Fysioterapiteori og metode 3. semester Michael M. Hansen F04A

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysioterapiteori og metode 3. semester Michael M. Hansen F04A"

Transkript

1 1. Indledning Problembaggrund Problemformulering Problemstilling Problemstilling Problemstilling Metode Definitioner Definering af aldring Definering af PK Definering af forebyggelse Definering af sundhedsfremme Svar på problemstilling Aldersrelaterede forandringer Muskuloskeletale komponenter Neuro-muskulære synergier Individuelle sensoriske systemer og sensoriske strategier Forberedelses- og tilpasnings mekanismer Intern repræsentation Delkonklusion Svar på problemstilling Teori om normal gang Krav til PK under gangen Alderens indvirkning på gang Delkonklusion Svar på problemstilling Diskussion Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bilag 1...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1

2 1. Indledning Jeg fik lysten til at skrive denne opgave under min praktik på 3 semester. Jeg mødte en ældre mand, som var blevet opereret i den nederste del af ryggen. Han havde inden sin operationen en forholdsvis dårlig gangfunktion og gik med stok. Gangfunktionen blev efter operationen mere nedsat og nu må han bruge rollator, hvis han vil ud og gå en tur. Det spændende ved denne patient var, at han kun havde problemer under sin gang. Hvad var det, der spillede ind på gangen som gjorde, at han blev så dårligt gående? Med alderen bliver funktionsevnen nedsat, vi vil alle på et tidspunkt få en begrænset evne til klare ADL-funktionerne 1. Derfor skal vi være opmærksomme på at gribe ind, forebygge og derved mindske de funktionsnedsættelser der kommer med alderen (Hansen 2002:38) Det interesserer mig, hvad det er i kroppen som gør, at man får en nedsat gangfunktion, og hvordan man kan hjælpe patienter til at undgår disse indskrænkelser. Denne interesse danner grundlaget for min opgave. 2. Problembaggrund Under min kliniske undervisning på 3. semester hos Odense kommune Ældre- og handicapforvaltningen stiftede jeg bekendtskab med en 75 årig mand (pt.), som lige var begyndt sin genoptræning efter operation for forsnævring af foramen intervertebrale i lumbale del af columna. Jeg møder ham ca. 30 dage efter operationen. Hans største problem inden indlæggelsen var, at hans ben sov, især det højre ben og at han ikke havde så god følsomhed i benene. Han har i mange år gået med stok og fortæller, at hans balance ikke er, hvad den har været og at han får smerter i lænden når han går. Efter operationen har han fået sin følsomhed tilbage i begge lår, men det er ikke blevet bedre i underbenene. Balancen er blevet så dårlig, at han nu er nødt til at bruge rollator, når han går ude. Han fortæller, at han ikke kan gå ret længe inden han er så udtrættet i ryggen, at han må hvile sig. 1 Activity of Daily Living 2

3 Pt. kan stort set alt selv, han er frisk og snakkesalig og kommer i egen bil til genoptræning. Pt. har store problemer, når han skal gå, han er ked af, at han ikke kan gå så langt mere, da han elsker at gå lange ture i kvarteret. Pt. bor alene i stuelejlighed og får tit besøg af familie og venner. Han er positiv og vil meget gerne snakke om sig selv, hans hobbys, venner og hvilke problemer han går og slås med. Ved mit første møde med pt. fandt jeg ud af, at hans største problem var smerter i ryggen. Jeg ville gerne have lavet min opgave om gangfunktionens indskrænkelser som følge af smerterne i ryggen, men da vi ikke har gennemgået smerter i pensum eller undervisning syntes jeg, det var en for stor mundfuld. Jeg har i stedet lagt vægt på, at bruge min kliniske ræssonnering til at lave en god undersøgelse af pt. Under mit første møde med pt. startede jeg med at lave anamnese som jeg supplerede med information fra hans journal. Pt. fortalte, at han have problemer med gangen. Han ville gerne i gang med genoptræning, så han kunne blive bedre gående og han havde ikke urealistiske mål i forbindelse med sin sygdom. Jeg lavede en del funktionsundersøgelser på min pt. Jeg startede med en observere pt. i rummet og lagde mærke til, at han forskød sin ligevægt til venstre side, hvilke især blev tydeligt, når han stod med sin stok. Hans muskulatur var hævet rundt omkring operationsarret og da jeg palperede området igennem fandt jeg, at muskulaturen i lændedelen af ryggen var hævet og spændt på begge sider af columna, specielt i venstre side. Desuden var der spændinger ned i den venstre balle. Jeg lavede ud fra min undersøgelse en hypotese om, at min pt. havde et problem med højre ben. Vægtaflastningen af højre ben kunne enten tyde på, at han have mindre muskelkraft i højre ben eller også, at der var smerte, når han havde fuld støtte på begge ben. Dernæst lavede jeg en ganganalyse. Gangen var urytmisk på grund af aflastningen af højre ben og jeg kunne igen se ligevægtsforskydningen mod venstre. Balancen var usikker under gangen og han måtte ind i mellem stoppe op for at finde balancen, især ved udtrætning. Jeg lavede grove og specifikke muskeltests dels ud fra et test-ark fra OUH (se bilag 1) og dels fra (Kendall 1993: 34-60). Her fandt jeg, at højre bens muskelstyrke var reduceret i forhold til venstre bens. Jeg valgte også, at undersøge de nedre rygmusklers styrke, rygmuskulaturen var ikke svag, men ved ekstension af overkroppen fik han de kendte smerter i ryggen og udstråling ned i begge ben. Der var ikke smerter ved fleksion af ryggen, kun ved ekstension. 3

4 Mit fund stemmer overens med, at min pt. er opereret for forsnævring af foramen intervertebrale, da ekstension af columna trykker foramen sammen. Pt. fortæller at han stadig har snurren i underbenene, hvilke tyder på, at der stadig er tryk på nogle af nervegrene. Jeg lavede sensoriske test for at finde de segmenter i lænden, som var mest belastet af trykket i foramen intervertebrale. Jeg fandt, at hans reflekser var nedsatte i benene, og at sensibiliteten i huden på underbenene var dårlig. I følge Kendall kan jeg på baggrund af mine undersøgelser konkludere, at der er nedsat funktion af L4, L5 og S1. Jeg vil i min opgave ikke komme yderligere ind på, hvordan man tester og undersøger de neurologiske funktioner. 3. Problemformulering Hvordan kan aldersrelaterede forandringer påvirke postural kontrol under gangen, hvilken betydning får det for min patient og hvilke forebyggende og sundhedsfremmende elementer kan være relevante for patienten? 3.1 Problemstilling 1 Hvordan kan postural kontrol påvirkes af aldersrelaterede forandringer? 3.2 Problemstilling 2 Hvad er normal gangfunktion og hvilke krav er der til postural kontrol under gangen og hvordan ser det ud ved min patient? 3.3 Problemstilling 3 Hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tiltag kan være relevante for min patient? 4

5 4. Metode Jeg har brugt den kvalitative metode efter Dalland til at lave denne opgave. Jeg har snakket og undersøgt min patient og ud fra det lavet hypoteser om hans liv og funktionsevne. De hypoteser jeg har stillet er lavet ud fra den teoretiske viden jeg har fået på de tre første semestre (Dalland, 2000:74). 5. Definitioner 5.1 Definering af aldring Der ses på to faktorer, når der snakker om aldring. Primær og sekundær aldring. Primær Påvirkning som stort set er uden for vores kontrol. Det kan være genetisk bestemt, om man med alderen mister nogle af sine sanser. Den primære aldring er oftest et tab af en specifikt funktion, som for eksempel hørelsen. Sekundær Faktorer, som stor set er under vores kontrol. Ting som kost, motion, bolig, arbejde og social status. Desuden sygdomme, som påvirker kroppen og forstanden. Der er en sammenhæng mellem hvor sund en levevis vi har, og hvor længer i lever (Shumway-Cook 1995: ). Det er under den sekundær aldring vi som terapeuter kan gå ind og se, hvordan patienten lever og måske ændre levemåden i en mere sundhedsfremmende retning. 5.2 Definering af postural kontrol I Shumway-Cook defineres postural kontrol (PK) som: Postural kontrol involverer kontrol af kroppens position i rummet med det formål både at opnå stabilitet og orientering (Shumway-Cook 1995: 120) Stabilitet er evnen til at holde kroppens tyngdepunkt 2 indenfor understøttelsesfladen 3 så ligevægten bevares. Orientering er evnen til at opretholde et passende forhold mellem kroppens segmenter i forhold til omgivelserne ved opgaven. 2 COM-center of mass (tyngdepunkt) 5

6 Vi ser PK som et spil mellem individet, opgaven og omgivelserne (figur A) Figur A (Shumway-cook 1995: 120) Individet bliver påvirket af de 7 subsystemer som har en stor rolle i hvor god eller dårlig ens PK er. (figur B) Figur B (Shumway-Cook 1995: 121) De 7 subsystemer er: Muskuloskeletale komponenter, Neuro-muskulære synergier, Individuelle sensoriske systemer, Sensoriske strategier, Forberedelses mekanismer, Tilpasnings mekanismer og intern representation (Shumway-Cook 1995: ). 5.3 Definering af forebyggelse Forebyggelse bygger på, at holde mennesker raske ved at undgå sygdom (Jensen og Johnsen 2000:9). I forebyggende arbejde benyttes viden fra et biomedicinsk og socialmedicinsk perspektiv, 3 BOS-base of support (understøttelsesflade) 6

7 hvor der stilles spørgsmål om levevilkår og livsstilens indflydelse på helbredet. Viden baseres udfra risikotænkning, frygt og eksperter 5.4 Definering af sundhedsfremme Sundhedsfremme er, at styrke menneskers livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen (Jensen og Johnsen 2000:7). Opmærksomheden vendes væk fra sygdom og over imod sundhed. Man koncentrerer sig om mulighedstænkning, håb og det enkle menneskes behov. Forebyggelse og sundhedsfremme ligger tæt op ad hinanden, men er forskellige. Begge begreber bruges, når man skal nå patienten på et sundhedspædagogisk plan. Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. Mål og midler i sundhedsfremme og forebyggelse er forskellige. Først når man klart adskiller de to fænomener, bliver den indbyrdes sammenhæng tydelig, herunder hvor vigtigt det er at arbejde sundhedsfremmende, også når man forebygger (Jensen og Johnsen 2000:7). 6. Svar på problemstilling 1 Hvordan kan postural kontrol påvirkes af aldersrelaterede forandringer? 6.1 Aldersrelaterede forandringer Vi bliver alle ældre, og i forbindelse med dette ændrer kroppen sig. De motoriske og sensoriske processer bliver reduceret og hverdagens normale gøremål kan forekomme mere uoverskuelige (Shumway-Cook 1995: 169). 6.2 Muskuloskeletale komponenter Ældre har større spænding i væv og ligamenter som følge af bindevævforandringer. Derfor er elastiteten mindre og det, at løfte en arm eller et ben giver en større spænding og kræver mere kraft. Den spinale fleksibilitet kan også blive dårlig. Det medfører den karakteristiske flekterede holdning, som kan ses ved mange ældre. Hovedet er foran lodlinen og rygkyfosen er forøget. Der er hofte- og knæfleksion, hvilket er med til at flytte tyngdepunktet frem. 7

8 Muskelstyrke og muskelmasse bliver mindre, men afhænger meget af aktivitetsniveauet og/eller sygdom. Det er ved forskning fundet, at muskelstyrken først falder i arme og ben, hvorved faldrisikoen øges (Shumway-Cook 1995: ). 6.3 Neuro-muskulære synergier De posturale svingninger bliver større og der benyttes mere hofte- og stepping strategier, da ankelmuskulaturen hurtigere bliver svage med alderen. Desuden bliver alignment 4 ændret på grund af den flekterede holdning af overkrop, som kan give problemer med ligevægten. Kroppens tonus bliver reduceret, da stimuli fra sanserne er reduceret. Dette er med til at påvirke, at det bliver sværere at holde balancen i den stående stilling, eller genfinde den ved komplicerede funktioner som for eksempel, at gå på trapper med en tung pose i hånden (Shumway-Cook 1995: ). 6.4 Individuelle sensoriske systemer og sensoriske strategier Der sker en ændring i nervesystemet som påvirker de visuelle, vestibulære og somatosensoriske sanser. Sanseceller i retina reduceres, som svækker synet. Antallet af hårceller i vestibulærapparatet reduceres hvilket medfører, at beskederne om ændring af kroppens stilling i rummet bliver langsommere. Proprioceptorerne falder i antal, så registrering af stillingsændringer og hastigheden af bevægelsen tager længere tid (Hansen 2002: 171). Generelt kan man sige, at sanseorganerne bliver langsommere til at bearbejdede stimuli og at man derved bliver langsommere til at reagere på ændringer fra omgivelserne. Hvis en eller flere sanser bortfalder, kan det give store problemer med PK, for eksempel kan det være svært for ældre at holde balancen om natten, når det er mørkt. 6.5 Forberedelses- og tilpasnings mekanismer Man er længere tid om at benytte feedback og feedforward mekanismer, hvilket kan gå ud over balancen. Hvis det tager længere tid at benytte feedback, bliver det svært at tilpasse sig ændringer i opgaven. Feedforward bygger på feedback. Hvis feedforward ikke reagerer godt nok, kan man få svært ved at aktivere de rette posturale muskler inden en bevægelse. Det kan give problemer ved pludselige ændringer i opgaven. De pludselige ændringer kan give ældre store problemer med at 4 Kroppens stilling ift. tyngdekraften og understøttelsesfladen. (Shumway-Cook 1995: 191) 8

9 bibeholde kroppens balance, da de ikke reagerer hurtigt nok til at udgå eventuelt fald (Shumway- Cook 1995: ). 6.6 Interne repræsentationer Ældre får sværere ved at finde den rigtige løsning på de sanseinformationer de modtager, og det bliver svært at vælge de bedste sensoriske strategier til udførelsen af en opgave. Et eksempel kan være, hvis den somatosensoriske sans er reduceret, bliver den posturale forstyrrelse større, da man ikke får den nødvendige feedback fra receptorerne. Billedet af ens egen krop og dens bevægelser har man således ikke længere kontrol over (Shumway-Cook 1995: 179). 6.7 Delkonklusion Når man bliver ældre, reagerer kroppen langsommere på stimuli. Evnen til at holde kroppen i ligevægt og i balance bliver reduceret, da man ikke længere kan sende og modtage sensoriske og motoriske impulser hurtigt nok. Musklerne er ikke så stærke og bliver langsommere, hvilket kan bevirke, at man får ligevægtsforstyrrelser. Musklerne bliver svagere, så en ting som at tage tøj på, bliver en fysisk anstrengende faktor. Det posturale svaj bliver større, og man benytter mere hofte- og stepping strategier ved ligevægtsforstyrrelser. Postural alignment kan ved flekteret holdning blive rykket frem over tæerne, som giver større faldrisiko. De forskellige sanser bliver reduceret som bevirker, at man får sværere ved at orientere sig i forhold til opgaven. Man kan få sværere ved at udføre flere sammensatte opgaver, sværere ved at koordinere de sansemotoriske strategier og sværere ved at orientere sig i forhold til udførelsen af opgaven. Feedback og feedforward er længere tid om at blive behandlet, så ændringer i opgave og omgivelser tager længere tid, dette medfører at kontrol af kroppen i rummet bliver dårlig. Stabiliteten formindskes, balancen mindskes og bevægelserne bliver usikre. 7. Svar på problemstilling 2 Hvad er normal gangfunktion og hvilke krav er der til postural kontrol under gangen og hvordan ser det ud ved min patient? 9

10 7.1 Teori om normal gang Gangen defineres som et kontinuerligt fald fremad, hvor UE primært bruges til kraftudvikling (Gross 2002:437). Der er tre grundelementer, som man ser på ved den normale gang, nemlig progression, stabilitet og adaptation. Progressionen er det grundlæggende bevægemønster, hvor man selv bevæger kroppen i forhold til en bestemt retning. Stabilitet er, at man har en god holdning i forhold til bevægelsen, så kroppen er hensynsmæssig i forhold til tyngekraften. Adaptationen er evnen til bruge feedback, så man tilpasser sig den opgave, man skal udføre (Shumway-Cook 1995: 240). 7.2 Krav til PK under gangen Der er stor sammenhæng mellem de 7 subsystemer og individet, opgaven og omgivelsen. For at have en fornuftig gang skal den somatosentoriske, den visuelle og den vestibulære sans arbejde godt sammen og give den rette feedback, så gangen bliver så uhindret så muligt (Shumway- Cook 1995: 251). Desuden kræver det, at man har postural orientering, hvormed man kan registrere hvor kroppen er i rummet og vide hvordan kroppen står i forhold til tyngekraften. Det kræver, at man visuelt kan se eventuelle ændringer i omgivelserne som reagerer på disse i den bedst mulige måde. Derudover at man kan læse underlaget, om det for eksempel er hård, blødt eller stejlt, så man er sikker på, at man tilpasser sig forholdene. Tilpasning af kraft, progression, stabilitet og ledstilling udvikles ved at bearbejde de informationer man modtage fra sanserne. For eksempel mindskes skridtlængde og ganghastighed, hvis man går på is og øges, når man går ud ad landevejen (Shumway-Cook 1995: 253). Det er også vigtigt, at man har mulighed for at kunne udvikle den rette kraft og opfanger de signaler kroppen giver. Forskellige sygdomme kan hindre eller stoppe kroppens naturlige tilpasningsevne, som for eksempel halvsidig lammelse, som kan give store problemer i gangfunktionen. 7.3 Alderens indvirkning på gang Udover at de forskellige sanser ikke reagerer så hurtigt på stimuli, sker der er en indskrænkning af det biomekaniske system. Ældre har nedsat rotation af hoften som gør, at de vipper mere fra side til side. Man ser også, at ældre har flekteret holdning, der betyder, at ligevægten hældes fremover. Fleksionen og ekstensionen i knæene bliver nedsat hvilket bevirker, at benene ikke kan løftes så højt. 10

11 Skridtlængden bliver kortere og standfasen bliver længere. Der er lavet undersøgelser der viser, at den korte skridtlængde og lange standfase skyldes, at der udvikles mindre kraft ved fodafsæt, og at quadriceps absorberer mindre kraft ved isæt (Shumway-Cook 1995: 285). Hvis der bruges hjælpemidler som for eksempel rollator, kan dobbelt standfase benyttes. Da der bliver mindre fleksion i fodleddet, reduceres fodafviklingen og bevirker, at afsæt og isæt bliver hårdere. Alle disse faktorer giver den klassiske futtende gang, som ses ved mange ældre (Shumway-Cook 1995: ). 7.4 Delkonklusion De motoriske og de sensoriske mekanismer i kroppen er med til at påvirke gangfunktionen. De sensoriske beskeder fra sanserne giver os information om, hvordan kroppens stilling er i rummet og om opgave udføres hensigtsmæssigt. Motorisk skal vi kunne udvikle den korrekte kraft til at bevæge musklerne, så gangen bliver så ubesværet som muligt og vi skal hurtigt kunne lave undvigemanøvre, hvis opgaven ændrer sig. Når man bliver ældre, nedsættes hastigheden af disse mekanismer. Sanser bliver dårligere til at opfange stimuli og sender ikke beskeden så hurtigt videre. Musklerne er ikke længere så stærke og der skal bruges mere energi under gangen. Pt. blev hurtig træt, når han gik. Han havde de forventede indskrænkelser: kort skridtlængde, lang standfase, let fleksion af hofte og knæ og langsom hastighed. Hans indskrænkelse var ikke kun aldersrelateret. Efter operationen havde han fået meget ondt i ryggen, især ved støtte på højre ben. På grund af disse smerter aflastede han højresiden og blev opspændt i de nedre rygmuskler i venstre side og i venstre balle muskulatur. Højresidens muskulatur var blevet svagere, hvilket gjorde vægtbæringen på benet endnu dårligere. Gangen var urytmisk. Han havde hurtig afvikling af svingfase på venstre ben og kortere standfase på højre og hans isæt med venstre fod var hårdt. Hans gang kan tyde på, at han prøver at undgå de kendte smerter i ryggen ved at lægge vægten over på venstrebenet. Hvilket understøttes af hans fortælling om, at der er større smertesvar når han støtter på højre ben. Pt. s gangfunktion passer ikke helt ind i de teoretiske aldersrelaterede forandringer. Det kan skyldes, at han lige påbegyndt sin genoptræning og stadig lider under smerter relateret til hans operation. Han passer ind under den sekundære aldring, hvor en sygdom nedsætter den fysiske formåen - i dette tilfælde gangfunktionen. 11

12 8. Svar på problemstilling 3 Hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tiltag kan være relevante for min patient? Når man skal hjælpe patienter med nedsat gangfunktion, er det vigtigt, at være opmærksom på PK. For at træne PK skal vi stimulere de sensoriske og motoriske strategier, som er med til at opretholde postural kontrol i forskellige opgaver og omgivelser. Pt. skal kunne tolke de stimuli som kommer fra de underliggende sensoriske, motoriske og kognitive mekanismer, som er med til at bibeholde PK. Hvis det forebyggende arbejde med træning af PK er træning af svære balance øvelser, skal der være fokus på sikkerheden. Pt. må ikke lave øvelser, som pt. ikke er tryg ved og behandleren bør være ved pt. side for at støtte verbalt og give en hånd, hvis balancen bliver for usikker. Her lægges vægt på forebyggelse, men også på sundhedsfremme, da man tager hensyn til pt. s frygt for at miste balancen (Shumway-Cook 1995: 208). Det er vigtigt, at pt. har en god opfattelse af egen krop. Ved at træne kroppens stilling i forhold til understøttelsesfladen eksempelvis ved træning af stepping strategier, kan sikkerheden forbedres i den stående stilling. Genoptræningen af min pt. var forebyggende, da den indeholde styrketræning af muskulatur og træning af PK. Ved forebyggede træning har man som behandler et tæt samarbejde med pt. Her kan man bruge sin viden til at hjælpe og kan give pt. feedback under hele forløbet. Første dag under genoptræningen lavede pt. stabiliserende træning ved hjælp af bold og almindelig konditræning. Ved næste møde fortalte pt., at det havde været for hårdt og at han havde haft meget ondt efter træningen og var nu bange for, at det skulle blive det samme denne gang. Jeg aftalte med pt. at han kun skulle gå så langt, at han stadig følte sig tilpas. Her brugte jeg sundhedsfremme, da jeg sammen med pt. tog udgangspunkt i hans egne ressourcer og på de øvelser han følte havde været de værste for hans smerter. Hermed fik forebyggelsen et sundhedsfremmende element. Jeg tog hensyn til min pt. ønske om, at træningen var for hård, men lagde også vægt på, at han havde et stort arbejde foran sig, hvis hans håb om bedre gangfunktion skulle lykkes. Som beskrevet tidligere var min pt. meget motiveret for at genoptræne. Det var derfor kun nødvendigt at støtte, hjælpe og vejlede ham på vejen mod en nemmere hverdag. 12

13 9. Diskussion Jeg ville gerne have skrevet mere om de neurologiske udfald min patient havde og om de smerter han fik under sin gang, hvis opgavens omfang og pensum var der til. Jeg havde problemer med at komme i gang med denne opgave, men syndes at mit resultat er blevet rigtig godt og at læreprocessen har været god. 10. Perspektivering I opgaven er udgangspunktet en ældre mand som har problemer med gangfunktionen. Jeg har skrevet om hvordan jeg som fysioterapeut kan hjælpe ham gennem træning og samtale til at blive bedre gående. Der kunne forebygges på et højre plan ved at oplyse om, hvor vigtig fysisk aktivitet og sund kost er for en alderdom med godt helbred. Oplysningen skulle komme lige fra barnsben af, så man gennem hele livet bliver præget til at være aktiv og spise sundt. Via kampagner som 30 minutter om dagen og 6 om dagen forsøges det at påvirke danskernes kostvaner og aktivitetsniveau. Man kan ikke tænde for tv et, uden at få smidt programmer om motion, kost og fedme i hovedet. Vi bliver hele tiden præget af medieverden til at ændre vores levestil og levemåde, dette vil der nok ikke komme mindre af i fremtiden. Information om, hvad livsstilen kan betyde for helbredet i det lange løb kan være med til, at vi ældes uden så mange skavanker. Jeg vil slutte min perspektivering med et citat som jeg synes passer godt til min holdning. Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere (Kalkerup. FirmaIdræt April 2005) 11. Konklusion De aldersrelaterede forandringer påvirker PK i negativ retning. Når sansernes funktion nedsættes bliver informationen fra disse reduceret eller bortfalder. Det kan betyde, at de stimuli som kroppen skal bruge for at vi kan bevæge os uhindret rundt bliver dårligere. Derfor får man sværere ved at udføre komplicerede bevægelser og sværere ved, at indstille sig til nye opgaver eller forandringer fra omgivelserne. 13

14 Gangfunktionen kan blive dårligere som følge af den nedsatte PK. Gangen bliver usikker, hvilke kan betyde at man skal bruge hjælpemidler for at kunne holde balancen. Jeg formoder, at pt. s nedsatte gangfunktion er sammenhængende med hans alder og skade. Han kan ikke længere reagere så hurtigt under gangen og har besvær ved at holde balancen, når han skal lave vendinger. Gangfunktionen er blevet yderligere nedsat på grund af smerterne i lænden efter operationen og han må gå med rollator når han skal ud. Smerterne i lænden giver en ligevægtsforskydning til venstre side, hvilket giver ham en usikker balance. Min patient skal gennem forebyggende træning af balance og muskelstyrke opnå en bedre gangfunktion, så han kan komme ud og gå en tur i naturen. Hvis disse ting opfyldes kan det via at sundhedsfremmende aspekt betyde, at patientens livskvalitet stiger. 14

15 12. Litteraturliste 1. Dalland, Olav (2000). Metode og oppgaveskriving for studenter. Norge: Gyldendal Norsk Forlag 2. Gross, Jeffrey (2002). Musculoskeletal Examination. USA: Blackwell Publishing company 3. Hansen, Finn Rønholt (2002). Geriatri: Basisbog. Dk: Munksgaard Danmark 4. Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. (2000). Sundhedsfremme i teori og praksis. Dk: Forlaget Philosohia. 5. Kalkerup, Sannie: Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom sener. S 8 FirmaIdræt Nr 4 April Kendall, Florence Peterson (1993). Muscles: Testion and Function. USA: Lippincott Williams & Wilkins 7. Shumway-Cook, Anne (1995). Motor Control: Theory and Practical Application. USA: Lippincott Williams & Wilkins 15

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Du har fået indsat et kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 3 UGER Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling.

Læs mere

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge

Læs mere

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det

Læs mere

Træning til patienter med nyt hofteled

Træning til patienter med nyt hofteled Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Patientinformation VMO. Træningsprogram

Patientinformation VMO. Træningsprogram Patientinformation VMO Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen VMO VMO er en muskel og er en forkortelse af vastus medialis obliquus. Det er en lille, men vigtig muskel, som sidder på indersiden

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med

Læs mere

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Fysiske forudsætninger for nonverbal kommunikation Basale sanser Basal motorisk kontrol

Læs mere

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til

Læs mere

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen Der kan være mange årsager til, at du har problemer med ryggen. Vores livsstil gør, at vi ofte befinder os i fastlåste stillinger og er fysisk inaktive. Din kropsholdning, når du sidder, står og bevæger

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner

Læs mere

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

behandling foregå ambulant på hospitalet,

behandling foregå ambulant på hospitalet, : Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med REKONSTRUERET bageste KORSBÅND (PCL) Ophavsretten

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Opsætning af min iphone/ipad, til styring af min Hypervibe vibrations maskine.

Opsætning af min iphone/ipad, til styring af min Hypervibe vibrations maskine. Opsætning af min iphone/ipad, til styring af min Hypervibe vibrations maskine. Tillykke med din HyperVibe viberations maskine, vi håber du får glæde af den mange år fremover. Denne nye maskine har et revolutionerende

Læs mere

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

- en hjælpende hånd til at klare dig selv - en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

Kørestolen Hvad kan den og hvordan bruges den?

Kørestolen Hvad kan den og hvordan bruges den? Kørestolen Hvad kan den og hvordan bruges den? Sven Christensen Fysioterapeut, salgskonsulent Invacare Mål At deltagerne bliver: Opmærksomme på siddestillingsproblemer Opmærksomme på kørestolens muligheder

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING. PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter større menisksuturering 6-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

Træning til patienter med nyt knæled

Træning til patienter med nyt knæled Træning til patienter med nyt knæled Før operationen: Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter mindre menisksuturering 6-12 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Læs mere

Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen

Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen Indholdsfortegnelse Indledning: 3 Problemformulering: 3 Løsning: 3 Elementer: 3 Afsender: 4 Målgruppe: 4 Eksperiment: 4 Ide til test: 4 Evaluering af test 5 Indledning:

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Fag Emne nr. Indhold Litteratur Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi 1 Repetition ægte og uægte led i columna Mennesket - Led for led, 2012. S. 68-75 repetition mavemuskler Functional anatomy, 2010, s. 250-255, 280-286 Anatomi 2 -

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Er du slave af vægten?

Er du slave af vægten? Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte BENSVING Formål: Smidighed i ryg og hofte Lig på ryggen med armene ud til siden, benene bøjede og skulderne i mod gulvet Kør roligt knæene ud til siden til de rører jorden og tilbage igen Hold fødderne

Læs mere

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik

Smerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

C-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

C-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. 23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Øvelsesprogram til rygopererede

Øvelsesprogram til rygopererede Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning

Læs mere

Skulderøvelser Træningsprogram

Skulderøvelser Træningsprogram Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser Udleveret til: Dato: Udleveret af: Tlf.: Du må påbegynde træningen med det samme Du må påbegynde

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere