Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007"

Transkript

1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september

2 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti For at understøtte vækst og fremgang i arbejdsudbuddet nedsættes skatten på arbejdsindkomst. Det finansieres primært ved den del af overskuddet fra arbejdsmarkedsfonden, der iflg. loven skal udmøntes i skattenedsættelser, dels ved at tilbageføre provenuet fra indeksering af energiafgifterne. Indenfor rammerne af skattestoppet vil nedsættelsen af beskatningen ikke reducere råderummet til andre formål, herunder velfærd. Dermed fortsættes den linie, der blev lagt med skattenedsættelserne i 2004 med indførelsen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af mellemskattegrænsen. Både de allerede gennemførte og de aftale skattenedsættelser er således målrettet mod at styrke gevinsten ved at arbejde for skatteydere med almindelige indkomster. Nedsættelsen af skatten sker ved at øge beskæftigelsesfradraget, hæve grænsen for mellemskatten til niveauet for topskattegrænsen og forhøje personfradraget. Parterne er samtidig enige om, at antallet af topskatteydere ikke må stige i forhold til Overførselsmodtagere, herunder pensionister, opnår også fremgang i realindkomsterne i forhold til i dag, navnlig i kraft af en forøgelse af personfradraget på kr. og en forøgelse af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. Da der i 2008 budgetteres med overskud i arbejdsmarkedsfonden, skal arbejdsmarkedsbidraget efter gældende regler nedsættes i 2008 og herefter eventuelt sættes op igen, hvis f.eks. ledigheden stiger, og der dermed bliver underskud i arbejdsmarkedsfonden. Det er uhensigtsmæssigt, at en skat på den måde kan skifte op og ned og forstærke en eventuel tendens til stigende ledighed. Parterne er derfor enige om, at den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget sættes ud af kraft, og at arbejdsmarkedsfondsloven afskaffes. Af hensyn til klimamålene og miljøet er parterne enige om fastholde realværdien af energiafgifterne. Energiafgifterne skal dermed følge den almindelige prisudvikling, således at den reale størrelse af energiafgifterne ikke bliver udhulet. Indekseringen betyder, at energiafgifterne over tid hverken vil øge eller reducere husholdningernes købekraft. Indekseringen understøtter opfyldelsen af de ambitiøse mål i energi- og klimapolitikken. Ifølge skattestoppet er det muligt at forhøje afgifter af miljømæssige grunde, hvis provenuet ubeskåret går til at sænke andre skatter og afgifter. Nedsættelserne af indkomstskatten har en positiv virkning på arbejdsudbuddet, hvilket isoleret set styrker de offentlige finanser. 2

3 Parterne er enige om følgende ændringer af skatte- og afgiftssystemet: Uændret arbejdsmarkedsbidrag og afskaffelse af arbejdsmarkedsfonden Efter reglerne fra 1993 vil arbejdsmarkedsbidraget skulle nedsættes med godt 4 mia. kr. i 2008, fordi der er budgetteret med et overskud i arbejdsmarkedsfonden. For at forhindre, at bidraget senere vil skulle stige, hvis ledigheden stiger, er parterne enige om, at arbejdsmarkedsfonden afskaffes. Fra og med 2008 er satsen for arbejdsmarkedsbidraget 8 pct. Afgifterne på energi For at understøtte målsætningerne i klima- og energistrategien indekseres energiafgifterne fra og med Indekseringen betyder, at afgifterne ikke falder realt fremover. Dermed styrkes incitamentet til blandt andet at nedbringe CO2-udslippet udenfor de kvoteregulerede sektorer. Samtidig mindskes Danmarks afhængighed af olie, gas og kul. Indekseringen sker med 1,8 pct. årligt, svarende til den gennemsnitlige udvikling i nettoprisindekset på mellemfristet sigt i 2015-fremskrivningen. De nominelle afgiftssatser i kulafgiftsloven, elafgiftsloven, naturgasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven (inkl. satserne på benzin og diesel), CO2-afgiftsloven samt svovlafgiftsloven reguleres årligt. Første regulering finder sted pr. 15. januar Indekseringen medfører et mer-provenu, der vokser med cirka mio. kr. om året frem til Det varige mer-provenu udgør 4 mia.kr. I overensstemmelse med skattestoppet anvendes det til at sænke indkomstskatten. Indkomstskat og overførselsindkomster Samlet nedsættes indkomstskatten med 9½ mia.kr. Indkomstskattenedsættelsen anvendes til at styrke incitamentet til at arbejde. Det sker ved dels højere beskæftigelsesfradrag, dels en markant sænkning af marginalskatten for mellemindkomster. Samtidig øges overførslerne med 0,6 pct., hvilket svarer til virkningen på satsreguleringsprocenten ved en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 0,5 pct.-enheder. Personfradraget hæves med kr. Forhøjelsen af personfradraget, der særligt er til gavn for dem med forholdsvis lave indkomster, skal ses i lyset af prisindekseringen af energiafgifterne. Med prisindekseringen bortfalder et løbende fald i de reale energiafgifter. Skattenedsættelserne er finansieret indenfor rammerne af 2015-fremskrivningen ved bortfaldet af regulering af arbejdsmarkedsbidraget og indeksering af afgifterne inklusiv afledte virkninger på arbejdsudbuddet. Arbejdsudbudet styrkes således, uden at dette mindsker mulighederne for at gennemføre serviceforbedringer i den offentlige sektor. Bidraget tager bl.a. hensyn til, at prisindekseringen af energiafgifter skønnes at øge tilskyndelsen til energibesparelser, grænsehandel mv., hvilket trækker ned i pro- 3

4 venuet fra energiafgifter. Skattepakken er samlet set finansieret inden for rammerne i 2015-planen, som indebærer offentlige overskud i alle år indtil Af hensyn til konjunktursituationen indfases skattelettelserne i 2008 og I 2008 i form af en stigning i beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til 4,0 pct. Det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes til kr. samtidig med, at overførsler hæves med 0,6 pct. og personfradraget sættes op med 500 kr. Dermed lettes skatten samlet set lige så meget 4,2 mia.kr. som hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet sat ned svarende til lovgivningen om arbejdsmarkedsfonden. Fra og med 2009 forhøjes beskæftigelsesfradraget yderligere til 4¼ pct., og det maksimale fradrag til kr. Desuden forhøjes mellemskattegrænsen med kr., således at top- og mellemskattegrænsen er ens. Personfradraget sættes op med yderligere 500 kr. Det betyder, at arbejdsindkomst mellem og kr. før AM-bidrag ikke omfattes af mellemskatten. Herved slipper personer for at betale 6 pct. skatten. Samtidig styrkes incitamentet til at være i beskæftigelse frem for på overførsler gennem forhøjet beskæftigelsesfradrag. Herved øges arbejdsudbuddet svarende til fuldtidspersoner. Det medvirker til at understøtte stigende beskæftigelse og skaffe flere hænder til bl.a. centrale serviceområder. Antallet af topskattebetalere er steget med fra 2003, dvs. før forårspakken, og frem til 2005, og ser ud til at stige yderligere frem mod Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af konjunktursituationen. Parterne er enige om, at antallet af top- og mellemskatteydere ikke må stige yderligere i forhold til det niveau, som gælder for I 2009 træffes beslutning om ændring af progressionsgrænsen for mellem- og topskat i 2010, hvis der konstateres en stigning i antallet af topskatteydere fra 2007 til I 2009 tages der endvidere stilling til det videre reguleringsforløb med henblik på fortsat at forhindre en stigning i antallet af topskatteydere i forhold til 2007-niveauet. Der foretages en teknisk justering af reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, så grænserne for 2008 reguleres svarende til en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Justeringen sker af hensyn til afviklingen af forskudsregistreringen for Pensionister Rådighedsbeløbet for en enlig folkepensionist uden væsentlig anden indkomst vil som følge af skattepakken fra 2008 være påvirket af at 4

5 Satsreguleringen hæves ekstraordinært med 0,6 pct. point Personfradraget hæves med kr. Energiafgifterne indekseres med forbrugerpriserne Virkningerne fremgår af tabel 1. Tabel 1 Realindkomstudvikling for en enlig pensionist uden væsentlig anden indkomst i lejebolig fordelt på faktorer, 2008-niveau Alm. stigning i disp. real indkomst ift (2007-regler) Ekstra 0,6 pct.point på satsregulering 1) Ekstra løft i personfradrag Indeksering af energiafgifter 2) Anm: Der er regnet med prisstigningstakt på 1,8 pct. I alle år efter 2008 er satsreguleringen på 3,2 pct. og reguleringstallet på 3,5 pct. Energiforbruget antages at falde med 0,25 pct. på årsbasis. Disponibel indkomst og virkning af indeksering er afrundet. 1) Ændringen i udbetalt boligstøtte er ikke indregnet 2) Effekten er inkl. moms og ekskl. nedvæltning og øget varmetillæg Den særlige pensionsopsparing Parterne er enige om, at opkrævningen af den særlige pensionsopsparing (SPbidraget) suspenderes også i Parterne er endvidere enige om, at der fremsættes lovforslag om de dele af skatteaftalen, der vedrører indkomstbeskatningen den 6. september 2007 med henblik på genfremsættelse den 2. oktober 2007 til vedtagelse, således at korrekte skattekort kan udsendes rettidigt for Der fremsættes lovforslag om de øvrige elementer i oktober Lovgivning vedrørende arbejdsmarkedsfondsloven samt særlig regulering af top- og mellemskattegrænsen fremsættes i kommende samling. 5

6 Bilag Forskud2008 De første faser af Forskud2008 er iværksat. Det indebærer, at nogle få beløbsgrænser, der indgår i indkomstopgørelsen og fortrykkes på forskudsskemaet, allerede er fastsat i overensstemmelse med den regulering, der er udmeldt i FFL08. Dvs. reguleret under hensyntagen til en sats for arbejdsmarkedsbidraget på 7,5 pct. I relation til Forskud2008 vil den ovennævnte foreslåede justering af reguleringen af beløbsgrænserne, så der tages hensyn til et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., blive vedtaget for sent i forhold disse fortrykte beløbsgrænser. Parterne er derfor enige om, at disse grænser for 2008 fastholdes på de udmeldte beløb. Det drejer sig om beløbsgrænsen for overførsel til medarbejdende ægtefælle, der er udmeldt til kr., men ved den justerede regulering ville blive kr., kapitalpensionsfradraget, der er udmeldt til kr. i stedet for kr., og fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger, der er udmeldt til kr. i stedet for kr. Endvidere fastholdes to beløbsgrænser i henholdsvis virksomhedsskatteloven og pensionsbeskatningsloven, der er fastsat med samme beløbsstørrelse som kapitalpensionsfradraget. Indfasning og finansiering Tabel 2 viser indfasningen af aftalens elementer. Tabel 2 Indfasning af de enkelte elementer Mia.kr., 2008-niveau. Indfasning af skattemodel Forøgelse af overførselsindk., brutto 1,2 1,2 Afledt skat af overførsler -0,5-0,5 Nedsættelse af indkomstskat 4,2 9,5 - Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag 3,4 4,0 - Højere personfradrag 0,8 1,7 - Højere mellemskattegrænse 3,8 Indeksering af energiafgifter -0,7-1,3 1) Sum 4,2 8,9 Anm.: Afrunding kan betyde, at underkomponenter ikke summer til totaler. De viste varige virkninger er afrundet til nærmeste kvarte mia.kr. 1) Fuldt indfaset 4 mia.kr. 6

7 Finansieringen af skattenedsættelserne fremgår af tabel 3 Tabel 3 Finansiering af skattenedsættelser. Mia.kr., 2008-niveau. Mia. kr. Skattenedsættelser i 2008/09 9 ½ Øget personfradrag 1 ¾ Øget beskæftigelsesfradrag 4 Øget mellemskattegrænse 3¾ Finansiering 9 ½ Bortfald af skattenedsættelser fra nedsættelse af AM-bidrag 3 ¼ Afledt forøgelse af afgiftsgrundlag (moms og punktafgifter), samlet 1½ Indeksering af energiafgifter 4 Afledte virkninger på blandt andet arbejdsudbud 1) ¾ Samlet 0 1) Inklusiv ¼ mia. kr., der afspejler, at den yderligere forøgelse af overførselsindkomsterne med 0,2 pct., som i Mod nye mål Danmark 2015 indgik udover den stigning, der ville finde sted, hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet sat ned til 7,5 pct., i stedet udmøntes via højere personfradrag. Fordelingsvirkninger for persontyper Tabel 4 Reduktion af betalt indkomstskat Lønindkomst før AM-bidrag Kr. Pct. af lønindkomst kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr ,4 7

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2006-07 Fremsat den 6. september 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Danmarks Konvergensprogram 2007

Danmarks Konvergensprogram 2007 Danmarks Konvergensprogram 2007 December 2007 Regeringen Danmarks Konvergensprogram 2007 December 2007 Danmarks Konvergensprogram for 2007 Opdatering for perioden 2007-2015 December 2007 I tabeller kan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven Skatteministeriet J. nr. 2010-311-0047 Udkast 26.05.2010 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven (Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. September 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love 2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne

Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. 2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Folketinget (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december Tillægsbetænkning. over

Folketinget (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december Tillægsbetænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 8 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2007-08 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2007 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere