Nye partnerskaber nye muligheder. Bidrag fra arbejdsgruppen om nye partnerskaber til Udvalget om folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye partnerskaber nye muligheder. Bidrag fra arbejdsgruppen om nye partnerskaber til Udvalget om folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet"

Transkript

1 Nye partnerskaber nye muligheder Bidrag fra arbejdsgruppen om nye partnerskaber til Udvalget om folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet Oktober

2 Indholdsfortegnelse Arbejdsgruppen anbefaler... 3 Hvad er partnerskaber?... 3 Baggrund... 4 Partnerskaber før og nu... 4 Hvorfor partnerskaber tre gode grunde... 4 Partnerskaber i praksis... 5 Potentialer i partnerskaber... 6 Grænser for partnerskaber... 7 Eksempler på partnerskaber i de danske folkebiblioteker... 8 Partnerskab med civilsamfundet frivillighed og engagement som drivkraft... 8 Public service samarbejde - afsmitningseffekten fra film og tv-medier... 8 Partnerskab med markedet afsmitningseffekten fra film og tv-medier... 9 Partnerskab med det offentlige forskellige udfordringer, fælles løsninger?... 9 Partnerskaber i hybride kulturarenaer den kulturelle synergi Modeller og praktiske råd Initiativer der kan understøtte partnerskaber Bilag: Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium

3 Arbejdsgruppen anbefaler At bibliotekerne indgår i partnerskaber med henblik på at udvikle en mangfoldighed af tilbud. At bibliotekerne tager initiativ til og tilbyder sig i partnerskaber. At indgåelse af partnerskaber betragtes som en central del af bibliotekets kerneydelse. At bibliotekerne opsøger partnerskaber, der udfordrer bibliotekets selvforståelse og kompetencer. At bibliotekerne prioriterer langsigtede integrerede samarbejder, som alle partnere anser for væsentlige. At bibliotekerne tænker i partnerskaber på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet. At bibliotekerne indgår i partnerskaber, der styrker relationen mellem biblioteket og borgerne. At bibliotekerne indgår i partnerskaber, der bidrager til innovation og vidensdeling. At bibliotekerne indgår i partnerskaber, der bidrager til at skabe nye kultur-, videns- og oplevelsesrum. At bibliotekerne indgår i partnerskaber, hvor man afsøger og udnytter nye digitale platforme i formidlingssammenhænge. Hvad er partnerskaber? Vi har i arbejdsgruppen valgt at betragte partnerskaber som: Konkrete tiltag på baggrund af et samarbejde, hvor begge/alle parter bringer ressourcer ind i samarbejdet, og hvor der formuleres fælles spilleregler. Hermed udskiller vi altså ikke blot mere uformelle samarbejder, men også udliciteringer, serviceaftaler, konsulentydelser og lignende. Vi har i denne forbindelse også lagt vægt på, at der skal være tale om: Win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. 3

4 Baggrund Der er et stort potentiale forbundet med partnerskaber. Det senmoderne videnssamfund har en så kompleks karakter, at ingen institution i dag kan agere alene. Dette gælder i sagens natur også bibliotekerne. Brugernes ønsker og behov i forhold til folkebibliotekets tilbud vil kun kunne imødekommes, hvis bibliotekerne indgår i forskellige former for partnerskaber, der på én gang kan udfordre bibliotekets selvforståelse og danne baggrund for innovation og kompetenceudvikling. Grundlæggende handler folkebiblioteket rolle i videnssamfundet om at skabe rum for oplevelser, læring, social, kulturel og personlig udvikling og rammer for møder på tværs af alder, køn, religion og etnicitet. Nye partnerskaber kan i princippet bidrage til alle disse formål og styrke både bibliotek og samarbejdspartnere. Partnerskaber før og nu Folkebibliotekerne i Danmark har en lang tradition for at samarbejde med mange forskellige partnere i det omgivende lokalsamfund. Tidligere har der først og fremmest været tale samarbejdspartnere, hvis virke har været tæt beslægtet med folkebiblioteket det gælder f.eks. oplysningsforbund, uddannelsesinstitutioner og andre lokale kulturtilbud. Inden for de senere år er dette billede begyndt at ændre sig. I dag bliver fokus i stadig højere grad rettet mod nye og mere utraditionelle partnere, herunder ikke mindst det private erhvervsliv og det såkaldt civile samfund, det vil sige foreningsliv, frivillige og andre selvorganiserede grupper. Hertil kommer, at ikke blot lokale og nationale partnere, men også partnere uden for landets grænser er blevet relevante for folkebibliotekerne. Endelig er der en markant bevægelse fra mere uformelle samarbejder til decidere partnerskaber, hvor alle parter bidrager med ressourcer, og hvor alle parter beriges af resultatet. Hvorfor partnerskaber tre gode grunde Den nye og stærke interesse for formaliserede samarbejder i form af egentlige partnerskaber handler grundlæggende om at skabe nye og spændende bibliotekstilbud til glæde for brugerne. Men interessen skal også anskues i sammenhæng med en række andre forhold, der er centreret om bibliotekets aktuelle situation, og hvoraf tre skal fremhæves her: 1. For det første spiller det en væsentlig rolle for den aktuelle interesse for partnerskaber, at disse kan være med til at tilføre folkebibliotekerne flere ressourcer og nye kompetencer. I en tid, hvor folkebibliotekerne står overfor at skulle løse stadig flere opgaver, uden at hverken indholdet i eller omfanget af disse står klart, eller at midlerne til at løse dem forøges, bliver partnerskaber et nærmest uomgængeligt bidrag til bibliotekernes virke. 2. For det andet er partnerskaber med til at styrke og øge folkebibliotekernes lokale, nationale og internationale netværk. Flere samfundsforskere anvender i dag begrebet netværkssamfundet, der ud over at relatere sig til den informa- 4

5 tionsteknologiske udvikling også indikerer, at deltagelsen i netværk er en forudsætning for og et middel til innovation i det postindustrielle samfund. 3. For det tredje medfører udviklingen i den digitale teknologi, at folkebibliotekets betydning ikke længere er bundet til bibliotekets materialer. Tilgængeligheden er i dag en ganske anden end tidligere, og folkebibliotekets legitimitet bliver derfor i højere grad afhængig af, hvad det ellers kan bidrage med, og hvilke relationer det har til brugerne og det omgivende (lokal)samfund. Partnerskaber er i denne forbindelse en måde, hvorpå relationerne til både brugere og lokalsamfund kan styrkes. Således kan der være en tæt sammenhæng mellem nye partnerskaber, nye ressourcer, nye kompetencer, nye netværk, innovation og styrkelse af relationen mellem biblioteket og det omgivende samfund. Set fra brugernes perspektiv er der som fremhævet ovenfor imidlertid også stor sandsynlighed for, at folkebibliotekerne ved at deltage i partnerskaber kan udvikle tilbud, der i højere grad imødeser brugernes forskellige behov i videnssamfundet, ligesom de kan give nye overraskende muligheder. Partnerskaber i praksis Partnerskaber kan i praksis fungere på mange forskellige konkrete præmisser. Grundlæggende finder vi det hensigtsmæssigt at anvende den klassiske distinktion mellem stat, marked og civilsamfund. DET OFFENTLIGE MARKED CIVILSAMFUND Det offentlige er i denne forbindelse f.eks. offentlige kulturtilbud, uddannelsesinstitutioner og sociale dagtilbud. Markedet er det private erhvervsliv, og herunder f.eks. også lokale turistforeninger. Civilsamfundet kan f.eks. bestå af foreningslivet, ngo er, frivillige eller forskellige subkulturer. Nedenfor har vi valgt at anføre forskellige andre distinktioner, der kan bidrage til at identificere og karakterisere forskellige typer af partnerskaber. Der kan være mange andre mulige distinktioner, og de her anførte skal derfor opfattes som et udgangspunkt for en typologi. De distinktioner, vi har valgt at inddrage er: Lokale, nationale og internationale partnerskaber. Kortvarige eller langvarige partnerskaber. Spydspidsprojekter, lokalt forankrede projekter eller fastholdelsesprojekter. Strategiske eller innovative partnerskaber. 5

6 Lokalt, nationalt og internationalt Det kan være relevant at skelne mellem partnerskaber med lokale, nationale eller internationale parter. Som tidligere nævnt har der i de senere år også været en interesse for at deltage i partnerskaber på det internationale niveau. Kortvarigt eller langvarigt Nogle partnerskaber knytter sig til et enkelt tidsbegrænset projekt, mens andre kan strække over en længere periode og efterhånden nærmest blive en integreret del af det enkelte folkebiblioteks hverdag. Spydspidsprojekter, lokalt forankrede projekter og fastholdelsesprojekter Spydspidsprojekter betegner i denne forbindelse partnerskaber, hvis formål er at sætte nye standarder for den nationale eller internationale biblioteksudvikling. Lokalt forankrende partnerskaber har først og fremmest til hensigt at styrke biblioteket relationer til det omgivende lokalsamfund, mens fastholdelsesprojekter er partnerskaber, der skal sikre, at der fortsat er lokal service og herunder bibliotekstilbud i mindre lokalområder. Strategiske partnerskaber og innovative partnerskaber Strategiske partnerskaber kan være partnerskaber, der relatere sig til folkebibliotekets nuværende virke, men som samtidig tilføjer noget ekstra for biblioteket og dets brugere. Innovative partnerskaber er i højere grad fokuseret på morgendagens bibliotek og på kreativ nyudvikling. Potentialer i partnerskaber I det følgende vil vi punktvis opstille konkrete fordele ved at indgå partnerskaber for henholdsvis bibliotekerne, brugerne, erhvervslivet og partnere tilknyttet det civile samfund. I forbindelse med de to sidstnævnte har vi bl.a. hentet inspiration i den amerikanske publikation Partnering with purpose a guide to strategic partneship development for libraries and other organisations (Crowther and Trott 2004). Amerikanske folkebiblioteker har meget lang erfaring med at indgå i partnerskaber, hvilket skyldes, at de i væsentligt større omfang, end det er tilfældet i Danmark, er afhængige af de lokalsamfund, som de er placeret i. Derfor har amerikanske biblioteksfolk også måttet gøre sig konkrete overvejelser om, hvad andre får ud af at samarbejde med biblioteket. De fordele det drejer sig om, er: For bibliotekets brugere kan partnerskaber bl.a. betyde: Et bedre servicetilbud. Et mere spændende bibliotekstilbud. 6

7 Et bibliotekstilbud der i højere grad modsvarer videnssamfundets kompleksitet. Et bibliotekstilbud, der rækker ud over bibliotekets traditionelle grænser. Mulighed for at udnytte aktiver og ressourcer fra partnerne. For bibliotekerne kan nye partnerskaber bl.a. betyde: Nye ressourcer og kompetencer. Ny viden og inspiration fra andre organisationer. Ambassadører i form af netværk, der tager medejerskab af biblioteket. Mulighed for at få værdifuld feedback. Nye biblioteksbrugere. Mulighed for at nå nuværende biblioteksbrugere på nye måder. For erhvervslivet kan partnerskaber med biblioteket bl.a. betyde: Øget crediability og goodwill i lokalsamfundet. Adgang til viden og indsigt. Adgang til lokale ledere. Adgang til nye kunder, nye forretningsmuligheder og udvidelse af markedet. Adgang til et innovationslaboratorium. Medarbejderudvikling. Bidrag til virksomhedens mission og værdier. Hurtigere respons på pres fra konkurrenter gennem veletablerede alliancer. For offentlige samarbejdspartnere kan partnerskaber bl.a. betyde: Øget goodwill. Adgang til bibliotekets brugere. Fælles markedsføring. Bedre udnyttelse af ressourcer. For samarbejdspartnere fra civilsamfundet kan partnerskaber bl.a. betyde: Adgang til professionelle ressourcer. Adgang til knowhow. Adgang til bibliotekets faciliteter. Platform for udfoldelse. Synlighed i lokalsamfundet. Adgang til fonde, der kæver deltagelse i samarbejde. Grænser for partnerskaber Der vil altid være grænser for, om biblioteket kan tillade sig at indgå i et konkret partnerskab. Som tidligere anført skal der grundlæggende være tale om en win-win - situation til gensidig berigelse og til glæde for brugerne. Er dette ikke tilfældet, bør et eventuelt partnerskab genovervejes nøje. Herudover er biblioteket som offentlig institution underlagt en særlig styring, der i sagens natur sætter nogle særlige rammer for 7

8 bibliotekets deltagelse i et konkret partnerskab. Hertil kommer, at biblioteket må tage stilling til basale spørgsmål vedrørende etik og moral, før det indgår i et konkret partnerskab. Eksempler på partnerskaber i de danske folkebiblioteker I det nedenstående er der fremhævet enkelte eksempler på allerede eksisterende eller gryende partnerskaber med stort potentiale for udviklingen og stadfæstelsen af folkebibliotekernes rolle som attraktiv samarbejdspartner i Danmark. Partnerskab med civilsamfundet frivillighed og engagement som drivkraft Som et eksempel på partnerskaber mellem folkebiblioteket og civilsamfundet har vi valgt at fremhæve Karrierebiblioteket som eksempel. Karrierebiblioteket har sit afsæt i Nørrebro Bibliotek og trækker på lokale privatpersoner, der i kraft af deres profession og virke har lyst og tid til at agere udlånsmateriale, samtale- og sparringspartner for eksempelvis unge og uddannelsessøgende, der er i gang med at afsøge fremtidige jobmuligheder og egne potentialer. Det er så at sige muligt at låne en profession og biblioteket danner et korps af frivillige fra lokalområdet. Som udgangspunkt er eksemplet meget lokalt funderet, da der er tale om lokale personer/professioner og lokale brugere som benytter sig af tilbuddet. Men hele tankegangen med at anvende og indgå samarbejder med de private ressourcer kan med fordel indarbejdes som en national strategi. I konstellationen er bibliotekerne aktive i at sprede ejerskab, tilhørsforhold og anvendelsesmuligheder bredt ud i lokalområdet og bygge bro mellem personer, og hermed give adgang til informationer, der ellers ikke ville umiddelbart tilgængelige. Et lignende eksempel er Lån en fordom, hvor en indvandrer, en slagter eller sågar en bibliotekar kan afmystificeres over en kop kaffe. I disse sammenhænge fungerer biblioteket som rum, facilitator, brobygger og dynamo for lokale uformelle lærings- og kulturaktiviteter, mens formen kan være events eller fortløbende tilbud. Det biblioteket kan tilbyde de frivillige, er et meningsfyldt socialt engagement, en stor kontaktflade og en tilknytning i lokalområdet. Public service samarbejde - afsmitningseffekten fra film og tv-medier Her har vi valgt at fremhæve det samarbejde bibliotekerne har indgået med DR s nye børnekanal Ramasjang om at sende en daglig tv-udsendelse fra børnebiblioteket i Aalborg fra efteråret Samarbejdet med DR om en daglig udsendelse fra studiet i børnebiblioteket på Aalborg Hovedbibliotek har et stort potentiale. Enkelt sagt kan en tv-udsendelse skabe en cross-over-effekt, hvor interessen for et emne fortsætter efter udsendelsen og f.eks. udfolder sig i de lokale fysiske biblioteker, på DR s hjemmeside og på bibliotekernes fælles børnesite, der går i luften i foråret

9 Dermed kan effekten af og interessen for udsendelsen blive meget større, og bibliotekernes mange muligheder og tilbud kan blive eksponeret på en måde, der kan revitalisere virksomheden. Det biblioteket kan tilbyde DR, er den tætte kontakt og forståelse for børneuniverset, nutidige rammer med et væld af arrangementer og medier samt at være koordinatorer for alle folkebibliotekerne i Danmark det vil sige et nationalt netværk. Der er tillige potentiale i denne slags samarbejder med lokale tv-stationer hvor det redaktionelle indhold i endnu højere grad kan tilpasses det lokalt aktuelle, ikke kun børn og unge, men også andre generationer. Partnerskab med markedet afsmitningseffekten fra film og tv-medier Der er mange varianter over partnerskaber med det private erhvervsliv også med mediebranchen. Et andet medie-partnerskab er således udarbejdet mellem bibliotekerne/medborgercentrene i Århus, Odense og København og Zentropa Film. Partnerskabet er i sin vorden kontakten er skabt, og der foreligger en samarbejdsaftale, hvor begge parters bidragende ressourcer er beskrevet. På trods af at ingen kender det endelige udfald, er det et meget lovende og visionært partnerskab. Partnerskabet skal udvikle et samarbejde om formidling og aktiviteter med udgangspunkt i formidling af en ny film: LIMBOLAND, der produceres af Zentropa Film som et integrations, uddannelses- og kulturprojekt. Aftalen er, at Zentropa udvikler og afvikler en karavane gennem hele landet, hvor LIMBOLAND kommer ud med et arrangement (til ca. 20 biblioteker) med film, filmfolk, teknik og oplæg til dialog og debat på bibliotekerne. Det biblioteket kan tilbyde Zentropa er den koordinerende funktion samt den gode kontakt til indvandrergrupper i de ghettoficerede områder i Danmark, og på baggrund heraf skabe kontaktflader til relevante enkeltpersoner og hermed bidrage til at udvikle et idékatalog over relevante lokale aktører. Partnerskab med det offentlige forskellige udfordringer, fælles løsninger? En form for partnerskab med en offentlig aktør er samarbejde med forskningssektoren. Her skal fremhæves et spirende samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aalborg Bibliotekerne og yderligere et par folkebiblioteker i regionen. AAU har fået projektmidler fra Vækstforum Nordjylland til videnspredning mellem erhvervslivet og universitetet og skal igangsætte aktiviteter, der synliggør AAU som regionens største vidensinstitution over for små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Men universitetet vil også gerne nå ud til den nordjyske befolkning gennem folkebibliotekerne. Samarbejdet begynder med en Solution Camp et crash-kursus i innovation, hvor folkebiblioteket og AAU sammen skal udvikle projekt Uni-Bib. Eksempler på fælles aktiviteter kunne f.eks. være fysiske rum på biblioteket, hvor AAU præsenterer forskningsresultater, temaarrangementer med forskere og professorer, videotransmitterede forelæsninger, kemi-shows, klimaudstillinger o.lign. Folkebiblioteket får en ressourcestærk samarbejdspartner og kan blive en synlig medspiller i den regionale erhvervsudvikling og måske kan det medføre en "ny" politisk 9

10 goodwill. Det, folkebiblioteket kan tilbyde Aalborg Universitet, er kontakten til borgerne, formidlingskompetencer og knowhow i forhold til kontakt til borgerne. Andre partnerskabseksempler med stort potentiale både nationalt og i forhold at styrke de lokale folkebiblioteker er eksempelvis partnerskab med folkeoplysningsforbundene, med borgerservice og med de lokale kulturtilbud. Sidstnævnte er særlig interessant og væsentlig at påvise potentialet i med henblik på bibliotekets rolle som kulturtilbud. Derfor er der ydet særlig fokus på synergieffekten i området nedenfor, hvor eksemplerne omfatter både offentlige og private partnerskaber. Partnerskaber i hybride kulturarenaer den kulturelle synergi Der ses i disse år en markant tendens en hybridisering af videnscentre, kulturinstitutioner og oplevelsescentre i byernes nye kulturarenaer. I nogle tilfælde bygges nyt, og i andre udnyttes eksisterende bygningers kulturelle patina som en kulisse for mere nutidige kulturudtryk som det f.eks. ses i Nordkraft - Ålborgs nye multifunktionelle kulturcenter. Oftest foregår fusionen mellem beslægtede kultur- og vidensinstitutioner, mens der i nogle tilfælde indgår mere forskelligartede aktiviteter som kultur og sport, som det f. eks ses i Korsgadehallen på Nørrebro. Formålet med oprettelse af hybride kulturarenaer kan være økonomiske besparelser, men mere generelt er formålet at skabe synergi gennem partnerskaberne og at nå bredere målgrupper ved at tilbyde aktiviteter, der henvender sig til forskellige segmenter under samme tag. Samtidig kan byer og bydele få markante kulturbygninger i den globale og nationale konkurrence om at være synlige og tiltrækkende. Fælles platforme og nye partnerskaber Inden for de sidste år indgår biblioteker i stigende grad som partnere i hybride kulturarenaer. Tendensen er ikke helt ny: Vi har også tidligere set bibliotek og medborgerhus eller museum ligge under samme tag. Men hvor der før snarere var tale om et bofælleskab, er det i dag visionen, at der skal opstå nye videns-, kultur- og oplevelsesformer i krydsfeltet mellem de implicerede institutioner, og at synergien i partnerskabet skal fremme netværksdannelse, vidensdeling og innovation. Oprettelsen af en fælles platform kan desuden tilbyde flere kvalificerede medarbejdere, mere målrettede events og større mangfoldighed i tilbuddene til glæde for brugerne, og det kan skabe nye sociale arenaer, hvor byens borgere kan mødes på tværs af interesser og forskellighed. Endelig kan sådanne partnerskaber styrke empowerment i udsatte lokalsamfund. Fra bibliotek til lokalsamfundscenter Et vellykket eksempel på udviklingen af en fælles platform er Community Center Gellerup, der er en nydannet organisation mellem Gellerup Bibliotek, Sundhedshuset, Folkeinformation og Jobhjørnet. Her har et bibliotek i samarbejde med andre lokale institutioner og i tæt samarbejde med lokale borgere og frivillige gået foran i udviklingen af et lokale videns- og resourcecenter. I samme hus kombineres bibliotek med rådgivningsopgaver, sundhedsarbejde, støtte til jobsøgning og frivillige arbejde i forhold til lektiehjælp, undervisning og oplæsning for børn. Det er således en helhedsindsats, der arbejder på at nedbryde institutionelle barrierer med udgangspunkt i brugernes behov. Andre eksempler på nye, fælles platforme for biblioteker og andre samarbejdspartnere: 10

11 Bibliotek, Medborgerhus & Læringscenter - Kvartershuset i Jemtelandsgade på Amager Bibliotek & Multimedier Multimediehuset i Århus. Bibliotek, Museum & Teater Kulturværftet i Helsingør. Bibliotek, Sport & Læring Ordrup Bibliotek og Ordrup Hallen. Bibliotek, Musikskole & Arkiv Kulturarkaden i Vordingborg. Bibliotek, Biograf, Turistkontor & Restaurant Kulturøen i Middelfart. Modeller og praktiske råd Som det er fremgået ovenfor, kan der være mange forskellige konkrete modeller for partnerskaber. I rapporten Nye stemmer, nye scener peger Rasmus Grøn, på baggrund af en evaluering af samarbejdsprojektet Læseheste og hundehoveder fra 2008, på nedenstående seks forskellige måder at deltage i partnerskaber på: Hånd-i-hånd-modellen. I denne model er samarbejdspartnere involveret i hele projektforløbet, og de har løbende indflydelse på projektet. Udvekslingmodellen. Her er der tale om målrettet udveksling af ressourcer, hvor parterne hver især kan tilbyde noget, den anden mangler. Den opsøgende model. Partnerskabet drejer sig her om at inddrage yderligere partnere. Ad hoc modellen. I denne model er partnerens rolle f.eks. at tilvejebringe viden på et bestemt område. Medarrangørmodellen. Her handler det om indgåelse af joint venture i forbindelse med konkret arrangement. Værtskabsmodellen. Her drejer det sig om at stille rammer til rådighed for samarbejdspartners aktiviteter. Uanset hvilken model, der danner udgangspunkt for det konkrete partnerskab, er det vigtigt at være opmærksom på, at: Partnerskabet skal have nytteværdi for alle deltagere. Partnerskabet skal organiseres effektivt og proaktivt for at styrke deltagernes commitment. Partnerskabets deltagere skal have afstemt deres forventninger. Samtidig er der en række konkrete forhold, der skal afklares, herunder: Hvad er det fælles mål? Hvilke ressourcer (penge/arbejdstimer) er der til rådighed? Hvilken type af partnerskab er der tale om? Hvad er indholdet i partnerskabet, og hvem er målgruppen? Hvad får de enkelte partnere ud af at deltage? Er der klarhed over kompetencer og kommandoveje? Er de fælles spilleregler blevet etableret? Er der et fælles værdigrundlag for parterne? Hvilken sektor (offentlig, marked, civilsamfund) er det tale om? 11

12 Hvilket aftaleniveau (ministerielt, kommunalt, organisationer etc.) er der tale om? Er det endelige ansvar i forbindelse med partnerskabet placeret? Initiativer der kan understøtte partnerskaber Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der vil kunne etableres en række forskellige initiativer som på længere sigt vil kunne understøtte bibliotekernes muligheder for at indgå i partnerskaber. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at Styrelsen for Bibliotek og Medier/Kulturministeriet: Arbejder langsigtet på at styrke bibliotekernes motivation og evne til at indgå i partnerskaber. Gennemfører en mere omfattende undersøgelse af partnerskaber på biblioteksområdet, herunder en kortlægning af realiserede samarbejder, opsamling af erfaringer og beskrivelse af udviklingsmuligheder. Skaber forudsætninger for vidensdeling, erfaringsudveksling og udvikling af partnerskaber med bibliotekerne. Dette kan f.eks. ske gennem udvikling partnerskabsmanualer, inspirationsmateriale, netværksstyrkelse og seminarer. Prioriterer udviklingen af redskaber, der kan styrke synergien mellem lokale, regionale, nationale og internationale partnerskabsinitiativer. Dette kan f.eks. ske gennem etablering af en egentlig udviklingsinstans på området. Er åbne over for, at partnerskabsområdet er nyt område og derfor også er åbne for eksperimenter. Det er vigtigt for udviklingen af området, at der er plads til afprøve nye muligheder. Det anbefales på denne baggrund, at etableringen af partnerskaber anses som et politisk indsatsområde, eksempelvis under Udviklingspuljen. 12

13 Bilag: Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium Arbejdsgruppen har bestået af: Udviklingschef Jeppe Debois Baandrup, Slagelse Bibliotek. Borgerservicechef Carsten Egevang Nielsen, Næstved Kommune. Lektor Henrik Jochumsen (formand), Danmarks Biblioteksskole. Konsulent Kamma Kirk Sørensen (sekretær), Styrelsen for Bibliotek og medier. Markedsdirektør Trine Nielsen, KODA. Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, Herlev Kommune. Kulturplanlægger Christian Pagh. Rådgiver og udvikler Gitte Rabøl. Chef for Hovedbiblioteket i Århus Knud Schulz. Centerleder Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier. Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen. Formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard. Arbejdsgruppen har holdt tre møder. På disse har der bl.a. været oplæg af biblioteksleder Mette Høxbro fra Nørrebro bibliotek, Lotte Duwe Nielsen fra Århus Kommunes Hovedbiblioteks Porteføljesekretariat og Trine Nielsen og Dorte Skot-Hansen fra arbejdsgruppen. Nærværende tekst står i gæld til disse oplæg. Arbejdsgruppen har haft følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal pege på muligheder i forskellige typer af partnerskaber, som f.eks. bofællesskaber, serviceaftaler, markedsføring, udvikling, formidlingsfællesskaber. Arbejdsgruppen kan både begrunde nye og stærkere partnerskaber med kendte og nært beslægtede partnere som skolebibliotekerne og oplysningsforbundene og pege på muligheder i mere utraditionelle samarbejder. Gruppen kan også pege på relevante partnerskaber i gennem brugernes livsforløb - fra sundhedsplejersken over skoler, foreninger, arbejdspladser, fagforeninger og andre organisationer til plejehjemmet. Anvendt litteratur Grøn, Rasmus (2008): Nye stemmer, nye scener en evaluering af litteraturformidlingsprojektet Læseheste og hundehoveder v/borgerservice og Biblioteker i Århus. Center for Kulturpolitiske Studier/Danmarks Biblioteksskole. Crowther, Janet L. and Berry Trott (2004): Partnering with purpose a guide to strategic partneship development for libraries and other organisations. Libraries Unlimited. 13

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Multifunktionelle medborgercentre

Multifunktionelle medborgercentre Multifunktionelle medborgercentre John Andersen Professor Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Plan, By og Proces. RUC. E-mail: johna@ruc.dk Hvad er kulturplanlægning og offentlig innovation?

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED BIBLIOTEKET SOM MØDESTED. Projektleder og udvikler Lisbeth Overgaard Nielsen Fremtidens mødested Schmidt, hammer & Lassen 28.000 kvadratmeter ambitiøs lokalplan vision: det nye havnerum skal være en attraktiv

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes strategi 2014 2017

Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes strategi 2014 2017 Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes strategi 2014 2017 1 Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes strategi 2014 2017... 1 Indledning... 3 Vigtige trends... 3 Vision... 3 Mission... 4 Udvalgte strategiske temaer... 4

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse

Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Center for Kulturpolitiske Studier 1. juli 2009 Danmarks Biblioteksskole Forskningsprojekt Biblioteket i byudviklingen kreativitet, innovation og oplevelse Formål Det er dette forskningsprojekts overordnede

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Et Make it Your Library netværksbaseret brugerdrevent ungdomsbibliotek

Et Make it Your Library netværksbaseret brugerdrevent ungdomsbibliotek Et Make it Your Library netværksbaseret brugerdrevent ungdomsbibliotek Et bibliotekstiltag for, med og af unge Mindspot Resultat af projektet YOUng: Pågik fra 01. januar 2007 til 01. april 2009. Støttet

Læs mere

Community Center Gellerup

Community Center Gellerup Community Center Gellerup efteråret 2006 1. Vision: - Mangeartet institutionsform - fra Bibliotek til Community Center - Metode: - værdsættende/ai - handlekompetencer/empowerment - Medborgerskab - borgerinddragelse

Læs mere

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i Fletværk Skovshoved netværk for professionel pædagogik Formålet med netværket Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i daginstitution, GFO og

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme Oplæg på workshop d. 31. maj 2011 ved Integrationsprisforum i Vejle Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme v/ centerleder Mette Boel Hvad er visionerne? Flere nydanske iværksættere og virksomheder overlever

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Lektier Online nu og i fremtiden

Lektier Online nu og i fremtiden Lektier Online nu og i fremtiden 1-1 kontakt i realtid Chat Webcam / Headset Digital whiteboard Google Docs filesharing De oplevede styrker Lektier Online dedikeret lektiehjælp 1-1 kontakt via skærmen

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere