Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende"

Transkript

1 Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Krav til måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Projektrapport Juni 2004

2 Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Krav til måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Henrik Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

3 Titel : Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Henrik Andersen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\725\28 Måleudstyr og indregulering\projekt_725_28_rapportudkast_3b.doc Sagsnavn : Måleudstyr og indregulering af gasforbrugende apparater ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Konklusioner Gaskvalitet Indregulering af gasforbrugende apparater Afprøvning af gasforbrugende apparater Problemer omkring apparaters belastning Indregulering af atmosfæriske brændere (jf. GR-A, afsnit ) Indregulering af apparater med regulérbar lufttilførsel (jf. GR-A, afsnit ) Indregulering af gasforbrugende apparater jf. GR-B-4, afsnit 6.7, Indregulering af det gasforbrugende apparat eller udstyr Problemer omkring Premix-brændere Muligt fremtidigt problem HNG s apparatliste på nettet Måleudstyr og målenøjagtighed Generelle overvejelser Oversigt over måleudstyr, der anvendes i forbindelse med indregulering af gasforbrugende apparater Måling af kulilte (CO) Gasreglementernes krav til kuliltemåling Diskussion vedrørende CO-måling Måling af CO 2 - (kultveilte) og O 2 (ilt) Gasreglementernes krav til måling af CO 2 - (kultveilte) og O 2 (ilt) herunder krav til måling/beregning af røggastab Problemer med beregning af CO 2 -indhold i røggas (elektroniske instrumenter) Problemer med beregning af røggastab (elektroniske instrumenter) Diskussion vedrørende måling af CO 2 - (kultveilte) og O 2 (ilt) herunder fejl på afledte beregninger Måling af røggastemperatur og dysetryk Gasreglementernes krav til måling Diskussion vedrørende måling af røggastemperatur og dysetryk Vedligeholdelse af måleudstyr Gasreglementernes krav til vedligeholdelse af måleudstyr... 40

5 DGC-rapport Anbefaling omkring vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr Brug af måleudstyr Typiske målefejl i forbindelse med brug af måleudstyr Referencer... 50

6 DGC-rapport 3 1 Forord Indregulering af gasforbrugende apparater er hidtil blevet opfattet som en "banal" disciplin. Gennem de seneste år er der imidlertid opstået en række misforståelser på området. Det er i mange tilfælde uklart til hvilken belastning, apparatet skal indreguleres under praktiske forhold. Som eksempel kan nævnes, at et gasforbrugende apparats belastning fra fabrikken typisk er fastlagt ved anvendelse af G20 referencegas (ren metan). Under praktiske, danske forhold vil belastningen (med den aktuelle danske naturgas) blive cirka 2 % højere end den påstemplede. Denne rapport vil behandle problematikken omkring varierende gassammensætning i forhold til indregulering af gasforbrugende apparater. Omkring måleudstyr er der også en række uklare punkter. Der kan være tvivl om hvilke krav, der skal stilles til udstyrets målenøjagtighed, idet Gasreglementet ikke stiller specifikke krav hverken til målenøjagtighed, vedligeholdelse eller kalibrering. Der er også set problemer i forhold til funktionaliteten: Måles O 2 eller CO 2? Hvilke fejl kan måling af O 2 og efterfølgende beregning af CO 2 medføre? Næsten alt elektronisk måleudstyr har algoritmer indbygget, der gør det svært for den almindelige bruger at gennemskue, hvilke parametre der måles og hvilke, der beregnes. Sidst, men ikke mindst, er der set en del fejl i forbindelse med prøvetagning. Denne rapport vil forsøge at belyse de forskellige problemer og komme med forslag til praktiske løsninger. Rapporten beskæftiger sig primært med ovennævnte problematikker i forhold til forbrænding af naturgas. Henrik Andersen Fagansvarlig, Energi- og emissionsmålinger, Laboratoriet Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Energiteknik

7 DGC-rapport 4 2 Konklusioner Arbejdet med denne rapport har ledt til følgende konklusioner og forslag omkring indregulering og måleudstyr til brug ved indregulering af gasforbrugende apparater: Dannelse af ad hoc Udstyrsgruppe Det er vigtigt, at man i "gasverdenen" får sikret, at de måleinstrumenter, der anvendes rent faktisk er egnet til formålet og er i tilstrækkelig god stand. I dag kan hvilket som helst udstyr anvendes, og Sikkerhedsstyrelsen stiller ikke andre krav til den i GR-A krævede kalibrering, end at man skal følge leverandørens anvisninger. Det foreslås, at der nedsættes en ad hoc udstyrsgruppe under FAU-GI, med repræsentanter fra gasselskaber, Sikkerhedsstyrelsen og DGC. Gruppen behandler løbende spørgsmål omkring måleudstyr til brug i forbindelse med indregulering og service af gasforbrugende apparater. Gruppens budget og arbejdsområde fastlægges årligt af FAU-GI. DGC vejledning om vedligeholdelse af elektronisk emissionsmåleudstyr I forhold til løbende vedligeholdelse er der i GR-A et krav om kalibrering af måleudstyret. Det er dog ikke defineret, hvad der forstås ved kalibrering og kravet jf. kvalitetssikringssystemer i forhold til lov. nr. 206 (nu lbk. nr. 988) er kun, at leverandørens anvisninger skal følges. Denne rapport lægger op til, at egentlig akkrediteret kalibrering kan erstattes af systematisk vedligehold og egenkontrol f.eks. med certificerede eller akkrediterede prøvegasser. Virksomheden skal så via sit kvalitetsstyringssystem vise at vedligehold og egenkontrol er i orden. DGC Vejledning nr. 13 ( ) om betjening og kontrol af elektronisk røggasanalysator er under revision, så den svarer til dette koncept. Afskaffelse af CO 2 -måling og Dräger-rør Rent teknisk foreslås det, at CO 2 -måling ved indregulering og kontrol erstattes af O 2 -måling. Anvendelse af "kødben" indenfor gasbranchen er stærkt på retur, og fejlmulighederne ved elektroniske analysatorers beregning af CO 2 - indholdet i røggassen gør, at en indregulering baseret på O 2 -måling er langt sikrere.

8 DGC-rapport 5 Ligeledes foreslås det, at anvendelsen af Dräger-rør til CO-måling udfases. Usikkerheden på måling med Dräger-rør andrager op imod 30 % - 40 % af den værdi, der skal kontrolleres. Anbefalinger omkring indregulering Omkring indregulering af gasforbrugende apparater er det klart, at apparater, der er indreguleret fra fabrik jf. DS/EN 437, typisk kan blive overbelastet med ca. 2 % - 3 % på dansk naturgas, som den ser ud i dag. Overbelastningen kan maksimalt andrage ca. 4 % indenfor normalområdet for dansk naturgas og ca. 5,5 % for den særlige forsyningssituation. Rapporten anbefaler, at man for apparater, der leveres indreguleret fra fabrik og ikke indeholder justeringsmuligheder (typisk atmosfæriske brændere), skal overholde den mærkede belastning dog kompenseret for forholdet mellem øvre wobbetal for testgas G20 og den aktuelle naturgas. En overbelastning som nævnt ovenfor tillades altså! Man bør ikke gribe til f.eks. reduktion af dysetryk ud over de specificerede grænser, da dette kan få katastrofale konsekvenser for apparatet. For apparater der indreguleres til en given belastning (typisk gas-blæseluftbrændere) anbefales det, at man blot indregulerer til den nominelle effekt. Det betyder i praksis, at apparatet vil være en smule "underbelastet". Der er ikke udarbejdet en DGC Vejledning om indregulering, da projektarbejdet viste, at problematikken ikke egner sig til korte forklaringer i vejledningsform. Endvidere er problemet omkring overbelastning væsentlig mindre end først antaget. I praksis er overbelastningsproblemer relateret til enkelte apparater og her løses problemerne ikke med en vejledning. Revision af GR-A og GR-B-4 Projektarbejdet har klarlagt en række punkter, hvor GR-A og GR-B-4 er uklare eller direkte mangelfulde. F.eks. er det ikke er klart defineret i GR-A, Bilag 1A, hvilke referencer (temperatur og tryk) der gælder for de opgivne wobbeindeks-data (de angivne wobbeindeks må dog alle være ved 0 C og 1013 hpa). Man skal dog være opmærksom på dette ved sammenligning med wobbeindeks fra f.eks. DS/EN 437, hvor de er opgivet ved både 0 C,

9 DGC-rapport 6 10 C og 15 C. Ligeledes er det ikke klart defineret i GR-A, om man skal anvende øvre eller nedre brændværdi ved beregning af indfyret effekt. Rapporten nævner en række andre punkter, der kan indgå ved revision af GR-A og GR-B-4. Revision af DGC Vejledninger Projektarbejdet har medført, at DGC Vejledning nr. 13 ( ) om betjening og kontrol af elektronisk røggasanalysator er under revision. Endvidere anbefales det, at følgende DGC Vejledninger revideres: Nr. 2: Indregulering af gasblæseluftbrændere, små anlæg (rev ) Nr. 5: Indregulering af gasblæseluftbrændere, større anlæg (rev ) Nr. 8: Betjening og kontrol af lavtryksmanometre (skrårør og U-rør) ( ) Nr. 9: Betjening og kontrol af elektronisk manometer ( ) Nr.10: Betjening og kontrol af elektronisk termometer ( ) Nr.11: Betjening og kontrol af gassporerørspumpe (Dräger-pumpe) ( ) Nr.12: Betjening og kontrol af Bacharach Fyrite (kødben) ( ) I Sikkerhedsstyrelsens oplæg til kvalitetsstyringssystem for autoriserede GVS-mestre forlanges det bl.a., at DGC Vejledning nr. 8, 9, 10, 11, 12 og 13 findes i virksomhederne. De bør derfor være opdaterede og rimeligt tidssvarende. Undervisning m.v. Projektarbejdets resultater er i hovedtræk blevet præsenteret ved en kursusrække for gasselskabernes tilsynsfolk primo Endvidere vil materialet indgå på Dansk Gas Forenings ERFA-konference "Mindre gasfyrede anlæg" ultimo august 2004.

10 DGC-rapport 7 3 Gaskvalitet Det skal indledningsvis bemærkes, at ordet "gaskvalitet" i sammenhæng med måleudstyrs anvendelse og indregulering af apparater er en smule misvisende : Det handler om gassens kemiske sammensætning, variationer i sammensætningen og anvendelse i forhold til sammensætningen. Kvalitet forbindes ofte med begreber som "god" eller "dårlig" begreber, der ikke giver mening i forbindelse med måleudstyr og indregulering. "Gaskvalitet" giver mening i forhold til at definere nogle grænser, der skal overholdes som det f.eks. er tilfældet i Gasreglementer (se nedenfor). For ikke at forvirre begreberne yderligere anvendes "gaskvalitet" dog generelt i det følgende. I Danmark er kravene til gaskvaliteter inden for 1., 2. og 3. gasfamilie (bygas, naturgas og F-gas) defineret i Gasreglement A, bilag 1A. Endvidere giver Gasreglement A (afsnit 1.1.4) Danmarks Gasmateriel Prøvning - DGP - (nu Sikkerhedsstyrelsen) mulighed for at fastsætte krav til biogas og kloakgas. Som tidligere nævnt fokuserer denne rapport på naturgas. Kravene til naturgas er nævnt i Bilag 1A, afsnit 5: Figur 1 Gasreglement A, Bilag 1A, Krav til naturgas I forbindelse med indførelsen af gas fra Syd-Arne feltet gennemførte DGP en undersøgelse af sikkerhedsforholdene ved ændring af naturgaskvaliteten. Rapporten og flere efterfølgende artikler, lagde op til, at Gasreglementet i fremtiden skulle indeholde følgende opdelinger (øvre wobbeindeks, MJ/m 3 n):

11 DGC-rapport 8 et stort variationsområde: 48,2 57,9 et normalområde: 51,9 55,4 (mod tidligere: 51,9 54,9) en unormal forsyningssituation: 51,9 56,2 en nødforsyningssituation: ned til 46,9 idet man forudså mulighed for anvendelse af ren Syd-Arne gas i begrænsede geografiske områder (den unormale forsyningssituation) eller i værste fald forsyning med naturgas fra Tyskland. Vedrørende øvre wobbeindex: Se fodnote 1 Selvom ovennævnte opdelinger ofte er anvendt siden, skal det bemærkes, at GR-A's revision af hverken omtaler nødforsyningssituationen fra Tyskland eller det store variationsområde (som i øvrigt svarer til de grænser indenfor hvilke gasforbrugende apparater skal afprøves jf. DS/EN 437). I øjeblikket (primo 2004) tales om mulige naturgaskvaliteter i fremtiden. Hvis der etableres en rørforbindelse i Østersøen til Polen, kan der risikere at komme russisk naturgas i det danske net, ligesom leverancer via det tyske net ikke fuldstændig kan udelukkes. Af artikler i dagspressen har det ultimo 2003 fremgået, at Energi E2 overvejer at bygge en terminal for modtagelse af LNG (flydende naturgas) i Skælskør. Der er således mulighed for variation i den fremtidige naturgaskvalitet. Hvis (når?) der åbnes for "nye" typer naturgas på det danske marked, må man forvente, at der gennemføres grundige undersøgelser af betydningen for de gasforbrugende apparater på det danske marked fuldstændig som det skete forud for indførelse af Syd- Arne-gas. Da det er svært at spå om fremtiden, er der i denne rapport primært anvendt data, der forudsætter, at der opereres inden for rammerne af det eksisterende Gasreglement med fokus på den forsyningssituation, der findes i dag. 1 Wobbeindexet bør i princippet altid opgives i forhold temperatur- og trykreferencer for brændværdi og volumen. I Gasreglement A, Bilag 1A, der definerer krav til gaskvalitet er der ikke oplyst nogle referencer for Wobbeindex. Det kan dog udledes, at de angivne værdier gælder ved 0 C og 1013 hpa (og brændværdi ved 25 C) Samme reference gælder for alle andre opgivelser af wobbeindex i denne rapport.

12 DGC-rapport 9 Den aktuelle gaskvalitet er forsøgt illustreret i Figur 2 med kurver over Wobbindex for månederne juni, juli og august 2003 (kilde: DONG / GASTRA s hjemmesider): Figur 2 Wobbeindex - juni, juli og august 2003 Det ses, at Wobbeindexet blot for disse tre måneder varierede mellem 54,24 MJ/m 3 n (august) og 55,79 MJ/m 3 n (juni). Denne variation udgør også maksimum og minimum for året marts 2003 til februar I samme periode kan man regne med et gennemsnit på ca. 54,9 MJ/m 3 n.

13 DGC-rapport 10 Bemærk, at man i juni 2003 nåede den øvre grænse på 55,8 MJ/m 3 n for en normal forsyningssituation. Iagttag også de meget hurtige (indenfor få timer) ændringer, der forekommer i Wobbeindex. Senere i denne rapport belyses effekten på indregulering af gasforbrugende apparater ved variationer i Wobbeindex.

14 DGC-rapport 11 4 Indregulering af gasforbrugende apparater Indregulering af gasforbrugende apparater sker efter nogle relativt simple retningslinier givet i GR-A henholdsvis GR-B-4. I GR-A henvises endvidere til Bilag 1A vedrørende gaskvaliteter. GR-A skelner imellem indregulering af gasforbrugende apparater med atmosfæriske brændere (afsnit ) eller apparater med regulérbar lufttilførsel (afsnit ). I GR-B-4 indreguleres alle apparater efter belastning, dvs. som om de har regulérbar lufttilførsel (hvad langt de fleste også må formodes at have). Særlige problemer kan der opstå omkring såkaldte premix-brændere. Disse brændere er kort behandlet i et afsnit nedenfor. Sikkerhedsstyrelsen (tidligere DGP) har endvidere udsendt DGP Information /Servicemeddelelser om indreguleringsproblemer i forbindelse med specifikke produkter. Disse vil ikke blive behandlet i denne rapport. Nedenfor gennemgås de forskellige indreguleringsmetoder med de problemer, der er observeret samt anbefalinger til løsning af problemerne i fremtiden. Ligeledes er der kort skitseret indenfor hvilke rammer, gasforbrugende apparater afprøves. Det skal bemærkes, at der, hvor der i GR-A tales om indfyret effekt, belastning eller lignende, ikke er klart angivet, om beregning skal baseres på den øvre eller nedre brændværdi. I GR-B-4 er det angivet (afsnit 6.7.4), at man anvender den øvre brændværdi i forbindelse med indregulering af driftsbelastning og den nedre brændværdi ved beregning af røggastab (Bilag 8). 4.1 Afprøvning af gasforbrugende apparater Gasforbrugende apparater til det danske marked (2. gasfamilie, gruppe H som specificeret i Gasreglementet Bilag 1A) for naturgas afprøves med gasser jf. DS/EN 437. Apparatet indreguleres under forbrænding af ren metan (testgas G20).

15 DGC-rapport 12 Apparatets evne til at brænde gassen rent afprøves med en blanding af 87% metan og 13% propan (testgas G21), som har en større tendens til at give CO - eller endda soddannelse (ufuldstændig forbrænding). Apparatets evne til at holde gasflammen stabilt på brænderen (dvs. undgå flammeløft) afprøves med en blanding af 92,5% metan og 7,5% kvælstof (testgas G23). Endvidere testes apparatet for tilbageslag med en blanding af 77% metan og 23% brint (testgas G222). Med prøvegasserne G20, G21 og G23 er apparatet indreguleret ved et øvre Wobbeindeks på 53,6 MJ/m 3 n og afprøvet i intervallet 48,2 til 57,9 MJ/m 3 n, hvilket er fuldt dækkende for den naturgaskvalitet, der kan forekomme i Danmark jf. Gasreglementet Problemer omkring apparaters belastning Når apparatet er indreguleret og afprøvet fra fabrikken på ren metan (G20), er det denne afprøvning, der danner grundlag for apparatets mærkning med hensyn til belastning. Hvis apparatet tages i brug i f.eks. Danmark, hvor naturgassens øvre wobbeindeks jf. Gasreglementet (GR-A, Bilag 1A) må gå op til 55,8 MJ/m 3 n under normale forsyningsforhold og 56,5 MJ/m 3 n under særligt vanskelige og kortvarige forsyningsforhold betyder det, at apparatet i praksis kan udsættes for en højere belastning end den mærkede jf. Formel 1. Ws P aktuel = P0 53,6 Formel 1 Beregning af effekt hvor: - P aktuel er den belastning, man må kunne måle på den aktuelle naturgas - P 0 er apparatets mærkelast ved indregulering på G20-testgas med et øvre wobbeindex på 53,6 MJ/m 3 n - W s er øvre wobbeindex for den aktuelle naturgas

16 DGC-rapport 13 Et par praktiske eksempler: Hvis en kedel med 30 kw mærkelast anvendes ved grænseværdierne for øvre wobbeindeks for dansk naturgas fås en aktuel belastning på henholdsvis: 30 (55,8/53,6) = 31,2 kw og 30 (56,5/ 53,6) = 31,6 kw. Naturgassen for gasdøgnet 25. januar 2004 havde et øvre wobbeindex på 54,93 MJ/m 3 n svarende til, at et 30 kw-apparat ville blive belastet med: 30 (54,93/53,6) = 30,7 kw. Der vil altså typisk være tale om en mulig overbelastning af apparaterne på 2% - 3% ved anvendelse af dansk naturgas og 4% - 5,5% ved anvendelse af naturgas på grænserne af det, Gasreglementet tillader i dag. En diskussion om mulig overbelastning er naturligvis kun relevant i de tilfælde, hvor der sker en indregulering på baggrund af dysetryk, eller hvor apparatet er indreguleret fra fabrik. For apparater, hvor der sker en indregulering af last, er dette overhovedet ikke et problem (se følgende afsnit). 4.2 Indregulering af atmosfæriske brændere (jf. GR-A, afsnit ). GR-A siger, at det ved indregulering skal kontrolleres, at apparater med atmosfæriske brændere forsynes med det dysetryk, som fabrikanten foreskriver. Apparatet indreguleres efter dysetrykmetoden, fabrikantens godkendte vejledning og bestemmelser om indregulering givet i GR-A, Bilag 1A "Bestemmelser om gaskvaliteter". Bilag 1A indeholder imidlertid ikke noget specifikt afsnit om indregulering, dog siger afsnit 1.4, at "Bestemmelserne er udformet således, at installationer med typegodkendt udstyr, hvis funktion er afprøvet ved alle relevante ekstreme driftstilstande med alle grænsegasser inden for den konkrete gasfamilie efter DS/EN 437, kan fungere korrekt uden løbende justering ved de forudsigelige variationer i gaskvaliteten." Med andre ord forudsætter Gasreglement A, at apparater med atmosfæriske brændere jf. deres typegodkendelse er indreguleret, når dysetrykket er i overensstemmelse med fabrikantens godkendte anvisning.

17 DGC-rapport 14 For at sikre kvaliteten af forbrændingen, måles CO-indholdet i røggassen. Dette må ikke overstige 0,1 % (1000 ppm). Det skal dog bemærkes at "Gasmekanikermanualen" foreskriver fejlregistrering efter følgende mønster (afsnit Indregulering og forbrændingskontrol): CO udvikling (korrigeret): ppm: Fejlgrad ppm: Fejlgrad 2-3 Over 1000 ppm: Fejlgrad 3-4 Der er observeret følgende problemer med apparater af denne type: 1. at de ikke er udstyret med mulighed for justering af dysetryk og derfor ikke kan indreguleres yderligere, hvis dysetrykket ikke passer i forhold til dokumentationen, eller hvis forbrændingen ikke er god nok. 2. at de ved måling af indfyret effekt på gasmåler viser sig at være overbelastede i forhold til dokumentationen. Der er også i praksis set eksempler på overbelastningsskader. Ad 1 I tilfælde, hvor dysetrykket ikke er i overensstemmelse med fabrikantens vejledning og ikke kan justeres, må apparatet nødvendigvis nedtages. Når der er tale om typegodkendte apparater, der er indreguleret fra leverandøren uden mulighed for, at kvalificeret personale ved montage kan foretage yderligere indregulering skal apparatet simpelthen fungere. I den forbindelse er det vigtigt at påpege værdien af, at montøren og eventuelle myndighedspersoner er i stand til at måle dysetrykket korrekt. Ad 2 Når den målte indfyrede effekt overskrider apparatets specifikationer - på trods af korrekt dysetryk bør det kontrolleres efter formlen i afsnit 4.1.1, om den indfyrede effekt er overholdt under hensyntagen til det øvre wobbeindeks for den aktuelt anvendte naturgas. Overskrider den indfyrede effekt stadig specifikationerne, bør apparatet nedtages.

18 DGC-rapport 15 Selvom dysetrykket kan justeres, bør det ikke justeres ud over de grænser, leverandøren angiver!! Det skal dog bemærkes, at GR-A ikke stiller krav om, at den indfyrede effekt måles i forbindelse med indregulering jf. ovenstående vurdering af, at et apparat, der er indreguleret fra fabrik, må forventes at opfylde både leverandørens specifikationer og myndighedernes krav. Bemærk at GR-A, Bilag 16A vedrørende "Eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater" foreskriver, at der for vandvarmere og kombikedler gennemføres kontrol af apparatets ydelse i forbindelse med service (Bilag 16A, afsnit 4.3 og 4.4 om atmosfæriske brændere med henholdsvis åbent og lukket forbrændingskammer). Et problem kan i denne forbindelse være (som nævnt i afsnittets indledning), at GR-A ikke definerer, om man skal anvende den øvre eller nedre brændværdi ved kontrol af indfyret effekt. Anvendes den "forkerte" i forhold til apparatets mærkning, opstår en fejl på ca. 10%, idet nedre brændværdi er ca. 90% af øvre brændværdi for dansk naturgas. Det skal dog bemærkes, at GR-C-2, afsnit Mærkning siger: Gasmateriel, herunder gasforbrugende apparater med tilhørende udstyr skal være forsynet med en holdbar mærkning, der mindst skal indeholde de informationer, der er nødvendige for apparatets korrekte indregulering. Der henvises til Gasreglementets afsnit C-1. Et andet problem kunne være, at apparatet ikke er indreguleret ved brug af G20 som referencegas. Hvis der i stedet er brugt en lokal naturgas med et lavere wobbeindeks end G20-gas, vil overbelastningsproblemet blive endnu tydeligere. Eksempel: Apparatet er indreguleret til 30 kw på en tysk naturgas med øvre wobbeindex på 47 MJ/m 3 n. Apparatet anvendes i Danmark med dansk naturgas med et øvre wobbeindex på 54,9 MJ/m 3 n. Belastningen vil da blive 30 x (54,9/47) = 35 kw eller ca. 17% overbelastning. Det er dog vigtigt at pointere, at apparatet i dette tilfælde ikke er indreguleret og afprøvet efter den gældende norm DS/EN 437!

19 DGC-rapport Indregulering af apparater med regulérbar lufttilførsel (jf. GR-A, afsnit ). GR-A foreskriver for gasforbrugende apparater, hvor lufttilførslen er regulérbar, at lufttilførslen indstilles efter fabrikantens anvisninger indtil korrekt flammestabilitet og flammebillede er opnået inden for brænderens reguleringsområde. Der stilles ikke krav om måling af hverken O 2 eller CO ved indregulering af denne type apparater. For indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til GR-A, Bilag 16C, der i detaljer gennemgår indreguleringen. Bilag 16C er baseret på DGC Vejledning nr. 2, der imidlertid er blevet revideret ( ) efter den seneste revision af GR-A. Revisionen er væsentlig på to punkter: 1. Den "sikkerhedsmargin" der er indlagt i kippunktsmetoden for henholdsvis O 2 og CO 2 er blevet udvidet fra +2,5 %-vol til +3,5 %-vol for O 2 og fra 1,5 %-vol til 2 %-vol for CO Muligheden for gentagen brug af det samme Dräger-rør til COmåling er slettet. GR-A, afsnit A-7, siger om CO-emission fra gasblæseluftbrændere: "Ved gasblæseluft-brændere skal det påses, at CO-indholdet i forbrændings-produkterne normalt ikke overstiger 0,05% (korrigeret), således at der er en tilstrækkelig margen til det maksimalt tilladelige CO-indhold på 0,1% under alle driftsforhold." Det skal dog bemærkes at "Gasmekanikermanualen" foreskriver fejlregistrering efter følgende mønster for gasblæseluftbrændere (afsnit Indregulering og forbrændingskontrol): Generelt godkendelsesgrundlag for kulilte (CO): ppm korrigeret: Fejlgrad 2 Over 1000 ppm korrigeret: Fejlgrad 3 4 DGC Vejledning nr. 2 kræver specifikt, at indfyret effekt kontrolleres i forhold til kedelydelse og røgtemperatur. Dette sikrer mod en overbelastning af

20 DGC-rapport 17 apparatet. Her som i afsnit 4.2 er det vigtigt, at man anvender samme brændværdi øvre eller nedre som er anvendt ved mærkning af apparatet. I "Gasmekanikermanualen" kan man i afsnit læse følgende om belastning ved gasblæseluftbrændere og kedler: Gasblæseluftbrænderens belastningsområde må ikke overskrides: Belastningen vurderes også afhængig af kedelydelse (se mærkeskilt) Hvis den registrerede brænderbelastning overstiger kedelydelse med mere end 25% (medfører fejlgrad 2). Hvis den overskrides med mere end 35% (medfører fejlgrad 3) Brænderen skal i begge tilfælde kunne starte og brænde pulsationsfrit. "Gasmekanikermanualen" angiver heller ikke hvor og hvordan øvre eller nedre brændværdi skal anvendes: Det er vigtigt at fremhæve, at dette skal fremgå af mærkeskiltet. Alle autoriserede VVS-virksomheder, der udfører gasinstallationer og gasservice, har den reviderede udgave af DGC Vejledning nr. 2, da det er et krav fra Sikkerhedsstyrelsen, at vejledningen findes i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Da indreguleringen af apparater med regulerbar lufttilførsel er baseret på en måling af den aktuelle driftsbelastning, er der ikke umiddelbart overbelastningsproblemer. Dette under forudsætning af, at man vælger at overholde den nominelle værdi i apparatets specifikation og ikke indlægger korrektion for afvigende wobbeindeks i forhold til testgas G20.

21 DGC-rapport Indregulering af gasforbrugende apparater jf. GR-B-4, afsnit 6.7, Indregulering af det gasforbrugende apparat eller udstyr I GR-B-4's afsnit 6.7.4, "Indregulering af anlæggets driftsbelastning", kræves det, at der i forbindelse med indregulering foretages en måling af apparatets driftsbelastning, og at denne ikke overskrider den maksimalt tilladelige belastning for tilsluttede kedler eller ovne. Bemærk, at det er gassens øvre brændværdi, der skal anvendes ved beregning af den indfyrede effekt (driftsbelastningen). Der skal foretages forbrændingskontrol jf. afsnit 6.7.5, "Forbrænding", defineret ved målt CO og CO 2 i forbrændingsprodukterne - samt tillige NO x - målinger ved gasmotorer og turbiner - gas/luft-forholdene skal tillige beregnes. Industrielle anlæg angives at skulle overholde en CO-emission på 0,05 % eller 500 ppm i ufortyndet røggas medmindre der kræves specielle forbrændingsforhold. For gasfyrede kedelanlæg til opvarmningsformål med ydelse over 400 kw (baseret på nedre brændværdi) skal der foretages en måling af den fyringstekniske nyttevirkning (jf. GR-B-4, Bilag 8). Bilaget stiller krav om overholdelse af en CO-emission på 0,05 % (500 ppm) i den ufortyndede røggas og et røggastab på maksimalt 12 %. Indregulering af apparater jf. GR-B-4 synes ukompliceret i forhold til varierende øvre wobbeindeks, da indreguleringen altid er baseret på den aktuelle driftsbelastning. Dette under forudsætning af, at man vælger at overholde den nominelle værdi i apparatets specifikation og ikke indlægger korrektion for afvigende wobbeindeks i forhold til testgas G20. Der henvises i øvrigt til DGC Vejledning nr. 5 ( ) vedrørende indregulering af gasblæseluftbrændere større anlæg. Bemærk at der ved indregulering skal tages højde for modtryk i kedel og røggassystem. Almindeligvis vil både kedel- og brænderleverandør have tryktabstabeller, for kedlen vil modtrykket være angivet som funktion af den

22 DGC-rapport 19 indfyrede effekt og for brænderen vil det modtryk, den maksimalt kan tåle, ligeledes være angivet som funktion af den afgivne effekt. Indregulering må til den maksimale effekt, hvor brænderen stadig kan "overvinde" modtrykket i kedel og røggassystem alternativt det industrielle anlæg, brænderen forsyner. 4.5 Problemer omkring Premix-brændere Der er i tidens løb set en del problemer med Premix-brændere. Der er set eksempler på : - Tilbagebrænding i brænder og brændermanifold - Særlige problemer på minimumsbelastning - Overhedning af veksler Disse problemer tilskrives typisk følgende årsager: - pressede konstruktioner, hvor der er "givet køb" på materialer, godstykkelser og tolerancer - fabriksindregulerede kedler: Forskellen på den anvendte testgas (G20) og dansk naturgas udløser muligvis overbelastningsskader - selv afprøvningen (standarden) er mangelfuld i forhold til apparatets anvendelse Denne rapport vil ikke komme yderligere ind på problemerne, kun ridse op hvordan Premix-brændere kan håndteres i en indreguleringssituation. Som udgangspunkt håndteres en Premix-brænder ligesom en gasblæseluftbrænder, dvs. hvis den er indreguleret fra fabrik kontrolleres forbrændingskvalitet, dysetryk og belastning. Hvis belastningen overholder specifikationen eventuelt kompenseret for forskel i wobbetal mellem testgas G20 og dansk naturgas er apparatet indreguleret. Hvis der er justeringsmuligheder på Premix-brænderen indreguleres belastningen, så specifikationen overholdes nominelt (dysetryk m.v. skal selvfølgelig også være i orden). Bemærk, at der kan være problemer med indregulering, idet nogle fabrikanter ikke angiver belastning som effekt (f.eks. kw), men som et dysetryk eller en gasmængde. Man kan da risikere, at de opgivne data gælder for re-

23 DGC-rapport 20 ferencegassen G20 og ikke for dansk naturgas. Ligeledes er det set at opgivne CO 2 -data er for G20-referencegas og ikke dansk naturgas. 4.6 Muligt fremtidigt problem Hvis der i fremtiden anvendes gas, der bruger hele GR-A's normalområde med hensyn til wobbetal: 51,9 55,8 MJ/m 3 n kan man komme i den situation, at apparater indreguleres ved 51,9 MJ/m 3 n i en periode hvor gassen har lavt wobbetal, men efterfølgende anvendes 55,8 MJ/m 3 n i en periode hvor gassen har højt wobbetal. Situationen vil da ligne eksemplet med fra afsnit 4.2, hvor indreguleringen er sket ved afvigende wobbetal. I dette tilfælde vil man belaste f.eks. en 30 kw kedel indreguleret ved wobbetal 51,9 MJ/m 3 n med 30 x (55,8/51,9) = 32,3 kw eller ca. 7,5% overbelastning. Hvis den unormale forsyningssituation optræder vil f.eks. en 30 kw kedel blive belastet med 30 (56,5/51,9) = 32,7 kw eller ca. 8,9% overbelastning. Situationen er imidlertid lidt "tænkt", da naturgas med wobbetal lavere end testgassen G20 (ren metan) forudsætter forsyning med gas fra f.eks. Holland eller Tyskland via ledningsforbindelsen til Tyskland. Endvidere kræver det tilpasning af gassen til det danske Gasreglement. En ledningsforbindelse til Polen gennem Østersøen vil typisk levere russisk naturgas, der er meget lig testgassen G20. Det er også muligt, at naturgas leveret som LNG (flydende naturgas) til en terminal i Danmark vil betyde udnyttelse af hele normalområdet. Imidlertid er ingen af disse løsninger aktuelle i den nærmeste fremtid, hvorfor problemerne med overbelastning på grund af udnyttelse af hele normalområdet ikke er yderligere behandlet i denne rapport. 4.7 HNG s apparatliste på nettet På websiden under menupunktet VVS kan man finde HNG's apparatliste, der indeholder en række tekniske data for stort set alle apparater, der er godkendt til dansk naturgas. Opslag kan ske efter DG-, CEnummer (eller HNG-nummer), eller fabrikat. Der gives oplysning om dysetryk, boring, nedre og øvre belastning samt forskellige supplerende oplysninger.

24 DGC-rapport 21 Listen er identisk med HNG's apparatliste, som man har kunnet abonnere på gennem Dansk VVS. Listen er nu gjort elektronisk og opdateres ca. hver 14. dag. (Kilde: Gasteknik nr. 5, november 2003)

25 DGC-rapport 22 5 Måleudstyr og målenøjagtighed 5.1 Generelle overvejelser I forbindelse med vurdering af måleudstyr, der anvendes til måling ved indregulering af gasforbrugende udstyr, er det nærliggende at se på de krav, som stilles til samme slags udstyr i forbindelse med service på og indregulering af oliefyr. Service og indregulering af oliefyringsanlæg er reguleret af BEK 785 af , "Bekendtgørelse om kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg". Bekendtgørelsen giver bl.a. retningslinier for rensning og justering af oliefyringsanlæg men den stiller også krav om, at det anvendte måleudstyr "har været underkastet kontrol og eventuel fornøden justering og kalibrering på et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre teknisk prøvning og kalibrering". Endvidere kan Energistyrelsen forlange at se dokumentation for kontrollen / kalibreringen af udstyret ligesom "Energistyrelsen kan træffe nærmere bestemmelse om, hvilke typer af måleinstrumenter der må anvendes ved kontrolmålinger". I praksis varetages Energitilsynets opgaver med hensyn til måleudstyr af Oliefyrservice Registreringen i daglig tale OR-ordningen. OR-ordningen er en sammenslutning af seks brancheorganisationer der samarbejder med Skorstensfejerlauget, Teknologisk Institut og Energistyrelsen om bl.a. måleudstyr. I praksis administrerer OR-ordningen BEK 785's krav til måleudstyr efter følgende retningslinier: - elektronisk måleudstyr skal kalibreres en - og andet måleudstyr to - gange om året hos et akkrediteret laboratorium. I skrivende stund er kun Måleteknisk Laboratorium i Tønder (MTL) akkrediteret. MTL tilbyder forskellige ordninger, bl.a. med indkaldelse af udstyr til kalibrering og afhentning hos den enkelte bruger. - der må kun anvendes udstyr, der findes i RGA-registeret (registeret for elektroniske røggasanalysatorer). For at blive optaget i RGA-registeret skal et instrument overholde visse krav til bl.a. indlagte beregningslogaritmer og specifikationer.

26 DGC-rapport 23 En instrumentfabrikant eller -importør, der ønsker et instrument optaget i RGA-registeret, skal udfylde et skema, der beskriver en række detaljer vedrørende instrumentet, f.eks. måleområde, indlagte beregningsalgoritmer og forventet levetid for de elektrokemiske måleceller. Dette sammenholdes med krav specificeret af PI-gruppen: En gruppe under OR-ordningen, hvis formål det er at sikre kvaliteten af de anvendte instrumenter. Hvis PIgruppen kan godkende instrumentet, bliver det underkastet en teknisk undersøgelse og kalibrering hos Måleteknisk Laboratorium i Tønder. Efter at have bestået en kalibreringstest og nærmere undersøgelse, kan instrumentet optages i RGA-registeret. I Bilag 1 er vist ansøgningsskema for optagelse af et instrument i RGA-registret med specifikation af de krav, instrumentet skal opfylde. Bemærk i denne forbindelse, at instrumentleverandøren både skal oplyse beregningsalgoritmer for fyringsgasolie og naturgas. Selvom OR-ordningen er rettet mod gasoliefyrede anlæg, sker der på denne måde en "kvalitetssikring" af instrumentets brug i forbindelse med måling på naturgasfyrede anlæg. I 1995 blev der oprettet en frivillig parallel til OR-ordningen inden for gasområdet. Ordningen fik navnet GR-ordningen. Tanken med GR-ordningen var, at alle gasservice-besøg skulle rapporteres til gasselskaberne for på den måde at registrere gentagne fejl m.m. ved servicekrævende apparater. GRordningen henstiller til sine medlemmer at overholde de samme krav til måleinstrumenter, som gælder for OR-ordningen. I lighed med OR-ordningen fremstiller GR-ordningen også blanketter og mærkater til brug ved service på gasfyrede apparater. Men da der ikke er et lovgivningsmæssigt krav hverken om at anvende GR-ordningens mærkater og blanketter eller bruge udstyr i RGA-registeret, har ordningen aldrig fået samme betydning for kvaliteten af det udførte indregulerings- eller servicearbejde som tilfældet er ved OR-ordningen. Gasselskaberne er i dag involveret i arbejdet med implementeringen af EUdirektiv 2002/91/EF af 16.december 2002 vedrørende bygningers energimæssige ydeevne. I skrivende stund er det meget usikkert, hvordan direktivet bliver implementeret i forhold til gasforbrugende apparater, specielt ked-

27 DGC-rapport 24 ler til rum- og forbrugsvandsopvarmning. Der er ikke i denne rapport foretaget nogle vurderinger i forhold til direktivet. Ud over de krav, der stilles i Gasreglementerne er der i dag ingen krav til det måleudstyr, der anvendes ved service og indregulering af gasforbrugende udstyr. Gasreglementerne (GR-A og GR-B) stiller ikke specifikke krav til måleudstyrets måleprincip. Det er således Gasreglementerne ligegyldigt, om der ved indreguleringen anvendes en højteknologisk "near-infrared" COanalysator eller et Dräger-rør, ligesom det heller ikke gør nogen forskel, om der anvendes "kødben" eller elektronisk udstyr med elektrokemiske celler til CO 2 -måling. Gasreglementerne stiller heller ikke direkte krav til målenøjagtighed. Hvorvidt der stilles indirekte krav diskuteres nedenfor. I forbindelse af implementeringen af lov nr. 206, 2 "Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger" (der bl.a. stiller krav om kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede virksomheder), har Danmarks Gasmateriel Prøvning (nu Sikkerhedsstyrelsen) meldt ud, at der ikke stilles krav om vedligeholdelse og kalibrering ud over fabrikantens anbefalinger. Dette synes ikke at være fuldstændig i overensstemmelse med f.eks. GR-A, afsnit 7.1.3, der siger: "Ved afprøvning og indregulering af gasinstallationer og gasforbrugende apparater skal der anvendes egnede og og kalibrerede instrumenter". Problemet i denne forbindelse er, at Gasreglementet ikke definerer "kalibrering": Er det den daglige funktionsafprøvning? Sammenligning med en certificeret prøvegas eller en kalibrering udført hos et akkrediteret laboratorium? Oversigt over måleudstyr, der anvendes i forbindelse med indregulering af gasforbrugende apparater. I forbindelse med indregulering af gasforbrugende apparater anvendes typisk følgende måleudstyr: - CO-måler 2 Senere ændret til Lovbekendtgørelse nr. 988 af , Bekendtgørelse af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand og afløbsledninger.

28 DGC-rapport 25 - CO 2 - eller O 2 -måler - temperaturmåler (måling af røggastemperatur) - trykmåler (måling af dysetryk) I det følgende gennemgås Gasreglementernes krav til de forskellige målinger. Dette sammenholdes med det anvendte måleudstyrs måleevne og andre krav, f.eks. optagelseskrav til RGA-registret inden der redegøres for forslag til f.eks. anvendelse og ændringer i Gasreglementerne. 5.2 Måling af kulilte (CO) Gasreglementernes krav til kuliltemåling Som udgangspunkt stiller Gasreglementerne ikke krav til kvaliteten ( målenøjagtigheden) ved kuliltemåling. GR-A, Afsnit A-7, , siger bl.a.: "Forbrændingskvaliteten ved anlæg med forbrændingskammer kontrolleres, idet det maksimalt tilladelige CO indhold er 0,1 % (korrigeret) under alle driftsforhold" GR-A, Afsnit A-7, , siger bl.a.: "Ved gasblæseluftbrændere skal det påses, at CO-indholdet i forbrændingsprodukterne normalt ikke overstiger 0,05% 3 (korrigeret), således at der er en tilstrækkelig margen til det maksimalt tilladelige CO-indhold på 0,1% under alle driftsforhold." GR-B-4, bilag 8, siger at "CO uf må i praksis ikke overstige 0,05%". CO uf er det til 0 %-vol O 2 korrigerede CO-indhold i røggassen. GR-B-4 omtaler ikke et maksimalt tilladeligt CO-indhold. Det ses, at GR-A for apparater med regulerbar lufttilførsel opererer med en margen på 500 ppm mellem maksimalt tilladelige måleværdi og maksimalt tilladelige kulilteindhold i røggassen. Der skal i denne forbindelse lægges vægt på formuleringen fra GR-A: " således at der er en tilstrækkelig margen til det maksimalt tilladelige CO- 3 - idet det antages at GR-A henholdsvis GR-B refererer til volumen-procent svarer 0,05 % til 500 ppm og 0,1% til 1000 ppm.

29 DGC-rapport 26 indhold på 0,1% under alle driftsforhold." Meningen med margenen er, at kulilte-emissionen fra det gasforbrugende apparat selv ved tilsmudsning, drift af indstillingsparametre og lignende aldrig overskrider 1000 ppm. Det er dog en udbredt opfattelse, at margenen på 500 ppm er en pragmatisk måde at definere den maksimalt tilladelige måleusikkerhed på en opfattelse, der dog ikke holder i forhold til apparater med atmosfæriske brændere / forbrændingskammer. Hvis antagelsen følges fås: at der i praksis opereres med en total, ensidig måleusikkerhed på +50% i måleområdet ppm. Hvis der ikke er systematiske fejl ved prøvetagningen utætheder eller fejlplaceret målesonde (se Afsnit ) er usikkerheden ved prøvetagning af CO i denne sammenhæng ubetydelig, idet DGC ved forsøg har konstateret, at maksimalt 2% af den målte CO-værdi forsvinder i udtagesystemet under normale omstændigheder. DGC Vejledning nr. 11 ( ) redegør for usikkerheden på CO-måling med Drägerrør: Udsuget volumen: ± 5 % - ± 9 % (afhængig af fabrikat) Variation på rør: ± % Aflæsningsusikkkerhed: ± 20 % Samlet usikkerhed: ± % I DGC Vejledning nr. 13 ( ) er der redegjort for måleusikkerheden ved anvendelse af elektronisk røggasanalysator. Her angives usikkerheden til ± 10 ppm ved en måleværdi på 100 ppm. For et typisk moderne elektronisk instrument (Testo 325M) opgives måleusikkerheden til ± 20 ppm i området indtil 400 ppm. I området 400 ppm til 4000 ppm opgives ingen måleusikkerhed (Se Bilag 2). Af Bilag 1 fremgår det, at kravet for optagelse i RGA-registret for kulilte er ± 50 ppm i området indtil 1000 ppm. Fra PI-gruppen er det oplyst, at der også eksisterer et krav på ± 15 ppm i området indtil 300 ppm. I Figur 3 er der vist et par praktiske eksempler på usikkerhed på CO-måling.

30 DGC-rapport 27 Dräger-rør Samlet usikkerhed: ~ ± 30% Måles 500 ppm med Dräger-rør er der 95% sandsynlighed for, at den sande værdi falder mellem: % = 650 ppm % = 350 ppm anvendes Drägerrør bør den målte værdi aldrig overstige 350 ppm, hvis man skal være sikker på at overholde 500 ppm! Instrument fra RGA-registret Usikkerhed: <± 50 ppm i måleområde ppm Måles 500 ppm med instrument fra RGA-registret er der 95% sandsynlighed for, at den sande værdi falder mellem: ppm = 550 ppm ppm = 450 ppm anvendes RGA-instrument bør den målte værdi aldrig overstige 450 ppm, hvis man skal være sikker på at overholde 500 ppm. Figur 3 Usikkerhedseksempler ved CO-måling Af ovenstående kan man udlede, at den indlagte margen (på apparater med regulerbar lufttilførsel) mellem den maksimalt tilladelige måleværdi (500 ppm) og maksimalt tilladelige kulilteemission (1000 ppm) er tilstrækkelig til at dække både det gasforbrugende apparats variation (f.eks. tilsmudsning) og måleusikkerheden, hvis der anvendes elektronisk visende udstyr. Anvendes derimod Dräger-rør til kulilte-målingen er alene måleusikkerheden tilstrækkelig til at "forbruge" en del af den sikkerhedsmargen, der er lagt ind i Gasreglementet. Helt galt går det med måleusikkerheden, hvis der anvendes Dräger-rør på apparater jf. GR-A med atmosfærisk brænder / forbrændingskammer eller apparater jf. GR-B-4, idet man risikerer at overskride grænseværdien med 30 % jf. ovenstående usikkerhedsvurdering Diskussion vedrørende CO-måling Det ses, at Gasreglementets krav alene baserer sig på en sikkerhedsmæssig vurdering. I den praktiske indreguleringssituation, hvor der anvendes moderne elektronisk udstyr med kontinuerlig måling, er fokus i første omgang på at opnå den bedst mulige indregulering. Dette sikrer så også den størst mulige margen til det maksimalt tilladelige kulilteindhold i røggassen.

31 DGC-rapport 28 I forhold til de nuværende krav i Gasreglementet og de krav, Sikkerhedsstyrelsen stiller til kvalitetsstyringssystemet, er der ingen grund til at stille særlige krav til kalibrering af elektronisk måleudstyr udover fabrikantens forskrifter. Derimod kunne det være fornuftigt i fremtiden at stille krav om egenkontrol af elektronisk udstyr, hvor brugeren med relativt korte intervaller skal dokumentere, at der er målt på en certificeret eller akkrediteret kalibreringsgas med passende indhold af kulilte (fx 80 % af måleområde). Ligeledes kunne det være fornuftigt at stille krav om dokumenteret, regelmæssig vedligeholdelse (se afsnit 5.5). Dokumentation af såvel egenkontrol som vedligeholdelse kan i fremtiden eventuelt ske ved at stille krav om, at disse elementer er indeholdt i virksomhedens kvalitetsstyringssystem jf. lbk. nr I fremtiden bør brug af Dräger-rør "skrives ud" af Gasreglementet. Det er erfaringen, at der ud over den indbyggede usikkerhed - som er meget stor i forhold til den sikkerhedsmargen, der er indlagt i Gasreglementerne - er ganske stor risiko for fejlbetjening ved prøvetagning. DGC har observeret at selv personale, der har modtaget instruktion og uddannelse, begår endog grove fejl ikke mindst i forbindelse med betjening af pumpeenhed. 5.3 Måling af CO 2 - (kultveilte) og O 2 (ilt) Gasreglementernes krav til måling af CO 2 - (kultveilte) og O 2 (ilt) herunder krav til måling/beregning af røggastab Måling af CO 2 og O 2 anvendes i forbindelse med måling af nyttevirkning på opvarmningssystemer (for GR-B-4 dog kun, hvis ydelsen er højere end 400 kw) og i forbindelse med indregulering af gasblæseluftbrændere. I forbindelse med indregulering stiller hverken GR-A eller GR-B-4 krav til udstyrets målenøjagtighed. Beregning af røggastab gennemføres i GR-A (Afsnit A-7, 7.6) som tabelopslag med en vis aflæsningsusikkerhed der kan anslås til ± 0,5 %-point. I GR-B-4 beregnes røggastabet efter en formel. Det oplyses (Bilag 8), at tabet " på grund af måleusikkerhed m.m. ikke kan anføres nøjagtigere end

32 DGC-rapport 29 ± 0,5 % ". Det oplyses ikke, hvordan denne usikkerhed indregnes / anvendes i forbindelse med måling. Betyder den f.eks., at grænseværdien på 12 % er overholdt selvom der måles 12,5 % røggastab? Eller må man i praksis ikke måle mere end 11,5 % for at være sikker på at grænseværdien på 12 % overholdes? Med andre ord: Er usikkerheden til fordel for kunden eller leverandøren? For et "kødben" af typen Bacharach Fyrite oplyser DGC vejledning nr. 12 ( ), at man kan bestemme CO 2 indholdet i røggassen med en usikkerhed på ± 0,5 %-vol. Dette dog under forudsætning af, at resultatet er gennemsnit af mindst 3 målinger. Endvidere skal apparatet være tæt og væskens evne til at absorbere CO 2 skal være i orden. I DGC Vejledning nr. 13 ( ) er der redegjort for måleusikkerheden ved anvendelse af elektronisk røggasanalysator. Her angives den typiske grundusikkerhed for O 2 -måling til ± 2 % af aflæst værdi. Den typiske totale usikkerhed på måling af f.eks. 6 %-vol O 2 anslås til ± 0,5 %-vol. For et typisk moderne elektronisk instrument (Testo 325M se bilag 2) opgives måleusikkerheden for O 2 til ± 0,2 %-vol i hele måleområdet området (0 21 %-vol). Instrumentets opløsning er 0,1 %-vol. Samme instrument oplyser målenøjagtigheden for CO 2 til ± 0,2 %-vol i hele måleområdet (0 CO 2 -max.). Instrumentets display-opløsning er 0,01 %-vol for CO 2 -måling: Det er altså værd at bemærke, at instrumentets opløsning i displayet er 40 gange bedre end usikkerheden! Bemærk også, at CO 2 ikke måles, men beregnes på baggrund af O 2 -målingen. Dette fænomen er yderligere behandlet i afsnit Med hensyn til røggastab er usikkerheden ikke oplyst, men display-opløsningen er 0,1 % i måleområdet (0 99,9 %). (Se også Bilag 2). Af Bilag 1 fremgår det, at kravet for optagelse i RGA-registret for O 2 er ±0,5 %-vol ved en måleværdi på 5 %-vol O 2. Måleområdet skal være 0 21 %-vol og kravet til display-opløsning er 0,1 %-vol. PI-gruppen under ORordningen gennemgår apparatets funktion, herunder formler til udregning af CO 2 -indhold på baggrund af det målte O 2 -indhold. I Figur 4 er der vist et par praktiske eksempler på usikkerhed på CO-måling.

33 DGC-rapport 30 CO 2 -måling med Fyrite ( kødben ) Samlet usikkerhed: ± 0,5 %-vol Måles 8,0 %-vol CO 2 med Fyrite (middelværdi af 3 korrekt udførte målinger) er der 95% sandsynlighed for at den sande værdi falder mellem: 8,0 + 0,5 %-vol = 8,5 %-vol 8,0-0,5 %-vol = 7,5 %-vol CO 2 -måling (beregnet) med Testo 325M Usikkerhed: <±0,2 %-vol i hele måleområdet Måles 8,0 %-vol med Testo 325M er der 95% sandsynlighed for at den sande værdi falder mellem: 8,0 + 0,2 %-vol = 8,2 %-vol 8,0-0,2 %-vol = 7,8 %-vol Figur 4 Usikkerhedseksempler ved CO 2 -måling Problemer med beregning af CO 2 -indhold i røggas (elektroniske instrumenter) For elektroniske måleinstrumenter gælder det, at de i langt de fleste tilfælde ikke måler, men derimod beregner indholdet af CO 2 i røggassen. Beregningen sker på baggrund af det målte O 2 -indhold i røggassen samt brugerens oplysning om hvilket brændsel, der måles på. På baggrund af brændselsvalget anvender instrumentet en af fabrikanten indkodet information om maksimal mulig CO 2 -dannelse (benævnt CO 2 -max) med det pågældende brændsel. Ifølge PI-gruppen under OR-ordningen ses følgende to fejl typisk: 1. enten er der fejl i selve formlen for beregning af CO 2 på baggrund af målt O 2 -indhold og CO 2 -max 2. eller også anvendes en forkert CO 2 -max. I de tilfælde, hvor der anvendes en forkert CO 2 -max er der typisk tale om, at instrumentet ved valg af naturgas som brændsel anvender en anden naturgas, f.eks. tysk, - med anden CO 2 -max - som reference. I

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling

O 2 -måling i stedet for CO 2 -måling -måling i stedet for C -måling DGF ERFA konference Større og mindre gasfyrede anlæg Middelfart 6. og 7. september 2006 v/ Henrik Andersen, DGC -måling i stedet for C Erstatning af C -måling med -måling

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere

Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Indregulering af gasapparater i fremtiden Hvad kan man gøre?? Premix brændere Kippunkt kurven Nefit turbo Konklusion Der kan opstå problemer ved varierende gaskvaliteter Nogle af kedlerne er

Læs mere

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Beregning af rørs modstandskoefficient

Beregning af rørs modstandskoefficient Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient

Læs mere

A-7 Afprøvning og ibrugtagning

A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren

Læs mere

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Nu kommer der biogas i naturgasnettet

Nu kommer der biogas i naturgasnettet december 2013 Nu kommer der biogas i naturgasnettet Husk nu at anmelde dit gasarbejde Få hjælp til installation af gaspejse Kun autoriserede installatører må ændre på et aftræk Nye krav om automatisk varmestyring

Læs mere

Vejledning i forbrugskorrektion

Vejledning i forbrugskorrektion Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter I medfør af 15, stk. 1 og 2, og 25, stk. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger,

Læs mere

Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater

Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Nye gaskvaliteters betydning for gasforbrugende apparater Bjarne Spiegelhauer bsp@dgc.dk Gastektekniske dage 2010 Dansk Gasteknisk Center a/s 1 Naturgaskvalitet i Danmark Parameter Dansk gas 2000-2006

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere

Læs mere

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen

Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012. Kent Eriksen Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet Gastekniske Dage 15.-16. maj 2012 Kent Eriksen Indhold Oprindelig aftale om myndighedsansvar mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen. Generelt

Læs mere

Elektroniske røggasmålere

Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten. Målerne varierer i pris og formåen, men typisk kan alle måle grundlæggende parametre som: - Ilt

Læs mere

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Indregulering af gasblæseluftbrændere Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 27 Marts 2014. Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 27 Marts 2014. Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning Stikledningen Nr. 27 Marts 2014 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Ny DGC vejledning om CE-mærkning SMS-varsling om gaskvalitetsændringer nedlægges Vejledning til ny G6 måler Erhvervskunder der

Læs mere

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Henrik Andersen, DGC kontrolinstans () DGF Gastekniske dage 2008 Indhold 1. Nyt kraftvarme-anlæg Hvem er ansvarlig for: - Udarbejdelse

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Vores fælles gaskunder har krav på kyndig råd og vejledning, så de trygt kan fortsætte med at bruge gas.

Vores fælles gaskunder har krav på kyndig råd og vejledning, så de trygt kan fortsætte med at bruge gas. marts 2012 God rådgivning hører med til god service Tilsyn finder kun få fejl hos servicefirmaer Tilfredsstillende sikkerhedsniveau i 2011 Indberettede uheld, ulykker og farlige hændelser Gastekniske dage

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark

Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark DGC-notat 1/19 Konsekvenser af import af Heidenaugas til Danmark Indhold 1. Indledning og sammenfatning 2 2. Forventet gaskvalitet 4 3. Konsekvenser for gasanvendelse 4 3.1 Mindre gasapparater 5 3.2 Større

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Registreringsordning for oliefyrsservice vedtaget af:

Registreringsordning for oliefyrsservice vedtaget af: Registreringsordning for oliefyrsservice vedtaget af: Energi- og Olieforum (EOF) * DS Håndværk & Industri (DS) TEKNIQ (Tekniq) Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen (OSS) Skorstensfejerlauget af

Læs mere

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk

Ændringshistorik TB for DRV i henhold til EN 1279, 1. udgave, juni 2014 rev. 1, januar 2016 Dansk Opdateret 010714 Opdateret januar 2016 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279. 1. udgave, juni 2012 Tekniske bestemmelser for Rude Verifikation, DRV, i henhold til EN 1279.

Læs mere

Bilag 1A Bestemmelser om gaskvaliteter

Bilag 1A Bestemmelser om gaskvaliteter Gasreglementets afsnit A Bilag 1A Januar 2001 Bilag 1A 101 1. Gyldighedsområde 1.1. Disse bestemmelser omfatter krav til kvaliteten af brændbare gasser, som leveres fra forsyningssystemer for bygas, naturgas

Læs mere

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag

Læs mere

Gasfyrede Varmecentraler

Gasfyrede Varmecentraler Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret

Læs mere

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager

Måleteknisk Meddelelse 202. Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager Måleteknisk Meddelelse 202 Kontrol af vandmålere i forbindelse med klager Måleteknisk meddelelse 202 Ved en klage, bør det generelt undersøges om: Måleren står stille, når der ikke er noget forbrug Et

Læs mere

Værd at vide om Gasdetektion

Værd at vide om Gasdetektion Indhold: Brug & vedligehold af gasalarmer Forfatter: STM Dato: 03-01-2011 Henvisninger vedrørende kalibrering og bump test af håndholdte gasdetektorer. I det følgende betyder GD: Gasdetect s egne fortolkninger

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler

Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Bjarne Spiegelhauer, Afd. Chef, Dansk Gasteknisk Center a/s I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer,

Læs mere

Krav til gaskvalitet. Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet. Klientrapport Juni 1994

Krav til gaskvalitet. Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet. Klientrapport Juni 1994 Krav til gaskvalitet Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet Klientrapport Juni 1994 Krav til gaskvalitet Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgraderet biogas

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

RAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013 Myndighedskrav til CopenHydrogen Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Myndighedskrav til CopenHydrogen

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

A-8 Drift og vedligeholdelse

A-8 Drift og vedligeholdelse A-8 Drift og vedligeholdelse A-8: Drift og vedligeholdelse 8. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE 8.1. Generelt 8.1.1. Brugeren (ejeren) er ansvarlig for den korrekte drift og vedligeholdelse af installationen og

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Observationer ved import af gas fra Tyskland

Observationer ved import af gas fra Tyskland Observationer ved import af gas fra Tyskland Informationsmøde HMN Viborg 31.5.11 DONG Gas Distribution A/S Bjarne Koch Heidenau 30.6. 11.8. 2010 GR max 15,5 15,300 15,200 15,100 15,000 Wobbe indeks variationer

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr. RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

2007 Der planlægges indført 10 % stikprøvekontrol på nye naturgasinstallationer.

2007 Der planlægges indført 10 % stikprøvekontrol på nye naturgasinstallationer. Øget sikkerhed på forbrugerinstallationer år for år. Naturgasinstallationer og gasforbrugende apparater er underlagt meget strenge sikkerhedskrav og sikkerhedsniveauet i Danmark hører til blandt de allerhøjeste

Læs mere

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet og KSO ordningen Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima KSO ordningen 2011 Hovedoversigt for indlæg Hvad er KSO ordningen i dag Status for ordningen

Læs mere

DGF Gastekniske Dage

DGF Gastekniske Dage DGF Gastekniske Dage Ulykkesstatistik 2008 v/ Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen 18. maj 2009 Slide 2/26 Gasulykker og sikkerhedstekniske farlige hændelser Hvornår registreres et uheld som en ulykke?

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Indledning 15,3 kwh 14,16 kwh Historik Gammel gaskvalitet 14,4 til 15,5 (15,7) kwh/m 3 12/2007 gaskvalitet

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Miljømåling eller Orienterende støjmåling - hvad kan de bruges til, og hvad er forskellen? Orientering nr. 38 THP/Miljøstyrelsen/Referencelaboratoriets styringsgruppe/lm/ilk

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre??

Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Indregulering af gasapparater nu og I fremtiden Hvad skal man gøre?? Kursusindhold Naturgassen nu og i fremtiden og konsekvenserne heraf Ny indreguleringsmetode for kedler med premixbrændere Ny indreguleringsmetode

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

KV anlæggene og de nye gasser

KV anlæggene og de nye gasser KV anlæggene og de nye gasser Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Disposition Gaskvaliteter Kraftvarmeanlæg i Danmark Styringsprincipper for gasmotorer Tekniske konsekvenser ved gasimport Sikkerhed Drift Virkningsgrad

Læs mere

KALIBRERINGSCERTIFIKAT

KALIBRERINGSCERTIFIKAT Side 1 af 5 KALIBRERINGSCERTIFIKAT Udarbejdet i henhold til Dansk Akkrediterings ovennævnte registringsnummer 1. For: Henrik Tofteng A/S Nyager 6 265 Brøndby 2. er i overensstemmelse med DANAK's retningslinier

Læs mere

19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER

19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER 19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/74/EF af 18. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF og af direktiv 2005/78/EF

Læs mere

Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997

Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger

Læs mere

Konflikter mellem BR10 og GR v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF. Gastekniske dage Vejle

Konflikter mellem BR10 og GR v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF. Gastekniske dage Vejle v/ Nils Lygaard TEKNIQ GASTEKNISKE DAGE 2011 DGF » Terminologi» Effektgrænser» Opstillingsrum» Aftræk» Kondensat» Særlige gasforbrugende apparater» A-mærkede pumper 2 Terminologi og definitioner» Samordning

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Danske regler for gasmåling efter MID er trådt i kraft

Danske regler for gasmåling efter MID er trådt i kraft Danske regler for gasmåling efter MID er trådt i kraft Måleinstrumentdirektiv (MID) trådte i kraft ultimo 2006 I Danmark: Bek 436 af 16.5.2006 + Bek 1037 af 17.10.2006 Vejledning: MDIR 03.01-01 Overgangsregler

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse):

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse): DuPont Nutrition Biosciences Aps Langebrogade 1 1411 København K Virksomheder J.nr. MST-1272-01658 Ref. hechr/sulvi Den 15. december 2015 Påbud om ændrede emissionsgrænser og kontrol af disse for kedel

Læs mere

Næstformand, professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, Direktør, cand.polyt. H.C. Mortensen, Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

Næstformand, professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, Direktør, cand.polyt. H.C. Mortensen, Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energitilsynets afgørelse af 15. februar 2005 dispensation for TRE-FOR s afkølingstarif Næstformand, professor, dr.polit. Chr.

Læs mere

SMK menuen 8.1 8. SMK STATISTISK MÅLERKONTROL

SMK menuen 8.1 8. SMK STATISTISK MÅLERKONTROL SMK menuen 8.1 8. SMK STATISTISK MÅLERKONTROL Rambøll SMK administrerer kravene til kontrol af vandmålere i drift. Fra d. 1. februar år 2000 skal vandværkets forbrugsmålere inddeles i partier med ensartede

Læs mere

Velkommen til branchemøder

Velkommen til branchemøder Velkommen til branchemøder Et fantastisk positivt samarbejde mellem Dansk Energi Brancheforening DS Håndværk & Industri Oliefyrsservicebranchens Registreringsudvalg Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen

Læs mere

Brugervejledning SF350EN CO alarm

Brugervejledning SF350EN CO alarm Brugervejledning SF350EN CO alarm Certificeret: EN50291:2001 Læs denne brugsanvisning grundigt og forstå indholdet inden De aktiverer CO alarmen og tager den i brug. Gem brugervejledningen et sikkert sted

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016 IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Ulykkesstatistik 2009 i diagrammer... 3. 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5. 2.1 Biogas... 5. 2.2 Bygas...

Indholdsfortegnelse. 1 Ulykkesstatistik 2009 i diagrammer... 3. 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5. 2.1 Biogas... 5. 2.2 Bygas... Hændelsesbeskrivelse for indtrufne gasulykker i 2009 Indholdsfortegnelse 1 Ulykkesstatistik 2009 i diagrammer... 3 2 Opgørelse fordelt på gastyper... 5 2.1 Biogas... 5 2.2 Bygas... 5 2.3 Naturgas... 5

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Gasmåle- og alarmsystemer. ExDetector HC-100 - Katalytisk gasdetektor. Betjenings-og installationsvejledning

Gasmåle- og alarmsystemer. ExDetector HC-100 - Katalytisk gasdetektor. Betjenings-og installationsvejledning Gasmåle- og alarmsystemer ExDetector HC-100 - Katalytisk gasdetektor Betjenings-og installationsvejledning Vigtige noter: Forholdsregler for sikker betjening af systemet Korrekt transport og behandling

Læs mere

K 5406A. Digital HFI/HPFI tester. El-nr. 63 98 720 630

K 5406A. Digital HFI/HPFI tester. El-nr. 63 98 720 630 K 5406A Digital HFI/HPFI tester El-nr. 63 98 720 630 Kyoritsu 5406A Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Sikkerhed...2 2. Beskyttelseslåg...3 3. Instrumentbeskrivelse...3 Ledningsbeskrivelse...4

Læs mere

Referat af møde i Energistyrelsens Rådgivende udvalg afholdt på Forskningscenter Risø Tirsdag den 8. februar 2005 kl. 10.00 16.00

Referat af møde i Energistyrelsens Rådgivende udvalg afholdt på Forskningscenter Risø Tirsdag den 8. februar 2005 kl. 10.00 16.00 Referat af møde i Energistyrelsens Rådgivende udvalg afholdt på Forskningscenter Risø Tirsdag den 8. februar 2005 kl. 10.00 16.00 Deltagere: Strange Skriver Jørgen Knudsen Truels Kjær Per H. Lauritsen

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding AffaldPlus Slagelse forbrænding Dalsvinget 11 4200 Slagelse v/ Ole J. Andersen Peter Valsøe MST- Roskilde J.nr. Ref. anbri Den 31. marts 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Resultaterne fra skorstensprojektet

Resultaterne fra skorstensprojektet I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Indhold. Testo 926 Termometer. Betjeningsvejledning

Indhold. Testo 926 Termometer. Betjeningsvejledning Testo 926 Termometer Betjeningsvejledning Indhold Vejledningsinformation...2 1. Sikkerhedsinformation...2 2. Påtænkt brug af instrumentet...3 3. Produktbeskrivelse...4 3.1 Display og betjeningsknapper...4

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning Metrotile LightPOwer Med solen som målet Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere