XVI. Vordingborg-Amt.
|
|
- Ingelise Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 196 Om Kongeriget Danmark Foregående Tryggevelde Amt. XVI. Vordingborg-Amt. Vordingborg-Amt ligger allernederst i Siælland mod Sønden, og grændser mod Norden til Sorøe- og Ringsted-Amt; mod Østen til Tryggevelde-Amt; mod Vesten til Antvorskov-Amt, og mod Sønden til Grønsund, som adskiller Siælland fra Falster. At Vordingborg-Amt er samlet med Tryggevelde-Amt, er allerede meldt Pag Udi dette Amt falder skiønne Skove, dog ikke nær saa tykke og stærk begroede som tilforn, da Skovene ved fiittig Tilsyns skammelige Efterladelse bleve ilde blottede og forhuggede af Bøndernes utilladelige Skovhug. Men Skovenes befrygtende Ruin blev Hemmet, da det behagede Hans Kongelige Majestæt Kong Kristian den Syvende, at bortsælge ved offentlig Auktion den 26. September 1775 de forbeholdne kongelige Domainer af Jordegods, Kirker, Tiender, etc. Og til den Ende lod indrette 12 Hovedgaarde med Hovedgaards- Taxt, Kirker og Bøndergods; men Kongen forbeholdt sig selv øverste Patronat- Ret til at kalde Præster ved Kirkerne. For de nedlagte Bøndegaarde, hvis Jorder bleve henlagte under Hovmarker, nyder Præsterne til Refusion 5 Mark af en Tønde Hartkorn, og Degnen en Trediedeel derimod. Hovedgaardene ere disse: 1) Vordingborg-Slots Ladegaard No. 1., indrettet af Vordingborg-Slots Hovedgaards-Taxt; dertil blev lagt frie Hovedgaards-Taxt 140 Tdr. Ager og Eng, Skovskyld 5 Tdr. 2 Skpr.
2 Om Kongeriget Danmark 197 Dermed fulgte Ørsløv-Kirke med dertil liggende Gods og Tiender 25 Tdr., og Bøndergods 436 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr., Skovskyld 7 Tdr. 2) Anden Hovedgaard No. 2., indrettet af Vordingborg-Slots Hovedgaards- Taxt; dertil lagt frie Hovedgaards-Taxt 43 Tdr. 7 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 7 Skpr. 1 Fkr. Dermed fulgte Kastrup-Kirke med tilliggende Gods 25 Tdr., Bøndergods 228 Tdr. 4 Skpr. 2 Fkr. Ager og Eng, Skovskyld 5 Tdr. 6 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. 3) Aunøe, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 33 Tdr. 4 Skpr. 2 1/3 Alb, Ager og Eng, Skovskyld 2 Tdr. 2 2/3 Alb. Dermed fulgte Kiøng-Sogns Kongetiende 48 Tdr., Bøndergods 215 Tdr. 1 Skp. 2 Fkr. 2 2/15 Alb., Skovskyld 2 Tdr. 1 Fkr. 2 1/3 Alb. 4) Øebierregaard, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 59 Tdr. 4 Skpr. 3 Fkr. 2 1/5 Alb. Ager og Eng, Skovskyld 1 Skp. 1 Fkr. 1 Alb. Dermed fulgte Kiøng-Kirke med Gods 48 Tdr., Bøndergods 224 Tdr. 4 Skpr. 3 Fkr. Ager og Eng, Skovskyld 1 Td. 2 Skpr. 5 Fkr. 1 Alb. 5) Snertinge, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 52 Tdr. 4 Skpr. 1 Alb., Skovskyld 3 Fkr. 1 Alb. Dermed fulgte Svenborg-Sogns Kongetiende 49 Tdr., Bøndergods 234 Tdr. 1 Skp. 1 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 2 Skpr. 3 Fkr. 1 Alb. 6) Lundbyegaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 41 Tdr. 2 Skpr., Skovskyld 2 Tdr. 1 Skp. 1 Fkr. Dermed fulgte Hammer-Kirke med Gods 50 Tdr., Bøndergods 324 Tdr. 3 Skpr. 2 Fkr., Skovsk. 4 Tdr. 2 Skpr. 7) Skoubyegaard, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 35 Tdr. 2 Skpr, 3 Fkr. 2/13 Alb., Skovskyld 5 Skpr. 2 Fkr. Dermed fulgte Lundbye-Kirke med Gods 16 Tdr. 2 Skpr., Bøndergods 231 Tdr. 6 Skpr. 2 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 6 Tdr. 6 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. 8) Beldringe, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 76 Tdr. 3 Fkr. 1 Alb. Ager og Eng, Skovskyld 6 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. Dermed fulgte Beldringe-Kirke med Gods 25 Tdr., Bøndergods 336 Tdr. 3 Skpr. 2 Fkr. 1 1/4 Alb., Skovskyld 2 Tdr. 1 Skp. 3 Fkr. 9) Lekkende, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 51 Tdr. 4 Skpr. 2 Alb., Skovskyld 6 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. Dermed fulgte Udbye-Kirke med Gods 25 Tdr., Bøndergods 333 Tdr. 7 Skpr., Skovskyld 3 Tdr. 6 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. 10) Skuderop, denne Herregaard blev oprettet af den nedbrudte Byes Skuderops Jorder og Hartkorn. Dens frie Hovedgaards-Taxt er 50 Tdr. 1 Alb. Ager og Eng, Skovskyld 1 Skp. 1 Fkr. 1 Alb. Dermed fulgte Østerregesborg-Kirke med
3 198 Om Kongeriget Danmark Gods 42 Tdr., Bøndergods 292 Tdr. 1 Skp., Skovskyld 3 Tdr., 6 Skpr. 2 Fkr. 11) Høfdingsgaard, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 53 Tdr. 6 Skpr, 1 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 5 Skpr., Bøndergods 236 Tdr. 1 Skp. Ager og Eng, Skovskyld 8 Tdr. 2 Skpr, 1 Fkr. 1 Alb. 12) Kallehauge, hvis frie Hovedgaards-Taxt er 68 Tdr. 6 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb, Ager og Eng, Skovskyld 3 Skpr. Dermed fulgte Kallehauge-Kirke med Gods 45 Tdr. 4 Skpr. Vordingborg-Amts Hartkorn er Td. kontribuerende, foruden Skov- og Mølleskyld. Dette Amt bestaaer af 3 Herreder, hvilke ere: 1) Tybierg-Herred. 2) Hammer-Herred, og 3) Baarse-Herred. Vi betragte nu hvert Herred især: A. Tybierg-Herred. Tybierg-Herred bestaaer af 2861 Tdr. Hartkorn og indbefatter 2 Kiøbstæd- Sogne i den Kiøbstæd Nestved, og 13 Landsbye-Sogne. Disse ere: 1) Nestved St. Mortens-Sogn, har 79 Tdr. 2) St. Peders-Sogn, har 54 Tdr., og Kiøbstædsjord 3 Tdr. 3) Skielbye-Sogn, har 331 Tdr. 4) Glomsøe-Sogn, har 250 Tdr. 5) Tyvelse- Sogn, har 135 Tdr. 6) Bavelse-Sogn, har 142 Tdr. 7) Næsbye-Sogn, har 190 Tdr. 8) Herlufmagle-Sogn, har 443 Tdr. 9) Aversie-Sogn, har 139 Tdr. 10) Riisløv- Sogn, har 190 Tdr. 11) Vesteregede-Sogn, har 161 Tdr. 12) Sandbye-Sogn, har 227 Tdr. 13) Vrangstrup-Sogn, har 91 Tdr. 14) Tybierg-Sogn, har 361 Tdr. 15) Fensmark-Sogn, har 126 Tdr. Vi merke nu hvert Kirkesogn især. 1) St. Mortens-Sogn i den Kiøbstæd Nestved. Dertil hører, foruden Sognets tilhørende Gader og Huse inde i Byen, som er en Trediedeel af Nestved, ogsaa Sortebødregaard, Overup eller Aaderup, som har 13 Gaarde, 1 Boel, 6 Huse. Grimstrup. Magle-Mølle. Vi merke: Nestved, en meget stor, folkerig og anseelig Kiøbstæd, beliggende 10 Mile fra Kiøbenhavn imod Sønden, 3 1/2 Miil fra Vordingborg, 3 1/2 Miil fra Præstøe. 5 Mile fra Korsøer, i en meget behagelig og fornøielig Egn ved en Aae, kaldet Nesaae, som deler Byen i to ulige Dele, nemlig store og lille Nestved, og derpaa har sit Udløb i Østersøen, hvorudover denne Aae, der ogsaa driver
4 Om Kongeriget Danmark 199 nogle Møller, giver Leilighed til skiøn Handel, men dog maae Kiøbmands-Vahre bringes ved Pramme eller flade Fartøier op til Byen. Men Skibshavnen er næsten een Miil længere mod Sønden og kaldes Karebeksminde. Ved Skibsbroen have Kiøbmændene et Forsamlingshuus. Lille-Nestved kan ansees som en Forstad. At Byen er i Henseende til sin første Anlæggelse meget gammel, kan sluttes af det Feldtslag, som stod ved Byen Aar 1259, da 10 tusinde Bønder bleve paa Valpladsen. Aar 1345 blev ved Nestved anlagt en Fæstning, Huusvolden, hvoraf sees nogle faa Levninger i nogle Banker uden for Sortebrødre. Byen har 2 Sognekirker, nemlig St. Mortens-Kirke, er anseelig indvendig og prydet med mange Epitaphier. Til dette Sogn hører Sortebrødre, som er en liden ufrie Herregaard med Hartkorn 12 Tdr. 7 Skpr. 3 Fkr. Ager og Eng, Skovskyld 1 Td., og ligger strax uden for Nestved. Den eier nogle Bønder i Aaderupbye, som hører til Sortebrødre-Gods. Uden for denne Gaard ligger en Banke, som fordum har været en Skandse Aar Byen har 2 Hospitaler, det ene for 12 Fattige ved Slagskilde; det andet, kaldet Helliggeistes-Hospital, i Ringstedgade. Byen har Rettighed til 9 Senge at belegge i Vartou-Hospital i Kiøbenhavn med Fattige, formedelst et Hospital, som i Nestved var stiftet af Kong Johannis Dronning, Kristina, men dets Indkomster bleve henlagte til Vartous Hospital i Kiøbenhavn. Ved Aaen er en skiøn Losseplads. Den anden Sognekirke i Byen er St. Peders-Kirke, som er en meget anseelig stor Kirke af 80 Alnes Længde, prydet med mange herlige Epitaphier. Dette er det største Sogn i Nestved. Paa dens Kirkegaard er den danske Skole af Grundmuur, som fordom har været en latinsk Skole; men blev Aar 1740 ophævet. Raadhuset er en gammel grundmuret Bygning. Byens Magistrat er en Borgemester, som tillige er Byefoged. Til Byen er et indhegnet og inddeelt stort Overdrev, som Byens Borgere besaaer og høster. Udi Byen er en Ulden-Fabrik til Emens, Stoffer, Barakaner etc.; og en Papirstapetserie-Fabrik. Byen haver ikkun en Biepost, som gaaer bort hver Tirsdag og Løverdag, og kommer igien hver Onsdag og Søndag fra Ringsted. Her holdes 2 store Markeder, nemlig, Mikkelsdags- og Mortensdags-Marked. 2) St. Peders-Sogn, som er det største Sogn, thi dertil hører de to Trediedele af Kiøbstæden Nestved, er allerede ommeldt i Byens Beskrivelse. Dertil hører Fogedbye-Sogn, som et Annex. See No. 19 i Østerflakkebierg-Herred.
5 200 Om Kongeriget Danmark 3) Glomsøe- eller Glumsøe-Sogn, dertil hører Kirkebyen Glumsøe, har 15 Gaarde, 22 Huse. Aasbye, har 12 1/2 Gaard. Skullerup, har 4 1/2 Gaard, 3 Huse. Nødholm, ere 2 Gaarde. 4) Bafvelse-Sogn. Dertil hører Bafvelse, en Herregaard, beliggende i en behagelig Egn ved Bafvelse-Søe; dens Hovedgaards-Taxt er 77 Tdr. 7 Skpr. 2 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 6 Tdr. 5 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. Utterup, har 5 Gaarde, 6 Huse. Regerup, har 5 Gaarde, 4 Huse. Stridsmølle, nu en Veirmølle. Udi dette Sogn er en Aae, som har sin Oprindelse fra Pros-Mose, gaaer forbi Assendrup, Vetterslev og Næsbye-Broer, igiennem Bafvelse-Søe til Nestved, og falder i Havet ved Karbeksminde, saa at denne Aae indslutter Tybierg-Herred, som en Peninsel. Bafvelse-Kirke er Annexet til Glumsøe-Sogn siden Aar 1649; thi før var Skielbye Annexet til Bafvelse. 5) Næsbye-Sogn; dertil hører Kirkebyen Næsbye, som har 19 Gaarde, 22 Huse. Engelstofte, har 6 Gaarde, 5 Huse. Udi Næsbye ere mange rindende Kilder, hvoraf to aldrig fryser om Vinteren; Byen har sit Navn af den derved flydende Nessæfioerd. Næsbyeholm, en Herregaard, beliggende midt i Skov paa alle Sider. Dens Hovedgaards-Taxt er 41 Tdr. 6 Skpr. 2 Alb., Skovskyld 8 Tdr. 4 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. 6) Tiuvelse- eller Tyvelse-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Tyvelse, som har 16 Gaarde, 4 Boel, 18 Huse. Tyvelse-Kirke er Annexet til Næsbye-Sogn. 7) Herlufmagle-Sogn; dertil hører Kirkebyen Herlufmagle, som har 20 Gaarde, 34 Huse. Herluflille, har 14 Gaarde, 5 Huse. Hvilebek, har 5 Gaarde, 3 Huse. Gielsted, har 11 Gaarde, 8 Huse. Torpebye, har 5 Gaarde, 5 Huse. Spragelse, har 9 Gaarde, 5 Huse. Raunstrup, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 23 Tdr. 6 Skpr. 1 Fkr., Skovskyld 1 Td. 1 Fkr. 1 Alb. Til 5 Fattige af dette Gods er givet en Kapital af 500 Rigsdaler, hvoraf 5 nyder hver 4 Rigsdaler og een 15 Mark aarlig. Markhuse, 6 Huse. Broksøe, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 31 Tdr. 7 Skpr. 3 Fkr., Skovskyld 1 Td. 1 Skp.
6 Om Kongeriget Danmark 201 8) Tybierg-Sogn er Annexet til Herlufmagle-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Tybierg, som har 10 Gaarde, 19 Huse. Ørup, har 9 Gaarde, 6 Huse. Hekkerup, har 4 Gaarde, eet Huus. Hielmsøelille, har 12 Gaarde, 6 Huse. Tybierglille, har 9 Gaarde, 5 Huse. Tybierggaard, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 70 Tdr. 2 Skpr., Skovskyld 1 Td. 6 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. Ved Tybierg-Kirke er en Kilde, som besøges St. Hans-Dag, og tillige en Kildeblok til Gavers Indsamling til Fattige. Ligeledes et Hospital, som holdes ved lige af Tybierggaards Eiere. 9) Sandbye-Sogn; dertil hører Kirkebyen Sandbye, som har 20 Gaarde, 2 Boel, 23 Huse, Vinderup, har 4 Gaarde, 2 Boel. Buske, har 4 Gaarde. 2 Huse. Sandbyegaard, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 37 Tdr. 7 Skpr. 1 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 1 Td. 4 Skpr. 2 Fkr. Udi Sandbye Byes Mark er ogsaa en Kilde, som besøges St. Hansdag. 10) Vrangstrup-Sogn; dertil hører Kirkebyen Vrangstrup, som har 12 Gaarde, 11 Huse. Uden for Vrangstrup-Bye er en liden Øe, omgiven med to Aaer, hvor der har staaet en Bygning, af hvilken sees Rudera. Noget lidet fra Byen sees ogsaa Rudera af en anden Bygning, formodentlig et Værn mod Søekapere; thi i fordum Tid har Fartøier gaaet fra Vrangstrup til Karebeksminde. Vrangstrup- Kirke er Annexet til Sandbye-Sogn. 11) Aversie-Sogn; dertil hører Kirkebyen Aversie, som har 20 Gaarde, 14 Huse. Assendrup, en Herregaard, som er lagt til Gisselfeldt-Kloster. Dens Hovedgaards-Taxt er 27 Tdr. 7 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. 12) Thestrup-Sogn er Annexet til Aversie-Sogn. Dette Sogn ligger i Ringsted- Herred. Dertil hører Kirkebyen Thestrup og Skuderløse. 13) Fensmark-Sogn; dertil hører Kirkebyen Fensmark, som har 6 Gaarde, 12 Huse. Kalkerup, har 13 Gaarde, 10 Huse. 14) Riisløv-Sogn er Annex til Fensmark-Sogn. Dertil hører Riisløv-Bye, som har 13 Gaarde, 9 Huse. Kiøberup, har 3 Gaarde. Gierdrup, har 4 Gaarde, 2 Huse. Ænderup, har 5 Gaarde, 2 Huse. 15) Vesteregede-Sogn, hvortil hører Kirkebyen Vesteregede, har 11 Gaarde, 25 Huse. Rønnede, har 12 Gaarde, 6 Huse.
7 202 Om Kongeriget Danmark 16) Østeregede-Sogn er Annexet til Vesteregede-Sogn, og ligger i Faxøe- Herred, hvor det findes anført under No ) Skielbye-Kirke hører under Tybierg-Herred, fordi en Deel Byer i Sognet høre under Vordingborg-Amt; hvilket omstændeligen allerede er anført under Østerflakkebierg-Herred, No. 1. Skielbye-Sogn Pag. 150 hvor Sognets Byer ere alle anførte, saavel de, som høre under Antvorskov-Amt, som de der høre under Vordingborg-Amt. B. Hammer-Herred. Hammer-Herred indbefatter3784 Tdr. Hartkorn kontribuerende, foruden Skov- og Mølleskyld; dernæst bestaaer det af 12 Kirkesogne, hvilke ere: 1) Toxverd-Sogn, har 448 Tdr. 2) Kastrup-Sogn, har 267 Tdr. 3) Hammer-Sogn, har 472 Tdr. 4) Sverdborg-Sogn, har 479 Tdr. 5) Kiøng-Sogn, har 454 Tdr. 6) Lundbye-Sogn, har 187 Tdr. 7) Veiløe-Sogn, har 389 Tdr. 8) Nestelsøe-Sogn, har 248 Tdr. 9) Mogenstrup, har 176 Tdr. 10) Vesteregesborg-Sogn, har 213 Tdr. 11) Øelstrup-Sogn, har 207 Tdr. 12) Rønnebek-Sogn, har 244 Tdr. Vi merke nu. hvert Kirkesogn især, nemlig: 1) Toxverd-Sogn; dertil hører Kirkebyen Toxverd, som har 13 Gaarde, 19 Huse. Boserup, har 4 Gaarde, 2 Huse. Søestrup, har 10 Gaarde, 9 Huse. Ravnstrup, har 4 Gaarde, 3 Huse. Ravnsbierg, har 5 Gaarde, 2 Huse. Søerup, har 5 Gaarde, 5 Huse. Dysted, har 11 Gaarde, 21 Huse. Sparresholm, en Herregaard, som har fordum tilhørt de katholske Bisper af Roskild, og har da været stærk befæstet og brugt til sikker Forvaring for geistlige Statsfanger, og da er den bleven kaldet Padeborg; men Aar 1609 er den kaldet Sparresholm. Udi den ene Fløi af Gaarden er et smukt Prædike-Kapel. Ved Gaarden ere skønne Skove og Fiskedamme. Hovedgaards-Taxt er 33 Tdr. 1 Alb., Skovskyld 5 Tdr. Tvede, har 9 Gaarde, 5 Huse. 2) Hammer-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Hammer, som har 17 Gaarde, 12 Huse. Lov eller Lorbye, har 12 Gaarde, 12 Huse. Ring, har 19 Gaarde,
8 Om Kongeriget Danmark Huse. Torup, har 5 Gaarde, 5 Huse. Haustrup, har 4 Gaarde. Thorup, har 8 Gaarde, 8 Huse. Blangsløv, har 3 Gaarde, 6 Huse. 3) Lundbye-Sogn er Annexet til Hammer-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Lundbye, som har 26 Gaarde, 26 Huse. Lundbyetorp, har 3 Gaarde. Lundbye- Veirmølle, Lundbyegaard, en Herregaard, oprettet Aar 1774 ved Auktionen over de kongelige Domainer; dens Hovedgaards-Taxt er 41 Tdr. 2 Skpr., Skovskyld 2 Tdr. 1 Skp. 1 Fkr. 4) Rønnebek-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Rønnebek, som har 13 Gaarde. Steenstrup, har 8 Gaarde. Supperup, har 6 Gaarde. Borup, har 4 Gaarde. Rønnebeksholm, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 27 Tdr. 5 Skpr., Skovskyld 1 Td. 6 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. Grevensvænge, en Herregaards hvis Hovedgaards-Taxt er 14 Tdr. 2 Skpr. 3 Fkr., Skovskyld 1 Td. 2 Fkr. 2 Alb. 5) Øelstrup-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Øelstrup, som har 10 Gaarde, 13 Huse. Kalbye, Har 15 Gaarde, 2 Huse. Øelstrupgaard. Holmegaard, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 77 Tdr. 7 Skpr. 2 Fkr. Skovskyld 5 Skpr. Øelstrup-Sogn er Annexet til Rønnebeks-Sogn. 6) Næstelsøe-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Næstelsøe, som har 12 Gaarde, 4 Huse. Brandeløv, har 12 Gaarde, 18 Huse. Lilletved, har 6 Gaarde, et Huus. Bunderup, har 7 Gaarde, 2 Huse. 7) Mogenstrup-Sogn, som er Annexet til Næstelsøe-Kirke. Dertil hører Fladsøe, har 7 Gaarde, 7 Huse. Blangsløv, har 8 Gaarde, 5 Huse. Pederstrup, har 3 Gaarde, eet Huus. Mogenstrup-Mølle. Borupgaard, eet Huus. Fugelsanghuus, eet Huus. 8) Veiløe-Sogn; hvortil hører Kirkebyen Veiløe, som har 13 Gaarde, 10 Huse. Bassenæs, har 9 Gaarde, 6 Huse. Rettestrup, har 9 Gaarde, 5 Huse. Rettestrup- Mølle. Svenstrup, har 14 Huse; thi Svenstrup var i fordum Tid en Herregaard, som blev nedbrudt, og dens Jorder lagte til den Bondebye Bassenæs, og det øvrige til Huusmænd. Assenæs, har 9 Gaarde, 9 Huse. Dybsøegaard. Gaunøe, en Herregaard; beliggende saa got som
9 204 Om Kongeriget Danmark paa en Øe i Gabet af Søens Indløb til Nestved, eller og, om man saa vil kalde det, ved Næsaaens Udløb, kaldet Karebeksminde, en Miil neden for Nestved. Paa Gaarden er et stort Kirkekapel til Gudstieneste. Hovedgaards-Taxt er 106 Tdr. 6 Skpr. 1 Alb., Skovskyld 3 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. Ved Stranden er en skiøn Kilde. Ved Strandbredden af Karlsgab har i fordum Tid staaet en Herregaard, Basøegaard kaldet, som skal være siunken og forgaaet, efterat Grunden var underskaaren af det forbiløbende Vand, Til Gaunøe hører disse Øer, Lindholm, til Græsning; Ydernæs, beboes af Huusmænd; Æenøe, som har 8 Gaarde og nogle Huse, Om Æenøe er forhen meldt ved Karebek-Sogn No. 18. under Østerflakkebierg-Herred, Pag ) Vesteregesborg-Sogn, hvis Kirke ligger paa en høi Bakke for sig selv, er Annexet til Veilsøe-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Vesteregesboerg, som har 27 Gaarde, 10 Huse. Nyrup, har 8 Gaarde, 2 Huse. Skoumøllegaard, af hvilken 10 Tdr. Hartkorn ligger under Herregaarden Grevensvænge. 10) Kiøng-Sogn, som i fordum Tid er kaldet Konge-Øen; hvortil hører Byen Kiøng, som har 26 Gaarde, 24 Huse, thi Kirken ligger for sig selv paa Marken. Paa et Sted kaldet lille Gurre, sees endnu nogle faa Rudera af Kong Valdemar den Tredies Jagtslot, hvilket dog ei af en fornuftig Historie-Læser maae konfunderes med det Gurre, som ligger en Miil fra Helsingør i Tikiøb-Sogn. Sviinøe, en Halvøe eller Peninsel, har 28 Gaarde. Koestræde, har 10 Gaarde. Sallerup, har 17 Gaarde. Ørbiergegaard, en Herregaard, oprettet Aar 1774 af Kiønggaarde, ved Auktionen over de kongelige Domainer. Dens Hovedgaards- Taxt er 59 Tdr. 4 Skpr. 3 Fkr. 2 1/5 Alb., Skovskyld 1 Skp. 1 Fkr. 1 Alb. Aunøe, en ganske omflydt Øe, ikke langt fra det faste Land, er en prægtig feed Græsgang til 7 a 800 Høveder, og beboes af een Huusmand. Den blev Aar 1774 oprettet til en Herregaard ved Auktionen over de kongelige Domainer; dens Hovedgaards- Taxt er 33 Tdr. 4 Skpr. 2 Alb., Skovskyld 2 Tdr. 11) Sverborg-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Sverborg, som har 9 Gaarde, 13 Huse. Overvindinge, har 11 Gaarde, 7 Huse. Skaverup, har 7 Gaarde, 4 Huse. Kasteløv, har 6 Gaarde, 4 Huse. Svindinde, har 4 Gaarde.
10 Om Kongeriget Danmark 205 Snertinge, har 10 Gaarde, 13 Huse. Nebdeletorp, har 8 Gaarde, 4 Huse. Ved Byen er en god Sundhedskilde med Fattigblok. Remkulde, har 6 Gaarde, eet Huus. Kasteløv-Mølle. Hellevads-Møle. Snertinge, en Herregaard, oprettet Aar 1774 af 7 nedbrudte Gaarde i Snertinge-Bye; dens Hovedgaards-Taxt er 52 Tdr. 4 Skpr. 1 Alb., Skovskyld 3 Fkr. 1 Alb. 12) Kastrup-Sogn er Annexet til Sognekaldet i Vordingborg. Dertil hører Kirkebyen Kastrup, som har 10 Gaarde, 4 Huse. Ornebierg, har 9 Gaarde, 7 Huse. Nedervindinge, har 9 Gaarde, 9 Huse. Stubye, har 11 Gaarde, 7 Huse. Næsbye, har 5 Gaarde, 9 Huse. Steensbierg, har 4 Gaarde, 9 Huse. Orebye, har 5 Gaarde, 9 Huse. Vordingborg-Slots Ladegaard No. 2, anden Hovedgaard, nu Rosenfelt kaldet, oprettet Aar 1774 ved Auktionen i Septbr, over de kongelige Domainer; dens Hovedgaards-Taxt er 43 Tdr. 7 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 7 Skpr. 1 Fkr. C. Baarsøe-Herred. Baarsøe-Herred strækker sig langs med den sydostlige Kant af Siællands Strandbredde og langs Sønden, men fra Vordingborg gaaer en breed Landstrækning eller Strimmel Land omtrent 2 Mile ud i Søen, kaldet Knudshoved-Skov, hvis yderste Pynt kaldes Knudshoved. Dette Herred indbefatter 4657 Tdr. kontribuerende Hartkorn, foruren Skov- og Mølleskyld. Det bestaaer af 2 Kiøbstædsogne og 12 Landsbyesogne, hvilke ere følgende: 1) Vordingborg-Sogn, hvortil hører Kiøbstædjord 40 Tdr., Bønderjord 399 Tdr. 2) Præstøe-Kiøbstædjord 2 Tdr., Bønderjord 70 Tdr. 3) Kallehauge-Sogn, har 576 Tdr. 4) Ørsløv-Sogn, har 289 Tdr. 5) Udbye-Sogn, har 265 Tdr. 6) Østeregesborg-Sogn, har 382 Tdr. 7) Mehrn-Sogn, har 413 Tdr. 8) Allersløv- Sogn, har 332 Tdr. 9) Jungshoved-Sogn, har 305 Tdr. 10) Skibbinge-Sogn, har 171 Tdr. 11) Beltringe-Sogn, har 292 Tdr. 12) Baarsøe-Sogn, har 245 Tdr. 13) Snesere-Sogn, har 534 Tdr. 14) Æverdrup Sogn, har 322 Tdr. Vi merke nu hvert Kirkesogn især, nemlig:
11 206 Om Kongeriget Danmark 1) Æverdrup-Sogn; dertil hører Kirkebyen Æverdrup, som har 6 Gaarde, foruden Præstegaarden og Degneboligen. Krymplinge, har 3 Gaarde. Taageskov, har 4 Gaarde. Staunstrup, har 6 Gaarde. Hammestrup, har 6 Gaarde. Ængelstrup, har 9 Gaarde. Af en Gaard i Ængelstrup nyder Præsten aarlig 5 Mark hver Efterhøst. Bøgesøe, har 12 Gaarde. Størlinge, har 6 Gaarde. Lille Raadsgaard, en smuk Avlsgaard paa 11 Tdr. Hartkorn, henhørende under Sparresholms Herregaard. Her i Sognet er i alt 53 Gaarde, samt 50 Huse, deels ved Stranden og deels i Skoven. Bekkeskov, en Herregaard, hvis Hovedgaards-Taxt er 10 Tdr. 6 Skpr. 2 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 9 Tdr. 4 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb.; og har skiønne Skove. 2) Snesere- eller Snesøre-Sogn, som skal have sit Navn af Kong Sni eller Snio, hvis Gravsted i Marken vises, samt Rudera af hans Residenze. Til dette Sogn hører Kirkebyen Snesere, som har 21 Gaarde, 21 Huse. Ved Præstegaarden her i Byen ligger 5 Huse, af hvilke Præsten nyder Huseleie aarlig. Aasilde, har 7 Gaarde, 7 Huse. Overreven, har 4 Gaarde. Afkovs-Mølle een Gaard. Kongens- Mølle, een Gaard: begge Vandmøller. Tappenøye-Kroe, fordum Vildbanehuset kaldet, eet Huus, beliggende ved den almindelige Landevei ved Stranden. Store Røttinge, har 11 Gaarde, 6 Huse. Lille Røttinge, har 4 Gaarde, 3 Huse. Skoubyegaarde, fordum 2 Gaarde, men nu nedlagte, og Aar 1774 ved Auktionen over de kongelige Domainer oprettet til en Herregaard, under Navn af Skovbyegaard, men nu Ængelholm kaldet, hvis Hovedgaards-Taxt er 35 Tdr. 2 Skpr. 3 Fkr., Skovskyld 5 Skpr. 2 Fkr. Sneseretorp, har 8 Gaarde, 2 Huse. Smidstrup, har 8 Gaarde, 5 Huse. Brøderup, har 11 Gaarde, 10 Huse. Sølperup, har 4 Gaarde, 3 Huse. Siolte, har 10 Gaarde, 6 Huse. 3) Baarse- eller Baarsøe-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Baarse, som har 25 Gaarde, 19 Huse. Udi Baarsebye er Sognepræsten tillagt 3 Mensalgaarde, hvoraf han oppebærer aarlig Hoveriepenge og Landgilde, saavelsom 2 1/2 Pund Rug og 2 Pund Byg af Sognets Kongetiende, som ellers tilhører Kommunitætet i Kiøbenhavn. Riisbye, har 8 Gaarde, 8 Huse. Broskou, har 3 Gaarde, 3 Huse.
12 Om Kongeriget Danmark 207 4) Beltringe-Sogn er Annexet til Baarsøe-Sogn. Dertil hører Beltringe, en Herregaard, beliggende tæt ved Kirken. Denne Bygning har i de katholske Tider været et Munkekloster, kaldet St. Anthonii-Kloster, som siden er forflyttet til Præstøe og der anlagt. Herregaarden er oprettet af den nedbrudte Bondebyes Beltringe Jorder og en Præste-Mensalgaards Jord; hvorudover Sognepræsten nyder aarlig til Refusion af Beltringegaards Eiere 45 Rdlr., saa og for en nedlagt Gaard i Dyrløv 5 Rdlr., tilsammen 50 Rdlr. Dens Hovedgaards-Taxt er 76 Tdr. 3 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 6 Skpr. 2 Fkr. Hovmarkerne bleve Aar 1772 inddeelte i 8 Parceller og solgte, men siden kiøbte Kongen dem tilbage igien, undtagen 2; hvorpaa denne Gaard ved Auktionen Aar 1774 over de kongelige Domainer blev solgt med tillagt Kirkegods og Bøndergods. Hastrup, har 10 Gaarde, 10 Huse. Dyrløv, har 14 Gaarde, 5 Huse; men nogle Gaarde ere udflyttede i Marken. To saa kaldte Badenske Parceller eller Gaarde, med en vis Andeel af Hovmarker og Beltringe-Skov eller Koehauge, hvoraf svares aarlig vis Afgift til Beltringegaards Eiere. Faxinge, har 12 Gaarde, 8 Huse. Øregaards-Huse, 2 Boel, med anseelig Skov. 5) Udbye-Sogn; dertil hører Kirkebyen Udbye, som har 13 Gaarde, 13 Huse, foruden Præstegaarden og Degneboligen. Gromløse, har 12 Gaarde, 15 Huse. Gromløse-Veirmølle. Teilstrup, har 4 Gaarde, 2 Huse. Skallerup, har 9 Gaarde, 8 Huse. 6) Ørsløv-Sogn; dertil hører Kirkebyen Ørsløv, som har 28 Gaarde, 10 Boel, 35 Huusmænd. Fæbye, har 4 Gaarde, eet Huus. Græsbierg, har 3 Gaarde, 3 Huse. Ørsløv-Kirke, er Annexet til Udbye-Sogn. 7) Østeregesborg-Sogn; dertil hører Kirkebyen Østeregesborg, som har 4 Gaarde, 4 Huse, samt Præstegaarden og Degneboligen. Røstofte, har 13 Gaarde, 5 Huse. Lekkende, har 10 Gaarde, 15 Huse. Lekkende-Vandmølle. Tolstrup, har 8 Gaarde, 2 Huse. Skovhuse, har 11 Gaarde, 6 Huse. Æskbierggaard, een Gaard. Jomfruhuset, eet Huus. Skuderupgaard, en Herregaard, oprettet Aar 1774 ved Auktionen i Septbr. over de kongelige Domainer, af den nedbrudte Bondebye Skuderup, som bestod af 10 Gaarde, 5 Huse, hvis Jorder ere udlagte til Hovmarker. Denne Herregaards
13 208 Om Kongeriget Danmark Hovedgaards-Taxt er 50 Tdr. 1 Alb., Skovskyld 1 Skp. 1 Fkr. Kræmmervænge, en Bondegaard, og Valboegaard, en Bondegaard, hvilke tvende Gaarde ere forsynede med meget tykke og store Skove, og høre hen til Nysøe-Herregaard. Strax herved paa Steensved-Overdrev ligge to meget store Høie, kaldte Kulsbierge, paa hvilke man kan i klar Veir see ud over Søen tværs over Kiøgebugt, og kiendelig tælle Kiøbenhavns Kirketaarne. Lekkende, en Herregaard, hvis Hartkorn af Begyndelsen var kun 6 Tdr. 4 Skpr. 3 Fkr., men siden ved nogle afbrændte Gaarders Nedleggelse i Lekkende-Bye fik mere Hartkorn; hvorudover Sognepræsten i Østeregesborg faaer aarlig Refusion af Lekkende-Herregaard 42 Rigsdaler 2 Mark for sin Tiende. Den blev i nogle Aar udlagt til Rytterkobler, men Aar 1774 blev den solgt ved Auktionen i Septbr. over de kongelige Domainer. Dens Hovedgaards-Taxt er nu 51 Tdr. 4 Skpr. 2 Alb., Skovskyld 2 Tdr. 1 Skp. 3 Fkr. 8) Mehrn-Sogn; dertil hører Nørre-Mehrn, som har, foruden Præstegaarden, 15 Gaarde, 18 Huse; men 6 Gaarde deraf ere udflyttede i Marken for sig selv. Sønder-Mehrn, som skilles fra Nørre-Mehrn ved en stor Broe, har 10 Gaarde, 7 Huse. Udi denne Deel ligger Kirken. Mehrn-Vandmølle, een Gaard. Sagebye, har 9 Gaarde, 6 Huse. Kinvig, har 12 Gaarde, 7 Huse. Sanvig, har 13 Gaarde, 9 Huse; hvilke to Byer ligge ved Strandkanten, hvor der ogsaa er god Ankergrund for Fartøier i forlegent Veir. Taagebye, har 4 Gaarde, 2 Huse. Baadebye, er to Huse, men i forrige Tider to Gaarde, hvis Eiendom er henlagt til Nørre-Mehrns Bønder. Høvdingsgaard, en Herrgaard, oprettet Aar 1774 af nogle nedlagte Bøndergaarde ved Auktionen over de kongelige Domainer; dens Hovedgaards- Taxt er 53 Tdr. 6 Skpr. 1 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 5 Skpr. Udi Mehrn-Præstegaard staaer altid prioriteret 100 Slettedaler, hvis Rente uddeles til Sognets Fattige, saa at Præstegaarden betales ikkun med 400 Slettedaler. Sognepræsten i Mehrn har af Kongetienden, som ellers tilhører Kommunitætet i Kiøbenhavn, aarlig 3 Pund Korn, hvilket ydes saaledes, at af hver Gaard i Sognet leveres Præsten en Skieppe opmaalt Byg, hvilket er givet af Kong Kristian den Tredje Aar ) Allersløv- eller Allesløv-Sogn. Dertil hører Kirkebyen Allersløv, som har 14 Gaarde, en privilegeret Kroe, et Eiendomssted med 6 Huse, saa og
14 Om Kongeriget Danmark Huusmænd, samt Degneboligen. Rekende-Bye, som har 3 Gaarde, saa og Præstegaarden, samt 6 Huse. Tiørnehoved, har 7 Gaarde, samt 16 Huse. Gierdere har 3 Gaarde, 4 Huse. Kragevig, har 4 Gaarde, nær ved Stranden, Oremansgaard, har tilforn været en liden ufrie Herregaard af 21 Tønder Hartkorn, men blev nedbrudt, og dens Jorder brugte til Rytterkobler: men nu er Gaarden og dens Hartkorn indlemmet i Jungshoveds Herregaards-Taxt, og af den nyder Præsten til Refusion aarlig 25 Rdlr. for sin Tiende. Imellem Kragevig og Jungshoveds-Øe er et Revier, eller saa kaldet Noor, som løber ind fra Søen, hvori fanges Giedder, Aborrer og Aal. Nebbele, ere to Gaarde. Ammendrup, har 9 hele og 4 halve Gaarde, hvoraf den ene er Præstens Mensalgaard af Hartkorn 2 Tdr. 2 Skpr. Ulledie, har 14 Gaarde, Amtets nye opbygte Fangetaarn og Distriktets Tinghuus, saa og 7 Huse. Sognepræstens Mensalgods er to Huse strax ved Præstegaarden, hvoraf han nyder den aarlige Huseleie, samt en Mensalgaard, hvoraf han nyder aarlig Landgilde 10 Skpr. Byg og 2 Skpr. Rug. 10) Jungehoved- eller rettere Jungshofts-Sogn, beliggende paa en stor skovrig Peninsel eller Halvøe, kaldet Jungs-Øe eller Jungshoveds-Øe, som strækker sig med en stor rund Krumning langt ud i Søen, og er omringet af Søen paa de tre Kanter, men ellers landfast. Denne saa kaldte Øe skal have sit Navn af en vendisk Søerøver, kaldet Juhn eller Jung, som her i fordum Tid skal have havt sit Tilhold med sit Fribytter-Anhang. Sognet har sit Navn af et Slot, Jungshoft-Slot kaldet, som fordum har ligget yderst ved Hovedet eller Strandkanten paa en høi Banke tæt ved Kirken, og skal i de ældre Tider have været et anseeligt Slot med Taarne, Volde og Graver omkring; og da givet en ypperlig Anseelse ud til Søen. Dette Slot skal være bygt Aar 987 af forommeldte vendiske Søerøver, og har i de ældre hedenske Tider været et beqvemt Søerøver-Tilholdssted for de Askomanner, Obotriter, Svardaner og Angrivaher, som ellers under det bekiendte Navn af Vitalianer giorde Østersøen usikker med deres Søerøverie, indtil at disse Søerøvere omsider bleve udryddede; og dette Slot, i Kong Valdemar den Tredies Tid Aar 1369, blev et kongeligt Slot og Kronens Forlehning. Omsider blev dette Slot, saasom af Ælde forfalden, nedbrudt i Kong Friderik den Fierdes Tid, da dets Hovmarker bleve udlagte til Rytterkobler og Kavallerie-Hestes Græsning. Og da Præstegaarden, som den Tid laae strax ved Kirken i
15 210 Om Kongeriget Danmark Hovmarken, afbrændte Aar 1718, blev Præstegaardens Jord, som var 8 Tdr. 2 Skpr. 1 Fkr. lagt ind under Hovmarken, og Sognekaldet annekteret til Sognepræsten i Præstøe. Aar 1761 solgte Kong Friderik den Femte Jungshoveds Gods til Geheimeraad Henrik Adam Brokkenhuus. Jungthoveds Hovedgaards- Hartkorn er med Præstegaardens Jord iberegnet 63 Tdr. 7 Skpr. 1 Fkr. Ager og Eng, og Skovskyld 1 Td. 2 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. Man seer endnu Voldstedet og Rudera af det gamle Jungshoveds-Slot, men ingen nye Bygning er siden den Tid opført igien, thi Hovmarkerne ere bortforpagtede til Bønderne. Disse Hovmarker ere indrettede af den nedbrudte Kirkebye Jungshoveds Bøndergaarde, for hvis Nedbrydelse Præsten har i fordum Tid nydt til Refusion for sin Tiende 70 Rdlr., men nu ikke. Til Jungshoved-Sogn (hvis Kirke ligger for sig selv paa den yderste Kant af Landet, og er et Søemærke for de Søefarende) hører Stauerbye, som har 16 hele og 2 halve Gaarde, foruden Præstegaarden, hvortil ingen Jord er, og 16 Huse; denne Bye ligger tæt ved Stranden. Smistrup, har 8 Gaarde og 4 Huse, men de øvrige to Gaarde, som kaldes Hovgaarde, høre til Skibbinge-Sogn. Steenstrup, har 8 Gaarde. Ambek, har 8 1/2 Gaarde og 3 Huse. Roneklint, har 11 Gaarde og 11 Huse. Bønsvig, har 16 Gaarde og 4 Huse. Disse tvende Byer ligge tæt ved Stranden, hvor de forbiseilende Skibe ved kontrair Vind have god Ankergrund, især ved Roneklint. De øvrige Byer, som ligge paa denne Halvøe, høre til Skibbinge-Sogn. Det er ellers at merke, at denne Halvøe bliver Aar efter Aar alt mere og mere landfast, fordi at Revieret eller Nooret imellem Øen og det faste Land tilstoppes aarlig af Søen, og groer efterhaanden mere sammen; paa den sydlige og paa den vestlige Side skilles denne store Peninsel fra Præstøe ligeledes ved et lidet Revier. Dette Sogn har været annekteret til Præstøe i nogle Aar fra Aar 1718, da Præstegaarden, som den Tid laae i Nærheden af Kirken, brændte, indtil Aar 1762, da Jungshoved-Sogn fik igien sin egen Sognepræst; og den nye Præstegaard blev bygt i Staurbye, men uden sin forrige Præstegaards Jorder og Avling. Sognepræsten for Jungshoved har, foruden sin Præstetiende, ogsaa Sognets Kongetiende tillige sig tillagt. 11) Præstøe-Sogn. Dertil hører den Kiøbstæd Præstøe, og Nysøe, en Herregaard, saa og nogle Strandhuse, beliggende paa Nysøegaards tilhørende Grund.
16 Om Kongeriget Danmark 211 Præstøe, en Søe-Kiøbstæd og egentlig en aflang omflydt Øe, da den er med en liden Broe føiet til del faste Land ved Byens vestlige Side. Den ligger 9 1/2 Miil fra Kiøbenhavn, 5 1/2 Miil fra Kiøge, 2 Mile fra Vordingborg. Byen kaldes Præstøe eller Præsternes v. Kanikernes Øe; thi i de allerældste Tider har Stedet været et Fiskerleie for det Kloster Beltringe, men siden blev Klosteret, for Stedets smukke Beliggenheds Skyld, forflyttet herhid og opbygt paa Byens østre Kant, hvor Rudera deraf endnu kiendelig sees, og kaldes Klosternakken. Byen fik Kiøbstæds Privilegier af Kong Ærik af Pommern Aar Byens Kirke, som ligger yderst paa den østre Strandkant af Byen, har i de katholske Tider været en Klosterkirke, kaldet St. Anthonii-Kirke, efter Klosteret, som heedte St. Anthonii-Kloster, og er en stor rummelig Kirke. Ved Byen er en stor dyb og god Havn, som kan rumme en talrig Orlogsflode; hvilken Havn dannes af den Fiord, som bøier sig ved Fied herind fra Østersøen. Aar 1771 fik Byen et Overdrev paa 100 Tdr. Land til Agerdyrkning, men anden Byemark har den ikke. Byens Handel er med Brændeveds Udskibning til Kiøbenhavn, samt med Kornvahres Udførsel til Norge; ligeledes med Kalksteen fra Faxøe til Kiøbenhavn og Lybek. For Reisende paa Landeveien falder denne Kiøbstæd meget behagelig i Øinene, da den er ganske nye opbygt formedelst to Ildebrande, som overgik Byen; den første Aar 1750, da den ene halve Part, og den anden Aar 1757, da den øvrige halve Part af Byen afbrændte. Byens Magistrat er en Byefoged og Byeskriver. Byens Posthuus for den lollandske Post er en Fierdingvei fra Byen i den saa kaldte Ole Hans Kroe, beliggende ved Landeveien. Tvende aarlige Markeder holdes her i Byen, nemlig Bartholomæi-Market, omtrent den 20 Augusti, og Ævreds-Market, omtrent den 10 Oktober. Nysøe, en frie Herregaard, beliggende strax uden for Præstøe i en behagelig Skovegn; dens Hovedgaardstaxt er 22 Tdr. 7 Skpr. 1 Alb. Ager og Eng, Skovskyld 4 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb. 12) Skibbinge-Sogn er Annexet til Præstøe-Kirke. Dertil hører Skibbinge-Bye, som har 18 hele Gaarde og 2 halve Gaarde, saa og 12 Huse, men Kirken ligger lidet fra Byen for sig selv tæt ved Landeveien. Neden-Sognet, eller de øvrige Byer, som ligge i Jungshoveds Halvøe, ere disse, nemlig: Ænnegaarde, har 4 Gaarde, 8 Huse. Ænnegaards-Veirnølle eller Ravne-Mølle,
17 212 Om Kongeriget Danmark een Gaard. Skovhuse, har 3 Gaarde, 9 Huse. Ægebjerg, har 2 Gaarde. Sneistrup, har to saa kaldte Hovgaarde og 6 Huse. Hovgaard, har tilforn været en stor Avlsgaard, men er afbrudt, og derpaa bygt to Bøndergaarde og 6 Huse. Tubeks- Mølle, en Vandmølle, beliggende ved Landeveien. 13) Vordingborg-Sogn. Dertil hører den Kiøbstæd Vordingborg; Iselin, en Herregaard, fordum Vordingborg-Slots Ladegaard No. 1. kaldet. Vordingborg- Færgegaard. Nyeraad, har 2 halve Gaarde, 1 Boel, 11 Huse; saa og 18 Gaarde og Huse, hvis Beboere ere Borgere i Vordingborg. Græsbierg, har 5 halve Gaarde og 2 Fæstehuse. Knudsbye, har 6 hele og 6 halve Gaarde, saa og 6 Huse. Vintersbølle, har en heel, 3 halve Gaarde og 4 Huse. Kiddehauge, een Gaard. Rosgaardehuset. Hulemose-Mølle, een Gaard. Endvidere hører til dette Sogn den Øe Mosved, beliggende 1/2 Miil fra Vordingborg udi Grønsund imellem Siælland og Falster, som har 3 hele Gaarde og eet Huus. Denne Øe kaldes ogsaa Mosøe, tilligemed en anden lille Øe eller Holm, kaldet Mosøekalv. Denne Øe hører til Vordingborg-Sogn i det Geistlige, men i det Verdslige under Møens Jurisdiktion. Den Øe Farøe svarer Tiende til Sognepræsten i Vordingborg, og har 2 Gaarde, men ellers ligger den ei til Vordingborg-Sogn, men til Baagøe-Sogn. Vi merke nu Vordingborg, en Søe-Kiøbstæd, beliggende yderst paa Siællands søndre Side ved Grønsund, over hvilket Sund, som er en Miil breedt. Overfarten er fra Siælland til Falster. Den ligger 11 Mile fra Kiøbenhavn, 3 1/2 Miil fra Næstved og 2 Mile fra Præstøe. Udi de allerældste Tider er Byen kaldet Øreting, Ørting, fordi her paa den sandige Strandbred Ør, er holdet offentlig Ting, hvor alle Sager i Riget bleve afhandlede. Man finder ogsaa i de ældste Manuskripter, at Byen er kaldet Øreborg og Øretingborg, hvorudover Saxo Grammaticus kalder Byen Ortunga. Og da der siden blev opkastet Skandser imod Søerøvere, hvilke Forskandsninger bleve kaldte Vare eller Varting, for at vare og beskierme Landet mod fiendtlig Overlast, saa har Byen deraf faaet det Navn Vartingborg eller Vordingborg. Kong Valdemar den Første lod her Aar 1166 anlægge en Fæstning eller Slot imod de hedenske Venders saa ofte igientagne Streiferier og Indfald i Siælland, som leed megen Skade
18 Om Kongeriget Danmark 213 af deres Fribytteres Skibe. Dette Vordingborg-Slot blev bygt stort og vidtløftigt, saa og befæstet med saa stærke og tykke Ringmure og mange Taarne, saa at dets Lige ikke var i Danmark, og blev holdt for uovervindeligt. Paa dette Slot boede Kong Valdemar den Første, og døde sammesteds Aar 1182; og var Slottet en kongelig Residenz for Kong Knud den Siette, Valdemar den Anden og Valdemar den Tredie, indtil at Valdemar den Tredie byggede Gurre-Slot ved Søeborg i Egnen ved Kronborg. Af Taarnenee var eet, som blev kaldet Gaasetaarnet, som var et Fængsel for de i Krigen af Valdemar den Tredie fangne hanseatiske Kiøbmænd. Dette Slot blev haardt beleiret af Grev Geert Aar 1326; ligeledes af Hansestæderne Aar Dette store Slot gav ikke allene Byen en smuk Anseelse, men især til Søes for de Seilende faldt det smukt i Øinene. Paa dette Slot residerede den danske Prinz Georg, som havde Vordingborg-Amt til sit Domaine, indtil han flyttede til Engeland og blev gift med Dronning Anna af Storbritannien. Udi Kong Friderik den Femtes Tid Aar 1750 blev dette Slot som overflødigt og forfalden, nedbrudt, saa at nu intet af dette store Slot er mere tilovers uden allene lidet af den yderste Ringmuur, saa og Gaasetaarnet, som har været brugt til Amtets Fangetaarn indtil Aar 1776; ligeledes Slotsgraverne og Voldstedet kiendes endnu tydeligen. Aar 1774 ved Auktionen over de kongelige Domainer blev Slots-Ladegaarden med tilhørende Hovmarker indrettet til 2 Herregaarde, af hvilke No. 1. fik til Hovedgaards-Taxt 140 Tdr. Ager og Eng, og Skovskyld 5 Tdr. 2 Skpr.; og No. 2. fik til Hovedgaards-Taxt 43 Tdr. 7 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 7 Skpr. 1 Fkr., og bortsolgte til private Eiendomme. Byens Kirke, i fordum Tid kaldet Mariæ Magdalena-Kirke, ligger tæt ved Strandkanten. Ved Kirkegaarden ligger den latinske Skoles grundmurede Bygning; denne latinske Skole har en Rektor og to Hørere, og har gode Legata for Disciplene. Byens Handel er meest med Korns Udførsel til Norge. Ved Byen er god Ankergrund, saa at ankommende Fartøier kan meget sikker ankre, desuden beskiermer de paa Landbredden liggende store Skove disse Fartøier for Kastevinde. Havnen ved Byen er tilstoppet, saa at Fartøier ei kan flyde ind til Skibsbroen. Byens Magistrat er en Byefoged og en Byeskriver, som holde Byetinget hver Mandag paa Byens Raadhuus, som er en grundmuret Bygning, og blev kiøbt dertil Aar Byen har frie Kiøbstædsjord 39 Tdr. 5 Skpr. Hartkorn i Kullekiær
19 214 Om Kongeriget Danmark og Nyeraads Mark; desuden 400 Høveders Græsning i Knudskov og Øre; ligeledes en Anpart af 82 Tdr. Land paa Steensved-Overdrev, som nu er fradeelt for sig selv til Byen. Den lollandske Post ankommer fra Kiøbenhavn her til Byen om Sommeren Søndags Middag, og om Vinteren samme Dags Aften, og afgaaer efter en Times Forløb videre med Færgen over Vandet til Falster. Posten kommer tilbage igien fra Lolland om Sommeren Onsdag-Aften og om Vinteren Torsdag-Eftermiddag, og afgaaer til Kiøbenhavn strax. Den her indqvarterede Kavallerie- Esqvadron holder en ridende Post imellem Vordingborg og Nestved, som afgaaer Tirsdag- Morgen og kommer igien Onsdag-Aften. Hestemarket holdes hver Tirsdag og Onsdag i Fasten. Men to aarlige Krammarkeder holdes her, nemlig den 24 Julii og 3 Oktober. Iselin, tilforn Vordingborg-Slots Ladegaard No. 1. kaldet, indrettet Aar 1774 og ved Auktionen over de kongelige Domainer bortsolgt. Dens Hovedgaards- Taxt er 140 Tdr. Ager og Eng, Skovskyld 5 Tdr. 2 Skpr. Vordingborg-Færgegaard, et Eiendomssted, beliggende en halv Fierdingvei fra Byen, hvis Beboere holder Færger eller Fartøier, til at overbringe saavel Posten, som alle Reisende fra Siælland over Vandet, som er en Part af Grønsund, der her er en Miil breedt, over til Gaabens-Færgegaard paa Falster. 14) Kastrup-Sogn er Annexet til Vordingborg-Kirke. Kastrup-Kirke ligger i Hammer-Herred, hvor den er anført under No ) Kallehauge-Sogn. Dertil hører Kallehauge, en Herregaard, oprettet Aar 1774 af 10 nedlagte Bøndergaarde i Kallehauge-Bye, og solgt ved Auktionen over de kongelige Domainer. Dens Hovedgaards-Taxt er 68 Tdr. 6 Skpr. 1 Fkr. Ager og Eng, Skovskyld 3 Skpr. Kallehauge-Kirke ligger for sig selv ude paa Marken strax ved Stranden. Kallehauge-Bye, har 20 Gaarde og 30 Huse, i samme Bye ligger Degneboligen. Langebekk, har 10 Gaarde foruden Præstegaarden, og 17 Huse. Steensbye, har 24 Gaarde, 27 Huse. Vestenbek, har 9 Gaarde, 5 Huse, med anseelig Skov. Alle disse Byer ligge ved Strandkanten. Steensbye-Mølle, en Vandmølle. Vrangsgaarde, ere to Eiendomsgaarde og 3 Huse, med prægtig Skov. Ællebrødgaard, en Eiendomsgaard med tilhørende store Skove. Skouledshuus,
20 Om Kongeriget Danmark 215 eet Huus, hvis Jord er lagt under Herregaardens Hovedgaards-Taxt. Rødsbierggaard, en Eiendomsgaard med tilhørende prægtig Skov. Balle, har 10 Gaarde, 9 Huse. Sagebye-Vandmølle. Viemose, har 23 Gaarde og 28 Huse, og deeles, for sin store Længdes Skyld, i Sønder- og Nørre-Viemose. Kallehauge- Færgegaard, en smuk opbygt Gaard og Eiendomssted, beliggende yderst ved Strandkanten. Fra denne Færgegaard er Overfarten for Reisende tvert over Vandet, kaldet Ulfs-Sund, som er en liden halv Miil breedt, over til Møens Land. Udi Kallehauge-Sogn ligger et stort og langt Overdrev, kaldet Steensved, af 2 Miles Længde; thi det strækker sig fra Enden af Mehrn-Sogn lige til Vordingborg. Det har i utænkelige Tider været brugt til fælles Græsgang for alle Slags Kreature fra de nærgrændsende Sogne. Men nu har man begyndt at afdeele og indgrøfte hvert Sogns og Lodseieres egentlig tilhørende Andeel. Og derefter har igien hvert Sogns enkelte Byer særskilt sig og indgrøftet hver Byes Lod og Andeel, som nu Aar 1775 er begyndt at pløies og giøres til Agerland. Eftersom Kallehauge-Sogn har overmaade stor og overflødig Skov, saa have dette Sogns Bønder den Herlighed, at de fleeste, hver til sin Gaard og Huus, have overflødig Hesselskov eller Underskov, som de meget fiittig heier og freder; og deraf aarlig giøre en stor Mængde Tøndebaand, som de sælge til Bødkerne i Kiøbenhavn, og have deraf en god Fordeel. Ligeledes have de overmaade store Frugthauger i denne Egn. Til Kallehauge-Sogn hører ogsaa disse to Øer, nemlig: 1. Langøe, en omflydt Øe, som har 4 Gaarde; den ligger imellem Siælland og Møen. 2. Tærøe, ligeledes en omflydt Øe, som har ogsaa 4 Gaarde. De ligge ikke langt fra hinanden. Under Siællands-Stift henhører fremdeles den Øe Møen, saa og den Øe Bornholm, som udgiøre hver sit besynderlige Amt for sig selv, og tillige ligge under Siællands Bispedom. Ved Bornholm er anført den Øe og Søefæstning, Kristiansøe. Ligeledes henhører ogsaa den Øe Samsøe under Siællands-Stift, da den ligger under Amtmanden over Kallundborg- og Sæbyegaards-Amter i Siælland; men samme Øes Geistlighed henhører under Aarhuus-Bispedom i Jylland. Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. Kiøbenhavn 1777 Johan Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa hans Forlag, boende i store Helliggieststrædet No. 150 Side
Om Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mereOm Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.
Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.
Læs mere180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.
180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel
Læs mereOm Kongeriget Danmark 173
Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil
Læs mereOm Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.
Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller
Læs mereX. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.
154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden
Læs mereOm Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.
Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,
Læs mere292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt.
292 Om Kongeriget Danmark Foregående Assens Amt. IV. Hindsgavls-Amt. Hindsgavls-Amt er samlet med Assens-Amt under een, Amtmand. Det grændser mod Vesten og Norden til Lillebelts Vande; mod Østen til Skoubye-
Læs mereOm Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt.
Om Kongeriget Danmark 715 Foregående Aakiær Amt V. Kalløeamt. Kalløeamt ligger paa den østlige Kant af Jylland, og skyder sig langt ud i Kattegat frem for den øvrige Deel af Jylland, saa at dette Amt er
Læs mereIII. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab.
III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. Viborgstift grændser mod Norden og Vesten til Aalborgstift, hvor Liimfiorden skiller disse to Stifter fra hinanden. En Deel af den vestlige Kant, saa og en Deel
Læs mereOm Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt.
Om Kongeriget Danmark 185 Foregående Dragsholm Amt, Nyekiøbing. XV. Tryggevelde-Amt. Tryggevelde-Amt grændser mod Norden til Roeskilde-Amt; mod Østen til Havet eller Østersøen; mod Vesten til Ringsted-Amt;
Læs mereOm Kongeriget Danmark 107
Om Kongeriget Danmark 107 Foregående, Jægerspriis Amt. VI Roeskilde-Amt. Roeskilde-Amt grændser mod Østen til Kiøbenhavns-Amt; mod Vesten til Holbeks-Amt; mod Sønden til Ringsteds- og Tryggevelde-Amter;
Læs mereII. Om Riberstift og Stiftamtmandskab.
Om Kongeriget Danmark 487 II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Riberstift, eller, som Nogle skrive, Ribestift, er paa den vestlige Side inddgrændset af Vesterhavet; mod Norden af Liimfiorden; mod Østen
Læs mereOm Kongeriget Danmark 303
Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel
Læs mereVI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.
338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af
Læs mere850 Sønderjylland eller
850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste
Læs mereOm Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt.
374 Om Kongeriget Danmark Foregående Lolland, Maribo Amt. Om Øen Falster. Den Øe Falster ligger ved Lollands østre Side, og skilles derfra formedelst det imellemløbende smalle Guldborgsund, som er saa
Læs mereIV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab.
IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. Aarhuusstift grændser mod Østen til Kattegat; mod Norden til Mariagerfiord og Viborgstift; mod Vesten og Sønden til Riberstift, hvorfra det skilles ved Veilefiord.
Læs mereI Om Staden og Amtet Hadersleben.
det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende
Læs mereIII. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.
III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;
Læs mere250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.
250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.
Læs mereIV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.
566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden
Læs mereOm Kongeriget Danmark 71
Om Kongeriget Danmark 71 Foregående Københavns Amt II. Frideriksborg-Amt. Frideriksborg Amt strækker sig mod Norden og Østen til Kronborg-Amt og Hirschholms Amt; men mod Sønden til Roskilde-Amt, og mod
Læs mere710 Om Kongeriget Danmark
710 Om Kongeriget Danmark Foregående Skanderborg Amt IV. Aakiæramt. Aakiæramt ligger ved Søekanten imellem Aarhuus og Horsens; det grændser mod Norden til Havreballegaardsamt, mod Vesten til Skanderborgamt,
Læs mereOm Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.
Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten
Læs mereGeistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.
Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en
Læs mereOm Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.
Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat;
Læs mere1. Om Siællands Stift.
28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,
Læs mereVIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein.
928 Sønderjylland eller VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 1. Om Amtet Sønderborg. Det Amt Sønderborg udgiorde fordum, indtil Aar 1764, den sydlige Deel af den overmaade frugtbare Øe
Læs mereIII. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred.
84 Om Kongeriget Danmark III. Kronborg-Amt. Kronborg-Amt strækker sig i Længden fra Tiisvilde til Helsingør 6 Mile og i Breden fra Gilleleie til Nivaae 3 Mile. Dette Amt er omgiven mod Østen med Øresund;
Læs meredet Hertugdom Slesvig. 875
det Hertugdom Slesvig. 875 Foregående Tønder amt. IV. Om den Stad og det Amt Flensborg; om Landskabet Bredstedt og det Stiftsfogderie Borlum. I. Om Staden Flensborg. Flensborg er en stor, meget anseelig
Læs mereOm den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland.
Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. Den Halvøe eller Peninsel Jylland, som i fordum Tid blev kaldet Cimbrien, og var de Gamle bekiendt under Navn af Cherfonesus Cimbria, adskilles fra Holsteen ved Eiderstrømmen
Læs mereKjøbecontract. Vilkaar:
Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.
Læs mereXVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm.
224 Om Kongeriget Danmark XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem
Læs mereIX. Antvorskov-Amt. 140 Om Kongeriget Danmark. Foregående Sorø Amt.
140 Om Kongeriget Danmark Foregående Sorø Amt. IX. Antvorskov-Amt. Antvorskov-Amt har tilligemed Korsøer-Amt tilfælles een Amtmand, som tilforn boede paa Antvorskov-Slot, men nu i Slagelse. Antvorskov-Amt
Læs mereAndet Kapitel om Vester-Qvarteer.
. 8. Budolphi Kloster. 59 Foregående Nørre-Qvarteer Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. 1. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye Torv og
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereFalsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853
Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereThisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80.
Indhold Side Thisted Amt... 1 1. Jordernes Beskaffenhed... 57 2. Om Kilder, Aaer og Bække, Indsøer, disses Udtørring, Vandmassens Til- og Aftagen... 157 3. Klimaet... 175 4. Udskiftning. Udparcellering,
Læs mereOm Kongeriget Danmark 457. III. Om Ørumamt og Vesterviigamt, hvilke tvende Amter kaldes den Provinz Thye eller Thyeland.
Om Kongeriget Danmark 457 III. Om Ørumamt og Vesterviigamt, hvilke tvende Amter kaldes den Provinz Thye eller Thyeland. Disse to Amter, nemlig Ørumamt og Vesterviigamt, udgiøre den Provinz Thye; de ligge
Læs mereNordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.
Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have
Læs mereSkøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788
Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom
Læs mereSide 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709
Læs mere1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.
1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station
Læs mereStoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Læs mereter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mere19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mere2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller
2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre
Læs mereArk No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad
Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte
Læs mereI allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.
Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.
Læs mereSkifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs mereDeres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog
Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints
Læs mere7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten.
det Hertugdom Slesvig. 923 Forgående Slesvig Frederiksstadt m.v. 7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. 1. Om det slesvigske Domkapitels Amt. Det slesvigske Domkapitel har været sammenføiet
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.
15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han
Læs mere(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen
(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under
Læs mereMøller Christen Andersen
Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,
Læs mere127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt.
127 Om Kongeriget Danmark Foregående Roskilde Amt. VII. Ringsted-Amt. Ringsted-Amt ligger midt i Siælland, og ingen Steds rører Havet. Dette Amt indbefatter 4664 Tønder kontribuerende Hartkorn, foruden
Læs mereINDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:
INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer... 1 Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer... 2 Publiqve Bygninger, Kirker,
Læs mereSe kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.
1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen
Læs mereXIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland.
972 Sønderjylland eller XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. Udi Hertugdommet Slesvigs Distrikt forefinder man elleve Kirkesogne, som vel i gamle Dage
Læs mere2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.
2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,
Læs mere134 Om Kongeriget Danmark
134 Om Kongeriget Danmark Foregående Ringsted Amt VII. Sorøe-Amt. Sorøe-Amt ligger saa got som midt i Siælland, og paa ingen Kant rører det vilde Hav: thi det er omgivet mod Vesten af Anderskovs- og Sæbyegaards-
Læs mereSe kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914
Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereLindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.
Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands
Læs mereStagstrup i»gamle dage«
2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereDette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereMatr.nr. 25 - Vest for smedjen
Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd
Læs mere-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:
A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,
Læs mereHovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger
Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang
Læs mereMatrikel Nyborg amts Arkiv. Vindinge Herred Tdr Skpr Fjk Alb
Matrikel 1701 Nyborg amts Arkiv Nyborg Trankekær Amt Vindinge Herred Tdr Skpr Fjk Alb Frørup Sogn Ryttergods: 1: Peder Hansen wed Kirchen 9 6 2 0 2: Niels Jørgensen 10 4 1 0 3: Christen Larsen Hiulmand
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereXII. Om de oktroyerede Koge og Kanzelliegodser.
960 Sønderjylland eller XII. Om de oktroyerede Koge og Kanzelliegodser. 1) Om de oktroyerede Koge. Man har allerede forhen givet Læseren Underretning og Forklaring om en Kog, hvad der forstaaes under samme
Læs mereEn kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China
En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres
Læs mereFridericiæ Stads Privilegier.
11. Mart. 1682 Fridericiæ Stads Privilegier. [Cancel.] P. 778. Nøiere bestemte ved Priv. 15 Nov.1720 (*) og forandrede ved Pl., om Ophævelse af Jus Asyli, 24 Jan. 1821. See Rescr. 11 Maj. 1743. Til Rigernes
Læs mereCATALOG samunc", / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger. tilhørende Boet efter afdøde. Landskabsmaler HANS FISCHER, /
D m. 3728. P rivat E ftersyn: T orsdag den 27. October Kl. 11 3. STATENS KUNSTHISTORISKE FOTOGRAFI )\ CATALOG samunc", / f / anden og sidste Afdeling af Malerier og Tegninger tilhørende Boet efter afdøde
Læs mereTREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN
TREDIE BOG OM CHRISTIANSHAVN CHRISTIANSHAVN skilles fra Kiøbenhavn ved det Revier eller Havnens stærke Strøm, som Knippels-Broe gaaer over. Denne Stad, ziiret med mange Gader og smukke Bygninger, er beliggende
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereSønderborg Amt med Kjøbstaden Sønderborg og Grevskabet Reventlow samt de adelige Godser Ballegaard og Bøgskov,
Sønderborg Amt med Kjøbstaden Sønderborg og Grevskabet Reventlow samt de adelige Godser Ballegaard og Bøgskov, Nordborg Amt med Kjøbstaden Ærøeskjøbing blive her at omhandle under Eet som Øverøvrigheds-Districter
Læs merePrivilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229
Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen
Læs mereCarl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I
1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereNAVNET ST. BENDTS KIRKE
NAVNET ST. BENDTS KIRKE Af P. Severinsen. Ile Mennesker i Danmark siger "St Bendts Kirke" om Valdemarernes store Kirke i Ringsted, og det skrives altid. St. Bendt er Benedictus af N urcia, og da Kirken
Læs mere1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI
1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI. 1852. Del statistiske Bureaa lader oftere paa Ministeriernes Opfordring til Omdeling blandt Rigsdagens
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereViborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )
Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard
Læs mereRaaberg Forhandlingsprotokol 1850
Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.
BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand
Læs mereTiender til Ørbecklunde: Hartkorn saa er Rug 2 tdr Byg 1 1/2 td Blk 1 td Are 2 1/2 td Høe 5 læs
Matriklen 1664 Ørbæk Sogn Höffgaarden i forbem:te sogn er Ørbecklunde, Welb Niels Friis tilhørende, befindis at være taxeret for 40 tdr hartkorn. Kongens og kirkens anpart tiender haffuer hans Welb Patronatus
Læs mereSt.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence
St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den
Læs mereAar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.
Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels
Læs mereZIsöglsfofLksfnsL viblioie^
Veils vssrk er ciownloaciei ZIsöglsfofLksfnsL viblioie^ S is s g ls f o ^ k s m s s 3>d1>0i6k 61" 6 3 c>6> 3 i ic»'63>3g63 VI3- H>33M 3^, 3 l3 6 g i Li H>3i3. v 6 i 6 f 6 i 3p6c>3l-b>b11oi6k msc> v ss^
Læs mere