Kortlægning af henkastet affald i Danmark 2012

Transkript

1 Kortlægning af henkastet affald i Danmark 2012 December 2012

2 »Kortlægningen skaber fokus på henkastet affald. Den giver viden om, hvor der smides affald, og hvad der smides mest af. Det er vigtigt, at der skabes den bredest mulige viden. Jo flere kommuner der bidrager til kortlægningen, jo mere brugbar viden opnås der.«peter Raben Nebeling Vej & Parkchef Esbjerg Kommune Presse Hold Danmark Rent udleverer gerne undersøgelser, tal, rapporter og fotos til interesserede journalister. Hold Danmark Rent Annaborg Frederiksværksgade 2A 3400 Hillerød Anne Holm Hansen Direktør Tlf Anna Skau Kommunikationskonsulent Tlf Hold Danmark Rent

3 Indholdsfortegnelse Forord side 4 Rapportens hovedkonklusioner side 5 Nedadgående tendenser side 6 Brug kortlægningen som et værktøj side 7 Kommunernes kortlægning ann side 8 Kortlægningskommuner 2012 side 9 Resultat af efterårskortlægningen 2012 side 10 Hvad ligger hvor? side 12 Metode til kortlægning af henkastet affald side 13 Kortlægning og nudging side 14 Kortlægning og værktøjskasser side 15 Kendskabet til hold danmark rent stiger side 16 Hold danmark rents baggrund side 19 Vores opgave side 19 Hold Danmark Rent 3

4 Af Anne Holm Hansen Direktør, Hold Danmark Rent»Affald der havner de forkerte steder, er fyldt med omkostninger. Personlige omkostninger, følelsesmæssige omkostninger, miljømæssige omkostninger og ikke mindst økonomiske omkostninger.«forord Affald er noget, der ligger mange af os på sinde. Det gør os vrede og kede af det, når det flyder, der hvor vi bor og færdes. Det skæmmer vores udsigt og påvirker vores oplevelse af naturen i negativ retning, når vi bevæger os i skoven, på stranden og i parker. Det forarger os på vejene, når det smides ud af vinduet i bilen foran os. Det henkastede affald forurener miljøet, selvom det i mange tilfælde kan genbruges og dermed spare miljøet for yderligere udpining. Affaldet tjener intet formål, når det blot nedbrydes i naturen, hvor det desuden ofte er direkte skadeligt for dyrelivet. Affald der havner de forkerte steder, er fyldt med omkostninger. Personlige omkostninger, følelsesmæssige omkostninger, miljømæssige omkostninger og ikke mindst økonomiske omkostninger. Der findes ingen konkrete tal på, hvor meget henkastet affald årligt koster det danske samfund, men det anslås, at kommunerne og Vejdirektoratet hvert år bruger mere end en halv milliard kroner på at fjerne det. Det er penge, der kan bruges anderledes - og bruges bedre. Udfordringen ligger i vores adfærd. For langt de fleste mennesker ved godt, at det er forkert at smide affald. Derfor tror vi også på, at vi i fællesskab kan gøre en indsats for, at affaldet havner de rigtige steder - der, hvor det kan være til gavn, frem for at være en gene. Vejen dertil er brolagt med viden - og kortlægningen er én af Hold Danmark Rents vigtigste hjørnesten i forhold til at indhente den viden. Anne Holm Hansen 4 Hold Danmark Rent

5 Rapportens hovedkonklusioner Det er nu tre år siden, at kortlægningen af henkastet affald blev gennemført for første gang. Sidenhen er der kommet nye kommuner til, som alle med deres deltagelse i kortlægningen bidrager til at indsamle vigtig viden om det henkastede affalds udbredelse og beskaffenhed. Henkastet affald er fortsat en stor udfordring i Danmark, men med den øgede viden om affaldet er vi langt bedre klædt på til at møde udfordringerne i øjenhøjde og arbejde med og mod den adfærd, der er årsag til, at affaldet havner de forkerte steder. Årets rapport viser, at: Cigaretskod og tyggegummi er de to mest udbredte affaldsfraktioner i Danmark. De udgør henholdsvis 43 % og 27 % af affaldet ved efterårskortlægningen. Bycentrum er generelt det målepunkt, der er mest belastet af henkastet affald. Her ligger i gennemsnit 51 stk. affald, mens der på åbent land gennemsnitligt kun ligger 5 stk. I alt 16 kommuner har deltaget i kortægningen i De har i alt kortlagt stk. henkastet affald, hvilket svarer til stk. pr. kommune. I 2011 var tallet 4.983, hvilket betyder, at der er kortlagt ca. 600 stk. affald mindre i år end sidste år. Dette stemmer godt overens med, at rapporten i det hele taget tegner et billede af, at mængderne af henkastet affald er aftagende.»det er interessant at se, hvordan fraktionerne fordeler sig.«birgitte Steffen Miljøsagsbehandler Ringsted Kommune»Vi har fået større fokus på de mange henkastede cigaretskod i byområder.«svend Rauff Vejtekniker Silkeborg Kommune Hold Danmark Rent 5

6 Fordeling af antal stykker henkastet affald over tid blandt 11 danske kommuner Tyggegummi Plast - flasker, poser, andet Papir, pap, cigaretpakker Organisk affald, madrester Metaldåser og øvrigt metal Glas og flasker - hele og knuste Fast food emballage Diverse Cigaretskod Boner Kvt. 2 Kvt. 4 Kvt. 2 Kvt. 4 Kvt. 2 Kvt Nedadgående tendenser Kortlægningen af henkastet affald har fundet sted siden efteråret Fra starten deltog ni kommuner, men allerede fra foråret 2010 var elleve kommuner engageret i kortlægningen. Siden da har de samme elleve kommuner kortlagt hvert forår og efterår, og med tiden er flere kommet til. På baggrund af de oprindelige elleve kommuners indberetninger er det muligt at opstille ovenstående diagram, der kan bruges til at pege på nogle tendenser i forhold til mængderne af henkastet affald og deres fordeling på de forskellige affaldsfraktioner. Det er dog vigtigt at pointere, at diagrammet skal betragtes med en række forbehold. Diagrammet ovenfor skal læses som et billede på nogle overordnede tendenser og ikke som den endegyldige sandhed om affaldstilstanden i Danmark. Tallene i diagrammet ovenfor er baseret på summen af de enkelte affaldsfraktioner i de angivne kvartaler/år. Der viser sig først og fremmest en nedadgående tendens i selve mængden af henkastet affald fra 2. kvartal 2010 til nu, i 4. kvartal Selve fordelingen af affaldsfraktionerne har udviklet sig fra kvartal til kvartal, og der viser sig et mønster, hvor det indbyrdes forhold mellem affaldsfraktionerne - på trods af nedgangen i den samlede mængde henkastet affald - mere eller mindre bevares. I 2. kvartal 2012 spores den største afvigelse fra mønstret, idet andelen af cigaretskod ser ud til at være øget, mens andelen af tyggegummi ser ud til at være mindsket. Her er det imidlertid vigtigt at pege på, at grafen først og fremmest skal ses som et øjebliksbillede, idet ændringerne kan skyldes alt fra øget fokus på en affaldsfraktion på det pågældende målepunkt, til at kortlægningen varetages af en ny medarbejder, eller at der ganske simpelt er forekommet en fejl under indberetningen af data. I dette tilfælde er det derfor mere vigtigt at se på det overordnede billede og de overordnede tendenser, som trods alt viser en nedgang i mængden af henkastet affald med en dertilhørende ensartet tendens i fordelingen på affaldsfraktioner. Diagrammet på denne side er udelukkende baseret på data fra de målepunkter, der er blevet kortlagt ved samtlige kortlægninger. Derfor stemmer tallene fra dette diagram ikke nødvendigvis overens med tallene fra resten af rapporten. 6 Hold Danmark Rent

7 Brug kortlægningen som et værktøj Adfærd og henkastning af affald er nært beslægtede. Det er vores adfærd, der er på spil, når vi på et splitsekund træffer beslutningen om at smide vores slikpose fra os på jorden. Når vi omvendt vælger ikke at smide slikposen på jorden, men tager den med videre til den nærmeste skraldespand, skyldes det også vores adfærd. Adfærd er med andre ord foranderlig. Men hvordan kan man ændre adfærd? Og hvordan hænger adfærdsændringer sammen med kortlægningen af henkastet affald? De to ting hænger sammen på den måde, at den ene forudsætter den anden. For hvis vi skal tage kampen op mod det henkastede affald, er vi først nødt til vide, hvor det ligger, hvad der ligger og hvor meget, der ligger. Og lige netop det kan kortlægningen hjælpe med at afdække. For det er ikke lige meget, om det er cigaretskod eller glasskår, der ligger på jorden, og om de ligger på stranden eller ved siden af en skole. Denne viden medvirker til, at den enkelte kommune kan danne sig et overblik over, hvilke udfordringer det henkastede affald i kommunen byder på. Kortlægningen kan nemlig pege på nogle tendenser, som affaldsindsatsen efterfølgende kan rettes ind efter. Måske afslører kortlægningen, at der er flest problemer med henkastet affald ved de lokale skoler. I så fald kan problemet måske løses ved at lave kampagner på skolerne eller - i samarbejde med lærerne - at sætte affaldshåndtering på skoleskemaet. Måske viser kortlægningen, at der dagligt gøres rent et sted i kommunen, selvom der kun ligger ganske lidt henkastet affald, mens et mere belastet område kun renholdes en gang om ugen, hvorfor det kunne give mening at omfordele arbejdet. Kortlægningen giver mulighed for at tage temperaturen på kommunens affaldsudfordringer, og efterfølgende arbejde endnu mere målrettet med strategi og prioritering af ressourcer. For Hold Danmark Rents vedkommende bidrager tallene til at skabe et øjebliksbillede af affaldssituationen på tværs af landet og danne baggrund for udvikling af kampagner og nye værktøjer rettet mod det henkastede affald. Jo flere kommuner der kommer med, jo mere repræsentative bliver tallene.»vi har fremlagt resultaterne fra Aalborgs to kortlægninger for vores politikere - med henblik på at få flere økonomiske midler til kampagner.«karina Sylvia Nissen Tekniker Aalborg Kommune Hold Danmark Rent 7

8 Kommunernes kortlægning anno 2012 I 2012 har i alt 16 kommuner deltaget i kortlægningen af henkastet affald både forår og efterår. I foråret blev der i kommunerne registreret i alt stk. henkastet affald, mens tallet i efteråret var stk. De i alt 16 medvirkende kommuner har således i alt i 2012 kortlagt stk. henkastet affald. De i alt stk. affald svarer til stk. pr. kommune, der har medvirket i kortlægningen i Sidste år var dette tal 4.983, hvilket betyder, at der har været en nedgang i affaldsmængderne på lidt over 600 stk. pr. kommune. Som udgangspunkt kortlægger hver kommune det henkastede affald på seks forskellige målepunkter. Nogle kommuner kortlægger dog på færre målepunkter, mens andre har flere end seks. Antallet af målepunter hænger typisk sammen med kommunens størrelse, placering og sammensætning (i forhold til kategorier af målepunkter), nedlæggelse af målepunkt uden at erstatte med nyt m.v. I 2012 er der i alt blevet kortlagt på 145 forskellige målepunkter (et målepunkt svarer til 300 m2). Det betyder, at der på hvert målepunkt i gennemsnit i 2012 lå 480 stk. henkastet affald (svarende til 1,6 stk. pr. m2). Overordnet set er der grund til at antage, at den let nedadgående tendens fra over tid-diagrammet på side seks i rapporten, rent faktisk stemmer overens med virkelighedens affaldssituation. Kortlægningen er imidlertid fortsat først og fremmest et øjebliksbillede, og tallene siger desværre ikke noget om årsagerne til nedgangen, som kan være alt fra øget indsats mod affaldet til kampagner, vejr og vind, m.v. Efterhånden som flere kommuner engagerer sig i kortlægningen, vil der sandsynligvis tegne sig et mere eksakt billede af affaldssituationen i Danmark. 8 Hold Danmark Rent

9 Kortlægningskommuner 2012 I efterårets kortlægning af det henkastede affald deltog 16 kommuner. I disse kommuner bor der i alt indbyggere, svarende til 20 % af Danmarks befolkning. Kommune Assens Kommune Esbjerg Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herning Kommune Ishøj Kommune Kolding Kommune Ringsted Kommune Silkeborg Kommune Tønder Kommune Vallensbæk Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Aalborg Kommune I alt Indbyggere Kilde: Danmarks Statistik. Indbyggerantal pr. 1/ Hold Danmark Rent 9

10 Gennemsnitlig fordeling på affaldsfraktioner Efterår 2012 Tyggegummi Plast - flasker, poser, andet Papir, pap, cigaretpakker Organisk affald, madrester Metaldåser og øvrigt metal Glas og flasker - hele og knuste Fast food emballage Diverse Cigaretskod Boner Resultat af efterårskortlægningen 2012 Cirkeldiagrammet ovenfor illustrerer, hvordan det henkastede affald fra de 16 kortlægningskommuners efterårsmålinger fordeler sig på de ti forskellige foruddefinerede affaldsfraktioner. Diagrammet viser først og fremmest, at cigaretskod er den mest henkastede affaldsfraktion i efteråret Dette stemmer overens med tidligere års kortlægning, hvor cigaretskod hver gang placerer sig med en andel på % af den samlede mængde henkastet affald. I forhold til efterårskortlægningen 2011 er der en lille nedgang i mængden af cigaretskod, som er faldet fra 46 % til 43 %. Faldet er dog så lille, at der ikke kan udledes noget definitivt om årsagerne hertil. Efter cigaretskod er tyggegummi - med en andel på 27 % - den affaldsfraktion, der ligger mest af. Der tegner sig således et generelt og konsistent billede af, at tyggegummi og cigaretskod repræsenterer cirka 2/3 af alt henkastet affald. På tredjepladsen ligger i år»plast, herunder flasker, poser, andet«, mens»papir, pap, cigaretpakker«placerer sig på en fjerdeplads med 8 % af affaldet. Dernæst følger»glas og flasker«samt»metaldåser og øvrigt metal«med en andel hver på 4 %. Endelig har»organisk affald«en andel på 2%, mens»boner«,»diverse«og»fast food emballage«hver har en andel på 1 %. Hvordan oplever vi henkastet affald? Selvom cigaretskod og tyggegummi er de to affaldsfraktioner, der tilsyneladende henkastes mest af, er det vigtigt at huske på, at vores oplevelse af henkastet affald ikke kun er afhængig af mængderne. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget de forskellige affaldsfraktioner fylder i landskabet. Der kan ligge mange cigaretskod på et lille område, men de ser ikke nødvendigvis ud af så meget, som nogle stykker fast food emballage, der eksempelvis er smidt i samme område. Tyggegummi ser ganske vist grimt ud på stier og veje, og det kan være særdeles skadeligt for fugle og smådyr, men for mange af os vil tyggegummiet sandsynligvis opleves som mindre generende og mindre farligt end fx flasker og glasskår, der er smidt på den samme strækning. 10 Hold Danmark Rent

11 Tabellen nedenfor viser, hvor meget der i gennemsnit ligger af de forskellige affaldsfraktioner på de forskellige typer målepunkter. Tallene er baseret på indberetninger fra 16 kommuner i efteråret Affaldstyper Bycentrum Byområde Indfaldsveje Landsbyer Rekreative områder/ strand Åbent land Gennemsnit/ affaldsfraktion Boner Cigaretskod Diverse Fast food emballage Glas og flasker - hele og knuste Metaldåser og øvrigt metal Organisk affald, madrester Papir, pap, cigaretpakker Plast - flasker, poser, andet Tyggegummi Gennemsnit/ målepunkt Hold Danmark Rent 11

12 Hvad ligger hvor? (Gennemsnitlig fordeling af affaldsfraktioner på målepunktkategorier) Efterår 2012 Tyggegummi Plast - flasker, poser, andet Papir, pap, cigaretpakker Organisk affald, madrester Metaldåser og øvrigt metal Glas og flasker - hele og knuste Fast food emballage Diverse Cigaretskod Boner Hvad ligger hvor? Diagrammet ovenfor viser, hvor meget der i gennemsnit ligger af de forskellige affaldsfraktioner på de forskellige typer målepunkter. Tallene er baseret på efterårskortlægningen fra de 16 deltagende kommuner. Diagrammet illustrerer først og fremmest, at det især er byerne, der belastes af henkastet affald. På indfaldsveje og på rekreative områder/strand er det hovedsagelig cigaretskod, der er et problem, mens de øvrige affaldsfraktioner kun er repræsenteret i svag grad. Landsbyer og åbent land er mindst berørt af det henkastede affald, dog med en overvægt af cigaretskod, papir samt plast. Bycentrum er den målepunktskategori, hvor der samlet set ligger mest henkastet affald. De præcise gennemsnitstal fremgår af tabellen på forrige side. Med 248 stk. i gennemsnit er tyggegummi den mest udbredte affaldsfraktion i bycentrum - dog er det helt tydeligt, at det stort set kun er i bycentrum, at tyggegummi udgør et problem. Den næstmest udbredte affaldsfraktion i bycentrum er cigaretskod, som der i gennemsnit ligger 158 stk. af. I byområder er der en tendens til, at der ligger lidt flere cigaretskod end i bycentrum - her ligger i gennemsnit 166 stk. Dog er det vigtigt at huske på, at renholdningsfrekvensen i bycentrum og i byområder kan variere meget. Det er eksempelvis ikke utænkeligt, at bycentrum rengøres en eller flere gange dagligt, mens der i byområder måske typisk kun rengøres et par gange om ugen. Så også i den forstand er det vigtigt at se kortlægningen som et øjebliksbillede. Hvis vi overordnet set skal udlede noget om henkastet affald på bag- grund af diagrammet, er det muligt at lave nogle forsøgsvise antagelser. Eksempelvis kunne man fremsætte en teori om, at mængden af henkastet affald hænger sammen med brugsgraden på det givne målepunkt. Bycentrum og byområder er generelt præget af, at der er flere mennesker og mere trafik, end der eksempelvis er i landsbyer og på åbent land. Man kunne ligeledes have en formodning om, at brugsfaconen spiller en rolle. Med brugsfaconen menes her, måden hvorpå man bruger og agerer i et givent område. Fordi der i bycentrum typisk er mange mennesker, er der sandsynligvis tilsvarende mindre ejerskab og ansvarsfølelse for omgivelserne, samtidig med at anonymitetsgraden kan være stor. Omvendt er landsbyer sandsynligvis i højere grad præget af nærhed og lokalfølelse, hvilket kan medvirke til at forstærke den gode og korrekte affaldsadfærd. 12 Hold Danmark Rent

13 Metode til kortlægning af henkastet affald Formålet med metoden er at gøre det muligt på et ensartet grundlag i danske kommuner at opgøre mængden af henkastet affald ved udvalgte arealer. Hold Danmark Rent har udviklet kortlægningsmetoden som pilotprojekt i samarbejde med Kolding, Aabenraa, Tønder, Sønderborg, Haderslev, Esbjerg og Vejen kommuner samt Vejdirektoratet. Pilotprojektet blev igangsat i slutningen af 2008 og blev afsluttet med succes i maj Kortlægningen foretages hvert år i april og oktober. Hold Danmark Rent melder ud fra år til år, hvilke uger der måles. Ved at anvende metoden vil den enkelte kommune/: få et billede af der henkastede affalds sammensætning og omfang og af kilderne til affaldet. få nøgletal for omfanget af henkastet affald for hvert undersøgt område og for kommunen som helhed. over tid få mulighed for at vurdere effekten af kommunens indsats. Metoden er enkel at bruge og kræver ikke særlig meget tid. Den består af fire overordnede trin: 1. Udvælgelse af målepunkter 2. Oplæring af medarbejder 3. Optælling af affald 4. Indtastning af data Hold Danmark Rent 13

14 Kortlægningen er andet og mere end blot tal i et diagram. Kortlægningen er et springbræt til - på en meget konkret måde - at arbejde med og mod henkastet affald. For henkastet affald er ikke blot henkastet affald - det er først og fremmest et udtryk for uhensigtsmæssig adfærd. Heldigvis kan adfærd påvirkes og forbedres, og på den måde kan henkastet affald i vid udstrækning forebygges. Kortlægning og nudging I Hold Danmark Rent arbejder vi for og med»nudging«. Et begreb som for alvor ramte de danske breddegrader i Nud-ging handler om at redesigne grundstrukturen, omgivelserne og vores opfattelse af konkrete valgsituationer. Vi bliver taget kærligt i hånden og får et»skub i den rigtige retning«, så vi træffer valg, der er bedre - for eksempel i forhold til vores affaldsadfærd. Når vi i Hold Danmark Rent sætter skilte op med talende affald på stranden eller rastepladsen, ændrer vi det fysiske miljø. Det får modtagerne til at reflektere over deres egen adfærd. Men vi giver også kærlige skub i mere bogstavelig forstand. Det er designprojektet på rastepladserne ved Ejer Bavnehøj et godt eksempel på. Her er de første eksemplarer af vores skraldetragt stillet op - præcis der, hvor affaldet ellers ryger ud af bilvinduet og i præcis samme højde som hånden, der ellers kunne»tabe«det. Nudging kan også bruges i din kommune. Et nudge, der placeres det rigtige sted, kan hjælpe borgerne til at agere hensigtsmæssigt, så de smider deres affald i skraldespanden frem for på jorden. Men hvor er det rigtige sted? Det kan kortlægningen af henkastet affald være med til at afsløre. En viadukt kan ofte blive gjort til genstand for hærværk, grafitti og henkastning af affald - hvilket avler mere af samme. Ved at opsætte øjne på viadukten øges graden af tilstedeværelse og dermed oplevelsen af nærvær på stedet, hvilket kan medvirke til at opretholde den gode adfærd på og omkring viadukten. Skraldetragten blev testet på to rastepladser ved Ejer Bavnehøj. Lommeskraldeposen er behæftet med en hensigtserklæring, der tydeligt beskriver, hvordan produktet skal bruges og ikke mindst hvorfor. 14 Hold Danmark Rent

15 Kortlægning og værktøjskasser Hold Danmark Rent har udviklet en række værktøjskasser, der består af viden, gode råd og konkrete redskaber. Værktøjskasserne skal gøre kommuner, borgere, frivillige og andre interessenter i stand til selv at gå i gang med projekter eller kampagner rettet mod henkastet affald. For kommunerne kan kortlægningen også være med til at give et fingerpeg om, hvor det kunne være en idé at inddrage en værktøjskasse i den fremadrettede indsats for at nedbringe mængden af henkastet affald. Måske er en cigaretskodskampagne, en opsamlingsdag i et lokalt boligområde eller en temadag for byens skolebørn vejen frem? Følgende værktøjskasser er tilgængelige i 2013: Vores Kvarter, der hjælper boligforeninger og beboere med at starte en selvrensende spiral. Ren Strand, hjælp og værktøjer til at arrangere en lokal strandrensning. Eventkassen - målrettet kommuner, virksomheder, organisationer. Kan bruges ved større medarbejderarrangementer, byfester m.v. Hjælp et skod - en færdig kampagne, som skal sætte fokus på korrekt cigaretskodadfærd i kommunerne. Guide til skovejere: Gode råd til at bekæmpe affald i skovene. Eventkassen - målrettet frivillige ved byfesten, markedet eller fodboldstævnet. Saml-op-kassen, for en familie, en gruppe venner eller individer, som har lyst til en hyggelig opsamlingsaktivitet. Skraldejagt, sjov og lærerig aktivitet med skraldequiz for børn. Specielt god til eksempelvis spejder- og naturvejledere. Året rundt i naturen: 12 sjove aktiviteter tilpasset årets gang. Kortlægning for børn, et undervisningsforløb til natur/teknik i klasse. Skraldiaden, et projektforløb og musical for 5-8-årige børn i daginstitutioner og SFO er. Kilokassen, vejledning til en sjov dag med opsamling af affald - og en konkurrence om penge til klassekassen. Temadag om affald, en række undervisningsaktiviteter som kan bruges af skoleklasser på alle klassetrin. Aktiviteterne kan enten gennemføres enkeltvis eller som del af en samlet temadag. Læs mere på Hold Danmark Rent 15

16 Kendskabet til Hold Danmark Rent stiger Hold Danmark Rents seneste kendskabsanalyse - fra efteråret viser, at der i den danske befolkning fortsat er massiv opbakning til Hold Danmark Rent. 79,3 % af danskerne giver nemlig udtryk for, at der er behov for en organisation som Hold Danmark Rent. Det svarer til danskere over 15 år. 59,4 % af danskerne har hørt om Hold Danmark Rent. Det er en markant forøgelse af tallet fra 2011 på 39,9 %. I år er 85 % af de, der kender Hold Danmark Rent, meget præcise i deres viden om organisationens arbejde. Kendskabet til Hold Danmark Rent gælder uanset husstandsindtægt, civilstatus, boligform, landsdel, uddannelse eller køn. Der er dog en tendens til, at kendskabet øges, jo ældre respondenterne bliver. 44 % af de årige kender Hold Danmark Rent, mens tallet er 73 % for de årige. Flere end (13 %) har personligt deltaget i eller oplevet årets aktiviteter og kampagner. Flest har hørt om Hold Danmark Rent i forbindelse med strandkampagnen Ren strand - ren glæde (27 % = danskere), mens 23 % (= danskere) kender til vores hundeposeklistermærker og 19 % (svarende til danskere) har stiftet bekendtskab med vejkampagnen Rene veje nu. 89,4 % af danskerne betragter indsatsen mod henkastet affald som utilstrækkelig. 7,1 % af de adspurgte mener, at der slet ikke eller i mindre grad bliver gjort noget ved problemet med henkastet affald. 52,3 % mener kun, at der i nogen grad bliver gjort noget ved problemet, så det samlede tal er oppe på 89,4 % eller danskere, der ikke mener, at indsatsen mod henkastet afald er tilstrækkelig. Der er stadig meget at gøre. 98,6 % af danskerne mener, at henkastet affald er et problem, der skal håndteres. 79 % svarer, at man i høj grad eller i meget høj grad skal gøre noget ved det henkastede affald. Hertil kommer 19,6 %, som mener, at problemet i nogen eller mindre grad skal håndteres. I alt næsten 99 % af danskerne. 16 Hold Danmark Rent

17 Hold Danmark Rent 17

18 »Kortlægningen giver nyttig viden i forhold til kommunikationen om problemerne med henkastet affald.«peter Raben Nebeling Vej & Parkchef Esbjerg Kommune 18 Hold Danmark Rent

19 Hold danmark rents baggrund Hold Danmark Rent er etableret som svar på de stigende problemer med henkastet affald overalt i Danmark. Fonden blev lanceret i juli 2008 og formelt stiftet i oktober Hold Danmark Rent er en netværksorganisation, som skal mindske problemet med henkastet affald og forandre danskernes syn på at smide affald. Hold Danmark Rent arbejder gennem målrettede adfærdsændrende kampagner, faktisk oprydning og udvikling af værktøjer til effektivisering af indsatsen mod henkastet affald. Alle er velkomne til at give et bidrag, der kan gøre Danmark renere. Alle kommuner, virksomheder og organisationer kan blive medlem af Hold Danmark Rent - eller tilbyde sig som sponsor. Derudover kan man støtte Hold Danmark Rent på frivillig basis ved at at tilmelde sig vores Frivilligbank, bruge vores værktøjskasser eller bidrage til vores aktiviteter ved at blive støtteven for 100 kr. pr. år. Vores opgave Vores opgave i Hold Danmark Rent handler derfor ikke alene om at skabe en holdningsændring - det handler i lige så høj grad om at skabe en adfærdsændring. At ændre adfærd kræver en langsigtet indsats med mange virkemidler. I Hold Danmark Rent arbejder vi ud fra en positiv tilgang med gode eksempler, gode løsninger og humor som den røde tråd. I Hold Danmark Rent tror vi på, at et Danmark, som er frit for henkastet affald, er et renere, grønnere og gladere Danmark. Hold Danmark Rent 19

20 Foto: Mikal Hallstrup Vær med Hold Danmark Rent opfordrer alle landets kommuner til at melde sig til kortlægningen i foråret 2013 og i efteråret Jo mere viden, vi får indsamlet, jo bedre kan vi og I målrette vores indsats og forebygge henkastet affald i Danmark. For medlemskommuner er det gratis at være med i kortlægningen. Kortlægningen vil i 2013 foregå i ugerne og Kontakt projektmedarbejder Grit Feldsted Radich på gfr@holddanmarkrent.dk eller på telefonnummer: Følg os på: