Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb"

Transkript

1 Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

2 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox København V Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Telefax: Arbejdsgiversekretariat DI H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Telefax: Henvendelser rettes til partssekretariaterne. Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne og kan downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøbutikken, tlf Layout og tryk: Rosendahls.Schultz Grafisk a/s / Foto: Nordisk Svanemærke Bestillingsnummer: Oplag: 1000 Marts 2010 EAN

3 Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som parterne ønsker skal være til stede ved planlægning af indretning af nye arbejdspladser og indkøb. Vejledningen har til formål at fremme gode processer der sikrer, at et godt arbejdsmiljø inddrages i forbindelse med tekniske og organisatoriske forandringer. Der er fokus på at tilrettelægge processer og bruge fremgangsmåder som sikrer, at arbejdsmiljø er tænkt med fra start. Det vil være naturligt også at inddrage ydre miljø i de forandringsprocesser, der behandles i denne vejledning. Vejledningen kan bruges som et opslagsværk. Der kan slås op efter typen af forandringsproces: Indkøb af maskiner og udstyr Ny indretning af arbejdspladsen Produktudvikling og konstruktion Endelig er der mulighed for at slå tjeklister op samt metoder, der kan bruges til at involvere medarbejderne og sikkerhedsorganisationen i forandringsprocesser. Vejledningen supplerer vejledning om elektronikindustri fra IBAR. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder indholdet af den i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er udarbejdet af DTU/Management. Vejledningen indeholder følgende afsnit: 1. Hvem skal samarbejde? side 4 2. Produktionssystem side 5 3. Hvad siger loven? side 6 4. Indkøb af maskiner og udstyr side 7 5. Ny indretning af arbejdspladsen side Produktudvikling og konstruktion side Metoder til medarbejderinvolvering og vurdering af arbejdsmiljø side Arbejdsmiljøvurdering/tjekliste side 28 Henvisninger side 30 3

4 1. Hvem skal samarbejde? I industrivirksomheder gennemføres der hyppigt tekniske og organisatoriske forandringer, som får indflydelse på medarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø. Det kan være indretning af nye produktionslinjer eller anskaffelse af nye maskiner eller nyt udstyr. I virksomheder med produktudvikling og konstruktion vil produktændringer eller nye produkter ofte ændre medarbejdernes arbejdspladser i produktionen og dermed også arbejdsmiljøet. Det sker fordi der skal bruges nye eller ændrede måder at fremstille produktet på eller fordi produktets komponenter skal håndteres på en anden måde. Hvis virksomheden skal sikre, at der skabes arbejdsmiljørigtige løsninger, kræver det, at der allerede i planlægningsfasen bliver skabt et godt samspil mellem de relevante personer og afdelinger. Listen i figur 1 viser, hvem der typisk inddrages i forandringsprocesser. Figur 1. For mindre virksomheder vil det naturligvis være mere overskueligt, hvem der skal samarbejde omkring forandringsprocesser, nemlig ledelse, en til to medarbejdere og sikkerhedsorganisationen. Men i de mindre virksomheder er det samtidig vigtigt, at man holder sig for øje, at man har alle de relevante områder med i overvejelserne. Ledelse Ledelsen på alle niveauer skal indgå i og støtte indsatsen for arbejdsmiljøhensyn i projektering og planlægning Produktionsteknikere Her er store muligheder for at indrette arbejdsmiljørigtige arbejdsplader allerede i planlægningsfasen Produktudviklere og konstruktører Også her skal der tænkes arbejdsmiljø i produktionen, selv om det ikke altid er indlysende Indkøbere Her indkøbes de produkter og udstyr, som opfylder kravene til arbejdsmiljøet Sikkerhedsorganisation Skal inddrages allerede i planlægningsfasen af forandringer Arbejdsmiljørådgiver Bør inddrages allerede i planlægningsfasen Samarbejdsudvalg Skal inddrages ved indførelse af ny teknologi og ændringer i arbejdets tilrettelæggelse Medarbejdere Har stor viden om og erfaringer med produktionen, som er nyttig i planlægningsfasen Leverandører Skal leve op til virksomhedens arbejdsmiljøkrav til produkter, maskiner og udstyr Konsulenter Lean-konsulenter og andre skal forstå at inddrage arbejdsmiljøhensyn i udvikling og optimering af produktionen Arbejdstilsynet Kan i særlige tilfælde give forhåndstilkendegivelse af nybyggeri og større ombygninger 4

5 Erfaringer fra elektronikindustrien peger på tre forhold, som er vigtige når der gennemføres forandringer: 1. Medarbejderne skal involveres Det betyder: værdifuld viden og erfaringer fra den daglige produktion kan bruges i forandringen større ejerskab til den nye arbejdsplads større effektivitet 2. Timing i forandringsprocessen En forandringsproces består ofte af flere sideløbende processer. Set med arbejdsmiljøøjne er det vigtigt at: have overblik over disse processer sørge for, at arbejdsmiljø kommer ind i de rigtige processer på det rigtige tidspunkt 3. Sundere og mere effektive arbejdspladser I tekniske og organisatoriske forandringsprocesser arbejdes der både med at forbedre arbejdsmiljø og øge effektiviteten. 2. Produktionssystem Maskiner, teknisk udstyr, en produktionslinje og nye måder at organisere arbejdet på indgår alt sammen i et produktionssystem. Et produktionssystem består hermed af fire elementer: rum, organisation, teknologi og økonomi. R Økonomi Ø Rum Arbejdspraksis Arbejdsmiljø arbejdspladsindretning og arbejdsforhold Teknologi O Organisation T Når en virksomhed står over for at skulle planlægge og gennemføre en forandring, er det nødvendigt at gøre sig klart, hvor i produktionssystemet udgangspunktet er i hvilket hjørne af figuren. Praktiske erfaringer fortæller, at når en forandring starter i et enkelt hjørne vil den ofte få konsekvenser i andre hjørner og dermed måske også kræve, at der foretages ændringer der. Rum vedrører produktionens fysiske forhold i en bygning, hvordan maskiner og udstyr er fordelt i rum og i forhold til hinanden. Produktionens layout er hvordan maskiner og udstyr er placeret rumligt i forhold til hinanden. Der kan være tale om forskellige typer af layout, fx linjelayout, som kan være et montagebånd, eller U-cellelayout, hvor maskiner og udstyr er placeret i en U-form. Organisation drejer sig om, hvordan arbejdet er tilrettelagt og fordelt mellem forskellige personer og afdelinger. Det kan handle om, hvorvidt en medarbejder udfører samme arbejdsoperation hele dagen eller har forskellige opgaver, fx som følge af jobrotation. Organisation handler også om ledelse og styring af produktionen og om muligheder for videndeling mellem medarbejderne. 5

6 Teknologi er maskiner, andet teknisk udstyr, hjælpemidler, stoffer og materialer og it-systemer. Økonomi drejer sig om effektivitet og produktivitet i produktionen. Det handler om investeringer i nyt udstyr, tilbagebetalingstider og lignende. Oftest vil det nok være i det økonomiske hjørne, at en virksomhed vælger at tage udgangspunkt, idet mange virksomheder søger mod at gøre deres produktion mere effektiv. En effektivisering af produktionen vil have indflydelse på organisation i form af, at medarbejderen fx er nødt til at stå ved den samme maskine flere timer om dagen. Denne beslutning kan måske også få indflydelse på teknologien, fx at der skal indkøbes flere helt nye maskiner, og dette ville igen have indflydelse på, hvordan den rumlige indretning af arbejdspladsen skal være. De fire elementer er meget bestemmende for, hvordan arbejdspladsindretning og arbejdsmiljø bliver i produktionen. Hvis en forandring af et produktionssystem skal lykkes uden at skabe nye arbejdsmiljøproblemer, er det nødvendigt at sikre en god dialog og koordinering mellem de forskellige funktioner i virksomheden, som repræsenterer de forskellige hjørner i figuren. 3. Hvad siger loven? Den danske arbejdsmiljølovgivning stiller en række krav til virksomheder, når de skal i gang med at projektere og planlægge forandringer i produktionen. 3.1 Sikkerhedsorganisationen Arbejdsmiljøloven kræver, at sikkerhedsorganisationen inddrages allerede i planlægningsfasen, når en virksomhed skal til at anskaffe sig nye maskiner, tekniske hjælpemidler eller foretage ændringer i den måde, arbejdet er organiseret på. Det samme gælder, hvis der er tale om udvidelse eller ombygning af fabrikken eller afdelingen og ved indkøb af stoffer og materialer. Sikkerhedsgruppen skal inddrages ved planlægning af: ændring i arbejdets organisering udvidelse eller ombygning af afdelingen anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler herunder overvejelser om mulighed for at bruge mindre farlige stoffer (At-vejledning F ) Sikkerhedsudvalget skal deltage i planlægningen af ny produktion og ændringer i den eksisterende produktion, når det har betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder fx: udvidelse eller ombygning af virksomheden anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler indførelse af ny teknologi indkøb og brug af stoffer og materialer nye eller ændrede arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder (At-vejledning F ) 3.2 Arbejdspladsvurdering Hvis planlægningen af noget nyt resulterer i ændringer i arbejdet eller den måde, arbejdet udføres på, skal arbejdspladsvurderingen (APV) revideres. Dette gælder, hvis ændringen har betydning for arbejdsmiljøet. (At-vejledning D ) 6

7 3.3 Planlægning af faste arbejdssteders indretning Ved nyindretning af arbejdspladser og ved væsentlige ombygninger skal der allerede i planlægningsfasen tages hensyn til arbejdsmiljøet i den senere drift. Derfor skal der ved projekteringen klarlægges, hvilke aktiviteter der skal foregå på arbejdspladsen. Det omfatter, hvilke arbejdsprocesser og arbejdsmetoder der vil blive anvendt, og hvilke krav der stilles til disse ifølge arbejdsmiljølovgivningen. De overordnede krav til arbejdspladsen retter sig mod: indretning og dimensionering renholdelse og vedligeholdelse bygningskonstruktioner og -materialer Der skal være et tæt samarbejde mellem den projekterende, arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen. Meget af den viden, der er nødvendig for en god planlægning, skal hentes hos brugerne af det færdige projekt dvs. medarbejderne. Det gælder især arbejdsstedets detailindretning, dvs. de enkelte arbejdsrums placering, de enkelte arbejdspladsers indbyrdes placering og indretningen af de enkelte arbejdspladser. Hjælp hertil findes i vejledning elektronikindustri fra IBAR. (At-vejledning A ) 3.4 Projekterendes og rådgiveres pligter De, der projekterer eller rådgiver om ny- eller ombygning, et nyt produktionsanlæg eller et nyt teknisk hjælpemiddel, har pligt til at sørge for, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse, det færdige anlæg, driften heraf samt dets vedligeholdelse. Denne forpligtelse gælder, hvad enten den projekterende er et udefrakommende firma eller kommer fra virksomheden selv. (Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574) 4. Indkøb af maskiner og udstyr Det er vigtigt at have arbejdsmiljøet for øje, allerede inden der indkøbes nye maskiner eller udstyr. Herved kan det undgås, at der skabes arbejdsmiljøproblemer, som kræver mange omkostninger at afhjælpe bagefter. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har en plan og procedure for, hvordan hensyn til arbejdsmiljøet bliver håndteret under hele processen fra der opstår et behov for en ny maskine til den tages i brug af medarbejderne. 4.1 Plan og procedurer En plan for indkøb af maskiner og udstyr kan være en beskrivelse af det tidsmæssige forløb inddelt i forskellige faser. EKSEMPEL: En større virksomheds faseplan På virksomheden beskrives forløbet i fem investeringsfaser: Fase 1: Forundersøgelse Fase 2: Forberedelse og beslutning om investering Fase 3: Investering Fase 4: Levering, etablering, ibrugtagelse og driftsoverdragelse Fase 5: Drift 7

8 I hver af disse faser gennemføres en række forskellige tekniske og økonomiske vurderinger og der udarbejdes specifikationer til det nye udstyr. Det er afgørende, at sådanne planer også indeholder klare anvisninger på, hvordan arbejdsmiljø vurderes og specificeres, i hvilke faser og hvem der skal være involveret i arbejdet. EKSEMPEL: Hvem skal deltage hvornår Skemaet giver et overblik over, hvilke interessenter der skal eller bør deltage i en række centrale aktiviteter i de fem investeringsfaser. Aktiviteter i forbindelse med arbejdsmiljø- og miljøvurdering af maskiner og udstyr X: Skal deltage Y: Deltagelse er hensigtsmæssigt Produktionsmedarbejder Sikkerhedsgruppe Miljørådgivningen Vedligeholdelsesfunktion Arbejdsmiljø rådgivningen Udarbejdelse af specifikationer X X Y Y Gennemgang af oplæg X X Evt. revision af oplæg X X Uddannelse i betjening hos leverandøren Overtagelse af udstyr hos leverandøren Y Y Y Slutovertagelse X X X Y Y Implementering af vedligeholdelsesprocedurer Kravet til inddragelse af sikkerhedsgrupperne er beskrevet i: At-bekendtgørelse nr. 575 om Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. (At = Arbejdstilsynet) X Y Når virksomheden har en klar plan for, hvordan indkøb gennemføres, er det nemmere at beskrive procedurer for, hvordan arbejdsmiljø skal inddrages. 4.2 Indkøbspolitik Da der kan være mange parter involveret i indkøb, er det vigtigt, at virksomhedens ledelse har formuleret en indkøbspolitik som klart udtrykker, at der også skal tages hensyn til arbejdsmiljø ved indkøb af maskiner, udstyr samt stoffer og materialer. Af indkøbspolitikken fremgår, hvem der er ansvarlig for at det sker, og hvilke hjælpemidler der kan tages i brug for at vurdere og stille krav til arbejdsmiljøet. 4.3 Procedure ved indkøb af specialmaskiner eller specialudstyr 1. Organisering af indkøbet Der skal være en klar organisering af det påtænkte indkøb med hensyn til: hvem er ansvarlig? hvem er involveret derudover og hvornår? tids- og aktivitetsplan for indkøbsprocessen hvilke aktiviteter skal gennemføres for at sikre, at der tages hensyn til arbejdsmiljøet? hvem har ansvaret for arbejdsmiljø? hvordan er sikkerhedsorganisationen inddraget? 2. Kortlægning af eksisterende forhold Indkøb af nye maskiner eller udstyr er en chance for at få løst arbejdsmiljøproblemer ved det nuværende udstyr. Derfor er det vigtigt at få et overblik over, hvilke problemer der skal løses. Dette overblik kan skabes ved hjælp af forskellige metoder: arbejdspladsvurderingen 8

9 tjekliste til at gennemføre en systematisk vurdering af det nuværende arbejdsmiljø medarbejderne spørges om deres erfaringer få medarbejderne til at gennemføre en vurdering ved hjælp af fotos i en arbejdsbog registrering af gode løsninger og udformninger Alle slags arbejdsprocesser skal med også dem som ikke udføres dagligt: rengøring vedligehold reparation driftstop Ideen i denne fase er at sikre, at kendte problemer ikke må overføres til det nye udstyr og at gode løsninger bevares i det nye. 3. Ønsker og krav til ny maskine eller udstyr På grundlag af kortlægningen kan der formuleres ønsker og krav til den nye maskine. De kan formuleres på mange forskellige måder fx: For stor rækkeafstand til udløserknappen Adgangsvejen til vedligehold af pumpe er meget trang Maskinens arbejdsbord skal være højdeindstilleligt Maskinen må ikke støje mere end støjgrænserne altid er overholdt Lydtrykniveauet på operatørpladsen må ikke overstige 80 db (A) Maskinen må ikke støje mere end x d(b) Det er vigtigt, at alle ønsker og krav bliver fanget. Dernæst skal der evt. ske en prioritering af ønsker og krav. Endelig kan det være en fordel at inddrage en arbejdsmiljørådgiver til at formulere nogle af ønskerne mere præcist i forhold til leverandøren. Det kan fx være at oversætte Der er for stor rækkeafstand til udløserknappen til Rækkeafstand fra operatørarbejdsplads til udløserknap må ikke overstige 55 cm. Et eksempel på en tjekliste til indkøb findes i Arbejdstilsynets folder Om køb af Det røde tape på gulvet markerer, hvor de nye maskiner kunne stå, mens det gul/sorte tape markerer nye vægge i bygningen. De blå dunke illustrerer elementer ved en maskine. 9

10 nye maskiner (2002). Maskindirektivet og dermed bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler skal opfyldes, hvilket det anbefales at stille skriftlig krav om. Selv om fabrikanten erklærer, at maskinen opfylder kravene, skal man aldrig gå ud fra at maskinen er sikker, selv om den er CE-mærket. Det gælder om at stille samlede, præcise krav til leverandøren om, hvad en maskine skal kunne herunder overholde gældende regler. Der må stilles krav om kravspecifikation af udstyr og om deklaration. 4. Simulering af ny arbejdsplads En ny maskine eller nyt udstyr skal ofte installeres og fungere i de nuværende lokaler. En vurdering på forhånd af pladsforholdene kan ske på målfaste tegninger, når man kender maskinens dimensioner. Hvis der er mulighed for det, kan der foretages en simulering af den nye maskine i produktionslokalet. Det kan ske i to dimensioner, hvor fx tape på gulvet eller papstykker markerer maskinens placering. Dette giver en bedre rumlig fornemmelse af, om der er plads og adgangsveje til de forskellige arbejdsoperationer. Det kan også udføres i tre dimensioner, hvor man ved hjælp af pap, krydsfiner, spånplade eller lignende bygger en tilnærmelsesvis 1:1 model af maskinen eller udstyret. Herved får man en endnu bedre rumlig fornemmelse samtidig med, at man kan prøve at simulere hvordan arbejdet gennemføres ved maskinen. Dette kan give anledning til, at nye krav formuleres eller at bestemte ting skal undersøges nærmere hos leverandøren. 5. Besøg hos leverandør eller anden virksomhed Hvis der er tale om en maskine, som bliver bygget hos en ekstern leverandør, bør der foretages et arbejdsmiljøtjek af maskinen hos leverandøren altså inden maskinen er leveret. Her er det en god idé at lade en erfaren medarbejder deltage, evt. sikkerhedsrepræsentanten sammen med en arbejdsmiljørådgiver og operatøren. Virksomheden kan også undersøge, om leverandøren har leveret en nogenlunde tilsvarende maskine til en anden virksomhed, hvor det måske er muligt at komme på besøg og se maskinen i drift. Tjekliste til vurdering af maskine kan omfatte følgende spørgsmål: ser der ud til at være farlige dele eller er gear og klinger ikke afskærmede? er der skærme og er de på plads? kan maskinen køre uden at sikkerhedsskærme er på plads? kan man forstå betjeningsknappernes funktion? kan der slippe støv eller gasser ud fra maskinen? er støjniveauet acceptabelt? er vibrationsniveauet acceptabelt? er der tilgængelige dele, som er ekstremt varme eller kolde? er der elektriske farer? er der fare for at kropsdele kan nå ind til strømførende dele? er der særlige tiltag under justering eller indkøring? beskriver brugsanvisningen såvel brug som rengøring og vedligehold? er fabrikantens vejledninger klare og tydelige? (At-folder Om køb af nye maskiner, 2002) 6. Instruktion Ved indkøb af maskiner er det naturligt, at virksomheden stiller krav til leverandøren om instruktion af: 10

11 En illustrativ arbejdsprocedurebeskrivelse for en maskine de røde cirkler viser, hvor der er sikkerhedsforskrifter håndværkere, som skal opstille maskinen operatører, som skal betjene maskinen ansatte, som skal vedligeholde og rengøre maskinen 7. Ibrugtagning Det er vigtigt at have fokus på den første tid, hvor maskine eller udstyr tages i brug. Her udvikles arbejdsprocedurer og de første praktiske erfaringer med maskinen høstes. Dette kan give anledning til, at arbejdsprocedurer skal ændres og forhold ved maskinen skal justeres. 8. Kontrol og opfølgning efter ibrugtagning Kort efter ibrugtagning følges op på, om de krav, der blev stillet til leverandøren, er opfyldt. Det vil sige at tjekke, om arbejdsmiljøkravspecifikationen er opfyldt. I samme omgang skal der ofte udarbejdes en ny arbejdspladsvurdering (APV) for dette område. 9. Formidling af erfaringer til produktionsteknikere og indkøbere For at slutte kredsløbet er det en god idé, at både gode og dårlige erfaringer med den nye maskine opsamles systematisk og videregives til de relevante produktionsteknikere og indkøbere. Det kan ske i form af et dokument evt. suppleret med fotos, som det er beskrevet i arbejdsbøger. 5 Ny indretning af arbejdspladsen En nyindretning af arbejdspladsen kan være et vidt begreb. Der kan være tale om flytning af en eller flere maskiner eller oprettelsen af en helt ny produktionslinje, hvor der skal indkøbes nye maskiner. I mindre målestok kan der være tale om opsætning af en enkelt maskine, som fx kræver et punktudsug, som medfører en bestemt indretning af rummet, således at det bliver muligt at installere udsugningen hensigtsmæssigt. Et andet eksempel kan være overvejelser om, hvordan en maskine skal stå placeret i forhold til et hensigtsmæssigt flow med andre maskiner, således at det belaster medarbejderne mindst muligt. 11

12 Med andre ord har maskiners placering og funktioner herunder mulighederne for vedligehold og rengøring af en maskine stor betydning for arbejdsmiljøet for de ansatte. Når man arbejder med layout af en arbejdsplads, er det vigtigste at holde sig for øje at optimere flow for både mennesker og maskiner, hvorved der skabes effektive arbejdspladser med godt arbejdsmiljø. 5.1 Nyindretning som følge af indførelsen af ny måde at producere på Mange virksomheder lader sig i dag inspirere af nye produktionsmåder, som effektiviserer produktionen, fx Lean. Nye produktionsmåder forbedrer ikke nødvendigvis arbejdsmiljøet. Derfor skal man være opmærksom på hele tiden at tænke arbejdsmiljø med ind i den nye produktionsmåde. I dag er Lean som produktionsmåde meget populært og brugt. Mange virksomheder lader sig, om ikke andet, inspirere af Lean-filosofien, når de omstrukturerer deres produktion. EKSEMPEL: U-celler afhjælper EGA Et eksempel på Lean-produktionsmåde er U-cellen. Det er en række arbejdsstationer, der bliver stillet tæt sammen i en U-form. Medarbejderne roterer rundt imellem disse arbejdsstationer fx hver time eller oftere alt afhængig af produktets kompleksitet. Idet medarbejderen ikke står fastlåst ved en enkelt station og skal samle hele produktet, betyder det, at arbejdsmiljøproblemer omkring ensidig gentaget arbejde (EGA) forsvinder eller i hvert fald bliver reduceret, hvis der roteres til opgaver som ikke har EGA. U-celle med medarbejder ved sidste arbejdsstation i cellen. De gule markeringer viser hvor medarbejderens vogn står, når der arbejdes ved en arbejdsstation. Hvis forandringer er drevet af nye måder at producere på, er det vigtigt at være opmærksom på, at hele sikkerhedsorganisationen arbejder tæt sammen med de konsulenter eller medarbejdere, som arbejder intensivt med at indføre de nye produktionsmåder. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøet tænkes ind i konceptet helt fra starten, især fordi arbejdsmiljø ikke nødvendigvis er noget, der eksplicit er overvejet i nye produktionsmåder. EKSEMPEL: Konsulenter skal opdrages På en stor elektronikvirksomhed var det i starten nødvendigt for sikkerhedslederen 12

13 Leantavle. flere gange at møde op hos de interne Lean-konsulenter for at forklare, at nogle af deres forslag ville medføre forringelser af arbejdsmiljøet. Lean-konsulenterne blev efterhånden opdraget, og sikkerheds- og arbejdsmiljøspørgsmål blev herefter forsøgt integreret i de produktionsmøder, der hver dag foregik i de enkelte afdelinger. Ulykkes- eller tætved-problematikker blev efterfølgende løst som en del af metoden 5S (som er en metode inden for Lean-produktionsmåden, som kort fortalt sætter fokus på at sørge for at sortere, standardisere, have system i tingene, have systematisk rengøring og at have selvdisciplin). Sikkerhedsarbejdet blev på den måde en del af disse tjek og delvist inkluderet i dem. Sikkerhed blev dermed et punkt på Lean-tavlen. Fælles for alle nye indretninger er, at det er vigtigt arbejde grundigt med planlægning og layout fase 1 og 2 nedenfor inden projekteringen påbegyndes. 5.2 Forslag til indhold i faseplanen Fase 1: Forundersøgelse og planlægning Fase 2: Programoplæg og idéer Fase 3: Projekteringsfasen Fase 4: Udførelse og ibrugtagning Fase 1: Forundersøgelse og planlægning Inden man går i gang med at forandre er det en god idé at stille følgende spørgsmål: 1. Hvorfor er der et behov for ændring? 2. Hvilke produktions-, kvalitets- og arbejdsmiljømæssige krav skal opfyldes? 3. Hvad er de praktiske og økonomiske muligheder for at gennemføre disse krav? I fase 1 nedsætter projektlederen arbejdsgruppen, som helst skal være tværfaglig og bestå af som minimum medarbejdere, ledelse og sikkerheds/arbejdsmiljørepræsentanter. I fase 1 formes arbejdsgruppen og der uddelegeres ansvar og opgaver. 13

14 Man udformer en tidsplan og et budget, indsamler APV er og kortlægger fordele og ulemper ved eksisterende arbejdspladsindretning. I denne fase er det en rigtig god idé at bruge metoden Arbejdsbøger (se afsnit 7.2) som er en systematisk, visuel og effektiv måde at opsamle erfaringer fra en eksisterende arbejdsplads om gode og mindre gode løsninger. Det kan anbefales at ansøge om en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet ved ændringer af faste arbejdsteders indretning herunder opstilling af maskiner og arbejdets udførelse ved maskiner samt indretning af fællesarealer i forbindelse med renovering af bygninger (jf. Arbejdsmiljølovens 74, stk. 4 og 7). Anderledes er det ved større ombygninger og nybyggeri, hvor ansøgningen skal stiles til kommunen, som egenhændigt indhenter en forhåndstilkendegivelse fra Arbejdstilsynet (jf. AT-cirkulærebeskrivelse nr. 1, 1998). Fase 2: Programoplæg og ideer Når arbejdsgruppen er etableret og rollerne fordelt, og man har indsamlet viden om gode og mindre gode løsninger ved den eksisterende arbejdsplads, kan man begynde at komme med ideer til, hvordan den nye arbejdsplads kan se ud. I arbejdsgruppen vil det således være oplagt at begynde at brainstorme ideer ved at følge denne plan: 1. Man gennemfører en fotosafari* (se afsnit 7.1) hvor man henter inspiration fra en anden afdeling eller en anden lignende virksomhed. 2. Man inddrager alle oplysningerne fra overvejelser ved indkøb af nye maskiner (se kapitel 4) og al viden via arbejdsbøgerne i fase 1. Ideer Ovenfor ses 6 forskellige forslag til ny arbejdspladsindretning. 14

15 Spilleplade til layoutspillet. 3. Man kommer med flere udkast til forskellige ideer på baggrund af viden fra fase Som et værktøj til at komme frem til nye ideer kan man gennemføre layoutspil* (se afsnit 7.3). Layoutspillet er et spil man udfører på en 2 D-spilleplade, hvor brikkerne er elementer maskiner og andre remedier, der kommer til at fylde rummet op. Hver deltager lægger disse elementer sådan som man mener de kunne ligge, og opstillingen af et nyt layout går efter tur mellem spillerne. 5. Efter layoutspillet kan man afprøve de nye ideer ved at udarbejde brugsscenarier (se afsnit 7.4), hvis det er muligt. Dette er et spil, hvor brugeren prøver at simulere arbejdet ved den fremtidige arbejdsplads enten i 1:1 forhold, hvor man har lagt papstykker ud på et gulv, eller ved at man har fremstillet små 3D modeller eventuelt på en spilleplade. Medarbejdere, ledere, produktionsteknikere og arbejdsmiljørådgivere står ved 3D model af arbejdspladsen og diskuterer indretningen. 15

16 I brugsscenariet er det en god idé at invitere chefer og eksterne arbejdsmiljørådgivere (hvis ikke disse allerede er med i arbejdsgruppen) til seancer, hvor man anvender 1:1 modeller, hvor der er mulighed for at lægge papstykker ud, der simulerer de nye maskiner o.lign. 6. Endelig foretages en arbejdsmiljøvurdering se Arbejdsmiljøtjekliste* i bilag. Tjeklisten guider projektområder, hvori der står alt, hvad man kan komme i tanker om arbejdsmiljømæssigt. EKSEMPEL: Fuldskala forsøg gør underværker En projektleder siger følgende om en 1:1 seance: Hvordan finder vi ud af om maskinen skal stå sådan eller sådan? Vi prøver at køre rundt med en vogn spørgsmålet bliver så, hvor kan vi lægge den næste maskine så den passer ind i flowet?... Fordelen var, at vi havde en tom hal på 1000 kvm, hvor man havde mulighed for at lægge pap ud.... Vi havde rigtig gode input fra operatørerne [...]Det er langt bedre end en tegning... Under layout-workshoppen fandt man således ud af, at fabrikshallen faktisk var for lille til det den skulle bruges til, og der skulle udtænkes et helt nyt layout. 1:1 papmodeller i tom fabrikshal. EKSEMPEL: Alle skal høres På en stor elektronikfabrik, hvor man skulle indrette en ny arbejdsplads, havde man i et tidligere layout ikke haft fokus på, at der var andre end operatørerne, der havde deres daglige færdsel på den specifikke arbejdsplads. Dette blev man primært opmærksom på, fordi en lagermedarbejder var inddraget i 1:1 seancen, hvor han satte fokus på en særlig arbejdsmiljøproblematik omkring sammenblanding af kørende og gående personale. Lagermedarbejderens forslag gik på at de fik deres helt eget område på arbejdspladsen, hvor der ikke hverken var adgang for operatører eller trucks. Dette havde han mulighed for at illustrere ved at bevæge sig rundt i lokalet, og ved at få nogle af de andre deltagere til at simulere en arbejdssituation omkring papstykkerne. På den måde kunne han vise, at der var plads til det hele. Dette betød tilmed, at lagermedarbejderne følte, at deres arbejde blev mere synligt. Fase 3: Projekteringsfasen I projekteringsfasen bliver den nye arbejdspladsindretning tegnet og beskrevet i detaljer, og der udformes kontrakter med entreprenører og håndværkere. Sikkerhedsgruppen er i højeste beredskab i forhold til krav til sikkerhed omkring de nye maskiner. Arbejdsgruppen står til rådighed, men har leveret det meste af sit bidrag. 16

17 Aktiviteter og metoder i fase 3: den ny arbejdspladsindretning tegnes og beskrives i detaljer der indgås kontrakter med eksterne leverandører eller montører om opsætning af maskiner mv. (se også kapitel 4 Indkøb af maskiner ) sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsgrupper er hele tiden opmærksomme på de justeringer, der vil være ved montage, så justeringerne ikke går ud over arbejdsmiljøkravene arbejdsmiljøgennemgangen gentages Arbejdsmiljøtjeklisten* er udgangspunkt løbende dialog med medarbejderne om projektets forløb og årsager til justeringer Fase 4: Udførelse, overdragelse og opfølgning efter ibrugtagning I fase 4 er sidste hånd lagt på planlægningen samt projekteringen og arbejdspladsen skal overdrages til medarbejderne. Driftsfasen er så småt i gang. I fase 4 vil man overveje arbejdsmiljø og sikkerhed, når maskinen er leveret og opsat (se også kapitel 4 Indkøb af maskiner og udstyr ). Der kan være opstået problemer omkring dimensioneringen eller andre pladsforhold, som ikke var forudset og som kan have betydning for arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet vurderes igen ved hjælp af arbejdsmiljøtjeklisten og APV af den færdige arbejdsplads. Før egentlig overdragelse til afdelingen og medarbejderne er det vigtigt, at virksomheden har gennemført følgende: udformning og nedskrivning af arbejdsprocedurer ved maskinerne (se afsnit 4.3) uddannelse af medarbejdere i maskin- og arbejdspladsbrug løbende kommunikation med medarbejderne om den nye arbejdsplads for deres ejerskab og tilfredshed med den ny indretning 6. Produktudvikling og konstruktion Årsager til arbejdsmiljøproblemer i produktionen skal ofte søges i produktudvikling og produktkonstruktion. Derfor er det også her, at løsninger skal søges hvis man vil forebygge at problemerne opstår. Komponent med tapper problemer med både sikkerhed og effektivitet, da komponenterne er svære at stable. 17

18 Konstruktion af komponent En komponent til et produkt er konstrueret således, at nogle tapper stikker op over komponentens overflade (se billede). Dette bevirker, at operatørerne udsættes for flere belastninger når de skal håndtere komponenten, idet den ikke umiddelbart kan stables. Samtidig er der større risiko for at beskadige komponenten og dermed forringe kvaliteten af produktet. Problemet kan løses ved, at konstruktørerne ændrer på tappernes højde, så de ikke stikker ud over overfladen. Herved belastes operatørerne mindre, når de skal håndtere komponenten. For mange skruer Et produkt skal samles af en række forskellige komponenter, der skal skrues sammen. Over tiden er der blevet behov for stadig flere samlinger. Der anvendes stadig flere forskellige skruer, der skal spændes forskelligt og med forskellige værktøjer. På montagearbejdspladsen er der efterhånden temmelig mange forskellige momentskruetrækkere, som operatøren hele tiden skal skifte imellem. Dette stiller store krav til opmærksomhed og koncentration, som kan være belastende, idet en fejl kan påvirke produktkvaliteten. En løsning kan være, at konstruktørerne udfører en sanering i antallet af forskellige skruer, således at der kun skal bruges en enkelt eller meget få skruetrækkere. Forskellige momentarme til skruemaskiner ved arbejdsstation. Det er ofte et problem, at produktudviklere og konstruktører ikke er klar over, at mange af de valg de træffer om et produkts konstruktion påvirker arbejdsmiljøet i produktionen. Generelt gælder det, at følgende forhold i produktets konstruktion kan få betydning for arbejdsmiljøet i produktionen: antallet af komponenter i produktet produktets størrelse anvendte materialer produktets tolerancer og specifikationer 18

19 Produktudvikling og konstruktion kan være mere eller mindre omfattende. I virksomheder med betydelig produktudvikling styres udviklingen ofte ved hjælp af faseplaner og nøglepunkter. Faseplan for produktudvikling Produktudviklingen beskrives ofte i en række faser frem til den løbende produktion. Ved hvert nøglepunkt (N) afholdes møde og der træffes beslutning om, hvordan udviklingen skal fortsætte. En sådan faseplan bruges til at styre produktudviklingen. Produktkoncept N0: Udvikling N1: Konstruktion N2: Prototype N3: 0-serie N4: Første produktion N5: Produktion N6: Løbende produktion Uanset hvor omfattende produktudviklingen er, er det nødvendigt at organisere den måde, hvorpå arbejdsmiljøhensyn kan inddrages i udviklingsprocessen. 6.1 Organisering af arbejdsmiljøhensyn i produktudvikling Med udgangspunkt i den måde, virksomheden gennemfører produktudvikling på, er det væsentligt at afklare en række grundlæggende spørgsmål: har virksomheden en politik, der beskriver at hensyn til arbejdsmiljøet i produktionen skal inddrages i produktudvikling og konstruktion? hvem er ansvarlig for, at arbejdsmiljøhensyn inddrages i produktudvikling og konstruktion? hvilke aktører skal inddrages hvornår for at bidrage til at arbejdsmiljø inddrages? hvordan er sikkerhedsorganisationen inddraget? hvilke metoder kan tages i brug for at inddrage arbejdsmiljøhensyn i produktudvikling og konstruktion? 6.2 Procedurer og fremgangsmåder ved inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i produktudvikling 1. Fremme dialog og samarbejde mellem produktudvikling og produktion Ofte er produktudviklere og konstruktører ikke klar over, at de påvirker arbejdsmiljøet i produktionen. En rundvisning i produktionen kan være med til at forbedre dette forhold. Det skal være en forberedt rundvisning med en opdateret APV hvor produktionsledelse og sikkerhedsrepræsentanter er i stand til at vise belastende arbejdsmiljø, som er forårsaget af produktets konstruktion. Det forudsætter derfor, at der er udarbejdet en systematisk liste over arbejdsmiljøproblemer, hvis årsag kan føres tilbage til produktets konstruktion. En sådan liste kan evt. delvis findes i den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Samtidig kan de ansatte i produktionen opnå bedre forståelse for de krav og udfordringer, som produktudviklere og konstruktører er underlagt. 2. Ledelsen skal have forventninger Virksomhedens ledelse og især ledelsen af produktudvikling skal udtrykke forventninger om, at arbejdsmiljøhensyn skal inddrages i produktudvikling. Det kan ske ved hjælp af politikker og mere konkret i projektmanualer og projektstyringsværktøjer for produktudvikling. 3. Erfaringer fra produktion skal føres tilbage til produktudvikling Hvis produktudviklere og konstruktører ikke har kendskab til, at deres produkt- 19

20 konstruktion kan føre til arbejdsmiljøproblemer, bliver der heller ikke gjort noget ved det. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at skabe en fast procedure for, at der sker en tilbagemelding fra produktion til produktudvikling og konstruktion. Det kan ske ved hjælp af en arbejdsmiljøkravliste. Arbejdsmiljøkravliste til konstruktørerne: Beskrivelse 1. Beskrivelse af problemet (evt. vedlagt fotos) Problemet beskrives kort med dagligdags ord og måske et billede. 2. Årsag til problemet Det kan være egenskaber ved produktet, fx at det er for tungt, eller det kan være produktets form, der gør det besværligt at montere til en anden komponent osv. 3. Hvordan burde komponenten eller produktet se ud? En beskrivelse af, hvordan produktet burde se ud, behøver ikke at være realistisk, da det vil begrænse kreativiteten i idéfasen. 4. Løsningsideer Her kan man komme med flere mere realistiske løsningsideer end i punkt 3. Det kan være en halvfærdig skitse eller dele af en løsning. 5. Eksempel på lignende konstruktionsløsning Eksempler fra lignende konstruktionsløsninger kan være udgangspunkt for at formulere krav til, hvordan det skal se ud. 6. Forslag til konstruktionsløsning Det kan være en god idé at komme med forslag til en konstruktionsløsning til konstruktørerne, så har de lettere ved at forstå den nye idé. Formulering af krav eller målsætning Formulering af mulige løsninger kan enten være meget konkrete eller blot angive en målsætning. Det kan fx være: Rørene bør svejses på indersiden af tanken inden den færdigsvejses. Der skal være en afstand på 60 mm mellem rørene. Eller udtrykt på en anden måde: Det er besværligt at svejse rør fast fra ydersiden af tanken. Kan det ikke i stedet foretages sådan, at rørene svejses på indefra inden tanken færdigsvejses? Ideen med kravlisten er, at ansatte i produktionen beskriver et konkret problem, som giver anledning til et arbejdsmiljøproblem. De forskellige felter udfyldes så grundigt som muligt. I stedet for mange ord kan der vedhæftes fotos, hvorpå problemet er beskrevet, og evt. et forslag til løsning. Arbejdsmiljøkravlisten kan være en del af arbejdspladsvurderingen. Under alle omstændigheder skal konstaterede arbejdsmiljøproblemer skrives ind i APV en. 4. Arbejdsmiljøgennemgang ind i faseplanen I virksomheder, som styrer produktudvikling ved hjælp af faseplaner, er der mulighed for systematisk at lægge en arbejdsmiljøgennemgang ind ved hvert nøglepunkt. Det skal fremgå klart hvem der deltager i nøglepunktsmødet hvem der er ansvarlig for gennemgang af arbejdsmiljø med hvilke hjælpemidler gennemgang af arbejdsmiljøet foretages, fx en tjekliste som Arbejdsmiljø- og miljøvurdering 20

21 hvordan der følges op på resultatet af gennemgangen af arbejdsmiljøet og hvem der er ansvarlig 5. Inddragelse af arbejdsmiljørådgivning i produktudvikling Arbejdsmiljørådgiveren kan bruges til at hjælpe med at forebygge at problemer opstår. Det kan fx ske ved, at arbejdsmiljørådgiveren inddrages på relevante tidspunkter i produktudvikling og konstruktion. Herved får virksomheden en professionel kompetence ind til at vurdere produktet og dets senere fremstilling ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt, og evt. problemer kan fanges allerede på tegnebrættet. 6. Forandring af produktudvikling og konstruktionspraksis Inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i produktudvikling og konstruktion sker ikke fra den ene dag til den anden. Det vil ofte være et område, som virksomheden skal arbejde med over længere tid. En workshop med deltagere fra produktudvikling og produktion kan være en måde at komme videre på. Overordnet program for workshop af 2 timers varighed med maksimalt 10 deltagere: 0. Introduktion til workshop: Formål og forløb. Ved workshopleder. 1. Præsentation af et eller flere arbejdsmiljøproblemer i produktionen, som har årsag i produktets konstruktion. Gerne ved hjælp af fotos eller besigtigelse af arbejdsplads. Ved repræsentanter fra produktionen. 2. Hvorfor kom komponenten eller produktet til at se ud på denne måde? Ved repræsentanter fra produktudvikling og konstruktion. 3. Er det muligt at imødekomme produktionens ønsker til produktkonstruktion? Fælles dialog styret af workshopleder. 4. Hvordan sikrer vi fremover, at arbejdsmiljøhensyn bliver inddraget i produktudvikling og konstruktion? Fælles dialog styret af workshopleder. 5. Opsummering af workshoppens resultater og hvem der er ansvarlige for aftalte aktiviteter fremover. Workshopleder i samarbejde med deltagere. Workshoplederen kan være virksomhedens arbejdsmiljørådgiver eller en anden neutral person. 7. Metoder til medarbejderinvolvering og vurdering af arbejdsmiljø I planlægningen og forberedelserne til nyindkøb af maskiner og nyindretning af arbejdspladser anbefales det at benytte sig af de to metoder: fotosafari afsnit 7.1 og arbejdsbøger afsnit 7.2. Ved hjælp af metoden fotosafari kan man, fra andre afdelinger eller arbejdspladser, hente inspiration til nyindkøb af maskiner og nyindretninger. Arbejdsbøger er en metode til systematisk, effektivt og nemt at indsamle erfaringer fra den eksisterende maskine eller den eksisterende arbejdspladsindretning med henblik på at få de gode løsninger med og forbedre de knapt så gode løsninger. Det vigtigste værktøj i metoderne er digitalkameraet. Efter de to nævnte metoder kan man begynde at tage beslutninger om, hvordan det nye skal se ud. Til dette anbefales metoderne: layoutspil afsnit 7.3 og brugs- 21

22 scenarier afsnit 7.4 og Fremtids-arbejdspladsvurdering afsnit 7.5. Layoutspillet foregår rundt om et bord, hvor deltagerne spiller med en spilleplade og nogle brikker, der forestiller maskiner og lignende. Pointen med spillet er at lege med forskellige indretninger. Brugsscenarier er en metode til afprøvning af den eller de nyindretninger, som man er kommet frem til ved hjælp af layoutspillet. Brugsscenarier foregår som 1:1 modeller. Fremtids-arbejdspladsvurdering kan siges at være en slags appendix til brugsscenarier ved at man udarbejder en APV på noget, der endnu ikke eksisterer. De fire førstnævnte metoder kan anvendes uafhængigt af hinanden. 7.1 Fotosafari Når der planlægges forandringer af arbejdspladsen, er det en anledning til at se på den med nye øjne. Fotosafari er en måde at få inspiration til at tænke nyt og sikre gode arbejdsmiljøforhold. Grundidé Grundideen i fotosafari er at bevæbne sig med et digitalt kamera og gå på jagt i andre afdelinger af virksomheden eller på en anden virksomhed. Målet er at finde eksempler på gode løsninger, der giver et godt arbejdsmiljø. Ved at besøge andre afdelinger eller andre virksomheder vil man ofte blive overrasket og se løsninger, som man ikke selv havde tænkt på. Planlægning Planlægning af en fotosafari omfatter en fastlæggelse af følgende: hvem er ansvarlig for at planlægge fotosafarien? hvornår skal den gennemføres i forhold til den forandringsproces, der er i gang? hvem skal deltage? hvem skal deltage i den efterfølgende præsentation af resultatet af fotosafarien? hvilken anden afdeling eller virksomhed skal besøges? kan man få lov til kort at tale med medarbejderne under fotosafarien? er der behov for instruktion i brug af digitalt kamera? Gennemførelse Derefter gennemføres en fotosafari i fem faser. Fase 1: Hvad skal vi kigge efter? Deltagerne mødes inden safarien og fastlægger i fællesskab, hvad man ønsker at kigge efter på safarien. Det kan dreje sig om et produktionslokales indretning, et produkts konstruktion, smarte tekniske løsninger og hvordan arbejdet er tilrettelagt. Der gives en kort introduktion til den afdeling eller virksomhed, som skal besøges. Fase 2: Besøget i anden afdeling eller anden virksomhed Under rundvisningen tager deltagerne billeder af interessante motiver. Enhver af deltagerne kan gribe kameraet og tage et billede. Der er ikke en fotograf med i gruppen! Billederne kan være af gode løsninger, overraskende forhold men kan også være af typen: Sådan skal vi i hvert fald ikke indrette os! Fase 3: Hvilke billeder skal vises? Den ansvarlige sørger for et print af alle billeder, der blev taget under besøget. Herefter finder deltagerne i fællesskab ud af, hvilke billeder der skal præsenteres for de personer, som ikke deltog i safarien men som er involveret i forandringsprojektet. 22

23 Fase 4: Præsentation af billeder med kommentarer De udvalgte billeder præsenteres med kommentarer og forklaringer til, hvilken inspiration de har givet til den forandringsproces, der er i gang. Til denne fremlæggelse bør deltage projektledere eller andre, som er centrale i forbindelse med forandringsprocessen. Der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan man vil gøre brug af de ideer, som fotosafarien har frembragt. Fase 5: Opfølgning på handlingsplanen Et stykke tid efter fotosafarien bør der følges op på handlingsplanen. Her er også mulighed for at aftale et besøg mere i den anden afdeling eller virksomhed. Der kan læses mere om fotosafari i I-BAR pjecen Fotosafari en genvej til udvikling, som kan downloades fra I-BAR s hjemmeside. 7.2 Arbejdsbøger Grundidé Grundideen med arbejdsbøger er på en systematisk, visuel og effektiv måde at indsamle erfaringer fra en eksisterende arbejdsplads om gode og mindre gode løsninger. Formålet er at medtage de bedste løsninger og forbedre de mindre gode løsninger i en nyindretning af arbejdspladsen. Arbejdsbøgerne udfyldes af de medarbejdere og sikkerhedsrepræsentanter, som er brugere af arbejdspladsen, fordi de oftest har den mest indgående viden om de lokale forhold. Arbejdsbøger er en meget enkel måde at indsamle erfaringer på, idet den ganske enkelt består af foto, som medarbejderne skriftligt kommenterer på. Planlægning I planlægningen udvælges en eller flere personer, der fotograferer. Nogen gange kan det være hensigtsmæssigt, at andre end dem, der skal kommentere, fotograferer, da det måske kan få den der kommenterer til at se andre ting i fotoet, end hvis man selv havde fotograferet det man skulle kommentere. Herpå udvælges personer, der kommenterer i arbejdsbøgerne. Måske udvælger I ikke nogen bestemt, men lægger arbejdsbøgerne ved arbejdsstedet, så forskellige personer løbende kan kommentere. Der kan være flere der sætter kommentarer ind. Man kan med fordel have flere arbejdsbøger, som henvender sig til forskellige medarbejdergrupper. Som en tredje ting skal der forberedes en slutworkshop, hvor man inviterer deltagere til at diskutere kommentarerne i bøgerne. Dette kan med fordel være den arbejdsgruppe, der er nedsat til at planlægge forandringen. Gennemførelse Gennemførelsen af arbejdsbogsseancen kræver kamera, tusser, papir (evt. færdig fremstillet hæfte hvor billeder kan limes ind i, gerne A3) m.m. Fotograferingen og udvælgelsen af billederne til arbejdsbogen kan man variere billederne kan udvælges af de personer, der skal kommentere billederne, eller de kan udvælges på forhånd efter bestemte kriterier, som arbejdsgruppen fastlægger. Billederne af arbejdspladsen kommenteres ved hjælp af farvekoder. Fx kan rød markere arbejdsmiljømæssige problemstillinger og grønt kunne markere gode løsninger eller andre ting, der ønskes bibeholdt. Et mere kompleks farvekodesystem kunne være: hvad er godt på disse billeder? (gul) hvad er ikke godt? (brun) hvad er farligt eller utrygt? (rød) hvad må forandres eller forbedres? (lilla) hvad bør bevares? (blå) 23

24 Side fra en arbejdsbog. Rødt indikerer her et arbejdsmiljøproblem, og gult bruges til at markere en skjult, men vigtig proces. På slutworkshoppen en afslutningsworkshop gennemgåes kommentarerne af slutbrugerne selv og det diskuteres efter hver kommentar, hvad løsningen kan være. Så vidt muligt skal der være løsninger gerne så konkrete som muligt til alle problematikker, så det bliver muligt umiddelbart at gennemføre. Ved større problematikker anbefales det at blive indarbejdet i virksomhedens Arbejdspladsvurdering. Den samme arbejdsplads kan få interessante observationer frem i lyset, der åbner op for en ny diskussion. Arbejdsbøgerne kan kommenteres på forhånd af enkeltpersoner eller i grupper, eller arbejdsbøgerne kan kommenteres i fællesskab i en workshop med flere typer aktører. 7.3 Layoutspil Grundidé Grundideen med layoutspillet er, at et stort antal deltagere sammen kan opbygge og undersøge layoutforslag i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsområder og nyindretning af arbejdspladser. For ledelse og arbejdsmiljøprofessionelle tilbyder layoutspillet en mulighed for at konkretisere såvel rammer som åbne spørgsmål i forbindelse med arbejdspladsindretning, og i spillet kan deltagerne forholde sig afsøgende og prøvende til forskellige forslag. Fordelen er, at layoutspillet muliggør en enkel fremstilling af forskellige layoutmæssige muligheder i et format, der er tilgængeligt også for deltagere uden professionel erfaring med rumindretning. Som en del af spillet kan man selv indbygge regler om, hvordan deltagerne kan dokumentere og kommentere fremkomne forslag. Planlægning Man forbereder en spilleplade, der ligner arbejdspladsens grundplan og med indretningselementer som fx maskiner, møbler m.v. som brikker. Spillet kan også omfatte elementer, knyttet fx til arbejdsaktiviteter, der ikke nødvendigvis behøver at have realistisk fysisk form, og spillet kan i nogle tilfælde med fordel spilles uden at spilleplade og brikker er målrigtige. Pointen med dette er, at man ikke lader sig distrahere af om målene nu passer ind størrelsesmæssigt dette kan nemlig begrænse kreativiteten i idéfasen til hvordan arbejdsfunktionerne også kan udføres. Man forbereder en workshop, hvor man inviterer en bred kreds af medarbejdere i tilrettelæggelsen af den fysiske arbejdsplads i forbindelse med fx flytning til nye lokaler, ændrede produktionsmetoder eller indførelse af ny teknologi. 24

25 Færdig spilleplade til layoutspil Gennemførelse I layoutspillet opbygger deltagerne i fællesskab et designforslag gennem placering og tilretning af spillematerialer ( brikker ) på en spilleplade. Layoutspillet spilles med enkle regler, hvor hver deltager efter tur anbringer elementer på spillepladen. Der kan evt. spilles med flere runder, hvor designforslaget gradvist bygges op af forskellige typer af elementer. Som del af spillet kan indbygges regler om, hvordan deltagerne kan dokumentere og kommentere fremkomne forslag. Medarbejdere, produktionsteknikere og ledere i gang med at spille layoutspillet 7.4 Brugsscenarier Grundidé Et brugsscenarie er et spil af fremtidige arbejdssituationer med det formål at udforske forskellige aspekter ved det nye arbejde og arbejdsmiljøet. Det kan fx være layout i en produktionshal, et nyt maskinanlæg eller nye måder at organisere arbejdet på. 25

26 Brugsscenariet kan anvendes til at medarbejdere, produktionsteknikere og ledelse afprøver de planlagte forandringer og derved måske finder ud af, at noget skal ændres for at forbedre arbejdsmiljøet. Brugsscenarier gør det muligt at komme tættere på, hvordan arbejdsmiljø, arbejdsopgaver og organisering af arbejdet kommer til at virke, efter at forandringen er gennemført. Ligeledes kan samspillet med teknologi og den rumlige indretning anskueliggøres. Planlægning Et brugsscenarie kan spilles ved hjælp af forskellige former for visualiseringer af det nye. I planlægningsfasen skal man finde, hvordan det nye visualiseres. Det kan være plantegninger eller tredimensionelle skalamodeller af indretningen af nye eller ændrede lokaler. Papkasser, spånplader og andre ting kan illustrere en ny produktionslinje. Hvis det kommende nye lokale er tomt, kan man arbejde med afmærkninger med farvet tape eller papstykker på gulvet: Hvor er skillevæggene, hvor står udstyret? Forberedelse af brugsscenarie i delvist tom fabrikshal. Deltagerne skal spille udvalgte arbejdsopgaver og situationer i det nye. Det kan ske ved, at spilarrangørerne på forhånd beskriver, hvad der skal spilles. Fx montage af et bestemt delprodukt. De arbejdssekvenser, der ønskes spillet, kan fx præsenteres ved hjælp af hændelseskort. En eller flere deltagere i brugsscenariet trækker et hændelseskort, hvorpå der står beskrevet en situation, der skal håndteres. Det kan både være normal produktion men også fx vedligehold. Det er nødvendigt, at spilarrangørerne har et godt kendskab til de nuværende arbejdsprocesser samt de planer, der ligger for, hvordan det nye skal se ud. Det er vigtigt at fange et bredt spektrum af de hændelser, der kan ske i arbejdsprocessen også de ting, der nogle gange går galt eller kræver at medarbejdere gør noget særligt for at arbejdsopgaven kan løses. Deltagere i brugsscenarier bør som minimum omfatte de kommende operatører, produktionsteknikere og den projektansvarlige. Det kan også være en god idé at vedligeholdelsesteknikere, sikkerhedsrepræsentant og arbejdsmiljørådgiver deltager. Det kan være sidstnævnte, som i samarbejde med projektlederen står for gennemførelsen af et brugsscenarie. 26

27 Gennemførelse Når der er trukket et hændelseskort eller sagt, hvilken arbejdssekvens der skal spilles, viser deltagerne så, hvem der gør hvad og hvordan i de nye arbejdsomgivelser. Under spillet fortæller deltagerne, hvordan det fungerer i det nye, om der er ting man ikke har været opmærksom på, om noget bliver besværligt at udføre, om der optræder særlige arbejdsmiljøbelastninger m.m. Undervejs kan der dukke forslag til ændringer op eller spørgsmål som skal afklares nærmere. Spilarrangørerne sørger for, at de fastholdes, evt. som punkter på en flipover og videregives til de produktionsteknikere, som skal arbejde videre med den nye produktion. 7.5 Fremtids-arbejdspladsvurdering Grundidé En fremtids-arbejdspladsvurdering bør gennemføres i forbindelse med et brugsscenarie. Ideen er, at en arbejdsmiljørådgiver, sikkerhedsleder eller anden person fra virksomheden kommer på besøg for at udføre en arbejdspladsvurdering i de nye omgivelser, som er illustreret i brugsscenariet. Formålet er at få fundet så mange mulige arbejdsmiljøproblemer som muligt, således at de kan imødegås inden det rigtige produktionsudstyr bliver installeret. Planlægning Planlægning af en fremtids-apv sker mest hensigtsmæssigt samtidig med planlægning af et brugsscenarie. Den person, som skal udføre APV en, kan støtte sig til Arbejdstilsynets brancherettede APV tjeklister. Gennemførelse Personen, der skal udarbejde APV en, kommer på besøg i de nye omgivelser og beder operatører og produktionsteknikere om en rundvisning. Under rundvisningen spørger personen om, hvordan arbejdet finder sted, hvordan arbejdsstedet er indrettet, hvilke hjælpemidler der er til stede og hvor. Især spørges til, hvordan kendte arbejdsmiljøpåvirkninger er imødegået i de nye omgivelser. Resultatet af fremtids-apv en giver et overblik over, hvilke problemer der er løst med de nye omgivelser og hvilke der skal gøres noget ved, inden det nye eller ændrede produktionssystem indføres i praksis. 27

28 8. Arbejdsmiljøvurdering/tjekliste Udstyr Afd. Dato Vurdering udført af Leverandør Fysiske forhold Område Stikord At-henvisning Arbejdsstedets indretning Gangarealer, lagerarealer ind- og afgangspladser, transportforhold, Er transportvejene korte overskuelige, velordnede og krydser de hinanden færrest muligt gange? Er der flugtveje? Er gående og kørende trafik At-vejl. A.1.9 adskilt? Faste Benyttes der farlige stoffer, som arbejdssteders kræver særlig pladshensyn eller indretning et særligt område? (bekendtgørelser om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) Er der plads til indkapsling, udsugning mv.? Er der taget hensyn til renholdelse og vedligehold i de ovenstående forhold? Støjforhold At-vejl. D6.1 At-anv Støj Procesudsugning Belysning Indeklimaforhold Stråling Øvrige faktorer At-vejl. A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder At-vejl. A.1.5 Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejl. A.1.2 Indeklima At-vejl. D ikke-ioniserende stråling At-vejl. D.7.3 Ioniserende stråling Kravet opfyldt Kravene udeladt eller ikke opfyldt (begrundelse) Sikkerhed Område Stikord At-henvisning Tekniske hjælpemidler At-vejl. B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Kravet opfyldt Kravene udeladt eller ikke opfyldt (begrundelse) 28

29 Ergonomiske og psykiske forhold Område Stikord At-henvisning Ensidigt Gentaget Arbejde (EGA) Ensidigt Belastende Arbejde Tunge løft At-vejl. D.3.2 Kravet opfyldt Kravene udeladt eller ikke opfyldt (begrundelse) At-meddelelse Om faste arbejdssteders inventar Pykiske arbejdsmiljø faktorer At-vejl. D.4.1 Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø At-meddelelser Psykisk træthed og stress Kemiske forhold Område Stikord At-henvisning Kemiske stoffer og produkter Miljøgodkendelse At-vejl. C.1.3 Arbejde med stoffer og Materialer Kravet opfyldt Kravene udeladt eller ikke opfyldt (begrundelse) Ressourcer Område Stikord At-henvisning Arbejdspladsindretning Vandforbrug Affaldsfrembringelse Energiforbrug Kravet opfyldt Kravene udeladt eller ikke opfyldt (begrundelse) Ansvarlig, dato og navn Sikkerhedsgruppen, dato og navne 29

30 Henvisninger: Bekendtgørelse om projekterendes pligter At-vejledning A.1.14 om planlægning af faste arbejdssteders indretning At-vejledning A.1.14 om arbejdspladsens indretning og inventar At-vejledning D.1.1 om arbejdspladsvurdering At-vejledning F.2.6 om sikkerhedsudvalg At-vejledning F.2.5 om sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanten At-cirkulæreskrivelse nr. 1, 1998 om forhåndstilkendegivelse ved nybyggeri og større ombygninger Vejledende checklister fra Arbejdstilsynet om check på gaffeltrucken At-folder 2002 om køb af nye maskiner. IBAR vejledning om elektronikindustri IBAR vejledning om fotosafari en genvej til udvikling IBAR vejledning om 5S 30

31 CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf.: DI H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf.: Lederne Vermlandsgade 65, 2300 København S. Tlf.: Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks København V

Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Broberg, Ole; Weller, Tina Publication date: 2010

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Reparation, Service, Vedligehold Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København

Læs mere

Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet

Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Projektgruppe DTU Ole Broberg Vibeke Andersen Rikke Seim

Læs mere

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Arbejdsmiljø i små værksteder

Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790

Læs mere

WorkspaceDesign Per Aarsleff A/S, Rørteknik

WorkspaceDesign Per Aarsleff A/S, Rørteknik WorkspaceDesign Per Aarsleff A/S, Rørteknik Hvordan virksomheder kan etablere sunde og effektive arbejdspladser i forbindelse med større forandringer. INDHOLD 03 Workspace design 05 Nye maskiner - nyt

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Vejledning om strategisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet ved hjælp af arbejdspladsvurderingen (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Vejledning til indkøb af maskiner

Vejledning til indkøb af maskiner Arbejdsmiljø Vejledning til indkøb af maskiner Den gode indkøbsproces Hvordan tilrettelægger I jeres indkøb af maskiner, så I samtidig tilgodeser arbejdsmiljøet bedst muligt? Få et overblik over den gode

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen

Find tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Arbejdsmiljøværdier mål evaluering Find tre emner, som er vigtige for et godt i jeres virksomhed Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Notér ideerne ned til den, der skal formulere politikken

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Værktøjskasse: Forebyg muskel- og skeletbesvær

Værktøjskasse: Forebyg muskel- og skeletbesvær Værktøjskasse: Forebyg muskel- og skeletbesvær Syv værktøjer til brug i de lokale MED / arbejdsmiljøgrupper som led i en strategisk indsats mod muskel- og skeletbesvær MSB-værktøj-FINAL.indd 1 01/11/2016

Læs mere

WorkspaceDesign Per Aarsleff A/S, Rørteknik

WorkspaceDesign Per Aarsleff A/S, Rørteknik WorkspaceDesign Per Aarsleff A/S, Rørteknik Hvordan virksomheder kan etablere sunde og effektive arbejdspladser i forbindelse med større forandringer INDHOLD INTRODUKTION 03 Workspade Design hos Per Aarsleff

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger Laboratorier og procesindustri Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger På procesindustrielle virksomheder og laboratorier med farlige stoffer og materialer er det et lovkrav, at arbejdsgiveren udarbejder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning Dagsorden Velkommen Hvem er vi? Hvorfor kan vi sige noget om dette emne? Arbejdsmiljøkrav fysiske og ergonomiske Hvor finder vi dem? Hovedoverskrifter

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG VEJLEDNING Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail:

Læs mere

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø i virksomheden giver sundere og mere tilfredse medarbejdere.

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1-3 Juli 2009 Opdateret april 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN FOREBYGGELSESPAKKE GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN Nærings- og nydelsesmiddelindustrien DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af pakken 3 Sådan gør man 5 Fase

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.5 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de muligheder, der er for at indgå aftale om at fravige reglerne om virksomhedernes

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 3 dec. 2004 Tilmeld dig til årskonferencen den 25. januar 2005 og kom og hør om resultaterne af arbejdsmiljøundersøgelsen Sidste papirudgave af Arbejdsmiljønyt så tilmeld dig

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere