Nye partnerskaber nye muligheder. Bidrag fra arbejdsgruppen om nye partnerskaber til Udvalget om folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye partnerskaber nye muligheder. Bidrag fra arbejdsgruppen om nye partnerskaber til Udvalget om folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet"

Transkript

1 Nye partnerskaber nye muligheder Bidrag fra arbejdsgruppen om nye partnerskaber til Udvalget om folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet Oktober

2 Indholdsfortegnelse Arbejdsgruppen anbefaler... 3 Hvad er partnerskaber?... 3 Baggrund... 4 Partnerskaber før og nu... 4 Hvorfor partnerskaber tre gode grunde... 4 Partnerskaber i praksis... 5 Potentialer i partnerskaber... 6 Grænser for partnerskaber... 7 Eksempler på partnerskaber i de danske folkebiblioteker... 8 Partnerskab med civilsamfundet frivillighed og engagement som drivkraft... 8 Public service samarbejde - afsmitningseffekten fra film og tv-medier... 8 Partnerskab med markedet afsmitningseffekten fra film og tv-medier... 9 Partnerskab med det offentlige forskellige udfordringer, fælles løsninger?... 9 Partnerskaber i hybride kulturarenaer den kulturelle synergi Modeller og praktiske råd Initiativer der kan understøtte partnerskaber Bilag: Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium

3 Arbejdsgruppen anbefaler At bibliotekerne indgår i partnerskaber med henblik på at udvikle en mangfoldighed af tilbud. At bibliotekerne tager initiativ til og tilbyder sig i partnerskaber. At indgåelse af partnerskaber betragtes som en central del af bibliotekets kerneydelse. At bibliotekerne opsøger partnerskaber, der udfordrer bibliotekets selvforståelse og kompetencer. At bibliotekerne prioriterer langsigtede integrerede samarbejder, som alle partnere anser for væsentlige. At bibliotekerne tænker i partnerskaber på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet. At bibliotekerne indgår i partnerskaber, der styrker relationen mellem biblioteket og borgerne. At bibliotekerne indgår i partnerskaber, der bidrager til innovation og vidensdeling. At bibliotekerne indgår i partnerskaber, der bidrager til at skabe nye kultur-, videns- og oplevelsesrum. At bibliotekerne indgår i partnerskaber, hvor man afsøger og udnytter nye digitale platforme i formidlingssammenhænge. Hvad er partnerskaber? Vi har i arbejdsgruppen valgt at betragte partnerskaber som: Konkrete tiltag på baggrund af et samarbejde, hvor begge/alle parter bringer ressourcer ind i samarbejdet, og hvor der formuleres fælles spilleregler. Hermed udskiller vi altså ikke blot mere uformelle samarbejder, men også udliciteringer, serviceaftaler, konsulentydelser og lignende. Vi har i denne forbindelse også lagt vægt på, at der skal være tale om: Win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. 3

4 Baggrund Der er et stort potentiale forbundet med partnerskaber. Det senmoderne videnssamfund har en så kompleks karakter, at ingen institution i dag kan agere alene. Dette gælder i sagens natur også bibliotekerne. Brugernes ønsker og behov i forhold til folkebibliotekets tilbud vil kun kunne imødekommes, hvis bibliotekerne indgår i forskellige former for partnerskaber, der på én gang kan udfordre bibliotekets selvforståelse og danne baggrund for innovation og kompetenceudvikling. Grundlæggende handler folkebiblioteket rolle i videnssamfundet om at skabe rum for oplevelser, læring, social, kulturel og personlig udvikling og rammer for møder på tværs af alder, køn, religion og etnicitet. Nye partnerskaber kan i princippet bidrage til alle disse formål og styrke både bibliotek og samarbejdspartnere. Partnerskaber før og nu Folkebibliotekerne i Danmark har en lang tradition for at samarbejde med mange forskellige partnere i det omgivende lokalsamfund. Tidligere har der først og fremmest været tale samarbejdspartnere, hvis virke har været tæt beslægtet med folkebiblioteket det gælder f.eks. oplysningsforbund, uddannelsesinstitutioner og andre lokale kulturtilbud. Inden for de senere år er dette billede begyndt at ændre sig. I dag bliver fokus i stadig højere grad rettet mod nye og mere utraditionelle partnere, herunder ikke mindst det private erhvervsliv og det såkaldt civile samfund, det vil sige foreningsliv, frivillige og andre selvorganiserede grupper. Hertil kommer, at ikke blot lokale og nationale partnere, men også partnere uden for landets grænser er blevet relevante for folkebibliotekerne. Endelig er der en markant bevægelse fra mere uformelle samarbejder til decidere partnerskaber, hvor alle parter bidrager med ressourcer, og hvor alle parter beriges af resultatet. Hvorfor partnerskaber tre gode grunde Den nye og stærke interesse for formaliserede samarbejder i form af egentlige partnerskaber handler grundlæggende om at skabe nye og spændende bibliotekstilbud til glæde for brugerne. Men interessen skal også anskues i sammenhæng med en række andre forhold, der er centreret om bibliotekets aktuelle situation, og hvoraf tre skal fremhæves her: 1. For det første spiller det en væsentlig rolle for den aktuelle interesse for partnerskaber, at disse kan være med til at tilføre folkebibliotekerne flere ressourcer og nye kompetencer. I en tid, hvor folkebibliotekerne står overfor at skulle løse stadig flere opgaver, uden at hverken indholdet i eller omfanget af disse står klart, eller at midlerne til at løse dem forøges, bliver partnerskaber et nærmest uomgængeligt bidrag til bibliotekernes virke. 2. For det andet er partnerskaber med til at styrke og øge folkebibliotekernes lokale, nationale og internationale netværk. Flere samfundsforskere anvender i dag begrebet netværkssamfundet, der ud over at relatere sig til den informa- 4

5 tionsteknologiske udvikling også indikerer, at deltagelsen i netværk er en forudsætning for og et middel til innovation i det postindustrielle samfund. 3. For det tredje medfører udviklingen i den digitale teknologi, at folkebibliotekets betydning ikke længere er bundet til bibliotekets materialer. Tilgængeligheden er i dag en ganske anden end tidligere, og folkebibliotekets legitimitet bliver derfor i højere grad afhængig af, hvad det ellers kan bidrage med, og hvilke relationer det har til brugerne og det omgivende (lokal)samfund. Partnerskaber er i denne forbindelse en måde, hvorpå relationerne til både brugere og lokalsamfund kan styrkes. Således kan der være en tæt sammenhæng mellem nye partnerskaber, nye ressourcer, nye kompetencer, nye netværk, innovation og styrkelse af relationen mellem biblioteket og det omgivende samfund. Set fra brugernes perspektiv er der som fremhævet ovenfor imidlertid også stor sandsynlighed for, at folkebibliotekerne ved at deltage i partnerskaber kan udvikle tilbud, der i højere grad imødeser brugernes forskellige behov i videnssamfundet, ligesom de kan give nye overraskende muligheder. Partnerskaber i praksis Partnerskaber kan i praksis fungere på mange forskellige konkrete præmisser. Grundlæggende finder vi det hensigtsmæssigt at anvende den klassiske distinktion mellem stat, marked og civilsamfund. DET OFFENTLIGE MARKED CIVILSAMFUND Det offentlige er i denne forbindelse f.eks. offentlige kulturtilbud, uddannelsesinstitutioner og sociale dagtilbud. Markedet er det private erhvervsliv, og herunder f.eks. også lokale turistforeninger. Civilsamfundet kan f.eks. bestå af foreningslivet, ngo er, frivillige eller forskellige subkulturer. Nedenfor har vi valgt at anføre forskellige andre distinktioner, der kan bidrage til at identificere og karakterisere forskellige typer af partnerskaber. Der kan være mange andre mulige distinktioner, og de her anførte skal derfor opfattes som et udgangspunkt for en typologi. De distinktioner, vi har valgt at inddrage er: Lokale, nationale og internationale partnerskaber. Kortvarige eller langvarige partnerskaber. Spydspidsprojekter, lokalt forankrede projekter eller fastholdelsesprojekter. Strategiske eller innovative partnerskaber. 5

6 Lokalt, nationalt og internationalt Det kan være relevant at skelne mellem partnerskaber med lokale, nationale eller internationale parter. Som tidligere nævnt har der i de senere år også været en interesse for at deltage i partnerskaber på det internationale niveau. Kortvarigt eller langvarigt Nogle partnerskaber knytter sig til et enkelt tidsbegrænset projekt, mens andre kan strække over en længere periode og efterhånden nærmest blive en integreret del af det enkelte folkebiblioteks hverdag. Spydspidsprojekter, lokalt forankrede projekter og fastholdelsesprojekter Spydspidsprojekter betegner i denne forbindelse partnerskaber, hvis formål er at sætte nye standarder for den nationale eller internationale biblioteksudvikling. Lokalt forankrende partnerskaber har først og fremmest til hensigt at styrke biblioteket relationer til det omgivende lokalsamfund, mens fastholdelsesprojekter er partnerskaber, der skal sikre, at der fortsat er lokal service og herunder bibliotekstilbud i mindre lokalområder. Strategiske partnerskaber og innovative partnerskaber Strategiske partnerskaber kan være partnerskaber, der relatere sig til folkebibliotekets nuværende virke, men som samtidig tilføjer noget ekstra for biblioteket og dets brugere. Innovative partnerskaber er i højere grad fokuseret på morgendagens bibliotek og på kreativ nyudvikling. Potentialer i partnerskaber I det følgende vil vi punktvis opstille konkrete fordele ved at indgå partnerskaber for henholdsvis bibliotekerne, brugerne, erhvervslivet og partnere tilknyttet det civile samfund. I forbindelse med de to sidstnævnte har vi bl.a. hentet inspiration i den amerikanske publikation Partnering with purpose a guide to strategic partneship development for libraries and other organisations (Crowther and Trott 2004). Amerikanske folkebiblioteker har meget lang erfaring med at indgå i partnerskaber, hvilket skyldes, at de i væsentligt større omfang, end det er tilfældet i Danmark, er afhængige af de lokalsamfund, som de er placeret i. Derfor har amerikanske biblioteksfolk også måttet gøre sig konkrete overvejelser om, hvad andre får ud af at samarbejde med biblioteket. De fordele det drejer sig om, er: For bibliotekets brugere kan partnerskaber bl.a. betyde: Et bedre servicetilbud. Et mere spændende bibliotekstilbud. 6

7 Et bibliotekstilbud der i højere grad modsvarer videnssamfundets kompleksitet. Et bibliotekstilbud, der rækker ud over bibliotekets traditionelle grænser. Mulighed for at udnytte aktiver og ressourcer fra partnerne. For bibliotekerne kan nye partnerskaber bl.a. betyde: Nye ressourcer og kompetencer. Ny viden og inspiration fra andre organisationer. Ambassadører i form af netværk, der tager medejerskab af biblioteket. Mulighed for at få værdifuld feedback. Nye biblioteksbrugere. Mulighed for at nå nuværende biblioteksbrugere på nye måder. For erhvervslivet kan partnerskaber med biblioteket bl.a. betyde: Øget crediability og goodwill i lokalsamfundet. Adgang til viden og indsigt. Adgang til lokale ledere. Adgang til nye kunder, nye forretningsmuligheder og udvidelse af markedet. Adgang til et innovationslaboratorium. Medarbejderudvikling. Bidrag til virksomhedens mission og værdier. Hurtigere respons på pres fra konkurrenter gennem veletablerede alliancer. For offentlige samarbejdspartnere kan partnerskaber bl.a. betyde: Øget goodwill. Adgang til bibliotekets brugere. Fælles markedsføring. Bedre udnyttelse af ressourcer. For samarbejdspartnere fra civilsamfundet kan partnerskaber bl.a. betyde: Adgang til professionelle ressourcer. Adgang til knowhow. Adgang til bibliotekets faciliteter. Platform for udfoldelse. Synlighed i lokalsamfundet. Adgang til fonde, der kæver deltagelse i samarbejde. Grænser for partnerskaber Der vil altid være grænser for, om biblioteket kan tillade sig at indgå i et konkret partnerskab. Som tidligere anført skal der grundlæggende være tale om en win-win - situation til gensidig berigelse og til glæde for brugerne. Er dette ikke tilfældet, bør et eventuelt partnerskab genovervejes nøje. Herudover er biblioteket som offentlig institution underlagt en særlig styring, der i sagens natur sætter nogle særlige rammer for 7

8 bibliotekets deltagelse i et konkret partnerskab. Hertil kommer, at biblioteket må tage stilling til basale spørgsmål vedrørende etik og moral, før det indgår i et konkret partnerskab. Eksempler på partnerskaber i de danske folkebiblioteker I det nedenstående er der fremhævet enkelte eksempler på allerede eksisterende eller gryende partnerskaber med stort potentiale for udviklingen og stadfæstelsen af folkebibliotekernes rolle som attraktiv samarbejdspartner i Danmark. Partnerskab med civilsamfundet frivillighed og engagement som drivkraft Som et eksempel på partnerskaber mellem folkebiblioteket og civilsamfundet har vi valgt at fremhæve Karrierebiblioteket som eksempel. Karrierebiblioteket har sit afsæt i Nørrebro Bibliotek og trækker på lokale privatpersoner, der i kraft af deres profession og virke har lyst og tid til at agere udlånsmateriale, samtale- og sparringspartner for eksempelvis unge og uddannelsessøgende, der er i gang med at afsøge fremtidige jobmuligheder og egne potentialer. Det er så at sige muligt at låne en profession og biblioteket danner et korps af frivillige fra lokalområdet. Som udgangspunkt er eksemplet meget lokalt funderet, da der er tale om lokale personer/professioner og lokale brugere som benytter sig af tilbuddet. Men hele tankegangen med at anvende og indgå samarbejder med de private ressourcer kan med fordel indarbejdes som en national strategi. I konstellationen er bibliotekerne aktive i at sprede ejerskab, tilhørsforhold og anvendelsesmuligheder bredt ud i lokalområdet og bygge bro mellem personer, og hermed give adgang til informationer, der ellers ikke ville umiddelbart tilgængelige. Et lignende eksempel er Lån en fordom, hvor en indvandrer, en slagter eller sågar en bibliotekar kan afmystificeres over en kop kaffe. I disse sammenhænge fungerer biblioteket som rum, facilitator, brobygger og dynamo for lokale uformelle lærings- og kulturaktiviteter, mens formen kan være events eller fortløbende tilbud. Det biblioteket kan tilbyde de frivillige, er et meningsfyldt socialt engagement, en stor kontaktflade og en tilknytning i lokalområdet. Public service samarbejde - afsmitningseffekten fra film og tv-medier Her har vi valgt at fremhæve det samarbejde bibliotekerne har indgået med DR s nye børnekanal Ramasjang om at sende en daglig tv-udsendelse fra børnebiblioteket i Aalborg fra efteråret Samarbejdet med DR om en daglig udsendelse fra studiet i børnebiblioteket på Aalborg Hovedbibliotek har et stort potentiale. Enkelt sagt kan en tv-udsendelse skabe en cross-over-effekt, hvor interessen for et emne fortsætter efter udsendelsen og f.eks. udfolder sig i de lokale fysiske biblioteker, på DR s hjemmeside og på bibliotekernes fælles børnesite, der går i luften i foråret

9 Dermed kan effekten af og interessen for udsendelsen blive meget større, og bibliotekernes mange muligheder og tilbud kan blive eksponeret på en måde, der kan revitalisere virksomheden. Det biblioteket kan tilbyde DR, er den tætte kontakt og forståelse for børneuniverset, nutidige rammer med et væld af arrangementer og medier samt at være koordinatorer for alle folkebibliotekerne i Danmark det vil sige et nationalt netværk. Der er tillige potentiale i denne slags samarbejder med lokale tv-stationer hvor det redaktionelle indhold i endnu højere grad kan tilpasses det lokalt aktuelle, ikke kun børn og unge, men også andre generationer. Partnerskab med markedet afsmitningseffekten fra film og tv-medier Der er mange varianter over partnerskaber med det private erhvervsliv også med mediebranchen. Et andet medie-partnerskab er således udarbejdet mellem bibliotekerne/medborgercentrene i Århus, Odense og København og Zentropa Film. Partnerskabet er i sin vorden kontakten er skabt, og der foreligger en samarbejdsaftale, hvor begge parters bidragende ressourcer er beskrevet. På trods af at ingen kender det endelige udfald, er det et meget lovende og visionært partnerskab. Partnerskabet skal udvikle et samarbejde om formidling og aktiviteter med udgangspunkt i formidling af en ny film: LIMBOLAND, der produceres af Zentropa Film som et integrations, uddannelses- og kulturprojekt. Aftalen er, at Zentropa udvikler og afvikler en karavane gennem hele landet, hvor LIMBOLAND kommer ud med et arrangement (til ca. 20 biblioteker) med film, filmfolk, teknik og oplæg til dialog og debat på bibliotekerne. Det biblioteket kan tilbyde Zentropa er den koordinerende funktion samt den gode kontakt til indvandrergrupper i de ghettoficerede områder i Danmark, og på baggrund heraf skabe kontaktflader til relevante enkeltpersoner og hermed bidrage til at udvikle et idékatalog over relevante lokale aktører. Partnerskab med det offentlige forskellige udfordringer, fælles løsninger? En form for partnerskab med en offentlig aktør er samarbejde med forskningssektoren. Her skal fremhæves et spirende samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aalborg Bibliotekerne og yderligere et par folkebiblioteker i regionen. AAU har fået projektmidler fra Vækstforum Nordjylland til videnspredning mellem erhvervslivet og universitetet og skal igangsætte aktiviteter, der synliggør AAU som regionens største vidensinstitution over for små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Men universitetet vil også gerne nå ud til den nordjyske befolkning gennem folkebibliotekerne. Samarbejdet begynder med en Solution Camp et crash-kursus i innovation, hvor folkebiblioteket og AAU sammen skal udvikle projekt Uni-Bib. Eksempler på fælles aktiviteter kunne f.eks. være fysiske rum på biblioteket, hvor AAU præsenterer forskningsresultater, temaarrangementer med forskere og professorer, videotransmitterede forelæsninger, kemi-shows, klimaudstillinger o.lign. Folkebiblioteket får en ressourcestærk samarbejdspartner og kan blive en synlig medspiller i den regionale erhvervsudvikling og måske kan det medføre en "ny" politisk 9

10 goodwill. Det, folkebiblioteket kan tilbyde Aalborg Universitet, er kontakten til borgerne, formidlingskompetencer og knowhow i forhold til kontakt til borgerne. Andre partnerskabseksempler med stort potentiale både nationalt og i forhold at styrke de lokale folkebiblioteker er eksempelvis partnerskab med folkeoplysningsforbundene, med borgerservice og med de lokale kulturtilbud. Sidstnævnte er særlig interessant og væsentlig at påvise potentialet i med henblik på bibliotekets rolle som kulturtilbud. Derfor er der ydet særlig fokus på synergieffekten i området nedenfor, hvor eksemplerne omfatter både offentlige og private partnerskaber. Partnerskaber i hybride kulturarenaer den kulturelle synergi Der ses i disse år en markant tendens en hybridisering af videnscentre, kulturinstitutioner og oplevelsescentre i byernes nye kulturarenaer. I nogle tilfælde bygges nyt, og i andre udnyttes eksisterende bygningers kulturelle patina som en kulisse for mere nutidige kulturudtryk som det f.eks. ses i Nordkraft - Ålborgs nye multifunktionelle kulturcenter. Oftest foregår fusionen mellem beslægtede kultur- og vidensinstitutioner, mens der i nogle tilfælde indgår mere forskelligartede aktiviteter som kultur og sport, som det f. eks ses i Korsgadehallen på Nørrebro. Formålet med oprettelse af hybride kulturarenaer kan være økonomiske besparelser, men mere generelt er formålet at skabe synergi gennem partnerskaberne og at nå bredere målgrupper ved at tilbyde aktiviteter, der henvender sig til forskellige segmenter under samme tag. Samtidig kan byer og bydele få markante kulturbygninger i den globale og nationale konkurrence om at være synlige og tiltrækkende. Fælles platforme og nye partnerskaber Inden for de sidste år indgår biblioteker i stigende grad som partnere i hybride kulturarenaer. Tendensen er ikke helt ny: Vi har også tidligere set bibliotek og medborgerhus eller museum ligge under samme tag. Men hvor der før snarere var tale om et bofælleskab, er det i dag visionen, at der skal opstå nye videns-, kultur- og oplevelsesformer i krydsfeltet mellem de implicerede institutioner, og at synergien i partnerskabet skal fremme netværksdannelse, vidensdeling og innovation. Oprettelsen af en fælles platform kan desuden tilbyde flere kvalificerede medarbejdere, mere målrettede events og større mangfoldighed i tilbuddene til glæde for brugerne, og det kan skabe nye sociale arenaer, hvor byens borgere kan mødes på tværs af interesser og forskellighed. Endelig kan sådanne partnerskaber styrke empowerment i udsatte lokalsamfund. Fra bibliotek til lokalsamfundscenter Et vellykket eksempel på udviklingen af en fælles platform er Community Center Gellerup, der er en nydannet organisation mellem Gellerup Bibliotek, Sundhedshuset, Folkeinformation og Jobhjørnet. Her har et bibliotek i samarbejde med andre lokale institutioner og i tæt samarbejde med lokale borgere og frivillige gået foran i udviklingen af et lokale videns- og resourcecenter. I samme hus kombineres bibliotek med rådgivningsopgaver, sundhedsarbejde, støtte til jobsøgning og frivillige arbejde i forhold til lektiehjælp, undervisning og oplæsning for børn. Det er således en helhedsindsats, der arbejder på at nedbryde institutionelle barrierer med udgangspunkt i brugernes behov. Andre eksempler på nye, fælles platforme for biblioteker og andre samarbejdspartnere: 10

11 Bibliotek, Medborgerhus & Læringscenter - Kvartershuset i Jemtelandsgade på Amager Bibliotek & Multimedier Multimediehuset i Århus. Bibliotek, Museum & Teater Kulturværftet i Helsingør. Bibliotek, Sport & Læring Ordrup Bibliotek og Ordrup Hallen. Bibliotek, Musikskole & Arkiv Kulturarkaden i Vordingborg. Bibliotek, Biograf, Turistkontor & Restaurant Kulturøen i Middelfart. Modeller og praktiske råd Som det er fremgået ovenfor, kan der være mange forskellige konkrete modeller for partnerskaber. I rapporten Nye stemmer, nye scener peger Rasmus Grøn, på baggrund af en evaluering af samarbejdsprojektet Læseheste og hundehoveder fra 2008, på nedenstående seks forskellige måder at deltage i partnerskaber på: Hånd-i-hånd-modellen. I denne model er samarbejdspartnere involveret i hele projektforløbet, og de har løbende indflydelse på projektet. Udvekslingmodellen. Her er der tale om målrettet udveksling af ressourcer, hvor parterne hver især kan tilbyde noget, den anden mangler. Den opsøgende model. Partnerskabet drejer sig her om at inddrage yderligere partnere. Ad hoc modellen. I denne model er partnerens rolle f.eks. at tilvejebringe viden på et bestemt område. Medarrangørmodellen. Her handler det om indgåelse af joint venture i forbindelse med konkret arrangement. Værtskabsmodellen. Her drejer det sig om at stille rammer til rådighed for samarbejdspartners aktiviteter. Uanset hvilken model, der danner udgangspunkt for det konkrete partnerskab, er det vigtigt at være opmærksom på, at: Partnerskabet skal have nytteværdi for alle deltagere. Partnerskabet skal organiseres effektivt og proaktivt for at styrke deltagernes commitment. Partnerskabets deltagere skal have afstemt deres forventninger. Samtidig er der en række konkrete forhold, der skal afklares, herunder: Hvad er det fælles mål? Hvilke ressourcer (penge/arbejdstimer) er der til rådighed? Hvilken type af partnerskab er der tale om? Hvad er indholdet i partnerskabet, og hvem er målgruppen? Hvad får de enkelte partnere ud af at deltage? Er der klarhed over kompetencer og kommandoveje? Er de fælles spilleregler blevet etableret? Er der et fælles værdigrundlag for parterne? Hvilken sektor (offentlig, marked, civilsamfund) er det tale om? 11

12 Hvilket aftaleniveau (ministerielt, kommunalt, organisationer etc.) er der tale om? Er det endelige ansvar i forbindelse med partnerskabet placeret? Initiativer der kan understøtte partnerskaber Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der vil kunne etableres en række forskellige initiativer som på længere sigt vil kunne understøtte bibliotekernes muligheder for at indgå i partnerskaber. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at Styrelsen for Bibliotek og Medier/Kulturministeriet: Arbejder langsigtet på at styrke bibliotekernes motivation og evne til at indgå i partnerskaber. Gennemfører en mere omfattende undersøgelse af partnerskaber på biblioteksområdet, herunder en kortlægning af realiserede samarbejder, opsamling af erfaringer og beskrivelse af udviklingsmuligheder. Skaber forudsætninger for vidensdeling, erfaringsudveksling og udvikling af partnerskaber med bibliotekerne. Dette kan f.eks. ske gennem udvikling partnerskabsmanualer, inspirationsmateriale, netværksstyrkelse og seminarer. Prioriterer udviklingen af redskaber, der kan styrke synergien mellem lokale, regionale, nationale og internationale partnerskabsinitiativer. Dette kan f.eks. ske gennem etablering af en egentlig udviklingsinstans på området. Er åbne over for, at partnerskabsområdet er nyt område og derfor også er åbne for eksperimenter. Det er vigtigt for udviklingen af området, at der er plads til afprøve nye muligheder. Det anbefales på denne baggrund, at etableringen af partnerskaber anses som et politisk indsatsområde, eksempelvis under Udviklingspuljen. 12

13 Bilag: Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium Arbejdsgruppen har bestået af: Udviklingschef Jeppe Debois Baandrup, Slagelse Bibliotek. Borgerservicechef Carsten Egevang Nielsen, Næstved Kommune. Lektor Henrik Jochumsen (formand), Danmarks Biblioteksskole. Konsulent Kamma Kirk Sørensen (sekretær), Styrelsen for Bibliotek og medier. Markedsdirektør Trine Nielsen, KODA. Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, Herlev Kommune. Kulturplanlægger Christian Pagh. Rådgiver og udvikler Gitte Rabøl. Chef for Hovedbiblioteket i Århus Knud Schulz. Centerleder Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier. Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen. Formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard. Arbejdsgruppen har holdt tre møder. På disse har der bl.a. været oplæg af biblioteksleder Mette Høxbro fra Nørrebro bibliotek, Lotte Duwe Nielsen fra Århus Kommunes Hovedbiblioteks Porteføljesekretariat og Trine Nielsen og Dorte Skot-Hansen fra arbejdsgruppen. Nærværende tekst står i gæld til disse oplæg. Arbejdsgruppen har haft følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal pege på muligheder i forskellige typer af partnerskaber, som f.eks. bofællesskaber, serviceaftaler, markedsføring, udvikling, formidlingsfællesskaber. Arbejdsgruppen kan både begrunde nye og stærkere partnerskaber med kendte og nært beslægtede partnere som skolebibliotekerne og oplysningsforbundene og pege på muligheder i mere utraditionelle samarbejder. Gruppen kan også pege på relevante partnerskaber i gennem brugernes livsforløb - fra sundhedsplejersken over skoler, foreninger, arbejdspladser, fagforeninger og andre organisationer til plejehjemmet. Anvendt litteratur Grøn, Rasmus (2008): Nye stemmer, nye scener en evaluering af litteraturformidlingsprojektet Læseheste og hundehoveder v/borgerservice og Biblioteker i Århus. Center for Kulturpolitiske Studier/Danmarks Biblioteksskole. Crowther, Janet L. and Berry Trott (2004): Partnering with purpose a guide to strategic partneship development for libraries and other organisations. Libraries Unlimited. 13

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet I et partnerskab skal der være tale om win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. Folketingets

Læs mere

Definition Begrundelser Potentialer 3 eksempler. Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus

Definition Begrundelser Potentialer 3 eksempler. Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus Definition Begrundelser Potentialer 3 eksempler Knud Schulz Borgerservice og Biblioteker Århus 2 Konkrete tiltag på baggrund af et samarbejde, hvor begge/alle parter bringer ressourcer ind i samarbejdet,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011 Odense 17. maj 2011 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Biblioteksleder Otterup (1997-2002) Medlem af Udvalget om Folkebibliotekerne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne Ni udsagn Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Vejle Bibliotekerne er lokale kulturcentre s. 5 2. Vejle Bibliotekerne støtter kulturel mangfoldighed gennem vores

Læs mere

Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen

Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen Den Sorte Diamant, d.18. april 2007 Kreative Byer i Hovedstadsområdet Vision

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen

Læs mere

Temabåret Markedsføringssamarbejde

Temabåret Markedsføringssamarbejde Temabåret Markedsføringssamarbejde Konceptbeskrivelse På biblioteksledermødet den 4. december 2009 blev det på baggrund af oplæg fra erfagruppen for markedsføring besluttet at udfolde to markedsføringssamarbejder:

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED BIBLIOTEKET SOM MØDESTED. Projektleder og udvikler Lisbeth Overgaard Nielsen Fremtidens mødested Schmidt, hammer & Lassen 28.000 kvadratmeter ambitiøs lokalplan vision: det nye havnerum skal være en attraktiv

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

VISIONER DANSK LIVE 1

VISIONER DANSK LIVE 1 DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kristian Nagel Delica Ph.d. og Adjunkt ENSPAC, RUC kdelica@ruc.dk Temadag Medborgerhuset Korskær 19.9 2013 1 Struktur Medborgercentre som hybride institutioner Relationer i arbejdet Kompetencer i dagligdagen

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Multifunktionelle medborgercentre

Multifunktionelle medborgercentre Multifunktionelle medborgercentre John Andersen Professor Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Plan, By og Proces. RUC. E-mail: johna@ruc.dk Hvad er kulturplanlægning og offentlig innovation?

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

Udkast. til. udviklingsplan Holbæk Bibliotek

Udkast. til. udviklingsplan Holbæk Bibliotek Udkast til udviklingsplan 2015-2020 Holbæk Bibliotek But libraries are about freedom. Freedom to read, freedom of ideas, freedom of communication (Neil Gaiman: Why our future depends on libraries, reading

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere