Uanmeldt tilsyn. Farvergården Fredensborg Kommune 12/ CareGroup

Transkript

1 Uanmeldt tilsyn Farvergården Fredensborg Kommune 12/ CareGroup

2 1. Indledning Læsevejledning Gennemførsel af tilsynet Konklusion af tilsynet Lovmedholdelighed Overordnet vurdering Samlede vurderinger Tilbuddets målgruppe Tilbuddets tilrettelæggelse Tilbud Pædagogisk udgangspunkt Tilbuddet tilrettelæggelse observationer og samtale med pædagogerne vedr. praksis Eventuelle plejemæssige forhold Personale og kvalifikationer Magtanvendelse Samlet vurdering og anbefalinger Dokumentation af indsatsen Dokumentations opbygning og opbevaring Beskrivelse af indhold og kvalitet i dokumentationen Beskrivelse af dokumentation af medinddragelse af den unge/forældre Samlet vurdering og anbefalinger Fysiske forhold Beskrivelse af de fysiske forhold Vurdering Bilag 1: Bilag 2: Bilag

3 1. Indledning. Rapporten er udarbejdet af CareGroup på baggrund af et uanmeldt tilsyn på Farvergården i Fredensborg kommune. Tilsynet er aftalt mellem CareGroup og Fredensborg Kommune. 1.1 Læsevejledning Baggrund for tilsyn er beskrevet i bilag 1, metodevalg er beskrevet i bilag 2. Grundlaget for tilsynet er beskrevet i bilag 3. Herefter følger en konklusion af tilsynet og eventuelle anbefalinger, og derefter en detaljeret gennemgang af de samtaler og observationer, som tilsynet har sat fokus på, efter aftale med Fredensborg Kommune. Efter hvert afsnit følger en konklusion, ligesom der efter hvert afsnit afsluttes med CareGroups egne synspunkter, dette skal opfattes som inspiration til udviklingen på det sociale tilbud. 1.2 Gennemførsel af tilsynet Tilsynet er gennemført d. 12/ fra kl. 15 til kl. 19. Tilstede ved tilsynet var ledelse og medarbejdere. CareGroup fandt ledelsen og medarbejderne engagerede i tilsynet og følte sig velkommen. Metoden gav ikke anledning til bemærkninger eller kommentarer til CareGroup fra ledelsen eller medarbejderne. 2. Konklusion af tilsynet 2.1 Lovmedholdelighed Farvergården har indberettet til Tilbudsportalen, indberetning er opdateret, og opfylder dermed Servicelovens 7 jf. 4 og Overordnet vurdering Den samlede vurdering af Farvergården er, at der er tydelighed omkring tilbuddet og målgruppen. Det vurderes, at der er overensstemmelse imellem den besluttede pædagogik, de gældende værdier og den praktiske udøvelse i hverdagen, og at der er en god og stabil personalemæssig situation. Farvergården er opmærksom på den pædagogiske tilgang til at undgå magtanvendelser, og viden om regler i forbindelse med magtanvendelse. Det vurderes at dokumentationsmetoden er veltilrettelagt, men at der kunne ske kvalitative forbedringer. De fysiske forhold vurderes gode, og egnede til målgruppe og pædagogik. 2.3 Samlede anbefalinger Det anbefales i forhold til pædagogik/tilrettelæggelse og udøvelse samt kvalifikationer: 3

4 - At der er mere struktur på afholdelse/fastholdelse af de besluttede udviklingssamtaler, dvs. sikre afholdelse og en indholdsmæssigt fastsat kvalitet. - At videreuddanne og træne den systemiske tilgang. - At sikre at børnene/de unges udsagn /bemærkninger fremgår at indberetningerne om magt, dvs. sikrer en beskrivelse af hvad barnet/den unge oplevelse af situationen har været. Det anbefales i forhold til dokumentationen: - At brugen af Bosted implementeres endeligt, og at der laves tydelige beskrivelser af forventninger til hvad der skal skriftligt dokumenteres i Bosted - At arbejde med mål i udviklingsplanerne - At sikre en evaluering af mål - At dokumentere netværksmøder og aftaler - At dokumentere udviklingssamtalerne 3. Tilbuddets målgruppe Målgruppebeskrivelse fremgår af hjemmesiden, Farvergården er en lokal døgninstitution der modtager børn fra 4-17 år, som pga. familieproblemer har behov for anbringelse udenfor hjemmet i kortere eller længere tid. Målgruppen er ikke ændret igennem de sidste 3 års tilsyn, der er fortsat tale om at Farvergården er en akut institution for Fredensborg og Hørsholm Kommune. Børnene der modtages, er oftest børn fra familier med sociale vanskeligheder. Den aktuelle målgruppe består af børn fra 4-17 år, blandede piger og drenge. Det nye i målgruppen er, at Farvergården har modtaget 2 uledsagede flygtningebørn. I gennemgangen af dokumentationsgrundlaget konstateres det, at der er overensstemmelse imellem målgruppen, og de børn der er på Farvergården ved tilsynet. Børnene kommer alle fra lokalområdet, undtagen de to uledsagede flygtningebørn, som til gengæld er boligplaceret i Fredensborg Kommune. 4. Tilbuddets tilrettelæggelse 4.1 Tilbud Farvergården er et tilbud iht. Servicelovens 67. Døgntilbud til børn og unge. Disse tilbud skal indberettes til tilbudsportalen, jvf. Servicelovens 14. Ved opslag i Tilbudsportalen konstateres, at der er indberettet, og senest opdateret d. 23/ Tilbuddet overholder dermed lovkravet om indberetning til Tilbudsportalen for at kunne indgå i kommunes forsyningsgrundlag Servicelovens 7 jf. 4 og 14. Ud over selve døgntilbuddet tilbydes efterværn for unge der flytter i egen bolig efter Farvergården. Med baggrund i at der ikke har været fuld belægning, har Farvergården i en periode sagt ja til, at agere hjemme-hos i en familie med behov for hjælp til strukturering af dagligdagen og sikring af børnenes fremmøde i daginstitutioner. Dette er ikke længere 4

5 aktuelt, og lederen fortæller, at det heller ikke er en god ide at kombinerer et døgntilbud med udgående aktiviteter, idet sårbarheden i døgntilbuddet bliver større med udgående personale. Så efter dette forsøg, er Farvergården tilbage til basistilbuddet om døgnophold Pædagogisk udgangspunkt Lederen fortæller, at der bygges på en grundlæggende systemisk referenceramme i arbejdet med forældre og børn. Hun lægger vægt på at Farvergården er en lokal institution, med børn og unge fra fortrinsvis lokalområdet, og der lægges vægt på børn og unges fortsatte tilknytning til lokalområdet, og det netværk der er i deres område. Farvergården arbejder med barnet/den unge, gruppe og familien. Tilgangen og pædagogikken tager udgangspunkt i Farvergårdens værdigrundlag, med meget få regler, og fokus på værdierne: Tryghed, trivsel og udvikling. Som yderligere defineres i årsrapporten 2009 som: På Farvergården betyder det, at vi i arbejdet med børnene/de unge har fokus på at udvikle deres kompetencer, så de på sigt er i stand til at leve et voksenliv som ansvarlige, selvhjulpne samfundsborgere med et velfungerende familie- og socialt liv. På Farvergården møder vi forældrene i dialog. Det betyder, at vi møder forældrene med respekt, så de bevarer forældreværdigheden, mens deres børn er anbragt. Endvidere beskrives den pædagogiske tilgang med fokus på relationsdannelse. Det pædagogiske daglige arbejde, med at skabe tryghed, trivsel og udvikling, udspiller sig i en ramme som en storfamilie, hvor der er fokus på at skabe en hjemlig atmosfære, med rummelighed, ansvar, tydelige roller, forudsigelighed og stabilitet. Børnene fastholdes i skole og fritidsaktiviteter som før anbringelsen, og børn og unge forventes at deltage aktivt i dagliglivet på Farvergården. Beskrivelserne af pædagogikken og de rammer der er om pædagogikken er at finde på hjemmesiden, og i årsrapport for Tilbuddet tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af netværks- og udviklingsarbejdet Farvergården lægger, som ovenfor beskrevet, stor vægt på at være en del af lokalsamfundet, og at fastholde ressourcer og tilknytning til det lokalsamfund, og det sociale netværk, som børnene kommer fra. Farvergården har, for at underbygge denne tilgang, tilrettelagt at starten af opholdet aftales og koordineres på et indskrivningsmøde, hvor forældre og barn/ung deltager sammen med sagsbehandler, repræsentant fra Farvergårdens ledelse og kontaktpædagog. På dette møde formidles forventninger til den unge/barnet og ligesom det kan aftales, hvilke regler der gælder for barnet og hvilken mødestruktur der vil være fremover. Det aftales også med forældrene hvem i det private og offentlige netværk der kan deltage i de fremtidige netværksmøder. Netværket defineres som både det private og offentlige netværk, og det betyder, at det kan være deltagelse af både sagsbehandler fra kommunen og f.eks. lærer 5

6 eller pædagoger. Herefter holdes disse netværksmøder hver 3. md. eller når det er akut behov. Som tovholder i forhold til barnets/den unges udvikling, har det enkelte barn en kontaktpædagog. kontaktpædagogens opgaver er at sikre barnets/den ugens udvikling og sikre: - Udarbejdelse af udviklingsplaner med afsæt i handleplaner - Sikre dokumentationen (udviklingsplaner og statusbeskrivelser) - Afholde udviklingssamtaler med deres kontaktbarn. - Deltage i netværksmøder Kontaktpædagogen kommer dermed til at være den der kender barnet bedst, og som kan blive den tætteste relation for barnet, mens det er på Farvergården, og den der er ansvarlig for den ønskede udvikling. Tilrettelæggelse af rammerne for udviklingsarbejdet på Farvergården Farvergården opbygger tilbuddet som en dagligdag, som en stor familie. Der er fælles morgenmad og aftensmad, børnene deltager i madlavning og borddækning m.v. Der er en aftale om hvilket barn der hjælper hver ugedag, så alle hjælper og deltager i pligter efter tur. Der skal læses lektier og historier, børn skal sendes i fritidsaktiviteter og nogle skal hentes fra børnehave. Der er kendte rammer for sengetider, og børnene skal deltage i onsdagsarrangementer på Farvergården. Børnenes gæster er velkomne, ligesom forældre og tidligere indskrevne børn kan komme på besøg. De fleste dage er hverdage, dette også med udgangspunkt i at skabe tryghed og stabilitet. Hverdagen er vigtig, for det er dem der skaber trygheden og stabiliteten, giver mulighed for at snakke, og sikre den ønskede udvikling hos det enkelte barn. Farvergården lægger også vægt på at børnene/de unge har noget at lave i hverdagen, De skal derfor, så vidt det er muligt, deltage i skole eller arbejde, som også medvirker til at sikre barnets/den unges udvikling og læring. Onsdage er der fælles aktiviteter om aftenen, som børnene i udgangspunktet skal deltage i. Dette kan være aktiviteter på Farvergården, det kan være bowling, svømmehal eller tur til standen. Om sommeren tilrettelægges en koloni, hvor piger og drenge hver for sig tager en uge af sted. Som en del at tilrettelæggelsen inddrages børnene også i dagligdagen, og er med til at bestemme, hvad der skal spises og hvilke aktiviteter der skal være. Inddragelsen af børnene sker både uformelt og formelt. Uformelt i onsdagsmøder hvor der er samling i hver af de to afdelinger. Her er der mulighed for at drøfte forskelligt, hygge sig og eventuelt drøfte og løse konflikter. Derudover er den mere formel inddragelse i børne-med- udvalget. Her er børnene inddraget, og kan være med til at få indflydelse på f.eks. nyanskaffelser o. lign. Tilrettelæggelsen af forankringen i lokalsamfundet 6

7 Forankringen i lokalsamfundet sikres ved, at børnene/de unge går i den skole/børnehave, som de gjorde forud for anbringelsen, og deltog de i fritidsaktiviteter fortsætter dette også så vidt muligt, eller det arrangeres at børnene/de unge får tilknytning til fritidsaktiviteter i lokalområdet. 4.4 observationer og samtale med pædagogerne vedr. praksis Denne eftermiddag/aften er der 2 pædagoger på vagt, og en studerende. Tilsynet observerer i høj grad en tilrettelæggelse af tilbuddet som en dagligdag i en familie. Radioen kører, børn kommer hjem fra skole, et barn er hentet af mor i børnehaven, og afleveres på Farvergården, en pige har en klassekammerat med hjem, en anden piges søster er på besøg, og til aften kommer der gæster. To drenge der tidligere har været indskrevet på Farvergården kommer til aftensmad. De modtages meget opmærksom og kærligt og får et kram. Et par drenge hygger sig med snak i sofaen, inden de skal til sport, og det aftales at der gemmes mad til dem. Dørene er åbne, og nogle af de mindre børn leger både inde og ude. Et barn har en kanin som lige skal vises frem Undervejs er der en konflikt imellem to piger som skal løses, og der skal laves aftensmad. Pædagogerne har travlt, der skal snakkes med børn der er tilbage fra skole, hvordan har dagen været, der skal hilses på mor, der har fulgt sønnen fra børnehaven og til Farvergåden, og samtidig er der praktiske opgaver som madlavning der skal varetages og koordineres. Tilsynet observerer, at der er en rigtig god stemning på Farvergården, børnene opsøger de voksne, vil vise noget, vil snakke, og de bliver modtaget meget kærligt, pædagogerne udviser respekt og interesse for børnene, og både tager dem alvorligt og stiller spørgsmål til det børnene fortæller. De involverer sig i børnene, deres dag og deres gæster. Pædagogerne er også gode til at møde forældrene, en mor har hentet sit barn i børnehaven og fulgt ham hen på Farvergården. Pædagogen tage sig god tid, til at snakke med mor, og høre hendes fortælling. Børnene virker trygge ved personalet, og vil også gerne have fysisk kontakt, de virker også trygge ved at tilsynet er der, er nysgerrige og accepterende. Ligesom de er nysgerrige og accepterende overfor de gæster der er til spisning. Der er mange steder overensstemmelse imellem en almindelig stor families eftermiddag og aften, og alligevel er der tale om børn med særlige vanskeligheder og behov. Det viser sig f.eks. under måltidet, hvor de enkelte børns behov tydeligt viser sig, og også deres forskellighed. Et barn har behov for at blive set og hørt, og svært ved at tilsidesætte dette behov, lidt på bekostning af et andet barn, der tydeligt har det svært, og også behov for at tale lidt. Pædagogen styrer måltidet igennem med at sikre, at alle bliver set og hørt, og når en dialog med alle, også med et barns gæst, samtidig med at det mindste barn understøttes i selv at klare måltidet, og få en god oplevelse af selv at kunne skænke mælk. 7

8 Børnene har også under måltidet dialog med hinanden, både støttende og givende gode råd til hinanden, og lidt små skænderier indimellem. Pædagogen følger med i hvordan det udvikler sig, men griber ikke ind, og børnene løser selv konflikten. Det er tydeligt, at kontaktpædagogerne er en vigtig relation for børnene, de ved hvad det indebærer og hvem det er. Et af de små børn fortæller stolt at Kasper er min kontaktpædagog ; og et andet barn efterspørger hvornår hans kontaktpædagog er der igen. Pædagogerne fortæller om udviklingssamtalerne med deres kontaktbarn, at de kan afholdes på mange måder. Det er oftest på pædagogens initiativ, at der afholdes en udviklingssamtale. Samtalerne har til formål, at barnet kender baggrunden for hvorfor det er her, kender det der arbejdes hen imod, de udviklingsmål der er opstillede i udviklingsplanen. Formålet er også at snakke med barnet/den unge, om de vanskeligheder der kan være, personligt, i gruppen, med familien eller i skolen, og derigennem hjælpe barnet til at komme videre. Pædagogerne fortæller, at de ikke bruger den skabelon der er udarbejdet systematisk, men at de har den i baghovedet. Samtalerne kan have mange forskellige rammer og forløb, fortæller pædagogerne. Det kan være en formel aftalt samtale, men lige så tit er det en samtale der afvikles mens barnet fx bliver hentet fra skole. Der er ikke en helt klar melding fra pædagogerne på, at disse udviklingssamtaler afvikles ca. hver anden uge Lederen fortæller, at udviklingssamtalerne skal ske ca. hver anden uge, og at disse skal dokumenters skriftligt. 4.5 Eventuelle plejemæssige forhold 2 af børnene er diagnosticerede med ADHD, men derudover er der ingen børn der skal have medicin eller have egentlige pleje. 4.6 Personale og kvalifikationer Personalesituationen er som den har været ved de sidste års tilsyn, stabil, der er den samme normering, og de samme kvalifikationer. Køkken medarbejderen har dog været en del syg, og er i øjeblikket sygemeldt. Der er døgndækning med vågen nattevagt. Der er i alt 17 personaler på Farvergården, heraf 2 ledere, 2 pædagoger som faste nattevagter, 10 pædagoger i dagvagter, en køkken medarbejder, en teknisk serviceleder og en administrativ medarbejder. Der er eksternt rengøringsfirma, og supervision. Dertil kommer et antal faste timelønnede vikarer. De faste medarbejdere har alle en 1-årig systemisk efter uddannelse. Lederen mener, at medarbejderne er kompetente til arbejdet, men også at de fortsat kan bruge træning i den systemiske tilgang. I øjeblikket har Farvergårde en lønnet pædagog studerende, og en af de andre pædagoger er vejleder for hende. Den studerende fortæller, at hun oplever sig vel modtaget på Farvergården, og at hun er introduceret til opgaver, målgruppe, tavshedspligt og magtanvendelser. 8

9 4.7 Magtanvendelse Der er udarbejdet retningslinje for magtanvendelse i Retningslinjen er tydelig og overskuelig. Der er i 2010 sket 3 indberetninger om magtanvendelse, alle handler om fastholdelse. Alle indberetninger er velbeskrevne i hændelsesforløbet, men kun i 1 beskrivelser er der en beskrivelse af barnets oplevelse af situationen. De magtanvendelser /fastholdelser der har været, har alle været foretaget i et forsøg på at bringe et barn til ro, og der er det mønster i det, at alle handler om det samme barn. Tilsynet kan konstatere, at der i dette barns udviklingsplan er udviklingsmål der afspejler, at der skal arbejdes med barnets frustrationer og mestring heraf, så det kan konstateres at der også reageres pædagogisk på magtanvendelserne. Et personale fortæller, at de generelt forsøger at undgå magtanvendelse, og i stedet følger med i hvordan situationerne udvikler sig, og måske forsøges en afværgemanøvre. I de situationer hvor der alligevel anvendes magt, som f.eks. de fastholdelser der har været, så er det oftest fordi det er vurderet, at der er brug for hjælp til at falde til ro. Der er ikke personalet imellem aftaler om, hvordan magtanvendelser tilrettelægges, f.eks. hvor mange der deltager og rollefordeling, det er den enkelte pædagog, der er til stede, der griber ind, og laver vurderingen af, om det er nødvendigt, og som efterfølgende har samtalen med barnet om det der skete. Personalet fortæller børnene, hvorfor de laver magtanvendelsen/fastholdelsen, og taler om situationen efterfølgende. Både hvad der skete, og hvorfor fastholdelsen var nødvendig, men også om det der førte til barnets frustration. 4.8 Samlet vurdering og anbefalinger Det vurderes, at der er tydelighed omkring tilbuddet og målgruppen. Det vurderes, at der er sammenhæng imellem det erklærede pædagogiske udgangspunkt, og det der sker i dagligdagen f.eks.: - Afholdelse af netværksmøder - Skabelse af relationer - Skabelse af en dagligdag med tryghed og struktur - Efterlevelse af kontaktpersonrollen/opgaven og udviklingssamtaler - Inddragelse af forældre og lokalsamfundet Det vurderes, at der sker en efterlevelse af værdierne tryghed og trivsel: - Børnene virker trygge, der er en sikker struktur i dagligdagen og opgaverne for børnene - Der er pædagogisk rummelighed i forhold til både børn og voksne Det vurderes, at pædagogerne har kendskab til opgaver som kontaktpædagog, og kender forventningerne til løsning af opgaven. Personalesituationen vurderes stabil, det er de samme medarbejder der er på Farvergården. Alle har en et-årig systemisk efteruddannelse. Det vurderes, at den stabile personalesituation er med til at skabe den tryghed tilsynet oplever hos børnene. Personalet fremtræder kvalificeret, men tilsynet kan ikke i dag se en egentlig systemisk kommunikativ til- 9

10 gang, men personalet virker sikker og naturlige i tilgangen og relationen til børnene, og fremtræder troværdige og tillidsvækkende. Det vurderes, at der er relativt få magtanvendelser på Farvergården, og at de magtanvendelser der har været, har haft et pædagogisk sigte. Det vurderes, at personalet er opmærksomt på at sikre undgåelse/afværgelse af magtanvendelse, og det vurderes, at der er fokus på at sikre undgåelse af magtanvendelse ved en pædagogiske fremadrettet indsats. Det anbefales at: - Der er mere struktur på afholdelse/fastholdelse af de besluttede udviklingssamtaler. Jf. nedenfor. Dvs. sikre afholdelse og en indholdsmæssigt fastsat kvalitet. - Videreuddanne og træne den systemiske tilgang - Sikre at børnene/de unges udsagn /bemærkninger fremgår at indberetningerne hvad barnet/den unge oplevelse af situationen har været. 5. Dokumentation af indsatsen 5.1 Dokumentations opbygning og opbevaring Jf. Servicelovens 140 skal der ved anbringelse i et døgntilbud til børn og unge udarbejdes en handleplan. Handleplanen er styrende formålet med indsatsen. Farvergården har taget Bosted i brug i foråret, men er ikke kommet i gang med udelukkende at bruge Bosted, så i øjeblikket anvendes der 2 dokumentationsmetoder: en mappe som tidligere og notater i Bosted. Farvergården har tilrettelagt følgende styrings- og dokumentations cyklus for det enkelte barn: Medbaggrund i handleplanene udarbejdes der en udviklingsplan. udviklingsplanen beskriver formål og udviklingsfokus på følgende områder: - sundhed; - udvikling - adfærd - familieforhold - skole. Derefter udarbejdes der den første status, og senere ved revidering af udviklingsplanen, status nr. 2. Udviklingsplaner og statusbeskrivelser findes hovedsageligt i mapperne. Nogle af planerne og beskrivelserne ligger i Bosted, men det er den administrative medarbejder der har lagt dem ind. Der føres dagbog, i Bosted, som er inddelt i sammen de områder som udviklingsplanen indeholder, og som også afspejles i statusbeskrivelserne. 10

11 Der er i dokumentationen set Farvergårdsaftaler, der handler om aftaler imellem fortrinsvis de unge og kontaktpædagogen, om f.eks. hjemkomst tider, særlige aftaler, aftaler om den unges opgaver o. lign. Disse ligger i Bosted. Der er ikke, i gennemgangen af dokumentationen, set referater/notater af handleplans møder med forvaltningen, netværksmøder eller udviklingssamtaler med børnene. Èn medarbejder fortæller, at referater eller noter for hendes udviklingssamtaler føres i papir udgave. Noterne opbevares ikke i barnets mappe/er ikke tilgængelig i Bosted. Alle indskrevne børns sager er gennemgået i Bosted, der er ingen selvstændige referater af udviklingssamtalerne med børnene. 1 Papirdokumentation opbevares forsvarligt på kontoret og i et aflåst skab. 5.2 Beskrivelse af indhold og kvalitet i dokumentationen I 2 ud af 5 sager forelå der en handleplan fra forvaltningen, hvilket vanskeliggør Farvergårdens arbejde med formål og målsætning for det enkelte barn. Der er udarbejdet udviklingsplaner i 4 af 5 gennemgåede mapper. Den sidste er indskrevet kort før tilsynet. Udviklingsplanerne sætter retning i den ønskede udvikling hos børnene/de unge, men ikke egentlige mål. Men målet for Farvergården er også at sikre rammer og tryghed til at barnet/den ugens udvikling kan sikre. Alligevel kunne der hos nogle af børnene være behov for en mere sikker retningsangivelse for udviklingen. Statusbeskrivelserne er gode fyldige beskrivelser af børnene og deres udvikling, ressourcer og vanskeligheder. Hvis der er flere statusbeskrivelser i et barn sag, fremgår det ikke tydeligt hvilke af målene, fra udviklingsplanen, der er opnåede, der er altså ikke egentlige evalueringer af målene. Statusbeskrivelserne fremstår derfor som øjebliks billeder, og det er ikke muligt at følge udviklingen fra de ønskede mål i udviklingsplan til det der er opnået. 5.3 Beskrivelse af dokumentation af medinddragelse af den unge/forældre Der er ingen steder i dokumentationen angivelse af hvordan barnet/den unge og forældrene er inddraget i udarbejdelse af mål/udviklingsplan, og eller evaluering af hvad der er opnået af mål. Der er heller ingen beskrivelser af om, og eventuelt hvordan, forældrene er inddraget i udviklingen 5.4 Samlet vurdering og anbefalinger Det vurderes, at der er tilrettelagt en god cyklus og samspil imellem handleplan, udviklingsplan og statusbeskrivelser. Det vurderes, at udviklingsplanerne kunne være mere målbare og ikke kun retningssættende. Statusbeskrivelserne er gode beskrivelser, men der mangler evalueringer. 1 Lederen kommenterer til rapporten at der er referater af udviklingssamtalerne, men at det kan blive bedre. Tilsynet har ikke gennemgået dagbogen som dokumentationssted for udviklingssamtaler, hvor de der findes kan ligge. 11

12 Det vurderes, at dokumentationen fremstår rodet og utilgængelig i de to systemer, og at der dermed sker et skred i dokumentationen. Det vurderes, at der burde være referater af netværksmøder og udviklingssamtaler med børnene, og at sidstnævnte burde opbevares sammen med den øvrige dokumentation i Bosted. Der burde være referater af handleplansmøder i dokumentationen, idet det er her det overordnede samarbejde med forvaltningen aftales og justeres. Samarbejdet med forældrene og inddragelse af disse burde fremgå af dokumentationen. Det anbefales: - At brugen af Bosted implementeres endeligt, og at der laves tydelige beskrivelser af forventninger til hvad der skal skriftligt dokumenteres i Bosted - At arbejde med mål i udviklingsplanerne - At sikre en evaluering af mål - At dokumentere netværksmøder og aftaler - At dokumentere udviklingssamtalerne 6. Fysiske forhold 6.1 Beskrivelse af de fysiske forhold Farvergården er opdelt i 2 afdelinger hvor der kan være 6 børn i hver afdeling. Børnene har eget værelse, og deler toilet/bad med barnet ved siden af. Til hver afdeling er der et køkken, en spisestue og dagligstue. Overalt er der hyggeligt og hjemligt. Farvergården har en have og boldbane udenfor. Personalet har en personalestue og et arbejdsrum hvor der er computere, og mulighed for at varetage dokumentationsarbejdet. Der er gode forhold for personalet. 6.2 Vurdering Farvergården fremtræder velholdt, hyggelig og ren. Susanne Ramstedt Konsulent 12

13 Bilag 1: Baggrund for tilsyn: Kommunen skal føre tilsyn med de institutioner der er etableret og drevet af kommunen/som har driftsoverenskomst/er godkendt af kommunen, med udgangspunkt i Retssikkerhedslovens 16. Tilsynet omfatter: Et kontrol aspekt - at påse at tilbuddet overholder gældende lovgivning, og at tilbuddet er i overensstemmelse med det grundlag kommunalbestyrelsen/bestyrelsen har vedtaget vedr. målgruppe og indsats. Et kvalitetsaspekt at påse at kvaliteten i tilbuddet er i overensstemmelse med vedtagne ydelser og servicestandarder Et udviklingsaspekt der igennem dialog skal medvirke til løbende udvikling af tilbuddet i takt med brugernes behov, herunder sikre metode- personale- og organisationsudvikling Tilsynet er aftalt med Fredensborg Kommune for Der er aftalt et uanmeldt tilsyn og et anmeldt tilsyn, tilrettelagt som en bruger undersøgelse. Formålet med det uanmeldte tilsyn er væsentligst et kontrolaspekt, at påse at der i tilbuddet er sammenhæng imellem målgruppe, tilrettelæggelse, pædagogik, herunder om der er de fornødne kvalifikationer i medarbejdergruppen til at varetage indsatsen, og om der dokumenteres og sikres overensstemmelse imellem forvaltningen retningsangivelse/ det overordnede formål med visiteringen til tilbuddet, og den udarbejdede pædagogiske indsatsplan og indsats. 13

14 Bilag 2: Metode i tilsynet: Der er gennemført interviews med leder af tilbuddet vedr. målgruppe og sammensætning; personale sammensætning og kvalifikationer; tilrettelæggelse af tilbuddet/pædagogik og event. rundvisning. Derudover er der gennemført samtaler med medarbejdere under deres arbejde vedr. personale, kvalifikationer, introduktion og tilrettelæggelse og pædagogik. og der er gennemført samtaler med medarbejderne under observation/tilstedeværelse i institutionen. Arbejdet, metoder og pædagogik er observeret. Formålet var at konstatere, om der er overensstemmelse mellem målgruppe, tilbuddets formål, tilrettelæggelse, pædagogik og de faktiske forhold, herunder personalets kvalifikationer. Tilstedeværelsen og kvaliteten af de individuelle pædagogiske indsatsplaner er gennemgået mhp at konstatere, om der er sammenhæng imellem forvaltningens retningsangivelse (Visitationsskrivelser Servicelovens 3/handleplaner.)og indsatsen, herunder om der arbejdes systematisk med dokumentation og beskrivelse af metoder og mål. 14

15 Bilag 3 Grundlag for tilsynet: Ud over de i de bilag 2 anførte metoder er følgende materiale gennemgået: - Hjemmesiden, herunder årsrapport Samarbejdsstruktur for Farvergåden 15