Velkommen til DFG-årsmøde november

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til DFG-årsmøde 11.-12. november"

Transkript

1 Nr. 5 november årgang Velkommen til DFG-årsmøde november Sikkerhedsstyrelsen på plads i Esbjerg <<< 30 danskere på WEC-konference i Sidney >>> - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ) DUNGS + fh ) DUNGS + fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Leder: Liberaliseringen - et år efter 3 E2 satser på fleksibilitet ved valg af brændsel 4 Debat: A-kedler og B-kedler 6 ERFA-dag: God teknik og jægersoldaten 8 Indregulering og måling gasforbrugende apparater 10 - Fortsat positiv udvikling i salg af mindre anlæg 11 Gasbranchen og de funktionsbaserede brandkrav 12 Liberalisering øger krav til gasmåling 14 Velkommen til DGFs årsmøde! 17 Udstillere på årsmødet 20 Lille stigning i antal gasulykker i Spredning af røggas i boliger med gasapparater med åben forbrænding 28 WEC: Fossile brændstoffer vil fortsat spille en hovedrolle 30 Branchenyt Nyt fra IGU: Årets rådsmøde i Oslo 37 Nyt fra bestyrelsen 38 Medlem af Nr ISSN Liberaliseringen - et år efter DGFʼs traditionsrige årsmøde finder sted på Nyborg Strand november med det højaktuelle tema Liberaliseringen - et år efter. Fra 1. januar 2004 kunne alle gaskunder vælge ny gasleverandør. En ny æra for både kunder og gasindustri tog sin begyndelse. Og udviklingen har så sandelig taget fart. Konkurrencen er i fuld gang på det danske gasmarked. Gamle og nye aktører har vundet og tabt markedsandele svarende til ca. 20 pct af hele markedet. Der er ingen tvivl - konkurrencen fungerer på det danske gasmarked. Man mærker de nye tider direkte i sin gasfaglige hverdag, og der er utvivlsomt DGF medlemmer, som har skiftet gasleverandør for at høste den gevinst, som konkurrencen gerne skulle skabe for kunderne. En økonomisk gevinst og en gevinst i form af nye produkter og nye servicekoncepter. Det er positivt, at alle aktører er enige om at give konkurrencen bedst mulige vilkår til gavn for kunder og dansk energiforsyning i bredeste forstand. Organisatorisk betyder liberaliseringen, at de danske energivirksomheder ombrydes og nye konstellationer opstår på tværs af energiformer og traditionelle organisatoriske skel. Liberaliseringen giver nye muligheder for samspillet mellem el og gas - både kommercielt og teknologisk. Vi kan senest konstatere, at det nu er besluttet, at Gastra bliver en del af Energi- Net Danmark. Det giver gode muligheder for at udnytte de fællestræk, der er mellem el- og gasmarkederne. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der også er operationelle forskelle mellem de to markeder, og at den fremtidige hovedopgave på gasområdet er at integrere det velfungerende danske transmissionssystem med de forhåbenligt - snart - også velfungerende systemer i vore nærmeste nabolande. Fokus på begge områder er afgørende, såfremt konkurrencen skal videreudvikles i Danmark. I tråd med årsmødets tema har vi inviteret nøglepersoner fra gas- og el-siden, samt myndighederne til at komme på talerstolen og give deres syn på udviklingen. Vi håber på årsmødet at kunne demonstrere, at DGF kan udfylde ambitionen om at være et attraktivt forum for vedkommende energidebat - selvfølgelig stadigvæk med gassen som vores naturlige udgangspunkt. Jeg glæder mig til at se mange medlemmer til et årsmøde om Liberaliseringen - et år efter. Kurt Bligaard Pedersen, fungerende formand Sponsorer for Gasteknik: Innovativ energiudnyttelse ( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 3

4 PROFIL E2 satser på fleksibilitet ved valg af brændsel 2,5 milliarder kroner. Det var, hvad ENERGI E2 brugte på indkøb af brændsler sidste år. Det er i særklasse den største udgiftspost på energiproducentens budget, og derfor er ʼbrændslerʼ naturligvis også et af de vigtigste strategiske fokusområder for virksomheden. ENERGI E2 A/S i daglig tale blot E2 opererer på det østdanske og nordeuropæiske energimarked. E2 producerer og handler med el og varme en gros i konkurrence med andre europæiske udbydere. Virksomheden råder over næsten 90% af elproduktionskapaciteten i Østdanmark og dækker ca. 70% af det samlede fjernvarmeforbrug. I 2003 havde E2 en nettoomsætning på 6,8 milliarder kroner. Mange energikilder - og flere leverandører Når E2 producerer energi sker det med vidt forskellige energikilder som drivkraft: kul, olie, naturgas, halm, træ, vind og vand. Det er energikilder, der hver for sig har deres fordele og ulemper, men den brede vifte giver E2 et stort råderum. Og muligheden for at kunne arbejde med forskellige brændsler betyder noget for bundlinjen. Nøgleordet for den fremtidige brændselsstrategi er maksimal fleksibilitet. E2 er konstant på jagt efter nye brændselsalternativer, samtidig med at selskabet søger at sprede leverancerne på mange leverandører. Når nye anlæg planlægges, eller der foretages omfattende renoveringer af eksisterende enheder, er brændselsfleksibilitet en væsentlig parameter. Det er Avedøre 2 et godt eksempel på. Værket kan benytte såvel olie og naturgas som træpiller og hvis det var tilladt kul i hovedkedlen, samtidig med at en speciel biomassekedel brænder halm. Naturgas er dyrt Ønsket om fleksibilitet gælder også på naturgasområdet. Gas er et godt brændsel, når det gælder miljø og driftsomkostninger. Men prismæssigt halter brændslet noget efter Danmarks suverænt største naturgasforbruger ønsker flere leverandører og øget konkurrence. Derfor indgår både LNG og en direkte forbindelse til det europæiske gasnet i planerne. AF MARIANNE GRYDGAARD, ENERGI E2 alternativerne. I E2 er gasforbruget vokset støt op gennem 90erne. Og i dag er virksomheden med et årligt forbrug på omkring 800 millioner kubikmeter den suverænt største gasforbruger i Danmark. Målt i kroner udgjorde gasforbruget cirka 37 procent af E2s samlede brændselsomkostninger. Ifølge koncerndirektør Palle Geleff er der flere ting, man kan foretage sig for at gøre den miljøvenlige naturgas mere koncurrencedygtig: Ønsker spotmarked Hos E2 vil vi først og fremmest bestræbe os på at understøtte en øget konkurrence på gasmarkedet ved fortsat at være på jagt efter flere leverandører. Derudover vil vi arbejde for at øge fleksibiliteten i forbruget ved at benytte os af anlæg som vores nyeste Avedøre 2, der kan bruge en lang række forskellige brændsler herunder naturgas. Ved at øge fleksibiliteten kan vi udnytte gassystemet bedre og måske sætte skub i etableringen af et egentligt spotmarked for gas, siger Palle Geleff. Naturgas fra andre leverandører Og så er der selve udbuddet af naturgas. Også her har E2 planer om at agere. Selskabet har engageret sig i et projekt sammen med bl.a. svenske Sydkraft og tyske VNG om at etablere en gasledning fra Tyskland til Sverige og Danmark. Det giver en direkte adgang til gasmarkedet i Kontinentaleuropa og vil styrke konkurrencen på det nordeuropæiske gasmarked. Anlægget er godkendt af de svenske myndigheder. I Danmark ventes Energistyrelsen at give grønt lys inden årets udgang. Derudover undersøger E2 mulighederne for at opføre en LNG-terminal på området ved siden af Stigsnæværket. Import og oplagring af flydende naturgas kan på sigt blive et interessant forretningsområde for E2. Og samtidig vil det også medvirke til at skabe et mere effektivt gasmarked i Nordeuropa. Som det ser ud i dag, er E2 afhængig af de producenter og leverandører, der findes i en umiddelbar nærhed af det danske naturgasmarked, hvorimod man med en importog oplagringskapacitet ville få friere hænder til at opkøbe på verdensmarkedet og til verdensmarkedspris. Asnæsværkets største enhed, blok 5 har netop gennemgået en modernisering, der vil øge fleksibiliteten og samtidigt forlænge levetiden med mindst 15 år. 4 Gasteknik 5/2004

5 EN GASKEDEL DU GLEMMER En Bosch naturgaskedel er altid en driftssikker løsning. Med EuroPur får du tilmed den nyeste kondenserende teknologi, der udnytter naturgassen optimalt med en virkningsgrad på 109 %. Kedlens smalle konstruktion gør den særdeles placeringsvenlig og fås både sidehængt og som stabelmodel med skjult rørføring. Læg dertil et højt teknisk indbygget styringssystem og særdeles lave serviceomkostninger samt et tidløst design og du har allerede mange gode argumenter for at kontakte din lokale VVS-installatør. Bosch EuroPur Str. 850x440x360 (HxBxD) B O S C H - K V A L I T E T D U K E N D E R Gasteknik 5/2004 5

6 DEBAT A-kedler og B-kedler I sidste nummer af Gasteknik havde Ole Albæk en artikel om gaskedlers energiforbrug. Da overskriften antydede, at artiklen handlede om energimærkning af gaskedler, føler den gruppe i DGC, som har udviklet energimærkningsordningen for gaskedler, sig foranlediget til at komme med denne kommentar. Først og fremmest skal der ikke herske tvivl om, at vi synes, at de statistiske resultater, som HNG har fået udarbejdet af AKF og Lars Rønn, langt hen ad vejen er gode, nyttige og troværdige og giver megen information. At resultaterne så generelt ikke har noget med energimærkningen af gaskedler at gøre, er sådan set en anden sag. Vi har dog vanskeligt ved at få øje på budskabet i artiklen, da den dels tager udgangspunkt i et tidligere arbejde udført af AKF samt en nyere bearbejdelse af HNGs forbrugerdata. Den tidligere undersøgelse pegede på, at der kun er en forskel på ca. 1% i besparelse i gasforbrug mellem en traditionel kedel og en kondenserende kedel. Denne påstand tilbagevises i samme artikels ganske udmærkede tabeller, som viser, at besparelsen ved udskiftning af en gammel traditionel kedel med en ny traditionel kedel i gennemsnit er 9%. Vælges i stedet en kondenserende kedel, er besparelsen 17%. Besparelsen afhænger af forbruget. Jo større forbrug, jo større er den procentvise besparelse. Korrektioner i forbrugsdata? Uden at kende hele baggrunden for de forbrug, der ligger til grund for artiklen, kunne det da være interessant at vide, om ændringer i de forhold, som den tidligere AKF-rapport påpegede om energiforbrugets afhængighed af husstandsindkomsten, ældste beboer, alder m.m. har foranlediget korrektioner i forbrugsdataene, da der dels kan være en ændring i husstandens størrelse, lige som beboerne formodentlig også er blevet ældre. Vi forudsætter, at der i bearbejdelse af materialet er taget højde for, at husstanden er den samme før og efter kedeludskiftningen Ole Albæk har tidligere kommenteret DGCs laboratoriemålinger på kedler samt årsnyttevirkningsbegrebet og peget på, at man har vanskeligt ved at finde overensstemmelse med, hvad man ser hos HNGs kunder. Resultaterne fra AKFs undersøgelse har oftest været baggrunden for kommentarerne. Selvom der nu er kommet en ny undersøgelse, er kommentarerne de samme, men hvad viser tallene? Tal dokumenterer besparelserne For en kunde med et forbrug på m 3 /år før udskiftning falder forbruget ifølge HNGs tal med 11,5% til m 3 ved udskiftning til en ny, traditionel kedel og til m 3 (18,8%) ved udskiftning til en kondenserende kedel. Hvis vi antager, at den gamle kedel havde en årsnyttevirkning på 80%, så har en ny, traditionel kedel tilsyneladende en årsnyttevirkning på 90% og en kondenserende kedel 99%. Det lyder meget rimeligt i forhold til DGCs beregninger af årsnyttevirkning. Er A-kedler bedre end B-kedler, spurgte Ole Albæk i sidste nummer af Gasteknik. Hans artikel har medført denne kommentar. AF BJARNE SPIEGELHAUER, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S I energimærkningssystemet svarer det til, at den gamle kedel var mærket F, den nye traditionelle kedel D og den kondenserende B (ved et antaget elforbrug på 600 kwh/år). HNGs tal bekræfter altså, at der er en sammenhæng mellem det, DGC måler på laboratoriet og det, man ser hos kunderne. Er A-kedler bedre end B-kedler? For rigtigt at kunne svare på dette skal man på den ene side være opmærksom på, hvad der ligger til grund for energimærkning af gaskedler, og dermed hvad en A-kedel og B-kedel er. Uden igen at gennemgå baggrunden for hele energimærkningsordningen (dette kan læses i en tidligere artikel i Gasteknik samt på DGCs hjemmeside dk vil jeg her blot kort pege på, at elforbruget i en gaskedel spiller en ikke uvæsentlig rolle ved tildeling af et energimærke. Så vidt jeg er orienteret, indgår elforbruget ikke i HNGs datamateriale. Det andet man skal have i baghovedet, når man forsøger at svare på spørgsmålet er hvad mener man med bedre? Er en Kia Picanto (energiklasse A) en bedre bil end en Audi A2 (energiklasse B)? Energi, miljø og total-økonomi Energimærkningen handler om gaskedlernes energimæssige og miljømæssige forhold, hvor energiforholdene er de interessante her, selvom vi selvfølgelig ved, at det er forbrugernes totale omkostning til at holde varme i huset, der er interessant for dem. For kunden er besparelsen ved udskiftning fra F- til D- kedlen kr./år (ved det nævnte forbrug og en gaspris på 6,50 kr./m 3 ) og en yderligere besparelse ved at vælge B-kedlen på 950 kr./år. Havde kunden valgt en A-mærket kedel med en årsnyttevirkning på 100 % og et elforbrug på 400 kwh, så havde han sparet yderligere ca. 450 kr./år i forhold til B-kedlen. Hvis den A-mærkede kedel koster det samme som den B- mærkede, og begge kedler opfylder kundens krav, så kan det betale sig at vælge kedlen med A-mærkning. Ellers kan B-kedlen være et bedre valg. Ved fastlæggelse af grænserne for energimærkningssystemet er der taget højde for, at laboratoriemålinger er behæftet med en vis usikkerhed. Når man ser på gennemsnittet af alle A- og B-mærkede kedler, må der forventes et lavere energiforbrug blandt kedler med A-mærkning. Det er dog ikke sikkert, at HNG vil kunne se det i statistikkerne, da energimærket tager højde for både gas- og elforbrug, og ofte er det pumpens elforbrug, der afgør forskellen mellem A og B. Misvisende tal for serviceudgifter Et andet forhold med betydning for økonomien ved gaskedler er de løbende udgifter til service og reservedelsforbruget. Her oplyser Ole Albæk og det må vel komme fra HNGs statistikker fra deres serviceordning - at der gennemsnitligt er en merudgift til reservedele på 360 kr. for en kondenserende gaskedel sam- 6 Gasteknik 5/2004

7 DEBAT menlignet med en traditionel gaskedel. Denne merudgift kan måske skyldes, at mange af de kondenserende kedler, der er med i undersøgelsen, er det, vi kalder første- og andengenerations kedler, som derfor har en del børnesygdomme, eller andre årsager til større reservedelsudgifter - som måske ikke skal tillægges kedeltypen. Flere leverandører af de nyeste kondenserende gaskedler reklamerer i dag med en fast pris på reservedele til disse kedler, der er på niveau med det beløb, der blev angivet som differencen mellem de to kedeltypers reservedelsforbrug, så mon ikke også de fremtidige registreringer hos HNG vil bære præg af dette! Også dårlige kondenserende kedler Hvornår skal man så vælge en kondenserende gaskedel? Ved kedelafprøvninger i de seneste 2 år har vi set flere traditionelle kedler, der kører med konstant luftmængde. I huse med et relativt lavt energiforbrug vil disse kedler stort set altid køre on/off på minimumlast, dvs. med maksimalt røggastab. Disse kedler vil få et F i energimærkningssystemet og giver formentlig ingen nævneværdige besparelser i forhold til de gamle kedler. Ole Albæk har ret i, at der er en grænse for, hvornår det Kalib ann 185x130 eft 04.qxd 11/10/04 8:35 Side 1 kan betale sig at investere i en kondenserende kedel, men det er dårlig rådgivning, hvis man fraråder A- og B-mærkede kedler og i stedet anbefaler F- mærkede kedler. Anbefalingen skal i hvert fald være, at man vælger en god traditionel kedel, dvs. en med en D-mærkning, som er det bedste en traditionel gaskedel kan opnå. Merprisen kan som regel tjenes hjem Hvis man bruger artiklens tal med en merpris på ca kr. for en kondenserende kedel, en levetid på 15 år samt en merudgift til reservedele på 360 kr./år, vil det alligevel kunne betale sig at investere i en kondenserende gaskedel ved et forbrug på ca m 3 / år. Hvis man derimod regner med, at der ingen merpris er på reservedele for en kondenserende kedel i forhold til en traditionel kedel, vil det allerede være fornuftigt at anbefale en kondenserende gaskedel ved et forbrug på ca 800 m 3 / år. Skønnes levetiden længere, kan man vel sige, det altid kan betale sig at investere i en kondenserende kedel. Til sidst skal det dog nævnes, at der selvfølgelig er en del spredning på de enkelte fabrikaters levetid og reservedelsomkostninger - lige som det heller ikke er helt uvæsentligt, hvilken vvs-installatør der installerer og servicerer. BUHL & BØNSØE MÅLETEKNIK Reg. nr. 469 Akkrediteret røggaskalibrering? Nu er der et alternativ! Udstyr til OR-fyrtest Udstyr til røggasanalyse Temperatur Tryk Fugt Hurtig betjening Vi kalibrerer alle fabrikater Justering og reparation kan foretages af vores rutinerede serviceafdeling Rammeaftaler med mange fordele Vi ser frem til et godt samarbejde. Med venlig hilsen Adm. dir. Klaus Buhl Virumgårdsvej Virum Tlf: Gasteknik 5/2004 7

8 MINDRE ANL ÆG God teknik og jægersoldaten Dansk Gas Forenings årlige ERFA-træf om mindre anlæg på Byggecentrum i Middelfart var igen i år en stor succes, med mange gode indlæg, stor tilslutning og god debat. Kursusleder var Per Persson, HNG. Der blev behandlet en lang række emner, lige fra hvordan Bilinspektionen foretager deres sikkerhedscheck på vores biler, til hvordan man udfører den rigtige gasinstallation. Paul Christensen fra Statens Bilinspektion fortalte levende om hele det arbejde, der ligger til grund for de syn, der gennemføres på den danske bilpark. SBIs arbejde ligner meget det arbejde, som gasselskabernes tilsynsfolk udfører ved nysyn og sikkerhedscheck. Dog må vi nok konstatere, at bilparken er noget mere kompleks end vore gaskedler. Vi fik indsigt i det store værktøjsmateriale, som SBI har udarbejdet, og som kan hjælpe den enkelte medarbejder ved bilsynene. Der er bl.a. udarbejdet en ret imponerende database over fejl på biler, samt hvordan disse bedømmes. Vi fik også oplyst, at det tager ca. fire år at uddanne en mekaniker til at blive synsmand, samt at der løbende foretages evalueringer af personalets måde at syne biler på, så der opnås stor ensartethed over landet. Alt i alt et meget lærerigt indlæg, som gasselskaberne nok kan lære et og andet af. Teknologisk Forum Som noget nyt i år var der lavet nogle punkter, der blev kaldt Teknologisk Forum og Debat. Her var der en række korte og aktuelle indlæg med følgende emner: Pressfittings, der forventes Årets ERFA konference for mindre anlæg var en af de bedste i mange år, med gode indlæg og stor diskussionslyst fra deltagerne - samt et lærerigt indlæg af en tidligere jægersoldat. AF BJARNE SPIEGELHAUER, DGC A/S at få en større og større udbredelse. Tæringsproblemer i afløb fra kondenserende gaskedler; et emne som DGC har taget op i en DGC-vejledning. Knirkestøj i varmeanlæg, der ifølge Erik Clement fra Bosch Varmeteknik forsvandt sammen med de kondenserende gaskedlers indmarch. Små backupsystemer til at holde gaskedlen i drift ved et strømsvigt; et emne der synes stadig mere aktuelt. Besparelser ved kedeludskiftninger - dokumenteret ud fra en lang række registreringer hos HNG. Er gasuddannelserne gode nok? blev der også spurgt om og debatteret i dette forum. Er de kondenserende gasvarmepumper på vej som evt. erstatning for traditionelle kondenserende kedler, og opnår man herved årsnyttevirkninger på 140%? Et meget spændende perspektiv. Flere og flere mellemstore kedler bliver i dag erstattet med små villakedler, monteret i kaskader. Er det fremtidens central? Dette emne blev belyst ved et indlæg. Hvorfor monterer alle vvsinstallatører ikke en renselem på aftrækket på en gaskedel, så den kan inspiceres. Nils Lygaard, Vaillant opfordrede til at gasselskaber, vvsinstallatører samt kedelleverandører samlet skal kræve, at Sikkerhedsstyrelsen stiller krav om obligatoriske renselemme via Gasreglementet! Købeloven og garantibestemmelser Ud over disse korte, men fyndige indlæg var der et længere spændende indlæg om købeloven og garantibegrebet. Dette indlæg blev afholdt af Preben Meinecke-Søes fra Tekniq og gav anledning til megen debat, for hvilken garanti eller reklamationsret gælder egentlig for en gaskedel? Om vi helt fik svar på spørgsmålet eller helt forstod problematikken, kan jeg ikke svare på, men det ser ikke ud til, at købelovens bestemmelser er helt så enkle, som måske først antaget. Godt vi har jurister til at hjælpe os!!! Årets ERFA-konference for mindre anlæg samlede stor tilslutning og gav en god debat. Bygningsreglementet De nye krav i Bygningsreglementet, der er relateret til EU-direktiver om bygningers energimæssige ydeev- 8 Gasteknik 5/2004

9 MINDRE ANL ÆG Kursusarrangørerne, fra venstre sekretær Tina Myken, kursusleder Per Persson og kursusudvalgets formand Bjarne Spiegelhauer. ne, blev gennemgået af Søren Aggerholm fra By og Byg. Vi fik et indblik i de nye krav, der stilles til bygninger angående energiforbrug efter bruttoprincippet, hvor også gaskedlers nyttevirkninger spiller en væsentlig rolle. Den frivillige energimærkningsordning for gaskedler blev præsenteret af Karsten V. Frederiksen fra DGC. Generelt er mærket blevet godt modtaget af branchen, og gruppen bag udarbejdelsen af mærket håber, at det vil kunne vinde gehør i EU, så man om nogle år har et fælleseuropæisk energimærke for små gaskedler. Der var lidt debat omkring mærket, og hvordan man kan opnå dette. Hvor selve energimærket blev godt modtaget, så var der til gengæld massiv kritik af den tilhørende informationsdel om varmtvandsbeholderstørrelse og vandforbrug. Kritik taget til følge Denne kritik - sammen med kritik fra andre kanter - har betydet, at mærket er blevet ændret på netop dette område. Ovennævnte kritik blev fortsat af Leon Buhl fra Teknologisk Institut, der gennemgik vandnormen. Ud over energiforbruget for en gaskedel, er driftsstabiliteten også af overordentlig stor betydning for forbrugerne. Karsten Frederiksen gennemgik et DGC/gasselskabsprojekt, hvor man har vurderet genudkald samt reservedelsforbrug for gaskedler, der er omfattet af en serviceordning. Resultaterne viste overordentlig stor spredning på begge områder, og der er i undersøgelsen lagt op til et fortsat arbejde, hvor denne problemstilling kan bearbejdes. Indregulering Indregulering af gaskedler og korrekt brug af måleudstyr hænger meget sammen. Da man også forventer, at gassammensætningen (gaskvaliteten) på sigt vil blive mere varierende, bliver en korrekt indregulering endnu mere vigtig i fremtiden. Denne problemstilling gennemgik Henrik Andersen fra DGC ud fra et projekt på området, som DGC og gasselskaberne har gennemført. Traditionen tro gav Hans Jensen fra VVS-branchens Uddannelsesnævn en status på uddannelserne på gasområdet. Hans fandt, at man fra udvalgets side ikke som tidligere har de fornødne værktøjer til at kvalitetssikre uddannelserne, da skolerne nu opererer mere frit end tidligere. Netop kvaliteten af uddannelserne og dumpeprocenter ved prøverne gav anledning til debat i salen. Problemfrie gasinstallationer Sidste tekniske indlæg på ERFA-konferencen, blev holdt af undertegnede og Finn Jensen fra Finlow VVS under overskriften Sådan etablerer du en god gasinstallation uden fremtidige driftsproblemer. Indlægget gav forskellige synsvinkler på det, vvs-installatøren skal tage sig af ved installation af en gaskedel. Undertegnede så sagen fra både teoretikerens og forbrugerens synspunkt, hvor kunden efter min opfattelse bare vil have varme i huset, hvorimod Finn Jensen selvfølgelig så sagen fra praktikerens synspunkt og udførte arbejdet under hensyntagen til, at han også var i en konkurrencesituation med sine kollegaer. Den mentale værktøjskasse ERFA konferencen blev afholdt over 2 dage og som afslutning på førstedagen kom den tidligere jægersoldat B.S Christiansen og holdt et meget inspirerende indlæg BS fortalte ikke så meget om sin militære karriere, men mere om den senere karriere fra TV samt som teambuilder hos bl.a. cykelholdet CSC. Derimod kom han meget ind på mange af de psykologiske forhold, som gør sig gældende både i militæret under B.S. Christiansen kamp samt i det mere almindelige arbejdsliv. Foredraget blev krydret af mange gode og sjove historier samt et par videoklip fra militæret. På den psykologiske front fortalte BS, at det var utroligt vigtigt at holde sin mentale værktøjskasse i orden, og man skal huske at fylde den op, så værktøjerne var tilgængelige, hvis man fik behov for dem. Han talte om døden, samt at frygt er noget, der ligger i ens eget hoved. Også frygt for mere almindelige ting (fobier) så som højdeskræk, flyveskræk m.m. kom fra ens eget hoved og stammede ofte fra en latent skræk for døden. Søg hjælp til kriser og konflikter Han talte meget om, at man skal bakke hinanden op både i små og store kriser og ikke være bange for at lave fejl. I hans system skal folk, der laver fejl (og kun en gang), bakkes op af de andre. Man skal altid informere om kriser eller konflikter, der er opstået eller er ved at opstå, for det er den eneste måde for at få hjælp med at løse dem i tide. Det er de største mennesker, der beder om råd eller hjælp samt ansætter nogen, der er dygtigere end en selv! Skal man flytte menneskers holdninger i fx et team, skal man skabe tryghed og tillid og vise, at samarbejde belønnes. Foredraget varede ca. to timer, så dette er kun en meget kort appetitvækker. Jeg kan kun anbefale andre at høre hans foredrag, hvis de får mulighed for det. Alt i alt en rigtig god ERFAkonference! Gasteknik 5/2004 9

10 MINDRE ANL ÆG Indregulering og måling gasforbrugende apparater Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har for gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer gennemført projektet Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater. Projektet har belyst problemer i forbindelse med indregulering af gasforbrugende apparater ved varierende naturgassammensætning. Endvidere er en række forskellige problemer omkring måling og måleudstyr til brug ved indregulering blevet diskuteret. I denne artikel gennemgås kort en række af projektets konklusioner. Indregulering og overbelastning Apparaterne bliver overbelastet med 10% ved drift på dansk naturgas er en påstand, der af og til høres. Projektet dokumenterer, at dette kan være sandt men det er en sandhed med store modifikationer! I Danmark skal naturgas overholde kravene i Gasreglement A, Bilag 1A, 5. Naturgas Afsnit 5 (Se Figur 1). Hvis der regnes lidt på tallene, er det klart, at apparater, der er indreguleret fra fabrik jf. DS/EN 437, typisk kan blive overbelastet med ca. 2-3% på dansk naturgas, som den ser ud i dag. Overbelastningen kan maksimalt andrage ca. 4% inden for normalområdet for dansk naturgas og ca. 5,5 % for den særlige forsyningssituation nævnt i Figur 1. Max-belastning skal overholdes Projektrapporten anbefaler, at man for apparater, der leveres indreguleret fra fabrik og ikke indeholder justeringsmuligheder (typisk atmosfæriske brændere), skal overholde den mærkede belastning dog kompenseret for forholdet mellem øvre wobbetal for testgassen G20 (ren metan) og den aktuelle naturgas. En overbelastning som Det er muligt at tage højde for varierende naturgassammensætning, fremgår det af DGC-rapport til Fagudvalget for Gasanvendelse og Installationer AF HENRIK ANDERSEN, DGC A/S nævnt ovenfor tillades altså, idet apparaterne skal kunne holde til denne overbelastning! Man må ikke gribe til f.eks. ændring af dysetryk ud over de specificerede grænser, da dette kan få katastrofale konsekvenser for apparatet. For apparater, der indreguleres til en given belastning (typisk gasblæseluftbrændere), anbefales det, at man blot indregulerer til den nominelle effekt. Det betyder i praksis, at apparatet vil være en smule underbelastet. Muligt fremtidigt problem Projektrapporten behandler også problemet omkring forsyning med naturgas via forbindelsen til Tyskland. Der konkluderes, at dette ikke er et problem, da der næppe vil komme tysk gas (med lavere wobbetal end dansk Nordsøgas) i det danske net. 5.1 Naturgas er karakteriseret som 2. gasfamilie, gruppe H i DS/EN 437 og øvre Wobbeindeks skal under normale forsyningsforhold være i intervallet 51,9-55,8 MJ/m 3 n. Den relative massefylde af naturgaskvaliteter skal være mindre end 0, Under forudsætning af indhentet tilladelse hos DGP kan der under særlig vanskelige og kortvarige forsyningsforhold leveres naturgaskvaliteter med et Wobbeindeks op til 56,5 MJ/m 3 n. Ved sådanne leverancer skal gasleverandøren varsle forbrugere med installationer, der må forventes at være følsomme over for de mere ekstreme naturgaskvliteter. 5.3 Enhver erstatnings- og spidsbelastningsgas for 2. gasfamilie skal godkendes af DGP Figur 1. Gasreglement A, Bilag 1A, Krav til naturgas Siden rapporten blev skrevet, er denne mulighed imidlertid blevet mere aktuel, hvilket kan betyde, at hele normalområdet (Se Figur 1) måske udnyttes i fremtiden. Hvis et gasforbrugende apparat indreguleres på den nederste grænse i normalområdet og anvendes ved den øverste grænse, vil overbelastningen være ca. 7,5 %. Yderligere kan indreguleringen kompliceres af, at man i fremtiden - på grund af større variationer - kommer til at bruge forkerte indreguleringsparametre i den aktuelle indreguleringssituation. Effekterne af større variationer og bredere udnyttelse af Gasreglementets normalområde undersøges i øjeblikket af gasselskabernes fagudvalg. Måling banalt og besværligt! Projektet har fokuseret på måling i forbindelse med indregulering, specielt måling af O 2, CO 2 og CO. Konklusionen er, at man i fremtiden bør foretrække O 2 -måling i forbindelse med indregulering. Der findes i dag relativt billige og pålidelige elektroniske O 2 -målere. Det er enkelt at kontrollere, om O 2 -måleren fungerer, og der er tale om en direkte måling, hvor CO 2 er en beregnet parameter i de fleste elektroniske målere. Der er i nogle apparater konstateret problemer med den beregnede CO 2, enten på grund af regnefejl i instrumentet eller fordi der ikke kan vælges en CO 2 -max., der svarer til det aktuelle brændsel. Kødbenet på retur Kødbenet den direkte 10 Gasteknik 5/2004

11 MINDRE ANL ÆG Antal Hele landet Traditionelle Kondenserende Samlet antal Heraf nyinstallationer Heraf udskiftninger 1. halvår halvår CO 2 -måling kan stadig anvendes, men er stærkt på retur i gasbranchen. I forbindelse med at gassammensætningen i fremtiden kommer til at variere mere, er O 2 -målingen klart at foretrække, da indregulering på O 2 - basis ikke umiddelbart forudsætter kendskab til brændslets CO 2 -max. Projektrapporten gennemgår forskellige målemetoder med hensyn til O 2, CO 2 og CO, deres usikkerhed og mulige fejlkilder. Gasteknik 5/2004 Installerede gaskedler under 135 kw i 1. halvår 2003 og 2004 Kedelmarkedet 1. halvår Fortsat positiv udvikling - Uændret niveau for nyinstallationer, markant stigning i udskiftningsmarkedet AF JØRGEN K. NIELSEN DANSK ENERGI BRANCHEFORENING Dansk Energi Brancheforening udarbejder på grundlag af oplysninger fra gasselskaberne løbende statistikker for Krav til måling I forbindelse med projektet blev det konstateret, at Gasreglementerne ikke stiller særligt præcise krav til kvaliteten af de målinger, der kræves. Måleusikkerhed og måleprincipper berøres ikke. Det nærmeste, Gasreglement A kommer kvalitetskrav til målinger, er afsnit , der siger: Ved afprøvning og indregulering af gasinstallationer og gasforbrugende apparater skal der anvendes egnede og kalibrerede instrumenter. Imidlertid defineres begreberne egnede og kalibrering ikke yderligere. I forbindelse med lovgivernes krav om kvalitetsstyring i autoriserede virksomheder har Sikkerhedsstyrelsen meldt ud til kontrolinstanserne, at der kan forlanges af virksomhederne, at de følger fabrikantens anbefalinger med hensyn til vedligeholdelse og kalibrering. På den baggrund er der i forbindelse med projektet foretaget en revision af DGC- Vejledning nr. 13 Betjening og vedligeholdelse af elektronisk røggasanalysator, som kan fås ved henvendelse til DGC. Konklusion På baggrund af projektarbejdet er der identificeret en række områder omkring indregulering og måling, hvor der stadig kan gøres en indsats. DGC vil i samarbejde med gasselskabernes fagudvalg følge op på disse områder og foreslå yderligere initiativer. Rapporten: Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater samt den reviderede DGC-Vejledning nr. 13 Betjening og vedligeholdelse af elektronisk røggasanalysator kan fås ved henvendelse til Pia Elleris, DGC, tlf eller antallet af installerede gaskedler under 135 kw. De positive takter fra 2003 fortsætter i 1. halvår 2004 Antallet af gaskedler i nye COBALCH Accessories ApS Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: installationer holder sig på samme niveau som 1. halvår i fjor. Samtidig er der en markant stigning i udskiftningsmarkedet efter et par år med stagnation. Andelen af kondenserende kedler øges fortsat og udgør nu mere end 2/3 af det samlede marked. Sikkerhed skal have første prioritet. Vi leverer den nyeste teknologi indenfor lækagesporing og peresonbeskyttelse til gassektoren 11

12 INSTALL ATIONER Gasbranchen og de funktionsbaserede brandkrav Erhvervs- og Boligstyrelsen udsendte i sommeren høringsudkast til funktionsbaserede brandkrav. DGC har derfor, på vegne af Fagudvalget for Gasinstallationer set på, om de nye bestemmelser medfører ændrede krav til gasinstallationer. De nye brandkrav i bygningsreglement 1995 trådte i kraft den 1. juni 2004 med en overgangsperiode frem til 1. december 2004 med tillæg 8 til bygningsreglement Hermed ændres de tidligere meget detaljerede krav til funktionsbaserede bestemmelser, hvor de nye bestemmelser tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af den samlede bygnings sikkerhed i forhold til risikoen for brand. I den forbindelse er der udkommet en eksempelsamling og en vejledning: STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. VEST ØST Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, som primært indeholder de tidligere detaljerede bestemmelser og kan bruges som vejledning ved brandsikring af traditionelt byggeri fx kontorer eller mindre butikker. Information om brandteknisk dimensionering kan bruges som vejledning til mere utraditionelt byggeri f.eks. større indkøbscentre, større sportsarenaer, atrier eller koncertsale. Nyt kapitel 6 Det nye kapitel 6, brandforhold kan have betydning for de ingeniører, sagsbehandlere og teknikere i gasbranchen, hvor gasreglementet har grænseflade med bygningsreglement 1995 dobbelthuse og større byggerier. Hensigten med undersøgelsen var at vurdere, om gasbranchen bliver berørt af det nye kapitel 6 til bygningsreglement Ændringerne til kapitel 6, brandforhold berører forhold, såsom gennemføringer, flugtvejsforhold, m.m., samt driftog vedligeholdelse af bygningen, der kan have betydning for de nuværende rammer i gasbranchen. Endvidere skal der for bygningen fremover foreligge en brandteknisk dokumentation. Hvorvidt gasinstallationerne indgår som en del af den, har været uklart. Fagudvalget for gasinstallationer har bedt DGC undersøge, om indførelse af funktionsbaserede brandkrav ændrer på krav til gasinstallationer. Det er kun i begrænset omfang tilfældet. AF THOMAS W. SØDRING, DGC A/S Grænseflader Gasbranchen er på nuværende tidspunkt reguleret via tekniske forskrifter og gasreglementerne, og det forventes ikke, at de ændrer sig i den nærmeste fremtid men gasreglementets afsnit A og B- 4 har grænseflader til bygningsreglement 1995 kapitel 6, brandforhold samt kapitel 10, ildsteder og skorstene og kapitel 12, installationer. Ifølge Erhvervs- og Boligstyrelsen foretages der ingen ændringer af kapitel 10 eller 12 i bygningsreglement 1995 indenfor den nærmeste tidshorisont. Håndteringen af grænseflader mellem gasreglementet og bygningsreglementet kapitel 10 og 12, som det gøres i dag, kan forsat anvendes. Omfatter indretning af bygninger Brandfilosofien, der anvendes i bygningsreglementet, er Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2004 Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri er på 93 sider og kan hentes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside som PDF-fil. i kapitel 6, at der er opstået en brand i et rum, og ønsket er så at begrænse brandens og røgens spredning til andre dele af bygningen. Hvorimod i kapitel 10 og 12 er det at hindre en brand i at opstå, idet forbrændingen forventes at være under kontrollerede forhold. Kapitel 6 berører indretningen af bygningen og ikke gasinstallationen. Formålet med de nye brandkrav er at sikre, at i tilfælde af brand, er sikkerheden på et acceptabelt niveau. Det betyder altså, at bygningsreglementet regulerer bygningen, så gasinstallationer skal fortsat forholde sig til gasreglementet, og det er ved gennembrydning af bygningsdele, at bygningsreglement specielt skal overholdes for installationer. Ikke del af brandteknisk dokumentation Det er derfor Dansk Gasteknisk Centers vurdering, at de funktionsbaserede brandkrav, som er trådt i kraft med det nye kapitel 6 i bygningsreglement 1995, ikke vil få betydning for de nuværende rammer fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger og at gasinstallationerne ikke vil indgå som en del af den brandtekniske dokumentation. For yderligere informationer kontakt venligst Thomas W Sødring, DGC, dk, tlf eller www. dgc.dk Bygningsreglement 1995, tillæg 8, vejledning og eksempelsamling m.m. kan hentes digitalt hos Erhvervs- og Boligstyrelsen hjemmeside 12 Gasteknik 5/2004

13 Nu hedder vi det vi er! Danske Fjernvarmeværkers Forening har ændret navn til Dansk Fjernvarme. Det sker som et led i gennemførelsen af en ny strategi, der blandt andet skal styrke foreningens profil over for omverdenen. Dansk Fjernvarmes vision er at være en afgørende faktor i dansk energipolitik og at arbejde for at sikre fjernvarmens fremtrædende position. Samtidig arbejder vi for at imødekomme medlemsværkernes krav og ønsker i en stadig mere liberaliseret energiverden. Dansk Fjernvarme repræsenterer 400 danske fjernvarmeværker, som leverer varme til mere end 1,5 millioner husstande, og som står for 98% af fjernvarmesalget herhjemme. Det er derfor, vi hedder Dansk Fjernvarme! Fjernvarmens Hus. Galgebjergvej 44. DK-6000 Kolding Tel Fax Gasteknik 5/

14 GASM ÅLING Liberalisering øger krav til gasmåling Begrundelsen for etablering af en egen temadag er, at gasselskabernes fagudvalg for gasmåling er bevidst om den stigende opmærksomhed omkring måling af gasforbrug, som man kan forvente i et liberaliseret marked med flere og nye aktører. Med temadagen er det gasmålerfolkenes forhåbning, at man kan etablere en dialog med gasmarkedets mange gamle og nye interessenter for at sikre, at gasmålesystemerne tilfredsstiller markedets krav og tilpasses fremtiden med mange nye dataønsker og forventelige nye gaskvaliteter i gasledningerne. Det er fagudvalgets forhåbning, at der bliver interesse for en årlig tilbagevendende temadag, hvor man kan udveksle erfaringer om gasmåling, dataudveksling og informationsønsker. Temadagens emner Den første temadag havde som mål at etablere en fælles viden om de ydre forhold, som stiller krav til gasmålingen, også ud over den meget vigtige afregningsmæssige funktion. Kronologisk blev følgende emner behandlet: Legale krav til gasmålingers udstyr ved Poul Claudi Johansen, DANAK Krav til gasmåling i forbindelse med CO 2 emissionsopgørelse ved Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse Markedsmodel og dataudveksling ved Ole Vestergaard, Gastra a/s Krav til måling efter Regler for Gastransport ved Christian M. Andersen, Gastra a/s Forbrugerhåndteringsafta lens krav til måling, Nils Capion, Fællessekretariatet DGF holdt 22. september sin første temadag om gasmåling, der tidligere har indgået i temadage om ledninger. Succesen opfordrer til gentagelse. AF JOHN H. MØLGAARD, DONG DISTRIBUTION A/S FORMAND FOR FAGUDVALG FOR GASMÅLING OG LARS JACOBSEN, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S ved HNG/MN Transmission ved Christian M. Andersen, Gastra a/s Distribution ved John H. Mølgaard, DONG Distribution a/s Krav til fremtidige målesystemer ved Lars Jacobsen, Dansk Gasteknisk Center a/s Lovgivning om gasmåling Poul Claudi Johansen, DANAK, er dansk ansvarlig i arbejdet med introduktion af det nye EU direktiv 2004/22/ EF (MID) om måleinstrumenter, herunder gasmålere og volumenkonverterings-enheder og deltager ved udarbejdelsen af den nye rekommandation fra Organisation Internationale de Metrologie Legale (OIML) om krav til udstyr for gasmåling. MID har til formål at sikre, at måleudstyr godkendt ét sted i EU frit kan distribueres og anvendes overalt i EU. Det skal samtidig sikre forbrugerne, at der anvendes måleudstyr, som opfylder nogle mindstekrav til kvalitet og nøjagtighed. I modsætning til MDIR, som angav detaljerede kontrolmetoder for måleudstyr, er det nye MID baseret på fabrikanterklæringer om måleudstyrets overensstemmelse med direktivets mindstekrav. Erklæringen skal være baseret på kvalitetsstyring af fabrikation, kontrol af kvalitetsstyringens funktion og tredjepartskontrol af fabrikationen. MID skal være implementeret i dansk lovgivning med virkning fra 30. oktober Tidligere nationale godkendelser af gasmålere kan fornyes indtil denne dato til udløb af næste godkendelsesperiode, dog senest til udløb 29. oktober Fremkomsten af MID vil formodentlig medføre en tilpasning af den danske lovgivning, i form af en ændring af Bekendtgørelse om kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed (BEK 1141 af 15/12/2003). OIML rekommandationen søges bragt i overensstemmelse med MID, men i tilfælde af forskelle vil MID være gældende for lande i EU. CO 2 -kvoter og hvad deraf følger Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse, har været konsulent for Energistyrelsen ved implementering af EU kommissionens Retningslinier for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner (Direktiv 2003/87/EF). Direktivet opstiller metoder til opgørelse af CO 2 -emissionen, hvoraf en er baseret på måling af brændselsforbruget og opgørelse af emissionsfaktorer for det benyttede brændsel. Energistyrelsen har stillet krav om opgørelse af CO 2 - emissionen fra 362 produktionsenheder, heraf 235 inden for el- og varmesektoren, 120 industrivirksomheder og 7 olieplatforme. Disse enheder skal have ansøgt om tildeling af CO 2 -kvoter, som de vil blive vurderet i forhold til. Ved mangel på kvoter kan en virksomhed tilkøbe sig flere, og ved overskud kan de sælges på markedet. EU-direktivet stiller krav til nøjagtigheden, hvormed et brændselsforbrug opgøres. Nøjagtighedskravet er afhængigt af CO 2 -emissionen og er: mindre end tons CO 2 /år (~ 22 mill. m 3 naturgas/år) ± 5,0 % til tons CO 2 / år ± 2,5 % over tons CO 2 /år ± 1,5 % De indberetningspligtige anlæg fordeler sig med ca. 85% i første kategori, anlæg i anden kategori og 15 store anlæg i sidste kategori. Energistyrelsen har accepteret, at afregningsmålersystemet for naturgas anvendes ved opgørelse af gasforbruget, selvom distributionsselskaberne kun garanterer overholdelse af en nøjagtighed på ± 3,0%. For de helt store anlæg skal der dog søges om tilladelse til brug af målesystemer med ringere nøjagtighed end direktivets ± 1,5 %, for EU kræver information om det, hvis reglerne fraviges for disse store anlæg. Energistyrelsen vil måske derfor stille de skærpede nøjagtighedskrav til anlæggene, til trods for de dermed forøgede etablerings- og driftsomkostninger for gasmålesystemet. Hvis naturgas kun udgør en mindre del af brændselsforbruget (mindre en 5%) er der etableret lempeligere nøjagtighedskrav til opgørelsen. Model for betaling for gastransport Ole Vestergaard, Gastra, gennemgik dels gastransmissionssystemets opbygning og dels 14 Gasteknik 5/2004

15 GASM ÅLING opbygningen af markedsmodellen for naturgashandel. Gastras forretningsområde er tredelt med ansvarsområderne: Transmission, Forsyningssikkerhed og Markedsfacilitator. Markedsmodellen regulerer dataudvekslingen mellem Distribution og Transmission, mellem Distribution og Gasleverandører samt mellem Transmission og Transportkunder, men ikke mellem Transportkunder og Gasleverandører. Transportbetaling fordeles i Danmark med ca. 75% på kapacitet (råderet over kapacitet i gasledningerne) og ca. 25% på transport af volumen. Reservation af kapacitet reguleres ved opkrævning af betaling for Balancegas (døgnets ubalance mellem reserveret kapacitet og aftaget fra nettet), betaling af Nomineringsgebyr (betaling for manglende bestilt transportkapacitet) og Overleverancegebyr (manglende bestilt kapacitet i timen med maksimalt aftag). På temadagen udspandt sig en diskussion om rimeligheden i opkrævning af et overleverancegebyr ved overskridelse af kapacitetsreservationen med mere end 2% i timen med størst forbrug, når en undersøgelse har vist, at opgørelsen af en times forbrug kan være behæftet med en usikkerhed på op til 5% på det enkelte gasmålesystem. Dette spørgsmål vil blive genstand for en nærmere vurdering i Gastra. Måling af gastransmission Christian M. Andersen, Gastra, beskrev systemet af målinger til opgørelse af gasmængder i transmissionssystemet. Målingerne baserer sig på målinger på Gastras 45 måler/ regulator-stationer, hvor gassen overgår til distributionsnettet, på måling af forbrug hos kunder direkte fra Gastras net, på måleværdier fra timeaflæste kunder i distributionssystemet og på en model (skabelon) for forbrugsmønsteret hos ikke-timeaflæste kunder. Timemålingen på en M/ R-station fratrækkes direkte leveret gas og timeaflæst gasforbrug og resten (residualforbruget) fordeles efter en gennemsnitsmodel for kunderne med et forbrug indtil m 3 /år, som kun får aflæst forbruget med et interval på en måned til et år. På denne måde genereres en værdi for hver transportkundes gastransport i den pågældende time og denne værdi anvendes til opgørelse af transportbetaling, overleverancegebyr og for døgnet balancegas og nomineringsgebyr. Her blev diskussionen om nøjagtighed i opgørelse af timens gasforbrug genoptaget. Selvom overgang til opgørelse over længere tid, for eksempel et døgn, ville løse problemerne med relativ stor unøjagtighed på timens forbrug, er dette ikke acceptabelt i transmissionssystemet, fordi gashandel foregår på børs på timebasis, og derfor skal problemet løses på en anden måde. Regler for gasdistribution Nils Capion fra Fællessekretariatet hos HNG og Midt-Nord gennemgik principperne i Forbrugerhåndte ringaftalen, som er grundlov for detailmarkedet for DONG Distribution, HNG og Naturgas Midtnord. Naturgas Fyn har et tilsvarende regelsæt kaldet Netkoden. Regelsættene angiver spillereglerne mellem distributionsselskaber og gasleverandører og generelle regler for forbrugerregistrering, leverandørskifte, måling, afregningsgrundlag, afbrydelse mv. Timeaflæsning Hvis et forbrugssted har et årligt gasforbrug over m 3 /år skal det timeaflæses. Det betyder at alle gasmålere på forbrugsstedet skal timeaflæses, uanset størrelsen. Timeaflæsningerne hjemtages af distributionsselskabet dagligt og oplysninger videregives til markedet. Løbende afregning baseres på målt forbrug, som valideres ved for eksempel månedlig selvaflæsning. Ikke-timeaflæste forbrug, forbrugssteder med årligt forbrug mindre end m 3 / år, aflæses per måned eller per år (selvaflæsning). Oplysninger til markedet baseres på beregnet forbrug efter en fælles skabelon over forbrugsvariationer. Fordeling af det ikke-timeaflæste forbrug mellem gasleverandører sker efter forholdstal, baseret på sidste års graddage-korrigerede forbrug hos de enkelte gasleverandørers kunder. Korrektioner Det er således distributionsselskabet, som har ansvar for at tilvejebringe grundlaget for afregning af den enkelte gaskunde og for afregning i grossistmarkedet, og som sørger for afregning af afgifter til Told og Skat. Ved konstatering af fejl i måling korrigeres forbruget overfor gasforbrugeren straks, mens korrektioner samles op og opgøres mellem distributionsselskab og gasleverandører første gang tre måneder efter opgørelsesperiodens afslutning og anden gang 14 måneder efter periodens afslutning. Korrektioner herefter indgår som systemdifference hos distributionsselskabet. Liberalisering stiller krav til måledata Liberaliseringen af gasmarkedet har ifølge Christian M. Andersen, Gastra, betydning for de krav, der stilles til tilvejebringelse af måledata. Det primære formål er selvfølgelig stadig at opkræve betaling for den leverede energi, men samtidig at levere data, så man kan få markedet til at fungere. Data anvendes til fordeling af udgifter, og denne fordeling har indflydelse på kapaciteten, som er til rådighed i nettet. Afhængigt af den ønskede regulering af markedet stilles der krav til den tidsmæssige opløsning i måleraflæsningerne, hvor man kan operere med aflæsning per time, døgn, måned eller per år. Betalingsmodel sikrer kapaciteten Balancen i betalingsfordelingen kapacitet/volumen i transmissionssystemet varierer noget i Europa fra 100/0% i Tyskland, Holland og Belgien over 75/25% i Danmark til 65/35% i UK. Denne fordeling kan forventes at få betydning for udbygningstakten for kapacitet, og den engelske regulator har opfordret til en større andel på kapacitetsbetaling for at sikre en udbygning af nettet. Med den nuværende fordeling har man set tegn på, at incitamentet til netudbygning er for ringe. For at sikre en god udnyttelse af kapaciteten, er det nødvendigt at sikre korrekt allokering af kapacitet i transmissionssystemet, og det kan kun gøres med økonomisk re- >>>> Gasteknik 5/

16 GASM ÅLING Liberalisering øger krav til gasmåling... gulering. Gastransportørerne bør tilstræbe en så korrekt reservation af kapacitet som muligt, for at gøre den fulde kapacitet tilgængelig. Timebaseret aflæsning kan kun etableres ved fjernaflæsningssystemer. Øget timeaflæsning Problemet er dog at timeaflæsning ikke kan etableres overalt i dag på grund af prisen, men den nedre grænse kan selvfølgelig flyttes. I dag er grænsen på gasområdet m 3 /år, svarende til kwh/år. Danske elselskaber har som mål i 2006 fjernaflæsning af alle forbrug større end kwh/år, i dag er kravet fjernaflæsning af forbrug større end kwh/år. I Sverige skal alle elforbrug (og måske også gasforbrug) fjernaflæses fra 1. juli Fjernaflæsning af forbrug medfører en betydelig datamængde, og halvdelen af omkostningerne til håndtering af data går i dag til validering af de opsamlede data. I Danmark er det i dag distributionsselskaberne og Lager og Transmission, som kontrollerer de indsamlede data. I England er opgaven udliciteret til uafhængige Metering agents. Gasmåling i distributionssystemet John H. Mølgaard fra DONG Distribution gennemgik opbygningen af gasmålesystemet hos distributionsselskaberne i Danmark. Gasmålesystemerne for afregning er i Danmark opbygget til at sikre et generelt nøjagtighedsniveau på ± 3 %. Der anvendes udstyr, som overholder den danske bekendtgørelse og relevante internationale direktiver og standarder. For at sikre en fortsat korrekt funktion af gasmålesystemerne, har gasselskaberne opbygget et kontrolsystem baseret på fælles kontrolmanualer, som i detaljer anviser kontrolrutiner for en kombination af stikprøvekontrol og in situ kontrol. Kontrolfrekvensen er fastlagt efter en vurdering af risiko for fejl og konsekvens af fejl. Jo større og mere komplekse gasmålesystemerne bliver, desto hyppigere bliver de kontrolleret. Kontrolperioden er fra 48 til 12 måneder. Gas måles som volumen ved aktuel temperatur og aktuelt tryk, og det målte volumen omregnes til normalvolumen ved 273,15 K (0 ºC) og 1013,25 hpa absolut tryk. Normalvoluminet bliver derefter korrigeret fra aktuel brændværdi til et afregningsvolumen med normaliseret brændværdi på 11 kwh/m 3 n. I mindre gasmålesystemer foretages en løbende temperaturkonvertering og en central trykkonvertering, baseret på oplysninger om indstillingstrykket for trykregulatoren på anlægget. På større anlæg er installeret beregningsudstyr, som løbende foretager konverteringen efter målt temperatur og tryk og indprogrammerede oplysninger om gassens kompressibilitetegenskaber. I distributionsselskaberne anvendes mange bælggasmålere (vel 95%) og ved større gasforbrug næsten udelukkende rotations- og turbinehjulsmålere. Målervalget til det enkelte anlæg bestemmes af mange driftsmæssige forhold som gasforbrugets størrelse og variationsomfang, gastrykkets størrelse, risiko for trykstød, partikler i gassen mv. Alle de relevante målertyper har sine fordele og ulemper, som tages i betragtning ved etablering af et gasmålesystem. Godt men dyrt Fjernaflæsning giver for det første mulighed for videregivelse af timeforbrugsdata til markedet, men også mulighed for løbende at overvåge gasmålesystemets drift, så en eventuel fejlfunktion kan begrænses i indflydelse. Etablering af fjernaflæsning hos kunder med mindre gasforbrug vil med dagens priser på udstyr og installation koste, afhængigt af forbrugets størrelse: ca. 30 mill. kr. for kundegruppen m 3 /år, ca. 100 mill. kr. for gruppen m 3 /år og: ca mill. kr. for gruppen m 3 /år. Det er på denne baggrund, at angivelse af mindre kunders forbrugsfordeling på timebasis er valgt fastlagt med en forbrugsskabelon. Fremtiden vil uden tvivl stille stigende krav til gasmålingen og informationsmængden, så grænserne for fjernaflæsning kan meget vel blive flyttet. Nye systemer er på vej med mulighed for fællesaflæsning af forbrug af el, vand, gas, fjernvarme med mere. Krav til fremtidige gasmålesystemer I det danske naturgassystem er der tegn på forandringer, som kan få betydning for kravene til gasmålesystemerne. Lars Jacobsen, Dansk Gasteknisk Center, gennemgik de forhold, som meget snart kan få betydning for gasmålingen. For det første fordi flere interesseskel findes ved gasmåleren, og oplysningerne fra gasmålingen er af vital betydning mange steder i markedet. For det andet er der udsigt til, at perioden med meget stabil gaskvalitet i det danske system snart kan være slut. Der er etableret en ny gasledning fra de danske felter i Nordsøen til en ledning til Holland. Det kan medføre, at balancen mellem eksport og import ved den tyske grænse forrykkes til en netto import fra Nordtyskland. Der er planer om en gasledning fra Nordtyskland til Sverige og til Avedøre, hvorigennem der kan importeres gas til Københavnsområdet. Der et tale om at etablere modtageanlæg for flydende naturgas (LNG) ved Stigsnæs. LNG kan komme fra Nordnorge (Snevitt og Melkøya) eller andre steder i Verden. Det er Gastras ansvar at kende gaskvaliteten i nettet, men det er de regionale distributionsselskabers ansvar, at det enkelte gasmålesystem er i stand til at måle gasforbruget korrekt, og dermed at det er korrekte gastekniske værdier, som er indlagt i regneenheden på det enkelte gasmålesystem. Temadagen næste år Tilbagemeldingerne fra deltagerne i denne første temadag om gasmåling var meget positive, og temadagen kan give en god baggrund for en nærmere diskussion af, hvordan man så vil indrette sig med gasmåling og gasmålesystemer. Etablering af gasmåling er en langsigtet affære, så det er vigtigt at få valgt den rigtige retning. En temadag næste år kan være med til at hjælpe på vej. Vær med til at sætte dagsorden for den næste års temadag ved tilbagemelding af emner til foreningens sekretær, Anne Jacobsen 16 Gasteknik 5/2004

17 ÅRSMØDE 2004 Velkommen til DGFs årsmøde! AF KURT BLIGAARD PEDERSEN, FUNGERENDE FORMAND FOR DGF Jeg glæder mig til at byde DGFʼs medlemmer og gæster velkommen foreningens 93. general-forsamling og årsmøde, der finder sted november 2004 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Temaet for årsmødet er: Liberaliseringen - et år efter. Udviklingen i energisektoren går hurtigt både i Danmark og internationalt, og årsmødet er en oplagt mulighed for at høre seneste nyt direkte fra nøglepersoner i sektoren. Der vil blive rig lejlighed til at blive både energipolitisk og fagligt opdateret og diskutere udviklingen med branchekolleger. Årsmødet har også en vigtig social dimension, og vi har gjort os umage for, at både medlemmer og ledsagere får en god oplevelse sammen med venner og kolleger. Udstillingen er en vigtig del af årsmødet, og det er glædeligt at Dansk Energi Brancheforening også i år gennem en snes udstillere kan vise os seneste nyt indenfor udstyr og services. Et velfungerende samarbejde mellem gassektorens mange aktører indenfor forsyning, installation og udstyr er afgørende for en sikker, effektiv og miljøvenlig energileverance til kunderne. DGFs årsmøde og udstillingen er med til at styrke samarbejdsrelationerne. Jeg ser frem til at møde mange kolleger til et spændende og udbytterigt årsmøde. På gensyn på Hotel Nyborg Strand! ISOLERET RØR-PANEL -gør synlige rør usynlige! Velkommen til udstilling AF PER LANGKILDE, FORMAND FOR DANSK ENERGI BRANCHEFORENING Gasbranchen har igen i år fornøjelsen af at byde velkommen til den traditionelle udstilling ved DGFs årsmøde på Nyborg Strand Knapt en snes virksomheder fra den danske gasbranche har valgt at vise deres produkter på udstillingen og bidrage til at skabe de bedste rammer om arrangementet. Udstillere vil stå parat på standene, som vil være gode træfpunkter for deltagere, der har behov for en faglig eller social snak med kollegaer fra branchen. I mange år har Dansk Gas Brancheforening stået for den årlige udstilling, men siden sidst er foreningen fusioneret ind i Dansk Energi Brancheforening, der som en naturlig følge vil søge at fastholde traditionen med en udstilling for branchens leverandører ved DGFs årsmøde Vi ser frem til et par hyggelige og inspirerende dage. DS 452 ISOLERET TESTET AF DANSK TEKNOLOGISK INSTITUT Gabotherm Classic rør-panel er udviklet, så det passer ind i det øvrige interiør i den ældre boligmasse, hvor man ofte har høje træpaneler. VVS-kvalitet fra Langeland Brænderserie W Dækker ydelser fra 12 til 550 kw og opfylder luftvejledningens bestemmelser Den nye generation indenfor moderne kompaktbrændere for olie og gas. Særlige kendetegn er den ensartede strategi for både olie- og gasbrændere, der gør montage, betjening og service meget enklere og omkostningsbesparende. Den digitale Fyringsmanager sørger for enkel indstilling, nøjagtig drift, og giver utallige muligheder for tilslutning til CTS-/SRO anlæg. Max Weishaupt A/S - Erhvervsvej Glostrup Tlf Gasteknik 5/

18 ÅRSMØDE 2004 Lav ydelse WGB-K og WGB: Fuldt modulerende, kondenserende gaskedler. Med eller uden indbygget varmtvandsbeholder. Ydelse WGB-K: 3,5-15,0 kw Ydelse WGB: 3,5-15,0 kw 4,5-20,0 kw 6,5-28,0 kw 9,0-38,0 kw Block Gas Premix: Traditionel gaskedelunit med indbygget vamtvandsbeholder. Ydelse: 0-18 kw Tarm Overordnet program Dansk Gas Forenings årsmøde november 2004 Hotel Nyborg Strand, Nyborg Torsdag, 11. november 09.00: Registrering 10.30: Åbning af udstilling Per Langkilde, formand for Dansk Energi rancheforening Kurt Bligaard Pedersen, fungerende formand for Dansk Gas Forening 10.45: Præsentation af udstillerne Jørgen K. Nielsen, sekretariatschef Dansk Energi Brancheforening 11.45: Udstilling Reception med let anretning samt øl/vand 13.00: Generalforsamling 15.10: Velkomst til eftermiddagens foredrag v/ DGFs fungerende formand, Kurt Bligaard Pedersen Tema: Liberaliseringen - et år efter - indlæg af 15.15: Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for Energitilsynet 15.45: Flemming Møgelmose, direktør, Dansk Landbrugs Grovvareselskab 16.15: En repræsentant fra EnergiNet Danmark 16.45: Paneldiskussion Ordstyrer: DGFs fungerende formand, Kurt Bligaard Pedersen 19.00: Festmiddag 22.00: Dans til det svenske toporkester Kickis NYHED GMI s nye personbeskytter, udskiller sig væsentligt fra andre produkter på markedet. Til sikring imod giftige og eksplosive gasser samt iltmangel. COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 DK-3460 Birkerød Tel: Fax: Fredag, den 12. november 09.00: Udstillingen åbner 09.00: Tekniske Sessioner Programkoordinator: Peter Hodal, Gastra 09.00: Gasanvendelse og installationer Mødeleder: Allan Sørensen, DONG 09.00: Gastransport og -måling Mødeleder: Christian Meiniche Andersen, Gastra 11.00: Kaffepause - Udstillingen lukker 11.30: Fællessession Mødeleder: Peter Hodal, Gastra 13.00: Frokost - dererfter er årsmødet slut 18 Gasteknik 5/2004

19 Teknisk program Tid: Fredag, den 12. november 2004 kl Sted: Hotel Nyborg Strand, Nyborg Programkoordinator: Peter Hodal, Gastra Session A: Gasanvendelse og installationer Mødeleder: Allan Sørensen, DONG 09.00: Gasdrevne varmepumper - driftsøkonomi og anvendelse i Danmark v/ Jørgen Jensen, Milton A/S 09.15: Energimærkning af gaskedler. Status og erfaringer fra den igangværende danske ordning v/ Karsten V. Frederiksen, DGC 09.45: Besparelser ved kedelskift - v/ Ole Albæk, HNG 10.15: Præsentation af RECCAT-projektet v/ Niels Bjarne K. Rasmussen, DGC 10.30: ATEX-direktivet - v/ Thomas W. Sødring, DGC ÅRSMØDE 2004 Session B: Gastransport og -måling Mødeleder: Christian Meiniche Andersen, Gastra 09.00: Brordrup - den lille gaslækage på transmissionssystemet v/ Steen Hoffmann, Gastra 09.30: Måleteknik. Sidste nyt om kalibrering, forbrændingsmåling, målenøjagtigheder etc. v/ Klavs Buhl, Buhl & Bønsøe A/S 10.00: Nye gaskvaliteter i nettet i henhold til ny gaslov v/ Jan K. Jensen, DGC 10.30: Københavns Energis omstilling til gas/luft v/ Erik Keis, Københavns Energi 11.00: Kaffepause - udstillingen lukker Fællessession Mødeleder: Peter Hodal, Gastra 11.30: Gasulykken i Belgien v/ Peter Hodal, Gastra 11.45: Udviklingen på det norske gasmarked - v/ Lyse Gass 12.15: Regelforenkling, alternative reguleringsformer og EUservicedirektiv - v/ Carsten Sørig, Sikkerhedsstyrelsen Brintsamfundet - hvornår og hvordan? v/ Aksel Hauge Pedersen, DONG Gasteknik 5/

20 ÅRSMØDE 2004 Elmanet_add_endoskop_90x130 19/10/04 14:27 Side 1 SYN FOR SAGEN Fleksibelt endoskop Endoskop visuel adgang til steder, der ikke umiddelbart er tilgængelige. Ventilationskanaler Rørledninger/kloaker Pumper og ventiler Motorer og gearkasser Flyindustrien Bygninger og hulrum m.m. Endoskopet har indbygget kraftig halogenlyskilde. Den fleksible sonde er 450mm lang og kun 10,5 mm i diameter. Endoskopet leveres komplet og klar til brug med praktisk opbevaringsetui, batterier og vejledning. EL-NR MESSEPRIS KUN KR ,- Geminivej 32 DK-2670 Greve Tel: Fax: Kvalitetsprodukter til gas, vand, olie m.m. Leveringsdygtig af: - Kuglehaner - Filtre - Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler - Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater - Gasmålere - Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler - Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere... Udstillere Baxi A/S Virksomhedens gasprogram dækker ethvert behov for installation af gaskedler i de danske hjem og består bl.a. af WGB-K, WGB, Block Gas Premix, og Nuvola 280 FI. Virksomhedens er certificeret iht. DS/EN ISO 9001:2000 Kvalitetsstyringssystem, DS/EN ISO 14001:1996 Miljøledelse og OHSAS Kontaktoplysninger: Tlf fax www-baxi.dk Buhl & Bønsøe A/S Akkrediteret røggaskalibrering? Nu er der et alternativ! Hurtig betjening Vi kalibrerer alle fabrikater Justering og reparation kan foretages af vores rutinerede serviceafdeling Rammeaftaler med mange fordele (se også artikel side 32) Udstyr til OR-fyrtest Udstyr til røggasanalyse Temperatur Tryk Fugt Kontaktperson: Klaus Buhl - Tlf COBALCH ApS er den førende leverandør af tilbehør til installationer indenfor gas, olie, vand, fjernvarme, processer ect. Vi præsenterer bl.a.: - GMIs nye personbeskytter. - Tætninger til rørgennemføringer, både vand, luft, gas og brandtætte. - Patenteret reparation til stålledninger. Kontaktperson: Gunnar Dahlgaard - Tel: Dansk Gasteknisk Center A/S DGC er en rådgivnings-, udviklings- og teknologisk servicevirksomhed inden for energi og miljø med fokus på gasanvendelsesområdet. DGC ejes af de danske gasselskaber. DGC har kontor og laboratorium i Hørsholm og et filialkontor i Aalborg. Kontaktperson: Peter I. Hinstrup Tlf DONG A/S DONG er en energikoncern som efterforsker, producerer, transporterer, lagrer og handler med energi. Desuden tilbyder vi en lang række energiydelser. DONGs aktier ejes indtil videre af den danske stat, men en delvis privatisering er undervejs. Kontaktperson: Susanne Westh Tlf fh-teknik a/s Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf EC Power A/S er Danmarks førende egen producent af intelligente, superkompakte kraftvarmeanlæg. I andet kvartal 2004 lancerede vi den 20 Gasteknik 5/2004

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1 Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas

Læs mere

Flow- og energimåling

Flow- og energimåling Et samarbejde mellem og Temadag om Flow- og energimåling - om måletekniske udfordringer i forsynings- og energisektoren århus 13. december 2007 Flow- og energimåling i forsynings- og energisektoren In

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.

Energiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Regler for Gasdistribution. (Version 3.0)

Regler for Gasdistribution. (Version 3.0) Regler for Gasdistribution (Version 3.0) Gældende fra 1. maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...

Læs mere

Regler for Gasdistribution. (Version 4.0)

Regler for Gasdistribution. (Version 4.0) Regler for Gasdistribution (Version 4.0) Gældende fra 1. september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand)

Referat. Deltagere: 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF. joda@ringsted.dk. (formand) Referat 20. oktober 2014, kl. 19.45 i Mødelokale/Bragesvej 18, RF Deltagere: Ringsted Byråd Johnny Dahlgaard (formand) Per Nørhave joda@ringsted.dk hjpen@ringsted.dk Andelsboligforeningen af Solveig Christiansen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Resultaterne fra skorstensprojektet

Resultaterne fra skorstensprojektet I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU

Læs mere

3. HYDRUS koldtvandsmåler

3. HYDRUS koldtvandsmåler 3. HYDRUS koldtvandsmåler Diehl Metering ApS CVR 3374 8221 Glentevej 1 6705 Esbjerg Ø 7613 4300 info-dmdk@diehl.com www.diehl-metering.dk Side 1 af 6 HYDRUS ultralydsbaseret koldtvandsmåler Med en batterilevetid

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår

Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår Indledning Hos Bosch Termoteknik er vi glade for at præsentere vores omfattende kursusprogram for 1. halvår 2009. Vi tilbyder tekniske kurser indenfor: Villa

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for fjernaflæsning og validering. 2. Udgave Marts 2012

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for fjernaflæsning og validering. 2. Udgave Marts 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for fjernaflæsning og validering 2. Udgave Marts 2012 Kontrolmanual Gasselskabernes kontrolmanual for fjernaflæsning og validering Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling d. 17/11/2005 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 14/11/05 Indledning Endnu en gang hjertelig velkommen til alle medlemmer og gæster til dette

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere