Italesættes de mexicanske immigranter som en trussel mod USA?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Italesættes de mexicanske immigranter som en trussel mod USA?"

Transkript

1 Italesættes de mexicanske immigranter som en trussel mod USA? Et diskursanalytisk bidrag til debatten om de mexicanske immigranter og sikkerhed i USA Speciale ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Maj 2009 af Tenna Toft Olesen Vejleder: Carsten Bagge Laustsen ord

2 KAPITEL 1: INDLEDNING... 5 Den poststrukturalistiske diskursanalyse... 8 Analysestrategien... 9 Metoden Forskningsdesignet KAPITEL 2: DEN MEXICANSKE IMMIGRATION KAPITEL 3: METODOLOGI Den poststrukturalistiske tilgang KAPITEL 4: TEORI Den poststrukturalistiske diskursanalyse Hegemoni og antagonisme Københavnerskolen Sikkerhedsbegrebet og Københavnerskolen Sikkerhedsliggørelse Referenceobjektet Analysestrategi og operationalisering KAPITEL 5: METODE Afgrænsning af aktører Afgrænsning af periode Afgrænsning af materiale KAPITEL 6: ANALYSEN AF DET DISKURSIVE FELT Konstruktionen af det andet som et nationalt problem Italesættelse af det andet i Kongressen Konstruktioner af det andet det kriminelle andet Konstruktioner af det andet det omkostningsfyldte andet Side 2

3 Delkonklusion og figur over det diskursive felt Inklusion af de legale immigranter i figuren KAPITEL 7: PRÆSIDENTANALYSEN Analyse af Præsident Clinton Italesættelse af den uautoriserede immigrant Oplevelsen af den legale immigrant Analyse af Præsident Bush Konstruktioner af det andet under Bush-administrationen Sammenligning af præsidenterne Bagvedliggende diskurs om begrænsning Betegnelsen illegal Bagvedliggende forståelse af selvet En nation af love KAPITEL 8: POLICYANALYSE Policy som italesættelse Historisk tilbageblik på immigrationslovgivning og restriktioner KAPITEL 9: FORANSTALTNINGER VED DEN SYDVESTLIGE GRÆNSE Grænseovervågning Foranstaltninger på grænsen Præsident Bush Sikkerhedshegnet Konstruktioner af forskel Militæret Inddragelse af militær under Præsident Bush Delkonklusion Italesættelse af den mexicanske immigrant KAPITEL 10: FORANSTALTNINGER I DET AMERIKANSKE SAMFUND Interne foranstaltninger i 1990 erne Side 3

4 Konstruktioner af det andet i 1990 erne Interne foranstaltninger efter 11. september Fra føderale til lokale myndigheder Fortsat skævridning? Konstruktioner af det andet i interne foranstaltninger Grænsen flyttes? Konsekvenser af italesættelsen Delkonklusion: policyanalyse KAPITEL 11: DET AFSLUTTENDE KAPITEL OG KONKLUSION Resultater af analysen De sikkerhedsliggørende diskurser Sikkerhedsliggørende policy på grænsen? Sikkerhedsliggørende policy i det amerikanske samfund? Sikkerhedsliggørende diskurs og sikkerhedsliggørende policy Forklaringer af forskelle mellem diskurs og policyanalysen Et økonomisk andet? Et mexicansk andet? Implikationer af sikkerhedsliggørelse Konsekvenser for den amerikanske selvforståelse september 2001 som forklaring? Teoretiske forklaringer Summary Litteraturliste Side 4

5 KAPITEL 1: INDLEDNING Immigranter er i stigende grad en del af vestens sikkerhedsdebat. Særligt i Europa eksisterer der et stærkt politisk og folkeligt fokus på flygtninge/indvandrer-problematikken og i denne debat tegnes ofte et billede af immigranten som en trussel. Derfor kredser den politiske debat gang på gang om, hvordan man kan begrænse immigranters adgang til landene. Men hvordan ser det ud på den anden side af Atlanten? Hvilken rolle spiller immigranterne i den amerikanske sikkerhedsdebat? USA er et centralt land at analysere, fordi landet er grundlagt af immigranter og historisk set har modtaget mange immigranter fra forskellige steder i verden. Denne åbenhed overfor immigranter symboliseres allerede ved porten til Amerika, hvor frihedsgudinden hilser de nye immigranter velkommen (Nye 2003: 35). Indgraveret på en tavle står: Give me your tired, your poor, your huddled masses yearning to breathe free, hvilket symboliserer den amerikanske selvforståelse 1. Den amerikanske identitet er blevet betegnet som exceptionel, netop på grund af denne imødekommenhed overfor at acceptere nye immigranter som amerikanere (Ashbee 1998: 75). Denne exceptionalisme er kendetegnet ved en forståelse af, at alle kan blive amerikanere, fordi det at være amerikaner betyder, at man hengiver sig til et bestemt sæt af værdier. Identiteten kan tilegnes af alle og ekskluderer derfor ikke nogen. Det exceptionelle i den amerikanske identitet fremstår tydeligere, når man betragter de europæiske identiteter. Her kan de nationale identiteter ikke tillægges, men er noget medfødt eller iboende. Immigranter i USA får derimod muligheden for at skabe sig en tilværelse i landet som amerikaner på lige fod med alle andre. Derfor er USA blevet omtalt som the land of opportunity, hvor alle kan opfylde the American Dream. Denne historiske selvbevidsthed har præget den amerikanske opfattelse af immigration gennem tiden. Derfor er det relevant at analysere den amerikanske debat for at finde frem til, hvordan immigranterne opleves i dag. Ydermere er USA også ofte blevet omtalt som en melting pot for at symbolisere, at nye kulturer og sprog smelter sammen med det allerede eksisterende og på den måde bidrager til, hvad den amerikanske kultur er. Historien om den amerikanske identitet er således baseret på myten om et land skabt og udviklet af immigranter og som følge heraf et land, som man kan emigrere til og få en chance for at skabe sig en god tilværelse. Det gør det derfor interessant at undersøge, hvordan immigranter opleves i dag. 1 Citatet er et udpluk af Emma Lazarus digt The New Collossus, som er indgravet på en bronzeret tavle, der blev opsat i Side 5

6 I dag kommer der fortsat immigranter til USA. Det, der har ændret sig i forhold til tidligere tider, er immigrationens oprindelsesland. I dag kommer immigranterne primært fra Syd- og Mellemamerika og Asien (Kina og Filippinerne). I forbindelse med denne nye immigration synes den mexicanske immigration i særlig grad at være kommet på dagordenen. Dels fordi der er, og kommer, et stort antal mexicanske immigranter til USA og dels fordi Mexico grænser op til USA. Også NAFTA-samarbejdet, som er en frihandelsaftale mellem USA, Mexico og Canada, gør den mexicanske immigration interessant. Der bor omkring 28 millioner mexicanere i USA, hvilket svarer til omkring 9 % af den samlede befolkning, heraf er omkring 8-11 millioner uautoriserede og over 1 million mexicanere menes stadig at krydse den kilometre lange grænse illegalt hvert år. Særligt i staterne Californien, Arizona, New Mexico, og Texas, som grænser op til Mexico, bor der en stor andel af de mexicanske immigranter. Men hvordan modtages disse nye immigranter i et land bestående af immigranter? Kan USA stadig betegnes som exceptionel? Og opfattes immigranterne som et bidrag til the melting pot? Ét synspunkt i denne debat kommer fra den amerikanske forsker Samuel P. Huntington, som i 2004 skabte furore, da han skrev artiklen The Hispanic Challenge og senere bog Who Are We?, med fokus på de mexicanske immigranters betydning for den amerikanske identitet. Ifølge Huntington er mexicanerne en trussel mod den amerikanske identitet, fordi antallet af mexicanske immigranter er meget større end antallet af tidligere tiders grupper af immigranter. Han mener derfor, at den mexicanske kultur på længere sigt vil blive mere dominerende end den amerikanske (Huntington 2004: 196). Dette hænder ifølge Huntington, fordi der er en manglende integration af den mexicanske immigrant, både hvad angår integration i det engelske sprog og integration i den amerikanske kultur. Herudover spiller den amerikansk-mexicanske grænse også en rolle for Huntingtons opfattelse af truslen, da grænsen betyder, at det må forventes, at flere mexicanere vil emigrere til USA. Samtidig er det lettere for de mexicanske immigranter at bevare deres sprog og kultur, når de først er i USA, fordi deres hjemland er geografisk tæt på (op. cit.: ). Huntington argumenterer derfor, at de mexicanske immigranter udgør en større trussel end andre grupper af immigranter. De nye immigranter er således ikke et bidrag til det amerikanske samfund, fordi de vil forandre den amerikanske identitet. Huntington ønsker med andre ord ikke en melting pot-model. Det vil i stedet være mere korrekt at beskrive hans holdning til immigration og integration som en tomato soup, hvori nye immigranter kan betragtes som krydderierne, der dog ikke må ændre på fundamentet i suppen. Side 6

7 Derfor spiller antallet af immigranter en rolle hos Huntington (op. cit.: 184). Huntingtons frygt er, at der med det stigende antal mexicanske immigranter, ikke længere vil være tale om en tomato soup. Huntingtons ræsonnementer går imod en nærhedslogik om, at kulturer fra nabolande, som den mexicanske og amerikanske kultur og identitet, burde have flere lighedspunkter end kulturer fra forskellige steder i verden, fordi der gennem tiden er interaktion mellem kulturer, som geografisk ligger op ad hinanden. Den nuværende immigrantgruppe fra asien, burde derfor være mere problematisk for den amerikanske kultur og det engelske sprog. Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at Huntington fremfører et argument om en konflikt mellem den anglesaksiske og den mexicanske kultur, hvilket ikke er i overensstemmelse med hans synspunkt i artiklen Clash of Civilizations fra I artiklen omtaler Huntington Mexico som et torn country, dvs. et land som er splittet mellem hvilken civilisation, det tilhører. Mexico fremstilles af Huntington som splittet mellem den latinamerikanske og nordamerikanske civilisation, hvilket ikke indikerer en åbenlys konfliktlinje mellem Mexico og USA (Huntington 1993: 42-44). Huntingtons forståelse af, at de mexicanske immigranter er en trussel, kan derfor synes paradoksal. Det er dog nødvendigt at understrege betydningen af antallet af mexicanske immigranter i Huntingtons argumentation. Huntington står ikke alene med sit synspunkt om, at den mexicanske immigration er noget nyt og truende. Flere politikere, som eksempelvis den republikanske Tom Tancredo 2, er enige med Huntington og frygter, at USA vil udvikle sig til et tosproget samfund. Tancredo mener, at denne udvikling allerede er godt på vej, og at det tosprogede samfund vil være en realitet indenfor den nærmeste fremtid (Tancredo 2008). En anden dimension i debatten er spørgsmålet om territorium. Her er det blevet fremført, at de amerikanske grænser på sigt vil blive udfordret på grund af den massive tilstedeværelse af mexicanske immigranter i de sydvestlige delstater (Huntington 2004: ). Argumentet er ikke, at der vil indtræde en territoriel trussel mod grænsen fra den mexicanske stat, men at der vil ske en naturlig sammensmeltning af det mexicanske og amerikanske område, fordi mexicanerne i stigende grad udgør befolkningen i grænseområderne. I de sydvestlige delstater udgør de mexicanske immigranter en større og større andel af befolkningen og i delstaten Californien forventes latin-amerikanerne at udgøre flertallet i Samtidig er det blevet offentliggjort, at et flertal af mexicanerne i USA mener, at delstaten Californien retmæssigt tilhører Mexico (Dougherty 2002). Der er således flere synspunkter i debatten, der tyder på, at immigranter ikke længere opleves som mulige amerikanere, der kan bidrage til the melting pot. Det er blandt andet med udgangspunkt i 2 Tom Tancredo er republikansk medlem af Repræsentanternes Hus og er valgt i Denver, Colorado. Side 7

8 denne konstatering, at jeg har fundet det interessant at foretage en analyse af oplevelsen af den mexicanske immigration i USA. Specialet ønsker at bidrage til debatten ved at analysere de forskellige oplevelser af de mexicanske immigranter med henblik på at kunne besvare om de mexicanske immigranter opleves som en trussel mod USA s sikkerhed? Den poststrukturalistiske diskursanalyse Til at belyse problemstillingen vil dette speciale anvende en poststrukturalistisk diskursanalyse til at anskueliggøre de forskellige italesættelser af de mexicanske immigranter. Den poststrukturalistiske analyse er en relevant tilgang, fordi den ikke forsøger at måle om de mexicanske immigranter objektivt kan betragtes som en trussel, men i stedet analyserer oplevelse af trussel. En diskurs kan forstås som: The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse (Laclau 2001: 105). På baggrund af denne definition er det vigtigt at fremhæve, at en diskurs er, når en systematik af sproglige artikulationer udtrykker en specifik mening. En diskurs vil derfor i specialets sammenhæng forstås som en repræsentation af mening eller som en position i debatten (Neumann 2001: 14). Med et fokus på at kunne besvare om de mexicanske immigranter opleves som en trussel, er det også frugtbart at trække på idéer fra Københavnerskolen indenfor sikkerhedsstudierne. Københavnerskolen befinder sig også i den poststrukturalistiske tradition, men har et særligt fokus på konstruktionen af sikkerhedstrusler, hvilket gør den relevant i forhold til at belyse denne problemstilling. Teorien beskæftiger sig med den proces, hvori et problem italesættes som en eksistentiel trussel mod et givent referenceobjekt og derfor bliver til et sikkerhedsproblem. En eksistentiel trussel er ifølge Københavnerskolen, når en trussel opleves som så farlig, at man forstår problemet som et spørgsmål om overlevelse, dette kræver resolut handling, og problemet bliver derfor legitimt at løse ved ekstraordinære eller udemokratiske tiltag (Wæver 1997: 49). Det er dog først, når et problem bliver accepteret som en eksistentiel trussel af et publikum, som eksempelvis befolkningen i et demokratisk land, at der er tale om en sikkerhedsliggørelse af et emne. De teoretiske overvejelserne bag sikkerhedsliggørelse vil blive anvendt til at vurdere, om de mexicanske immigranter opleves som en trussel. Referenceobjektet, som er det truede objekt, varierer alt efter typen af trussel, og hvad den italesættende aktør påpeger som truet, men ofte er der tale om nationalstaten, identiteten, økonomien eller et økosystem (Buzan 1998: 35-42). Med udgangspunktet i debatten om immigration Side 8

9 og Huntingtons syn på de mexicanske immigranter som en trussel mod det engelske sprog og den angelsaksiske kultur vil specialet fokusere på det amerikanske samfund som muligt referenceobjekt. I Københavnerskolen forstås en trussel mod samfundet som, at det er identitetens overlevelse, der er på spil (Wæver 1997: 234). Analysen har derfor et særligt fokus på, om de mexicanske immigranter opleves som en trussel mod den amerikanske identitet, hvorfor forholdet mellem sikkerhed og identitet vil blive teoretiseret og operationaliseret. Specialet vil således besvare problemstilling ved at belyse om, der italesættes en radikal forskel mellem den amerikanske identitet og den mexicanske immigrants identitet. Derfor vil også andre diskursanalytiske betragtninger blive inddraget i specialets teoretiske tilgang. Særligt vil det blive teoretiseret, hvordan diskurser konstrueres og ændres, samt hvorledes diskursers stabilitet og styrke kan vurderes. Denne teoretisering er nødvendig for at kunne identificerer de diskurser, der eksisterer og er dominerende i debatten samt for at give et overblik, som muliggør at følge udviklingen i diskurser over tid. Denne analytiske tilgang kommer forud for at kunne besvare, om der finder en sikkerhedsliggørelse sted. Problemstillingen kan som følge af den teoretiske præcisering omskrives til: Italesættes en oplevelse af de mexicanske immigranter som en sikkerhedstrussel mod USA? Analysestrategien For at kunne besvare dette spørgsmål vil jeg opdele analysen i to: en analyse af diskurserne og en analyse af policy. Første trin vil belyse diskurserne ved analyse af de sproglige artikulationer med henblik på at finde frem til, om de mexicanske immigranter forsøges italesat som et sikkerhedsproblem. Andet trin vil analysere de politiske foranstaltninger dels ved den sydvestlige grænse og dels internt i det amerikanske samfund. Foranstaltningerne vil også læses som en italesættelse. I diskurserne om oplevelserne af den mexicanske immigrant er der formuleret en opfattelse af den amerikanske identitet, og hvorvidt denne inkluderer den mexicanske immigrant eller fremstiller den som noget andet. Identitets- og diskursbegrebet er kædet sammen, fordi når sproget producerer eller reproducerer virkelighed, konstrueres en identitet i form af, at noget tillægges en mening (Laclau 2001: 105). Denne identitetskonstruktion er central for analysen, fordi formålet er at belyse de forskellige identitetsopfattelser, der italtsættes om de mexicanske immigranter. Identitet og diskurs Side 9

10 sættes ikke lig hinanden, men sammenkædningen skal forstås således, at identitet konstrueres via diskurs, og at jeg i denne problemstilling fokuserer på de diskurser, hvori den mexicanske immigrants identitet konstrueres (Hansen 2006: 6). Sammenkædningen af diskurs og identitet kan illustreres ved følgende citat: Language is social and political, an inherently unstable system of signs that generate meaning through a simultaneous construction of identity and difference. (Hansen 2006: 17) Det er derudover vigtigt at understrege, at der ikke kun eksisterer én diskurs eller én opfattelse af den mexicanske immigrants identitet, men at der derimod eksisterer flere diskurser, som indeholder forskellige artikulationer og forståelser af de mexicanske immigranters identitet. Diskurserne kan således være modsatrettede, mere eller mindre dominerende eller forskellige modifikationer af den samme position i debatten. Det er derfor frugtbart at forestille sig udgangspunktet for analysen som et diskursivt felt over oplevelser af de mexicanske immigranter i USA. På feltet eksisterer der mange diskurser, og det er specialets opgave at analysere dette felt og finde frem til de tendenser eller positioner, der gør sig gældende i debatten. Det vil jeg gøre ved at vurdere både analysen af diskurs og analysen af policy i forhold til en taxonomi over identitetskonstruktioner. Denne taxonomi vil konstrueres, så den spænder over forskellige oplevelser af den mexicanske immigrant som enten en del af den amerikanske identitet eller som et radikalt andet, der er uforlignelig med den amerikanske identitet og derfor kan opleves som en trussel. Taxonomien vil på denne måde koble Københavnerskolens trusselsbegreb på den amerikanske identitetsdebat via overvejelser omkring selvet og det radikale andet. Metoden Helt centralt i diskursanalyse er analyse af sproget, fordi den poststrukturalistiske tradition anser sproget som essentielt i vores erkendelse af virkeligheden, samtidig med at sproget også er med til at reproducere virkeligheden: Mening må efterspores i sproget der den blir til, ikke inne i hvert enkelt individs hode (Neumann 2001: 38). Det er ifølge den poststrukturalistiske tradition derfor ikke muligt at erkende verden og trusler objektivt, fordi en erkendelse altid vil ske i en forudgående forståelsesramme, som udtrykkes via sproget. Derfor er det ved analyse af det talte og skrevne sprog, at man skal undersøge om de mexicanske immigranter opleves som en trussel. Side 10

11 Specialet vil analysere taler og debatter af henholdsvis Præsidenten og medlemmerne af Kongressen dvs. både medlemmer af Senatet og Repræsentanternes Hus. En analyse af Præsidenten og Kongressen er ikke en analyse af alle tænkelige artikulationer om de mexicanske immigranter, men derimod en analyse af de centrale politiske figurer på feltet. Det er specialets påstand, at en analyse af de politiske diskurser afspejler det samlede diskursive felt, og at specialet derfor stadig vil rumme en omfattende analyse af, hvordan de mexicanske immigranter opleves i USA. Forskningsdesignet For at kunne belyse en udvikling i diskurserne om de mexicanske immigranter er det nødvendigt at analysere diskurserne over en given periode. En diskursanalyse kan også foretages for en bestemt hændelse, men her ønsker specialet at bidrage med en analyse af udviklingen på det diskursive felt og vil derfor følge de politiske diskurser over en årrække. To komparative øjeblikke er valgt som grundlag for analysen og muliggør en karakterisering af hvilke diskurser, der er stabile og hvilke, der er forsvundet ud af debatten. Diskursanalysen vil koncentrere sig om debatterne i Kongressen og udtalelser fra præsidenterne i henholdsvis 1993/95 og 2005/06. Analysen af foranstaltningerne vil følge udviklingen i tiltagene ved grænsen og de interne foranstaltninger fra Præsident Clintons embedsperiode og frem til det sidste komparative øjeblik i 2005/06. Perioden er udvalgt, fordi der i 1990 erne sker en større omlægning af immigrationslovgivningen, hvilket også kommer til udtryk på den sydvestlige grænse. Inden specialets analysekapitler vil jeg først redegøre for relevansen af de mexicanske immigranter som case. Herefter vil nogle metodologiske overvejelser omkring problemstillingen udmunde i poststrukturalistisk diskursanalyse som specialets teoretiske fokus. Slutteligt vil et kapitel om metode og forskningsdesign bidrage med betragtninger om afgrænsning af problemstilling samt en afgræsning af data. Side 11

12 KAPITEL 2: DEN MEXICANSKE IMMIGRATION Følgende afsnit skal klarlægge, hvad der forstås ved de mexicanske immigranter samt begrunde, hvorfor det er relevant at analysere netop denne gruppe og ikke immigranter i USA generelt. Specialet er, som nævnt indledningsvist, inspireret af Huntingtons opfattelse af, at de mexicanske immigranter er en ny type af immigration, der på grund af antal og manglende integration i sprog og kultur udgør en trussel mod den amerikanske identitet. Derudover er der foretaget flere politiske foranstaltninger ved grænsen til Mexico i de senere år, som også kan pege på en ændring i den politiske opfattelse af immigration. Huntington påpeger korrekt, at antallet af mexicanske immigranter er stort og stigende. I starten af det 20. århundrede var immigranterne hovedsageligt europæiske. Eksempelvis var ud af nye immigranter i perioden fra Europa. De kom især fra lande som Østrig- Ungarn, Italien og Rusland (Department of Homeland Security 2007: 6). Men i dag ser billedet anderledes ud; nu er immigranterne hovedsageligt fra Syd- og Mellemamerika, hvoraf den største nationale gruppe er den mexicanske. Mellem 1990 og 1999 fik omkring mexicanere permanent opholdstilladelse i USA og i perioden kom yderligere til (op. cit.: 10). Udover antallet af legale immigranter formodes der også at være knap 9 millioner uautoriserede immigranter i USA (Ackleson 2005: 167). I 2006 blev uautoriserede mexicanske immigranter deporteret ud af USA, hvilket illustrerer det fortsatte problem. Tallene taler for sig selv, og det er derfor på mange måder fuldt forståeligt, at den mexicanske immigration er til debat. Alene på baggrund af antallet synes gruppen af mexicanske immigranter oplagt som genstand for analyse. Men der er også andre grunde til at indsnævre analysen til et fokus på de mexicanske immigranter alene og ikke medtage alle nye immigranter eller blot gruppen af latinamerikanske, som sprogligt og kulturelt ligner den mexicanske. Mexico har en særlig historisk tilknytning til USA i kraft af, at de er nabolande. Delstater som eksempelvis Californien, Nevada, Utah, Arizona, New Mexico og Texas har også alle været en del af det mexicanske territorium og først i 1848 blev den amerikanskmexicanske grænse fastlagt, som vi kender den i dag (Nevins 2002: 16). Samtidig har den mexicanske immigration haft en særlig plads i den amerikanske historie og lovgivning, da den mexicanske immigration blev begrænset relativt sent. Side 12

13 Det faktum, at USA grænser op til Mexico, betyder også, at der i fremtiden kan forventes yderligere immigration, da der er flere forhold, som fortsat gør det fordelagtigt at emigrere til USA. For det første er de to landes økonomiske situationer meget forskellige, hvilket bevirker, at der eksisterer incitamentsstrukturer på begge sider af grænsen, som gør immigrationen fordelagtigt. USA er som det rigere land et attraktivt arbejdsmarked med højere lønninger, hvilket giver et økonomisk incitament for at emigrere til USA. Der eksisterer et såkaldt push mod det amerikanske arbejdsmarked. Hertil kommer, at USA som det rigere land på flere måder muliggør en bedre tilværelse end i Mexico eksempelvis i forhold til uddannelse og personlig sikkerhed. I USA er der samtidig en efterspørgsel efter billig arbejdskraft, hvilket især er tydeligt i landbrugssektoren. Der eksisterer således også et pull fra det amerikanske arbejdsmarked (Ackleson 2005: 167). Hertil kommer, at den øgede grænseovervågning kan gøre det sværere for de (uautoriserede) mexicanske immigranter at rejse frit frem og tilbage over grænsen. Det betyder, at når man først er kommet til USA, ønsker man ikke at risikere at rejse tilbage til Mexico af frygt for at blive opdaget, og derfor ikke at kunne vende tilbage til USA. Der eksisterer således også et incitament til at forblive i USA (ibid.: ). Denne struktur medfører, at de mexicanske immigranter indstiller sig på en tilværelse i USA frem for et midlertidigt arbejdsophold. Antallet af mexicanske immigranter i USA spiller også en rolle for, at flere søger mod landet. Med tiden er der opstået familiære netværk, som danner rammen om små mexicanske fællesskaber, hvilket betyder, at det bliver knap så uoverkommeligt at rejse til et nyt land for at skabe sig en tilværelse, da man her vil møde sin egen kultur og sit eget sprog. De mexicanske immigranter er også relevante at analysere, fordi casen muliggør et fokus på de politiske tiltag ved den mexicanske grænse. Som argumenteret tidligere kan en analyse af disse foranstaltninger ses som et led i diskursanalysen, idet diskurserne om de mexicanske immigranter delvist kan læses ved at analysere foranstaltninger. De mexicanske immigranter vil i analysen betragtes som både de uautoriserede 3 og legale immigranter. Hvor det er relevant, vil det fremgå, hvis der kun er tale om en af disse grupper. Grundet analysens fokus er begge grupper i udgangspunktet relevante at inddrage, da begge grupper er af mexicansk oprindelse og analysen ønsker at belyse, om den mexicanske identitet italesættes som en trussel mod den amerikanske. Man kan derfor forestille sig, at begge grupper vil blive oplevet som en 3 En uautoriseret immigrant er en person, som opholder sig i USA uden tilladelse fra myndighederne. Betegnelserne illegal eller udokumenteret anvendes oftere, men jeg har valgt at bruge uautoriseret, da jeg ønsker at skelne mellem udokumenteret og illegal i analysen af debatten. Side 13

14 del af den samme identitet. Det skal dog bemærkes, at der også er forskelle i hvordan de to grupper italesættes. Eksempelvis kan det alene være de uautoriserede immigranter, der henvises til i dele af den økonomiske debat, som når der diskuteres fordele og ulemper ved, at samfundet får adgang til billigere arbejdskraft. Det interessante for dette speciale er imidlertid at undersøge, om den mexicanske identitet bliver italesat som en trussel, hvorfor belysning af begge grupper er relevant. Kort fortalt kan der konstateres flere økonomiske incitamenter for at emigrere til USA og gennem tiden er der opstået mexicanske familiære netværk, som udover at gøre emigrationen mere attraktiv også betyder, at immigranterne skaber sig en tilværelse i USA. Disse økonomiske incitamenter og netværk er stadig stærke, hvorfor man i fremtiden må forvente yderligere immigration fra Mexico. KAPITEL 3: METODOLOGI Den poststrukturalistiske tilgang Som nævnt indledningsvist vil dette speciale anvende en diskursanalytisk tilgang samt inddrage Københavnerskolens sikkerhedsliggørelsesteori til at belyse det følgende spørgsmål: Italesættes en oplevelse af de mexicanske immigranter som en sikkerhedstrussel mod USA? For bedre at kunne forstå, hvad diskurstilgangen kan bidrage med, og hvorfor den er relevant at anvende på problemstillingen, er det vigtigt at have klarhed over, hvilken videnskabsteoretisk ramme teorien befinder sig indenfor. En forståelse af den videnskabsteoretiske ramme vil demonstrere hvilke data, analysen kan behandle og hvilke spørgsmål analysen vil kunne besvare. Da diskursanalyse kan foretages på flere forskellige måder, er det hensigtsmæssigt at redegøre for specialets forståelse af teorien og derefter fremgangsmåden for analysen. Diskursanalysen vil i specialet anvendes ud fra en poststrukturalistisk vinkel, hvor sproget spiller en afgørende rolle for, hvordan verden er, og hvordan den kan erkendes. For at få mere klarhed over diskursanalysens videnskabsteoretiske udgangspunkt er det hensigtsmæssigt at sammenholde den med den positivistiske eller rationelle tradition. Den positivistiske tradition er kendetegnet ved en ontologisk forståelse af, at der eksisterer en fysisk verden uafhængigt af sproget og en epistemologisk Side 14

15 forståelse af, at denne fysiske verden kan erkendes objektivt ved den rette metodiske tilgang (Jackson 2003: 27-28). Tiltroen til at erkendelse kan ske objektivt, finder man ikke i den poststrukturalistiske tilgang, da sproget her spiller en afgørende rolle i erkendelsen, og derfor påvirker objektiviteten. Tilgangen afviser dog ikke, at der eksisterer en objektiv sandhed, men fremfører, at når man skal forstå denne sandhed, vil erkendelsen blive subjektiv, da den vil ske via de sproglige forståelsesrammer. Den poststrukturalistiske position kan opsummeres ved følgende citat: What is denied is not that such objects exist externally to thought, but rather different assertion that they could constitute themselves as objects outside any discursive condition of emergence. (Laclau 2001: 108) Det er ikke muligt at erkende den fysiske verden, da den menneskelige erkendelse sker via sproget. I erkendelsesprocessen får et objekt tilskrevet sin værdi eller betydning, og det foregår via sproget. Sprog vil derfor altid danne rammen for vores forståelse af den fysiske virkelighed. Hermed ikke sagt, at sproget kun skal forstås som et medie, hvorigennem virkeligheden udtrykkes. Sproget konstruerer også virkeligheden. Over tid er der opstået kollektive forståelsesrammer, som er dannet af forskellige sproglige kombinationer og det er disse sproglige rammer, der er blevet baggrund for erkendelse af objekter (Neumann 2001: 40). Nedenstående citat opsummerer den poststrukturalistiske diskursanalyses opfattelse af sproget. Sprog sees ikke som et uproblematisk system av begreper som referer direkte til ting og fenomener, men som et sosialt system som (også) følger sin egen logikk, og denne logikken er virkelighetskonstituerende for mennesker. (Neumann 2001: 18) Nye sproglige artikulationer kan repetere eller ændre på disse rammer, og sproget er derfor fortsat med til at konstruere, hvordan den fysiske verden fortolkes (Hansen 2006: 18-19). For at analysere både den fysiske og konstruerede verden er det derfor nødvendigt at foretage analyser af sproget og de sproglige konstruktioner. Den poststrukturalistiske tilgang er særlig relevant i forhold til at undersøge, om de mexicanske immigranter er en trussel mod den amerikanske identitet, fordi den undgår de problemer, som den positivistiske tradition har ved at måle en trussel. Huntington, der befinder sig inden for den positivistiske tradition, vurderer det stigende antal af mexicanske immigranter som en trussel mod USA og bygger dermed sit argument på baggrund af en analyse af faktuelle data om de mexicanske immigranter. Dette er imidlertid problematisk, da truslen således defineres i forhold til et antal af immigranter. Side 15

16 En vurdering af et faktum som antallet af immigranter vil i alle tilfælde blive en subjektiv vurdering. Man kan eksempelvis stille spørgsmålet: hvor mange mexicanske immigranter kræves der for, at de udgør en trussel? Når spørgsmålet ikke kan besvares, er det fordi, det ikke er hensigtsmæssigt at anvende fakta om antal af immigranter til at definere, hvornår der er tale om en trussel. Hvorvidt noget er en trussel afhænger af, hvordan disse fakta fortolkes (Van Munster 2005: 41-42). Derfor kan det nuværende antal af mexicanske immigranter virke truende på nogle grupper i befolkningen, men ikke på andre. Også stater har forskellige opfattelser af, hvornår antallet af immigranter er en trussel, hvilket kan forklare, hvordan det samme procentmæssige antal af immigranter kan opleves forskelligt afhængigt af hvilket land, man beskæftiger sig med (Wæver 1997: 313). Det synes således ikke umiddelbart fordelagtigt at belyse problemstillingen ved denne positivistiske tilgang. En anden positivistisk tilgang til at undersøge om de mexicanske immigranter er en trussel mod USA kunne være at foretage en analyse af deres styrke, dvs. med et fokus på de ressourcer, som mexicanerne har. I denne type af analyse ville man undersøge, om de mexicanske immigranters styrke er stigende, og om de på sigt vil blive stærkere end den øvrige amerikanske befolkning. Denne tilgang er dog også problematisk at anvende, da den truende gruppe ikke er en stat, hvorfor man ikke kan foretage en traditionel (neorealistisk) sammenligning af magtressourcerne i forhold til militær, politisk, og økonomisk magt. En anden teoretisk tilgang ville således være nødvendig for at måle styrken af de mexicanske immigranter. Eksempelvis kunne en vurdering af styrkeforholdet mellem den mexicanske og amerikanske kultur i USA være en løsning. Her kunne udviklingen i det dominerende sprog samt en måling af antallet af mexicanere på ledende samfundsposter være indikatorer. Disse forklaringer er imidlertid ligeså problematiske, da de fortsat forudsætter, at truslen kan vurderes via en objektiv erkendelse. Derfor kan det også her anføres, at truslen fortsat vil blive vurderet ud fra en subjektiv fortolkning. Det er derfor nærliggende at anvende en poststrukturalistisk tilgang, hvori man analyserer sproget og dermed de fortolkninger af fakta, der er at finde i den amerikanske debat (Wæver 1995: 48). Herefter kan det konstateres, om de mexicanske immigranter italesættes som en trussel. Således er hensigten med specialet ikke at opklare, hvorvidt de mexicanske immigranter i virkeligheden er en trussel og hvor stor en trussel, de er. Hensigten er at belyse, om de italesættes som en trussel. For at opsummere afviser den poststrukturalistiske tradition ikke tilstedeværelsen af de ovenstående positivistiske forklaringer, men pointerer blot, at fakta vil erkendes gennem en diskurs, hvorfor det Side 16

17 synes mere relevant at analysere diskurserne (Hansen 2006: 25). Dertil kommer, at det er vanskeligt at vurdere en trussel objektivt, hvorfor det er mere interessant at fokusere på oplevelse af trussel og hvordan disse oplevelser konstrueres i sproget. I den poststrukturalistiske tradition er der flere metoder til at gribe en diskursanalyse an, derfor vil jeg nedenfor klarlægge specialets forståelse og anvendelse af teorien. KAPITEL 4: TEORI Den poststrukturalistiske diskursanalyse Som udgangspunkt for analysen er det frugtbart at forestille sig et felt af artikulationer vedrørende de mexicanske immigranter, der går på kryds og tværs. Det er specialets opgave at foretage en analyse af disse artikulationer med henblik på at genkende mønstre. Med andre ord skal specialets teoretiske apparat bidrage til at kunne genkende de dominerende diskurser på feltet, foretage en analyse af hvad der karakteriserer dem, samt vurdere hvor stabile de er over tid. For at kunne belyse disse spørgsmål er det vigtigt både at have en dybere forståelse af dette felt og af, hvad der på feltet kan defineres som en diskurs. Som tidligere beskrevet eksisterer der mange definitioner af diskursbegrebet. Det er imidlertid ikke specialets intention at foretage en dybdegående analyse eller diskussion af forskellene mellem disse, men derimod at foretage en nærmere belysning af definitionerne med henblik på at operationalisere diskursbegrebet, så det kan anvendes i analysen af oplevelserne af de mexicanske immigranter. Iver Neumann kan indledningsvis anvendes til at definere en diskurs som: et system for frembringelse av et sett utsagn og praksiser som, ved å inneskrive seg i institusjoner og fremstå som mer eller mindre normale, er virkelighedskonstituerende for sine bærere og har en viss grad av regularitet i et sett sosiale relasjoner. (Neumann 2001: 18) Fra denne definition er det vigtigt at fremhæve forståelsen af diskurs som en regularitet eller en systematik, hvilket er et karakteristikum, der generelt er enighed om. Idéen om regularitet deles også af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. De definerer diskurser som: an articulatory practice which Side 17

18 constitutes and organizes social relations. (Laclau 2001: 96). Diskurser er således kendetegnet ved en systematisering, som opstår via artikulation. Når der tales, skrives eller lignende sættes artikulationer i relation til andre artikulationer, hvilket frembringer et mønster (op. cit.: 105). Det diskursive felt indeholder uendelige mængder af artikulationer og diskursbegrebet anvendes, når disse artikulationer kan siges at udgøre en specifik betydning eller position. En diskurs er med andre ord en artikuleret konstruktion af mening, og jeg vil i specialet anvende begrebet til at betegne de forskellige positioner, der artikuleres i debatten. Diskurser kan betragtes på forskellige niveauer, dels som en artikulation, men også som en diskurs, der latent systematiserer mening. Denne type af diskurs er bagvedliggende og kan ikke læses eksplicit i det talte og skrevne sprog, men er ligeledes styrende for konstruktion af mening. At en diskurs opstår via en artikulatorisk praksis, betyder, at det først er, når de forskellige elementer på det diskursive felt aktivt artikuleres ind i en sammenhæng, at en diskurs opstår. Der er således tale om en handling. Det diskursive felt kan indeholde uendeligt mange elementer, som endnu ikke er en del af en systematik, men først får tillagt en betydning, når de aktivt artikuleres og derpå bliver en del af en diskurs (op. cit.: 105). Eksempelvis kan et ord som dialog, der umiddelbart synes positivt, også tolkes negativt, hvis det relateres til at gå ind på islamisternes vilkår, være naiv, give afkald på liberale værdier eller være et let bytte. Således præciseres meningen af dialog, når det sættes i relation med andre ord. Et element, der er blevet artikuleret og tillagt en mening betegnes et moment. Hvis der kan konstateres en fortætning af momenterne, er det udtryk for et centralt punkt i diskursen. Et sådant punkt betegnes et nodalpunkt. Da nodalpunktet er understøttet af flere elementer i diskursen, kan nodalpunktet betegnes som styrende for betydningen af diskursen og er derfor essentielt at betragte, når diskursens logik skal forstås (Thomsen 2002: ). Både momenter og nodalpunkter vil anvendes i analysen til at karakterisere og belyse de eksisterende diskurser om mexicanske immigranter. For at belyse konstruktionen af en diskurs nærmere, er det frugtbart at inddrage begreberne ækvivalens og differentiering eller forskelslogikken. Disse begreber beskriver principperne for, hvordan elementer på forskellig vis artikuleres til momenter. Ækvivalenslogikken beskriver den proces, som binder og systematiserer de forskellige elementer til at blive momenter ved, at elementerne sættes lig hinanden eller lig en specifik logik. Resultatet af denne proces er, at der opstår såkaldte ækvivalenskæder. Et eksempel på en ækvivalenskæde fås ved at betragte Ku Klux Klans diskurs om afroamerikanerne. Ku Klux Klan tillægger afroamerikanerne en identitet ved, at der foretages en Side 18

19 ækvivalering mellem kriminelle, uærlige, beskidte, uintelligente, farlige osv.. Ækvivalenslogikken nedbryder på denne måde forskellene mellem afroamerikanerne som individer, idet de ikke defineres i forhold til deres arbejde, uddannelse, køn eller lignende, men i stedet opfattes som en samlet gruppe med specifikke karakteristika (Hansen 2005: , Thomsen 2002: ). Eksemplet kan også anvendes til at beskrive den anden logik, hvormed elementer artikuleres til momenter, fordi ækvivalenskæden samtidig differentieres i forhold til en anden ækvivalenskæde, som beskriver den ariske race som ordentlig, ærlig, ren og intelligent osv.. Begge disse ækvivalenskæder indgår i samme diskurs, men er differentieret. Differentiering eller forskelslogik beskriver således, at der konstrueres ny mening om den afroamerikanske identitet indenfor flere og flere områder, men uden at der sættes spørgsmål ved de allerede eksisterende ækvivalenskæder (Thomsen 2002: 191). Forskellen består således i, at det er andre og nye elementer, der kædes sammen og ikke de samme elementer, der tolkes på en ny og uforlignelig måde. Med andre ord ændrer differentieringen ikke på diskursens logik. Ku Klux Klans opfattelse af afroamerikanerne som uærlige og beskidte gør sig således fortsat gældende, men opfattelsen af afroamerikanerne kan udvides til, at de eksempelvis også er socialister, der har et ønske om, at staten skal indføre mere regulering og overtage al styring af virksomhederne. Hegemoni og antagonisme Indtil nu har mit fokus været på, hvordan den enkelte diskurs konstrueres. Diskursernes indbyrdes forhold mangler imidlertid stadig at belyses. Det er derfor igen frugtbart at forestille sig det diskursive felt, hvorpå også diskurserne indgår i et dynamisk forhold til hinanden. Forholdet mellem diskurserne kan forklares ved nedenstående citat: Discourses engage and contest each other by challenging policy, identity and the logic through which they are linked, and in doing so they often provide different readings of facts and events-in particular as discourses develop over time. (Hansen 2006: 32) På det diskursive felt udfordrer og konkurrerer diskurserne således med hinanden. Disse betragtninger er interessante, da de teoretiske overvejelser om diskurserne i denne analyse skal anvendes til at belyse de forskellige positioner i debatten om de mexicanske immigranter. Side 19

20 Begrebsparrene antagonisme/hegemoni og dislokation/sedimentering er centrale i denne interaktion mellem diskurserne og vil blive belyst her. Antagonisme betegner de forskelle, der eksisterer mellem diskurser, som beskriver det samme fænomen. Eksemplet om afroamerikanerne og Ku Klux Klan kan også her anvendes som illustration. Ku Klux Klan konstruerer én bestemt diskurs om afroamerikanerne, hvor tilstedeværelsen af en antagonisme udtrykker, at der også eksisterer andre diskurser om afroamerikanerne på feltet, som artikulerer de samme elementer, men på en anden og forskellig måde. Eksempelvis når afroamerikanerne tolkes som en befolkningsgruppe med de samme kvaliteter som den ariske race (ærlige, lovlydige, intelligente osv.). Antagonisme udtrykker således, at der eksisterer en uforlignelig modsætning mellem diskursernes mening, hvor differentiering er den forskel, der eksisterer mellem ækvivalenskæder indenfor diskurserne, hvor der ikke artikuleres en forskel mellem de samme elementer. Antagonismebegrebet er derfor blevet anvendt til at skildre de konfliktlinjer, der eksisterer i samfundet og er således relevant i forhold til at skelne de forskellige positioner, der er i debatten om de mexicanske immigranter (Thomsen 2002: 188). Det er også muligt, at diskurserne på feltet ikke er uforlignelige, men nærmere understøtter hinanden, og at antagonisme derfor ikke er eksisterende (Hansen 2006: 30). Laclau og Mouffes hegemonibegreb kendetegner netop dette fænomen. Hegemoniet opstår ved, at forskellige identiteter kan siges at være sammenkædet under et fælles politisk projekt (Howarth 2005: 158). Når der eksisterer hegemoni, er det udtryk for, at den dynamik, der er på det diskursive felt og mellem diskurserne, ikke længere er til stede, og at der foreligger en sammensætning af stabile diskurser (Laclau 2001: 136). Det vil sige, at når et felt er kendetegnet ved hegemoni, kan man komme i en situation, hvor det ikke længere er muligt at artikulere nye elementer, i stedet vil der forekomme repetitioner af artikulationerne, da det fortsat vil kræve repetition for at vedligeholde dominansen på et felt (op. cit.: 137; Neumann 2001: 61). Fænomenet illustrerer, at der eksisterer en bestemt fortolkning eller forekommer en generel enighed i debatten, som der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Tilstedeværelsen af hegemoni kan således ses som en modsætning til tilstedeværelsen af antagonisme. Antagonisme og hegemonibegrebet er behjælpeligt til en vurdering af de forskellige positioner i debatten om de mexicanske immigranter. Enighed i debatten afhænger dog også af på hvilket niveau, det diskursive felt betragtes. Man kan forestille sig et diskursivt felt, hvor der er flere antagonismer til stede, men når man belyser et dybere lag af debatten, kan en bagvedliggende diskurs demonstrere, at der er enighed, altså hegemoni. Eksempelvis eksisterer der et hegemoni om, at vi alle er mennesker, Side 20

21 selvom vi tilhører forskellige racer. Tilstedeværelsen af antagonisme og hegemoni afhænger derfor af hvilket lag af debatten, der belyses. Diskurserne på feltet kan forandres, så selvom der på et givent tidspunkt kan karakteriseres et hegemoni på feltet, behøver denne tilstand ikke at være stabil. Hegemoni kan med andre ord opløses. Begrebet dislokation beskriver denne opløsning på feltet og muliggør samtidigt, at eventuelle nye hegemoniske projekter kan artikuleres (Hansen 2005: 184). Sedimentering af feltet er modsat, når der artikuleres nye hegemoniske projekter. Dislokation og sedimentering kan således betragtes som binært par og vil indgå som en del af de teoretiske begreber, analysen vil gøre brug af. Analysen af, hvordan de mexicanske immigranter opleves i USA, vil gøre brug af de ovenstående teoretiske overvejelser. Analysen vil således have fokus på det diskursive felt med de sproglige artikulationer om de mexicanske immigranter med henblik på at karakterisere, hvilke diskurser der eksisterer (momenter og nodalpunkter, ækvivalenskæder og differentiering/forskelslogik), hvilke konflikter eller positioner, der eksisterer (hegemoni og antagonisme) og hvilke forandringer, der sker på feltet (dislokation og sedimentering). Først er det dog nødvendigt at inddrage et sikkerhedsteoretisk perspektiv, da analysen skal indkredses til et fokus på artikulationer om, hvorvidt mexicanerne opleves som en trussel. Københavnerskolen For at belyse problemstillingens spørgsmål om trussel er det nødvendigt at koble sikkerhedsstudierne på de teoretiske overvejelser om diskurser, og her kan Københavnerskolen indenfor sikkerhedsstudierne være behjælpelig. Københavnerskolen er en del af den poststrukturalistiske tradition, men har fokus på diskurser om sikkerhed samt de processer, hvori problemer konstrueres til sikkerhedsproblemer. Københavnerskolen bidrager således ved at koble sikkerhedsbegrebet på de ovenstående diskursteoretiske overvejelser og opstiller herudover nogle interessante kriterier for, hvornår et problem kan karakteriseres som et sikkerhedsproblem. Inddragelse af Københavnerskolens teoretiske overvejelser er således yderst relevant for specialets problemstilling, da de vil bidrage til at belyse, om der sker en italesættelse af de mexicanske immigranter som en trussel mod USA. Side 21

22 Sikkerhedsbegrebet og Københavnerskolen Den traditionelle debat indenfor sikkerhedsstudiet har været mellem neorealisterne på den ene side og de neoliberale på den anden. Omdrejningspunktet for deres diskussion har været forståelsen af, hvad sikkerhedsbegrebet indeholder. Neorealisterne har opereret med et såkaldt snævert syn på sikkerhed, hvor sikkerhed er blevet betragtet som et spørgsmål om statens sikkerhed. På den modsatte side i debatten har de neoliberale talt for en bredere forståelse af sikkerhedsbegrebet, som ifølge dem også kan inkludere trusler mod andre aktører end staten såsom grupper og individer. Debattens fokus har været på statens rolle i sikkerhed. Argumentet for den snævre tilgang til studiet er, at sikkerhed i sidste ende altid kommer til at handle om staten. Udover at statens eksistens selv kan være truet, inddrages staten også, når et individ er truet, fordi individet vil søge mod staten for at få sikkerhed (Wæver 1997: 35). Herudover nødvendiggør indretningen af det internationale system også et fokus på staten. Det internationale systems logik er udviklet til at være baseret på staterne. Staterne er de centrale aktører for forhandling eller krig og træffer afgørelser på vegne af statsborgerne (op. cit.: 39-40). Staten synes således at være det naturlige udgangspunkt for sikkerhedsbegrebet. Udover at være centreret omkring staten som aktør, argumenterer den snævre tilgang også for, at sikkerhedsproblemer opstår i relation til den militære sektor, hvorfor logikken bag løsninger af sikkerhedsproblemer er forsvar (op. cit.: 43). Barry Buzan, som er en del af Københavnerskolen, argumenterer imod denne snævre opfattelse og forstår i stedet sikkerhedsproblemer som problemer, der kan underminere den politiske orden. Derfor opstår de ikke kun i den militære sektor. Forståelsen af sikkerhed skal således udvides til at inkludere flere sektorer end militæret (op. cit.: 44). Buzan foreslår i alt fem sektorer, hvori sikkerhedsproblemer kan opstå; den militære, den politiske, den økonomiske, den samfundsmæssige og miljøet. Problemet ved at udvide sikkerhed til flere sektorer er dog, at alle problemer vil kunne inkluderes i sikkerhedslogikken, og alt derfor kan blive til et spørgsmål om sikkerhed. Sikkerhedsbegrebet risikerer derved at blive udvandet og intetsigende (Wæver 1993: 2). Københavnerskolen, forstået ved Ole Wæver, har som en poststrukturalistisk teori en anden tilgang til sikkerhedsbegrebet og forsøger ikke at definere, hvad sikkerhed er, da sikkerhed forstås som et konstrueret ord, hvis betydning vil ændre sig over tid. Der er i stedet fokus på selve den talehandling, hvor noget italesættes som et sikkerhedsproblem. One can view security as that which is in language theory called a speech act: ( ) - it is the utterance in itself that is the act: by saying it something is done (like betting, giving a promise, naming a ship). (Wæver 1997: 221) Side 22

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13

BILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13 Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Forsvaret har forladt det danske folk

Forsvaret har forladt det danske folk FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 Forsvaret har forladt det danske folk Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016 januar 2016 / MG & RO TIDSPLAN Valg af sag og fag Vejledning og skrivedage Aflevering Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Tirsdag 26/1: Introduktion

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere