Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får"

Transkript

1 Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok bedre, i forhold til faget eller emnet, men hvis det er for livet, skolen skal undervise, så er fattigdommen lige om hjørnet! Per Højholt 1985

2 Vurderingsnorm Midlerne tager magten, erstatter sanserne eller giver dem forlængelser, som af eleverne må opleves som kunstige og fremmedgørende [ ] Mange moderne undervisningsmidler har, såvidt jeg kender til dem, den bivirkning, at de stiller sig imellem lærer og elev, og tit også mellem stoffet og eleven. Man lærer, men man erfarer ikke, man oplever ikke. Per Højholt 1985

3 Læring og erkendelse Erkendelser er noget man når frem til Erfaringer er noget man gør sig Oplevelse er noget man har eller får Comenius: Orbis sensualium pictus (1658)

4 Læring og erkendelse Erkendelser er noget man når frem til Teoretisk og reflekteret viden Erfaringer er noget man gør sig Sprogligt tilgængelig viden Oplevelse er noget man har eller får Tavs og implicit viden

5 Vurderingsnorm Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Måde, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre Undervisningen interessantere og fatteligere for Børnene og til at vinde Tid for Lærerne. G.P. Brammer 1838

6 En klassisk vurderingsnorm - for det gode didaktiske læremiddel Det har et tilgængeligt og multimodalt udtryk Det har et legitimeret og eksemplarisk indhold Det aktiverer elever og faciliterer lærere.

7 Digitalt læringsobjekt fra viten.no

8 Historisk baggrund Folkeskolen maj 1997

9 Tradition for tjeklister Nettverk for læremiddelkunnskap Reflekterer læreboka på en vellykket måte fagplanens mål og innhold? Dekker boka fagets innhold? Er det sammenheng med beslektede eller tilsvarende emner i fagplanen? Er det tilstrekkelig tilleggsaktiviteter eller oppgaver, og er disse skikkelig integrert med teksten? Tar læreboka differensieringsutfordringen på alvor? Kilde:

10 Fra tjekliste til tjekmodel Tjeklister Punkter Huskelister Ja/nej-spørgsmål Erfaringsbaserede Struktureret brainstorm Tjekmodel Parametre Evalueringsværktøj Gradsspørgsmål Teoribaserede Progression

11 Teoretisk baggrund Læremidler om læremidler Læreplansanalyse Læremiddelanalyse Praksisanalyse Matematik Dansk Mål og midler Forlaget Klim 30 forfattere 12 bøger Natur Almen Didaktik Kultur Æstetik Sprog

12 Læremiddeltrekanten Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Mål Indhold

13 Hjørner /flader Udtryk Tilgængelighed Progression Differentiering Er udtrykket forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer og andre repræsentationsformer? Rummer udtrykket en udvikling fra en simpel og entydig sammenhæng mellem fx tekst, billeder, kort og modeller til en mere kompleks og fortolkningskrævende? Åbner udtrykket for forskellige måder at blive opfattet, læst og fortolket på af elever med forskellige forudsætninger (fx taktilt, visuelt eller auditivt)? Indhold Aktivitet Er indholdet tilgængeligt i form af en klar og forståelig struktur, der modsvarer elevernes forudsætninger? Er aktiviteterne engagerende og meningsfulde, fx ved at knytte an til elevernes hverdag og interesser? Rummer indholdet en udvikling fra nære, konkrete problemstillinger i elevernes hverdag til en mere almen og abstrakt behandling af indhold? Rummer aktiviteterne en fremadskridende vekselvirkning mellem konkrete, kropslige aktiviteter og mere abstrakte, symbolske aktiviteter? Inkluderer indholdet eleverne i en fælles tematik, der samtidig rummer mulighed for individuel forståelse og begrebsdannelse? Åbner aktiviteterne for forskellige læringsmåder, der modsvarer elevernes behov og potentialer?

14

15 Hjørner/ Tilgængelighed Progression Differentiering flader Udtryk Brugen af video, animation og billeder fænger, men den sproglige repræsentation er bærende for læremidlet. Lyd, billeder og diagrammer er kun brugt som illustration. Den informationstætte kombination af beskrivende og forklarende fremstillingsform nedsætter tilgængeligheden. Mangfoldigheden af udtryk gør det muligt at tilrettelægge en progression. De mange videoer, animationer og beretninger kan bruges som første led i en progression, der fører frem mod et mere abstrakt og systematisk fagsprog. Det kræver imidlertid en redidaktisering. De mange Læs let - versioner egner sig ikke til de læsesvage elever pga. deres usammenhængende form. Det varierede udtryk med mange genrer, teknologier og repræsentationsformer åbner for differentiering. Det kræver imidlertid en aktiv didaktisk indsats at omsætte det differentierede udtryk til differentiering i undervisningen.

16 Tilgængelighed Visualisering af tid og årsag/virkning Synliggør en forklaringsmodel Tekst og billede er parallelle Teksten forklarer ikke animationen Kilde:

17 Tilgængelighed Fagtermer Sideordnede informationer Korte sætninger Veksler i tid: nutid/datid Veksler i termer: anden etape, Palæozoikum og denne periode

18 Vurderingsparametre 1. Tilgængelighed Indhold Udtryk Aktivitet 2. Differentiering Indhold Udtryk Aktivitet 3. Progression Indhold Udtryk Aktivitet 4. Lærerstøtte Planlægning Gennemførelse Evaluering 5. Sammenhæng I realisering af mål I formidling af indhold I aktivering af elever 6. Legitimitet Ny viden Fælles Mål Folkeskoleloven Elevperspektiv Lærerperspektiv Samfundsperspektiv

19 Analysespørgsmål: 1. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed? 2. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets progression? 3. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets differentiering? 4. I hvilken udstrækning og på hvilke måder understøtter læremidlet lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af henholdsvis undervisningen og elevernes læring? 5. I hvilken udstrækning og på hvilke måder er der sammenhæng i læremidlet i forhold til mål, værdier, indhold, udtryk og aktivitet? 6. I hvilken udstrækning og på hvilke måder legitimeres læremidlet i forhold til Folkeskolelovens formål, den aktuelle læreplan og aktuel faglig viden?

20 Læremiddeltjek et evalueringsværktøj

21

22

23 Progression og legitimitet

24

25

26 Progression/Aktivitet Læsekompetence Opgavetyper Læseteknik og -strategi Frekvens Informationssøgning - Simpel søgning Finde og reproducere informationer Match-teknik og hukommelsesstrategi Sjældne Informationssøgning - Sammensat søgning Finde og kombinere informationer Skimning og hukommelsesstrategi/ organiseringsstrategi Mindre hyppige Analyse, fortolkning og perspektivering Bearbejde informationer, drage slutninger og begrunde Fokuslæsning og organiseringsstrategi/ elaboreringsstrategi Hyppige Metakognition Reflektere over egen læsning og vurdere lærebogens form og indhold Refleksion og Overvågningstrategi Sjældne

27 Differentiering/ aktivitet Lukket opgave: Svarer på eget spørgsmål Fokuserer på litterære genres formelle træk Meddigtning til sidst (% læseoplevelse) Lydfiler inkluderer læsesvage elever Mange skal-opgaver

28 Lærerstøtte 1. I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens planlægning af undervisning? gennemførsel af undervisning? evaluering af undervisning? 2. Og på hvilke måder?

29

30 Sammenhæng 1. I hvilken udstrækning er der sammenhæng i læremidlets realisering af mål? formidling af indhold? aktivering af elever? 2. Og på hvilke måder?

31 Legitimitet 1. I hvilken udstrækning stemmer læremidlet i forhold til ny viden? i forhold til Fælles Mål 2009 i forhold til Folkeskoleloven? 2. Og på hvilke måder?

32 Folkeskoleloven Undervisningen skal bidrage til: at fremme elevernes alsidige udvikling ( 1, stk. 1) at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ( 1, stk. 2) faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge ( 5, stk. 1). Stiller vi de samme krav til didaktiske læremidler?

33 Multimodalitet i matematik Kolorit til 4. klasse Fem repræsentationsformer: 1. Genstandsmæssig: spillet klunse 2. Billedlig: bananer og bog 3. Diagrammatisk: skålvægten 4. Sproglig: regnehistorier fra hverdagen 5. Symbolsk: matematisk notation og symbolmanipulation

34 Multimodalitet i naturfag Kosmos til fysk/kemi Hvordan skal modellen læses? Billeder + diagram + skrift Afbilder både tidslige og rumlige forhold (akse, banekurve m.m.) De fire jordkloder afbilder akse og position til forskellige årstider Solen er mindre end Jorden i modellen, men mange gange større ifølge databoks

35

36 Spørgsmål til Kosmos QtA-metoden: Hvordan skal verbet betyder forstås? Hvad har Jordens bane og akse med årstider at gøre? Hvilket forhold er der mellem Jordens cyklus, kalenderåret og skudår hvert fjerde år? Hvordan er sammenhængen mellem model, billedtekst, brødtekst og databoks?

37 Fælles Mål Folkeskoleloven Aktivitet Indhold Ny viden Udtryk Realisering af mål Aktivering af elever Formidling af indhold Udtryk Aktivitet Indhold Gennemførsel Evaluering Planlægning Udtryk

38

39

40

41

42

Læremiddeltjek et samarbejdsprojekt

Læremiddeltjek et samarbejdsprojekt Læremiddeltjek et samarbejdsprojekt Fagbladet Folkeskolen (Vidensspredning) & Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler (Vidensudvikling) Bemærk At teksten er bygget op om en tom plads i et skema:

Læs mere

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Multimodal læring og læsning Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Digital multimodalitet (viten.no) Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte,

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen

Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem University

Læs mere

Skolebiblioteket og dansk

Skolebiblioteket og dansk Skolebiblioteket og dansk Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem University College Syd, Sjælland og Lillebælt

Læs mere

Anmeldelser og læremiddeltjek

Anmeldelser og læremiddeltjek Anmeldelser og læremiddeltjek Fagbladet Folkeskolen (199.000 læsere per nummer) månedsmagasinet Undervisere (113.000 læsere per nummer) folkeskolen.dk undervisere.dk specialpaedagogik.dk ernaeringogsundhed.dk

Læs mere

Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Udbredt tåge over middag med udsigt til opklaring hen på eftermiddagen

Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Udbredt tåge over middag med udsigt til opklaring hen på eftermiddagen Lærebogen den synlige, men usete tekst i undervisningen Udbredt tåge over middag med udsigt til opklaring hen på eftermiddagen Bemærk At teksten er bygget op om en tom plads i et skema: skyer har en isolerende

Læs mere

Kvalitet i læremidler Thomas Illum Hansen, docent, ph.d., forskningsleder

Kvalitet i læremidler Thomas Illum Hansen, docent, ph.d., forskningsleder Kvalitet i læremidler Thomas Illum Hansen, docent, ph.d., forskningsleder Hvorfor skal vi beskæ/ige os med læremidler? Og hvad skal vi vælge? Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvorfor

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt

Læs mere

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem UC Syd, UC Sjælland

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

vision og pædagogisk grundlag for

vision og pædagogisk grundlag for vision og pædagogisk grundlag for Indledning... 2 Vision... 2 Værdier... 3 Overordnede værdier... 4 Folkeskolens formålsparagraf... 4 Århus Byråds vedtagne værdier for vores arbejde:... 5 Uddrag fra DLF

Læs mere

Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram

Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling Ordrup Skole Værdiprogram Ordrups værdibaserede program er udarbejdet og udgivet i et samarbejde mellem Ordrup skole, Grønnegården

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Læremiddelforskning og danskfaget

Læremiddelforskning og danskfaget Læremiddelforskning og danskfaget Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem University College Lillebælt, Sjælland og Syddanmark Partnerskabet UC Sjælland Karsten Gynther

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og it

Undervisningsdifferentiering og it Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere