4. møde. Onsdag den 12. oktober 2011 (D) 1

Transkript

1 Onsdag den 12. oktober 2011 (D) 1 4. møde Onsdag den 12. oktober 2011 kl Dagsorden 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). 1) Til statsministeren af: Peter Skaarup (DF): Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der ud over at have arbejdet for en verdensfjern ideologi tillige efter vedholdende forlydender i pressen har modtaget sorte penge fra Moskva til sit daværende partis slunkne partikasse, indtræder som minister i regeringen uden til fulde i offentligheden at have foretaget en selvransagelse og et moralsk opgør med sin fortid og fortalt hele sandheden om bl.a. de angiveligt ulovlige pengetransaktioner, der nu kaster sorte skygger over regeringen og risikerer at plette Danmarks internationale omdømme? (Spm. nr. S 11, skr. begr.). 2) Til statsministeren af: Søren Espersen (DF): Vil statsministeren bekræfte, at det var hende og ikke hendes partifælle, hr. Henrik Sass Larsen, som i sin egenskab af kongelig undersøger først fik beskeden fra PET om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes, og at partiet først derefter orienterede hr. Henrik Sass Larsen? (Spm. nr. S 23). 3) Til statsministeren af: Claus Hjort Frederiksen (V): Kan statsministeren bekræfte sine udtalelser i TV 2 News den 29. september 2011 om, at statsministerens første orientering om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, kom fra Henrik Sass Larsen selv? (Spm. nr. S 42, skr. begr.). 4) Til statsministeren af: Inger Støjberg (V): Hvilken begrundelse har statsministeren fået for, at hun mod sædvane ikke som kongelig undersøger blev informeret først i sagen om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hendes daværende politiske ordfører og nære fortrolige, Henrik Sass Larsen? (Spm. nr. S 35). 5) Til statsministeren af: Martin Henriksen (DF): Når flere ministre ikke rejser sig for Hendes Majestæt Dronningen, samtidig med at flere folketingsmedlemmer fra Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten vælger at boykotte kongefamilien i forbindelse med Folketingets åbning, er det så udtryk for regeringens holdning til monarkiet? (Spm. nr. S 52). 6) Til statsministeren af: Mai Henriksen (KF): Var der tale om en bevidst handling og manglende opbakning til det danske monarki eller en forglemmelse, da flere ministre ikke rejste sig for Hendes Majestæt Dronningen under Folketingets åbning? (Spm. nr. S 65). 7) Til statsministeren af: Peter Skaarup (DF): Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der nu er minister i regeringen, angiveligt ifølge medierne lyver om sin fortid ved som formand for DKP og som sovjetisk indflydelsesagent at have modtaget sorte penge fra Moskva, hvilket skulle kunne dokumenteres ifølge en russisk embedsmand, og har ministeren en holdning til, hvorvidt denne minister kan skabe troværdighed omkring sit embede på trods af sit tilsyneladende ifølge pressen løsagtige forhold til at fortælle sandheden? (Spm. nr. S 14, skr. begr.). 8) Til statsministeren af: Claus Hjort Frederiksen (V): Mener statsministeren, at der er behov for at ændre hidtidig praksis, hvorefter PET i deres sikkerhedsvurdering hverken anbefaler eller fraråder udnævnelse af den enkelte minister, men at det er statsministerens suveræne afgørelse? (Spm. nr. S 44, skr. begr.). 9) Til statsministeren af: Inger Støjberg (V): Hvorledes forholder statsministeren sig til, at hun forholdes oplysninger af afgørende betydning for hendes virke som kongelig undersøger, og dermed med risiko for også at blive forholdt oplysninger af afgørende betydning for hendes virke som statsminister? (Spm. nr. S 39). 10) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Leif Mikkelsen (LA): Mener ministeren set i lyset af regeringens ønsker om at bevare regionerne, som oppositionen som bekendt er imod, at regionerne skal tillægges nye opgaver, have egen skatteudskrivning eller på anden måde udbygges? (Spm. nr. S 93).

2 2 Onsdag den 12. oktober 2011 (D) 11) Til udenrigsministeren af: Frank Aaen (EL): Er udenrigsministeren enig i, at den undersøgelse af sig selv, som den tidligere regering gennemførte i spørgsmålet om CIA-flyvninger, ikke var tilstrækkelig? (Spm. nr. S 85). 12) Til udenrigsministeren af: Frank Aaen (EL): Er udenrigsministeren enig i, at en undersøgelse af CIA-flyvningerne og misbruget af dansk luftrum til ulovlige fangetransporter både har betydning i forhold til at afdække et eventuelt dansk medansvar og sikre, at dansk luftrum ikke fremover misbruges i forhold til ulovlige fangetransporter? (Spm. nr. S 87). 13) Til finansministeren af: Kristian Jensen (V): Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser i forbindelse med de udgifter, der er forbundet med at drive de ekstra ministerier, regeringen har oprettet, og de omkostninger, der er forbundet med flytninger af kontorer og ansatte som følge af omlægning og udvidelse af antallet af ministerier? (Spm. nr. S 53). 14) Til finansministeren af: Thomas Danielsen (V): Vil regeringen stå ved, at det under valgkampen blev garanteret, at den nuværende regering gik ind for, at motorvejsbyggeriet mellem Herning og Holstebro Nord skulle finansieres via finansloven? (Spm. nr. S 58, skr. begr.). 15) Til finansministeren af: Jakob Ellemann-Jensen (V): Hvornår agter regeringen senest at gennemføre målsætningen om at opjustere udviklingsbistanden? (Spm. nr. S 57, skr. begr.). 16) Til finansministeren af: Peter Christensen (V): Når regeringen agter at gennemføre en skattereform, der skal øge tilskyndelsen til at arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet med personer, vil regeringen så garantere, at denne skattereform ikke øger uligheden målt på Ginikoefficienten? (Spm. nr. S 74). 17) Til finansministeren af: Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil regeringen stoppe boligjobordningen ved årsskiftet, og hvad forventer ministeren, at den isolerede effekt i 2012 vil være, dels i forhold til arbejdspladser i håndværksbranchen, dels servicejob iøvrigt? (Spm. nr. S 82). 18) Til finansministeren af: Finn Sørensen (EL): Vil ministeren forklare, hvorfor ødelæggelsen af efterlønsordningen i regeringsgrundlaget giver et øget arbejdsudbud på , når tallet var højere, da ministeren var med til at indgå aftalen med den tidligere regering i maj 2011? (Spm. nr. S 88 (omtrykt)). 19) Til finansministeren af: Kristian Jensen (V): Hvad har ministeren gjort sig af overvejelser om den samlede udgift til antallet af særlige rådgivere, når der skal ansættes to særlige rådgivere i flere af ministerierne, samtidig med at antallet af ministerier stiger, herunder udgifter til løn, pension, telefon, aviser og andre personalegoder? (Spm. nr. S 54). 20) Til finansministeren af: Peter Christensen (V): Kan ministeren bekræfte, at det er regeringens politik at fastholde nulvæksten i kommunerne i 2012 og 2013, idet aftalen om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010 udgør en del af grundlaget for regeringens økonomiske politik og en del af aftalen er nulvækst i kommunerne i perioden ? (Spm. nr. S 78). 21) Til finansministeren af: Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringsgrundlaget ikke indeholder en fjernelse af brugerbetalingen på behandling for barnløshed og sterilisation, når det i S og SF's sundhedsoplæg fremgår, at»eksisterende brugerbetaling skal afvikles, når der er økonomi til det. Og brugerbetaling på behandling for barnløshed og sterilisation afvikles straks«? (Spm. nr. S 105). 22) Til finansministeren af: Finn Sørensen (EL): Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig om de økonomiske konsekvenser for de offentlige kasser, hvis de, der mister efterlønnen, ryger på dagpenge i stedet for i arbejde? (Spm. nr. S 89 (omtrykt)). 23) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V): Hvorfor ønsker regeringen at indføre en automatik i tildelingen af permanent opholdstilladelse til flygtninge, der har været i landet i mindst 8 år, som det fremgår af regeringsgrundlaget? (Spm. nr. S 80). 24) Til justitsministeren af: Karsten Lauritzen (V): Når regeringen ifølge regeringsgrundlaget vil øge nærpolitiets indsats, vil ministeren så oplyse, om det betyder, at der kommer 200 nye ghettobetjente som lovet? (Spm. nr. S 83). 25) Til skatteministeren af: Torsten Schack Pedersen (V): Mener ministeren, at gennemførelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen i 2014 er fuldt finansieret som en del af den tidligere regerings skattereform, forårspakke 2.0 eller mener ministeren, at der skal findes ny finansiering for at leve op til den nye regerings regeringsgrundlag? (Spm. nr. S 41). 26) Til skatteministeren af: Mads Rørvig (V): Finder ministeren det rimeligt at indføre en passagerafgift på 75 kr. pr. billet? (Spm. nr. S 45). 27) Til skatteministeren af: Simon Emil Ammitzbøll (LA): Kan ministeren forklare, hvori det socialt ansvarlige ligger i at pålægge danskerne nye tårnhøje afgifter på alt fra fødevarer, vin og øl

3 Onsdag den 12. oktober 2011 (D) 3 til tobak og energiforbrug, når vi ved, at disse afgifter vil ramme samfundets laveste indkomstgrupper hårdest? (Spm. nr. S 90 (omtrykt)). 28) Til skatteministeren af: Preben Bang Henriksen (V): Vil regeringen i 2012 kompensere lavindkomstgrupper for afgiftsstigningerne? (Spm. nr. S 76). 29) Til skatteministeren af: Torsten Schack Pedersen (V): Kan ministeren uddybe, hvad»en markant sænkelse«af skatten på arbejde betyder, samt hvorledes formuleringen i regeringsgrundlaget om, at en skattereform skal styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. varigt, skal forstås? (Spm. nr. S 50). 30) Til skatteministeren af: Mads Rørvig (V): Finder ministeren det rimeligt at øge beskatningen af bankerne og den finansielle sektor med 2 mia. kr. årligt? (Spm. nr. S 47). 31) Til skatteministeren af: Simon Emil Ammitzbøll (LA): Kan ministeren forklare, hvad der konkret ligger i regeringsgrundlagets ambition om, at der skal gøres langt mere i forhold til bl.a. de skattemæssige rammevilkår, der afgør, om virksomhederne kan vokse, skabe job og levere de bedste betingelser for at konkurrere på de globale markeder? (Spm. nr. S 95). 32) Til transportministeren af: Hans Christian Schmidt (V): Hvad kan ministeren oplyse om status for den flyafgift, som regeringspartierne gik til valg på? (Spm. nr. S 36, skr. begr.). 33) Til transportministeren af: Kim Christiansen (DF): Hvordan vil ministeren finde pengene til at dække det hul i statskassen på 7,3 mia. kr., som betalingsringen vil skabe frem til 2020 ifølge Dansk Byggeris beregninger? (Spm. nr. S 59). 34) Til transportministeren af: Kim Christiansen (DF): Hvor realistisk mener ministeren det er, at betalingsringen kan indbringe et provenu på 2 mia. kr., når man i Stockholm kun har et provenu på 500 mio. kr.? (Spm. nr. S 61). 35) Til transportministeren af: Kristian Pihl Lorentzen (V): Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de konsekvenser, en betalingsring omkring København vil få for borgere med dagligt behov for at passere ringen i bil med henblik på at passe deres arbejde eller aflevere deres børn i dagpasning? (Spm. nr. S 84, skr. begr.). 36) Til transportministeren af: Kristian Pihl Lorentzen (V): Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om de samfundsøkonomiske konsekvenser ved forslaget om en betalingsring omkring København fra januar 2014 i relation til den påtænkte disponering af provenuet allerede fra januar 2012 samt de med implementeringen forbundne omkostninger? (Spm. nr. S 86, skr. begr.). 37) Til erhvervs- og vækstministeren af: Jan E. Jørgensen (V): Hvorfor er forslaget om straksafskrivninger imidlertid ikke kommet med i regeringsgrundlaget? (Spm. nr. S 43, skr. begr.). 38) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Louise Schack Elholm (V): Når Socialdemokraterne og SF har bakket op om arbejdet med regelforenkling af lejeloven, hvor parterne på området har forhandlet om en modernisering af lejeloven, vil regeringen så lade parterne fortsætte det arbejde? (Spm. nr. S 67). 39) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Louise Schack Elholm (V): Når regeringen i regeringsgrundlaget oplyser, at den vil gennemgå lejelovgivningen»med henblik på at lejere skal have bedre beskyttelse mod urimelige huslejeforhøjelser i forbindelse med moderniseringer og urimeligt høje istandsættelsesregninger ved fraflytning fra en lejlighed«, skal det så gøres med inddragelse af parterne på området? (Spm. nr. S 71). 40) Til beskæftigelsesministeren af: Karen Jespersen (V): Hvad er ministerens kommentar til Jyllands-Postens referat af et notat fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at afskaffelsen af kontanthjælpsloftet vil betyde, at gevinsten ved at tage et arbejde til kr. om måneden vil falde fra kr. til 250 kr. om måneden, og at det for et ægtepar på kontanthjælp vil være sådan at for at få 600 kr. om måneden mere ud af, at den ene ægtefælle tager et job, skal den pågældende tjene over kr. om måneden, og mener ministeren, at det fremmer tilskyndelsen til at påtage sig et arbejde? (Spm. nr. S 62). 41) Til beskæftigelsesministeren af: Henning Hyllested (EL): Vil ministeren forklare, hvorfor der er lavet modregningsregler i den nye efterlønsordning, der rammer langt flere end i den gamle, og som reelt sætter ordningen ud af kraft? (Spm. nr. S 94 (omtrykt)). 42) Til beskæftigelsesministeren af: Christian Juhl (EL): Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som følge af tilbagetrækningsreformen? (Spm. nr. S 96). 43) Til beskæftigelsesministeren af: Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Vil det indgå i regeringens overvejelser i forbindelse med en gennemførelse af tilbagetrækningsreformen, at der vil være stor forskel på det samlede beløb, der skal tilbagebetales, ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag fra 1998 og ved tilbagebetaling af fuldt bidrag? (Spm. nr. S 100).

4 4 Onsdag den 12. oktober 2011 (D) 44) Til beskæftigelsesministeren af: Ulla Tørnæs (V): Hvor mange ledige forventer ministeren vil falde ud af dagpengesystemet den 1. juli 2012 under de nugældende dagpengeregler? (Spm. nr. S 60). 45) Til beskæftigelsesministeren af: Christian Juhl (EL): Anerkender ministeren, at mange mennesker har betalt til efterlønnen over a-kasse-kontingentet, inden efterlønsbidraget blev indført i 1998, og vil ministeren sikre, at disse mennesker også vil få denne del af bidraget udbetalt, hvis tilbagetrækningsreformen gennemføres? (Spm. nr. S 98). 46) Til beskæftigelsesministeren af: Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Vil antallet af personer, der i dag har ret til efterlønsordningen, og som enten får forringet eller fjernet deres efterløn eller ender på dagpenge, indgå i regeringens overvejelser om en gennemførelse af tilbagetrækningsreformen? (Spm. nr. S 103). 47) Til beskæftigelsesministeren af: Ulla Tørnæs (V): Vil ministeren redegøre for, hvilke metoder regeringen vil anvende for opgørelse af den officielle ledighed? (Spm. nr. S 64). 48) Til børne- og undervisningsministeren af: Karen Ellemann (V): Kan ministeren løfte sløret for, hvilke systemer det er, der har stået i vejen for nye løsninger, jf. statsministerens åbningstale, hvoraf det fremgik, at man ønsker at styrke hele linjen fra daginstitution til skole til ungdomsuddannelse, og at man i den forbindelse har oprettet et nyt ministerium for børn og undervisning, fordi»gamle systemer ikke må stå i vejen for nye løsninger«? (Spm. nr. S 25). 49) Til børne- og undervisningsministeren af: Karen Ellemann (V): Når der i regeringsgrundlaget står, at»regeringen vil iværksætte forsøg med tolærerordning på forskellige klassetrin«, er det så et udtryk for, at det, der fremgik af 100-dages-planen kort før valget, ikke bliver gennemført, jf. at man i 100-dages-planen lovede to lærere til alle 0. klasser, der starter i 2012? (Spm. nr. S 28). 50) Til social- og integrationsministeren af: Anne-Mette Winther Christiansen (V): Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen mener med, at der bruges for mange penge på det sociale område, jf. regeringsgrundlaget, side 47, sjette afsnit, og hvor der skal spares? (Spm. nr. S 72). 51) Til social- og integrationsministeren af: Anne-Mette Winther Christiansen (V): Vil ministeren oplyse, om regeringen ønsker at afskaffe det frie valg af leverandør af hjemmehjælp? (Spm. nr. S 77). 52) Til fødevareministeren af: Erling Bonnesen (V): Hvor stor en andel af regeringens bebudede reduktion af erhvervsstøtten mener ministeren, der skal tages fra landbruget, hvor mener ministeren specifikt det skal tages, og hvilke konsekvenser foreventer ministeren det vil få for eksport og beskæftigelse? (Spm. nr. S 10 (omtrykt)). 53) Til fødevareministeren af: Erling Bonnesen (V): Hvor stor andel af regeringens bebudede skattestigninger skal opkræves hos landbruget i form af skatter, grundskyld og afgifter, og hvilke konsekvenser vil det efter ministerens vurdering få for eksport og beskæftigelse? (Spm. nr. S 22). 54) Til fødevareministeren af: Esben Lunde Larsen (V): Hvordan bidrager en tilbagerulning af jordskattelettelserne og en forhøjelse af pesticidafgiften efter ministerens opfattelse til at stabilisere landbrugets økonomi, jf. at det af regeringsgrundlaget fremgår, at landbrugets økonomi skal stabiliseres? (Spm. nr. S 24). 55) Til fødevareministeren af: Mette Bock (LA): Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen ønsker at påføre et i forvejen trængt dansk landbrug nye dyre og konkurrenceforvridende afgifter, mens man fastholder gennemførelsen af de allerede foreliggende byrdefulde natur- og vandplaner? (Spm. nr. S 68). 56) Til fødevareministeren af: Mette Bock (LA): Mener ministeren, at det er rimeligt at haste natur- og vandplaner igennem, inden Danmark overtager EU-formandskabet, eller bør man i respekt for de mange høringssvar og dansk landbrugs pressede situation afvente resultatet fra den natur- og landbrugskommission, som regeringen har stillet i udsigt i regeringsgrundlaget? (Spm. nr. S 70). 57) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: Lars Christian Lilleholt (V): Er ministeren enig i beregninger i Børsen den 6. oktober 2011, der viser, at regeringens udspil til en dramatisk reduktion af CO 2 -udledningen på 40 pct. i 2020 vil koste hver enkelt husstand kr.? (Spm. nr. S 19). 58) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: Lars Christian Lilleholt (V): Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser en ensidig dansk målsætning om en voldsom reduktion af CO 2 -udledningen på 40 pct. i 2020 efter ministerens mening vil have for danske virksomheders konkurrenceevne og for væksten i det private erhvervsliv? (Spm. nr. S 21). 59) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Liselott Blixt (DF): Hvad er ministerens holdning til, at betaling af gebyr for aflysning af operationer samt akutbehandling kommer til at gælde begge veje, så også sygehuset skal kompensere for deres aflyste behandlinger? (Spm. nr. S 16). 60) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Liselott Blixt (DF): Hvordan vil ministeren her og nu sikre, at epilepsipatienter får den behandling, som de har brug for, når nu specialsygehuset Filadelfia lukker to afdelinger samt fyrer 100 ansatte, fordi regionen og sygehuset ikke har kunnet lave en aftale?

5 Onsdag den 12. oktober 2011 (FM ) 5 (Spm. nr. S 18). 61) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Joachim B. Olsen (LA): Kan ministeren forklare, hvorfor regeringen vil afskaffe fradraget for private sundhedsforsikringer, når de velstillede fortsat vil købe forsikringerne, mens de, der som en direkte konsekvens ikke længere selv kan betale, vil miste muligheden for at blive behandlet på et privathospital? (Spm. nr. S 63). 62) Til forsvarsministeren af: Troels Lund Poulsen (V): Fra hvornår har ministeren til hensigt at suspendere indkaldelsen af værnepligtige? (Spm. nr. S 46). 63) Til forsvarsministeren af: Troels Lund Poulsen (V): Vil ministeren afvente undersøgelsen af værnepligten, jf. det eksisterende forsvarsforlig, før der træffes beslutning om værnepligtens fremtid? (Spm. nr. S 48). 64) Til forsvarsministeren af: Gitte Lillelund Bech (V): Tror ministeren, at alle danske soldater er ude af Afghanistan ved udgangen af 2014, som det fremgår af ministerens udtalelser til Ritzau den 6. oktober 2011? (Spm. nr. S 49). 65) Til forsvarsministeren af: Gitte Lillelund Bech (V): Mener ministeren, at afghanerne selv er fuldt ud i stand til at uddanne og træne afghanske sikkerhedsstyrker fra udgangen af 2014? (Spm. nr. S 51). 66) Til ministeren for ligestilling og kirke af: Fatma Øktem (V): Hvad er regeringens nuværende holdning til kvindekvoter i bestyrelser? (Spm. nr. S 92, skr. begr.). 67) Til kulturministeren af: Martin Geertsen (V): Hvornår og hvordan vil ministeren sikre Sport Event Danmark en langsigtet økonomisk holdbar løsning? (Spm. nr. S 55, skr. begr.). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål til ministrene til umiddelbar besvarelse (spørgetime). Kl. 13:00 Til at besvare spørgsmål i spørgetimen i dag har statsministeren udpeget justitsministeren og minsteren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Til justitsministeren er anmeldt følgende spørgere: Ellen Trane Nørby (V) Inger Støjberg (V) Peter Skaarup (DF) Karsten Lauritzen (V) og Martin Henriksen (DF) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser er anmeldt følgende spørgere: Mads Rørvig (V) Mette Bock (LA) Tina Nedergaard (V) Ole Birk Olesen (LA) Ellen Trane Nørby (V) og Jacob Jensen (V) Det er min agt at bryde af for justitsministeren ca. kl og gå over til den næste minister. Jeg kan godt spørge, om der er flere, der ønsker at spørge, men der er næppe flere, der når at få lov til det. I første runde har skal jeg lige minde om både spørger og minister 2 minutters taletid, og herefter følger to runder, hvor spørger og minister hver gang har 1 minuts taletid. Jeg giver ordet til fru Ellen Trane Nørby. Fru Ellen Trane Nørby er ikke til stede, lader det til. Så er det fru Inger Støjberg. Kl. 13:01 Spm. nr. US 1 Inger Støjberg (V): Tillykke med posten. Jeg kan ud fra regeringsgrundlaget forstå, at alle, uanset om de har bestået folkeskolen eller ej, automatisk skal have tilbudt statsborgerskab, hvis de er født og opvokset i Danmark, altså medmindre de er dømt for alvorlig kriminalitet. Det vil sige, at regeringen øjensynlig ikke lægger vægt på danskkundskaber, selvforsørgelse og uddannelse, men på alvorlig kriminalitet alene. Derfor har jeg selvfølgelig et spørgsmål her i dag: Hvilke former for alvorlig kriminalitet skal man have begået, og hvor lang en straf skal man være idømt, for at man udelukkes fra at få dansk statsborgerskab? Kl. 13:02 Mødet er åbnet. Kl. 13:00 Kl. 13:03 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Tak for spørgsmålet, og tak for lykønskningerne. Jeg håber selvfølgelig på, at den nye opposition er klar til et godt samarbejde, og det gælder forhåbentlig også den tidligere beskæftigelsesminister. Det er sådan, som det jo rigtigt nok påpeges, at regeringen nu sikrer, at vi giver unge en bedre chance for at få et ordentligt fodfæste i det danske samfund. Hvis de består folkeskolen, er der dansk statsborgerskab i udsigt det forstår jeg spørgeren er opmærksom på. Så spørges der til kriminalitet, og det giver mig anledning til at gøre opmærksom på, at reglerne jo under ingen omstændigheder bliver ændret. Hvorfor gør de ikke det? Det gør de ikke af den ene årsag, at det

6 6 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 2) er en uacceptabel adfærd. Det vil jeg tro at det er for den tidligere regeringen såvel som for den nuværende regering. Derfor er linjen meget, meget klar. De regler bliver der ikke ændret ved. De er, som de var tidligere. Kl. 13:04 Fru Inger Støjberg. Kl. 13:04 Inger Støjberg (V): Det var jo et svar med mange ord, men uden så meget indhold. Derfor vil jeg igen spørge justitsministeren, hvad der ligger i begrebet alvorlig kriminalitet. Det må man jo have gjort sig nogle overvejelser om, siden det er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Kl. 13:04 Kl. 13:04 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Der ligger som sagt det i det, at kriminalitet er en alvorlig sag. Hvis man eksempelvis ser på spørgsmålet om tidsubegrænset opholdstilladelse for det går jo igen flere steder i regeringsgrundlaget, hvilket jeg går ud fra spørgeren også er opmærksom på er det sådan i dag, at udlændinge ikke må være idømt en ubetinget frihedsstraf af mindst 1 år og 6 måneders varighed eller ubetinget frihedsstraf af mindst 60 dages fængsel ved bl.a. overtrædelse af straffelovens 12 og 13. De regler gjaldt under den tidligere regering, og de gælder også under den nuværende regering. Så det er sådan set meget, meget enkelt: Når det handler om kriminalitet, er reglerne videreført. Hvorfor er de det? Det er de, fordi regeringen ikke vil acceptere det. Modsat den tidligere regering, kan vi jo sige, har vi en intention om, at vi skal forhindre, at kriminaliteten overhovedet udvikler sig ved at sætte hårdere ind over for den, særligt i de udsatte boligområder. Men som jeg lige har nævnt, fortsætter de regler, der er gældende for opholdstilladelse, når det handler om kriminalitet. Kl. 13:05 Fru Inger Støjberg. Kl. 13:05 Inger Støjberg (V): Nu var det så bare ikke opholdstilladelser, jeg spurgte ministeren om. Jeg spurgte ministeren, hvad der skulle til for at få et statsborgerskab. Hvad ligger der i begrebet alvorlig kriminalitet, når det handler om statsborgerskab? Det var ene og alene det, jeg spurgte om, og ikke alt muligt andet, vil jeg sige til justitsministeren. Kl. 13:06 Justitsministeren. Kl. 13:06 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Der ligger det i det, der altid har gjort, nemlig at den nuværende regering i lighed med den tidligere regering ser med meget, meget stor alvor på kriminalitet. Der bliver ikke ændret en tøddel ved de her regler. Hvorfor gør der ikke det? Det gør der ikke, fordi regeringen mener, at kriminalitet er en alvorlig sag, og det skal være en hindring for at få et bedre fodfæste i Danmark. Kl. 13:06 Tak. Vi er færdige nu. To spørgsmål er stillet, eller tre omgange har været: Spørgsmål og to replikker af 1 minut, det er, hvad jeg kan give efter forretningsordenen. Så er det hr. Peter Skaarup for spørgsmål til justitsministeren. Eller er det fru Pia Kjærsgaard i stedet for hr. Peter Skaarup? Jeg er ikke sikker på, at vi når begge to. Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:07 Spm. nr. US 2 Peter Skaarup (DF): Tillykke med jobbet, det kan man vist stadig væk godt sige til den nye justitsminister. Spørgsmålet, jeg vil stille, går på de oplysninger, der kom frem i nyhederne i går. De oplysninger går på, at den politireform, der blev lavet for år tilbage, desværre stadig væk har nogle sygdomme nogle steder. Det viser sig, at der er en situation, hvor politiet generelt mister opbakning. Det er sådan, at der er for lang responstid, der er manglende udrykninger og manglende lokalkendskab i hvert fald i visse dele af politiet. Det er sådan i Dansk Folkeparti, at vi har meget stor tiltro til vores politi og til medarbejderne hos politiet, som gør en kæmpeindsats, men det er klart, at vi er nødt til at være opmærksomme på, hvis der er ting, der ikke fungerer godt nok i politiet. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan justitsministeren vil forklare, at der er de her problemer, og hvad justitsministeren vil gøre ved det. Vi står jo foran en aftale, der snart skal laves, om politiets målsætninger og budgetter. Det var jo sådan sidste år, at man tog en timeout på et år, og det er så meningen nu, at man skal lave en måske 4-årig aftale for politiets budgetter og arbejdsforhold. Set med vores øjne er det klart, at vi skal sætte fokus på de ting, jeg har nævnt her, så politiet rent faktisk kommer, når borgerne beder om at få hjælp fra politiet. Jeg vil også godt spørge justitsministeren i samme forbindelse, hvordan ministeren vil sikre, at politiet bliver bedre til at rykke ud til alle alarmer og gøre det hurtigere, end det er tilfældet i dag. I den forbindelse er det jo oplagt, at justitsministeren også fortæller, hvad der vil blive gjort for at sikre, at testene af, hvor lang tid det tager for politiet at rykke ud, bliver gennemgået en gang til, for der er noget, der tyder på, at statistikkerne ikke er gode nok. Kl. 13:09 Justitsministeren. Kl. 13:09 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Så virker lyden. Tak for lykønskningerne fra hr. Peter Skaarup, og jeg håber selvfølgelig på, at vi i øvrigt ligesom tidligere får et godt samarbejde, ikke mindst når det handler om rammerne for fremtidens politi. For det er jo rigtigt nok, som spørgeren understreger, at der er en politireform, som alle regeringspartierne og Dansk Folkeparti rent faktisk er med i og står bag i hvert fald for regeringspartiernes vedkommende. Det er også rigtigt nok, hvad spørgeren siger, at vi sidste år, altså i 2010, lavede en 1-årig økonomiaftale for dansk politik. Den er Dansk Folkeparti jo også med i, og det er også rigtigt nok, at den økonomiaftale afføder effektiviseringstiltag i dansk politi med henblik på, at den modernisering, der finder sted og skal finde sted i dansk politi, fortsætter. Alt det var partierne bag aftalen, hvilket jo altså inkluderer Dansk Folkeparti, enige om. Det er også rigtigt, som spørgeren antyder, at der jo skal tages stilling til nye rammer for dansk politi, og det kommer vi til at tage stilling til inden længe. Men jeg vil godt indledningsvis understrege,

7 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 3) 7 at det er min opfattelse, at der med politireformen er skabt et godt grundlag for et moderne og effektivt politi. Det er min holdning, at reformen har været helt nødvendig for at politikredsene også fremover vil være i stand til at håndtere det kriminalitetsbillede og de udfordringer, politiet står over for i dag. Vi har fået etableret specialiserede efterforskningsafdelinger, vi har fået analyseenheder, og vi har i det hele taget fået skabt et grundlag for dansk politi, som sikrer, at de er i stand til at håndtere det meget forandrede kriminalitetsbillede, vi har oplevet inden for de senere år. Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre, at den udvikling fortsætter. Det vil man også se, når regeringen kommer med sit udspil til nye forhandlinger om dansk politi. Det, som man kan læse i regeringsgrundlaget, er, at regeringen vil have særligt fokus på at sikre, at vi har politi til stede i de områder, hvor der er problemer. Mit synspunkt fra mit tidligere virke er ikke ukendt for hr. Peter Skaarup, og hvis man læser regeringsgrundlaget, vil man se, at det står meget, meget klart, at dansk politi skal være til stede i områder med problemer. Hvorfor? Fordi synligheden bidrager til at skabe tryghed og løse de problemer, der er. Kl. 13:12 Hr. Peter Skaarup. Kl. 13:12 Peter Skaarup (DF): Jeg synes, at det, der er relevant at spørge til her, er, hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at komme med, for at den tillid, der skal være ude i befolkningen til, at politiet kommer, når man beder om det, bliver genoprettet. Det ser desværre ud til, at der er mindre tillid, end der tidligere har været. Der synes jeg bare at det, som justitsministeren kom med, er en anelse tyndt. Ja, der kom nærmest ikke noget nyt, fordi det var nogle gamle ting, som vi har hørt om, og som i flere situationer har været drøftet i forligskredsen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, når nu regeringen i dag fremsætter finanslovforslaget jeg forstår, at det gør man om der er noget om politiet, som vi kan tage at føle på. Altså, har justitsministeren der nogle bud på, hvad der vil blive gjort fra regeringens side, for det begynder jo at haste, hvis der skal laves en 4-årig aftale om politiets forhold inden for den næste måned? Kl. 13:13 Justitsministeren. Kl. 13:13 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Så tror jeg, lyden virker igen. Det er bestemt ikke gamle ting. Det er jeg ked af at måtte sige til spørgeren. Jeg håber ikke, at spørgeren mener, at det er gamle og måske lidt ubrugelige ting, at vi skal sikre, at politiet er til stede i de lokalsamfund, hvor der er problemer. Det ligger regeringen meget på sinde, at vi har et politi, der er til stede i de lokalsamfund, hvor der er problemer af og til. Og hvorfor gør det det? Det gør det, fordi vi mener, at når politiet er til stede i et tæt samarbejde med de sociale myndigheder, skoler, andre uddannelsessteder, kommunen i øvrigt og ikke mindst de mange, mange dygtige frivillige kræfter, som hver eneste dag gør en kæmpeindsats for at sikre ro, orden og tryghed i mange lokalsamfund, så hjælper politiets tilstedeværelse. Så det er bestemt ikke gamle ting, det kan man ikke udlede af det, regeringen siger. Det kan godt være, at det er Dansk Folkepartis udtryk for vigtigheden af, at politiet er til stede i lokalsamfund med problemer, men det er i hvert fald ikke regeringens holdning. Hr. Peter Skaarup for det sidste spørgsmål. Kl. 13:14 Kl. 13:14 Peter Skaarup (DF): Jeg vil sige, at det, som ministeren sagde, jo har været drøftet mange gange, og det er heller ikke noget nyt, at man har analyseenheder. Det, jeg tænker på, er noget mere håndfast, hvor man kommer frem med nogle nye ideer til, nogle nye tanker om, hvordan man sikrer, at når der kommer et opkald fra en borger, kommer politiet ud bedre end den undersøgelse, der blev offentliggjort i går, viser, og som Ritzaus Bureau skrev om. Så jeg efterlyser: Hvad vil regeringen gøre her? Et andet eksempel, hvor der har manglet handling, er jo i forbindelse med bekæmpelsen af ulovligt fyrværkeri det bliver snart aktuelt, da det snart er nytårsaften og der har været en rigtig grim sag ovre i det jyske. Det viser sig, at mange inden for den legale del af branchen siger, at der er problemer, og at der er steder, hvor man ikke laver nok efterforskning på en organiseret måde i forhold til ulovligt fyrværkeri. Og det er jo et eksempel på et område, hvor jeg synes at regeringen må spille ud og sige, at her vil der blive gjort en ekstra indsats. Der mangler jeg simpelt hen noget nyt og det kan være, at justitsministeren så kan fortælle om det nu hvor man siger: Nu gør vi noget, der hjælper borgerne. Kl. 13:16 Kl. 13:16 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Så prøver jeg at tale herovrefra. Dansk Folkeparti vil selvfølgelig blive inviteret til drøftelserne om fremtidens politi, og jeg er meget tilfreds med at høre, at når det handler om at sikre, at vi har et effektivt politi, når det handler om at sikre, at vi har et moderne politi, og når det handler om at sikre, at vi har et politi, som er til stede der, hvor problemerne er, så er Dansk Folkeparti parat til at indgå i konstruktive drøftelser om de rammer, vi jo skal finde her i efteråret for fremtidens politi. Hvis Dansk Folkeparti ville læse regeringsgrundlaget, ville man se, at det står meget, meget klart, at det er det, der også er intentionen og grundlaget for, hvordan regeringen ser dansk politi udvikle sig. Vi har selvfølgelig behov for at se på, hvordan vi kan sikre, at dansk politi i højere grad er til stede i de lokalsamfund, hvor der er problemer, og der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det ligger regeringen meget nært, at det kommer til at ske, når vi forhåbentlig finder sammen om en ny aftale for dansk politi. Det har dansk politi behov for, og regeringen vil helt sikkert sætte sig i spidsen for, at det også sker. Kl. 13:18 Tak til hr. Peter Skaarup. Jeg tror, at vi, indtil teknikken virker, bliver nødt til at kalde ministrene herop hver gang. Jeg har noteret i forhold til partiernes indstilling, at fru Ellen Trane Nørby og fru Pia Kjærsgaard har ordet som de to næste. Fru Ellen Trane Nørby for et spørgsmål til justitsministeren. Kl. 13:18 Spm. nr. US 3

8 8 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 3) Ellen Trane Nørby (V): Tak. Så kan jeg jo passende fortsætte, hvor hr. Peter Skaarup slap. Det er vedrørende den del af regeringsprogrammet, hvor der står, at regeringen gerne vil bedømmes på, at man bekæmper asocial adfærd i belastede boligområder. Det giver mig anledning til at spørge, hvad det er for nogle succeskriterier, ministeren ønsker at danskerne skal bedømme regeringens indsats mod asocial adfærd i de belastede boligområder på, og hvornår de kriterier vil være opfyldt. Når det er noget, som regeringen konkret gerne vil måles på, må det vel være relevant, at man så også indikerer, på hvilken måde man vil måles. Kl. 13:19 Kl. 13:19 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Den her mikrofon virker i hvert fald. Asocial adfærd er, fuldkommen som det fremgår af regeringsgrundlaget, en vigtig prioritet for regeringen. Hvorfor er det det? Det er det, fordi vi jo kan se, at der i visse boligområder er problemer med unge, som lever et liv, hvor de normer og værdier, som præger almindelige familier, hvor man passer sin uddannelse, hvor man måske har et fritidsjob, hvor man har en fritidsaktivitet håndbold, fodbold eller andet ikke er en del af hverdagen. Det, der er en del af hverdagen, er, at man udøver hærværk, at man laver ballade, at man skaber utryghed i de her områder. Det ønsker regeringen at sætte ind over for. Der må vi jo desværre konstatere, når man ser på udviklingen i nogle af vores mest belastede boligområder, at virkeligheden jo er den, at de sidste 10 års indsats fra den tidligere regerings side på nogle områder har virket, men på andre områder har slået helt fejl. Nu har vi fået en ny regering, og denne regering har sat sig for at finde en vej ud af problemet ved at sætte begrebet asocial adfærd på dagsordenen og få skabt en model, således at det også ude i lokalsamfundene kan blive sat på dagsordenen og kan blive noget, man hos myndigheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner sætter hårdere ind over for, end vi har set tidligere. Kl. 13:21 Fru Ellen Trane Nørby. Kl. 13:21 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Jeg havde jo nok håbet på, at ministeren ville sige noget konkret, men der var kun rene, runde vendinger og hensigtserklæringer. Der var jo intet om, hvordan regeringen vil måles. Hvad er det, regeringen skal måles på i forhold til at bekæmpe asocial adfærd? Det, man kan notere sig, hvis man skal bedømme efter, hvilke meldinger der er kommet, er jo, at de første initiativer, som regeringen tager, er at afskaffe de initiativer, der er omkring påbud og pålæg i forhold til unge, der ikke er veltilpassede; det er at afskaffe de elektroniske fodlænker; det er at afskaffe den her liste, der kategoriserer, hvilke områder der er belastede boligområder. Og det står jo i skærende kontrast til, at regeringen i regeringsprogrammet siger, at man gerne vil sætte nogle målbare indikatorer op i forhold til, at man skal bedømmes på asocial adfærd i de belastede boligområder. Og derfor vil jeg da håbe på, at ministeren nu vil bruge anden omgang til at svare helt konkret på: Hvordan skal danskerne kunne bedømme regeringens indsats i forhold til at bekæmpe asocial adfærd i de belastede boligområder, og hvad skal der til, for at kriterierne er opfyldt? Kl. 13:22 Kl. 13:22 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Altså, nu har den tidligere regering brugt 10 år på at tale om problemerne, og man kan langtfra sige, at man har fundet en løsning. Og nu har vi så haft en ny regering, som har siddet lidt over en uge, og som har sagt, at man gerne vil gøre noget ved det. Og det skal vi nok gøre. Og vi skal nok, når vi har fået analyseret omfanget og dybden af de problemer, som er opstået i de sidste 10 år, fremlægge vores analyse af situationens alvor. Vi vil også komme med modeller til, hvordan vi kan få sat det her på dagsordenen. For den her regering mener det alvorligt, når vi kan se, at vi får flere boligområder, hvor der er problemer. Vi skal have færre boligområder, hvor der er problemer. Det er derfor, vi sætter det på dagsordenen; det er derfor, vi vil forsøge nøje at analysere, hvad det er for forhold, der gør, at vi har unge, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og indrette sig under samfundets normer. Det er det, vi vil til livs. Kl. 13:23 Fru Ellen Trane Nørby. Kl. 13:23 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Vi har jo klart erkendt, at der stadig væk er nogle udfordringer på det her område. Vi har også anvist helt konkret, hvor det er, man kan sætte ind i forhold til at løse nogle af de problemer, der er. Vi kan også med glæde notere os, hvis vi f.eks. tager de piger, der har en anden etnisk baggrund, at de i dag har en uddannelsesrate, der er højere end piger med dansk baggrund, og at der jo er opnået en lang række succesresultater på det her område. Men jeg kan bare ikke forstå, at ministeren har så svært ved at svare på et helt konkret spørgsmål, for jeg må jo gå ud fra, at når man gerne ville have regeringsmagten, så var det, fordi man havde nogle tanker om, hvad den skulle bruges til, og ikke bare havde et behov for at nedsætte nogle arbejdsgrupper og gennemføre nogle analyser, som jeg kan høre at ministeren siger. Og selv om jeg også godt kunne tænke mig at høre, hvad ministeren helt konkret mener med, at politiet skal være synligt til stede i de her boligområder, tror jeg alligevel, jeg vil spørge ministeren helt konkret en sidste gang: Hvad er det for nogle konkrete succeskriterier, som regeringen ønsker at danskerne skal bedømme den på i forhold til at bekæmpe asocial adfærd i belastede boligområder, og hvornår skal de her kriterier være opfyldt? Hvornår er det, befolkningen kan dømme regeringen på, om den har fejlet med sine hensigtserklæringer eller ej? Kl. 13:24 Justitsministeren. Kl. 13:24 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Regeringen har sat det på dagsordenen. Regeringen har konstateret, at der er store problemer i visse boligområder med unge, som ikke kan opføre sig ordentligt; som ikke respekterer de normer og værdier, som almindelige familier lever efter hver dag. Det vil vi sætte på dagsordenen. Vi vil sørge for at sikre, at vi finder en model, således at de myndigheder, som i øvrigt har med det her at gøre, får bedre redskaber til at få sat ind over for det her. Hvis man bevæger sig lidt rundt i boligområder, hvor der er problemer, så vil man høre, at det her er et problem; man vil høre, at der

9 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 4) 9 er behov for, eksempelvis at politiet er til stede, når der er problemer i de her områder; at vi har et effektivt samarbejde helt ned på lokalt niveau over for de her problemer. Det sætter regeringen ind over for nu, men jeg håber også på lidt respekt for, at der nu har været en regering, som har siddet i 10 år, og at vi kun har siddet i lidt over en uge. Men jeg lover, at det vil blive sat på dagsordenen, og hvis spørgeren møder op til forhandlingerne om politiaftalen, så vil man se, at det er på dagsordenen. Kl. 13:26 Tak til fru Ellen Trane Nørby. Så er det fru Pia Kjærsgaard for spørgsmål til justitsministeren. Værsgo. Kl. 13:26 Spm. nr. US 4 Pia Kjærsgaard (DF): Tak. Jeg vil da også sige tillykke med posten og så høre ministeren om den her begivenhed, der er sket i dag, nemlig at den meget omtalte, berygtede Fez Fez nu har fået sin højesteretsdom, og det er en udvisning fra Danmark, og at han ikke kan vende tilbage igen. Det er jo godt, den mand har overhovedet ikke noget at gøre i Danmark, og det er godt, at den tredje kendelse, altså den i Højesteret, modsagde, hvad der skete i byretten og i landsretten. Det tror jeg at der vil være stor tilfredshed med rundtomkring, måske lige bortset fra blandt hans ligesindede. Jeg vil godt høre, hvad ministeren forventer i forhold til den udvisningsdom. Bliver han reelt udvist? Eller kan der være en frygt for, at han ligesom mange andre ikke kan udvises, at der ikke bliver fulgt op på det, at han skal leve på tålt ophold med en meget, meget stor økonomisk byrde og også en meget retfærdighedskrænkende og utryghedsskabende byrde til følge, altså hvis han fortsat skal være i Danmark? Tak. Kl. 13:27 Justitsministeren. Kl. 13:27 Justitsministeren (Morten Bødskov) :... [Lydudfald] Jeg starter forfra, hvis det er o.k. med formanden? (Formanden: Det er o.k.). Jeg vil dele den tilfredshed, som fru Pia Kjærsgaard har udtrykt, med, at Højesteret har sat et meget effektivt punktum i den her sag. Hvis fru Pia Kjærsgaard vil gøre sig den ulejlighed at læse, hvad der står i regeringsgrundlaget, vil hun se, at der jo soleklart står, at den her type adfærd ingen steder hører hjemme. Og hvorfor gør den ikke det? Det gør den jo ikke, fordi det lige nøjagtig er den her type personer med den her type adfærd, som gør livet i hverdagen surt for de rigtig, rigtig mange almindelige indvandrerfamilier, som hver eneste dag slider og slæber for at blive en del af det danske samfund. Jeg synes, at dommen er klar, og har selvfølgelig en klar forventning om, at nu gør udlændingemyndighederne deres for at sikre, at den pågældende bliver udsendt af Danmark. Kl. 13:28 Fru Pia Kjærsgaard. Kl. 13:28 Pia Kjærsgaard (DF): Jeg kan love ministeren, at jeg vil gøre mig endnu større ulejlighed, end jeg nogen sinde har gjort før nu, hvor Dansk Folkeparti har fået en ny rolle i forhold til hvad der står i regeringsgrundlaget, og i forhold til hvad der i øvrigt kommer fra den her regering. Men når det er sagt, synes jeg ikke helt, der blev svaret på spørgsmålet. Det er jo sket før, at stærkt kriminelle har fået udvisningsdomme, som ikke er blevet effektueret. Nu kan jeg forstå, at forsvareren vil søge Menneskerettighedsdomstolen, og at der vil blive sat det helt store værk i gang. Det, jeg bare er interesseret i at høre, er, hvordan regeringen forholder sig til, at der er en udvisningsdom, og at det ikke kan accepteres, at han ikke bliver udvist han skal altså udvises. Han har familie både i Libanon og Syrien og kører allerede det store løb, har man også i mellemtiden kunnet læse, i de lande. Så det ville være helt, helt urimeligt. Men jeg tager bare tingene lidt på forskud, for det er sket så mange gange før, ganske utilfredsstillende, synes jeg, at stærkt kriminelle elementer er blevet i landet på trods af alle domme. Og jeg må så sige, at med alt det, der er blevet frembragt indtil nu, vil det være fantastisk synd for hans kone og otte børn. Jeg tror, han er et meget, meget dårligt eksempel for de otte børn. Så jeg tror også, det vil være en lykke for dem, hvis han bliver udvist for bestandig og ikke kan vende tilbage til Danmark igen. Kl. 13:30 Tak, så er det justitsministeren. Kl. 13:30 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Lige nøjagtig det sidste, som fru Pia Kjærsgaard siger, er jo dommen. Derfor er dommen også meget, meget klar, og så er gangen jo sådan, at når en sådan dom er blevet afsagt særlig der, hvor den er blevet afsagt nu bliver den effektueret. Derfor er der grund til at ytre meget stor tilfredshed med, at Højesteret som sagt har sat et meget effektivt punktum for den her sag. Sagen som sådan viser jo også, at politiet har fat i bandemiljøet og gør en stor indsats for det. Det synes jeg da også er værd at tage med. Men dommen er jo meget, meget klar, og den vil nu blive effektueret. Det er godt, for den type adfærd hører ingen steder hjemme. Det er en adfærd, som der klarest muligt skal tages fuldkommen markant afstand fra, og det er også det, der er gældende i dommen, som den er blevet afsagt i dag ved Højesteret. Kl. 13:31 Fru Pia Kjærsgaard. Kl. 13:31 Pia Kjærsgaard (DF): Jeg må altså bare sige, at ministerens ord jo nu er sagt i Folketinget, og at der naturligvis vil blive fulgt op på det, også hvis der ikke bliver fulgt op på den dom, som ministeren her tilkendegiver er en god dom. Jeg må så bare konstatere, at det i andre tilfælde er set, at man har bøjet sig og ikke har udvist, og at det er gået videre til Menneskerettighedsdomstolen, og at sagen er blevet trukket i langdrag. Jeg kan bare konstatere, hvad ministeren har sagt, og sige, at der naturligvis vil blive fulgt op på det efterfølgende. Kl. 13:31 Kl. 13:31 Justitsministeren (Morten Bødskov) : Jamen sådan er det jo. Altså, når der bliver afsagt en dom af den her karakter, hvor folk bliver udvist for bestandig, som det hedder, tager

10 10 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 5) udlændingemyndighederne over, og så vil de tage de nødvendige skridt for at sikre, at det sker. Sådan er det ganske enkelt. Kl. 13:32 Tak til justitsministeren, som hermed er frigjort, og tak til fru Pia Kjærsgaard. Så er der spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, og ministeren kan sådan set stå heroppe hele tiden, hvis det er i orden, for vi kan ikke få de der mikrofoner til at virke. Jeg har nu noteret Tina Nedergaard, Mads Rørvig, Mette Bock, Ole Birk Olesen, Ellen Trane Nørby, Jacob Jensen og Sophie Løhde, og dem når vi ikke alle sammen inden kl Først er det fru Tina Nedergaard. Kl. 13:32 Spm. nr. US 5 Tina Nedergaard (V): Tak for det. Det er jo en spændende dag, og jeg vil gerne starte med at ønske ministeren hjertelig tillykke med posten. Jeg vil også gerne personligt tilføje, at det er en af de udnævnelser, som jeg er meget positiv over for, for jeg er sikker på, at ministeren og jeg har det til fælles, at vi mener, at uddannelse og viden er det, der løfter det danske samfund. Det har ministeren da heller ikke lagt skjul på tidligere, bl.a. da han som finansordfører understregede, hvor vigtigt det var at give 5 mia. kr. ekstra til uddannelse og forskning. Derfor var det også med stor forventning, at man dykkede ned i regeringsgrundlaget og søgte efter disse ekstra 5 mia. kr. ud over de mange ekstra penge, som VK-regeringen brugte på området. Jeg kan dog ikke finde dem, og derfor er mit konkrete spørgsmål: Hvornår vil disse ekstra 5 mia. kr. blive afsat til uddannelse og forskning og videnskab i den nye regerings regeringstid? Kl. 13:33 Kl. 13:33 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Først tak for den venlige modtagelse, som er helt gengældt. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Venstres ordfører på området, fru Tina Nedergaard, og håber, at vi sammen kan skabe rigtig gode resultater, som kan lægge en god bund for at få vækst i Danmark, og det afgørende er jo her, at vi får højt kvalificerede unge mennesker og en god vidensproduktion. Vi har jo begge en fortid som finansordførere, og derfor er de her spørgsmål selvfølgelig det helt centrale, og der er vi jo i regeringen nu i gang med at udarbejde vores finanslovforslag for 2012, og der vil det så åbenbare sig, hvad det er, vi har kunnet finde frem til i forhold til vores første finanslovforslag. Men jeg vil også gerne sige, at regeringsgrundlaget på det område, som jeg nu har fået ansvaret for, er et regeringsgrundlag, der peger langt frem. Vi hæver målsætningen om, hvor mange unge der skal have en videregående uddannelse, til 60 pct., og det har jeg trods stor tro på os selv ingen forventning om vi kan løfte allerede i 2012, så det vil være noget, vi ser over tid. Så må jeg til gengæld sige, at det eneste, der rigtig går nedad i det, jeg har overtaget det er i forbindelse med, at det at vinde regeringsmagten skulle være som en bjergetape, hvor det går nedad, når man kommer op på toppen er alle de bevillinger, der var på den tidligere regerings finanslov på det her område, og som jo var kendetegnet ved, at der var skrænter hele vejen rundt. Fru Tina Nedergaard. Kl. 13:35 Kl. 13:35 Tina Nedergaard (V): Vi kan så i fællesskab glæde os over, at aldrig har så mange unge uddannet sig inden for ungdomsuddannelsesområdet og de videregående uddannelser som i dag, og jeg kvitterer naturligvis også for, at man har sat sig så høje mål hos den nye regering omkring uddannelse, det synes jeg er fint. Men om nogen ved jeg, at det også er en bekostelig affære, og det er noget, der tæller, og derfor har vi jo brugt penge fra genopretningspakken og finansloven for 2011 til at sikre den mervolumen, der skal til for at uddanne så mange ekstra, som vi har gjort i VK-regeringens tid. Jeg er imidlertid blot nødt til at stille et spørgsmål. Om end man ikke kan nå målene i 2012, forudsætter jeg jo, at pengene kommer i 2012, for i modsætning til alle de andre løfter, man har brudt, var og er der jo faktisk 90 mandater bag løftet om at tilvejebringe 5 mia. kr. Jeg har hørt folk fra Enhedslisten, jeg har hørt folk fra Socialdemokraterne, jeg har hørt folk fra SF og ikke mindst folk fra Det Radikale Venstre stille organisationer og sektorer i udsigt, at disse 5 mia. kr. straks vil blive tilbageført. Kl. 13:36 Kl. 13:36 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Jeg glæder mig rigtig meget til at diskutere regeringens finanslovforslag, når vi fremlægger det. Vi kan ikke foruddiskontere det her, men når fru Tina Nedergaard siger, at man har finansieret det uddannelsesløft, kan jeg som faktuel oplysning sige, at det jo er en sandhed med modifikationer. Det gælder på næsten alle de områder, jeg nu har overtaget ansvaret for, at der er udløbende eller faldende bevillinger, og det gælder altså også meraktiviteten, som bliver en del af de opgaver, som vi vil gå på med krum hals for at løse, herunder at få finansieret den meraktivitet, der allerede er der en regning, vi overtog fra den tidligere regering. Kl. 13:36 Fru Tina Nedergaard. Kl. 13:36 Tina Nedergaard (V): Jo, jo, det er jo fuldstændig korrekt, det er også det, den tidligere regering lagde meget præcist frem med de ressourcer, man tilvejebragte, bl.a. med genopretningsplanen, bl.a. med finanslov for Man brugte penge til at tilbageføre netop til uddannelse, viden og forskning, så vi har været helt ærlige, med hensyn til at vi har brugt dem til mere volumen. Men det, der jo er interessant, er, at ministeren er velbevandret i tal og derfor må medgive, at det, man har talt om, er en nettomerbevilling til uddannelse og forskning på 5 mia. kr. i forhold til finansloven for Dem forudsætter jeg sådan set at jeg ser på finansloven for 2012, ellers må man jo sige det på den måde, at det er et løftebrud. Kl. 13:37

11 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 6) 11 Kl. 13:37 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Det bliver jo lidt en speciel diskussion. Fru Tina Nedergaard repræsenterer et parti, der indtil for nylig var i en regering, der på stort set alle de områder, vi her diskuterer, forudsatte faldende bevillinger på det kommende års finanslov: Det gælder universiteternes basismidler, og det gælder på en række af forskningsområderne stort set faldende bevillinger hele vejen rundt. Og så mener man, at man gerne her i dag vil afkræve et løfte om, at der bliver øgede bevillinger. Jeg er enig i, at der er behov for øgede bevillinger, og det håber jeg vi i fællesskab også kan finde finansieringen til, men noget af det, som er afgørende for regeringen, er, at pengene er der, før man bruger dem, og derfor er vi også nødt til at lave de reformer, som også er en del af regeringsprogrammet, for at tilvejebringe mulighederne for at investere i uddannelse. Med de indikationer, der kommer i dag, om, at man gerne vil være med til at investere i uddannelse og støtte op om målsætningerne, håber jeg meget, at vi så også kan blive enige om det. Kl. 13:38 Tak til fru Tina Nedergaard. Så er det hr. Mads Rørvig med spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Værsgo. Kl. 13:38 Spm. nr. US 6 Mads Rørvig (V): Tak for det. Jeg noterer mig ligesom den forrige spørger, at der er et bredt flertal blandt regeringen og regeringens støttepartier for at øge bevillingen til uddannelse og forskning. Vil ministeren indregne en effekt af det her i en ny finanslov? Altså, vil man få et øget provenu ind ved at investere nogle penge i uddannelse og forskning? Kl. 13:38 Kl. 13:38 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Altså, regeringens finanslovforslag er under udarbejdelse, og vi vil meget gerne drøfte det præcise indhold, når vi er kommet med vores udspil. Så er det klart, at i forhold til det område, som vi taler om her, med de videregående uddannelser, forskning og innovation, er der også trukket nogle spor i regeringsgrundlaget, der bl.a. indebærer en udvidelse af kapaciteten. Det tror jeg vil vende rigtig godt tilbage til det danske samfund, for virkeligheden er jo, at vores konkurrenceevne de sidste 10 år er blevet gradvis svækket, at vi har en af OECD's laveste vækstprognoser, og der tror jeg, og der tror regeringen, at uddannelse og forskning er en del af nøglen til at få vendt det. Men jeg håber også, nu der er flere ordførere for Venstre, der har taget det op, at vi måske så kan være enige om, at vi skal tilvejebringe finansieringen for at vende den nedadgående tendens, der er på det finanslovforslag, som den afgående regering nåede at lægge frem. Kl. 13:39 Hr. Mads Rørvig. Kl. 13:39 Mads Rørvig (V): Det var mange pæne ord, men det var egentlig et ja eller nej-spørgsmål, jeg stillede ministeren, og det drejer sig ikke så meget om den kommende finanslov. Det er af principiel karakter. Kan ministeren indregne en provenueffekt af at bruge flere penge på uddannelse og forskning inden for rammerne af den nye 2020-plan? Kl. 13:40 Kl. 13:40 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Vi vil benytte fuldstændig gængse regnemetoder i forhold til vores 2020-plan. Kl. 13:40 Hr. Mads Rørvig. Kl. 13:40 Mads Rørvig (V): Jeg kan jo så forstå, at der er uenighed i regeringen om, hvorvidt man kan indregne de her effekter. For ifølge den gængse regnemetode kan man ikke, men statsministeren vil jo gøre op med den her regnemetode. Statsministeren vil indregne provenueffekter af øget investering i uddannelse i en finanslov. Det er en nyskabelse, og den glæder jeg mig til at se statsministerens bud på. Men kan ministeren så ikke gøre rede for, hvad regeringen egentlig mener om det her? For man gør jo op med den her gængse regnemetode, som ministeren selv nævner. Kl. 13:40 Kl. 13:40 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Det fremgår meget tydeligt af det afsnit i regeringsgrundlaget, der handler om regeringens økonomiske politik, at alt er forudsat beregnet efter gængse regnemetoder. Men det er klart, at der jo også er en udvikling i den måde, som man ser på de her ting på. For ikke så forfærdelig mange år siden ville man ikke regne med arbejdsudbudseffekter i forbindelse med skattereformer og den slags ting, for det var man mere betænkelig ved. Det var ikke så veldokumenteret. Tilsvarende tror jeg, og det håber jeg da i hvert fald også er Venstres opfattelse, at det også samfundsøkonomisk er en rigtig god idé at sikre, at flere unge får en videregående uddannelse. Men det er klart, at før man har et vidensgrundlag, der giver grundlag for at kunne lade det omfatte af gængse regnemetoder, så kører man videre, som det ligger. Kl. 13:41 Tak til hr. Mads Rørvig. Så er det fru Mette Bock for spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Værsgo. Kl. 13:41 Spm. nr. US 7

12 12 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 8) Mette Bock (LA): Tak for det. Og tillykke med ministerposten. Jeg ser meget frem til et konstruktivt samarbejde, hvor vi kan få reformeret de videregående uddannelser. Det er lykkeligt, synes jeg, at den nye regering har truffet den beslutning at lægge både professionsuddannelser og de videregående uddannelser i det samme ministerium. Det åbner jo for nytænkning, og det åbner også for, at man efter i mange år nu kun at have tænkt i kvantitet, i måleri og i yderligere detailstyring virkelig kan satse på et kvalitetsløft af vores uddannelser. I den forbindelse vil jeg høre, om det indgår i regeringens overvejelser, at man kunne lægge flere bacheloruddannelser fra universiteterne ud på professionshøjskolerne og omvendt gøre overgangen fra professionsuddannelserne til kandidatniveau på universiteterne lettere ved at udbyde suppleringskurser og måske ved at målrette en del af professionsuddannelserne på en måde, så det bliver lettere at sikre den der overgang. Er regeringen villig til at tænke i reelle, dybe kvalitetsreformer, for når man læser regeringsgrundlaget, kan man få en mistanke om, at nu kommer der bare endnu flere kvantitative mål, sådan at vi skal have endnu flere igennem den her pølsefabrik. Kl. 13:42 Kl. 13:43 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Tak for lykønskningen, og jeg kan jo gengælde ved at ønske tillykke med valget til Folketinget. Jeg er meget på linje, tror jeg, med spørgeren, i forhold til at der har været for meget af det her måleri eller det, nogle kalder pølsefabrik; det ord vil jeg ikke selv anvende, men i hvert fald vil jeg sige, at det, der er behov for, er at få øget fokus på kvaliteten. Jeg mødtes i går med de studerende fra alle grene af de uddannelser, der nu samles i ét ministerium, og synes, det var interessant at høre, hvad deres vurdering er af, hvor det er, skoen trykker i forhold til kvaliteten. Jeg vil også meget gerne være med til at se på nye samarbejdsformer, men det, regeringen lægger op til, er altså ikke en egentlig akademisering af de uddannelser, der i dag er på professionsniveau, men derimod et forstærket samarbejde. Det handler selvfølgelig både om, at man skal kunne lægge kandidatuddannelser til en professionsbachelor, men det er jo i høj grad også en diskussion om, hvordan viden skal kunne diffundere bedre ud i uddannelsessystemet, for alle uddannelser er i et eller andet omfang nødt til at have adgang til områdernes nyeste viden, som udvikles af dygtige forskere. Så et bedre og forstærket samarbejde både på uddannelsesniveauet og i høj grad også på vidensniveauet, og jeg glæder mig til at drøfte, hvordan man konkret kan omsætte det i praksis. Kl. 13:44 Fru Mette Bock. Kl. 13:44 Mette Bock (LA): Jeg bemærkede, at der ikke kom helt klare svar på det her med de 5 mia. kr. Jeg kender ikke så meget til de 5 mia. kr. Men kan ministeren sige noget generelt om når man nu har disse forstærkede kvantitative mål, som jo er meget tydeliggjorte i regeringsgrundlaget om man forventer, at det her skal gennemføres inden for nogenlunde den økonomi, som findes for henholdsvis professionsuddannelserne og de øvrige videregående uddannelser for øjeblikket, eller om man faktisk ønsker at øge bevillingerne, som vi jo har hørt fra stort set alle partier før valgkampen? Eller er det nu en ny situation? Kl. 13:44 Kl. 13:44 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Jeg vil sige to ting. Først og fremmest forstår jeg ikke helt det med de kvantitative mål. Altså, det fremgår meget klart, at vi også vil kigge på styrings- og bevillingssystemerne for at sikre uddannelsesinstitutionerne flere frihedsgrader. Det tror jeg i virkeligheden jeg vil kunne finde mig til rette med og måske finde en samtalepartner med om i Liberal Alliance og hos fru Mette Bock. Så er det rigtigt, at vi lægger op til at øge uddannelseskapaciteten, for at flere unge kan få en uddannelse, men det skal være en uddannelse af mindst samme kvalitet som den, man får i dag. Og det er klart, at en sådan øget kapacitet, som ikke må gå ud over kvaliteten, også kræver øgede ressourcer. Det, jeg bare svarede til de tidligere spørgere, var, at det altså ikke betyder, at vi kan hekse her på finansloven for 2012; det betyder, at vi fra den nye regerings side skal lægge os i selen med at få lavet de mange reformer, vi lægger op til, så vi har råd til at investere i Danmarks fremtid og dermed også i de her nye uddannelser. Kl. 13:45 Fru Mette Bock? O.k. Så er det hr. Ole Birk Olesen for et spørgsmål til ministeren. Kl. 13:45 Spm. nr. US 8 Ole Birk Olesen (LA): Tillykke til ministeren med ministerposten. Vi har jo haft mange sjove, interessante debatter i Østjylland, og jeg håber, at vi kan fortsætte med det herovre på Sjælland, i København. Mit spørgsmål går på den viden, som ministeren har fra forhandlingen af regeringsgrundlaget, hvor ministeren deltog som radikalt folketingsmedlem. Jeg har tidligere her i salen boret lidt i, at Socialdemokraterne og SF gik til valg på, at de ville fjerne underskuddet på de offentlige finanser i 2013, og jeg har spurgt, hvorledes det kan være, at man i regeringsgrundlaget er nået frem til, at det først skal ske i Til det spørgsmål har jeg fået det svar, at det er forhandlingerne med De Radikale, som har gjort, at man ikke kan være så ambitiøs med den økonomiske politik, som man gerne ville have været. De Radikale har altså trukket valgløftet tilbage, kan man sige. Kan ministeren bekræfte, at De Radikale under forhandlingerne om regeringsgrundlaget har stillet krav, der har gjort, at det med at få det offentlige underskud væk er rykket længere ud i fremtiden, end Socialdemokraterne og SF gerne ville have haft det? Kl. 13:47 Kl. 13:47 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Ja, også tillykke til hr. Ole Birk Olesen med valget til Folketinget, og tak for lykønskningen. Det er jo en avanceret øvelse, vi her er på vej ud i, nemlig at man beder uddannelsesministeren redegøre for, hvad to partier i Folketinget har sagt, og hvordan andre så har reageret på det på et område, der ligger fjernt fra mit ressort. Så det tror jeg at jeg vil afholde mig fra, men blot sige det, at regeringens økonomiske politik til fulde lever op til de ønsker, vi havde fra radikal

13 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 9) 13 side, herunder særlig de målsætninger, som jo, synes vi, er skrappere og bunder i en dybere ansvarlighed end den økonomiske politik, vi overtog. Kl. 13:47 Formanden er fuld af forståelse for spørgerens ønske om at få en sag opklaret, men jeg må nok også sige, at jeg har en vis forståelse for, at ministeren ikke mener, at det er ham, der skal svare yderligere på det. Men værsgo til hr. Ole Birk Olesen. Kl. 13:48 Ole Birk Olesen (LA): Betyder det, at jeg må fortsætte? (Formanden: Ja). O.k. Jamen jeg spørger jo ministeren, fordi ministeren var til stede, da det skete. Det er der ikke så mange mennesker i det her land som var, men ministeren var, og derfor kunne det være rart for befolkningen at få belyst, om dette brud på et valgløfte om balance på de offentlige finanser i 2013, som Socialdemokraterne og SF kom med, skyldes, at de som udgangspunkt faktisk ikke kunne overholde deres valgløfte selv, med deres egne planer, fordi det var en fatamorganaøkonomi, man havde opstillet i den såkaldte»en Fair Løsning«, eller om det skyldes, at De Radikale under forhandlingerne, hvor ministeren var til stede, stillede krav, som gjorde, at Socialdemokraterne og SF ikke kunne føre valgløftet ud i livet. Kl. 13:48 Kl. 13:48 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Altså, ministeren kan i hvert fald bekræfte, at ministeren var til stede, og så kan jeg bekræfte, at der inden så længe bliver en finanslovdebat, og her synes jeg det er et helt relevant tema at drøfte også med ordførerne for de partier. Endelig kan jeg bekræfte, at den økonomiske politik, som regeringen har lagt frem, med de ni målsætninger, der er, efter min opfattelse gør, at vores ansvarlighed er dybere og mere rodfæstet end det, der var tilfældet med den økonomiske politik, vi overtog fra den tidligere regering, og derfor er jeg rigtig tilfreds med regeringsgrundlaget. Jeg under hr. Ole Birk Olesen held med det arkæologiske opklaringsarbejde af, hvad der er foregået, men jeg vil sige, at det jo er en samlet regering, der står bag den økonomiske politik, der nu er lagt frem, og vi er rigtig tilfredse med den. Kl. 13:49 Hr. Ole Birk Olesen. Kl. 13:49 Ole Birk Olesen (LA): Nu vil jeg ikke skamrose den foregående regering, jeg synes heller ikke, den havde særlig godt styr på økonomien. Men den gik dog også til valg på at ville have balance på de offentlige finanser i 2020, og det er så det, der nu også er kommet ud af det regeringsgrundlag, som ministeren har været med til at forhandle. Så tilbage står jo stadig væk spørgsmålet: Vil ministeren sidde det helt overhørigt, at han af Socialdemokraterne og SF beskyldes for at gøre den danske økonomi, de offentlige finanser, mindre ansvarlig, mere ufinansieret? For det var nemlig det, der skete her under åbningsdebatten: Socialdemokraterne og SF sagde, at det var De Radikale, som havde trukket regeringsgrundlaget i retning af mindre ansvarlighed, mindre finansiering. Vil ministeren sidde det helt overhørigt, eller ønsker ministeren at tage til genmæle over for sine regeringspartnere, der således sætter ministerens parti i et dårligt lys? Kl. 13:50 Kl. 13:50 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Jamen jeg synes, det er en fornøjelse at opleve hr. Ole Birk Olesens energi i den her diskussion, den har varet helt fra åbningsdebatten i torsdags og her frem til midten af ugen efter. Det lover godt for det fremtidige arbejde. Jeg håber også, at vi kommer til at diskutere mere af det sådan politiske indhold undervejs, fordi vi jo i virkeligheden er sat her for at lave nogle forandringer i det danske samfund og ikke bare duellere med hinanden. Så det ser jeg rigtig meget frem til. Så vil jeg sige om den økonomiske politik, som vi nu har lagt frem, og som bl.a. rummer en gældsmålsætning hvad den tidligere SR-regering også havde, og som så ikke rigtig har været der i mellemtiden, men som nu er lagt på igen, og hvor vi siger at vi vil være i god sikkerhedsafstand af konvergenskriterierne at den jo er noget nær den sikreste garanti, som danskerne kan have for, at vi har en regering, der hele tiden vil sørge for at sætte tæring efter næring og sørge for, at vi aldrig kommer i problemer, også selv om virkeligheden, uanset hvad man måtte mene om den tidligere regerings økonomiske politik, er, at underskuddene også efter 2020 tårner sig op. Derfor er det en reformregering, der i forhold til de reformer, der er indgået i den foregående regerings tid, har lovet at lægge til i ret massivt omfang, inklusive en skattereform, som jeg håber hr. Ole Birk Olesen vil kaste sig over med samme iver som debatten i dag. Kl. 13:51 Tak til hr. Ole Birk Olesen. Så er det fru Ellen Trane Nørby. Spm. nr. US 9 Kl. 13:52 Ellen Trane Nørby (V): Tak. Men så vil jeg egentlig gerne vende lidt tilbage til videnskabsog uddannelsesområdet og stort tillykke til ministeren på området. Det er jo et spændende område at besidde, det er i hvert fald et område, som vi har investeret enorme ressourcer i, faktisk så meget, at Danmark er det land i OECD, der bruger mest af sin BNP på uddannelsesstøtte og på uddannelse. Det er en ambition, som vi har brugt mange kræfter på at gennemføre, for det er vigtigt, at vi investerer i forskning og uddannelse. Det til trods har ministeren jo flere gange kritiseret den tidligere VK-regering for ikke at investere nok i uddannelse og forskning og bl.a. kritiseret genopretningspakken, hvor man netop tog ansvar for situationen i dansk økonomi. Ministeren har sågar under valgkampen fået et faktatjek i dagbladet Politiken, hvor ministerens udtalelser om, at den tidligere regering ikke havde investeret i uddannelse, blev bedømt som usande, fordi der jo med den finanslov, vi arbejder på lige nu, er brugt over 18 mia. kr. mere på uddannelse og forskning, end der blev i Når det nu er sådan et område, som ministeren er gået så meget op i, og hvor jeg deler ambitionerne om at det altid ville være skønt at investere mere, så vil jeg blot, ligesom nogle af mine kollegaer har gjort, spørge ind til, hvad der er sket med de 5 mia. kr., som ministe-

14 14 Onsdag den 12. oktober 2011 (US 9) ren jo har turneret land og rige rundt med skulle investeres ekstra i uddannelse. Hvornår er det, at efterskolerne kan forvente, at de ekstra penge kommer? Hvornår er det, at universiteterne kan forvente det? Hvornår er det, at de frie skoler kan forvente det? Hvornår kan de aktører, som helt konkret er blevet lovet, at der var besparelser, der ville blive rullet tilbage, og at der ville blive tilført ekstra midler, forvente, at de kommer, for det må man vel forvente at ministeren står ved? Kl. 13:53 Kl. 13:53 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Jeg synes, at indlægget fra fru Ellen Trane Nørby i det mindste bringer diskussionen lidt videre, fordi det jo her bliver erkendt, at der er besparelser på uddannelsesområdet, og at vi i høj grad har diskuteret dem. Det er rigtigt, at bevillingerne er øget over årene, og at vi har et højt bevillingsniveau i Danmark. Det er jo bl.a. skabt via den globaliseringsaftale, som vi bredt i Folketinget har indgået, og som nu udløber inden så længe, men som jo også blev opsagt inden folketingsvalget. Men det er rigtigt, at der er lavet ganske mange besparelser, og det synes jeg er en god erkendelse at starte diskussionen med, for hvis man er enig i, at det var en dårlig prioritering, så skaber det jo også grundlag for en bedre finanslovforhandling, altså hvis man er enig i, at det var uheldigt at øge egenbetalingen til efterskolerne, eller hvad det var, fru Ellen Trane Nørby sigtede til. Jeg kan i hvert fald bare konstatere, at det, der er rigtigt og det var også det, jeg sagde i valgkampen er, at når man sammenligner det finanslovforslag, regeringen lagde frem for 2012, med bevillingerne for 2011, så kan man på en lang række områder se, at der er en dalende profil. Det gælder også på forskningsområdet, hvor man nu vælger at reducere, fordi man mener, at man kan holde 1-procentsmålsætningen med færre midler, fordi Danmark ikke har haft tilstrækkelig vækst. Det er klart, at det jo bliver en opgave, og den må vi se på i sammenhæng med finansloven for Når den kommer, tager vi en diskussion om, hvor mange af de ambitioner, regeringen har på det her område, der bliver indfriet næste år. Det bliver ikke dem alle, det kan jeg godt love, men jeg håber selvfølgelig, at vi kommer i gang med det. Kl. 13:55 Fru Ellen Trane Nørby. Kl. 13:55 Ellen Trane Nørby (V): Jeg er da glad for, at ministeren anerkender, at der i år bliver brugt mere end 18 mia. kr. ekstra på uddannelse og forskning, end der gjorde i 2001, og at det jo sådan set understreger, at den tidligere regering var utrolig ambitiøs på det her område. Det gælder også, når vi ser på forskningsmålsætningen, hvor Danmark jo er et blandt tre lande i EU, som lever op til 1-procents-målsætningen, og hvor rektoren for DTU tidligere har været ude at sige, at det for år tilbage var noget, man sad og jokede med på lærerværelset, og at det nu lige pludselig var noget, der blev realiseret. Så jeg er da glad for, at ministeren anerkender de store ambitioner, der har været, og også den store tilførelse af midler, der har været til uddannelses- og forskningsområdet, men det ændrer ikke ved, at ministeren ikke svarer konkret på et eneste af de spørgsmål, jeg stiller ministeren. For ministeren har jo lovet, at der kommer 5 mia. kr. ekstra til det her område, og jeg ved, at der er aktører derude, som har siddet spændt og ventet nogle, der sågar har stemt rødt eller radikalt ved det her valg fordi ministeren og ministerens kollegaer lovede, at der kom 5 mia. kr. ekstra. Derfor er det jo relevant at spørge helt konkret: Hvornår kommer de her 5 mia. kr. ekstra, og hvem er det, der skal have de her 5 mia. kr. ekstra? Det er jo det, de har stemt for. Kl. 13:56 Kl. 13:56 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Jeg synes, at fru Ellen Trane Nørby måske bakker lidt i forhold til sit tidligere udsagn, som jo altså var, at der var tale om besparelser på uddannelsesområdet. Og det er på en eller anden måde nemmere at have den her diskussion, hvis den foregår på sådan et almindeligt oplyst grundlag. Man kan jo bare tage den daværende regerings finanslovforslag og konstatere, at på en lang række områder, bl.a. forskningsområdet, falder bevillingerne. Det var i hvert fald VK's ønske med det finanslovforslag, de lagde frem. Jeg glæder mig rigtig meget til at diskutere finansloven for 2012, men jeg beder bare om, at vi fra regeringens side kan få lov til at fremsætte et finanslovforslag, inden vi sådan konto for konto gennemgår, hvor der sker bevægelser. Men det er helt klart, at vi er uenige i den prioritering, man foretog med genopretningspakken, og derfor er vi selvfølgelig også opmærksomme på, at vi der skal kigge på, hvad der er af muligheder nu, hvor vi har overtaget regeringsansvaret. Det vil vi gøre. Vi står i en situation, hvor vi skal overveje hver eneste krone meget nøje, og det vil vi gøre. Så vil jeg da håbe hvis det virkelig er rigtigt, som fru Ellen Trane Nørby siger, at Venstre har skiftet kurs, at man er villig til at investere mere i uddannelse at vi så også kan blive enige om at lave nogle af de reformer, der skal sørge for, at bevillingerne kan fortsætte med at blive større, efterhånden som flere unge skal have en uddannelse. Hvis det er det tilsagn, der kommer fra Venstre i dag, glæder jeg mig rigtig meget til finanslovforhandlingerne for det kommende år, men også til det videre samarbejde. Kl. 13:57 Fru Ellen Trane Nørby. Kl. 13:57 Ellen Trane Nørby (V): Jeg kan jo forstå på ministerens partiformand, at regeringen har fremlagt et finanslovforslag et finanslovforslag, som er identisk med det, som VK-regeringen fremsatte. Derfor kan jeg ikke forstå, hvordan det kan være så svært at svare på et helt simpelt spørgsmål. Finanslovforslaget er jo fremlagt, og det indeholder også de elementer fra genopretningspakken, som var nødvendige set i lyset af den globale økonomiske krise og de dønninger, som den også har bragt med ind over Danmark, og hvor en ansvarlig regering selvfølgelig sørger for, at der er balance i økonomien. Derfor må det jo være naturligt, at ministeren svarer på spørgsmålet om de ændringer som følge af genopretningspakken, som ministeren jo har turneret land og rige rundt med ville blive rullet tilbage, i det øjeblik der kom en ny regering, og om, hvor de 5 mia. kr. ekstra, der ville blive tilføjet uddannelses- og forskningsområdet, er blevet af. Så er jeg jo nødt til endnu engang at sige, at jeg er glad for, at ministeren bekræfter, at det er korrekt, at den tidligere regering netop var ambitiøs på det her område og i år brugte mere end 18 mia. kr. ekstra på uddannelses- og forskningsområdet, end der blev gjort i

15 Onsdag den 12. oktober 2011 (FM ) , da man overtog regeringsmagten. Derfor må jeg da også gå ud fra, at de 5 mia. kr., som ministeren har turneret land og rige rundt og talt om, kommer oven i de 18 mia. kr. Men man har måske tænkt, at det skulle være ud fra 2001-niveauet? For så er det jo en let ambition. Kl. 13:59 Beslutningsforslag nr. B 1 (Forslag til folketingsbeslutning om et mindretals adgang til at kræve igangsættelse af en uafhængig kommissionsundersøgelse) og Beslutningsforslag nr. B 2 (Forslag til folketingsbeslutning om politikeres pensionsprivilegier). Kl. 13:59 Titlerne på de fremsatte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) : Nu er det jo rigtigt, at finanslovforslaget rent teknisk er blevet genfremsat, men det beror jo på, at regeringen så kommer med sit eget udspil om nogle uger, hvor man vil se, hvad det er for nogle ændringer, regeringen vil lægge op til i forhold til det finanslovforslag. Jeg synes, det er en god og væsentlig diskussion, men lad os ikke fortabe os i folketingsteknik. Vi kommer med et finanslovudspil, og det vil jeg glæde mig til at diskutere med fru Ellen Trane Nørby og andre. Men pædagogisk tjener det jo så det formål, at man kan se forskellen på den tidligere regering og den nye regering, og der vil jeg så bare henholde mig til, at på det finanslovforslag, VK-regeringen fremlagde, inden vi gik til folketingsvalg, faldt universiteternes basisforskningsmidler med 200 mio. kr.; Det Frie Forskningsråd blev reduceret med 100 mio. kr.; Det Strategiske Forskningsråd blev reduceret med 300 mio. kr. Jeg siger bare, at man ikke kan komme her i dag og sige, at der ikke var en faldende profil på nogle af de her områder, men jeg deltager meget gerne i diskussioner og forhandlinger med Venstre om, hvordan vi også i de kommende år kan rette op på det, for det mener jeg at der er stort behov for. Kl. 14:00 Tak til ministeren. Klokken er nu 14.00, og om et øjeblik går vi over til spørgetiden. Jeg har nogle meddelelser. Meddelelser fra formanden I dag er der følgende anmeldelser: Finansministeren (Bjarne Corydon): Lovforslag nr. L 1 (Forslag til finanslov for finansåret 2012). Erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn): Kl. 14:00 Lovforslag nr. L 2 (Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer. (Tabskaution ved brug af udvidet medgiftsordning)). Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.: Lovforslag nr. L 3 (Forslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner. (Mindretalsbeskyttelse ved nedsættelse af undersøgelseskommissioner og ophævelse af revisionsbestemmelsen)). Per Clausen (EL) m.fl.: Det sidste punkt på dagsordenen er: 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 14:00 Så skal jeg meddele, at de af fru Karen Ellemann under nr. 48 og nr. 49 opførte spørgsmål til børne- og undervisningsministeren, spørgsmål S 25 og spørgsmål S 28, er overgået til skriftlig besvarelse. Endelig skal jeg omkring de vanskelige teknikproblemer, vi har kæmpet med i den sidste times tid, sige, at nu skulle mikrofonerne fungere fra ministrenes pladser. På medlemmernes pladser er der et forkert skærmbilleder, og det arbejdes der med, men det har ikke noget med funktionaliteten i øvrigt at gøre. Så vi prøver at gennemføre spørgetiden efter de normale regler og med de nuværende placeringer. Det går vi over til nu, altså besvarelse af de oversendte spørgsmål til ministrene, og det første spørgsmål er til statsministeren af hr. Peter Skaarup. Kl. 14:01 Spm. nr. S 11 1) Til statsministeren af: Peter Skaarup (DF): Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der ud over at have arbejdet for en verdensfjern ideologi tillige efter vedholdende forlydender i pressen har modtaget sorte penge fra Moskva til sit daværende partis slunkne partikasse, indtræder som minister i regeringen uden til fulde i offentligheden at have foretaget en selvransagelse og et moralsk opgør med sin fortid og fortalt hele sandheden om bl.a. de angiveligt ulovlige pengetransaktioner, der nu kaster sorte skygger over regeringen og risikerer at plette Danmarks internationale omdømme? Skriftlig begrundelse Der henvises til lederen i Morgenavisen Jyllands-Posten, torsdag den 6. oktober Hr. Peter Skaarup. Hr. Peter Skaarup skal frem til pulten, vi gør det efter de normale regler. Værsgo. Kl. 14:02 Peter Skaarup (DF): Tillykke med jobbet som statsminister. Nu melder hverdagen sig, og det første spørgsmål, som jeg har stillet og vil læse op, går på en sag, som er lidt gammel, men som stadig væk er aktuel set med vores øjne. Det lyder sådan her:

16 16 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 11) Har statsministeren en personlig holdning til, at den tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der ud over at have arbejdet for en verdensfjern ideologi tillige efter vedholdende forlydender i pressen har modtaget sorte penge fra Moskva til sit daværende partis slunkne partikasse, indtræder som minister i regeringen uden til fulde i offentligheden at have foretaget en selvransagelse og et moralsk opgør med sin fortid og fortalt hele sandheden om bl.a. de angiveligt ulovlige pengetransaktioner, der nu kaster sorte skygger over regeringen og risikerer at plette Danmarks internationale omdømme? Kl. 14:02 Statsministeren. Kl. 14:03 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Tak først og fremmest for lykønskningen med det nye embede og med den nye regering og dernæst for påmindelsen om, at hverdagen nu melder sig. Det er jo så i givet fald en hverdag, der går 20 år tilbage. Men jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg har fuld tillid til den nye erhvervs- og vækstminister, og at jeg har fuld tillid til, at han kan bestride sit ministerembede, og at han i øvrigt vil yde en stor og værdifuld indsats til regeringen. Jeg vil så af principielle årsager ikke forholde mig til hans bestridelse af hvervet som partiformand for mere end 20 år siden. Kl. 14:03 Hr. Peter Skaarup. Kl. 14:03 Peter Skaarup (DF): Det kan selvfølgelig være nemt for en statsminister, der måske også er træt af andre kedelige sager, at starte med at sige, at det vil man ikke forholde sig til, men jeg tror, at statsministeren vil finde ud af, at her i Folketinget er der ting, man er nødt til at forholde sig til og kan blive tvunget til at forholde sig til på forskellig vis, både i spørgetiden, i spørgetimen eller i forbindelse med samråd, beslutningsforslag og lovforslag her i Folketingssalen. Jeg vil i hvert fald forbeholde mig ret til at gentage mit spørgsmål: Hvad mener statsministeren om den situation, at en af ministrene i regeringen bliver beskyldt for at have modtaget sorte penge til et parti, der i den grad jo ville gøre op med Danmarks rolle som et frit samfund med de frihedsrettigheder, som danskerne har haft og har? Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål går på, at man jo som minister skal være klar over, at man kommer meget rundt i verden, deltager i diskussioner og kommer til møder med repræsentanter for forskellige landes regeringer, der sidder på de samme poster i de respektive landes regeringer. Og det er jo en kendt sag, at specielt de østeuropæiske lande har haft et meget kontant opgør med kommunister. Det er faktisk gået så vidt, at man er meget bekymret i de østeuropæiske lande for de lande, der har ministre, der på den ene eller anden måde har flirtet med kommunismen eller er ekskommunister, uanset at det er ekskommunister, der er tale om, og det tror jeg også godt at statsministeren ved. Derfor lyder mit spørgsmål: Er der ikke også et moralsk ansvar? Sagen er jo strafferetligt forældet men er der ikke et moralsk ansvar hos en regering, der jo har kritiseret den tidligere regering på næsten alle tidspunkter? Er der ikke et moralsk ansvar for at få ryddet op i sådan nogle ting og sikre, at vi kan have et godt samarbejde med lande, der har det forhold til ekskommunister, som de har? Statsministeren. Kl. 14:05 Kl. 14:05 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg takker naturligvis spørgeren for påmindelsen om, at man som regering skal besvare spørgsmål både det ene og det andet sted det er vi fuldt ud klar over, og vi glæder os meget til opgaven, fordi det jo også er en del af vores demokrati. Jeg er nødt til at sige igen, at jeg ikke har nærmere kendskab til de omstændigheder, som der på det seneste har været beskrevet. Det er forhold, som ligger 20 år tilbage, hvor erhvervs- og vækstministeren bestred et hverv som formand for et helt andet parti end det, han nu er medlem af. Jeg har ikke kendskab til sagen, og i øvrigt vil jeg godt udtrykke min allerdybeste tillid til, at erhvervs- og vækstministeren kan varetage Danmarks interesser, både her i Danmark og også i udlandet. Kl. 14:06 Hr. Peter Skaarup. Kl. 14:06 Peter Skaarup (DF): Men jeg siger bare igen: Det går ikke, at man som statsminister ikke vil forholde sig til de ting, der angår ens ministerium. Det bliver man nødt til på den ene eller anden måde. Selv om der som sagt ikke er et strafferetligt ansvar, er det klart, at man har et moralsk ansvar som minister, man har et moralsk ansvar som regering. Det har statsministerens parti jo mindet den gamle regering om ved rigtig mange lejligheder, og derfor synes jeg, det er rimeligt, at vi Folketinget får et svar på, hvad statsministeren synes om, at man altså har en minister, der kan få besværligheder med at kunne have et fornuftigt samarbejde med østeuropæiske lande, fordi de jo ikke ønsker ekskommunister som samarbejdspartnere. De har nærmest en eksklusivaftale om, at de ikke ønsker nogen, der har været aktive i kommunistiske partier, på regeringsbænkene, fordi det i deres befolkningers øjne besværliggør et samarbejde. Kl. 14:07 Statsministeren. Kl. 14:07 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg er helt enig i, at man som statsminister skal forholde sig til de problemstillinger, som vedrører ens ministerområde, men jeg vil selvfølgelig alligevel gerne svare på det spørgsmål, som hr. Peter Skaarup stiller her i dag. Jeg må sige, at det her er omstændigheder, som ligger 20 år tilbage. Det er omstændigheder, som jeg ikke har nærmere kendskab til. Jeg har fuld tillid til, at vores erhvervs- og vækstminister vil kunne varetage det embede, han har, og jeg er bange for, at ordføreren ser spøgelser, når han antager, at det ikke vil være tilfældet. Vi har en meget dygtig erhvervs- og vækstminister, og jeg ser frem til at samarbejde med ham, og til, at han vil varetage Danmarks interesser på bedste vis, både indenlands og udenlands. Kl. 14:08 Hr. Peter Skaarup for sidste spørgsmål.

17 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 23) 17 Kl. 14:08 Peter Skaarup (DF): Mener statsministeren ikke, at der er et problem, når en dansk avis bringer udtalelser fra personer, der må formodes at have et meget tæt kendskab til, hvad der skete under kommunismen, og hvad der skete i forhold til den påvirkning, man ville udøve i forhold til de vestlige lande, fordi man jo ønskede et opgør med de vestlige demokratiske lande? Har statsministeren ikke en opfattelse af, at det da er af betydning, at der kommer så alvorlige beskyldninger mod en dansk minister om, at han tidligere har modtaget sorte penge og har distribueret de penge til politiske aktiviteter i Danmark, der i den grad udfordrede vores vestlige demokratiske samfund? Det må statsministeren da have en holdning til. Er det noget, man vil undersøge? Er det noget, man vil behandle i regeringen? Hvor står vi egentlig henne i sådan en situation? Det er jo ikke noget, man bare lige kan se bort fra, for den her sag fortsætter jo, og man vil givetvis finde ud af, om det rent faktisk holder vand, og man vil snakke med andre personer, der også ved, hvad der foregik på det tidspunkt. Kan statsministeren ikke se, at man har et problem? Kl. 14:09 Statsministeren. Kl. 14:09 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg kan sagtens se, at spørgeren synes, at det her har stor betydning. Jeg er også bare nødt til at gentage, at jeg ikke har nærmere kendskab til de omstændigheder, som i den seneste tid er beskrevet i pressen. Det er forhold, som ligger mere end 20 år tilbage, og jeg har ikke yderligere kendskab til den her sag. Men jeg er ikke tvivl om, at vores erhvervs- og vækstminister vil være en stor del af det arbejde, vi nu går i gang med, med at gennemføre regeringsgrundlaget, og at han vil gøre det på bedste vis og tjene Danmark rigtig godt, både i Danmark og uden for Danmarks grænser. Kl. 14:10 Tak. Og tak til hr. Peter Skaarup. Det næste spørgsmål er stillet af hr. Søren Espersen. Kl. 14:10 Spm. nr. S 23 2) Til statsministeren af: Søren Espersen (DF): Vil statsministeren bekræfte, at det var hende og ikke hendes partifælle, hr. Henrik Sass Larsen, som i sin egenskab af kongelig undersøger først fik beskeden fra PET om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes, og at partiet først derefter orienterede hr. Henrik Sass Larsen? Værsgo til hr. Søren Espersen. Kl. 14:10 Søren Espersen (DF): Vil statsministeren bekræfte, at det var hende og ikke hendes partifælle hr. Henrik Sass Larsen, som i sin egenskab af kongelig undersøger først fik beskeden fra PET om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes, og at partiet først derefter orienterede hr. Henrik Sass Larsen? Statsministeren. Kl. 14:10 Kl. 14:10 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Den sag, vi diskuterer, er en sag, som jeg har været rigtig, rigtig ked af oprigtig ked af. Jeg har igennem årene haft et rigtig godt samarbejde med hr. Henrik Sass Larsen, og derfor gør det mig selvfølgelig ondt, at han ikke kan indgå på det ministerhold, som nu skal i gang og iværksætte arbejdet om det regeringsgrundlag, vi har sat os for at gennemføre. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi nu ser fremad og går i gang med arbejdet. Det er jo trods alt det vigtigste, at vi nu ser fremad. Og så håber jeg også, at hr. Søren Espersen vil have forståelse for, at jeg ikke kan gå ind i de nærmere omstændigheder omkring den her sag. Jeg hverken kan eller vil gå ind i de nærmere omstændigheder. Kl. 14:11 Hr. Søren Espersen. Kl. 14:11 Søren Espersen (DF): Jeg synes da også, vi skal se fremad det er da altid en god idé men jeg synes alligevel, at den her sag er markant og vigtig, altså at en person, en politiker, der har siddet i Folketinget i mange år, mister sin karrieremulighed og er færdig i politik og ikke kan blive minister. Det har optaget Danmark meget, og det er en sag, som er stor og væsentlig. Men det, jeg så egentlig spørger om, er proceduren. Jeg skal ikke have nogen statshemmeligheder; det synes jeg er fint, og jeg forstår godt, at statsministeren ikke ønsker at offentliggøre de samtaler, hun eventuelt har haft med Politiets Efterretningstjeneste. Det er ikke det, der ligger i det det eneste, jeg er ude efter, er proceduren. For i Socialdemokraternes pressemeddelelse jeg har den her, og det er en af de mest mærkelige pressemeddelelser, jeg har set fortæller hr. Henrik Sass Larsen, at han har fået at vide, at han ikke kan sikkerhedsgodkendes, og at: forelagt den oplysning har jeg bedt Helle Thorning-Schmidt står der, altså statsministeren om at se bort fra min person i forbindelse med en eventuel regeringsdannelse. Og i pressen fremgår det overalt, at det tager statsministeren til efterretning, og så siger hun, at hun ser bort fra hr. Henrik Sass Larsen. Så det er proceduren, jeg er interesseret i. Er det rigtigt forstået, sådan som Socialdemokratiet har ladet skinne igennem, at sådan noget foregår ved, at PET lige ringer til hr. Henrik Sass Larsen og fortæller ham det, og så ringer han til sin partiformand, eller er det rigtige forløb i virkeligheden ikke, at det her selvfølgelig er noget, som statsministeren, dengang som kongelig undersøger, har sat i gang for det gør man, når man laver en ny regering og så er det gået på den måde, fra Socialdemokratiet eller departementschefen til hr. Henrik Sass Larsen? Det er kun proceduren, jeg er interesseret i. Jeg vil ikke høre nogen statshemmeligheder eller rettere sagt, det vil jeg gerne, for jeg er lidt nysgerrig af natur, men jeg vil se bort fra det. Det er kun proceduren, jeg er interesseret i. Kl. 14:13 Statsministeren.

18 18 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 42) Kl. 14:13 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg forstår naturligvis godt, at det er en sag, som interesserer både de folkevalgte og medierne, men jeg tror egentlig også, at der er en forståelse for, at jeg ikke kan kommentere de nærmere omstændigheder i den her sag. Der er en del spørgsmål til det her i dag, og jeg kan og vil ikke kommentere de nærmere omstændigheder. Jeg synes, at hr. Henrik Sass Larsen har taget en klog beslutning, og den har jeg selvfølgelig taget til efterretning. Kl. 14:14 Hr. Søren Espersen. Kl. 14:14 Søren Espersen (DF): Jo, men problemet er jo, at statsministeren i høj grad har kommenteret det her jeg kan se, statsministeren ryster på hovedet netop i form af de ting, der er sendt ud fra Socialdemokratiets side, og som er Socialdemokratiets indstilling til, hvordan det her er foregået. Det er jo statsministerens ansvar som formand for Socialdemokratiet, og deraf fremgår det altså, at det her forløb har været sådan, at det er hr. Henrik Sass Larsen, der har fået besked og så har meddelt det, og det er det, jeg stiller mig tvivlende over for. For jeg har en eller anden fornemmelse af selv om jeg ikke har prøvet at være minister, slet ikke statsminister, og ikke ved, hvordan det her foregår at PET ikke sådan har forhandlinger med tilfældige folk ude i Køge og sådan noget, det har de ikke. De går til statsministeren, eller de går til den kongelige undersøger. Er det ikke sådan, det forholder sig? Kl. 14:14 Statsministeren. Kl. 14:14 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg skal ikke kunne sige, hvilket hændelsesforløb hr. Søren Espersen har stykket sammen på baggrund af den pressemeddelelse. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg kan og vil ikke kommentere de nærmere omstændigheder omkring det her forløb. Hr. Henrik Sass Larsen har taget en beslutning, som jeg finder både klog og rigtig, og den tager jeg selvfølgelig til efterretning, men jeg tror egentlig også, at hr. Søren Espersen inderst inde er klar over, at jeg ikke kan kommentere det her hændelsesforløb. Kl. 14:15 Hr. Søren Espersen. Kl. 14:15 Søren Espersen (DF): Jeg vil så se helt bort fra den aktuelle sag og simpelt hen bare bede om at få en generel tilkendegivelse af, at det foregår på den måde, når man danner en ny regering, at den kommende statsminister sender en bruttoliste med navne på mulige ministre til Politiets Efterretningstjeneste, der herefter går i gang med en sikkerhedsgodkendelse. Nu glemmer vi alt om den sag, der har været; det eneste, jeg beder om nu, er en bekræftelse på, at sådan foregår det inden en regeringsdannelse. Statsministeren må jo vide det, det er ikke ret mange dage siden, hun var i den situation. Kl. 14:15 Statsministeren. Kl. 14:15 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg forstår udmærket godt, at hr. Søren Espersen er optaget af de her spørgsmål, men jeg vil heller ikke kommentere den procedure, som anvendes for sikkerhedstjek af ministrene. Kl. 14:16 Tak til hr. Søren Espersen. Så er det hr. Claus Hjort Frederiksen med spørgsmål til statsministeren. Kl. 14:16 Spm. nr. S 42 3) Til statsministeren af: Claus Hjort Frederiksen (V): Kan statsministeren bekræfte sine udtalelser i TV 2 News den 29. september 2011 om, at statsministerens første orientering om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, kom fra Henrik Sass Larsen selv? Skriftlig begrundelse Normal procedure i forbindelse med udnævnelse af nye ministre vil være, at Statsministeriets departementschef beder om PET's bemærkninger vedrørende en ministerkandidat. Af et interview i TV2 News den 29. september 2011 påstod statsministeren, at hun blev orienteret om PET's vurdering af Henrik Sass Larsen selv. Denne procedure afviger fra den hidtidige. Det er derfor i offentlighedens interesse, at statsministeren i Folketinget oplyser, om hun har ændret proceduren. Værsgo at læse spørgsmålet op. Kl. 14:16 Claus Hjort Frederiksen (V): Jeg vil følge den her sag lidt op, for det kan jo ikke være rigtigt, at det ikke har offentlig interesse, hvordan procedurerne er. Mit spørgsmål til statsministeren lyder: Kan statsministeren bekræfte sine udtalelser i TV 2 News den 29. september 2011 om, at statsministerens første orientering om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, kom fra Henrik Sass Larsen selv? Kl. 14:16 Statsministeren. Kl. 14:16 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Det er ikke korrekt, som hr. Claus Hjort Frederiksen giver udtryk for, at jeg under et interview til TV 2 News torsdag den 29. september skulle have sagt, at min første orientering om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne godkendes af PET, kom fra hr. Henrik Sass Larsen selv. Det har jeg ikke sagt, og det synes jeg selvfølgelig også hr. Claus Hjort Frederiksen skal have at vide. Det, jeg derimod gav udtryk for den pågældende dag og også på andre tidspunkter, var, at hr. Henrik Sass Larsen torsdag den 29. september meddelte mig, at han ikke længere stod til rådighed som minister i den regering, som på det tidspunkt jo så ikke var dannet, men som var ved at blive dannet. Jeg sagde også på det tidspunkt, hvad jeg stadig mener, at det syntes jeg var en klog beslutning.

19 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 35) 19 Kl. 14:17 Kl. 14:19 Hr. Claus Hjort Frederiksen. Kl. 14:17 Hr. Claus Hjort Frederiksen. Kl. 14:19 Claus Hjort Frederiksen (V): Jeg vil gerne understrege, at det her spørgsmål ikke handler om, hvad PET's indstilling indeholder, den er naturligvis undergivet fortrolighed. Det her spørgsmål handler alene om, hvornår statsministeren blev orienteret om indholdet af PET's sikkerhedsvurdering, for af interviewet den 29. september ude ved Crowne Plaza fremgik det, at statsministeren blev orienteret om sikkerhedsvurderingen af hr. Henrik Sass Larsen selv, og det er jo i givet fald en ændret procedure, i forhold til hvordan det tidligere har været. Derfor vil jeg gerne stille spørgsmålet igen, og jeg håber at kunne få et klart og udtømmende svar: Er den hidtidige procedure ændret, så PET orienterer direkte den person, som sikkerhedsvurderes, om resultatet af vurderingen? Statsministeren gav udtryk for noget andet i det interview, for statsministeren lod forstå, at hun blev orienteret af hr. Henrik Sass Larsen selv. Kl. 14:18 Statsministeren. Kl. 14:18 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Det er ikke korrekt, som hr. Claus Hjort Frederiksen får det fremstillet her, nemlig at jeg under det pågældende interview skulle have sagt, at min første orientering kom fra hr. Henrik Sass Larsen selv. Det er ikke blevet sagt, så det, som hr. Claus Hjort Frederiksen giver udtryk for her, er ganske enkelt ikke korrekt. Det, jeg sagde i det interview, var tværtimod, at hr. Henrik Sass Larsen samme dag, den 29. september, havde meddelt mig, at han ikke længere stod til rådighed for dannelsen af en ny regering. Det var det, der blev sagt den dag, og jeg sagde så også samme dag, at jeg syntes, det var en klog beslutning. Så jeg tror egentlig, hr. Claus Hjort Frederiksen skulle høre interviewet igen, for det er ganske enkelt ikke korrekt, som det er blevet opfattet. Kl. 14:19 Hr. Claus Hjort Frederiksen. Kl. 14:19 Claus Hjort Frederiksen (V): Men så er spørgsmålet jo: Blev statsministeren informeret, før hr. Henrik Sass Larsen blev informeret? Kl. 14:19 Statsministeren. Kl. 14:19 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Som jeg også har sagt tidligere, hverken kan eller vil jeg gå ind i de nærmere omstændigheder omkring det her forløb. Det tror jeg egentlig også at hr. Claus Hjort Frederiksen har fuld forståelse for at jeg ikke kan. Jeg anerkender, at man er nødt til at spørge, men jeg tror også, hr. Claus Hjort Frederiksen forstår, at jeg ikke kan gå ind i det nærmere hændelsesforløb. Claus Hjort Frederiksen (V): Jeg kunne forstå statsministerens svar, hvis jeg pressede på for at få at vide, hvad PET's indstilling indeholdt, hvad sagen i substansen handlede om. Men det her er jo et rent spørgsmål om procedure, og der må det have almen interesse at vide, hvordan procedurerne er. Er det virkelig sådan, at PET nu i dag retter henvendelse direkte til en person, som statsministeren har på en liste over mulige ministeremner, og siger til den pågældende allerførst, før statsministeren får det at vide: Du skal bare vide, at vores vurdering går ud på det? Og det er jo så i givet fald den nye procedure. Eller er tingene ikke sådan, at departementschefen i Statsministeriet får at vide, hvad PET's indstilling indeholder, og at departementschefen så går til den kommende statsminister og orienterer om de her ting? Medmindre vi kan få svar på det spørgsmål, må man jo formode, at proceduren er den samme, nemlig at fru Helle Thorning-Schmidt, dengang statsminister in spe, fik at vide allerførst, hvad sagen indeholdt, og at det derfor ikke er rigtigt, hvad ministeren sagde i fjernsynet, nemlig at hr. Sass Larsen orienterede hende om indholdet. Kl. 14:20 Statsministeren. Kl. 14:20 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg vil utrolig gerne gentage svaret, som jeg gav før, for det lyder, som om hr. Claus Hjort Frederiksen bliver ved med at insistere på et hændelsesforløb, som ikke har fundet sted. Det er ganske enkelt ikke korrekt, at jeg skulle have sagt, at min første orientering om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes, kom fra hr. Henrik Sass Larsen selv. Jeg har ikke sagt det, så derfor kan man jo bruge spørgsmålene her i salen til ligesom at få opklaring af noget, man troede var sket. Og der må jeg så sige, at det ikke er sket, at det hændelsesforløb, som hr. Claus Hjort Frederiksen giver udtryk for, ikke er korrekt. Det, jeg sagde den dag, den 29. september, var tværtimod, at hr. Henrik Sass Larsen havde meddelt mig, at han ikke længere stod til rådighed, og det kan man også se, hvis man kigger på interviewet. Jeg synes egentlig, det er rigtig vigtigt at få opklaret de her forhold. Hr. Claus Hjort Frederiksen har været i tvivl, og det bør han så ikke være længere. Kl. 14:21 Tak til hr. Claus Hjort Frederiksen. Så er det fru Inger Støjberg for et spørgsmål til statsministeren. Kl. 14:21 Spm. nr. S 35 4) Til statsministeren af: Inger Støjberg (V): Hvilken begrundelse har statsministeren fået for, at hun mod sædvane ikke som kongelig undersøger blev informeret først i sagen om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hendes daværende politiske ordfører og nære fortrolige, Henrik Sass Larsen? Fru Inger Støjberg for oplæsning af spørgsmålet, værsgo.

20 20 Onsdag den 12. oktober 2011 (S 52) Kl. 14:21 Inger Støjberg (V): Tak for det. Hvilken begrundelse har statsministeren fået for, at hun mod sædvane ikke som kongelig undersøger blev informeret først i sagen om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hendes daværende politiske ordfører og nære fortrolige, Henrik Sass Larsen? Kl. 14:22 Statsministeren. Kl. 14:22 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg må sige, at jeg ikke er klar over, hvad fru Inger Støjberg præcis sigter til med sit spørgsmål, men hvis der sigtes til, hvorvidt jeg fik besked om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Larsen i forbindelse med hans sikkerhedstjek, før hr. Henrik Sass Larsen fik besked, er jeg nødt til at sige, jeg vil og kan ikke kommentere hændelsesforløbet. Jeg forstår godt, at man er nysgerrig, og at offentligheden er nysgerrig, men jeg kan og vil ikke kommentere det, og det tror jeg egentlig også at ordføreren forstår. Kl. 14:22 Fru Inger Støjberg. Kl. 14:22 Inger Støjberg (V): Jeg ville godt kunne forstå statsministerens svar, hvis det var sådan, at jeg spurgte til hr. Henrik Sass Larsens eventuelle kriminelle aktiviteter eller fortid eller fremtid. Men det er faktisk ikke det, jeg spørger statsministeren om, så statsministeren kan ikke dække sig ind under, at det her er omgærdet af fortrolighed eller er en personsag eller andet. Mit spørgsmål går ene og alene på proceduren, og nu skal statsministeren jo huske på, at statsministeren i dag her i Folketingssalen taler under ministeransvar, hvilket statsministeren ikke gjorde den dag foran Crowne Plaza. Så derfor er mit spørgsmål igen til statsministeren, om hun i dag kan sige, at hun helt imod sædvane ikke var den første, der blev orienteret i sagen om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Larsen. Kl. 14:23 Statsministeren. Kl. 14:23 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Jeg må igen svare, at jeg er usikker på, hvad det er, fru Inger Støjberg egentlig sigter til, men hvis der nu sigtes til, hvorvidt jeg fik besked om den manglende godkendelse af hr. Henrik Sass Larsens sikkerhedstjek, før han selv fik den besked, så vil jeg blot sige, at jeg ikke har yderligere kommentarer til det, så vi kommer det sådan set ikke meget nærmere. Man kan blive ved med at spørge, men jeg vil ikke kommentere de nærmere omstændigheder i den her sag. Så skal jeg minde fru Inger Støjberg om, at der ikke er nogen problemer her på ministerbænkene med at forstå, at vi udtaler os under ministeransvar. Det er vi fuldstændig klar over, men jeg håber så også, at ordføreren selv vil påtage sig sit ansvar, når hun udtaler sig og lader være at forbinde et medlem af Folketinget med ord som kriminelle aktiviteter. Det synes jeg ikke er passende. Kl. 14:24 Fru Inger Støjberg. Kl. 14:24 Inger Støjberg (V): Jeg kan jo forstå, at statsministeren har svært ved at få fremstammet et svar i dag, og derfor er jeg også villig til at hjælpe statsministeren en lille smule på vej. Så mit spørgsmål er nu: Ligger der et telefonnotat mellem PET og en eller flere af medarbejderne i Statsministeriet om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Larsen? Kl. 14:25 Statsministeren. Kl. 14:25 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Som jeg også tidligere har sagt, ønsker jeg ikke at kommentere den procedure, der anvendes ved de her sikkerhedstjek. Det her er en sag, hvor vi er nødt til at opretholde den linje, at vi ikke kan kommentere de enkelte elementer af det her spørgsmål, så det vil jeg fortsætte med at gøre. Kl. 14:25 Fru Inger Støjberg. Kl. 14:25 Inger Støjberg (V): Statsministeren må da i det mindste her i dag kunne afkræfte, at der ligger et telefonnotat mellem PET og så en eller flere medarbejdere i Statsministeriet om den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Larsen, fordi ellers er det jo rent faktisk sådan, at statsministerens forklaring ikke holder vand med hensyn til hr. Henrik Sass Larsen. Så ligger der et telefonnotat mellem PETog en eller flere medarbejdere i Statsministeriet omkring den manglende sikkerhedsgodkendelse af hr. Henrik Sass Larsen? Kl. 14:25 Statsministeren. Kl. 14:25 Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt) : Nu er det jo lidt specielt, at fru Inger Støjberg mener, at der har været en forklaring, al den stund at det, jeg har sagt, er, at jeg ikke ønsker at kommentere hele den her sag, og det vil jeg så fortsætte med. Jeg ønsker ikke at kommentere den procedure, som anvendes ved sikkerhedstjek af ministre. Sådan er det, og sådan bliver det. Kl. 14:26 Tak til fru Inger Støjberg. Så er det hr. Martin Henriksen for spørgsmål til statsministeren. Kl. 14:26 Spm. nr. S 52 5) Til statsministeren af: Martin Henriksen (DF): Når flere ministre ikke rejser sig for Hendes Majestæt Dronningen, samtidig med at flere folketingsmedlemmer fra Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten vælger at boykotte kongefamilien i forbindelse med Folketingets åbning, er det så udtryk for regeringens holdning til monarkiet? Værsgo.