in a given educational context. Finding a common syllabus with relevance for all of the participating students can pose a challenge and involves compromise, as do practical organizational issues. It is important that collaborative courses are viewed as an integral part of the students educations and not an appendage hereto. Participating in an international course is demanding so if we want students to get the best out of these types of educational initiatives then we must ensure that they have sufficient time to devote themselves to the learning situation, become proficient in the use of the employed course technologies, and to appreciate cultural influences in the classroom and professional setting. 14

15 UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2014 Language screening of participants in international joint courses should be mandatory in order to ensure both the academic level and student learning outcomes. This language screening should not only be with respect to students but also with respect to staff. Despite these pitfalls, international cooperation of this nature does seem to promote both personal and professional knowledge and understanding, and no doubt these types of courses will be more prevalent in the future as they provide unique opportunities for both students and staff. As one student so succinctly put it I so wish it could last forever and the project kept going on. The only thing in the project I didn t and will never like is ending it. But at least I am ending it as a better person. COHAB Project Partners Denmark: University College Zealand (Lead partner) & The Center for Adult Education in Region Zealand (VUC) Sweden: Linneaus University Lithuania: University of Klaipeda Germany: Rostock University & Virtus Poland: Gdansk Medical University Literature 1. Rasmussen MS & Stahl RS, eds. (2012) Barriers and Opportunities for Mobility in the South Baltic Region. Results from COHAB- A project in the INTER- REG IV, A South Baltic Programme. 2. Pankin JR & Savio M (2012) Blended Learning at MIT. July 2012 Available at: trainers/resources/blended_learning_at_mit.pdf (Accessed ) 3. Kelly H (2013) COHAB Summer School. Uddannelsesnyt. NR. 4, Academic regulations for The Bachelor of Science in Nursing Programme. (2008) Pursuant to the Ministerial Order on the Bachelor of Science in Nursing Programme. January , Hansen TI. (2008) Læremiddeldidaktik- hvad er det? Tidsskrift for Lærermiddeldidaktik. 6. Overview of Learning Styles-online. Available at: (Accessed ) 7. Gyorke A. Faculty Guide to Teaching through Videoconferencing. Education Technology Services, Penn State University. Available at: sites/default/files/content-classrooms/videoconferencing.pdf (Accessed ) 8. Palloff RM & Pratt K (2013) Lessons from the Virtual Classroom- The Realities of Online Teaching. Jossey- Bass. San Francisco Young S & Duncan HE (2014) Online and Face-to- Face Teaching: How Do Student Ratings Differ? MER- LOT Journal of Online Learning and Teaching Vol. 10, No. 1, March Available at: com/site/adultonlineteachingstrategies/resources-1/journals (Accessed ) 15

16 FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER 16

17 UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2014 En dag om ledelse og organisering i sygeplejen et tilbud til modul 12 sygeplejestuderende Af Adjunkt, sygeplejerske, cand. cur. Marie-Louise Sharp-Johansen, Professionshøjskolen Metropol msjo@phmetropol.dk, Uddannelseskoordinator, sygeplejerske, cand. soc. Anne Panknin Kristensen, Lejre Kommune anpk@lejre.dk, Klinisk vejleder, sygeplejerske, cand. cur. Mette Baumgarten, Opvågning og Intensiv afdeling, Hvidovre Hospital, mette.baumgarten@regionh.dk, Klinisk vejleder, sygeplejerske, cand. pæd. Diana Skaaning, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, diana.skaaning@regionh.dk Baggrund På Hvidovre Hospital har vi haft et ønske om at udbyde et undervisningstilbud omhandlende dele af læringsudbyttet for modul 12, som primært omhandler ledelse og organisering af og i sygeplejen (1). De studerende på modul 12 har tidligere givet udtryk for, at det har været vanskeligt at se omfanget og indholdet af ledelsesog organiseringsområdet inden for sygeplejen. Deraf udsprang idéen om dagen om ledelse og organisering. Formål Formålet med undervisningstilbuddet er at give de studerende et indblik i den organisatoriske og ledelsesmæssige kompleksitet, som sygeplejersker er en del af i praksis. Læringsudbytterne på modul 12 beskriver, hvordan de studerende skal kunne lede sygepleje ud fra viden om prioritering, delegering og koordinering af sygeplejen(1). De studerende skal derfor kende til arbejds pladsens rammer for derigennem at kunne sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerheden ikke alene i egen praksis, men også på tværs af sektorer og institutioner. Undervisningstilbuddet er desuden rettet mod, at de studerende kan beherske gældende dokumentationspraksis, administrativ procedure samt at kunne forholde sig til kvaliteten af den udførte sygepleje. Dette gøres bedst med et kendskab til den ledelsesmæssige og organisatoriske del af sygeplejen. De studerende skal ifølge læringsudbytterne deltage i implementeringen af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i syge- Abstract Artiklen præsenterer et undervisningstilbud for sygeplejestuderende på modul 12 udløst af ønsket om at tilbyde et undervisningstilbud omhandlende dele af læringsudbytterne for modulet, som samtidig supplerer den kliniske undervisning. Tilbuddet består af fire dynamiske workshops omhandlende organisering, vagtplanlægning, implementering og sygeplejefaglige dilemmaer. Disse giver studerende indblik i den organisatoriske og ledelsesmæssige kompleksitet, der findes i praksis. Herigennem får de studerende mulighed for at skabe transfer fra det tredje læringsrum til den kliniske praksis. Resultatet af dagen giver de studerende mulighed for at opstarte deres erhvervsliv med mulighed for at blive en del af praksisfællesskabet langt hurtigere, da nyorienteringsfasen bliver kortere. plejen (1). Undervisningen giver derfor de studerende kendskab til forskellige implementeringsstrategier, herunder barrierer, muligheder og metoder. Ønsket effekt Forberedelsen til undervisningstilbuddet giver de studerende et kendskab til ledelse og organisering 17

18 FAGLIGT SELSKAB FOR UNDERVISENDE SYGEPLEJESKER af sygeplejen, samt kendskab til de udfordringer, der kan være i forbindelse med implementering. Den ønskede effekt af undervisningstilbuddet er, at den enkelte studerende får mulighed for at anvende dette kendskab i forhold til egen praksis og egne sygeplejefaglige kompetencer. Målet for undervisningen er derfor, at de studerende efter dagen om ledelse og organisering i sygeplejen giver udtryk for, at: Jeg har med faglige argumenter haft mulighed for at planlægge, prioritere og vurdere ledelsesmæssige udfordringer i sygeplejen indenfor: organisering og ressourcefordeling, implementering og dilemmaer. Den studerende skal ikke alene kunne anvende undervisningstilbuddet i praksis, men ligeledes have mulighed for kritisk at forholde sig til rammerne i praksis, det være sig både økonomiske, ledelsesmæssige og organisatoriske. Resultatet af dagen giver de studerende mulighed for at opstarte deres erhvervsliv med mulighed for hurtigere at blive en del af praksisfællesskabet (2). Pædagogisk baggrund og didaktiske metodiske overvejelser Da det har været formålet med undervisningstilbuddet, at de studerende skal have et kendskab til organisering og ledelse i praksis, er det vigtigt, at undervisningstilbuddet tilrettelægges således, at den studerende har mulighed for at skabe transfer fra det tredje læringsrum til den kliniske praksis (3,4). Undervisningen består derfor primært af dynamiske workshops, hvor den studerende dagen igennem bliver præsenteret for forskellige ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger. Det er vigtigt for både den assimilative og akkomodative læring, at workshops er præget af dynamik og konkrete og tydelige læringsmål (5,6). Dynamikken opstår ved anvendelsen af forskellige didaktiske metoder og skiftende scenarier. Dette suppleres med, at der ikke er krav om produkt, men i stedet fokus på processen, hvormed de studerende får indblik i kompleksiteten. Scenarierne er nøje udvalgt, således at de afspejler den klinik og de dilemmaer, som de studerende oplever i den kliniske praksis. På denne måde fremmes transfer både under workshops og efterfølgende, når de studerende skal anvende det i klinikken eller ved den interne prøve for modul 12 (3). Dette stiller krav til underviserne om en gennemtænkt facilitering af workshops, da dynamikken i høj grad afhænger af de faciliteringsprincipper, som underviserne anvender (2,6). Der er udarbejdet en faciliteringsmanual med nøje beskrivelser af dagens workshops samt tilhørende opgaver. Dette giver en frihed til at veksle mellem facilitatorer. Dette er ligeledes med til at sikre samme høje kvalitet ved afholdelse af dagen. Der er desuden udarbejdet undervisningsmaterialer, som anvendes under de forskellige workshops. Undervisningsforløb De studerende bliver bedt om at forberede sig til dagen ved at blive anvist litteratur om ledelse, organisering og implementering 1. Det er vigtigt for udbyttet af de enkelte workshops, at de studerende er forberedt. På selve undervisningsdagen placeres de studerende i grupper af fire, hvorefter programmet og hensigten med dagen gennemgås. Gennemgangen tager udgangspunkt i en materialekasse, som hver gruppe får udleveret. Den indeholder de effekter, som de studerende skal anvende i arbejdet med scenarierne. Disse scenarier tager sit afsæt i en fiktiv hospitalsafdeling, som ligeledes præsenteres. Arbejdet med scenarierne foregår i workshops af ca. 1 times varighed. Der er workshops omhandlende organisering, vagtplanlægning, implementering og workshop om dilemmaer relateret til dagens fokus. Hver workshop indledes med en introduktion, hvor de studerende briefes via en køreplan om den forestående opgave. Der er i undervisermanualen udarbejdet forslag til slides, der kan anvendes ved introduktionen. Hver workshop afsluttes med en fælles opsamling over følgende spørgsmål: Hvad kom I frem til? Hvad var svært? Hvad var overraskende? Hvad tager I med jer? Efter endt undervisning afsluttes med en evaluering over hit eller skidt. De studerende introduceres til evalueringen og skriver de positive tilbagemeldinger på grønne kort og forbedringspotentialer på røde kort. Der er opsat en postkasse, hvori de studerende afleverer deres evalueringskort. Efterfølgende renskrives evalueringerne og anvendes i videreudviklingen af undervisningstilbuddet. Beskrivelse af workshop om organisering Formålet med denne workshop er at få indblik i og kendskab til organisationsstruktur, der giver forståelse for den kompleksitet en afdeling økonomisk og ledelsesmæssigt er en del af. Målet med workshoppen er, at de studerende udarbejder et forslag til et organisationsdiagram for den fiktive afdeling. Køreplanen beskriver, hvorledes de studerende skal udarbejde et organisationsdiagram, hvor de skal sam- 1) Litteraturen kan ses i manualen, der kan rekvireres hos forfatterne. 18

19 UDDANNELSESNYT NR ÅRGANG 2014 mensætte den fiktive afdelings stab. De skal sørge for, at deres stab afspejler visionerne for den fiktive afdeling. Med spillebrikker skal de studerende på flipover illustrere et organisationsdiagram og med marker mar kere forbindelsen mellem de forskellige ansatte og deres funktioner. Spillebrikker illustrerer hhv. ledelses staben, sygeplejersker og sygeplejersker med specialfunktioner samt social- og sundhedsassistenter ligeledes med markering af ansvars- og funktionsområder. For spillebrikkerne er der anført en fiktiv pris for den enkelte ansatte. Prisen er afhængig af erfaring, og hvorvidt de ansatte har ansvars- og funktionsområder. Der er angivet et fiktivt månedsbudget, som skal overholdes. De studerende præsenteres for forskellige krav for sammensætning af staben i organisationsdiagrammet. Beskrivelse af workshop om vagtplanlægning Formålet med denne workshop er, at de studerende får indblik i, og forståelse for den kompleksitet det er at lægge en vagtplan med den fiktive afdelings vision in mente. Formålet er ligeledes, at de studerende får ind blik i og forståelse for, hvilke konsekvenser små ændringer i en stab kan have. Målet er, at de studerende udarbejder en vagtplan, der sikrer, at samtlige vagter er dækket med kompetent personale, og som samtidig tager hensyn til personalets ønsker. Ifølge køreplanen skal de studerende udarbejde en tjenestetidsplan for den fiktive afdeling. De studerende får fremsat forskellige krav om fremmøde. De studerende skal sikre at arbejdstidsregler overholdes, og har i deres materialekasse disse liggende. I de studerendes mappe findes et dokument omhandlende den fiktive afdelings personalegruppe. Denne stabs sammensætning skal de studerende anvende i vagtplanlægningen. I mappen findes ligeledes stillingsbeskrivelserne, som beskriver stabens kompetencer. De studerende udfordres i deres vagtplanlægning af et hensyn til stabens private vagtønsker. Disse vagtønsker er placeret i mappen. Det er de studerendes opgave at udarbejde en vagtplan for afdelingen, der sikrer, at samtlige vagter er dækket med kvalificeret personale og samtidig tager hensyn til personalets ønsker. Beskrivelse af workshop om implementering Formålet med denne workshop er, at de studerende får indblik i og forståelse for, hvilke udfordringer der er forbundet med udvikling og kvalitetssikring i en afdeling. Det er desuden formålet, at de studerende får indblik 2 PDA = Personal Digital Assistant i, hvilke metoder der kan anvendes i forbindelse med implementering af udviklingstiltag. Målet er, at de studerende udarbejder en procesplan med udgangspunkt i et implementeringsbehov i den fiktive afdeling. Implementeringen skal desuden afspejle den fiktive afdelings visioner. Workshoppen indledes med et oplæg over et implementeringstiltag fra den virkelige verden. Oplægsholderen tager udgangspunkt i egne erfaringer. Overskriften for oplægget er den gode historie. Ifølge køreplanen skal de studerende i denne workshop agere som afdelingssygeplejersker på den fiktive afdeling. Der arbejdes på den fiktive afdeling med forskellige indsatsområder, som er beskrevet i afdelingens profil. Profilen findes i materialekassen. Som en strategi for kvalitetsudviklingen i afdelingen er der valgt, at de skal have primær fokus på indsatsområdet Brug af PDA 2. Der er lagt en overordnet ledelsesmæssig strategi for, at området prioriteres, indtil brugen af PDA har minimum samme standard, som for resten af afdelingerne på hospitalet. Denne standard er udarbejdet således, at de studerende kan se en uddybende baggrund for problemstillingen. Standarden findes i materialekassen. Ud fra standarden tilkendegives, hvilke indsatsområder der bør prioriteres. Selve opgaven som de studerende bliver stillet overfor, lyder som følgende: Hvilke implementeringstiltag ønsker du som afdelingssygeplejerske, at der skal iværksættes for at få medicinadministrationen med PDA til at stige? I forbindelse med besvarelsen af opgaven skal de studerende overveje og medbringe pointer fra oplægget den gode historie samt fra det forberedende materiale til dagen. Opgaven besvares med en strategi- og tidsplan for implementeringstiltag. De studerende får udleveret tidsplaner. Beskrivelse af workshop om sygeplejefaglige dilemmaer Formålet med workshoppen er, at de studerende kan anskue og diskutere både generelle og specifikke syge plejefaglige problemstillinger ud fra forskellige fagprofessionelle perspektiver særligt ledelse og organisering af sygeplejen. Ligeledes er formålet, at de studerende får mulighed for at diskutere fagetiske dilem maer relateret til sygeplejerskens virksomhedsområde. Målet er, at de studerende gennem workshoppen får indblik i komplekse dilemmaer inden for kategorierne: etik, uddannelse, ledelse, sundhedspolitik og arbej dsmiljø. 19

20 FAGLIGT SELSKAB FOR UNDERVISENDE SYGEPLEJESKER Ifølge køreplanen tildeles hver gruppe fem dilemmakort med kategorierne. En af de studerende ved bordet trækker et kort og læser det højt for de andre. De fire studerende i gruppen har nu fem minutter til at diskutere kortets dilemma. I diskussionen kan de hver især byde ind med forskellige perspektiver, holdninger og løsningsforslag til dilemmaet. Efter de fem minutter trækkes et nyt kort. Underviseren er tidtager og fortæller, hvornår næste kort skal trækkes. Når alle fem dilemmakort er diskuteret, er workshoppen færdig. Ressourcer I forbindelse med udviklingen af undervisningstilbuddet har der været omkostninger til udarbejdelse af materialekasser til de studerende. Der er udarbejdet 12 kasser med forskellige materialer, herunder mappe med beskrivelse af den fiktive afdeling og diverse kontorartikler. Løbende vil der være udgifter til at sikre, at kasserne er fyldte med de materialer, der skal anvendes. Dagen afholdes af to kliniske vejledere, der hver afsætter en dag til afholdelse. Desuden er der udgifter til oplægsholder. Hvad de studerende siger om undervisningen Efter endt undervisning har der været mulighed for at lave en fælles opsamling over de studerendes feed-back på undervisningen. De fleste studerende giver udtryk for, at undervisningen er relevant for læringsudbyttet og at det har været rart at have det i hænderne. Det har efter de studerendes udsagn givet et indblik i kompleksiteten af ledelse, organisering og implementering. Selve spillet var ret godt og gav mening i forhold til det virkelige liv. Omkring dagens sammensætning og didaktik giver de studerende udtryk for, at det har været positivt at møde op til en undervisning, hvor man som studerende selv er på banen. De studerende giver desuden udtryk for, at arbejdsformen og gruppeopdelingen har givet god dynamik til dagen. Oplægget omkring implementering fik gode tilbagemeldinger, idet det sammen med workshoppen satte fokus på selve implementeringsprocessen i stedet for det ofte omtalte resultat. Manualen kan rekvireres hos forfatterne. Referencer (1) Modulbeskrivelser/M%2012/Modulbeskrivelsemodul12rev23maj2013.ashx Hentet d. 11. april (2) Wenger, E. Praksisfællesskaber læring, mestring og identitet. Gyldendal Akademisk; 2004 (3) Aarkrog, V. Fra teori til praksis Undervisning med fokus på transfer. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010 (4) Selberg, H., Horsted, M., Bertelsen, K., Nielsen, M., Rasmussen, M.L., Panton, R. et al Evalueringsrapport Brug cellerne i det 3. rum 1. projektperiode dec 2010.juni Sygeplejerskeuddannelsen 2011 Tilgængelig på: projektrapport_brug_cellerne_i_det_3_rum_uden_ bilag_1._periode.pdf (5) Illeris K. Læring: 2. udgave, Roskilde Universitetsforlag; 2006 (6) Christensen, G. Gruppearbejde I: Rienecker, L., Jørgensen, P.S., Dolin, J., Ingerslev, G.H. (red.) Universitets pædagogik. Frederiksberg: Samfundslitteratur;