Fysioterapiteori og metode 3. semester Michael M. Hansen F04A
|
|
- Marianne Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Indledning Problembaggrund Problemformulering Problemstilling Problemstilling Problemstilling Metode Definitioner Definering af aldring Definering af PK Definering af forebyggelse Definering af sundhedsfremme Svar på problemstilling Aldersrelaterede forandringer Muskuloskeletale komponenter Neuro-muskulære synergier Individuelle sensoriske systemer og sensoriske strategier Forberedelses- og tilpasnings mekanismer Intern repræsentation Delkonklusion Svar på problemstilling Teori om normal gang Krav til PK under gangen Alderens indvirkning på gang Delkonklusion Svar på problemstilling Diskussion Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bilag 1...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1
2 1. Indledning Jeg fik lysten til at skrive denne opgave under min praktik på 3 semester. Jeg mødte en ældre mand, som var blevet opereret i den nederste del af ryggen. Han havde inden sin operationen en forholdsvis dårlig gangfunktion og gik med stok. Gangfunktionen blev efter operationen mere nedsat og nu må han bruge rollator, hvis han vil ud og gå en tur. Det spændende ved denne patient var, at han kun havde problemer under sin gang. Hvad var det, der spillede ind på gangen som gjorde, at han blev så dårligt gående? Med alderen bliver funktionsevnen nedsat, vi vil alle på et tidspunkt få en begrænset evne til klare ADL-funktionerne 1. Derfor skal vi være opmærksomme på at gribe ind, forebygge og derved mindske de funktionsnedsættelser der kommer med alderen (Hansen 2002:38) Det interesserer mig, hvad det er i kroppen som gør, at man får en nedsat gangfunktion, og hvordan man kan hjælpe patienter til at undgår disse indskrænkelser. Denne interesse danner grundlaget for min opgave. 2. Problembaggrund Under min kliniske undervisning på 3. semester hos Odense kommune Ældre- og handicapforvaltningen stiftede jeg bekendtskab med en 75 årig mand (pt.), som lige var begyndt sin genoptræning efter operation for forsnævring af foramen intervertebrale i lumbale del af columna. Jeg møder ham ca. 30 dage efter operationen. Hans største problem inden indlæggelsen var, at hans ben sov, især det højre ben og at han ikke havde så god følsomhed i benene. Han har i mange år gået med stok og fortæller, at hans balance ikke er, hvad den har været og at han får smerter i lænden når han går. Efter operationen har han fået sin følsomhed tilbage i begge lår, men det er ikke blevet bedre i underbenene. Balancen er blevet så dårlig, at han nu er nødt til at bruge rollator, når han går ude. Han fortæller, at han ikke kan gå ret længe inden han er så udtrættet i ryggen, at han må hvile sig. 1 Activity of Daily Living 2
3 Pt. kan stort set alt selv, han er frisk og snakkesalig og kommer i egen bil til genoptræning. Pt. har store problemer, når han skal gå, han er ked af, at han ikke kan gå så langt mere, da han elsker at gå lange ture i kvarteret. Pt. bor alene i stuelejlighed og får tit besøg af familie og venner. Han er positiv og vil meget gerne snakke om sig selv, hans hobbys, venner og hvilke problemer han går og slås med. Ved mit første møde med pt. fandt jeg ud af, at hans største problem var smerter i ryggen. Jeg ville gerne have lavet min opgave om gangfunktionens indskrænkelser som følge af smerterne i ryggen, men da vi ikke har gennemgået smerter i pensum eller undervisning syntes jeg, det var en for stor mundfuld. Jeg har i stedet lagt vægt på, at bruge min kliniske ræssonnering til at lave en god undersøgelse af pt. Under mit første møde med pt. startede jeg med at lave anamnese som jeg supplerede med information fra hans journal. Pt. fortalte, at han have problemer med gangen. Han ville gerne i gang med genoptræning, så han kunne blive bedre gående og han havde ikke urealistiske mål i forbindelse med sin sygdom. Jeg lavede en del funktionsundersøgelser på min pt. Jeg startede med en observere pt. i rummet og lagde mærke til, at han forskød sin ligevægt til venstre side, hvilke især blev tydeligt, når han stod med sin stok. Hans muskulatur var hævet rundt omkring operationsarret og da jeg palperede området igennem fandt jeg, at muskulaturen i lændedelen af ryggen var hævet og spændt på begge sider af columna, specielt i venstre side. Desuden var der spændinger ned i den venstre balle. Jeg lavede ud fra min undersøgelse en hypotese om, at min pt. havde et problem med højre ben. Vægtaflastningen af højre ben kunne enten tyde på, at han have mindre muskelkraft i højre ben eller også, at der var smerte, når han havde fuld støtte på begge ben. Dernæst lavede jeg en ganganalyse. Gangen var urytmisk på grund af aflastningen af højre ben og jeg kunne igen se ligevægtsforskydningen mod venstre. Balancen var usikker under gangen og han måtte ind i mellem stoppe op for at finde balancen, især ved udtrætning. Jeg lavede grove og specifikke muskeltests dels ud fra et test-ark fra OUH (se bilag 1) og dels fra (Kendall 1993: 34-60). Her fandt jeg, at højre bens muskelstyrke var reduceret i forhold til venstre bens. Jeg valgte også, at undersøge de nedre rygmusklers styrke, rygmuskulaturen var ikke svag, men ved ekstension af overkroppen fik han de kendte smerter i ryggen og udstråling ned i begge ben. Der var ikke smerter ved fleksion af ryggen, kun ved ekstension. 3
4 Mit fund stemmer overens med, at min pt. er opereret for forsnævring af foramen intervertebrale, da ekstension af columna trykker foramen sammen. Pt. fortæller at han stadig har snurren i underbenene, hvilke tyder på, at der stadig er tryk på nogle af nervegrene. Jeg lavede sensoriske test for at finde de segmenter i lænden, som var mest belastet af trykket i foramen intervertebrale. Jeg fandt, at hans reflekser var nedsatte i benene, og at sensibiliteten i huden på underbenene var dårlig. I følge Kendall kan jeg på baggrund af mine undersøgelser konkludere, at der er nedsat funktion af L4, L5 og S1. Jeg vil i min opgave ikke komme yderligere ind på, hvordan man tester og undersøger de neurologiske funktioner. 3. Problemformulering Hvordan kan aldersrelaterede forandringer påvirke postural kontrol under gangen, hvilken betydning får det for min patient og hvilke forebyggende og sundhedsfremmende elementer kan være relevante for patienten? 3.1 Problemstilling 1 Hvordan kan postural kontrol påvirkes af aldersrelaterede forandringer? 3.2 Problemstilling 2 Hvad er normal gangfunktion og hvilke krav er der til postural kontrol under gangen og hvordan ser det ud ved min patient? 3.3 Problemstilling 3 Hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tiltag kan være relevante for min patient? 4
5 4. Metode Jeg har brugt den kvalitative metode efter Dalland til at lave denne opgave. Jeg har snakket og undersøgt min patient og ud fra det lavet hypoteser om hans liv og funktionsevne. De hypoteser jeg har stillet er lavet ud fra den teoretiske viden jeg har fået på de tre første semestre (Dalland, 2000:74). 5. Definitioner 5.1 Definering af aldring Der ses på to faktorer, når der snakker om aldring. Primær og sekundær aldring. Primær Påvirkning som stort set er uden for vores kontrol. Det kan være genetisk bestemt, om man med alderen mister nogle af sine sanser. Den primære aldring er oftest et tab af en specifikt funktion, som for eksempel hørelsen. Sekundær Faktorer, som stor set er under vores kontrol. Ting som kost, motion, bolig, arbejde og social status. Desuden sygdomme, som påvirker kroppen og forstanden. Der er en sammenhæng mellem hvor sund en levevis vi har, og hvor længer i lever (Shumway-Cook 1995: ). Det er under den sekundær aldring vi som terapeuter kan gå ind og se, hvordan patienten lever og måske ændre levemåden i en mere sundhedsfremmende retning. 5.2 Definering af postural kontrol I Shumway-Cook defineres postural kontrol (PK) som: Postural kontrol involverer kontrol af kroppens position i rummet med det formål både at opnå stabilitet og orientering (Shumway-Cook 1995: 120) Stabilitet er evnen til at holde kroppens tyngdepunkt 2 indenfor understøttelsesfladen 3 så ligevægten bevares. Orientering er evnen til at opretholde et passende forhold mellem kroppens segmenter i forhold til omgivelserne ved opgaven. 2 COM-center of mass (tyngdepunkt) 5
6 Vi ser PK som et spil mellem individet, opgaven og omgivelserne (figur A) Figur A (Shumway-cook 1995: 120) Individet bliver påvirket af de 7 subsystemer som har en stor rolle i hvor god eller dårlig ens PK er. (figur B) Figur B (Shumway-Cook 1995: 121) De 7 subsystemer er: Muskuloskeletale komponenter, Neuro-muskulære synergier, Individuelle sensoriske systemer, Sensoriske strategier, Forberedelses mekanismer, Tilpasnings mekanismer og intern representation (Shumway-Cook 1995: ). 5.3 Definering af forebyggelse Forebyggelse bygger på, at holde mennesker raske ved at undgå sygdom (Jensen og Johnsen 2000:9). I forebyggende arbejde benyttes viden fra et biomedicinsk og socialmedicinsk perspektiv, 3 BOS-base of support (understøttelsesflade) 6
7 hvor der stilles spørgsmål om levevilkår og livsstilens indflydelse på helbredet. Viden baseres udfra risikotænkning, frygt og eksperter 5.4 Definering af sundhedsfremme Sundhedsfremme er, at styrke menneskers livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen (Jensen og Johnsen 2000:7). Opmærksomheden vendes væk fra sygdom og over imod sundhed. Man koncentrerer sig om mulighedstænkning, håb og det enkle menneskes behov. Forebyggelse og sundhedsfremme ligger tæt op ad hinanden, men er forskellige. Begge begreber bruges, når man skal nå patienten på et sundhedspædagogisk plan. Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. Mål og midler i sundhedsfremme og forebyggelse er forskellige. Først når man klart adskiller de to fænomener, bliver den indbyrdes sammenhæng tydelig, herunder hvor vigtigt det er at arbejde sundhedsfremmende, også når man forebygger (Jensen og Johnsen 2000:7). 6. Svar på problemstilling 1 Hvordan kan postural kontrol påvirkes af aldersrelaterede forandringer? 6.1 Aldersrelaterede forandringer Vi bliver alle ældre, og i forbindelse med dette ændrer kroppen sig. De motoriske og sensoriske processer bliver reduceret og hverdagens normale gøremål kan forekomme mere uoverskuelige (Shumway-Cook 1995: 169). 6.2 Muskuloskeletale komponenter Ældre har større spænding i væv og ligamenter som følge af bindevævforandringer. Derfor er elastiteten mindre og det, at løfte en arm eller et ben giver en større spænding og kræver mere kraft. Den spinale fleksibilitet kan også blive dårlig. Det medfører den karakteristiske flekterede holdning, som kan ses ved mange ældre. Hovedet er foran lodlinen og rygkyfosen er forøget. Der er hofte- og knæfleksion, hvilket er med til at flytte tyngdepunktet frem. 7
8 Muskelstyrke og muskelmasse bliver mindre, men afhænger meget af aktivitetsniveauet og/eller sygdom. Det er ved forskning fundet, at muskelstyrken først falder i arme og ben, hvorved faldrisikoen øges (Shumway-Cook 1995: ). 6.3 Neuro-muskulære synergier De posturale svingninger bliver større og der benyttes mere hofte- og stepping strategier, da ankelmuskulaturen hurtigere bliver svage med alderen. Desuden bliver alignment 4 ændret på grund af den flekterede holdning af overkrop, som kan give problemer med ligevægten. Kroppens tonus bliver reduceret, da stimuli fra sanserne er reduceret. Dette er med til at påvirke, at det bliver sværere at holde balancen i den stående stilling, eller genfinde den ved komplicerede funktioner som for eksempel, at gå på trapper med en tung pose i hånden (Shumway-Cook 1995: ). 6.4 Individuelle sensoriske systemer og sensoriske strategier Der sker en ændring i nervesystemet som påvirker de visuelle, vestibulære og somatosensoriske sanser. Sanseceller i retina reduceres, som svækker synet. Antallet af hårceller i vestibulærapparatet reduceres hvilket medfører, at beskederne om ændring af kroppens stilling i rummet bliver langsommere. Proprioceptorerne falder i antal, så registrering af stillingsændringer og hastigheden af bevægelsen tager længere tid (Hansen 2002: 171). Generelt kan man sige, at sanseorganerne bliver langsommere til at bearbejdede stimuli og at man derved bliver langsommere til at reagere på ændringer fra omgivelserne. Hvis en eller flere sanser bortfalder, kan det give store problemer med PK, for eksempel kan det være svært for ældre at holde balancen om natten, når det er mørkt. 6.5 Forberedelses- og tilpasnings mekanismer Man er længere tid om at benytte feedback og feedforward mekanismer, hvilket kan gå ud over balancen. Hvis det tager længere tid at benytte feedback, bliver det svært at tilpasse sig ændringer i opgaven. Feedforward bygger på feedback. Hvis feedforward ikke reagerer godt nok, kan man få svært ved at aktivere de rette posturale muskler inden en bevægelse. Det kan give problemer ved pludselige ændringer i opgaven. De pludselige ændringer kan give ældre store problemer med at 4 Kroppens stilling ift. tyngdekraften og understøttelsesfladen. (Shumway-Cook 1995: 191) 8
9 bibeholde kroppens balance, da de ikke reagerer hurtigt nok til at udgå eventuelt fald (Shumway- Cook 1995: ). 6.6 Interne repræsentationer Ældre får sværere ved at finde den rigtige løsning på de sanseinformationer de modtager, og det bliver svært at vælge de bedste sensoriske strategier til udførelsen af en opgave. Et eksempel kan være, hvis den somatosensoriske sans er reduceret, bliver den posturale forstyrrelse større, da man ikke får den nødvendige feedback fra receptorerne. Billedet af ens egen krop og dens bevægelser har man således ikke længere kontrol over (Shumway-Cook 1995: 179). 6.7 Delkonklusion Når man bliver ældre, reagerer kroppen langsommere på stimuli. Evnen til at holde kroppen i ligevægt og i balance bliver reduceret, da man ikke længere kan sende og modtage sensoriske og motoriske impulser hurtigt nok. Musklerne er ikke så stærke og bliver langsommere, hvilket kan bevirke, at man får ligevægtsforstyrrelser. Musklerne bliver svagere, så en ting som at tage tøj på, bliver en fysisk anstrengende faktor. Det posturale svaj bliver større, og man benytter mere hofte- og stepping strategier ved ligevægtsforstyrrelser. Postural alignment kan ved flekteret holdning blive rykket frem over tæerne, som giver større faldrisiko. De forskellige sanser bliver reduceret som bevirker, at man får sværere ved at orientere sig i forhold til opgaven. Man kan få sværere ved at udføre flere sammensatte opgaver, sværere ved at koordinere de sansemotoriske strategier og sværere ved at orientere sig i forhold til udførelsen af opgaven. Feedback og feedforward er længere tid om at blive behandlet, så ændringer i opgave og omgivelser tager længere tid, dette medfører at kontrol af kroppen i rummet bliver dårlig. Stabiliteten formindskes, balancen mindskes og bevægelserne bliver usikre. 7. Svar på problemstilling 2 Hvad er normal gangfunktion og hvilke krav er der til postural kontrol under gangen og hvordan ser det ud ved min patient? 9
10 7.1 Teori om normal gang Gangen defineres som et kontinuerligt fald fremad, hvor UE primært bruges til kraftudvikling (Gross 2002:437). Der er tre grundelementer, som man ser på ved den normale gang, nemlig progression, stabilitet og adaptation. Progressionen er det grundlæggende bevægemønster, hvor man selv bevæger kroppen i forhold til en bestemt retning. Stabilitet er, at man har en god holdning i forhold til bevægelsen, så kroppen er hensynsmæssig i forhold til tyngekraften. Adaptationen er evnen til bruge feedback, så man tilpasser sig den opgave, man skal udføre (Shumway-Cook 1995: 240). 7.2 Krav til PK under gangen Der er stor sammenhæng mellem de 7 subsystemer og individet, opgaven og omgivelsen. For at have en fornuftig gang skal den somatosentoriske, den visuelle og den vestibulære sans arbejde godt sammen og give den rette feedback, så gangen bliver så uhindret så muligt (Shumway- Cook 1995: 251). Desuden kræver det, at man har postural orientering, hvormed man kan registrere hvor kroppen er i rummet og vide hvordan kroppen står i forhold til tyngekraften. Det kræver, at man visuelt kan se eventuelle ændringer i omgivelserne som reagerer på disse i den bedst mulige måde. Derudover at man kan læse underlaget, om det for eksempel er hård, blødt eller stejlt, så man er sikker på, at man tilpasser sig forholdene. Tilpasning af kraft, progression, stabilitet og ledstilling udvikles ved at bearbejde de informationer man modtage fra sanserne. For eksempel mindskes skridtlængde og ganghastighed, hvis man går på is og øges, når man går ud ad landevejen (Shumway-Cook 1995: 253). Det er også vigtigt, at man har mulighed for at kunne udvikle den rette kraft og opfanger de signaler kroppen giver. Forskellige sygdomme kan hindre eller stoppe kroppens naturlige tilpasningsevne, som for eksempel halvsidig lammelse, som kan give store problemer i gangfunktionen. 7.3 Alderens indvirkning på gang Udover at de forskellige sanser ikke reagerer så hurtigt på stimuli, sker der er en indskrænkning af det biomekaniske system. Ældre har nedsat rotation af hoften som gør, at de vipper mere fra side til side. Man ser også, at ældre har flekteret holdning, der betyder, at ligevægten hældes fremover. Fleksionen og ekstensionen i knæene bliver nedsat hvilket bevirker, at benene ikke kan løftes så højt. 10
11 Skridtlængden bliver kortere og standfasen bliver længere. Der er lavet undersøgelser der viser, at den korte skridtlængde og lange standfase skyldes, at der udvikles mindre kraft ved fodafsæt, og at quadriceps absorberer mindre kraft ved isæt (Shumway-Cook 1995: 285). Hvis der bruges hjælpemidler som for eksempel rollator, kan dobbelt standfase benyttes. Da der bliver mindre fleksion i fodleddet, reduceres fodafviklingen og bevirker, at afsæt og isæt bliver hårdere. Alle disse faktorer giver den klassiske futtende gang, som ses ved mange ældre (Shumway-Cook 1995: ). 7.4 Delkonklusion De motoriske og de sensoriske mekanismer i kroppen er med til at påvirke gangfunktionen. De sensoriske beskeder fra sanserne giver os information om, hvordan kroppens stilling er i rummet og om opgave udføres hensigtsmæssigt. Motorisk skal vi kunne udvikle den korrekte kraft til at bevæge musklerne, så gangen bliver så ubesværet som muligt og vi skal hurtigt kunne lave undvigemanøvre, hvis opgaven ændrer sig. Når man bliver ældre, nedsættes hastigheden af disse mekanismer. Sanser bliver dårligere til at opfange stimuli og sender ikke beskeden så hurtigt videre. Musklerne er ikke længere så stærke og der skal bruges mere energi under gangen. Pt. blev hurtig træt, når han gik. Han havde de forventede indskrænkelser: kort skridtlængde, lang standfase, let fleksion af hofte og knæ og langsom hastighed. Hans indskrænkelse var ikke kun aldersrelateret. Efter operationen havde han fået meget ondt i ryggen, især ved støtte på højre ben. På grund af disse smerter aflastede han højresiden og blev opspændt i de nedre rygmuskler i venstre side og i venstre balle muskulatur. Højresidens muskulatur var blevet svagere, hvilket gjorde vægtbæringen på benet endnu dårligere. Gangen var urytmisk. Han havde hurtig afvikling af svingfase på venstre ben og kortere standfase på højre og hans isæt med venstre fod var hårdt. Hans gang kan tyde på, at han prøver at undgå de kendte smerter i ryggen ved at lægge vægten over på venstrebenet. Hvilket understøttes af hans fortælling om, at der er større smertesvar når han støtter på højre ben. Pt. s gangfunktion passer ikke helt ind i de teoretiske aldersrelaterede forandringer. Det kan skyldes, at han lige påbegyndt sin genoptræning og stadig lider under smerter relateret til hans operation. Han passer ind under den sekundære aldring, hvor en sygdom nedsætter den fysiske formåen - i dette tilfælde gangfunktionen. 11
12 8. Svar på problemstilling 3 Hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tiltag kan være relevante for min patient? Når man skal hjælpe patienter med nedsat gangfunktion, er det vigtigt, at være opmærksom på PK. For at træne PK skal vi stimulere de sensoriske og motoriske strategier, som er med til at opretholde postural kontrol i forskellige opgaver og omgivelser. Pt. skal kunne tolke de stimuli som kommer fra de underliggende sensoriske, motoriske og kognitive mekanismer, som er med til at bibeholde PK. Hvis det forebyggende arbejde med træning af PK er træning af svære balance øvelser, skal der være fokus på sikkerheden. Pt. må ikke lave øvelser, som pt. ikke er tryg ved og behandleren bør være ved pt. side for at støtte verbalt og give en hånd, hvis balancen bliver for usikker. Her lægges vægt på forebyggelse, men også på sundhedsfremme, da man tager hensyn til pt. s frygt for at miste balancen (Shumway-Cook 1995: 208). Det er vigtigt, at pt. har en god opfattelse af egen krop. Ved at træne kroppens stilling i forhold til understøttelsesfladen eksempelvis ved træning af stepping strategier, kan sikkerheden forbedres i den stående stilling. Genoptræningen af min pt. var forebyggende, da den indeholde styrketræning af muskulatur og træning af PK. Ved forebyggede træning har man som behandler et tæt samarbejde med pt. Her kan man bruge sin viden til at hjælpe og kan give pt. feedback under hele forløbet. Første dag under genoptræningen lavede pt. stabiliserende træning ved hjælp af bold og almindelig konditræning. Ved næste møde fortalte pt., at det havde været for hårdt og at han havde haft meget ondt efter træningen og var nu bange for, at det skulle blive det samme denne gang. Jeg aftalte med pt. at han kun skulle gå så langt, at han stadig følte sig tilpas. Her brugte jeg sundhedsfremme, da jeg sammen med pt. tog udgangspunkt i hans egne ressourcer og på de øvelser han følte havde været de værste for hans smerter. Hermed fik forebyggelsen et sundhedsfremmende element. Jeg tog hensyn til min pt. ønske om, at træningen var for hård, men lagde også vægt på, at han havde et stort arbejde foran sig, hvis hans håb om bedre gangfunktion skulle lykkes. Som beskrevet tidligere var min pt. meget motiveret for at genoptræne. Det var derfor kun nødvendigt at støtte, hjælpe og vejlede ham på vejen mod en nemmere hverdag. 12
13 9. Diskussion Jeg ville gerne have skrevet mere om de neurologiske udfald min patient havde og om de smerter han fik under sin gang, hvis opgavens omfang og pensum var der til. Jeg havde problemer med at komme i gang med denne opgave, men syndes at mit resultat er blevet rigtig godt og at læreprocessen har været god. 10. Perspektivering I opgaven er udgangspunktet en ældre mand som har problemer med gangfunktionen. Jeg har skrevet om hvordan jeg som fysioterapeut kan hjælpe ham gennem træning og samtale til at blive bedre gående. Der kunne forebygges på et højre plan ved at oplyse om, hvor vigtig fysisk aktivitet og sund kost er for en alderdom med godt helbred. Oplysningen skulle komme lige fra barnsben af, så man gennem hele livet bliver præget til at være aktiv og spise sundt. Via kampagner som 30 minutter om dagen og 6 om dagen forsøges det at påvirke danskernes kostvaner og aktivitetsniveau. Man kan ikke tænde for tv et, uden at få smidt programmer om motion, kost og fedme i hovedet. Vi bliver hele tiden præget af medieverden til at ændre vores levestil og levemåde, dette vil der nok ikke komme mindre af i fremtiden. Information om, hvad livsstilen kan betyde for helbredet i det lange løb kan være med til, at vi ældes uden så mange skavanker. Jeg vil slutte min perspektivering med et citat som jeg synes passer godt til min holdning. Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere (Kalkerup. FirmaIdræt April 2005) 11. Konklusion De aldersrelaterede forandringer påvirker PK i negativ retning. Når sansernes funktion nedsættes bliver informationen fra disse reduceret eller bortfalder. Det kan betyde, at de stimuli som kroppen skal bruge for at vi kan bevæge os uhindret rundt bliver dårligere. Derfor får man sværere ved at udføre komplicerede bevægelser og sværere ved, at indstille sig til nye opgaver eller forandringer fra omgivelserne. 13
14 Gangfunktionen kan blive dårligere som følge af den nedsatte PK. Gangen bliver usikker, hvilke kan betyde at man skal bruge hjælpemidler for at kunne holde balancen. Jeg formoder, at pt. s nedsatte gangfunktion er sammenhængende med hans alder og skade. Han kan ikke længere reagere så hurtigt under gangen og har besvær ved at holde balancen, når han skal lave vendinger. Gangfunktionen er blevet yderligere nedsat på grund af smerterne i lænden efter operationen og han må gå med rollator når han skal ud. Smerterne i lænden giver en ligevægtsforskydning til venstre side, hvilket giver ham en usikker balance. Min patient skal gennem forebyggende træning af balance og muskelstyrke opnå en bedre gangfunktion, så han kan komme ud og gå en tur i naturen. Hvis disse ting opfyldes kan det via at sundhedsfremmende aspekt betyde, at patientens livskvalitet stiger. 14
15 12. Litteraturliste 1. Dalland, Olav (2000). Metode og oppgaveskriving for studenter. Norge: Gyldendal Norsk Forlag 2. Gross, Jeffrey (2002). Musculoskeletal Examination. USA: Blackwell Publishing company 3. Hansen, Finn Rønholt (2002). Geriatri: Basisbog. Dk: Munksgaard Danmark 4. Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2000). Sundhedsfremme i teori og praksis. Dk: Forlaget Philosohia. 5. Kalkerup, Sannie: Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom sener. S 8 FirmaIdræt Nr 4 April Kendall, Florence Peterson (1993). Muscles: Testion and Function. USA: Lippincott Williams & Wilkins 7. Shumway-Cook, Anne (1995). Motor Control: Theory and Practical Application. USA: Lippincott Williams & Wilkins 15
Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet
Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,
Læs mereØvelsesprogram til knæ-opererede
Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Du har fået indsat et kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereBristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)
Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 3 UGER Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling.
Læs mereSådan træner du efter knoglebrud i ankel eller
Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge
Læs mereTræningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner
Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det
Læs mereTræning til patienter med nyt hofteled
Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs merePatientinformation VMO. Træningsprogram
Patientinformation VMO Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen VMO VMO er en muskel og er en forkortelse af vastus medialis obliquus. Det er en lille, men vigtig muskel, som sidder på indersiden
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereSunde og smukke fødder
Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder
Læs mereSådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud
Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med
Læs mereBasale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog
Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Fysiske forudsætninger for nonverbal kommunikation Basale sanser Basal motorisk kontrol
Læs mereBALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening
BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til
Læs mereSådan træner du, når du skal styrke ryggen
Der kan være mange årsager til, at du har problemer med ryggen. Vores livsstil gør, at vi ofte befinder os i fastlåste stillinger og er fysisk inaktive. Din kropsholdning, når du sidder, står og bevæger
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs merePatientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner
Læs mereOverbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten
Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs merebehandling foregå ambulant på hospitalet,
: Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af
Læs mereINFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter
INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med REKONSTRUERET bageste KORSBÅND (PCL) Ophavsretten
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereOpsætning af min iphone/ipad, til styring af min Hypervibe vibrations maskine.
Opsætning af min iphone/ipad, til styring af min Hypervibe vibrations maskine. Tillykke med din HyperVibe viberations maskine, vi håber du får glæde af den mange år fremover. Denne nye maskine har et revolutionerende
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereØvelser til kvinder med smerter i underlivet
Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereKørestolen Hvad kan den og hvordan bruges den?
Kørestolen Hvad kan den og hvordan bruges den? Sven Christensen Fysioterapeut, salgskonsulent Invacare Mål At deltagerne bliver: Opmærksomme på siddestillingsproblemer Opmærksomme på kørestolens muligheder
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereNYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereChristian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere
Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er
Læs mereTræningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800
Læs mereTerapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereTræning til patienter med nyt knæled
Træning til patienter med nyt knæled Før operationen: Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereTræningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereBOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen
1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK
Læs mereTræningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereOrd på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.
Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Læs mereSimon Mikkelsen & Phillip Thomsen
Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen Indholdsfortegnelse Indledning: 3 Problemformulering: 3 Løsning: 3 Elementer: 3 Afsender: 4 Målgruppe: 4 Eksperiment: 4 Ide til test: 4 Evaluering af test 5 Indledning:
Læs mereTræningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT
Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereFag Emne nr. Indhold Litteratur
Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi 1 Repetition ægte og uægte led i columna Mennesket - Led for led, 2012. S. 68-75 repetition mavemuskler Functional anatomy, 2010, s. 250-255, 280-286 Anatomi 2 -
Læs mereSådan træner du, når du har forreste knæsmerter
Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en
Læs mereEr du slave af vægten?
Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereBENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte
BENSVING Formål: Smidighed i ryg og hofte Lig på ryggen med armene ud til siden, benene bøjede og skulderne i mod gulvet Kør roligt knæene ud til siden til de rører jorden og tilbage igen Hold fødderne
Læs mereSmerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereOG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET
Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet
Læs mereBehandlingsprincipper og metoder
1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde
Læs mereC-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.
23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede
Læs mereBilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:
Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereLEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen
10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereGang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål
Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereØvelsesprogram til rygopererede
Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning
Læs mereSkulderøvelser Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: Du må påbegynde træningen med det samme Du må påbegynde
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs merePatientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs mereProjekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mere