3 Økologisk jordbrug nu og i fremtiden
|
|
- Tilde Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 Økologisk jordbrug nu og i fremtiden Birte Boelt 1 og Inger Bertelsen 2 1 Afd. for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning 2 Sektion for økologisk planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag Det ideologiske grundlag for økologisk jordbrug bygger på tre fundamentale principper: kredsløb, forsigtighed og nærhed. Anvendelse af genmodificerede organismer (GMO) er ikke tilladt og begrundelsen herfor er uacceptable risici i forhold til fødevarernes indvirken på sundheden uacceptable risici i forhold til miljøet den irreversible natur af de genetiske ændringer og det faktum, at de ændrede gener uundgåeligt vil sprede sig både i afgrøder og ukrudtsplanter udbredelsen af gensplejsede afgrøder forhindrer både forbrugeres og landmænds muligheder for frit at fravælge gensplejsede afgrøder og fødevarer. Der har gennem de seneste år været en stigning i antallet af økologiske jordbrugsbedrifter, hvilket har medført en stigning i det økologiske areal, således at 6,5% af det totale landbrugsareal i Danmark nu drives økologisk. Stigningen har overvejende været forårsaget af en større interesse for omlægning af planteavlsbedrifter, og denne produktionsgren dækkede i % af det økologiske areal. Arealfordelingen inden for bedriftstype viser, at 53% af det økologiske jordbrugsareal anvendes i kvægbedrifter, medens kun 5% anvendes i svinebedrifter. Imidlertid er produktionen af mejeriprodukter for øjeblikket større end forbruget på hjemmemarkedet, og den fremtidige udvikling inden for denne produktionsgren er i høj grad afhængig af firmaernes succes på eksportmarkederne. Der er for øjeblikket en meget positiv situation for omlægning til økologisk planteavl som følge af en gunstig prisudvikling på bl.a. korn og ærter. Imidlertid er næringsstofforsyningen begrænsende for udbyttets størrelse på husdyrløse planteavlsbrug. Der vurderes at være gode muligheder for en større afsætning af økologisk svinekød, men den nuværende produktion er meget beskeden. Forbruget af økologiske fødevarer i Danmark er stagneret inden for de seneste år. Imidlertid synes forbrugeren fortsat at have stor tillid til de økologiske produkter, og som begrundelse for valg af økologiske fødevarer nævnes hensyn til sundhed, miljø og dyrevelfærd. I den forbindelse fremhæver en række interviewede eksperter, at økologiens styrke er, at der ikke anvendes GMO. For øjeblikket anvendes ikke-økologiske produkter af udsæd, gødning og foder. Anvendelsen af ikke-økologisk udsæd foregår imidlertid på dispensation, og tilladelse til brug af ikkeøkologisk foder gælder kun indtil efteråret Den fremtidige udvikling inden for økologisk jordbrug forventes i stor udstrækning at påvirkes af tilgængeligheden af afsætning af de økologiske produkter såvel i ind- som udland. økologisk udsæd af "passende" sorter 31
2 økologisk foder specielt proteinafgrøder, samt tilstrækkelig næringsstofforsyning i de økologiske sædskifter, især på husdyrløse planteavlsbedrifter I dette kapitel beskrives principper for økologisk jordbrug, den nuværende og forventede udvikling i fordeling mellem bedriftstyper og afgrøder, regler for anvendelse af ikkeøkologiske produkter samt forbrug af økologiske fødevarer. 3.1 Indledning Økologiske landmænd ønsker ikke at være afhængige af anvendelsen af genmodificerede organismer (GMO) i deres produktion, og de mener generelt, at der ikke er brug for de teknologiske, lette løsninger, som dette er et udtryk for (Meldgaard, 2001). Økologer siger fra over for de risici, som en udsætning af gensplejsede organismer i naturen udgør og over for brug af gensplejsning i fødevareproduktionen. Denne holdning er afspejlet i økologiregelsættet under IFOAM, EU og Codex Alimentarius. I en interviewundersøgelse med en række eksperter, som repræsenterer den økologiske sektor bredt, fremhæves økologi "som en måde at undgå GMO-produkter" (Beckmann et al., 2001). Det pointeres, at økologiens styrke netop er, at der ikke anvendes GMO, selvom flere eksperter finder det vanskeligt at sikre en 100% GMO-fri økologisk produktion. Økologisk jordbrug bygger på tre grundlæggende principper: kredsløbsprincippet forsigtighedsprincippet nærhedsprincippet. Økologisk jordbrug adskiller sig fra konventionelt jordbrug derved, at driften skal leve op til en målsætning om at tage særlige hensyn til miljø, biodiversitet, husdyrvelfærd, fødevaresikkerhed og kvalitet (FØJO, 2001). 3.2 Principper for økologisk jordbrug Kredsløbsprincippet Samvirke med naturen bør ske gennem en etablering og udbygning af kredsløb, der sikrer alsidighed, mangfoldighed og harmoni samt recirkulering og brug af fornybare ressourcer (FØJO, 2000). Kredsløbsprincippet tager udgangspunkt i, at næringsstoffer recirkuleres og genanvendes i naturen, og via sollyset opbygges fornybare ressourcer. Udviklingen skal være i harmoni med naturgrundlaget, hvilket bl.a. kan sikres gennem alsidighed og mangfoldighed i produktionen. Økologien afviser fokusering på enkeltproblemer og ønsker i stedet at udvikle jordbruget i sin helhed. Således betragtes anvendelsen af GMafgrøder som en "symptombehandling" i lighed med anvendelse af pesticider. I stedet for "symptombehandling" ønskes den fremtidige udvikling inden for økologisk jordbrug baseret på en helhedsorienteret udviklingsstrategi. Forsigtighedsprincippet Princippet foreskriver forsigtighed i anvendelsen af ny teknologi, dels fordi mennesket selv er en del af naturens kredsløb, dels fordi naturen er kompleks, og det kan være vanskeligt at overskue konsekvenserne af menneskets påvirkning. Som følge heraf foretrækkes ældre kendt og velfungerende teknologi frem for anvendelse af ny teknologi udviklet på et mere teoretisk grundlag. Det er bedre at forebyg- 32
3 ge skader end at være afhængig af vores evner til at helbrede skader. I praksis udmøntes princippet ved: tidlig påvisning af risici gennem omfattende forskning at der handles før videnskabeligt bevis for mulige irreversible skader haves at udslip af forurenende stoffer reduceres og at renere teknologier fremmes. Som følge af respekten for naturens kompleksitet, samt den uforudsigelige effekt af påvirkninger af naturens kredsløb, er brug af genmodificerede afgrøder, industrielt fremstillede pesticider og andre miljøfremmede stoffer ikke tilladt i økologisk jordbrug. Nærhedsprincippet Gennemskuelighed og samvirke i fødevareproduktionen kan forbedres gennem nærhed. Direkte kontakt mellem producenter og forbrugere reducerer den fremmedgjorthed, som ofte præger det moderne samfund. Læring på basis af lokal, erfaringsbaseret viden og forskning i hele systemer er centrale elementer i økologien for at sikre sammenhængen til naturgrundlaget. Økologisk jordbrug ønsker at imødekomme forbrugernes forventninger til økologiske produkter (fødevaresikkerhed og kvalitet) netop ved at undgå brugen af GM-afgrøder. 3.3 Bedriftstyper og afgrødefordeling Jordbrugerens ideologiske grundlag for omlægning til en økologisk produktionsform er ændret gennem de seneste år. En undersøgelse omfattende 923 økologiske avlere viser, at en væsentlig grund til valget af den økologiske produktionsform er "bekymring for miljøet" (Michelsen, 2001). "Uenighed med det konventionelle jordbrug" var tidligere et højt prioriteret argument for omlægning, men undersøgelsen viser, at det er mindre betydende for de jordbrugere, som lagde om i "Højere indkomst" nævnes nu som et højt prioriteret argument, og der har været en betydelig stigning i prioriteringen af netop dette argument. Generelt prioriterer nye omlæggere højere indkomst bekymring for miljøet agronomiske udfordringer bekymring for dansk landbrugs fremtid. De nye omlæggere er tilsyneladende mindre i kontakt med de ideer og strømninger, som hidtil har tegnet økologisk jordbrug. Dette illustreres blandt andet også af, at de er organiseret i traditionelle landøkonomiske foreninger, medens Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) i dag kun repræsenterer en mindre del af de økologiske landmænd. Omlægningen til økologisk jordbrug skal derfor mere ses som et "valg af produktionsform" frem for et valg af ideologi. Ændringen af omlæggernes argumenter for valget af økologisk jordbrug forventes at præge udviklingen af det økologiske jordbrug i fremtiden. Antallet af økologiske jordbrugsbedrifter i Danmark Økologisk jordbrug i Danmark har gennem de seneste ti år udviklet sig fra at udgøre under 0,5% af landbrugsarealet og ca. 500 bedrifter til i dag at udgøre 6,5% af landbrugsarealet og cirka bedrifter (Plantedirektoratet, 2000c). 33
4 Bedrifter, antal Figur 3.1 Antal økologiske bedrifter i perioden (Plantedirektoratet, 2000c) Stigningen i antallet af bedrifter er overvejende sket siden 1996 (Figur 3.1), og arealet er steget væsentligt fra 1996 til 2000 (Figur 3.2). Der er altså sket en kraftig udvikling i både areal og i antal af økologiske landbrugsbedrifter gennem de seneste år Økologisk areal Figur 3.2 Det økologiske areal i perioden (Plantedirektoratet, 2000c) Langt hovedparten af de økologiske bedrifter (73,5% i år 2000) er placeret i Jylland, hvor bedriftsstørrelsen er væsentlig større end eksempelvis på Sjælland. Mange af de økologiske bedrifter er små (<20 ha), men generelt har produktionsarealet været stigende gennem de seneste år (Plantedirektoratet, 2000c). Omlægning af større husdyrløse brug er steget væsentligt gennem den seneste femårs periode. Det færdigomlagte økologiske areal var ha i år 2000, men stigningen i arealet forventes alt andet lige at fortsætte de kommende år, da henholdsvis og ha er under omlægning og bliver økologiske i år 2001 og Bedriftstyper En relativt stor andel af de økologiske bedrifter har husdyr. Det er især andelen af økologiske bedrifter med malkekvæg og får, som er større end for alle landbrug i Danmark. Således er der malkekvæg på 24,7% af de økologiske bedrifter mod 18,9% på alle landbrug, og tilsvarende er andelen af økologiske bedrifter med får 19,0% mod 6,0%. Andelen af økologiske svinebesætninger er imidlertid væsentligt lavere og udgjorde 13,9% på økologiske bedrifter mod 24,2%. Økologisk svinekød udgør kun ca. en halv procent af den samlede danske svinekødsproduktion (Hermansen, 2000). Omlægning fra konventionel til økologisk produktion forudsætter kun få ændringer på malkekvægsbedrifter (FØJO, 1997), hvilket i nogen grad forklarer deres relativt store andel af økologiske bedrifter. Endvidere blev der på et tidligt tidspunkt tilbudt de økologiske mælkeproducenter en merpris, og afsætningen af økologiske mælkeprodukter blev opbygget. Således er mælk i dag den varegruppe, som har den største økologiske andel med ca. 29% (Gfk Danmark, 2001). Imidlertid er der for øjeblikket et overskud af økologisk mælk, hvorfor tilgangen af nye mælkeproducenter må forventes at være meget lav. Planteavlsbedrifter er typisk orienteret mod en høj produktion af salgsafgrøder, de har ingen egenproduktion af husdyrgødning og en stor eksport af næringsstoffer. Der har således 34
5 været en udbredt skepsis med hensyn til omlægning af planteavlsbedrifter til økologisk produktion, og forskningsresultater fra viste en reduktion af kornudbyttet på 15% på økologiske planteavlsbedrifter set i forhold til økologiske kvægbrugsbedrifter (Tersbøl & Kristensen, 1997). Imidlertid har der været en stigende interesse for omlægning af husdyrløse planteavlsbedrifter gennem den seneste femårs periode. Denne interesse er i nogen udstrækning støttet af en positiv prisudvikling for økologiske planteprodukter. Igangværende undersøgelser bekræfter dog, at begrænsninger i næringsstofforsyningen på nyomlagte bedrifter i høj grad kan være begrænsende for udbyttet (Kristensen, 2001). Afgrødefordeling På det fuldt omlagte areal er 23,5% tilsået med korn til modenhed, heraf er cirka halvdelen vårbyg. Græs og grøntfoder dækker 65,7% - heraf er cirka halvdelen af arealet græs i omdrift. I tabel 3.1 ses arealanvendelsen for økologisk jordbrug sammenlignet med alle landbrug. Det fremgår af tabellen, at arealet med græs og grøntfoder er væsentlig større i det økologiske jordbrug sammenlignet med alle landbrug, medens arealet med korn til modenhed er lavere. Arealet med industrifrø (overvejende vinterraps) er relativt større i det økologiske jordbrug. Tabel 3.1 Anvendelse af det fuldt omlagte areal (i procent) på økologiske bedrifter i 2000 sammenlignet med alle landbrug i Danmark (Plantedirektoratet, 2000c) Arealanvendelse Økologiske bedrifter (%) Alle landbrug (%) Korn til modenhed 23,4 56,7 Bælgsæd til modenhed 1,5 1,4 Rodfrugt 1,3 4,4 Industrifrø 0,8 3,9 Frø til udsæd 1,6 3,0 Græs og grøntfoder 65,7 22,7 Grønsager og frugt 1,2 0,8 Andet 4,5 7,3 3.4 Fremtidig udvikling i bedriftstyper og afgrødefordeling Plantedirektoratet har siden 1995 på basis af avlskontrollen registreret afgrødefordelingen på de autoriserede økologiske brug. De seneste tal foreligger for høstår 2000 (Plantedirektoratet, 2000c). På baggrund af disse tal er afgrødefordelingen fremskrevet til Tilvæksten i det økologiske areal har været meget stor siden I fremskrivningen er der forventet en begrænset stigning i det økologiske areal i de kommende år (ca ha pr. år). Det areal svarer ca. til arealet, der er tilmeldt af nye økologiske producenter i Den skønnede lave tilvækst i det økologisk areal har sin begrundelse i flere forhold, der allerede gør sig gældende på nuværende tidspunkt, og som vil have afsmittende virkning et stykke ind i de kommende år. 35
6 Mælkeproducenterne udgjorde i 2000 den største gruppe af økologiske bedrifter. Bedrifter med mælkeproduktion er de mest oplagte at omlægge til økologisk produktion, da der her kræves færre ændringer end ved de øvrige bedriftstyper. Det store overskud af økologisk mælk gør, at vi ikke foreløbigt skal forvente, at der kommer nye økologiske mælkeproducenter. En del af de økologiske mælkeproducenter er påbegyndt 100% økologisk fodring af besætningen og har tegnet nye kontrakter. Men ikke alle producenter har afklaret deres fremtid. Det er derfor en mulighed, at en del af de nuværende økologiske mælkeproducenter vælger at lægge tilbage til konventionel drift. I den skønnede afgrødefordeling er dette dog ikke medregnet, men derimod at arealet på malkekvægsbrugene forbliver på det nuværende niveau. Situationen er meget positiv for omlægning til økologiske planteavl. Der har i en årrække været høje priser på økologisk korn og ærter. Samtidig har det økologiske tilskud været af en størrelse, så der er spændt et solidt sikkerhedsnet ud under økologiske producenter uden mælkekvote. Alligevel har interessen for omlægning i 2001 været begrænset. Den femårige bindingsperiode betyder, at der er en tilbageholdenhed med omlægning; de potentielle omlæggere frygter, at kornpriserne vil falde i fremtiden. På de husdyrløse planteavlsbedrifter er der i mange tilfælde opbygget en produktion af specialafgrøder eksempelvis grønsager og frøavl. I en del tilfælde vil omlægning til økologisk drift medføre produktionsvanskeligheder for netop disse afgrøder. Afgrødevalget på arealer under omlægning vil ofte kortvarigt være præget af "modeluner", f.eks. forårsaget af reglerne for økologisk produktion, hvorfor der konstant vil forekomme udsving. At der i fremtiden vil være en væsentlig større andel af det økologisk dyrkede areal, der er omlagt, vil dog betyde større stabilitet i afgrødevalget, så dette kommer til at afhænge af efterspørgslen til foder, konsum og fremavl. Fremtidens krav til 100% økologisk fodring af husdyr vil betyde ændringer af afgrødevalget, så produktionen i marken er afstemt efter foderplanen. Dette vil betyde, at andelen med byg og byg/ærte helsæd vil falde svagt, idet foderkvaliteten af disse afgrøder ikke er tilstrækkelig høj til, at de kan indgå med en væsentlig del i en 100% økologisk fodring. Der er en øget efterspørgsel efter proteinafgrøder fra producenter af enmavede dyr (fjerkræ og svin). Bælgsædsarealet kan derfor forventes at stige, hvis priserne kommer til at afspejle efterspørgslen. Samtidig betyder ændringer i reglerne for gødskning på økologiske bedrifter, at det fra gødningsår 2001/2002 vil være mere fordelagtigt at dyrke bælgsæd. Der er stor interesse for at dyrke lupiner, men hidtil har der ikke været udsæd på markedet af de nye typer af smalbladet lupin, som modner tidligt. I 2002 vil disse typer for første gang være til rådighed, hvorfor det fremtidige areal med lupin vil afhænge af resultaterne opnået i
7 Tabel 3.2 Forventet økologisk areal og arealanvendelse (i ha og pct. af økologisk dyrket areal) for 2001 og Faktisk arealanvendelse for 2000 Afgrøde 2000 * 2001** 2005** ha pct. ha pct. ha pct. Dyrket areal Korn til modenhed Vårbyg , Havre , Vårhvede , Triticale , Vinterhvede , Vinterrug , Vinterbyg 350 0, , ,2 Vårsæd , Vintersæd , Bælgsæd til modenhed Hestebønner 50 0,0 50 < 0,1 100 < 0,1 Lupin 191 0, , ,3 Markært , Uspec , , ,1 I alt , Grovfoder Helsæd, korn , Helsæd, blandet , Helsæd, bælgsæd , * Areal ifølge Plantedirektoratets statistik over økologisk ejedomme. ** Skønnet udvikling i afgrødefordelingen Den ovenstående fremskrivning (tabel 3.2) er et bud på fremtiden på baggrund af de anførte forudsætninger. Der findes andre fremskrivninger af omfanget af den økologiske produktion, der tager afsæt i andre forudsætninger og derfor kommer til et andet fremtidigt økologisk areal. Her kan nævnes fremskrivning set med et samfundsøkonomisk potentiale, der når til, at det økologiske areal vil udgøre 5% af landbrugsarealet i 2010, hvilket vil betyde et fald i forhold til det nuværende areal (Jacobsen, 2001). 37
8 Et andet bud på den fremtidige udvikling kan læses i Aktionsplan II, der spår en kraftigere udvikling i den økologiske produktion, så der ved udgangen af 2002 vil være omlagt lidt under ha (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1999). En fremskrivning, der med stigningen i økologiske arealer i 1999 virkede sandsynlig, men som det i dag er tydeligt ikke bliver nået. Det er derfor med fremskrivningen i denne vidensyntese også vigtigt at holde sig for øje, at den er sket på baggrund af de tendenser, der er fremherskende i den økologiske produktion på nuværende tidspunkt. Udviklingen i den økologiske produktion er afhængig af mange udefrakommende faktorer, blandt andet fordi den har meget stor politisk bevågenhed. 3.5 Økologisk udsæd og sortsvalg Økologisk udsæd På økologiske arealer og arealer under omlægning skal frø, sædekorn og planteformeringsmateriale være af økologisk oprindelse. Ifølge EU's regler (Rådsforordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 med senere ændringer) kræves der ved produktion af økologisk udsæd, at moderplanten til brugsudsæden skal være dyrket økologisk på et færdigomlagt økologisk areal. Det betyder, at der kan anvendes konventionel ubejdset udsæd i en økologisk fremavlsmark. Omlægningstiden for etårige afgrøder er 24 måneder inden såning af afgrøden. Ifølge ovennævnte rådsforordning vil det efter den 31. december 2003 ikke være tilladt at anvende konventionelt ubejdset udsæd i tilfælde af utilstrækkelige mængder af økologisk udsæd. Der må således udelukkende anvendes økologisk udsæd. Afskaffelse af den nugældende undtagelse tages op til behandling i Kommissionen inden den 31. december Der er på nuværende tidspunkt ingen vurdering af sandsynligheden for en evt. fornyet undtagelse. Det er dog givet, at hvis man inden vurderingen kan vise, at det i EU er muligt at producere tilstrækkelige mængder af økologisk udsæd, vil det være et argument for ikke at forlænge overgangsordningen. Når fremavl af økologisk udsæd sker på basis af konventionelt fremavlet udsæd, repræsenterer såsæd en kilde til utilsigtet indblanding af GM-planter. Risikoen for indblanding stiger i takt med, at der i det konventionelle landbrug tages GM-metoder ind i forædlingen. De danske krav til dyrkningsafstand, sortsrenhed og dyrkningsinterval ved avl af sædekorn og markfrø for henholdsvis basisfrø og certificeret frø fremgår af tabel 7.1 i kapitel 7. Sortsvalg Én sort, som indeholder alle de egenskaber, som er betydningsfulde ved økologisk dyrkning, synes ikke at være opnåelig. Det er imidlertid vigtigt, at der findes en bred vifte af sorter, således at den enkelte sort er tilpasset en bestemt placering og funktion i det overordnede dyrkningssystem. Nedenstående er eksempler på ønsker til sortsegenskaber, som er affødt af det økologiske dyrkningssystem. En række af ønskerne er generelle, uanset hvor i dyrkningssystemet sorten skal indplaceres højt udbytte god sygdomsresistens evne til at konkurrere med ukrudtet 38
9 tidlige afgrøder - mulighed for etablering af efterafgrøder/grøngødning lang næringsstofoptagelse hovedafgrøden kan udnytte næringsstoffer frigivet i løbet af vækstsæsonen lavt optimalt kvælstofniveau evne til at modstå mekanisk ukrudtsbekæmpelse egnethed til rækkedyrkning egnethed til ribbehøst Ordningen med "passende" sorter Siden 1998 er udbudet af økologisk udsæd blevet moniteret af Landskontoret for Planteavl, og oplysningerne har været tilgængelige via internettet. De økologiske landmænd skal anvende økologisk udsæd, men er den ikke til rådighed, kan ikke-økologisk ubejdset udsæd anvendes. Fra skete der ikke nogen vurdering af sorternes egnethed til dyrkning, hvilket betød, at det var nødvendigt for økologiske landmænd at søge skriftlig dispensation, hvis sorterne ikke var velegnede til dyrkning. I foråret 2001 blev ordningen for økologisk udsæd ændret, så en ekspertgruppe laver en vurdering af de udbudte sorter. Resultatet af vurderingen er en opdeling af sorterne i to grupper: "passende" og øvrige sorter. For "passende" sorter gælder: Som udgangspunkt er sorter, der er optaget på den danske sortsliste, "passende" sorter. Dog kan ændring i en sorts egenskaber (for eksempel nedbrydning af specifikke resistensegenskaber) bevirke, at sorten ikke længere kan betragtes som "passende". Eller Sorten har indgået i anden sortsafprøvning/værdiafprøvning enten i Danmark eller i et for arten sammenligneligt område. Afprøvningen skal være foretaget af en uvildig institution. Sorten skal leve op til følgende krav: Sorten skal have et udbytte på højde med kendte sorter. Minimum forholdstal 100. Sorter med forholdstal under 100 kan medtages, hvis sorten besidder særlige kvaliteter. Eksempel på særlige kvaliteter er: gode/attraktive resistensegenskaber, bagekvalitet, maltningsegenskaber eller andet. For øvrige sorter gælder: Sorten er ikke afprøvet af en uvildig institution i Danmark eller i et for arten sammenligneligt område. Sorten er afprøvet, men har lavt udbytte eller egenskaber, der ikke lever op til kravene for "passende" sorter. Opdelingen af sorterne betyder, at de økologiske landmænd er forpligtede til at købe "passende" sorter inden for en ønsket art. Består udbudet af økologisk udsæd udelukkende af øvrige sorter, kan landmanden købe ikke-økologisk ubejdset udsæd af andre sorter inden for arten, dog ikke af de udbudte øvrige sorter. 3.6 Økologisk gødning Jordens frugtbarhed og den biologiske aktivitet i jorden skal opretholdes eller forøges ved dyrkning af bælgplanter, grøngødning eller planter med dybt rodnet efter en hensigtsmæssig flerårig sædskifteplan (Plantedirektoratet, 2000a). 39
10 Der må som hovedregel kun anvendes gødning fra økologiske husdyr (herunder dyr under omlægning), grøngødning og afgrøderester fra egen bedrift eller andre økologiske bedrifter samt øvrige rester fra den økologiske produktion. Hvis der på bedriften er en utilstrækkelig forsyning af økologisk gødning kan visse typer af ikke-økologisk gødning og økologiske jordforbedringsmidler anvendes. Andelen af ikkeøkologisk gødning må i planperioden 2001/2002 maksimalt udgøre 70 kg totalkvælstof pr. hektar harmoniareal. Listen over tilladte ikke-økologiske gødningstyper og jordforbedringsmidler omfatter blandt andet fast husdyrgødning tørret fast husdyrgødning, herunder tørret fjerkrægødning kompost af husdyrgødning flydende gødning komposteret husholdningsaffald biprodukter som saft fra græstørrerier, kartoffelfabrikker og vinasse. Der stilles ikke specielle krav om GMO-fri status for de forskellige gødningstyper, med mindre der er tale om produkter eller biprodukter af soja, raps og majs. 3.7 Økologisk foder Dyr i økologiske besætninger skal fodres med økologiske fodermidler. Endvidere kan der anvendes omlægningsfoder høstet på arealer, hvor bestemmelserne for økologisk planteproduktion har været fulgt i mindst 12 måneder inden høst og for etårige afgrøder tillige mindst fra såningen. Den daglige foderration kan for 30 60% vedkommende udgøres af omlægningsfoder. For øjeblikket kan der anvendes 10% ikkeøkologisk foder til drøvtyggere og 20% ikkeøkologisk foder til enmavede dyr. Muligheden for at anvende ikke-økologisk foder gælder indtil den 24. august Imidlertid har det ved tegning af nye mælkekontrakter i 2001 været et krav fra mejeriernes side, at de økologiske producenter skal overgå til 100% økologisk fodring. Foderstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet på grundlag af GMO og foderstoffer, der indeholder enzymer, vitaminer eller aminosyrer, der er produceret af GMO, må ikke anvendes. Dette gælder både for økologisk og ikke-økologisk foder og for tilsætningsstoffer (Plantedirektoratet, 2000b). For indkøbte ikke-økologiske foderstoffer skal der kunne fremvises en erklæring fra sælger om, at foderet ikke består af, indeholder eller er fremstillet på grundlag af GMO. Der kræves dog ikke erklæring for GMO-fri status ved indkøb af soja, raps og majs af europæisk oprindelse. Indførsel og import af økologiske produkter er reguleret, og der skelnes mellem indførsel fra andre EU-lande og import fra lande uden for EU. Når først et produkt er importeret til et EU-land i henhold til forordningens bestemmelser om import, kan det forhandles inden for EU. Der skal medfølge en original faktura samt et certifikat fra et godkendt kontrolorgan. 40
11 3.8 Forbrug og eksportpotentiale for økologiske fødevarer Forbrugerundersøgelser viser, at der generelt er en positiv holdning til økologi, og 93% af de danske husstande købte en økologisk kvalitet mindst én gang (Gfk Danmark, 2001). Imidlertid skønnes mindre en 1% af de danske husstande udelukkende at købe økologiske fødevarer, hvilket dog i høj grad skal ses i relation til udbuddet af varer. De oftest fremhævede motiver for at købe økologiske fødevarer er ønsket om at leve sundt samt hensyn til dyrevelfærd og miljø. Generelt udgør mejeriprodukter den største andel af økologiske varer. Således udgjorde økologisk mælk ca. 29% af det samlede forbrug i første halvdel af Havregryn, æg og gulerødder har tilsvarende en høj andel (20-25%). Den markant laveste andel af økologiske varer udgøres af okse- og svinekød. Generelt har udbuddet af økologiske fødevarer været stigende, men undersøgelsen viser, at manglende synlighed i butikkerne, manglende sortiment og ringere kvalitet kan være en begrænsende faktor for forbruget af økologiske fødevarer. Generelt forventer forbrugerne, at den økologiske vare som minimum har samme kvalitet som den ikke-økologiske variant. Oftest forventes dog en højere kvalitet, som en konsekvens af merprisen på den økologiske vare. For øjeblikket er salget af økologiske varer stagneret. En opdeling af de danske husstande i relation til, hvor stor en andel af madbudgettet, der anvendes på økologiske fødevarer, viser, at 13% brugte mere end 10% af madbudgettet 27% brugte 2,5-9,9% 54% brugte op til 2,5% og 6% købte ikke økologiske fødevarer. De økologiske forbrugere findes fortrinsvis i større byer, er yngre mennesker og familier med børn. En opgørelse af prisindeks (salgspris for økologiske varer i forhold til den ikke-økologiske variant) er vist for udvalgte fødevarer i figur 3.3. Økologisk havregryn sælges til samme pris som det konventionelt producerede produkt. Økologiske æg er imidlertid væsentligt dyrere end konventionelt producerede (prisindeks 131). Alligevel er forbruget af økologiske æg relativt højt, hvilket begrundes med en villighed til at betale en merpris for højere dyrevelfærd prisindeks mælk æg havregryn gulerødder svinekød oksekød Figur 3.3 Prisindeks for udvalgte økologiske fødevarer, Kilde: GfK Danmark,
12 Den økologiske forbruger vælger således ikke alene ud fra en prisforskel mellem økologiske og ikke-økologiske produkter. Umiddelbart synes forklaringen på den lave andel af økologisk okse- og svinekød ikke at være forårsaget af en større prisdifference. Udviklingstendenser Der produceres i øjeblikket flere økologiske mejeriprodukter end der er afsætningsmulighed for på hjemmemarkedet. Danske virksomheder søger at øge eksporten inden for denne produktionsgren. Økologisk svinekødsproduktion er endnu under opbygning, men der forventes gode eksportmuligheder (Hermansen, 2000). Der vurderes generelt at være et uopfyldt behov for økologiske produkter i EU (Sylvander & Floc'h-Wadel, 2000). Største aftager af økologiske produkter er Tyskland efterfulgt af Italien og Frankrig. 3.9 Litteratur Beckmann, S.; Brokmose, S. & Lind, R.L Danske forbrugere og økologiske fødevarer. Handelshøjskolen Copenhagen Buisiness School. 254 pp. EU Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 med senere ændringer. GfK Danmark A/S Gfk ConsumerScan. Økologisk Landscenter; Den økologiske forbruger Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion. E. S. Kristensen (red). Forskningscenter for økologisk jordbrug. 149pp. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Principper for økologisk jordbrug. E. S. Kristensen (red). Forskningscenter for økologisk jordbrug. 29pp. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug DARCOF II. Increased production and closer relationships between organic and inherent qualities. Forskningscenter for økologisk jordbrug. 30pp. Hermansen, J.E Økologisk svineproduktion. Udfordringer, muligheder og begrænsninger. Føjo-rapport nr pp. Jacobsen, L.B Økologisk jordbrugs samfundsøkonomiske potentiale. SJFI-rapport nr Økonomiske perspektiver for økologisk jordbrug. Kristensen, I.S Økologisk planteproduktion, næringsstofforsyning, ukrudtskontrol og udbytter. Bilag til Efterårskonference, p Meldgaard, M Mødebilag vedrørende Landsforeningen for Økologisk Jordbrugs (LØJ) holdning til GMO. 8 pp. Michelsen, J Organic Farming in a Regulatory Perspective. The Danish Case. Sociologia Ruralis 41 (1): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Aktionsplan II - Økologi i udvikling. Strukturdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 42
13 Plantedirektoratet. 2000a. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. 68 pp. Plantedirektoratet. 2000b. Vejledning til virksomheder der behandler, opbevarer eller sælger produkter til brug for økologisk jordbrugsproduktion. 23pp. Plantedirektoratet. 2000c. Økologiske jordbrugsbedrifter pp. Sylvander, B. & Floc'h-Wadel, A. L Consumer demand and production of organics in the EU. AgBioForum, 3: Tersbøl, M. & Kristensen, I. S Afgrødeproduktion og økonomi i relation til sædskifte og gødningsforsyning. I: E. S. Kristensen (red). Økologisk planteproduktion. SP rapport nr :
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereBelgien og Luxembourg
Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2003 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2002 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Økologi både som fødevarer, andre produkter og som diskussionsemne
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereVejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Maj 2005 Gældende fra den 27. maj 2005 RESUMÉ Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion beskriver de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter.
Læs mereVejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Februar 2005
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Februar 2005 Gældende fra den 28. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 6 2 GENERELLE PRINCIPPER 8 2.1 OMLÆGNING TIL ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION 8
Læs mereVejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Juli 2004
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Juli 2004 Gældende fra den 9. juli 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 6 2 GENERELLE PRINCIPPER 8 2.1 OMLÆGNING TIL ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION 8 2.2 KLAR
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereUkrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereKongelig Dansk Ambassade Madrid
Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K DINAMARCA Claudio Coello 91-4º E-28006 Madrid, Spanien Tlf: +34 91 431 84 45 Fax: +34
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereØkologisk Markedsnotat
Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereFødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720
Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 206 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2009-20-221-03375/ Dep sagsnr. 14890 Den 9. februar 2009 FVM 631 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereForbrug af økologisk frugt og grønt
Forbrug af økologisk frugt og grønt Af Sinne Smed 4 I DETTE KAPITEL ser vi på mulige årsager til den høje vækst i den økologiske mængdeandel for frugt og grønt. Vi har brugt en model baseret på observerede
Læs mereLars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
Læs mereNedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.
Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet
Læs mereOrientering om økologirådgivning i Dansk Landbrugsrådgivning
Orientering om økologirådgivning i Økologichef Søren Sylvest Nilausen Landscentret, Økologi Økologi og økonomi? Økologi Læren om husholdning Økonomi Styring af husholdning Økologiske bedrifter skal både
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mere*2011
Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereMålrettet støtte til det grønlandske landbrug
Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016 Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen Indholdsfortegnelse
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mere5 Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion
5 Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion Margrethe Askegaard, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet Kristian Thorup-Kristensen, Institut for Havebrugsproduktion,
Læs mere67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen 31.000 35.000. 5.900 kg. 9.100 kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er
RÅVAREGRUNDLAGET FAKTA OM ERHVERVET 2014 LANDBRUG & FØDEVARER Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 67,7 ha. vokset med 40 pct. de seneste 13 år og er i dag på Antallet af mælke producenter er faldet
Læs mereDet økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer
Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereRapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereDanske Mejeriers Mælkeudvalg
Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2007-08 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 7 Bedriftsstruktur...
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereRapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereVejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale
Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereNational reserve 2006
National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs merePerspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereRapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen
Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mere