Den store rapport om fremmedsprogene - Fremtidens Sprogfag (jan. 2003) - er stadig principiel i sin analyse af sprogundervisningens kerneområder:

Transkript

1 Den stre rapprt m fremmedsprgene - Fremtidens Sprgfag (jan. 2003) - er stadig principiel i sin analyse af sprgundervisningens kernemråder: Sprgfag sm vindue md verden Vigtigste kmpetencer Kmmunikatin med elevrelevante målgrupper Æstetisk frståelse g respns Interkulturel transmissin Sprgfag sm vindue md verden (gså kaldet glbal rienteringsevne ) skal frstås sm evnen til at bruge fremmede sprg sm adgangsvej til at frstå, hvad der sker i fremmedsprgede samfund g kulturer( avis-kmpetence ). Den indebærer infrmatinssøgning på fremmedsprg sm direkte kilde til infrmatin. Den interkulturelle kmpetence er i fkus i disse år. Sprgfagene er steder fr kulturmøder, g glbaliseringen har øget bevidstheden m, at vi skal kunne aflæse g frmulere budskaber i kulturelle blandingssituatiner g skal kunne håndtere kulturel afstand. Kulturmøde: Inviter turister ind i klassen Æstetisk frståelse g respns er fr s en selvfølge i almen dannelse g plagt til visse typer af fagligt samarbejde, men samarbejdet m AT har tydeliggjrt, at denne dimensin ikke er en selvfølge i alle klasser. Samfundsfag har en metde, der nemt kan frmidles til elever, så humanistiske fag skal blive klarere i mælet g gså få det flettet ind beskrivelsen af samarbejdspgaven. Elevrelevant kmmunikatin samarbejde med jævnaldrende i udlandet burde vel være en plagt ting, men internatinalisering har haft trange vilkår de senere år. Det kmmer: Internatinalisering. Jeg kmmer fra et gymnasium, hvr sprgfagene får psitiv særbehandling g fra Trekantmrådet, hvr eleverne dagligt bliver mindet m betydningen af sprg g hvr ikke mindst mit fag, tysk, er meget præsent i frm af mange turister g hvr mange arbejdspladser indebærer mfattende samarbejde med tysktalende lande. Alligevel har vi ikke mange erfaringer med sprg 2 g 3 i studieretninger, fr der er j indbygget en knflikt mellem elevernes valgfrihed g mulighederne fr, at sprghld er lig stamklasse. Studieretningsgymnasiet. Samspil i humanira - med udgangspunkt i sprg 2 g 3 25 minutters plæg med efterfølgende debat, Srø g København Vigg B. Quist, Middelfart Gymnasium g HF

2 I påskefrliget 2009 efterlyses en højere grad af anvendelsesrientering i sprgfagene. Tysklærerfreningen har ngle bud på det: a. Øget samarbejde med andre fag. Der læses tekster på riginalsprget (CLIL) i samarbejde med andre fag. Sprg = redskabsfag? (Søren Harnw Klausen) Ja, men ikke kun. Også mtivatin fr fremmedsprg: kan bruges til nget (Søren Harnw Klausen) b. Internatinalt samarbejde (stedbarnet igen) c. AT-frløb i udlandet. En hel del gde eksempler i vres blad, WissensWert d. Mere sprgpraksis ind i undervisningslkalet. Tysklærerfreningens knsrtium: Skru p fr kmmunikatinen. Medier g arbejdsfrmer Gymnasierefrmen blev j sm bekendt en katastrfe fr sprgfagene, ikke mindst når det drejer sig m mulighederne fr at indgå i tværfagligt samarbejde sammenbragte børn giver rganisatriske udfrdringer g dermed bider det hele lidt sig selv i halen! Det nye er, at mnsterudvalget netp fr nylig har peget på muligheder fr at håndtere dette prblem nemmere g sm knsekvens af det frlyder det, at GL vil ændre hldning til blandede studieretninger. Jeg vil derfr ikke gå ind i en debat m sprgfagenes strukturprblemer, men se på, hvad sprgfagene kan bidrage med - g få ud af - tværfagligt arbejde. Jeg vil ikke skelne frygtelig skarpt mellem tværfagligt samarbejde inden fr g uden fr studieretninger, frdi meget af samarbejdet uden fr nemt kan tages med ind i studieretninger. Rejser eller blt ekskursiner i en frlænget weekend plagt til samarbejde. Og mulighederne er næsten legi, fx: Lübeck (litteratur; musik; histrie; julemarked) Schleswig (med histrie: Gttrp Slt g Haithabu; men gså igen grænselandsprblematikken, g det nye gymnasium i byen) Distriktsanalyser, fx i Hamburg eller Berlin (med samfundsfag) Berlin (med hvad sm helst!) AT har sklerne et frløb fr sprg 2 g 3? Det har man mange steder, men ikke veralt. På Middelfart Gymnasium har vi sådan et i efteråret i 2g det sidste frløb før studierejsen g årsprøve, så vres frløb skal samle p på kmpetencerne, g der skal derfr afleveres fuldstændig synpsis. Vi har i alle årene kblet sprgene med histrie. 1. gang var således i 2006, hvr det fælles emne var: Grænser g grænsemråder. De rmanske sprg hjemme arbejdede med bådflygtninge (netp aktuelt), mens tysk tg alle 110 elever på årgangen med til Sydslesvig i 2 dage temmelig plagt med vres beliggenhed. 4 klasser havde hver sit prgram g hver sin bus, men der var fælles vernatning på en spejderlejr. Sprget blev brugt under fredrag m.v., derudver havde alle elever interviewpgaver. - Ikke blt anvendelsesrientering, men Landeskunde i øjenhøjde! Studieretningsgymnasiet. Samspil i humanira - med udgangspunkt i sprg 2 g 3 25 minutters plæg med efterfølgende debat, Srø g København Vigg B. Quist, Middelfart Gymnasium g HF

3 En str succes fr tysk, naturligvis, men eleverne plevede en frskelsbehandling, sm dg bliver udlignet ved andre arrangementer. I et par år havde vi så frskellige emner fr de rmanske sprg (stadig migratin) g tysk. I 2009 havde vi alle emnet migratin, frdi det var nødvendigt at aflaste histrielærerne. Men gså her var samarbejdet mellem sprgfag g histrie meget givtigt fr alle parter: Histrie giver et hurtigt verblik, frdi der hurtigt kan læses tekster g kilder på dansk, mens sprgfagene kan arbejde med enkelte vigtige kilder på riginalsprget samt flette det subjektivt plevede (æstetisk dimensin) ind på en måde, der gså fr eleverne tydeliggør fagenes frskellige indgangsvinkler til emnet. Fx det kan lige så gdt være en del i samarbejdet inden fr studieretninger. Angående rganisatin af disse frløb: Vi har 1-2 intrduktinsdage ca. 2 uger før selve prjektperiden, derefter 3 sammenhængende prjektdage g endelig ½ dag til fremlæggelser. Når sprgfag indgår (sm her) giver det gd mening at lade samme emne være et frløbsemne i sprgfaget, således at der både bygges p til prjektdagene g senere afrundes med perspektiverende tekstlæsning. Samarbejde i studieretninger. Eksempler på samdriftsfrdele: Metdebevidsthed/-kendskab g IT Dkumenthåndtering (Persnal Knwledge Management) Prtfli (fx gså samling på skr. pgaver) Læsestrategier Mindmapping Net-etikette Fthistrier Sprgfrm > tekstfrståelse (fkus på frm) Samarbejde mellem dansk g fremmedsprg, fx m: Sprglige emner sm pfølgning på AP Litterære perider Tekstgenrer (gså prduktin af dem) Studieretningsgymnasiet. Samspil i humanira - med udgangspunkt i sprg 2 g 3 25 minutters plæg med efterfølgende debat, Srø g København Vigg B. Quist, Middelfart Gymnasium g HF

4 Et langt tværfagligt frløb. Titel: Strby g industrialisering (ca ) Fag: dansk, histrie, engelsk, fransk g tysk Et AT-frløb i 1g, fregrebet af at histrie g dansk fra nytår til midt i april arbejdede parallelt gennem markante perider fra middelalderen til ca. 1850! Alle elever i studieretningen (EN-A + Sa-B + FR-A/TY-A) har altså Fællesfagene dansk, engelsk g histrie (m.v.) Samfundsfag B Studieretningsfaget fransk A / tysk A. Samfundsfag kunne sagtens have deltaget i prjektet, men vi ld faget stå ver denne gang, frdi der var fag nk med! Fag By g emne Elever Dansk København 1: Det mderne bymenneske Grupper på 3-4 Dansk København 2: Sciale frhld Grupper på 3-4 Engelsk New Yrk 1: Migratin Grupper på 3-4 Engelsk New Yrk 2: Subkulturer Grupper på 3-4 Fransk Paris 1: Sciale frhld Grupper på 3-4 Fransk Paris 2: Det mderne bymenneske Grupper på 3-4 Tysk Berlin 1: Sciale frhld Grupper på 3-4 Tysk Berlin 2: Kultursammenstød Grupper på 3-4 Samme klasses studierejse (tysk g samfundsfag): En rundrejse til Ruhr-mrådet (industrihistrie; EU-histrie; kunst; energi m.m. (naturgegrafi); byplanlægning; distriktsanalyser g interviews. Meget aktuelt netp nu: Ruhr 2010 = eurpæisk kulturhvedstad!) Bruxelles (besøg i EU-parlamentet samt gængse strbyemner) Samme klasses SRO Samarbejdet var uprblematisk. Det krævede lidt ekstra tid, at der med 4 fag skulle der stilles pgaver i følgende kmbinatiner (eleverne havde enten fransk elle samfundsfag, derfr ikke 6 kmbinatiner): Samfundsfag-Engelsk Samfundsfag-Tysk Engelsk-Fransk Engelsk-Tysk Fransk-Tysk Studieretningsgymnasiet. Samspil i humanira - med udgangspunkt i sprg 2 g 3 25 minutters plæg med efterfølgende debat, Srø g København Vigg B. Quist, Middelfart Gymnasium g HF

5 Andre frslag (Brainstrming frud fr studieretningsstart): Revlutiner (sm fænmen, men gså ngle knkrete, fx 1789, 1848, 1917, 1989) Industrialiseringen Demkrati Integratinsprjekter Slw-bevægelsen Amerika-Eurpa: Amerikanisering af de eurpæiske samfund Den klde krig / det delte Eurpa Eurpa i dag g i mrgen: / Det Ny Eurpa Murens fald, EU-udvidelse, internatinal plitik Alperne g deres miljø Glbalisering, kulturmøde g knflikter samt integratin Natinale mindretal Steretyper hvrdan ser vi på s selv g hinanden? Mediebilledet i eurpæisk sammenhæng - hvrdan viser g ser vi s selv g hinanden? Medier g massekmmunikatin Turisme Terrrisme Årtier: 1930 erne, 1950 erne, 1960 erne Stunde Null / Angry yung men Ungdmskultur: Subkulturer TV-kultur Film Krppen sm tegn tegnet på krppen Mach eller madnna kønnene i reklamer, skiftende tiders kønsrller, metrseksualitet Den gde skle Fremtiden: Fremtiden i fiktinen (fx Kerner: Blueprint) Frbrugssamfundet Litterære emner, perider, genrer: Rmantikken i litteratur g billedkunst Nvellen Kærlighedslyrik gennem tiden Ballader, flkeviser Myter Det fantastiske Rmantik/guldalder Det mderne gennembrud/ismer Studieretningsgymnasiet. Samspil i humanira - med udgangspunkt i sprg 2 g 3 25 minutters plæg med efterfølgende debat, Srø g København Vigg B. Quist, Middelfart Gymnasium g HF

6 Studieretningsprfiler Hs s (mellemstrt reginalt gymnasium med frpligtelse til at dække bredt) er prfilerne endnu næsten ikke til at få øje på! Der er mange muligheder i venstående, g nu vil vi på MG kigge nærmere på dem ikke mindst i lyset af frafaldsprblematikken: Identitetsskabende (Erfaring fra Friluftsklasse). Internatinalisering: Kmmunikatin med elevrelevante grupper i andre lande Eurpaklasser.l. var ret udbredte før refrmen, men er nu vist næsten frsvundet. En undtagelse er Mariagerfjrd, hvr hele 3 internatinalt rienterede studieretninger er udbudt. Almindelig erfaring allerede før refrmen: Danske elever er mere ængstelige end fr år siden, måske gså mere sig selv nk eller fikseret på anglamerikansk kultur. Men mulighederne er der. Middelfart Gymnasium er fx den danske Partnerschule, altså deltager i et verdensmspændende netværk af skler med innvativ tyskundervisning. Andre samarbejdsmuligheder, sm vi alle har benyttet i de seneste år: 2 Cmenius-prjekter Weblgs e-twinning (adgang via Uni-C eller Cirius-kntret) Bild-Prjekt (vertaget af Gethe-Institutterne) Mdle: i et samarbejde med skler i Østrig, Italien g Dschibuti. Emne: Menschen, Meinungen und Medien. Ståstedernes betydning fr, hvrdan vi ser på strt g småt samt diskussin af mediebilleder af hinanden. Friske internatinaliseringstiltag: Hvrdan bruges udvekslingselever? Studiephld i udlandet (i 1-3 måneder)? Kmbineret udveksling g strbyferie? Mediecamps (Ørestad)? Xanten anderledes Eurpaklasse (8 udenlandske elever, 16 egne, sm hver skal være vært i ½ år) CLIL (cntent and language integrated learning) Middelfartmdellen Frmålet er at styrke både undervisningen i sprgfaget (:tysk) g det andet fag bl.a. ved at benytte ngle metder fr tilrettelæggelse af undervisningen, sm hentes fra CLIL-didaktikken (taskbaseret, rienteret md at give eleverne metder til arbejdet). Vi vil udvikle 5-20 lektiner undervisningsmduler i samfundsfag g histrie, hvrtil der benyttes tysksprget materiale. Disse frløb skal afløse dele af læreplanens mål / pensum i hhv. samfundsfag g histrie. Lærerne arbejder sammen (tlærersystem i begrænset mfang) g parallelt (den tyske tekst er Studieretningsgymnasiet. Samspil i humanira - med udgangspunkt i sprg 2 g 3 25 minutters plæg med efterfølgende debat, Srø g København Vigg B. Quist, Middelfart Gymnasium g HF

7 grundlaget fr undervisningen i både tysk g samfundsfag hhv. histrie). Samtidig vil det være en frdel, hvis gså dele af tyskpensum kan afløses i sådanne frløb (Landeskunde). Tysklæreren bidrager til pfyldelsen af de faglige mål i hhv. samfundsfag g histrie, mens lærerne i samfundsfag g histrie skaber verblik mkring tekstlæsningen i sprgfaget. Er det vejen frem? Vi nærmer s vist Søren H. Klausens: Flere fag arbejder sammen fr at belyse eller besvare en fælles prblemstilling; erkendelsesmæssig merværdi. Overblik g sammenhæng = merværdi fr sprgfaget. Aktuelt g autentisk materiale = merværdi fr histrie / samfundsfag Men husk Marselisbrg-mdellen: Prjektperider skifter med fag-faglige aktiviteter? Deltagererfaringer - eksempler på frløb med 2./3. fremmedsprg, hvrdan gik det? Gdt? Hvrfr? Mindre Gdt? Hvrfr? Kursusbehv? Hvilke typer? Studieretningsgymnasiet. Samspil i humanira - med udgangspunkt i sprg 2 g 3 25 minutters plæg med efterfølgende debat, Srø g København Vigg B. Quist, Middelfart Gymnasium g HF