Tilsynsrapport Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag

Transkript

1 Tilsynsrapport 2019 Institutionsnavn: Børneflokken Konsulent: Heidi Paaske Dato for faglig dialog: 18/ Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Begrundelser: I arbejdet med børnene udviser personalet interesse og en anerkendende tilgang i deres dialoger og kontakt. Personalet har deres opmærksomhed rettet mod børnene og man forsøger med sine handlinger at vise, at man har forstået barnets perspektiv eller følelser. Således ses en dreng komme grædende ud i gangen i Egmont vuggestuen, og en pædagog henvende sig til ham for at trøste ham. Hun går ind på stuen og forhøre sig hos sine kollegaer, hvad det kan handle om, og sammen finder de ud af, at det kan skyldes den lige overstået afsked med far. Pædagogen trøster barnet ud fra en forståelse af, at det kan være savn, og det ser ud til at drengen kan anvende denne trøst, og hjælpes i leg igen. I både vuggestue og børnehave ses en god voksen fordeling. På observationsdagene er det vinterferie, og fremmødet er mindre end ellers, dette afstedkommer, at personalet vælger en anden inddeling af børn end ellers, for at tilgodese deres behov og sikre sig legerelationer. I børnehaven ses en sprogaktivitet med børn fra alle tre stuer og man er bl.a. på Karlsvognen i gang med at spille med en gruppe børn. Der høres dialoger omkring børnene og deres oplevelser alle steder, og personalet har en god indsigt i barnet og dermed et godt fundament til dialoger. Personalet har planlagt dagen, og i vuggestuen Egmont ses, at der laves om på denne planlægning i en kort koordinering blandt personalet, med udgangspunkt i de fremmødte børn og deres behov. På denne måde ses en god planlægning og de pædagogiske intentioner følges. I vuggestuen i Vordingborggade er der mulighed for en tur for nogle børn, og denne bliver hen over frokosten, da dette kan lade sig gøre denne dag. De mindste børn fra to stuer er tilbage, og har god mulighed for leg. På Marsstuen har man planlagt Wellness for gruppen, og nogle børn har prøvet dette før, andre ikke. De bliver bedt om at tage trøjerne af til bar overkrop og sætte sig i en rundkreds, således at man kan kilde hindanen på ryggen. Da en dreng ikke tager tøjet af, får han hjælp af en pædagog, og hun sætter sig ved ham. Han er umiddelbart ikke tryk ved situationen, og hun fortæller ham, at han kan se lidt på sammen med hende. Det vil han gerne. Det ender med han er med på skødet af hende og kilder på hendes arm med sit tøj på. Dette er et eksempel på, hvordan personalet imødekommer børnene og aflæser deres behov og hjælper dem, hvis de er utrygge. 1

2 2. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Begrundelser: Det ses, at personalet flere gange er optaget af at hjælpe børn ind i lege og fællesskaber. Således får en pige hjælp på vuggestuelegepladsen til at spørger andre børn, hvad de leger og dermed kommer med i legen. Da denne leg flytter sig hen i et legehus, hjælper pædagogen igen, med at lege med børnene, at de nu får besøg og tager pigen i hånden til huset. På denne måde veksler pædagogen med at gå bag ved og foran efter behov og dermed skabe fællesskaber og legeflow for børnene. I børnehaven ses også en gruppe børn lege på fx Karlsvognen og en voksen der underbygger legen ved at spørge ind til, hvad de leger, og om de vil have tændt lyskæden. Det vil de gerne, de har bygget hule, og andre kommer til, og leger andre lege i det hyggelige lys. I begge vuggestuer ses også personaler, der tager legetøj frem og starter en leg, som børnene bliver interesseret i og kommer hen til. Børnene er generelt inddraget i hverdagens rutiner, efter mulighed og alder. I vuggestuen ses det, at de største er med til at dække bord, og de rydder af efter både formiddagsmad og frokost. På Marsstuen skal der ryddes op, inden aktiviteten Wellness begyndes, og her hjælper alle hinanden, og det er voksen initieret og deltaget således, ses børn rydde op efter lege de ikke har deltaget i, men er en del at fællesskabet og overgangen til aktiviteter. På observationsdagene sås to samlinger, og den ene i vuggestuen i Vordingborggade, hvor børn og voksen samles på gulvet om synger. Der bliver også inddraget rasleæg og dette gav også en stor deltagelsesmulighed for børnene. Der var få børn til denne samling, da nogle var på tur, men det observeres, at alle børn var meget deltagende og de havde større mulighed for at bevæge kroppen, da det foregik på gulvet i stedet ved bordet. Man bør inspireres af dette på tværs af stuer og afdelinger, da det er et rigtig godt børneperspektiv. Samlingen, som observeres i børnehaven, foregik på Marsstuen, og her gennemgås alle børn, ugedage, vejr og voksne på stuen. Der var på denne dag ikke mange børn, og der var en rimelig deltagelse, men de mindste børn, var ikke ret aktive og stirrede en del ud i luften. Dette afstedkom en refleksion over, hvordan denne samling er med alle børn tilstede? Og om varigheden er rimelig set i børnenes perspektiv i den aldersspredning der er? Pædagogerne på mødet, ser ikke børn som ikke deltager, men reflekterede over, ventetid i både samlinger og ved fx frokostbordet. Dette afstedkom en dialog omkring metode, og at tilpasse denne kontinuerligt til den konkrete børnegruppe, også så ventetid giver mening for alle. Det der ventes på, skal også sættes i perspektiv til, hvor længe barnet har ventet. Når der opstår konflikter, ses personalet hjælpe børnene på forskellig vis; det kan være med dialog og spørgsmål eller som på Pluto stuen, hvor en dreng har fløjet en Legoflyver ind i en anden, blive bedt om at sige undskyld. Der er en god lege i gang på Plutostuens bygge/legerum og der bygges både med Lego i en større gruppe og der er 2:2 der leger med andre lege her. På stuen er der to voksne og de har begge valgt at placere sig i rummet ved tegnebordet og ved et bord med puslespil. Da en dreng kommer løbende med sin flyver i hånden ind i dette rum, får han besked på at flyve inde ved siden af. Dette kan give anledning til en refleksion over, hvor de voksne placere sig, i forhold til hvor der er flest børn, og hvordan man handle anviser børn. På dialogmødet blev der talt om den styrkede læreplan og legens betydning i denne, som den vigtigste bestanddel i barnets læring, hvilket også afsted kom dialog omkring de voksnes vigtige rolle i børnenes lege. Anbefalinger: Det anbefales, at I gennemser samling igen, og laver mål og tegn på læring. Det er meget interessant, at man ét sted holder vuggestuesamling på gulvet, som giver rig deltagelsesmulighed for 2

3 børnene. Hvis denne deltagelse skal ses i alle grupper, også børnehavegrupper med stor aldersspredning, hvordan skal det så planlægges? 3. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Begrundelser: På alle stuer på tværs af afdelinger er der et rigt udbyd af plakater og andre ophæng i børnehøjde, der kan understøtte børnenes dialoger. Derudover ses både bogstaver og tal i børnehavemiljøet. Personalet har delt børnene ind i mindre grupper, der hvor det giver mening, og på legepladsen i vuggestuen har man valgt at gå ned med alle, og derfra tage en mindre gruppe på tur. I børnehaven er der en sprogaktivitet, hvor der fortælles eventyr til en børnegruppe på 9 børn fra alle tre grupper. Her er der fordybelse, og børnene inddrages i fortællingen ved at være de figurer der optræder. Efterfølgende spilles der et spil med kort, som den voksne hjælper børnene med. To mindre drenge leger på gulvet fordybet i en rolleleg med ridderborg. I vuggestuen i Vordingborggade er der piktogrammer på væggen som omhandler dagen. I Egmont vuggestue ses, at der læses for børnene og i vuggestuen i Vordingborggade holdes der samling på gulvet med sang, bevægelse og rasle æg. Der ses ikke samling med sange i børnehaven og i vuggestuen Egmont. På dialogmødet blev der en refleksion over, at der synges med vuggestuebørnene i Egmont men, at det er mere spontant og efter både børn og voksnes opfordring, fx for at fylde ventetid ud inden alle er klædt på. I børnehaven kommer alle børn gennem dialogisk læsning i grupper, som er inddelt efter alder og emnerne udvælges og målrettes således specifikt til målgruppen. Der er også i Vordingborggade en fælles samling med både vuggestue og børnehavebørn hver fredag, med sang, rytmik og skiftevis optræden fra stuerne. Der er en sprogansvarlig, som sprogvurderer og disse vurderingsresultater indgår på det generelle plan til at planlægge og optimere den almene pædagogiske praksis omkring de sproglige læringsmiljøer. Man er også i vuggestuen i Vordingborggade opmærksomme på at få overleveret barnets sproglige udvikling til stuen i børnehaven, som skal modtage barnet, selvfølgelig med forældreinddragelse. Ledelsen deltager altid efter behov i samtaler omkring børns udvikling herunder sprogligudvikling. I den forbindelse nævner ledelsen og medarbejderne, at i den pågældende support fra tale/høre sagkyndig, efterspørger man også et fagligt input, da man tænker at tale/høre sagkyndig, må have indblik i muligheder og tiltag, man ikke har som pædagog i institutionerne. Dette foranledigede en refleksion over samarbejdet med andre kollegaer i et tværfagligt samarbejde omkring børnene, og pædagoger og ledelse har i denne forbindelse en god erfaring med at tilkalde viden og inddrage dette i fx handleplaner, som tiltag i den pædagogiske praksis. Anbefalinger: Det anbefales herfra, at ledelsen drøfter denne support med områdets ledelse og tværfaglige chef, eventuelt ved at bringe det på dagsorden på den kommende kvalitets- og supportsamtale. 3

4 4. Forældresamarbejde forældrepartnerskab Begrundelser: Der var til dialogmødet deltagelse af forældrebestyrelse formanden for den samlede institution og denne kunne berette, at der var en generel tilfredshed med institutionen og at det også var hendes oplevelse, at andre forældre har denne oplevelse. Man er særlig glad for den imødekommenhed, man oplever som forældre, både i dagligdagen men også ved henvendelser og i samarbejdet i bestyrelsen. Bestyrelsen er fuldt besat og der opleves et godt samarbejde og angegement fra begge sider. Der diskuteres pædagogiske tiltag og drift, og i forbindelse med indførelse af den nye styrkede læreplan, har man også besluttet at drøfte dette i bestyrelsen, både generelt men også med særligt fokus på det udvidet forældrepartnerskab. Der er et godt informationsflow i form af nyhedsbreve og orientering til bestyrelsen og særligt giver forældrene udtryk for at være glade for de daglige opdateringer på KBH-barn, som fortæller om dagen. Dette giver et godt dialogredskab til forældrene at kunne tale med deres barn om dagligdagen. I begge afdelinger arbejdes der systematisk med tilbagemelding og vejledning om barnets trivsel og udvikling. Således er der planlagte samtaler, både ved opstart, 2 og 5- årssamtaler og samtaler efter behov. Der holdes også introduktionsmøder med nye forældre i vuggestuen, og personalet har gode erfaringer med at have dialoger med forældrene om deres første aflevering og hjælpe dem i denne proces. I samtaler omkring behov for indsatser vurderes det altid om ledelsen også skal deltage, og man har lagt en strategi før mødet. Generelt vil man gerne have forældrene til at fortælle om barnet og eventuelle udfordringer, og dernæst bidrage med observationer fra institutionen, for på den måde at lave fælles aftaler og blive enige om tiltagene. Handleplaner og tiltag evalueres altid sammen med forældrene og man har jævnligt opfølgning. 5. Sammenhæng også i overgange Begrundelser: Man har planlagte overgange fra vuggestue til børnehave i Vordingborggade med interne overleveringsmøder. I dette arbejde har man struktureret sig med samarbejdsstuer mellem vuggestue og børnehave, således at børnene kommer i børnehavegruppe med børn fra sammen vuggestuestue. Dette bevirker også et større gensidigt kendskab for personalet og man foretager besøg hos hinanden, således at både børn og personale ses oftere. På denne måde tænkes der mere netværksmøder med forældre og personalegrupperne og dette styrker børnenes overgang. På Nørre alle er overgangsarbejdet også velbeskrevet og man har altid møder med kommende forældre, og planlægger opstarten for det enkelte barn med udgangspunkt i barnets behov og familien. På observationsdagen var flere børn under modtagelse og man havde her planlagt opgaven ud fra disse børns behov for ro, søvn og forældre deltagelse. Der holdes altid opfølgningssamtaler efter modtagelsen, hvor forældre får en status på barnets trivsel og situation i vuggestuen. Institutionen er i Stærkt Samarbejde med Vibenhusskole. De har en gennemarbejdet samarbejdsaftale i gruppen med besøg, læsedage og temauge med Fri for Mobberi som omdrejningspunkt, oplyser institutionslederen. Der har ind til nu ikke været deltagelse af skolen til forældremøderne med de 4

5 kommende skolebørn, som afholdes i september, dog er dette aftalt til næste møde i Der arbejdes med de større børn i skolegrupper, hvor man tilrettelægger arbejdet med særlig henblik på børnenes overgang til skole og fritid. Alle overgange udfyldes og sendes via KBH-barn og det er personalets oplevelse, at forældrene også udfylder og deltager i overelveringsmøder efter behov. 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Vurdering: Tilpasning af indsats Begrundelser: Der er i begge afdelinger fastlagt mødeaktivitet til planlægning og gennemgang af børnenes trivsel og udvikling. I Vordingborggade sprogvurderes udvalgte 3-årige og disse resultater indgår i planlægningen af det almene sproglige læringsmiljø. Det sprogunderstøttende arbejde valideres og kvalificeres på denne måde i afdelingen i Vordingborggade. I vuggestuen på Nørre alle har man ikke sprogvurderingsopgaven, idet man ikke har børnehave, og derfor ikke på samme måde denne mulighed for systematik. Specielt derfor er det vigtigt i denne afdeling at være nysgerrig på de sproglige læringsmiljøer. På observationsdagen opleves der gode tætte dialoger og læsning, som gode understøttende læringsmiljøer. Der høres ingen sange og sanglege, og på dialogmødet fremgik det, at der tit var sang, men at dette var i det daglige spontant, og ikke planlagt. I dialogen fik vi en refleksion over, om man kan sikre sig, at alle børn på denne måde bliver sprogunderstøttet. Hvis det er de sammen børn, som fx deltager i den spontant opstået, sang aktivitet og dermed de samme der ikke deltager. Dette vil kræve en mere systematisk tilgang. Der ligges faste ugeplaner for stuerne på tværs i Vordingborggade og disse indeholder også planlægning på tværs af vuggestue og børnehave. På Nørre alle er der mere ad hoc planlægning idet enheden ikke er så stor, at der hurtigt kan laves aftaler. I begge afdelinger fremstår det tydeligt, at der er en intention og planlægning bag de pædagogiske tiltag, der sker på dagen. Der justeres også hurtigt begge steder, og dermed tages der hensyn til fremmøde, børnegruppen og behovene. Personalet fortæller at de er almindelig vis anvender forskellige metoder, alt efter opgavens karakter. I børnehaven anvender Alle med oftest før henvendelse til fx en tale/høre sagkyndig, og der udarbejdes altid TOPI og efterfølgende handleplaner, hvis der viser sig et behov. På personalemøder evalueres aktiviteter, indsatser og arrangementer. På dialogmødet fik vi en refleksion over den styrkede læreplans krav til evaluering, omkring synlighed i inddragelsen af evalueringen i selve planlægningsfasen. Der er krav om både effekt og formativ evaluering. Evalueringen skal dermed sætte retning for fremtidig praksis og planlægning. Man er godt i gang med arbejdet med styrket læreplan og har bl.a. været til oplæg og foredrag, derfor virker både ledelse og medarbejdere informeret og interesseret i arbejdet med dette. Anbefalinger: Det anbefales, at man ser på systematikken i de sprogunderstøttende aktiviteter som sang og rytmik i vuggestueafdelingen Nørre alle. Dette med henblik på at sikre sig, at alle børn modtager disse sprogunderstøttende aktiviteter. Derudover kan man med fordel se på evalueringskulturen begge steder og vælge en metode, som til gode ser de nye krav i læreplanen. Man kan hente yderligere inspiration her: 5

6 Evaluering af den pædagogiske læreplan (0-5 år) Læreplansarbejdet er evalueret og man er i gang med at tilrettelægge arbejdet med styrket læreplan. Opfølgning på den faglige dialog Institutionen er velkommen til at henvende sig for en uddybning af tilsynsrapporten og eventuelt en præsentation på personale- eller afdelingsmøder. 6