Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får

Transkript

1 Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok bedre, i forhold til faget eller emnet, men hvis det er for livet, skolen skal undervise, så er fattigdommen lige om hjørnet! Per Højholt 1985

2 Vurderingsnorm Midlerne tager magten, erstatter sanserne eller giver dem forlængelser, som af eleverne må opleves som kunstige og fremmedgørende [ ] Mange moderne undervisningsmidler har, såvidt jeg kender til dem, den bivirkning, at de stiller sig imellem lærer og elev, og tit også mellem stoffet og eleven. Man lærer, men man erfarer ikke, man oplever ikke. Per Højholt 1985

3 Læring og erkendelse Erkendelser er noget man når frem til Erfaringer er noget man gør sig Oplevelse er noget man har eller får Comenius: Orbis sensualium pictus (1658)

4 Læring og erkendelse Erkendelser er noget man når frem til Teoretisk og reflekteret viden Erfaringer er noget man gør sig Sprogligt tilgængelig viden Oplevelse er noget man har eller får Tavs og implicit viden

5 Vurderingsnorm Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Måde, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre Undervisningen interessantere og fatteligere for Børnene og til at vinde Tid for Lærerne. G.P. Brammer 1838

6 En klassisk vurderingsnorm - for det gode didaktiske læremiddel Det har et tilgængeligt og multimodalt udtryk Det har et legitimeret og eksemplarisk indhold Det aktiverer elever og faciliterer lærere.

7 Digitalt læringsobjekt fra viten.no

8 Historisk baggrund Folkeskolen maj 1997

9 Tradition for tjeklister Nettverk for læremiddelkunnskap Reflekterer læreboka på en vellykket måte fagplanens mål og innhold? Dekker boka fagets innhold? Er det sammenheng med beslektede eller tilsvarende emner i fagplanen? Er det tilstrekkelig tilleggsaktiviteter eller oppgaver, og er disse skikkelig integrert med teksten? Tar læreboka differensieringsutfordringen på alvor? Kilde:

10 Fra tjekliste til tjekmodel Tjeklister Punkter Huskelister Ja/nej-spørgsmål Erfaringsbaserede Struktureret brainstorm Tjekmodel Parametre Evalueringsværktøj Gradsspørgsmål Teoribaserede Progression

11 Teoretisk baggrund Læremidler om læremidler Læreplansanalyse Læremiddelanalyse Praksisanalyse Matematik Dansk Mål og midler Forlaget Klim 30 forfattere 12 bøger Natur Almen Didaktik Kultur Æstetik Sprog

12 Læremiddeltrekanten Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Mål Indhold

13 Hjørner /flader Udtryk Tilgængelighed Progression Differentiering Er udtrykket forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer og andre repræsentationsformer? Rummer udtrykket en udvikling fra en simpel og entydig sammenhæng mellem fx tekst, billeder, kort og modeller til en mere kompleks og fortolkningskrævende? Åbner udtrykket for forskellige måder at blive opfattet, læst og fortolket på af elever med forskellige forudsætninger (fx taktilt, visuelt eller auditivt)? Indhold Aktivitet Er indholdet tilgængeligt i form af en klar og forståelig struktur, der modsvarer elevernes forudsætninger? Er aktiviteterne engagerende og meningsfulde, fx ved at knytte an til elevernes hverdag og interesser? Rummer indholdet en udvikling fra nære, konkrete problemstillinger i elevernes hverdag til en mere almen og abstrakt behandling af indhold? Rummer aktiviteterne en fremadskridende vekselvirkning mellem konkrete, kropslige aktiviteter og mere abstrakte, symbolske aktiviteter? Inkluderer indholdet eleverne i en fælles tematik, der samtidig rummer mulighed for individuel forståelse og begrebsdannelse? Åbner aktiviteterne for forskellige læringsmåder, der modsvarer elevernes behov og potentialer?

14

15 Hjørner/ Tilgængelighed Progression Differentiering flader Udtryk Brugen af video, animation og billeder fænger, men den sproglige repræsentation er bærende for læremidlet. Lyd, billeder og diagrammer er kun brugt som illustration. Den informationstætte kombination af beskrivende og forklarende fremstillingsform nedsætter tilgængeligheden. Mangfoldigheden af udtryk gør det muligt at tilrettelægge en progression. De mange videoer, animationer og beretninger kan bruges som første led i en progression, der fører frem mod et mere abstrakt og systematisk fagsprog. Det kræver imidlertid en redidaktisering. De mange Læs let - versioner egner sig ikke til de læsesvage elever pga. deres usammenhængende form. Det varierede udtryk med mange genrer, teknologier og repræsentationsformer åbner for differentiering. Det kræver imidlertid en aktiv didaktisk indsats at omsætte det differentierede udtryk til differentiering i undervisningen.

16 Tilgængelighed Visualisering af tid og årsag/virkning Synliggør en forklaringsmodel Tekst og billede er parallelle Teksten forklarer ikke animationen Kilde:

17 Tilgængelighed Fagtermer Sideordnede informationer Korte sætninger Veksler i tid: nutid/datid Veksler i termer: anden etape, Palæozoikum og denne periode

18 Vurderingsparametre 1. Tilgængelighed Indhold Udtryk Aktivitet 2. Differentiering Indhold Udtryk Aktivitet 3. Progression Indhold Udtryk Aktivitet 4. Lærerstøtte Planlægning Gennemførelse Evaluering 5. Sammenhæng I realisering af mål I formidling af indhold I aktivering af elever 6. Legitimitet Ny viden Fælles Mål Folkeskoleloven Elevperspektiv Lærerperspektiv Samfundsperspektiv

19 Analysespørgsmål: 1. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed? 2. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets progression? 3. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets differentiering? 4. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter læremidlet lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af henholdsvis undervisningen og elevernes læring? 5. I hvilken udstrækning og på hvilke måder er der sammenhæng i læremidlet i forhold til mål, værdier, indhold, udtryk og aktivitet? 6. I hvilken udstrækning og på hvilke måder legitimeres læremidlet i forhold til Folkeskolelovens formål, den aktuelle læreplan og aktuel faglig viden?

20 Læremiddeltjek et evalueringsværktøj

21

22

23 Progression og legitimitet

24

25

26 Progression/Aktivitet Læsekompetence Opgavetyper Læseteknik og -strategi Frekvens Informationssøgning - Simpel søgning Finde og reproducere informationer Match-teknik og hukommelsesstrategi Sjældne Informationssøgning - Sammensat søgning Finde og kombinere informationer Skimning og hukommelsesstrategi/ organiseringsstrategi Mindre hyppige Analyse, fortolkning og perspektivering Bearbejde informationer, drage slutninger og begrunde Fokuslæsning og organiseringsstrategi/ elaboreringsstrategi Hyppige Metakognition Reflektere over egen læsning og vurdere lærebogens form og indhold Refleksion og Overvågningstrategi Sjældne

27 Differentiering/ aktivitet Lukket opgave: Svarer på eget spørgsmål Fokuserer på litterære genres formelle træk Meddigtning til sidst (% læseoplevelse) Lydfiler inkluderer læsesvage elever Mange skal-opgaver

28 Lærerstøtte 1. I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens planlægning af undervisning? gennemførsel af undervisning? evaluering af undervisning? 2. Og på hvilke måder?

29

30 Sammenhæng 1. I hvilken udstrækning er der sammenhæng i læremidlets realisering af mål? formidling af indhold? aktivering af elever? 2. Og på hvilke måder?

31 Legitimitet 1. I hvilken udstrækning stemmer læremidlet i forhold til ny viden? i forhold til Fælles Mål 2009 i forhold til Folkeskoleloven? 2. Og på hvilke måder?

32 Folkeskoleloven Undervisningen skal bidrage til: at fremme elevernes alsidige udvikling ( 1, stk. 1) at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ( 1, stk. 2) faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge ( 5, stk. 1). Stiller vi de samme krav til didaktiske læremidler?

33 Multimodalitet i matematik Kolorit til 4. klasse Fem repræsentationsformer: 1. Genstandsmæssig: spillet klunse 2. Billedlig: bananer og bog 3. Diagrammatisk: skålvægten 4. Sproglig: regnehistorier fra hverdagen 5. Symbolsk: matematisk notation og symbolmanipulation

34 Multimodalitet i naturfag Kosmos til fysk/kemi Hvordan skal modellen læses? Billeder + diagram + skrift Afbilder både tidslige og rumlige forhold (akse, banekurve m.m.) De fire jordkloder afbilder akse og position til forskellige årstider Solen er mindre end Jorden i modellen, men mange gange større ifølge databoks

35

36 Spørgsmål til Kosmos QtA-metoden: Hvordan skal verbet betyder forstås? Hvad har Jordens bane og akse med årstider at gøre? Hvilket forhold er der mellem Jordens cyklus, kalenderåret og skudår hvert fjerde år? Hvordan er sammenhængen mellem model, billedtekst, brødtekst og databoks?

37 Fælles Mål Folkeskoleloven Aktivitet Indhold Ny viden Udtryk Realisering af mål Aktivering af elever Formidling af indhold Udtryk Aktivitet Indhold Gennemførsel Evaluering Planlægning Udtryk

38

39

40

41

42