CARTE BLANCHE. Carte Blanche Inspiration til undervisning

Transkript

1 CARTE BLANCHE Carte Blanche 2010 Inspiration til undervisning

2 KÆRE LÆRER / UNDERVISER Tak fordi du har vist interesse for vores forestilling BLIND. I dette inspirationsmateriale giver vi nogle forslag til mulige veje at gå, når BLIND skal diskuteres og bearbejdes sammen med dine elever. Det er ikke tanken, at du og eleverne skal følge materialet fra begyndelsen til enden, men snarere at du plukker det, der er relevant for dig og dine elever i forhold til klassetrin og fag. Materialet henvender sig bredt fra 4. klasse til klasse. Det er forsøgt emneopdelt uden dog at lægge sig op ad almindelig fagrubricering. Under hvert emne vil der være fl ere bud på videre bearbejdning af forestillingens tematik, opgaver eller oplæg til diskussion/debat med eleverne. Bagerst i materialet fi ndes en litteraturliste og information om produktionen samt rolleroversigt. Som du sikkert har opdaget, lever poesien og associationerne frit i Carte Blanches forestillinger. De linære handlinger og præcise forståelsesparametre er sat ud af kraft. Det er vigtigt at huske på, når du arbejder med BLIND. Lad der være plads til de spørgsmål, som ikke kan besvares. De spørgsmål som skaber undren og nysgerrighed. Nysgerrighed til at stille fl ere spørgsmål og dermed søge efter fl ere svar og mere viden. Vi håber, du og dine elever får en god og tankevækkende oplevelse med BLIND. De bedste hilsner Carte Blanche 2

3 INDHOLDSOVERSIGT Information og litteratur s. 9 Etik og handicap s. 4 Synsvinkler s. 6 Stereotyper og handicap s. 5 Anderledes s. 7 Dagbog s. 8 Natur Samfund Filosofi Eksistens Kreativitet 3

4 ETIK OG HANDICAP Natur Samfund Forestillingen følger Mia helt tilbage til fosterstadiet, hvor hun kan høre sin mor tale med andre om hvilke forventninger og forhåbninger hun har i forhold til at skulle være mor og i forhold til det lille barn - hvad skal barnet hedde f.eks. Det ufødte barns kompetencer Navnene på Mias usynlige legekammerater, er de navne Mia måske - måske ikke - har hørt sin mor overveje, mens hun ventede Mia. Lad eleverne undersøge, hvornår et foster kan høre, og hvornår det kan skelne lys fra mørke, hvornår det drømmer mv. Fosterdiagnostik Lad eleverne undersøge, hvilke regler der er for abort i Danmark. Lad efterfølgende eleverne diskutere konsekvenserne af fosterdiagnostik? I fremtiden vil lægerne kunne teste og undersøge for endnu fl ere sygdomme og skavanker - hvor går grænsen? Handicap Handicap kan være medfødt - som det er i Mias tilfælde - eller det kan være kommet til under sygdom eller ved en ulykke. Snak med eleverne om hvad forskellene er om nogen. Kender de selv nogen med et handicap? Arbejdsopgave Argumentér for og imod abort (essay, blogindlæg, læserbrev) Hvad synes du om fosterdiagnostik? 4

5 HANDICAP OG STEREOTYPER Samfund Eksistens Handicappede er på ingen måde en homogen gruppe selvom deres handiaps kan rubriceres i de samme kasser. I BLIND oplever Mia at der bliver talt meget højt, når klasselæreren Gitte Padborg henvender sig til hende - men Mia er jo blind ikke døv. Stereotyper På kation.dk skrives der om de stereotyper, som de handicappede kan opleve at blive placeret i. Læs indlægget Stereotypernes vagtparade på handifi kation.dk (se link i litteraturlisten bagerst) og diskuter indholdet med eleverne: Hvilke stereotyper kender de selv til? Har de selv oplevet at blive sat i bås? Sætter de selv andre i bås? Hvorfor har vi som mennesker brug for at rubricere andre på denne måde? Kan vi lave det om og optræde anderledes overfor vores medmennesker? Handicap i medierne Lad eleverne søge på netaviserne og/eller kigge i dagens aviser. Hvad fi ndes der af handicap-historier, og hvordan er de omtalt/behandlet? Brug evt. i denne forbindelse kation.dk, hvor der er fl ere gode og gennembeskrevne iagttagelser. Et skønlitterært blik på handicap H. G. Wells har skrevet novellen: De blindes land (se litteraturlisten bagerst), hvor en seende mand kommer til en afsondret dal, hvor alle er blinde. Her regner han med at komme til at regere som konge, men han ender med at fl ygte i rædsel. Lad eleverne læse novellen. Lav en analyse af novellens fortæller, dens tematik og dens budskab. Hvad har Wells villet sige med denne historie? 5

6 SYNSVINKLER Natur Samfund Filosofi Mia ser ved hjælp af sine hænder og sine ører. For Mia er det naturligt og den eneste måde, hun har prøvet at sanse verden på. Men omverdenen oplever Mias manglende syn som en begrænsning. Øjet Lad eleverne undersøge, hvordan øjet er bygget op, og hvordan det fungerer. Menneskesyn Mias mor opfatter verden som farlig for Mia, fordi Mia ikke kan se. Diskutér med eleverne om nødvendigheden af særlige sikkerhedforanstaltninger for blinde - lydsignaler i lysregulering f.eks. Børnehaveklasselæreren Gitte Padborg synes ikke om, at Mia har usynlige venner. Diskutér med eleverne om Mias måde at have usynlige venner på er problematisk. Forhindrer det Mia i at få rigtige venner? Er det en måde at lege sig ud af ensomhed på? Er det rigtigt af læreren at stoppe Mias leg? Stopper hun kun legen fordi Mia i forvejen er handicappet? Lav sammen med eleverne en sammenligning af børnehaveklasselæreren og danselæreren. Hvordan er deres tilgang til Mia? Er synshandicappet et problem? Den blinde vinkel Uddrag fra manuskriptet: Mia: Kender du det, at der er nogen der spørger dig: Hvorfor er du blind? Helene: Jo tak! Mia: Eller så spørger de: Er det sjovt at være blind? Helene: Tak, den kender jeg også. Mia: Ohh year, det er rigtig sjovt, jeg er ved at dø af grin, hver gang jeg snakker om det. (stilhed) Jeg kunne lige så godt spørge dem: Er det sjovt at kunne se? (stilhed) Helene: Det er det måske. Mia: Nå jo, men de går da ikke rundt og griner hele tiden. Tal med eleverne om det faktum, at vi som mennesker har svært ved at sætte os i andres sted. Mias harme over at skulle forsvare sit handicap er vel berettiget? Eller hvad? 6

7 ANDERLEDES Filosofi Eksistens Mia er anderledes, fordi hun har et handicap. Mia er ikke bange for at være anderledes, men hun vil ikke begrænses, hverken af sit handicap, sin mor eller nogen andre. Anderledes Det er ikke nødvendigt at være blind for at føle sig anderledes. Tag en snak med eleverne om det at være anderledes eller føle sig anderledes - tag gerne udgangspunkt i Mias situation. Måske er vi alle sammen lidt anderledes end alle andre? I bogen Blinde vinkler (se litteraturlisten bagerst) fi ndes blindes og svagtseendes oplevelser med det omgivende samfund. Bogen er en god kilde til indsigt i deres oplevelser med samfundet. Brug uddrag herfra som oplæg til en snak om det at være handicappet. Mopning I skolescenen bliver Mia efterladt alene i stoledansen. Hun kan ikke se, at de andre er gået. Diskutér med eleverne om der skal tages særlige hensyn over for handicappede. Forældreomsorg Mia har et stort behov for at løsrive sig fra sin mors beskyttende omsorg. Er Mias mor mere krævende/beskyttende end andre forældre? Er hendes bekymring forståelig? Ensomhed I børnehaveklassen har Mia hemmelige venner. Diskutér med eleverne hvad det betyder? Er Mia ensom? Er de hemmlige venner som en slags overlevelsesmekanisme for at fortrænge ensomheden? Eller øver Mia sig bare i at indgå i sociale relationer på denne ufarlige måde? Arbejdsopgaver - Hvordan tror du, Mia er som ven? - Hvad betyder det at være anderledes? 7

8 DAGBOG Kreativitet Mia holder styr på sine minder og oplevelser ved hjælp af sin mobiltelefon med diktafon, hvor hun kan indtale sine oplevelser, optage spændende lyde eller lave fi ngerede radioudsendelser. Lav selv en dagbog Lad eleverne føre dagbog en uges tid og lad dem afprøve forskellige medier - papir, tegninger, billeder, lyd, fi lm. (De fl este moderne mobiltelefoner har indtil fl ere forskellige formidlingmedier indbygget: foto, fi lm, diktafon) Hvad er og kan en dagbog? Led efter gamle dagbøger på biblioteket. Find blogs på nettet. Lad eleverne se på forskellene og lighederne mellem de to dagbogsformer. Arbejdsopgave - Min dag (formidlet i valgfri form) 8

9 INFORMATION OG LITTERATUR Medvirkende og deres roller i BLIND: Ditte Laumann Mia Kathrine Høj Andersen Annemette Ingerslev (støttelærer) Bolette (klassekammerat) Foto-Kate (fotograf) Helene (Blind veninde) Gitte Padborg (børnehaveklasselærer) Marie (barn i fritidshjemmet) Pil Egholm Mor (Mias mor) Pia (klassekammerat) Birthe (gymnastiklærer) Tine (barn i fritidshjemmet) Produktionsholdet: Idé og koncept: Ditte Laumann og holdet Instruktion og manuskript: Lotte Faarup Performere: Ditte Laumann, Pil Egholm og Kathrine Høj Andersen Lyddesign: Jonas Jørgensen Scenograf og Lysdesign: Sara Topsøe-Jensen og Karsten Nisbeth Turnétekniker: Eva Ulvan Handberg Litteratur Diana Stentoft Rees m. fl. (red): Blinde vinkler. Kroghs forlag, 2002 H. G. Wells: De Blindes Land. i Dave Allen: Mine bedste gysere: En og tyve fortællinger om spøgelser og andet godtfolk. Tordenskiold, cation.dk - kation.dk/2009/stereotypernes-vagtparade/ Jonna Byskov og Marianne Keinicke: Handicappet - og hva så? i materialeserien Dansk i Midten. Forlaget Alinea. BLIND er støttet af BG Fonden og Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Læs mere om Carte Blanche på Carte Blanche