Emne: Opfølgning på regionsrådets seminar den april 2012

Transkript

1 REGION HOVEDSTDEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. 1 Emne: Opfølgning på regionsrådets seminar den april 2012 bilag

2

3 Opgang Blok fsnit 1. sal Koncern Økonomi Budgetenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 14. maj 2012 Overvejelser om initiativer ved tidligt konstateret mindreforbrug Den kommende budgetlov har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og at sikre hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner bl.a. gennem indførelse af udgiftslofter. Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at en velfungerende økonomistyring skal sikre, at budgetterne er retvisende, og at der følges tæt op på forbruget. For at sikre en optimal anvendelse af de økonomiske ressourcer indrettes økonomistyringen, så der opnås et robust styringsgrundlag, hvor der er en klar sammenhæng mellem mål, aktivitet og udgifter og en solid basis for løbende at prioritere og effektivisere opgaveløsningen. Budgetloven stiller krav til den basale økonomistyring i form af periodisering af budgetter, prognoser for året og hurtig rapportering, for at der løbende og rettidigt kan træffes nye beslutninger, hvis der er behov eller mulighed herfor. I starten af 2010 iværksatte regionen en løbende økonomiopfølgning, der netop er baseret på disse principper, hvor kravene til den relevante basale økonomistyring imødekommes. De nye regler om lofter for driftsudgifterne og de tilhørende sanktioner ved overskridelser vil medføre, at det er nødvendigt at udvise større tilbageholdenhed for at sikre budgetoverholdelse. Hvis det tidligt på året konstateres, at der er tendens til mindreforbrug, der giver et øget råderum i forhold til regionens udgiftsloft, kan der være behov for at tage stilling til dette. Et øget råderum giver mulighed for beslutning om engangsudgifter, der ikke i sig selv påvirker driftsudgifter i følgende år, mens driftsudgifter kan få betydning for det efterfølgende år.

4 Proces vedr. budget 2013 Rådets arbejde med budgettet Politiske møder Overordnet tidsplan for budgettet Januar Økonomiforhandlinger Øvrige frister m.m. Vurdering af rammer for budgettet og evt. input til Danske Regioner vedr. økonomiforhandlingerne Februar Status for planer og vurdering af rammer for budgettet pril Opsamling på seminariet Maj Nye beslutninger? Økonomiforhandlinger Juni Udsendelse af budgetforslag primo august KKU Frist for fremsættelse af budgetspørgsmål RR budgetseminar 1. behandling af budgettet FU/RR Evt. RR orientering om hospitaler og tværgående virksomheders forslag FU og RegH MED ugust Frist for svar på budgetspørgsmål Frist for fremsættelse af ændringsforslag Politiske forhandlinger X-FU (svar på budgetspg.) 2. behandling af budgettet FU/RR September

5 REGION HOVEDSTDEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. Emne: 1 bilag

6 Statsrevisorerne Beretning nr. 8 Beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene Offentligt 8/2011 Beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene

7 8/2011 Beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2012 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske ultimo august Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

8 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: statsrevisorerne@ft.dk Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang lbertslund Telefon: Fax: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Hjemmeside: ISSN ISBN

9 STTSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM KVLITETSINDSTSER PÅ SYGEHUSENE WHO s definition af kvalitet i sundhedsvæsenet er bredt anerkendt og anvendt i danske sammenhænge og omfatter høj professionel standard, effektiv resurseudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet. I beretningen er kortlagt 17 landsdækkende indsatser, som Sundhedsministeriet og regionerne har sat i gang inden for de seneste 15 år for at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er den mest omfattende af disse indsatser, idet alle danske sygehuse og hele sundhedsvæsenet på sigt skal godkendes efter denne akkrediteringsmodel. En opremsning af nogle andre indsatser illustrerer spændvidden: Sundhedsstyrelsens registre over sundhed, sygelighed og dødelighed, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, bivirkningsindberetning til Lægemiddelstyrelsen, Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), pakkeforløb for kræft- og hjertesygdomme, rapportering af utilsigtede hændelser, Patientsikkert Sygehus, kontaktpersonordningen, Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning m.fl. Statsrevisorerne, den 8. februar 2012 Peder Larsen Henrik Thorup* ) Helge dam Møller Kristian Jensen Mogens Jensen Klaus Frandsen * ) Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. De landsdækkende kvalitetsindsatser understøtter sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten. Fx bidrager DDKM ved at fastlægge standarder for høj og ensartet kvalitet i patientbehandlingen. Statsrevisorerne finder det positivt, at der på alle niveauer i det offentlige sygehusvæsen gøres en væsentlig indsats for at sikre og udvikle kvaliteten i patientbehandlingen. Statsrevisorerne bemærker, at de mange kvalitetsindsatser øger behovet for at prioritere og lette arbejdet på afdelingerne og dermed øger behovet for at vurdere og koordinere de enkelte indsatsers indhold og relevans. Derfor er det afgørende, at Sundhedsministeriet og regionerne følger op på formål og resultater af kvalitetsindsatserne samt foretager en vurdering af det samlede resurseforbrug.

10 Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse).

11 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 3 II. Indledning Formål, metode og afgrænsning... 7 III. Landsdækkende kvalitetsindsatser Kortlægning af de landsdækkende kvalitetsindsatser B. Regionernes rolle C. Sammenhæng mellem strategi og aktiviteter på sygehusene IV. Sikring og udvikling af kvalitet på afdelingerne Kvalitetsindsatsernes relevans for personalet B. dministration forbundet med kvalitetsindsatser på afdelingerne C. Den daglige prioritering mellem opgaver V. Opfølgning på kvalitetsindsatser Opfølgning på implementeringen B. Opfølgning på resultaterne C. Omkostninger ved kvalitetsindsatser Bilag 1. Oversigt over kvalitetsindsatser Bilag 2. Ordliste... 39

12 Beretningen vedrører finanslovens 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Bertel Haarder: februar oktober 2011 strid Krag: oktober

13 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om de landsdækkende indsatser, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (herefter Sundhedsministeriet) og regionerne har sat i gang for at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. 2. Baggrunden for undersøgelsen er, at der siden 1990 erne har været stigende fokus på kvalitet på sundhedsområdet og dermed også på sygehusene. På landsdækkende og regionalt plan er der igangsat en række indsatser for at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Det er de landsækkende kvalitetsindsatser, der sætter rammerne og retningen for sygehusafdelingernes arbejde med kvalitet, og det er personalet på sygehusene, der skal sikre og udvikle kvaliteten i relationen med patienten. Baggrunden for undersøgelsen er endvidere, at den følger op på notat af 18. januar 2011 til Statsrevisorerne om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse (mammografiundersøgelser). Rigsrevisor lovede i notatet at igangsætte en større undersøgelse om kvalitet i sundhedsvæsenet. Det fremgår også af notatet, at rigsrevisor ville følge op på Sundhedsministeriets arbejde med at indføre registrering af og proaktivt tilsyn med private leverandører mv. Dette vil ske i et selvstændigt notat. 3. Det overordnede formål med undersøgelsen er at kortlægge de landsdækkende kvalitetsindsatser i det danske sygehusvæsen og at undersøge, om de landsdækkende kvalitetsindsatser er med til at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Er der sammenhæng mellem de landsdækkende kvalitetsindsatser og sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Understøtter de landsdækkende kvalitetsindsatser sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Følger Sundhedsministeriet og regionerne op på, om de landsdækkende kvalitetsindsatser bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten? Kvalitetssikring har til formål at sikre, at den faktisk opnåede kvalitet er i overensstemmelse med mål for kvaliteten. Kvalitetsudvikling har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats inden for rammerne af den etablerede viden. Kvalitetsindsats iværksættes for at bidrage til at sikre eller udvikle kvaliteten. Indsatsen kan være landsdækkende, regional eller lokal (på det enkelte sygehus). Et projekt, der måler forekomsten af infektioner efter en operation, er en kvalitetsindsats. Et register, som fx overvåger komplikationer i forbindelse med specifikke behandlinger, er også en kvalitetsindsats.

14 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Rigsrevisionen finder det positivt, at der i de seneste år har været en stigende opmærksomhed på at sikre og udvikle kvaliteten i patientbehandlingen, bl.a. med det formål at sikre behandlinger af høj og ensartet kvalitet til gavn for patienterne. Højere kvalitet på sygehusene kan tillige være med til at sikre et mere omkostningseffektivt sygehusvæsen. Behovet for at følge udviklingen i kvaliteten i sundhedsvæsenet skal tilgodese mange hensyn, herunder sikring af udviklingen i behandlingerne samt ledelsesmæssige og politiske hensyn. Ved vurderingen af de forskellige kvalitetsindsatser er det væsentligt løbende at vurdere omfanget af den belastning, som fx registreringer og dokumentation i forbindelse med kvalitetsindsatser medfører på sygehusene. Det skyldes bl.a., at personalets motivation til at sikre og udvikle kvaliteten er afgørende, da det er personalet, der skal omsætte indsatserne til kvalitet i mødet med patienterne. Rigsrevisionen skal anbefale, at Sundhedsministeriet og regionerne løbende vurderer hensigtsmæssigheden og indretningen af den samlede kvalitetsindsats på sygehusene. Rigsrevisionen finder det i fortsættelse heraf velbegrundet, at samarbejdet på kvalitetsområdet mellem ministeriet og regionerne styrkes. Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner: Er der sammenhæng mellem de landsdækkende kvalitetsindsatser og sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Formålet med DDKM, som alle sygehuse skal godkendes efter, er at medvirke til: kontinuerlig udvikling af kvaliteten ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser sammenhæng i patientforløb gennemsigtighed og synliggørelse af kvalitet i sundhedsvæsenet. DDKM er blevet til i et samarbejde mellem regeringen og de daværende amter. Rigsrevisionen har identificeret 17 landsdækkende indsatser, hvor Den Danske Kvalitetsmodel er den mest omfattende. Regionerne gennemfører desuden i et vist omfang regionale indsatser. Det kan konstateres, at kvalitetsindsatserne gennemføres på sygehusafdelingerne i form af aktiviteter, der skal bidrage til udvikling og sikring af kvaliteten. Sundhedsstyrelsen og regionerne har de seneste år skabt bedre sammenhæng mellem de kvalitetsindsatser, der er iværksat. Den samlede mængde af indsatser er dog betydelig, og arbejdet med at integrere indsatserne bør derfor fortsættes. Understøtter de landsdækkende kvalitetsindsatser sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Undersøgelsen har vist, at de landsdækkende kvalitetsindsatser understøtter afdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten. Fx bidrager Den Danske Kvalitetsmodel ved at fastsætte standarder for god kvalitet i patientbehandlingen, som er med til at sikre ensartet behandling af patienterne. Undersøgelsen har også vist, at de mange indsatser øger behovet for at prioritere arbejdet på afdelingerne. Regionerne har peget på, at øget dialog og åbenhed om prioriteringer mellem ledelse og personale kan være med til at synliggøre og håndtere eventuelle uoverensstemmelser og understøtte prioriteringerne.

15 INTRODUKTION OG KONKLUSION 5 Undersøgelsen viser desuden, at der er behov for at vurdere de enkelte indsatsers indhold og relevans. Bl.a. bør der være opmærksomhed på, at det ikke alene er processer og aktiviteter, der sættes standarder for, men at standarderne også bør sige noget om den enkelte ydelses kvalitet. Endelig viser undersøgelsen, at der på nogle områder er behov for bedre it-understøttelse af kvalitetsarbejdet, herunder fx adgang til computere og trådløst netværk. Regionerne er opmærksomme på dette behov og arbejder på at forbedre it-understøttelsen generelt på sygehusene. Følger Sundhedsministeriet og regionerne op på, om de landsdækkende kvalitetsindsatser bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten? Sundhedsministeriet og regionerne følger generelt op på implementeringen af de kvalitetsindsatser, de er ansvarlige for. Derimod har ministeriet og regionerne generelt ikke viden om, hvor mange resurser de landsdækkende kvalitetsindsatser beslaglægger på sygehusene. I de fleste af kvalitetsindsatserne er der fulgt op på, eller planer om at følge op på, om de forventede resultater er opnået. Der er dog enkelte af de landsdækkende indsatser, hvor det ikke er tilfældet, hvorfor Sundhedsministeriet og regionerne fortsat kan styrke opfølgningen. Rigsrevisionen er opmærksom på, at det kan være vanskeligt at afgrænse resultaterne af den enkelte kvalitetsindsats, fordi mange faktorer påvirker udviklingen i kvaliteten. Fx kan den almindelige sundhedsfaglige og teknologiske udvikling, der normalt ikke omtales som kvalitetsudvikling, påvirke behandlingsresultater, patientoplevelser mv. På nogle områder vil det dog være muligt umiddelbart at vurdere, om en indsats giver resultater. Den Danske Kvalitetsmodel er den væsentligste kvalitetsindsats i sundhedsvæsenet og udgør en generel ramme for at skabe en ensartet høj kvalitet på sygehusene, sammenhængende patientforløb mv. Rigsrevisionen finder det relevant, at Sundhedsministeriet og regionerne vurderer, om formålene med denne indsats bliver opfyldt.

16 6 INDLEDNING II. Indledning 4. Denne beretning handler om de landsdækkende indsatser, som Sundhedsministeriet og regionerne har sat i gang for at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Sikring og udvikling af kvalitet på sygehusene er ud fra et politisk perspektiv en vigtig opgave. For patienterne kan forskellen på høj og mindre høj kvalitet betyde længere indlæggelsesforløb, flere smerter eller et dårligere behandlingsresultat. Højere kvalitet i behandlingen er ikke det samme som dyrere behandlinger. Fx er det billigere at sikre, at patienten får den rette medicin første gang, ligesom det betyder kortere indlæggelse, når patienten undgår at få infektioner i forbindelse med en operation. Derfor er der de seneste år både nationalt og internationalt kommet særlig opmærksomhed omkring, at højere kvalitet på sygehusene kan være med til at bremse de stigende sundhedsudgifter, der ses i Danmark og andre vestlige lande. Kvalitet i sundhedsydelserne sikres og fremmes på flere forskellige måder. Én af måderne er gennem kvalitetsindsatser, som sundhedsmyndighederne, sygehusene og personalet iværksætter. En kvalitetsindsats betyder således en aktivitet, som iværksættes for at bidrage til at sikre eller udvikle kvaliteten. Kvalitetsindsatserne indgår i et komplekst samspil, der på hver sin måde bidrager til, at patienterne får en behandling af højere kvalitet. Forskning, uddannelse og organisering af arbejdet påvirker også kvaliteten. Definition af kvalitet 5. WHO s definition af, hvad der kendetegner et sundhedsvæsen af høj kvalitet, er bredt anerkendt og anvendt i danske sammenhænge og fremgår af boks 1. BOKS 1. WHO S DEFINITION F KVLITET I SUNDHEDSVÆSENET Høj professionel standard Effektiv resurseudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet. Dvs. at god kvalitet betyder, at personalet handler professionelt og ved, hvad de skal gøre, og at effektiv resurseudnyttelse medtænkes i tilrettelæggelsen af patientforløb. God kvalitet er også, at der ikke sker skader på patienten, og at der er helhed og sammenhæng i det forløb, som patienten gennemgår. Endelig er et godt sundhedsvæsen kendetegnet ved, at patienterne i høj grad er tilfredse med det forløb, de har været igennem i forbindelse med deres behandling.

17 INDLEDNING 7 I beretningen bliver der skelnet mellem følgende typer kvalitet: den kliniske kvalitet, dvs. det, der omhandler behandling af sygdomme, medicinering og pleje af patienten den patientrettede kvalitet, dvs. den kvalitet, som patienten oplever i mødet med sygehusene og afdelingerne, og som har særligt fokus på patientens sikkerhed den organisatoriske kvalitet, dvs. det, der vedrører organisering af arbejdet, retningslinjer for arbejdet mv. nsvar for kvalitet 6. Det fremgår af sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer), at Sundhedsministeriet er den øverste myndighed i sundhedsvæsenet. Regionerne ejer sygehusene og har ansvaret for drift og for at sikre kvaliteten i behandlingen af den enkelte patient på sygehusene. Regionerne skal endvidere i samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv resurseudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem forskning, uddannelse, planlægning, samarbejde mv. Ligeledes fremgår det, at ministeriet, regionerne og kommunerne i samarbejde fastlægger en fælles ramme for kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen. Sygehusene er generelt organiseret i tre ledelsesniveauer: Sygehusledelse, afdelingsledelse og afsnitsledelse. fdelinger kan være organiseret så de rummer op til flere specialer, fx medicinske afdelinger, eller så de kun rummer ét speciale, fx en neurologisk afdeling. Sundhedsstyrelsens rolle er bl.a. at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenet. Rollen udfyldes gennem en række aktiviteter: autorisation, tilsyn med sundhedspersoner, overvågning og evaluering af sundhedsvæsenet samt opstilling af generelle krav til sikkerhed og kvalitet. Økonomi 7. rbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af sundhedsydelserne er integreret i driften af sygehusvæsenet. Det er dermed vanskeligt at sætte et præcist tal på, hvad arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene koster. Finansloven, økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne og de enkelte regioners budgetter indeholder bevillinger til enkelte indsatser på kvalitetsområdet. Bevillingerne dækker dog ikke omkostninger til drift af indsatserne ude på afdelingerne, som generelt bliver afholdt inden for sygehusets almindelige driftsramme. Medicinsk og neurologisk afdeling Der er stor forskel på organiseringen af afdelingerne på sygehusene. Medicinske afdelinger er ofte store afdelinger, der omfatter flere medicinske specialer. Neurologiske afdelinger er mindre afdelinger, der udelukkende beskæftiger sig med det neurologiske speciale.. Formål, metode og afgrænsning 8. Med udgangspunkt i ovenstående rammer har Rigsrevisionen kortlagt de landsdækkende kvalitetsindsatser og undersøgt, om de landsdækkende kvalitetsindsatser er med til at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Er der sammenhæng mellem de landsdækkende kvalitetsindsatser og sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Understøtter de landsdækkende kvalitetsindsatser sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten? Følger Sundhedsministeriet og regionerne op på, om de landsdækkende kvalitetsindsatser bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten? 9. Beretningen er opbygget, så kortlægningen af indsatserne fremgår af kap. III sammen med en beskrivelse af regionernes rolle i at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Herefter følger i kap. IV undersøgelsen af sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten. I kap. V undersøges Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning på såvel landsdækkende som udvalgte regionale kvalitetsindsatser.

18 8 INDLEDNING Metode 10. Kortlægning af kvalitetsindsatser er baseret på oplysninger fra Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Patientombuddet, Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner og de enkelte regioner. Der er anvendt spørgeskemaer ved indhentning af oplysninger. De enkelte sygehusafdelinger, som indgår i undersøgelsen, har endvidere oplyst, hvilke kvalitetsindsatser de har arbejdet med i perioden. Rigsrevisionen har gennemgået dokumentation fra Sundhedsministeriet, Danske Regioner, de enkelte regioner, 5 sygehuse og 10 afdelinger. Det er skriftlige dokumenter, som omhandler arbejdet med at sikre og udvikle kvalitet. Det er fx regionernes kvalitetsstrategier, sygehusenes kvalitetspolitikker, kontrakter mellem sygehuse og afdelinger, notater om opbygning af kvalitetsorganisationer, notater om de forskellige indsatser og evalueringer. Rigsrevisionen har gennemført interviews på ét sygehus i hver region. På hvert af disse sygehuse er der gennemført interviews med sygehusledelsen og 2 afdelingsledelser. Der indgår i alt 5 medicinske (heraf 2 neurologiske) afdelinger og 5 kirurgiske afdelinger. Der er desuden gennemført 9 gruppeinterviews med sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, lægesekretærer og terapeuter) på afdelingerne. Interviewene blev optaget og efterfølgende skrevet ud. Derefter er et tekstanalyseprogram blevet anvendt til at kode interviewene i de kategorier, som er nævnt i kap. IV om sygehusafdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten. Denne metode er særlig god til analyse af kvalitative interviews. Ved akkreditering vurderer et anerkendt og uafhængigt organ, om en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt fælles standarder. 11. Ikke alle sygehusene i undersøgelsen havde gennemgået akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på undersøgelsestidspunktet. De afdelinger, som endnu ikke var akkrediteret ved DDKM, var enten i gang med at implementere modellen eller ved at implementere en anden akkrediteringsmodel. I afrapporteringen af udsagn fra interviewene skelnes der ikke mellem, hvilken model personalet refererede til. Det skyldes, at de temaer og de udfordringer, der blev fremhævet, ikke adskilte sig i forhold til, om personalet arbejdede med den ene eller den anden model. 12. Rigsrevisionen har valgt at fokusere på personalets oplevelse af arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten på afdelingerne. Denne vinkel er valgt, fordi det er personalet, som skal omsætte kvalitetsindsatserne og de regionale strategier til aktivitet og kvalitet i mødet med patienterne. Derfor er personalets deltagelse afgørende for resultatet af indsatsen. Det valgte fokus giver dog ikke mulighed for at vurdere nytten af en indsats, rimeligheden i prioriteringer, det faglige grundlag for en indsats mv. 13. Rigsrevisionen har anvendt spørgeskemaer til at indhente oplysninger om de landsdækkende kvalitetsindsatser fra Sundhedsministeriet og Danske Regioner og oplysninger om de regionale indsatser fra regionerne. Rigsrevisionens undersøgelse er baseret på 17 landsdækkende og 14 regionale kvalitetsindsatser. Regionerne har selv valgt, hvilke regionale indsatser der skulle indgå, men blev opfordret til at vælge de indsatser, der giver de bedste eksempler på, hvordan regionerne arbejder med opfølgning. Undersøgelsen viser således, hvordan der arbejdes med udvalgte indsatser, men ikke hvordan regionerne arbejder med at følge op på alle deres kvalitetsindsatser. Undersøgelsen af Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning på kvalitetsindsatserne omfatter ikke en vurdering af den metode, som er anvendt i opfølgningen, eller af de resultater, opfølgningen har vist. Ligesom det heller ikke er vurderet, om der er blevet handlet på resultaterne, og om et eventuelt estimat af omkostningerne er solidt funderet.

19 INDLEDNING 9 fgrænsning 14. Undersøgelsen beskæftiger sig udelukkende med kvalitetsindsatser i det offentlige sygehusvæsen. Dvs. at private sygehuse og klinikker, almen praksis, kommunerne mv. ikke er inkluderet i undersøgelsen. Derudover er der en række områder, som undersøgelsen er afgrænset i forhold til. Det drejer sig om: DRG-systemet og kodekvalitet (behandlet i Statsrevisorernes beretning nr. 11/2010) kræftområdet (behandlet i Statsrevisorernes beretning nr. 5/2011) elektroniske patientjournaler og relaterede indsatser (behandlet i Statsrevisorernes beretning nr. 4/2010) sygehusbyggeri og investeringer i byggeri (behandlet i Statsrevisorernes beretning nr. 3/2011) klinisk forskning. Kortlægningen af kvalitetsindsatser er tidsmæssigt afgrænset til igangværende indsatser i 1. halvår Beretningen har i udkast været forelagt Sundhedsministeriet og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 16. Bilag 1 indeholder en oversigt over de landsdækkende og regionale kvalitetsindsatser, som indgår i undersøgelsen. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

20 10 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER III. Landsdækkende kvalitetsindsatser Rigsrevisionen har identificeret 17 landsdækkende indsatser, hvor Den Danske Kvalitetsmodel er den mest omfattende. Regionerne gennemfører desuden i et vist omfang regionale indsatser. Det kan konstateres, at kvalitetsindsatserne gennemføres på sygehusafdelingerne i form af aktiviteter, der skal bidrage til udvikling og sikring af kvaliteten. Sundhedsstyrelsen og regionerne har de seneste år skabt bedre sammenhæng mellem de kvalitetsindsatser, der er iværksat. Den samlede mængde af indsatser er dog betydelig, og arbejdet med at integrere indsatserne bør derfor fortsættes. 17. Rigsrevisionens kortlægning af de landsdækkende kvalitetsindsatser har vist følgende: Undersøgelsen har identificeret 17 landsdækkende kvalitetsindsatser, hvor Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er den mest omfattende. Kvalitetsindsatserne indgår i et komplekst samspil, der på hver deres måde bidrager til, at patienterne får en behandling af højere kvalitet. Forskning, uddannelse og organisering af arbejdet påvirker også kvaliteten, men indgår ikke i denne undersøgelse som kvalitetsindsatser. De landsdækkende kvalitetsindsatser er hovedsagligt igangsat inden for de seneste 15 år. Med enkelte undtagelser har de landsdækkende indsatser direkte konsekvens for arbejdet på afdelingerne på sygehusene. Det er enten i form af krav til dokumentation, krav til arbejdsgange eller krav om, at afdelingerne selv skal igangsætte aktiviteter, fx på baggrund af resultater fra de landsdækkende indsatser. Regionernes kvalitetsstrategier beskriver, hvordan regionernes mål på kvalitetsområdet er koblet til de landsdækkende indsatser. Strategien videreføres til sygehusene, hvor målene er med til at sætte rammerne for de aktiviteter, der iværksættes. Denne struktur er med til at sikre sammenhæng, så de aktiviteter, der igangsættes på afdelingerne, er koblet til kvalitetsmålene i regionerne og de landsdækkende indsatser. Undersøgelsen indikerer, at der kun i mindre grad igangsættes lokale kvalitetsindsatser. fdelingerne i undersøgelsen påpeger generelt, at arbejdet med akkreditering har betydet, at der i en periode ikke har været resurser til lokale indsatser.

21 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER 11. Kortlægning af de landsdækkende kvalitetsindsatser 18. Undersøgelsen har vist, at de landsdækkende kvalitetsindsatser hovedsagligt er igangsat inden for de seneste 15 år. De første indsatser havde fokus på den kliniske kvalitet. Siden er der igangsat indsatser omkring den patientrettede kvalitet og den organisatoriske kvalitet. a. Klinisk, patientrettet og organisatorisk kvalitet af de landsdækkende kvalitetsindsatser vedrører alle 3 områder af kvalitet: klinisk, patientrettet og organisatorisk kvalitet. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) 20. DDKM er en akkrediteringsmodel, som alle danske sygehuse og med tiden hele sundhedsvæsenet skal godkendes efter. Det fremgår af sundhedsloven, at DDKM er en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen, som Sundhedsministeriet, regionsrådene og kommunalbestyrelserne besluttede i fællesskab. Modellen er tværgående og specielt udviklet til det danske sundhedsvæsen. Der er også udviklet versioner af DDKM for apoteker, kommunale sundhedsydelser og det præhospitale område. Det forventes endvidere, at der udrulles standarder for alment praktiserende læger fra 1. januar DDKM er den overordnede fællesnævner for en stor del af de kvalitetsindsatser, som Sundhedsministeriet og regionerne forvalter. Formålet er, at den som et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem skal medvirke til: en kontinuerlig forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenet ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser sammenhæng i patientforløb gennemsigtighed og synliggørelse af kvaliteten i sundhedsvæsenet. 22. Institut for Kvalitet og kkreditering i Sundhedsvæsenet blev etableret i 2005 for at varetage udvikling og drift af modellen. DDKM bygger på data, viden og lovgivning fra myndigheder og en lang række kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringsprojekter. 23. Første version af DDKM var klar til sygehusene i august Som det fremgår af tabel 1, forventes alle offentlige sygehuse i Danmark at gennemgå akkreditering i perioden september juni Tabel 1. Plan for akkreditering i regionerne Region Periode Nordjylland September-december 2010 Midtjylland Marts-juni 2011 Sjælland Juni-juli 2011 Syddanmark September-december 2011 Hovedstaden Januar-juni 2012 Tabel 1 viser, at Region Hovedstaden mangler at blive akkrediteret efter DDKM. Det vil foregå i januar-juni potekerne har gennemgået akkreditering, mens kommuner og det præhospitale område endnu ikke har gennemgået en akkrediteringsproces. Institut for Kvalitet og kkreditering i Sundhedsvæsenet er en selvejende institution med bestyrelsesrepræsentanter fra Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Dansk Erhverv og potekerforeningen. Det præhospitale område dækker den behandling, en patient undergår før ankomsten til skadestuen/ akutmodtagelsen på sygehuset.

22 12 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER 24. Modellen, som sygehusene skal akkrediteres efter, indeholder 104 standarder, som sygehusene skal leve op til. Standarder er mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. Standarderne bygger i høj grad på eksisterende lovkrav og krav i fx Sundhedsstyrelsens vejledninger. Standarderne er opdelt i organisatoriske standarder, i generelle standarder for patientforløb og i en række sygdomsspecifikke standarder. For hver standard er der opstillet 2 eller flere indikatorer for at måle, om standarden er opfyldt, jf. boks 2, der beskriver et eksempel på en hygiejnestandard i DDKM. BOKS 2. EKSEMPEL PÅ EN HYGIEJNESTNDRD I DEN DNSKE KVLITETSMODEL (DDKM) Standarden beskriver: at der skal foreligge skriftlige retningslinjer for håndhygiejne (indikator 1: retningsgivende dokumenter) at retningslinjerne skal være implementeret og anvendt af ledere og medarbejdere (indikator 2: implementering) at det skal overvåges, om reglerne for håndhygiejne bliver overholdt (indikator 3 og 4: overvågning) at der skal følges op ved at igangsætte tiltag for kvalitetsforbedringer indikator 5: kvalitetsforbedring). Sundhedsstyrelsens registre er fx Diabetesregisteret, Fødselsregisteret, bortregisteret og Register over anvendelse af tvang i psykiatrien. Landspatientregisteret Hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen fx i forbindelse med undersøgelse eller behandling registreres en række oplysninger i Landspatientregisteret, herunder: sygehus og afdeling indlæggelses- og udskrivningsdato eventuelle diagnoser eventuelle operationer bopælskommune. Registeret blev oprettet i I standarden indgår flere indikatorer, der anvendes for at måle, om standarden er opfyldt. Standarden er først opfyldt, når alle indikatorer er opfyldt. lle standarder er bygget op efter samme princip om, at der er én til flere indikatorer, der handler om henholdsvis retningsgivende dokumenter, implementering, overvågning og kvalitetsforbedring. 25. Interviewene har vist, at DDKM har haft store konsekvenser for personalets hverdag. lle afdelinger har været involveret i at udarbejde vejledninger og instrukser, der vedrører de specifikke sygdomsområder, som de arbejder med. Derudover har afdelingerne været involveret i i samarbejde med relevante afdelinger at udarbejde tværgående retningslinjer og instrukser. Generelt involverer gennemgang og justering af en enkelt retningslinje, at der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor repræsentanter fra relevante faggrupper og afsnit indgår. De fleste steder udpeges der en tovholder for hvert dokument, som skal udarbejdes. Tovholderen er generelt ansvarlig for processen omkring udarbejdelsen, herunder at sikre, at relevante faggrupper høres, og ansvarlig for, at alle på afdelingen får kendskab til dokumentet, når det er udarbejdet. lle på afdelingerne skal kende de retningslinjer, som er relevante for afdelingen. Dvs. både dem, der retter sig specifikt til behandlingen af afdelingens patienter, og instrukser vedrørende koordinering og kontinuitet i forløb, aftaler om samarbejde med primærsektoren mv. Sundhedsstyrelsens registre 26. Sundhedsstyrelsen har ansvaret for drift og udvikling af registrene, som indeholder oplysninger om befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Registrene er generelt opstået som et resultat af en faglig og/eller politisk efterspørgsel efter dokumentation på bestemte områder, og registrene finder i dag bred anvendelse på hele sundhedsområdet inden for overvågning, planlægning, økonomisk afregning, forskning, statistik mv. Det er ikke registrenes primære formål at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene, men de bidrager med dokumentation til kvalitetsudvikling og -sikring. En del af Sundhedsstyrelsens registre anvender data fra andre registre, fx fra Landspatientregisteret. Nogle registre kræver, at lægen, der har udført behandlingen, selv skal indberette data til registret, fx Dødsårsagsregisteret, mens data til andre registre kan indberettes af en lægesekretær.

23 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER 13 b. Indsatser med fokus på det kliniske Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram 27. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram blev etableret i 2011, hvor knap 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, herunder databaser under Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og kliniske databaser vedrørende kræft, blev samlet under en fælles ledelse. Før etableringen blev databaserne drevet af 3 forskellige kompetencecentre, hvilket betød, at der var forskel mellem databaserne i forhold til afrapporteringsform, hyppighed mv. Et af formålene med Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram er at udligne disse forskelle. Et andet er at styrke det ledelsesmæssige samarbejde mellem de regionale institutioner, der understøtter kliniske databaser, bl.a. ved teknisk støtte til kliniske databaser, regioner og myndigheder, så alle får mere ud af databasernes resultater. Endelig skal udviklingsprogrammet levere sygdomsspecifikke data på højt niveau som grundlag for regionernes og sygehusenes kvalitetsarbejde og den fortsatte udvikling af patientforløb. Ændringerne, som regionerne forventer, at omstruktureringen vil medføre, var ikke slået igennem på sygehusene, da Rigsrevisionens undersøgelse blev gennemført. Derfor refereres der til de kliniske kvalitetsdatabaser og NIP-databaserne i beretningen i stedet for til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser 28. De landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser er oprindeligt udviklet af de kliniske selskaber og er generelt designet til at give afdelingerne feedback til brug for intern faglig udvikling. fdelingerne har indberetningspligt til de databaser, der vedrører deres specialer. 29. Databaserne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, og for at få del i puljemidler til finansiering af databaserne skal de leve op til en række basiskrav, bl.a. krav til datakomplethed og til, at der skal udgives en årsrapport. En rapport fra Sundhedsministeriet fra maj 2011 viser, at der er en række problemer i forhold til datakomplethed mv. i de kliniske databaser. Rapporten indeholder en række målsætninger for udvikling af databaser. Målsætningerne handler bl.a. om prioriteret udvikling af databaser, bedre datakvalitet i databaserne og bedre anvendelse af data og resultater. 30. fdelingerne i undersøgelsen indberetter til én eller flere kliniske databaser. Det er lægen, der skal indberette data til nogle af databaserne, mens en lægesekretær kan indberette til andre. Resultaterne fra de kliniske databaser henvender sig primært til den specialeansvarlige overlæge, som anvender resultaterne fra databaserne i udviklingen af det kliniske arbejde, mens afdelingsledelsen i mindre grad har fokus på databaserne. Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) 31. NIP blev nedlagt ved udgangen af 2011, og NIP-databaserne skal fremover være en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram på lige fod med de andre landsdækkende kliniske databaser. 32. NIP er designet til både at give feedback med henblik på intern faglig udvikling på afdelingerne og at give ledelsesinformation. Derudover er formålet at udvikle, afprøve og implementere indikatorer og standarder til at vurdere kvaliteten af den sundhedsfaglige kvalitet på udvalgte områder/sygdomme. Boks 3 viser et eksempel på en NIP-standard. BOKS 3. EKSEMPEL PÅ NIP-STNDRD NIP akut mave-tarm-kirurgi: Mindst 85 % af patienter med akut blødning i maven skal have foretaget en kikkertundersøgelse af mavesækken inden for 24 timer fra indlæggelsestidspunktet eller fra det tidspunkt, hvor en blødning opstår hos en allerede indlagt patient. Kliniske selskaber er foreninger, hvor medlemmerne (speciallæger) er orienteret omkring et lægeligt speciale, fx Dansk Kirurgisk Selskab og Dansk Neurologisk Selskab. Formålet med selskaberne er at fremme udviklingen inden for specialet, fx forskning, uddannelse og udvikling af kliniske retningslinjer. Eksempler på kvalitetsdatabaser Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes Database for kronisk nyresvigt Den Ortopædiske Fællesdatabase Dansk Diabetes Database Dansk database for fedmekirurgi. Sygdomsområder i NIP Der er oprettet standarder for behandlingen af akut mave-tarm-kirurgi, apopleksi, diabetes, hjerteinsufficiens, hoftenære frakturer, kronisk obstruktiv lungelidelse, lungekræft, skizofreni, fødsler og depression.

24 14 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER I DDKM skelnes mellem sygdomsspecifikke standarder, organisatoriske standarder og generelle standarder for patientforløb. Sygdomsspecifikke standarder er baseret på indikatorer, der relaterer sig til enten struktur, proces eller resultat inden for et konkret sygdomsområde. Data for disse indikatorer kan derfor anvendes til at overvåge og vurdere den sundhedsfaglige kvalitet af behandlingen af den pågældende sygdom. 33. De sygdomsspecifikke standarder i DDKM bygger bl.a. på NIP-standarderne. fdelingerne, som indrapporterer til NIP, modtager løbende igennem året rapporter med resultater med forskellige kadencer, afhængigt af hvilket sygdomsområde det drejer sig om. Desuden får de en samlet rapport én gang årligt, hvor resultater fra alle sygehuse er tilgængelige. Det er herefter hensigten, at afdelingsledelsen vurderer, om resultaterne er tilfredsstillende, dvs. om udviklingen går den rette vej, eller om der er behov for at iværksætte handleplaner, der skal sikre, at NIP-standarderne bliver overholdt. 34. Flere faggrupper er involveret i arbejdet med NIP. Generelt er det en læge, der har det faglige ansvar for indberetning og opfølgning på de indberettede data, mens en lægesekretær i praksis står for indberetningen. lle afdelingerne i undersøgelsen indberetter til mindst én NIP-database. Bivirkningsindberetning 35. Lægemiddelstyrelsen har ansvaret for en database, som har til formål at indhente og fremstille data til grundlag for vurderingen af sikkerheden ved den medicin, der er på markedet, gennem overvågning af uventede og alvorlige bivirkninger. Lægerne har pligt til at indberette alle alvorlige bivirkninger til databasen. Det er også muligt for patienter og pårørende at indberette til databasen. Undersøgelsen har vist, at det er tidkrævende for afdelingerne at indberette data om bivirkninger. Kirurgiprojektet 36. Sundhedsstyrelsen har ansvaret for kirurgiprojektet. Formålet med projektet er at få overblik over den kirurgiske behandlingskvalitet og at generere ny viden, som kan danne grundlag for udvikling af den kirurgiske behandling. Gennem opgørelser og analyser af data fra bl.a. Landspatientregisteret identificeres indsatsområder til kvalitetsforbedring. nalyserne tager fx afsæt i sammenligninger af behandlingsprocedurer og -steder og årligt antal udførte operationer. Dette sættes i forhold til resultater efter operationer, fx andelen af patienter, der overlever. Opgørelserne har ført til anbefalinger af tiltag til kvalitetsforbedring i behandlingen. Tilsyn 37. Sundhedsstyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med, at behandling i sundhedsvæsenet udføres patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt af såvel den enkelte sundhedsfaglige person som af behandlingsinstitutionerne (fx sygehuse eller speciallægepraksis). Heri ligger, at styrelsen skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om udviklingen i den faglige viden på sundhedsområdet. Tilsynet er primært reaktivt. Det betyder, at Sundhedsstyrelsen reagerer på viden, når denne bliver gjort opmærksom på, at der er problemer på et område. Styrelsen kan komme på anmeldt eller uanmeldt besøg på de institutioner eller sygehusafdelinger, hvor der er mistanke om problemer. Lægemiddelstyrelsens inspektioner 38. Formålet med Lægemiddelstyrelsens inspektioner på sygehusene er at kontrollere, om reglerne på et givent område er overholdt. Det gælder fx kontrol af, om reglerne for blodbankvirksomhed er overholdt gennem inspektioner af blodbanker. Lægemiddelstyrelsen kan komme på anmeldt eller uanmeldt kontrolbesøg. Sundhedsstyrelsens vejledninger 39. Formålet med Sundhedsstyrelsens vejledninger er at beskrive, hvordan autoriserede sundhedspersoner skal udvise den omhu og samvittighedsfuldhed, som er pålagt dem i 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LBK nr. 877 af 4. august 2011). Sundhedsstyrelsen har bl.a. udarbejdet en vejledning om udskrivningsbrev (epikriser) ved udskrivelse fra sygehuse og en vejledning om håndtering af fx blodprøver og skanningsresultater.

25 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER Læger og sygeplejersker skal kende og forholde sig til de vejledninger, der vedrører deres områder. Vejledningerne er ikke bindende, men beskriver bedste praksis på et område. Lægerne har mulighed for at fravige en given vejledning, men fordi de beskriver bedste praksis, skal lægen anføre årsagen til en konkret afvigelse i journalen. c. Indsatser med fokus på patienten Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 41. Formålet med LUP er: at give input til at arbejde med forbedring af kvaliteten på landets sygehuse at identificere og sammenligne forskelle i patienternes oplevelser inden for udvalgte temaer at kunne følge udviklingen i patienternes oplevelser og vurderinger systematisk over tid. LUP er organiseret under en fælles regional styregruppe med repræsentanter fra Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Det er regionerne, der står for driften af undersøgelserne. Den første LUP blev gennemført i 2000 og er siden 2009 gennemført én gang årligt for både ambulante og indlagte patienter. Flere af spørgsmålene i LUP indgår som indikatorer i DDKM. Desuden indeholder undersøgelsen spørgsmål vedrørende kontaktpersonordningen, som anvendes i forhold til opfølgning på ordningen. Der sendes spørgeskemaer i oktoberdecember til patienter, som har været indlagt eller indkaldt til et ambulant besøg inden for perioden august-oktober. fdelingerne modtager resultaterne i maj det følgende år. 42. LUP består af 2 dele: én del med fælles nationale spørgsmål og én del med regionale spørgsmål. Formålet med den regionale del af undersøgelsen er at give regionerne mulighed for at få tilbagemeldinger fra patienter vedrørende oplevelser og vurderinger af temaer, som der fokuseres særligt på i den pågældende region. Flere regioner har fx valgt at give patienterne mulighed for at uddybe deres svar under flere spørgsmål, end det er muligt med den nationale del af undersøgelsen. 43. På afdelingsniveau starter arbejdet med LUP, når afdelingerne modtager undersøgelsesresultaterne og skal udvælge fokusområder, som de vil arbejde videre med. Fx har en afdeling valgt at fokusere på at minimere ventetid ved modtagelse af patienterne og på at forbedre den mundtlige og skriftlige kommunikation. Processen omkring valg af fokusområder opleves som resursekrævende på afdelingerne, fordi det kan være vanskeligt at læse ud af resultaterne, hvilke problemer der konkret kan arbejdes med. Det skyldes, at spørgsmålene i den landsdækkende del er meget generelle. Flere afdelinger har suppleret LUP-undersøgelsen med lokale undersøgelser med det formål at konkretisere de problemer, der er peget på i den landsdækkende undersøgelse. Lokal dialog om klager 44. Formålet med regionernes indsats lokal dialog om klager er at medvirke til en øget lokal læring af patienternes klager gennem dialog mellem patienten og den institution, som klagen er rettet mod. Derudover er det forventningen, at dialogen vil give mulighed for at få spørgsmål, der måtte bero på misforståelser, afklaret. Det er regionens ansvar at sikre, at sygehusene tilbyder dialog, som loven foreskriver (lov nr. 706 af 25. juni 2010). 45. Klager fra patienter vedrørende en sundhedsydelse sendes til Patientombuddet under Sundhedsministeriet. Herefter bliver patienten tilbudt en dialog med sygehuset. Efter den lokale dialog skal patienten tage stilling til, om denne vil opretholde klagen ved at få den afprøvet ved Patientombuddet. Regionerne arbejder med at uddrage tværgående læring af klagerne og dermed forebygge utilsigtede hændelser. Dette sker både i de enkelte regioner og i samarbejde med Patientombuddet. Eksempler på spørgsmål fra LUPundersøgelsen er: Hvordan vurderer du, at din overflytning mellem forskellige afdelinger var tilrettelagt? og Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? De 2 spørgsmål er begge stillet nationalt. Størstedelen af de nationale spørgsmål er identiske med indikatorerne for den patientoplevede kvalitet i standarderne i DDKM. Patientombuddet er en institution under Sundhedsministeriet. Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for patienter, der ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen. Patientombuddet har desuden ansvaret for: den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser at bidrage til, at viden om utilsigtede hændelser og viden fra indkomne klager benyttes forebyggende at vejlede om rettigheder til sygehjælp i udlandet efter dansk lov.

26 16 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER Sundhedskvalitet.dk 46. Det primære formål med sundhedskvalitet.dk er at understøtte det frie sygehusvalg og fremme patientens inddragelse i eget forløb. Sundhedskvalitet.dk er et informationssystem, der samler og gengiver allerede offentliggjorte data om aktivitet, service og kvalitet på sygehusene. 47. Sundhedsstyrelsen står for driften af hjemmesiden, som ud over ovennævnte data også indeholder en karaktergivning af sygehusene, der primært er baseret på allerede eksisterende og offentliggjorte data fra fx NIP og LUP og på enkelte tal, som indhentes specifikt til denne undersøgelse. Fx anvendes antallet af håndvaske og håndspritdispensere som udtryk for håndhygiejnen på sygehuset. 48. Sundhedskvalitet.dk har kun få direkte konsekvenser for personalet på sygehusene, da den ikke betyder flere eller andre arbejdsopgaver. Indsatsen har primært betydning for personalet, når sygehuskaraktererne (stjernerne) offentliggøres, idet fremgang generelt udløser glæde blandt personalet, mens tilbagegang og dårlig omtale i medierne påvirker personalets motivation og arbejdsglæde negativt. Undersøgelsen har vist, at ledelsen generelt finder det vanskeligt at forholde sig til resultatet, og at det på baggrund af én samlet karakter for hele sygehuset er vanskeligt at afgøre, hvor udfordringerne konkret ligger. d. Indsatser med fokus på det organisatoriske Pakkeforløbene på hjerteområdet omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om hjertesygdom, gennem udredning, diagnose og behandling til rehabilitering. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger, herunder fagligt begrundede forløbstider. Endvidere beskriver pakkeforløbene, hvor der undervejs i forløbet skal gives information til patienterne og de pejlemærker, der skal gøre det muligt at overvåge, om pakkeforløbene fungerer efter hensigten. Pakkeforløb 49. Formålet med et pakkeforløb er at tilbyde et veltilrettelagt forløb, som indeholder undersøgelser og behandling af høj kvalitet, og at sikre klar information til patienten undervejs. Desuden opstiller pakkeforløbene forløbstider, som er målsætninger for sygehusene, med henblik på at sikre, at patienterne ikke oplever unødig ventetid i forbindelse med et behandlingsforløb. rbejdet med pakkeforløb startede i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2008, hvor fokus var på kræft. I dag er der 35 pakkeforløb vedrørende kræftsygdomme og 4 vedrørende hjertesygdomme. 50. Sundhedsstyrelsen har ansvaret for udarbejdelsen af indholdet i pakkeforløbene, og regionerne og sygehusene har ansvaret for implementering og drift af pakkeforløbene i praksis. 51. Pakkeforløbene beskriver rammerne for behandlingen af en særlig gruppe patienter, og sygehusene har derfor indflydelse på organiseringen omkring denne bestemte patientgruppe. Pakkeforløbene betyder dermed ændrede arbejdsgange og øgede krav om dokumentation. Rapportering af utilsigtede hændelser 52. Formålet med rapportering af utilsigtede hændelser er ifølge sundhedslovens 198 at modtage, registrere og analysere utilsigtede hændelser til brug for forbedring af patientsikkerheden og behandlingen samt at rapportere oplysningerne til Patientombuddet. Rapporteringerne samles i Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som hører under Patientombuddet i Sundhedsministeriet. Rapportering af utilsigtede hændelser indgår i DDKM. Sundhedspersonalet er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser. Personalet kan vælge at være anonymt, når de indberetter, men de opfordres til at indberette med navn, så det er muligt at følge op på hændelsen og indhente flere oplysninger, hvis det er nødvendigt i den videre behandling af indberetningen. Indrapporteringen er ofte tidkrævende, fordi det tager tid at beskrive hændelsen. Det sker derfor, at hændelser ikke rapporteres på grund af mangel på tid.

27 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER 17 Patienter og pårørende kan også rapportere utilsigtede hændelser. Regionerne og ministeriet er forpligtede til at handle på de rapporterede utilsigtede hændelser. Patientombuddet skal sikre læring af ombuddets samlede viden fra rapporteringer om utilsigtede hændelser. Endelig er Lægemiddelstyrelsen ansvarlig for at handle på de rapporterede hændelser, der vedrører medicinområdet. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at opfølgningen på de rapporterede utilsigtede hændelser bliver prioriteret højt af afdelingsledelserne, og alvorlige utilsigtede hændelser medfører, at der bliver igangsat en dyberegående analyse. Generelt deltager det personale, som var involveret i den utilsigtede hændelse, i en sådan analyse. På baggrund af resultaterne af den dyberegående analyse, vil der typisk blive udarbejdet en handleplan, som beskriver tiltag for at forebygge, at hændelserne sker igen. Det kan fx være ændrede arbejdsgange. e. Indsatser med fokus både på patienten og det kliniske Patientsikkert Sygehus 53. Formålet med Patientsikkert Sygehus er at reducere antallet af dødsfald med 15 % og utilsigtede skader med 30 % i løbet af 3 år. Gennem fokus på 14 indsatsområder er det forventningen at reducere antallet af hjertestop og udrydde en række hospitalsinfektioner. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed og udføres med ekspertbistand fra US. Projektet er under implementering på 5 sygehuse (ét i hver region) og løber i perioden Derudover arbejder mange sygehuse allerede med flere af indsatsområderne, uafhængigt af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Erfaringerne fra implementeringen på de 5 sygehuse, som er med i projektet, skal danne grundlaget for implementeringen på de sygehuse, som endnu ikke arbejder med indsatsområderne af de 5 sygehuse i undersøgelsen arbejdede med Patientsikkert Sygehus, da interviewene blev gennemført. Patientsikkert Sygehus medfører konkrete opgaver for personalet i det daglige arbejde. Det skyldes bl.a., at et af formålene med Patientsikkert Sygehus er at synliggøre lokale kvalitetsudviklingsdata. Det betyder, at personalet hyppigt skal dokumentere og indsamle data lokalt på afdelingen. Formålet hermed er at fastholde motivationen for at skabe resultater. Boks 4 viser et eksempel på en aktivitet under Patientsikkert Sygehus. Dansk Selskab for Patientsikkerhed er et uafhængigt forum, der arbejder for at fremme patientsikkerheden ved at forebygge fejl og skader og ved at udbrede viden om patientsikkerhed. Selskabet har en bestyrelse og et patientsikkerhedsråd, som består af både fagfolk, beslutningstagere og patienter. BOKS 4. EKSEMPEL PÅ KTIVITET UNDER PTIENTSIKKERT SYGEHUS Under indsatsområdet kirurgi er Sikker Kirurgi Tjekliste, der blot er én ud af 7 aktiviteter, personalet skal gennemføre som del af Patientsikkert Sygehus ved hver operation. Tjeklisten beskriver en række procedurer før, under og efter en operation, som skal udføres og dokumenteres ved at sætte kryds i tjeklisten. Én procedure er fx, at der, lige inden operationen går i gang, tages en time out, hvor alle teammedlemmer præsenterer sig, og teamet gennemgår forventede kritiske faser ved operationen. Overvågning af hospitalsdødelighed (Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio) 55. Formålet med beregning af hospitalsdødeligheden er at give sygehusene et redskab til kvalitetsudvikling. Tallet angiver antallet af dødsfald på et sygehus som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald på landsplan. I beregningen tages der højde for fx diagnoser, aldersgrupper, køn og indlæggelsesmåde. Tallene kan ikke anvendes til sammenligning af sygehuse, fordi sygehusenes patientsammensætning varierer, hvilket påvirker tallene. Eksempel på indsatsområder i Patientsikkert Sygehus Kirurgipakken har til formål at reducere infektioner efter operation. Den består af en række elementer, der beskriver god praksis før, under og efter operation.

28 18 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER f. Indsatser med fokus både på patienten og det organisatoriske Kontaktpersonordningen 56. Formålet med kontaktpersonordningen er at skabe kvalitet og tryghed for patienter og pårørende, og det er hensigten, at kontaktpersonen skal være med til at give information og sikre sammenhæng i patientforløbet. Med undtagelse af 6 diagnosegrupper, som skal have en kontaktperson allerede inden for 24 timer, skal alle patienter have en kontaktperson senest 48 timer efter indlæggelse. For ambulante patienter gælder det, at de skal have tilknyttet en kontaktperson ved mere end 2 besøg. Kontaktpersonordningen er fastsat i sundhedslovens 90a-90c og indgår i DDKM. 57. Undersøgelsen har vist, at det er vanskeligt at få ordningen til at fungere på afdelingerne. Det skyldes bl.a., at både læger og sygeplejersker ofte arbejder i treholdsskift, fordi der skal være døgnbemanding på afdelingerne. Det er dermed vanskeligt at sikre, at kontaktpersonen er tilgængelig for patienten alle dage under indlæggelsen. Interviewene har vist, at afdelingerne generelt bruger meget tid på at organisere ordningen på de enkelte afdelinger for at sikre mest mulig kontinuitet. g. Indsatser med fokus på det kliniske og det organisatoriske Hoved- og specialfunktioner I specialeplanen skelnes mellem hovedfunktioner, som omfatter ikke-komplekse og ofte forekommende sygedomme, og specialfunktioner. Specialfunktioner omfatter behandlinger, der er mere komplekse, forekommer relativt sjældent og/eller er meget resursekrævende og fx kræver samarbejde mellem flere specialer. Specialeplanlægning 58. Formålet med specialeplanlægningen er at medvirke til at forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering sker med høj faglig kvalitet, helhed i patientforløbene og under hensyn til en effektiv resurseudnyttelse. Med specialeplanen, som gælder fra 2011, kan specialfunktioner, fx levertransplantationer eller udredning og behandling af svære tilfælde af demens, kun varetages på sygehuse, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre funktionen. 59. Sundhedsstyrelsen har ansvaret for specialeplanlægningen, som blev udarbejdet i samarbejde med de kliniske selskaber og regionerne i perioden Reglerne fremgår af sundhedslovens Erfaringer fra bl.a. kirurgiprojektet indgik i arbejdet. Specialeplanen har betydet omstruktureringer på sygehusene. Den har medført, at nogle behandlinger er flyttet til nye afdelinger. f den årsag har mange ansatte fået nye arbejdsområder og nye kolleger. Sammenhæng mellem indsatserne 60. Undersøgelsen har vist, at der løbende sker en høj grad af koordinering og tilpasning, så der er sammenhæng mellem kvalitetsindsatserne. Fx bliver spørgsmål i LUP tilpasset, så målingen kan anvendes til at opfylde indikatorer i DDKM. DDKM bliver revideret, så modellen stemmer overens med anvendelse af Sikker Kirurgi Tjekliste i regionerne, og regionale indsatser samordnes under fællesregionale tiltag. Dette er med til at sikre, at kvalitetsarbejdet hænger sammen på tværs. Det betyder også, at det ikke altid er meningsfuldt for personalet at skelne mellem landsdækkende og regionale indsatser, fordi indsatserne for dem ikke er skarpt adskilte, men derimod hænger sammen. Ligeledes har regionerne samarbejdet om udviklingen af retningslinjer i forbindelse med implementeringen af DDKM. På områder, hvor der findes nationale kliniske retningslinjer udarbejdet af de faglige selskaber, tager de regionale retningslinjer udgangspunkt heri.

29 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER 19 B. Regionernes rolle 61. Regionerne er ansvarlige for driften af sygehusene og for den kvalitet, der leveres. Det er ligeledes regionernes ansvar at sikre, at der er sammenhæng mellem de landsdækkende indsatser og de aktiviteter, der foregår på afdelingerne. For at sikre dette arbejder regionerne med langsigtet planlægning, der beskriver, hvilke indsatsområder regionen vil fokusere på. For hvert indsatsområde beskrives det, hvilke resultater regionen forventer at opnå på området, jf. boks 5, hvor et eksempel på et indsatsområde og mål fremgår. BOKS 5. EKSEMPEL PÅ INDSTSOMRÅDE OG MÅL En region har patientsikkerhed som et indsatsområde. Under dette indsatsområde har regionen et mål om, at antallet af infektioner, som patienter får på hospitalet, skal nedbringes. Målsætningen er, at antallet af infektioner skal nedbringes med 50 %. 62. Sammenhængen mellem de landsdækkende indsatser, regionernes kvalitetsstrategier og aktiviteterne på sygehusene illustreres i figur 1. Figur 1. Fra landsdækkende kvalitetsindsatser til aktiviteter på sygehusene Landsdækkende kvalitetsindsatser Regional kvalitetsstrategi, der beskriver indsatsområder med kvalitetsmål og målsætninger ktiviteter på sygehusene Som figur 1 viser, udspringer regionernes strategier af de landsdækkende kvalitetsindsatser, som igen fører til aktiviteter på sygehusene. Strategierne påvirkes også af andre forhold, herunder særlige regionale forhold og interesser, økonomi, forskning mv., hvilket ikke fremgår af figuren. 63. De regionale kvalitetsstrategier er forholdsvis ens, fordi de alle knytter sig til de landsdækkende kvalitetsindsatser, men der er enkelte forskelle. Der er fx forskel på, hvor styrende strategien er for sygehusene og afdelingerne. Kvalitetsstrategien for én region er fx mere detaljeret i forhold til de aktiviteter, de enkelte sygehuse og afdelinger skal eller kan iværksætte i forhold til de andre regioner. I modsætning hertil er strategien for en anden region mere rammesættende. Den beskriver i højere grad, hvilke mål og målsætninger sygehusene skal leve op til, men overlader det til det enkelte sygehus at fastsætte, hvilke aktiviteter sygehuset vil arbejde med for at nå målene. 64. Undersøgelsen har vist, at der også er forskel mellem regionerne med hensyn til, hvor mange indsatsområder og hvor mange kvalitetsmål de har opstillet. Indholdet af de forskellige indsatsområder og de mål, der er i regionerne, viser dog, at der er bred enighed om, hvor udfordringerne i forhold til kvalitet ligger. Det handler fx om patientsikkerhed, patienttilfredshed, sammenhængende forløb mv. Forskellene i strategierne afspejler i højere grad, at regionerne griber opgaven forskelligt an. Flere regioner har fokus på patienten i deres kvalitetsstrategi, men kvalitetsmålene og måden, de arbejder med området, varierer. Fx arbejder Region Midtjylland på at inddrage patienterne i arbejdet med at sikre overgange mellem sundhedsaktører mv., mens Region Nordjylland fokuserer på at udvikle metoder, der direkte involverer patienter og pårørende, fx gennem lokale brugerråd og fokusgrupper.

30 20 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER 65. Fælles for regionerne er, at de alle arbejder med indsatsområder, der dækker kvalitet med patientrettet fokus, fokus på det kliniske og fokus på det organisatoriske. DDKM er også fremtrædende i alle strategierne. Enkelte indsatsområder skiller sig dog ud og knytter sig ikke til de nationale indsatser. Eksempelvis har Region Nordjylland og Region Syddanmark forskning i kvalitetsudvikling som indsatsområde. Et andet eksempel er indsatser vedrørende medicinområdet, hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden har mål for rationel lægemiddelbehandling som en del af deres kvalitetsstrategier. Joint Commission International er en nonprofit og uafhængig international akkrediteringsorganisation, som vurderer og godkender sygehuse verden over. Modellen indeholder 320 standarder. Sygehusene i Region Hovedstaden er akkrediteret flere gange, senest i Region Hovedstaden adskiller sig fra de andre regioner, idet regionens sygehuse skal akkrediteres efter 2 modeller. Sygehusene blev i 2011 akkrediteret efter Joint Commission International, som er en model, der er udviklet i US. Modellen var udbredt i det tidligere Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvorfor nogle sygehuse i regionen har gennemgået processen tidligere. De sygehuse i regionen, som ikke var del af Hovedstadens Sygehusfællesskab, skulle dog implementere standarderne for første gang i Regionens sygehuse skal endvidere i starten af 2012 akkrediteres efter DDKM. Sygehusene skal derfor både opfylde de 320 internationale akkrediteringsstandarder og DDKM s 104 akkrediteringsstandarder. 66. Danske Regioner udgav i 2011 publikationen Kvalitet i Sundhed, hvori de præsenterer en ny kvalitetsdagsorden. Regionerne har været med i arbejdet, som har til formål at sætte fokus på, om og hvor indsatsen nytter. De ønsker, at ambitionen i sundhedsvæsenet i højere grad skal være at behandle bedst muligt frem for at behandle mest muligt. Regionernes strategier afspejler på nuværende tidspunkt kun dette arbejde i begrænset omfang. En af de regioner, der har taget afsæt i dette arbejde, er Region Sjælland, der har igangsat et større projekt med en incitamentsmodel under temaet Værdi for borgeren. C. Sammenhæng mellem strategi og aktiviteter på sygehusene Respiratorbehandling En respirator er et apparat, der kunstigt trækker vejret for en patient, der ikke selv er i stand til det. 67. Hvert enkelt indsatsområde og hvert kvalitetsmål i regionernes kvalitetsstrategier giver anledning til mindst én, men ofte flere aktiviteter på sygehus- og afdelingsniveau. Fx har én region en målsætning om at reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner med 50 %. Det er de infektioner, som patienter kan få, mens de er indlagt, og som betragtes som en utilsigtet hændelse. Disse infektioner betyder bl.a. længere indlæggelser, som både er til gene for patienten, udgør en risiko i forhold til at nå det optimale behandlingsresultat og er med til at trække resurser på sygehusafdelingerne. Målsætningen om at reducere antallet af infektioner resulterer i 6 indsatsområder på afdelingsniveau, herunder forbedring af håndhygiejne, forbedring af rengøring, forbedring af arbejdsgange omkring respiratorbehandling mv. Hvert af disse 6 indsatsområder resulterer i en række konkrete aktiviteter på afdelingerne. Indsatsområdet omkring respiratorbehandling resulterer fx i 5 konkrete aktiviteter, herunder at personalet skal hæve patientens sengehovedgærde til en vinkel på grader, at patientens mund skal renses 2 gange dagligt mv. Ikke alle regionale målsætninger giver anledning til så mange aktiviteter som beskrevet ovenfor, men det er sjældent, at én målsætning kun resulterer i én aktivitet på afdelingsniveau.

31 LNDSDÆKKENDE KVLITETSINDSTSER Ud over de aktiviteter på afdelingerne, som er knyttet til de regionale målsætninger og kvalitetsstrategier, har afdelingerne enkelte indsatser, som er udsprunget af lokale forhold, jf. boks 6. BOKS 6. EKSEMPLER PÅ LOKLE INDSTSER Udskrivningssamtaler Samtaler med patienten i forbindelse med udskrivelse. Formålet er at sikre, at patienten får lejlighed til at stille spørgsmål, og at afdelingen får viden om patientens oplevelse af indlæggelsen i forhold til forløb, behandling, pleje, mad, ventetid mv. Prioriteringstrappe Værktøj til prioritering af opgaver i forhold til, hvor travlt der er på afdelingen. Formålet er at hjælpe plejepersonalet til at prioritere, hvilke opgaver der er vigtigst, når tiden er knap, fx på grund af mange meget plejekrævende patienter. Tavlemøder 10 minutters stående morgenmøde for personalet på et afsnit, hvor patienterne gennemgås. Formålet er at gennemgå patienternes behov for at sikre, at de dårligste patienter tilses først, og at alle patienter tilses. 69. Sundhedsstyrelsen oplyser, at det formentlig er udbredt, at hver enkelt sygehusafdeling alene, med samarbejdende afdelinger eller inden for specialet iværksætter egne kvalitetsinitiativer. Rigsrevisionens undersøgelse indikerer dog, at det ikke er udbredt i øjeblikket. fdelingerne i undersøgelsen påpeger generelt, at arbejdet med at implementere DDKM har betydet, at der i en periode ikke har været resurser til lokale indsatser. 70. Flere regioner fremhæver, at ligesom de landsdækkende og regionale kvalitetsindsatser resulterer i lokale indsatser, sker det, at lokale indsatser spredes til flere sygehuse, til en hel region eller bliver landsdækkende. Fx er en række lokale indsatser på medicinområdet på sygehuse i Region Hovedstaden blevet til regionale indsatser på flere sygehuse. Ligeledes startede pakkeforløb og akkreditering som lokale indsatser, der siden er blevet landsdækkende og dermed spredt til alle sygehuse.

32 22 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE IV. Sikring og udvikling af kvalitet på afdelingerne Undersøgelsen har vist, at de landsdækkende kvalitetsindsatser understøtter afdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten. Fx bidrager Den Danske Kvalitetsmodel ved at fastsætte standarder for god kvalitet i patientbehandlingen, som er med til at sikre ensartet behandling af patienterne. Undersøgelsen har også vist, at de mange indsatser øger behovet for at prioritere arbejdet på afdelingerne. Regionerne har peget på, at øget dialog og åbenhed om prioriteringer mellem ledelse og personale kan være med til at synliggøre og håndtere eventuelle uoverensstemmelser og understøtte prioriteringerne. Undersøgelsen viser desuden, at der er behov for at vurdere de enkelte indsatsers indhold og relevans. Bl.a. bør der være opmærksomhed på, at det ikke alene er processer og aktiviteter, der sættes standarder for, men at standarderne også bør sige noget om den enkelte ydelses kvalitet. Endelig viser undersøgelsen, at der på nogle områder er behov for bedre it-understøttelse af kvalitetsarbejdet, herunder fx adgang til computere og trådløst netværk. Regionerne er opmærksomme på dette behov og arbejder på at forbedre it-understøttelsen generelt på sygehusene. 71. Rigsrevisionens undersøgelse af afdelingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten har vist følgende: De landsdækkende kvalitetsindsatser opleves generelt som relevante af personalet på afdelingerne. På den ene side opleves indsatser, der er tæt knyttet til det daglige arbejde og de daglige aktiviteter, som relevante, fordi det er let for personalet at se, at indsatserne gør en forskel. På den anden side fokuserer indsatser tæt på det daglige arbejde ofte på aktivitet og proces. Det betyder, at der i højere grad kommer fokus på, om en aktivitet er udført, og i mindre grad på, hvordan den er udført. Personalet oplyser, at de generelt er motiverede for at arbejde med kvalitetsindsatser, som de oplever er baseret på faglighed, og som letter arbejdsgangene. Desuden er det motiverende for personalet, når det enten er tydeligt, at indsatsen gavner patienterne, eller at forbedringer synliggøres gennem opfølgning.

33 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE 23 Personalet oplever den samlede mængde af indsatser og heraf følgende krav til dokumentation som en belastning i hverdagen, ligesom de oplever det vanskeligt at prioritere mellem de forskellige opgaver, de skal løse. Personalets prioritering mellem opgaver og patienter i arbejdsdagen baseres ofte på den konkrete situation og den enkelte patient, mens ledelsens prioritering i højere grad er baseret på hensyn til målsætninger, afdelingens samlede patientmasse og økonomiske overvejelser. Personalet oplever at mangle tilstrækkeligt med it-udstyr til at gøre det nemt at dokumentere arbejdet og rapportere kvalitetsdata til de forskellige databaser. 72. Denne del af undersøgelsen er primært baseret på interviews, som Rigsrevisionen har gennemført på de 5 sygehuse, der indgår i undersøgelsen.. Kvalitetsindsatsernes relevans for personalet Kvalitetsindsatsernes relevans på afdelingerne 73. Rigsrevisionen har undersøgt, om personalet på afdelingerne oplever de landsdækkende kvalitetsindsatser som relevante, jf. boks 7. BOKS 7. PERSONLETS OPLEVELSER F INDSTSERNES RELEVNS Det, der registreres, er det, der kan måles og vejes. Målingerne afspejler ikke det, personalet oplever som den rigtige kvalitet. Der måles mere på proces end på resultater. Man kan ikke sætte standarder for omsorg. Jo tættere kvalitetsmålet ligger på det daglige arbejde, des mere relevant er det. 74. Et af de emner, som personalet peger på i relation til indsatsernes relevans, er, at en del af de kvalitetsmålinger og registreringer, der gennemføres i dagligdagen, i højere grad er udtryk for aktivitet end for kvalitet. Kontaktpersonordningen nævnes flere gange som et eksempel på det. Sundhedsloven beskriver, at alle indlagte patienter senest 48 timer efter indlæggelse skal have tilknyttet en sundhedsfaglig konktaktperson, jf. pkt. 56. Derfor oplever personalet et stort ledelsesfokus på, om der er sat kryds i journalen. Derimod bliver der ikke målt på, hvordan kontaktpersonen udfylder rollen og løser opgaven til gavn for patienten. Herved oplever personalet ikke, at målingerne afspejler kontaktpersonordningens rigtige kvalitet. Personale og ledelse fremhæver endvidere, at kontaktpersonordningen er vanskelig at arbejde med på afdelingerne. Der er generelt opbakning til ideen om en kontaktperson, som én der koordinerer patientforløb, men det er vanskeligt at sikre kontinuitet på afdelinger med treholdsskift. Ifølge interviewene har ingen af afdelingerne på nuværende tidspunkt formået af få ordningen til at fungere godt. 75. Sundhedsministeriet oplyser, at det ifølge lovgivningen er muligt at sammensætte kontaktpersonordningen for patienterne som et team af medarbejdere, der indgår i behandlingen af den enkelte patient. Dette kan gøre det nemmere at sikre kontinuitet på afdelingerne. Regionerne oplyser, at de fx i forbindelse med høring af ændringsforslag til sundhedsloven har gjort Sundhedsministeriet opmærksom på de uhensigtsmæssigheder, de oplever i lovgivningen, og på nogle af de udfordringer, som kontaktpersonordningen medfører på afdelingerne. Fx foreslår de, at ordningen med fordel kan omfatte udvalgte patientgrupper fremfor alle patienter. Det begrundes med, at yngre patienter eller patienter med korte forløb ofte ikke har behov for en kontaktperson, mens det generelt er mere relevant ved langvarige forløb og ved patienter med kroniske sygdomme.

34 24 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE 76. Ifølge interviewene oplever personalet en tendens til, at der måles på det, som kan tælles og vejes, mens der i mindre grad er opmærksomhed omkring de dele af personalets arbejde, som ikke lader sig opgøre i tal og statistikker. Det gælder fx i forhold til kontaktpersonen, som beskrevet ovenfor, og det gælder den del af plejeopgaven, som handler om patienternes personlige hygiejne, om at have tid til at tale med patienter og pårørende osv. Interviewene giver et billede af, at kvalitetsmålene kun afspejler en lille del af de opgaver, der løses på en afdeling. Personalet nævner det som et problem, fordi de oplever, at resurserne i sundhedsvæsenet i højere grad tilføres de områder, som er gjort målbare, end de områder, som ikke er. 77. Undersøgelsen har vist, at personalet generelt oplever, at systemet med rapportering af utilsigtede hændelser er med til at sikre og udvikle kvaliteten på afdelingerne. Personalet beskriver, at systemet giver gode muligheder for at identificere specifikke problemområder, hvor det oftest er relativt simpelt at finde løsninger, som kan afprøves, fx i form af ændrede arbejdsgange. Interviewene har dog også vist, at systemet ikke giver et dækkende billede af karakteren og omfanget af eksisterende hændelser, fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at alle hændelser rapporteres. Fx blev mangel på tid fremført i interviewene som årsag til, at ikke alle hændelser indberettes. 78. Det fremgår af interviewene, at personalet både har positive og negative oplevelser med, at nogle af de kvalitetsmålinger, der knytter sig til de landsdækkende kvalitetsindsatser, i højere grad måler på aktivitet end på resultater. På den ene side oplever personalet, at NIP-data er meget relevante og anvendelige, fordi mange af standarderne helt konkret beskriver, hvad der skal ske med patienten, og hvor lang tid der må gå, før det sker. De er dermed tydeligt handlingsanvisende. popleksi Blodprop eller blødning i hjernen, hvorved blodforsyningen til et større eller mindre område i hjernen stopper. popleksi er den hyppigste årsag til kronisk invaliditet i Danmark. Personer på 85 år og derover har en større risiko for at få apopleksi end yngre. På den anden side viser interviewene, at mange har oplevet, at det store fokus på handlinger, der skal gennemføres, kan have uheldige konsekvenser. Fx beskriver en NIP-standard, at mindst 90 % af apopleksipatienterne skal have deres træningsbehov vurderet af en fysioterapeut senest 2. indlæggelsesdag. Det betyder ifølge interviewene, at fysioterapeuterne flere steder har sat fokus på at sikre dette. Interviewene giver dog eksempler på, at der i mindre grad er sat fokus på at sikre, at apopleksipatienterne efterfølgende faktisk får dækket deres træningsbehov. En forklaring på dette, som er fremført i interviewene, er, at det ikke er en indikator, der måles på. 79. Interviewene viser, at personalet oplever det som relevant at arbejde med patientoplevet kvalitet, som det sker gennem LUP. Ifølge afdelingsledelserne er det dog ikke et specielt godt værktøj, hvis det anvendes som eneste redskab til at udvikle den patientoplevede kvalitet. Det skyldes, at afdelingsledelserne opfatter spørgsmålene som meget overordnede. Resultaterne fra undersøgelsen giver i mindre grad information om, hvor de konkret skal sætte ind, og resultaterne kan dermed opleves som mindre relevante. Det skyldes også, som det fremhæves, at antallet af besvarelser på afdelinger eller afsnit ofte er meget lavt. Dermed er det usikkert, om resultaterne er udtryk for et generelt problem. lligevel anvendes LUP flere steder som en pejling på patienttilfredsheden. Såfremt afdelingerne ønsker specifik viden om patienttilfredsheden, må afdelingerne supplere med yderligere indsatser, fx møder med udvalgte patientgrupper og pårørende eller korte spørgeskemaer til patienterne i forbindelse med udskrivning fra sygehuset.

35 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE 25 Personalets motivation for at arbejde med kvalitet 80. f interviewene fremgår det, at forskellige faktorer fremmer eller hæmmer personalets motivation for at arbejde med kvalitet, jf. boks 8. BOKS 8. PERSONLETS OPLEVELSER F FKTORER MED BETYDNING FOR MOTIVTION FOR T RBEJDE MED KVLITET PÅ FDELINGERNE (FKTORERNE ER IKKE NÆVNT I PRIORITERET RÆKKEFØLGE) Faktorer, der fremmer personalets motivation for kvalitetsarbejdet: faglig stolthed når en indsats tydeligvis gavner patienten når det, der måles på, afspejler kvaliteten i behandlingen eller plejen når en indsats medfører en forandring, og en forbedring kan dokumenteres standarder (fx NIP) og retningslinjer sparer tid i hverdagen ensartethed i tilbud mellem sygehuse inddragelse af personale i arbejdet med kvalitet indsatser baseret på evidens tilbagemeldinger fra patienterne. Faktorer, der hæmmer personalets motivation for kvalitetsarbejdet: når det er vanskeligt at se, hvordan indsatsen gavner patienten når det, der måles på, ikke afspejler kvaliteten i behandlingen eller plejen vilkårlige og rigide tidsfrister for mange tjeklister og retningslinjer. 81. Personalet oplyser, at det er motiverende for dem, når patienterne er i centrum, og at det er meget væsentligt for dem, at det, der bruges tid og resurser på, skal være til gavn for patienterne. De afdelinger, der har gennemgået akkreditering, oplyste i interviewene, at de oplever, at DDKM er med til at sikre kvaliteten. De oplever, at systematiseringen af retningslinjerne og det, at ydelserne bliver mere ensartede mellem sygehuse og afdelinger, har været med til bl.a. at sikre kvaliteten i behandlingerne. Interviewene har dog vist, at personalet generelt, mens det store arbejde med at udarbejde og implementere de nødvendige standarder stod på, har haft vanskeligt ved at se, hvordan DDKM gavner patienterne. I forbindelse med implementeringen oplyser personalet, at de har brugt mange resurser på papirarbejde i stedet for at bruge tiden på patientrelaterede opgaver. 82. Rapportering af utilsigtede hændelser fremhæves også som værende til gavn for patienterne. Flere oplyser, at de har oplevet, at der gennem rapporteringerne er kommet fokus på problemområder, som de ikke var bekendt med. 83. Interviewene viser også, at lægerne generelt oplever, at NIP er med til at øge kvaliteten af behandlingen. De oplever, at patienterne får den behandling, som der på et givent tidspunkt er bedst evidens (forskningsbaseret viden) for, når standarderne efterleves. Ifølge interviewene påvirker det motivationen, når tekniske eller metodiske begrænsninger er årsag til, at en afdeling ikke lever op til standarderne. Et eksempel er, at systemet til rapportering af NIP-data tæller i døgn i stedet for i timer. Konsekvensen af det er, at patienter, som får en skanning inden for den tidsfrist fx 3 timer der er angivet i standarden, ikke opfylder standarden, hvis de 3 timer strækker sig over midnat og dermed vedrører 2 døgn.

36 26 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE 84. Interviewene har videre vist, at det virker fremmende for personalets motivation, når en indsats medfører en forbedring, og en bedre kvalitet kan dokumenteres. I den forbindelse fremhæves NIP igen. I NIP er det muligt fra måling til måling at se, om man er blevet bedre til fx at foretage en fysioterapeutisk vurdering inden for tidsfristen. Det samme gælder for Patientsikkert Sygehus, hvor en vigtig del af indsatsen er at dokumentere fremdrift lokalt. Dagligt offentliggøres det fx på afsnit, hvor de arbejder med indsatsområdet tryksår, om der har været tilfælde af tryksår det seneste døgn. På den måde bliver det synligt, om indsatsen virker. I modsætning hertil fremhæves rapportering af utilsigtede hændelser, hvor det ikke er muligt at følge udviklingen gennem indberetningerne. Et stigende antal indberetninger kan være udtryk for, at der er kommet mere opmærksomhed på et område, og behøver ikke at have sammenhæng med problemets omfang eller stigning i omfang. Et fald i indberetninger kan være udtryk for, at problemet er mindre hyppigt, men det kan også skyldes, at der ikke længere er så meget opmærksomhed omkring denne specifikke type hændelse, og der derfor indberettes færre. 85. Undersøgelsen viser også, at det fremmer motivationen, når personalet oplever, at de indikatorer, der måles på i forbindelse med kvalitet, faktisk afspejler kvaliteten i behandlingen og plejen. I den forbindelse fremhæver plejepersonalet, at tilbagemeldinger fra patienterne fremmer motivationen for at arbejde med kvalitet. Særligt fungerer det godt, når tilbagemeldingen kommer direkte fra patienten i forbindelse med, at patienten udskrives, som det fx er tilfældet med udskrivningssamtaler. 86. Regionerne oplyser, at de er opmærksomme på konsekvenserne af kvalitetsindsatserne på afdelingerne. De henviser til, at de betragter dokumentationsopgaver som integreret i sundhedspersonalets arbejdsopgaver, men at denne opfattelse ikke altid deles af sundhedspersonalet, og derfor har regionerne en udfordring i at formidle væsentligheden af dokumentation og registrering. Flere regioner peger på, at det er en ledelsesopgave at sikre, at alle personalegrupper får en forståelse af, hvorfor det er relevant at anvende de specifikke mål. Det bliver begrundet med, at det for nogle faggrupper kan være svært at forstå nogle mål, hvis de ikke har overblik over hele patientforløbet, og nogle faggrupper kan opleve, at det er andre faggruppers faglighed, der er tilgodeset i de opstillede mål. Der kan være faglige uenigheder inden for en faggruppe og mellem faggrupper, men her er det en ledelsesopgave at bringe uenigheder videre og afklare, hvad der er evidens for, eller hvad der overordnet kan blive enighed om, er det mest relevante mål. Flere regioner omtaler dialogen som væsentlig, når de iværksætter indsatser efter drøftelse med eller i samarbejde med de involverede ledelser og personalet. Endvidere oplyser regionerne, at de ligesom personalet mener, at det er væsentligt for arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten, at mål skal være relevante for personalet på afdelingerne. Dog oplyser regionerne, at flere af kvalitetsindsatserne er funderet i national lovgivning, og at de derfor ikke er ansvarlige for relevansen af mål og dertilhørende dokumentationskrav. Videre oplyser flere regioner, at de gerne ser, at samarbejdet mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen omkring de landsdækkende kvalitetsindsatser styrkes. Sundhedsministeriet oplyser, at kvalitetsindsatserne i sundhedsvæsenet skal bidrage til, at patienterne modtager en behandling og pleje af høj kvalitet. Det indebærer, at der skal være balance mellem kvalitetsindsatser, der ofte kræver en administrativ indsats fra det faglige personale, og anvendelsen af de data, der bliver registreret.

37 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE 27 B. dministration forbundet med kvalitetsindsatser på afdelingerne 87. dministrative opgaver, herunder dokumentation og registrering, fylder meget og opleves som en belastning i arbejdsdagen for læger og sygeplejersker på de sygehuse, som Rigsrevisionen har besøgt i forbindelse med undersøgelsen. Ud over den registrering, der vedrører patientadministrative data (som ikke er del af denne undersøgelse), inkluderer de administrative opgaver fx journalføring, bestilling af prøver og registrering af kvalitetsdata. 88. Den del af dokumentationen, som vedrører kvalitet, ligger generelt tæt op ad den dokumentation, der skal foretages som almindelig dokumentation af behandling og pleje. Den del af dokumentationen, som relaterer sig direkte til kvalitetsindsatserne, er: registrering af NIP-data i journalen rapportering af data til NIP-databasen kontaktpersonordningen registrering i kliniske databaser registrering i forbindelse med Patientsikkert Sygehus eventuel rapportering af utilsigtede hændelser screeningerne (fx ernæringsscreening). De første 4 punkter er funderet i lovgivning, og sygehusene er derfor forpligtet til at udføre denne registrering for hver relevant patient. Personalet er ligeledes forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser. Personalet oplever både positive og negative konsekvenser af dokumentationskrav, jf. boks 9. BOKS 9. PERSONLETS OPLEVELSER F DOKUMENTTIONSKRV Positive konsekvenser Negative konsekvenser Effektivisering af dokumentationsarbejdet. Dokumentation for dokumentationens skyld. Bedre overlevering af oplysninger til andet personale. Den administrative del af arbejdet giver ikke patienten en bedre oplevelse. Mulighed for lokal opfølgning på fremskridt. Meget ledelsesfokus på dokumentation. Kvalitetssikring virker. Tidskrævende. Sikring imod klagesager. Dobbeltregistreringer. 89. En af de positive konsekvenser, som nævnes i interviewene, er, at de øgede dokumentationskrav har styrket den sundhedsfaglige dokumentation og dokumentationen af kvalitet. Fx registreres langt flere ting i dag i skemaform og ved hjælp af afkrydsning, end det var tilfældet tidligere. Ligeledes oplyser flere, at den øgede opmærksomhed på værdien af dokumentationen har betydet, at der er mere fyldestgørende oplysninger om patienten og om behandlingen tilgængelig i journalen. Screening er en systematiseret undersøgelse af en nærmere udvalgt befolkningsgruppe. Screeningen kan vedrøre en risikofaktor eller et tidligt stadium af en sygdom. Ved en ernæringsscreening bliver den udvalgte patientgruppe på en afdeling vejet inden for 1-2 dage efter indlæggelsen, og der bliver fx spurgt til, om de har haft vægttab før indlæggelsen. Hvis patienten vurderes at være i risiko for vægttab, vil der være ekstra observation af, hvad patienten spiser, og det dokumenteres i en ernæringsjournal. 90. Interviewene har vist, at personalets oplevelse af mangel på tid giver udfordringer i forbindelse med dokumentationskravene forbundet med arbejdet generelt og kvalitetsarbejdet specifikt. Derudover oplever personalet, at dele af dokumentationskravene ikke bidrager til kvaliteten af behandlingen og plejen, men nærmere opleves som dokumentation for dokumentationens skyld. Det gælder fx screening af livstilsfaktorer, som de oplyser skal gennemføres for alle patienter uanset alder. Personalet oplyser, at de ikke har mulighed for at afkrydse ikke relevant ved fx småbørn, som hverken ryger eller drikker alkohol. Personalet skal angive, at de har talt om det, og om de har vejledt om livsstilsændring.

38 28 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE Flere regioner oplyser, at det ikke er hensigten, at personalet skal gennemføre screeninger, som beskrevet i eksemplet ovenfor, og at det må bero på en misforståelse. DDKM foreskriver ikke, at der skal screenes for livsstilsfaktorer for småbørn. Standarder i DDKM er rammesættende, og det er en opgave på regionalt niveau, sygehus- og afdelingsniveau at sikre, at standarderne implementeres. 91. Personalet oplyser i interviewene, at ledelsen generelt udviser meget stor interesse for, om registreringen og dokumentationen på afdelingerne fungerer tilfredsstillende. Det fremmer opmærksomheden på at dokumentere korrekt, men interviewene viser, at der er tendens til, at ledelsens opmærksomhed flyttes fra, om det er den korrekte behandling og pleje, der tilbydes de relevante patienter, til, om krydsene er sat i de dokumenter, hvor det er krævet. 92. Generelt viser interviewene, at det sjældent er den administration, der knytter sig til den enkelte kvalitetsindsats, men derimod summen af de administrative krav forbundet med indsatserne, der opleves som værende tung og tidskrævende. Disse krav ligger ud over den almindelige journalføring og registrering. Boks 10 viser eksempler på indsatser, personalet oplever som administrativt tunge. BOKS 10. EKSEMPLER PÅ INDSTSER, PERSONLET OPLEVER SOM DMINISTRTIVT TUNGE DDKM Implementeringen af modellen har været meget administrativt tung. Konsekvensen har flere steder været, at andre kvalitetsaktiviteter har været sat i bero. Et eksempel er, at LUP enkelte steder er blevet nedprioriteret. Et andet eksempel er, at 2 afdelinger har opgivet at gennemføre udskrivningssamtaler med patienter. NIP NIP opleves administrativt tung af meget personale, fordi behandling og pleje skal dokumenteres flere steder, dvs. både på et NIP-skema og i journalen. Rapportering af utilsigtede hændelser Rapportering sker elektronisk og kræver således, at personalet har adgang til en computer. Det tager tid at logge ind og at beskrive hændelsen. Det sker, at hændelser ikke rapporteres, fordi personalet ikke har tid i løbet af arbejdsdagen. 93. Regionerne oplyser, at der på flere niveauer bliver arbejdet på at sikre bedre it-understøttelse for at lette dokumentations- og registreringsopgaver, bl.a. i forbindelse med udbredelse af elektroniske patientjournaler og ved nedsættelse af særlige udvalg. Region Hovedstaden oplyser fx, at de har nedsat et regionalt journaludvalg, der skal tage stilling til dokumentation, så dobbeltregistrering undgås. Region Sjælland oplyser, at der er nedsat en styregruppe for klinisk dokumentation, der bl.a. har til formål at sikre relevansen af den dokumentation, der foretages på afdelingsniveau, forebygge dobbeltregistrering og sikre it-faciliteter. Et vigtigt indsatsområde for regionerne er således at sikre integration mellem de forskellige systemer, så uhensigtsmæssige arbejdsgange undgås, og mulighederne for datagenbrug udnyttes optimalt. Det bliver beskrevet som en kompleks opgave, der kræver store investeringer og udvikling af nye løsninger. a. It-udstyr og kontorfaciliteter 94. Undersøgelsen har vist, at mangel på it-udstyr og kontorfaciliteter flere steder er en udfordring i forhold til at dokumentere korrekt. Endvidere blev elektroniske patientjournaler fremhævet som væsentlige kilder til frustration. Elektroniske patientjournaler er dog ikke en del af denne undersøgelse, hvorfor disse udfordringer ikke vil blive beskrevet yderligere.

39 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE Interviewene har vist, at mangel på computere og kontorplads er nogle af de væsentligste udfordringer. Det er et problem i forhold til kvalitet, fordi mangel på it-udstyr kan resultere i: at der kan gå information tabt, når personalet kun kan dokumentere på kontoret, mens det er hos patienten informationerne skabes dårligere kendskab til vejledninger (retningsgivende dokumenter) og dermed dårligere efterlevelse, fordi alle vejledninger ligger elektronisk at personalet spilder tid, mens de venter på en ledig computer. Enkelte af de afdelinger, som er med i undersøgelsen, arbejdede med mobile arbejdsstationer, så det var muligt at tage computere med på stuegang. På en afdeling kunne sekretærerne gå med på stuegang og skrive direkte i journalen. På andre afdelinger kunne læger og sygeplejersker selv dokumentere eller slå relevante oplysninger op i de elektroniske systemer direkte på stuen. Derved reduceres risikoen for, at information går tabt. Disse tiltag er dog flere steder udfordret af, at der er utilstrækkelig dækning af det trådløse netværk og dermed ikke tilstrækkelig adgang til de programmer, som er nødvendige. C. Den daglige prioritering mellem opgaver 96. De kvalitetsindsatser, som afdelingerne arbejder med, har indflydelse på ledelsens prioritering af arbejdet. Personalets oplevelser af prioritering på afdelingerne fremgår af boks 11. BOKS 11. PERSONLETS OPLEVELSER F PRIORITERING PÅ FDELINGERNE Eksempler på prioritering foretaget af ledelsen: Vurdering af nye patienter har højere prioritet end træning af gamle patienter. De opgaver og standarder, afdelingen bliver målt på, er de områder, der har 1. prioritet. Op til akkrediteringen blev indlæsning af retningslinjer og andre kvalitetsdokumenter i sygehusets dokumenthåndteringssystem prioriteret højere end at holde journalerne ajour. Behandling prioriteres højest. Eksempler på prioritering foretaget af personalet: Patienten prioriteres frem for dokumentationsarbejdet. Patienten prioriteres højere end at lære nye standarder at kende. 97. I flere af interviewene fremgår det, at de opgaver, som der måles på i forbindelse med forskellige kvalitetsindsatser, er dem, der har højeste prioritet. Det skyldes ifølge interviewene, at det er disse kvalitetsparametre, som afdelingsledelsen vurderes på i forhold til sygehusledelsen, sammen med en række parametre relateret til produktion og økonomi. I modsætning hertil viser interviewene, at personalet til tider prioriterer de patientnære opgaver højere end fx dokumentationsopgaver. 98. Både i interviews med afdelingsledelser og med personale oplyses det, at afdelingsledelsen prioriterer patientbehandling højt. Samtidig prioriterer ledelsen det højt at blive akkrediteret, at leve op til NIP-standarderne, at opnå gode resultater i forhold til patienttilfredshed i LUP m.m. Personalet oplyser, at de oplever, at konsekvensen af, at alt skal prioriteres, bliver, at prioriteringen i høj grad er overladt til dem. Når prioriteringen overlades til personalet, kan det ifølge interviewene resultere i stress eller lavere arbejdsglæde. Det kan ligeledes resultere i, at prioriteringen i højere grad baseres på den konkrete situation og den enkelte patient end på hensyn til målsætninger, afdelingens samlede patientmasse og økonomiske overvejelser.

40 30 SIKRING OG UDVIKLING F KVLITET PÅ FDELINGERNE 99. Regionerne peger på, at det er et alment vilkår, at ledelse og personale kan have forskelligt syn på arbejdsopgaver og prioriteringer. Regionerne opfatter personalets kritik af ledelsernes prioritering og fokus på at leve op til fastsatte mål som udtryk for, at der kan være behov for større klarhed i forhold til, hvordan der skal prioriteres. Flere regioner arbejder med at gøre prioriteringen mere tydelig, dels gennem konkrete kvalitetsmålsætninger og handlingsplaner, dels gennem dialogbaseret ledelse og klare udmeldinger fra ledelsen. Danske Regioner oplyser, at ledelsernes fokus i høj grad afspejler det store politiske fokus, der er på disse indsatser. Prioriteringen af politisk fastsatte opgaver og mål er en legitim ledelsesopgave. Dog opfatter Danske Regioner det som væsentligt at være opmærksom på, at der altid bliver taget hånd om patienter med store eller særlige pleje- og behandlingsbehov, hvilket må bero på en faglig vurdering i de konkrete situationer. Danske Regioner ser kritikken som et udtryk for, at der kan være behov for større klarhed i forhold til, hvordan der skal prioriteres.

41 OPFØLGNING PÅ KVLITETSINDSTSER 31 V. Opfølgning på kvalitetsindsatser Sundhedsministeriet og regionerne følger generelt op på implementeringen af de kvalitetsindsatser, de er ansvarlige for. Derimod har ministeriet og regionerne generelt ikke viden om, hvor mange resurser de landsdækkende kvalitetsindsatser beslaglægger på sygehusene. I de fleste af kvalitetsindsatserne er der fulgt op på, eller planer om at følge op på, om de forventede resultater er opnået. Der er dog enkelte af de landsdækkende indsatser, hvor det ikke er tilfældet, hvorfor Sundhedsministeriet og regionerne fortsat kan styrke opfølgningen. Rigsrevisionen er opmærksom på, at det kan være vanskeligt at afgrænse resultaterne af den enkelte kvalitetsindsats, fordi mange faktorer påvirker udviklingen i kvaliteten. Fx kan den almindelige sundhedsfaglige og teknologiske udvikling, der normalt ikke omtales som kvalitetsudvikling, påvirke behandlingsresultater, patientoplevelser mv. På nogle områder vil det dog være muligt umiddelbart at vurdere, om en indsats giver resultater. Den Danske Kvalitetsmodel er den væsentligste kvalitetsindsats i sundhedsvæsenet og udgør en generel ramme for at skabe en ensartet høj kvalitet på sygehusene, sammenhængende patientforløb mv. Rigsrevisionen finder det relevant, at Sundhedsministeriet og regionerne vurderer, om formålene med denne indsats bliver opfyldt Rigsrevisionens undersøgelse af Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning på landsdækkende og regionale kvalitetsindsatser har vist følgende: Sundhedsministeriet og regionerne følger op på implementeringen af de landsdækkende kvalitetsindsatser, og regionerne følger op på, at de regionale kvalitetsindsatser implementeres som planlagt. Sundhedsministeriet eller regionerne har for over halvdelen af de landsdækkende kvalitetsindsatser fulgt op på, om indsatserne har medført de forventede resultater, som er beskrevet i formålet for den enkelte indsats. Den Danske Kvalitetsmodel er dog et eksempel på en meget omfattende indsats, hvor der ikke foreligger planer om at følge op på, om de resultater, der er beskrevet i formålet for indsatsen, opnås, herunder om modellen medvirker til ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser og sammenhængende patientforløb. Regionerne har fulgt op på, eller er i gang med at følge op på, om de forventede resultater, der er beskrevet i formålet for de enkelte regionale indsatser, opnås.

42 32 OPFØLGNING PÅ KVLITETSINDSTSER For over halvdelen af de landsdækkende kvalitetsindsatser har enten Sundhedsministeriet eller regionerne foretaget et skøn over omkostninger forbundet med indsatserne. Disse skøn omfatter i overvejende grad regionernes forventede generelle omkostninger ved indsatsen. Patientsikkert Sygehus er den eneste landsdækkende indsats, hvor der er planer om at undersøge, om omkostningerne står mål med resultaterne af indsatsen. Der er ikke foretaget skøn over omkostningerne forbundet med de landsdækkende kvalitetsindsatser på sygehusniveau. Regionerne har ligeledes kun i mindre grad skønnet omkostninger forbundet med regionale kvalitetsindsatser. Regionerne peger på, at kvalitetsudvikling er en integreret del af sygehusenes drift, og udgifterne forbundet med kvalitetsindsatserne på sygehusniveau forventes generelt at blive afholdt inden for sygehusets driftsmæssige ramme Denne del af undersøgelsen inkluderer 18 landsdækkende kvalitetsindsatser, jf. bilag 1. I kap. III indgik kun 17 indsatser, idet de kliniske kvalitetsdatabaser og NIP blev beskrevet som én indsats under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Derudover indgår der 14 regionale kvalitetsindsatser, som også fremgår af bilag 1. 4 regioner har inkluderet 3 indsatser, mens én region har inkluderet 2 indsatser. De regionale indsatser er hver enkelt regions bedste eksempler på, hvordan de arbejder med at følge op på implementering og resultater i arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene.. Opfølgning på implementeringen Opfølgning på implementering af kvalitetsindsatser henviser til, om ministeriet og regionerne følger op på, om sygehusene indfører de konkrete kvalitetsindsatser som planlagt Inden en kvalitetsindsats kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene, er det nødvendigt, at indsatsen er implementeret som planlagt. Implementering handler om, hvorvidt de aktiviteter, der indgår i en indsats, bliver gennemført. Opfølgning på implementeringen kan gennemføres på mange måder, men som minimum er det relevant at undersøge, om en given aktivitet er gennemført. I mange tilfælde vil det også være relevant at undersøge, hvordan aktiviteten er gennemført, og fx hvilke udfordringer implementeringen har mødt. Opfølgning på implementering af de landsdækkende kvalitetsindsatser 103. Sundhedsministeriet og regionerne har fulgt op på implementeringen af alle de landsdækkende kvalitetsindsatser, som indeholder et element af implementering. Kirurgiprojektet og sundhed.dk, som er baseret på allerede eksisterende data, er ikke medtaget, fordi der ikke har været tale om en implementeringsindsats. Opfølgning på implementeringen af specialeplanen, Sundhedsstyrelsens tilsyn, indberetning af bivirkninger mv. er Sundhedsministeriets ansvar. Opfølgningen på kontaktpersonordningen, pakkeforløb på hjerte- og kræftområdet, rapporteringen af utilsigtede hændelser samt på de kliniske kvalitetsdatabaser og NIP (som pr. 1. januar 2012 er samlet under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) sker via regionerne, som er ansvarlige for implementeringen og driften af indsatserne på sygehusene.

43 OPFØLGNING PÅ KVLITETSINDSTSER Regionerne har også ansvaret for, at sygehusene implementerer standarderne i DDKM. Institut for Kvalitet og kkreditering i Sundhedsvæsenet fulgte i foråret 2011 op på, hvordan implementeringen af 1. version af modellen var forløbet på sygehusene. Opfølgningen var baseret på erfaringerne fra de sygehuse, som havde anvendt 1. version af modellen. Formålet med opfølgningen var at understøtte udviklingen af 2. version af modellen. Denne var i høring i Sundhedsministeriet, regionerne og en lang række centrale interesseparter på sundhedsområdet i januar 2012 og indeholder fx færre standarder end 1. version Dansk Selskab for Patientsikkerhed og regionerne står for implementeringen af Patientsikkert Sygehus. Ud over en løbende opfølgning på implementeringen af de enkelte indsatsområder på afdelingerne er det i Patientsikkert Sygehus planlagt at følge op på, hvad der fremmer og hæmmer implementeringen. Opfølgning på implementering af de regionale kvalitetsindsatser 106. Regionerne har enten fulgt op på, eller er i gang med at følge op på, implementeringen af alle 14 regionale kvalitetsindsatser. Opfølgningen sker bl.a. via observationer, statusskemaer og journalaudits. frapporteringen sker via opfølgning på driftsaftaler, dialogmøder m.m De kvalitetsindsatser, hvor opfølgningen er i gang, er nye indsatser, hvor selve implementeringen stadig er i gang. Det gælder fx Region Syddanmarks indsats evidensbaseret klinik. B. Opfølgning på resultaterne 108. Rigsrevisionen er opmærksom på, at det er vanskeligt at vurdere resultater af kvalitetsindsatser, fordi indsatserne indgår i meget komplekse sammenhænge. Kvaliteten på sygehusene påvirkes ikke kun af de landsdækkende og regionale kvalitetsindsatser. Kvaliteten påvirkes i høj grad også af den almindelige sundhedsfaglige, lægevidenskabelige og teknologiske udvikling, der normalt ikke omtales som kvalitetsudvikling. Mange faktorer spiller således ind, og det er derfor vanskeligt isoleret set at vurdere resultaterne af en kvalitetsindsats. Med henblik på at vurdere, om en indsats skal justeres, intensiveres eller eventuelt afsluttes, er det væsentligt at følge op på, om den medfører de forventede resultater. Evidensbaseret klinik handler om, at det at levere god kvalitet for patienten også handler om at prioritere den mest effektive og nyttige indsats for patienten. Det indebærer i videst muligt omfang at basere alle valg og ydelser på et opdateret videnskabeligt grundlag. Opfølgning på resultater af de landsdækkende kvalitetsindsatser 109. Tabel 2 viser Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning på, om de 18 landsdækkende indsatser medfører de forventede resultater, som er beskrevet i formålet for den enkelte indsats. Tabel 2. Opfølgning på resultater af de landsdækkende kvalitetsindsatser (ntal) Der er foretaget opfølgning 10 Der er delvist foretaget opfølgning 1 Der er planlagt opfølgning 3 Der er hverken planlagt eller gennemført opfølgning 4 Tabel 2 viser, at der for 10 indsatser er foretaget opfølgning på, om de medfører de forventede resultater. For 4 af indsatserne er der hverken planlagt eller gennemført opfølgning.

44 34 OPFØLGNING PÅ KVLITETSINDSTSER 110. Regionerne har ikke planlagt at følge op på, om de resultater, der er beskrevet i formålet med DDKM, opnås. Ét af de forventede resultater af DDKM er at sikre kontinuerlig forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenet. Dette sker, i takt med at standarderne, som sygehusene skal leve op til, løbende ændres og hæves, når der kommer ny relevant viden. Men regionerne følger ikke op på, om DDKM medvirker til ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser og sammenhæng i patientforløb, som er 2 andre formål med DDKM Danske Regioner oplyser, at der i selve akkrediteringsmetoden ligger en forudsætning om, at hvis et sygehus lever op til standarderne og opnår status af akkreditering, er der opnået et kvalitetsløft. Derudover anser de kvalitetsudviklingen som en vedvarende proces, hvor bedre resultater vil kunne påvises, når sygehusene har gennemgået flere akkrediteringsforløb. Endelig forventer de, at der først foreligger et resultat i forhold til at opnå sammenhæng i sundhedsvæsnet gennem akkreditering, når der er udviklet og implementeret kvalitetsmodeller for flere områder af sundhedsvæsnet, fx praksisområdet og det kommunale område. Rigsrevisionen finder det relevant med en opfølgning på, om DDKM medvirker til sammenhæng i patientforløb, når modellen er udbredt til kommuner mv. Opfølgningen giver mulighed for at vurdere, om modellen skal tilpasses, hvis opfølgningen fx viser, at dele af den ikke bidrager til at realisere de forventede resultater. I en sådan opfølgning ligger ikke nødvendigvis et krav om evidens for effekten, men bl.a. under hensyn til de store omkostninger, der er forbundet med indsatsen, finder Rigsrevisionen det relevant at undersøge, om formålet med DDKM opfyldes Regionerne og Sundhedsministeriet følger kun delvist op på, om de forventede resultater, som er beskrevet i formålet med pakkeforløbene på hjerteområdet, opnås. Sundhedsstyrelsen overvåger de overordnede tendenser og udviklingen over tid inden for de specifikke hjertesygdomsområder. Desuden får styrelsen tilbagemelding fra regionerne i forhold til pakkeforløbene og overholdelse af forløbstiderne i pakkeforløbene. Det skal bemærkes, at Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen har vist, at det ikke er muligt at opgøre, hvorvidt forløbstider for pakkeforløb for kræft overholdes. Fokus i denne undersøgelse giver ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt dette også er tilfældet for pakkeforløbene på hjerteområdet Kontaktpersonordningen er et eksempel på en kvalitetsindsats, som der er fulgt op på. Det sker gennem en række spørgsmål i LUP. Opfølgningen viser fx, at 37 % af de indlagte patienter, som oplevede at have en kontaktperson, vurderer, at den mundtlige information var virkelig god. Det samme gjaldt kun 13 % af de patienter, som ikke oplevede at have en kontaktperson. Hvorvidt 37 % er et tilfredsstillende resultat, fremgår dog ikke af materialet Patientsikkert Sygehus er et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med opfølgning i forbindelse med resultatet af en kvalitetsindsats. Der er opsat konkrete mål for indsatsen, nemlig at reducere antallet af dødsfald med 15 % og utilsigtede skader med 30 %. Der er planlagt evaluering af, om målene nås Sundhedsministeriet oplyser, at oplysninger om udviklingen på centrale generelle parametre er væsentlige at inddrage ved vurderingen af forventede resultater og effekter af kvalitetsindsatser, fx levetid, dødelighed, genindlæggelser og antal liggedage efter operation på sygehuse. Ministeriet oplyser, at der konstant foregår en overordnet overvågning og løbende vurdering af udviklingen på sundhedsområdet gennem disse tal. På flere af parametrene er der sket en forbedring de senere år. Bl.a. er liggetiden efter operation faldet fra 5,2 dage i 2001 til 3,8 dage i På baggrund af denne overvågning af generelle parametre finder ministeriet, at de landsdækkende kvalitetsindsatser i sundhedsvæsenet samlet set bidrager med stor effekt på behandlingskvaliteten og -effektiviteten i det danske sundhedsvæsen.

45 OPFØLGNING PÅ KVLITETSINDSTSER 35 Opfølgning på resultater af de regionale kvalitetsindsatser 116. Tabel 3 viser regionernes opfølgning på, om de 14 regionale kvalitetsindsatser medfører de forventede resultater, som er beskrevet i formålet for den enkelte indsats. Tabel 3. Opfølgning på resultater af de regionale kvalitetsindsatser (ntal) Der er foretaget opfølgning 8 Der er delvist foretaget opfølgning 1 Der er planlagt opfølgning 5 Der er hverken planlagt eller gennemført opfølgning 0 Tabel 3 viser, at regionerne enten har gennemført eller planlagt opfølgning på resultaterne af 13 regionale kvalitetsindsatser. På en enkelt af indsatserne har regionen delvist fulgt op. Opgørelsen giver dog ikke et samlet overblik over, hvordan regionerne arbejder med opfølgningen på forventede resultater, fordi disse indsatser er særligt udvalgt af regionerne til at indgå i denne undersøgelse. C. Omkostninger ved kvalitetsindsatser 117. For de fleste kvalitetsindsatser vil der være omkostninger i forbindelse med implementering og/eller drift. Opmærksomhed omkring udgifterne forbundet med kvalitetsindsatserne udgør en del af grundlaget for at kunne vurdere, om en kvalitetsindsats bidrager til et mere omkostningseffektivt sygehusvæsen. Det er generelt vanskeligt at vurdere de gevinster og fordele for patienterne, som kvalitetsindsatserne resulterer i. Det skyldes, at det er vanskeligt at værdisætte fx færre smerter, øget førlighed eller forlængelse af livet. Skøn over omkostninger ved landsdækkende kvalitetsindsatser 118. Sundhedsministeriet og regionerne har ikke estimeret omkostningerne forbundet med 7 af de 18 indsatser. Det gælder fx Sundhedsstyrelsens registre, tilsyn, specialeplanen, de kliniske kvalitetsdatabaser og pakkeforløb på hjerteområdet. De kliniske kvalitetsdatabaser er et eksempel på en indsats, hvor omkostningerne på sygehusene forbundet med den enkelte database er relativt beskedne. Da antallet af kliniske kvalitetsdatabaser samlet set er betragteligt, kan omkostningerne tilsammen være omfattende. På den baggrund kan det være relevant at følge op på, om alle databaserne er nødvendige Region Hovedstaden oplyser, at de har udarbejdet en rapport, som anbefaler, at afdelingerne estimerer resursebehov til opstart, registrering og vedligeholdelse af nye (og allerede eksisterende) kliniske kvalitetsdatabaser, og at sygehusene skal lade resursebehov til kvalitetsarbejdet indgå i afdelingernes dialogaftaler/budgetaftaler. Det fremgår ikke, om Region Hovedstaden har implementeret disse anbefalinger. Omkostninger forstås som det forbrug af materiel, husleje, lønninger og personaleomkostninger, der er forbundet med implementeringen og driften af en given kvalitetsindsats Omkostningerne forbundet med driften af Patientsikkert Sygehus er estimeret og finansieres af TrygFonden. Der er dog ikke foretaget et estimat af de forventede udgifter på sygehusene. Disse skal afholdes inden for rammebevillingen for de enkelte sygehuse. Denne indsats skiller sig dog ud, idet en vurdering af omkostningerne forbundet med gennemførelsen af Patientsikkert Sygehus er del af en forestående evaluering, som er planlagt for projektet. Som den eneste af de landsdækkende indsatser er der ligeledes planer om at vurdere både omkostninger forbundet med implementering, og om omkostningerne står mål med udbyttet for hvert enkelt af de 14 indsatsområder, der indgår i indsatsen.

46 36 OPFØLGNING PÅ KVLITETSINDSTSER 121. I forbindelse med implementeringen af DDKM estimerede både Sundhedsministeriet og regionerne de forventede omkostninger forbundet med modellen i perioden Parterne var dog ikke enige om omfanget af omkostningerne. Regionerne er i perioden blevet kompenseret med i alt 375 mio. kr. til implementering og drift af DDKM Der er ikke foretaget skøn over de forventede omkostninger forbundet med implementering og drift af de 18 landsdækkende indsatser for de enkelte sygehuse og afdelinger. MRS er en bakterie, som er resistent over for mange typer af antibiotika, bl.a. penicillin. Skøn over omkostninger forbundet med regionale kvalitetsindsatser 123. Regionerne har ikke estimeret omkostningerne forbundet med 10 af de 14 regionale kvalitetsindsatser. For én indsats har regionen estimeret omkostningerne forbundet med indsatsen på sygehusniveau. Det er indsatsen oprettelse af MRS-enhed, hvor omkostningerne til oprettelse og drift af enheden er estimeret, mens udgifter forbundet med sygehuspersonalets forbrug af tid på dokumentation og isolation af MRS-positive patienter mv. ikke er inkluderet Omkostningerne til de konkrete kvalitetsindsatser skal generelt afholdes inden for den eksisterende driftsramme, og regionerne disponerer derfor ikke øremærkede midler til implementeringen. Én region oplyser, at eventuelle omkostninger i forhold til kvalitetsindsatser vurderes i sammenhæng med budgetlægning for sygehusene. Sygehusenes budgetter udarbejdes i stigende grad, så der indregnes en besparelse, som skal realiseres ved kvalitetsforbedringer. Regionerne oplyser, at de foretager en vurdering af, om de gevinster, som en indsats forventes at medføre, er højere end omkostningerne forbundet med indsatsen, selv om de ikke direkte estimerer omkostninger forbundet med indsatserne. Rigsrevisionen, den 1. februar 2012 Henrik Otbo /Henrik Berg Rasmussen

47 OVERSIGT OVER KVLITETSINDSTSER 37 Bilag 1. Oversigt over kvalitetsindsatser Landsdækkende kvalitetsindsatser Sundhedsministeriet: 1. Sundhedsstyrelsens registre 2. Vejledninger 3. Tilsyn 4. Lægemiddelstyrelsens inspektioner 5. Specialeplan 6. Kirurgiprojektet 7. Rapportering af utilsigtede hændelser 8. Kontaktpersonordningen 9. Bivirkningsindberetning (indsats for øget indberetning af bivirkninger) 10. Sundhedskvalitet.dk Fælles mellem Sundhedsministeriet og regioner: 11. Pakkeforløb på hjerteområdet 12. Kliniske kvalitetsdatabaser (inkl. NIP) Regionerne: 13. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 14. Lokal dialog om klager 15. Overvågning af hospitalsdødelighed (Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio HSMR) 16. Den Danske Kvalitetsmodel 17. Patientsikkert Sygehus 18. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Note: I beskrivelsen af de landsdækkende indsatser i kap. III indgår de kliniske kvalitetsdatabaser og NIP i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Det betyder, at der kun indgår 17 indsatser i kap. III. I kap. V om opfølgning på kvalitetsindsatserne indgår 18 landsdækkende indsatser, idet opfølgningen på de kliniske databaser og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram er rapporteret særskilt fra Danske Regioner.

48 38 OVERSIGT OVER KVLITETSINDSTSER Regionale kvalitetsindsatser Region Hovedstaden: 1. Forbedret rengøring og indførelse af rengøringsaudits 2. Opstilling af krav til rationel medicinanvendelse 3. Reimplementering af håndholdt computer (PD) ved dispensation og administration af medicin Region Sjælland: 4. Nedbringelse af dødeligheden 5. Udarbejdelse af regionale kliniske retningslinjer Region Syddanmark: 6. Implementering af hygiejneretningslinjer 7. Fokus på Fælles kut Modtagelse, kronikeromsorg og patientsikkerhed 8. Udførelse af ekstern audit ved afvigende resultater i de kliniske databaser Region Midtjylland: 9. Opfølgning på resultater fra kliniske databaser 10. Overvågning af hjertepakker 11. Indførelse af Sikker Kirurgi Tjekliste Region Nordjylland: 12. Oprettelse af MRS-enhed 13. Patientens oplevelse af sundhedsfaglig kontaktperson 14. fholdelse af kurser, patientsikkerhedsforum og enhed til gennemgang af utilsigtede hændelser

49 ORDLISTE 39 Bilag 2. Ordliste kkreditering mbulant popleksi udit utorisation Datakomplethed Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Dialog- eller driftsaftale Dialogmøder Driftsramme Elektronisk Patientjournal Epikrise Evidens Frit sygehusvalg Forløbstid Genindlæggelse Hospitalserhvervede infektioner Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Institut for kkreditering i Sundhedsvæsenet (IKS) Ved akkreditering vurderer et anerkendt og uafhængigt organ, om en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder, fx DDKM. Lægelig behandling, som ikke kræver indlæggelse på sygehus. Blodprop eller blødning i hjernen, hvorved blodforsyningen til et større eller mindre område i hjernen stopper. Fagfolks systematiske vurdering af konkrete forløb ud fra opstillede rammer, mål og metoder, fx gennemgang af patienternes journaler med det formål at vurdere kvaliteten af en konkret praksis. Giver indehaveren (den autoriserede) ret til at anvende en bestemt titel og udføre et særligt hverv, fx læge og sygeplejerske. Beskriver den andel af oplysninger om hver patient, som indgår i de kliniske kvalitetsdatabaser. Datakompletheden anses for at være tilfredsstillende, når mindst 80 % af oplysningerne for hver patient indberettes. kkrediteringsmodel udarbejdet til danske forhold, som alle danske sygehuse og med tiden hele sundhedsvæsenet skal vurderes efter. Modellen indeholder 104 standarder, som sygehusene skal leve op til. Årlig aftale mellem en region og et sygehus, hvoraf bl.a. regionens rammer for sygehusets budget og krav til kvaliteten af behandlingen fremgår. Opfølgning på dialog- eller driftsaftale. Sygehusets årlige budget. Spænder fra at sætte strøm til den traditionelle papirjournal til mere avancerede udgaver, hvor elektroniske patientjournaler også skal understøtte kvalitetsudvikling, klinisk forskning, ledelse og planlægning. Udskrivningsbrev, der indeholder sammendrag af patientjournal, herunder diagnose og eventuelle forslag til efterbehandling. Sendes i forbindelse med udskrivelse fra sygehus til patientens egen læge. Forskningsbaseret viden. Patienten kan ved udredning og behandling frit vælge mellem alle offentlige hospitaler og enkelte private specialsygehuse i Danmark. ngiver, hvor lang tid sygehuset skal bruge for at gennemføre et fagligt optimalt forløb under forudsætning af, at alt nødvendigt personale, apparatur mv. er til rådighed. Indebærer, at der inden for 30 dage efter patientens udskrivning sker en ny akut indlæggelse af patienten. Infektioner, som patienten kan pådrage sig under sit ophold og behandling på sygehuset. Viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald. I beregningen tages der højde for fx diagnoser, aldersgrupper, køn og indlæggelsesmåde. Selvejende institution med repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Dansk Erhverv og potekerforeningen i bestyrelsen. Blev etableret i 2005 for at udvikle en fælles dansk kvalitetsmodel, DDKM.

50 40 ORDLISTE Implementering Indikator Klinisk database Kliniske retningslinjer Kontaktperson Kvalitet i sundhedsvæsenet Kvalitet klinisk Kvalitet organisatorisk Kvalitet patientrettet Kvalitetsindsats Kvalitetssikring Kvalitetsstrategier Kvalitetsudvikling Landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser Mammografiundersøgelser MRS Neurologisk og medicinsk afdeling NIP, Det Nationale Indikatorprojekt Når en indsats føres ud i livet. Målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Indsamler og behandler informationer (data) om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe. Informationerne kan give et billede af den samlede behandlingskvalitet. Det sundhedsfaglige personale på afdelingerne registrerer og indberetter informationerne til databasen. Konkret vejledning og beslutningsstøtte i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient i det daglige kliniske arbejde. Kan bruges til at beskrive udredning og behandling af enkelte sygdomme eller kliniske procedurer. Er baseret på den bedst tilgængelige forskningsbaserede viden (evidens). Sundhedsfaglig person, der indgår i behandlingen af patienten, og som tilknyttes den enkelte patient. Har særligt ansvar for at sikre sammenhæng i patientforløbet under indlæggelse og i ambulante forløb. WHO s generelle definition lyder: høj professionel standard, effektiv resurseudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet. Omhandler behandlingen af sygdomme, medicinering og pleje af patienter. Vedrører organiseringen af arbejdet og retningslinjer for arbejdet i sundhedsvæsenet. Den kvalitet, patienterne oplever i mødet med sygehusene og afdelingerne, og som har særligt fokus på patienternes sikkerhed. ktivitet, der iværksættes for at bidrage til at sikre eller udvikle kvaliteten. Den kan være landsdækkende, regional eller lokal (på det enkelte sygehus). ktivitet, der har til formål at sikre, at den faktisk opnåede kvalitet er i overensstemmelse med mål for kvaliteten. Flerårige optegnelser for indsatser og mål på kvalitetsområdet. ktivitet, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats inden for rammerne af den etablerede viden. Årlig spørgeskemaundersøgelse til patienter, der indeholder spørgsmål om patienternes oplevelser i kontakten med en sygehusafdeling eller et ambulatorium. Røntgenundersøgelse af brystet, der kan anvendes som en af flere undersøgelser, når der er mistanke om brystkræft hos en kvinde, fx på grund af en følelig knude. Mammografiscreeninger tilbydes også kvinder uden symptomer som led i en befolkningsundersøgelse. Stafylokokbakterie. En bakterie, som er resistent over for mange typer af antibiotika, bl.a. penicillin. Medicinske afdelinger er ofte store afdelinger, der omfatter flere medicinske specialer. Neurologiske afdelinger er mindre afdelinger, der udelukkende beskæftiger sig med det neurologiske speciale. Klinisk kvalitetsdatabase, der har til formål at udvikle, afprøve og implementere indikatorer og standarder til at vurdere kvaliteten af den sundhedsfaglige kvalitet på udvalgte områder/sygdomme. NIP dækker 10 sygdomsområder. For hvert sygdomsområde er fastlagt evidensbaserede målområder (indikatorer) og kvalitetsmål (standarder), der belyser vigtige områder af forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Fra 1. januar 2012 hører NIP ind under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram sammen med de øvrige kliniske databaser.

51 ORDLISTE 41 Pakkeforløb Patientforløb Patientombuddet Patientsikkerhed Patientsikkert Sygehus Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Screening Specialfunktioner Standard Tilsyn proaktivt Tilsyn reaktivt Tryksår Utilsigtet hændelse Behandlingsforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Summen af aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til de sundhedsfaglige ydelser. Institution under Sundhedsministeriet. Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for patienter, der ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen. Sikkerhed for patienter mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme. Indsats med særligt fokus på patientsikkerhed på sygehusene. Projektet er under implementering på 5 sygehuse (ét i hver region) og løber i perioden Projektet er organiseret i et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Etableret i 2011, hvor knap 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, databaser under NIP og kliniske databaser vedrørende kræft blev samlet under en fælles ledelse. Skal levere sygdomsspecifikke data på højt niveau som grundlag for regionernes og sygehusenes kvalitetsarbejde og den fortsatte udvikling af patientforløb. Systematiseret undersøgelse af hele befolkningen eller nærmere udvalgte befolkningsgrupper. Screeningen kan vedrøre en risikofaktor eller et tidligt stadium af en sygdom. I Sundhedsstyrelsens specialeplan skelnes mellem hovedfunktioner, som omfatter ikke-komplekse og ofte forekommende sygedomme, og specialfunktioner. Specialfunktioner omfatter behandlinger, der er mere komplekse, forekommer relativt sjældent og/eller er meget resursekrævende og fx kræver samarbejde mellem flere specialer. Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. Indebærer, at Sundhedsstyrelsen selv aktivt kontrollerer, at de regler, styrelsen fører tilsyn med, overholdes. Det kan fx ske gennem regelmæssige tilsynsbesøg. Indebærer, at Sundhedsstyrelsen på baggrund af viden, som styrelsen får gennem andre, fx indberetninger fra sundhedspersoner, klager eller mediesager, iværksætter tilsyn og eventuelt efterfølgende sanktioner. Skyldes langvarigt tryk mod et hudområde over et knoglefremspring. Trykket gør, at blodcirkulationen til området bliver dårlig, hvilket fører til, at underhudsfedt og muskler "dør", og der dannes sår på huden. Begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende (nær-ved-hændelser).

52 REGION HOVEDSTDEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. Emne: bilag

53 Årsregnskab 2011 Region Hovedstaden Årsregnskab 2011 Region Hovedstaden

54 Årsregnskab 2011 Indholdsfortegnelse FORORD PRÆSENTTION F REGIONEN GENERELLE BEMÆRKNINGER NVENDT REGNSKBSPRKSIS RESULTTOPGØRELSE BLNCEN PENGESTRØMSOPGØRELSE NOTER TIL RESULTTOPGØRELSE OG BLNCE REGNSKBSOVERSIGT OG SPECIELLE BEMÆRKNINGER SUNDHEDSOMRÅDET ktivitetsregnskab Bevillingsområder mager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Region Hovedstadens potek Region Hovedstadens Psykiatri (psykiatri) Sundhedsområdet, fælles Praksisområdet SOCIL- OG SPECILUNDERVISNINGSOMRÅDET Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) Region Hovedstaden Handicap REGIONL UDVIKLING DMINISTRTION LIKVIDITET OG RENTER INDTÆGTER OG FINNSIELLE POSTER OVERSIGT OVER OVERFØRTE UFORBRUGTE BEVILLINGER INVESTERINGSOVERSIGT EVENTULRETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER, HERUNDER GRNTIER PERSONLEOVERSIGT BILG

55 Årsregnskab 2011 UFORBRUGTE FORSKNINGSMIDLER DEPONEREDE MIDLER OVERSIGT OVER LNGFRISTET GÆLD MTERIELLE NLÆGSKTIVER FORDELT PÅ VIRKSOMHEDER OG FUNKTIONER TVÆRGÅENDE RTSOVERSIGT DRIFT TVÆRGÅENDE RTSOVERSIGT DRIFT FORDELT PÅ HOVEDKONTI

56 Årsregnskab 2011 Forord Med nærværende årsregnskab for 2011 aflægger Region Hovedstaden sit femte årsregnskab efter regionen påbegyndte sin virksomhed den 1. januar dministrationen har til brug for udarbejdelsen af dette årsregnskab indhentet bidrag fra alle 15 virksomheder i Region Hovedstaden samt flere af Region Hovedstadens koncernstabe. Virksomheder og koncernstabe har desuden afgivet ledelseserklæringer (regnskabserklæringer) i forbindelse med indsendelsen af bidrag til årsregnskabet. Regionens årsregnskab er udarbejdet efter reglerne i budget- og regnskabssystem for regioner og udarbejdes efter omkostningsbaserede principper på regionens tre aktivitetsområder: sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde. 4

57 Årsregnskab Præsentation af regionen Region Hovedstaden er den største af Danmarks fem regioner. Region Hovedstaden havde pr. 1. oktober 2011 i alt indbyggere og omfatter geografisk 29 kommuner (28 i hovedstadsområdet samt Bornholms Regionskommune). Regionen har godt fuldtidsansatte ultimo 2011 og nettoomkostninger (drift og anlæg) på 32,4 mia. kr. ntallet af fuldtidsansatte ligger ca under sidste års regnskabstal. Region Hovedstadens styrende organ er regionsrådet, der har 41 folkevalgte medlemmer. Regionens administrative hovedsæde ligger i Hillerød. Regionernes opgaver og finansiering er opdelt i tre områder: Sundhed Social- og specialundervisningsområdet Regional udvikling herunder opgaver på miljøområdet. Region Hovedstadens opgaver finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne. Bidragene fra staten består dels af et bloktilskud og dels af aktivitetsbestemte tilskud. Kommunerne skal bl.a. betale for de ydelser, deres egne borgere modtager på regionens institutioner inden for socialområdet. Derudover skal kommunerne også være med til at finansiere den regionale udvikling og sundhedsvæsenet. Fastlæggelse af de årlige kommunale grundbidrag og udviklingsbidrag sker efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. En af de igangværende opgaver er implementeringen af hospitals- og psykiatriplanerne. Også i løbet af 2011 er der sket en lang række både fysiske og organisatoriske ændringer, der vil fortsætte i de kommende år. Region Hovedstaden har landets største sundhedsvæsen med 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri og praksisområdet. Hospitalerne og psykiatrien skal primært betjene borgerne, som bor i regionens område, men flere af hospitalerne har også specialiserede opgaver, hvor de betjener borgere uden for Region Hovedstaden. Region Hovedstadens praksissektor består af godt praktiserende læger og godt praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter mv. Praksissektoren varetager næsten alle indledende henvendelser til sundhedsvæsenet. I sundhedslovgivningen er der lagt vægt på samarbejdet mellem region og kommuner for at sikre sammenhængende patientforløb. Samarbejdet sikres og udvikles i de obligatoriske sundhedsaftaler, der er forankret i det regionale sundhedskoordinationsudvalg, hvor både regionen og kommunerne er repræsenteret og endvidere også repræsentanter for almen praksis. 5

58 Årsregnskab 2011 Socialpsykiatrien er efter lovgivningen henlagt under kommunernes myndigheds- og finansieringsansvar. Området omfatter blandt andet botilbud til sindslidende samt misbrugsområdet. Region Hovedstaden driver en række tilbud på området efter aftale med kommunerne. Kapacitet og sammensætning af de socialpsykiatriske tilbud tilpasses på baggrund af årlige indberetninger fra kommunerne om forventet behov og forbrug. Kommunerne har også myndigheds- og finansieringsansvar for handicapområdet og specialundervisningen af handicappede børn, unge og voksne. Region Hovedstaden har efter aftale med kommunerne ansvaret for at drive dag- og døgninstitutioner, aflastningstilbud, sikrede afdelinger, beskyttet beskæftigelse, botilbud til voksne, forsorgshjem og krisecenter. Region Hovedstaden har ansvaret for at drive de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud for både børn, unge og voksne. Regionen har tilbud inden for specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Regionens opgaver på social- og specialundervisningsområdet tilrettelægges på baggrund af en rammeaftale, der indgås mellem regionen og kommunerne. Det regionale udviklingsområde finansieres dels via et statsligt bloktilskud, dels via et kommunalt udviklingsbidrag. Vækstforum for Region Hovedstaden står for regionens erhvervsfremmeindsats, herunder EU s strukturfondsmidler til fremme af regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Dette sker på grundlag af den af Vækstforum udarbejdede erhvervsudviklingsstrategi. Vækstforum godkendte i december 2010 en ny erhvervsudviklingsstrategi Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor. Regionale midler disponeres efter godkendelse af regionsrådet. Region Hovedstaden har ansvaret for Øresundssamarbejdet og deltager derudover i internationale samarbejder, bl.a. i STRING-samarbejdet, som omfatter Øresundsregionen, Slesvig-Holsten og Hamborg. En ny, overordnet regional udviklingsplan (RUP) er under udarbejdelse og forventes efter en høringsproces godkendt af regionsrådet i juni Planen vil indeholde fire temaer: Infrastruktur, erhverv og internationalisering, uddannelse, samt klima og bæredygtighed. I samarbejde med kommunerne udarbejdes en selvstændig klimastrategi. I relation til kollektiv trafik dækker Region Hovedstaden sammen med Region Sjælland de fælles administrative udgifter til trafikselskabet Movia og har derudover det økonomiske ansvar for nogle enkelte regionale buslinjer samt lokalbanerne i regionen. Derudover omfatter de regionale udviklingsopgaver kortlægning af jordforurening, oprensning af forurenede grunde samt råstofplanlægning. 6

59 Årsregnskab Generelle bemærkninger Årsregnskabet for Region Hovedstaden er aflagt i overensstemmelse med regionsloven samt Økonomi- og indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Region Hovedstadens resultatopgørelse består af udgifter og omkostningselementer, der tilsammen udgør regionens samlede driftsregnskab. Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2011 udviser omkostningsbaseret et overskud på mio. kr. mod et overskud på 398 mio. kr. i Det svarer til en forbedring på i alt 995 mio. kr. Overskuddet vedrører især sundhedsområdet, men der er også et overskud på social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Overskuddet på sundhedsområdet er i omkostningsregnskabet opgjort til mio. kr. I denne opgørelse indgår omkostninger, hvor budgettet er afsat under investeringsplanen. De lavere omkostninger er opnået på trods af, at aktiviteten på hospitalerne og i praksissektoren har været højere end forudsat i budgettet. Region Hovedstaden har i 2011 overholdt regionens andel af den udgiftsramme (likviditetsforbrug), der var aftalt med staten for På investeringssiden er forbruget opgjort til netto i alt mio. kr. før korrektion for investeringer konteret på driften. Når der tages højde herfor har regionen i 2011 investeret for mio. kr., hvilket har øget værdien af regionens aktiver og derfor indgår i egenkapitalværdien. På sundhedsområdet er der afholdt vedligeholdelsesarbejder for 44 mio. kr., der indgår i driftsomkostningerne i resultatopgørelsen for I 1. økonomirapport 2012, som blev behandlet på regionsrådet møde i april måned, indgik grundlag for genbevillinger i 2012 på baggrund af det foreløbige regnskab for Der er ingen væsentlige ændringer hertil i det endelige regnskab

60 Årsregnskab 2011 Nedenfor er vist det udgiftsbaserede regnskab 2011: Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelse Heraf vedligeholdelse i investeringsbudget Udgiftsbaseret regnskab 2011 i mio. kr. Virksomheder sygehusbehandling , , ,1-402,7 15,1 Sundhedsområdet, fælles 3.660, , ,7-139,0 29,1 Praksisområdet 6.885, , ,4-42,2 0,0 Sundhed i alt , , ,2-583,8 44,2 Socialpsykiatri -16,4-14,2-29,9-15,7 0,0 Handicap -46,4-31,3-30,2 1,2 0,0 Social- og specialundervisning i alt -62,8-45,5-60,1-14,6 0,0 Regional udvikling 804,2 879,0 745,5-133,5 0,0 dministration 1.073,8 846,4 805,0-41,5 0,0 I alt driftsvirksomhed , , ,5-773,4 44,2 Sundhed 1.401, , ,0-276,4-44,2 Socialområdet 32,0 20,7 22,7 2,0 0,0 dministration 0,0 0,9 0,9 0,0 Investering i alt 1.433, , ,6-274,4-44,2 Nettodrift- og investeringsudgifter i alt , , , ,8 0,0 I alt finansiering ekskl. Kasseforbrug , , ,5 Likviditetstræk -540,7-405,8 534,4 Primo kassebeholdning , , ,0 Ultimo kassebeholdning , , ,4 Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2011 opgjort til mio. kr. Kassebeholdningen andrager ultimo 2011 på mio. kr., heraf vedrører mio. kr. eksternt finansierede forskningsmidler. Konsekvenserne er, at egenkapitalen i løbet af 2011 er steget med mio. kr. Stigningen skyldes primært et driftsoverskud på mio. kr., og endelig er der andre ændringer som samlet giver en nettoændring på 739 mio. kr. Dette vedrører ændringer, som ikke indgår i selve driftsregnskabets resultatopgørelse. Egenkapitalen er specificeret i note 16 i afsnit 7. 8

61 Årsregnskab 2011 Regnskabsresultatet for 2011 I forbindelse med forelæggelsen af 1. økonomirapport for 2012 orienteredes samtidig om det foreløbige regnskabsresultat for Der er efterfølgende foretaget en kvalitetskontrol af de opgjorte regnskabstal med henblik på at sikre et retvisende regnskab for Gennemgangen har ikke ført til væsentlige ændringer i regnskabsresultatet. Regnskabsresultatet 2011 contra bevillingsoverholdelse Når regnskabsresultatet sammenlignes med de samlede bevillinger til sundhedsrammen, social - og specialundervisningsrammen og regional udvikling er der tale om rammeoverholdelse. Der er på virksomhedsniveau ligeledes tale om overholdelse af bevillingerne. Sundhedsområdet Det samlede nettodriftsregnskab på sundhedsområdet blev på ,5 mio. kr. Nettodriftsudgifterne andrager ,1 mio. kr. og de samlede omkostningselementer udgør dermed 886,4 mio. kr., jf. resultatopgørelsen I forhold til bevillingerne på det udgiftsbaserede område er der et samlet mindreforbrug på 636,9 mio. kr. (inkl. administration og renter). Når der korrigeres for investeringsudgifterne afholdt over driften, hvor bevillingen er placeret på investeringsrammen, ændres det samlede mindreforbrug til 681,1 mio. kr. Heraf Udgiftsbaseret regnskab 2011 i mio. kr. Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelse i forhold til bevillinger Investerings Udgifter afholdt i driften Virksomheder sygehusbehandling , , ,1-402,7 15,1 Sundhedsområdet, fælles 3.660, , ,7-139,0 29,1 Praksisområdet 6.885, , ,4-42,1 0,0 Sundhed i alt ekskl. dministration , , ,2-583,8 44,2 dministration og renter 1.045,8 733,0 679,9-53,1 0,0 I alt sundhed , , ,1-636,9 44,2 Der er i årets løb nedsat bevillinger med samlet 496,5 mio. kr. (30.408,5 mio. kr. minus ,0 mio. kr.). Det vil sige, at sundhedsområdets udgiftsbaserede regnskabsresultat ligger godt 1.133,6 mio. kr. under det oprindelige vedtagne budget Forskellen mellem det oprindelige budget 2011 og det regnskabsmæssige resultat i det udgiftsbaserede driftsregnskab udgør således 1.133,6 mio. kr. 9

62 Årsregnskab 2011 Psykiatrien Region Hovedstadens Psykiatri varetager den samlede indsats overfor psykisk syge. Der er to bevillingsområder, psykiatrien og socialpsykiatrien. Der er samlede udgifter til psykiatrien på 2.845,1 mio. kr., hvilket er 60,4 mio. kr. mindre end bevillingen. Nøgletal for den ordinære aktivitet i psykiatrien for 2011: udskrivninger sengedage ambulante besøg, heraf skadestuebesøg Region Hovedstadens Psykiatri har i 2011 haft knap flere ambulante besøg end budgetteret svarende til en stigning på 3,3 pct. og knap flere sengedage end budgetteret svarende til en stigning på 3,8 pct. ntallet af udskrivninger ligger knap under det budgetterede svarende til et fald på 7,6 pct. Stigningen i antallet af ambulante besøg kan henføres til en målrettet indsats for at øge den ambulante aktivitet, herunder omlægning fra stationær til ambulant aktivitet. Hovedparten af det udgiftsbaserede mindreforbrug på 636,9 mio. kr. under sundhedsområdet genbevilges ikke, jf. grundlaget for genbevillinger godkendt af regionsrådet i april Det drejer sig om 395 mio. kr. ud af de 636,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. De 395 mio. kr. er den varige likviditetsvirkning (kasseforøgelse) af årsopgørelsen for sundhedsområdets driftsrammer. Der er en række forskellige forklaringer på, at der nu er så væsentlige forbedringer i opgørelsen, jf. følgende specifikation af de 395 mio. kr. ktivitet 114 mio. kr. Der er et lavere aktivitetsniveau end forventet i den sidste del af året. Dette giver sig udslag både i færre udgifter på hospitalerne til sygehusmedicin og et mindreforbrug vedrørende takststyringsordningen. Derudover er der også et lavere aktivitetsniveau for regionens borgere på andre regioners sygehuse. I alt 114 mio. kr. kan henføres hertil. Merindtægter patientbehandling 138 mio. kr. I forhold til det forventede niveau i 4. økonomirapport er der merindtægter på 138 mio. kr. vedrørende behandling af patienter fra andre regioner. Heraf vedrører 124 mio. kr. indtægter på Rigshospitalet. 10

63 Årsregnskab 2011 Tværgående poster 56 mio. kr. Der er samlede mindreudgifter på tværgående poster på 56 mio. kr. Beløbet vedrører en række op- og nedadgående bevægelser, som blandt andet vedrører patienterstatninger og behandlinger. Praksisområdet 42 mio. kr. For praksisområdet har udgiftsudviklingen i den sidste del af året været lavere end forventet. I forhold til forventningen ved 4. økonomirapport er der tale om en forbedring vedrørende praksisydelser på 22 mio. kr. og 20 mio. kr. vedrørende medicintilskud. Forbedringen på praksisområdet er især på speciallægeområdet og øvrig praksissektor. dministration 34 mio. kr. For administrationsbudgettet er der et yderligere mindreforbrug på tjenestemandsområdet på 15 mio. kr. samt en række mindreforbrug for driftsudgifter vedrørende it, forsikringsområdet samt diverse puljebeløb. Mindreforbrug, virksomheder 11 mio. kr. For virksomhederne er der nu opgjort et mindreforbrug på 11 mio. kr., der ikke genbevilges. Beløbet vedrører merindtægter under Region Hovedstadens Psykiatri. I forhold til bevillingerne på det omkostningsbaserede område er der et samlet mindreforbrug på 704,1 mio. kr. (inkl. administrationsområdet og renter). Når der korrigeres for investeringsudgifter på 44,2 mio. kr. afholdt over driften, hvor bevillingen er placeret på investeringsrammen, ændres det samlede mindreforbrug til 748,3 mio. kr. Nedenfor er vist det omkostningsbaserede regnskab Heraf Omkostningsbaseret regnskab 2011 i mio. kr. Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelse i forhold til bevillinger Investerings Udgifter afholdt i driften Virksomheder sygehusbehandling , , ,3-457,2 15,1 Sundhedsområdet, fælles 3.735, , ,8-172,2 29,1 Praksisområdet 6.885, , ,4-42,2 0,0 Sundhed i alt ekskl. dministration , , ,5-671,6 44,2 dministration og renter 1.051,1 663,5 631,0-32,5 0,0 I alt sundhed , , ,5-704,1 44,2 11

64 Årsregnskab 2011 Praksisområdet Området omfatter alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, psykologer, fysioterapi, kiropraktik og en række øvrige, mindre områder. Regnskabet for hele området blev på 6.775,3 mio. kr. eller et mindreforbrug på 42,1 mio. kr. Mindreforbrug vedrører især medicinområdet og speciallægehjælp. Nedenfor er vist regnskabet sammenlignet med bevillingerne kr. Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. fvigelse lmen lægehjælp ,2 Speciallægehjælp ,8 Tandlægebehandling ,6 Øvrige praksissektor, i alt ,9 Medicin ,1 Samlet ,6 ktivitetsregnskabet Hospitalerne i Region Hovedstaden har i 2011 samlet præsteret udskrivninger mod ca i 2010 svarende til en stigning på knap 1 pct. ntallet af ambulante besøg blev på knap mod besøg i 2010 svarende til et fald på 2,5 pct. Region Hovedstadens 12 somatiske hospitaler præsterede i 2011, hvad der svarer til en samlet DRG/DGS-produktionsværdi på 19,691 mia. kr. Den samlede DRG/DGS-værdi svarer til ca. 50 mio. kr. mere end det gældende præstationsbudget og viser, at hospitalerne har præsteret meraktivitet i Nedenfor er vist aktivitetsregnskab 2011 for regionens hospitaler: ktivitetsregnskab Udskrivninger mbulante besøg DRG/DGSproduktions-værdi mio. kr. mager Hospital ,288 Bispebjerg Hospital ,833 Bornholms Hospital ,153 Frederiksberg Hospital ,004 Frederikssund Hospital ,585 Gentofte Hospital ,118 Glostrup Hospital ,459 Helsingør Hospital ,454 Herlev Hospital ,464 Hillerød Hospital ,094 Hvidovre Hospital ,362 Rigshospitalet ,148 I alt ,962 12

65 Årsregnskab 2011 Der udarbejdes en uddybende redegørelse for aktivitetsområdet i forbindelse med forelæggelsen af det endelige regnskab i september Den samlede aktivitetsvækst fra 2010 til 2011 for regionens egne borgere udgør 1,0 pct. For Region Hovedstaden er der tale om et økonomisk mindreforbrug på godt 3,5 procent, svarende til ca. 1,1 mia. kr. Det lave forbrug i 2011 viser, at regionerne har styret og skabt balance i økonomien. Samtidig har der været fokus på kvalitet, flere behandlinger og øget produktivitet er et tilfredsstillende resultat. Overskuddet afspejler således også, at der er forholdsvis store overførsler fra 2011 til Social- og specialundervisningsområdet Dette område er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Mer- /mindreudgifter på dette område skal indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Det samlede overskud efter indregning af tillagte omkostninger på disse områder er genbevilget i 1. økonomirapport Resultatopgørelsen udviser et overskud på 11,9 mio. kr. Omkostningsbaseret regnskab 2011 i mio. kr. Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelse i forhold til bevillinger Socialpsykiatri -8,9-6,2-23,7-17,4 Handicapområdet -25,2-16,4-18,2-1,9 Social- og specialundervisning i alt excl. dministration m.v. -34,1-22,6-41,9-19,3 dministration og renter 34,2 36,7 30,0-6,7 Social- og specialundervisning i alt 0,1 14,1-11,9-26,0 Mindreforbruget på den egentlige driftsaktivitet udgør 19,3 mio. kr. og fordeler sig med 17,4 mio. kr. på det socialpsykiatriske område og - 1,9 mio. kr. på handicapområdet. Der er yderligere et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. på administrationsområdet. Regional udvikling Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. 13

66 Årsregnskab 2011 Omkostningsbaseret regnskab 2011 i mio. kr. Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelse i forhold til bevillinger Regional Udvikling ekskl. administration 804,5 879,0 745,7-133,4 dministration og renter 76,3 80,8 73,9-6,8 Finansieringsindtægter -880,8-880,8-880,8 0,0 Regional Udvikling i alt 0,0 79,0-61,2-140,2 I forhold til det korrigerede nettobudget udgør mindreforbruget på området samlet 140,2 mio. kr. Der er i 1. økonomirapport 2012 foretaget en genbevilling af det akkumulerede mindreforbrug til og med Investeringer På investeringssiden viser regnskabet et forbrug på 1.419,6 mio. kr., hvortil skal lægges de investeringsudgifter på 44,2 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2011 på 1.693,9 mio. kr., svarer det til et mindreforbrug på samlet 230,1 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget er genbevilget i 1. økonomirapport 2012 og hidrører fra tidsforskydninger i projekterne. Samlet set er der blevet genbevilget mio. kr., hvoraf mio. kr. blev varslet i 4. økonomirapport Der er i 2011 færdiggjort og afsluttet en lang række projekter, hvoraf 23 af projekterne overstiger 10 mio. kr. I forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab 2011 i september måned forventes disse 23 revisionspåtegnede regnskaber at blive forelagt til endelig godkendelse med en særskilt revisionspåtegning. En oversigt over regnskaber, der skal forsynes med en revisionspåtegning fremgår af kapitel 10. Projekter under 10 mio. kr. revisionspåtegnes ikke særskilt. Finansiering I det korrigerede budget er der i 2011 budgetteret med samlede indtægter på mio. kr. Regnskabet viser en samlet finansiering på sundhedsområdet på mio. kr., hvilket giver en merindtægt på knap 33 mio. kr. Merindtægten vedrører især de kommunale aktivitetsafhængige bidrag. Regnskabet viser samlede finansieringsindtægter fra de kommunale aktivitetsafhængige bidrag på mio. kr., hvilket er en merindtægt på 19,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merindtægterne kan henføres til stigende aktivitet, som vedrører regionens borgere. Den kommunale medfinansiering sker på grundlag af borgernes forbrug af somatiske og psykiatriske sygehusydelser samt forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren. På især det somatiske sygehusområde har der i Region Hovedstaden været en aktivitetsvækst. Der har herudover været nogen vækst i forbruget af sundhedsydelser i 14

67 Årsregnskab 2011 praksissektoren. Øget regional aktivitet medfører i sig selv øgede indtægter fra kommunal medfinansiering. Nedenfor er vist regnskabet sammenlignet med bevillingerne kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Kommunale grundbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag ktivitetsbestemte tilskud fra staten Bloktilskud fra staten Tilskud fra bløderordningen Overgangsordning Nettoindtægter Sundhed Likviditet Regionens bruttodrifts- og investeringsudgifter har i 2011 udgjort mio. 37,535 mio. kr. kr. (heraf mio. kr. til drift og mio. kr. til investeringer), og disse udgifter har regionen finansieret således: Mio. kr. Beløb Takstbetalinger og øvrige driftsindtægter Finansieringstilskud fra stat og kommuner Låneoptagelse og afdrag netto 79 Finansforskydninger og andre finansielle ændringer -420 Likviditetsforskydning -534 I alt Bruttodrifts- og investeringsudgifterne har kunnet finansieres ved driftsindtægter ( mio. kr.). Herudover er der nettolånoptagelse som bidrager med 79 mio. kr. Dette modsvares af finansforskydninger mv. som bidrager med nettoudgift på 420 mio. kr. Dette resulterer i årets samlede likviditetsforskydning på 534 mio. kr. Egenkapital Egenkapitalen er opgjort til mio. kr. ved udgangen af 2011 svarende til en stigning på mio. kr. Stigningen skyldes primært et driftsoverskud på mio. kr. og endelig er der andre ændringer som samlet giver en nettoændring på 739 mio. kr. Disse indgår ikke i selve driftsregnskabets resultatopgørelse. Der er nærmere redegjort herfor under note 16 egenkapitalforklaringen. 15

68 Årsregnskab nvendt regnskabspraksis I det følgende beskrives hovedprincipperne i Region Hovedstadens anvendte regnskabspraksis. Generelt Udarbejdelsen af regnskab 2011 for Region Hovedstaden er sket i overensstemmelse med de krav Økonomi- og indenrigsministeriet stiller til regnskabsaflæggelsen og i overensstemmelse med retningslinjerne i Budget- og regnskabssystem for regioner. Region Hovedstaden har derfor udarbejdet regnskab 2011 som et omkostningsbaseret regnskab. På sundhedsområdet opgøres også det udgiftsbaserede regnskab for at sammenholde regnskabet med økonomiaftalerne med regeringen. ktivering af investeringer lle registreringer foretaget på dranst 3 (anlæg) aktiveres, mens registreringer foretaget på dranst 1 (drift) ikke aktiveres. Totalregnskab Det omkostningsbaserede regnskab aflægges så resultatopgørelsen omfatter samtlige drifts-, investerings- og kapitalposter i overensstemmelse med ovennævnte regelsæt. Selvejende institutioner med driftsoverenskomst er omfattet af regionens registreringer og indgår på samme måde som regionens egne institutioner. I overensstemmelse hermed er der foretaget integration af Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) i regionens regnskab. Periodisering/transaktionsprincippet Hovedreglen er, at alle udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår de vedrører uden hensyntagen til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget og indtægterne i det år, hvor retten er erhvervet. Det skal dog anføres, at transaktionsprincippet (dvs. eksempelvis tidspunkter for leverancen) fordrer en nøjagtig beløbsregistrering af hensyn til regnskabsaflæggelse og bevillingskontrol. Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen indeholder regnskabsårets indtægter og omkostninger, udgifter, afskrivninger, lagerforskydninger, forskydninger i feriepenge og hensættelser til pension mv. I det omkostningsbaserede regnskab indregnes og måles aktiver i balancen og afskrives over relevant levetid. Forpligtelser (gældsposter) indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. 16

69 Årsregnskab 2011 Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode, og viser pengestrømme vedrørende drift, investering og finansiering samt regnskabsårets forskydning i likvider. Desuden vises likvid beholdning ved regnskabsårets begyndelse og afslutning. Generelt om indregning og måling ktiver indregnes i balancen, når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, aktivets værdi kan måles pålideligt og når aktivet har en værdi, der er svarende til eller højere end kr ,- ekskl. moms. Herudover medtages grupper af anskaffelser indkøbt samtidigt og med samme formål, hvis den samlede indkøbspris er på over kr Øvrige anskaffelser udgiftsføres i anskaffelsesåret. Region Hovedstadens potek har tidligere indregnet aktiver og varebeholdninger i overensstemmelse med Bekendtgørelse om aflæggelse af regnskab for sygehusapoteker (bekendtgørelse nr. 633 af 5. juli 1994). Fra og med regnskab 2010 indregnes aktiver og varebeholdninger på Region Hovedstadens potek efter reglerne i budget- og regnskabssystem for regioner. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er overvejende sandsynlige og kan måles pålideligt. Hovedreglen er, at alle indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår de vedrører, uanset betalingstidspunkt. Omregning af fremmed valuta Likvide beholdninger, tilgodehavender, gæld mv. i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. BLNCEN KTIVER Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare, ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende brug, som er erhvervet til vedvarende eje eller brug i produktion, bortforpagtning eller lignende. I Region Hovedstaden vil der typisk være tale om omkostninger til udviklingsprojekter, f.eks. investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter, herunder aktiver erhvervet mod vederlag, f.eks. erhvervede patenter, rettigheder, licenser til software eller internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver. Internt oparbejdede immaterielle 17

70 Årsregnskab 2011 anlægsaktiver indregnes kun i anlægskartotek og balance, hvis de er centrale og væsentlige for opgavevaretagelsen og kan opgøres pålideligt. For immaterielle anlægsaktiver erhvervet mod vederlag kan aktivets værdi opgøres pålideligt, og disse skal derfor medtages i anlægskartoteket. Kriteriet for indregning af immaterielle anlægsaktiver følger retningslinjerne for indregning og måling af materielle anlægsaktiver. I balancen indgår immaterielle anlægsaktiver under udførelse. En præcis opgørelse af aktiverede immaterielle anlægsaktiver vil først finde sted i forbindelse med aflæggelsen af investeringsregnskaberne for projekterne. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver, herunder materielle anlægsaktiver under udførelse, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Der regnes generelt ikke med scrapværdi på materielle anlægsaktiver. Op- og nedskrivning af aktiver kan finde sted i sjældne tilfælde, hvor værdiændringen antages at være af permanent karakter og har baggrund i en faktisk hændelse, f.eks. brand, ny lovgivning eller lignende. Efterfølgende udgifter, der relaterer sig til et givent aktiv, kan kun tillægges aktivets værdi, såfremt aktivets levetid, kapacitet eller kvalitet forøges ud over det oprindeligt antagne og beløbet til efterfølgende udgifter overstiger kr Øvrige vedligeholdelsesudgifter skal udgiftsføres. Forbedringer på et anlægsaktiv optages, forudsat forbedringen er over aktiveringsgrænsen (kr ,-) og forbedringen samtidig udgør mindst halvdelen af anskaffelsessummen. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen. fskrivning Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: 18

71 Årsregnskab 2011 Materielle ktiver Bygninger Tekniske anlæg, installationer, maskiner, større specialudstyr og transportmidler År 5-30 Inventar, herunder computer- og andet IT-udstyr 3-10 Brugstider vedrørende immaterielle anlægsaktiver i Region Hovedstaden fastsættes til mellem 3 og 8 år ud fra en konkret vurdering af det enkelte aktiv. Grunde og materielle anlægsaktiver under udførelse afskrives ikke. Region Hovedstadens vejledende levetider for aktiverne er fastsat på baggrund af: De vejledende levetider angivet i budget- og regnskabssystem for regioner Den forventede brugstid for aktivet Den typiske leve- eller brugstid for lignende aktiver Risikoen for teknologisk forældelse Eventuelle juridiske begrænsninger på brugen af aktivet Hvorvidt den forventede brugstid afhænger af levetiden på andre aktiver typisk slid af aktivet Finansielt leasede aktiver Region Hovedstaden anvender i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinjer finansiel leasing, når betingelserne herfor er opfyldt. Finansielt leasede aktiver indregnes i anlægskartoteket og afskrives. Den kapitaliserede leasingforpligtelse indgår under finansielle forpligtelser. Finansielt leasede aktiver indregnes og måles på tilsvarende vis som aktiver, der ejes af Region Hovedstaden. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod eller en tilnærmet værdi for denne som diskonteringsfaktor. For regionens retningslinjer vedrørende leasing henvises til budgettet. ktiver tilhørende fonds og legater Værdipapirer optages til kursværdi. Øvrige aktiver optages til nominel værdi. Langfristede tilgodehavender Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver omfatter langfristede investeringer af finansiel karakter. Værdiansættelsesmetoden fremgår nedenfor. 19

72 Årsregnskab 2011 Pantebreve Indregnes med det aktuelle resttilgodehavende. Uerholdelige tilgodehavender eller tilgodehavender, der er konverteret til tilskud, afskrives i overensstemmelse med bilag til kasse- og regnskabsregulativet. ktier og andelsbeviser mv. Noterede aktier indregnes til kursværdien pr. 31. december. Ikke-noterede aktier og andre kapitalandele indregnes efter den indre værdis metode (selskabets egenkapital) i henhold til senest aflagte årsregnskab eller foreløbigt regnskab for disse selskaber. Kapitalandele i selskaber indregnes uanset selskabets aktivitet. Indskud i Landsbyggefonden mv. Tilgodehavende vedrørende Landsbyggefonden er optaget under eventualrettigheder. Indskud sættes til værdien 0 ultimo året. ndre langfristede udlån og tilgodehavender Indregnes til nominel værdi med fradrag for afdrag og nedskrives med forventet tab på tilgodehavenderne. I regnskabet redegøres for den nominelle værdi af udlån og tilgodehavender. Ikke-likvide obligationer Indregnes til den nominelle værdi. Deponerede beløb for lån mv. Saldoen svarer til det samlede beløb, der er deponeret i forbindelse med optagelse af lån, hensatte midler til kvalitetsfondsprojekter, garantistillelse eller indgåelse af lejemål og leasingaftaler mv. Udlæg vedrørende hovedkonto 2 De interne lån vedrørende hovedkonto 2 registreres på funktion og forrentningen af det likviditetsmæssige mellemværende med regionen forrentes med renten beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i Kommunekredit. Der tages udgangspunkt i udlægget primo året. Det akkumulerede resultat vedrørende hovedkonto 2 fremgår af funktion For regional udvikling beregnes der en renteandel af den forholdsmæssige andel på hovedkonto 1 og hovedkonto 3 svarende til de to aktivitetsområders belastning af rentekontoen. Fordelingsnøglen er de materielle anlægsaktiver primo året. 20

73 Årsregnskab 2011 Omsætningsaktiver Varebeholdninger og forbrugsmaterialer Region Hovedstaden har valgt at medtage varebeholdningerne for enkelte fastdefinerede lagerlokationer som f.eks. regionens apotek mv. Lagerbeholdningerne opgøres som hovedregel efter metoden vejet gennemsnitspris. Lagerforskydningen er modposteret på driften. Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg og aktivet ikke længere anvendes direkte i serviceproduktion. Grunde og bygninger til videresalg måles til kostpris tillagt eventuelle forarbejdningsomkostninger, herunder omkostninger til byggemodning. Der foretages ikke afskrivning på bygninger til videresalg. Kortfristede tilgodehavender og gæld Som udgangspunkt anses tilgodehavender, der forfalder til betaling inden for 1 år, for kortfristede tilgodehavender. Gæld, der forfalder til betaling inden for 1 år, anses som udgangspunkt for kortfristet gæld. fdrag på langfristede lån, der har forfald inden for ét år, vil dog forblive under langfristet gæld. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til nominel værdi eller kursværdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. Som hovedregel sker dette over driften. I regnskabet redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån. Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter 1 år, indregnes som langfristede tilgodehavender under finansielle anlægsaktiver. Under tilgodehavender indregnes endvidere omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår (forsupplement mellemregning mellem årene). ndre værdipapirer og kapitalandele Værdipapirer og kapitalandele, indregnet under omsætningsaktiver, måles til kursværdi. Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger, indeståender i pengeinstitutter samt kortfristede værdipapirer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger. Værdipapirer optages til markedsværdi på balancedagen. Saldoen svarer som udgangspunkt til den tilstedeværende eller disponible beholdning. 21

74 Årsregnskab 2011 PSSIVER Egenkapital Egenkapitalen er målt som forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Dette sker med baggrund i de værdiansættelsesprincipper, som er anvendt ved indregning af aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen opdeles i følgende: Modpost for donationer Reserve for opskrivninger kkumuleret resultat for sundhedsområdet kkumuleret resultat for det regionale udviklingsområde Balancekonto Gaver/sponsorater og investeringstilskud Der foretages generelt en opskrivning af gaver/sponsorater samt modtagne tilskud til specifikke anlægsprojekter, så de registreres til genanskaffelsesværdien, når de opfylder de almindelige kriterier for medtagelse af aktiver i balancen. Hvis der er knyttet aktivitetskrav til gaven/donationen indregnes aktivet i takt med, at aktivitetskravet er opfyldt. Det samme er tilfældet, hvis ejendomsretten til aktivet successivt overgår til Region Hovedstaden. I forbindelse med opskrivningen og indregningen af gaven/sponsoratet på balancen optages en tilsvarende gældspost, da værdien af aktivet tilfalder Region Hovedstaden i takt med forbruget af dette. Værdien af det gavefinansierede aktiv modsvares således af en forpligtelse, der registreres direkte på egenkapitalen. Hensættelser Hensættelser til forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket, optages i balancen under hensættelser. Hensatte forpligtelser kendetegnes ved, at der på opgørelsesdagen foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse, som er et resultat af en tidligere begivenhed. Det er desuden sandsynligt eller sikkert, at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske ressourcer, men samtidig er forpligtelsen uvis med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afholdelsen. Dermed foretages der ikke hensættelser til forpligtelser, der forfalder indenfor supplementsperioden. Disse forpligtelser opgøres og restanceføres efter sædvanlige principper (f.eks. seniorbonusordninger). For ydelsesbaserede ordninger (tjenestemandsansatte og medarbejdere ansat på tjenestemandslignende vilkår) foretages en beregning af nutidsværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til pensionsaftalen. Nutidsværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Der foretages hvert 3. år en aktuarmæssig beregning af værdien. 22

75 Årsregnskab 2011 Den seneste aktuarmæssige beregning er udarbejdet primo 2011 til brug for regnskab Nutidsværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i Region Hovedstaden. Den beregnede nutidsværdi med fradrag af værdien af afdækkede ordninger medtages i balancen under pensionsforpligtigelser, jf. dog nedenfor. Pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd er optaget i balancen under hensatte forpligtelser efter retningslinjerne, som disse er fastsat af Økonomi- og indenrigsministeriet. Dette er sket i omkostningsregnskabet pr. "omkostningssted" i de respektive økonomisystemer, i takt med at tjenestemænd optjener pensionsret. Ligeledes er der sket en formindskelse af pensionsforpligtelsen i omkostningsregnskabet som følge af de faktiske pensionsudbetalinger. Indbetalinger til bidragsbaserede pensionsordninger medtages i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører, og eventuelle skyldige indbetalinger medtages i balancen under anden gæld. Hensættelser til arbejdsskader og patientskader er medtaget i regnskabet. Det skal præciseres, at seniorbonus ikke indgår som en hensættelse, men at der tages konkret stilling til, hvad der skal restanceføres på driften. Der hensættes ikke til uafklarede retssager. Disse nævnes dog under eventualrettigheder og -forpligtelser. Hensættelser til arbejdsskader er målt på baggrund af aktuarmæssig beregning. Hensættelser til patientskader er målt ud fra følgende forudsætninger: Skader anmeldt til Patientforsikringen Forventet anerkendelsesprocent på baggrund af tidligere års erfaringer Forventet gennemsnitlige erstatningsbeløb på baggrund af tidligere års erfaringer Førstegangsregistreringen er sket med modpost på balancen. Passiver tilhørende fonds og legater Udgør summen af fonds-/legatkapitalens nominelle værdi eller kursværdi samt kontante deposita og den nominelle værdi af andre deposita. Finansielle gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter indregnes til det modtagne provenu ved lånoptagelsen, efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger, og nedskrives løbende til størrelsen af restgælden vedrørende de pågældende lån. 23

76 Årsregnskab 2011 I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restforpligtelse på finansielle leasingkontrakter. Ved brug af swaps eller andre finansielle instrumenter kursjusteres ultimo året, såfremt anvendelsen af de finansielle instrumenter har betydning for værdien af restgælden. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld optages til nominel værdi. Gæld, der forfalder til betaling inden for 1 år, anses som udgangspunkt for kortfristet gæld. Uforbrugte forskningsmidler optages ultimo regnskabsåret på balancen som kortfristet gæld. Kortfristede gældsforpligtelser omfatter også modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år samt køb hvor levering har fundet sted, men fakturaen endnu ikke er modtaget. Feriepenge (skyldig feriepengeforpligtelse) Feriepengeforpligtelsen og feriefridagene (6. ferieuge) beregnes pr. 31. december som henholdsvis 12,5 % og 2,5 % af den ferieberettigede løn. Førstegangsindregningen er sket som modpost på egenkapitalen i Feriepengeforpligtelse vedrørende tjenestemandsansatte, medarbejdere ansat på tjenestemandslignende vilkår og funktionæransatte udgiftsføres, når beløbet forfalder til betaling. Overtidsbetaling udgiftsføres, når beløbet forfalder til betaling. Eventualrettigheder og -forpligtelser i øvrigt Operationelt leasede aktiver, afgivne garantier og øvrige eventualposter indregnes ikke i balancen. Herudover indgår en eventualforpligtelse til staten vedrørende værdiansættelsen af indkomstskatterestancer. fgivne garantier fgivne garantier fremgår af regnskabet. Dokumentation Region Hovedstadens ejerskab over de i balancen indregnede aktiver dokumenteres vha. faktura, tinglysning, leasingaftale eller registreringsattest. 24

77 Årsregnskab Resultatopgørelse Årsregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse, jf. opstillingen i skemaet på næste side. Resultatopgørelsen skal indeholde sammenligningstal for sidste regnskabsår. Redegørelsen for væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab foretages i årsregnskabets afsnit regnskabsoversigt og specielle bemærkninger. Regionens resultatopgørelse viser regionens ressourceforbrug for året sammenlignet med foregående år. 25

78 Årsregnskab 2011 Resultatopgørelse 2011 i kr. Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab kr. Note Note Note Note Driftsindtægter Takstbetalinger Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Regionen i alt Personaleomkostninger Materiale- og aktivitetsomkostninger f- og nedskrivninger ndre driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før Finansieringsindtægter Finansieringsindtægter Bloktilskud fra staten ( / ) Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne ( / ) ktivitetsbestemte tilskud fra staten ( ) ktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne ( ) Tilskud fra bløderudligningsordningen ( ) Objektive finansieringsbidrag ( ) Finansieringsindtægter i alt Driftsresultat

79 Årsregnskab Balancen Formålet med balancen er at vise regionens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Balancen skal indeholde sammenligningstal for regnskabsåret før. Beløb i balancen er anført i kr. Regionen i alt 31/ Social og special- ktiver Note Sundhed undervisning udvikling 1/ Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde Bygninger Tekniske anlæg og maskiner Inventar - herunder IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse ktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0 0 Kommuner og regioner mv. 0 0 Staten 0 0 ktiver tilhørende fonds og legater Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende hovedkonto Sociale opgaver Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Likvide aktiver ktiver i alt Passiver Regional Regionen i alt Egenkapital Driftsresultater overført til næste år Hensatte forpligtelser Passiver tilhørende fonds og legater Passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0 0 Kommuner og regioner mv. 0 0 Staten 0 0 Langfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 0 Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Passiver i alt

80 Årsregnskab Pengestrømsopgørelse Formålet med pengestrømsopgørelsen er at vise pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. I tilknytning til pengestrømsopgørelsen for social- og specialundervisningsområdet vises det likviditetsmæssige mellemværende mellem området og regionen. Beløb i pengestrømsopgørelsen er anført i kr. Pengestrømsopgørelse Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Regionen i alt kr. Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat afskrivninger intern forretning /- regulering af varebeholdninger /-regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer** Likviditetsvirkning fra drift Likviditetsreguleringer fra investeringer - køb af anlægsaktiver igangværende arbejder* salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer Likviditetsvirkning fra drift og investering Øvrige likviditetsforskydninger: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender /- forskydninger i kortfristede gældsforpl optagelse af eksterne lån afdrag på eksisterende lån forretning af interne lån /- øvrige finansielle poster Øvrige likviditetsforskydninger Årets samlede likviditetsforskydninger likvid beholdning primo regnskabsåret Likvid beholdning ultimo regnskabsåret * Indtægter fra staten ** Salg af ejendomme vedr. administration

81 Årsregnskab Noter til resultatopgørelse og balance Note 1 om regnskabsposten fælles formål og administration Ved fordelingen af fælles formål og administration (hovedkonto 4) til de tre aktivitetsområder er anvendt en fordeling svarende til de tre aktivitetsområders andel af regnskabssummen. Mio.kr. Udgifter Omkostninger I alt Direkte fordelt 112,714 0, ,676 Hovedkonto 1 53,744 0,540 54,284 Hovedkonto 3 58,970 0,422 59,392 Indirekte fordelt 692,248-52, ,766 Hovedkonto 1 658,472-49, ,881 Hovedkonto 2 17,045-1,534 15,511 Hovedkonto 3 16,731-1,357 15,374 I alt 804,962-51, ,442 Bevillingsområdet administrationsområdet udviser et udgiftsbaseret nettodriftsresultat på 805 mio. kr. Heraf udgør de direkte henførbare administrationsudgifter 112,7 mio. kr. fordelt med hhv. 53,7 mio. kr. til sundhed (hovedkonto 1) og 59,0 mio. kr. til regional udvikling (hovedkonto 3). De indirekte henførbare administrationsudgifter udgør i alt 692,2 mio. kr., der er fordelt med hhv. 658,5 mio. kr. til sundhed (hovedkonto 1), 17,0 mio. kr. til social og specialundervisning (hovedkonto 2) og 16,7 mio. kr. til regional udvikling (hovedkonto 3). Omkostningselementerne udgør samlet - 51,5 mio. kr. Heraf er direkte fordelt 0,5 mio.kr. til sundhed (hovedkonto 1) og 0,4 mio. kr. til regional udvikling (hovedkonto 3). De indirekte udgifter inden for fælles formål og administration er fordelt efter samme fordelingsnøgle som nettodriftsudgifterne med hhv. -49,5 mio. kr. til sundhed (hovedkonto 1), -1,5 mio. kr. til social og specialundervisning (hovedkonto 2) og -1,4 mio. kr. til regional udvikling (hovedkonto 3). Note 2 om regnskabsposten renter Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Regionens samlede nettorenteudgifter mv. registreret på hovedkonto 5 udgør i alt en indtægt på 18,494 mio. kr. Overgangen til omkostningsbaserede bevillinger indebærer, at investeringsudgifter finansieres som interne lån, der forrentes med en intern rentesats og afdrages i det følgende år. Det årlige afdrag svarer som minimum til afskrivningen på aktivet, og rentesatsen er ens for alle omkostningsbaserede bevillingsområder. Den interne rentesats fastsættes på basis af markedsrenten. Renten som anvendes for 2011 er fastsat til 4,43 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Det skal bemærkes, at Kommunekontaktrådet (KKR) i Region Hovedstaden har anbefalet at anvende renten på et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit til at beregne forretningen af aktiver i forbindelse med takstfastsættelsen for "kan- og skal-institutioner". Dette indebærer, at hvert område pålægges en intern gæld svarende til værdien af aktivet pr. 1. januar

82 Årsregnskab 2011 Nettoudgiften til renter er fordelt til hovedkonto 1 og 2 og 3 efter følgende principper: De interne lån vedr. hovedkonto 2 og 3 udgør for regnskabsåret den bogførte værdi primo året af de materielle anlægsaktiver og ændres fremover med den likviditetsvirkning (inkl. den beregnede rente), som driften og investeringerne i området påfører regionens kasse. Den resterende rente overføres til hovedkonto 1, Sundhedsområdet, således at alle renter fordeles fuldt ud i regnskabssituationen. Fordelingen er: Fordeling renter kr. Renter (Sundhed) Renter (Social- og specialundervisning) Renter (Regional udvikling) -818 Renter i alt netto til fordeling Note 3 om driftsomkostninger: Der henvises til resultatopgørelsens opdeling på de tre aktivitetsområder samt den tværgående artsoversigt under bilagene. Note 4 om regnskabsposten driftsresultat: Noten til driftsresultatet er samme note som tilføjes balanceposten driftsresultater overført til næste år. Der henvises derfor til note 16 om egenkapitalen. f- og nedskrivninger pr dækker over de akkumulerede afskrivninger primo året. Note 5 til immaterielle aktiver kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Ikke fordelte aktiver I alt Kostpris pr , ,7 0, , ,2 Tilgang , ,1 0,0 0, ,3 fgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Overført ,6 0,0 0,0 0, ,6 Kostpris pr , ,8 0, , ,9 f- og nedskrivninger pr ,4-405,6 0, , ,6 Årets afskrivninger , ,6 0, , ,1 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f- og nedskrivninger af afhændede aktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f- og nedskrivninger pr , ,2 0, , ,7 Regnskabsmæssig værdi pr , ,6 0, , ,2 30

83 Årsregnskab 2011 Note 6 til materielle aktiver Grunde og bygninger kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Ikke fordelte aktiver I alt Kostpris pr * , ,2 0, , ,8 Tilgang , ,2 0, , ,6 fgang , ,4 0, , ,9 Overført ,5 0,0 0,0 0, ,5 Kostpris pr , ,0 0, , ,0 f- og nedskrivninger pr , ,7 0, , ,4 Årets afskrivninger** , ,1 0, , ,8 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f- og nedskrivninger af afhændede aktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f- og nedskrivninger pr , ,8 0, , ,2 Regnskabsmæssig værdi pr , ,2 0, , ,8 Den offentlige ejendomsvurdering 2010 udgør: Ejendomsværdi , ,5 0, , ,5 Grundværdi , ,9 0, , ,3 Ejendomsvurderingen ligger væsentlig over værdien i anlægskartoteket. Note 7 til materielle aktiver tekniske anlæg, større specialudstyr, transportmidler m.v kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Ikke fordelte aktiver I alt Kostpris pr , , , , ,5 Tilgang , ,3 295,5 247, ,6 fgang ,5-297,1-113,4 0, ,0 Overført ,0 0,0 0,0 0, ,0 Kostpris pr , , , , ,1 f- og nedskrivninger pr , , , , ,0 Årets afskrivninger , ,2-191,7-197, ,4 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f og nedskrivninger af afhændede aktiver ,3 0,0 0,0 0, ,3 f- og nedskrivninger pr , , , , ,1 Regnskabsmæssig værdi pr , ,3 442,7 646, ,0 Note 8 til materielle aktiver inventar, herunder IT-udstyr kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Ikke fordelte aktiver I alt Kostpris pr , ,2 0, , ,2 Tilgang , ,8 0,0 849, ,6 fgang ,6 0,0 0,0 0, ,6 Overført 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr , ,0 0, , ,2 f- og nedskrivninger pr , ,9 0, , ,5 Årets afskrivninger , ,0 0,0-893, ,3 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f og nedskrivninger af afhændede aktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f- og nedskrivninger pr , ,9 0, , ,8 Regnskabsmæssig værdi pr , ,1 0, , ,4 31

84 Årsregnskab 2011 Note 9 til materielle aktiver materielle anlæg under udførelse kr. Sundhed Social- og specialundervisning Regional udvikling Ikke fordelte aktiver Kostpris pr , ,4 0,0 0, ,3 Tilgang , ,0 0, , ,1 fgang ,0 0,0 0,0 0, ,0 Overført ,3 0,0 0,0 0, ,3 Kostpris pr , ,4 0, , ,1 f- og nedskrivninger pr ,9 0,0 0,0 0,0-595,9 Årets afskrivninger ,0 0,0 0,0 0, ,0 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f og nedskrivninger af afhændede aktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 f- og nedskrivninger pr ,9 0,0 0,0 0, ,9 Regnskabsmæssig værdi pr , ,4 0, , ,2 I alt Note 10 til aktiver tilhørende fonds og legater ktiver tilhørende fonds og legater Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Kroner Legater Deposita I alt Passiver tilhørende fonds og legater Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 hele 1000 kr. Legater Deposita I alt Der er en nettoændring under deposita på godt 0,1 mio. kr. Samlet set er der vedrørende fonds og legater en ultimo nettosaldo på 38,6 mio. kr. Note 11 til langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Kroner ktier og andelsbeviser m.v ndre langfristede udlån og tilgodehavender Ikke-likvide obligationer Deponerede beløb for lån m.v I alt ktier og andelsbeviser mv. udgør saldoen nu 14,6 mio. kr. ktierne er ikke børsnoterede, og værdien opgøres som regionens ejerandel af egenkapitalen. ktiebeholdningen dækker over aktier i Falck Hjælpemidler, Frederiksborg Linnedservice og mgros. ndre langfristede udlån og tilgodehavender viser en nettoafgang på 0,3 mio. kr. som især referer til rn teknisk flytning til deposita for husleje m.v. samt afdrag på delingsaftalelån fra Gladsaxe kommune som nu skylder godt 13 mio. kr. Deponerede beløb for lån m.v. er der tilgang på netto 193,7 mio. kr. som dækker over forskydninger vedrørende NES-midlerne med -132,5 mio. kr. samt kvalitetsfonden med 333,6 mio. kr. og forskydninger vedrørende indgåede lejemål m.v. på -7,4 mio. kr. Der er samlet set deponeret for 1.269,8 mio. kr. ultimo Den specifikke oversigt over deponerede midler fremgår under bilagene. Nedenfor er foretaget specifikation af de deponerede midler. 32

85 Årsregnskab 2011 Mio. kr. Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Lejemål 376,220-5, ,683 Garantier 13,272-1,872 11,400 Nesa-deponering 374, , ,556 Kvalitetsfondsmidler jf. bekendtgørelse nr. 905 af 9. juli , , ,159 I alt 1.076, , ,798 Med indførelse af kravet om deponering fra 2011 vedrørende egenfinansieringen af kvalitetsfondsinvesteringerne flyttes egenfinansieringen på 312 mio. kr. fra investeringsbudgettet. til langfristede tilgodehavender (deponering) ultimo Dermed sikres det, at hensættelserne håndteres ensartet i 2011 og Samlet set er der deponeret 646,2 mio.kr. vedrørende kvalitetsfondsmidler heraf udgør rentetilskrivningen 15,2 mio. kr. Note 12 til udlæg vedrørende hovedkonto 2 og 3 Som det fremgår af balancen kan det akkumulerede udlæg vedrørende sociale opgaver (hovedkonto 2) opgøres til 73,5 mio. kr. og 337,3 mio. kr. vedrørende regional udvikling (hovedkonto 3). Note 13 til tilgodehavender hos staten Tilgodehavender hos staten Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Kroner Tilgodehavender hos staten I alt Tilgodehavende hos staten er faldet med 1,7 mio. kr. til i alt 6,1 mio. kr. Note 14 til kortfristede tilgodehavender i øvrigt Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Kroner ndre tilgodehavender Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner I alt Samlet set er de kortfristede tilgodehavender steget med 572 mio. kr. i 2011 fra et tilgodehavende primo året på 3.155,5 mio. kr. til 3.727,6 mio. kr. ultimo Den største bevægelse på 311,6 mio. kr. er under mellemregninger mellem årene. Hovedparten af ændringen vedrører KMD-ØS. Bevægelsen udligner tidligere års bevægelser med modsat fortegn. Note 15 til likvide aktiver Likvide aktiver Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Kroner Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Statsobligationer m.v I alt Den regnskabsmæssige likvide beholdning udgør samlet set 2.124,3 mio. kr. Ved udgangen af 2010 var den likvide beholdning opgjort til 1.590,0 mio. kr. f oversigten ovenfor fremgår det, hvorledes de likvide midler er fordelt på de forskellige anbringelsesformer. Ultimo året udgør kontante beholdninger i alt 1,9 mio. kr. Der er desuden anbragt 240,4 33

86 Årsregnskab 2011 mio. kr. på bankkonti i hhv. Danske Bank og Nordea, som er de to banker, regionen har indgået bankaftaler med. De resterende midler på 1.882,0 mio. kr. er placeret via kapitalplejeordninger. Disse midler er fordelt mellem Danske Capital, Nordea investment management, Jyske Bank samt Nykredit asset management. Ved budgetlægningen for 2011 blev skønnet en ultimobeholdning på mio. kr. Efter 4. økonomirapport 2011 skønnedes ultimo kassebeholdningen til mio. kr. Det vil sige, at den faktiske beholdning er 941 mio. kr. større end forventet i årets sidste økonomirapport. Likviditeten er opgjort som likvide beholdninger tillagt kortfristede tilgodehavender minus kortfristede gældsforpligtigelser. Det kan oplyses, at regionens nettolikviditet var på 85,9 mio. kr. ultimo 2010 og ultimo 2011 er dette ændret til en likviditet på 1.336,2 mio. kr. Forbedringen af nettolikviditeten kan stort set forklares med resultatopgørelsens overskud for Kroner Primo 2011 bevægelse 2011 Ultimo 2011 Likvide aktiver i alt Tilgodehavender hos staten i alt Kortfristede tilgodehavender i øvrigt i alt Kortfristet gæld til staten i alt Kortfristet gæld i øvrigt i alt I alt Feriepenge I alt ekskl. feriepenge

87 Årsregnskab 2011 Note 16 til egenkapital Egenkapital mio. kr. Egenkapital primo 2011 (positiv egenkapital) i regnskab ,8 Resultat for Sundhedsområdet: ,4 kkumuleret resultat for Social- og specialundervisning: Saldo primo ,7 Årets resultat -11,8 Saldo ultimo året -73,5 kkumuleret resultat for Regional udvikling: Saldo primo ,2 Årets resultat -61,1 Saldo ultimo året -337,3 Årets samlede resultat jf. resultatopgørelsen , ,3 Endvidere er der foretaget direkte formuereguleringer svarende til en indtægt på 751 mio. kr. på balancen Betaling af huslejegaranti Cobis (Movia) 1,9 Nettoanlægsændringer. Fejlrettelser i anlægskartoket og ændringer vedrørende gavefinansiererede aktiver -180,8 Korrektioner vedr de gamle myndigheder 5,6 Hensat til tjenestemandspension under lønstatuskonti -207,2 Samleposteringer KMD ØS (herunder tekniske mellemregninger mellem årene - udligner tidligere års bevægelser) -392,3 Feriepenge vedrørende Rigshospitalet -17,1 Hensat til arbejdsskade 18,6 Hensat til patientskade 18 Kursregulering af udlandslån i CHF 22,5 Regulering vedrørende feriepenge -20,2 Direkte formue reguleringer i alt -751,0-751,0 Funktion modpost for donationer (gaver og tilskud) er steget med 46,9 mio. kr. i 2011 og udgør 181,5 mio. kr. ultimo Modpost for donationer er en del af egenkapitalen. Korrektion for social- og specialundervisning, årets resultat 11,8 ndre reguleringer 11,8 11,8 Ændringer i alt ,5 Egenkapital ultimo 2011 (positiv) ,3 35

88 Årsregnskab 2011 Note 17 til hensatte forpligtelser Saldo primo 2011 (1.000 kr.) De hensatte forpligtigelser fordeler sig således: Ikke afdækkede pensionsforpligtigelser til tjenestemænd rbejdsskadesforpligtigelser Patientskadesforpligtigelser Saldo ultimo Tjenestemandsforpligtelsen er samlet set forøget med 39,1 mio. kr. i 2011 som dækker over årets regnskabsbevægelser. Således kan forpligtigelsen opgøres til 5.954,6 mio.kr. ultimo Ændringen på 39,1 mio. kr. består af en tilgang i det omkostningsbaserede regnskab på 128,7 mio. kr. svarende til, at der er hensat 20,3 % af skalatrinslønnen til tjenestemænd og fradrag på netto 89,6 mio. kr. vedrørende udbetalte pensioner. I 2010 blev der foretaget en aktuarberegning og den næste aktuarberegning finder sted i forbindelse med udarbejdelse af regnskab rbejdsskadeforpligtigelser er opgjort til 127,8 mio. kr. svarende til en stigning på 18,6 mio. kr. Regionen er selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtelserne til at udbetale erstatninger til ansatte i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Forpligtelsen gælder alle fremtidige udbetalinger på skader der er sket i den periode, hvor regionen (og de tidligere amter) har været selvforsikrede. I aktuarrapporten fra Willis er der nærmere redegjort for de aktuarmæssige principper. Den opgjorte regnskabsmæssige forpligtelse viser hvad der forventelig er tilbage for regionen at betale for tidligere skadeår. I de kommende år, vil regionen som selvforsikret få forpligtelser på endnu flere skader, mens der til gengæld vil være skader for tidligere år, der ikke vil være så mange som tidligere antaget. Der er udarbejdet et skøn over udviklingen i den samlede forpligtelse over de kommende 5 budgetår. Forpligtelsen skønnes at toppe i 2012 med 129,2 mio. kr. og med direkte skadesudgifter på 23,7 mio.kr efter tillæg af administrationsudgifter skønnes likviditetsvirkningen at andrage 28,4 mio. kr. i I 2011 har likviditetsvirkningen været på 14,1 mio. kr. Der må ultimo 2011 forventes at skulle hensættes 283 mio. kr. til patienterstatninger for skader, som er indtrådt senest den 31. december Der er tale om en stigning i hensættelsen på 18 mio. kr. i forhold til regnskab Beløbet er beregnet ud fra foreliggende data og nedenstående beregninger. Resterende sager ved årets udgang Det skønnes ud fra antal anmeldelser og afgørelser af sager i en længere årrække, at der samlet ultimo 2011 resterer omkring anmeldte skadessager vedr. Region Hovedstaden, som ikke er afgjort af Patientforsikringen. Med en anerkendelsesprocent på 33 % og en gennemsnitlig erstatning på kr. pr. sag vil de samlede udgifter til erstatninger vedr. disse sager skønsmæssigt kunne beløbe sig til ialt 160 mio. kr. Skader der endnu ikke er anmeldt Hertil kommer, at der er en lang række patientskader, som er sket i 2011 eller tidligere år, og som endnu ikke er anmeldt til Patientforsikringen. Skønsmæssigt sættes erstatningsudgifterne til disse endnu ikke anmeldte skader til at andrage 1/2 års skadesudgifter svarende til 123 mio. kr. Beløbet er beregnet som halvdelen af antallet af skadesanmeldelser i 2011 på anmeldelser og en anerkendelsesprocent på 33 % og en gennemsnitlig erstatning på kr. pr. sag. Regionen har ikke fundet det nødvendigt at foretage hensættelser i forbindelse med verserende retslige tvister, erstatningskrav el.lign. 36

89 Årsregnskab 2011 Note 18 til langfristet gæld Langfristet gæld Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Kroner Selvejende institutioner med driftsoverenskomst Stat og hypotekbank Kommunekredit Pengeinstitutter nden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver I alt Som det fremgår af oversigten, ligger den største gældsforpligtelse hos Kommunekredit. Samlet set udgør gælden hos Kommunekredit mio. kr. svarende til 99 % af den samlede gæld. I det vedtagne budget 2011 er der budgetteret med et nettoafdrag på 57 mio.kr. og i det korrigeret budget 2011 var nettoafdraget ændret til 68,9 mio. kr. I regnskab 2011 er nettoafdraget opgjort til 79,1 mio. kr. ekskl. udgifter til leasing gæld. I budget 2011 er den langfristede gæld budgetteret til at udgøre mio.kr. ultimo 2011 og rent faktisk udgør den langfristet gæld mio. kr. Nedenfor er vist udviklingen i den langfristede gæld for 2011: Mio. kr. Vedtaget Budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Langfristet gæld primo året , , ,4 Kursregulering af CHF- lånet fra primo året til ultimo året -22,5 fdrag på gæld vedr. overdragelse af socialinstitutioner til kommunerne (finansieret af kommunerne) 57,0 65,2 65,2 fdrag på langfristet gæld 160,5 mio. i CHF 856,0 963,0 981,6 fdrag på langfristet gæld i DKK 168,3 156,5 166,7 fdrag i alt 1.081, , ,5 Ordinær refinansiering af afdrag på 160,5 mio. i CHF -856,0-963,0-981,6 Ordinær refinansiering af afdrag i DKK -57,3-57,3-57,3 Lånoptagelse mod dispensation -111,0-70,3-70,3 Lånoptagelse energipulje 0,0-25,2-25,2 Lån i alt , , ,4 Lån og afdrag netto 57,0 68,9 79,1 Langfristet gæld ultimo året , , ,8 f nettoafdraget på 79,1 mio.kr. kan de 65,2 mio.kr. henføres til overdragelse af regionens gæld vedrørende ejendom Skovgården til Herlev Kommune og Boligerne Brøndbyøstervej og pensionat Lionslund til Brøndby Kommune pr. 1.januar Desuden er der afregnet større afdrag på lånene end forudsat i det korrigerede budget Forklaringen er, at der allerede i 2011 er foretaget afdrag på lånoptagelsen (127,6 mio. kr.) som fandt sted den 19. april I budget 2011 var der forudsat, at regionen fik en lånedispensation på 111,0 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriet har efterfølgende kun meddelt en dispensation på 70,3 mio. kr. svarende til 63 % af det ansøgte. Lånoptagelse på 25,2 mio. kr. til finansiering af energibesparende foranstaltninger svarer til de bevillingsmæssige forudsætninger udfra 4. økonomirapport

90 Årsregnskab 2011 Udgangspunktet for de energibesparende foranstaltninger fremgår af mødesager godkendt af regionsrådet. Der er foretaget en tidsforskydning af de udestående investeringer samt lånoptagelsen. Der er bevillingsmæssigt overført 141,2 mio. kr. vedrørende energibesparende investeringer til Herudover er der som planlagt foretaget en afvikling af leasinggælden med 16,6 mio. kr. i Således andrager leasinggælden ultimo 2011 i alt 0,4 mio. kr. Ud af Region Hovedstadens samlede lånemasse på 5.075,2 mio. kr. er 0,3 mio. kr. leasinggæld, 15,8 mio. kr. vedrører ældreboliger (afdrag og renter på disse betales af lejerne i boligerne) og 14,4 mio. kr. vedrører gæld i selvejende institutioner). Resten 5.044,6 mio. kr. er regionens lånerestgæld pr Heraf er 2.002,3 mio.kr. dækket af renteswaps og yderligere 1.802,1 mio. kr. er lån til fastrente svarende til godt 70 %. Baggrunden for den høje andel er, at der på sigt må forventes stigende renter og derfor har det været meget gunstigt at fastlåse renterne på en stor del af lånemassen. Renteswapaftalerne fordeler sig således: Restgæld på lån Startdato Nom. Rente Udløbsdato ultimo 2011 Renteswap (KK S2011Z78231) ,36% Renteswap (KK S2011Z78223) ,51% Renteswap (ND ) ,40% Markedsværdien er et udtryk for, hvor god en aftale, der er tale om. Værdien vil falde efterhånden som renten stiger. Markedsværdien er også det, der skal betales, hvis man ønsker, at indfri en swapaftale. Konkret vil der udover restgælden på 2,002 mia. kr. skulle betales 19,2 mio. kr., såfremt regionen ønsker at indfri swapaftalen. Markedsværdien udgør derfor 2,021 mia. kr. for de nævnte tre renteaftaler. Note 19 Kortfristet gæld til staten Kroner Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Gæld til staten I alt Den kortfristede gæld til staten kan opgøres til knap 0,2 mio. kr. Note 20 til kortfristet gæld i øvrigt Kortfristet gæld i øvrigt Primo 2011 Ændring Ultimo 2011 Kroner Feriepenge nden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Øvrig kortfristet gæld primokorrektioner Mellemregningskonto Selvejende institutioner med driftsoverenskomst fstemnings- og kontrolkonto I alt Den kortfristede gæld er samlet set faldet med netto 213,2 mio. kr. i Således udgør gælden 6859,0 mio. kr. ultimo året. Den største ændring er under afstemnings og kontrolkonti, hvor der er tale om et fald på 297,8 mio.kr, heraf er der tale om en teknisk ændring på 207,3 mio. kr. vedrørende en fejlagtig pensionshensættelse under afstemningskontiene fra Beløbet indgår under egenkapitalforklaringen i note

91 Årsregnskab Regnskabsoversigt og specielle bemærkninger Regnskabsoversigten for Region Hovedstaden fordelt på de 24 bevillingsområder fremgår af de næste sider. Regionens driftsvirksomhed er i regnskab 2011 således opdelt på sundhedsområdets 17 bevillingsområder, det sociale områdes to bevillingsområder, regional udviklings fire bevillingsområder og administrationen, der har sit eget bevillingsområde. Herudover er der i alt fire bevillingsområder på det finansielle område. Der er to bevillinger vedrørende renter (renteudgifter og renteindtægter) samt en bevilling vedrørende finansiering af sundhedsområdet og en bevilling vedrørende finansiering af regional udvikling. På de følgende sider gennemgås regnskaberne for de enkelte virksomheder og bevillingsområder og der kommenteres i det væsentligste på afvigelserne mellem korrigeret budget og regnskab. 39

92 Årsregnskab 2011 Udgiftsbaseret Nettodriftsudgifter, mio. kr., 2011-priser Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Tillægsbevillinger Pct.- afvigelse Heraf vedligeholdelse i investeringsbudget Område Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling ,9 932, , ,1-402,9-2,0% 15,1 mager Hospital 351,5-4,2 347,3 337,8-9,5-2,7% 0,0 Bispebjerg Hospital 1.504,7 130, , ,3-19,8-1,2% 1,1 Bornholms Hospital 365,3 23,5 388,8 382,7-6,1-1,6% 0,0 Frederiksberg Hospital 634,9-6,7 628,2 599,6-28,6-4,6% 0,0 Frederikssund Hospital 225,9-27,2 198,7 197,6-1,1-0,6% 0,0 Gentofte Hospital 1.173,0-16, , ,2-18,0-1,6% 0,0 Glostrup Hospital 1.252,4 155, , ,0-28,2-2,0% 0,0 Helsingør Hospital 173,0 25,6 198,6 190,6-8,0-4,0% 0,0 Herlev Hospital 2.671,4 172, , ,0-65,9-2,3% 0,0 Hillerød Hospital 2.052,1-117, , ,1-17,2-0,9% 0,0 Hvidovre Hospital 1.716,3 211, , ,1-34,7-1,8% 2,5 Region Hovedstadens potek 77,2 0,7 77,9 69,0-8,9-11,4% 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.645,2 123, , ,1-35,3-1,3% 0,3 Rigshospitalet 3.974,0 261, , ,0-121,6-2,9% 11,2 Sundhedsområdet, fælles 3.660, , , ,8-138,9-5,3% 29,1 Sygehusbehandling uden for regionen 990,6-41,8 948,8 892,0-56,8-6,0% 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 1) 2.669,4-987, , ,8-82,1-4,9% 29,1 Praksisområdet 6.885,9-86, , ,4-42,2-0,6% 0,0 Praksisområdet (sygesikring) 6.885,9-86, , ,4-42,2-0,6% 0,0 Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) -16,4 2,2-14,2-29,9-15,7-110,6% 0,0 Institutions- og virksomhedsniveau 2) -16,4 2,2-14,2-29,9-15,7 110,6% 0,0 Region Hovedstaden - Handicap -46,4 15,1-31,3-30,3 1,0 3,2% 0,0 Institutions- og virksomhedsniveau 2) -12,2 19,1 6,9 7,9 1,0 14,5% 0,0 Objektiv finansiering -34,2-4,0-38,2-38,2 0,0 0,0% 0,0 Regional udvikling 804,2 75,1 879,3 745,5-133,8-15,2% 0,0 Kollektiv trafik 458,8-10,2 448,6 445,7-2,9-0,6% 0,0 Erhvervsudvikling 2) 126,0 28,7 154,7 99,9-54,8-35,4% 0,0 Miljøområdet 2) 134,8 8,1 142,9 145,5 2,6 1,8% 0,0 Øvrig regional udvikling 2) 84,6 48,5 133,1 54,4-78,7-59,1% 0,0 dministration 1.073,7-227,2 846,4 804,9-41,6-4,9% 0,0 Sundhedsområdet 973,1-228,6 744,5 712,2-32,3-4,3% 0,0 Socialområdet 22,0-0,8 21,2 17,0-4,2-19,8% 0,0 Regional udvikling 78,6 2,2 80,8 75,7-5,1-6,3% 0,0 I alt driftsvirksomhed ,9-318, , ,5-774,1-2,5% 44,2 Investeringsbudget 1.401,8 269, , ,0-275,5 Investering, social og specialundervisning 32,0-11,3 20,7 22,7 2,0 Investering, administration 0,0 0,9 0,9 0,9 0,0 Investeringer i alt 1.433,8 259, , ,6-273,5-16,2% 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt 1) inkl. statsrefusioner 2) ekskl. indirekte henførbare administrationsudgifter og renter ,7-59, , , ,6-3,2% -162,6 40

93 Årsregnskab 2011 Omkostningsbaseret Nettodriftsomkostninger, mio. kr., 2011-priser Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Tillægsbevillinger Pct.- afvigelse Heraf vedligeholdelse i investeringsbudget Område Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling ,6 988, , ,2-457,1-2,2% 15,1 mager Hospital 363,7-4,0 359,7 345,0-14,7-4,1% 0,0 Bispebjerg Hospital 1.560,8 147, , ,1-17,3-1,0% 1,1 Bornholms Hospital 385,9 26,2 412,1 401,2-10,9-2,6% 0,0 Frederiksberg Hospital 663,6-6,8 656,8 615,1-41,7-6,3% 0,0 Frederikssund Hospital 250,9-25,7 225,2 223,0-2,2-1,0% 0,0 Gentofte Hospital 1.218,1-9, , ,8-35,0-2,9% 0,0 Glostrup Hospital 1.320,5 171, , ,1-36,4-2,4% 0,0 Helsingør Hospital 179,9 28,9 208,8 207,9-0,9-0,4% 0,0 Herlev Hospital 2.828,4 174, , ,6-65,2-2,2% 0,0 Hillerød Hospital 2.133,4-110, , ,7-8,2-0,4% 0,0 Hvidovre Hospital 1.808,2 221, , ,4-28,3-1,4% 2,5 Region Hovedstadens potek 88,1 8,2 96,3 73,9-22,4-23,3% 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.714,1 126, , ,7-40,2-1,4% 0,3 Rigshospitalet 4.192,0 240, , ,7-133,7-3,0% 11,2 Sundhedsområdet, fælles 3.735, , , ,8-172,2-6,4% 29,1 Sygehusbehandling uden for regionen 990,6-41,8 948,8 891,9-56,9-6,0% 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 1) 2.744,7-987, , ,9-115,3-6,6% 29,1 Praksisområdet 6.885,9-86, , ,4-42,2-0,6% 0,0 Praksisområdet (sygesikring) 6.885,9-86, , ,4-42,2-0,6% 0,0 Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) -5,8 4,1-1,7-23,7-22,0-1294,1% 0,0 Institutions- og virksomhedsniveau 2) -5,8 4,1-1,7-23,7-22,0-1294,1% 0,0 Region Hovedstaden - Handicap -13,5 8,0-5,5 20,0 25,5 463,6% 0,0 Institutions- og virksomhedsniveau 2) -13,5 8,0-5,5 20,0 25,5 463,6% 0,0 Regional udvikling 804,5 75,1 879,6 745,7-133,9-15,2% 0,0 Kollektiv trafik 458,8-10,2 448,6 445,7-2,9-0,6% 0,0 Erhvervsudvikling 2) 126,0 28,7 154,7 99,9-54,8-35,4% 0,0 Miljøområdet 2) 135,1 8,1 143,2 145,7 2,5 1,7% 0,0 Øvrig regional udvikling 2) 84,6 48,5 133,1 54,4-78,7-59,1% 0,0 dministration 978,4-205,7 772,7 754,2-18,5-2,4% 0,0 Sundhedsområdet 861,3-186,5 674,8 663,9-10,9-1,6% 0,0 Socialområdet 20,1-1,1 19,0 15,5-3,5-18,4% 0,0 Regional udvikling 97,0-18,1 78,9 74,8-4,1-5,2% 0,0 I alt driftsvirksomhed 1) inkl. statsrefusioner 2) ekskl. indirekte henførbare adm.omk. og renter ,4-245, , ,6-820,4-2,6% 44,2 41

94 Årsregnskab Sundhedsområdet ktivitetsregnskab ktivitetsregnskab Udskrivninger mbulante besøg Produktionsværdi mio. kr. I alt I alt DGS DRG I alt mager Hospital , , ,288 Bispebjerg Hospital , , ,833 Bornholms Hospital , , ,153 Frederiksberg Hospital , , ,004 Frederikssund Hospital , , ,585 Gentofte Hospital , , ,118 Glostrup Hospital , , ,459 Helsingør Hospital , , ,454 Herlev Hospital , , ,464 Hillerød Hospital , , ,094 Hvidovre Hospital , , ,362 Rigshospitalet , , ,148 I alt , , ,962

95 Årsregnskab 2011 Produktionsværdi i mio. kr. Præstationsbudget ktivitetsregnskab DGS/DRG i alt DGS DRG DGS/DRG i alt mager Hospital 381, , , ,288 Bispebjerg Hospital 1.817, , , ,833 Bornholms Hospital 300, , , ,153 Frederiksberg Hospital 747, , , ,004 Frederikssund Hospital 203,628 35, , ,585 Gentofte Hospital 1.286, , , ,118 Glostrup Hospital 1.446, , , ,459 Helsingør Hospital 227,957 71, , ,454 Herlev Hospital 3.321, , , ,464 Hillerød Hospital 1.910, , , ,094 Hvidovre Hospital 2.333, , , ,362 Rigshospitalet 5.664, , , ,148 I alt , , , ,962 Region Hovedstadens 12 somatiske hospitaler præsterede i 2011, hvad der svarer til en samlet DRG/DGS-produktionsværdi på mio. kr. Det er 50 mio. kr. mere end det gældende præstationsbudget og viser, at hospitalerne har præsteret mere end forventet i ntallet af sygehusudskrivninger udgjorde i 2011 i alt , hvilket er en stigning på knap 1 pct. i forhold til sidste år. ntallet af ambulante besøg udgjorde knapt 2,5 mio. besøg et beskedent fald på 2,5 pct. i forhold til sidste år. Der udarbejdes en detaljeret redegørelse af regionens aktivitet i forbindelse med forelæggelsen af det endelige regnskab i september

96 Årsregnskab Bevillingsområder mager Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler kr. Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse Lønudgifter ,2% Øvrige driftsudgifter ,2% Driftsudgifter i alt ,5% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter ,7% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,8% Nettoresultat i alt ,1% Lokal investeringsramme ,3% Indtægtsdækket forskning Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,9% Øvrige driftsudgifter ,4% Driftsudgifter i alt ,4% Indtægter ,1% Nettodriftsudgifter * *Overskud er overført til kortfristet gæld Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Forventet mindreforbrug 4. økonomirapport Korrektioner specificeret nedenfor -425 Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin 250 Barselsudgifter -229 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter 404 Korrektioner i alt 425 Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

97 Årsregnskab 2011 Økonomi mager Hospital havde et samlet mindreforbrug på 9,5 mio. kr. i det udgiftsbaserede driftsregnskab og et samlet mindreforbrug i det samlede driftsregnskab på 14,7 mio. kr. mager hospital har således overholdt bevillingen. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen og indregning af den i 4. økonomirapport forventede overførsel af mindreforbrug på 6,8 mio. kr. er hospitalets genbevillingsgrundlag opgjort til et samlet mindreforbrug på 15,9 mio. kr. som genbevilges. Genbevillingen omfatter tidsforskydning vedrørende vedligeholdelsesarbejder og anskaffelser af mindre apparatur og inventar. mager Hospital har i 2011 ført stram økonomistyring med henblik på at sikre budgetoverholdelse og udmøntning af hospitalsplan. Omkostningselementer mager Hospital har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 7,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 5,2 mio. kr., der især vedrører forskydninger i hensættelser til feriepenge og lagerforskydninger. Forskning mager Hospital har afholdt udgifter til forskningsmidler på knap 4,9 mio.kr. og har uforbrugte forskningsmidler på 9,2 mio. kr. ultimo året. Som forskningsmidler bogføres udgifter og indtægter forbundet med den del af hospitalets forskningsvirksomhed, der er finansieret via eksterne midler, hvor tilskud bogføres i det år tilskuddene faktisk modtages, selvom beløbene først anvendes i efterfølgende år. I 2011 har hospitalet afholdt driftsudgifter på 4,9 mio. kr. hvilket er 0,6 mio. kr. mindre end budgetteret. Indtægterne er 8,2 mio. kr. hvilket er 2,7 mio. kr. mere end budgetteret. Der er således i 2011 afholdt driftsudgifter svarende til 3,3 mio. mindre end modtaget indtægter i årets løb. De 3,3 mio. kr. er overført til regnskabet som kortfristet gæld. Der er i regnskabet registreret en samlet kortfristet gæld på 9,2 mio. kr., der svarer til, hvad forskerne ved hospitalet har af indestående uforbrugte forskningsmidler ved årets udgang. Investeringsrammen Regnskabsresultat 2011 udviser et forbrug på 40,7 mio. kr., som fordeler sig med et forbrug på den centrale investeringsramme på 34,0 mio. kr. og 6,7 mio. kr. vedrørende den lokale investeringsramme. 45

98 Årsregnskab Bispebjerg Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,6% Øvrige driftsudgifter ,9% Driftsudgifter i alt ,6% Indtægter ,1% Nettodriftsudgifter ,2% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,3% Nettoresultat i alt ,0% Lokal Investeringsramme ,0% Indtægtsdækket forskning Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,9% Driftsudgifter i alt ,5% Indtægter ,5% Nettodriftsudgifter Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Forventet mindreforbrug 4. økonomirapport Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin Barselsudgifter -385 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Merforbrug investeringsbevilling 406 Investeringsudgifter bogført på driften MR scanner fra Frederiksberg Hospital -550 Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

99 Årsregnskab 2011 Økonomi Bispebjerg hospital havde et mindreforbrug på 19,8 mio. kr. i det udgiftsbaserede driftsregnskab og et samlet mindreforbrug på 17,4 mio. kr., når der ses på den samlede driftsbevilling. Mindreforbruget på lønområdet skyldes i det væsentligste mindreforbrug på de enkelte afdelinger. Genbevillingerne omfatter tidsforskydning vedrørende interne flerårige projekter samt midler til apparaturanskaffelser. Hospitalets årsafvigelse i 2011 fører derudover til ekstraordinær afvikling af gæld på Frederiksberg Hospital. Der er på den baggrund indarbejdet en forhøjelse af driftsbudgettet på Frederiksberg Hospital. Omkostningselementer Bispebjerg har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 75,8 mio. kr. svarende til et merforbrug på 2,4 mio. kr. Forskning Bispebjerg Hospital har haft en forskningsaktivitet på knap 94,1 mio.kr., hvor der er indeholdt uforbrugte forskningsmidler på 6,3 mio. kr. Der er uforbrugte forskningsmidler ultimo 2011 på 75,1 mio. kr. Investeringsrammen Regnskabsresultat 2011 udviser et forbrug på 107,9 mio. kr., som fordeler sig med et forbrug på den centrale investeringsramme på 63,9 mio.kr. og 44,1 mio. kr. på den lokale investeringsramme. 47

100 Årsregnskab Bornholms Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,5% Øvrige driftsudgifter ,3% Driftsudgifter i alt ,5% Indtægter ,6% Nettodriftsudgifter ,6% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,4% Nettoresultat i alt ,7% Lokal investeringsramme ,1% Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Forventet mindreforbrug 4. økonomirapport 710 Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin 120 Barselsudgifter 170 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Takststyring 94 Øvrige poster 480 Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april Økonomi Regnskab 2011 for Bornholms Hospital udviser et mindreforbrug i det udgiftsbaserede regnskab på i alt 6,2 mio. kr. inkl. medicinforbrug og merindtægter mv. Den samlede driftsbevilling udviser et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. I forbindelse med pendlerprojektet på Bornholms Hospital er der et mindreforbrug på bevillingen. Det betyder, at Bornholms resultat er forbedret med 0,17 mio. kr. 48

101 Årsregnskab 2011 Vedr. trepartsmidlerne fra 2010 skal 0,310 mio. kr. afleveres tilbage til puljen som uforbrugte midler. Bornholm fik i 4. økonomirapport nedskrevet budgettet for behandlingsindtægter med 1,560 mio. kr., men Bornholm har de sidste måneder af 2011 haft flere indtægter end beregnet, dvs. at behandlingsindtægterne samlet er 1,19 mio. kr. højere end budgettet. På medicinen har Bornholm et mindreforbrug på 0,150 mio. kr.. Ligeledes skal der korrigeres for barselpuljen med netto 0,170 mio. kr. BOH har endvidere en mindreaktivitet svarende til 0,188 mio. kr. Efter korrektion for ovenstående forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2011 (genbevillingsgrundlaget) opgjort til et samlet mindreforbrug på 4,848 mio. kr. De resterende 4,8 mio. kr. kan primært forklares med, at Bornholm i hele 2011 på alle afdelinger har oplevet en stor tilbageholdenhed. Denne tilbageholdenhed kan primært henledes til de mange gennemførte besparelser, der har foranlediget afdelingerne til at stoppe mere op og undlade at igangsætte ellers planlagte projekter af frygt for en budgetoverskridelse. Det betyder således, at Bornholm har en del uafsluttede projekter. Genbevillingen anvendes til videreførsel af en række projekter og kurser, til apparaturanskaffelse samt til udvikling af patientinformation. Den forholdsvis store afvigelse på indtægterne skyldes til dels merindtægten på 1,19 mio. kr. på behandlingsindtægterne. Derudover skyldes merindtægten en indtægt fra BT-fonden, som modsvares af øgede udgifter på driften. Omkostningselementer Bornholm har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 18,5 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. fvigelsen vedrører især forskydninger i hensættelser til feriepenge. Forskning Bornholms Hospital har ingen forskningsmidler. Investeringsrammen Regnskabsresultat 2011 udviser et forbrug på 18,8 mio. kr., hvoraf 1,8 mio. kr. vedrører den lokale investeringsramme. 2 anlægssager er afsluttet. Den ene bevilling vedrører køb af en CT-scanner bevilget tilbage i Der har ikke været forbrug på bevillingen i 2010 og Bevillingen burde være afsluttet i regnskab Den anden bevilling vedrører ramme til medico-teknisk udstyr, som er bevilget i Bevillingen er givet til hæmatologisk udstyr og er på 1,7 mio. kr. Forbruget har været på 1,683 mio. kr. 49

102 Årsregnskab Frederiksberg Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,2% Øvrige driftsudgifter ,4% Driftsudgifter i alt ,3% Indtægter ,1% Nettodriftsudgifter ,6% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,8% Nettoresultat i alt ,4% Lokal investeringsramme ,4% Indtægtsdækket forskning Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,9% Driftsudgifter i alt ,0% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter * * Uforbrugte forskningsmidler er overført til kortfristet gæld Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter 4. økonomirapport Genbevillingsgrundlag Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin Barselsudgifter -105 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige poster Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

103 Årsregnskab 2011 Økonomi Regnskabet for 2011 udviser et mindreforbrug på 28,6 mio. kr. i det udgiftsbaserede driftsregnskab. Den samlede driftsbevilling udviser et mindreforbrug på 41,7 mio. kr. Genbevillingen på 2,1 mio. kr. anvendes til dækning af udgifterne til yderligere forventet tidsforskydning ved realisering af forudsatte besparelser. Den resterende del på 14,4 mio. kr. anvendes til gældsafvikling. Lønudgifter I afvigelsen mellem budget og regnskab ligger der 22 mio. kr. på fælleskontoen og skyldes først og fremmest to store sparerunder på hospitalet, hvor afdelingernes lønbudgetter er blevet nedskrevet, og omplaceret til fælles for at nedbringe hospitalets gæld fra tidligere års dårlige regnskabsresultater. Desuden har samtlige tværgående kliniske afdelinger lidt mindreforbrug som samlet giver et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. Øvrige driftsudgifter Øvrige driftsudgifter udviser merudgifter på i alt 5,7 mio. kr. som hovedsageligt består af følgende poster: Mindreudgifterne vedrørende arbejdsskader på 0,8 mio. kr. skyldes meget lave bogførte udgifter i I januar 2011 fik Frederiksberg Hospital et tilskud fra den centrale pulje til virksomheder, der er hårdt ramt af arbejdsskader på i alt 1,1 mio. kr. for Dette tilskud blev fejlagtigt indtægtsført i 2011 i stedet for Desuden er der mindreudgifter vedrørende implantater på 3,2 mio. kr., der hovedsageligt skyldes ændring i operationstypen fra knæoperationer til hofteoperationer, der derved bidrager til reducerede omkostninger til implantater. Der er mindreudgifter vedrørende anskaffelser, inventar og apparatur på i alt 2,2 mio. kr. Heraf vedrører 0,9 mio. kr. indkøb af videoprocessor samt traktorer. Der henvises til bemærkningen under øvrige forhold. Mindreudgifterne modsvares af merudgifter til bl.a. drift og vedligeholdelse på 2,8 mio. kr., der bl.a. skyldes tab på et forskningsprojekt, se bemærkning under øvrige forhold. Herudover har der været merudgifter vedrørende rengøring i forbindelse med retstvist med Elite Miljø, hvor 3,3 mio. kr. er hensat til imødegåelse af tab. Dette modsvares af mindreudgifter på bl.a. IT-afdelingen samt Bioanalytikeruddannelsen på i alt ca. 1,4 mio. kr. Herudover har der været merudgifter vedrørende andet på i alt 4,0 mio. kr., der skyldes ikke fordelte besparelser vedrørende rengøringsprojektet. Indtægter Der er merindtægter på 2,5 mio. kr., der hovedsageligt vedrører DRG-indtægter. Øvrige forhold Der er bogført en udgift på i alt 5,5 mio. kr. vedrørende et tab på et forskningsprojekt i Koordinerende Forskningsenhed. Da Frederiksberg Hospital er blevet tilført 4,125 mio. kr. til delvis dækning af merudgiften, er tabet reduceret til ca. 1,4 mio. kr. 51

104 Årsregnskab 2011 I regnskabet for 2011 har Frederiksberg Hospital medtaget et muligt tab i forbindelse med en retstvist med et rengøringsfirma på i alt 3,3 mio. kr. Retsafgørelse forventes i Ifølge aftale med Region Hovedstaden blev udgifter, i forbindelse med indkøb af videoprocessor og traktorer på i alt 0,9 mio. kr. flyttet fra drift til anlæg. I den forbindelse var det ikke muligt at flytte budgettet inden regnskabsafslutningen. Således ligger udgiften på anlæg, mens budgettet dertil ligger på drift. Omkostningselementer Frederiksberg Hospital har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 15,5 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 13,1 mio. kr. fvigelsen vedrører især forskydninger i hensættelser til feriepenge. Forskning Frederiksberg Hospital har haft en forskningsaktivitet på 28,9 mio. kr. Der er modtaget tilskud i året på 33,5 mio. kr. og dette tillagt primo fra 2010 på 6,1 mio. kr. giver et uforbrugt beløb på 10,8 mio. kr. som har relation til tidligere år. Tabet på forskningsprojektet, som er overført til driften på 5,5 mio. kr., har reduceret den samlede udgift i Der henvises til bemærkningen under øvrige forhold. Investeringsrammen Regnskabsresultatet for 2011 udviser et forbrug på 36,1 mio. kr., som fordeler sig med et forbrug på den centrale investeringsramme på 28,5 mio. kr., 4,3 mio. kr. på den lokale investeringsramme samt 3,2 mio. kr., som er finansieret af eksterne forskningsmidler. 52

105 Årsregnskab Frederikssund Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,8% Øvrige driftsudgifter ,4% Driftsudgifter i alt ,7% Indtægter ,7% Nettodriftsudgifter ,6% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning 0 fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,4% Nettoresultat i alt ,0% Lokal investeringsramme ,3% Indtægtsdækket forskning kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,0% Driftsudgifter i alt ,0% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter * ,0% * Uforbrugte forskningsmidler er ultimo året overført til kortfristet gæld Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag 26 Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin -205 Barselsudgifter 90 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

106 Årsregnskab 2011 Økonomi. Frederikssund Hospital har et samlet mindreforbrug i 2011 på 2,2 mio. kr., hvoraf de 1,1 mio. kr. kan henføres til udgiftsregnskabet. Dette resultat skal dog korrigeres for den del som skyldes merindtægter på fritvalgsområdet. Det giver en negativ korrektion på 1,1 mio. kr., og dermed bliver det reelt et udgiftsbaseret driftsresultat meget tæt på 0, hvilket er i god overensstemmelse med vurderingen i 4. økonomirapport. Fra oprindeligt budget til korrigeret budget Det oprindelige udgiftsbaserede driftsbudget 2011 er reduceret med i alt 27,1 mio. kr. frem til og med 4. økonomirapport De væsentligste budgetkorrektioner skyldes afgivelse af Furesø/Egedal til Herlev hospital. fvigelse mellem korrigeret budget og regnskab Frederikssund Hospital har et samlet mindreforbrug i 2011 på 2,2 mio.kr. Mindreforbruget består af et merforbrug indenfor løn på 31,6 mio.kr., et mindreforbrug på øvrig drift på 27,8 mio. kr. og merindtægter på 4,9 mio. kr. samt mindreforbrug på omkostningselementer på 1,1 mio. kr. Merforbruget på løn og mindreforbrug på øvrig drift skyldes primært manglende korrektion af fordelingen mellem løn og driftsbudgettet i forbindelse med ophør med anvendelse af eksterne vikarer og hjemtagning af den udendørs vedligeholdelse. Begge disse forhold betyder lavere udgifter indenfor øvrige drift og højere lønudgifter. Dette vil blive korrigeret i budget Barselsudgifter er tilført kr. i 4. økonomirapport og der er i genbevillingsgrundlaget korrigeret med minus kr., således den endelige tilførsel fra den regionale barselspulje udgør kr. På medicinområdet er fratrukket kr. i 4. økonomirapport og tilført kr. i forbindelse med genbevillingsgrundlaget, netto i alt kr. Merindtægten skyldes en stigning i udenregionspatienter på Montebello. Omkostningselementer Forskydning i hensættelsen til feriepenge er faldet med 3,1 mio.kr. i forhold til budgetniveauet. Det skyldes, at der i 2011 er sket en stor reduktion af medarbejderstaben som følge af lukning af Esbønderup samt afgivelse af Furesø/Egedal til Herlev Hospital (24% af optageområdet). Hensættelse til tjenestemandspension svarer til korrigeret budget, som i 2011 er reduceret med kr. Dette skyldes et fald i antal medarbejdere som er ansat som tjenestemænd. fskrivningerne ligger knap 2,0 mio.kr. over budgetniveauet, hvilket skyldes en ajourføring af anlægskartoteket. Forskning Frederikssund Hospital har ikke noget udgiftsbudget på forskningsområdet og heller ikke noget indtægtsbudget. Udgifterne er forudsat finansieret via eksterne forskningsmidler. 54

107 Årsregnskab 2011 I 2011 har der været udgifter på kr. og der har i 2011 været i alt kr. til rådighed som eksterne forskningsmidler. Der er således uforbrugte midler på kr., som overføres til 2012 (registreret som uforbrugte eksterne forskningsmidler på funktion ). Investeringer Frederikssund Hospital havde i 2011 et investeringsbudget på 2,2 mio. kr. Investeringsbudgettet omfattede følgende projekter: Mio.kr. - lokale investeringsramme: 0,659 - medicoteknisk apparatur: 1,500 Total 2,159 lle projekter er gennemført i 2011 og der er således ikke genbevilget beløb i

108 Årsregnskab Gentofte Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,9% Øvrige driftsudgifter ,5% Driftsudgifter i alt ,7% Indtægter ,2% Nettodriftsudgifter ,6% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning 0 0 fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt* ,4% Nettoresultat i alt ,9% Lokal investeringsramme ,6% Indtægtsdækket forskning kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse Lønudgifter ,9% Øvrige driftsudgifter ,0% Driftsudgifter i alt ,5% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter* ,2% *Uforbrugte forskningsmidler er overført til kortfristet gæld ultimo 2011 Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin Barselsudgifter -174 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter -46 Takststyring Øvrige -939 Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april Økonomi Gentofte Hospitals driftsregnskab viser et udgiftsbaseret mindreforbrug på 17,9 mio. kr. 56

109 Årsregnskab 2011 Der er genbevilget 12,4 mio. kr., der dækker over tidsforskydninger på 8,8 mio. kr. samt overførsel vedrørende forskning og fonde på 3,6 mio. kr. Driftsudgifter Gentofte Hospitals nettodriftsregnskabsresultat inklusiv forskning viser et bogføringsmæssigt mindreforbrug på i alt 4,5 mio. kr. Samlet resultat oversigt i kr. Regnskab Budget Resultat minus=mindr eforbrug / plus=merforb rug Regnskabsresultat - hospitalets drift Regnskabsresultat - hospitalets fonde Regnskabsresultat i alt Korrektion af medicinkorrektion i 4.ØR Korrektion af barselsfond -174 Korrektion af aktivitetsresultat (audiologi mv.) Merindtægter, der tilfalder regionen (bruttoramme) -46 Korrektion af indtægtsbudget for særydelser -939 Genbevillingsgrundlag til Mindreforbruget kan henføres til: 1. Overførsel af trepartsmidler 2. Forbrugsforskydning interne flytninger som følge af HRU-indflytning og akutte vedligeholdelsesprojekter, der er disponeret i 2011, men bogføres i 2012 pga. at projekterne strækker sig ind i Mindreforbrug på dedikerede forskningsmidler udmeldt i driftsrammen (Københavns mts Forskningsfond mv.) skal genbevilges i Omkostningselementer Gentofte har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 35,6 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 17,1 mio. kr. fvigelsen vedrører især forskydninger i hensættelser til feriepenge. I forhold til forskydning i hensættelse til feriepenge for 2011 så kan man konstatere et omkostningsniveau i regnskab 2011 på -13,6 mio. kr., hvilket er 16,5 mio. kr. mindre end korrigeret budget 2011 (2,9 mio. kr.). Den store afvigelse skyldes primært flytninger som følge af hospitalsplanssager samt besparelsesrunden i I forhold til hensættelsen til tjenestemandspensioner viser regnskab 2011 et omkostningsniveau på 6,2 mio. kr. mod et samlet korrigeret budget på 7,4 mio. kr. Regnskabsresultatet for afskrivninger er på i alt 43,0 mio. kr. Den beskedne afvigelse på 0,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget skyldes nyindkøbt apparatur. Investeringer Der er i 2011 afholdt investeringsudgifter for 89,9 mio. kr., hvoraf 50,2 mio. kr. vedrører 1. Patientbygning/sydfløjsprojektet. 57

110 Årsregnskab 2011 Forskning Gentofte Hospital har cirka 400 fonds- og forskningskonti. Der er afholdt forskningsudgifter for 68 mio. kr. Gentofte Hospital har i alt registreret 77,1 mio. kr. som eksterne uforbrugte forskningsmidler ultimo

111 Årsregnskab Glostrup Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,4% Øvrige driftsudgifter ,0% Driftsudgifter i alt ,3% Indtægter ,1% Nettodriftsudgifter ,0% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning 0 0 fskrivninger Beregnede omkostninger 0 0 Omkostningselementer i alt ,8% Nettoresultat i alt ,4% Lokal investeringsramme ,8% Indtægtsdækket forskning kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse Lønudgifter ,3% Øvrige driftsudgifter ,2% Driftsudgifter i alt ,4% Indtægter ,1% Nettodriftsudgifter * ,0% * Uforbrugte eksterne forskningsmidler er ultimo året overført til kortfristet gæld Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Forventet mindreforbrug 4. økonomirapport Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin Barselsudgifter 330 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Merforbrug lokal investeringsramme Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

112 Årsregnskab 2011 Økonomi Regnskabet for 2011 udviser et udgiftsbaseret mindreforbrug på 28,2 mio. kr., mens den samlede driftsbevilling udviser et mindreforbrug på 36,4 mio. kr. Der er genbevilget 7,9 mio. kr., som er mindreforbrug fra regnskabet for Genbevillingerne omfatter desuden tidsforskydning vedrørende installering af CT-scanner samt midler til apparaturanskaffelser. Hospitalets årsafvigelse i 2011 fører derudover til ekstraordinær afvikling af gæld vedrørende merforbrug fra tidligere år. Der er på den baggrund indarbejdet en forhøjelse af driftsbudgettet med 7,5 mio. kr. Omkostningselementer Glostrup har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 75,1 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. fvigelsen vedrører især forskydninger i hensættelser til feriepenge og afskrivninger. Vedr. omkostningselementerne har der i 2011 været omkostninger på et lavere niveau end budgetteret for så vidt angår hensættelser til feriepenge, mens hensættelser til tjenestemandspensioner stort set har været på niveau med budgettet. fskrivningerne har på den anden side været på et højere niveau end budgetteret. Forskning Der er afholdt forskningsudgifter for 50,2 mio. kr. på Glostrup hospital. Hospitalet har i alt registreret 84,2 mio. kr. som eksterne uforbrugte forskningsmidler ultimo Glostrup Hospital har i 2011 kunnet fortsætte den positive udvikling med at kunne tiltrække eksterne forskningsbidrag på et højere niveau end hvad der er udgiftsført i regnskabsåret. De uforbrugte eksterne forskningsmidler er overført til Investeringer Hospitalets samlede investeringsramme for 2011 var 81,1 mio. kr. inkl. den lokale investeringsramme. Hospitalet har afholdt investeringsudgifter for i alt 95,4 mio. kr., hvilket giver et samlet nettomerforbrug på 14,3 mio. kr. på investeringsrammen. Merforbruget kan henføres til tidsforskydninger i anlægsprojekterne på hospitalet. Der forventes fuld anvendelse af alle anlægsbevillinger. Den lokale investeringsramme udviser et merforbrug på ca. 16,151 mio. kr., hvilket der er taget højde for i forbindelse med beregningen af genbevillingsgrundlaget. 60

113 Årsregnskab Helsingør Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,8% Øvrige driftsudgifter ,7% Driftsudgifter i alt ,6% Indtægter ,6% Nettodriftsudgifter ,0% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning 0 0 fskrivninger Beregnede omkostninger 0 0 Omkostningselementer i alt ,5% Nettoresultat i alt ,4% Lokal investeringsramme ,0% Indtægtsdækket forskning Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,0% Driftsudgifter i alt ,0% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter* ,0% *Uforbrugte forskningsmidler er overført til balancen Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin -402 Barselsudgifter -414 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter 590 Takststyring Merforbrug på lokal investeringsramme 348 Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

114 Årsregnskab 2011 Økonomi Helsingør Hospitals regnskab 2011 udviser et mindreforbrug angående driften på 0,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Den store stigning fra vedtaget budget 2011 til korrigeret budget skyldes primært hospitalsplanændringer i form af overførsel af reumatologien fra Hillerød Hospital med ca. 25 mio. kr. Helsingør Hospitals regnskab 2011 udviser et nettodriftsoverskud på 8,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er genbevilget 6,6 mio. kr., der vedrører tidsforskydning på 1,1 mio. kr. samt overførsel vedrørende byggearbejder og overførsel af generelt mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget på driften er blevet væsentlig større end forventet. Det store mindreforbrug skyldes dels bevidst omstrukturering og tilbageholdenhed for at imødegå den kraftige aktivitetsnedgang, hospitalet oplevede i forbindelse med flytningen af Hillerøds udefunktioner. ktiviteten steg dog til over budgettets niveau i årets sidste måneder. Herudover blev hospitalet tilbagebetalt 2,6 mio. kr. på udefunktionskontrakter, tilbagebetaling af aconto afregninger på forsyningsområdet og salg af energikvote samt udestående fordringer og indtægter på udenregionale patienter. fregninger som samlet betød mindreforbrug på driften. Regnskabet udviser et merforbrug til medicin på 0,371 mio. kr. Merforbruget dækker over et fald på de medicinske patienter på grund af faldende aktivitet og en stigning til biologisk medicin til reumatologiske patienter. Stigningstaksten på det reumatologiske området er dog aftagende i forhold tidligere år. Forskning Helsingør Hospital har flere mindre indtægtsdækkede forskningsprojekter. Primo 2011 blev der overført 0,855 mio. kr. i uforbrugte forskningsmidler fra budget I løbet af året er der overført nogle af forskningsprojekterne til Hillerød Hospital som følge af hospitalsplanflytninger. Ultimo 2011 er der således overført uforbrugte forskningsmidler for 0,976 mio. kr. til budget Omkostningselementer Helsingør Hospital har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 17,3 mio. kr. svarende til et merforbrug på 7,1 mio. kr. fvigelsen vedrører især forskydninger i hensættelser til feriepenge og afskrivninger. Det er sket ændringer i omkostningselementerne i 2011, hvilket primært kan henføres til virksomhedsoverdragelse af Reumatologien fra Hillerød Hospital til Helsingør Hospital, som har medført øget hensættelse til feriepenge og tjenestemandspensionerne. Regnskabet stemmer dog ikke med de budgetterede feriepengehensættelser, idet forbruget er endt på -0,6 mio. kr. mod forventet 2,5 mio. kr. Det skyldes primært atypisk ferieafvikling i december. Straksafskrivninger af anlægsprojekter med 10,2 mio. kr. har medført, at de samlede afskrivninger i 2011 udgør 16,7 mio. kr. mod de budgetterede 6,5 mio. kr. 62

115 Årsregnskab 2011 Investeringer Helsingør har haft den lokale investeringsramme og et nyt apparatur bevilling fra 2011 samt 3 restbevillinger som er overført fra regnskab Investeringsrammen på 2,5 mio. kr. er primært disponeret til ultralyd- og endoskopi apparatur samt ombygninger til opfyldelse af akkreditering og bedre planudnyttelse. Herudover er der investeret i genopretning af inde- og udearealer og energibesparende foranstaltninger. pparaturbevilling på 1,5 mio. kr. fra pparaturpuljen 2011 til nyt telematri/ overvågningsudstyr. pparaturet er købt og monteret efteråret 2011, men på grund af fejl på udstyret er betalingen tilbageholdt, og afregnes først i Bevillingen søges derfor overført til budget Restbevilling overført fra 2010 på 3,336 mio. kr. til energibesparende investeringer (udskiftning af ventilationsanlæg 2. etape). Projektet er afsluttet. Forbruget i 2011 er opgjort til 0,512 mio. kr. Mindreforbruget udgør 2,824 mio. kr. som tilbageføres i forbindelse med aflæggelse af regnskab Restbevilling overført fra 2010 på 7,286 mio. kr. til etablering af ny akutmodtagelse. Ombygning til akutmodtagelsen er afsluttet. Forbruget i 2011 er opgjort til 7,450 mio. kr. Merforbruget på 0,164 skyldes øgede krav fra Brandmyndighederne til de brandtekniske installationer. Merforbruget forslås finansieret over mindreforbruget på driften Restbevilling overført fra 2010 på 0,796 mio. kr. til mindre renoveringsprojekter. Forbruget på 0,971 mio. kr. er anvendt aftalte initiativer herunder punkt udsugning af medicinrum, udskiftning af, patientlamper, toilettet og vandhaner, reparation af gulve og vægge. Restbeløbet på 0,125 søges overført til udestående afregninger. 63

116 Årsregnskab Herlev Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,8% Øvrige driftsudgifter ,0% Driftsudgifter i alt ,6% Indtægter ,8% Nettodriftsudgifter ,3% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,4% Nettoresultat i alt ,2% Lokal investeringsramme ,5% Indtægtsdækket forskning Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,9% Øvrige driftsudgifter ,1% Driftsudgifter i alt ,2% Indtægter ,2% Nettodriftsudgifter ,0% Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Forventet mindreforbrug 4. økonomirapport Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin Barselsudgifter 528 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige poster 314 Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

117 Årsregnskab 2011 Økonomi Herlev Hospitals regnskab 2011 udviser et udgiftsbaseret mindreforbrug på 65,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Den samlede driftsramme udviser et mindreforbrug på 65,2 mio. kr. og driftsbevillingen er således overholdt. Bevillingsændringen vedrører genbevilling af mindreforbrug på 22,0 mio. kr., samt permanentgørelse af resultatet for hhv. takststyring, medicin, barsel og indtægter. Hospitalet har i 2011 afviklet, hvad der svarer til 17,8 mio. kr. af den opsparede gæld fra 2009 og Som det fremgår af tabellen, havde Herlev Hospital i 2011 et mindreforbrug til løn. Dette mindreforbrug til løn skyldes primært, at hospitalet har udvist tilbageholdenhed ved genbesættelse af vakante stillinger for at sikre budgetbalance i både 2011 og Endvidere har hospitalet fået tilført flere midler til barselsrefusion og lægelig videreuddannelse end hospitalet tidligere på året havde budgetteret med, hvilket ligeledes har påvirket regnskabsresultatet i positiv retning. Hvad angår forbruget til øvrig drift, har Herlev Hospital i 2011 haft et mindreforbrug, hvilket primært skyldes, at hospitalet i slutningen af året har afholdt færre tværgående udgifter end forventet. I henhold til ovenstående tabel har Herlev Hospital i 2011 haft merindtægter vedrørende hospitalets egne indtægter samt fælles indtægter. Hvad angår egne indtægter har hospitalet til trods for mindreindtægter i cafeteriaet og kantinen samt midlertidig lukning af Patienthotellet haft et samlet regnskabsresultat med merindtægter, idet hospitalet ved årets udgang bl.a. har fået flere indtægter end forventet på Dansk Institut for Medicinsk Simulation, DEKS og Klinisk Mikrobiologisk fdeling. Omkostningselementer Herlev har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 159,6 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,6 mio. kr. fvigelsen vedrører især forskydninger i hensættelser til feriepenge, der modsvares af en næsten tilsvarende afvigelse på afskrivninger. Forskning Hospitalet har de samme forskningsaktiviteter svarende til tidligere år. Der er afholdt forskningsudgifter for 97,1 mio. kr. på Herlev Hospital. Hospitalet har i alt registreret 114,8 mio. kr. som eksterne uforbrugte forskningsmidler ultimo Investeringer Hospitalets samlede investeringsramme for 2011 var efter korrektioner 345,1 mio. kr. inkl. den lokale investeringsramme. Hospitalet har afholdt investeringsudgifter for i alt 299,6 mio. kr., hvilket giver et samlet nettomindreforbrug på 45,5 mio. kr. på investeringsrammen. I 2011 er følgende sager afsluttet: o Cytostaticaenhed o Etablering/udbygning af mammografiscreening o Indledende anlægsarbejder som følge af hospitalsplan o Digitalisering af den kliniske mammografi (hp) 65

118 Årsregnskab 2011 o Kræftapparatur 2008 over 2,5 mio. o Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio kr o Kræftbehandling > 2,5 mio kr. (MR) o Medicoteknik 2011 (Dansk Institut for Simulation) o MR-scanner (ekstremitetsscanner) o Ramme til medicoteknisk udstyr o Strålekapacitet 66

119 Årsregnskab Hillerød Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,7% Øvrige driftsudgifter ,9% Driftsudgifter i alt ,8% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter ,9% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning 0 0 fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,2% Nettoresultat i alt ,4% Lokal investeringsramme ,6% Indtægtsdækket forskning Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,2% Driftsudgifter i alt ,3% Indtægter ,3% Nettodriftsudgifter ,0% Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Forventet mindreforbrug 4. økonomirapport Korrektioner specificeret nedenfor 564 Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin Barselsudgifter Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Merforbrug lokal investeringsramme Øvrige poster -314 Korrektioner i alt -564 Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

120 Årsregnskab 2011 Økonomi Regnskabsresultatet for Hillerød Hospital viser et mindreforbrug på nettodriftsudgifterne (ekskl. eksterne forskningsmidler) på 17,2 mio. kr. i Når man ser på den samlede driftsramme, udviser regnskabet et mindreforbrug på 8,2 mio. kr., hvilket betyder, at driftsbevillingen er overholdt. Der er genbevilget 21,8 mio. kr. som dækker over tidsforskydninger på 8,4 mio. kr. og overførsler vedrørende vedligeholdelsesarbejder på 5,7 mio. kr. og overførsel vedrørende generelt mindreforbrug på 7,8 mio. kr. Hillerød Hospital gik ind i år 2011 med et overført underskud fra 2010 på 25 mio. kr. Dette underskud samt pålagte besparelser på i alt 61,42 mio. kr. skulle indhentes samtidig med, at der skulle sikres budgetoverholdelse fremover. Budgetterne for 2011 var en videreførelse af Task Force budgetterne for 2010 korrigeret for en række ændringer, herunder besparelser, afgivelse af optageområde, indflytning af funktioner fra nærhospitalerne mv. Disse mange korrektioner blev lavet på budgetter som i forbindelse med Task Force var afstemt i forhold til aktivitet, funktioner og nødvendigt dagligt fremmøde, samt harmoniserede med hensyn til kliniske støttefunktioner og stabsfunktioner. Budgetterne var derfor som udgangspunkt langt mere gennemsigtige og i bedre balance end tidligere, og det har gjort det muligt at foretage en tæt budgetopfølgning i løbet af Der er i 2011 arbejdet intensivt med at styrke budgetopfølgningen og økonomistyringen igennem: Produktion af budgetopfølgningsmateriale og ledelsesrapporter er i høj grad blevet automatiseret i 2011, hvilket har levnet mere tid til analyse og vurdering af den enkelte afdelings situation. Således er der også i løbet af året skredet ind overfor afdelinger, som havde et merforbrug og vigende aktivitet, således at personalet blev dimensioneret efter aktiviteten. Direktionen har månedligt holdt økonomimøder med de afdelinger, hvor der har været økonomiske ubalancer. Det styrkede fokus på økonomistyring har gjort det muligt for hospitalet at overholde budgettet inklusive tilbagebetaling af restgælden som stammer fra Når hospitalet ender med et mindreforbrug i 2011, skyldes det den generelle tilbageholdenhed som afdelingerne har udvist i 2. halvår 2011, samt at en række vedligeholdelsesarbejder budgetlagt på driften er udskudt som følge af forsinkelser på ombygninger i forbindelse med etableringen af Et samlet Hillerød Hospital. Omkostningselementer Der har i 2011 været en betydelig reduktion i feriepengeforpligtigelsen, hvorfor årsregnskabet bliver -29 mio.kr. Årsagen til den store reduktion af feriepengeforpligtigelsen er begrundet i de mange fratrædelser/overflytninger i 2011, hvor feriepengeforpligtigelsen bliver 0-stillet for årene 2009, 2010 og 2011 og dermed i det omkostningsbaserede regnskab optræder som afholdt ferie (indtægt). Hillerød Hospital fulgte op på feriepengeforpligtigelsen i forbindelse med Økonomirapport 4, hvilket skulle have medført en negativ korrektion på -22,8 mio. kr., således at det korrigerede budget 2011 burde udvise -22 mio. kr. Korrektion blev imidlertid ikke indarbejdet i det fremsendte 68

121 Årsregnskab 2011 budgetmateriale ifm. ØR4, hvorfor der i regnskabet er en større difference mellem budgettet på 0,8 mio.kr. og regnskabsresultatet på -29 mio. kr. Der er i det korrigerede budget for 2011 afsat 73,2 mio. kr. til afskrivninger. Forbruget har været 115,6 mio. kr. Merforbruget skyldes, at der er meddelt bevillinger og derfor bogført udgifter på dranst 3, som ikke opfylder kravene for aktivering i anlægskartoteket. Idet administrationen har fastsat retningslinjer, hvor al bogføring på dranst 3 skal aktiveres, er disse udgifter derfor aktiveret og efterfølgende straksafskrevet. Forskning Der er afholdt forskningsudgifter for 9,3 mio. kr. på Hillerød Hospital. Hospitalet har i alt registreret 26,3 mio. kr. som eksterne uforbrugte forskningsmidler ultimo Investeringer Hospitalets samlede investeringsramme for 2011 var efter korrektioner 78,7 mio. kr. inkl. den lokale investeringsramme. Hospitalet har afholdt investeringsudgifter for i alt 64,9 mio. kr., hvilket giver et samlet nettomindreforbrug på 13,8 mio. kr. på investeringsrammen. Den lokale investeringsramme var 4,2 mio. kr. i Forbruget udgjorde 7,8 mio. kr. Merforbruget er medregnet i korrektion til det faktiske regnskab og modregnes således i genbevillingen på driften fra I løbet af 2011 er følgende investeringsbevillinger blevet meddelt: 14,6 mio. kr. til medicoteknisk pulje 0,2 mio. kr. til mindre projekter med statslig medfinansering 9,0 mio. kr. til mellemfinansiering vedr. ideoplæg og placering af Nyt Hospital Nordsjælland 5,2 mio. kr. til fjernvarmekøling 2,0 mio. kr. til belysningsanlæg 1,0 mio. kr. til sterilopvaskere fsluttede investeringsprojekter: Etablering /udbygning af mammografiscreening Projektet med en bevilling på 12,2 mio. kr. til etablering og udbygning af mammografiscreening er nu endelig afsluttet med et forbrug på 13,049 mio. kr. Kirurgi og ortopædkirurgi Bevillingen på 13,3 mio. kr. er anvendt på diverse renovering og ombygninger, herunder toilet/omklædningsrum. Regnskabet udviste et forbrug på 9,286 mio. kr. Mindre byggeprojekter med statslig medfinansiering Der har været afholdt udgifter på 0,2 mio. kr. til vinduesudskiftninger svarende til bevillingen på 0,2 mio. kr. Renovering af nødstrømsanlæg Projektet, med en bevilling på 21,0 mio. kr., er nu endelig afsluttet med et forbrug på 22,172 mio. kr. 69

122 Årsregnskab 2011 Projekter, som videreføres i 2012: Energibesparende foranstaltninger (Ventilation & Belysning) Ombygning og rokader på Hillerød Hospital Medicoteknisk pulje 2010 Medicoteknisk pulje 2011 Mindre projekter med statslig medfinansiering MR- og CT scanner Ombygnings- og renoveringsarbejder Renovering af kloakanlæg Udmøntning af midler til renoveringsprojekter 2010 Mellemfinansiering vedr. idéoplæg og placering af Nyt Hospital Nordsjælland Fjernvarmekøling Belysningsanlæg Sterilopvaskere Samlet set udgør disse projekter 80,870 mio. kr. 70

123 Årsregnskab Hvidovre Hospital Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,7% Øvrige driftsudgifter ,5% Driftsudgifter i alt ,8% Indtægter ,8% Nettodriftsudgifter ,8% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger 0 0 Omkostningselementer i alt ,2% Nettoresultat i alt ,4% Lokal investeringsramme Indtægtsdækket forskning Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,8% Øvrige driftsudgifter ,5% Driftsudgifter i alt ,9% Indtægter ,9% Nettodriftsudgifter Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin Barselsudgifter Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Takststyring Investeringsudgifter bogført på driften Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

124 Årsregnskab 2011 Økonomi Hvidovre Hospital har i 2011 haft et udgiftsbaseret mindreforbrug på driften på i alt 34,6 mio. kr. Den samlede driftsramme udviser et samlet mindreforbrug på 28,2 mio. kr. og driftsbevillingen er dermed overholdt. I forhold til det oprindelige, vedtagne budget for 2011 er der i årets løb foretaget en række budgetkorrektioner på i alt 221,5 mio. kr., der i det væsentligste kan henføres til rokaden på gynækologi-, obstetrik- og pædiatriområdet samt meraktivitet. Mindreforbruget på driften kan i det væsentligste henføres til mindreforbrug på energi på ca. 10 mio. kr. og merindtægter på laboratorieområdet på ca. 10 mio. kr. Herudover er der et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr., der kan henføres til endnu ikke afholdte udgifter i forbindelse med skadeudbedring efter skybruddet. Dette beløb forventes afholdt i f genbevillingsgrundlaget vedrører 5,0 mio. kr. genbevilling af mindreforbrug. Endvidere tilføres hospitalet 6 mio. kr. som led i en justering af gældsafvikling årligt på 6 mio. kr. i årene , som følge af at hospitalets årsafvigelse i 2011 har gjort det muligt at afvikle svarende til 24,2 mio. kr. af gælden fra 2009 og Omkostningselementer Hvidovre Hospital har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 108,3 mio. kr. svarende til et merforbrug på 6,4 mio. kr. Forskningsmidler Som forskningsmidler bogføres udgifter og indtægter forbundet med den del af hospitalets forskningsvirksomhed, som er finansieret via eksterne midler, hvor tilskud bogføres i det år tilskuddene faktisk modtages, selvom beløbene først anvendes i efterfølgende år. I 2011 har hospitalet afholdt driftsudgifter på 89,6 mio. kr., hvilket er 6,6 mio. kr. mindre end budgetteret. Indtægterne er ligeledes på 89,6 mio. kr. Der er i regnskabet hensat en kortfristet gældspost på 92,1 mio. kr. svarende til hvad forskerne ved hospitalet har af indestående forskningsmidler ved årets udgang. Investeringer Hvidovre Hospital har i 2011 haft et korrigeret budget til investeringer på 166,6 mio. kr. hvoraf den lokale investeringsramme var på 25,1 mio. kr. Hospitalet har haft et forbrug på 156,8 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 9,8 mio. kr. fvigelsen på 9,8 mio. kr. består af et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. på den lokale investeringsramme samt et nettomindreforbrug på det øvrige investeringsområde på det resterende beløb. 72

125 Årsregnskab Rigshospitalet Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,8% Øvrige driftsudgifter ,5% Driftsudgifter i alt ,1% Indtægter ,5% Nettodriftsudgifter ,9% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,0% Nettoresultat i alt ,0% Lokal investeringsramme ,8% Indtægtsdækket forskning Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,5% Øvrige driftsudgifter ,7% Driftsudgifter i alt ,6% Indtægter ,6% Nettodriftsudgifter ,0% Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Forventet mindreforbrug 4. økonomirapport Korrektioner specificeret nedenfor Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin Barselsudgifter -962 Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

126 Årsregnskab 2011 Økonomi Der er på Rigshospitalet et mindreforbrug i det udgiftsbaserede driftsregnskab på 121,5 mio. kr. sammenholdt med korrigeret budget. Det samlede driftsresultat udviser et mindreforbrug på 133,4 mio. kr. og bevillingen er dermed overholdt. I forhold til det oprindeligt vedtagne driftsbudget for 2011 er der til og med 4. økonomirapport foretaget en række budgetkorrektioner, som samlet beløber sig til 261,5 mio. kr., der kan grupperes i disse hovedoverskrifter. Driftskorrektioner i 2011: 1000 kr. Medicin Takststyring Barselsudgifter Tillægsbevillinger Opgaveflytninger mellem hospitalerne Øvrige korrektioner I alt I forhold til budgettet efter 4. økonomirapport kommer Rigshospitalet ud med et udgiftsbaseret mindreforbrug på 121,5 mio. kr. Det kan i det væsentligste henføres til et generelt mindreforbrug på lønbudgettet og merindtægter vedrørende behandling af fremmede patienter. Der er genbevilget 170,2 mio. kr. Heraf vedrører 134,2 mio. kr. tidsforskydninger og 18,6 mio. kr. påtrængende byggearbejder og 17,2 mio. kr. vedrørende generelt mindreforbrug. Omkostningselementer Rigshospitalet har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 185 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 11,9 mio. kr. fvigelsen skyldes primært, at der er givet for store budgetter til afskrivninger. Forskning Kontoen omfatter forskningsaktiviteter og særlige projekter, der finansieres ved eksterne tilskud fra offentlige eller private tilskudsgivere. Der er balance mellem udgifter og indtægter, således at den indtægtsdækkede forskning kommer ud med et regnskabsresultat, som er neutralt for det samlede resultat. Der er afholdt udgifter for 440,1 mio. kr. Rigshospitalets eksterne uforbrugte forskningsmidler beløber sig til 535,3 mio. kr. ultimo Investeringer Rigshospitalets samlede investeringsramme for 2011 var efter korrektioner 285,2 mio. kr. inkl. den lokale investeringsramme. Hospitalet har afholdt investeringsudgifter for i alt 194,5 mio. kr., hvilket giver et samlet nettomindreforbrug på 90,7 mio. kr. på investeringsrammen. Nedennævnte fire investeringsprojekter er afsluttet i Udskiftning af accelerator til stråleterapi I forbindelse med anskaffelsen, som blev foretaget sammen med Herlev Hospital og Næstved Hospital, var der en mindre ekstra udgift til apparaturet. Dette skyldes, at man ønskede at få en model af seneste udviklingsgeneration. Den samlede udgift for apparatur og installation udgør 74

127 Årsregnskab kr., svarende til et merforbrug på kr. Dette beløb dækkes af hospitalets driftsmidler. Der er behandlet patienter på apparaturet siden december Opgradering af PET/CT Efter afholdt EU udbud viste det sig, at det mest fordelagtige tilbud var en udskiftning af den 10 år gamle scanner til en ny model svarende til de modeller vi har i afdelingen i øvrigt. Dette har medført en bedre udnyttelse af apparaturkapaciteten i form af nemmere planlægning og meget kort indkøringsfase. Installationen blev gennemført som planlagt, og indenfor tidsplanen. Budget er overholdt. Der har været undersøgt patienter på scanneren siden begyndelsen af november Installation af PET/MR Installationen af PET/MR scanneren er forløbet efter planen. Scanneren er en donation fra John og Birthe Meyer Fonden på 35 Mio. kr., de bygningsmæssige ændringer samt installation der beløber sig til 6 mio. kr. er finansieret af Rigshospitalet. Det samlede budget på 41 mio. kr. blev overholdt og scanneren blev indviet i december Da denne scanner, kun er den anden i verden og baseret på en helt ny teknologi, har der været planlagte indkørings justeringer, således at Rigshospitalet har haft patienter i scanneren fra medio februar Pavillon Den 24. juni 2008 meddelte regionsrådet en anlægsbevilling på i alt 49,7 mio. kr. til opførelse og indretning af en pavillon til kapacitetsbehov på Rigshospitalet til nye opgaver, inkl. indretning af eksisterende pavillon i forbindelse med flytning af lungekirurgi og tand-, mund- og kæbekirurgi. Efterfølgende har Rigshospitalet modtaget to tillægsbevillinger på i alt 6,1 mio. kr. rbejderne blev igangsat medio 2008 og blev afsluttet primo I efteråret 2011 blev det besluttet at etablere et nyt elevatorstop fra terræn af hensyn til kørestolspatienter til klinik for rygmarvsskader. Udgiften til dette indgik i den samlede bevilling, der er overholdt. 75

128 Årsregnskab Region Hovedstadens potek Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,3% Driftsudgifter i alt ,6% Indtægter ,4% Nettodriftsudgifter ,4% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,4% Nettoresultat i alt ,2% Lokal investeringsramme ,4% poteket varetager den samlede lægemiddelforsyning til hospitalerne i Region Hovedstaden, regionens psykiatriske institutioner og det grønlandske sundhedsvæsen. Herudover leveres en række egenproducerede lægemidler til landets øvrige sygehusapoteker. Økonomi Det udgiftsbaserede driftsregnskab udviser et mindreforbrug på 8,9 mio. kr., der primært er anvendt til dækning af et merforbrug til investeringer på 1,4 mio. kr. og opbygning af varelageret med 8,0 mio. kr. Der er genbevilget 10,2 mio. kr., der dækker over varelageropbygning og tidsforskydning af vedligeholdelsesarbejder. Omkostningselementer Region Hovedstadens potek har et samlet forbrug på omkostningselementerne på 4,9 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 13,5 mio. kr., der relaterer sig til opbygningen af varelageret. Investeringer potekets samlede investeringsramme for 2011 var efter korrektioner 10,5 mio. kr. inkl. den lokale investeringsramme. Hospitalet har afholdt investeringsudgifter for i alt 16,3 mio. kr., hvoraf de 4,3 mio. kr. kan henføres til tekniske korrektioner vedrørende tidligere år, således at det reelle merforbrug på investeringsrammen udgør ca. 1,4 mio. kr. 76

129 Årsregnskab Region Hovedstadens Psykiatri (psykiatri) Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,5% Driftsudgifter i alt ,6% Indtægter ,8% Nettodriftsudgifter ,3% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger* Omkostningselementer i alt ,8% Nettoresultat i alt ,4% *Beløbet vedrører periodisering af satspuljeindtægter Lokal investeringsramme Indtægtsdækket forskning kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,0% Driftsudgifter i alt ,0% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter * ,0% *Uforbrugte eksterne forskningsmidler er ultimo året overført til kortfristet gæld Forklaring til afvigelser i kr. Beløb Nettodriftsudgifter bevilling Genbevillingsgrundlag Forventet mindreforbrug 4. økonomirapport Korrektioner specificeret nedenfor Øvrige 23 Nettodriftsudgifter regnskab Korrektioner: Sygehusmedicin 178 Barselsudgifter Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet -312 Korrektioner i alt Genbevillingsgrundlaget er opgjort i grundlag for genbevillinger 2012, som blev forelagt regionsrådet i april

130 Årsregnskab 2011 Region Hovedstadens Psykiatri, som varetager den samlede indsats overfor psykisk syge i Region Hovedstaden består af to bevillingsområder psykiatrien og socialpsykiatrien. Her redegøres for psykiatrien. Bevillingstilførsler Det oprindeligt vedtagne budget for 2011 udgør 2.714,1 mio. kr. Efter godkendelsen af det oprindelige budget 2011 har Region Hovedstadens Psykiatri fået tilført netto 126,8 mio. kr. Det tilførte budget er fordelt på løn med 40,0 mio. kr. (heraf 27,8 mio. kr. til satspuljeprojekter), øvrig drift med 91,9 mio. kr. (heraf 2,0 mio. kr. til satspuljeprojekter), indtægter med -8,7 mio. kr. (heraf -30,4 mio. kr. til satspuljeprojekter) og en forøgelse af budgettet på omkostningselementerne med 3,6 mio. kr. De godkendte tillægsbevillinger er blevet anvendt i overensstemmelse med deres formål. I nedenstående afsnit beskrives budgetændringerne i 2011 fordelt på områder. Tekniske ændringer Der har i 2011 været tekniske ændringer i budgettet på netto -1,1 mio. kr. fordelt på løn med -96,3 mio. kr., øvrig drift med 73,4 mio. kr. og indtægter på 21,7 mio. kr. De tekniske ændringer skyldes primært ændringer mellem rammerne og er søgt for få et mere retvisende budget. Medicin Der har i 2011 været budgetkorrektioner vedrørende medicin på i alt 4,4 mio. kr. Budgetkorrektionen er begrundet dels i en tilvækst i medicinforbruget i 2010 på 1,6 mio. kr. og dels en forventet tilvækst i 2011 på 2,8 mio. kr., som blev tilført i 4. økonomirapport Budgetændringerne er udtryk for, at den samlede udgift til medicin er blevet højere end budgettet på grund af stigende priser og flere udgifter til vederlagsfri medicin. Barselsudgifter Der har i 2011 været budgetkorrektioner vedrørende barselsudgifter på netto 25,5 mio. kr. Budgetkorrektionerne gives som lønkompensation for personaler på barsel. Øvrige poster Der har i 2011 været budgetkorrektioner på øvrige ændringer på i alt 15,0 mio. kr. i budgettet fordelt med 9,7 mio. kr. på løn og øvrig drift på 5,3 mio. kr. Budgetændringerne vedrører forskellige tildelinger/reduktioner af budget i forbindelse med bl.a. fælles puljer i Region Hovedstaden og overflytninger / korrektioner i forhold til flytning af opgaver mellem Psykiatrien og somatiske hospitaler. Reelle tillægsbevillinger Der har i 2011 været tillægsbevillinger på i alt 80,0 mio. kr. fordelt med 73,2 mio. kr. på løn, øvrig drift på 6,8 mio. kr. Bevillingsændringerne vedrører blandt andet tilførsel af budget i forbindelse med den udvidet behandlingsret, som har finansieret etablering af kompetencecentre og udvidelse af behandlingsretsklinikker, en udvidelse af kapacitet på spiseforstyrrelsesområdet mv.. Desuden blev der afsat 5,0 mio. kr. til meraktivitet på børne- og ungeområdet. 78

131 Årsregnskab 2011 Derudover er der tilført 19,5 mio. kr. som følge af permanentgørelse af satspuljeprojekter. Satspuljer Der har i 2011 været budgetændringer i budgettet vedrørende satspuljer fordelt med 27,8 mio. kr. på løn (ekskl. kommunal medfinansiering), øvrig drift på 1,9 mio. kr. og indtægter på -30,4 mio. kr. Budgetændringerne vedrører overførsler mellem årene på grund af periodeforskydninger samt korrektioner af igangværende projekter. Omkostningselementer Der har i 2011 været budgetændringer i omkostningsbudgettet på 3,6 mio. kr. Budgetændringerne vedrører nedjustering af hensættelsen til tjenestemandspensioner med 4,4 mio. kr. som følge af konverteringen til overenskomstansatte samt en forøgelse af afskrivningerne med 8,0 mio. kr. Lokal investeringsramme Den lokale investeringsramme blev i 2011 øget med 5,0 mio. kr. til investeringer i IT. Økonomi Det samlede mindreforbrug vedrørende genbevillingsgrundlaget på 73,4 mio. kr. dækker over et mindreforbrug på driften på i alt 65,4 mio. kr. samt 8,0 mio. kr. vedrørende tidsforskydninger mellem udgifter og indtægter på satspuljemidler samt generelt mindreforbrug. I alt genbevilges 62,5 mio. kr. af det samlede mindreforbrug på 73,4 mio. kr. fra Regnskabsresultatet for 2011 for psykiatrien på udgiftsrammen inkl. satspuljer viser, at der er et mindreforbrug på 35,3 mio. kr. Korrigeres forbruget for anlægsprojekter, der ikke kan aktiveres og som derfor er bogført i driften med i alt 0,3 mio. kr. udgør mindreforbruget 35,6 mio. kr. Regnskabsresultatet for psykiatrien sammensættes af et regnskabsresultat på den ordinære udgiftsramme og et samlet regnskabsresultat for projekter finansieret af satspuljer. Regnskabet viser, at der på driftsrammen har været et mindreforbrug på 35,3 mio. kr., fordelt med et mindreforbrug på løn med 44,7 mio. kr., et merforbrug på driften 27,7 mio. kr. og en merindtægt på 18,2 mio. kr. Fordelingen af mindre / merforbruget mellem rammerne skal dels ses i sammenhæng med, at bevillinger generelt gives som løn og at der på trods af løbende tilpasninger fortsat er en ubalance i fordelingen mellem løn og drift og dels at eksterne vikarudgifter (FDL-vagter) budgetteres på løn, men forbruges på drift. I forbindelse med beregningen af genbevillingsgrundlaget korrigeres regnskabsresultatet for en evt. difference mellem budgetteret medicinforbrug og faktisk medicinforbrug, samt en evt. difference mellem tilførte budget fra barselsfonden i 4. økonomirapport baseret på en fremskrivning og faktiske andel fra fonden baseret på baggrund af regnskabet. 79

132 Årsregnskab 2011 I forhold til medicinforbruget er differencen på 0,2 mio. kr. og i forhold til barselfonden er differencen på 1,9 mio. kr. På satspuljerne har der været et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. inkl. bogførte satspuljefinansieret anlægsudgift, der ikke kan aktiveres og som derfor er bogført i driften med i alt 0,2 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på løn på i alt 5,4 mio. kr., et mindreforbrug på drift på i alt 1,1 mio. kr. og en merindtægt på 3,3 mio. kr. I 4. Økonomirapport 2011 blev der tilført -9,0 mio. kr. til løn på baggrund af en forventning om, at der i 2011 ville være et mindre forbrug (en merindtægt) på satspuljerne. Den budgettekniske håndtering af det forventede mindreforbrug forklarer, hvorfor der i 2011 er et merforbrug på løn og at indtægterne er højere end budgetteret. I forhold til satspuljerne er der fuld overførselsret mellem årene. Et mer- eller mindreforbrug, vil som oftest, alene være udtryk for at projektet er forsinket i forhold til den planlagte afvikling. Der afleveres særskilt revisionspåtegnet regnskab til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for de enkelte satspuljefinansierede projekter, når disse afsluttes. Regnskabsforklaring driftsudgifterne I forhold til den ordinære driftsramme, skal mindreforbruget i 2011 delvis ses i sammenhæng med, at der i 2010 blev foretaget en kraftig opbremsning /normerings-tilpasning i psykiatrien, mens der i budget 2011 blev tilført ekstraordinære puljemiddel (finansieret via satspuljer) til konkrete projekter. Det har således vist sig, at rekrutteringen til igangværende omstrukturering og udvikling af psykiatrien i høj grad er sket internt, hvilket i perioden har betydet, at der har været en del vakante stillinger, især på lægeområdet. Samtidig er forventede lønudgifter i forbindelse med opsigelsesperioden af personale på PC Sct. Hans blevet mindre end forventet. Det skyldes at personalet hurtigere end forventet enten er blevet genplaceret i vakante stillinger eller selv har fundet anden beskæftigelse. En del af mindreforbruget skyldes også at brugen af FDL-vagter er budgetteret på løn, men forbruges på drift, i alt 25,6 mio. kr. Desuden er der i 2011 budgetteret med ansættelsen af yderligere tre professorer, men ansættelserne er blevet forsinket som følge af universitetets meget omhyggelige ansættelsesproces. Tilsvarende er der en del forsinkelser i forhold til opstarten af internt finansierede forskningsprojekter - dels som følge af godkendelsesproceduren og dels som følge af barsel og / eller anden forsinkelse. Merforbruget på driften skyldes dels at FDL- vagterne betales her og dels at forventede mindreforbrug på løn er blevet konverteret til drift udførelse af presserende / nødvendige mindre vedligeholdelsesarbejder - der på grund af manglende vedligeholdelsesbudget og sparsommelighed på centrene ikke tidligere er blevet prioriteret. Desuden har psykiatrien haft flere indtægter end forventet. Indtægterne er blevet ca. 15,2 mio. kr. større end budgetteret, fordelt med 6,3 mio. kr. vedrørende udenregionale patienter og 8,9 mio. kr. på øvrige indtægter. Omkostningselementer Den samlede omkostningsramme er på 67,6 mio. kr. Regnskabet på omkostningselementer udviser et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. i forhold til det godkendte budget. 80

133 Årsregnskab 2011 Mindreforbruget sammensættes af færre hensættelser til feriepenge, i alt 0,3 mio. kr., flere hensættelser til tjenestemandspensioner i alt 2,0 mio. kr. samt færre afskrivninger i alt på 3,9 mio. kr. Desuden er der registreret -2,8 mio. kr. på periodisering af satspuljeindtægt, hvor budgettet i 2011 er nul. Bevillingerne til hensættelser til tjenestemandspensioner er nedskrevet i løbet af 2011 på grund af forventninger til færre hensættelser. Ved en fejl er nedskrivningen foretaget to gange, budget burde kun være blevet nedskrevet med 2,4 mio. kr. Budgettet til afskrivninger er forhøjet ud fra forventning om et højere niveau for afskrivninger bl.a. i 4. ØR 2011, hvilket er med til at give afvigelsen på de 3,9 mio. kr. t forskydningen i hensættelse til feriepenge er blevet mindre end budgetteret skyldes usikkerhed i forhold til budgetterings og registreringsmetode. Overførsel af overskud / mindreforbrug Der har i budgettet været afsat to etårige projekte Følg-hjem ordning og Retspsykiatrisk team, som desværre er blevet forsinket i opstarten. De afsatte midler søges derfor overført til 2012, således at ordningen kan forløbe jf. den i første omgang besluttede periode. RHP har i 2011 afsat en del midler til opgradering / fornyelse af skiltningen på øvrig drift samt flere nødvendige bygningsmæssige istandsættelser. Skiltningsprojektet er delvist sat i stå, da vi formentlig skal have et nyt navn, og det er forventningen at projektet tidligst kommer i gang i løbet af foråret For de igangsatte og planlagte istandsættelser / mindre renoveringer af bygningerne i psykiatrien gælder at en del af disse ikke er afsluttet i Desuden har RHP, af hensyn til forventede udgifter ved sammenflytningen af de distriktspsykiatriske centre på PC mager udvist tilbageholdenhed med henblik på at kunne finansiere udgifter i forbindelse med indretningen af nye lokaler. Budgettet søges derfor genbevilliget. Der er inden for de sidste år igangsat en del forskningsprojekter i psykiatrien, som er blevet finansieret på driftsrammen. Der er tale om bevillinger givet til konkrete formål, hvilket betyder at bevillingerne er sårbare i forhold til periodeforskydninger bl.a. som følge af barsel og / eller godkendelsesproceduren, der kan betyde at bevillingen bliver givet meget sent på året. Bevillingen søges derfor genbevilliget. Den øgede fokus på forskning har desuden betydet, at det er besluttet at afsætte budget med henblik på ansættelse af yderligere 3 professorer i psykiatrien. Forsinkelsen skyldes universitetets meget omstændelige ansættelsesproces. Tilsvarende gælder, at der har været forsinkelse på opstarten af et uddannelsesforløb vedr. specialpsykologer. Der er tale om et landsdækkende initiativ. I forhold til planlagte uddannelsesforløb og internt afsatte ledelsespulje er der ligeledes tale om periodeforskydning og der søges derfor om genbevilling af budgettet. I forhold til satspuljerne søges dels om overførsel af merforbruget på netto 1,1 mio. kr. og dels som genbevilling af i alt 9,0 mio. kr., som budgettet blev nedskrevet med i 4. økonomirapport. Svarende til en genbevilling på 7,9 mio. kr. 81

134 Årsregnskab 2011 Forskning Til ekstern forskning har der i 2011 været anvendt 37,1 mio. kr. Saldoen mellem forbrug og ekstern indbetaling er overført via balancen til 2012 og udgør ultimo 2011 i alt 48,8 mio. kr. ktivitet Region Hovedstadens Psykiatri har i 2011 haft knap flere ambulante besøg end budgetteret svarende til en forskel på 3,3 pct. og knap flere sengedage end budgetteret svarende til en forskel på 3,8 pct. ntallet af udskrivninger ligger knap under det budgetterede svarende til en forskel på 7,6 pct. ktivitetsregnskab Regnskab 2011 Budget 2011 Egne Fremmede I alt I alt mbulante besøg heraf skadestuebesøg Sengedage Udskrivninger Stigningen i antallet af ambulante besøg kan henføres til en målrettet indsats for at øge den ambulante aktivitet, herunder omlægning fra stationær til ambulant aktivitet. Psykiatrien anvender ikke antal udskrivninger som aktivitetsmål, men har en målsætning om at reducere antallet af CPR-numre, der har været indlagt samt øge den ambulante andel af behandlingsdagene. Sengelukningen på Psykiatrisk Center Sct. Hans har ikke påvirket salget til andre regioner i det forventede omfang (som følge af brand på Dianalund), hvorfor antallet af sengedage ligger knap over det budgetterede svarende til en difference på 3,8 pct. Investeringer Det korrigerede investeringsbudget er på 111,8 mio. kr. efter 4. økonomirapport Forbruget udgør 100,3 mio. kr. 82

135 Årsregnskab Sundhedsområdet, fælles Bevillingsområdet er opdelt i to adskilte bevillingsområder: Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftsudgifter mv. på sundhedsområdet Sygehusbehandling uden for regionen Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. fvigelse Øvrige driftsudgifter ,0% Nettodriftsudgifter i alt ,0% I 4. økonomirapport 2011 blev budgettet til sygehusbehandling uden for regionen reduceret med 16 mio. kr. til 948,8 mio. kr., således at det svarede til det forventede forbrug. Regnskabsresultatet viser et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 56,9 mio. kr. Mindreforbruget genbevilges ikke men tilføres kassen. Regnskab 2011 viser et fald på 50,5 mio. kr. i forhold til Mindreforbruget kan bl.a. henføres til, at der i regionen har været arbejdet målrettet med en optimal udnyttelse af regionens egne ressourcer og at der er sket en ændring i visitationsretningslinjerne for bl.a. fedmepatienter. Det har betydet, at andelen af meget dyre behandlinger er faldet. Herudover må det forventes at have haft en virkning, at regionens hospitalsplan er kommet længere i sin implementering. I forhold til regnskab 2010 er der endvidere et fald i udgifterne til andre offentlige sygehuse. Faldet er væsentligt større end forventet ved 4. økonomirapport. Faldet i udgifterne til udvidet frit sygehusvalg og til andre offentlige sygehuse modsvares i et vist omfang af en udgiftsstigning til foreningsejede specialsygehuse mm., som primært kan henføres til udvidelsen af antallet af hospicepladser. 83

136 Årsregnskab Fælles driftsudgifter mv. på sundhedsområdet Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Tillægsbevillinger kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse Lønudgifter ,9% Øvrige driftsudgifter ,9% Driftsudgifter i alt ,7% Indtægter ,3% Nettodriftsudgifter ,9% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning fskrivninger Beregnede omkostninger Omkostningselementer i alt ,1% Nettoresultat i alt ,6% Regnskabet udviser et udgiftsbaseret mindreforbrug på 82,1 mio. kr., hvilket stort set er i overensstemmelse med forventningen ved 4. økonomirapport. Samlet set genbevilges der på området 227,2 mio. kr. til en lang række projekter, hvilket er 50 mio. kr. mere end tidligere forventet. Mindreforbruget skyldes bl.a., at udgifterne til patienterstatninger lå omkring 24 mio. kr. lavere i årets sidste kvartal, end forventningen var ved 4. økonomirapport. Derudover kan det nævnes, at området har fået flere behandlingsindtægter fra andre regioner end forventet, at aktiviteten på hospitalerne har været mindre end forudsat på hospitalerne (takststyringsordningen), faldende udgifter til sygehusmedicin samt færre udgifter til patienterstatninger end forudsat. 84

137 Årsregnskab Praksisområdet Udgiftsregnskab kr. Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. fvigelse lmen lægehjælp* ,2% Speciallægehjælp ,8% Tandlægehjælp ,6% Øvrig praksissektor, i alt ,9% Fysiurgisk behandling ,4% Kiropraktor ,7% Briller ,8% Rejsesygeforsikring ,8% Fodterapeuter ,7% Psykologbehandling ,8% Øvrige sygesikringsudgifter ,6% Ernæringspræparater ,8% Profylaktiske Svangerundersøgelser ,4% Lægeundersøgelser af børn ,8% Vaccinationer ,0% Specialiseret tandplejetilbud ,0% Drift, ekskl. Medicin ,4% Medicin ,1% Nettoresultat i alt ,6% Praksisområdet omfatter alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, psykologer, fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, en række mindre områder samt tilskud til medicin. Samlet har der været et mindreforbrug på 42,1 mio. kr. svarende til 0,6 pct. i forhold til det korrigerede budget. lmen praksis I almen praksis har der været en vækst i udgifterne på 3,3 pct. i Væksten for ydelseshonorarerne er på 2,8 pct. I almen praksis trådte den nye overenskomst i kraft i april. I overenskomsten er der flytter flere udgifter fra ydelseshonorar til basishonorar. Derudover er der indført et økonomiprotokollat, hvor en overskridelse af rammen kan modregnes i den følgende honorarregulering. På Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) er refusion af tidligere års lønsumsafgift på 29,2 mio. kr. blevet tilbagebetalt. Speciallægehjælp Udgiftsvæksten på speciallægeområdet var på 2,2 pct. På speciallægeområdet trådte den nye overenskomst i kraft i oktober. Der er i overenskomsten indført et økonomiprotokollat, der giver mulighed for at modregne en overskridelse af rammen ved næstkommende honorarregulering. Tandlægehjælp Der har på tandlægeområdet været en udgiftsvækst på 2,4 pct. og en vækst i ydelser på 1,0 pct. 85

138 Årsregnskab 2011 Øvrige praksisområde Fodterapi I maj 2011 kom en ny overenskomst for fodterapeuterne, som der indtil da havde været konflikt med siden Ikke alle ledige ydernumre er besat og forventes besat i starten i Der har på fodterapiområdet været et fald i udgifterne på 7,6 pct. Tolkning Der har i 2010 været gennemført et udbud på tolkeområdet, hvilket har givet udslag i, at udgifterne til tolkning er faldet de efterfølgende år. I 2011 var faldet på 20,4 pct. Psykologhjælp På psykologområdet kom der en ny overenskomst i juli, hvor der er indført en ny behandlingsårsag for angst for årige. Derudover øgedes antallet af ydernumre, hvor ikke alle blev besat i De sidste bliver besat i starten af Der er indført et økonomiprotokollat, hvor en overskridelse af rammen vil blive modregnet i den næstkommende honorarregulering. Medicin Regionens udgifter til medicintilskud var i 2011 på mio. kr., hvilket er et fald på 7,8 pct. i forhold til Dette skyldes bl.a., at der er kommet nye regler for, hvornår lægen skal ordinere det billigste præparat. Der er herunder skærpede krav for, hvornår der kan afviges fra at ordinere det billigste præparat. Derudover bortfaldt tilskuddet til fertilitetsfremmende behandling, hvilket også har givet et fald i medicinudgifterne i

139 Årsregnskab Social- og specialundervisningsområdet Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet (hovedkonto 2) er omkostningsbaseret og desuden omfattet af et balancekrav, hvor takstindtægterne skal dække regionens omkostninger ved at drive institutionerne og administrationen på området. Omkostningsbevillingerne til social- og specialundervisningsområdet er opdelt i to bevillinger; én til socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) og én til handicapområdet (Region Hovedstaden Handicap) Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,6% Øvrige driftsudgifter ,7% Driftsudgifter i alt ,3% Indtægter ,4% Nettodriftsudgifter ,0% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Forrentning fskrivninger Fælles administrationsomkostninger Omkostningselementer i alt ,5% Nettoresultat i alt ,7% Lokal investeringsramme ,0% Bevillingstilførsler Det oprindelige godkendte budget for 2011 udviste et nettooverskud på -5,8 mio. kr. Da der samtidigt var budgetteret med omkostninger på 5,8 mio. kr. til fælles administration centralt i regionen vedrørende socialpsykiatrien, var der i det oprindelige budget for 2011 budgetteret med et samlet nulresultat for socialpsykiatrien. Efter godkendelsen af det oprindelige budget 2011 har socialpsykiatrien fået korrigeret bevillingerne med netto 4,2 mio. kr. fordelt på løn med en reduktion 8,6 mio. kr., en forøgelse af øvrig drift på 8,4 mio. kr., en reduktion af indtægterne på 2,5 mio. kr. og en forøgelse af budgettet til omkostningselementerne med 1,9 mio. kr. Samtlige bevillingsændringer for 2011 går ind under kategorien tekniske ændringer og kan opdeles i følgende: Omplacering fra driftsrammen til den lokale investeringsramme Omplacering mellem løn, øvrig drift og indtægter Overførsel af mindreforbrug fra 2010 til 2011 Forsinket tinglysning af Planetstien 87

140 Årsregnskab 2011 Salg af ydelser vedr. efterforsorg til kommuner Tilpasning af omkostningselementer (afskrivninger og forrentning) Der er blevet omplaceret 5,1 mio. kr. fra driftsrammen til den lokale investeringsramme. Som følge deraf er bevillingerne til omkostningselementer (afskrivninger og forrentning) blevet forøget med 2,7 mio. kr. Bevillingsændringerne skyldes, at vedligeholdelsesprojekter fra den fælles pulje til planlagt vedligeholdelse rent regnskabsteknisk kategoriseres som forbedringer af den eksisterende bygningsmasse, som skal aktiveres, afskrives og forrentes ifølge de gældende regnskabsregler. Derudover er der anskaffet nogle transportmidler og noget inventar, som skal afskrives og forrentes. Der er løbende foretaget en omplacering mellem løn, øvrig drift og indtægter. Dels for at sikre at budgettet er placeret korrekt på rammerne og dels som følge af kapacitetstilpasningerne på Skovvænget begrundet i igangværende ombygning og den reducerede efterspørgsel efter ydelser på Misbrugscenteret. I alt er der omplaceret 9,2 mio. kr. fra løn og -2,1 mio. kr. til dækning af tab på takst Socialpsykiatrien havde i 2010 et mindreforbrug på 13,0 mio. kr., som blev bevilget overført til Tinglysningen af ejendommen Planetstien 2-32 i Hillerød, der blev overtaget af Region Hovedstaden pr. 1. januar 2009, er forsinket og budgettet er i 2011 løbende blevet tilpasset den forudsætning, at skødet tinglyses pr. 1. januar 2012, og at ejendommen bliver registreret i regionens anlægskartotek ligeledes pr. 1. januar Socialpsykiatrien har fået tilført budget til både indtægter og udgifter til at Solvang kan sælge ydelser vedrørende efterforsorg til nogle tidligere beboere til kommunerne. Netto går budgettilførslerne i nul. Socialpsykiatriens budget til omkostningselementer er netto blevet øget med 1,9 mio. kr. Ændringen skyldes at forskydningerne i hensættelse til feriepenge er blevet nedsat, mens budgettet til forrentning og afskrivninger er blevet tilpasset til grundlaget i anlægskartoteket. De godkendte bevillinger er blevet anvendt i overensstemmelse med deres formål. Økonomi Årets resultat blev et mindreforbrug på 20,3 mio. kr. i forhold til det gældende budget. Reduktionen sammensættes af et mindreforbrug på nettodriftsudgifterne på 15,8 mio. kr. og mindreforbrug på omkostningselementerne på 4,5 mio. kr. På den baggrund er der genbevilget 13,9 mio. kr. af mindreforbruget til at finansiere vedligeholdesesprojekter vedrørende de sociale tilbuds fysiske rammer samt den forsinkede opkrævning af betaling for SOSU-praktikanter. t socialpsykiatriens indtægter er større end omkostningerne skyldes, at bevillingen skal dække socialpsykiatriens andel af den fælles koncernadministration (indirekte administrationsomkostninger). 88

141 Årsregnskab 2011 Regnskab på udgiftsrammen (nettodriftsudgifter) Regnskabsresultat for socialpsykiatrien på udgiftsrammen inkl. beboerindtægter og takstindtægter viser, at der er et mindreforbrug på 15,8 mio. kr. set i forhold til det godkendte budget. Mindreforbruget sammensættes af mindreudgifter på løn på 2,9 mio. kr., et mindreforbrug på øvrig drift på 8,9 mio. kr. og merindtægter på 4,0 mio. kr. fordelt på øvrige indtægter med i alt 4,1 mio. kr., beboerindtægter med i alt 0,2 mio. kr. og takstindtægter med i alt 0,1 mio. kr. Mindreforbruget på institutionsdriften skyldes især et mindreforbrug på Socialpsykiatri Fælles. Det skyldes bl.a. at der her er budgetteret med 7,6 mio. kr. til betaling af SoSu-elever, hvoraf ca. halvdelen er overført fra 2010, mens der alene er afregnet 1,6 mio. kr. til kommunerne i Desuden er der et mindreforbrug som følge af forsinkelser på igangværende renoveringsopgaver. Mindreforbruget på løn på 2,9 mio. kr. skyldes, at der på institutionerne har været udvist stor forsigtighed i besættelse af vakante stillinger, især på Skovvænget og Lunden. På Skovvænget skyldes det en rettidig tilpasning af lønudgifterne til den igangværende reduktion af pladserne / boligerne på institutionen, som følge af de ombygninger og den modernisering af boligerne, der er i gang på Skovvænget. På Lunden er det en konsekvens af, at der i foråret 2011 var en lav belægning på tilbuddet, som betød at institutionen var afventende i forhold til at besætte vakante stillinger. Merindtægten dækker over, at de sociale tilbud har haft merindtægter på i alt 4,1 mio. kr., som der dog også har været tilsvarende udgifter til. Det skyldes bl.a. at Misbrugscenteret har haft indtægter i forbindelse med projektsalg (T-kurser, undervisning, foredrag eller enkelt projekter for kommuner). Desuden har nogle af Klintegårdens beboere fået bevilget plejepersonale af kommunen, som Klintegården afholder udgifterne til og viderefakturerer til kommunerne. Omkostningselementer Den samlede afvigelse på omkostningselementerne mellem budget og regnskab er et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. fvigelsen sammensættes af følgende; Mindreomkostninger til hensættelser til tjenestemandspension på 0,2 mio. kr. Mindreomkostninger til hensættelse til forskydninger i feriepenge på 1,5 mio. kr. Meromkostning til afskrivninger på i alt 0,05 mio. kr. Mindreomkostning til forrentning på i alt 1,7 mio. kr. Mindreomkostning til fælles administration på i alt 1,2 mio. kr. t forskydningen i hensættelse til feriepenge og tjenestemandspension afviger fra budgettet skyldes usikkerhed i forhold til budgetterings- og registreringsmetode. ktivitet ktivitetsniveauet afspejles i belægningsprocenterne, hvoraf de fleste er højere end forudsat i takstberegningerne for Dog har belægningen på Orion, Lunden og Skibbyhøj været mindre end forudsat i taksberegningen. Der er ikke udarbejdet en opgørelse over aktiviteten på Misbrugscentrets behandlingsdel i form af antal solgte behandlingspakker og substitutionsforløb. Men det samlede salg har været mindre end forventet målt i kroner. 89

142 Årsregnskab 2011 Institution fdeling/tilbud/ydelse Drifts- ntal Belægning pladser Faktisk Budget Klintegården Dagcenter ,0% 90,0% Klintegården Botilbud ,0% 97,0% Klintegården i alt 68 97,3% 96,7% Lunden ,4% 97,0% Natherberg for Kvinder ,0% 80,0% Orion Kulturhuset ,4% 90,0% Orion Hostel ,0% 95,0% Orion Planetstien, ulige numre ,0% 97,0% Orion Planetstien, lige numre ,3% 97,0% Orion Flexboligerne ,0% 97,0% Orion i alt 58 90,5% 94,4% Skibbyhøj Værksteder ,0% 97,0% Skibbyhøj Boafdeling ,7% 95,0% Skibbyhøj i alt 67 87,3% 96,3% Skovvænget Dagtilbud ,0% 90,0% Skovvænget Døgnophold 1) ,1% 97,0% Skovvænget i alt 32,0 101,9% 96,6% Solvang Døgnophold ,0% 97,0% Solvang Udslusning ,0% 90,0% Solvang i alt 29 98,2% 96,0% Svendebjerggård 109/ ,2% 95,0% Investeringer Investeringsrammen på socialpsykiatri udviser et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i regnskab 2011 set i forhold til det korrigerede budget efter 4. økonomirapport Mindreforbruget fordeler sig med 0,78 mio. kr. til udvidelsen af Lunden og 1,7 mio. kr. på den lokale investeringsramme. 90

143 Årsregnskab Region Hovedstaden Handicap Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,5% Øvrige driftsudgifter ,6% Driftsudgifter i alt ,6% Indtægter ,4% Nettodriftsudgifter ,8% Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Forrentning fskrivninger Fælles administrationsomkostninger Omkostningselementer i alt ,2% Nettoresultat i alt ,8% Objektiv finansiering ,0% Nettoresultat i alt inkl. obj. finansiering ,4% Lokal investeringsramme ,0% Økonomi Region Hovedstaden Handicap er omkostningsfinansieret, hvilket betydet, at der som udgangspunkt skal være balance mellem omkostninger og indtægter. Grundlaget for denne beregning findes i takstberegningen, der danner grundlag for fastsættelse af taksterne, for de ydelser der udbydes i Taksterne kan ikke ændres efterfølgende og ligger fast for hele året. Forklaringen på underskuddet på 4,2 mio. kr. skal derfor ses i lyset af de forudsætninger, der lå til grund for takstberegningen. Der er et generelt mindreforbrug på 5,8 mio. kr. på institutionerne, der er genbevilget. De samlede nettodriftsudgifter udviser for området et merforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget efter 4. økonomirapport. Det skyldes bl.a. merudgifter i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd på én af institutionerne. Indtægterne består af kommunale takstindtægter, beboerindtægter samt indtægter opkrævet manuelt udenom EKJ systemet. Hertil kommer, at en del af Sølager og Geelsgårdskolens takster er objektivt finansieret. Det samlede takstgrundlag for Geelsgårdskolen udgør 110,7 mio. kr., hvoraf 5,2 mio. kr. er objektivt finansieret. Sølager har et samlet takstgrundlag på 86,4 mio. kr., hvoraf Sikrede afdelinger indgår i den objektive finansiering med 32,9 mio. kr. Underskuddet på 4,2 mio. kr. på handicapområdet overføres via balancen til følgende regnskabsår. Det akkumulerede resultat fremgår af balancen. 91

144 Årsregnskab 2011 Belægningsstatistik Nedenstående tabel viser belægningen opdelt pr. tilbud i Tilbud EKJ Normerede pladser 3kløveren % Bredegaard % Børnecenter ,5 79% Geelsgårdskolen % Hulegården % Jonstrupvang % Kamager % Lyngdal % Nødebogård % Rønnegård % Solgaven % Sølager % De to børnetilbud 3-kløveren og Nødebogård, har i 2011 haft vigende tilgang hvilket kan ses af den samlede belægningsprocent. Konsekvensen er en nedjustering af pladserne i Sølager (botilbud og projektafdeling) har ikke, trods flytning til bedre omgivelser i slutningen af 2010, haft tilstrækkelig med visitationer i Det er derfor besluttet at sammenlægge botilbud og projektafdeling med Rønnegård, for på sigt at opnå stordriftsfordele. Både Botilbud og Projektafdelingen er blevet nednormeret med 2 pladser. Den manglende aktivitet på Børnecenteret i 2011 har afstedkommet kapacitetstilpasning, der slår fuldt igennem i Rønnegården og Lyngdal har fået opjusteret deres pladser, grundet en forventet varig overbelægning. Hulegården fik nedjusteret en Botræningsplads i 2011, da belægningsprocenten i 2009 og 2010 var lav. Udviklingen i 2012 afventes, før der tages stilling til en opnormering. På Sølager bliver den manglende belægning på de sikrede pladser finansieret af objektiv finansiering. Nedenstående tabel viser belægningsprocenten på de pladser der ikke er objektivt finansieret. Belægningsprocent Differentiering af belægning på Sølagers ydelser Ydelse Total Normering Belægningsprocent Botilbud Tyringevej % Projektforanstaltning for voksne % Undervisning % Det er besluttet at overdrage botilbud og projektafdeling til Rønnegård, med virkning fra Profilen på de to tilbud er meget ens, og det forventes på sigt at opnå stordriftsfordele. Det er yderligere besluttet at nedjusteret med 2 pladser på Botilbuddet og 2 pladser på projektafdelingen. 92

145 Årsregnskab Regional Udvikling Det regionale udviklingsområde er et omkostningsbaseret område og består af de fire bevillingsområder: Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljøområdet Øvrig regional udvikling Det regionale udviklingsområde skal økonomisk hvile-i-sig-selv, hvilket betyder at områdets indtægter fra stat og kommuner er bestemt til aktiviteter og administration i relation til dette område. Udgifts- og omkostningsregnskab for regional udvikling (hovedkonto 3) Regional udvikling opdelt på Områder mv. beløb i kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Område Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljøområdet Øvrig regional udvikling Omkostningselementer 2) dministration 1) ndel af fælles formål og administration nlæg Investeringsudgifter ktivitering Renter ndel af renter (funktion ) Finansierings-indtægter Bloktilskud fra staten (funktion ) Kommunalt udviklingsbidrag (funktion ) Årets resultat Ved indgangen til 2012 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 326,6 mio. kr., heraf var 219,9 mio. kr. disponeret til igangværende projekter. Den resterende del af genbevillingen forventes forbrugt i Regnskabsbeløbet på 74,759 mio. kr. fordeler sig med 15,366 mio. kr. i indirekte henførbare administrationsomkostninger (16,723 mio. kr. vedr. udgiftselementerne og -1,357 mio. kr. vedr. omkostningselementerne) registreret på funktionerne samt 59,393 mio. kr. i direkte henførbare administrationsomkostninger (58,971 mio. kr. vedr. udgiftselementerne og 0,422 mio. kr. vedr. omkostningselementerne) registreret på hovedkonto 3 under Koncern Regional Udvikling (firma ) og Koncern Miljø (firma ). Omkostningselementerne i regnskabet fordeler sig med afskrivninger på 0,192 mio. kr. og -0,016 mio. kr. vedrørende pensionshensættelsen til tjenestemænd. 93

146 Årsregnskab Kollektiv trafik Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget kr Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,2% Driftsudgifter i alt ,2% Indtægter ,8% Nettodriftsudgifter ,6% Hensættelse til tjenestemandspension ,0% Omkostningselementer i alt ,0% Nettoresultat i alt ,6% Regionen yder ifølge lov om trafikselskaber tilskud til Trafikselskabet Movia. Regionen finansierer de regionale busruter og lokalbanerne i regionen og dækker sammen med Region Sjælland selskabets administrative udgifter. Udgifter til lokale busruter og handicapkørsel afholdes af kommunerne. Bevillingsområdet kollektiv trafik udviser et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. For området kollektiv trafik overførtes i 4. økonomirapport i alt 54,7 mio. kr. fra 2011 til I forbindelse med regnskabet kan der derfor opgøres et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. 94

147 Årsregnskab Erhvervsudvikling Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,6% Driftsudgifter i alt ,6% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter ,6% Bevillingsområdet Erhvervsudvikling har en udgiftsbaseret bevilling og overførte i 4. økonomirapport 74,3 mio. kr. fra 2011 til I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 55,1 mio. kr. På den baggrund genbevilgedes i 1. økonomirapport 2012 i alt 129,1 mio. kr. Budgettet til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity anvendes fuldt ud. Vækstforums øvrige aktiviteter og mere end 65 igangsatte projekter med en samlet økonomi på 1,35 mia. kr. løber over flere år. Projekterne gennemføres i samarbejde med en lang række partnere og finansieres såvel via partnerne som ved midler fra både private og offentlige aktører samt EU-fonde og statslige støtteordninger. De store projekter har ofte en lang godkendelsesproces grundet meget komplicerede regler om statslig støtte til erhvervsudvikling samt at projekterne oplever ændrede forudsætninger, som kræver fornyet sagsbehandling. Endvidere sker der løbende periodiske forskydninger og afvigelser i forhold til bevillingen, men over tid forventes bevillingerne fortsat udnyttet fuldt ud. Det er også vigtigt at påpege, at regionens erhvervsudviklingsmidler udbetales i rater og at udbetalingen finder sted på baggrund af godkendte perioderegnskaber. 95

148 Årsregnskab Miljøområdet Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,0% Øvrige driftsudgifter ,1% Driftsudgifter i alt ,1% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter ,0% Forskydning i hensættelse til feriepenge 0 0 Hensættelse til tjenestemandspension 0 0 Lagerforskydning 0 0 fskrivninger Beregnede omkostninger 0 0 Omkostningselementer i alt ,0% Nettoresultat i alt ,9% Miljøområdet udviser et nettoresultat på 145,7 mio. kr. Det samlede merforbrug i forhold til det korrigerede budget udgør ca. 2,8 mio. kr. Miljø har en omkostningsbaseret bevilling og overførte i 4. økonomirapport 4,0 mio. kr. fra 2011 til I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et merforbrug på 2,8 mio. Der er genbevilget 7,1 mio. kr. i 1. økonomirapport

149 Årsregnskab Øvrig regional udvikling Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler kr. Oprindelig t budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse Lønudgifter ,7% Øvrige driftsudgifter ,7% Driftsudgifter i alt ,0% Indtægter ,0% Nettodriftsudgifter ,0% Bevillingsområdet øvrig regional udvikling dækker i det væsentligste over afholdte udgifter på uddannelsesområdet, kulturområdet, udgifter til Øresund og internationalt samarbejde, tiltag under den regionale udviklingsplan (RUP) samt udgifter afholdt i forbindelse med det fælles EU-kontor i Bruxelles, som finansieres af Københavns Universitet og DTU. Øvrig regional udvikling har en udgiftsbaseret bevilling og overførte i 4. økonomirapport 60,1 mio. kr. fra 2011 til I forbindelse med regnskabet kan der samlet opgøres et mindreforbrug på 78,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I forbindelse med 1. økonomirapport 2012 overførtes uforbrugte midler for 138,8 mio. kr. 97

150 Årsregnskab dministration På administrationsområdet gives der en samlet omkostningsbevilling. I forbindelse med regnskabsafslutningen foretages der en teknisk overførsel af den andel af administrationsbevillingens regnskabsresultat, der vedrører fælles formål og administration (hovedkonto 4). Denne andel overføres fra hovedkonto 4 til hvert af regionens øvrige aktivitetsområder, dvs. sundhed (hovedkonto 1), social- og specialundervisning (hovedkonto 2) samt regional udvikling (hovedkonto 3). Udgifts- og omkostningsregnskab ekskl. forskningsmidler Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Pct. afvigelse kr. Lønudgifter ,7% Øvrige driftsudgifter ,9% Driftsudgifter i alt ,7% Indtægter ,4% Nettodriftsudgifter ,9% Forskydning i hensættelse til feriepenge ,5% Hensættelse til tjenestemandspension ,1% Lagerforskydning ,0% fskrivninger ,0% Beregnede omkostninger ,0% Omkostningselementer i alt ,1% Nettoresultat i alt ,5% Mindreforbruget i regnskabet i forhold til det korrigerede nettobudget i 4. økonomirapport udgør 19,3 mio. kr. dministrationsbevillingen er således overholdt. Der er i 1. økonomirapport 2012 genbevilget i alt 38,5 mio. kr. på administrationsområdet. Derudover er der på administrationsområdet genbevilget 11,1 mio. kr., hvoraf 7,9 mio. kr. vedrører områderne for regional udvikling og praksis, hvor administrationen fra 2012 er henført til de respektive aktivitetsbevillinger, og 3,2 mio. kr. vedrører HRU. Hvad angår omkostningselementerne udviser disse i forhold til budgettet et merforbrug på 22,2 mio. kr., som hovedsageligt kan henføres til hensættelsen til tjenestemandspensioner og højere afskrivninger. Regnskabsresultatet inkl. omkostningselementerne udviser et mindreforbrug på 19,3 mio. kr. På administrationsområdet opdeles omkostningsbevilling og omkostningsregnskab på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningerne opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og af et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budget- og regnskabssummer. Nettodriftsudgifterne for bevillingsområdet administration udviser et regnskabsresultat på 805,0 mio. kr. Heraf kan 712,2 mio. kr. (53,7 mio. kr. er direkte henførbare og 658,5 mio. kr. er indirekte henførbare) henføres til sundhedsområdet (hovedkonto 1), 17,0 mio. kr. kan (indirekte) henføres til social- og specialundervisningsområdet (hovedkonto 2) og endelig kan 75,7 mio. kr. (59,0 mio. kr. 98

151 Årsregnskab 2011 er direkte henførbare og 16,7 mio. kr. er indirekte henførbare) henføres til regional udvikling (hovedkonto 3). Hvad angår omkostningselementerne på -51,5 mio. kr. på administrationsområdet er disse fordelt med -49,1 mio. kr. (0,5 mio. kr. er direkte henførbare og -49,6 mio. kr. er indirekte henførbare) til sundhedsområdet (hovedkonto 1), -1,5 mio. kr. (indirekte) henførbare til socialområdet (hovedkonto 2) og endelig -1,0 mio. kr. (-1,4 mio. kr. er indirekte henførbare og 0,4 mio. kr. er direkte henførbare) til regional udvikling (hovedkonto 3). Der henvises i øvrigt til noterne til resultatopgørelse og balance. 99

152 Årsregnskab Likviditet og renter Likviditet Likviditeten i regnskabsåret har været præget af en højere gennemsnitlig likviditet, fordi der på en række områder, især indenfor sundhed, har været tale om tidsforskydninger fra 2011 til Samlet set er der et mindreforbrug i regnskabstallene på sundhedsområdet på mio. kr. og et reelt mindre forbrug på 475 mio. kr. som er med til at forbedre den fremadrettede likviditetsudvikling. På investeringsområdet er der samlet tidsforskydninger på mio. kr., hvor der af forskellige årsager er tidsforskydning i projekterne fra 2011 til Tidsforskydningerne skyldes forsinkelse i projektering, udførelse m.v. samt forsinkelser i anskaffelse og installation af apparatur m.v. I forhold til tidligere år er der tale om en større tidsforskydning. I regnskab 2010 udgjorde overførslerne mio. kr. Nedenfor er vist den faktiske udvikling i såvel den gennemsnitlig måned lige beholdning, den gennemsnitlig kassebeholdning efter kassekreditreglen og ultimo kassebeholdningen i de enkelte måneder. Faktisk 2011 mio. kr. Jan Feb. Mar. pr. Maj Jun. Jul ug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning På trods af de store udsving i likviditeten i 2011 set i forhold til de oprindelige forudsætninger, viser en sammenligning med den faktiske udvikling, at der er en nøje sammenhæng mellem likviditetsafvigelserne hen over året og størrelsen af de årlige genbevillinger og årets regnskabsresultat. 100

153 Årsregnskab 2011 Nedenfor viser grafen afvigelserne mellem oprindeligt budget og faktisk udvikling. Likviditetsafvigelser mellem oprindelig budget og faktisk udvikling Mio.kr Jan. Feb. Mar. pr. Maj Jun. Jul ug. Sep. Okt. Nov. Dec. Måneder Månedlig gennemsnitlig beholdning - faktisk Kassekreditreglen - faktisk Ultimo kassebeholdning - faktisk Grafen viser, at likviditeten er stigende hen over månederne i 2011, hvilket primært kan tilskrives, at der i regnskab 2010 blev foretaget genbevillinger for knap 1,9 mia.kr. Ud fra regnskab 2011 og genbevillingerne i 1. økonomirapport 2012 er der foretaget genbevillinger for godt 2,5 mia.kr. En aflæsning af den månedlige gennemsnitlige beholdning og ultimo kassebeholdningen for 1. kvartal 2011 hænger nøje sammen med, hvad der blev genbevilget ud fra regnskab

154 Årsregnskab 2011 Renter Det finansielle område består af i alt fire bevillingsområder. Renter består af to bevillingsområder (renteindtægter og renteudgifter) og gennemgås i dette afsnit, mens de øvrige to bevillingsområder på det finansielle område (finansiering på hhv. sundhedsområdet og regional udvikling) gennemgås i det følgende afsnit 8.7. Regionens budgetterede renteindtægter og renteudgifter fremgår af nedenstående tabel kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Renteindtægter Renter af likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter m.v Statsobligationer m.v Renter af kortfristede tilgodehavender Tilgodehavender i betalingskontrol ndre tilgodehavender vedrørende hovedkonto Renter af langfristede tilgodehavender ktier og andelsbeviser m.v ndre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Renteudgifter Renter af kortfristet gæld Kommuner og andre regioner nden kortfristet gæld betalingsmodtager Renter af langfristet gæld Selvejende institutioner med driftsoverenskomst Stat og hypotekbank KommuneKredit Pengeinstitutter Kurstab og kursgevinster i øvrigt Kurstab og kursgevinster i øvrigt Overførsel - Renter m.v Renter m.v. i alt Nettorenteindtægten i 2011 blev på 23,1 mio. kr. eller en forbedring i forhold til korrigeret budget på 18,5 mio. kr. Hovedårsagen til forbedringen vedrører næsten udelukkende flere renteindtægter. Hovedårsagen er især obligationsanbringelserne, som har givet et højere afkast i årets sidste måneder end forventet. Det meget lave renteniveau i årets sidste måneder har fået obligationskurserne til at stige mere end forventet. Som det fremgår af den grafiske fremstilling nedenfor er der i 2011samlet set tilvejebragt et samlet afkast af anbringelserne på 2,6 pct. p.a. og der er betalt en gennemsnitlig rente på gælden på 2,2 pct. p.a. 102

155 Årsregnskab 2011 Der er til sammenligning vist udviklingen for regnskab 2010 og Renteindtægterne i regnskabet blev på 138,1 mio. kr. mod det korrigerede budget 113,1 mio. kr. svarende til en samlet forbedring på 25 mio. kr. Forbedringen består af en forbedring i renter af likvide aktiver på 11,6 mio. kr. og en forbedring i renteindtægterne af kortfristede tilgodehavender på 0,3 mio. kr. samt en forbedring på 13,1 mio. kr. vedr. langfristede tilgodehavender. Forklaringen på de højere renteindtægter af likvide midler kan henføres til en højere forrentningsprocent og en højere gennemsnitlig likvid beholdning. Den gennemsnitlige likvide beholdning blev på mio. kr. i 2011 mod forudsat mio. kr. i årets sidste økonomirapport. De likvide beholdninger i 2011 er fordelt med 62 % i indskud i pengeinstitutter og anbringelser og 38 % i obligationer. Den gennemsnitlige forretningsprocent blev på samlet 2,1 pct. p.a. Indskud i pengeinstitutter gav 0,9 pct. p.a. og et obligationsafkast på 4,1pct. p.a. Renteafkastet på deponeret midler blev samlet på 4,3 % p.a. for Den gennemsnitlige deponeringssaldo for året blev mio. kr. og et afkast på 48,1 mio. kr. Renteudgifterne i regnskabet blev på 119,6 mio. kr. i Dette er en forværring i forhold til korrigeret budget på 1,9 mio. kr. Renter af kortfristede gæld viser en udgift på 10,4 mio. kr., som især dækker over udgifter til patienterstatninger. Renter af langfristede gæld i 2011 blev på 109,2 mio. kr. eller en forværring på 0,5 mio.kr. i forhold til korrigeret budget. Den gennemsnitlige rentesats blev på 2,2 % p.a. Det kan oplyses, at den langfristede gæld er faldet med 75 mio.kr. fra mio. kr. primo 2011 til mio. kr. ultimo Samlet set har der været anbragt mio. kr. i 2011 og den samlede langfristede gæld udgør mio.kr. Sammenlignes regnskabstallene 2011 med regnskabsudviklingen i 2010 er der tale 103

156 Årsregnskab 2011 om en stigning på 961 mio. kr. vedrørende indtægterne og et fald i den langfristede gæld med 75 mio. kr. Nedenfor er vist en grafisk udvikling af likvider og langfristet gæld. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Regionens renteudgifter, renteindtægter og renteomkostninger skal i forbindelse med det omkostningsbaserede årsregnskab 2011 fordeles. Den samlede fordeling af renter i det omkostningsbaserede regnskab vedrører såvel drifts som anlægskapital herunder også anlægskapital i relation til igangværende investeringsarbejder. Dette indebærer, at investeringsudgifter finansieres som interne lån, der forrentes med en intern rentesats og afdrages i det følgende år. Det årlige afdrag svarer som minimum til afskrivningen på aktiviteten, og rentesatsen er ens for alle omkostningsbaserede bevillingsområder. Den interne rentesats fastsættes på basis af markedsrenten. Renten som anvendes for 2011 er 4,43 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Dette indebærer, at hvert område pålægges en intern gæld svarende til værdien af aktivet pr. 1. januar Nettoudgiften til renter er fordelt til hovedkonto 1, 2 og 3 efter følgende principper: De interne lån vedr. hovedkonto 2 udgør for regnskabsåret den bogførte værdi primo året af de materielle anlægsaktiver og ændres fremover med den likviditetsvirkning (inkl. den beregnede rente), som driften og investeringerne i området påfører regionens kasse. Den resterende rente overføres til hovedkonto 1, Sundhedsområdet og Regional udvikling ud fra omkostningsfordelingen således at alle renter fordeles fuldt ud i regnskabssituationen. Fordelingen ser således ud: Rentefordeling (1.000 kr.) Renter Sundhed Renter Social- og specialundervisning Renter Regional udvikling I alt

157 Årsregnskab Indtægter og finansielle poster Som det fremgår af resultatopgørelsen er der i alt finansielle indtægter i regnskab 2011 for mio. kr. Hovedparten er indtægterne er vedrørende sundhedsområdet med mio. kr., objektive finansieringsbidrag på det sociale område udgør 38 mio. kr. og endelig 881 mio. kr. vedrørende det regionale område. Indtægter til sundhed kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Kommunale grundbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag ktivitetsbestemte tilskud fra staten Bloktilskud fra staten Tilskud fra bløderordningen Overgangsordning Nettoindtægter Sundhed Der er budgetteret med de af ministeriet udmeldte beløb til regionerne i 2011 for så vidt angår det kommunale grundbidrag, aktivitetsbestemte bloktilskud, tilskud fra bløderudligningsordningen og overgangsordningen. De øvrige beløb indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Bloktilskuddet til sundhedsrammen i regionen udgør 24,970 mia. kr. For den kommunale medfinansiering er budgettet baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Region Hovedstadens andel af det statslige aktivitetsafhængige bidrag er beregnet til 821 mio. kr. og niveauet svarer til, at regionen opnår fuld udnyttelse af den statslige aktivitetspulje. I forbindelse med regionernes etablering indgår en overgangsordning. Overgangsordningen indebærer, at regioner med et beregnet overskud på sundhedsområdet som følge af reformen betaler til regioner med et beregnet underskud på sundhedsområdet. Region Hovedstaden modtager i den sammenhæng et tilskud, som aftrappes årligt med 55,1 mio.kr. Regionen har i 2011 modtaget et overgangstilskud på 55,1 mio. kr. I 2012 bortfalder tilskuddet. Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Der er budgetteret med indtægter på 3.619,5 mio. kr. vedrørende kommunal medfinansiering og regnskabet viser en samlet finansiering på 3.639,4 mio. kr., hvilket indebærer merindtægter på 19,9 mio. kr. Merindtægterne kan henføres til stigende aktivitet, som vedrører regionens borgere Den kommunale medfinansiering sker på grundlag af borgernes forbrug af somatiske og psykiatriske sygehusydelser samt forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren. Resultatet for 2011 ligger for det somatiske hospitalsområde på niveau med regnskabsresultatet for 2010, mens der er sket en mindre vækst på det psykiatriske hospitalsområde og på praksisområdet. 105

158 Årsregnskab 2011 Indtægterne vedrørende det kommunale aktivitetsafhængige bidrag fordeler sig således: 1000 kr. Oprindeligt budget 2011 Korrigeret Budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser ktivitetsafhængigt bidrag - stationær somatik ktivitetsafhængigt bidrag - ambulant somatik ktivitetsafhængigt bidrag - stationær psykiatri ktivitetsafhængigt bidrag - ambulant psykiatri ktivitetsafhængigt bidrag - praksissektoren (sygesikring) ktivitetsafhængigt bidrag - genoptræning under indlæggelse Indtægter i alt Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag På grundlag af aktivitetsopgørelser er der udarbejdet en prognose, der viser, at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 821,0 mio. kr. Øvrige indtægter til sundhed Med hensyn til øvrige indtægter til sundhed er der modtaget netto 13,2 mio.kr. i merindtægter i forhold til det korrigerede budget Hovedparten af merindtægten vedrører tilskud fra bløderordningen. Indtægter på det sociale område Det objektive finansieringsbidrag på det sociale område udgør 38,2 mio. kr. som er identisk med det korrigerede budget Indtægter til regional udvikling 1000 kr. Oprindeligt budget 2011 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelser Bloktilskud fra staten Kommunale udviklingsbidrag Nettoindtægter Regionaludvikling Finansieringen inden for regional udvikling er baseret på ministeriets udmelding af de generelle tilskud til regionerne i Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til det efterfølgende år. Samlet set er der et akkumuleret overskud på 337 mio. kr. Mio. kr. Regnskab 2011 kkumuleret resultat til og med Resultat kkumuleret resultat til og med I 4. økonomirapport blev der overført 193,1 mio. kr. til 2011 og i 1. økonomirapport 2012 er der foretaget yderligere overførsel grundet regnskabsresultatet. 106

159 Årsregnskab 2011 Det regionale udviklingsområde er som tidligere præget af overførsel af et stort mindreforbrug fra tidligere år, idet beløbene er genbevilget til realisering af den hidtidige disponering. Regnskab 2011 viser, at der samlet set er et mindreforbrug på knap 139 mio. kr., heraf er der disponeret for i alt 76 mio. kr. til igangværende projekter. I 2012 forventes de resterende overførte midler anvendt. For området for erhvervsudvikling og øvrig regional udvikling har 2011 er der samlet mindreforbrug på 129 mio. kr., heraf er der disponeret over 124 mio. kr. til igangværende projekter. På miljøområdet er der et lille mindreforbrug som overføres til Mindreforbruget skyldes primært forsinkelse på oprensningsprojekter med ny teknologi. Desuden overføres mindreforbruget på området for kollektiv trafik til Mindreforbruget på kollektiv trafik blev på knap 58 mio. kr.. Dette er hovedsagelig midler som stammer fra mindreforbrug på drift, pensioner og investeringer. 107

160 Årsregnskab Oversigt over overførte uforbrugte bevillinger Ifølge bevillingsreglerne, som er fastsat i regionsloven, er driftsbevillinger etårige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Baggrunden for nedenstående oversigter er, at der er tale om oplysninger, som kan være væsentlige for regionens økonomi. Oversigterne over overførte uforbrugte bevillinger oplyser således om det øgede likviditetsbehov i forhold til det vedtagne budget. Oversigterne har ligeledes været forelagt i Grundlag for genbevillinger i 2012 på regionsrådets møde i april Overførsler på driftsområdet kr. Endelig opgørelse 2011 mager Hospital Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen nskaffelse af mindre apparatur og inventar Tidsforskydning Forskydning af projekt vedr udskiftning af vinduer Forskydning af projekt vedr vedligehold af vej på MH Øvrige overførsler Etablering af drænløsning Samling af mager Hospital Bispebjerg Hospital Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen nskaffelse af mindre apparatur og inventar 6540 Tidsforskydning Periodeforskydning - forsinkede projekter 2700 Periodeforskydning - interne flerårige projekter 6600 Periodeforskydning - interne ledelsespuljer 0 Periodeforskydning - skyldige pensionsindbetalinger 0 Periodeforskydning - udskudte ombygningsprojekter 0 Bornholms Hospital Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen 954 Tilbageholdenhed 954 Tidsforskydning Periodeforskydning-interne flerårige projekter pparaturanskaffelser "Ekkokardiografi" 870 Periodeforskydning-forsinkede projekter 760 Trepartsmidler til ikke afholdte kurser 710 Frederiksberg Hospital Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Udgifter ved yderligere forventet tidsforskydning ved realisering af

161 Årsregnskab 2011 Overførsler på driftsområdet kr. Endelig opgørelse 2011 Frederikssund Hospital -26 Øvrige overførsler -26 Overførsel til 2012-merforbrug -26 Gentofte Hospital Tidsforskydning Trepartsmidler, HR - Trivsel OP 1000 Interne flytnigner som følge af HRU-indflytning 2545 Iværksætte, men endnu ikke bogførte akutte vedligeholdelses projekter 5234 Forskning og fonde - overførsel til Glostrup Hospital Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Tilbageholdenhed, anvendes til apparaturanskaffelser 3292 Tidsforskydning Tidsforskydning vedr. installering af CT-scanner 4000 Tidsforskydning vedr. trepartsmidler 564 Helsingør Hospital 6578 Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen 794 nskaffelse af mindre appartur og inventar 794 Tidsforskydning Uforbrugte midler til forbedring af NIP-diabetesdata 95 Uforbrugte 3. partsmidler 500 Udestående fordringer 500 Øvrige overførsler Diverse mindre byggearbejder 2900 pparatur mv Herlev Hospital Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen nvendes til apparatur- og mindre anskaffelser Tidsforskydning Tidsforskydning vedr. trepartsmidler Tidsforskydning vedr. apparatur ifm. intensivsenge Udskudt indkøb af senge Udskudt renovering af parkeringsplads Øvrige overførsler Overførsel af underskud DEKS - anvendes til opsparing af materialer Kvalitetsprojekt vedr. reduktion af tryksår 800 Kvalitetsprojekt vedr. reduktion i antal clostrum difficiles

162 Årsregnskab kr. Endelig opgørelse 2011 Hillerød Hospital Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Øvrige overførsler Tidsforskydning Tidsforskydning på indkøb af screeningsudstyr og mobile akutlejer Tidsforskydning på IT-Implementeringsprojekter Tidsforskydning vedrørende forbrug af trepartsmidler Tidsforskydning på tilbagekøb af Falck hjælpemidler Tidsforskydning installation af automatisk brandalarmering (B) 162 Tidsforskydning af vedligeholdelsesarbejde ifm automatiseringsprojekt Tidsforskydning af vedligeholdelsesprojekter Hvidovre Hospital Tidsforskydning Skadesudbedrende tiltag - skybrud Region Hovedstadens potek Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen 324 Lageropbygning 324 Tidsforskydning Vedligeholdelsesarbejder Øvrige overførsler Lageropbygning Region Hovedstadens Psykiatri Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen nvendes til istandsættelse og renoveringer Tidsforskydning Forsinkelse i opstart af 1. årige projekter: "Følg-hjem" ordning og Retspsykiatrisk team 750 Forskydning af lønudgifter på Satspuljeprojekter Forskydning af mindre istandsættelsesarbejdere og køb/opstilling af nye skilte Forsinkelse i opstart af uddannelse af specialpsykologer Forsinkelser på igangværende renoveringsprojekter Tidsforskydninger vedr. internt finansierede forskningsprojekter Tidsforskydninger vedr. ansættelse af professorer Tidsforskydninger vedr. planlagte undervisningsforløb Tidsforskydninger vedr. intern ledelsespulje Korrektion af satspuljemidler som følge af merforbrug Øvrige overførsler 625 Overførsel vedr. tyngdeanalyse

163 Årsregnskab 2011 Overførsler på driftsområdet kr. Endelig opgørelse 2011 Rigshospitalet Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen nskaffelse af mindre apparatur mv Tidsforskydning Periodeforskydninger, e-learning 709 Periodeforskydninger, forskn. og udd.proj Periodeforskydninger, forskn.pulje Periodeforskydninger, lønregulering Periodeforskydninger, mindre byggearb Periodeforskydninger, obstetrisk database 294 Periodeforskydninger, puljer vedr. arb.miljø mv Periodeforskydninger, tekn./bygn. vedligehold Periodeforskydninger, udskydelse af indkøb Øvrige overførsler Påtrængende renoveringsprojekter Sundhedsområdet - fællesdriftsudgifter m.v Permanentgørelse af OPUS PC Ballerup Etableringsudgifter vedr Psyk Info Intensiv midler Konvertering tjenestemandsstillinger Kræft midler Kvalitetsmidler Bornholm Renoveringspulje Styrkelse af indsats mod spiseforstyrrelse Udvidelse af behandlingsklinikker PC Stolpegård og PC Frederiksberg Decentrale enheder projekter Efteruddannelse af ambulancepersonale Forbedring af NIP-indikatorer projekter Forskningsprojekter Fortsatte PO investeringer Hjertestopsdatabasen Igangværende energimærkning Kommunepuljen Kommunikation Kompetenceudvikling og uddannelse Koncern IT - igangværende projekter Kræftplan Kvalitet og udvikling projekter Midler til nye og udvidede behandlinger 0 Nedbringelse af ventetider BUC området 0 Projekter vedr. praksisplaner mv Puljer på personaleområdet Specialuddannelse, sygeplejersker Studenterundervisning, gamle aftaler 0 Studenterundervisning, kvalitetspulje, endnu ikke modtaget 0 Sundhedsdage og åbent hus Sundhedstelefon Tidsforskydning projekter Trepartsmidler 183 Vidensbank på hjælpemiddelområdet 400 Web-skadestuer, nord

164 Årsregnskab 2011 Overførsler på driftsområdet kr. Endelig opgørelse 2011 Ældreplan, sundhedscenter, patientsikkerhed rbejdsmarkedsafdelingen kutområdet, til etablering af ny tværgående virksomhed Studenterundervisning, gamle aftaler, tidsforskydning SoSU, tidsforskydning elevløn Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatrien) Manglende afregning for SOSU-praktikanter Ikke afsluttede vedligeholdelsesprojekter Den sociale virksomhed Planlagte overførsler 0 Generelle overførsler af mindreforbrug på institutionerne Overførsel af ubrugte VISO-midler 600 Regional udvikling Erhvervsområdet Fælles aktivitetspulje 0 Kollektiv trafik Uddannelse 0 Udviklingsplanlægning 0 Øresund/internationalt 0 ktivitet Miljø - Regional udvikling Driftsopgaver, Øvrig regional udvikling dministrationsområdet Tidsforskydning reflex ndre personaleomkostninger Elevlønninger, forskydning 408 Forsikringspulje stop loss 0 Fortsatte PO investeringer Igangværende energimærkning 650 Igangværende projekter agenda Igangværende vedligeholdelsesprojekter regionsgården 250 Indkøbsafdelingen - igangværende projekter IT-projekter Kommunikation Lean - igangværende projekter 900 Puljer på personaleområdet Tidsforskydn.advokatbistand, disponeret til medarbejdertopmøde Udbud sygesikringssystem Uddannelsesmidler, tidsforskydning af projekter 570 I alt

165 Årsregnskab 2011 Overførsler fra 2011 til 2012 på investeringsområdet kr. Endelig opgørelse 2011 mager Hospital Lokal investeringsramme MH 120 Medicoteknik Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 480 Mindre projekter med statslig medfinansiering Ramme til medicoteknisk udstyr 483 Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse (B ) Samling på Italiens vej (B ) Bispebjerg Hospital nskaffelse og installation af CT-scanner 338 nsøgning til regeringens ekspertpanel Energibesparende foranstaltninger Køl i bygning 7 (lånefinansieret) Køl i centralkøkken (lånefinansieret) LED lys i tunnel (lånefinansieret) Lokal investeringsramme BBH 839 Medicoteknik rammebevilling Mindre projekter med statslig medfinansiering -4 Projektforslag om konvertering af fjernvarme Tekniske anlæg (vaskemaskiner til centralvaskeriet) 561 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Bornholms Hospital Helikopterplads (4. ør 07 brutto 8,3 mio) 209 Lokal investeringsramme BOH 40 Medicoteknik rammebevilling Mindre projekter med statslig medfinansiering Søvandskøling med solceller (udmøntning af pulje til energibesp. foranstaltninger) Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Varmt brugsvand (lånefinansieret) 720 Frederiksberg Hospital Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio kr 121 Medicoteknik Mindre projekter med statslig medfinansiering Lokal investeringsramme (Indkøring af POCT udstyr) 150 Ramme til medicoteknisk udstyr 148 Gentofte Hospital Patientbygning, (1. deletape af renovering/ombygning) Energibesparende foranstaltninger Følgeudg. til færdiggørelse af nybyggeriet samt midlertidig standsning af fase Grundvandskøl, solceller og grønne tage (udmøntning af pulje til energibesparende foranstaltninger) Lokal investeringsramme Medicoteknik rammebevilling 999 Mindre projekter med statslig medfinansiering, Vinduesudskiftning ND, C, Æ, J Renovering/ombygning mhp. indflytning af ny HRU-virksomhed (PO) Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen

166 Årsregnskab 2011 Overførsler fra 2011 til 2012 på investeringsområdet kr. Endelig opgørelse 2011 Glostrup Hospital sbestsanering i bygning 05 (det tidligere børnehospital) Lokal investeringsramme GLH Medicoteknik Medicoteknik rammebevilling Mindre projekter med statslig medfinansiering Nybyggeri neurologiske patienter Parkeringshus ifm. nyt rehabliteringshus 500 Respirations Center Øst (RCØ) (2010-B11) Tilgængelighedsprojekt Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m. (B ) Ændring i optageområder Helsingør Hospital Medicoteknik rammebevilling Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Herlev Hospital "Mellemfinansiering" vedr. udbygningen af Herlev Hospital Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB Herlev Hospital - flytning og rokader ( ) Indretning/renovering af Sygeplejeskole ( ) Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio kr 0 Køb af Sygeplejeskole Medicoteknik Medicoteknik rammebevilling Mindre projekter med statslig medfinansiering Onkologisk ambulatorium (B ) PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) Projektkonkurrence ( ) Renovering Radiokemisk Laboratorium 384 Sag nr. 14 på FU d. 8. november 2011 (obs! Husk at ændre til RR møde) Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg 942 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Udskiftning af Stråleacceleratorer på Herlev Hospital -87 Udvidelse af akutmodtagelsen 2. etape (hp) Udvidelse af operationskapaciteten (hp) Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres Lokal investeringsramme Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg nskaffelse af urologisk robot, Herlev Etablering kvinde/barn center (B ) 375 Medicoteknik 2010 (SPECT/CT scanner) -386 Onkologisk ambulatorium - projektforslag (hp)

167 Årsregnskab 2011 Overførsler fra 2011 til 2012 på investeringsområdet kr. Endelig opgørelse 2011 Hillerød Hospital Belysningsanlæg (lånefinansieret) Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) Fjernvarmekøling (udmøntning af pulje til energibesparende foranstaltninger) Medicoteknik rammebevilling Mindre projekter med statslig medfinansiering Ombygning og rokader på Hillerød Hospital Sterilopvaskere (lånefinansieret) Medicoteknik MR- og CT-scanner Ombygnings- og renoveringsarbejder -51 Renovering af kloakanlæg, Hillerød 232 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter "Mellemfinansiering" vedr. Idéoplæg og placering af "Nyt Hospital Nordsjælland" Hvidovre Hospital "Mellemfinansiering" Byggeprogram og projektkonkurrence for kvalitetsfondsprojekt 0 Dialysesatellit (B ) Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen (sag. nr. 20 på RR 25/10) Isolationsstuer Klinisk Mikrobiologisk afdeling (udstyr/inventar) Medicoteknik rammebevilling Medikoteknisk apparratur - lånepulje Renovering tage og ventilationsanlæg B Skadesforebyggende tiltag (sag. nr. 21 på RR 25/10) Tagaptering, bygning 1& Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Udvidelse af operationskapacitet B Udvidelse og modernisering af sterilcentral B Lokal investeringsramme Byggeprogram og projektkonkurrence for kvalitetsfondsprojekt Region Hovedstadens potek Energibesparende investeringer 09 (el) Region Hovedstadens Psykiatri Ideoplæg for Psyk.Center Sct. Hans ( ) Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling Psyk Center HVH (Enestuer mm.) ( ) Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) Sengepladser B & U PC Glostrup - udgiftsbevilling 0 Sengepladser B&U PC Glostrup - egenfinansiering Udbygning og modernisering, Retspsykiatrien, udgiftsbevilling 677 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Udvidet kapacitet PC Ballerup Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Bygningsvedligeholdelse mv., pulje, K - Ombygning Psykiatrisk Center Ballerup m.v. 140 Lokal investeringsramme 664 Retspsykiatriske senge på BUC Glostrup, indtægtsbevilling 0 Retspsykiatriske senge på BUC Glostrup, udgiftsbevilling Tagrenovering ved Glostrup Hospital - første etape Psyk Center Glostrup/Retspsykiatri (Enestuer mm.) Udbygning enestuer, udgiftsbevilling Mindre projekter med statslig medfinansiering

168 Årsregnskab 2011 Overførsler fra 2011 til 2012 på investeringsområdet kr. Endelig opgørelse 2011 Rigshospitalet kut kræft - Patologiafdelingen 881 kut kræftbehandling - pparatur over 2,5 mio. kr Forhøjelse af bevilling vedr nødstrømsanlæg 220 Kvalitetsfondsprojekt (byggeprogram, bygherrerådgivning, ansøgning til ekspertpanelet) Lokal investeringsramme RH Medicoteknik rammebevilling Midler til renoveringsprojekter Ombygning fra 2 små til 1 stor operationsstue Pavillon 0 Rigshospitalet - flytning og rokader Udvidelse af fødselskapacitet og etabl. af svangre/barselsklinik 308 Udvidelse af intensiv kapacitet Samling af sterilcentraler, 1. etape kut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr Energibesparende foranstaltninger Etablering af genomisk medicinsk enhed Etablering af reservekraftanlæg -12 Fac. til Tand-Mund-Kæbe indflytning -336 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio kr Medicoteknik Mindre projekter med statslig medfinansiering Mindre byggeprojekter med statslig medfinansiering Ramme til medicoteknisk udstyr Fælles projekter - sundhedsområdet kutenheden, udskiftning af akutlægebiler 0 Energibesparende investeringer, pulje Indledende projektering vedr. hospitals- og psykiatriplanerne IT-strategi Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag Medicoteknisk apparaturpulje REFLEX (etablering af regionalt lager) REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) Overførsel til Samling af sterilcentraler 0 Vagtcentral inkl. tillægsbevilling 0 Renoveringspulje Den Præhospitale Virksomhed - udskiftning af akutlægebiler 902 Optionssag Salg af ejendom/ grund ved Skibbyhøj -400 Grønnemosecentret - netto salgsindtægt Region Hovedstaden - Handicap Ny bygning til børn og unge på behandlingshjemmet Nødebogård Om- og tilbygning af botilbuddet Lyngdal Erstatningsboliger, Hulegården og Søhuset, overførsel grundet tidsforskydninger, netto -960 Socialpsykiatrien (Region Hovedstadens Psykiatri) Investeringsramme socialpsykiatri (RHP) Planetstien I alt

169 Årsregnskab Investeringsoversigt Investeringsoversigten er opdelt på virksomheder mv. samt underopdelt på de enkelte investeringsprojekter, som disse fremgår af økonomirapporterne. For det enkelte projekt er der så vidt muligt angivet oplysninger om det oprindelige budget, det korrigerede budget, forbrug registreret under anlæg (dranst 3) hhv. drift (dranst 1), projektets samlede bevilling, dato for bevillingsafgivelse i regionsrådet, forbrug før 2011, det akkumulerede forbrug samt projektets status, dvs. hvorvidt projektet er afsluttet eller ikke afsluttet. På investeringssiden viser regnskabet et forbrug på 1.419,6 mio. kr., hvortil skal lægges de investeringsudgifter på 44,2 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2011 på 1.693,9 mio. kr., svarer det til et mindreforbrug på samlet 274,3 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget er genbevilget i 1. økonomirapport 2012 og hidrører fra tidsforskydninger i projekterne. Samlet set er der blevet genbevilget mio. kr., hvoraf mio. kr. blev varslet i 4. økonomirapport Der er i 2011 færdiggjort og afsluttet en lang række projekter, hvoraf 23 af projekterne overstiger 10 mio. kr. I forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab 2011 i september måned forventes nedenstående 23 investeringsregnskaber at blive forelagt til endelig godkendelse med en særskilt revisionspåtegning. Projekter under 10 mio. kr. revisionspåtegnes ikke særskilt. Der aflægges ikke særskilte revisionspåtegnede regnskaber for medicotekniske rammebevillinger eller puljer ligesom udgifter afholdt under den lokale investeringsramme heller ikke revisionspåtegnes særskilt. Undtaget herfra er dog enkeltinvesteringer, der overstiger 10 mio. kr.

170 Årsregnskab 2011 fsluttede investeringsprojekter over 10 mio. kr. Mio. kr priser Virksomhed Projektnavn Bevilling i alt Forbrug før 2011 Regnskab 2011 kkumuleret forbrug inkl. dranst 1 Bispebjerg Hospital Elforsyning, renovering 10,400 5,859 0,451 6,310 Bispebjerg Hospital Energibesparende foranstaltninger 2009 (Ventilation & Belysning) 14,430 10,653 3,771 14,424 Bispebjerg Hospital Operationsstuer 14,000 13,722 0,250 13,972 Frederiksberg Hospital Udvidelse af den urologiske kapacitet 22,300 16,626 5,642 22,268 Gentofte Hospital Nybygning i Grønnegårdene 477, ,267 6, ,808 Gentofte Hospital Vinduer og tage ,000 28,741 0,606 29,347 Helsingør Hospital Energibesparende foranstaltninger 09 (2 enkeltprojekter vedr. ventilation) 10,797 7,461 0,512 7,973 Herlev Hospital Digitalisering af den kliniske mammografi (HP) 40,900 26,582 5,000 31,582 Herlev Hospital MR-scanner (ekstremitetsscanner) 10,300 9,370-0,017 9,353 Herlev Hospital Strålekapacitet 310, ,838 0, ,592 Herlev Hospital Cytostaticaenhed 13,800 10,671 0,804 11,475 Herlev Hospital Etablering/udbygning af mammografiscreening 12,700 13,432 2,445 15,877 Herlev Hospital Indledende anlægsarbejder som følge af hospitalsplanen 23,000 27,455-2,430 25,025 Hillerød Hospital Etablering/udbygning af mammografiscreening 12,200 7,672 0,495 8,167 Hillerød Hospital Kirurgi og ortopædkirurgi mv. i Planlægningsområde Nord modulhospital 13,300 4, ,770 Hillerød Hospital Renovering af nødstrømsanlæg 21,000 21,639 0,803 22,442 Hvidovre Hospital ptering af taghuset i sengebygning 3 24,000 22,304 0,803 23,107 Hvidovre Hospital Renovering af ventilationsanlæg 4. etape 64,000 57,826 0,113 57,939 Rigshospitalet Pavillon 55,800 54,451 0,876 55,327 Rigshospitalet Udmøntning af midler til stråleaccelerator 22, ,880 22,880 Rigshospitalet Opgradering af PET/CT 14, ,000 14,000 Sundhed Fælles Etablering af 112 model på vagtcentral 10,600 2,174 8,521 10,695 Sundhed Fælles Vagtcentral 28,400 26,898 1,157 28,055

171 Årsregnskab 2011 Investeringsoversigt på virksomhedsniveau Firma - hele kroner Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 fvigelse Investeringsforbrug projekter Forbrug lokal investeringsramme I alt Dranst 1 forbrug vedr. investerings oversigten mager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Hillerød Hospital Helsingør Hospital Frederikssund Hospital Region Hovedstadens potek Sundhedsområdet, fælles Behandlingspsykiatri, i alt Socialpsykiatri, i alt Handicap, Tværgående, i alt Handicap, Børne- og ungeområdet, i alt Handicap, Voksenområdet, i alt Handicapvirksomheden, fælles, i alt Miljøområdet dministration I alt

172 Årsregnskab kr. Projekt Oprindeligt budget 2011 Korrigeret Forbrug før 2011 Regnskab 2011 budget 2011 efter (dvs. til og med (dranst 3: anlæg) 4. ØR 2010) dranst 3 kkumuleret forbrug (dranst 3) Samlet bevilling Dato for bevillings-afgivelse Status på investerings- arbejdet/- projektet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) Ikke afsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Ramme til medicoteknisk udstyr , og Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse (B2010) Ikke afsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Samling på Italiensvej Ikke afsluttet Tilbagebetaling vedr. anlæg købt i fsluttet mager Hospital i alt kut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur over 2,5 mio. kr fsluttet kut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr fsluttet nsøgning til regeringens ekspertpanel Ikke afsluttet El-forsyning, renovering fsluttet Energibesparende foranstaltninger Ikke afsluttet Energibesparende foranstaltninger 2009 (Ventilation & Belysning) fsluttet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik fsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Operationsstuer fsluttet Projektforslag om konvertering af fjernvarme Ikke afsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet nskaffelse og installation af CT-scanner Ikke afsluttet Tekniske anlæg (vaskemaskiner til centralvaskeriet) Ikke afsluttet Tekniske anlæg (vaskemaskiner til centralvaskeriet), BBH investeringsramme Ikke afsluttet Køl i bygning 7 (lånefinansieret) Ikke afsluttet LED lys i tunnel (lånefinansieret) Ikke afsluttet Køl i centralkøkken (lånefinansieret) Ikke afsluttet frundinger Ikke afsluttet Bispebjerg Hospital i alt Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Helikopterplads og Ikke afsluttet Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (CT) fsluttet Medicoteknik fsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet Søvandskøling med solceller mv Ikke afsluttet Varmt brugsvand (lånefinansieret) Ikke afsluttet Bornholms Hospital i alt

173 Årsregnskab kr. Projekt Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 efter 4. ØR Regnskab 2011 (dranst 3: anlæg) Forbrug før 2011 (dvs. til og med 2010) dranst 3 kkumuleret forbrug (dranst 3) Samlet bevilling Dato for bevillings-afgivelse Status på investerings- arbejdet/- projektet kut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr fsluttet Energibesparende foranstaltninger fsluttet Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr Ikke afsluttet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik Ikke afsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) fsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Ramme til medicoteknisk udstyr Ikke afsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter fsluttet Udvidelse af den urologiske kapacitet fsluttet Frederiksberg Hospital i alt Lokal investeringsramme fsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) fsluttet Frederikssund Hospital i alt Patientbygning (1. deletape af renovering/ombygning) , og Ikke afsluttet kut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr fsluttet Energibesparende foranstaltninger Ikke afsluttet Følgeudgifter til færdiggørelse af nybyggeriet samt midlertidig standsning af fase Ikke afsluttet Hjertebehandlingsudstyr, kat.rum nr fsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Medicoteknisk udstyr - rammebevilling (før 2011) , , og fsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Nybygning i Grønnegårdene , , fsluttet Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen Ikke afsluttet Vinduer og tage fsluttet Lokal investeringsramme Ikke afsluttet Renoverings/ombygning mhp. Indflytning af ny HRU-virksomhed (PO) Ikke afsluttet Grundvandskøl, solceller og grønne tage Ikke afsluttet Gentofte Hospital i alt Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik Ikke afsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering og Ikke afsluttet Nybyggeri neurologiske patienter Ikke afsluttet Parkeringshus i forbindelse med nyt rehabiliteringshus Ikke afsluttet Ramme til medicoteknisk udstyr , og fsluttet Respirations Center Øst (RCØ) (2010-B11) Ikke afsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet Videnscenter for rygsygdomme og neurologi mm. (B ) og Ikke afsluttet Ændring i optageområder og Ikke afsluttet sbestsanering i bygning Ikke afsluttet Tilgængelighedsprojekt Ikke afsluttet Glostrup Hospital i alt

174 Årsregnskab kr. Projekt Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 efter 4. ØR Regnskab 2011 (dranst 3: anlæg) Forbrug før 2011 (dvs. til og med 2010) dranst 3 kkumuleret forbrug (dranst 3) Samlet bevilling Dato for bevillings-afgivelse Status på investerings- arbejdet/- projektet kutmodtagelse B fsluttet Energibesparende investeringer 09 (2 enkeltprojekter vedr. ventilation) fsluttet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet Helsingør Hospital i alt nskaffelse af urologisk robot, Herlev Ikke afsluttet Digitalisering af den kliniske mammografi (HP) fsluttet Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltprojekter) Ikke afsluttet Etablering af kvinde/barn center (B ) Ikke afsluttet Skopi- og ambulatorium, Gastroenheden (HP) inkl. forarbejder Ikke afsluttet Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB Ikke afsluttet Flytning og rokader ( ) Ikke afsluttet Indretning/renovering af Sygeplejeskolen ( ) Ikke afsluttet Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr fsluttet Kræftbehandling > 2,5 mio. kr. (MR) fsluttet Køb af sygeplejeskole Ikke afsluttet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik Ikke afsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Medicoteknik 2011 (Dansk Institut for Simulation) fsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet MR-scanner (ekstremitetsscanner) fsluttet Onkologisk ambulatorium - projektforslag (HP) Ikke afsluttet Onkologisk ambulatorium (B ) Ikke afsluttet PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd.) Ikke afsluttet Projektkonkurrence ( ) Ikke afsluttet Ramme til medicoteknisk udstyr fsluttet Renovering af Radiokemisk Laboratorium Ikke afsluttet Strålekapacitet fsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet Udskiftning af stråleaccelerator Ikke afsluttet Udvidelse af akutmodtagelsen 2. etape (HP) Ikke afsluttet Udvidelse af operationskapaciteten (HP) Ikke afsluttet Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (HP) - lånefinansieres Ikke afsluttet "Mellemfinansiering" vedrørende udbygning af Herlev Hospital Ikke afsluttet Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg Ikke afsluttet Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Ikke afsluttet Sag nr. 11 på RR den 15. november Ikke afsluttet Cytostaticaenhed fsluttet Etablering/udbygning af mammografiscreening fsluttet Indledende anlægsarbejder som følge af hospitalsplanen fsluttet Kræftapparatur 2008 over 2,5 mio. kr fsluttet Herlev Hospital i alt

175 Årsregnskab kr. Projekt Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 efter 4. ØR Regnskab 2011 (dranst 3: anlæg) Forbrug før 2011 (dvs. til og med 2010) dranst 3 kkumuleret forbrug (dranst 3) Samlet bevilling Dato for bevillings-afgivelse Status på investerings- arbejdet/- projektet Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) Ikke afsluttet Etablering/udbygning af mammografiscreening og fsluttet Ombygning og rokader på Hillerød Hospital Ikke afsluttet Kirurgi og ortopædkirurgi mv. i Planlægningsområde Nord - modulhospital fsluttet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik Ikke afsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Mindre byggeprojekter med statslig medfinansiering fsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet MR- og CT-scanner Ikke afsluttet Ombygning og rokader på Hillerød Hospital i Ombygnings- og renoveringsarbejder Ikke afsluttet Renovering af kloakanlæg, Hillerød Ikke afsluttet Renovering af nødstrømsanlæg fsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet "Mellemfinansiering" vedrørende idéoplæg og placering af Nyt Hospital Nordsjælland Ikke afsluttet Fjernvarmekøling Ikke afsluttet Belysningsanlæg (lånefinansieret) Ikke afsluttet Sterilopvaskere (lånefinansieret) Ikke afsluttet Hillerød Hospital i alt kut kræftbehandling - apparatur over 2,5 mio. kr. og etableringsudgifter akut kræftbehandling og fsluttet ptering af taghuset i sengebygning fsluttet Hospitalsplan - Indledende anlægsarbejder fsluttet Dialysesatellit (B ) Ikke afsluttet Energibesparende foranstaltninger fsluttet Idé- og programoplæg for udbygning af HVH fsluttet Byggeprogram og projektkonkurrence for kvalitetsfondsprojekt Ikke afsluttet Isolationsstuer (etablering af isolationsafdeling) og Ikke afsluttet Klinisk Mikrobiologisk afdeling (udstyr/inventar) og Ikke afsluttet Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr fsluttet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet MR-scanner (R07 + R08) + MR-scanner røntgenafd fsluttet Renovering tage og ventilationsanlæg B Ikke afsluttet Tagaptering, bygning 1 & Ikke afsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet Udskiftning af olietankinstallation Ikke afsluttet Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Ikke afsluttet Udvidelse af operationskapacitet B og Ikke afsluttet Udvidelse og modernisering af sterilcentral B Ikke afsluttet Renovering af ventilationsanlæg 4. etape fsluttet Medicoteknisk apparatur , , fsluttet Medicoteknisk apparatur Ikke afsluttet Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen Ikke afsluttet Skadesforebyggende tiltag Ikke afsluttet Hvidovre Hospital i alt

176 Årsregnskab kr. Projekt Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 efter 4. ØR Regnskab 2011 (dranst 3: anlæg) Forbrug før 2011 (dvs. til og med 2010) dranst 3 kkumuleret forbrug (dranst 3) Samlet bevilling Dato for bevillings-afgivelse Status på investerings- arbejdet/- projektet Diverse projekter , , fsluttet Energibesparende investeringer 09 (el) Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Diverse korrektioner vedr. anlæg under udførelse (tidl. år) Region Hovedstadens potek i alt Bygningsvedligeholdelse mv. pulje, K - Ombygning Psykiatrisk Center Ballerup mv Budget 2007 Ikke afsluttet Idéoplæg for Psykiatrisk Cente Sct. Hans ( ) Ikke afsluttet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Medicoteknik fsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Modernisering af badeværelser, indtægtsbevilling Ikke afsluttet Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling Ikke afsluttet Psykiatrisk Center Glostrup/Retspsykiatri (enestuer mm.) Ikke afsluttet Psykiatrisk Center Hvidovre (enestuer mm.) ( ) Ikke afsluttet Psykiatrisk Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) Ikke afsluttet Renovering tage Psykiatrisk Center Hillerød Ikke afsluttet Retspsykiatriske senge på BUC Glostrup, udgiftsbevilling Sengepladser B & U PC Glostrup - indtægtsbevilling Ikke afsluttet Sengepladser B & U PC Glostrup - udgiftsbevilling Ikke afsluttet Sengepladser B & U PC Glostrup - egenfinansiering Ikke afsluttet Tagrenovering ved Glostrup hospital - første etape Ikke afsluttet Tilskud fra ISM, enestuer projekter GLO/HVH Ikke afsluttet Tilskud fra ISM, enestuer projekter GLO/HVH Ikke afsluttet Udbygning enestuer, indtægtsbevilling Ikke afsluttet Udbygning enestuer, udgiftsbevilling Ikke afsluttet Udbygning og modernisering, Retspsykiatrien, indtægtsbevilling Ikke afsluttet Udbygning og modernisering, Retspsykiatrien, udgiftsbevilling Ikke afsluttet Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet Udvidet kapacitet Psykiatrisk Center Ballerup Opstart 2012 Region Hovedstadens Psykiatri i alt

177 Årsregnskab kr. Projekt Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 efter 4. ØR Regnskab 2011 (dranst 3: anlæg) Forbrug før 2011 (dvs. til og med 2010) dranst 3 kkumuleret forbrug (dranst 3) Samlet bevilling Dato for bevillings-afgivelse Status på investerings- arbejdet/- projektet kut kræft - Patologiafdelingen Ikke afsluttet kut kræftbehandling - pparatur over 2,5 mio. kr Ikke afsluttet kut kræftbehandling - rammebevilling til apparatur under 2,5 mio. kr Ikke afsluttet Energibesparende foranstaltninger Ikke afsluttet Etablering af genomisk medicinsk enhed Ikke afsluttet Etablering af reservekraftanlæg Ikke afsluttet Fac. Til Tand-Mund-Kæbe indflytning Ikke afsluttet Forhøjelse af bevilling vedrørende nødstrømsanlæg Ikke afsluttet Kræftbehandling - rammebevilling < 2,5 mio. kr Ikke afsluttet Lokal investeringsramme Budget 2011 Ikke afsluttet Medicoteknik Ikke afsluttet Medicoteknik 2011 (rammebevilling) Ikke afsluttet Midler til renoveringsprojekter Ikke afsluttet Mindre byggeprojekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Mindre projekter med statslig medfinansiering Ikke afsluttet Pavillon og fsluttet Ramme til medicoteknisk udstyr og og Ikke afsluttet Rigshospitalet - flytning og rokader Ikke afsluttet Kvalitetsfondsprojekt (byggeprogram, bygherrerådgivning, ansøgning til ekspertpanelet) og Ikke afsluttet Udmøntning af midler til stråleaccelerator fsluttet Udvidelse af fødselskapacitet og etablering af svangre/barselsklinik Ikke afsluttet Udvidelse af intensiv kapacitet Ikke afsluttet Ombygning fra 2 små til 1 stor operationsstue Ikke afsluttet Opgradering af PET/CT fsluttet PET/MR scanner - fondsdonation Ikke afsluttet PET/MR scanner og installation Ikke afsluttet Samling af sterilcentraler, 1. etape Ikke afsluttet Øvrige posteringer under Rigshospitalet, forskning fsluttet Rigshospitalet i alt kutenheden, udskiftning af akutlægebiler fsluttet Energibesparende investeringer, pulje og Ikke afsluttet Etablering af 112 model på vagtcentral fsluttet Indledende projektering vedrørende hospitals- og psykiatriplanerne Ikke afsluttet IT-strategi Ikke afsluttet Lokal investeringsramme - IT Ikke afsluttet Medicoteknisk apparaturpulje Ikke afsluttet Kraghaveejendommene, byggemodningssag Ikke afsluttet Optionssag (RR ) Ikke afsluttet Mindre byggeprojekter med statslig medfinansiering fsluttet Renoveringspulje Ikke afsluttet Ejendomssag Hørsholm Hospital (sag nr. 27, RR ) fsluttet Samling af sterilcentraler Ikke afsluttet Vagtcentral, inkl. tillægsbevilling og fsluttet REFLEX (økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) og Ikke afsluttet REFLEX (etablering af regionalt lager) Ikke afsluttet Salg af ejendom/grund ved Skibbyhøj Ikke afsluttet Køb af ladvogn fsluttet Grønnemosecentret - netto salgsindtægt Ikke afsluttet Fælles projekter - sundhedsområdet i alt Samlet investeringsramme på sundhedsområdet

178 Årsregnskab kr. Projekt Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 efter 4. ØR Regnskab 2011 (dranst 3: anlæg) Forbrug før 2011 (dvs. til og med 2010) dranst 3 kkumuleret forbrug (dranst 3) Samlet bevilling Dato for bevillings-afgivelse Status på investerings- arbejdet/- projektet Lokal investeringsramme Budget 2011 fsluttet Overførsel - Planetstien Ikke afsluttet Socialpsykiatri i alt Erstatningsboliger, Hulegården og Søhuset, overførsel grundet tidsforskydninger, netto fsluttet Investeringsramme Region Hovedstaden - Handicap Budget 2011 fsluttet Ny bygning til børn og unge på behandlingshjemmet Nødebogård Ikke afsluttet Om- og tilbygning af botilbuddet Lyngdal Ikke afsluttet Region Hovedstaden - Handicap i alt Køb/udskiftning af biler, netto fsluttet Miljøområdet i alt Lokal investeringsramme (Projekt dministrativ Organisering) Ikke afsluttet Lokal investeringsramme - IT fsluttet dministration i alt Samlet investeringsramme

179 Årsregnskab Eventualrettigheder og forpligtelser, herunder garantier Det er fastsat i regionsloven, at årsregnskabet, når det aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, skal indeholde en fortegnelse over regionens kautionsog garantiforpligtelser. Der medtages kun eventualrettigheder og forpligtelser, som overstiger kr Bemærkninger Debitor Kreditor 1) Mindesmærke Beskyttelse og bevarelse vedtaget af Frederiksborg mtsråd 26/ sag nr. 64. Grev Reventlows Region Hovedstaden mindesmærke, Frederiksborg Slotshave. 2) Tandlægevagtordning ftale indgået mellem tidl. Frederiksborg mt og primærkommunerne i tidl. Frederiksborg mt samt Sjællands Tandlægeforening. Tidl. Frederiksborg mt nu Region Hovedstaden hæfter for halvdelen af et eventuelt underskud. 3) Leje- og leasingarrangementer Ved indgåelse af leasingaftaler med Kommune Leasing /S har Region Hovedstaden Kommune Leasing /S samtidig påtaget sig solidarisk hæftelse med de øvrige kommunale og regionale leasingtagere for de leasing-kontrakter Kommune Leasing /S har finansieret. 4) Låneforpligtelser Ved indgåelse af låneaftaler med Kommune Kredit /S har Region Hovedstaden Kommune Kredit /S samtidig påtaget sig solidarisk hæftelse med de øvrige kommunale og regionale låntagere for de lån Kommune Kredit /S har finansieret. 5) Patientforsikring Region Hovedstaden har valgt at selvforsikre patientforsikring og hæfter derfor for de erstatninger, der senere måtte optræde i den anledning. 6) rbejdsskadeerstatninger Der verserer fortsat et stort antal åbne arbejdsskadessager. Skadelidte medarbejdere 7) Movia Trafikselskabet Movia er etableret af Region Hovedstaden og Region Sjælland i henhold til Lov om Trafikselskaber. Trafikselskabets samlede låneforpligtigelse udgør 480,0 mio.kr. heraf kan henføres 148,7 mio. kr. til Region Sjælland og Region Hovedstaden. Region Hovedstadens andel er 83,1 mio. kr. som fordeler sig med 16,2 mio. kr. vedrørende et driftslån og 66,9 mio. kr. vedrørende rejsekortlån. 8) Landsbyggefonden Indskud i Landsbyggefonden er regnskabsmæssigt neutraliseret ved afskrivning på

180 Årsregnskab 2011 Bemærkninger Debitor Kreditor balancekontoen (egenkapitalen). Fordringerne består selvom de efter ministeriets regler ikke medtages i statusopgørelsen. Den nominelle værdi af lån ydet af det tidligere Hovedstadsråd udgør samlet 664,603 mio.kr. Heraf er andel fra det tidligere Frederiksborg mt og Københavns mt på 389,457 mio.kr. Indskudsandelen som er henført Region Hovedstaden er 74 % af ovennævnte beløb. Det svarer til en indskudsandel på 288,198 mio.kr. De typiske tilbagebetalingsregler er, at grundkapitalsindskuddene kan forventes afdraget, når de respektive boligselskabers økonomi tilsiger dette, eller efter 50 år. 9) Sale- and lease back aftale Selve kontrakten er udformet således at vi er lejer af ejendommen. I regnskabet 2011 FIH vedr. Klintegården indgår der under Klintegården udelukkende en huslejeudgift svarende til afgiften til FIH på 11,519 mio.kr.) Konsekvensen heraf er, at ejendommens afskrivninger og beregning af intern rente ikke medtages i de fremtidige beregninger over for kommunerne. Desuden er anlægsaktivet under grunde og bygninger nulstillet for Klintegården. Dette betyder, at der betales en årlig ydelse på aftalen på 11,519 mio.kr. frem til 1. januar 2021 og at der er tilbagekøbsmulighed: 1.januar 2011 på 90,2 mio.kr., 1. januar 2015 på 64,7 mio.kr. 1. januar 2019 på 32,1 mio.kr. og 1. januar 2021 på 12,7 mio.kr. Tilbagekøbspriserne svarer stort set til hvad en nutidsværdiberegning af de årlige omkostninger af huslejen udgør for perioden ultimo 2009 og frem til udløb 1. januar ) Verserende retssager Ved udgangen af året er der ingen verserende retssager, hvor der overfor regionen er rejst krav om erstatninger m.v. 11) Bredegård Regionen har et tilgodehavende ved eventuelt salg på 4,0 mio. fviklingsplan: Restgæld 2011: 4,0 mio. kr. Restgæld 2012: 3,0 mio. kr. Restgæld 2013: 2,0 mio. kr. Restgæld 2014: 1,2 mio. kr. Restgæld 2015: 0,4 mio. kr. 12) Psykiatrisk Center Tinglyst hæftelse, jf. revisionsanmærkning 2009 på kr. Psykiatrisk Center mager

181 Årsregnskab Personaleoversigt Årsregnskabet skal, når det aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, indeholde en personaleoversigt. ntal fuldtidsstillinger og ansættelser opgjort på hovedkonto i alle ansættelsesformer ntal fuldtidsstillinger Elever Hovedkonto ktiveringsordninger Timelønnede m.m. Fondslønnede Overenskomstansatte Tjenestemænd Øvrige I alt Sundhed 294,9 599,3 385, , , ,1 145, ,4 Social og specialundervisning 9,9 68,6 29,8 1, ,5 71,9 11, ,9 Regional udvikling ,2 4,0. 98,2 Fælles formål og administration 1,6 0,0 4,3. 302,3 31,6 41,5 381,2 Regionen total 306,2 667,9 419, , , ,6 197, ,8 ntal ansættelser pr. 31. december 2011 Elever Hovedkonto ktiveringsordninger Timelønnede m.m. Fondslønnede Overenskomstansatte Tjenestemænd Øvrige I alt Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Regionen total I udtrækket indgår alle ansættelsesformer - dvs. overenskomstansatte, tjenestemænd, timelønnede, aktiveringsordninger, elever og fondsaflønnede. Data er leveret af HR-teamet i Dataenheden i Koncern Økonomi Læs mere her: 129

182 Årsregnskab 2011 Budgetterede årsværk i oprindeligt budget 2011 Årsværk Virksomhed Drift Forskning mager hospital Bispebjerg hospital Bornholms hospital Frederiksberg hospital Frederikssund hospital Gentofte hospital Glostrup hospital Helsingør hospital Herlev hospital Hillerød hospital Hvidovre hospital Region Hovedstadens potek Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Sundhedsområdet fælles I alt oprindeligt budget

183 Årsregnskab 2011 Personaleomkostninger grp kr. Forbrug og budget for samlede personaleomkostninger bogført under gruppering 010 Personale ktivitetsområde Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration rt Regnskab 2010 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Regnskab 2010 Korrigeret budget 2011 Regnskab Pensionshensættelser vedr. tjenestemænd Øvr. beregnede omk. / 0.7 Feriepenge Hovedart 1 Lønninger Hovedart 2 Varekøb Hovedart 4 Tjenesteydelser Hovedart 5 Tilskud og overførsler Hovedart 7 Indtægter Øvrige I alt I alt

184 Årsregnskab 2011 Bilag Uforbrugte forskningsmidler Koncerndirektionen tilsluttede sig tilbage i marts 2009 Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv.. f disse fælles retningslinjer, der trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2009, fremgår det bl.a., at ikke forbrugte midler i et regnskabsår skal kunne identificeres og overføres til efterfølgende regnskabsår via balancen. I Region Hovedstaden registreres uforbrugte forskningsmidler som kortfristet gæld på funktion ultimo regnskabsåret. Ved udgangen af 2007 var der uforbrugte forskningsmidler for 768 mio. kr., hvilket et år senere ved udgangen af 2008 var steget til 838 mio. kr. I løbet af 2009 var beholdningen af disse båndlagte midler steget yderligere, således at der ved udgangen af 2009 var 868 mio. kr., der var øremærket til forskning. Ved udgangen af 2010 var tallet vokset til 990 mio. kr., mens uforbrugte forskningsmidler ultimo 2011 udgør over 1,1 mia. kr. Som udgangspunkt er det den enkelte virksomhed eller koncernstab, der modtager tilskudsmidlerne fra eksterne tilskudsgivere. Det er således virksomheden, der er projektudøver og disponerer over tilskudsmidlerne inden for de rammer, som tilskuddet fra den eksterne tilskudsgiver fastsætter. Virksomhed i hele kr. Ultimo 2010 Forbrug Ultimo 2011 mager Hospital Bispebjerg hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre hospital Rigshospitalet i alt Hillerød hospital Helsingør hospital Frederikssund Hospital Sundhed i alt Forskningscenter for forebyggelse og sundhed Koncern Plan og Udvikling Kronikerprogrammet kutenheden Sundhed fælles i alt Psykiatrisk Center mager Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Frederiksberg Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Nordsjælland Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød Retspsykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Glostrup Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Psykoterapeutisk Center Stolpegård Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykiatrisk Center København Psykiatrisk Center Ballerup Behandlingspsykiatri, fælles Orion (Socialpsykiatri) Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatri i alt Region Hovedstaden i alt

185 Årsregnskab 2011 Deponerede midler 2011 Hele kr. Dep Dato for frigivelse Beslutning i regionsrådet Bankindskud Obligationsporteføljer Kvalitetsfondsmidler i alt Strandboulevarden Kirkegårdsvej (Distriktpsykiatrisk Center) Blegdamsvej 60 (Kontorlokaler - Rigshospitalet) Hovedbrandstationen (lægeambulance) Bedriftssundhedstjeneste (Lersø Park llé 107) Nannasgade (OPUS projekt) Kommunehospitalet, Institut for Sygdomsforebyggelse Bartholin Instituttet (Kommunehospitalet) Blegdamsvej (Rigshospitalets IT-funktion) Strandboulevarden 49 (DBCCG) Nannasgade 28 (Udvidelse af eksisterende lejemål) Blegdamsvej (dministrative funktioner på Rigshospitalet) Bartholin Instituttet (Lejemål på Panum og Teilum) Københavns Biocenter (Bartholin Inst. og Finsenslaboratoriet) Nimbusparken (Peter Bangs Vej) Mammografiscreening. Lejemål på Herlev Hospital 7,5 mio. kr aug-07 Indledende anlægsarbejder på Herlev Hospital som følge af hospitalsplanen okt-07 Lejekontrakt til Psykiatrisk Center Rigshospitalets distrikspsykiatriske aktiviteter m.v feb-08 Lejekontrakt til Psykiatrisk Center Glostrups distrikspsykiatriske aktiviteter m.v. (Ishøj, Vallensbæk, og Høje Tåstrup). Lokaler i Ishøj Store Torv 20, 7. sal på 683 m apr-08 Lejekontrakt til Region Hovedstadens Psykiatri, Lejemålet Kristineberg 3, 2100 København Ø apr-08 Lejekontrakt til Psyk Center Glostrups distrikspsykiatriske aktiviteter m.v. (lbertslund, Glostrup og Rødovre) maj-09 Lejemål til interimsforanstaltninger, Rigshospitalet. RR 23.september 08. Lejemål i ldersrogade 6 C sep-08 Lejemål til Børne- og Ungdomspsykiatrisk center Glostrup. Vibeholmsvej 17 i Brøndby Kommune dec-08 Lejemål til Børne- og Ungdomspsykiatrisk center Glostrup- 2.etape maj-09 Lejemål til psykiatrisk Center Gentoftes distriktspsykiatriske aktiviteter jun-09 Lejemål i Forskerparken Cobis dec-09 2 lejekontrakter Psykiatrisk Center Hvidovre - Gammel Kongevej 33, København og Kirkebjerg lle mar-10 2 lejekontrakter Psykiatrisk Center Ballerup - Gladsaxe Møllevej Søborg og Industriparken, Ballerup mar-10 Indfrielse af Nordea-lån og nedsættelse af deponering Deponering lejemål i alt MOVI - Deponering vedr. Movia ang. Bioteknisk forskerpark (garantistillelse). Løbende frigivelse dec-09 Øvrige deponeringer i alt Nordea investment Management - obligationsanbringelser Nykredit Portefølje bank - obligationsanbringelser NES deponering i alt Deponeringer i alt

186 Årsregnskab 2011 Oversigt over langfristet gæld 2011 Hele kr. Oprindelig hovedstol Udløbs-dato Nom. Rente Primo 2011 Bevægelse 2011 Ultimo 2011 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst ,46% Stat og Hypotekbank Lånekode ,Økonomistyrelsen, ,34% Lånekode ,Økonomistyrelsen, ,57% Stat og Hypotekbank i alt Kommunekredit Fast rente Lånenr Udlån - fastrente ,75% Lånenr Udlån - fastrente ,72% Lånenr Udlån - fast rente ,63% Lånenr Udlån - fastrente ,02% Lånenr Udlån - fastrente ,78% Lånenr Udlån - fastrente ,51% Lånenr Udlån - fastrente ,48% Lånenr Udlån - fastrente ,30% Variabel forrentet lån Lånenr Udlån model * DKK-ECP6M Lånenr Udlån model DKK-ECP3M Lånenr Udlån model DKK-ECP6M Lånenr Udlån model DKK-ECP6M Lånenr Udlån model DKK-ECP6M Lånenr Udlån model (lånoptagelse 2011) * DKK-ECP3M Lånenr Udlån model (lånoptagelse 2011) CHF-ECP6M Lånenr Udlån model (lånoptagelse 2011) DKK-ECP6M Variabel forrentet lån Lånenr Udlån model C * CIBOR2-0, Kommunekredit Pengeinstitutter Nordealån konto variabel rente Langfristet gæld ældreboliger Lånenr Hulegården/Søhuset overgået til Herlev Kommune Lånenr Kamager ,34% Langfristet gæld ældreboliger Gæld total ekskl. Leasing Gæld vedrørende finansielt leasede teknisk anlæg Samlet langfristet gæld * Der er indgået tre aftaler om renteswap 134

187 Årsregnskab 2011 Materielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder og funktioner Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 mager Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Bispebjerg Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Bornholms Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Frederiksberg Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Gentofte Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Glostrup Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Herlev Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Hvidovre Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Rigshospitalet Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt

188 Årsregnskab 2011 Materielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder og funktioner Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 Hillerød Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Helsingør Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Frederikssund Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Region Hovedstadens potek Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Sundhedsområdet, fælles Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver Behandlingspsykiatri i alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Socialpsykiatri Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Misbrug og hjemløse Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Region Hovedstadens Psykiatri (dministrationen), fælles Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Handicap, Tværgående Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt

189 Årsregnskab 2011 Materielle anlægsaktiver fordelt på virksomheder og funktioner Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 Handicap, Børne- og ungeområdet Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Handicap, Voksenområdet Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Handicapvirksomheden, fælles Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Miljøområdet Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt dministration Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt i alt Region Hovedstaden

190 Årsregnskab 2011 Materielle anlægsaktiver virksomheder og funktioner detaljeret oversigt Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 mager Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Bispebjerg Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Bornholms Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Frederiksberg Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Gentofte Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Glostrup Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Herlev Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Hvidovre Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Rigshospitalet Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt

191 Årsregnskab 2011 Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 Hillerød Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Helsingør Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Frederikssund Hospital Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Region Hovedstadens potek Læbe-Ganespalte Centret Plan- og udvikling/sundhed fælles Koncernøkonomi/sundh ed fælles Koncern IT/sundhed fælles kutenheden / Sundhed fælles Psykiatrisk Center mager Psykiatrisk Center Bispebjerg Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg Materielle anlægsaktiver virksomheder og funktioner detaljeret oversigt i alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler 0 0 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 0 0 i alt 0 0 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Sundhedsområdet ekskl. behandlingspsykiatri Grunde Bygninger Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Bygninger 0 0 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler 0 0 Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr 0 0 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 0 0 i alt 0 0 Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt

192 Årsregnskab 2011 Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 Psykiatrisk Center Grunde Bornholm Bygninger i alt i alt 0 0 Psykiatrisk Center Bygninger Frederiksberg Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Psykiatrisk Center Bygninger Gentofte Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Psykiatrisk Center Grunde Hvidovre Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt i alt 0 0 Psykiatrisk Center Grunde Nordsjælland Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød Retspsykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Glostrup Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Psykoterapeutisk Center Stolpegård Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center Sct. Hans Materielle anlægsaktiver virksomheder og funktioner detaljeret oversigt i alt Bygninger i alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Bygninger Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Grunde Bygninger i alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt

193 Årsregnskab 2011 Materielle anlægsaktiver virksomheder og funktioner detaljeret oversigt Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 Psykiatrisk Center Grunde København Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Psykiatrisk Center Grunde Ballerup Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Behandlingspsykiatri, Grunde fælles Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Behandlingspsykiatri Skovvænget Bygninger Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Orion Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Lunden Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Skibbyhøj Grunde Bygninger i alt Socialpsykiatri Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Nordsjællands Misbrugscenter Socialpsykiatri Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Solvang Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Misbrug og hjemløse

194 Årsregnskab 2011 Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 Region Hovedstadens Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Psykiatri i alt Region Hovedstadens i alt Psykiatri i alt 0 0 Kommunikationscentret Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt i alt 0 0 Handicap tværgående Geelsgårdskolen Grunde Bygninger Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Behandlingshjemmet Nøddebogård Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt kløveren Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Sølager Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Handicap børn - og ungeområdet Boligerne Brøndbyøstervej Blindecenter Bredegaard Materielle anlægsaktiver virksomheder og funktioner detaljeret oversigt Grunde Bygninger i alt Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Rønnegården Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Skovgården Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Jonstrupvang Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Lyngdal Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt

195 Årsregnskab 2011 Materielle anlægsaktiver virksomheder og funktioner detaljeret oversigt Virksomheder nlægsgrupper Primo 2011 Ultimo 2011 Pensionat Kamager Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Hulegården Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Pensionatet Lionslund Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Solgaven Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Handicap,Voksenområdet Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle Handicap anlægsaktiver Handicapvirksomheden fælles i alt Miljøområdet Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Regionaludvikling Politiker Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Særlig direktionspulje Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt Regionssekretariatet Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler i alt Bygherreafdelingen Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver i alt Koncern Miljø Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt 0 0 Koncern IT Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr i alt dministration i alt Region Hovedstaden i alt

196 Årsregnskab 2011 Tværgående artsoversigt drift kr. rt - drift Ultimo 2010 Ultimo Statuskonteringer mv fskrivninger Lagerforskydninger Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd Øvrige beregnede omkostninger Feriepenge Beregnede og overførte indtægter Løn ER-Refusion Praktikantrefusion Sygedagpenge Barselsrefusion Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger nskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommunen Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser m.v Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansudgifter Finansindtægter 0-6 I alt

197 Årsregnskab 2011 Tværgående artsoversigt drift fordelt på hovedkonti kr. rt - drift Ultimo 2010 Ultimo Beregnede omkostninger mv Lønninger Varekøb Tjenesteydelser mv Tilskud og overførsler Indtægter Finansudgifter 0-6 Sundhed (hovedkonto 1) Social- og specialundervisning (hovedkonto 2) Regional udvikling (hovedkonto 3) dministration (hovedkonto 4) Beregnede omkostninger mv Lønninger Varekøb Tjenesteydelser mv Tilskud og overførsler Indtægter Beregnede omkostninger mv Lønninger Varekøb Tjenesteydelser mv Tilskud og overførsler Indtægter Beregnede omkostninger mv Lønninger Varekøb Tjenesteydelser mv Tilskud og overførsler Indtægter I alt

198

199 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 MGER HOSPITL... 4 BISPEBJERG HOSPITL... 7 BORNHOLM HOSPITL FREDERIKSBERG HOSPITL FREDERIKSSUND HOSPITL GENTOFTE HOSPITL GLOSTRUP HOSPITL HELSINGØR HOSPITL HERLEV HOSPITL HILLERØD HOSPITL HVIDOVRE HOSPITL POTEKET REGION HOVEDSTDENS PSYKITRI RIGSHOSPITLET DEN SOCILE VIRKSOMHED

200 Indledning I dette bilag kan man se de enkelte virksomheders afrapportering på implementeringen af indsatsområder i dialogaftalen for frapporteringen er foretaget ved hjælp af et skema, hvor virksomhederne har beskrevet hvilke resultatkrav de har haft. Herudover har virksomhederne givet en status for de resultatkravene samt en tilkendegivelse af om de har nået resultatkravene. Der bliver i afrapporteringen brugt følgende notation: Grøn = Målet er nået Gul = Resultatet kan endnu ikke opgøres, er i proces Rød = Målet er ikke nået. 3

201 mager Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 mager Hospital blev akkrediteret i marts 2011 b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar mager Hospital har etableret en HEPJ styregruppe og udfærdiget en projektbeskrivelse, vedhæftet. mager Hospital har påbegyndt implementeringen af FMK og som følge heraf også anvendelse af EPM i ambulatorier. mager Hospital har implementeret de dele af den tværsektorielle kommunikation, der er klar. Implementeringen af KISO er omfattet af HEPJ handlingsplanen. Projektet har været sat på hold, grundet udvikling, afprøvning og endelig beslutning i Regionen. til udrulning medio 2011). Hjerteinsuffciens: Indikator 1 = 90 % 90 % Indikator 2 = 90 % 90 % Indikator 3b = 80 % 84 % popleksi: Indikator 3 = 95 % 58 % Indikator 4 = 80 % 67 % Indikator 8 = 90 % 53 % Diabetes: Hele behandlingspakken = 90 % 57% ngiotensin II: 62 % Morfika: 84 % NSID: 84 % d. Rationel medicinanvendelse I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID 4

202 Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan 2. Økonomistyring rammer(vedtages i efteråret 2010). Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Ikke gennemført. Gennemført. Selvevalueringen blev fremsendt juni Budgettet skal overholdes Budgettet er overholdt i Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne De periodeopdelte afdelingsbudgetter blev meldt ud i februar For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer Gennemført. Der gennemføres løbende kvalitetssikring, herunder månedlige dialogmøder med alle afdelinger/afsnit. Grundet fusionen med Hvidovre Hospital, er dette ikke gennemført. Der er udarbejdet fremmødeplaner for alle afsnit. Der følges op på fremmødeplanerne ved månedlige dialogmøder med alle afdelinger/afsnit. Hospitalsdirektion og afdelingsledelser er i tæt dialog om økonomi og styringsgrundlag og der er fælles forståelse herfor. Der er ikke afsluttet investeringsprojekter i jourføring af anlægskartoteket udestår fortsat af ressourcemæssige årsager. 5

203 Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Fortsat implementering af magermodellen Patientinddragelse o Fokusgruppeinterview o Feedbackmøder Det samordnede sundhedsvæsen o Tværsektorielle patientforløbstracers o Netværk med primærsektor o Følgehjemordning o Ringe-hjemordning Effektiv kronikerbehandling o Tværsektoriel kompetenceudvikling Forbedret patientsikkerhed o Implementering af Global Trigger Tool o Fokus på indrapporteringskultur Teknologi og fysiske rammer o Flytning af aktiviteter fra Hans Bogbinders llé til Italiensvej God ledelse og kultur o Udvikling af Ledelsesgrundlag o Lean strategi Fokusgruppe er gennemført og arbejdsgange er under implementering i forbindelse med Kronikerprojektet. Der er ikke igangsat feedbackmøder. Der er gennemført en tværsektoriel patientforløbstracer i samarbejde med Københavns Kommune. Der er etableret Vidensdelingsgrupper med deltagelse af praktiserende læger. Følgehjemordningen er endnu ikke evalueret. Ringe-hjemordningen er etableret. Fælles skolebænk er etableret og igangsat. Global Trigger Tool er fortsat under implementering. Der er lavet en handlingsplan herfor. Indrapportering bliver jævnligt italesat på alle niveauer. Sammenlægningsprojektet er beskrevet og projektering er påbegyndt i Ledelsesgrundlaget er udviklet og offentliggjort ultimo Grundlaget er baseret på Lederseminar i nov Lean strategien for 2011 har medført, alle afdelings- og afsnitsledelser har gennemført lean kurser. De fleste afdelinger og afsnit er i gang med implementering af lean. 6

204 Bispebjerg Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 Hospitalet opnåede et tilfredsstillende resultat ved b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) akkreditering 2011 (JCI) Implementering er planlagt men ikke iværksat pga. manglende driftsstabilitet 75 % af kommune-advis er rettidig afsendt. 90 % af epikriserne er afsendt rettidigt til praktiserende læger. Direktionen har løbende fulgt målopfyldelsen i relation til de enkelte afdelinger mhp. på en målrettet indsat i de afdelinger, der ikke lever op til målet. c. Udvikling af den kliniske kvalitet Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Med henblik på at fremadrettet at sikre opfyldelse af andel af rettidigt afsendte udskrivningsadviser og epikriser er følgende planlagt: Elektronisk kommunikation indgår i dialogaftalerne mellem afdelingsledelser og direktion En fokuseret indsats i relation til at øge andelen af rettidigt afsendte udskrivningsadviser på udvalgte afdelinger med lav målopfyldelse. Udbrede den viden og de erfaringer der opnås i forbindelse med den fokuserede indsats på udvalgte afdelinger til øvrige afdelinger på hospitalet Projekt er udskudt til endelig beslutning i foråret 2012 Hjerteinsuffciens: Indikator 1 = 90 % Kardiologisk fd. Y har en målopfyldelse på 95 % i 3. kvartal i 2011 Indikator 2 = 90 % Kardiologisk fd. Y har en målopfyldelse på 100 % i 3. kvartal i 2011 Indikator 3b = 80 % Kardiologisk fd. Y har en målopfyldelse på 82 % i 3. 7

205 d. Rationel medicinanvendelse popleksi: Indikator 3 = 95 % Indikator 4 = 80 % Indikator 8 = 90 % Diabetes: Hele behandlingspakken = 90 % I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer(vedtages i efteråret 2010). kvartal i 2011 Neurologisk fd. N har en målopfyldelse på 100 % i december 2011 Neurologisk fd. N har en målopfyldelse på 85 % i december 2011 Neurologisk fd. N har en målopfyldelse på 81 % i december 2011 Endokrinologisk fd. I har en målopfyldelse på 82 % i perioden 1/9-30/ I 2011 var efterlevelsen af regionale rekommandationer for de tre nævnte lægemiddelgrupper som følger: ngiotensin II-antagonister: 92 % Morfika: 85 % NSID: 74 % De dyreste lægemidler som anvendes på BBH er infliximab, adalimumab og ustekinumab (Dermatologisk afd.) og som udgør mere end 1/3 af det samlede medicinbudget. En planlagt Journalaudit blev foretaget på Dermatologisk afdeling for at sikre, at patienter, der behandles med disse biologiske lægemidler, behandles i henhold til gældende instrukser. Tyve journaler blev gennemset, og der fandtes, at 17/20 patienter (85%) blev behandlet efter gældende behandlingsvejledninger Med henblik på at understøtte den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler er der etableret Tovholdergruppe i regi af direktionssekretariatet med deltagelse af repræsentanter fra kliniske afdelinger, relevante stabe samt hospitalets patientvejleder. Tovholdergruppen har udarbejdet et flow chart på intranettet, der udgør en trin for tringuide til gennemførelse af dialogsamtaler. Tovholdergruppen har løbende evalueret den praktiske gennemførelse af dialogsamtalerne. I 2011 blev der på Bispebjerg Hospital gennemført i alt 8

206 10 dialogsamtaler. f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Selvom der er gennemført færre dialogsamtalen end ventet er det Tovholdergruppens vurdering, at formaliseringen af en i forvejen udbredt praksis har skærpet opmærksomheden på mere proaktiv opfølgning på episoder og oplevelser, der kan give anledning til en efterfølgende klagesag. Tilbagemeldingen fra afdelingsledelserne er, at man i højere grad end tidligere tager initiativ til uformelle samtaler med patienter og / eller pårørende. Den opsøgende aktivitet virker grundlæggende klageafbødende. Samtidig dækker den et umiddelbart behov hos patienter og pårørende (afklaring af forløb og svar på spørgsmål) og hos involverede sundhedspersoner (evalueringdebriefing og læring) HSMR Patientskader Hospitalserhvervede infektioner Patienttilfredshed Vurdering af patientens evne til kommunikation Hospitalet har vurderet resultaterne og har indarbejdet handlingsplaner/implementeringsplaner for opfyldelse af målene i hospitalets kvalietetsstrategi. HSMR: De første 3 kvartaler i 2011 viser fortsat stabil proces med henholdsvis 99, 99 og 102. Flere projekter og tiltag understøtter indsatsen med at reducere HSMR, fx: Risikovurdering, systematisk observation, stabile og ikke-stabile patienter og Sikker Kirurgi Tjeklisten. Patientskader: Global Trigger Tool viser et gennemsnit på knap 50 skader per 1000 sengedage. Sammenlignet med andre hospitaler vurderes det til at være tilfredsstillende. Fortsætter som indsats med samme initiativer som under HSMR. Hospitalserhvervede infektioner: De initiativer der blev iværksat for 2011 fortsætter i Hospitalet har halveret antallet af patienter inficeret 9

207 med ESBL-producerende Klebsiella. Projektet er overgået til drift medio Patienttilfredshed: fventer tal fra LUP 2011 Vurdering af patientens evne til kommunikation: Regional journalaudit november 2011 viser en målopfyldelse på 89 % på indlagte patienter og på 71 %. Iværksatte initiativer fastholdes. 2. Økonomistyring Budgettet skal overholdes Budgettet er overholdt Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse Periodeopdelte afdelingsbudgetter blev ved budgetårets periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til begyndelse udmeldt til afdelingerne afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på ktivitetsbudgetter er udarbejdet på afdelingsniveau afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og Der følges op månedligt på afvigelser mellem en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen månedsbudget og regnskab Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på Fremgår af hospitalets økonomistyringsnotat økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer Opfyldt for alle plejeafsnit For lægeafsnit foreligger fremmødeplaner for de døgndækkede afsnit. Der afholdes 3 årlige dialogmøder samt budget- og budgetopfølgningsmøder hvor dette sikres Ikke opfyldt for alle regnskaber i 2011 Økonomiafdelingen har registreret samtlige modtagne indberetninger inden 31. oktober. Imidlertid har nogle afdelinger først afleveret efter fristen. Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Patientkommunikation Udvikling af koncept for patientfeedback i foråret 2011 Der er udarbejdet en manual for patientfeedbacksamtalerne. I december 2011 er der gennemført en evaluering og udarbejdet en evalueringsrapport vedr. erfaringerne. Evalueringen har ført til justeringer i manualen. 10

208 fprøvning af konceptet i 4 afdelinger i efteråret 2011 Der er gennemført 4 patientfeedback møder i efteråret på Geriatrisk fd. G, Ortopædkirurgisk fd. M, Kirurgisk fd. K og Lungemedicinsk fd. L. 11

209 Bornholm Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 Flot akkreditering b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet d. Rationel medicinanvendelse Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i H-EPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Bornholms Hospital er det hospital i regionen der er længst fremme i forhold til brugen af elektronisk tværsektoriel kommunikation. Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende Indledende sygeplejevurdring i KISO er netop stoppet i sygeplejevurdering, som i første fase omfatter pilotdrift. Så markeringen er rød men ikke pga. sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar Bornholms Hospital. til udrulning medio 2011). Hjerteinsuffciens: 1. januar 30. september 2011 Indikator 1 = 90 % 64 % Indikator 2 = 90 % 57 % Indikator 3b = 80 % 100 % popleksi: 1. januar 31. december 2011 Indikator 3 = 95 % 73 % Indikator 4 = 80 % 79 % Indikator 8 = 90 % 79 % Diabetes: 1. marts november 2011 Hele behandlingspakken = 90 % 68 % I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. ngiotensinii antagonister: 92 % Morfika: 78 % NSID: 90 % Bornholms Hospital har valgt at udpege de samme 3 grupper som dialogaftalen måler på, da disse er tunger områder ift. Medicinudgifterne. Begge områder er fulgt af farmaceut og overvåget i Lægemiddelkomitéen hvert kvartal. 12

210 e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af Regionsrådet fastlagte rammer f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan 2. Økonomistyring (vedtages i efteråret 2010). Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Der er udarbejdet nye retningslinjer for klagesagsbehandlingen lokalt, dialogsamtaler gennemføres og registreres i surveyxact til brug for Serviceudvalget Selvevalueringen blev gennemført i forbindelse med akkrediteringen ved JCI i maj Budgettet skal overholdes Bornholms Hospital har alle år under den nuværende ledelse overholdt sit budget. Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse Budgettet på afdelingsniveau foreligger først medio periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til februar. afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Dette ligger i den enkelte leders kompetencer i linjeledelsen og lederens stillings- og funktionsbeskrivelse. Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer Der mangler en arbejdsgangsbeskrivelse i økonomifunktionen. Dette sker via månedlige dialogmøder og årligt fornyede dialogaftaler med afdelingsledelserne. (fremadrettet toårige udviklingsaftaler) Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Etablering af ny registreringsorganisation samt indførelse af Kvaliteten af registreringen er steget. KMK er indført 13

211 bedre registreringspraksis og alle læger og lægesekretærer har gennemført KMK i efteråret De registreringsansvarlige teams (RT) og det øverste registreringsansvarlige organ, Fælles Forum afholder møder efter de fastlagte kommissorier. Evaluering af den nye registreringsorganisation og data til belysning af den forbedrede registreringspraksis finder sted ultimo 1. kvartal

212 Frederiksberg Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 Målet er nået. b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) o Tidstro advisering 95 % o Epikriser rettidigt afsendt 95 % o GOP rettidigt afsendt 95 % o Korrespondance implementeret sept o Færdigbehandling, varsling, udskrivningsrapport, pilottestet på FRH 30. juni 2011 Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Projektet er på regionalt plan sat på stand by, indtil stabil drift er opnået. Overordnet er plan udarbejdet, der følger Sundhedsaftalens krav. Delmål som følger: 81 % 89 % Kan ikke opgøres. Udskudt til 2012, foreligger ikke plan endnu. Pilottest først i gang primo 2012, pga. systemtekniske problemer. FH har haft en repræsentant i den regionale projektgruppe. rbejdet blev dog sat på stand-by på baggrund af midtvejsevalueringen, hvorefter KIT valgte kun at pilotteste på et hospital i regionen (Gentofte). Hjerteinsuffciens: Indikator 1 = 90 % 90 % Indikator 2 = 90 % 88 % Indikator 3b = 80 % 88 % popleksi: Indikator 3 = 95 % 100 % Indikator 4 = 80 % 88 % Indikator 8 = 90 % Diabetes: Tallet kan ikke opgøres, har ikke været opgjort siden marts Hele behandlingspakken = 90 % 84 % d. Rationel medicinanvendelse I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: 15

213 ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer (vedtages i efteråret 2010). f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Kvalitetsplanens indsatsområder og FRH s drivere: 1) Behandlingen skal være sikker for patienterne: UTH EWS-implementering Sikker mundtlig kommunikation Håndhygiejne, rengøring Indsats mod tryksår K-behandling PD og scanner 2) Patienten i centrum: Dialog med patienter og pårørende Projekt med BT Innovationsprojekt om pårørende 3) Behandlingen skal være effektiv: Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Lean projekter for sekretærgruppen og ambulatorier 93 % 87 % 98 % Mål for nedsættelse af forbruget sat til kr. Målet mere end opfyldt, idet forbruget blev nedsat med kr. FRH deltager i projekt Borgerstyrket Dialog med fokus på forebyggelse af klagesager og øget tilfredshed hos patienter og borgere. Desuden har FRH gennemført 13 dialogsamtaler i 2011, som har medført, at størstedelen af de klager (92 %), der vedrørte dialogsamtalerne, blev trukket tilbage. Generel kommentar: Per 1. februar 2012 er kvalitetsorganisationerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fusioneret beslutningen blev taget i løbet af 2011, og forslag til handlingsplan på nedenstående områder tages derfor op i den nu fusionerede kvalitetsorganisation. Resultater ift. Kvalitetsplanens områder: 1) Behandlingen skal være sikker for patienterne: UTH: Stigning af rapporterede UTH fra 415 hændelser i 2010 til 485 hændelser i Fordeling af UTH på 3 hovedgrupper er patientfald, medicineringsfejl og kontinuitetsbrud/administrative processer. EWS: Er fuldt implementeret i de medicinske afdelinger (M og H) og med høj anvendelsesgrad % af patienterne blev EWS-scoret ved udgangen af EWS implementeres på O og U i løbet af 2012 Sikker mundtlig kommunikation: Udtræk fra KB database i forbindelse med akutte ringesvar viser 100% opfyldelse af "skriv ned og læs op" i Håndhygiejne: Observationsstudier er implementeret på 2 afdelinger, og der er udarbejdet en handlingsplan for implementering i resten af 16

214 Rationel medicinanvendelse 4) Lighed i regionens tilbud: Patientinformation om sårbare grupper Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Følge-hjem, følge op, ringe hjem hospitalet. Rengøring: Handlingsplaner udarbejdet og iværksat, og et stort antal kontroller af rengøringen gennemført. Både FRH og rengøringsselskabet har ansat hver en controller. Løbende møder med kunderne (afsnittene) og meget tættere opfølgning på medarbejderne (undervisning, opfølgning og kompetenceprofiler). Kundeklager registreres, og der følges op med fastlagte intervaller. Tryksår: Tryksårspakken implementeret i 2011 med journalaudit på tryksår hver 14. dag på alle indlagte indtil stabil proces (afd. O undtaget audit pga. elektive raske patienter). FRH laver halvårlig prævalens, sidst i dec. 2011, og følger antal UTH i DPSD2 og skader relateret til tryksår i Global trigger tool, i patientsikkerhedsudvalget. Data fra prævalens viser, at patienter, som har udviklet tryksår under indlæggelsen, er faldet fra 4% til 0% i K-behandling: Data følges ved årlig opfølgning på UTH med antitrombosemidler ( hændelser / hændelser). Vi har lavet tracers på K-behandling i PD: nvendelsen ved medicineringer har over en længere periode i 2011 ligget stabilt på omkring 70%. Der er mange udfald på PD'erne, som derved påvirker målopfyldelsen i negativ retning. Samtlige PD'er er derfor udskiftet i februar ) Patienten i centrum: Se punkt 1.e ovenfor 3) Behandlingen skal være effektiv: Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme: Forløbsbeskrivelser udarbejdet mellem Fr.Berg Kommune, Fr.berg Hospital og primærsektor. Særligt fokus på at give praktiserende læger nemt overblik over henvisningsmuligheder, jf. GBanalysens resultater. rbejdet omkring hjertepakkeforløb er også færdigt. 17

215 Lean projekter for sekretærgruppen og ambulatorier: Lean projekt omfattende lægesekretærer, læger og sygeplejersker gennemført i Geriatrisk mbulatorium vedr. henvisninger, da målopfyldelsen i forhold til regionale mål for henvisninger ikke blev opnået. Projektet resulterede i en klart højere målopfyldelse ved udgangen af Implementeringen af de nye arbejdsgange er lige sket. Kurven er knækket og målopfyldelsen stigende. Rationel medicinanvendelse: Se ovenfor under 1.d. 2. Økonomistyring 4) Lighed i regionens tilbud: Patientinformation om sårbare grupper: Ikke opfyldt. Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme: Se ovenfor, foregående punkt. Følge-hjem, følge op, ringe hjem: FH har velfungerende ordning, hvor M hver morgen screener alle nyindlagte patienter i M og vurderer deres behov for hhv. at blive fulgt hjem; blive ringet hjem til, når de er udskrevet, for at følge op på, hvordan vores planer for udskrivelsen er gået; eller få et tilsynsbesøg af udgående M. Budgettet skal overholdes Budget 2011 overholdt. Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse Periodeopdelte afdelingsbudgetter blev sendt i 1. periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til høring december Endelige budgetter udmeldt afdelingerne februar Præstationsbudgetter udmeldt i marts 2011 umiddelbart efter udmelding fra Koncern Økonomi. For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på ktivitetsbudgetter udarbejdet og udmeldt på afdelingsniveau inden udgangen af marts afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og Sket løbende internt i økonomiafdelingen samt i en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen månedlig dialog med afdelingsledelserne. Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på Ja. økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der Ja. 18

216 ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer Ja. Direktionen har i 2011 afholdt månedlige opfølgningsmøder med alle afdelingsledelser. Opfyldt. Delvist opfyldt. jourføring først endeligt afsluttet i december Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Projekt Medicin på tværs : Virksomheden udarbejder i første halvår af 2011 en tværsektoriel samarbejdsmodel vedr. medicinafstemning ved indlæggelse, udskrivning samt ambulante besøg. Modellen skal sikre at der ved indlæggelse altid medgives en liste over aktuel medicinstatus, hvad enten patienten indlægges akut af egen læge, af hjemmesygeplejen eller af vagtlæge der ved udskrivelse eller overflytning altid medgives en opdateret medicinliste, samt begrundelse for medicinændring ift. indlæggelsesstatus der ved ændring i medicinordinationer, i forbindelse med et ambulant besøg altid medgives en opdateret medicinliste med begrundelse for ændringen. Delvist opfyldt, idet projektet er igangsat med involvering af hospital, kommune og almen praksis, men er forsinket til afrapportering i 1. halvdel af

217 Frederikssund Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 Ja b. Implementering af It-systemer og redskaber Virksomheden udfærdiger en plan for: til dokumentation i patientjournalen Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i I proces alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) c. Udvikling af den kliniske kvalitet Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Hjerteinsuffciens: Indikator 1 = 90 % 59 % Indikator 2 = 90 % 49 % Indikator 3b = 90 % 74 % Diabetes: Hele behandlingspakken = 90 % 88 % d. Rationel medicinanvendelse I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere 100 % en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af Overvåges 3 gange årligt i lægemiddelgruppe vi forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre ligger lavt. grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale Ja. Vejledning på området regionalt og lokalt tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer(vedtages i efteråret 2010). 20

218 f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan 2. Økonomistyring Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i Ja forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Budgettet skal overholdes Opfyldt, idet resultatet blev et mindre forbrug på ,- kr. Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer Opfyldt. fd. budgetter for 2011 blev udmeldt i december Opfyldt. ktivitetsbudgetter 2011 blev udmeldt ultimo marts Opfyldt. Delvist opfyldt. Der er ikke udarbejdet en samlet beskrivelse, men beskrivelsen findes i flere forskellige dokumenter. Opfyldt. Opfyldt. Der holdes løbende dialog med afd. ledelserne Ikke relevant for Fr. sund Hospital, da vi ikke i 2011 har haft investeringsprojekter, der kræver anlægsregnskab. Opfyldt. Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav TrivselOP medarbejdertilfredshed fsluttet med høj svarprocent. Handlingsplaner er iværksat i de enkelte enheder. 21

219 Gentofte Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 Hospitalet opnåede akkreditering ved JCI med tre fund b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). i maj august 2011 implementerede hospitalet Digitale Notater. Projektet havde til formål at øge patientsikkerheden i forhold til tilgængeligheden af patientens journalnotater. Det kliniske personale skal således tilgå patientens journalnotater digitalt via OPUS rbejdsplads. Der er udarbejdet en log-statistik, 1 uge per måned i hele Loggen tæller antallet af brugere logget på OPUS rbejdsplads mellem kl. 07 og 17 på hverdage. ntallet af brugere logget på Opus rbejdsplads målt på 5 hverdage i januar var 2386, og antallet er steget i december 2011 til 3252 målt på 5 hverdage. Hospitalet er en aktiv medspiller i regionens implementering af tværsektoriel kommunikation og følger IMT s implementeringsplan for implementering af kommunikation med kommunerne. Den blev KISO (kliniske inddateringsskemaer og oversigter) implementeret på hospitalet. Implementeringen var et regionalt pilotprojekt. Det elektroniske skema understøtter standardiseret dokumentation, der lever op til de eksisterende retningslinjer og muliggør deling af informationen mellem flere forskellige sundhedsfaglige samtidigt. Hjerteinsuffciens: Indikator 1 = 90 % 97 % Indikator 2 = 90 % 96 % Indikator 3b = 80 % 86 % Diabetes: Hele behandlingspakken = 90 % 57 % 22

220 d. Rationel medicinanvendelse I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TC-grupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. Det lave måltal skyldes, at hospitalet først i 2012 får mulighed for at tage fundusfoto (dette har indtil nu været foretaget i speciallægepraksis) Samtlige afdelinger har været gode til at overholde medicinbudgettet. I 2011 har de overordnede fokusområder fra Regionen været en 90 % efterlevelse af rekommandationerne inden for T II-antagonister, NSID og morfika. Dette er opfyldt, men LLK arbejder fortsat på at udfase forbruget af Ketogan på anæstesiologisk afdeling og tacand på kardiologisk afdeling. Følgende mål blev sat for reduktion af ikkerekommanderet lægemiddel: 1. dalimumab, biologisk lægemiddel, største udgift på GeH medicinbudget. Mål: Ingen stigning i udgiften i Etanercept, biologisk lægemiddel, næstestørste udgift på GeH medicinbudget. Mål: Ingen stigning i udgiften i Meropenem, antibiotikum, af både faglige og økonomiske årsager ønskes en reduktion. Mål: 20 % reduktion i forbruget i udgift i ad 1) forbruget af adalimumab er i 2011 steget med kr til kr Det har ikke været muligt at holde forbruget i ro på grund af et stigende antal dermatologiske patienter, hvoraf mange er henvist fra primærsektoren, som ikke længere må foretage denne behandling. ad 2) forbruget er faldet med kr til kr ad 3) forbruget er faldet med kr til kr

221 e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer(vedtages i efteråret 2010). Der er afholdt undervisning i alle kliniske afdelinger vedrørende dialogsamtaler. Medarbejder fra Sekretariat og Kommunikation deltager i alle dialogsamtaler og udarbejder referat, som kan indgå i arbejdet med læring og kvalitetsudvikling. Der er udarbejdet vejledning i sagsbehandling og læring af klagesager og Patientombudssager. f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan 2. Økonomistyring Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Der er udarbejdet vejledning i opgaver og ansvar i arbejdet med klagesager og Patientombudssager. Selvevalueringen er foretaget i april Monitoreringsplanen for er rettet til ud fra resultaterne i selvevalueringen fra Budgettet skal overholdes Hospitalet forventer at få et regnskabsmæssigt mindreforbrug på 12,5 mio. kr. i 2011 efter korrektioner i 1. Økonomirapport. Efter indregning af disponerede, men ikke bogførte udgifter er der budgetbalance. Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Budgetterne blev udmeldt ultimo november 2010 og var periodiserede. Budgetterne blev udmeldt medio marts Periodiseringsgrundlaget er løbende valideret af Økonomi i tæt dialog med afdelingerne. Rollefordelingen fremgår af budgetvejledningen og af den enkelte afdelings dialogaftale med direktionen. Der er udarbejdet fremmødeplaner for alle afsnit med vagt. For afsnit uden vagt foreligger detaljerede stillingsoversigter. lle er indenfor budgettets rammer. Den enkelte afdelings økonomi er blevet tæt fulgt af direktionen i løbet af året på månedlige statusmøder og 24

222 Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer fremlagt i hospitalets månedlige ledelsesinformationsrapport. Hospitalet har som hovedregel udarbejdet investeringsregnskaber indenfor 3 måneder efter projektets afslutning, men har for enkelte projekter overskredet fristen. Hospitalet har ikke kunnet overholde fristen i 2011 på grund af udfordringer med validering af tidligere registreringer, men har haft fokus på området i 2011 og forventer medio 2012 at have et fuldt retvisende anlægskartotek. Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Succesfuld implementering af strategi Evalueres på dialogmøder forår og efterår 2011 Udmøntning af hospitalets strategi for er indarbejdet i afdelingernes dialogaftaler for fdelingerne har kunnet udvælge indsatsområder fra strategien, og målopfyldelsen er evalueret på halvårlige dialogmøder mellem afdelingsledelsen og hospitalsdirektionen. 2. Patientkommunikation Udarbejde et katalog for kompetencer, som medarbejderne skal tilegne sig/udvikle Der er udviklet kurser i mundtlig kommunikation og i telefonkommunikation med patienter. fdække og implementere metoder, som sikrer god og nærværende kommunikation med patienter, og som umiddelbart kan anvendes i praksis Sikre opsamling af erfaringer samt evaluering Kursernes formål er at udvikle medarbejderes kompetencer til at kommunikere på en måde, som er personlig, nærværende og let at forstå. Kurserne er baseret på viden om kommunikative redskabers anvendelse i patientinddragelse og patientempowerment. Der har været afholdt 11 kurser med i alt 126 deltagere fordelt på de to ovennævnte kurser. Kurserne afvikles løbende og evalueres undervejs. Samlet opsamling og evaluering forventes ultimo Nem og entydig adgang til hospitalet Ensartede åbningstider for telefonbetjening lle ambulatorier/dagafsnit mv. har i 2011 implementeret ens åbningstid på alle hverdage fra kl og kun ét telefonnummer pr. enhed (én indgang for patienten) 25

223 Dette projekt er gennemført i kombination med udrulning af mini call-centre og ændrede arbejdsgange. Der udestår etablering af Call-centre i 2 ambulatorier, de vil blive udrullet i marts-april Dette omfatter også udefunktioner fra RH. Den gennemsnitlige ventetid er faldet fra ml. 3-6 min. til at opfylde hospitalets mål, om at 90 % af samtalerne betjenes inden for 60 sek. og 100 % inden for 90 sek. De enkelte afdelinger modtager statistikker omkring ventetid og behandlingstid hver 14 dag. 4. Forskning Brug af sms til påmindelse og servicemeddelelse til patienterne til nedbringelse af antal patientudeblivelser Forskning i diagnostik og behandling inden for hospitalets specialer Data indgår ligeledes i hospitalets ledelsesinformationsrapport, og er et tema ved statusmøder med afdelingerne efter relevans. Nem sms er implementeret bredt på hospitalet, og de involverede afdelinger er meget positive. Der sker løbende videreudvikling samt opsamling på ændringsønsker. lle kliniske afdelinger på hospitalet har aktive forskningsmiljøer indenfor diagnostik og behandling. Forskningen understøttes i flere af miljøerne med basal forskning og translatorisk forskning på højt internationalt niveau. I 2011 har hospitalet opretholdt en høj samlet videnskabelig produktion (samlet antal publikationer 309, intern førsteforfatter 210). Der foreligger endnu ikke beregning af journal impact factor for 2011, men den stigende tendens i perioden forventes ubrudt. I særlig grad forventes høj impact fra hospitalets 2 Global Excellence miljøer. Patientnær forskning inden for MVU på tværs af hospitalet Patientologi og patientnær forskning har i 2011 været prioriteret strategisk og ved fordeling af startpuljemidler. Der er udpeget forskningsansvarlige sygeplejersker på kliniske afdelinger. Et ph.d studie af forsker med MVU grunduddannelse blev afsluttet, 5 er i gang og der er igangværende forarbejde til yderligere 4 som forventes igangsat i Der er gennemført et forskningsprojekt på tværs af hospitalet, med bidrag fra flere afdelinger, som 26

224 5. ttraktiv arbejdsplads forventes at danne skabelon for yderligere studier i Der er afholdt en række journalclubs med patientnært fokus. Udvikling af rationelt planlagt kirurgi På baggrund af flere workshops er der udarbejdet handleplaner med konkrete initiativer, der løbende implementeres på de relevante afdelinger. Desuden er udvalgte handleplaner fra disse workshops anvendt på fælles temadag for Kirurgisk afdeling og næstesioperation-intensiv afdeling i efteråret Handleplanerne indeholder forhold indenfor organisation, samarbejdsformer, behandling, patientforløb, faglighed, drift af operationsgang, standardisering, forskning og udvikling. Udviklingen af rationelt planlagt kirurgi videreføres i Mellem 10 og 20 medarbejdere har været af sted for at hente inspiration på vores udenlandske venskabshospital Der har i 2011 været 2 udvekslinger af sted med samlet 12 medarbejdere såvel medarbejdere fra administration og klinik. Ordningen forventes videreført i 2012 ligesom der modtages medarbejdere fra venskabshospitalet på hospitalets kliniske afdelinger i GeH vil være blandt de tre hospitaler med den højeste svarprocent i regionens trivselsundersøgelse Hospitalet havde en svarprocent på 91 sammen med Frederiksberg den næsthøjeste blandt hospitalerne. Etablering af mellemledernetværk Der er i efteråret 2011 afholdt 3 ledercafeer for mellemledere med henblik på at skabe netværk for mellemlederne. Dette er i vid udstrækning lykkedes mellemlederne bruger hinanden, også uden for de formelle netværksarrangementer. rrangementerne fortsætter i 2012 hvor der er planlagt min. 6 ledercafeer/ netværksarrangementer. fholdelse af fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejdere Innovationsprojekt for overlæger med patientforløb som fokus Der har i efteråret 2011 været afholdt 3 sundhedsfremmeinnovations workshops med deltagelse af medarbejdere fra alle hospitalets faggrupper og afdelinger. Resultaterne er bearbejdet i hospitalets Trivsels- og rbejdsmiljøudvalg og skal i 2012 udmøntes i: - Bedre muligheder for motion - Pausepolitik - Mere økologisk mad Der har i efteråret 2011 været gennemført et innovationsprojekt for overlæger med patientforløb som fokus. Projektet har resulteret i en række ideer, 27

225 hvoraf nogle af umiddelbart gennemførlige og andre kræver større investeringer. Deltagerne prioriterer i foråret 2012 ideerne med henblik på udmøntning og det drøftes, hvorledes de metoder, deltagerne har lært under forløbet, fortsat kan bringes i anvendelse 28

226 Glostrup Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 kkreditering gennemført b. Implementering af it-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 H-EPJ portalen (OPUS rbejdsplads) er implementeret med link til - Blodbank, - Mikrobiologi, - Patologi, - Billeddiagnostik Labka og Orbit er implementeret t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Kommunikation mellem hospital og kommune. GLO har implementeret indlæggelses- og udskrivningsadvis således at 82 % af udskrivelserne registreres rettidigt inden for to timer. Krav til målopfyldelse er 90 %. GLO har implementeret genoptræningsplaner og sender elektronisk til alle kommuner i regionen Kommunikation mellem hospital og almen praksis GLO har implementeret epikrise og bookingsvar. 81 % af epikriser sendes rettidigt inden for tre dage. Krav til målopfyldelse er 90 %. c. Udvikling af den kliniske kvalitet Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Skemaerne har været pilottestet i regionen, men ikke meldt klar til udrulningen inden udgangen af Pilottest på en GLO afdeling blev sat i bero. Hjerteinsuffciens: Årsrapport juni 2010-juni 2011 Indikator 1 = 90 % 92 % Indikator 2 = 90 % 100 % Indikator 3b = 80 % 90 % popleksi: Årsrapport jan dec Indikator 3 = 95 % 94 % Indikator 4 = 80 % 78 % Indikator 8 = 90 % 71 % 29

227 Diabetes: Årsrapport marts 2010 feb Hele behandlingspakken = 90 % 80 % (Bemærkning: Målsætningen er ikke opfyldt, indikatoren har dog udviklet sig fra 60 %, årsrapport mar.09-feb.10, til 80 % i seneste årsrapport). d. Rationel medicinanvendelse I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Losartan er den eneste af angiotensin II-antagonisterne (II), der er rekommanderet. Forbruget af losartan udgør 81 % af det samlede forbrug af II på Glostrup Hospital. Losartan i kombination med diuretica udgør 11 % af det samlede forbrug, men er ikke rekommanderet, selv om dette præparat har fuldt tilskud i primærsektoren. Det kan derfor heller ikke forventes, at andelen af losartan i kombination med diuretica vil falde uden, at der tages aktiv stilling til anvendelsen heraf. Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. Det er fra RLK s side ikke defineret, hvad der specifikt menes med morfika, derfor er der valgt at medtage alle registreringspligtige lægemidler, men med hovedfokus på morfin, oxycodon og Ketogan. De rekommanderede morfikapræparater udgør 40 % af det samlede forbrug af morfika på Glostrup Hospital. Den relativt lave andel kan forklares med det store forbrug af anæstetika, hvoraf ingen er rekommanderede. Ses der bort fra anæstetika (sufentanil, remifentanil og alfentanil) er der en overholdelse af rekommandationerne på 79 %. Ses udelukkende på forbruget af morfin, oxycodon og Ketogan. Er morfins andel steget fra 66 % i 2010 til 84 % i 2011, oxycodons andel er faldet fra 23 % til 2 % og Ketogans andel er steget fra 12 % til 13 %. Forbruget af rekommanderede NSID præparater ligger på 79 %. Ses bort fra forbruget af ketorolac bliver overholdelsesgraden 90 %. Følgende tre grupper af lægemidler udgør over 80% af Glostrup Hospitals medicinudgifter: Behandling af MD på Øjenafdelingen med lucentis Behandling af dissemineret sclerose på 30

228 Neurologisk fdeling med interferronpræparater og copaxone nvendelsen af biologiske lægemidler på Reumatologisk fdeling e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer(vedtages i efteråret 2010) Overvågningen af medicinforbruget vil blandt andet bestå i kvartalsvise journalaudits af 30 journaler på hver afdeling, der kan skabes et overblik over, om de tre lægemidler grupper anvendes korrekt. Der er udarbejdet handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførsel af dialogsamtaler. Planen er en del af en vejledning, som er godkendt af Kvalitetsrådet og implementeret i alle afdelinger. f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder Selvevaluering gennemført. Mortalitetsmål allerede opnået, der er udarbejdet handlingsplaner for øvrige mål, og opfyldelsen af disse er godt på vej. 2. Økonomistyring Budgettet skal overholdes Budgettet overholdt. Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne fdelingsbudgetter udmeldt ved året start. For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag ktivitetsbudgetter udmeldt april Lønperiodiseringen er forfinet yderligere i 2011 Styringsprincipper godkendt og udmeldt december Fremmødeplaner revideres løbende. Der er udarbejdet og godkendt koncept for egentlige driftsaftaler med afdelingerne, der underskrives sammen med afdelingernes dialogaftale. 31

229 Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer Overholdt. Har ikke været korrekt som følge af hospitalsplanflytninger, men er ajourført ultimo Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav IPLS t IPLS som tankegang integreres i den fremtidige akutmodtagelse på Glostrup Hospital B. TrivselOP t der iværksættes lokal kommunikationskampagne med henblik på sikring af høj deltagelse t hospitalets samlede deltagelse i TrivselOP bliver på mindst 60 % t hver enkelt afdeling laver relevant handleplan, som sikrer opfølgning på de vigtigste problemfelter, som afdækkes i TrivselOP C. PURE t alle afdelinger ved udgangen af 2011 har etableret rutine, som sikrer at alle relevante forskningsaktiviteter og resultater registreres i PURE D. MVU-forskning t hospitalet igangsætter mindst ét klinisk og patientnært MVUforskningsprojekt Glostrup Hospital har etableret et samarbejde med Region Nord og alborg Hospital om udvikling af relationel koordinering. Det sker blandt andet på kutklinikken, hvor IPLS bliver den bærende tilgang for klinikkens samarbejde med husets øvrige afdelinger. Der etableres bl.a. interprofessionelle konferencer, hvor arbejdsgange og patientforløb udvikles og evalueres. Samtidig etableres en koordinatorfunktion, som skal sikre koordineringen af arbejdsgange og patientforløb, med fokus på kvalitet, patientsikkerhed og medarbejdertrivsel. Målet er nået: Hospitalet iværksatte kampagne, dels med brug af kampagnematerialer fra regionen, og dels gennem lokalt tilpassede materialer, kurser, temadage og konkurrencer. Målet er nået: Hospitalets svarprocent var på 87 %. Der er udarbejdet i alt 80 lokale handleplaner. lle arbejdsmiljøgrupper har valgt indsatsområder. Ved deadline havde 12 ud af 21 grupper formelt dokumenteret dette i handleplansystemet IPL. Kravet er opfyldt, idet alle forskningsaktive afdelinger på Glostrup Hospital indberetter i PURE. Hver afdeling har en PURE-superbruger, der sammen med hospitalets centrale superbrugere koordinerer og rådgiver om PURE-indberetningen. Der holdes desuden PUREworkshops for superbrugerne i korrekt registrering. Kravet er opfyldt, idet vi har flere kliniske og patientnære MVU-forskningsprojekter i gang, hvoraf fire er Ph.d.-projekter. lle projekter har fokus på at styrke patienters muligheder for at leve med kronisk sygdom i hverdagen, med særlig styrkelse af fysisk aktivitet og håndtering af symptomer. 32

230 E. Branding som specialhospital t indholdet af brandet "Glostrup Hospital som specialhospital" udvikles og udbredes F. Samarbejde med kommuner og praksissektor t hospitalets afdelinger bidrager aktivt til patientforløbsprogrammerne med erfaringerne fra Vestegnsprojektet t Glostrup Hospital samlet lever op til servicemålene i de nye sundhedsaftaler Emnet var i fokus på det årlige seminar for direktion og afdelingsledelser. Her blev det besluttet at arbejde videre med to spor: Dels arbejde med patientforløbsbeskrivelser, hvor der siden er udviklet et koncept, som nu er ved at blive implementeret, dels kommunikationsmæssig branding, som bl.a. er udfoldet gennem øget arbejde med ekstern presseomtale ikke mindst på forskningsområdet - og dialog med de enkelte afdelinger om yderligere tiltag. fdeling M er gået meget aktivt ind i implementeringen af patientforløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes og senest i arbejdet med forløbsprogrammet for Hjerte/kar sygdomme. Det sker på flere niveauer, både i form af afdelingsledelsens repræsentation i Vestegnsprojektets styregruppe, faglig og ledelsesmæssig involvering i journalaudit, patientundervisning i kommunerne og M09 s medvirken i udvikling af sundhedspædagogik til sårbare patienter. Samtidig har nøglemedarbejdere fra afdelingen deltaget i de regionale undervisningstilbud Fælles skolebænk og Sundhedspædagogik. Projektledelsen i Vestegnsprojektet bringer al den viden og erfaring, Glostrup Hospital har opbygget, ind i Regionens Kronikerprogram, og Glostrup Hospital bidrager dermed aktivt til at kvalificere den samlede indsats med forløbsprogrammerne. fdeling N er gået aktivt ind i implementeringen af forløbsprogrammet for hjerneskaderehabilitering, og er tovholder på en tværsektoriel arbejdsgruppe. I forhold til de øvrige servicemål i sundhedsaftalerne, arbejder Glostrup Hospital på en lang række områder. Her skal særligt fremhæves integration af følge hjem og følge op ordningerne i samarbejde med optagekommunerne, og Fang faldet, som også er et samarbejdsprojekt med kommunerne. Hospitalet har et hængeparti med implementering af elektronisk henvisning til kommunale rehabiliteringstilbud. Denne implementering er strandet på grund af overgangen fra KIT til IMT. 33

231 G. kkreditering t Glostrup Hospital akkrediteres efter JCI's standarder i 2011 kkreditering gennemført. H. rbejdstilrettelæggelse t fremmødeplaner på samtlige af hospitalets afdelinger får et serviceeftersyn, herunder t de foreliggende fremmødeplaner er i overensstemmelse med afdelingens budget t der sikres en arbejdstilrettelæggelse, så det faktiske fremmøde er i overensstemmelse med fremmødeplanerne t der gennemføres minimum et større LEN-projekt på hospitalet t der i overensstemmelse med hospitalets konsolideringsstrategi for 2011 iværksættes et antal mindre LEN-projekter med fokus på forankring og optimering af hospitalets kerneopgaver Udarbejdelse af fremmødeplaner og løbende justering heraf i forhold til budgettet foretages Større projekt er gennemført: En forbedring af interne arbejdsgange i sterildepotet i 2011 gør det muligt i 2012 at flytte andre og yderligere lagerstyringsopgaver fra plejepersonale til sterildepotet Glostrup Hospital har via 50 uddannede Lean-agenter i 2011 haft en markant forbedring og der er nu i alt 58 Der er gennemført forbedringer i 3 sekretærteams for at forbedre journalfremfind og føring. Det er ligeledes lykkede at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser vedr. manglende journaler. 34

232 Helsingør Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 kkrediteret ved JCI i november b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet d. Rationel medicinanvendelse Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Hjerteinsuffciens: Indikator 1 = 90 % Implementeringen af kontinuationsløs journal er godt i gang og skal ifølge implementeringsplan være gennemført den 11. april Den planlagte implementering forventes gennemført i efteråret i dvis anvendes i det omfang, det er teknologisk tilgængeligt. Medicinsk afdelingsledelse deltager i konference om MedComs projektprogram for den 6. marts nvendes i dag på papir. Er klar til at gå elektronisk, når mulighed foreligger. Resultatet er steget fra 78 % til 86 % som følge af implementering af forløbsprogram for hjertekarsygdomme samt opgaveomlægning. Det forventes at være i mål indenfor en kort tidshorisont. Indikator 2 = 90 % Resultatet er steget fra 33 % til 57 %. Indikator 3b = 80 % Resultatet i 2010 er fortsat i 2011med 83 %. Diabetes: Hele behandlingspakken = 90 % Resultatet er steget fra 60 % til 68 %. I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: Forbruget af ikke-rekommenderede lægemidler er nedbragt til et minimum (omkring 0 %). ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre Salgsstatistikker for anvendte lægemidler gennemgås månedligt. De respektive afdelinger og hospitalets 35

233 grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer (vedtages i efteråret 2010). f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan 2. Økonomistyring lokale Lægemiddelkomité indgår i en løbende dialog vedrørende det aktuelle forbrug og dets udvikling. Det nye patientombud er blevet gennemgået for afdelings- og afsnitsledelser. Ledelserne af Medicinsk fdeling samt Reumatologisk fdeling har ansvaret for den behandling, der klages over og dermed også ansvaret for dialogsamtalen, hvor den regionale vejledning: Dialogsamtaler med patienter og pårørende, håndtering og afholdelse af skal følges. I 2011 er der afholdt to dialogsamtaler i henholdsvis Medicinsk og Reumatologisk fdeling. Begge klager blev opretholdt. Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i Den planlagte selvevaluering er gennemført. forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Budgettet skal overholdes Helsingør Hospital har i 2011 overholdt budgettet samlet set trods mindre aktivitet end forventet. Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse Opfyldt. periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på Opfyldt. afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og Opfyldt. en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på Opfyldt. økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Der er månedlige budgetopfølgningsmøder med afdelingsledelsen og direkte dialog mellem økonomifunktionen og den enkelte afsnitsleder om håndtering af specifikke budgetudfordringer. Der er en stor interesse for og vilje til økonomistyring i afdelings- og afsnitsledelser på Helsingør Hospital. Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den Opfyldt. Der holdes løbende dialog med 36

234 enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer afdelingsledelserne. nlægsregnskab for kutklinikken indsendt senest tre måneder efter investeringsprojektets afslutning. Opfyldt. Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Den medicinske patient fprøve det digitale møderum med videokonference i forbindelse med udskrivningssamtaler på hhv. Fredensborg Rådhus og på Medicinsk afdeling, Helsingør Hospital. Digitalt møderum med videokonference etableret og afprøvet i samarbejde med Fredensborg Kommune. Indviet efteråret Implementere forløbsprogrammer for KOL og Type 2 diabetes Give almen praksis mulighed for at få subakutte tider i hospitalets ambulatorier Inddrage erfaringer fra patienter og pårørende patient feedback Forløbsprogram for KOL og Forløbsprogram for Type 2 Diabetes fuldt implementeret i forhold til Region Hovedstadens forløbsprogrammer for KOL og Type 2 Diabetes. lmen praksis har fået mulighed for at få subakutte tider i daghospitalet samt Kardiologisk mbulatorium. Nye skemaer i velkomstmapper udviklet. Forsøg med interviews gennemført i lungemedicinsk afsnit. I 2012 skal model for feedbackmøder (udviklet på Hillerød Hospital) indføres. Sosu-assistenter uddannes i medicingivning Sosu-assistenter tager farmakologikursus, som afsluttes i foråret LEN forløb for sekretariatsfunktionen i medicinske LEN projekt for sekretariatsfunktionen har været ambulatorier igangsat, men er som følge af fusionen i Nord sat på stand-by, indtil det er afklaret, hvordan LEN forløbet skal videreføres. 37

235 Herlev Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 kkreditering ved JCI blev opnået i november 2011 b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet d. Rationel medicinanvendelse Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar Projektet er igangsat planmæssigt, herunder udarbejdelse af handleplan m.v. Implementering udsat til juni 2012 Projektet er igangsat planmæssigt, herunder udarbejdelse af handleplan m.v. Implementering udsat til juni 2012 Samlet regional udrulningsplan for området foreligger og rækkefølge for hospitalsudrulning afventes til udrulning medio 2011). Hjerteinsuffciens: Indikator 1 = 90 % 100 % Indikator 2 = 90 % 100 % Indikator 3b = 80 % 100 % popleksi: Indikator 3 = 95 % 100 % Indikator 4 = 80 % 84 % (100% under hele indl.) Indikator 8 = 90 % 65 % (100% under hele indl.) Diabetes: Hele behandlingspakken = 90 % I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for 87 % efter 2. kvartal. Færdigregistrering for sidste kvartaler pågår pt. Målopfyldelse forventes. På baggrund af hospitalets dialogaftale overvåges forbruget af de pågældende TC-grupper. Pr. december 2012 udgør målopfyldelsen for Morfika på 82 %, ngiotension-ii antagonister udgør 83%, mens forbruger af rekommanderede lægemidler ift. NSID udgør 51 %. Indsatsen videreføres i Hospitalet har i dialogaftalen udpeget følgende lægemiddelgrupper: TC-gruppe B Blod og bloddannende organer 38

236 hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. TC-gruppe L ntineoplastiske og immunomodullerende midler TC-gruppe V Diverse Og der er i henhold hertil i regi af hospitalets lokale lægemiddelkomité sket løbende opfølgning af udgifter og forbrug ift. TC-grupperne. Indsatsen videreføres. Der er udarbejdet en konkret instruks for sagshåndtering og gennemførelse af dialogsamtaler mellem klager/bisidder og den/de involverede kliniske afdelinger. Instruksen er udarbejdet under hensyntagen til den regionale fastlagte ramme. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer(vedtages i efteråret 2010). f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan 2. Økonomistyring Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Indsatsen er gjort og området indgår i hospitalets kvalitetshandlingsplan Budgettet skal overholdes Der er på hospitalet videreført en fokuseret indsats på Herlev Hospital ift. økonomistyringen, hvilket i 2011 har generet et samlet mindreforbrug. Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Ultimo december 2010 modtog afdelingsledelserne budget 2011 i henhold til målsætningen. fdelingsledelserne har i foråret 2011 modtaget et aktivitetsbudget. Der er ifm. det udmeldte basisbudget 2011 udarbejdet en overordnet periodisering, som efterfølgende for visse afdelinger er drøftet og korrigeret på økonomimøder mellem direktion og afdelingsledelser. I det omfang der er behov for korrektioner foretages disse for at kvalificere budgetopfølgningen. Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på Der er i 2011 påbegyndt et arbejde med at udarbejde et økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, samlet styringsgrundlag for hospitalet. rbejdet afdelingsledelser og afsnitsledelser færdiggøres endeligt i Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der Der udarbejdes fremmødeplaner for alle vagtbærende ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der afdelinger. Fremmødeplanerne justeres løbende ved følges op på, at fremmødeplanerne overholdes ændringer i budget eller andre forhold. Fremmødeplaner indgår som styringsværktøj ifm. budgetopfølgningen for den enkelte afdeling. Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den På månedlige møder mellem direktion og 39

237 enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer. afdelingsledelser drøftes økonomistyringsforhold, hvilket bl.a. har understøttet indsatsen for hospitalets budgetoverholdelse i Endvidere indgår forhold vedr. det økonomiske styringsgrundlag ifm. den faste mødeaktivitet for den samlede afdelingsledelseskreds. Der er fokus på en igangsat proces, der sikrer, at afsluttede investeringsprojekter fremsendes til revisionen indenfor 3 måneder efter afslutning. Pga. kompleksitet m.v. i flere byggesager har 3 måneders fristen ikke i alle sammenhænge kunne overholdes. Indsatsen videreføres som en permanent praksis. Herlev Hospital er i gang med at gennemgå anlægskartoteket og foretage ajourføringer og indsatsen er således tidsforskudt ind i Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Nybyggeri Udbygningsplanen Byggeriet Det ene spor er det nye byggeri der realiseres inden for afsat tid, kvalitet, økonomi. Projektet forløber efter tidsplanen, og byggeprogrammet er således færdiggjort inden udgangen af februar Den planlagte inddragelse af brugere (klinikere, logistik, teknik m.v.) og patienter (der er oprettet patientpanel) er gennemført - se dette link på intranettet: fsnit/nybyg/brugerinddragelse/brugerinddragelse.htm Planlægning Målet for 2011 er, at der er igangsat en proces, hvor Herlev Hospitals organisationsudvikling og fremtidig udnyttelse af de nye og eksisterende rammer konkretiseres og planlægges. De økonomiske rammer er overholdt, og der er sat de krævede sikkerhedsreserver af i budgettet.. Der har været gennemført en række konkrete tiltag (bl.a. via afholdelse af 4 workshops) i akutmodtagelsen mhp. at sikre hurtige og effektive forløb. Der foreligger nu anbefalinger for konceptualisering af FM2017 i nybyggeriet, for at kunne understøtte principper for det akutte patientforløb i FM som beskrevet i funktionsplanlægningen for FM og Klinisk grundstruktur i Region Hovedstaden. Derudover er igangsat organisationsudviklingsprojekt som koncentrerer sin indsats om at forberede organisationen indenfor den elektive og akutte kirurgi til omorganisering og udflytning af den akutte aktivitet. 40

238 c. Kommunikation Udbygningen af Herlev Hospital er en længerevarende proces, hvor der er en særlig udfordring i at vedligeholde engagement og samling af kræfterne mod det samme mål. Der har været borgermøder om projektet. Der er opbygget en hjemmeside omkring byggeriet. og man kan kommentere projektet på facebook. I bestræbelserne på at få borgerne i Herlev Kommune til at se velvilligt på projektet har der været afholdt en event hvor alle børnehavebørn i kommunen har deltaget i at sætte blomsterløg hvor børnebygningen skal etableres. Ældresagen har med mere end 70 personer deltaget i et arrangement omkring projektet. 41

239 Hillerød Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 kkrediteret ved JCI maj 2011 b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Implementeringen af (kontinuationsløs journal) er godt i gang. Der er planlagt udrulning i alle afdelinger den 15. marts. Den planlagte implementering blev stoppet af den regionale arbejdsgruppe vedr. indlæggelser og udskrivelser forventes implementeret i efteråret i Udsat efter pilot. Er siden testet på Gentofte Hospital, hvor der nu foreligger anbefaling til den videre implementering. Hjerteinsuffciens: (resultater fra sidste standardrapport) Indikator 1 = 90 % Indikator 2 = 90 % Indikator 3b = 80 % Resultatet er steget fra 73 % til 86 % pga. øget ekkokapacitet og en målrettet indsats ang. registrering og indrapportering. Det forventes at være i mål indenfor en kort tidshorisont. Resultatet er steget fra 42 % til 89 % pga. en målrettet indsats ang. registrering og indrapportering. Det forventes at være i mål indenfor en kort tidshorisont. Resultatet er steget fra 49 % til 85 % pga. ændring af arbejdsgangen ang. medicinering og en målrettet indsats ang. registrering og indrapportering. popleksi: (resultater fra sidste standardrapport) Indikator 3 = 95 % 100 % Indikator 4 = 80 % 94 % Indikator 8 = 90 % 92 % (direkte synketest) Diabetes: (resultater fra sidste standardrapport) Hele behandlingspakken = 90 % Resultatet er steget fra 56 % til 77 % pga. afdelingens nye arbejdsgang med sygeplejekonsultation hvor der udarbejdes en årsstatus ang. de enkelte indikatorer. Den fulde effekt kan først ses efter et stykke tid, idet flere 42

240 d. Rationel medicinanvendelse I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. indikatorer spænder over en 2-årig periode. Forventningen er at resultatet fortsætter med at stige og at hospitalet er i mål i løbet af Se bilag. Der ses generelt en stor overholdelse af standardsortimenterne ved Hillerød Hospital. Overordnet er standardsortimentoverholdelsen på 86 %, hvor det regionale mål er 80 %. På sengeafsnittene ses en væsentlig højere overholdelse på mellem 90 % og 95 %. Blandt ikke-rekommanderede, hospitalsklausulerede lægemidler ligger det største forbrug hos Onkologisk afdeling (cytostatika) Nefrologisk afdeling (vækstfaktorer) Neurologisk afdeling (interferoner) De respektive afdelinger og LLK indgår i en løbende dialog vedrørende det aktuelle forbrug og dets udvikling. Onkologisk afdeling har oplevet et fald i lægemiddeludgifter generelt til cytostatika. Dette skyldes primært at afdelingen følger rekommanderede skift i behandlingen, samt at der har været patentudløb på en række cytostaticum. Faldet i lægemiddeludgifter på onkologisk afdeling udgjorde Kr. i På Nefrologisk afdeling har de været særligt fokus på anvendelsen af vækstfaktorer. Faldet i lægemiddeludgifter var kr. i På Neurologisk afdeling er der sket en stigning i patienter der behandles samtidig med at kriterierne for behandlingsopstart er udvidet. fdelingen er fuldt ud kompliant med RDS vejledningen. Det er lykkedes afdelingen at nedbringe lægemiddelforbruget med kr. i

241 e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer(vedtages i efteråret 2010). Vi har afholdt informationsmøde for ledergruppen vedr. håndtering af dialogsamtaler. Dels blev de formelle krav gennemgået, men også hensigtsmæssig kommunikation blev drøftet. Hospitalet har udarbejdet og implementeret en lokal vejledning for håndteringen af dialogsamtaler. I 2011 har der været 15 potentielle dialogsamtaler. I to tilfælde er patienten udeblevet og har ikke responderet på yderligere henvendelser. Der er afholdt 12 samtaler, da én patient ikke ønskede samtale. I fire tilfælde trak patienten klagen tilbage. f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan 2. Økonomistyring Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i Selvevaluering er gennemført som planlagt forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. Budgettet skal overholdes Hospitalets forventede årsresultat viser et samlet mindreforbrug i størrelsesordenen 25 mio. kr. Mindreforbruget skyldes generel tilbageholdenhed i 2. halvår samt at en række vedligeholdelsesarbejder er udskudt som følge af forsinkelser på ombygninger i forbindelse med et samlet Hillerød Hospital Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på afdelingsniveau inden udgangen af marts Budgettet for 2011 blev udmeldt til afdelingsledelserne i december 2010 og periodiseret og indlæst i økonomistyringssystemerne ultimo januar ktivitetsbudgetterne blev udarbejdet inden udgangen af marts hvorefter de blev direktionsgodkendt og udmeldt til afdelingerne Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Den grundlæggende periodiseringsprofil er indarbejdet i det gældende budget, der er indlæst i økonomistyringssystemerne. Der følges løbende op på hvorvidt budgetændringer er periodiseret korrekt. Driftsstyringsprincipperne for 2011 fastlægger roller og ansvar på økonomistyringsområdet. Driftsstyringsprincipperne er udmeldt til afdelingerne 44

242 Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. og tilgængelige via IntraNord. I forbindelse med budgetlægningen er der udarbejdet fremmødeplaner inden for afdelingernes budgetrammer. Der følges op på overholdelses af fremmødeplanerne men særligt i de tilfælde hvor afdelingerne har et merforbrug på lønbudgettet. Dette sker ifm. den månedlige økonomiopfølgning med afdelingsledelserne. Igennem 2011 har direktionen løbende været i dialog med afdelingsledelserne om overholdelse af afdelingernes økonomiske rammer. Der har været særlig tæt dialog med de afdelinger der har haft merforbrug omkring årsager og løsninger til at bringe budget og forbrug i balance. I 2011 har Hillerød Hospital fået ryddet op i en række store investeringsprojekter, som nu er afsluttet og anlægsregnskaberne er godkendt i revisionen. Der har været tale om ældre investeingsprojekter, som skulle være afsluttet tidligere i henhold til målsætningen. Nu hvor dette oprydningsarbejde er tilendebragt, vil der fremadrettet ikke være noget i vejen for at Hillerød Hospital kan følge procedurerne. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer nlægskartoteket er opdateret for 2011 Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Patientsikkert Sygehus lle afdelinger deltager i projektet lle kliniske afdelinger deltager. Målet om at alle kliniske afsnit leverer data på mindst en pakke er opnået. For at sætte skred i udviklingen på kutafdelingen er der oprettet et kutspor. Vi måler på alle indikatorer Vi måler på alle pakker, men har nogle udfordringer med enkelte indikatorer. Indikatoren: % patienter, der genindlægges efter kirurgi har været svær at definere. Der er nu opnået enighed, men vi afventer at datafolket skal levere. Der registreres ikke procesindikatorer på 45

243 Vi har letforståelige oversigter over resultater til formidling på alle niveauer i organisationen MI og Hjerteinsufficiens. Disse to patientforløb arbejder afdelingen med i relation til NIP. Resultatindikatorer er de samme, så det giver bedst mening på denne måde. Endelig er der hos os, som i den øvrige del af regionen problemer med resultatindikatorer for hospitalserhvervede infektioner. Her måler vi primært på afsnitsniveau: ntal dage siden sidste infektion (for Sepsis, KD, CVK, PVK og tryksår) De kliniske afsnit indsamler dagligt data, der vises på kvalitetstavler i det enkelte afsnit. fdelingsdata diskuteres i de lokale kvalitetsudvalg. Hospitalsdata præsenteres ved hvert ledergruppemøde. Ved Kvalitetsrådsmøderne vises også afsnitsdata som inspiration. Direktionen har en datatavle, der opdateres med udvalgte hospitalsdata. For hele hospitalet vises data i LIS eller på IntraNord. Særlige resultater fremhæves i vores Nyhedsbrev: På Tværs. HSMR nedbringes med 5 % Ved valg af baseline, tog vi udgangspunkt i 4. Q 2009: 92. Vi er i mellemtiden blevet rådet til af Sten Christoffersen at ændre vores baseline til 1. Q 2009: 101. Vi har haft en udfordring med at vælge, da hospitalsstrukturen har ændret sig flere gange i årenes løb på en måde som påvirker HSMR. Ifølge S. C. er hans forslag tættere på det tidspunkt, hvor de andre hospitaler har valgt baseline, og de 92 er urealistisk lavt i forhold til data før og efter. Det ændrer ikke ved at vi ikke lever op til det fastsatte mål. Resultaterne for 2011: : : : 106 Der er et tydeligt sammenfald mellem stigningen i dødsfald og hjemtagningen af alle akutte patienter fra nærhospitalerne. Fra 1. april 25. april sås en voldsom stigning i dødsfald, hvorefter antallet igen faldt. Disse dødsfald blev alle analyserede. Dette gjorde os ikke i stand til at 46

244 påvise en sammenhæng. Vi kunne for tre patienters vedkommende stille spørgsmålstegn ved, om de havde modtaget optimal behandling. Efter at have fået HSMR for 3. Q er vi pr. 1. januar begyndt at lave ugentlige mortalitetsanalyser på alle døde. Patientskader reduceres med 10 % Ved vores oprindeligt valgte baseline havde vi ikke taget højde for, at GTT teamet efter den formaliserede uddannelse og større erfaring ville blive bedre til at afsløre triggere. Vi valgte derfor at regulere vores baseline i løbet af 2011 efter rådgivning fra IHI. Vores baseline for skader målt med GTT ligger på 103/1000 liggedage. Skaderaten har ligget stabilt på dette niveau indtil sommeren 2011, hvor medianværdien har lagt sig på 122/1000 liggedage. Årsagen til stigningen kan være en reel stigning i skader relateret til det store pres alle afdelinger oplever. En del af forklaringen kan dog også være et udtryk for personalets stigende bevidsthed om indholdet i PSS pakkerne. For eksempel ville man tidligere ikke dokumentere infektion relateret til et perifert venekateter, og derved ville der ikke registreres en trigger ved GTT gennemgangen. Det bliver der nu. Vi tager stigningen i skader alvorligt, og har netop vedtaget at der månedligt skal leveres data på fordelingen af skader, så vi kan følge op indenfor de områder, hvor vi ser stigningerne. Hospitalserhvervede infektioner nedsættes med 25 % De hospitalserhvervede infektioner der arbejdes med i PSS er: Incidensen af KD relaterede infektioner Incidensen af CVK relaterede infektioner Incidensen af PVK relaterede infektioner Incidensen af svær sepsis/septisk chok Incidensen af hospitalserhvervede tryksår Måden at opgøre incidenserne arbejdes der på regionalt, og vi afventer dette arbejde, inden vi kan sætte en baseline på hospitalsniveau. Vi følger indtil videre i alle afsnit antal dage siden sidste hospitalserhvervede infektion, og har for nogle afsnits vedkommende meget fine data. Her et eksempel 47

245 for afsnit der registrerer: antal dage siden sidste CVK infektion: 0655; ; ; 19 (IT) 0861; ; ;

246 Hvidovre Hospital Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 Er gennemført som planlagt for alle punkter. JCI akkreditering opnået for 4.gang i marts Der er udarbejdet opfølgnings rapporter på 3 områder hvor der blev krævet opfølgning specifikt for Hvidovre Hospital. b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet d. Rationel medicinanvendelse Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Vi har på HVH implementeret H-EPJ, ny forsiden i OPUS. Vi følger regionens udrulningsplan i forbindelse med implementering af tværsektoriel kommunikation, som dog er blevet forsinket af flere grunde. Projektet har været sat på hold fra Koncern IT s side af. HVH har derfor ikke implementeret skemaer i OPUS endnu. Der skal laves en ny regional tidsplan. Hjerteinsuffciens: Hjerteinsufficiens resultat 3. kvartal 2011: Confidensint.indregnet) Indikator 1 = 90 % 100 % Indikator 2 = 90 % 89 % Indikator 3b = 80 % 100 % Diabetes: Diabetes 3. kvartal 2011: Hele behandlingspakken = 90 % 86% I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: 49

247 ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan rammer(vedtages i efteråret 2010). Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og 71 % af forbruget overholder de regionale rekommandationer. Derudover udgør losartan i kombination med diuretica 19 % af forbruget. Dette er dog ikke rekommanderet, men det anses ikke for relevant at omordinere dette kombinationspræparat under indlæggelse. Dels pga. at det ikke er noget økonomisk incitament til et skifte, og dels at det rent patientsikkerhedsmæssigt ikke kan anbefales at gennemføre en omordination. Samlet set svarer dette til en overholdelse af regionens krav. Forbruget af losartan i kombination med diuretica var på DDD svarende til en udgift på kr. 48 % af forbruget (inkl. anæstetica) overholder de regionale rekommandationer. Hvis man ikke medtager anæstetika i beregningen, så overholder 88 % af forbruget rekommandationerne. Hvilket stort set overholder kravet. Hvis man kun ser på forbruget af morfin og oxycodon, så overholdes rekommandationerne med 95 %. 59 % af forbruget overholder de regionale rekommandationer. Den lave overholdelse skyldes primært et stort forbrug af diclofenac (primært på Gyn/Obs) og celecoxib (primært på Ort.Kir.), som udgør henholdsvis 12 % og 15 % af det samlede forbrug af NSID. LLK har dialog med de implicerede afdelinger. Målet for nedbringelse af ikke rekommanderet medicin er at følge RDS vejledninger og dertilhørende licitationer. Gennemført Efter aftale blev denne udsat til 30. juni Selvevalueringen blev afsluttet 24. juni og dernæst fremsendt til Hospitalsdirektionen og KPU. Selvevalueringen er vedlagt. 50

248 opgørelsesmetoder. 2. Økonomistyring Budgettet skal overholdes Hvidovre Hospital holder budgettet for Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse Budgettet blev udmeldt november 2010, og alle periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til budgetter er periodeopdelte. afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på ktivitetsbudgetter blev udmeldt i marts 2011 på afdelingsniveau inden udgangen af marts afdelingsniveau. Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Periodiseringen er løbende blevet sammenholdt med udviklingen, og der er på visse områder justeret i periodiseringen i lyset af den konkrete udvikling. Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Beskrivelserne er indarbejdet i styringsgrundlaget, der er revideret og godkendt af direktionen i oktober Der er udarbejdet fremmødeplaner for alle afdelinger, der løbende holdes ajour med diverse budgetændringer. Opfølgningen foregår som en integreret del af den almindelige månedlige budgetopfølgning. Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Direktionen holder løbende drøftelser omkring økonomien med alle afdelinger. Budgetkontoret mødes systematisk med alle afdelingsledelser. Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer Hvidovre Hospital er meget opmærksom på reglen og har til dato i år sendt 5 sager til revisionen, men endnu ikke modtaget svar. nlægskartoteket er opdateret med de 7 sager hvor revisionen i første omgang manglede dokumentation. nlægskartoteket skal opdateres igen med udgangen af regnskabsåret. Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Samarbejde med primærsektor a. Effektive patientforløb på tværs af sektorgrænserne Sundhedsaftalernes indhold skal formidles til alle relevante medarbejdere og ledere og dermed sikre effektive og sikre patientforløb på tværs af sektorgrænserne. Direktionen har introduceret alle relevante afdelinger til sundhedsaftalen, inkl. tillægsaftalen, varslingsregler, kronikerprogrammer og kodeks for god samarbejdsadfærd på tværs af sektorerne. 51

249 Kodeks for godt samarbejde på tværs af sektorgrænserne, som er udarbejdet med praksissektor og kommunerne i 2010, skal implementeres i afdelinger, der samarbejder med kommuner og praksissektor Se ovenstående b. Forebyggelse af genindlæggelser c. Videndeling og kompetenceudvikling på tværs af sektorgrænser HVH vil i samarbejde med kommunerne og praksissektoren påbegynde et målrettet udviklingsarbejde med henblik på at reducere antallet af genindlæggelser på udvalgte diagnoseområder. De konkrete diagnoser for 2011 prioriteres i samordningsudvalgene HVH vil etablere faglige netværk med henblik på fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorerne. I 2011 skal der minimum etableres to netværk, hvoraf hygiejneområdet skal være det ene. Det skal etableres i samarbejde med Vestegnskommunerne. Samordningsudvalget har nedsat en styregruppe mellem praksissektor, region og Hvidovre, København og Brøndby Kommuner. Styregruppen har valgt analysemodel og forslag til indsatsområder samt struktur for arbejdet. Der er etableret 2 faglige netværk og kompetenceudviklingsforløb: - Hygiejne - Sygepleje på tværs af sektorerne. 52

250 poteket Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen Kvalificering af relevante farmaceuter og farmakonomer i de tværgående regionale medicinvejledninger. Konkret mål 95 % af alle nye medarbejdere i medicinservice og klinisk farmaci skal have gennemført kvalificering indenfor de første 6 mdr. efter ansættelsen. Måles i september 2011 Medicinskabseftersyn i Psykiatrien. Det forventes, at der i 1. kvartal 2011 indgås aftale med Psykiatrien om medicinskabseftersyn. Konkret mål: t der i 2011 gennemføres tilsyn på alle afsnit omfattet af aftalen Stregkoder på lægemiddelpakninger - Konkret mål: Inden udgangen af 2011 skal 95 % af lægemiddelpakningerne indeholde en læsbar stregkode på yderemballagen Opgørelsen viser, at 90 % af alle nye medarbejdere har genneført kvalificering indenfor 6 mdr. Enkelte har været 7 mdr. undervejs Der er indgået kontrakt med Region Hovedstadens Psykiatri og der er gennemført tilsyn på afsnit omfattet af aftalen I maj 2011 er potekets lager af lægemidler emballeret på dåser og flasker blevet gennemgået. Ud af 520 dåser/flasker har 84 % af pakningerne en læsbar stregkode på yderpakningen c. Udvikling af den kliniske kvalitet Cytostatikablandinger til tiden at 90 % af de blandinger, der af de kliniske afdelinger er bestilt senest kl. 14 dagen før de skal bruges, er godkendte og klar til afhentning 30 min. før forventet indgift. at 75 % af de blandinger, der af de kliniske afdelinger er bestilt samme dag, som de skal bruges, er godkendt og klar til afhentning 30 min. før forventet indgift. Det forudsættes, at apoteket har minimum 90 minutter til at producere hver blanding 95 % af de blandinger, der af de kliniske afdelinger er bestilt samme dag som de skal bruges, er godkendt og klar til afhentning senest 3 timer efter indlevering af rekvisitionen t indføre PDS-cirklen som en metode til implementering af forandringer, der gennemføres på baggrund af læring fra de utilsigtede hændelser. o Plan: lav en plan, o Do: gennemfør planen o Study: analyser resultatet Der gennemføres en undersøgelse af samtlige medicinpakninger på varelageret i Cytostatikaenhederne på både Rigshospitalet, Herlev og Hillerød Hospital opfylder målene Utilsigtede hændelser drøftes på ugentlige møder 53

251 o ct: vurdér justeringer d. Rationel medicinanvendelse poteket vil bidrage gennem en aktiv indsats i den regionale lægemiddelkomité og i samtlige lokale lægemiddelkomiteer I oktober 2011 gennemgås samtlige dagsordener fra møder i de lokale lægemiddelkomiteer og det opgøres, om alle lokale e. Patientinddragelse f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan lægemiddelkomiteer har arbejdet med fokusområderne. Kliniske farmaceuter på akutafdelingen På Hillerød Hospital er der efter en bevilling fra Regionsrådet startet et forsøg med kliniske farmaceuter på akutafdelingen. De kliniske farmaceuter skal gennemgå fortrinsvis de ældre patienters medicinering i forbindelse med indlæggelsen Konkret mål: poteket vil med reference til regionale data fra bidrage til at nedsætte antallet af genindlæggelser af patienter med diagnoserne obstipation og KOL Medicinering med patienten i centrum Medicinering med oral medicin har gennem de sidste mange år foregået på stort set samme måde på de danske hospitaler. Sædvanligvis hælder en sygeplejerske i afdelingens medicinrum medicin op i et lille bæger eller i en doseringsæske, hvorefter den administreres til patienten. I Storbritannien nytænkte man medicineringsprocessen for godt 10 år siden og udviklede en metode, der kaldes one-stop dispensing. Metoden bygger på, at patienterne ved indlæggelsen medbringer og fortsætter med at anvende egne lægemidler. Konkret mål: poteket afprøver i 2011 konceptet i samarbejde med hospitalsdirektionen og en klinisk afdeling på et af Region Hovedstadens hospitaler. Projektets gennemførelse forudsætter, at der findes finansiering på 1 mio. kr. Behandlingen skal være sikker for patienterne I forbindelse med projektet Patientsikkert Sygehus på Hillerød Hospital bidrager farmaceuter og ledelse fra poteket væsentligt til udvikling og gennemførsel af patientsikkerhedstiltag inden for medicinsporet. Målet er 100 % opfyldt Der er i 2011 optaget medicinanamneser og udarbejdet medicingennemgang. Det følges løbende om lægerne bruger farmaceuternes notater i Opus aktivt. Der er aktuelt % implementering af notaterne i lægernes arbejde. Læger og sygeplejersker bruger i større og større omfang farmaceuterne som som sparringspartnere til medicinrelaterede spørgsmål i hverdagen i kutafdelingen. Der er fortsat fokus på at tilbyde tjek på inhalationen til patienter med inhalationslægemidler og på forebyggelse af obstipation. Projektet er præsenteret ved flere konferencer. TRYG fonden har givet afslag på midler til projektet. Projektet har derefter været en del af den regionale budgetproces, men har ikke fået tildelt budgetmidler. 54

252 2. Økonomistyring Konkret mål: t de patientsikkerhedsmæssige tiltag, som apoteket er involveret i, inden for området risikomedicin bliver beskrevet og spredt til andre hospitaler gennem det regionale netværk for medicinservicepersonale. Budgettet skal overholdes Konkret mål: poteket har siden sin etablering i 2007 hvert år overholdt budgettet og vil også gøre det i potekets budget er fordelt blandt Produktionen, Logistik, Klinisk farmaceutisk service, dministrationen og Kvalitetsafdelingen. Økonomien følges løbende på månedlige økonomimøder. Konkret mål: Med henblik på at forenkle bogføringsopgaven i apotekets økonomiafdeling tildeles i 1. halvår af 2011 afdelingsspecifikke EN-numre til samtlige apotekets afdelinger. Rationalisering af råvareindkøb Der skal i løbet af 2011 gennemføres en rationalisering af potekets indkøb af kemikalier til brug i produktionsafdelingerne. Dette skal ske ved at hjemkøbe flere kemikalier direkte fra producenten, ved at foretage nationale indkøb, ved at hjemtage IDanalyser og de fulde Ph.Eur analyser. Konkret mål: Der skal ved udgangen af 2011 være opnået en samlet besparelse på 2 mio.kr i forhold til udgifterne i Implementering af ny prisberegningsmodel For at efterleve regnskabs-bekendtgørelsen skal der for alle egenproducerede SD-produkter, der sælges uden for regionen, implementeres en ny prisberegningsmodel. Konkret mål: Inden udgangen af 2011 skal der være beregnet nye priser på alle SD-produkter ktiviteterne med medicinafstemning og apotekets særlige indsats over for lægemiddelinduceret obstipation er præsenteret på postere overfor det kliniske personale på apoteket, med særlig fokus på arbejdet i medicinsporet i Patientsikkert Sygehus Budgettet er overholdt i 2011 lle afdelinger er overgået til afdelingsspecifikke EN nr. Den ønskede besparelse på 2 mio. kr. er opnået ved udgangen af 2011 Prisen på alle SD og SiD produkter er nu beregnet efter den gældende prisberegningsmodel Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Leveringspræcision i Lægemiddelforsyningen til hospitalerne og psykiatrien skal foregå sikkert og rationelt. poteket vil som noget nyt gennem målinger lægemiddelleverancerne af leverings-præcisionen i leverancerne. Konkret mål: 98 % af de lagerholdte lægemidler, som hospitalerne og psykiatrien bestiller fra apoteket, skal leveres inden for den aftalte tid. Målingerne foretages ved kvartalsvise stikprøver. I 2011 er der foretaget stikprøvemålinger i løbet af året på leverancesikkerheden til én afdeling på RH, HEH, HVH, BBH, HIH,FRH,H,GEH og GLO. Leveringspræcisionen er 98 % 55

253 Region Hovedstadens Psykiatri Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 RHP blev akkrediteret ved JCI i Der er implementeret en række vejledninger og instrukser og forud for JCI besøget gennemført Minimock og mock samt fokuserede patienttracers, fokuserede audits, undervisning inden for særlige fokusområder, b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Skizofreni: Indikator 1b = 50 % Indikator 13 = 90 % temadage mv. RHP har implementeret og anvender modulerne i HEPJ i alle afdelinger RHP følger MEDCOM standarderne og deltager aktivt i implementeringsarbejdet via it-sou. ndelen af tidstro registrering er stigende, og der arbejdes fortsat målrettet for at komme inden for regionens krav. Den indledende sygeplejevurdering (KISO) har ikke været klar i RHP har i stedet implementeret sygeplejevurdering i papirform på alle centre. Resultatet for året 2010 viste at 43 % af patienterne fik vurderet kognitiv funktion og for 2011 er resultatet ca. 45%. Det i Dialogaftalen omtalte anbefalede redskab til kognitiv vurdering, forventes først at blive klar til klinisk brug i 2013, hvorefter certificeringen af medarbejderen kan finde sted. Der iværksættes i foråret 2012 en tovholderfunktion på det enkelte center, der skal sikre, at de incidente patienter modtager udredningsydelserne, herunder den kognitive funktionsvurdering. Indikator-resultaterne vedr. incidente patienter bliver drøftet halvårligt i det sundhedsfaglige råd. Resultatet for året 2010 viste, at der for 76 % er indberettet pårørendekontakt, og for 2011 er resultatet uændret. Der er således fortsat behov for fokus på, at pårørendekontakten skal indberettes. Indikatoren er nu 56

254 d. Rationel medicinanvendelse ændret og dækker fremover både ny-diagnosticerede og prævalente patienter. Indikator 14 = 40 % Resultatet for året 2010 viste, at der for 32 % er indberettet psykoedukation. For 2011 er resultatet 39 %. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere tiltag på sygehusniveau. Udviklingen i resultaterne drøftes halvårligt i det sundhedsfaglige råd. Indikator 15c = 90 % Der ses en fremgang på området fra 66 % for året 2010 til 81% for året 2011, som skyldes, at de i Dialogaftalen omtalte registreringsmæssige forhold er bragt i orden. Resultatet er formentlig stadig ikke retvisende ift. patienternes faktiske tilknytning til de ambulante enheder. Indikatoren opgøres fremover ved datatræk fra LPR, hvilket bør sikre mere valide data. I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere Psykiatrien anvender lægemidlerne i begrænset en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra omfang. For grupperne ngiotensin II-antagonister og afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: NSID efterlever psykiatrien stort set 90 % niveauet. For morfika ligger efterlevelsen på 70 %, hvilket svarer ngiotensin II-antagonister til at der er forbrugt godt 4000 DDD af ikkerekommanderede Morfika morfika. De 4000 DDD dækker over NSID flere forskellige lægemidler, og forbruget af ikkerekommanderede lægemidler bliver drøftet på de Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer(vedtages i efteråret 2010). f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. igangværende dialogmøder med de psykiatriske centre. Der er udarbejdet standardsortimenter og algoritmer for behandling med psykofarmaka, der er de lægemiddelgrupper, der anvendes hyppigst i RHP. Opgørelser over lægemiddelforbrug er drøftet i Lægemiddelkomitéen og ledelsesfora. Der gennemføres fokuserede lægemiddelaudits og der udarbejdes kvartalsvise opgørelser over hyppigst anvendte lægemidler på afsnitsniveau RHP har implementeret det nye patientklagesystem. Der er udarbejdet en psykiatrispecifik vejledning om klagesagsbehandling, gennemført undervisning i det nye klagesystem og udarbejdet en plan for opfølgning på klagesager HSMR: RHP indgår ikke i denne målsætning Patientskader: RHP anvender ikke GTT Hospitalserhvervede infektioner: Der er i

255 dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. gennemført en prævalensundersøgelse for patienter indlagt på ældrepsykiatriske afsnit med henblik på at tilvejebringe det fornødne datagrundlag for den videre indsats. I tilknytning til dataindsamlingen er der udarbejdet en handleplan for området. 2. Økonomistyring Patienttilfredshed: RHP deltager ikke i LUP, men i de Landsdækkende Psykiatriundersøgelser, der indtil nu er gennemført hvert tredje år for hhv. indlagte og ambulante patienter. Spørgsmålene i undersøgelserne stemmer kun i nogen grad overens med LUP spørgsmålene. Initiativer i forhold til inddragelse og undervisning af patienter og af pårørende indgår i psykiatriens kvalitetsstrategi for Der er på nuværende tidspunkt igangsat et program omkring pårørende. Et projekt omkring patientinddragelse og undervisning vil blive igangsat primo Vurdering af patientens evne til kommunikation: Ved audit i nov. 11 ses en betydelig stigning i opfyldelsen af indikatoren. Opfyldelsesgraden for indlagte var 88 %. Der er udarbejdet handleplan, som bl.a. indbefatter udarbejdelse af fælles akut journal for RHP og ekstra audits. For ambulante var opfyldelsen 5 %. Der er udarbejdet en overordnet handleplan som indebærer yderligere fokus på området via ekstra audits. Budgettet skal overholdes Budgettet er overholdt såvel for driftsrammen, anlægsrammen som satspuljefinansierede projekter Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse Der foreligger periodeopdelte afdelingsbudgetter periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på Der er udarbejdet aktivitetsbudgetter på afdelingsniveau inden udgangen af marts afdelingsniveau Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og Der sker løbende kvalitetssikring af en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen periodiseringsgrundlaget Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på Der er igangsat et arbejdet med at beskrive roller og økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, ansvar på økonomistyringsområdet afdelingsledelser og afsnitsledelser 58

256 Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer Der er gennemført en omstilling af Psykiatrisk Center Sct. Hans til et center, der i højere grad fokuserer på retspsykiatri og misbrugsproblemstillinger, herunder på formidling af viden om disse behandlingsområder til hovedfunktionen. Der er lukket 85 sengepladser på Psykiatrisk Center Sct. Hans per 1. juni 2011, og centret har dermed en størrelse, der muliggør en fremtidig samling på den østlige del af området. Der er gennemført en markant udvidelse af behandlingstilbuddene til ikke-psykotiske patienter: De to behandlingsretsklinikker ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård og Psykiatrisk Center Frederiksberg er blevet udvidet. Der er oprettet yderligere to behandlingsretsklinikker ved Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Nordsjælland. ntallet af ambulante besøg er øget med besøg. Endelig er der taget stilling til, om der skal etableres et særligt behandlingstilbud til voksne DHD-patienter. For at reducere ventetiderne er kapaciteten inden for spiseforstyrrelsesområdet udvidet både inden for børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. ntallet af ambulante besøg er øget med besøg. Der er oprettet et mindre team, der skal bidrage til at forbedre behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser af kronisk karakter. For at nedbringe ventetiden på første kontakt inden for børneog ungdomspsykiatrien er den ambulante udredningskapacitet på børne- og ungdomsområdet øget. ntallet af ambulante besøg er øget med besøg. Der er udarbejdet fremmødeplaner i 2011 for de fleste centre Der afholdes løbende opfølgningsmøder Der er ikke afsluttet projekter i 2011 Det nuværende setup forudsætter, at ajourføringen fortages i f b regnskabsafslutningen Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Omstillinger i forlængelse af budget 2011 Omstilling af Psykiatrisk Center Sct. Hans er gennemført. De fire behandlingsretsklinikker er i drift. ntallet af ambulante besøg til ikke-psykotiske patienter (excl. patienter med spiseforstyrrelser) er øget med besøg Der er etableret et udrednings- og behandlingsopstartstilbud til voksne patienter med DHD Kapaciteten inden for spiseforstyrrelsesområdet er udvidet både i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. ntallet er øget med besøg Teamet for patienter med kroniske spiseforstyrrelser er etableret. Den ambulante udredningskapacitetet i børne- og ungdomspsykiatrien er udvidet. ntallet af ambulante besøg er øget med

257 Der er etableret to OP-teams i planområde Byen og et OPteam i planområde Syd. Samarbejdet med kommuner og praksissektor er styrket gennem konkrete initiativer: der er igangsat et shared careprojekt med almen praksis, der er opstartet telefonrådgivning til praktiserende læger i forhold til behandling af dobbeltdiagnosepatienter og patienter med spiseforstyrrelser, der er opstartet telepsykiatrisk speciallægebetjening af udviklingshæmmede på Bornholm, der er igangsat initiativer til intensiveret samarbejde med kommunerne mht. integration og rehabilitering af komplicerede retspsykiatriske patienter Der er etableret et kompetencecenter for behandling af patienter med dobbeltdiagnoser, der skal sikre udbredelsen af viden om behandling af psykisk syge med et misbrug. Kompetencecentret skal bidrage til at formidle et tæt samarbejde mellem specialfunktionen på Psykiatrisk Center Sct. Hans og hovedfunktionerne Der er etableret et kompetencecenter vedr. retspsykiatri. Centeret skal sikre udbredelsen af viden om metoder rettet mod behandlingen af retspsykiatriske patienter til hovedfunktionerne og understøtte og videreudvikle den nuværende behandlingsindsats inden for den specialiserede retspsykiatri. Der er etableret et kompetencecenter vedr. rehabilitering, recovery og shared care for at styrke arbejdet med at tilbyde patienter et sammenhængende behandlingstilbud, der har fokus på at give patienten forudsætningerne for at opnå et selvstændigt og meningsfyldt liv. Centret skal understøtte fælles metoder til målrettet rehabilitering. Der er etableret tre akutteam ved PC Frederiksberg, PC Hvidovre og PC København I foråret 2011 blev en række forsøgsordninger omkring styrket samarbejde med kommuner og praksissektoren igangsat: Ordningen om telefonrådgivning til praktiserende læger er igangsat Der er igangsat en forsøgsordning vedrørende en udvidelse af de retspsykiatriske teams på PC Sct. Hans og PC Glostrup, med henblik på intensivere og udvikle samarbejdet med kommunerne. Ordningen for at sikre bedre behandling af oligofrene patienter på Bornholm ved hjælp af telepsykiatrisk betjening fra speciallægerne på PC Glostrup er i drift. Der er etableret to retspsykiatriske teams, der samarbejder med kommunerne om integration og rehabilitering af komplicerede retspsykiatriske patienter Der er etableret et kompetencecenter for behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Der er udarbejdet behandlingsvejledninger og gennemført undervisning for omkring 500 medarbejdere inden for dobbeltdiagnosebehandling. Der er desuden etableret netværk for ressourcepersoner. Der er etableret et kompetencecenter for retspsykiatri ultimo Der er etableret et kompetencecenter vedr. rehabilitering, recovery og shared care, og der er igangsat og videreført en række udviklings- og forskningsprojekter. Der er etableret en skole for kognitiv adfærdsterapi, der skal Der er etableret Skole for kognitiv adfærdsterapi, der 60

258 tilbyde differentierede uddannelsestilbud til medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri og sikre udvikling og forskning inden for kognitiv adfærdsterapi. Der er gennemført et forsøg med følge-hjem-ordning ved de to akutmodtagelser ved Psykiatrisk Center København og Psykiatrisk Center Glostrup tilbyder en 1-årig grunduddannelse og en 2-årig specialistuddannelse Følge-hjem-ordningen ved de to akutmodtagelser er etableret. 61

259 Rigshospitalet Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. kkreditering kkreditering ved JCI skal opnås i 2011 Rigshospitalet blev akkrediteret v. JCI den 17. marts JCI har godkendt Rhs SIP (Strategic Improvement Plan) indenfor 4 områder: 1. Implementering af vejledning vedr. daglig vurdering af akutte / ikke akutte patienter Dec. 2011: udit viste, at 91 % af patienterne på RH dagligt var set af en læge. 2. Personaleområdet (data, der understøtter den enkelte læges bemyndigelse) Sep. 2011: lle klinikker har indmeldt kliniske indikatorer. P-afdelingen har revideret MUS skema, så det fremgår, at indikatorerne anvendes. 3. Hospitalets skiltning af nødudgange Nov. 2011: Der er opsat mere end 1000 exitskilte 4. Implementering af vejledning for infektionshygiejnisk deltagelse i nybygning / ombygningsopgaver Nov. 2011: VIP er udarbejdet og data overvåges b. Implementering af It-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen Virksomheden udfærdiger en plan for: Implementering og klinisk anvendelse af modulerne i HEPJ i alle patientbehandlende afdelinger i 2011 fremover i IHU Tværgående journalprojekt er afsluttet efterår Hermed dokumenterer alle faggrupper i H-EPJ, ligesom papirløs anvendelsen af modulerne er implementeret. 62

260 t virksomhederne implementerer tværsektoriel kommunikation og lever op til sundhedsaftalens krav om udbredelse (MEDCOM) Handlingsplaner for reimplementering er igangsat i efteråret 2011og der følges op i forhold til LIS-tal udsendt fra Regionen. For tidstro udskrivning og epikriser er der i Hjertecentret endvidere igangsat et projekt på området i samarbejde med IMT og KPUK For elektroniske genoptræningsplaner afsluttes implementering for det sidste center i andet kvartal Mhp. kvaliteten i genoptræningsplanerne er dette diskuteret med Københavns Kommune ved møde med nne Mette Fugleholm opfølgning fortsættes i det kommende samordningsudvalg c. Udvikling af den kliniske kvalitet Udrulning af OPUS notat journalskemaer for den indledende sygeplejevurdering, som i første fase omfatter sengeafdelinger på hospitalet (skemaerne forventes først klar til udrulning medio 2011). Diabetes (de øvrige er ikke relevant for RH) Hele behandlingspakken = 90 % d. Rationel medicinanvendelse I relation til forbruget af lægemidler skal afdelingerne demonstrere en 90 % efterlevelse af regionale rekommandationer ud fra afdelingens totale lægemiddelforbrug indenfor følgende TCgrupper: ngiotensin II-antagonister Morfika NSID Korrepondancemeddelelse afventer, at Københavns Kommune ibrugtager modulet Der afventes endelig beslutning om videreførsel af projektet i UD i marts Status for udviklingen af Diabetes kvalitet til ambulatoriet er, at klargøre servere mv. IMT har fået adgang til serverne, RegionHs kopi af cpr-registeret og Labka (via Webservices). IMT vurderer, at systemet nu er ved at være færdigkonfigureret. Det forventes, at det vil være muligt for RH ambulatoriet at indberette til voksen diabetesdatabasen i det kommende audit-år (1. marts 2012 til 28. februar 2013). Rigshospitalet bestræber sig på at leve op til rekommendationerne og for 2011 ser det således ud: TII antagonister: 80 % Morfika: 84 % NSID: 89 % Vedr. morfika er 8% af det sml. forbrug oxycodon, hvortil forbruget er reduceret ift. forrige år. Vedr. NSID er 9 % af det ml. forbrug Celebra, der ofte anvendes kortvarigt til kir. patienter. 63

261 Hospitalerne skal herudover definere mål for nedsættelse af forbruget af ikke-rekommanderet medicin med afsæt i de tre grupper af lægemidler der har mest signifikant betydning for hospitalets lægemiddeludgifter til ikke rekommanderet medicin. e. Patientinddragelse Virksomheden skal udarbejde en handlingsplan for den lokale tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogsamtaler i forbindelse med klagesager, indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer(vedtages i efteråret 2010). Rigshospitalet har i 2011 intensiveret overvågningen af lægemiddelforbruget idet den lokale RH-LLK er styrket med 1,2 farmaceut. I 2011 har fokus for RH- LLK været at nedbringe lægemiddelforbruget på de områder, hvor det ville give størst økonomisk effekt. Fokusområder omfatter: Biologisk immunsuppresiva, ntibiotika og antivirale lægemidler TC J. Hæmostatika B02BD Forbrug Opioid anæstetik N01H Med udgangspunkt i de regionale retningslinier for håndtering af dialogsamtaler, har Rigshospitalet udarbejdet lokale retningslinier og procedurer for håndtering af klagesager herunder dialogsamtaler. Der er tillige udarbejdet en implementeringsplan, der har sikret igangsætning og understøttelse af dialogsamtalerne lokalt. De lokale retningslinier og procedurer samt implementeringsplanen er vedtaget i direktionen og centerdirektørkredsen i december Med henblik på at understøtte og kontinuerligt følge op på den lokale implementering, udarbejdes kvartalsvise statistikker over, om dialogsamtalerne afholdes inden for 4 ugers fristen. Statistikkerne bliver forelagt direktionen og centerdirektørkredsen med henblik på, om der er behov for at iværksætte særlige ledelsesmæssige initiativer inden for området. RH har i 2011 modtaget i alt 108 patientklager, der er omfattet af reglerne om tilbud om en dialogsamtale. I 2011 er der afholdt dialogsamtaler hvert kvartal, i alt 37 dialogsamtaler. 33 dialogsamtaler er afholdt inden for tidsfristen 3 dialogsamtaler er ikke afholdt inden for fristen 1 dialogsamtale er ikke afholdt inden for tidsfristen, men Patientombuddet har godtaget overskridelsen. Således er 91 % af dialogsamtalerne afholdt inden for 64

262 f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan Virksomheden gennemfører inden 1. juni 2011 en selvevaluering i forhold til de af kvalitetshandlingsplanens målsætninger, der opgøres på virksomhedsniveau. For hver målsætning vurderes virksomhedens nuværende resultater samt opstilles forslag til en handlingsplan for opnåelse af målet indenfor den fireårige periode. dministrationen udarbejder en vejledning til målsætninger og opgørelsesmetoder. tidsfristen. 34 % har taget i mod tilbuddet om dialogsamtale, mens de øvrige 66 % har valgt at sagen umiddelbart skulle behandles i enten Patientombuddet eller Disciplinærnævnet. Der er for følgende områder udarbejdet selvevaluering: HSMR Baseline er 90,7. I 2011 er HSMR efter de 3 første kvartaler 85. Der er de sidste to år gennemført mortalitetsanalyse i de 6 sengebærende centre. Der kan ikke, på baggrund af disse analyser, gives nogen anbefalinger til forebyggelse af dødsfald. nalyserne har dog afsløret, at der i Traumecentret blev registreret dødsfald på personer, der blev indlagt dødfundne. Registreringspraksis er nu ændret og det ser ud som om, den ændrede registreringspraksis har en afsmittende virkning på HSMR for 3. kvartal En status og anbefaling til forebyggelse af dødsfald fremlægges for Kvalitetsorganisationen i april Patientskader Der gennemføres journalaudit på 20 journaler/måned med Global Trigger Tool. Baseline er nu udarbejdet og er 18,73 skader/1000 sengedage, målet for reduktion er 25 % med udgangen af 2013 og svarer til 13,69 skader/1000 sengedage. En status og anbefaling til reduktion af patientskader fremlægges for Kvalitetsorganisationen i april Hospitalserhvervede infektioner se bilag fra IHE er vedlagt Patienttilfredshed Grundet spredningen i LUP data besluttede Kvalitetsrådet april 2011, at opfølgning på LUP data skulle ske center- og klinikvist. LUP data følges fortsat af kvalitetsorganisationen. Kvalitetsrådet besluttede endvidere, at LUP data skulle indgå i de tracer- og afsnitsbesøg, der blev gennemført i efteråret Patienttilfredshed og kvalitetshandlingsplanen 65

263 2. Økonomistyring behandles i Kvalitetsrådet i april/maj 2012 efter frigivelsen af LUP data for Vurdering af patientens evne til kommunikation Maj: 78 % indlagte Nov: 82 % indlagte Maj: 50 % ambulante Nov:53,5 % ambulante Budgettet skal overholdes Rigshospitalet fastholder eksisterende rutiner vedrørende økonomiopfølgning på drift og aktivitet, som indebærer månedlig budgetopfølgning på klinikniveau. De eksisterende rutiner udbygges med skærpede retningslinier vedrørende månedlig opfølgning på investeringsprojekter. Gennemført. Der foreligger senest ved budgetårets begyndelse periodeopdelte afdelingsbudgetter, som er udmeldt til afdelingerne For aktivitetsbudgetter skal disse udarbejdes på afdelingsniveau inden udgangen af marts Der skal ske en kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget og en løbende og tæt proces sammen med opfølgningen Der er udarbejdet en beskrivelse af roller og ansvar på økonomistyringsområdet omfattende hospitalsdirektion, afdelingsledelser og afsnitsledelser Der skal udarbejdes og vedligeholdes fremmødeplaner, der ligger inden for budgettets rammer for alle afdelinger. Der følges op på, at fremmødeplanerne overholdes Der udmeldes budgetter inden udgangen af november måned, centrene har gennemført detailbudgettering inden udgangen af februar 2011, som systemmæssigt er implementeret inden udgangen af februar De parakliniske budgetter er på plads i Rigshospitalets datavarehus inden udgangen af marts. Gennemført. LL-budgetter er implementeret inden udgangen af februar 2011, og DRG-budgetterne på sksafdelingsniveau inden udgangen af marts Gennemført. Kvalitetssikring af periodiseringsgrundlaget for aktiviteten er afsluttet den 16. december Udgiftsbudgettet til løn periodiseres, idet der tages hensyn til regler og erfaringer hvad angår lønreguleringer og ferierammeforbrug hen over året samt Silkeborg Datas kørselskalender. Budgettet til øvrig drift periodiseres i tolvtedele, idet afvigelser i forhold hertil vil blive forklaret ved den månedlige kvalificering. Gennemført Roller og ansvar for økonomistyringsområdet følger principperne i Ledelsesregulativet for Rigshospitalet. Der er afholdt evaluering af fremmødestyring den 19. november. Rigshospitalets centre har løbende orienteret om, at fremmødeplanerne vedligeholdes. 66

264 Hospitalsdirektionen skal sikre en fælles forståelse med den enkelte afdelingsledelse om økonomi og styringsgrundlag Der skal senest 3 måneder efter et investeringsprojekts afslutning fremsendes et anlægsregnskab til revisionen. Rigshospitalet fastholder de 2 årlige budgetmøder og 10 årlige kvalificeringsmøder både på centerniveau og klinikniveau. Gennemført. Med henblik på rettidig fremsendelse af anlægsregnskab til revisionen samt ajourføring af anlægskartotek tager Rigshospitalet initiativer i forlængelse af den månedlige opfølgning på området. Der skal senest 31.oktober være foretaget en ajourføring af anlægskartotekets registreringer nlægskartoteket er ajourført pr 31. december Virksomhedsspecifikt indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav VSISION 2020 Rigshospitalet har tilvejebragt overblik over, hvilke aftaler om højt specialiseret behandling i forlængelse af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, Rigshospitalet har andel i, og har sikret, at processen omkring disse aftaler forløber godt Rigshospitalet har gennemført jævnlige drøftelser med hospitalerne i Region Hovedstaden, først og fremmest områdehospitalerne, og Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning om, hvorledes samarbejdet forløber, og hvilke ønsker partnerne har til udbygning af et samarbejde. Rigshospitalet har implementeret alle aftaler i relation til specialeplanlægningen i løbet af Rigshospitalet har i foråret afholdt dialogmøder med alle områdehospitaler som et led i hospitalets partnerskabsstrategi. På møderne har samspillet været drøftet og møderne har givet input til det videre visions- og strategiarbejde og konkret styrket relationen til vigtige samarbejdspartnere. Fx er der med Hillerød Hospital igangsat et forskningssamarbejde som resultat af mødet. Direktør nne Mette Fugleholm fra Københavns Kommunes Sundheds- og omsorgsforvaltning har deltaget i møde med centerdirektører og direktion og drøftet samarbejdet. Begge parter ser frem til etablering af et egentligt samordningsudvalg i

265 Den Sociale Virksomhed Tværgående indsatsområde Resultatkrav for 2011 Status for resultatkrav Kvalitet a. Koncept for tilsyn Der er udarbejdet et nyt og forenklet koncept for tilsyn i Handicap tilpasset de reviderede retningslinjer fra Danske Regioner b. Deltagelse i den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Handicap deltager aktivt i udvikling og brugen af den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område og sikrer, at de vedtagne standarder og vejledninger følges på de tilbud, hvor det er relevant. c. nvendelse af ICF Ved udgangen af 2011 anvender alle relevante tilbud i Handicap ICF til afdækning og dokumentation af beboernes/borgernes funktionsevne. d. Kommunikativ afdækning Der er i 2011 gennemført pilotprojekter på 2 3 tilbud mhp en systematisk afdækning af beboernes kommunikative ressourcer og resultatet heraf er indarbejdet i beboerens individuelle plan. e. Ydelsesbeskrivelser Der er udarbejdet ensartede og præcise ydelsesbeskrivelser for Handicaps tilbud Udarbejdelsen af et nyt koncept for tilsyn er sat på stand by, da vi p.t. deltager i arbejdet i en arbejdsgruppe under Danske Regioner, der skal se på sammenhængen mellem kvalitetsmodellen på det sociale område og tilsyn. Og på denne baggrund komme med evt. bud på ændringer af det fællesregionale tilsynskoncept. Vi ønsker at kende resultatet af det tværregionale arbejde, inden der udarbejdes oplæg til et nyt lokalt koncept. Vi har deltaget aktivt i det tværregionale og lokale udviklingsarbejde bl.a. gennem afholdelse af netværksmøder. Der er gennemført tilsyn på tilbuddene i foråret 2011, hvor de enkelte tilbuds arbejde med kvalitetsstandarderne bl.a. indgik. Desuden er der afholdt audit på tilbuddene ultimo 2011/primo 2012, hvorved det ligeledes er sikret at tilbuddene følger de relevante standarder. lle relevante tilbud anvender i dag ICF. To tilbud er dog endnu ikke helt færdige med implementeringsprocessen. Det undersøges p.t. om det vil være relevant for nogle af de seks tilbud, der fra 1. januar 2012 overgik fra Psykiatrien til DSV ligeledes at anvende ICF til afdækning og dokumentation. Der er i 2012 afholdt en temadag om kommunikativ afdækning, og tilbuddene blev her tilbudt at indgå i et pilotprojekt. Ingen tilbud har valgt at deltage i et sådant projekt, men arbejder alle på forskellig vis med kommunikation og afdækning heraf. Bl.a. via arbejdet med ICF. Der er udarbejdet ydelsesbeskrivelser for alle tilbud. Der er p.t. en dialog i gang mellem administrationen og tilbuddene om den endelige udformning af beskrivelserne for de enkelte tilbud. rbejdet afsluttes 68

266 f. Handleplan for kvalitet Der udarbejdes primo 2011 en samlet handleplan for kvalitetsarbejdet i Handicap, der forelægges Handicap og Psykiatriudvalget 2. Økonomistyring a. Tilpasning af ydelser Handicaps økonomiske styring er så veludviklet, at vi justerer vores ydelser i forhold til ændret efterspørgsel. Handicap formår at tilpasse ydelserne på især kommunikationsområdet, rehabiliteringsydelser samt efterspørgsel efter særlige foranstaltninger til enkelte brugere. foråret rbejdet med udarbejdelsen af en handleplan for kvalitet blev udskudt, da det stod klart at Handicap skulle overgå til Den Sociale Virksomhed. Der er i 2011 løbende sket tilpasning af de enkelte tilbuds ydelser til efterspørgslen. b. Niveau for økonomistyring Den økonomiske styring måles til fortsat mindst at være på niveau tre, budgetopfølgning og omkostningsstyring c. Takstberegning Vurdering af tyngde og sammenkædning med omkostninger indarbejdes i takstberegningen for 2012 d. Præsentation på hjemmeside Præsentation af ydelser og tilbud kombineres med tyngdevurderinger og ligger tilgængelige på hjemmesiden. e. Benchmarking Der udpeges et mindre antal områder for benchmarking af effektivitet. Der mangler stadig enkelte tiltag for at alle vores tilbud er på niveau tre i den anvendte økonomistyringsmodel. I forbindelse med overdragelse af seks sociale tilbud fra psykiatrien 1. januar 2012, udestår undersøgelse af deres aktuelle niveau. Vi arbejder på at alle tilbud er på niveau fire ultimo Der arbejdes fortsat på en endelig model, men det har været vanskeligere end forudsat at specificere modellen. Sigtet er at taksterne for 2013 vil være baseret på modellen, der knytter tyngde sammen med omkostninger. rbejdet er igangsat og kan gøres færdigt sammen med den endelige udgave af ydelsesbeskrivelserne og den færdige model for tyngde og omkostninger, jf. ovenstående. I 2011 har der været fokus på kommunikationsområdet, hvor der er sammenlignet og justeret takster i forhold til sammenlignelige ydelser på andre kommunikationscentre. Det kommunale fokus på taksterne er meget tydeligt og vurdering af taksterne indgår derfor som en del af den løbende budgetopfølgning. 3. Sygefravær a. Reduktion af sygefravær Sygefraværet er i løbet af 2011 reduceret med 2 procentpoint Sygefraværet er reduceret med 0,5 % så det ved udgangen af 2011 ligger på 5,9 %. Siden 2007 er det reduceret med i alt 2,1 %. Sygefraværet i virksomheden er lavt i forhold til sammenlignelige grupper og områder. Der arbejdes med en indsats, der har længerevarende virkning, og der vil fortsat blive 69

267 b. Retningslinier Der er lokale retningslinjer for opfølgning og vi lever op til lovgivningens regler. c. Tidlig indsats Tidlig indsats i forhold til fravær og udnyttelse af regler om delvis arbejdsdygtighed reducerer antal medarbejdere, der falder helt ud af arbejdsmarkedet arbejdet aktivt med nedbringelse af sygefraværet i Den Sociale Virksomhed, bl.a. via fortsat deltagelse i projekt 5 i 12. Det forsøges konstant at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for de medarbejdere, hvor det er muligt at vende tilbage arbejdet. d. Opfølgning på TrivselOP Trivsel OP undersøgelsen bruges fælles og lokalt til indsats for at forbedre arbejdsmiljøet Resultatet af Trivsel OP undersøgelsen har været afsættet for at vurdere de indsatser der skal gøres lokalt og fælles for at forbedre arbejdsmiljøet. Fælles er der enighed om at arbejde med følelsesmæssige belastninger herunder fokus på mobning og forebyggelse af kronisk stress, udbytte af MUS samtaler samt fokusere på den faglige kvalitet i opgaveløsningen. Dertil kommer de indsatser, der aftales lokalt på de enkelte tilbud. e. Svarprocent på TrivselOP Trivsel OP undersøgelsen får en svar procent på mindst 75 procent Svarprocenten for Handicap var imponerende 90 % 70

268 REGION HOVEDSTDEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. 4 Emne: Rammeaftale 2013 udkast til udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 1 bilag

269 Rammeaftale 2013 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

270 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Bevægelser på det specialiserede socialområde... 6 Udviklingsperspektiver for samarbejdet mellem kommunerne... 8 Årshjul for processen omkring rammeaftalen... 8 Særlige udviklingsprojekter... 9 rbejdsgruppe om styringsaftalen på det specialiserede socialområde... 9 Udviklingsprojekt vedrørende bedste praksis på senhjerneskade-området Udviklingsprojekt vedrørende bedste praksis for særforanstaltninger til børn og unge Procedurer for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kommunikation Særlige temaer i Udvikling i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område Ny specialisering Hovedtendenser for udviklingen af det specialiserede socialområde Samlet overblik over belægning og kapacitet Udviklingstendenser inden for målgrupper og tilbudstyper Voksen-psykiatri-området Voksen-handicap-området Voksen-misbrugs-området Voksen-social-området Børne- og ungeområdet Tale-, høre-, syns- og hjælpemiddeltilbud Specialundervisning Øvrige specialundervisning og rådgivning m.v Kommunikationscentre Lands- og landsdelsdækkende tilbud Botilbud med over 100 pladser Fokuspunkter Bilag Bilag 1: Metoder Indberetning af kapacitet og belægning Indberetning af fremtidigt behov og udviklingstendenser i målgrupper og tilbud

271 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden LÆSEVEJLEDNING Udviklingsstrategi 2013 er udarbejdet med afsæt i indberetninger fra kommunerne i hovedstadsregionen om behov og udviklingstendenser indenfor både målgrupper og tilbudstyper samt indberetninger fra kommunerne og Region Hovedstaden om belægning og kapacitet. På baggrund af analysen af disse indberetninger er det muligt at udlede nogle retninger samt udviklingstendenser og perspektiver for det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne i 2013 og årene frem. Kommunernes indberetninger er baseret på oplevelser, erfaringer og skøn over forventninger til udviklingen på området, som er præget af en række udefra- og indefrakommende faktorer såsom kultur, traditioner, politiske strategier, demografisk udvikling, socioøkonomisk profil med videre. Der er derfor en forventelig forskel i de enkelte kommuners oplevelser og vurderinger af behov og udviklingstendenser. På baggrund af analysen af kommunernes indberetninger af oplevelser og vurderinger har det dog været muligt at opgøre, hvordan de 29 kommuner grupperer sig inden for en række tendenser og behov på det specialiserede socialområde og således udlede nogle hovedtendenser på området. Som led i arbejdet omkring rammeaftalen har alle kommuner i hovedstadsregionen, der har tilbud omfattet af Rammeaftale 2013, samt Region Hovedstaden indberettet belægningen for tilbuddene to år tilbage samt forventningerne til den fremtidige kapacitet i tilbuddene. Der er foretaget en analyse på baggrund af kommunernes indberetninger, hvorved det er muligt at anskueliggøre udviklingen i tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. Sammen med kommunernes indberetninger om udviklingstendenser inden for målgrupperne og fremtidigt behov for tilbudstyper kan der således dannes et billede af behovet for justeringer i antal af tilbud eller pladser. Udviklingsstrategien for 2013 er struktureret således, at rammen omkring strategien, herunder for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftale 2013, indledningsvis ridses op. Dernæst beskrives de overordnede bevægelser på det specialiserede socialområde med særligt fokus på de kommunale strategier, politiske dagsordner med videre i hovedstadsregionen. Efterfølgende beskrives en række udviklingsperspektiver for samarbejdet mellem kommunerne, som spiller ind processen omkring den årlige rammeaftale. I forlængelse heraf findes en beskrivelse af de tre særlige temaer, som i 2013 vil være i fokus i hovedstadsregionen. Dernæst følger beskrivelser af tendenser indenfor kapacitet, belægning, målgrupper samt kommunernes forventninger om behov for og efterspørgsel efter tilbudstyper. fsnittet opridser de helt overordnede hovedtendenser over forventningerne til udviklingen indenfor det specialiserede socialområde, og er således en opsummering af den dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi Den dybdegående analyse findes som bilag 6 på Med afsæt i analysen opstilles herefter en række fokuspunkter for 2013, som kommunerne i hovedstadsregionen anbefales at have i fokus, når indsatsen på det specialiserede socialområde tilrettelægges. Endelig kan beskrivelser af metodiske tilgange til analysen findes som bilag 1 bagerst i dokumentet, mens øvrige bilag 2 til 6 kan findes som særskilte dokumenter på 3

272 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Region Hovedstaden er fortsat ansvarlig for koordineringen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet. Efter administrativ aftale med Region Hovedstaden er det besluttet, at udarbejdelsen af rammeaftalerne for henholdsvis det specialiserede socialområde og specialundervisning for 2013 foregår som et samlet hele og derfor sker i et administrativt samarbejde mellem kommunerne (Fælleskommunalt sekretariat) og Region Hovedstaden. Nærværende udviklingsstrategi for 2013 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Ifølge bekendtgørelsen ligger processerne for henholdsvis udviklingsstrategien og styringsaftalen forskudt i løbet af året. Mens udviklingsstrategien for 2013 skal være udarbejdet og godkendt af alle hovedstadsregionens kommuner samt Region Hovedstaden i juni 2012, skal styringsaftalen for 2013 være udarbejdet og godkendt i oktober Nærværende omfatter således alene udviklingsstrategien for 2013, mens styringsaftalen for 2013 først vil foreligge ultimo Udviklingsstrategi 2013 er gældende for perioden 1. januar 2013 til 31. december Formålet med udviklingsstrategien er: t sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. t skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudvikling. t sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Udviklingsstrategien skal, ifølge bekendtgørelsen, indeholde: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger/botilbud og særlige forpligtigelser vedrørende tilbud til Grønland og Færøerne. Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (bilag 4). Udviklingsstrategien for 2013 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med rammeaftalen for fgrænsningen betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af udviklingsstrategien. 4

273 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Denne afgrænsning inden for den samlede tilbudsvifte kan illustreres med følgende figur: Illustration af den samlede tilbudsvifte Udbuddet af de almene og de let specialiserede tilbud står den enkelte kommune som udgangspunkt selv for, hvorfor koordinationsbehovet på tværs af kommunerne i regionen inden for disse tilbud typisk er begrænset. Derimod forekommer der typisk i større grad koordination i forhold til udbuddet af de moderat specialiserede tilbud, der i mange tilfælde koordineres mellem mindre grupper af kommuner - ofte nabokommuner. De højt specialiserede tilbud koordineres i udviklingsstrategien. 1 De højt specialiserede tilbud er typisk kendetegnet ved: En lille målgruppe og/eller borgere med behov for et særligt, højt fagligt specialiseret tilbud. Den enkelte borgers problemstilling er sjældent forekommende. Den enkelte borger har kontakt med flere offentlige sektorer eller specialister eksempelvis sygehussektor (somatisk eller psykiatrisk) og kriminalforsorg. Behovet for tværfaglighed er stort. Den enkelte borger har en midlertidig tilstand, der kræver specialindsats. Den enkelte borger har flere samtidige funktionsnedsættelser. Den enkelte borger har behov for særforanstaltning, enkeltmandsprojekt eller solisttilbud. Den individuelle daglige behandling og/eller støtte kræver specialviden. Der stilles store krav til tilbuddenes evne til at rumme aparte eller udadreagerende adfærd. For at opretholde og udvikle tilbuddet er der behov for et større geografisk område end en klynge eller netværk af nabokommuner. Der kan i særlige tilfælde være behov for at bevæge sig udover regionens grænser (lands- og landsdelsdækkende tilbud). Det enkelte tilbud har et kundegrundlag i et større geografisk område end det lokale kommunesamarbejde omfatter. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2013 kan ses i bilag 2, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Bilag 4, der ligeledes kan findes på den fælleskommunale hjemmeside, indeholder udtræk fra Tilbudsportalen over alle tilbud beliggende i regionen, jf. bekendtgørelsen. 1 Der henvises i øvrigt til kategoriseringen af tilbudstyper i lokale, klynge og regionalt orienterede tilbud, som den fremgår af KL s opmærksomhedspapir vedr. nyt rammeaftalekoncept på det sociale område, marts

274 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden BEVÆGELSER PÅ DET SPECILISEREDE SOCILOMRÅDE Efter kommunerne har overtaget ansvaret for det specialiserede socialområde, har der på landsplan kunne opleves en bevægelse på området. Bevægelsen går i retning af et nyt paradigme på området, hvor der gøres op med tidligere tiders kulturer, traditioner og måder at tilrettelægge indsatsen på. Det nye paradigme omtales blandt andet som en ny specialisering, der omfatter grundlæggende nye måder at gøre tingene på, omlægninger der blandt andet skal kunne modsvare og tilgodese efterspørgslen efter tilbud, der kan matche et gennemgående øget fokus på følgende: Omstillingsparathed Fleksibilitet Individuelle løsninger Indsatser i nærmiljøet Inklusion i normalområdet Forebyggelse Recovery-tankegangen Involvering af borgerne Resultat- og effektbaseret styring. Derudover er et kendetegn ved bevægelsen mod en ny specialisering, at der er mere flydende grænser mellem de tidligere mere opdelte områder almen området, let specialiseret og moderat specialiseret. Bevægelsen kan illustreres som nedenfor: Illustration af bevægelser mod ny specialisering Netop recovery- eller rehabiliteringstankegangen og overvejelser om almengørelse af dele af de områder, der tidligere blev betragtet som let og moderat specialiserede, bidrager til denne udvikling. Recoverytankegangen er baseret på en tilgang, hvor borgere ved hjælp af rehabiliteringsstøtte får mulighed for at øge sin mestringskompetence og klare sig så meget som muligt selv. Overvejelser om almengørelse af dele af områderne udspringer blandt andet af, at borgere med blandt andet udviklingshæmning bliver ældre i dag end tidligere, og med alderen typisk får et massivt plejebehov, der i mange tilfælde ikke opleves at kunne tilgodeses i de eksistrende botilbud. Disse borgere vil i nogle tifælde med fordel kunne inkluderes i den almene ældrepleje på samme måde som demensområdet blev for år tilbage. Det mest markante fokus i den offentlige debat har været kommunernes gennemgående strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til ofte mindre indgribende tilbud i nærmiljøet, eksempelvis bofællesskaber. 6

275 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Ovenstående bevægelser og omlægninger afspejler også udviklingen af det specialiserede socialområde i de 29 kommuner i hovedsstadsregionen. I hovedstadsregionen er der stor opmærksomhed på denne bevægelse mod en ny specialisering og på styringen af denne proces, således at der skabes mulighed for fremkomsten af nye og innovative løsninger for borgerne i de enkelte kommuner, men samtidig sikres og udvikles de nødvendige højt specialiserede tilbud til især små målgrupper. Som et eksempel på dette fokus blandt kommunerne i hovedstadsregionen er der i 2012 nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet har som opdrag at skulle analysere og udvikle mulige løsningsveje for en styringsaftale, der i højere grad kan sikre koordinationen og udviklingen af de højt specialiserede tilbud og således kan understøtte tilstedeværelsen af de rette tilbud med det rette indhold til borgerne i hovedstadsregionen (se afsnittet Udviklingsperspektiver for samarbejdet mellem kommunerne). Bevægelsen mod en ny specialisering opleves gennemgående blandt kommunerne i hovedstadsregionen at have skabt rum for nye og bedre løsninger for borgerne, og flere af kommuerne har positive resultater fra omlægninger af eksisterende tilbud. Kommunerne erfarer blandt andet, at nye løsninger kan tilvejebringe ny viden om metoders virkning såvel som skabe grobund for udvikling af nye metoder. Eksempelvis arbejder flere kommuner målrettet med forebyggende støtte og hjælp til børn, unge og familier, herunder familieprogrammer, børnehuse, forebyggelseskonsulenter og/eller sagsbehandlere på skoler med videre. Bevægelsen mod en ny specialisering er et udløb af intensionerne med Kommunalreformen, Barnets Reform samt kommunerne overtagelse af ansvaret for det specialiserede socialområde. Men også den stramme økonomi på området har krævet ændringer. For borgere, der berøres af de ændringer, som bevægelsen medfører, kan ændringerne på godt og ondt opleves som en stor omvæltning. Bevægelsen er endnu i proces, og der er derfor fortsat udviklingspotentialer for området, ligesom der er en række forudsætninger for at komme godt i mål. Eksempelvis er en væsentlig forudsætning, at kommunerne i hovedstadsregionen kan finde ud at arbejde sammen omkring området. I den forbindelse er det et udviklingspotentiale, at kommunerne i fællesskab udvikler nye samarbejdsmodeller, som sikrer de tilbud og ydelser, der fortsat vil være behov for mellemkommunalt og landsdækkende. rbejdet omkring rammeaftalen i hovedstadsregionen understøtter denne proces. Udviklingsstrategien for 2013 har blandt andet fokus på de nye løsninger i de enkelte kommuner, herunder opfølgninger på bedste praksis for, hvordan kommuner har tilrettelagt indsatsen og sikret, at den nødvendige specialviden er til stede og tilgængelig. Samtidig er der opmærksomhed på, hvilke faglige kompetencer fagpersoner på normalområdet og specialområdet såvel som myndighed og leverandør skal besidde for at kunne understøtte arbejdet med inklusion, sikre en sammenhængende og koordineret indsat og i øvrigt støtte og hjælpe borgeren så effektivt som muligt. Endelig er der fokus på, at en række funktioner og tilbud forudsætter en så specialiseret viden, og er målrettet så små målgrupper, at den ikke kan være til stede i enhver kommune. Kommunernes særlige fokus på denne bevægelse præger også Rammeaftalen for KKR Hovedstaden har således valgt temaet ny specialisering, som et af to særlige udviklingstemaer for Rammeaftalen Overvejelserne om behandlingen af dette udviklingstema er nærmere beskrevet nedenfor under afsnittet Særlige temaer for

276 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden UDVIKLINGSPERSPEKTIVER FOR SMRBEJDET MELLEM KOMMUNERNE Rammeaftalen er et værktøj til koordinering af samarbejdet mellem kommunerne i hovedstadsregionen samt mellem kommuner og Region Hovedstaden tilknyttet en fast årlig kadence, der omfatter følgende elementer: Udarbejdelse af rammeaftale Udvælgelse og behandling af særlige temaer rbejdet med særlige udviklingsprojekter Systematisk informationsudveksling og koordination omkring lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger Løbende videndeling og kommunikation om relevante resultater, erfaringer, processer på det specialiserede socialområde m.v. Nedenfor fremgår beskrivelser af årshjulet for processen omkring rammeaftalen, særlige udviklingsprojekter igangsat i hovedstadsregionen, procedurer for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger samt rammen for kommunikation. ÅRSHJUL FOR PROCESSEN OMKRING RMMEFTLEN Kommunernes koordinering af det specialiserede socialområde omfatter ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale. Processen omkring udarbejdelsen af rammeaftalen er styret af de datoer, som er udmeldt i bekendtgørelsen 2, for indsendelse af henholdsvis udviklingsstrategien og styringsaftalen til Socialstyrelsen. Ifølge bekendtgørelsen skal udviklingsstrategien således være fastlagt senest den 1. juni, mens styringsaftalen skal være indgået senest den 15. oktober. For begge gælder det, at de skal være Socialstyrelsen i hænde senest en måned efter ovenstående datoer. Processerne for henholdsvis udviklingsstrategien og styringsaftalen ligger således forskudt i løbet af året. Nedenfor er illustreret det faste årshjul for processen omkring udarbejdelsen af rammeaftalen i KKR Hovedstaden. Årshjul for processen omkring rammeaftalen 2 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. 8

277 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Processen omkring udarbejdelse af rammeaftalen påbegyndes således typisk over et år før pågældende rammeaftale træder i kraft. Processen omkring Rammeaftale 2013 blev derfor påbegyndte allerede i oktober Processen omfatter også udvælgelse og behandling af særlige udviklingstemaer og fokusområder, som skal behandles i løbet af det år, hvor rammeaftalen er gældende. Social- og Integrationsministeren har mulighed for at udmelde særlige temaer, ligesom KKR Hovedstaden har mulighed for at udvælge særlige udviklingstemaer. Behandlingen af disse temaer kan have forskellige karakter eksempelvis en kvantitativ afdækning og analyser af antal og omfang med videre og/eller en mere kvalitative tilgang i form af arbejdsgrupper, udviklingsprojekter med videre. Ud over de særlige temaer kan der i løbet af et år opstå behov eller ønske om, at Fælleskommunalt sekretariat igangsætter andre aktiviteter eller analyser, der skal understøtte det fælleskommunale og regionale arbejde omkring det specialiserede socialområde. De udviklingsprojekter, analyser og øvrige aktiviteter, som igangsættes, tager blandt andet afsæt i hovedstadskommunernes behov og udfordringer, tendensbilleder og udviklingsperspektiver blandt målgrupper og tilbudstyper, nyeste viden og forskning på området samt centralpolitiske agendaer inden for det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne. SÆRLIGE UDVIKLINGSPROJEKTER I hovedstadsregionen er der med afsæt i arbejdet omkring rammeaftalen igangsat tre særlige udviklingsprojekter. RBEJDSGRUPPE OM STYRINGSFTLEN PÅ DET SPECILISEREDE SOCILOMRÅDE I forbindelse med udarbejdelsen af Styringsaftale 2012 har det været drøftet, hvorvidt styringsaftalen skal justeres på en række områder for at understøtte tilstedeværelse af de rette tilbud med det rette indhold til borgerne i hovedstadsregionen. De områder, der har været drøftet, er blandt andet muligheder for at skabe en mere fleksibel takststruktur, der i højere grad understøtter sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddet til den enkelte borger, samt muligheder for at justere principperne for efterregulering af over- /underskud og etablering og lukning af tilbud. Kommunaldirektørudvalget og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal afdække mulighederne for at foretage justeringer i den eksisterende styringsaftale med den overordnede målsætning, at styringsaftalen i højere grad kan understøtte tilstedeværelsen af de rette tilbud til borgerne. Den nedsatte arbejdsgruppes opdrag er at analysere, i hvilket omfang den eksisterende styringsaftale understøtter den overordnede målsætning, beskrive løsningsveje samt udarbejde mulige modeller for justeringer af styringsaftalen inden for følgende fire fokusområder: 1. Takststruktur der understøtter sammenhæng mellem pris og indhold i tilbuddet til den enkelte borger 2. Efterregulering af over-/underskud 3. Deling af risiko ved etablering af tilbud 4. Dækning af omkostninger ved lukning af tilbud. 9

278 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden rbejdsgruppens opgaver og leverancer er tilrettelagt omkring fire faser. Såfremt Kommunaldirektørudvalget og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse finder det relevant skal arbejdsgruppen i fase 3 udarbejde forslag til mulige modeller for en fremtidig styringsaftale. På baggrund heraf kan Kommunaldirektørudvalget og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse i fase 4, efter drøftelse i K29, anbefale hvorvidt en af modellerne skal indstilles til godkendelse af KKR Hovedstaden. Godkender KKR Hovedstaden en eventuel model for en fremtidig styringsaftale vil denne kunne indgå i Rammeaftalen for UDVIKLINGSPROJEKT VEDRØRENDE BEDSTE PRKSIS PÅ SENHJERNESKDE-OMRÅDET Senhjerneskadeområdet har været i fokus i foråret 2011, og derfor besluttede KKR Hovedstaden, at senhjerneskade skulle være et særligt udviklingstema for Rammeaftale Der er således igangsat en kortlægning af området med særligt fokus på borgere i den erhvervsdygtige alder. Et væsentligt formål med kortlægningen er, at afrapporteringen skal skue fremad og således fremkomme med operationelle og handlingsorienterede punkter/eksempler for god praksis i forbindelse med at sikre en koordineret, sammenhængende, målrettet og evidensbaseret indsats for borgere med erhvervet hjerneskadet. Et særligt fokus herunder er samarbejde og koordinering mellem kommuner og region og andre aktører. Fem projektkommuner er blevet udvalgt til at udarbejde disse beskrivelser af bedste praksis, og i den forbindelse afholdes blandt andet et dialogmøde mellem projektkommunerne, Region Hovedstaden og Center for Hjerneskade. Hensigten er at udbrede viden, erfaring og gode resultater på området til inspiration for hovedstadsregionens kommuner. Projektkommunernes arbejde forventes afrapporteret medio 2012, og resultaterne kan bringes i spil i forhold til arbejdet omkring Rammeaftale UDVIKLINGSPROJEKT VEDRØRENDE BEDSTE PRKSIS FOR SÆRFORNSTLTNINGER TIL BØRN OG UNGE Daværende socialminister udmeldte området enkeltmandsforanstaltninger eller dyre særforanstaltninger som et særligt tema for Rammeaftale llerede i hovedstadsregionens Rammeaftale 2011 blev området udpeget som særligt udviklingsområde. Der blev derfor i foråret 2011 udarbejdet en rapport om erfaringerne med de nuværende særforanstaltninger på det specialiserede socialområde. Efter drøftelser af undersøgelsens resultater blandt kommunerne, blev det konstateret, at rapportens afdækning af særforanstaltninger til børn og unge ikke synes tilstrækkelig. Det blev derfor besluttet, at rapporten skulle udbygges med en særskilt kortlægning af området for børn og unge, og denne kortlægning er igangsat. Som led i kortlægningen skal fem udvalgte kommuner bidrage til udarbejdelsen af handlingsorienterede beskrivelser af bedste praksis omkring indsatsforløb for målgruppen børn og unge med problemskabende adfærd. Hensigten er at udbrede viden, erfaring og gode resultater på området til inspiration for hovedstadsregionens kommuner. Projektkommunernes arbejde forventes afrapporteret medio 2012, og resultaterne kan bringes i spil i forhold til arbejdet omkring Rammeaftale PROCEDURER FOR KOORDINERING F LNDS- OG LNDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE FDELINGER Med henblik på at sikre en systematisk koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger på det specialiserede socialområde, har de fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem 10

279 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden regioner udarbejdet en fælles procedure herfor. Proceduren skal sikre en koordinering af tilbuddenes kapacitet samt de fremtidig behov og udviklingstendenser for tilbuddene. Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler 3 skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud er nævnt i bekendtgørelsen om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene, og er følgende: Center for Døvblindhed og Høretab (region Nordjylland) Center for Høretab (region Syddanmark) Nyborgskolen (region Syddanmark) Kofoedsminde (region Sjælland) Synscenter Refsnæs, Synscenter Refsnæs/Rådgivning (region Sjælland) Kolonien Filadelfia (region Sjælland) Instituttet for Blinde og Svagsynede (hovedstadsregionen) Center for Døve (hovedstadsregionen) Børneklinikken (hovedstadsregionen) Skolen på Kastelsvej (hovedstadsregionen) Geelsgårdsskolen (hovedstadsregionen). De sikrede afdelinger er følgende: Sikret afdeling i Brønderslev (fra september 2012) (region Nordjylland) Koglen (region Midtjylland) Grenen (region Midtjylland) Egely (region Syddanmark) Bakkegården (region Sjælland) Stevnsfortet (region Sjælland) Sølager (hovedstadsregionen) Sønderbro (hovedstadsregionen). De fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de 5 regioner arbejder ud fra følgende procedure for kooordiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger: Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater en beskrivelse af ændringer i kapacitet og/eller efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra driftsherrere og kommuner. Beskrivelsen integreres i de fem regioners udviklingsstrategier. Som bilag til beskrivelsen udarbejdes en oversigt over tilbuddene med antal pladser. Beskrivelsen og bilaget udarbejdes på baggrund af følgende arbejde i de enkelte sekretariater: - Hvert sekretariatet indsamler oplysninger fra kommuner og regioner om de pågældende tilbuds planlagte kapacitet (antal pladser) på kort og lang sigt. - Hvert sekretariatet indsamler oplysninger fra kommunerne om fremtidigt efterspørgsel efter pladser og udviklingstendenser for de pågældende tilbud og de omfattede målgrupper. - De enkelte sekretariaters indsamling af oplysninger om kapacitet og fremtidigt behov/udviklingstendenser skal integreres i indsamlingen af oplysninger for de øvrige tilbud omfattet af de respektive regioners udviklingsstrategier. Derudover vil de enkelte fælleskommunale sekretariater løbende sikre at udbrede informationer om blandt andet ændringer i de lands- og landsdelsdækkende tilbud til de øvrige sekretariatet. 3 Bekendtgørelsen om rammeaftaler af 13. marts 2011, 8. 11

280 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden KOMMUNIKTION For at sikre en fælles platform for videndeling og til at understøtte processen omkring koordineringen på det specialiserede socialområde er der etableret en fælleskommunal hjemmeside Hjemmesiden vil blive opdateret løbende med nyheder omkring arbejdet med rammeaftalerne og de øvrige udviklingsprojekter samt resultaterne herfra. 12

281 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden SÆRLIGE TEMER I 2013 Et formål med udviklingsstrategien er at fastsætte hvilke udviklingstendenser og -perspektiver, som kommunerne oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper med videre, og således også hvilke temaer KKR Hovedstaden beslutter, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Social- og Integrationsministeren mulighed for at udmelde centrale temaer, som skal indgå i strategien. For Rammeaftale 2013 har Social- og Integrationsministeren udmeldt det særlige tema Udvikling i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser, og KKR Hovedstaden har valgt to udviklingstemaer henholdsvis Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område og Ny specialisering. Processerne for behandlingen af de 3 fokusområder for 2013 forventes at køre parallelt, således at behandlingen påbegyndes i 4. kvartal 2012 og forventes afrapporteret i 3. kvartal De enkelte temaer er nærmere beskrevet nedenfor. UDVIKLING I BRUGEN F DE FORSKELLIGE FORMER FOR FMILIEPLEJENBRINGELSER Temaet er udmeldt af Social- og Integrationsministeren som et særligt tema, der skal sættes fokus på i Rammeaftale Der har i de seneste år, blandt andet i forbindelse med Barnets Reform, været et øget fokus på brugen af familieplejelignende anbringelsesformer i indsatsen over for udsatte børn og unge. Det gælder både brugen af traditionelle plejefamilier, kommunale plejefamilier og slægts- og netværksanbringelser. Baggrunden herfor har været og er de personlige og nære relationers betydning for børnenes og de unges livskvalitet og udbytte af anbringelsen. Kommunerne skal derfor i forbindelse med rammeaftalen for 2013 sætte fokus på familieplejelignende anbringelsessteder. Fokusområder i behandlingen af det særlige ministerudmeldte temaer kan være: Muligheder og udfordringer ved i højere grad at anvende familiepleje som led i indsatsen over for udsatte børn og unge. De faktiske muligheder for at benytte sig af de forskellige typer af plejefamilier. Hvordan man ledelsesmæssigt får sat fokus på udviklingen af kapaciteten og indholdet af disse anbringelsesformer. Hvordan kvaliteten af indsatsen kan sikres, herunder hvordan den specialiserede viden, som findes på institutioner og opholdssteder med videre kan udnyttes i et samspil med anbringelser i familiepleje og i ambulante tilbud med videre. Hvordan kommunerne, eksempelvis gennem tværkommunale samarbejder, kan sikre den lovpligtige uddannelse og supervision af plejefamilier samt et kvalificeret tilsyn. I januar 2012 blev der i hovedstadsregionen taget hul på drøftelserne af temaet under et dialogmøde på tværs af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Som tidligere beskrevet vil den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet blive besluttet i 4. kvartal Endelig har KKR Hovedstaden igangsat et arbejde blandt andet omkring, hvordan det tværkommunale samarbejde i hovedstadsregionen om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, private opholdssteder og døgninstitutioner kan styrkes. SMMENHÆNGENDE FORLØB MELLEM SOCIL- OG BEHNDLINGSPSYKITRISK OMRÅDE Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område er et af to særlige udviklingstemaer, som KKR Hovedstaden har valgt for Rammeaftale

282 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Overvejelserne omkring valget af dette tema er blandt andet, at fokus, indsats, mål og lovgivning er meget forskellig i henholdsvis social- og behandlingspsykiatrien, men dette til trods har de to sektorer fælles berøringsflader. Der er en gruppe mennesker med sindslidelse, der har behov for både behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, hvor der blandt andet er behov for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats, herunder styrke samarbejdet og informationsflowet mellem de to områder. Desuden er der på landsplan både på lokalt og centralt plan et stort fokus på recovery-tankegangen, når der etableres et indsatsforløb for en borger. Det vil sige, at udgangspunktet for en hver indsats bør være, at der ikke er tale om en varig tilstand, men en tilstand med mulighed for forbedringer af funktionsevnen. For i højere grad at kunne sætte borgeren i centrum i et behandlingsforløb, er der blandt andet behov for at skabe en fælles forståelsesramme for det behandlings- og socialpsykiatrisk område. I januar 2012 blev der i hovedstadsregionen taget hul på drøftelserne af temaet under et dialogmøde på tværs af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Som tidligere beskrevet vil den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet blive besluttet i 4. kvartal NY SPECILISERING Ny specialisering er det andet særlige udviklingstemaer, som KKR Hovedstaden har valgt for Rammeaftale Overvejelserne omkring valget af dette tema udspringer blandt andet af den tidligere beskrevne bevægelse på det specialiserede socialområde. Generelt på landsplan ses tendenser og strategier i retning af hjemtagning til egne tilbud, etablering af tilbud i enkeltkommune-regi, effektuering af inklusionsstrategier, indsatser i nærmiljøet, recovery-tankegang med videre Kommunernes tiltag kan betragtes som en bevægelse i retning af en ny specialisering, hvor der brydes med gamle traditioner på området, og skabes mulighed for fremkomsten af nye og innovative løsninger, der er målrettet borgernes behov. Valget af temaet skal ses i sammenhæng med det store fokus, som kommunerne i hovedstadsområdet har på netop denne bevægelse, herunder hvordan kommunerne kan skabe bedre løsninger og indsatsforløb for borgerne. Fokus i behandlingen af det særlige udviklingstema kan blandt andet være afdækning af konkrete eksempler på nye løsninger, nye samarbejdsrelationer, sikring af specialviden, erfaringer, positive resultater med videre. I januar 2012 blev der i hovedstadsregionen taget hul på drøftelserne af temaet under et dialogmøde på tværs af de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Som tidligere beskrevet vil den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet blive besluttet i 4. kvartal

283 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden HOVEDTENDENSER FOR UDVIKLINGEN F DET SPECILISEREDE SOCILOMRÅDE Nedenfor er opridset de helt overordnede hovedtendenser inden for udviklingen af det specialiserede socialområde på tværs af kapacitet og belægning på tilbud omfattet af udviklingsstrategien samt udviklingstendenser omkring målgrupper og behovet for tilbudstyper. Den dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi 2013, kan findes som bilag 6 på SMLET OVERBLIK OVER BELÆGNING OG KPCITET På baggrund af kommunernes indberetninger af belægning og fremtidig kapacitet i tilbud omfattet af Udviklingsstrategien for 2013 kan det overordnet konstateres, at der sker enkelte ændringer i tilbuddene i 2013, hvor nogle tilbud nedlægges eller omlægges. Derimod har kommunerne og Region Hovedstaden ikke indberettet nogle ændringer i den forventede kapacitet i tilbuddene fra 2013 og frem til Dette indikerer, at kommunerne og Region Hovedstaden på nuværende tidspunkt, set fra udbudssiden, har en oplevelse af, at kapaciteten på tilbuddene, omfattet af Udviklingsstrategi 2013, har fundet et stabilt leje mod tidligere års op- og nedjusteringer. Samtidig kan det også konstateres, at belægningen for dag- og døgntilbud, omfattet af udviklingsstrategien, fra 2009 til 2011 overordnet set udviser et stabilt leje, hvilket fremgår af nedenstående oversigt. Oversigt over belægning og kapacitet for dag- og døgntilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2013 ntal tilbud Pladstal Pladsforbrug i alt Belægningsprocent 97 % 97 % Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 6 7 Samlet udvikling i pladstal (2009 = 100) 100,0 99,7 99,3 98,1 98,1 98,1 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Oversigten er eksklusiv ambulante tilbud på misbrugsområdet. f de 155 dag- og døgntilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2013 udgør de kommunale tilbud 112, mens de resterende 43 tilbud er drevet af Region Hovedstaden. Det vil sige, at de kommunale tilbud udgør 72 procent af tilbuddene. Set i forhold til antallet af pladser udgør de kommunale tilbud 77 procent. Der foreligger ikke data for kapacitet og belægning for år 2010, da de relevante oplysninger ikke blev indhentet fra kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale Årsagen hertil var, at udarbejdelsen af Rammeaftale 2012 var påvirket tidsmæssigt af, at ansvaret for udarbejdelsen af rammeaftalen blev overdraget til kommunerne i År 2010 fremgår således ikke af ovenstående oversigt. Kommunerne i hovedstadsregionen er den største forbruger af tilbuddene omfattet af Udviklingsstrategi Således udgjorde hovedstadsregionens borgere i 2011, med enkelte undtagelser, mellem 80 og 100 procent af pladsforbruget inden for målgrupperne på voksen- og børne-/ungeområderne. For de kommunale tilbud gør det sig gældende, at samlet set 82 procent af pladserne i 2011 var belagt med borgere fra andre kommuner end tilbuddenes egne driftskommuner. Det kan således konstateres et væsentligt grundlag for mellemkommunal koordinering og samarbejde inden for disse tilbud. 15

284 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden UDVIKLINGSTENDENSER INDEN FOR MÅLGRUPPER OG TILBUDSTYPER Som led i arbejdet omkring rammeaftalen har alle kommuner i hovedstadsregionen indberettet vurderinger af behov og udviklingstendenser for det pågældende år inden for målgrupper på det specialiserede socialområde og tilbudstyper omfattet af rammeaftalen. Kommunernes indberetninger er baseret på oplevelser, erfaringer og skøn over forventninger til udviklingen på området, som er præget af en række udefra- og indefrakommende faktorer. Der er derfor en forventelig forskel i de enkelte kommuners oplevelser og vurderinger af behov og udviklingstendenser. På baggrund af analysen af kommunernes indberetninger er kommunernes oplevelser og vurderinger, har det dog været muligt at opgøre, hvordan de 29 kommuner grupperer sig inden for en række tendenser og behov på det specialiserede socialområde, og således udlede nogle hovedtendenser på området. Grupperingerne tager blandt andet afsæt i udvalgte baggrundsvariable såsom kommunestørrelse og geografisk placering. En nærmere beskrivelse af baggrundsvariablene kan findes bagerst under bilag 1. Nedenfor er de helt overordnede hovedtendenser inden for behov og udvikling samt kapacitet og belægning opsummeret for hver af de elleve målgruppekategorier. VOKSEN-PSYKITRI-OMRÅDET Den overordnede målgruppekategori voksen-psykiatri-området omfatter målgrupperne voksne med sindslidelse samt voksne med udviklingsforstyrrelser. Den generelle tendens i hovedstadsregionen på voksen-psykiatri-området er, at størstedelen af kommunerne vurderer, at antallet af voksne med skizofreni og voksne med anden sindslidelse vil være uændret. Derimod oplever flertallet af kommunerne i hovedstadsregionen, at antallet af voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose vil være stigende. Overordnet kan det konstateres, at en større andel kommuner geografisk placeret i Nord end kommuner i de øvrige geografiske områder (se kommunegrupperingerne ud fra geografiske områder bagerst under bilag 1), vurderer, at der vil være en stigende udvikling i antal voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnoser. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes forventninger om henholdsvis et faldende, uændret eller stigende antal. 16

285 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Flere kommuner fremhæver, at de oplever en tendens til, at flere får skizotypiske sindslidelser i en ung alder. Desuden oplever flere kommuner et stigende antal henvendelser fra unge borgere og fra behandlingspsykiatrien med baggrund i diagnoserne spiseforstyrrelser, angst og personlighedsforstyrrelser. For målgruppen voksne med sindslidelse kan der konstateres en tendens mod nedjustering og omlægning af 108 pladser i tilbud omfattet af udviklingsstrategien. Således er den samlede kapacitet af 108 tilbud, omfattet af udviklingsstrategien, blevet nedbragt med cirka en femtedel siden 2009 gennem enten nedlægning af tilbud eller omlægning af pladser til enten 107 eller 85 pladser. Samtidig åbnes der i 2013 et nyt aktivitets- og samværstilbud ( 104), hvilket forøger den samlede kapacitet af 104 pladser i hovedstadsregionen med ca. 40 procent. Hovedparten af kommunerne forventer et stigende antal voksne med autisme og DHD. Overordnet kan det konstateres, at en markant større andel kommuner med geografisk placering i Midt end kommuner placeret i øvrige dele af regionen forventer et stigende antal voksne med autisme, mens kommuner beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer i mindre grad forventer en stigning. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med autisme. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes forventninger om henholdsvis et faldende, uændret eller stigende antal. 17

286 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med autisme inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Også indenfor målgruppen autisme kan der på kapacitetssiden ses en tendens mod omlægning af 108 pladser til 85 og 107, dog i mindre omfang end for tilbud målrettet voksne med sindslidelse, da ét enkelt tilbud har omlagt sine pladser. Flertallet af de 29 kommuner vurderer, at det samlede behov for tilbud på voksen-psykiatri-området vil være uændret. Dog er der variationer indenfor de forskellige tilbudstyper og mellem de forskellige kommuner. Især botilbud til midlertidigt ophold ( 107) forventer en større andel af kommunerne (knap to femtedele) samlet set et stigende behov for. Desuden forventer en femtedel af kommunerne stigning i den samlede forventede efterspørgsel efter aktivitets- og samværstilbud ( 104) og botilbud til aflastningsophold ( 107). Gennemgående for alle tilbud inden for voksen-psykiatri-området kan der dog konstateres en tendens til, at kommunerne etablerer tilbud i eget regi. Særlig tydelig er denne hjemtagningstendens dog i forhold til tilbudstyperne botilbud til midlertidigt ophold ( 107) og botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85). Som led i, at hovedparten af kommunerne arbejder målrettet med recovery- og rehabiliteringstankegangen, er udgangspunktet for kommunernes indsats i mange tilfælde, at borgerne kan opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, allerhelst i eget hjem med støtte efter 85. For borgere med alvorlige problemer og behov for omfattende støtte arbejder mange kommuner med et mål om, at så mange 18

287 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden borgere som muligt indenfor målgruppen visiteres til midlertidige botilbud efter 107 med mulighed for at vende tilbage til et så selvstændigt og selvhjulpent liv som muligt. Fremadrettet kan det forventes, at denne tendens vil betyde et fald i kommunernes efterspørgsel efter egentlige botilbud på det psykosociale område. Omvendt ses der en tendens i retning af, at de pladser, som kommunerne efterspørger på området, således i højere grad vil være til borgere med tungere og mere komplekse problemer. Samtidig arbejder flere kommuner målrettet på at omlægge de klassiske botilbud efter 107 og 108 til fleksible bomiljøer med individuel støtte efter 85. Driftskommunerne og Region Hovedstaden forventer ingen ændringer i kapaciteten inden for voksenpsykiatri-området fra 2013 til 2015, hvilket er bemærkelsesværdigt set i forhold til den forventede udviklingen på efterspørgselssiden, hvor der som beskrevet fortsat i 2013 forventes en tendens mod hjemtagning af botilbud inden for 107 og 108. VOKSEN-HNDICP-OMRÅDET Den overordnede målgruppekategori voksen-handicap-området omfatter voksne med nedsat psykisk funktionsevne, herunder udviklingshæmmede og voksne med kognitive vanskeligheder samt voksne med nedsat fysisk funktionsevne. Den generelle tendens for målgrupperne voksne udviklingshæmmede, voksne udviklingshæmmede med dom og voksne med anden psykisk funktionsnedsættelse er en forventning om et uændret antal. Dog adskiller kommuner med geografisk placeret i Nord sig ved, at en markant større andel af kommunerne, sammenlignet med den generelle tendens, forventer en stigning i antal voksne udviklingshæmmede og voksne udviklingshæmmede med dom. Tilsvarende vurderer flertallet af kommuner, at antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens samt voksne med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen vil være uændret. Dog forventer en bemærkelsesværdig stor andel af de 29 kommuner et stigende antal (to femtedele) indenfor disse målgrupper. Kommuner geografisk placeret i Syd skiller sig ud i forhold til udviklingstendenserne for voksne med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen, hvor en markant større andel af disse kommuner forventer et stigende antal. Hovedparten af kommunerne oplever et stigende antal ældre borgere med nedsat psykisk funktionsevne som har behov for pleje. Eksempelvis bliver borgere med udviklingshæmning i dag ældre end tidligere, og det øger blandt andet hyppigheden af demens hos denne målgruppe, som typisk også indtræffer tidligere hos udviklingshæmmede end hos andre. lderdom og generel aldersvækkelse blandt eksempelvis udviklingshæmmede er således en problematik, som mange kommuner forventer at møde de kommende år. Flertallet af kommuner i hovedstadsregionen forventer, at udviklingstendensen omkring målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af erhvervet skade i hjernen vil være et uændret antal, men også i forhold til denne målgruppe forventer en bemærkelsesværdig stor andel af kommunerne et stigende antal (to femtedele). Overordnet kan det konstateres, at en større andel af de små kommuner end hos de mellemstore og store kommuner forventer et stigende antal. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af erhvervet skade i hjernen. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes forventninger om henholdsvis et faldende, uændret eller stigende antal. 19

288 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne, som følge af erhvervet skade i hjernen inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Der er generelt et stort fokus på hjerneskadeområdet blandt kommunerne i hovedstadsregionen. Blandt andet arbejder kommunerne med Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om hjerneskaderehabilitering, Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer på området samt puljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som kommunerne kunne ansøge om i 2011 til udviklingsprojekter på området. 28 ud af de samlet set 29 kommuner i hovedstadsregionen har søgt puljemidler til udviklingsprojekter på området. Seks kommuner i hovedstadsregionen fik godkendt deres projektbeskrivelser, mens ministeriet anmodede de resterende kommuner om at uddybe eller revidere deres projektbeskrivelse. Ministeriet forventer senest at give endelig tilbagemelding til de resterende kommuner i marts Endelig har hovedparten af kommunerne en forventning om, at udviklingen indenfor målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af andre årsager vil være uændret. Gennemgående forventer kommunerne, at det samlede behov for tilbud på voksen-handicap-området vil være uændret. Dog kan der inden for voksen-handicap-området konstateres en tendens til, at kommunerne etablerer tilbud i eget regi, således vurderer en markant større andel kommuner at have en faldende efterspørgsel efter tilbud på området uden for kommunens eget regi sammenholdt med kommunernes samlede forventede behov for tilbud på området. Denne hjemtagningstendens er særlig tydelig omkring aktivitets- og samværstilbud ( 104), botilbud til midlertidigt ophold ( 107) og botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85), men dog ikke helt så tydelig som på voksen-psykiatri-området. 20

289 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Hjemtagningstendensen på voksen-handicap-området kan ikke umiddelbart spores i driftskommunernes forventede udbudte kapacitet. Inden for målgruppen voksne med nedsat psykisk funktionsevne /senhjerneskade har kapacitet og belægning på tilbudstyperne siden 2009 været nogenlunde stabil, samtidig med at kapaciteten ikke forventes ændret frem mod Dog skete der en stigning i antallet af 108 pladser fra 2009 til 2011 på ca. fire procent, mens kapaciteten inden for 107 tilbud blev reduceret fra elleve til ni pladser i 2012, som følge af at et tilbud lukkede. I takt med, at kommunerne gennemgående ser en tendens til, at der er flere ældre udviklingshæmmede både med og uden demens, følger typisk også, at denne målgruppe med alderen får et massivt plejebehov. Kommunerne oplever generelt udfordringer med at finde de rette tilbud til denne målgruppe, der både er økonomisk fornuftige og matcher det store behov for pleje og omsorg. Mange kommuner anvender i dag 108 botilbud til målgruppen, men disse boformer er ofte ikke fysisk indrettet hertil, ligesom der i mange tilfælde ikke er de rette kompetencer og ressourcer til stede på tilbuddene. Konsekvensen er i mange tilfælde, at kommunerne må betale tillægsydelser til den i forvejen aftalte takst, og det opleves i nogle tilfælde at belaste kommunernes budgetter. Flere kommuner overvejer at etablere enheder på eksisterende plejecentre, hvor denne målgruppes massive plejebehov i højere grad kan tilgodeses. Dette område sidestilles ofte med den udvikling, som demensområdet gennemgik for år tilbage, hvor pleje af demente var forbeholdt distriktspsykiatrien, men hvor området i dag indgår i den almindelige pleje af ældre dog typisk med særlige afsnit og kompetencepersoner målrettet denne målgruppe. VOKSEN-MISBRUGS-OMRÅDET Den overordnede målgruppekategori voksen-misbrugs-området omfatter voksne med stofmisbrug og voksne med alkoholmisbrug. Det generelle billede omkring kommunernes forventninger til udviklingen af antallet af voksne med misbrug er for både stof- og alkoholmisbrug delt, således at omkring halvdelen af kommunerne forventer en stigning, mens halvdelen forventer et uændret antal. Især kommuner med geografisk placering i Midt har forventning om et stigende antal voksne med både stof- og alkoholmisbrug. Derimod venter ingen af kommunerne beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer en stigning i antallet af voksne med alkoholmisbrug. Det fremhæves fra flere kommuner, at der opleves en klar tendens til, at flere unge har stofmisbrug - især misbrug af hash, amfetamin og kokain og i mindre grad misbrug af opioider. Samlet set forventer halvdelen af de 29 kommuner, at det samlede behov for tilbud på voksen-misbrugsområdet vil være uændret. Knap halvdelen af kommunerne vurderer, at behovet for dagtilbud ( 101) samlet set vil være stigende, mens godt halvdelen samlet set forventer et stigende behov for ambulante tilbud ( 101). Endelig har knap en tredjedel af kommunerne en forventning om, at efterspørgslen efter døgntilbud ( 101) vil være faldende, mens knap en fjerdedel af kommunerne venter en stigning af behovet herfor. Der kan konstateres en tendens i retning af, at flere kommuner etablerer ambulante tilbud ( 101) i eget regi. Denne tendens er dog ikke tydelig for alle kommuner, men særligt for store kommuner. Kommunerne bemærker i den forbindelse at hensigten med at etablere misbrugsbehandlingstilbud i eget kommunalt regi i højere grad er for at sikre et større fokus på en helhedsorienteret indsats, der også er koblet til kommunens aktiverings- og beskæftigelsesindsats. Endelig oplever nogle kommuner et stigende antal ældre misbrugere med plejebehov. Enkelte kommune har i den forbindelse oprettet en specialafdeling til yngre alkoholdemente på et eksisterende plejecenter. Udbuddet af tilbud omfattet af udviklingsstrategien på voksen-misbrugs-området omfatter ambulante tilbud efter 101 samt ambulante, dag- og døgntilbud efter 141 og 142 i Sundhedsloven. Både inden for alkohol- og stofmisbrug er den ambulante kapacitet i tilbud omfattet af udviklingsstrategien blevet nedjusteret siden Samtidig har Nordsjællands Misbrugscenter oplevet markante fald i pladsforbruget på ambulante tilbud til alkohol- og stofmisbrugere. Denne udvikling understøtter således tendensen mod hjemtagning af de ambulante tilbud. 21

290 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Pladsforbruget på Blå Kors dag- og døgntilbud ( 141) for voksne med alkoholmisbrug har været faldende fra 2009 til 2011, hvilket ikke helt stemmer overens med den forventede stigning i behovet for disse tilbud. For alle tilbudstyper gælder, at driftskommunerne og Region Hovedstaden ikke forventer ændringer i kapaciteten frem mod VOKSEN-SOCIL-OMRÅDET Den overordnede målgruppekategori voksen-social-området omfatter målgrupperne hjemløse voksne, voldsramte kvinder samt voksne med psykosociale problemer. Hovedtendenserne omkring udviklingen af målgruppen hjemløse voksne er, at flertallet af kommunerne forventer, at antallet vil være uændret. Dog oplever en større andel kommuner geografisk placeret i Nord en tendens i retning af et stigende antal. Nogle kommuner ser en tendens i retning af, at de hjemløses profil ændrer sig hen imod flere unge med misbrugsproblematikker og psykiatriske lidelser. Med også flere kommuner kan genkende tendensen på landsplan, og har en del boligløse unge, der lever rundt omkring hos venner og bekendte. Som led i indsatsen omkring hjemløse indgår hovedstadskommunerne Høje-Taastrup, lbertslund, Frederiksberg og København i Social- og Integrationsministeriets hjemløsestrategi. Langt hovedparten af kommunerne vurderer, at udviklingen i antallet af voldsramte kvinder tilsvarende vil være uændret. Dog adskiller kommuner geografisk placeret i Nord sig ved, at flere af disse kommuner forventer et stigende antal voldsramte kvinder, mens ingen af kommuner beliggende i Syd og Hovedstadsområdet, mager og øer forventer stigninger. Gennemgående oplever kommunerne dog, at antallet af voldsramte kvinder er stagnerende, men samtidig oplever nogle kommuner en stigende kompleksitet i sagerne om voldsramte kvinder. Kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af voksne med psykosociale problemer er delt, således at omkring halvdelen forventer et uændret antal, mens knap halvdelen forventer et stigende antal. En markant større andel kommuner geografisk placeret i Syd, sammenlignet med forventningerne hos kommuner beliggende i andre dele af regionen, forventer dog en stigning i antallet af voksne med psykosociale problemer. Endelig vurderer hovedparten af kommunerne, at det samlede behov for tilbud på voksen-social-området vil være uændret. Dog forventer en større andel af kommunerne beliggende i Nord, end kommuner placeret i øvrige dele af regionen, en stigning i den samlede efterspørgsel efter forsorgshjem og krisecentre, hvilket stemmer overens med disse kommuners forventninger til den antalsmæssige udvikling af voksne hjemløse. Udviklingen i belægning og kapacitet på krisecentre til voldsramte kvinder og forsorgshjem omfattet af udviklingsstrategien har været nogenlunde stabil, dog med tendens mod overbelægning i Der forventes ikke ændringer i antallet af pladser frem mod ltså stemmer udviklingen på udbudssiden overens med de generelle forventninger til udvikling i målgrupperne og behovet for tilbud. Enkelte kommuner forventer i fremtiden en faldende efterspørgsel efter forsorgshjem, da kommunerne vil etablere akut- eller nødboliger i eget regi, hvortil hjemløse borgere kan hjemtages til. Endelig oplever nogle kommuner en tendens til, at opholdsperioderne på krisecentrene, blandt andet på grund af manglende permanent bolig, er blevet længere. BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Den overordnede målgruppekategori børne- og ungeområdet omfatter målgrupperne børn og unge med sindslidelse, børn og unge med udviklingsforstyrrelser, børn og unge med psykosociale problemer, børn og 22

291 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden unge med nedsat psykisk funktionsevne, børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne samt børn og unge med svære sociale problemstillinger. Hovedtendenserne for kommunernes forventninger til udviklingen af antallet af børn og unge med sindslidelse er, at godt halvdelen af kommunerne forventer et uændret antal, mens knap to femtedele oplever en stigende udviklingstendens. Overordnet kan det konstateres, at især de store kommuner skiller sig ud ved, at halvdelen venter en stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse. Tilsvarende tendens præger kommuner geografisk placeret i Nord og Hovedstadsområdet, mager og øer, hvor mere end halvdelen forventer en stigning. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen børn og unge med sindslidelse. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen børn og unge med sindslidelse inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, f de kommuner, der oplever en stigende udviklingstendens, ses et stigende antal børn og unge med sindslidelse indenfor depression, angst, OCD, anoreksi og selvskadende adfærd. Flere kommuner oplyser, at de sammenlignet med tidligere år ser en stigning i antal unge med svære psykiske lidelser, og hvor problemstillingerne er meget komplekse. I den forbindelse erfarer nogle kommuner, at samarbejdet med de psykiatriske afdelinger kan være udfordrende. 23

292 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Fælles for kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling af børn og unge med udviklingsforstyrrelser, herunder DHD og autisme, er, at flertallet venter en stigning i antallet. ndelen af kommuner, der forventer en stigende udvikling er dog ikke markant. Dog er der forskel på forventningerne blandt kommunerne, hvor samtlige kommuner beliggende i Nord forventer en stigning af børn og unge med autisme, forventer alene mellem to og tre femtedele af kommunerne beliggende i øvrige dele af hovedstadsregionen en stigning. Generelt forventer en lidt større andel kommuner en stigning i antallet inden for børn og unge med autisme end med DHD. Oplevelsen blandt kommunerne er gennemgående, at et stigende antal især unge diagnosticeres med DHD eller autismespektrumforstyrrelser. Denne tendens har givet anledning til, at flere kommuner har iværksat eller planlægger at iværksætte mere specialiserede tilbud, herunder særligt individuelt tilrettelagte tilbud, når der eksempelvis er tale om ustabile perioder i barnets eller den unges liv, hvor medicinering ikke har den ønskede virkning. I den forbindelse har flere kommuner udvalgt en eller flere almenskoler, hvor der etableres autisttilbud, eller hvor der tilføres særlige kompetencer og ressourcer til inklusionsarbejdet med denne målgruppe. Endelig er nogle kommuner gået sammen i netværk for at tilgodese de rette tilbud til målgruppen. Eksempelvis samarbejder kommunerne i Netværk 3 4 herom, og har blandt andet i 2011 oprettet et sprog- og læsecenter, ligesom der afholdes kurser for forældre til børn med DHD og autismespektrumforstyrrelser. Tilbagemeldingerne fra de 29 kommuner omkring vurderingerne af udviklingstendenserne for målgruppen børn og unge med psykosociale problemer er generelt en forventning om, at antallet vil være uændret. Dog bemærker flere kommuner, at de oplever, at tyngden af og kompleksiteten i sagerne er langt større end tidligere. Flertallet af de 29 kommuner vurderer, at målgrupperne børn og unge udviklingshæmmede samt børn og unge udviklingshæmmede med psykisk sygdom antalsmæssigt vil være uændret. Dog venter en bemærkelsesværdig stor andel kommuner et fald i antallet af børn og unge udviklingshæmmede med psykisk sygdom (en femtedel). Også kommunernes forventninger omkring udviklingen af målgruppen børn og unge udviklingshæmmede med dom er i langt overvejende grad, at antallet vil være uændret. Endelig er de 29 kommuners forventninger til udviklingen i forhold til målgruppen børn og unge med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen samt børn og unge med anden psykisk funktionsnedsættelse, at udviklingen af disse målgrupper også vil være uændret. Den generelle udviklingstendens i forhold til børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne er, at størstedelen af kommunerne forventer, at antallet af denne målgruppe vil være uændret. Tilsvarende er forventningerne blandt hovedparten af kommunerne, at antallet af børn og unge med misbrug vil være uændret. Dog venter en nævneværdig stor andel kommuner et stigende antal (en femtedel), herunder især kommuner geogragfisk placeret i Midt. Tilsvarende misbrugsområdet vurderer hovedparten af de 29 kommuner, at antallet af unge med varetægtssurrogat eller ungdomssanktion vil være uændret. Imidlertid forventer også her en bemærkelsesværdig stor andel af kommunerne et stigende antal (godt en femtedel), herunder især kommuner beliggende i Nord. Også udviklingen af antallet af børn og unge med øvrige svære sociale problemstillinger forventes af hovedparten af kommunerne at være uændret, dog venter en relativ stor andel af kommunerne en stigning i antallet inden for denne målgruppe (knap en fjerdedel). Dog fremhæver flere kommuner, at til trods for at målgrupperne børn og unge med misbrug, med varetægtssurrogat/ungdomssanktion samt med øvrige sværre sociale problemstillinger, af flertallet 4 Netværk 3 referer til det et frivilligt forpligtende netværkssamarbejde mellem kommunerne i hovedstadsregionen, der er etableret i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Netværk 3 omfatter llerød, Egedal og Furesø Kommuner. 24

293 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden forventes at være uændret rent antalsmæssigt, opleves tyngden af de enkelte sager gennemgående langt større end hidtil. Også flertallet af kommunernes forventninger til det samlede behov for tilbud på børne- og ungeområdet er uændret. Den gennemgående inklusionsstrategi blandt kommunerne præger billedet af kommunernes samlede forventninger til behovet for specialbørnehaver ( 32), hvor knap en tredjedel af kommunerne vurderer, at der i 2013 vil være en faldende efterspørgsel. Modsat vurderer en bemærkelsesværdig stor andel kommuner dog, at de vil få et stigende behov (knap en femtedel) for døgntilbud til børn og unge ( 6, stk. 2). Generelt erfarer flere kommuner, at et stigende antal børn og unge udredes i psykiatrisk regi, hvilket opleves som en årsag til, at der generelt forekommer flere børn og unge med diagnoser og særlige behov. Dette hænger også sammen med en samfundsmæssig udvikling, hvor måden befolkningens adfærd, situation, forudsætninger m.v. anskues er ændret, hvilket også præger anskuelsen af diagnoser. Forventningerne til den fremtidige kapacitet følger nogenlunde forventningerne til udviklingen i målgrupper og behov for tilbud. Inden for målgruppen børn og unge med sindslidelse har der været et fald i antallet af pladser på døgntilbud ( 20 stk. 2 og 66 nr. 6) omfattet af udviklingsstrategien på ca. en femtedel fra 2009 til Kapaciteten forventes dog at være uforandret frem mod Der er seks tilbud omfattet af udviklingsstrategien inden for målgruppen børn og unge med autisme fordelt på dag-, døgn-, og aflastningstilbud. ntallet af pladser i de seks tilbud er stort set stabilt og forventes ikke ændret fra 2013 til De enkelte tilbud oplevede både fald og stigninger i belægningen mellem 2009 og 2011, uden at der kan udledes en generel tendens. Dog skal det fremhæves, at det særlige dagtilbud ( 32) oplevede et fald i belægningen i 2011 på cirka en tiendedel. Tilsvarende børn og unge med autisme fordeler de fire tilbud omfattet af udviklingsstrategien inden for målgruppen børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne sig på dag-, døgn-, og aflastningstilbud. Det særlige dagtilbud ( 32) nedjusterede kapaciteten fra 2009 til 2011 med cirka en tredjedel, uden at pladsforbruget fulgte med ned i samme omfang. For de øvrige tilbudstyper kan der konstateres en stigning i belægningen fra 2009 til Ingen af driftsherrerne forventer ændringer i antallet af pladser fra 2013 til Nogle kommuner oplever udfordringer omkring manglende tilbud til familier og unge, der lever med en psykisk sygdom eller sindslidelse. Der efterspørges blandt andet muligheden for at arbejde i retning af etablering af tværkommunale centre, der kan rumme de berørte familier samt den unge individuelt. Endvidere oplever nogle kommuner, at det kan være svært at finde botilbud til de svagest fungerende infantile autister med svær retardering. TLE-, HØRE-, SYNS- OG HJÆLPEMIDDELTILBUD Målgruppekategorien borgere med behov for tale-, høre-, syns- og hjælpemiddeltilbud omfatter voksenområdet samt børne- og ungeområdet. Den generelle udviklingstendens i forhold til voksne med behov for tilbud på tale-, høre- og synsområdet er, at hovedparten af kommunerne forventer et uændret antal. Der er dog blandt nogle kommuner en forventning om en mindre stigning i efterspørgslen efter høre- og synsområdet parallelt med den demografiske udvikling, hvor der forventes at være en stigende udvikling i aldersbetinget høre- og synsnedsættelse. Endelig planlægger nogle kommuner at hjemtage nogle ydelser inden for opfølgning/instruktion i brug af høreapparat, udredning til samt rådgivning/afprøvning af høretekniske hjælpemidler. 25

294 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Tendenserne for målgruppen voksne med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet udskiller sig en smule ved, at godt halvdelen af kommunerne har en forventning om, at antallet vil være uændret, mens godt en tredjedel forventer en stigning i antallet. De kommuner, der oplever en stigning i antallet af voksne med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet, oplever, at årsager hertil blandt andet er en generel større accept af behovet for hjælpemidler, samt at borgerne gennemgående bliver mere opmærksomme på deres rettigheder, og stiller større krav. Konkret fremhæves et stigende behov for hjælpemidler til ordblindeområdet, mens andre oplever en stigning i målgruppen af multihandicappede, der øger efterspørgslen efter udvikling af nye tekniske hjælpemidler til eksempelvis kommunikation. Tilsvarende voksenområdet er den generelle udviklingstendens i forhold til børn og unge med behov for tilbud på tale-, høre- og synsområdet, at hovedparten af kommunerne forventer et uændret antal. Generelt på disse områder arbejder kommunerne med inklusion, hvor det tilstræbes at kompetenceudvikle og tilføre ressourcer til de almene tilbud. Det bemærkes dog, at kommunerne fortsat vil efterspørge de højt specialiserede tilbud til især blinde og døve børn og unge med betydelige funktionsnedsættelser. Endelig er hovedtendensen for området børn og unge med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet en forventning om et uændret antal. Dog venter knap en femtedel af kommunerne en stigning i antallet. De kommuner, der oplever en stigende tendens, fremhæver blandt andet en øget efterspørgsel efter boligændringer og kugledyner. SPECILUNDERVISNING Målgruppen borgere med behov for specialundervisning omfatter både voksenområdet samt børne- og ungeområdet. Godt halvdelen af kommunerne forventer, at målgruppen voksne med behov for specialundervisning vil være uændret, mens godt en fjerdedel af kommunerne venter en stigning. Derimod er udviklingstendensen for tilbudstypen Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU) i overvejende grad en forventning om en uændret efterspørgsel, mens en nævneværdig andel på knap en fjerdedel af kommunerne imidlertid venter en stigende efterspørgsel. Dog ses der en tendens i retning af, at flere kommuner vil etablere tilbud i eget regi. Flere kommuner fremhæver, at den hidtil stigende tilgang af unge visiteret til STU er aftaget. Enkelte kommuner efterspørger særlige STU tilbud målrettet autister. Der har i 2011 og 2012 været drøftelser blandt hovedstadsregionens kommuner omkring udgiftsniveau og indhold i ydelserne på STU, og der planlægges en afdækning af området. Flere kommuner har valgt at indgå i dialog med leverandørerne om netop udgiftsniveauet og indholdet af ydelserne, herunder har Vestegnskommunerne og kommunerne i Netværk 6 5 indgået et samarbejde omkring etablering af forsyningsaftaler med leverandører af STU. Kommunernes samlede forventninger til udviklingen af behovet for tilbudstypen øvrig specialundervisning er gennemgående en uændret efterspørgsel. Også i forhold til denne tilbudstype kan der imidlertid konstateres en tendens til, at flere kommuner har en forventning om at etablere tilbud i eget regi. Nogle kommuner fremhæver, at der opleves en stigning i antallet af borgere med behov for specialundervisning på grund af ordblindhed. Endelig vurderer langt hovedparten af de 29 kommuner, at antallet indenfor målgruppen børn og unge med behov for specialundervisning vil være uændret. Specialundervisning for børn og unge i hovedstadsregionen er organiseret i eget regi i form af Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Koordineringen foregår som et netværksbaseret 5 Netværk 6 referer til det et frivilligt forpligtende netværkssamarbejde mellem kommunerne i hovedstadsregionen, der er etableret i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Netværk 6 omfatter kommunerne Høje- Taastrup, lbertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Tårnby og Dragør. 26

295 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden samarbejde mellem kommunerne i hovedstadsregionen, hvor det primære fokus også er på de mest specialiserede områder. KFS udarbejder årligt en redegørelse over samarbejdet om specialundervisning. Redegørelsen følger skoleåret, og foreligger således midt på året. Der henvises til hjemmesiden Desuden kan der findes et overblik over specialundervisningstilbud i hovedstadsregionens kommuner på hjemmesiden Overblikket opdateres løbende af KFS med afsæt i data fra kommunernes PPR-kontorer eller fra det enkelte undervisningstilbud. I KFS arbejdes der desuden med en opstramning af kravene til solisttilbuddene (nu omdøbt til enkeltbarnsprojekter), der omfatter de meget specielle undervisningstilbud, hvor eleven ikke er tilknyttet en klasse i løbet af sin skoledag, men har sin egen separate lokalitet. Kun ganske få elever (12-17 børn i hele regionen) modtager på nuværende tidspunkt disse meget vidtgående og specielle vilkår. rbejdet har blandt andet haft fokus på, at eleven ikke bør være isoleret fra et klassefællesskab længere end højst nødvendigt, og med det udgangspunkt, at enkeltbarnsprojekter bør være midlertidige tilbud, der revurderes halvårligt. For disse tilbud arbejdes der desuden med differentierede takster med udgangspunkt i den konkrete elevs behov. ØVRIGE SPECILUNDERVISNING OG RÅDGIVNING M.V. Tilbudstypen øvrig specialundervisning og rådgivning m.v. omfatter højt specialiserede tilbud som Falck Hjælpemidler, Specialtandplejen Gentofte, Specialtandplejen i Rudersdal, Børneterapien Gentofte og Børnecenter for Rehabilitering - Region Hovedstaden. Tilsvarende billedet for specialundervisning vurderer hovedparten af kommunerne, at deres samlede behov for tilbudstypen øvrig specialundervisning og rådgivning m.v. vil være uændret. Gennemgående kan der også i forhold til denne tilbudstype konstateres en tendens i retning af, at flere kommuner etablerer tilbud i eget regi. f de kommuner, der vurderer en stigende udvikling i efterspørgslen efter øvrig specialundervisning og rådgivning m.v., fremhæves især en stigende efterspørgsel efter tilbuddene Specialtandplejen i Gentofte og Specialtandplejen i Rudersdal. KOMMUNIKTIONSCENTRE Følgende kommunikationscentre i hovedstadsregionen er omfattet af rammeaftale 2013: Center for specialundervisning for voksne (CSV) (Københavns Kommune er driftsherre) Kommunikationscenter Hillerød (Hillerød Kommune er driftsherre) Kommunikationscentret i Region Hovedstaden (Region Hovedstaden er driftsherre). lle tre centre udbyder ydelser på voksenområdet, mens det alene er Kommunikationscenter Hillerød og Kommunikationscenter Region Hovedstaden, der udbyder ydelser på børneområdet. Visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentrene videreføres i ftalen er indgået i tidligere rammeaftaler. Det løbende samarbejde aftales konkret mellem de enkelte kommuner og de enkelte centre. Enkelte kommuner har bemærket, at visitationsaftalens principper om, at borgere med behov for bistand på syns-, tale- og høreområdet selv kan henvende sig til et kommunikationscenter samt principperne i aftalen om, at centrene kan iværksætte en udredning såfremt borgeren falder inden for målgruppen, ikke opleves hensigtsmæssig. Disse kommuners anke går blandt andet på, at alle udredninger på kommunikationscentre, i lighed med ekspertudredninger på det øvrige socialområde, bør kræve godkendelse fra kommunen. Disse kommuner efterspørger således udvikling af en ny visitationsmodel vedrørende kommunikationscentrene. 27

296 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Endvidere har nogle kommuner taget initiativ til at indgå i dialog med kommunikationscentrene om ændrede samarbejdsrelationer både omkring tilpasning af konkrete ydelser til kommunernes behov, og for at forbedre samarbejdet i forbindelse med visitation og bevilling. Ligeledes har kommunikationscentrene stor opmærksomhed på kommunernes ændrede behov, og således på at imødekomme kommunernes efterspørgsel på ydelser. Det opleves, at kommunikationscentrene som udgangspunkt gerne indgår i dialog med kommunerne om både samarbejdsformer, tilpasning af ydelser m.v. De 29 kommuners samlede forventninger til behovet for ydelser udbudt fra kommunikationscentre til voksne er, at flertallet af kommunerne vurderer, at deres samlede behov vil være uændret i Dog forventer en nævneværdig andel af kommunerne henholdsvis et stigende behov (knap en femtedel) og et faldende behov (knap en femtedel). Der er dog forskelle på kommunernes vurderinger af behovet for ydelser udbudt fra de tre kommunikationscentre. Særligt kommuner beliggende i Midt forventer et fald i efterspørgslen efter ydelser hos Kommunikationscenter Hillerød og Kommunikationscenter Region Hovedstaden, mens en række kommuner placeret i Syd og Hovedstadsområdet, mager og øer forventer en stigning i efterspørgslen hos CSV. Hovedtendenserne vedrørende kommunernes samlede forventninger til behovet for ydelser udbudt fra kommunikationscentre til børn er, at hovedparten vurderer, at deres efterspørgsel vil være uændret. LNDS- OG LNDSDELSDÆKKENDE TILBUD De lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. På landsplan er der samlet set tre tilbud, der udbyder lands- og landsdelsdækkende sociale tilbud, otte tilbud, der udbyder lands- og landsdelsdækkende specialundervisning og otte sikrede afdelinger. Forventningerne til efterspørgslen efter lands- og landsdelsdækkede sociale tilbud og specialundervisningstilbud hos de 29 kommuner i hovedstadsregionen er gennemgående et uændret behov. Tilsvarende vurderer flertallet af kommunerne i hovedstadsregionen, at behovet for pladser på sikrede afdelinger vil være uændret. Hertil skal det dog bemærkes, at der på nuværende tidspunkt foregår en landspolitisk proces, om hvorvidt der generelt er for mange sikrede pladser, idet flere tilbud ikke har fuld belægning. På nuværende tidspunkt er der derfor en vis usikkerhed om, hvorvidt antallet af pladser af sikrede afdelinger fremadrettet vil blive reduceret på landsplan. Tilsvarende tendenser omkring forventninger til behovet for de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger kan ses for de fire øvrige regioner. Dog forventer kommunerne i den syddanske region et mindre fald på lands- og landsdelsdækkende sikrede afdelinger. BOTILBUD MED OVER 100 PLDSER I henhold til Lov om social service skal rammeaftalen indeholde konsekvenser af de udviklingsplaners, som driftskommunerne er forpligtet til at udarbejde for botilbud med mere end 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v., og der skal således foretages en opfølgning på planerne i forbindelse med vedtagelsen af udviklingsstrategien I hovedstadsregionen er der ingen botilbud over 100 pladser, der er omfattet af Udviklingsstrategi Der er seks tilbud i hovedstadsregionen, der opfylder kriterierne, og hvor Københavns Kommune er driftsherre for alle seks. Samtlige af disse botilbud er dog karakteriseret som lokale tilbud, som det alene er driftsherren selv, der benytter, hvorfor de seks tilbud således ikke er omfattet af Rammeaftale

297 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden 29

298 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden FOKUSPUNKTER Som tidligere beskrevet vil også 2013 være præget af den igangværende omlægningsproces af det specialiserede socialområde, og bevægelsen mod en ny specialisering. Fokuspunkterne for Udviklingsstrategi 2013 afspejler således i høj grad et behov for at fastholde fokus på at styre processen i en retning, hvor der fortsat sikres målrettede, koordinerede, sammenhængende og evidensbaserede tilbud også til de små målgrupper, men stadig indenfor en stram økonomisk ramme. Med afsæt i analysen af udviklingstendenser og behov inden for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen kan der udledes en række fokuspunkter, som det anbefales, at de enkelte kommuner har fokus på, når indsatsen på det specialiserede socialområde tilrettelægges. Der vil samtidig være særligt fokus på fokuspunkterne i det fælleskommunale arbejde omkring behandling af særlige temaer, udviklingsprojekter med videre i rammeaftale-regi. Flere kommuner arbejder allerede med en eller flere af fokuspunkterne. Fokuspunkterne skal betragtes som opmærksomhedspunkter, som kommunerne i hovedstadsregionen anbefales at tænke ind i arbejdet omkring indsatsen på området. Punkter skal ses i sammenhæng med de øvrige fokusområder, særlige temaer og øvrige udviklingsperspektiver på området, som er beskrevet ovenfor i afsnittene Udviklingsperspektiver for samarbejdet mellem kommunerne, Særlige udviklingsprojekter og Særlige temaer i I hovedstadsregionen er en del af processen omkring bevægelsen mod en ny specialisering at få skabt overblik over, hvad de små målgrupper er. Større afklaring af målgrupper, herunder en stratificering af målgrupper, er afgørende for bedre og mere målrettede indsatser. Stratificering kan fungere som et dynamisk redskab til at fordele grupper af borgere til rette behandling, rehabilitering, støtte, opfølgning med videre Dette betinges af et fortsat fokus på udfordringen med også fremadrettet at kunne levere tilbud til de små målgrupper. Her er der behov for et vedvarende fokus på koordination i forhold til vedligeholdelse og tilvejebringelse af tilbud til små målgrupper, og fastholdelse af specialiseret viden, herunder et fokus på at sikre, at disse tilbud er bæredygtige og økonomisk rentable. I forlængelse af ovenstående er et væsentligt fokusområde for kommunerne at sikre den rette indsats til rette pris til rette borger. Dette omfatter blandt andet, at kommunerne fastholder fokus på sammenhæng mellem kvalitet, effekt og pris, hvilket kommunerne blandt andet kan sikre via tæt opfølgning, revisitationer, skærpet ledelsestilsyn med videre. Et andet essentielt element i udviklingen af området er, at kommunerne fortsat har fokus på effekter, og herunder udvikling og implementering af systematisk dokumentation. Den vedblivende stramme økonomiske ramme på området samt muligheden for at effektuere rette indsats til rette pris til rette borger vil kræve viden om, hvilke ydelser og metoder, der er virkningsfulde for hvilke målgrupper. Denne viden forudsætter systematisk dokumentation, der understøtter, at kommunerne prioriterer ud fra et korrekt grundlag, og at der iværksættes videnbaserede indsatser. Et væsentligt udviklingspotentiale i den forbindelse er netop, at kommunernes dokumentation på området bevæger sig op af evidenstrappen, således at der i højere grad handles ud fra dokumenteret effekt via systematiske registreringer. I de sidste år har der været et stort fokus på økonomien på området. Udgiftsniveau og takster bør også i 2013 vedblive et væsentligt fokusområde hos kommunerne, og der vil fortsat kræves prioriteringer på området. Ud over økonomien er der behov for, at kommunerne i hovedstadsregionen også får skabt øget fokus på organisering og faglighed på området. Dette er også i tråd med tendensen om øget krav til udførerne omkring indhold af tilbud og ydelser, således at der fås størst mulig værdi for pengene. 30

299 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Inklusion er en vedblivende og bærende del af kommunernes strategier på området. Et væsentligt element i den forbindelse bør være et fortsat fokus på at kompetenceudvikle og på at tilføre de nødvendige ressourcer til de almene tilbud. Det er nødvendigt, at kommunerne stadig videreudvikler og styrker inklusionsperspektivet i tilbud og ydelser på det specialiserede socialområde og indtænker dette i normalområdet. Samtidig bør kommunerne have fokus på at videreudvikle og styrke rehabiliterings- og recoveryperspektivet i tilbud og ydelser på det specialiserede socialområde, og også medtænke dette i tilrettelæggelsen af normalområdet. Udviklingen af bestillerområdet går i retning af, at myndighedssiden kommer til at fylde mere end hidtil. Tendensen er en ændring på myndighedssiden, hvor der i højere grad stilles krav til, hvad der købes hos udførerne, og som led heri etablerer flere kommuner BUM-modeller på området. Der bør her være fokus på, at der i højere grad etableres modificerede BUM-modeller, hvor den klare adskillelse mellem myndighedsfunktionen og udførerdelen fastholdes, men hvor der er rummelighed, og således plads til fleksibilitet og mulighed for at tilpasse ydelserne til den enkelte borgers specifikke behov. Således at modellen på samme tid kan rumme handleplaner med mål om udvikling af borgere, og individuelt tilrettelagte forløb. Udviklingstendenserne på området i retning af, at flere målgrupper bliver ældre end hidtil, og har et massivt plejebehov, stiller krav til kommunernes tilrettelæggelse af ældresektoren. Kommunerne i hovedstadsregionen bør fremadrettet i tilrettelæggelsen af ældresektoren overveje, hvordan sektoren kan omfatte ældre på det specialiserede socialområde, og herunder behovet for kompetenceudvikling blandt personalet. Men også både mere formelle og uformelle samarbejdsrelationer mellem kommunerne bør være et vedvarende fokusområde i På flere områder har især små og mellemstore kommuner i hovedstadsregionen fundet fordele ved at samarbejde for at sikre bæredygtighed samt tilvejebringe de nødvendige kompetencer med videre. Der er fortsat et udviklingspotentiale omkring at sikre koordinering og sammenhæng i den kommunale forvaltning eksempelvis til beskæftigelsesområdet samt mellem voksen- og børneforvaltninger. Kommunerne bør således fortsat i 2013 have fokus på at fremme sammenhæng, kommunikation med videre mellem forvaltningerne. Desuden bør der også stadig i 2013 være fokus på at sikre bedre kommunikation, sammenhæng og helhed mellem regionale og kommunale indsatser eksempelvis på hjerneskade- og psykiatriområderne. Trods forventninger om uændret eller faldende tilgang i antal indenfor nogle målgrupper opleves det, at tyngden og kompleksiteten af sagerne i nogle tilfælde bliver større. Kommunerne bør derfor fortsat have fokus på at videreudvikling indsatser målrettet forebyggelse og tidlig indsats. Bevægelserne på det specialiserede socialområde har også betydet en glidning i tidligere definitioner og anvendelser af begreber. Eksempelvis var behandling tidligere noget der primært foregik på sygehuse, distriktspsykiatrien med videre I takt med en markant stigning i antallet af borgere, der diagnosticeres på psykiatriområdet, samtidig med at regionerne gennemgående afkorter indlæggelsesforløb og omlægger til ambulante forløb, opleves nu et behov for, at kommunerne udbyder nye ydelser, der også rummer behandlende elementer. Kommunerne etablerer således i dag tilbud med ydelser, der kan betragtes som behandling i den forstand, at målet med indsatsen er, at borgeren udvikler sig i en bestemt retning. Kommunerne i hovedstadsregionen bør fremadrettet have fokus på at definere tilbud og ydelser, således at der skabes større klarhed omkring, hvilke ydelser/tilbud der kan defineres som henholdsvis behandling og støtte. Hermed kan der blandt andet sikres et bedre grundlag for ansvarsfordeling mellem aktørerne på området samt større klarhed overfor borgere omkring indsatsforløbet. 31

300 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden BILG BILG 1: METODER Som bidrag til Udviklingsstrategi 2013 har kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden foretaget indberetninger til Fælleskommunalt sekretariat vedrørende kapacitet og belægning på tilbud omfattet af rammeaftalen. Derudover har alle 29 kommuner foretaget indberetninger om behov og udviklingstendenser inden for det specialiserede socialområde. Indberetningerne omfattede hele det specialiserede socialområde, det vil sige børne-, unge- og voksenområdet, og omfatter således én samlet tilbagemelding, der dækkede alle 3 områder. Indberetningerne blev foretaget via to følgende skemaer: Skema til indberetning af kapacitet og belægning for tilbud i X Kommune/regionen (excel). Skema til indberetning af fremtidigt behov og udviklingstendenser i målgrupper og tilbud i hovedstadsregionen 2013 (word). INDBERETNING F KPCITET OG BELÆGNING Skemaet til indberetning af kapacitet og belægning består af 2 dele: Kapacitetsoversigt Dette ark indeholder kapacitetsoplysninger per tilbud, som kommunen/regionen er driftsherre på, for perioden Kapacitetsoplysningerne er opgjort i form af de budgetterede pladstal for de pågældende år. Belægningsoplysninger per tilbud (et ark per tilbud) Hvert belægningsark var fortrykt med den af kommunerne/regionen oplyste belægning for i det omfang sekretariatet var bekendt med disse data. Der findes ikke data for belægningen i 2010, da der ikke blev indsamlet data i forbindelse med udarbejdelse af Rammeaftale Kommunen/regionen indberettede belægningen for 2011 på de konkrete tilbud. Indberetninger om kapacitet og belægning vedrørende tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2013 er i forbindelse med analysen grupperet ud fra tilbuddenes geografiske placering i hovedstadsregionen. Den geografiske gruppering er dels opgjort med udgangspunkt i de seks netværk, der er etableret som frivilligt forpligtende netværkssamarbejde i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS), og dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. De geografiske grupperinger afspejler således ikke nødvendigvis driftsherre. Grupperingerne er vist i oversigten nedenfor. Grupperinger 1. Nord (netværk 1 + 2) 2. Midt (netværk eksklusiv Frederiksberg) 3. Syd (netværk 6 eksklusiv Tårnby og Dragør) 4. Hovedstadsområdet, mager og øer (netværk inklusiv Frederiksberg, Tårnby og Dragør) Kommuner Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør Kommuner llerød, Herlev, Egedal, Furesø, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe Kommuner lbertslund, Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre Kommuner Dragør, Bornholms, Tårnby, Frederiksberg, Københavns Kommuner INDBERETNING F FREMTIDIGT BEHOV OG UDVIKLINGSTENDENSER I MÅLGRUPPER OG TILBUD Skemaet til indberetning af fremtidigt behov og udviklingstendenser består af 4 dele: fkrydsningsskema vedrørende udvikling i målgrupper Fri-tekst om kommunens vurdering af målgrupperne 32

301 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden fkrydsningsskema vedrørende behov for tilbudstyper Fri-tekst om kommunens oplevelser af tendenser, temaer og dagsordner. Skemaet kan findes på den fælleskommunale hjemmeside: lle spørgsmål i de to afkrydsningsskemaer fungerer i analysen som kvantitative data, og er i analysen blevet krydset med baggrundsvariable, der grupperer kommunerne i kategorier ud fra forskellige karakteristika, og herved bidrager til at identificere særtræk og forskelle i kommunernes oplevelser af fremtidige behov og udviklingstendenser på det specialiserede socialområde. Baggrundsvariablene er følgende: Baggrundsvariabel Beskrivelse Kategorisering Kommuner Kommunestørrelse Urbanisering Geografisk placering Kommunestørrelse er opgjort som antal indbyggere i en kommune. Urbanisering er opgjort som antal indbygger per m 2 i en kommune, og angiver befolkningstætheden. Geografisk placering er til dels opgjort med udgangspunkt i de 6 netværk, der er etableret som frivilligt forpligtende netværkssamarbejde i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS), og til dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. 1. Lille kommune ( indbyggere og derunder) 2. Mellemstor kommune ( indbyggere) 3. Stor kommune ( indbyggere og derover) 1. Lav urbanisering (700 indbyggere per m 2 og derunder) 2. Mellem urbanisering ( indbyggere per m 2 ) 3. Høj urbanisering (1.500 indbyggere per m 2 og derover) 1. Nord (netværk 1 + 2) 2. Midt (netværk eksklusiv Frederiksberg) 3. Syd (netværk 6 eksklusiv Tårnby og Dragør) 4. Hovedstadsområdet, mager og øer (netværk inklusiv Frederiksberg, Tårnby og Dragør) llerød, lbertslund, Dragør Hørsholm, Ishøj, Glostrup, Herlev, Vallensbæk Kommuner Bornholms, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Høje-Taastrup, Tårnby, Ballerup, Brøndby, Rødovre Kommuner Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Hvidovre, Københavns Kommuner llerød, Bornholms, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Høje- Taastrup, Tårnby Kommuner lbertslund, Ballerup, Dragør, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal Kommuner Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre, Vallensbæk Kommuner Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs Hillerød, Helsingør Kommuner llerød, Herlev, Egedal, Furesø, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe Kommuner lbertslund, Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre Kommuner Dragør, Bornholms, Tårnby, Frederiksberg, Københavns Kommuner Fri-tekst felterne i indberetningsskemaet fungerer i analysen som kvalitative data, der understøtter og uddyber de kvantitative data i form af beskrivende eksempler fra kommunerne. Øvrige bilag til Udviklingsstrategi 2013 kan findes i særskilte dokumenter på herunder: Bilag 2: Oversigt over tilbud omfattet af Rammeaftale 2013 inklusiv kapacitetstal Bilag 3: Oversigt over kapacitet og belægning på tilbudstyper fordelt efter målgruppe og geografisk placering Bilag 4: Oversigt over alle tilbud beliggende i hovedstadsregionen. Bilag 5: Tabeloversigt med kommunernes indberetninger om behov og udviklingstendenser Bilag 6: Dybdegående analyse af behov og udviklingstendenser for

302 Bilag 2 - Udviklingsstrategi 2013 Oversigt over tilbud omfattet af Rammeaftale 2013 inklusiv kapacitetstal Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

303 Bilag 2 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 1: Oversigt over tilbud til voksne med sindslidelse ntal pladser ntal Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) tilbud Skibbyhøj Region Hovedstaden i alt JC Vestegnen Brøndby Klintegården Region Hovedstaden Lunden Region Hovedstaden Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden Skovvænget Region Hovedstaden i alt Nødebogård 18 år Region Hovedstaden Nødebogård Østervang Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Måløvgård Ballerup Orion-Hostel Region Hovedstaden Skibbyhøj Region Hovedstaden i alt Bolero Hørsholm Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden Fabianhus Gribskov Johannes Hages Hus Fredensborg Juvelhuset Herlev Klintegården Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Nybrogård Gladsaxe Orion - Flex Region Hovedstaden Orion - Planetstien lige numre Region Hovedstaden Orion - Planetstien ulige numre Region Hovedstaden Parkvænget Glostrup Pilekrogen Gentofte Skovvænget Region Hovedstaden Slotsvænget Lyngby-Taarbæk i alt Sindslidelse total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

304 Bilag 2 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 2: Oversigt over tilbud til voksne med autisme ntal ntal pladser Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Espevangen Rødovre Gefion Rudersdal Rudersdal Dagtilbud 2 Rudersdal Stokholtbuen Ballerup Vega - dagtilbud Gribskov i alt Kellersvej 6 Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe i alt Bakkehuset Glostrup Behandlingshjemmet Strandberg Lyngby-Taarbæk Chr. D. X lle Lyngby-Taarbæk Gefion Rudersdal Skovdiget Gladsaxe Stokholtbuen Ballerup Vega - boliger Gribskov i alt Kellersvej 6 Gladsaxe i alt utisme total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 3: Oversigt over tilbud til voksne med nedsat fysisk funktionsevne / senhjerneskadede ntal tilbud ntal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Basen i Rødbo Ballerup Basen Taxhuset Høje-Taastrup Jonstrupvang Region Hovedstaden Linden Fredensborg Solgaven Dagcenter Region Hovedstaden i alt Rønnegården Projektafdeling Region Hovedstaden Selmersvej Hillerød i alt Bredegård Region Hovedstaden Jonstrupvang Region Hovedstaden Lindegården Fredensborg Skipperstræde Gribskov Solgaven Region Hovedstaden Taxhuset Høje-Taastrup Tilbuddet Rødbo Ballerup i alt Nedsat fysisk funktionsevne / senhjerneskadede total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

305 Bilag 2 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 4: Oversigt over tilbud til voksne med nedsat psykisk funktionsevne ntal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) ntal tilbud Bredegård Værksted Region Hovedstaden Rønnegården Region Hovedstaden i alt ktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Birkegården Gentofte Blindenetværket Gentofte Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Center for Job og Oplevelse Helsingør Daghjemmet Gribskov Gnisten Frederikssund Hørkær (Job- og ktivitetscenter) Herlev JC Vestegnen Brøndby Job- og ktivitetscenter Nord Gentofte Kellersvej 6 Gladsaxe Kobbelhusenes dagtilbud Kirkeleddet Gribskov Krumtappen Ballerup Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden Midgården Halsnæs Pensionistklubben Ebberød Rudersdal Regnbuen Hillerød Rudersdal Dagtilbud 1 Rudersdal Trekløveret Halsnæs Bøgelunden Bøgen Rudersdal Kobbelhusene særligt tilr. dagtilbud Gribskov i alt Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød Hulegården Region Hovedstaden i alt afl Boligerne på Skovstien 8-12 afl Hillerød Torvevej Ballerup afl i alt hornparken Gribskov nna nchers Vej Helsingør Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Blindenetværket Gentofte Blomsterhusene Gentofte Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby Boligerne Gl. Lyngevej llerød Boligerne på Skovstien 2-6 Hillerød Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Bøgelunden Rudersdal Frøgård lle Høje-Taastrup Følstruphusene Hillerød Herstedøster Sidevej lbertslund Hulegården Region Hovedstaden Højsletten Herlev

306 Bilag 2 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 4 fortsat: Oversigt over tilbud til voksne med nedsat psykisk funktionsevne ntal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) ntal tilbud Kamager Region Hovedstaden Kellersvej 10 Gladsaxe Kellersvej 8-9 Gladsaxe Kirkeleddet 8 Gribskov Kobbelhusene - Gydevej Gribskov Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov Kronborghus Helsingør Lyngdal Region Hovedstaden Længen (Tårnvej 97) Rødovre Midgården Halsnæs Pensionatet Lionslund Brøndby Piberødhus Rudersdal Rosenfeldthusene Frederikssund Rønnegården Region Hovedstaden Skelhøj, Lillestræde Egedal Skovgården Herlev Søvænge Egedal Trekløveret Halsnæs Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre i alt Cathrinegården Gladsaxe i alt Nedsat psykisk funktionsevne total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 5: Oversigt over tilbud til voksne med stofmisbrug (ambulante tilbud) ntal ntal forløb Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) KBS Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt KBS Glostrup i alt Stofmisbrug total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

307 Bilag 2 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 6: Oversigt over tilbud til voksne med alkoholmisbrug (dag-, døgn-, og ambulante tilbud) ntal ntal pladser/forløb Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Blå Kors ambulant Høje-Taastrup Blå Kors dag Høje-Taastrup Blå Kors døgn Høje-Taastrup Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt lkoholmisbrug total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 7: Oversigt over tilbud til voldsramte kvinder (krisecentre 109)og hjemløse (forsorgshjem 110) ntal ntal pladser Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Frederiksværk Krisecenter Halsnæs Hellerup Krisecenter Gentofte Hillerød Kvindekrisecenter Hillerød Krisecentret Røntofte Helsingør Kvindehuset Lyngby-Taarbæk Voldsramte kvinder total Lænkepensionatet Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Boafsnit Region Hovedstaden Nordsjællands Misbrugscenter Pensionat Region Hovedstaden Overførstegården Gentofte Røde Kors Natherberg Region Hovedstaden Solvang Region Hovedstaden Solvang udslusning Region Hovedstaden Thornehøjgård Gladsaxe Hjemløse total og 110 Krisecentret Svendebjerggård Region Hovedstaden Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, ntal ntal pladser Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Voksen Hovedtotal Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

308 Bilag 2 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 8: Oversigt over tilbud til børn og unge fordelt på målgrupper ntal ntal pladser Driftsherre tilbud Målgruppe Paragraf Tilbud (kommune/region) Sindslidelse 20 stk 2 Nødebogård Region Hovedstaden stk 2 Nødebogård Region Hovedstaden stk 2 afl Nødebogård Region Hovedstaden Sindslidelse i alt utisme 20 stk 2 Sofieskolen Gladsaxe stk 2 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk Sofieskolen Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 afl Granbohus - utisme Fredensborg utisme i alt Nedsat psykisk funktionsevne 32 Troldemosen Gentofte nr. 6 Camillehusene Gentofte nr. 6 / Kløveren Region Hovedstaden Broen Gentofte nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden Lundø Gentofte Granbohus (1) Fredensborg Nedsat psykisk funktionsevne i alt Ingen specifik målgruppe 36 Nødebogård Region Hovedstaden Børn og Unge total Note 1: 67 stk. 2 afl. Granbohus omfatter både psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt voksne i midlertidigt ophold ( 107) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

309 Bilag 3 - Udviklingsstrategi 2013 Oversigt over kapacitet og belægning på tilbudstyper fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

310 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på voksen-psykiatri-området fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med sindslidelse Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 103 Pladstal Pladsforbrug i alt 39,8 37,4 Belægningsprocent 97% 85% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 39,8 33,7 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 20,4 19,9 Belægningsprocent 89% 87% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,3 19,2 107 Pladstal Pladsforbrug i alt 35,7 35,6 Belægningsprocent 102% 99% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 35,7 30,9 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 233,5 229,6 Belægningsprocent 97% 95% Pladsforbrug egen kommune 48,6 47,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 175,8 170,4 2. Midt 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 1,6 1,1 Belægningsprocent 80% 57% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,6 1,1 107 Pladstal Pladsforbrug i alt 10,0 11,6 Belægningsprocent 100% 96% Pladsforbrug egen kommune 5,0 6,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,0 5,4 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 155,6 124,1 Belægningsprocent 104% 91% Pladsforbrug egen kommune 11,9 12,8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 143,6 110,4 3. Syd 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 30,0 29,4 Belægningsprocent 91% 98% Pladsforbrug egen kommune 2,2 2,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 27,2 27,2 107 Pladstal Pladsforbrug i alt 22,6 23,3 Belægningsprocent 94% 97% Pladsforbrug egen kommune 1,1 2,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 21,5 20,6 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 135,9 131,9 Belægningsprocent 99% 96% Pladsforbrug egen kommune 16,0 21,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 115,9 110,5 2

311 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med autisme Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 15,0 17,6 Belægningsprocent 107% 126% Pladsforbrug egen kommune 3,0 3,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 12,0 13,0 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 10,0 9,7 Belægningsprocent 100% 97% Pladsforbrug egen kommune 1,0 1,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 8,0 7,0 2. Midt 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 61,8 63,0 Belægningsprocent 105% 100% Pladsforbrug egen kommune 6,0 6,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 54,3 56,1 107 Pladstal Pladsforbrug i alt 5,0 3,6 Belægningsprocent 83% 119% Pladsforbrug egen kommune 1,0 1,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 4,0 2,0 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 118,5 126,5 Belægningsprocent 93% 99% Pladsforbrug egen kommune 11,1 14,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 105,3 110,6 85 Pladstal Pladsforbrug i alt Belægningsprocent Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3. Syd 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 29,9 29,7 Belægningsprocent 100% 99% Pladsforbrug egen kommune 1,5 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 28,4 27,7 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 18,0 18,5 Belægningsprocent 100% 103% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,0 18,5 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

312 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på voksen-handicap-området fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 103 Pladstal Pladsforbrug i alt 48,8 59,3 Belægningsprocent 98% 96% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 40,5 50,3 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 126,9 142,7 Belægningsprocent 118% 110% Pladsforbrug egen kommune 40,9 47,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 80,6 91,9 107 Pladstal Pladsforbrug i alt 32,7 34,7 Belægningsprocent 105% 112% Pladsforbrug egen kommune 8,7 9,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 24,0 25,2 107 afl Pladstal Pladsforbrug i alt 2,0 2,9 Belægningsprocent 39% 58% Pladsforbrug egen kommune 0,1 1,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,9 1,6 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 279,5 282,5 Belægningsprocent 99% 100% Pladsforbrug egen kommune 64,0 67,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 204,5 207,6 2. Midt 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 599,4 564,0 Belægningsprocent 98% 97% Pladsforbrug egen kommune 65,5 73,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 518,1 475,8 107 afl Pladstal Pladsforbrug i alt 11,3 8,6 Belægningsprocent 87% 78% Pladsforbrug egen kommune 1,5 1,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 9,8 7,4 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 428,4 421,5 Belægningsprocent 98% 91% Pladsforbrug egen kommune 41,6 55,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 370,8 352,5 85 Pladstal Pladsforbrug i alt 22,0 22,9 Belægningsprocent 96% 100% Pladsforbrug egen kommune 5,0 5,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,0 17,0 Fortsættes 4

313 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne fortsat Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Syd 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 134,0 119,7 Belægningsprocent 101% 95% Pladsforbrug egen kommune 16,8 16,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 116,5 101,0 107 Pladstal Pladsforbrug i alt 1,1 2,0 Belægningsprocent 56% 203% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,0 2,0 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 154,9 159,1 Belægningsprocent 96% 100% Pladsforbrug egen kommune 14,6 37,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 137,3 119,0 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 40,0 40,0 Belægningsprocent 100% 100% 4. Hovedstadsområdet, Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 amager og øer Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 39,0 39,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

314 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne / senhjerneskade Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 18,8 19,2 Belægningsprocent 104% 107% Pladsforbrug egen kommune 2,5 3,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 15,8 15,7 107 Pladstal Pladsforbrug i alt 10,4 9,3 Belægningsprocent 94% 85% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,6 2,0 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 59,9 64,0 Belægningsprocent 94% 100% Pladsforbrug egen kommune 7,0 8,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 47,2 51,3 2. Midt 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 57,2 54,8 Belægningsprocent 110% 100% Pladsforbrug egen kommune 1,0 1,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 52,0 48,3 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 149,3 149,2 Belægningsprocent 99% 98% Pladsforbrug egen kommune 4,6 6,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 126,6 126,2 3. Syd 104 Pladstal Pladsforbrug i alt 12,0 9,3 Belægningsprocent 100% 78% Pladsforbrug egen kommune 0,5 1,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 10,5 6,0 108 Pladstal Pladsforbrug i alt 37,7 50,0 Belægningsprocent 94% 100% Pladsforbrug egen kommune 2,0 13,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 33,7 31,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

315 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på voksen-misbrugs-området fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 101 Pladstal Pladsforbrug i alt 417,0 411,0 Belægningsprocent 66% 93% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 407,0 372,0 3. Syd 101 Pladstal Pladsforbrug i alt 851,5 792,3 Belægningsprocent 103% 104% Pladsforbrug egen kommune 0,0 45,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 848,4 742,2 142 Pladstal Pladsforbrug i alt 848,7 792,3 Belægningsprocent 101% 104% Pladsforbrug egen kommune 0,0 45,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 845,6 742,2 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 142 mbulant Pladstal Pladsforbrug i alt 255,0 261,0 Belægningsprocent 98% 100% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 250,0 253,0 141 mbulant Pladstal Pladsforbrug i alt 539,0 302,0 Belægningsprocent 54% 62% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 535,0 294,0 3. Syd 141 mbulant Pladstal Pladsforbrug i alt 158,8 141,6 Belægningsprocent 118% 105% Pladsforbrug egen kommune 60,3 48,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 93,2 82,1 Dag Pladstal Pladsforbrug i alt 4,2 2,6 Belægningsprocent 106% 29% Pladsforbrug egen kommune 0,4 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,6 2,1 Døgn Pladstal Pladsforbrug i alt 6,6 4,4 Belægningsprocent 51% 74% Pladsforbrug egen kommune 0,5 0,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,7 3,4 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

316 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på voksen-social-området fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voldsramte kvinder Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 109 Pladstal Pladsforbrug i alt 16,2 16,7 Belægningsprocent 85% 88% Pladsforbrug egen kommune 2,2 0,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 10,6 11,3 2. Midt 109 Pladstal Syd 109 og 110 Pladsforbrug i alt 18,9 20,6 Belægningsprocent 90% 98% Pladsforbrug egen kommune 0,9 2,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 15,2 16,8 Pladstal Pladsforbrug i alt 24,1 26,3 Belægningsprocent 97% 105% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 20,8 22,3 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet hjemløse Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 110 Pladstal Pladsforbrug i alt 50,5 55,4 Belægningsprocent 89% 109% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 39,6 44,3 2. Midt 110 Pladstal Pladsforbrug i alt 22,6 42,9 Belægningsprocent 52% 100% Pladsforbrug egen kommune 1,5 6,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,6 29,8 3. Syd 110 Pladstal Pladsforbrug i alt 43,1 43,8 Belægningsprocent 88% 97% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 38,0 37,8 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

317 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på børne- og ungeområdet fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med sindslidelse Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 20 stk 2 Pladstal Pladsforbrug i alt 30,7 31,0 Belægningsprocent 102% 103% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 24,2 25,6 66 nr. 6 Pladstal Pladsforbrug i alt 41,2 39,9 Belægningsprocent 82% 91% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 34,7 32,5 66 nr. 6 afl Pladstal Pladsforbrug i alt 0,0 0,0 Belægningsprocent 0% 0% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

318 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med autisme Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 66 nr. 6 afl Pladstal Pladsforbrug i alt 7,2 6,3 Belægningsprocent 103% 89% Pladsforbrug egen kommune 1,2 0,8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 6,1 5,4 2. Midt 32 Pladstal Pladsforbrug i alt 7,9 7,3 Belægningsprocent 99% 91% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 6,9 7,1 36 Pladstal Pladsforbrug i alt 22,1 24,2 Belægningsprocent 88% 97% Pladsforbrug egen kommune 0,4 3,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 21,7 20,3 20 stk 2 Pladstal Pladsforbrug i alt 37,3 38,4 Belægningsprocent 101% 104% Pladsforbrug egen kommune 5,6 5,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,7 32,8 66 nr. 6 Pladstal Pladsforbrug i alt 21,1 13,4 Belægningsprocent 105% 58% Pladsforbrug egen kommune 2,0 1,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 19,1 12,0 3. Syd 32 Pladstal Pladsforbrug i alt 22,3 18,4 Belægningsprocent 89% 74% Pladsforbrug egen kommune 0,7 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 21,5 16,4 20 stk 2 afl Pladstal Pladsforbrug i alt 2,8 3,8 Belægningsprocent 69% 96% Pladsforbrug egen kommune 1,4 2,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,4 1,6 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

319 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med psykisk udviklingshæmning Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 66 nr. 6 afl Pladstal Pladsforbrug i alt 3,2 2,3 Belægningsprocent 105% 77% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,2 2,3 2. Midt 32 Pladstal Pladsforbrug i alt 42,6 34,8 Belægningsprocent 97% 116% Pladsforbrug egen kommune 35,1 6,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 7,5 28,4 66 nr. 6 Pladstal Pladsforbrug i alt 20,7 22,2 Belægningsprocent 94% 106% Pladsforbrug egen kommune 1,0 5,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 19,7 16,7 66 nr. 6 afl Pladstal Pladsforbrug i alt 20,7 20,5 Belægningsprocent 86% 85% Pladsforbrug egen kommune 1,3 2,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,0 18,3 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge / voksne med psykisk udviklingshæmning Geografisk placering Paragraf Tekst 1. Nord 2. Midt 66 nr. 6 / 107 ntal tilbud Pladstal Pladsforbrug i alt 27,2 32,0 Belægningsprocent 78% 91% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 27,2 32,0 66 nr. 6 afl Pladstal nr. 6 / 107 Pladsforbrug i alt 34,7 34,7 Belægningsprocent 94% 91% Pladsforbrug egen kommune 4,4 4,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 30,2 30,5 Pladstal Pladsforbrug i alt 16,5 16,5 Belægningsprocent 97% 97% Pladsforbrug egen kommune 1,0 0,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 14,5 14,8 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge uden specifik målgruppe Geografisk placering Paragraf Tekst ntal tilbud Nord 36 Pladstal Pladsforbrug i alt 3,5 3,8 Belægningsprocent 88% 95% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,5 3,4 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

320 U D K S T Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen Liste over alle tilbud beliggende i region Hovedstaden Listen er fremkommet ved træk fra Tilbudsportalen fordelt efter kommunal/regional myndighed og paragraf. Kommunerne har udfyldt oplysninger om tilbudstype, ældretilbud og privat tilbud. Der er på baggrund af kommunernes indberetninger ændret i tilbuddene, som de fremgår af tilbudsportalen, såfremt de er nedlagte, har ændret navn eller paragraf m.v. Læsevejledning: - I kolonnen "Type" har kommunen angivet typen af tilbud jf. nedenstående definitioner: ) Lokale tilbud: Tilbud, som alene anvendes af driftsherren. B) Klynge-tilbud: Tilbud, hvor der er indgået særlig aftale mellem driftsherren og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet. C) Regionalt orienterede tilbud: Tilbud, hvor en stor del af pladserne på markedslignende vilkår anvendes af andre kommuner. - I kolonnen "Ældre" har kommunen sat kryds, hvis tilbud er et ældretilbud. - I Kolonnen "Privat" har kommunen sat kryds, hvis tilbuddet er et privat tilbud. Trækket er opstillet i alfabetisk rækkefølge efter kommunerne i region Hovedstaden: Tilbud i Region Hovedstaden er anført til sidst. lbertslund llerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj/Vallensbæk København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region Hovedstaden

321 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T lbertslund Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 Fonden Skov, Natur og Friluft Værkstedet X 104 Fonden Skov, Natur og Friluft Værkstedet Klub Stoppestedet Klub Stoppestedet Lørdag 107 Bofællesskabet Hedemarken Bofællesskabet Humlehusene Bofællesskabet Miravænget Opgangsfælleskabet Stationsporten 108 Boligerne Herstedøster Sidevej 192 lbo Omsorgscenter Humlehusene 1 og 7 36 KLUB VEST nden lovgivning Familiehuset Miniregnbuen Brøndagerskolen B B C C C C C C C X X X lbertslund Kommune

322 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T llerød Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 Glad Mad B 104 Engholm x 142, 1 Børne- og familieteamet 142, 5 OPHOLDSSTEDET HOLMEGÅRDEN FOND C Red Barnets Børnehus Lindhøjgård C 192 Engholm Plejecenter Lyngehus Plejecentret Mimosen x x llerød Kommune

323 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Ballerup Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 Brydehuset Udslusningen Knastebakken 104 ktivitetshuset Støberiet 105, 2 og 115, 2 og 4 Brydehuset Dagtilbud for Voksne Udviklingshæmmede - Støttecenter Stedet Dagtilbud for Voksne Udviklingshæmmede - ktivitets- og samværstilbuddet Krumtappen Dagtilbuddet Basen i Rødbo Stokholtbuen Ungdomsuddannelsescenter Brøndbyskoven Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen Bofællesskabet Egebjerg Bofællesskabet Hold-an Vej Bofællesskabet Klakkebjerg Bofællesskabet Østerhøj C C C C PLEJECENTER KIRSTINEHVEN PLEJECENTER TOFTEHVEN PLEJEHJEMMET LINDEHVEN PLEJEHJEMMET ROSENHVEN x x x x Rødbo C ÆLDRECENTER EGELY x 107 flastningsinstitutionen Torvevej C Måløvgård Udslusningen Knastebakken C 108 Skolehaven Stokholtbuen C Ballerup Kommune

324 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat VEDELSBO v/lonnie Rowland Haugaard C 141 Brydehuset 142, 5 FONDEN CRPE DIEM HUSET c x Lillevangsgård c x 192 Plejehjemmet Lundehaven x 67, 1, 3 Ballerup Ungdomspension c FONDEN CRPE DIEM HUSET c x Bemærkninger: Vedr. Brydehuset så er der et samarbejde med Herlev Kommune ift. alkoholområdet og ift. lægebistand til stedet. Ift. bofællesskaberne for udviklingshæmmede benyttes de primært til Ballerup-borgere, men der sælge 1-2 pladser til andre kommuner. Ballerup Kommune

325 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Bornholms Regionskommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 Bornholms Regionskommune Psykiatri & handicapvirksomheden Sct. Ols C X 104 Bornholms Regionskommune Røbo Klintebo Kommunikationscentret Midtpunktet - Psykiatri og Handicap - Område Vest SCS 105, 2 og 115, 2 og 4 Bofællesskabet Valmuen C X Bornholms Regionskommune Røbo Gartnerparken Klintebo Nexøhuset Nylars Plejecenter X Nørremøllecentret X Plejecenter Klippebo X Plejecenter Lunden X Plejecenter Slottet X Plejecenter abo X Rønne Botilbud, Stenbanen Socialpsykiatrisk Botilbud, B1 Svaneke Plejecenter X Ældrekollektivete Årsdale X 107 spie Bornholm C X Grennessminde Bornholm Et Socialpædagogisk Opholdssted C X Bornholms Regionskommune

326 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Kærbygård B X Projekt Farmen/Walther Music v/johnny Walther X Nielsen Sct. Ols C X Socialpsykiatrisk Botilbud, B1 108 Østergade 54, KOLLEGIET. 109 KVINDEKRISECENTER BORNHOLM C X 141 Bornholm Lænke-ambulatorium C Bornholms Behandlingscenter FONTN C Bornholms Regionskommune Psykiatri & handicapvirksomheden 142, 4 Hybelordningen 142, 5 spie Bornholm C x Birketoften/Bornholm x BROEN I/S x Grennessminde Bornholm Et Socialpædagogisk C x Opholdssted Kernehusene - Bornholm X Opholdsstedet 'Højlyngen' v/lars-ulrik Preisler X Opholdsstedet Krummeled v/fillippe Noel C Dalgaard 192 Hjemmet i Klemensker X X Plejehjemmet Sønderbo X Plejehjemmet Toftegården X 32 Specialbørnhaven Mælkebøtten 67, 1, 3 flastningsinstitutionen Løvstikken Behanlingsinstitutionen Phønix Bornholms Regionskommune

327 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Bemærkninger: Vedr. behandlingsinstitution Phønix: Denne omdannes til dagtilbud pr. den Vedr Sct Ols: Er også godkendt til behandlingstilbud for unge med misbrug. Serviceloven 14 stk. 3 jf. 142 stk. 7 og 66.5 Vedr. 104, 107 og 105: Kommunen sælger enkelte pladser på bo- og dagtilbud. Vedr. 105: Nylars Plejecenter, Ældrekollektivet Årsdale er til meget demente borgere Bornholms Regionskommune

328 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Brøndby Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 Job- og ktivitetscenter Vestegnen, Bio Café C Job- og ktivitetscenter Vestegnen, Værkstedet Bibliotekvej Job- og ktivitetscenter Vestegnen, Værkstedet Hesselager 104 Job- og ktivitetscenter Vestegnen, Daghjemmet Hesselager Job- og ktivitetscenter Vestegnen, Værkstedet Hesselager Job- og ktivitetscenter Vestegnen, Gartneri og værksted Job- og ktivitetscenter Vestegnen, Industriværksted Værestedet 17 Værestedet Midlergårdsvej C C C C C C 105, 2 og 115, 2 og 4 Bofællesskabet Lundedammen 4 Bofællesskabet Tranumparken 10 Bofællesskabet Tranumparken 4 Boligerne lbjergparken 3 Ældrecentret Gildhøjhjemmet Ældrecentret Nygårds Plads Ældrecentret Æblehaven X X X 107 Ældrecentret Gildhøjhjemmet X 108 Boligerne Brøndbyøstervej C Lionslund C 141 Brøndby Lænke-ambulatorium lukket 142, 1 Brøndby Kommune, plejefamilier /C 142, 4 Bostedet C Bemærkninger: *) Bofællesskaberne Lundedammen, Tranumparken 4 og Tranumparken 10 samt Boligerne lbjergparken er efter boliglovgivningen og ikke konteret som 108. Brøndby Kommune

329 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Dragør Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 107 Bofællesskab Wiedergården* 192 PLEJEHJEMMET ENGGÅRDEN X 142 stk 1 Plejefamilier i Dragør* C Bemærkninger: *) Pågældende tilbud er placeret i Dragør Kommune, men fremgår af Tårnby Kommunes skema, da de er involveret på grund af det forpligtende samarbejde, som de to kommuner har med hinanden. Dragør Kommune

330 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Egedal Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 Egedal Misbrugsbehandling B 105, 2 og 115, 2 og 4 Boligfællesskabet Bakkehuset Boligfællesskabet Dambo Boligfællesskabet Skovbo B B B Plejecenter Damgårdsparken Plejecentret Porsebakken Botilbud Engbo X X X 107 Bo- og Servicecenter Søvænge C Boligfællesskabet Bakkehuset Boligfællesskabet Skovbo Botilbuddet Broen B B B Fonden Opholdsstedet Hyldeborg X 108 Bo- og Servicecenter Søvænge C Botilbud Skelhøj C 141 Egedal Misbrugsbehandling B 142, 5 Fonden Opholdsstedet Hyldeborg X Fonden Søhus Opholdsstedet Fjordhus X X Bemærkninger: 105, 2 og 115, 2 og 4: Plejecenter Damgårdsparken indeholder også specialbotilbuddet til demente, "Solkrogen". Egedal Kommune

331 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Fredensborg Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 Den Selvejende Institution lfa - Fredensborg x Rusmiddelcenter Fredensborg x 104 Lindegården x Mergeltoften Pleje- og ktivitetscenter x 105, 2 og 115, 2 og 4 ELSE MRIEHJEMMET x x Mergeltoften Pleje- og ktivitetscenter x Pleje- og aktivitetscenter Benediktehjemmet Pleje -og aktivitetscenter Egelunden Pleje- og ktivitetscenter Lystholm Øresundshjemmet x x x x 107 Den Selvejende Institution lfa - Fredensborg x Granbohus x 108 Johannes Hages Hus x Lindegården x 141 Den Selvejende Institution lfa - Fredensborg x 142, 1 Plejefamilier x 142, 5 DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOLEN PÅ SLOTSVÆNGET Det socialpædagogiske Opholdssted Cassiopeia Det Socialpædagogiske Opholdssted Sirius Forstander Danny Christensen Opholdsstedet Firkløver x x x x 192 Mergeltoften Pleje- og ktivitetscenter x 32 Børnehusene Lystholm x Grøn stue, Jellerød Børnegård SPECILBØRNEHVEN x x Fredensborg Kommune

332 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Specialbørnehaven Spiren x 67, 1, 3 Den psykiatriske behandlingsinstitution Drosthuset Dyssegården DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOLEN PÅ SLOTSVÆNGET Farvergården Granbohus nden lovgivning DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOLEN PÅ SLOTSVÆNGET x x x x x Fredensborg Kommune

333 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Frederiksberg Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 FONTN.DK x FREDERIKSBERG CENTERET /S x Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter 1 * PLN- TERPI- OG KURSUSCENTER ps SOCILKONSULENTERNE, DNMRK ps x x 104 Café Paraplyen KFUM's Sociale rbejde SOCILKONSULENTERNE, DNMRK ps x VÆRESTEDET BKSPEJLET Værestedet Flinten 105, 2 og 115, 2 og 4 OK-Centret Prinsesse Benedikte x Plejeboligerne Betty Nansen x PLEJEHJEMMET ØSTERVNG x 107 BOS FREDERIKSBERG ps x KIRKENS KORSHÆRS UNGDOMSCENTER BOFÆLLESSKBET V/ KIRKENS KORSHÆR KOLLEGIET Psykiatrisk Bofællesskab, Diakonissestiftelsens bofællesskaber Sputnik Kollegiet x UVU-HUSENE PÅ FRYDENDLSVEJ 29 &8 (UNGE VELS UNGDOMSPENSION) 108 Døgninstitutionen Huset X FREDERIKSBERG KOMMUNES PENSIONT Huset Lindevej Minibo Ok-Hjemmet Thea Soltoppen ** ** ** ** Frederiksberg Kommune

334 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat 109 Dansk Kvindesamfunds Krisecenter * 110 KFUK'S SOCILE RBEJDE HJÆLPECENTER * LINDEVNGEN Lærkehøj * 141 FONTN.DK x FREDERIKSBERG CENTERET /S x Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter 1 * SOCILKONSULENTERNE, DNMRK ps x 142, 1 SOCILKONSULENTERNE, DNMRK ps x 142, 5 UVU-HUSENE PÅ FRYDENDLSVEJ 29 &8 (UNGE VELS UNGDOMSPENSION) 192 BETNIHJEMMET PLEJEHJEM x X DEN SELVEJ INST SØNDERVNG x DIKONISSESTIFTELSENS HJEM FOR ÆLDRE x SØSTRE SØSTER SOPHIES MINDES PLEJEFD. Flintholm Plejeboliger x INGEBORGGÅRDEN x OK-Hjemmet Dronning nne Marie-Centret x Ok-Hjemmet Lotte x x S/I KCIEGÅRDEN x Sophie malie Gårdens plejeafdeling x 67, 1, 3 LLEGRDEN UNGDOMSCENTER BEHNDLINGSHJEMMET SOLBJERG FMILIEINSTITUTIONEN JOSEPHINE SCHNEIDERS HUS UNGDOMSPENSIONEN Lov om friplejeboliger Ok-Plejehjemmet Helenes Minde x x Frederiksberg Kommune

335 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Bemærkninger: * Tilbuddene er selvvisiterende eller delvist selvvisiterende og modtager borgere fra andre kommuner. Ved ambulant alkoholbehandling og ved anvendelse af krisecentre og herberger kan tilbuddet selv modtage en borger fra en anden kommune, der henvender sig til tilbuddet. ** Tilbuddene anvendes langt overvejende af kommunens egne borgere, men der sælges enkelte pladser til andre kommuner. Frederiksberg Kommune

336 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Frederikssund Kommune Paragraf Type Ældre Privat 103 KUcenter Ejegod C KUcenter Højagergaard C 104 ktivitets- og samværstilbuddet GNISTEN C KUcenter Højagergaard C 105, 2 og 115, 2 og 4 Den selvej. Institution Line Marie Omsorgscenter Nordhøj X Omsorgscenteret De Tre Ege Omsorgscenteret Pedershave Omsorgscenteret Tolleruphøj Omsorgscenteret Østergården Omsorgscentret Solgården 107 lternativet ps X Bofælleskabet Linde llè Bofællesskabet Egeparken Bofællesskabet Kongshøj llè Bofællesskabet Møllehaven Bofællesskabet Nordmandshusene Bofællesskabet 'Skibet' 108 Botilbuddet LUNDEN C Rosenfeldthusene C 109 Frederikssund Krisecenter C 142, 1 Frederikssund kommune, plejefamilier 142, 4 Ungdomsboligerne Birkevænget 142, 5 Den Selvejende Institution Opholdsstedet Ejlekærgård OPHOLDSSTEDET HREBKKEN x x Frederikssund Kommune

337 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Type Ældre Privat Opholdsstedet Lærkegården x Opholdsstedet Møllestedet Opholdsstedet Strandager ophørt x 192 Omsorgscenteret Østergården 32 SPECILBØRNEHVEN C 67, 1, 3 Kong Frederik VII's Stiftelse, Danners Børn - Hjortholm Kong Frederiks VII's Stiftelse, Danners Børn - Birkebo nden lovgivning lternativet ps C C X (Tom) Parkvej 12 C Bemærkninger: 1. oktober 2011 er opstartsdato for nyt tilbud (lmenboligloven samt Serviceloven 85). Det drejer sig om Kollegiet Lundevej 18 D 3600 Frederikssund, et kategori tilbud. Endvidere har Frederikssund Kommune et bofællesskab efter samme og i samme kategori, på Vangedevej 13, ligeledes i Frederikssund. Kommunen er undervejs med oprettelse af disse tilbud på Tilbudsportalen. Frederikssund Kommune

338 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Furesø Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 104 Klub Solhuset B Kulturhuset Lyspunktet Lysthuset B B 105, 2 og 115, 2 og 4 SOLVÆRKSTEDET/SOLHJORTEN DGCENTER OG B x SOLHJORTEN SFO Unges Uddannelses Center B x Ældreklubben B x Den selvejende Ældreboliginstitution Ryetbo x x Plejecentret Solbjerghaven x Søndersø Plejehjem x 107 BOFÆLLESSKB B Bofællesskab O. B. Muusvej Langkærgård Bofællesskab Overgangsboligerne B B B 142, 5 Børnehuset SIV B x Sozial-Service/Birketoften v/milo Olsen B x 192 Den selvejende Ældreboliginstitution Ryetbo x x 32 Specialgruppen B 36 SOLVÆRKSTEDET/SOLHJORTEN DGCENTER OG SOLHJORTEN SFO B x Furesø Kommune

339 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Gentofte Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 Gentofte Håndarbejdsværksted Job- og ktivitetscenteret C 104 ktivitetscentret Birkegården C 105, 2 og 115, 2 og 4 ktivitetsstedet Delfinen Gule Hus og Hvide Hus Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsensvej Helhedstilbuddet Blindenetværket Job- og ktivitetscenteret Klub Kildebakken Værestedet Kælderen Værestedet Stolpen DELÏDE PLEJEBOLIGER Bofællesskabet Hyldebo Bofællesskabet Josephinehøj Bofællesskabet Kastanjely Bofællesskabet Mosebuen Bofællesskabet Skelvej Bofællesskabet Rose Marie Lærkebo Egelunden Brogårdshøj Kløckershave Nymosehave Ordruplund Søndersøhave C C C B B X X X X X X X X Gentofte Kommune

340 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Østerled 107 Bostedet Øresundshøj Broen c 108 Botilbud Blomsterhusene C Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsensvej Helhedstilbuddet Blindenetværket Hvide Hus Bofællesskab dministrationen Pilekrogen C C C 109 Hellerup krisecenter 110 Herberget Overførstergården C 142, 1 Familieplejen i Gentofte a 142, 5 BLOMSTERHUSET c x 192 Egebjerg (Plejehjem) Holmegårdsparken Kridthuset Nivå RYGÅRDSCENTRET Salem 32 BØRNEHUSET TROLDEMOSEN c 67, 1, 3 Broen c Camillehusene - Hus 7,9 og 13 DOHNS MINDE DØGNCENTER FMILIEINSTITUTIONEN Hjortholm Kostskole JOSEPHINE SCHNEIDERS UNGDOMSBOLIG. Lundø c c c c c c Gentofte Kommune

341 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Bemærkninger: Der kan på voksenområdet være nogle af de lokale tilbud (der er markeret med ), hvor der sælges enkelte pladser til andre kommuner. På børne- og ungeområdet er institutionerne Josephine Schneiders Ungdomsboliger og Dohns Minde anført som regionale tilbud, da der sælges pladser til andre kommuner i regionen, selvom de i praksis primært har indskrevet børn og unge fra Gentofte Kommune. Gentofte Kommune

342 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Gladsaxe Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 Rusmiddelcentret 103 Beskæftigelsescenter for unge (BCU) Center for Døve - Døves Vaskeri DGCENTRET CHRISTINEHØJ Fonden SOVI Skaboeshus, Center for døve 104 ktivitetscentret Kellersvej 105, 2 og 115, 2 og 4 Bofællesskabet Egebo Carlshuse (tidl. KILDEHUSET Café og netværkssted) Center for døve - Døves ktivitetscenter Dagcentret Egebo I/S Døvblindehuset, Center for Døve Egebækhus, Center for døve Skaboeshus, Center for døve UNGDOMSKLUBBEN KRIDTHUSET* Botilbuddet Ellekilde Buddinge Hovedgade DEN SELVEJENDE INSTITUTION HRESKOVBO Kagsåhuse Oktobervej, Center for døve Seniorcentret Møllegården, Stengård Enhedspleje SENIORCENTER KILDEGÅRDEN SØBORG DISTRIKT Seniorcenter Rosenlund SENIORCENTRET BKKEGÅRDEN BGSVÆRD DISTRIKT Seniorcentret Egegården C C C C C C C C C C C C C C C C C C C X X X X X X X** X** X X** X X** X X** X** X** X X** Gladsaxe Kommune

343 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Vadstruphus Bofællesskab B 107 Bofælleskabet Taxvej Den selvejende institution Runebergs llé Døvblindehuset, Center for Døve Egebækhus, Center for døve FONDEN BOFÆLLESSKBET 'HUSET' Fonden Boskov Fonden Botilbuddet Fælleskabet Oktobervej, Center for døve Skaboeshus, Center for døve 108 Bo-enheden Skovdiget Cathrinegården Den Selvejende Institution Højtoft Døvblindehuset, Center for Døve Egebækhus, Center for døve Hjørnehuset Kellersvej 10 Kellersvej 8 og 9 Nybrogård Oktobervej, Center for døve Skaboeshus, Center for døve Unohuset, Center for døve Vision Tornehøjgård 141 Gladsaxe Lænke-ambulatorium C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C X X** X** X X X X** X** X** X X** X** X** X** X** X** X** Gladsaxe Kommune

344 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat 142, 5 Bagsværd Kostskole og Gymnasium C X 32 BØRNEHUSET VED FORTET* Daginstitutionen Taxhøj* Daginstitutionen Troldehøj* INTEGRERET INSTITUTION LUNDEGÅRDEN II* SOFIESKOLEN 36 BGSVÆRD FORT FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB* C X** Fritids og ungdomsklub Piraten* FRITIDSKLUBBEN GRØNNEGÅRDEN* OKTOBERVEJ FRITIDS- OG UNGDOMSKLUB* SOFIESKOLEN UNGDOMSKLUBBEN KRIDTHUSET* UNGDOMSKLUBBEN SØBORG* C X** 67, 1, 3 Bagsværd Observationshjem C Pilegården Gladsaxe kommunes lokale døgninstitution SOFIESKOLEN C X** nden lovgivning SOFIESKOLEN C X** Bemærkninger: *voksendelen er efter sociallovgivning ** selvejende institution Gladsaxe Kommune

345 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Glostrup Kommune Paragraf Navn Type 1 Ældre 2 Privat KBS C 104 Bofællesskaberne på Toftevej/Støttecentret Soltoften 105, 2 og 115, Bofællesskaberne på Toftevej/Støttecentret 2 og 4 Soltoften Ældrecenter Dalvangen Ældrecenter Sydvestvej X X 107 Botilbudet Ingersvej X Drosthuset Glostrup X 108 BO-ENHEDEN BKKEHUSET C Parkvænget C 110 Lænke-pensionatet C 141 Glostrup Lænke-ambulatorium B 192 Omsorgscentret Hvissinge X 32 Glostrup Kommunes skole- og dagbehandlingstilbud KIRSEBÆRHUSET C Glostrup Kommune

346 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Gribskov Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 Dagtilbuddet Kilden Fonden Vejby Bo & Beskæftigelse X 104 Fonden Vejby Bo & Beskæftigelse X Kobbelhusene afd. Daghjemmet Vega C C 105, 2 og 115, 2 og 4 hornstien ELLEN MRIE HJEMMET X X Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Haragergård Bof 1 Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Hestehaven Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Kirkeleddet Skipperstræde Søfryd C C 107 FLSTNINGSHJEMMET KJÆRET X Botilbuddet Damsgaarden Botilbuddet Kæderupvej PS Fonden Vejby Bo & Beskæftigelse Kongens Ø rresøhøj Stenagergaard X X X X X 108 Botilbuddet Kirkeleddet 8 C Gribskov Bo- og Støttecenter afd hornparken Kobbelhusene afd. Gydevej 17 Socialpsykiatrisk botilbud Fabianhus Vega boliger C C C C 110 Botilbuddet Symfonien X 141 Dagbehandling for lkoholmisbrug Gribskov Kommune

347 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat 142, 1 Plejefamilier Gribskov X 142, 4 Snedkervej Ungdomsboliger Ungdomsboligerne Toftebo 142, 5 D.S.I. Nord-Bo X DEN SELVEJENDE INSTITUTION DMGÅRD DEN SELVEJENDE INSTITUTION KRGEREDEGÅRD FOND DEN SELVEJENDE INSTITUTION KRGSGRD Den Selvejende Institution Opholdsstedet Nordtofte DEN SELVEJENDE INSTITUTION TINGGÅRDEN DSI Opholdsstedet Kongsholm (Fond) ESRUM KOSTSKOLE Fonden til Weekendklubben for unge med SF HVREGÅRDEN KOSTSKOLE LUNDEKOLLEKTIVET FOND Opholdsstedet Saxegaard Opholdsstedet Søndertoftegård Sætergården X X X X X X X X X X X X X 192 PlejeGribskov X 32 Specialbørnehaven i Helsinge,Kometen 67, 1, 3 Godhavn X nden lovgivning Dagtilbuddet Kilden C Fonden Vejby Bo & Beskæftigelse Godhavn Kongens Ø rresøhøj X X X Gribskov Kommune

348 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Halsnæs Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 lkohol og Stofrådgivningen TPS Consult v/tim Kenneth Pichard-Sørensen X 103 Sølager C 104 Trekløveret 85 (med 108 indhold) C 105, 2 og 115, 2 og 4 Plejecenter Løvdalen Plejecenteret Solhjem Plejecentret rresøparken Plejecentret Halsnæs X X X X 107 Bostedet 'Kamæleonen' X DROSTHUSET FREDERIKSVÆRK X Trekløveret 85 (med 108 indhold) C 108 Bo og dag tilbud MIDGÅRDEN C Trekløveret 85 (med 108 indhold) C 109 FREDERIKSVÆRK KRISECENTER X 141 bstinens-teamet X lkohol og Stofrådgivningen Halsnæs lkoholambulatorium TPS Consult v/tim Kenneth Pichard-Sørensen X X 142, 5 BØRNECENTRET FJORDHØJ X Fonden Opholdsstedet Slettebjerggaard OPHOLDSSTEDET HOME FOND Villa Magnolia. KFBU X X X 192 Plejecenteret Humlehaven, Halsnæs kommune X Plejecentret Halsnæs X 67, 1, 3 Døgninstitutionen i Halsnæs Kommune X Halsnæs Kommune

349 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat nden lovgivning Villa Magnolia. KFBU X Bemærkninger: Plejecentret Løvdalen har - udover at være et almindeligt plejecenter - 5 midlertidige døgnpladser målrettet udadreagerende demente borgere Plejecentret Halsnæs har - udover at være et almindeligt plejecenter - 20 almindelige midlertidige døgnpladser Halsnæs Kommune

350 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Helsingør Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 Helsingør Misbrugscenter a 103 Beskæftigelsestilbudet XELTORV x Center for Job og Oplevelse - Esbønderup Center for job og oplevelse - Espergærde VÆRKSTEDET ELLEHMMERSVEJ c c a 104 ktivitets- og samværstilbuddet 'Seniorhuset' a ktivitets- og samværstilbuddet 'Springvandet' ktivitets- og værestedet Klubben Center for Job og Oplevelse - Esbønderup Center for job og oplevelse - Espergærde a a c c 105, 2 og 115, 2 og 4 PLEJECENTRET KRISTINEHØJ a x Plejehjemmet Montebello a x Plejehjemmet Strandhøj a x Plejehjemmet Grønnehaven a x BIRKEBO V/DV RUP OG HVIDT a x Plejehjemmet Falkenberg a x SPUC, Boligerne nna nchers Vej c 107 BOFÆLLESSKBERNE PETERSBORG a Bofællesskabet 'Broen' - (Portnerboligen) Bofællesskabet Valhalla a a Botilbuddet Gefion & Domus x Botilbuddet Sudergade a Kollegiet Vinkelvej x Kronborg Kollegiet for unge med særlige behov a Helsingør Kommune

351 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Lindevang c Opgangsbofællesskabet Sudergade Opgangsbofællesskabet Wisborg Socialpædagogisk botibud, Blå Kors hjemmet Espergærde Støttecentret Satellitbo a a a x 108 Kronborghus c Kronborgsund Lindevang c c Social- og sundhedsforvaltningen - Bofællesskabet a Hesteskoen 109 HELSINGØR KRISECENTER FOR KVINDER FOR KVINDER OG MEDFL BØRN 110 Pensionatet a x 141 Majorgården /S x 142, 1 Helsingør Kommunes Familiepleje a 142, 5 Opholdsstedet Nygård x Opholdsstedet Week-end skolen i Hellebæk STEDET x x 192 Plejehjemmet Bøgehøjgård a x 32 Specialbørnehaven Himmelhuset b 67, 1, 3 Bostedet på P. W. Tegnersvej HELSINGØR LOKLCENTER, Ungeafdelingen. Helsingør Lokalcenter, Margarethagården a a Bemærkninger: Tilbud med markering "" kan også have enkelte borgere fra andre kommuner. Helsingør Kommune

352 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K ST Herlev Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 Herlev Kommune, Kagshuset 103 Café Harlekin Job & ktivitetscenter Hørkær C 104 ktivisterne C ktivitetsteamets værested Bofællesskaberne C Fonden Center for utisme C X Job & ktivitetscenter Hørkær C 105, 2 og 115, 2 og 4 Bofællesskaberne HERLEVGÅRD CENTER C X LILLE BIRKHOLM CENTER C X 107 ktivitetsteamets botrænings- og akutboliger 108 Botilbud Højsletten C C Juvelhuset Skovgården C C 141 Herlev Kommune, Kagshuset Herlev Lænke-ambulatorium C X 142, 4 Herlev kommune - Børne og ungerådgivningen, Hybler 67, 1, 3 OMRÅDEINSTITUTIONEN DILDHVEN C Herlev Kommune

353 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Hillerød Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 Center for beskyttet beskæftigelse (tidl. Reva C Trollesbro) 104 ktivitets- og værestedet Oasen Dagtilbuddet Regnbuen C Huset i Hillerød C X Levuk C X 105, 2 og 115, 2 og 4 FØLSTRUPHUSENE Plejecenter Bauneparken Plejecenter Skanselyet Plejecenter Sophienborg Plejecenter Ålholmhjemmet C X X X X 107 Boligerne på Herlufdalsvej C Boligerne på Skovstien 8-12 Selmersvej Bo- og rehabiliteringstilbud C C 108 Bofællesskabet Godthåbsvej C Boligerne på Skovstien 2-6 C 110 HILLERØD KVINDECENTER FOND C X 141 Hillerød Lænke-ambulatorium C 142, 1 Hillerød Kommune plejefamilier C X 142, 4 'MØLLEHUSET' C 142, 5 Fonden Kighus C X KRONHJORTEN C X Opholdsstedet Bjørnsholm C X Opholdsstedet Den Gamle Brugs C X Opholdsstedet Kurreholm C X Hillerød Kommune

354 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Teglgårdslund Ungdomsboliger, Den selvejende C X institution 192 Lions Park plejecenter X Plejecenter Birgittehjemmet X 32 Reva Trollesbro (ophørt) 36 Levuk C X 67, 1, 3 BEHNDLINGSHJEMMET STUTGÅRDEN C X Boligerne på Skovstien 8-12 C Åmosen C X Hillerød Kommune

355 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Hvidovre Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 104 Dagcentret Karetmagerporten Klub Hvid Socialpsykiatrien - Hvidovre 105, 2 og 115, 2 og 4 Bofællesskabet Torndalshave X PLEJECENTRET KROGSTENSHVE X PLEJEHJEMMET STRNDMRKSHVE X Plejekollektivet Holmelundsvej 107 Bofællesskabet Gl. Køge Landevej Bofællesskabet Holmelundsvej Bofællesskabet Hvidovregade Bofællesskabet Lille Friheden 141 Hvidovre Lænke-ambulatorium X 192 Den selvejende institution Søvangsgården X PLEJEHJEMMET SVENDEBJERGHVE X 67, 1, 3 Ungecenter Porten C (Tom) BEHNDLINGSHJEMMET HVIDBORG C Bemærkninger: Det skal bemærkes, at der i flere af tilbuddene som f.eks. Dagcentret Karetmagerporten og bofællesskaberne, sælges et antal pladser til andre kommuner. Grundlæggende er tilbuddene imidlertid lokalt orienterede. Hvidovre Komunne

356 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Høje-Taastrup Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 Bofællesskabet 'PÅ VEJ' Kirsten Brauer C x* Crimestop.dk C x* 103 Regnbuehuset - Et Fontænehus C x 104 Gasværket HØJGÅRDEN- ftenklub Regnbuehuset - Et Fontænehus C x Taxhuset Ungetilbudet C 105, 2 og 115, 2 og 4 Baldersbo Plejecenter Kløverhuset Plejecentret Henriksdal Sengeløse Plejecenter Torstorp plejecenter x1 x2 x x x 107 Bo- og Opholdsstedet Grennessminde i Tåstrup C x Bofællesskabet Birthe Marie x Bofællesskabet 'PÅ VEJ' Kirsten Brauer C x* Bofællessskabet Nørresøgård x 108 BOFÆLLESSKBET PILE LLE BOFÆLLESSKBET STTIONSVEJ Frøgård lle 6 Taxhuset Vestervænget C C C 110 Blå Kors Pensionat C x 141 Blå Kors Behandlingscenter Taastrup C x 142, 1 HØJE-TSTRUP KOMMUNE, plejefamilier x Høje-Taastrup Kommune

357 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat 142, 5 Opholdstedet Vadsbyhøj C x 32 LB Regnbuehuset - Et Fontænehus C x Lov om friplejeboliger Bofællesskabet KH - Storkøbenhavn x Bemærkninger: *: De private behandlingstilbud/botilbud "På Vej" og "Crimestop" er ved at bive samlet under Crimestop, som overtager botilbuddet (halvvejshuset) "På Vej" 1) Baldersbo har en demensafdeling 2)Kløverhuset er en "ren" demensinstitution Høje-Taastrup Kommune

358 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Hørsholm Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 Jobhuset 104 ktivitets- og værestedet Åstedet B 105, 2 og 115, 2 og 4 MRGRETHELUND x Plejeboligerne Sophielund x 107 Bofællesskabet Højmose Vænge Bofællesskabet Rosen Gutfeldtshave 108 BOFÆLLESSKBET SOLSKIN Bolero 192 PLEJEHJEMMET HNNEBJERG x S/I Breelteparken x Hørsholm Kommune

359 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Ishøj Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 104 Café Hjerterummet II Kløverengen - Job og Netværk 105, 2 og 115, 2 og 4 OMSORGSCENTRET KÆRBO PLEJEHJEMMET TORSBO X X 107 Bofællesskabet Løkkekrogen C Bofællesskabet Spindehuset Kløverengen 72, et bo- og behandlingstilbud Thorshøjgård - fdeling Marievej Thorshøjgård fdeling Hedebo Thorshøjgård fdeling Pedersborg C C B B B 108 Kløverengen 84, et bo- og behandlingstilbud C 109 Rehabiliteringscentret for Etniske Kvinder i C Danmark (R.E.D.) 141 Ishøj Lænke-ambulatorium C 142, 1 Familieplejen i Ishøj 67, 1, 3 flastning Ishøjgård B Thorshøjgård - fdeling Marievej Thorshøjgård fdeling Hedebo Thorshøjgård fdeling Pedersborg B B B Ishøj Kommune

360 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Københavns Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 mbulant behandling mbulatoriet i Classensgade mbulatoriet i Turesensgade Behandlingsenhed mager Behandlingsenhed Indre Behandlingsenhed Nord Behandlingsenhed Vest Behandlingsinstitutionen Netværket CENPS-DNMRK ps X Familieambulatoriet Fonden Valhalla KKUC - Kirkens Korshærs Udviklings- og behandlingscenter KRISTELIGT STUDENTER-SETTLEMENT X X X Modtageenhed mager Modtageenhed Indre Modtageenhed Nord Modtageenhed Vest Netværket Specialinstitutionen Forchhammersvej Stofrådgivningen X U-turn Østre Gasværk (Fond) X 103 KTIVITETSCENTRET JYDEHOLMEN Blindes rbejde Hans Knudsen Instituttet X Københavns Kommune

361 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Instituttet for Blinde og Svagsynede C KØBENHVNS KOMMUNES BESKYTTEDE VÆRKSTED VÆVERIET Pibergården TV Glad Fonden, TV-Glad, tvglad X X 104 ktivitet og samværstilbuddet KTIVITETSCENTERET KOLORITTEN KTIVITETSCENTRET JYDEHOLMEN KTIVITITSHUSET SIDELINIEN Behandlingsenhed Nord DGCENTRET Dagcentret af 1962 DGCENTRET SUNDBYVNG DGHJEMMET PERSILLEVEJ Daghjemmet Øresund Dagklubben Lavuk Dagtilbudet Lavuk DNSK BLINDESMFUNDS DGCENTER Dansk Handicap forbunds Voksenklub. Drys Ind FONDEN FOUNTIN HOUSE Foreningen Projekt Offside X X X x HNDICPCENTER NORD Idrætshuset for psykisk syge Idrætsskolen For Udviklingshæmmede Instituttet for Blinde og Svagsynede C Kilden / Incita X Københavns Kommune

362 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Kontaktcentret-Vesterbro KØBENHVNS KOMMUNES BESKYTTEDE VÆRKSTED VÆVERIET Københavns Kommunes Dagtilbud Lions Kollegiet Lynghuset Mamma Mia Mændenes Hjem Nabocenter mager Netværket, Handicapcenter Irlandsvej Pleje- og Demenscenter Klarahus Samværs- og aktiviteshuset Ottillia Samværs- og aktivitetstilbud Pinta Settlementet skovgården.s.p. - Det Gule Hus Settlementet skovgården.s.p. - Voksencenter STRNDPRKCENTRET Ungdomsklubben bsalon VÆRESTEDET MDEUS Værestedet i Lyrskovsgade Værestedet Kontakten Værestedet Milepælen VÆRESTEDET PEGSUS 105, 2 og 115, 2 og 4 bsalonhus Plejecenter Bispebjerghjemmet Bostedet Vinklen Deborah Centret Johannesgården Plejehjem Københavns Kommune

363 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Kastanjehusene Bygning C Louise Mariehjemmet Lynghuset Pleje- og Demenscenter Klarahus Plejecentret Bonderupgård PLEJEHJEMMET FTENSOL PLEJEHJEMMET KÆRBO RUNDSKUEDGENS PLEJEHJEM Samvirkende Menighedsplejers Ældreservice S/I Skjulhøjgård Slottet, De Gamles By Bygning S Solgavehjemmet 107 lexandrakollegiet X skovhus - Behandling af spiseforstyrrelse og selvskade skovhus - Behandling af unge voksne med psykosociale problemstillinger, spiseforstyrrelse og Boas Nørrebro BOS VLBY ps X X X X Bocentret BOCENTRET RINGBO Bo-selv projektet Solisterne x Bostedet Kuben Bostedet Rymarksvej Bostedet Skolegade Bostedet Vinklen CS BLNC BO & ERHVERV ps X Center 3 for variable boformer. Bofælleskaberne Center mager, Sankt nnæ Hjem Københavns Kommune

364 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Center mager, Sundbyhus Center Lindegården - Lindegårdshusene Center Nordvest, Lygten Center Nørrebro - Thorupgården CSB, Bofællesskaber Den Selvejende Institution Bostedet Caroline Marie Ekkenberg & Larsen Botilbud Flinterupgård Fonden Valhalla X X X X Fristedet Hegningen Kollegiet X Instituttet for Blinde og Svagsynede C KLLERUPHUS SELVEJD INSTITUTION KOSkonsulenterne x X Kirkens Korshærs Herberg KKUC - Kirkens Korshærs Udviklings- og behandlingscenter Lions Kollegiet Mændenes Hjem Pensionatet Mette Marie Plan fondens bofællesskab Plejekollektiverne Socialcenter mager SOCILCENTRET BISPEBJERG SOCILCENTRET INDRE ØSTERBRO SOCILCENTRET NØRREBRO SOCILCENTRET VLBY X X Københavns Kommune

365 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat socialpsykiatrisk bocenter Hedelund Specialinstitutionen Forchhammersvej STRNDEN 222 ths bofællesskab x x Utterslev VIVMUS Østre Gasværk (Fond) X X 108 lbatros Bo- og dagtilbuddet Musvågevej BOCENTRET RINGBO Bostedet mager Strand Bostedet Griffenfeld Bostedet Guldbergshave Bostedet Hans Knudsens Plads Bostedet Havdrupvej Bostedet Irlandsvej 29 Bostedet Kuben Bostedet Møllehuset Bostedet Nordlys BOSTEDET PRTERREN Bostedet Ringertoften Bostedet Sam - Bo BOSTEDET SJÆLØR Bostedet Vinklen Botilbud Hans Knudsens Plads Botilbuddet Stubmøllevej Københavns Kommune

366 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Center mager, Sundbygård Center Lindegården - Holme Center Lindegården - Lindegårdshusene Center Lindegården - Stubberupgård Center Nordvest, Vestergårdsvej Center Nørrebro - Thorupgården Den selvejende institution Verahus E-Huset FSBbolig, fdeling Dannebrogsgade ( Rundskuedagen) Instituttet for Blinde og Svagsynede Irlandsvej 41 a og b Kernehusene Kollegiet Gl. Køge Landevej KØBENHVNS KOMMUNE BOSTEDET RDISEVEJ Lions Kollegiet Lynghuset Møllehuset Bygning M PENSIONTET JENS WRMINGS VEJ Persillevej 2 a og b C Pleje- og Demenscenter Klarahus socialpsykiatrisk bocenter Hedelund Vibegården Virkefeltet 109 Danner X Den Selvejende Institution Kvindehjemmet i København Den Åbne Dør Københavns Kommune

367 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Egmontgården Krisecenter Baltic Krisecentret Garvergården Kvindekrisecenter Klostermosegård 110 ktivitetscentret Den Selvejende Institution Kvindehjemmet i København Den Åbne Dør Egmontgården Herbergscentret Hørhuset - Frelsens Hærs botilbud til hjemløse KFUMs Kollegium Kirkens Korshærs Herberg Kollegiet Gl. Køge Landevej Krisecenter Baltic Krisecentret Garvergården Mændenes Hjem Reden Specialinstitutionen Forchhammersvej 141 fholdsambulatoriet X lkoholenheden mager lkoholenheden Nord lkoholenheden Rådhuspladsen CENPS-DNMRK ps KKUC - Kirkens Korshærs Udviklings- og behandlingscenter Modtageenhed mager X X 142, 1 lexandrakollegiet X Københavns Kommune

368 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Værelser og plejefamilier i Københavns Kommune 142, 4 Pigegruppen Værelser og plejefamilier i Københavns Kommune 142, 5 lexandrakollegiet x Basen Bosted Bo-selv projektet Solisterne CS BLNC BO & ERHVERV ps Den Selvejende Institution Bostedet Caroline Marie FM Huset I/S Fonden Operation Selvsving Fonden Room Service Hegningen Kollegiet Herlufs Skolen v/henning Schmidt KOSkonsulenterne Opholdsstedet Sverrig S/I VIVMUS x x X X X lukket X X x X X X 192 Bomi-Parken BRYGGERGÅRDEN Center Nordvest, Kollektivhuset DMSØGÅRD PLEJEHJEM Demenscentret Pilehuset Huset william Højdevang sogns Plejehjem/Demenscenter mager Haandværkerforeningens Plejehjem Kildevæld Sogns Plejehjem Kirsebærhavens Plejehjem Københavns Kommune

369 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat OMSORGSCENTRET FÆLLEDGÅRDEN - er under ombygning. Forventet genåbning i ultimo 2012 Omsorgscentret Hjortespring PEDER LYKKE CENTRET PLEJECENTRET EGEBO PLEJECENTRET HSSELBO Plejecentret Hørgården PLEJECENTRET LÆRKEBO PLEJECENTRET POPPELBO PLEJECENTRET SOLTERRSSERNE PLEJECENTRET SØLUND Plejehjemmet Nybodergården Plejehjemmet Øselsgården Rosenborgcentret TINGBJERG PLEJEHJEM 32 Pigegruppen Settlementet skovgården.s.p. - Seniorcenter Specialbørnehaven Guldregn Specialbørnehaven Krudtmøllen Specialbørnehaven Troldpilen Specialbørnehaven Wagnersvej 36 Ungdomsklubben bsalon B 67, 1, 3 KUTINSTITUTIONEN FREDERIKSHOLM kutinstitutionen Kløvermarken kutinstitutionen Udsigten BEHNDLINGSHJEM DONEKROGEN Bostedet Skolegade Københavns Kommune

370 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Børne- og Familieinstitutuionen Wibrandtsvej BØRNEHJEMMET KSTNIEGÅRDEN Børnehjemmet Solliden BØRNE-OG UNGDOMSCENT BODILSMINDE Center for Børn med Handicap - Baunegård Center for Børn med Handicap - Elmehuset, Hyblerne Center for Børn med Handicap - Elmehuset, Rampen Center for Børn med Handicap - Elmehuset, Toppen Center for Børn med Handicap - Skovhusene, Skovsneglen Center for Børn med Handicap - Svanehuset Den Flyvende Hollænder Elevhjemmet Callisensvej Ertodeto - Jacob Michaelsens Minde FRK JOSEPHINE SCHNEIDERS BØRNEHJEM Glostrup Observations- og Behandlingshjem Instituttet for Blinde og Svagsynede MultifunC København Nexus Orøstrand Projekt- og Døgninstitutionen Hjulmagerstien RYMRKSVÆNGE UNGDOMSPENSION SKODSBORG OBSERVTIONS- OG BEHNDLINGSHJEM SKOLE- og BEHNDLINGSHJEMMET EMDRUPGÅRD Skole- og behandlingshjemmet Spanager TØLLØSE BØRNE- OG UNGDOMSPENSION Ungdomspensionen Brydes lle C Københavns Kommune

371 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat Villa Kokkedal (Tom) Bofællesskabet Kunstskolen Specialbørnehaven Hvalen Københavns Kommune

372 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Lyngby-Taarbæk Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 ktivitetsstedet Hjorten c Butik Spiren v/foreningen Spiren Kvindehuset i Lyngby Stadscafeen c c c 104 ktivitetsstedet Hjorten c Slotsvænget Støttecentret Magneten c a 107 Bo- og netværkstilbuddet Hjortholmsvej c Bofællesskabet Kirsten Marie Botilbuddet Virumgård Botilbuddet Virumvej Naboskabet Åbrinken Opgangsbofællesskabet Lyngbygårdsvej Opgangsbofællesskabet Danmarksvej c c c c c c 108 Bostedet Strandberg c Bostedet Chr. X llé Slotsvænget c c 141 Lyngby Lænke-ambulatorium c 192 LOKLCENTER BORREBKKEN x LOKLCENTER LYKKENS GVE OMRÅDECENTER BUNEHØJ OMRÅDECENTER BREDEBO OMRÅDECENTER LYNGBY MØLLEBO OMRÅDECENTER LYSTOFTEBKKEN OMRÅDECENTER SOLGÅRDEN x x x x x x Lyngby-Taarbæk Kommune

373 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type Ældre Privat OMRÅDECENTER VIRUMGÅRD x (Tom) Social- og Sundhedsforvaltning/ Skole- og Fritidsforvaltning Bemærkninger: Lyngby-Taarbæk Kommunes tilbud i henhold til 103, 104 og 107 anvendes fortrinsvist til egne borgere, men der sælges pladser til andre kommuner i det omfang der er ledig kapacitet. Lyngby-Taarbæk Kommune

374 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Rudersdal Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 101 RusmiddelRådgivning 103 Elleslettegård B X Værkstederne ved Rude Skov B 104 Bøgelunden C Helhedstilbudet Gefion Værkstederne ved Rude Skov C C 105, 2 og 115, 2 og 4 Bofællesskab Æblehaven X Krogholmgaard Bofællesskab X Leve-Bomiljø Sjælsø X Plejecenter Skovbrynet X 107 Elleslettegård C X FONDEN BOFÆLLESSKBET BKKEVEJ B X 108 Bøgelunden C Enghusene Helhedstilbudet Gefion Piberødhus C C C 141 RusmiddelRådgivning 192 Den selvejende institution Lions Park Birkerød X Den selvejende institution Lions Park Søllerød X DRONNINGHUS Plejecenter Frydenholm X Plejecenter Hegnsgården X Plejecenter Nordvanggård X Plejecenter Sjælsø X Plejecenter Strandhøj X Rudersdal Kommune

375 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Plejecentret Teglporten X 32 Børnehaven Rudegårds llé 67, 1, 3 Børn og unge centret B Egebækskolen B Skolehjemmet Skovly B X STRNDRIDDERGÅRDENS BØRNEHJEM B nden lovgivning Elleslettegård C X Skolehjemmet Skovly B X Værkstederne ved Rude Skov B Rudersdal Kommune

376 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Rødovre Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 104 Handicapklub Klub 9 C Værkstedcentret Espevangen C 107 Bofælleskabet 386 C Bofællesskaberne - flere adresser i Rødovre kommune DSI NETTET II, Botilbuddet Jyllingevej C C 108 fd. af Boenheden Længen C 141 Rødovre Lænke-ambulatorium C 192 BROPRKEN PLEJEHJEM X Dorthe Mariehjemmet X X PLEJEHJEMMET ENGSKRÆNTEN X PLEJEHJEMMET ØRBYGÅRD X 67, 1, 3 DØGNINSTITUTIONEN RUP C X Rødovre Kommune

377 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Tårnby Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 103 Den selvejende institution mager Skovhjælpere X 104 Psykiatrisk ktivitetscenter 107 Bofællesskabet Jershøj B Det Socialpsykiatriske Team - opgangsfællesskabet ogkollektivboligernetelevænget Wiedergården* B B 141 mager Lænke-ambulatorium X 142, 1 Familiepleje i Tårnby Kommune C Plejefamilier i Dragør Kommune* C 192 Pleje- & Daghjemmet Travbanehuset X Plejehjemmet Ugandavej Plejehjemmet Pyrus llé Plejehjemmet Tårnbygård Plejehjemmet Irlandsvej 54 i loven om Plejehjemmet Tagenshus almene boliger 32 CHR.D.IV'S BØRNEHVE C X X X X X Bemærkninger: *) Pågældende tilbud er placeret i Dragør Kommune, men fremgår af Tårnby Kommunes skema, da de er involveret på grund af det forpligtende samarbejde, som de to kommuner har med hinanden. Tårnby Kommune

378 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Vallensbæk Kommune Paragraf Navn Type Ældre Privat 192 Højstruphave x Rønnebo x Vallensbæk Kommune

379 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Region Hovedstaden Paragraf Navn Type 103 Blindecenter Bredegaard C Rønnegård Skibbyhøj Bo- og Beskæftigelsestilbud Nordsjællands Misbrugscenter 104 Solgaven Jonstrupvang Bebyggelsen Blindecenter Bredegaard Klintegården Rønnegård Lyngdal Netværksorganisationen ORION 107 Sølager Skibbyhøj Bo- og Beskæftigelsestilbud Netværksorganisationen ORION 108 Sølager Solgaven Klintegården Jonstrupvang Bebyggelsen Hulegården Blindecenter Bredegaard Boligerne Gl. Lyngevej Rønnegård Lyngdal Kamager Skovvænget Socialpsykiatrisk botilbud Klintegården Netværksorganisationen ORION C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C C Region Hovedstaden

380 Rammeaftale 2013 for kommunerne i region Hovedstaden Bilag 4 til Udviklingstrategi: Træk fra Tilbudsportalen U D K S T Paragraf Navn Type C Lunden Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud C 109 Svendebjerggård C 110 Forsorgshjemmet Solvang C Nordsjællands Misbrugscenter - hjemløseafdeling Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud C Svendebjerggård C Dansk Røde Kors Natherberg C 32 Nødebogård C Børnecenter for Rehabilitering C 67, 1, 3 Sølager C Geelsgårdskolen C Nødebogård C 3kløveren Region Hovedstaden

381 Bilag 5 - Udviklingsstrategi 2013 Tabeloversigt med kommunernes indberetninger om behov og udviklingstendenser Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

382 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Udviklingstendenser indenfor målgrupper på voksenområdet... 3 Voksne med sindslidelse... 3 Voksne med nedsat psykisk funktionsevne... 4 Voksne med udviklingsforstyrelser... 7 Voksne nedsat fysisk funktionsevne... 8 Voksne med misbrug... 9 Hjemløse voksne Voksne med psykosocialeproblemer Voldsramte kvinder Voksne med behov for tilbud på tale-, høre-, synsområdet og hjælpemiddelområdet Voksne med behov for specialundervisning Udviklingstendenser indenfor målgrupper på børne- og ungeområdet Børn og unge med behov for tilbud på tale-, høre-, synsområdet og hjælpemiddelområdet Børn og unge med behov for specialundervisning Børn og unge med sindslidelse Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Børn og unge nedsat psykisk funktionsevne Børn og unge med udviklingsforstyrelser Børn og unge med psykosociale problemer Børn og unge med sværre sociale problemstillinger Forventede behov for tilbudstyper på voksenområdet Tilbudstyper på voksen-psykiatri-området Tilbudstyper på voksen-handicap-området Tilbudstyper på voksen-misbrugs-området Tilbudstypen forsorgshjem Tilbudstypen krisecentre Tilbudstyper på området for specialundervisning for voksne Tilbudstype øvrig specialundervisning og rådgivning m.v Forventede behov for tilbudstyper på børne- og ungeområdet Forventede behov for lands- og landsdelsdækkende social- og undervisningstilbud Forventede behov for ydelser på kommunikationscentre på voksenområdet Forventede behov for ydelser på kommunikationscentre på børneområdet

383 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR MÅLGRUPPER PÅ VOKSENOMRÅDET VOKSNE MED SINDSLIDELSE Tabel 1: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med skizofreni Målgruppe: Skizofreni Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 3 % 76 % 21 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 69 % 23 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 63 % 38 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 83 % 17 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 60 % 30 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 100 % Syd 13 % 63 % 25 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 2: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose Målgruppe: Sindslidelse med dobbeltdiagnose Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 41 % 59 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 44 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 38 % 63 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 42 % 58 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 29 % 71 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 14 % 86 % 0 % 100 % Midt 0 % 67 % 33 % 0 % 100 % Syd 0 % 38 % 63 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 60 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 3

384 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 3: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med anden sindslidelse Målgruppe: nden sindslidelse Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 59 % 41 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 78 % 22 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 60 % 40 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Midt 0 % 56 % 44 % 0 % 100 % Syd 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 20 % 80 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 VOKSNE MED NEDST PSYKISK FUNKTIONSEVNE Tabel 4: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne udviklingshæmmede Målgruppe: Udviklingshæmmede Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 90 % 3 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 17 % 75 % 8 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 75 % 8 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 71 % 14 % 0 % 100 % Midt 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Syd 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 4

385 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 5: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne udviklingshæmmede med psykiske sygdom eller demens Målgruppe: Udviklingshæmmede med psykiske sygdom eller demens Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 62 % 38 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 44 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 58 % 42 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 58 % 42 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Midt 0 % 67 % 33 % 0 % 100 % Syd 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 40 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 6: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne udviklingshæmmede med dom Målgruppe: Udviklingshæmmede med dom Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 93 % 7 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 83 % 17 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 83 % 17 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Midt 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Syd 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 5

386 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 7: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen Målgruppe: Kognitive vanskeligheder som følge af en skade i Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt hjernen I alt alle kommuner 0 % 62 % 38 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 44 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 58 % 42 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 40 % 60 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Midt 0 % 56 % 44 % 0 % 100 % Syd 0 % 25 % 75 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 8: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med anden psykiske funktionsnedsættelse Målgruppe: nden psykiske funktionsnedsættelse Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 83 % 0 % 17 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 78 % 0 % 22 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 83 % 0 % 17 % 100 % Store kommuner 0 % 88 % 0 % 13 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 83 % 0 % 17 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 0 % 14 % 100 % Høj urbanisering 0 % 80 % 0 % 20 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Midt 0 % 67 % 0 % 33 % 100 % Syd 0 % 88 % 0 % 13 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 0 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 6

387 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden VOKSNE MED UDVIKLINGSFORSTYRELSER Tabel 9 : Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med autisme Målgruppe: utisme Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 38 % 59 % 3 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 44 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 25 % 63 % 13 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 57 % 29 % 14 % 100 % Høj urbanisering 0 % 30 % 70 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 43 % 57 % 0 % 100 % Midt 0 % 11 % 78 % 11 % 100 % Syd 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 40 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 10: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med DHD Målgruppe: DHD Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 7 % 90 % 3 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 11 % 89 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 8 % 92 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 0 % 88 % 13 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 8 % 92 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 14 % 71 % 14 % 100 % Høj urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 14 % 86 % 0 % 100 % Midt 0 % 0 % 89 % 11 % 100 % Syd 0 % 0 % 100 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 20 % 80 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 7

388 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden VOKSNE NEDST FYSISK FUNKTIONSEVNE Tabel 11: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne, som følge af erhvervet skade i hjernen Målgruppe: Nedsat fysisk funktionsevne, som følge af Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt erhvervet skade i hjernen I alt alle kommuner 3 % 55 % 41 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 67 % 25 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 63 % 38 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 58 % 33 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 57 % 43 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 57 % 29 % 0 % 100 % Midt 0 % 44 % 56 % 0 % 100 % Syd 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 12: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af andre årsager Målgruppe: Nedsat fysisk funktionsevne som følge af andre Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt årsager I alt alle kommuner 3 % 83 % 10 % 3 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 75 % 8 % 8 % 100 % Store kommuner 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 75 % 8 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 90 % 10 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Midt 0 % 78 % 11 % 11 % 100 % Syd 0 % 88 % 13 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 8

389 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden VOKSNE MED MISBRUG Tabel 13: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med stofmisbrug Målgruppe: Stofmisbrug Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 48 % 52 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 44 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 42 % 58 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 29 % 71 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 60 % 40 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 43 % 57 % 0 % 100 % Midt 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % Syd 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 14: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med alkoholmisbrug Målgruppe: lkoholmisbrug Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 52 % 48 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 44 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 43 % 57 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 60 % 40 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 43 % 57 % 0 % 100 % Midt 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % Syd 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 9

390 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden HJEMLØSE VOKSNE Tabel 15: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen hjemløse voksne Målgruppe: Hjemløse voksne Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 3 % 69 % 24 % 3 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 78 % 22 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 50 % 33 % 8 % 100 % Store kommuner 0 % 88 % 13 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 58 % 25 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 70 % 30 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 43 % 43 % 14 % 100 % Midt 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Syd 0 % 63 % 38 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 VOKSNE MED PSYKOSOCILEPROBLEMER Tabel 16: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med psykosocialeproblemer Målgruppe: Voksne med psykosocialeproblemer Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 48 % 48 % 3 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 33 % 67 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 42 % 58 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 75 % 13 % 12 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 42 % 58 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 57 % 29 % 14 % 100 % Høj urbanisering 0 % 50 % 50 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 43 % 57 % 0 % 100 % Midt 0 % 67 % 22 % 11 % 100 % Syd 0 % 38 % 62 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 60 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 10

391 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden VOLDSRMTE KVINDER Tabel 17: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voldsramte kvinder Målgruppe: Voldsramte kvinder Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 76 % 10 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 67 % 8 % 17 % 100 % Store kommuner 13 % 63 % 25 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 58 % 17 % 17 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 90 % 0 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 43 % 29 % 14 % 100 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 100 % Syd 13 % 87 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 0 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 VOKSNE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ TLE-, HØRE-, SYNSOMRÅDET OG HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Tabel 18: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med behov for tilbud på taleområdet Målgruppe: Taleområdet Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 79 % 14 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 56 % 33 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 92 % 8 % 0 % 100 % Store kommuner 13 % 88 % 0 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 92 % 8 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 20 % 60 % 20 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Midt 22 % 67 % 11 % 0 % 100 % Syd 0 % 62 % 38 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 11

392 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 19: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med behov for tilbud på høreområdet Målgruppe: Høreområdet Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 14 % 72 % 14 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 44 % 45 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 92 % 0 % 0 % 100 % Store kommuner 25 % 75 % 0 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 92 % 8 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 71 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 30 % 50 % 20 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Midt 33 % 67 % 0 % 0 % 100 % Syd 0 % 62 % 38 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 60 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 20: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med behov for tilbud på synsområdet Målgruppe: Synsområdet Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 3 % 83 % 14 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 44 % 45 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 92 % 8 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 70 % 20 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Midt 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Syd 0 % 62 % 38 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 12

393 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 21: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet Målgruppe: Hjælpemiddelområdet Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 52 % 34 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 22 % 67 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 58 % 25 % 8 % 100 % Store kommuner 0 % 75 % 13 % 12 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 42 % 42 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 28 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 50 % 30 % 10 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Midt 11 % 67 % 22 % 0 % 100 % Syd 0 % 50 % 38 % 13 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 0 % 60 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 VOKSNE MED BEHOV FOR SPECILUNDERVISNING Tabel 22: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen voksne med behov for tilbud området specialundervisning (STU) Målgruppe: Specialundervisning (STU) Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 10 % 59 % 28 % 3 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 56 % 33 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 58 % 25 % 8 % 100 % Store kommuner 13 % 63 % 25 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 50 % 42 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 71 % 15 % 0 % 100 % Høj urbanisering 20 % 60 % 20 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Midt 33 % 33 % 34 % 0 % 100 % Syd 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 20 % 60 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 13

394 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR MÅLGRUPPER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ TLE-, HØRE-, SYNSOMRÅDET OG HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Tabel 23: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med behov for tilbud på taleområdet Målgruppe: Taleområdet Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 3 % 76 % 14 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 89 % 11 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 75 % 9 % 8 % 100 % Store kommuner 0 % 63 % 25 % 12 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 67 % 17 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 70 % 20 % 10 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Midt 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Syd 13 % 75 % 12 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 20 % 40 % 40 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 24: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med behov for tilbud på høreområdet Målgruppe: Høreområdet Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 10 % 83 % 0 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 17 % 75 % 0 % 8 % 100 % Store kommuner 13 % 75 % 0 % 12 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 83 % 0 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 80 % 0 % 10 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Midt 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Syd 13 % 88 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 40 % 0 % 40 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 14

395 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 25: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med behov for tilbud på synsområdet Målgruppe: Synsområdet Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 79 % 14 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 83 % 8 % 8 % 100 % Store kommuner 0 % 50 % 38 % 13 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 83 % 9 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 60 % 30 % 10 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 100 % Syd 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 20 % 40 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 26: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet Målgruppe: Hjælpemiddelområdet Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 69 % 17 % 14 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 22 % 11 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 75 % 8 % 17 % 100 % Store kommuner 0 % 63 % 25 % 12 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 67 % 17 % 16 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 60 % 20 % 20 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Midt 0 % 56 % 22 % 22 % 100 % Syd 0 % 75 % 13 % 12 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 40 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 15

396 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR SPECILUNDERVISNING Tabel 26: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med behov for tilbud området specialundervisning Målgruppe: Specialundervisning (STU) Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 76 % 7 % 10 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 89 % 11 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 75 % 0 % 17 % 100 % Store kommuner 12 % 63 % 13 % 12 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 75 % 0 % 17 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 70 % 10 % 10 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 14 % 14 % 100 % Midt 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Syd 12 % 88 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 20 % 40 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 BØRN OG UNGE MED SINDSLIDELSE Tabel 28: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med sindslidelse Målgruppe: Børn og unge med med sindslidelse Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 3 % 52 % 38 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 78 % 22 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 42 % 42 % 8 % 100 % Store kommuner 0 % 38 % 50 % 13 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 42 % 42 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 43 % 43 % 14 % 100 % Høj urbanisering 0 % 70 % 30 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 43 % 57 % 0 % 100 % Midt 0 % 44 % 44 % 22 % 100 % Syd 13 % 75 % 13 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 60 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 16

397 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden BØRN OG UNGE MED NEDST FYSISK FUNKTIONSEVNE Tabel 29: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Målgruppe: Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 14 % 72 % 7 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 22 % 78 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 17 % 67 % 8 % 8 % 100 % Store kommuner 0 % 75 % 13 % 12 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 75 % 0 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 71 % 15 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 70 % 10 % 10 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Midt 11 % 67 % 11 % 11 % 100 % Syd 13 % 75 % 12 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 60 % 0 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 BØRN OG UNGE NEDST PSYKISK FUNKTIONSEVNE Tabel 30: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge udviklingshæmmede Målgruppe: Udviklingshæmmede Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 17 % 79 % 4 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 22 % 78 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 17 % 83 % 0 % 0 % 100 % Store kommuner 13 % 75 % 12 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 75 % 0 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 29 % 71 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 90 % 10 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Midt 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Syd 12 % 88 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 40 % 40 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 17

398 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 31: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge udviklingshæmmede med psykiske sygdom Målgruppe: Udviklingshæmmede med psykiske sygdom Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 21 % 69 % 10 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 22 % 56 % 22 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 25 % 75 % 0 % 0 % 100 % Store kommuner 13 % 75 % 12 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 67 % 8 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 29 % 57 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 80 % 10 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Midt 33 % 56 % 11 % 0 % 100 % Syd 12 % 88 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 40 % 40 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 32: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge udviklingshæmmede med dom Målgruppe: Udviklingshæmmede med dom Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 14 % 83 % 0 % 3 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 17 % 75 % 0 % 8 % 100 % Store kommuner 12 % 88 % 0 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 75 % 0 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 90 % 0 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Midt 11 % 78 % 0 % 11 % 100 % Syd 12 % 88 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 80 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 18

399 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 33: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen Målgruppe: Kognitive vanskeligheder som følge af en skade i Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt hjernen I alt alle kommuner 10 % 80 % 10 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 17 % 67 % 16 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 88 % 12 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 58 % 17 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 90 % 10 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 57 % 29 % 0 % 100 % Midt 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Syd 12 % 88 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 34: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med anden psykiske funktionsnedsættelse Målgruppe: nden psykiske funktionsnedsættelse Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 10 % 66 % 3 % 21 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 89 % 0 % 11 % 100 % Mellemstore kommuner 25 % 50 % 0 % 25 % 100 % Store kommuner 0 % 63 % 13 % 24 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 50 % 0 % 33 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 70 % 10 % 20 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 43 % 0 % 43 % 100 % Midt 11 % 56 % 11 % 22 % 100 % Syd 12 % 88 % 0 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 0 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 19

400 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden BØRN OG UNGE MED UDVIKLINGSFORSTYRELSER Tabel 35: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med autisme Målgruppe: utisme Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 31 % 62 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 56 % 33 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 9 % 83 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 38 % 62 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 8 % 84 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 30 % 60 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 0 % 100 % 0 % 100 % Midt 11 % 33 % 56 % 0 % 100 % Syd 13 % 50 % 37 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 60 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 36: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med DHD Målgruppe: DHD Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 41 % 52 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 67 % 22 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 25 % 67 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 38 % 62 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 33 % 59 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 30 % 60 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 14 % 86 % 0 % 100 % Midt 11 % 44 % 45 % 0 % 100 % Syd 12 % 50 % 38 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 40 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 20

401 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden BØRN OG UNGE MED PSYKOSOCILE PROBLEMER Tabel 37: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med psykosociale problemer Målgruppe: Børn og unge med psykosociale problemer Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 0 % 41 % 10 % 48 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 0 % 33 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 25 % 8 % 67 % 100 % Store kommuner 0 % 38 % 25 % 37 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 25 % 8 % 67 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 0 % 29 % 100 % Høj urbanisering 0 % 40 % 20 % 40 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 29 % 14 % 57 % 100 % Midt 0 % 56 % 11 % 33 % 100 % Syd 0 % 25 % 0 % 75 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 20 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 BØRN OG UNGE MED SVÆRRE SOCILE PROBLEMSTILLINGER Tabel 38: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med misbrug Målgruppe: Misbrug Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 72 % 21 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 78 % 11 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 67 % 25 % 0 % 100 % Store kommuner 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 67 % 25 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 71 % 15 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 80 % 20 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 100 % Midt 0 % 67 % 33 % 0 % 100 % Syd 12 % 75 % 13 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 80 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 21

402 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 39: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med varetægtssurrogat/ungdomssanktion Målgruppe: Varetægtssurrogat/ ungdomssanktion Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 76 % 17 % 0 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Store kommuner 12 % 63 % 25 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 70 % 20 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 57 % 43 % 0 % 100 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 100 % Syd 12 % 75 % 13 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 80 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 40: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede vurdering af udviklingen indenfor målgruppen børn og unge med øvrige sværre sociale problemstillinger Målgruppe: Øvrige sværre sociale problemstillinger Faldende antal Uændret antal Stigende antal Ubesvaret I alt I alt alle kommuner 7 % 62 % 24 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 89 % 0 % 0 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 42 % 42 % 8 % 100 % Store kommuner 0 % 63 % 25 % 12 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 50 % 25 % 17 % 100 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 60 % 40 % 0 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 29 % 43 % 28 % 100 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 100 % Syd 13 % 50 % 38 % 0 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 80 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 22

403 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden FORVENTEDE BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSENOMRÅDET TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-PSYKITRI-OMRÅDET Tabel 41: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen værksteder tilknyttet botilbud ( 103) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-psykiatri-området Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Værksteder tilknyttet botilbud ( 103) I alt alle kommuner 10 % 76 % 14 % 0 % 28 % 69 % 0 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 56 % 33 % 0 % 22 % 78 % 0 % 0 % Mellemstore kommuner 17 % 83 % 0 % 0 % 50 % 50 % 0 % 0 % Store kommuner 0 % 87 % 13 % 0 % 0 % 88 % 0 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 75 % 8 % 0 % 42 % 58 % 0 % 0 % Mellem urbanisering 14 % 71 % 14 % 0 % 14 % 86 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 80 % 20 % 0 % 20 % 70 % 0 % 10 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 29 % 71 % 0 % 0 % Midt 22 % 56 % 22 % 0 % 33 % 67 % 0 % 0 % Syd 0 % 88 % 13 % 0 % 38 % 63 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 80 % 0 % 20 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 42: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen aktivitets- og samværstilbud ( 104) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-psykiatri-området Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: ktivitets- og samværstilbud ( 104) I alt alle kommuner 3 % 76 % 21 % 0 % 24 % 76 % 0 % 0 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 33 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Mellemstore kommuner 8 % 75 % 17 % 0 % 50 % 50 % 0 % 0 % Store kommuner 0 % 88 % 13 % 0 % 13 % 87 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 75 % 17 % 0 % 33 % 67 % 0 % 0 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 14 % 86 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 70 % 30 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 29 % 71 % 0 % 0 % Midt 0 % 67 % 33 % 0 % 33 % 67 % 0 % 0 % Syd 0 % 88 % 13 % 0 % 25 % 75 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 40 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret Faldende efterspørgsel Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret 23

404 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 43: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen botilbud til midlertidigt ophold ( 107) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-psykiatri-området Faldende efterspørgsel Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Tilbudstype: Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) I alt alle kommuner 3 % 59 % 38 % 0 % 34 % 56 % 7 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 67 % 22 % 0 % 22 % 78 % 0 % 0 % Mellemstore kommuner 0 % 50 % 50 % 0 % 50 % 33 % 17 % 0 % Store kommuner 0 % 63 % 38 % 0 % 25 % 63 % 0 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 67 % 33 % 0 % 42 % 50 % 8 % 0 % Mellem urbanisering 14 % 57 % 29 % 0 % 14 % 58 % 14 % 14 % Høj urbanisering 0 % 50 % 50 % 0 % 40 % 60 % 0 % 0 % Geografisk placering Nord 0 % 86 % 14 % 0 % 14 % 72 % 14 % 0 % Midt 0 % 44 % 56 % 0 % 33 % 45 % 11 % 11 % Syd 13 % 63 % 25 % 0 % 50 % 50 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 60 % 0 % 40 % 60 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Tabel 44: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen botilbud til aflastningsophold ( 107) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-psykiatri-området Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Botilbud til aflastningsophold ( 107) I alt alle kommuner 3 % 76 % 21 % 0 % 21 % 72 % 7 % 0 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 33 % 0 % 11 % 89 % 0 % 0 % Mellemstore kommuner 8 % 75 % 17 % 0 % 33 % 50 % 17 % 0 % Store kommuner 0 % 87 % 13 % 0 % 13 % 87 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 75 % 17 % 0 % 33 % 50 % 17 % 0 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 70 % 30 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Geografisk placering Nord 14 % 57 % 29 % 0 % 29 % 42 % 29 % 0 % Midt 0 % 100 % 0 % 0 % 11 % 89 % 0 % 0 % Syd 0 % 63 % 38 % 0 % 25 % 75 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret 24

405 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 45: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-psykiatri-området Faldende efterspørgsel Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Tilbudstype: Botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85) I alt alle kommuner 10 % 69 % 17 % 3 % 41 % 56 % 3 % 0 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 33 % 67 % 0 % 0 % 44 % 56 % 0 % 0 % Mellemstore kommuner 0 % 83 % 17 % 0 % 33 % 59 % 8 % 0 % Store kommuner 0 % 50 % 38 % 12 % 50 % 50 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 75 % 17 % 0 % 33 % 59 % 8 % 0 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 14 % 86 % 0 % 0 % Høj urbanisering 10 % 50 % 30 % 10 % 70 % 30 % 0 % 0 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 29 % 57 % 14 % 0 % Midt 22 % 67 % 0 % 11 % 44 % 56 % 0 % 0 % Syd 13 % 74 % 13 % 0 % 63 % 37 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 40 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-HNDICP-OMRÅDET Tabel 46: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen værksteder tilknyttet botilbud ( 103) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-handicap-området Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Værksteder tilknyttet botilbud ( 103) I alt alle kommuner 3 % 90 % 7 % 0 % 21 % 73 % 3 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 67 % 22 % 0 % 11 % 78 % 11 % 0 % Mellemstore kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 25 % 67 % 0 % 8 % Store kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 25 % 75 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 92 % 8 % 0 % 25 % 67 % 0 % 8 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 29 % 71 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 90 % 10 % 0 % 10 % 80 % 10 % 0 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 14 % 72 % 0 % 14 % Midt 0 % 100 % 0 % 0 % 22 % 78 % 0 % 0 % Syd 13 % 74 % 13 % 0 % 25 % 62 % 13 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret 25

406 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 47: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen aktivitets- og samværstilbud ( 104) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-handicap-området Faldende efterspørgsel Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Tilbudstype: ktivitets- og samværstilbud ( 104) I alt alle kommuner 3 % 76 % 21 % 0 % 31 % 52 % 14 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 44 % 0 % 11 % 45 % 44 % 0 % Mellemstore kommuner 8 % 83 % 8 % 0 % 42 % 50 % 0 % 8 % Store kommuner 0 % 88 % 13 % 0 % 38 % 62 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 84 % 8 % 0 % 42 % 50 % 0 % 8 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 29 % 0 % 14 % 57 % 29 % 0 % Høj urbanisering 0 % 70 % 30 % 0 % 30 % 50 % 20 % 0 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 29 % 57 % 0 % 14 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 44 % 56 % 0 % 0 % Syd 0 % 50 % 50 % 0 % 25 % 25 % 50 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Tabel 48: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen botilbud til midlertidigt ophold ( 107) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-handicap-området Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) I alt alle kommuner 0 % 72 % 14 % 0 % 28 % 62 % 7 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 89 % 11 % 0 % 0 % 89 % 11 % 0 % Mellemstore kommuner 0 % 67 % 33 % 0 % 42 % 42 % 8 % 8 % Store kommuner 0 % 62 % 38 % 0 % 38 % 62 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 75 % 25 % 0 % 33 % 50 % 8 % 8 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 14 % 86 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 60 % 40 % 0 % 30 % 60 % 10 % 0 % Geografisk placering Nord 0 % 86 % 14 % 0 % 14% 58 % 14 % 14 % Midt 0 % 56 % 44 % 0 % 33 % 56 % 11 % 0 % Syd 0 % 87 % 13 % 0 % 25 % 75 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 40 % 0 % 40 % 60 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret 26

407 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 49: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen botilbud til aflastningsophold ( 107) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-handicap-området Faldende efterspørgsel Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Tilbudstype: Botilbud til aflastningsophold ( 107) I alt alle kommuner 7 % 79 % 14 % 0 % 17 % 70 % 10 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 33 % 0 % 0 % 67 % 33 % 0 % Mellemstore kommuner 17 % 75 % 8 % 0 % 25 % 67 % 0 % 8 % Store kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 25 % 70 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 75 % 8 % 0 % 25 % 67 % 0 % 8 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 14 % 0 % 14 % 72 % 14 % 0 % Høj urbanisering 0 % 80 % 20 % 0 % 10 % 70 % 20 % 0 % Geografisk placering Nord 29 % 71 % 0 % 0 % 29 % 57 % 0 % 14 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 11 % 89 % 0 % 0 % Syd 0 % 62 % 38 % 0 % 13 % 50 % 37 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 100 % 0 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 50: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-handicap-området Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85) I alt alle kommuner 7 % 69 % 21 % 3 % 38 % 52 % 7 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 89 % 0 % 11 % 22 % 78 % 0 % 0 % Mellemstore kommuner 8 % 58 % 33 % 0 % 42 % 33 % 17 % 8 % Store kommuner 13 % 63 % 25 % 0 % 50 % 50 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 75 % 25 % 0 % 33 % 42 % 17 % 8 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 29 % 71 % 0 % 0 % Høj urbanisering 10 % 50 % 30 % 10 % 50 % 50 % 0 % 0 % Geografisk placering Nord 0 % 86 % 14 % 0 % 29 % 43 % 14 % 14 % Midt 22 % 56 % 22 % 0 % 56 % 33 % 11 % 0 % Syd 0 % 75 % 13 % 12 % 38 % 62 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 40 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret Faldende efterspørgsel Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret 27

408 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-MISBRUGS-OMRÅDET Tabel 51: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen misbrugstilbud - ambulantilbud ( 101) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-misbrugs-området Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Misbrugstilbud - ambulantilbud ( 101) I alt alle kommuner 0 % 52 % 48 % 0 % 21 % 66 % 33 % 0 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 44 % 0 % 0 % 67 % 33 % 0 % Mellemstore kommuner 0 % 50 % 50 % 0 % 17 % 75 % 8 % 0 % Store kommuner 0 % 50 % 50 % 0 % 50 % 50 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 58 % 42 % 0 % 17 % 75 % 8 % 0 % Mellem urbanisering 0 % 29 % 71 % 0 % 29 % 42 % 29 % 0 % Høj urbanisering 0 % 60 % 40 % 0 % 20 % 70 % 10 % 0 % Geografisk placering Nord 0 % 43 % 57 % 0 % 29 % 71 % 0 % 0 % Midt 0 % 33 % 67 % 0 % 33 % 56 % 11 % 0 % Syd 0 % 62 % 38 % 0 % 0 % 62 % 38 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 52: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen misbrugstilbud - dagtilbud ( 101) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-misbrugs-området Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Misbrugstilbud - dagtilbud ( 101) I alt alle kommuner 10 % 52 % 38 % 0 % 21 % 62 % 17 % 0 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 33 % 0 % 0 % 67 % 33 % 0 % Mellemstore kommuner 25 % 33 % 42 % 0 % 42 % 50 % 8 % 0 % Store kommuner 0 % 62 % 38 % 0 % 13 % 75 % 12 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 41 % 42 % 0 % 33 % 59 % 8 % 0 % Mellem urbanisering 14 % 43 % 43 % 0 % 14 % 43 % 43 % 0 % Høj urbanisering 0 % 70 % 30 % 0 % 10 % 80 % 10 % 0 % Geografisk placering Nord 0 % 29 % 71 % 0 % 29 % 57 % 14 % 0 % Midt 33 % 45 % 22 % 0 % % 11 % 0 % Syd 0 % 62 % 38 % 0 % 0 % 63 % 38 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 20 % 80 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret Faldende efterspørgsel Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret 28

409 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 53: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen misbrugstilbud - døgntilbud ( 101) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Voksen-misbrugs-området Faldende efterspørgsel Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Tilbudstype: Misbrugstilbud - døgntilbud ( 101) I alt alle kommuner 31 % 45 % 24 % 0 % 24 % 55 % 21 % 0 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 44 % 34 % 22 % 0 % 44 % 33 % 22 % 0 % Mellemstore kommuner 42 % 33 % 25 % 0 % 25 % 58 % 17 % 0 % Store kommuner 0 % 75 % 25 % 0 % 0 % 75 % 25 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 33 % 42 % 25 % 0 % 25 % 58 % 17 % 0 % Mellem urbanisering 29 % 42 % 29 % 0 % 29 % 42 % 29 % 0 % Høj urbanisering 30 % 50 % 20 % 0 % 20 % 60 % 20 % 0 % Geografisk placering Nord 29 % 28 % 43 % 0 % 29 % 57 % 14 % 0 % Midt 22 % 45 % 33 % 0 % 11 % 44 % 44 % 0 % Syd 63 % 24 % 13 % 0 % 50 % 38 % 13 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret TILBUDSTYPEN FORSORGSHJEM Tabel 54: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen forsorgshjem ( 110) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Forsorgshjem ( 110) I alt alle kommuner 7 % 72 % 21 % 0 % 10 % 60 % 17 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 67 % 22 % 0 % 11 % 67 % 22 % 0 % Mellemstore kommuner 8 % 67 % 25 % 0 % 8 % 75 % 17 % 0 % Store kommuner 0 % 88 % 13 % 0 % 13 % 62 % 13 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 67 % 25 % 0 % 8 % 75 % 17 % 0 % Mellem urbanisering 14 % 72 % 14 % 0 % 29 % 57 % 14 % 0 % Høj urbanisering 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 70 % 20 % 10 % Geografisk placering Nord 0 % 57 % 43 % 0 % 0 % 71 % 29 % 0 % Midt 11 % 89 % 0 % 0 % 22 % 67 % 0 % 11 % Syd 13 % 62 % 25 % 0 % 13 % 62 % 25 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 80 % 20 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret 29

410 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden TILBUDSTYPEN KRISECENTRE Tabel 55: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen krisecentre ( 109) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Krisecentre ( 109) I alt alle kommuner 3 % 83 % 10 % 3 % 3 % 83 % 7 % 7 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 89 % 11 % 0 % 0 % 89 % 11 % 0 % Mellemstore kommuner 0 % 83 % 8 % 8 % 0 % 84 % 8 % 8 % Store kommuner 13 % 75 % 13 % 0 % 13 % 75 % 0 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 67 % 25 % 8 % 0 % 75 % 17 % 8 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Høj urbanisering 10 % 90 % 0 % 0 % 10 % 80 % 0 % 10 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 0 % 86 % 14 % 0 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 0 % 78 % 11 % 11 % Syd 13 % 88 % 0 % 0 % 13 % 87 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 0 % 20 % 0 % 80 % 0 % 20 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret TILBUDSTYPER PÅ OMRÅDET FOR SPECILUNDERVISNING FOR VOKSNE Tabel 56: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser I alt alle kommuner 3 % 69 % 24 % 3 % 17 % 62 % 14 % 7 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 33 % 0 % 11 % 67 % 22 % 0 % Mellemstore kommuner 8 % 67 % 17 % 8 % 25 % 50 % 17 % 8 % Store kommuner 0 % 75 % 25 % 0 % 13 % 75 % 0 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 67 % 25 % 8 % 8 % 59 % 25 % 8 % Mellem urbanisering 14 % 71 % 14 % 0 % 14 % 72 % 14 % 0 % Høj urbanisering 0 % 70 % 30 % 0 % 30 % 60 % 0 % 10 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 29 % 0 % 14 % 57 % 29 % 0 % Midt 11 % 56 % 33 % 0 % 33 % 34 % 22 % 11 % Syd 0 % 100 % 0 % 0 % 13 % 87 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 40 % 20 % 0 % 80 % 0 % 20 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret 30

411 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 57: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen øvrig specialundervisning henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Tilbudstype: Øvrig specialundervisning I alt alle kommuner 7 % 86 % 7 % 0 % 17 % 73 % 7 % 3 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 11 % 78 % 11 % 0 % Mellemstore kommuner 17 % 75 % 8 % 0 % 33 % 59 % 8 % 0 % Store kommuner 0 % 87 % 13 % 0 % 0 % 88 % 0 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 75 % 8 % 0 % 25 % 67 % 8 % 0 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 14 % 86 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 90 % 10 % 0 % 10 % 70 % 10 % 10 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 29 % 71 % 0 % 0 % Midt 0 % 89 % 11 % 0 % 22 % 56 % 11 % 11 % Syd 13 % 87 % 0 % 0 % 13 % 75 % 12 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret TILBUDSTYPE ØVRIG SPECILUNDERVISNING OG RÅDGIVNING M.V. Tabel 58: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen øvrig specialundervisning og rådgivning m.v. henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Øvrig specialundervisning og rådgivning m.v. I alt alle kommuner 3 % 79 % 7 % 10 % 3 % 83 % 0 % 14 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 78 % 0 % 22 % 0 % 78 % 0 % 22 % Mellemstore kommuner 8 % 92 % 0 % 0 % 8 % 92 % 0 % 0 % Store kommuner 0 % 63 % 25 % 13 % 0 % 75 % 0 % 25 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 83 % 0 % 8 % 8 % 84 % 0 % 8 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 0 % 14 % 0 % 86 % 0 % 14 % Høj urbanisering 0 % 70 % 20 % 10 % 0 % 80 % 0 % 20 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 0 % 29 % 0 % 71 % 0 % 29 % Midt 0 % 78 % 11 % 11 % 0 % 78 % 0 % 22 % Syd 13 % 88 % 0 % 0 % 13 % 87 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret 31

412 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden FORVENTEDE BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Tabel 59: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen specialbørnehaver ( 32) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Specialbørnehaver ( 32) I alt alle kommuner 28 % 62 % 7 % 3 % 31 % 59 % 0 % 10 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 33 % 67 % 0 % 0 % 33 % 56 % 0 % 11 % Mellemstore kommuner 33 % 51 % 8 % 8 % 42 % 42 % 0 % 16 % Store kommuner 13 % 74 % 13 % 0 % 13 % 87 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 42 % 50 % 0 % 8 % 42 % 50 % 0 % 8 % Mellem urbanisering 14 % 86 % 0 % 0 % 43 % 57 % 0 % 0 % Høj urbanisering 20 % 60 % 20 % 0 % 10 % 70 % 0 % 20 % Geografisk placering Nord 43 % 43 % 0 % 14 % 43 % 43 % 0 % 14 % Midt 22% 78 % 0 % 0 % 11 % 78 % 0 % 11 % Syd 13 % 74 % 13 % 0 % 38 % 50 % 0 % 12 % Hovedstadsområde, mager og øer 40 % 40 % 20 % 0 % 40 % 60 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 60: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen døgntilbud til børn og unge ( 67,2) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Døgntilbud til børn og unge ( 67,2) I alt alle kommuner 14 % 72 % 3 % 10 % 18 % 55 % 10 % 17 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 89 % 0 % 0 % 22 % 67 % 0 % 11 % Mellemstore kommuner 17 % 67 % 0 % 17 % 8 % 50 % 17 % 25 % Store kommuner 13 % 63 % 13 % 13 % 25 % 50 % 13 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 67 % 0 % 8 % 33 % 42 % 8 % 17 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 86 % 14 % 0 % Høj urbanisering 10 % 60 % 10 % 20 % 10 % 50 % 10 % 30 % Geografisk placering Nord 0 % 86 % 0 % 14 % 14 % 58 % 14 % 14 % Midt 22 % 67 % 11 % 0 % 22 % 34 % 22 % 22 % Syd 13 % 75 % 0 % 13 % 13 % 75 % 0 % 12 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 60 % 0 % 20 % 20 % 60 % 0 % 20 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret Faldende efterspørgsel Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret 32

413 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 61: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen aflastningstilbud til børn og unge ( 67,2) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Samlet forventet behov Forventet behov udenfor kommunens eget regi Tilbudstype: flastningstilbud til børn og unge ( 67,2) I alt alle kommuner 21 % 69 % 7 % 3 % 14 % 69 % 3 % 14 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 22 % 78 % 0 % 0 % 11 % 78 % 0 % 11 % Mellemstore kommuner 33 % 67 % 0 % 0 % 25 % 58 % 0 % 17 % Store kommuner 0 % 63 % 25 % 13 % 0 % 75 % 13 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 50 % 50 % 0 % 0 % 33 % 59 % 0 % 8 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 70 % 20 % 10 % 0 % 60 % 10 % 30 % Geografisk placering Nord 29 % 71 % 0 % 0 % 29 % 71 % 0 % 0 % Midt 22 % 67 % 11 % 0 % 0 % 67 % 11 % 22 % Syd 13 % 88 % 0 % 0 % 13 % 75 % 0 % 12 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 40 % 20 % 20 % 20 % 60 % 0 % 20 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Tabel 62: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for tilbudstypen sikrede afdelinger ( 67,3) henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Sikrede afdelinger ( 67,3) I alt alle kommuner 7 % 69 % 3 % 21 % 7 % 62 % 10 % 21 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 0 % 33 % 0 % 67 % 0 % 33 % Mellemstore kommuner 0 % 83 % 8 % 8 % 0 % 67 % 17 % 16 % Store kommuner 25 % 50 % 0 % 25 % 25 % 50 % 13 % 12 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 83 % 8 % 8 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 0 % 14 % 0 % 86 % 0 % 14 % Høj urbanisering 20 % % 50 % 20 % 20 % 20 % 40 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 86 % 14 % 0 % Midt 11 % 67 % 0 % 22 % 11 % 56 % 11 % 22 % Syd 13 % 38 % 13 % 38 % 13 % 38 % 13 % 38 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 0 % 20 % 0 % 80 % 0 % 20 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret 33

414 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden FORVENTEDE BEHOV FOR LNDS- OG LNDSDELSDÆKKENDE SOCIL- OG UNDERVISNINGSTILBUD Tabel 63: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for lands- og landsdelsdækkende socialtilbud henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Lands- og landsdelsdækkende socialtilbud I alt alle kommuner 10 % 79 % 0 % 10 % 14 % 76 % 0 % 10 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 78 % 0 % 11 % 11 % 78 % 0 % 11 % Mellemstore kommuner 17 % 75 % 0 % 8 % 25 % 67 % 0 % 8 % Store kommuner 0 % 88 % 0 % 12 % 0 % 88 % 0 % 13 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 75 % 0 % 0 % 33 % 67 % 0 % 0 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 70 % 0 % 30 % 0 % 70 % 0 % 30 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 29 % 71 % 0 % 0 % Midt 11 % 78 % 0 % 11 % 11 % 78 % 0 % 11 % Syd 13 % 75 % 0 % 13 % 13 % 75 % 0 % 12 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 0 % 20 % 0 % 80 % 0 % 20 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Tabel 64: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Stigende efterspørgsel Samlet forventet behov Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Forventet behov udenfor kommunens eget regi Tilbudstype: Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud I alt alle kommuner 7 % 86 % 0 % 7 % 10 % 83 % 0 % 7 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 78 % 0 % 11 % 11 % 78 % 0 % 11 % Mellemstore kommuner 8 % 84 % 0 % 8 % 17 % 75 % 0 % 8 % Store kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 17 % 83 % 0 % 0 % 25 % 75 % 0 % 0 % Mellem urbanisering 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Høj urbanisering 0 % 80 % 0 % 20 % 0 % 80 % 0 % 20 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 14 % 86 % 0 % 0 % Midt 11 % 78 % 0 % 11 % 11 % 78 % 0 % 11 % Syd 13 % 75 % 0 % 12 % 13 % 75 % 0 % 12 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 0 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret Ubesvaret 34

415 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden FORVENTEDE BEHOV FOR YDELSER PÅ KOMMUNIKTIONSCENTRE PÅ VOKSENOMRÅDET Tabel 65: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for ydelser udbudt fra kommunikationscentre til voksne henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Ydelser udbud fra kommunikationscentre på voksenområdet I alt alle kommuner 17 % 59 % 17 % 7 % 21 % 59 % 14 % 7 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 22 % 34 % 33 % 11 % 22 % 33 % 44 % 0 % Mellemstore kommuner 25 % 50 % 17 % 8 % 25 % 58 % 0 % 17 % Store kommuner 0 % 100 % 0 % 0 % 13 % 88 % 0 % 0 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 50 % 17 % 8 % 25 % 58 % 0 % 17 % Mellem urbanisering 14 % 57 % 29 % 0 % 0 % 71 % 29 % 0 % Høj urbanisering 10 % 70 % 10 % 10 % 30 % 50 % 20 % 0 % Geografisk placering Nord 0 % 72 % 14 % 14 % 0 % 72 % 14 % 14 % Midt 33 % 45 % 22 % 0 % 44 % 56 % 0 % 0 % Syd 13 % 50% 25 % 12 % 25 % 37 % 38 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 80 % 0 % 0 % 0 % 80 % 0 % 20 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Tabel 66: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for kommuniktationscentre-hillerød på voksenområdet Faldende Uændret Stigende Ingen Kommunikationscenter: Hillerød Ubesvaret I alt efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel I alt alle kommuner 7 % 62 % 3 % 18 % 10 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 56 % 0 % 22 % 22 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 58 % 8 % 18 % 8 % 100 % Store kommuner 13 % 75 % 0 % 13 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 75 % 8 % 8 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 57 % 0 % 43 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 50 % 0 % 10 % 30 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % 100 % Midt 22 % 44 % 11 % 12 % 11 % 100 % Syd 0 % 63 % 0 % 13 % 24 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 0 % 60 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret 35

416 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 67: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for kommuniktationscentre- Region Hovedstaden på voksenområdet Kommunikationscenter: Region Faldende Uændret Stigende Ingen Ubesvaret I alt Hovedstaden efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel I alt alle kommuner 14 % 59 % 3 % 17 % 7 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 0 % 22 % 11 % 100 % Mellemstore kommuner 25 % 42 % 8 % 17 % 8 % 100 % Store kommuner 13 % 75 % 0 % 12 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 50 % 8 % 17 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 0 % 14 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 50 % 0 % 20 % 20 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 71 % 0 % 29 % 0 % 100 % Midt 22 % 56 % 11 % 0 % 11 % 100 % Syd 13 % 63 % 0 % 12 % 12 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 20 % 40 % 0 % 40 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Tabel 68: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for kommuniktationscentre- Center for Specialundervisning for Voksne - København på voksenområdet Kommunikationscenter: Center for Ingen Faldende Uændret Stigende Specialundervisning for Voksne - efterspørgsel Ubesvaret I alt efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel København I alt alle kommuner 3 % 66 % 10 % 11 % 10 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 44 % 22 % 12 % 22 % 100 % Mellemstore kommuner 0 % 67 % 8 % 17 % 8 % 100 % Store kommuner 13 % 87 % 0 % 0 % 0 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 0 % 75 % 8 % 17 % 0 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 14 % 15 % 0 % 100 % Høj urbanisering 10 % 50 % 10 % 0 % 30 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 57 % 0 % 43 % 0 % 100 % Midt 11 % 78 % 0 % 0 % 11 % 100 % Syd 0 % 50 % 25 % 0 % 25 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 36

417 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden FORVENTEDE BEHOV FOR YDELSER PÅ KOMMUNIKTIONSCENTRE PÅ BØRNEOMRÅDET Tabel 69: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for ydelser udbudt fra kommunikationscentre til børn henholdsvis fordelt på det samlede forventede behov og det forventede behov udenfor kommunens eget regi Samlet forventet Forventet behov udenfor behov kommunens eget regi Faldende efterspørgsel Tilbudstype: Ydelser udbud fra kommunikationscentre på børneområdet I alt alle kommuner 10 % 80 % 3 % 7 % 14 % 62 % 0 % 24 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 89 % 0 % 0 % 11 % 78 % 0 % 11 % Mellemstore kommuner 17 % 83 % 0 % 0 % 25 % 42 % 0 % 33 % Store kommuner 0 % 62 % 13 % 25 % 0 % 75 % 0 % 25 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 75 % 0 % 0 % 33 % 34 % 0 % 33 % Mellem urbanisering 0 % 86 % 0 % 14 % 0 % 86 % 0 % 14 % Høj urbanisering 0 % 80 % 10 % 10 % 0 % 80 % 0 % 20 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 14 % 57 % 0 % 29 % Midt 11 % 78 % 0 % 11 % 22 % 45 % 0 % 33 % Syd 13 % 87 % 0 % 0 % 13 % 87 % 0 % 0 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 20 % 20 % 0 % 60 % 0 % 40 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Uændret efterspørgsel Tabel 70: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for kommuniktationscentre- Hillerød på børnenområdet Faldende Uændret Stigende Ingen Kommunikationscenter: Hillerød Ubesvaret I alt efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel I alt alle kommuner 10 % 52 % 0 % 21 % 17 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 11 % 56 % 0 % 22 % 11 % 100 % Mellemstore kommuner 17 % 50 % 0 % 17 % 16 % 100 % Store kommuner 0 % 50 % 0 % 25 % 25 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 25 % 58 % 0 % 9 % 8 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 57 % 0 % 29 % 14 % 100 % Høj urbanisering 0 % 40 % 0 % 30 % 30 % 100 % Geografisk placering Nord 14 % 86 % 0 % 0 % 0 % 100 % Midt 22 % 33 % 0 % 23 % 22 % 100 % Syd 0 % 50 % 0 % 25 % 25 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 40 % 0 % 40 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 Stigende efterspørgsel Ubesvaret Faldende efterspørgsel Uændret efterspørgsel Stigende efterspørgsel Ubesvaret 37

418 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tabel 71: Procentvis fordeling af kommunernes samlede forventede behov for kommuniktationscentre- Region Hovedstaden på børnenområdet Kommunikationscenter: Region Faldende Uændret Stigende Ingen Ubesvaret I alt Hovedstaden efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel efterspørgsel I alt alle kommuner 3 % 59 % 0 % 21 % 17 % 100 % Fordelt på kommunestørrelse Små kommuner 0 % 67 % 0 % 22 % 11 % 100 % Mellemstore kommuner 8 % 50 % 0 % 25 % 17 % 100 % Store kommuner 0 % 63 % 0 % 12 % 25 % 100 % Urbanisering Lav urbanisering 8 % 50 % 0 % 25 % 17 % 100 % Mellem urbanisering 0 % 71 % 0 % 29 % 0 % 100 % Høj urbanisering 0 % 60 % 0 % 10 % 30 % 100 % Geografisk placering Nord 0 % 29 % 0 % 57 % 14 % 100 % Midt 11 % 78 % 0 % 0 % 11 % 100 % Syd 0 % 63 % 0 % 13 % 25 % 100 % Hovedstadsområde, mager og øer 0 % 60 % 0 % 20 % 20 % 100 % Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingstendenser til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 N: 29 38

419 Bilag 6 - Udviklingsstrategi 2013 Dybdegående analyse af behov og udviklingstendenser for 2013 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

420 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR DE ENKELTE MÅLGRUPPER OG TILBUDSTYPER PÅ DET SPECILISEREDE SOCILOMRÅDE.. 5 UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR VOKSEN-PSYKITRI-OMRÅDET... 5 VOKSNE MED SINDSLIDELSE... 5 VOKSNE MED UDVIKLINGSFORSTYRRELSER... 7 FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-PSYKITRI-OMRÅDET... 9 UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR VOKSEN-HNDICP-OMRÅDET VOKSNE MED NEDST PSYKISK FUNKTIONSEVNE VOKSNE MED NEDST FYSISK FUNKTIONSEVNE FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-HNDICP-OMRÅDET UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR VOKSEN-MISBRUGS-OMRÅDET VOKSNE MED STOF- OG LKOHOLMISBRUG BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET VOKSNE MED MISBRUG FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-MISBRUGS-OMRÅDET UDVIKLINGSTENDENSER INDEN FOR VOKSEN-SOCIL-OMRÅDET HJEMLØSE VOKSNE VOLDSRMTE KVINDER VOKSNE MED PSYKOSOCILE PROBLEMER BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET VOKSEN-SOCIL-OMRÅDET FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-SOCIL-OMRÅDET UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR MÅLGRUPPER OG TILBUDSTYPER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET BØRN OG UNGE MED SINDSLIDELSE BØRN OG UNGE MED UDVIKLINGSFORSTYRRELSER BØRN OG UNGE MED PSYKOSOCILE PROBLEMER BØRN OG UNGE MED NEDST PSYKISK FUNKTIONSEVNE BØRN OG UNGE MED NEDST FYSISK FUNKTIONSEVNE BØRN OG UNGE MED SVÆRE SOCILE PROBLEMSTILLINGER FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR TLE-, HØRE-, SYNS- OG HJÆLPEMIDDELTILBUD TLEOMRÅDET HØREOMRÅDET SYNSOMRÅDET HJÆLPEMIDDELOMRÅDET UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR SPECILUNDERVISNING VOKSENOMRÅDET BØRNE- OG UNGEOMRÅDET UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR ØVRIG SPECILUNDERVISNING OG RÅDGIVNING M.V

421 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR KOMMUNIKTIONSCENTRE VOKSENOMRÅDET BØRNEOMRÅDET UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LNDS- OG LNDSDELSDÆKKENDE TILBUD SOCILE TILBUD SPECILUNDERVISNINGSTILBUD SIKREDE FDELINGER UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR BOTILBUD MED OVER 100 PLDSER METODER Indberetning af kapacitet og belægning Indberetning af fremtidigt behov og udviklingstendenser i målgrupper og tilbud

422 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden INDLEDNING Hvor Udviklingsstrategi 2013 beskriver de overordnede hovedtendenser, gennemgår dette bilag mere detaljeret analysen af udviklingen af kapacitet og belægning samt tendenser og behov inden for de enkelte målgrupper og tilbudstyper. Som led i arbejdet omkring rammeaftalen har alle kommuner i hovedstadsregionen indberettet vurderinger af behov og udviklingstendenser for det pågældende år inden for målgrupper på det specialiserede socialområde og tilbudstyper omfattet af rammeaftalen. Kommunernes indberetninger om udviklingstendenser indenfor målgrupper og tilbudstyper på det specialiserede socialområde bidrager til et generelt overblik i forhold til kommunernes rolle som efterspørger af tilbud. Dette overblik bidrager til at synliggøre behov for blandt andet omstilling, udvidelse og/eller nyetablering af tilbud målrettet særlige målgrupper og/eller funktionsniveauer på området. Desuden giver det et grundlag for drøftelser af behovet for at dette sker i samarbejdsrelationer mellem kommuner. Ud fra analysen foretaget på baggrund af kommunernes indberetninger kan der konstateres en række tendenser og behov på det specialiserede socialområde, som flertallet af kommunerne i hovedstadsregionen oplever for I analysen er også fremkommet en række forskelle mellem kommunerne, når kommunerne grupperes ud fra de tre baggrundsvariable kommunestørrelse, urbaniseringsgrad og geografisk placering. En nærmere beskrivelse af baggrundsvariablerne samt tabeloversigter med kommunernes indberetninger kan findes henholdsvis bagerst i dokumentet under metoder og i bilag 5 til Udviklingsstrategi Desuden har kommunerne i hovedstadsregionen, der har tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2013, samt Region Hovedstaden indberettet belægningen på tilbuddene i de to foregående år samt forventninger til den fremtidige kapacitet i tilbuddene. På baggrund af analysen med afsæt i kommunernes indberetninger anskueliggøres udviklingen i de tilbud, der er omfattet af udviklingsstrategien. I dette afsnit opsummeres i tabelform ledsaget af korte beskrivelser udviklingen i belægning og kapacitet for de enkelte tilbudstyper inden for målgrupperne på henholdsvis voksen- og børne-/ungeområdet. Opgørelserne omfatter kun tilbud omfattet af Udviklingsstrategi I bilag 2 til Udviklingsstrategi 2013 findes en oversigt over tilbud omfattet af udviklingsstrategien inklusiv kapacitetstal for Nedenfor fremhæves som udgangspunkt de tendenser og behov, som opleves af flertallet. Tendenserne er opdelt på elleve overordnede målgruppekategorier henholdsvis voksen-psykiatri-området, voksenhandicap-området, voksen-misbrugs-området, voksen-social-området, børne- og ungeområdet, tale-, høre-, syns- og hjælpemiddeltilbud, specialundervisning, øvrig specialundervisning og rådgivning m.v., kommunikationscentre, lands- og landsdelsdækkende tilbud samt botilbud med over 100 pladser. Inden for hver af målgrupperne er det beskrevet, hvor størstedelen af tilbudstyperne grupperer sig indenfor fire geografiske områder 1, ligesom andelen af borgere fra hovedstadsregionen i tilbuddene beskrives. For en skematisk opgørelse af tilbudstypernes geografiske placering inden for målgrupperne henvises til bilag 3 til Udviklingsstrategi Jf. beskrivelser af metodiske tilgange bagerst i dokumentet. 4

423 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR DE ENKELTE MÅLGRUPPER OG TILBUDSTYPER PÅ DET SPECILISEREDE SOCILOMRÅDE I det efterfølgende gennemgås udviklingen af nedenstående indenfor hver af de overordnede målgruppekategorier: Tendenser for hver målgruppe inden for målgruppekategorien Belægning og fremtidig kapacitet inden for de målgrupper, hvor der er indberettet tilbud omfattet af udviklingsstrategien i Rammeaftale 2013 Forventet behov for tilbudstyper inden for målgruppekategorien. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR VOKSEN-PSYKITRI-OMRÅDET Den overordnede målgruppekategori voksen-psykiatri-området omfatter målgrupperne voksne med sindslidelse samt voksne med udviklingsforstyrrelser. VOKSNE MED SINDSLIDELSE Målgruppen voksne med sindslidelse omfatter voksne med skizofreni, voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose samt anden sindslidelse. Den generelle tendens i hovedstadsregionen er, at størstedelen af kommunerne vurderer, at antallet af voksne med skizofreni og anden sindslidelse vil være uændret. Dog vurderer godt en femtedel af kommunerne, at antallet af voksne med skizofreni vil være stigende, ligesom to femtedele venter, at antallet af voksne med anden sindslidelse vil være stigende. En markant større andel kommuner geografisk placeret i Syd end i de øvrige dele af regionen vurderer, at der vil være en faldende udvikling i antal voksne med skizofreni, mens en markant større andel kommuner geografisk placeret i Hovedstadsområdet, mager og øer venter en stigning i antallet af voksne med anden sindslidelse. Samtidig kan der konstateres forskelle på vurderingen af udviklingstendenserne for voksne med sindslidelse i forhold til kommunernes urbanisering, hvor der er en markant større andel af kommuner med høj urbanisering, der vurderer et fald i antal voksne med skizofreni. Derimod vurderer flertallet af kommunerne, at antallet af voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose vil være stigende. Overordnet kan det konstateres, at en markant større andel kommuner geografisk placeret i Nord end kommuner i de øvrige geografiske områder, vurderer, at der vil være en stigende udvikling i antal voksne sindslidelse med dobbeltdiagnoser. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 5

424 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Flere kommuner fremhæver, at de oplever en tendens til, at flere får skizotypiske sindslidelser i en ung alder. Desuden oplever flere kommuner et stigende antal henvendelser fra unge borgere og fra behandlingspsykiatrien med baggrund i diagnoserne spiseforstyrrelser, angst og personlighedsforstyrrelser. BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET VOKSNE MED SINDSLIDELSE I 2013 er der 29 tilbud for voksne med sindslidelser med i alt 652 pladser inden for beskyttet beskæftigelse ( 103), aktivitets- og samværstilbud ( 104), botilbud til midlertidigt ophold ( 107) og botilbud til længerevarende ophold ( 108). Godt halvdelen af pladserne er geografisk placeret i Nord. Tilbuddene anvendes primært af kommuner i hovedstadsregionen, da over 90 procent af pladserne i 2011 var belagt med borgere herfra. Fra 2009 til 2011 oplevede 103 tilbuddet Skibbyhøj (Region Hovedstaden) et faldende pladsforbrug samtidig med, at kapaciteten blev øget med tre pladser. Inden for 107 tilbuddene er der samlet set overbelægning i 2011 på trods af en mindre stigning i kapaciteten siden Udviklingen i belægningsprocenten for de øvrige tilbudstyper har ikke været udsat for større udsving. ntallet af 108 pladser er faldet med cirka en femtedel fra 2009 til Dette skyldes blandt andet, at tilbuddet Lindevang (Helsingør Kommune) per 1. januar 2012 fik omlagt 50 pladser fra 108 til 107. Seks pladser forblev 108 pladser. Samme år blev ti 108 pladser flyttet fra Vestervænget (Høje-Taastrup Kommune) til 85 tilbud, der ligger uden for udviklingsstrategien. I 2013 forventes der et yderligere fald på pladser, hvilket primært skyldes, at Vestervængets resterende 31 pladser forventes afviklet. 6

425 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden I 2013 forventer Region Hovedstaden at åbne aktivitets- og samværstilbuddet Lunden, der er målrettet voksne med sindslidelse. Dette betyder en stigning på 20 pladser i det samlede antal 104 pladser målrettet voksne med sindslidelse. Der forventes ingen ændringer i tilbuddenes kapacitet fra 2013 til Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet voksne med sindslidelse, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med sindslidelse Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning Beskyttet beskæftigelse 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 39,8 37,4 Belægningsprocent 97 % 85 % 104 ktivitets- og samværstilbud 5 ntal pladser Pladsforbrug i alt 52,0 50,4 Belægningsprocent 90 % 92 % 107 Midlertidigt ophold 7 ntal pladser Pladsforbrug i alt 68,3 74,3 Belægningsprocent 99 % 103 % 108 Længerevarende ophold 16 ntal pladser Pladsforbrug i alt 525,0 485,6 Belægningsprocent 99 % 94 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, VOKSNE MED UDVIKLINGSFORSTYRRELSER Målgruppen voksne med udviklingsforstyrrelser omfatter voksne med DHD og voksne med autisme. Langt hovedparten af kommunerne forventer et stigende antal voksne med DHD. Dette dog med undtagelse af kommuner med høj urbanisering, der alle forventer et uændret antal voksne med DHD. Knap tre femtedele af de 29 kommuner i hovedstadsregionen forventer et stigende antal voksne med autisme, mens knap to femtedele forventer et uændret antal. Overordnet kan det konstateres, at en markant større andel kommuner med geografisk placering i Midt end kommuner placeret i øvrige dele af regionen forventer et stigende antal voksne med autisme, mens kommuner beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer i mindre grad forventer en stigning. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med autisme. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 7

426 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med autisme inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Tilsvarende forventer kommuner med høj urbanisering i højere grad end kommuner med lav eller mellem urbanisering et stigende antal voksne med autisme. Flere kommuner påpeger, at der gennemgående er en stigende tilgang af voksne, der bliver diagnosticeret med DHD eller autismespektrumforstyrrelser, og henvist til kommunerne. Støttebehovet hos disse voksne opleves meget forskelligt trods samme diagnose. Denne udviklingstendens oplever flere kommuner, stiller øget krav om flere ressourcer til området samt generel kompetenceudvikling af medarbejdere i myndighedsfunktionen og på tilbuddene. Nogle kommuner eksempelvis Gentofte og Lyngby-Taarbæk har indgået et forpligtende samarbejde om netop denne målgruppe med det overordnede formål at sikre tilstrækkelige og varierede tilbud, der dækker behovet i forhold til forskellige grader af autisme samt at sikre en høj faglighed blandt medarbejderne på autismeområdet. Desuden er hensigten at sikre videndeling mellem kommunernes tilbud på området og løbende kompetenceudvikling af medarbejdere. BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET VOKSNE MED UTISME I 2013 er der inden for voksne med autisme fem tilbud efter 104, syv tilbud efter 108, to tilbud efter 107 og ét tilbud efter 85 med sammenlagt 281 pladser. Tilbuddene til voksne med autisme er geografisk koncentreret i område Midt med henholdsvis fire femtedele af 108 pladserne og tre femtedele af 104 pladserne. Tæt på alle brugerne af tilbuddene i 2011 er fra hovedstadsregionen. 8

427 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Et enkelt tilbud (Kellersvej 6 i Gladsaxe Kommune) blev i slutningen af 2011 omlagt fra 108 til at omfatte 85 og 107, og blev samtidig opjusteret fra 13 til 24 pladser. I 2011 var der overbelægning på ét 107 tilbud, som samme år var blevet nedjusteret fra seks til tre pladser, hvilket forklarer det store udsving i belægningsprocenten mellem 2009 og Derudover var den samlede belægningsprocent for tilbudstyperne nogenlunde konstant fra 2009 til Der forventes ikke ændringer i kapaciteten i tilbuddene fra 2013 til Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet voksne med autisme, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med autisme Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning ktivitets- og samværstilbud 5 ntal pladser Pladsforbrug i alt 106,8 110,2 Belægningsprocent 104 % 103 % 108 Længevarende ophold 7 ntal pladser Pladsforbrug i alt 146,5 154,6 Belægningsprocent 94 % 99 % 107 Midlertidigt ophold 2 ntal pladser Pladsforbrug i alt 5,0 3,6 Belægningsprocent 83 % 119 % 85 Længevarende ophold 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 0,0 0,0 Belægningsprocent - - Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Note: UUC Brøndbyskoven er undtaget fra opgørelsen, da tilbuddet er en kombination af 104 og STU. Tilbuddet har 16 pladser i Note: Sofieskolen 107 omfatter også døgnpladser indenfor kategorierne , og FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-PSYKITRI-OMRÅDET Tilbudstyper på voksen-psykiatri-området omfatter værksteder tilknyttet botilbud ( 103), aktivitets- og samværstilbud ( 104), botilbud til midlertidigt ophold ( 107), botilbud til aflastningsophold ( 107) og botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85). Flertallet af de 29 kommuner forventer, at det samlede behov for tilbud på voksen-psykiatri-området vil være uændret. Dog er der variationer indenfor de forskellige tilbudstyper og mellem de forskellige kommuner. Især botilbud til midlertidigt ophold ( 107) forventer en større andel af kommunerne (knap to femtedele) samlet set et stigende behov for. Her er det særligt mellemstore kommuner og kommuner med høj urbanisering, der forventer en stigning, ligesom denne tendens er mere markant i kommuner beliggende i Midt og i Hovedstadsområde, mager og øer end i øvrige dele af regionen. Desuden forventer en femtedel af kommunerne stigning i den samlede forventede efterspørgsel efter aktivitets- og samværstilbud ( 104) og botilbud til aflastningsophold ( 107). For begge tilbudstyper er det særligt små kommuner og kommuner med høj urbanisering, der forventer en stigning. Derimod er tendensen omkring et stigende behov for aktivitets- og samværstilbud ( 104) større i kommuner beliggende i Midt og Hovedstadsområde, mager og øer, mens flere kommuner beliggende i Syd og Nord forventer en stigning i efterspørgslen efter botilbud til aflastningsophold ( 107). Gennemgående for alle tilbud inden for voksen-psykiatri-området kan der konstateres en tendens til, at kommunerne etablerer tilbud i eget regi, og således forventer en markant større andel kommuner en faldende efterspørgsel efter tilbud på området uden for kommunens eget regi, sammenholdt med 9

428 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden kommunernes samlede forventede behov for tilbud på området. Denne tendens er især gennemgående hos mellemstore kommuner og kommuner med lav urbanisering, ligesom hos kommuner beliggende i Midt og Syd. Særlig tydelig er hjemtagningstendens dog i forhold til tilbudstyperne botilbud til midlertidigt ophold ( 107) og botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85). Tendensen omkring etablering af botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85) i kommunens eget regi er dog meget markant hos kommuner med høj urbanisering. Som led i, at hovedparten af kommunerne arbejder målrettet med recovery- og rehabiliteringstankegangen, er udgangspunktet for kommunernes indsats i mange tilfælde, at borgerne kan opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, allerhelst i eget hjem med støtte efter 85. For borgere med alvorlige problemer og behov for omfattende støtte arbejder mange kommuner med et mål om, at så mange borgere som muligt indenfor målgruppen visiteres til midlertidige botilbud efter 107 med mulighed for at vende tilbage til et så selvstændigt og selvhjulpent liv som muligt. Fremadrettet kan det forventes, at denne tendens vil betyde et fald i kommunernes efterspørgsel efter egentlige botilbud på det psykosociale område. Omvendt ses der en tendens i retning af, at de pladser, som kommunerne efterspørger på området, således i højere grad vil være til borgere med tungere og mere komplekse problemer. Samtidig arbejder flere kommuner målrettet på at omlægge de klassiske botilbud efter 107 og 108 til fleksible bomiljøer med individuel støtte efter 85. Nogle kommuner har bemærket, at de etablerer en ny tilbudstype på området i form af akutpladser og/eller refugiepladser. På disse pladser kan kommunen blandt andet yde tryghed og omsorg overfor voksne borgere i svære perioder, uden at borgeren behøver at fraflytte sit eget hjem. Tanken med etablering af disse pladser er blandt andet at kunne tilbyde akut aflastning, og måske afværge egentlige psykiatriske indlæggelser ved at tage krisen i opløbet. Ligeledes kan nyudskrevne borgere tilbringe den første og sværeste tid i sådanne pladser, og måske således undgå genindlæggelse. Der er flere kommuner, som oplever, at antal sengepladser og indlæggelsesdage på sygehuse og psykiatriske afdelinger er blevet reduceret. Dette vurderes af kommunerne som medvirkende årsag til en stigning i antal henvendelser om socialpædagogisk støtte og voksenanbringelser, ligesom dette opleves at stille andre og større krav til kommunernes indsats over for målgruppen. Endelig efterspørger flere kommuner tilbud, der er målrettet det stigende antal unge på området. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR VOKSEN-HNDICP-OMRÅDET Den overordnede målgruppekategori voksen-handicap-området omfatter voksne med nedsat psykisk funktionsevne samt voksne med nedsat fysisk funktionsevne. VOKSNE MED NEDST PSYKISK FUNKTIONSEVNE De generelle udviklingstendenser for målgruppen voksne med nedsat psykisk funktionsevne omfatter målgrupperne voksne udviklingshæmmede, udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens, udviklingshæmmede med dom, voksne med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen samt voksne med anden psykisk funktionsnedsættelse. Den generelle tendens for målgrupperne voksne udviklingshæmmede, voksne udviklingshæmmede med dom og voksne med anden psykisk funktionsnedsættelse er en forventning om et uændret antal. Dog skiller kommuner med lav urbanisering og mellemstore kommuner sig ud ved, at en markant større andel af disse kommuner forventer et fald i antallet af voksne udviklingshæmmede. Modsat skiller samme kommuner sig ud ved, at en markant større andel af disse kommuner forventer en stigning i antallet af voksne udviklingshæmmede med dom. Desuden adskiller kommuner med geografisk placeret i Nord sig ved, at en 10

429 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden markant større andel af kommunerne, sammenlignet med den generelle tendens, forventer en stigning i antal voksne udviklingshæmmede og voksne udviklingshæmmede med dom. Endelig er den generelle udviklingstendens for målgrupperne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens samt voksne med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen, at godt tre femtedele af kommunerne forventer et uændret antal og knap to femtedele forventer et stigende antal. Kommuner med mellem urbanisering adskiller sig dog, hvor alene en enkelt kommune forventer et stigende antal af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. Samtidig skiller kommuner med høj urbanisering og kommuner geografisk placeret i Syd sig ud i forhold til udviklingstendenserne for voksne med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen, hvor en markant større andel af disse kommuner forventer et stigende antal. Hovedparten af kommunerne oplever et stigende antal ældre borgere med nedsat psykisk funktionsevne som har behov for pleje. Eksempelvis bliver borgere med udviklingshæmning i dag ældre end tidligere, og det øger blandt andet hyppigheden af demens hos denne målgruppe, som typisk også indtræffer tidligere hos udviklingshæmmede end hos andre. lderdom og generel aldersvækkelse blandt eksempelvis udviklingshæmmede er således en problematik, som mange kommuner forventer at møde de kommende år. BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET VOKSNE MED NEDST PSYKISK FUNKTIONSEVNE Tilbuddene til voksne med nedsat psykisk funktionsevne fordeler sig inden for 103, 104, 107, 107 (aflastning), 108 og 85. I 2013 forventes der samlet set at være pladser på tilbud målrette voksne med nedsat psykisk funktionsevne, hvilket forventes at være uændret frem til Over halvdelen af pladserne er geografisk placeret i område Midt, hvor omkring to femtedele af tilbuddene er beliggende. Rudersdals Kommunes 108 tilbud Enghusene med fem pladser lukkede per 1. juni 2012, hvilket reducerer den samlede 108 kapacitet til 941 pladser i I 2011 var omtrent alle pladser inden for de enkelte tilbudstyper belagt med borgere fra hovedstadsregionen, dog med undtagelse af 103 tilbuddene, hvor regionens borgere alene udgør godt tre femtedele. Belægningsprocenten var nogenlunde stabil mellem 2009 og 2011 inden for de enkelte tilbudstyper med undtagelse af 107, hvor ét tilbud har oplevet en stigende overbelægning. I samme periode skete der ikke væsentlige ændringer i kapaciteten inden for tilbudstyperne. Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. 11

430 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over belægning og kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning Beskyttet beskæftigelse 2 ntal pladser Pladsforbrug i alt 48,8 59,3 Belægningsprocent 98 % 96 % 104 ktivitets- og samværstilbud 22 ntal pladser Pladsforbrug i alt 860,2 826,4 Belægningsprocent 101 % 99 % 107 Midlertidigt ophold 3 ntal pladser Pladsforbrug i alt 33,8 36,7 Belægningsprocent 102 % 115 % 107 flastning, midlertidigt ophold 2 ntal pladser Pladsforbrug i alt 13,2 11,5 Belægningsprocent 73 % 72 % 108 Længerevarende ophold 34 ntal pladser Pladsforbrug i alt 902,8 903,1 Belægningsprocent 98 % 96 % 85 Støtte til længerevarende ophold 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 22,0 22,9 Belægningsprocent 96 % 100 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Note: UUC Maglemosen er undtaget fra opgørelsen, da tilbuddet er en kombination af 104 og STU. Tilbuddet har 115 pladser i VOKSNE MED NEDST FYSISK FUNKTIONSEVNE Udviklingstendenserne omkring voksne med nedsat fysisk funktionsevne omfatter målgrupperne voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af erhvervet skade i hjernen samt voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af andre årsager. Den generelle tendens omkring udviklingen af målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af erhvervet skade i hjernen er, at over halvdelen af kommunerne forventer et uændret antal, mens godt to femtedele forventer et stigende antal. Overordnet kan det konstateres, at især de små kommuner skiller sig ud ved, at en markant større andel end hos de mellemstore og store kommuner forventer et stigende antal. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af erhvervet skade i hjernen. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 12

431 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne, som følge af erhvervet skade i hjernen inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Hovedparten af kommunerne har en forventning om, at udviklingen indenfor målgruppen voksne med nedsat fysisk funktionsevne som følge af andre årsager vil være uændret, og alene en tiendedel af kommunerne forventer en stigning i antallet. Små og store kommuner skiller sig ud i forhold til det generelle billede. Der er således ingen af de små kommuner, der forventer en stigning i antallet, mens en fjerdedel af de store kommuner forventer en stigning. Flere kommuner fremhæver, at en stigning indenfor målgruppen vurderes at ville omfatte både personer med erhvervede hjerneskader, personer med medfødte fysiske handicap som eksempelvis spasticitet samt personer med funktionsnedsættende neurologiske lidelser som eksempelvis sclerose. I den forbindelse bemærker nogle kommuner, at der derfor kan forventes en stigning i efterspørgslen efter BP-ordninger ( 96). Desuden oplever nogle kommuner et udbredt ønske om et aktivt liv hos især unge med fysisk handicap, som kommunerne også må tænke ind i udviklingen af de tilbud, der er på området. Endelig er der generelt blandt kommunerne i hovedstadsregionen et stort fokus på hjerneskadeområdet blandt andet som følge af Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om hjerneskaderehabilitering, Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer på området samt puljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som kommunerne kunne ansøge om i 2011 til udviklingsprojekter på området. 28 ud af de samlet set 29 kommuner i hovedstadsregionen har søgt puljemidler til udviklingsprojekter på området. Seks kommuner i hovedstadsregionen fik godkendt deres projektbeskrivelser, mens ministeriet anmodede de 13

432 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden resterende kommuner om at uddybe eller revidere deres projektbeskrivelse. Ministeriet forventer senest at give endelig tilbagemelding til de resterende kommuner i marts BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET VOKSNE MED NEDST FYSISK FUNKTIONSEVNE I 2013 er der fem 104 tilbud, syv 108 tilbud samt to 107 tilbud til personer med nedsat fysisk funktionsevne eller senhjerneskade. Der er ikke forventninger om ændringer i kapaciteten frem til Knap halvdelen af tilbuddene, og dermed godt tre femtedele af pladserne, er geografisk placeret i Midt. Omkring 90 procent af pladserne i tilbuddene var i 2011 belagt med borgere fra hovedstadsregionen. En samlet overbelægning på 104 tilbuddene i 2009 blev i 2011 imødegået ved en kombination af en øget kapacitet og et lavere pladsforbrug. I løbet af 2011 nedlagde Region Hovedstaden 107 tilbuddet Sølager projektafdeling med tre pladser og flyttede én af pladserne til det nyoprettede 107 tilbud Rønnegården projektafdeling. Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne / senhjerneskade Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning ktivitets- og samværstilbud 5 ntal pladser Pladsforbrug i alt 88,0 83,4 Belægningsprocent 107 % 98 % 108 Længerevarende ophold 7 ntal pladser Pladsforbrug i alt 246,9 263,2 Belægningsprocent 97 % 99 % 107 Midlertidigt ophold 2 ntal pladser Pladsforbrug i alt 10,4 9,3 Belægningsprocent 94 % 85 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-HNDICP-OMRÅDET Tilbudstyper på voksen-handicap-området omfatter værksteder tilknyttet botilbud ( 103), aktivitets- og samværstilbud ( 104), botilbud til midlertidigt ophold ( 107), botilbud til aflastningsophold ( 107) og botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85). Flertallet af de 29 kommuner i hovedstadsregionen forventer, at det samlede behov for tilbud på voksenhandicap-området vil være uændret. Dog er der variationer indenfor de forskellige tilbudstyper og mellem de forskellige kommuner. Særligt små kommuner og kommuner beliggende i Syd forventer samlet set et stigende behov for aktivitetsog samværstilbud ( 104), mens det i højere grad er mellemstore kommuner, der samlet set forventer et stigende behov for botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85). Gennemgående for alle tilbud inden for voksen-handicap-området kan der konstateres en tendens til, at kommunerne etablerer tilbud i eget regi. Således forventer en større andel kommuner en faldende efterspørgsel efter tilbud på området uden for kommunens eget regi sammenholdt med kommunernes samlede forventede behov for tilbud på området. Dette forventes i højere grad for aktivitets- og samværstilbud ( 104), botilbud til midlertidigt ophold ( 107) og botilbud til længerevarende ophold ( 108/ 85) end for de øvrige tilbudstyper. Hjemtagningstendensen er dog ikke så tydelig som på voksen-psykiatri-området, og der er store forskelle mellem kommunerne. Således vurderer en større andel små kommuner samt kommuner med mellem og 14

433 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden høj urbanisering, at behovet for aktivitets- og samværstilbud ( 104) uden for kommunens eget regi vil være stigende, og den samme tendens er gældende i halvdelen af kommunerne beliggende i Syd. Tilsvarende forventninger om et stigende behov for tilbud uden for kommunens eget regi kan konstateres omkring botilbud til aflastningsophold ( 107), hvor en større andel små kommuner, kommuner med høj urbanisering samt kommuner beliggende i Syd end i øvrige kommuner vurderer, at der vil være en stigning i efterspørgslen på denne tilbudstype. Selvom ikke alle kommuner samlet set forventer et stigende antal indenfor målgruppen voksne med psykisk funktionsnedsættelse, oplever kommunerne gennemgående en tendens i retning af, at der kommer flere ældre udviklingshæmmede både med og uden demens. Hermed følger typisk også, at denne målgruppe med alderen får et massivt plejebehov. Kommunerne oplever generelt udfordringer med at finde de rette tilbud til denne målgruppe, der både er økonomisk fornuftige og matcher det store behov for pleje og omsorg. Mange kommuner anvender i dag 108 botilbud til målgruppen, men disse boformer er ofte ikke fysisk indrettet hertil, ligesom der i mange tilfælde ikke er de rette kompetencer og ressourcer til stede på tilbuddene. Konsekvensen er i mange tilfælde, at kommunerne må betale tillægsydelser til den i forvejen aftalte takst, og det opleves i nogle tilfælde at belaste kommunernes budgetter. Flere kommuner overvejer at etablere enheder på eksisterende plejecentre, hvor denne målgruppes massive plejebehov i højere grad kan tilgodeses. Dette område sidestilles ofte med den udvikling, som demensområdet gennemgik for år tilbage, hvor pleje af demente var forbeholdt distriktspsykiatrien, men hvor området i dag indgår i den almindelige pleje af ældre dog typisk med særlige afsnit og kompetencepersoner målrettet denne målgruppe. Desuden fremhæves fra flere kommuners side, at der i højere grad er brug for langt mere individuelt tilpassede tilbud både målrettet borgere med svære og lettere problemstillinger. Endelig har enkelte kommuner påpeget, at høje huslejer i de botilbud, der er opført efter almenboligloven, er et stigende problem i forhold unge handicappede borgere. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR VOKSEN-MISBRUGS-OMRÅDET Den overordnede målgruppekategori voksen-misbrugs-området omfatter målgrupperne voksne med stofog alkoholmisbrug. VOKSNE MED STOF- OG LKOHOLMISBRUG Det generelle billede omkring kommunernes forventninger til udviklingen af antallet af voksne med misbrug er for både stof- og alkoholmisbrug delt, således at omkring halvdelen af kommunerne forventer en stigning, mens halvdelen forventer et uændret antal. Der er dog forskelle i kommunernes forventninger, når kommunernes besvarelser opsplittes ud fra baggrundsvariable. En markant større andel kommuner med mellem urbanisering forventer en stigning i antallet af voksne med stofmisbrug, og tilsvarende forventning om et stigende antal kan konstateres hos en større andel af kommuner med geografisk placering i Midt end hos kommuner beliggende i andre dele af regionen. Modsat forventer kun én af kommunerne beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer en stigning i antallet af voksne med stofmisbrug. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med stofmisbrug. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 15

434 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med stofmisbrug inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 Det fremhæves fra flere kommuner, at der opleves en klar tendens til, at flere unge har stofmisbrug og især misbrug af hash, amfetamin og kokain. Derimod opleves det, at misbrug af opioider (heroin og beslægtede stoffer) umiddelbart er stagnerende. Årsagen hertil vurderes dels være, at heroinmisbruget ikke længere er velset blandt unge, dels at tendenserne i de unges rusmiddelkultur omfatter stadig flere eksperimenter med forskellige tilgængelige stoffer. Flere kommuner oplever en udpræget sammenhæng mellem unge med komplicerede psykosociale problematikker og en fastholdelse i et uhensigtsmæssigt rusmiddelforbrug. Dog oplever flere kommuner en positiv tendens i retning af, at flere borgere, især med hashmisbrug, søger behandling, og at der opleves således at være en højere grad af accept i forhold til at søge hjælp. nskues forventningerne til udviklingen af voksne med alkoholmisbrug ud fra baggrundsvariable kan, der også her konstateres forskelle mellem kommunegrupperingerne. En markant større andel mellemstore kommuner forventer en stigning i antallet af voksne med alkoholmisbrug, og tilsvarende tendens ses også ved forventningerne hos kommuner geografisk placeret i Midt. Derimod venter ingen af kommunerne beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer en stigning i antallet af voksne med alkoholmisbrug. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med alkoholmisbrug. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 16

435 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med alkoholmisbrug inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET VOKSNE MED MISBRUG To tilbud beliggende i henholdsvis Syd og Nord tilbyder ambulant behandling af voksne stofmisbrugere efter henholdsvis Servicelovens 101 og Sundhedslovens 142. I 2013 forventes det samlede kapacitet at være ambulante forløb, hvilket ikke forventes ændret frem til Nordsjællands Misbrugscenter (Region Hovedstaden) oplevede i 2009 en lav belægning på sit 101 tilbud på 66 procent, hvilket blev imødegået med en tilsvarende sænkning af kapaciteten, der i 2011 resulterede i en næsten fuld belægning. For de øvrige tilbud har belægningsprocenten været stabil høj sideløbende med en mindre aktivitetsnedgang. Tilbuddene målrettet voksne med misbrug anvendes primært af kommunerne i hovedstadsregionen. Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet voksne med stofmisbrug, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. 17

436 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning mbulant behandling 2 ntal pladser Pladsforbrug i alt Belægningsprocent 87 % 100 % 142 mbulant behandling efter Sundhedsloven 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 848,7 792,3 Belægningsprocent 101 % 104 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Belægning og kapacitet er opgjort efter antal ambulante forløb. To tilbud beliggende i henholdsvis Nord og Syd tilbyder behandling af voksne alkoholmisbrugere efter Sundhedsloven 141 og 14. Det ene tilbud udbyder alene ambulante behandling, mens det andet tilbud både har ambulant, dag- og døgnbehandling. Belægningsprocenten for Blå Kors dag- og døgntilbud (Høje-Taastrup Kommune) var bemærkelsesværdig lave i 2011 med 29 procent på dagtilbuddet og 74 procent på døgntilbuddet. Belægningsprocenten for Nordsjællands Misbrugscenters ambulante 141 tilbud (Region Hovedstaden) var i 2011 på 62 procent, hvilket må karakteriseres som værende lavt i forhold til Blå Kors tilsvarende tilbud, der i samme år havde overbelægning. Den lave belægningsprocent skal ses i lyset af, at Nordsjællands Misbrugscenter siden 2009 havde mere end halveret det planlagte antal forløb. Den samlede kapacitet i 2013 forventes at være 695 ambulante forløb, ni dagpladser og seks døgnpladser, hvilket ikke vurderes ændret frem til Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning mbulant behandling efter Sygehusloven 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 255,0 261,0 Belægningsprocent 98 % 100 % 141 mbulant behandling 2 ntal pladser Pladsforbrug i alt 697,8 443,6 Belægningsprocent 61 % 72 % 141 Dagbehandling 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 4,2 2,6 Belægningsprocent 106 % 29 % 141 Døgnbehandling 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 6,6 4,4 Belægningsprocent 51 % 74 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Note: mbulant belægning og kapacitet er opgjort efter antal forløb. FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-MISBRUGS-OMRÅDET Tilbudstyper på voksen-misbrugs-området omfatter ambulanttilbud ( 101), dagtilbud ( 101) og døgntilbud (bl.a ). 2 På udbudssiden omfatter døgntilbud til voksne på misbrugsområdet også tilbud efter 141 og 142 efter sundhedsloven. 18

437 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Halvdelen af de 29 kommuner i hovedstadsregionen forventer, at det samlede behov for tilbud på voksenmisbrugs-området vil være uændret. Dog er der variationer indenfor de forskellige tilbudstyper og mellem de forskellige kommuner. Tre femtedele af kommunerne forventer således samlet set et stigende behov for ambulanttilbud ( 101), herunder venter kommuner med mellem urbanisering samt kommuner beliggende i Midt og Nord i særlig høj grad et samlet stigende behov. Knap to femtedele af kommunerne vurderer, at behovet for dagtilbud ( 101) samlet set vil være stigende, og her er det særligt kommuner beliggende i Nord, der venter denne udvikling. Endelig har knap en tredjedel af kommunerne en forventning om, at efterspørgslen efter døgntilbud ( 101) vil være faldende, mens knap en fjerdedel af kommunerne venter en stigning. Den nedadgående efterspørgsel er særlig markant i kommuner beliggende i Syd, mens den stigende tendens særligt forventes hos kommuner i Nord. Der kan konstateres en tendens i retning af, at nogle kommuner etablerer ambulanttilbud ( 101) i eget regi, og således har en faldende efterspørgsel efter denne tilbudstype uden for kommunens eget regi. Denne tendens er dog ikke tydelig for alle kommuner, men særligt for store kommuner. Mange kommuner bemærker i den forbindelse, at de vil etablere misbrugsbehandlingstilbud i eget kommunalt regi, som i højere grad kan sikre et større fokus på en helhedsorienteret indsats, der også er koblet til kommunens aktiverings- og beskæftigelsesindsats. Endelig oplever nogle kommuner et stigende antal ældre misbrugere med plejebehov. Enkelte kommune har i den forbindelse oprettet en specialafdeling til yngre alkoholdemente på et eksisterende plejecenter. UDVIKLINGSTENDENSER INDEN FOR VOKSEN-SOCIL-OMRÅDET Den overordnede målgruppekategori voksen-social-området omfatter målgrupperne hjemløse voksne, voldsramte kvinder samt voksne med psykosociale problemer. HJEMLØSE VOKSNE Udviklingstendenserne omkring målgruppen hjemløse voksne er, at flertallet af kommunerne forventer, at antallet vil være uændret, mens godt en femtedel forventer en stigning i antallet. En langt mindre andel store kommuner forventer en stigning i antallet af hjemløse voksne, og samme tendens ses hos kommuner med mellem urbanisering. Mest markant er den stigende tendens i kommuner geografisk placeret i Nord. Modsat forventer ingen af kommunerne i Midt en stigning, men derimod venter en femtedel af disse kommuner et fald i antallet. Nogle kommuner ser en tendens i retning af, at de hjemløses profil ændrer sig hen mod flere unge med misbrugsproblematikker og psykiatriske lidelser. Ligesom tendensen på landsplan oplever flere kommuner at have en del boligløse unge, der lever rundt omkring hos venner og bekendte. De kommuner, der oplever en stigning i antallet af hjemløse, vurderer, at konjunkturproblemerne de seneste år havde haft konsekvenser herfor, eksempelvis at flere har været udsat for samlivsophævelser, ikke har kunnet betale husleje, og samtidig er det blevet sværere at låne i banken til betaling for restancer. Hovedstadskommunerne Høje-Taastrup, lbertslund, Frederiksberg og København er fire ud af samlet set otte projektkommuner, der indgår i Social- og Integrationsministeriets hjemløsestrategi. VOLDSRMTE KVINDER Knap fire femtedele af kommunerne forventer et uændret antal voldsramte kvinder, mens en tiendedel forventer et stigende antal. 19

438 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Dog adskiller de store kommuner sig ved, at en fjerdedel forventer et stigende antal voldsramte kvinder, mens ingen af de små kommuner forventer en stigning. Tilsvarende forventer ingen af kommunerne med høj urbanisering en stigning i antallet af voldsramte kvinder. En markant større andel af kommunerne geografisk placeret i Nord forventer en stigning i antallet af voldsramte kvinder, mens ingen af kommunerne beliggende i Syd og Hovedstadsområdet, mager og øer forventer stigninger. Kommunerne fremhæver, at der omkring denne målgruppe er et betydeligt mørketal, da det langt fra er alle voldsramte kvinder, der anmelder volden og søger om hjælp hos kommunen. Gennemgående oplever kommunerne, at antallet af voldsramte kvinder er stagnerende, men samtidig oplever nogle kommuner en stigende kompleksitet i sagerne om voldsramte kvinder. De kommuner, der oplever et stigende antal voldsramte kvinder, vurderer, at årsagen hertil blandt andet er, at den økonomisk krise presser familierne samt stigende misbrug. VOKSNE MED PSYKOSOCILE PROBLEMER Kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af voksne med psykosociale problemer er delt, således at knap halvdelen forventer et uændret antal, mens knap halvdelen forventer et stigende antal. En markant større andel af de små kommuner, end store og mellemstore kommuner, forventer en stigning i antallet af voksne med psykosociale problemer. Dette er også tilfældet for kommuner geografisk placeret i Syd sammenlignet med forventningerne hos kommuner beliggende i andre dele af regionen. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med psykosociale problemer. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 20

439 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med psykosociale problemer Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 Enkelte kommuner bemærker, at denne målgruppe er meget sammensat, da der ofte er tale om uspecificerede personlighedsforstyrrelser, forskellige psykosociale problemstillinger og misbrug. Nogle kommuner oplever et stigende antal borgere, der ikke kan overkomme deres liv og økonomi, og bliver derfor i nogle tilfælde sat ud af deres bolig. BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET VOKSEN-SOCIL-OMRÅDET I 2013 er der i hovedstadsregionen fem krisecentre ( 109) for voldsramte kvinder og otte forsorgshjem ( 110) målrettet hjemløse samt ét blandet tilbud. Tilbuddene er jævnt fordelt geografisk i hovedstadsregionen. Godt fire femtedele af pladserne i 2011 var belagte med borgere fra hovedstadsregionen. Inden for begge tilbudstyper var der samlet set en stigning i belægningen fra 2009 til For forsorgshjemmenes vedkommende forekom stigningen samtidig med en mindre nedgang i kapaciteten. Ingen tilbud inden for de to tilbudstyper forventer yderligere justeringer i kapaciteten i perioden 2013 til Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet voksen-socialområdet, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. 21

440 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksen-social-området Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning Krisecentre 5 Pladstal Pladsforbrug i alt 35,2 37,3 Belægningsprocent 88 % 93 % 110 Forsorgshjem 8 Pladstal Pladsforbrug i alt 116,2 142,0 Belægningsprocent 78 % 102 % 109 og 110 Krisecenter og forsorgshjem 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 24,1 26,3 Belægningsprocent 97 % 105 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ VOKSEN-SOCIL-OMRÅDET Tilbudstyper på voksen-social-området omfatter forsorgshjem ( 110) og krisecentre ( 109). Hovedparten af kommunerne forventer, at det samlede behov for tilbud på voksen-social-området vil være uændret. Dog er der variationer indenfor de forskellige tilbudstyper og mellem de forskellige kommuner. Således forventer en langt større andel af kommunerne beliggende i Nord, end i kommuner placeret i øvrige dele af regionen, en stigning i den samlede efterspørgsel efter forsorgshjem og krisecentre, hvilket stemmer overens med disse kommuners forventninger til den antalsmæssige udvikling af hjemløse voksne, men modsvarer samtidig disse kommuners forventninger til udvikling indenfor voldsramte kvinder. Som led i indsatsen omkring hjemløse indgår hovedstadskommunerne Høje-Taastrup, lbertslund, Frederiksberg og København i Social- og Integrationsministeriets hjemløsestrategi. To af målsætningerne i Social- og Integrationsministeriets hjemløsestrategi er, at unge som udgangspunkt ikke bør opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven, samt at ophold på forsorgshjem eller herberg ikke bør vare mere end to til fire måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. I forlængelse heraf fremhæver flere kommuner, at der er behov for øget fokus på forsorgshjemmenes tilbagemeldinger til kommunerne vedrørende borgere på forsorgshjem. Der er gennemgående en utilfredshed blandt kommunerne med, at kommunerne ikke får besked fra forsorgshjemmene ved indtag af borgere, hvorfor kommunerne ofte først får kendskab til opholdene, når regningen for opholdet modtages. Ifølge lbertslund Kommune, er kommunens deltagelse i Social- og Integrationsministeriets hjemløsestrategi en medvirkede årsag til, at kommunen har indgået gode samarbejdsaftaler med en række forsorgshjem, hvilket blandt andet har medvirket til, at borgernes opholdstid på forsorgshjemmene gennemgående er blevet kortere. Enkelte kommuner forventer i fremtiden en faldende efterspørgsel efter forsorgshjem, da kommunerne vil etablere akut- eller nødboliger i eget regi, hvortil hjemløse borgere kan hjemtages. Nogle kommuner oplever en tendens til, at opholdsperioderne på krisecentrene, blandt andet på grund af manglende permanent bolig, er blevet længere. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR MÅLGRUPPER OG TILBUDSTYPER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Den overordnede målgruppekategori børne- og ungeområdet omfatter målgrupperne børn og unge med sindslidelse, børn og unge med udviklingsforstyrrelser, børn og unge med psykosociale problemer, børn og 22

441 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden unge med nedsat psykisk funktionsevne, børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne samt børn og unge med svære sociale problemstillinger. BØRN OG UNGE MED SINDSLIDELSE Godt halvdelen af de 29 kommuner forventer, at antallet af målgruppen børn og unge med sindslidelse vil være uændret, mens knap to femtedele oplever en stigende udviklingstendens. Overordnet kan det konstateres, at især de store kommuner skiller sig ud ved, at halvdelen venter en stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse. Tilsvarende tendens præger kommuner geografisk placeret i Nord og Hovedstadsområdet, mager og øer, hvor mere end halvdelen forventer en stigning. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen børn og unge med sindslidelse. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen børn og unge med sindslidelse inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, f de kommuner, der oplever en stigende udviklingstendens, ses et stigende antal børn og unge med sindslidelse indenfor depression, angst, OCD, anoreksi og selvskadende adfærd. Men også enkelte kommuner fremhæver en stigende frekvens af Tourette syndrom, og komobiditet i forhold til Tourette, OCD, DD/DHD og NLD. I forhold til unge diagnosticeret med anoreksi fremhæver nogle kommuner, at de ofte først får kendskab til disse unge sent i forløbet, hvilket typisk bevirker, at det dels kan være svært at finde den rette foranstaltning, og dels er det tit meget dyre foranstaltninger, der så må iværksættes. 23

442 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Nogle kommuner oplever desuden et stigende antal børn med skizofreni, og herunder stadig yngre børn, og det fremhæves blandt andet, at der er behov for øget viden i kommunerne herom for at sikre en målrettet indsats for denne målgruppe. Tilsvarende opleves af nogle kommuner en stigende tendens til, at unge får en alvorlig psykiatrisk diagnose i teenageårene, herunder også unge, som kommunerne ikke har kendskab til fra tidligere. Flere kommuner oplyser, at de sammenlignet med tidligere år ser en stigning i antal unge med svære psykiske lidelser, og hvor problemstillingerne er meget komplekse. I den forbindelse erfarer nogle kommuner, at samarbejdet med de psykiatriske afdelinger kan være udfordrende. Eksempelvis opleves det, at de psykiatriske afdelinger i flere tilfælde vurderer, at kommunen bør finde et egnet anbringelsessted, før den unge reelt er færdigbehandlet i psykiatrisk regi, hvilket kommunerne i nogle tilfælde ikke finder hensigtsmæssigt. Der efterspørges i den forbindelse en generel drøftelse omkring sektoransvar i sådanne sager. BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE MED SINDSLIDELSE I 2013 er der fire tilbud til børn med sindslidelse, og herunder samlet set 74 pladser. Der er ét døgntilbud med undervisning ( 20, stk. 2), ét døgntilbud ( 66 nr. 6) og ét aflastningstilbud ( 66 nr. 6) med henholdsvis 25, 39 og én plads. Der ingen planer om ændringer i kapaciteten frem til lle tilbuddene er placeret i område Nord. Et enkelt 66 nr. 6 tilbud sænkede kapaciteten fra 2009 til 2011, hvilket medførte en stigning i belægningsprocenten på 9 procentpoint. Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet børn og unge med sindslidelse, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med sindslidelse Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning stk. 2 Undervisning på døgntilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt Belægningsprocent 102 % 103 % 66 nr. 6 Døgntilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 41,2 39,9 Belægningsprocent 82 % 91 % 66 nr. 6 flastningstilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 0,0 0,0 Belægningsprocent 0 % 0 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, BØRN OG UNGE MED UDVIKLINGSFORSTYRRELSER Målgruppen børn og unge med udviklingsforstyrrelser omfatter børn og unge med autisme samt børn og unge med DHD. Fælles for kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling af denne målgruppe er, at et flertallet forventer en stigning i antallet. En lidt større andel kommuner forventer imidlertid en stigning i antallet inden for børn og unge med autisme frem for DHD. Der er dog stor forskel på kommunernes vurdering af udviklingstenderne for denne målgruppe. Samtlige kommuner beliggende i Nord forventer en stigning af børn og unge med autisme, mens alene mellem to og tre femtedele af kommunerne beliggende i øvrige dele af hovedstadsregionen forventer en stigning. 24

443 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tilsvarende forskelle er gældende omkring kommunestørrelser, hvor det her er de små kommuner, der i langt mindre grad forventer stigning, mens mellemstore kommuner venter dette i langt større grad. Ligesom der kan konstateres forskelle, når forventningerne anskues ud fra kommunernes urbaniseringsgrad, hvor flertallet af kommunerne med lav urbanisering forventer en stigning i antallet af børn og unge med autisme, mens dette kun er tilfældet for en mindre andel kommuner med mellem urbanisering. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen børn og unge med autisme. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen børn og unge med autisme inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 Forskelle mellem kommunernes forventninger til udviklingen inden for børn og unge med DHD er som udgangspunkt nævneværdige, når kommunerne anskues ud fra geografisk placering. Særligt kommuner i Nord venter en stigning i antallet, mens en mindre andel i Syd vurderer, at der vil være en stigende udvikling for denne målgruppe. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen børn og unge med DHD. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 25

444 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen børn og unge med DHD Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 Oplevelsen blandt kommunerne er gennemgående, at et stigende antal især unge diagnosticeres med DHD eller autismespektrumforstyrrelser. Denne tendens har givet anledning til, at flere kommuner har iværksat eller planlægger at iværksætte mere specialiserede tilbud, herunder særligt individuelt tilrettelagte tilbud, når der eksempelvis er tale om ustabile perioder i barnets eller den unges liv, hvor medicinering ikke har den ønskede virkning. I den forbindelse har flere kommuner udvalgt en eller flere almenskoler, hvor der etableres autisttilbud, eller hvor der tilføres særlige kompetencer og ressourcer til inklusionsarbejdet med denne målgruppe. Endelig er nogle kommuner gået sammen i netværk for at tilgodese de rette tilbud til målgruppen. Eksempelvis samarbejder kommunerne i Netværk 3 3 herom, og har blandt andet i 2011 oprettet et sprog- og læsecenter, ligesom der afholdes kurser for forældre til børn med DHD og autismespektrumforstyrrelser. BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE MED UTISME I 2013 er der seks forskellige tilbud til børn og unge med autisme fordelt på typerne særlige dagtilbud ( 32), særlige klubtilbud ( 36), døgntilbud med undervisning ( 20 stk. 2), aflastningstilbud ( 20 stk. 2), døgntilbud ( 66 nr. 6) samt aflastningstilbud ( 66 nr. 6). Fire af tilbuddene og dermed 90 procent af pladserne er geografisk placeret i område Midt, mens et tilbud er beliggende i henholdsvis Nord og Syd. Tilbuddene anvendes omtrent udelukkende af hovedstadsregionens kommuner. 3 Netværk 3 referer til det et frivilligt forpligtende netværkssamarbejde mellem kommunerne i hovedstadsregionen, der er etableret i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Netværk 3 omfatter llerød, Egedal og Furesø Kommuner. 26

445 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Generelt svinger belægningen inden for tilbudstyperne mellem de to år 2009 og Der kan dog ikke identificeres en gennemgående tendens i negativ eller positiv retning. Dog oplevede Sofieskolen 66 nr. 6 (Gladsaxe Kommune) tæt på en halvering af pladsforbruget i 2011 i forhold til I samme periode var kapaciteten blevet øget med omkring 16 procent. Glostrup Kommune lukker Kirsebærhuset ( 32) i 2013, hvorfor den samlede kapacitet i hovedstadsregionen bliver reduceret fra 33 til otte pladser. Således er det alene Sofieskolen, der har ét 32 tilbud inden for rammeaftalen i Dog forventede Gentofte Kommune at oprette minimum fire autismespecifikke pladser som en del af de eksisterende 30 pladser i tilbuddet Troldemosen i Udover denne justering er der ikke forventninger om ændringer i kapaciteten for nogle af tilbuddene frem til Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet børn og unge med autisme, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med autisme Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning Særlige dagtilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 30,2 25,7 Belægningsprocent 91 % 78 % 36 Særlige klubtilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 22,1 24,2 Belægningsprocent 88 % 97 % 20, stk. 2 Undervisning på døgntilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 37,3 38,4 Belægningsprocent 101 % 104 % 20, stk. 2 Undervisning på døgntilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 2,8 3,8 Belægningsprocent 69 % 96 % 66 nr. 6 Døgntilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 21,1 13,4 Belægningsprocent 105 % 58 % 66 nr. 6 flastningstilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 7,2 6,3 Belægningsprocent 103 % 89 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Ifølge Gladsaxe Kommune er Sofieskolen 66 nr. 6 også registreret som og tilbud. BØRN OG UNGE MED PSYKOSOCILE PROBLEMER Tilbagemeldingerne fra de 29 kommuner omkring vurderingerne af udviklingstendenser for målgruppen børn og unge med psykosociale problemer er generelt en forventning om, at antallet vil være uændret. En mindre andel forventer en stigning, her særligt store kommuner og kommuner med høj urbanisering. Hos nogle kommuner erfares det, at flere børn og unge med psykosociale problemer i dag opspores tidligere. Til trods for, at den gennemgående tendens på området er, at antallet af børn og unge med psykosociale problemer vil være uændret, opleves det af flere kommuner, at tyngden af og kompleksiteten i sagerne er langt større end tidligere. Kommunerne har gennemgående stor fokus på inklusion af denne målgruppe i normalområdet. BØRN OG UNGE MED NEDST PSYKISK FUNKTIONSEVNE Udviklingstendenser for målgruppen børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne omfatter børn og unge udviklingshæmmede, børn og unge udviklingshæmmede med psykisk sygdom, børn og unge udviklingshæmmede med dom, børn og unge med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen samt børn og unge med anden psykisk funktionsnedsættelse. 27

446 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden BØRN OG UNGE UDVIKLINGSHÆMMEDE Hovedparten af de 29 kommuner vurderer, at målgruppen børn og unge udviklingshæmmede antalsmæssigt vil være uændret, mens knap en femtedel venter et fald. De store kommuner skiller sig ud ved, at en større andel forventer en stigning i antallet af børn og unge udviklingshæmmede, og samme tendens er gældende for kommuner med høj urbanisering. En faldende udviklingstendens vurderes i særlig grad hos kommuner med mellem urbanisering. BØRN OG UNGE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED PSYKISK SYGDOM Den generelle tendensen omkring målgruppen børn og unge udviklingshæmmede med psykisk sygdom er, at godt to tredjedele af de 29 kommuner vurderer, at antallet vil være uændret, mens godt en femtedel venter et fald og en tiendedel forventer et stigende antal. I forhold til den generelle tendens kan de små kommuner fremhæves, idet en større andel af disse kommuner forventer en stigning i antallet. Modsat vurderer omkring halvt så mange store kommuner en faldende udvikling i forhold til den generelle tendens. Ingen af kommunerne beliggende i Nord eller Syd forventer en stigning i antallet af børn og unge udviklingshæmmede med psykisk sygdom. Derimod forventer kommuner beliggende i Midt i højere grad, end den generelle tendens, en faldende udvikling. BØRN OG UNGE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM Kommunernes forventninger omkring udviklingen af målgruppen børn og unge udviklingshæmmede med dom er i langt overvejende grad, at antallet vil være uændret. Godt en tiendedel af kommunerne forventer et fald, mens ingen venter en stigning. BØRN OG UNGE MED KOGNITIVE VNSKELIGHEDER SOM FØLGE F EN SKDE I HJERNEN De 29 kommuners forventninger til udviklingen i forhold til målgruppen børn og unge med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen er, at langt hovedparten forventer et uændret antal, en tiendedel forventer en stigning, mens en tiendedel venter et fald. I forhold til den generelle tendens skiller de små kommuner sig ud ved, at ingen venter en stigning. Derimod forventer ingen af de store kommuner et fald i antallet af børn og unge med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen. Særligt vurderer kommuner geografisk placeret i Nord, at målgruppen vil stige i antal, mens ingen kommuner i Midt og Syd forventer en stigning. Derimod venter ingen kommuner beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer et fald. BØRN OG UNGE MED NDEN PSYKISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Flertallet af kommunerne vurderer, at antallet af børn og unge med anden psykisk funktionsnedsættelse vil være uændret og en tiendedel forventer et fald. Det er særligt mellemstore kommuner, der venter et fald, mens hverken store eller små kommuner har denne forventning. BELÆGNING OG FREMTIDIG KPCITET FOR TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE MED PSYKISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Tilbuddene til børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse fordeler sig på ét særligt dagtilbud ( 32), ét døgntilbud ( 66 nr. 6) og to aflastningstilbud ( 66 nr. 6). Samlet set er der i pladser målrettet børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse, hvilket ikke forventes ændret frem mod lle pladserne på nær to er geografisk placeret i område Midt. Belægningsprocenten var generelt stigende for alle tilbudstyper fra 2009 til tilbuddet nedjusterede pladserne fra 2009 til 2011, uden at pladsforbruget fulgte med ned i samme grad, hvilket medførte en væsentlig overbelægning i

447 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Tilbuddene på området anvendes omtrent udelukkende af hovedstadsregionens kommuner. Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med psykisk udviklingshæmning Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning Særligt dagtilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 42,6 34,8 Belægningsprocent 97 % 116 % 66 nr. 6 Døgntilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 20,7 22,2 Belægningsprocent 94 % 106 % 66 nr. 6 flastningstilbud 2 ntal pladser Pladsforbrug i alt 23,8 22,8 Belægningsprocent 88 % 84 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Tre tilbud under målgruppen børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne indeholder også pladser til unge over 18 år efter 107. Det drejer sig om 66 nr. 6 tilbuddene 3-Kløveren (Region Hovedstaden) og Broen (Gentofte Kommune) samt aflastningstilbuddet efter 66 nr. 6 Granbohus (Fredensborg Kommune). De tre tilbud har ikke et bestemt antal pladser dedikeret til henholdsvis børn/unge og voksne, hvorfor belægning og kapacitet opgøres som ét samlet. I 2013 er der samlet set 82 pladser, hvilket ikke forventes ændret frem til Oversigten nedenfor viser belægning og kapacitet i 2009 og 2011 for tilbud målrettet børn og unge samt voksne med udviklingshæmning, samt forventninger om fremtidig kapacitet for disse tilbud. Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge samt voksne med psykisk udviklingshæmning Paragraf Beskrivelse ntal tilbud Belægning nr. 6 / 107 Døgntilbud 2 ntal pladser Pladsforbrug i alt 43,7 48,5 Belægningsprocent 84 % 93 % 66 nr. 6 flastningstilbud 1 ntal pladser Pladsforbrug i alt 34,7 34,7 Belægningsprocent 94 % 91 % Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Note: Granbohus ( 66 nr. 6, aflastning) omfatter både psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Endelig har behandlingshjemmet Nødebogårds særlige klubtilbud til børn og unge ( 36) ikke nogen specifik målgruppe. Tilbuddet, der drives af Region Hovedstaden, har i 2013 seks pladser, hvilket ikke forventes ændret frem til BØRN OG UNGE MED NEDST FYSISK FUNKTIONSEVNE Den generelle udviklingstendens i forhold til børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne er, at størstedelen af kommunerne forventer, at antallet af denne målgruppe vil være uændret, mens godt en tiendedel forventer et fald. De små kommuner skiller sig ud ved, at godt to femtedele af kommunerne venter et fald i antallet af børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne. 29

448 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden BØRN OG UNGE MED SVÆRE SOCILE PROBLEMSTILLINGER Målgruppen børn og unge med svære sociale problemstillinger omfatter børn og unge med misbrug, børn og unge med varetægtssurrogat/ungdomssanktion samt børn og unge med øvrige svære sociale problemstillinger. MISBRUG Hovedparten af kommunerne forventer, at antallet af børn og unge med misbrug vil være uændret, godt en femtedel forventer et stigende antal, og knap en tiendedel forventer et fald i antallet. Små kommuner og kommuner med mellem urbanisering forventer i højere grad et fald og i mindre grad en stigning i antallet af børn og unge med misbrug sammenlignet med den generelle tendens. Men også en større andel kommuner geografisk placeret i Midt forventer en stigning i antallet, mens ingen kommuner beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer venter en stigning. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen børn og unge med misbrug. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen børn og unge med misbrug Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat,

449 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden VRETÆGTSSURROGT/UNGDOMSSNKTION Tilsvarende misbrugsområdet vurderer hovedparten af de 29 kommuner, at antallet af unge med varetægtssurrogat eller ungdomssanktion vil være uændret. Imidlertid forventer godt en femtedel af kommunerne et stigende antal, mens knap en tiendedel forventer et fald i antallet. Overordnet kan det konstateres, at særligt mellemstore og store kommuner samt kommuner med høj urbanisering forventer et stigende antal sammenlignet med henholdsvis små kommuner samt kommuner med lav og mellem urbanisering. Tilsvarende venter en større andel af kommuner placeret i Nord en stigning, sammenlignet med kommuner i øvrige dele af regionen, hvor ingen af kommunerne beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer venter en stigning. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen unge med varetægtssurrogat eller ungdomssanktion. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen unge med varetægtssurrogat eller ungdomssanktion inklusiv markeret placeringen af målrettede tilbud Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, ØVRIGE SVÆRE SOCILE PROBLEMSTILLINGER Godt tre femtedele af kommunerne i hovedstadsregionen vurderer, at antallet af børn og unge med øvrige svære sociale problemstillinger vil være uændret, knap en fjerdedel af kommunerne forventer en stigning, og knap en tiendedel venter et fald i målgruppen. 31

450 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Særligt mellemstore kommuner og kommuner med høj urbanisering forventer en stigning i antallet, mens ingen små kommuner og kommuner med mellem urbanisering venter en stigning. Derimod vurderer en større andel kommuner med mellem urbanisering, at der vil være en faldende udvikling i antallet af børn og unge med øvrige svære sociale problemstillinger. Ingen af kommunerne beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer forventer et stigende antal. Modsat venter en markant større andel kommuner beliggende i Nord og Syd, end i kommuner placeret i øvrige dele af regionen, en stigning i antallet indenfor denne målgruppe. Dog fremhæver flere kommuner, at til trods for, at målgrupperne børn og unge med misbrug, børn og unge med varetægtssurrogat/ungdomssanktion samt børn og unge med øvrige sværre sociale problemstillinger af flertallet forventes at være uændret rent antalsmæssigt, opleves tyngden af de enkelte sager langt større end tidligere. Disse børn og unge opleves i højere grad end tidligere at have massive problemstillinger eksempelvis misbrugsproblemer ofte kombineret med andre lidelser såsom psykosociale vanskeligheder. Nogle kommuner fremhæver, at det i mange tilfælde er svært at finde målrettede tilbud såsom kortere afrusningsforløb, og at denne udvikling i målgruppen blandt andet stiller krav om fleksibilitet i indsatsen. ndre kommuner fremhæver en stigning i sårbare, socialt belastede unge mødre og gravide samt helt små børn, hvor familierne er i en særlig udsat position. Kommunerne arbejder med forebyggende tilbud i nærmiljøet eksempelvis forældrekompetenceundersøgelser samt undervisning til forældrene. FORVENTET BEHOV FOR TILBUDSTYPER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Tilbudstyper på børne- og ungeområdet omfatter specialbørnehaver ( 32), døgntilbud ( 6,stk. 2) og aflastningstilbud (bl.a. 66 nr. 6 4 ). Sikrede afdelinger ( 66 nr. 6) behandles under afsnittet nedenfor om lands- og landsdelsdækkende tilbud. Flertallet af kommunerne forventer, at det samlede behov for tilbud på børne- og ungeområdet vil være uændret. Dog er der store variationer indenfor de forskellige tilbudstyper og mellem de forskellige kommuner. Den gennemgående inklusionsstrategi blandt kommunerne præger billedet af kommunernes samlede forventninger til behovet for specialbørnehaver ( 32), hvor knap en tredjedel af kommunerne vurderer, at der i 2013 vil være en faldende efterspørgsel. Tydeligst er dette hos kommuner med lav urbanisering samt kommuner beliggende i Nord og i Hovedstadsområde, mager og øer. Det er bemærkelsesværdig, at ingen kommuner forventer en stigende efterspørgsel efter specialbørnehaver ( 32) uden for kommunens eget regi, og dette til trods for, at der samlet set er en mindre andel kommuner, der venter et stigende behov for denne tilbudstype. Disse kommuner må således forventes at etablere tilbud i eget regi. Flere kommuner beskriver, at det i forhold til specialbørnehaver vurderes i hver enkelt sag, hvorvidt barnet bedst profiterer af et tilbud indenfor 32 eller et dagtilbud med inkluderende indfaldsvinkel, hvor der ydes en ekstra indsats i forhold til barnets udvikling og familiens behov. Knap en femtedel og en tiendedel af kommunerne forventer henholdsvis en stigende og en faldende efterspørgsel efter døgntilbud til børn og unge ( 6,stk. 2). Særlig tydelig er den faldende tendens blandt kommuner med lav urbanisering. Efterspørgslen efter aflastningstilbud ( 66 nr. 6) forventes især i kommuner med lav urbanisering at være faldende. 4 På udbudssiden omfatter aflastningspladser også 36, 20 stk. 2 og 20 stk

451 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Nogle kommunerne oplever udfordringer omkring manglende tilbud til familier og unge, der lever med en psykisk sygdom eller sindslidelse. Der efterspørges blandt andet muligheden for at arbejde i retning af etablering af tværkommunale centre, der kan rumme de berørte familier samt den unge individuelt. Endvidere oplever nogle kommuner, at det kan være svært at finde botilbud til de svagest fungerende infantile autister med svær retardering. Det opleves, at de tilbud, der modtager denne målgruppe, ofte ikke har stor udskiftning i beboerne, hvorfor der ofte først er ledige pladser, når barnet er fyldt 18 år. Desuden oplever nogle kommuner et stigende behov for døgnpladser til psykisk syge unge, hvor kommunerne erfarer, at disse unge i dag udskrives tidligere fra psykiatrisk regi end førhen. Generelt erfarer flere kommuner, at et stigende antal børn og unge udredes i psykiatrisk regi, hvilket opleves som en årsag til, at der generelt forekommer flere børn og unge med diagnoser og særlige behov. Dette hænger også sammen med en samfundsmæssig udvikling, hvor måden befolkningens adfærd, situation, forudsætninger m.v. anskues er ændret, hvilket også præger anskuelsen af diagnoser. Flere kommuner fremhæver udfordringer omkring snitfladerne mellem tilbud i psykiatrisk regi og kommunens tilbud, herunder hvilke opgaver der bør placeres i hvilken sektor, samt hvilke forventninger der stilles til borgeren. Eksempelvis oplever kommuner i flere tilfælde, at børne- og ungdomspsykiatrien vurderer, at børn eller unge har behov for et specialiseret dagbehandlingstilbud, men hvor kommunen kan være uklar på indholdet af et sådant tilbud. Desuden arbejdes der i flere kommuner i højere grad ud fra, at det er borgerens funktionsniveau og ikke en diagnose, der udløser en foranstaltning. Nogle kommuner oplever dog, at de psykiatriske afdelinger kan støtte forældrene i, at en diagnose betyder, at børnene skal have et særligt tilbud, og det kan skabe udfordringer omkring kommunens indsatsforløb og samarbejde med forældrene. Endelig oplever flere kommuner, at sygehusene udskriver de unge langt tidligere end førhen. Det betyder blandt andet, at kommunerne må indtænke behandling i de foranstaltninger, som kommunerne iværksætter, der i kommunernes forståelse af opgave- og ansvarsfordelingen mellem sektorerne burde foregå i sygehusregi. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR TLE-, HØRE-, SYNS- OG HJÆLPEMIDDELTILBUD Målgruppen borgere med behov for tale-, høre-, syns- og hjælpemiddeltilbud omfatter voksenområdet samt børne- og ungeområdet. TLEOMRÅDET VOKSNE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ TLEOMRÅDET Den generelle udviklingstendens i forhold til voksne med behov for tilbud på taleområdet er, at knap fire femtedele forventer et uændret antal, mens en tiendedel af kommunerne forventer et stigende antal. Store kommuner skiller sig ud ved, at en fjerdedel af kommunerne forventer et stigende antal, mens ingen af de små kommuner forventer en stigning. Særligt forventer kommuner geografisk placeret i Nord en stigning i antallet af voksne med behov for tilbud på taleområdet, mens ingen af kommunerne i Syd og Hovedstadsområdet, mager og øer forventer en stigning i antallet. BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ TLEOMRÅDET Den generelle udviklingstendens i forhold til børn og unge med behov for tilbud på taleområdet er, at knap fire femtedele af de 29 kommuner forventer et uændret antal, og godt en tiendedel forventer en stigende udvikling. En fjerdel af de store kommuner forventer dog et stigende antal, og en tilsvarende tendens er gældende for kommuner med høj urbanisering. Derimod forventer ingen af kommunerne med mellem urbanisering en stigning. 33

452 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Ingen af kommunerne geografisk placeret i Midt venter en stigning i antallet af børn og unge med behov for tilbud på taleområdet. Generelt på området børn og unge med behov for tilbud på taleområdet arbejder kommunerne med inklusion, hvor det tilstræbes at kompetenceudvikle og tilføre ressourcer til de almene tilbud. HØREOMRÅDET VOKSNE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ HØREOMRÅDET Tilsvarende taleområdet forventer flertallet af kommunerne, at antallet af voksne med behov for tilbud på høreområdet vil være uændret, mens godt en tiendedel forventer et stigende antal. De små kommuner skiller sig ud ved, at en markant større andel af kommunerne forventer et stigende antal. Modsat forventer ingen af de mellemstore og store kommuner en stigning. Derimod vurderer en større andel kommuner med høj urbanisering, at der vil være en faldende udvikling i antallet af voksne med behov for tilbud på høreområdet. Ingen af kommunerne beliggende i Midt forventer en stigende udvikling i antallet af voksne med behov for tilbud på høreområdet. Der er blandt nogle kommuner en forventning om en mindre stigning i målgruppen parallelt med den demografiske udvikling, hvor der vil være en stigende udvikling i aldersbetinget hørenedsættelse. Nogle kommuner planlægger at hjemtage nogle ydelser inden for opfølgning/instruktion i brug af høreapparat, udredning samt rådgivning/afprøvning af høretekniske hjælpemidler. BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ HØREOMRÅDET Langt hovedparten af kommunerne har en forventning om, at antallet indenfor målgruppen børn og unge med behov for tilbud på høreområdet vil være uændret, en tiendedel forventer et fald og ingen kommuner forventer en stigning i antallet. En større andel af mellemstore kommuner forventer en faldende udvikling, mens ingen af de små kommuner forventer et fald. Ingen af kommunerne placeret i Nord forventer et fald i antal børn og unge med behov for tilbud på høreområdet. De kommuner, der oplever et fald i antallet af børn og unge med behov for tilbud på høreområdet, erfarer, at en årsag hertil er CI operationer. Generelt på området børn og unge med behov for tilbud på høreområdet arbejder kommunerne med inklusion, hvor det tilstræbes at kompetenceudvikle og tilføre ressourcer på de almene tilbud. Det bemærkes dog, at kommunerne fortsat vil efterspørge de højt specialiserede tilbud ti døve børn med betydelige funktionsnedsættelser. SYNSOMRÅDET VOKSNE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ SYNSOMRÅDET Udviklingstendenserne omkring målgruppen voksne med behov for tilbud på synsområdet er et overvejende uændret antal, mens godt en tiendedel af kommunerne forventer et stigende antal. De små kommuner skiller sig ud ved, at omkring halvdelen af kommunerne forventer en stigning i antallet, mens hverken mellemstore eller store kommuner forventer stigninger. En større andel af kommuner med høj urbanisering forventer en stigning i antallet af voksne med behov for tilbud på synsområdet, og tilsvarende tendens er gældende for kommuner geografisk placeret i Syd og Hovedstadsområdet, mager og øer. Der er blandt nogle kommuner en forventning om en mindre stigning i målgruppen parallelt med den demografiske udvikling, hvor der vil være en stigende udvikling i aldersbetinget synsnedsættelse. 34

453 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ SYNSOMRÅDET Tendensen i forhold til målgruppen børn og unge med behov for tilbud på synsområdet er sammenlignelig med den generelle tendens på taleområdet. Således forventer knap fire femtedele af de 29 kommuner et uændret antal, godt en tiendedel forventer en stigende udvikling, og ingen forventer et fald. Særligt store kommuner forventer stigninger, mens ingen af de små kommuner vurderer, at udviklingen vil være stigende. Også kommuner med høj urbanisering vurderer i højere grad end øvrige kommuner, at udviklingen af antallet af børn og unge med behov for tilbud på synsområdet vil være stigende, mens ingen af kommunerne med mellem urbanisering forventer en stigning. Ingen af kommunerne beliggende i Nord venter en stigende udvikling i antallet af børn og unge med behov for tilbud på synsområdet. Generelt på området børn og unge med behov for tilbud på synsområdet arbejder kommunerne med inklusion, hvor det tilstræbes at kompetenceudvikle og tilføring af ressourcer til de almene tilbud. Det bemærkes dog, at kommunerne fortsat vil efterspørge de højt specialiserede tilbud til blinde børn med betydelige funktionsnedsættelser. HJÆLPEMIDDELOMRÅDET VOKSNE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Tendenserne for målgruppen voksne med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet er, at godt halvdelen af kommunerne har en forventning om, at antallet vil være uændret, mens godt en tredjedel forventer stigninger. De små kommuner adskiller sig ved i langt højere grad end øvrige kommuner at forvente en stigning i antallet. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med behov for hjælpemidler. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 35

454 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af voksne med behov for hjælpemidler Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 Flere kommuner fremhæver et stigende behov for hjælpemidler til ordblindeområdet. ndre kommuner oplever en stigning i målgruppen af multihandicappede, der øger efterspørgslen efter udvikling af nye tekniske hjælpemidler til eksempelvis kommunikation. De kommuner, der oplever en generel stigning i antallet af voksne med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet, oplever, at årsager hertil blandt andet er en generel større accept af behovet for hjælpemidler, samt at borgerne generelt bliver mere opmærksomme på deres rettigheder og stiller større krav. BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR TILBUD PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Flertallet af de 29 kommuner oplever en tendens i retning af et uændret antal børn og unge med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet. Dog venter knap en femtedele af kommunerne en stigning i antallet. De store kommuner skiller sig ud ved, at en langt større andel end øvrige kommuner, forventer en stigning. Ingen af kommunerne geografisk placeret i Nord forventer en stigning i antallet af børn og unge med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen børn og unge med behov for hjælpemidler. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. 36

455 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af børn og unge med behov for hjælpemidler Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 De kommuner, der oplever et stigende antal børn og unge med behov for tilbud på hjælpemiddelområdet, fremhæver blandt andet et øget antal ansøgninger vedrørende boligændringer samt kugledyner. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR SPECILUNDERVISNING Målgruppen borgere med behov for specialundervisning omfatter både voksenområdet samt børne- og ungeområdet. VOKSENOMRÅDET På voksenområdet omfatter nedenstående beskrivelser af udviklingstendenser og behov målgrupperne voksne med behov for specialundervisning samt tilbudstyperne Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU). Godt halvdelen af kommunerne forventer, at målgruppen voksne med behov for specialundervisning vil være uændret, mens godt en fjerdedel af kommunerne forventer en stigning og en tiendedel forventer et fald. Kommuner med lav urbanisering forventer i langt højere grad en stigning i antallet, mens en større andel kommuner med høj urbanisering end øvrige kommuner forventer et fald. En større andel kommuner geografisk placeret i Midt forventer et fald i antallet af voksne med behov for specialundervisning sammenlignet med kommuner i øvrige dele af regionen. Ingen af kommunerne i Syd forventer en stigning i antallet. 37

456 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til den antalsmæssige udvikling indenfor målgruppen voksne med behov for specialundervisning. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende antal. Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen i antallet af målgruppen voksne med behov for specialundervisning Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 Udviklingstendensen for tilbudstypen Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU) er for godt tre femtedele af de 29 kommuner en forventning om en uændret efterspørgsel. Imidlertid forventer knap en fjerdedel af kommunerne en stigende efterspørgsel, mens en ganske lille andel venter et fald. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til udvikling af efterspørgslen efter tilbudstypen STU. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om et faldende, uændret eller stigende efterspørgsel. 38

457 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til udviklingen af efterspørgslen efter STU Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, 2012 Flere kommuner fremhæver, at den hidtil stigende tilgang af unge visiteret til STU er aftaget. Enkelte kommuner efterspørger særlige STU tilbud målrettet autister. Dog ses der en tendens i retning af, at flere kommuner vil etablere tilbud i eget regi. Således er der en større andel kommuner, end for det samlede forventede behov, der forventer et fald i efterspørgslen efter denne tilbudstype uden for kommunens eget regi. Særligt kan denne tendens konstateres hos mellemstore kommuner og kommuner med høj urbanisering, samt hos kommuner beliggende i Hovedstadsområdet, mager og øer og Midt. Dog forventer kommuner beliggende i Nord i langt højere grad en stigende efterspørgsel efter STU tilbud uden for kommunens eget regi. Der har i 2011 og 2012 været drøftelser blandt hovedstadsregionens kommuner omkring udgiftsniveau og indhold i ydelserne på STU, og der planlægges en afdækning af området. Flere kommuner har valgt at indgå i dialog med leverandørerne om netop udgiftsniveauet og indholdet af ydelserne, herunder har Vestegnskommunerne og kommunerne i Netværk 6 5 indgået et samarbejde omkring etablering af forsyningsaftaler med leverandører af STU. 5 Netværk 6 referer til det et frivilligt forpligtende netværkssamarbejde mellem kommunerne i hovedstadsregionen, der er etableret i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Netværk 6 omfatter kommunerne Høje- Taastrup, lbertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Tårnby og Dragør. 39

458 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kommunernes samlede forventninger til udviklingen af behovet for tilbudstypen øvrig specialundervisning er gennemgående en uændret efterspørgsel. Knap en tiendedel forventer et fald og en tilsvarende andel venter en stigning. Også i forhold til denne tilbudstype kan der imidlertid konstateres en tendens til, at flere kommuner har en forventning om i mindre grad end tidligere at efterspørge denne tilbudstype uden for kommunes eget regi, og således en tendens i retning af, at flere kommuner vil etablere tilbud i eget regi. Særlig markant er denne tendens hos mellemstore kommuner og kommuner med lav urbanisering. Denne tendens er desuden tydeligst i kommuner med geografisk placering i Midt og i Hovedstadsområdet, mager og øer. Nogle kommuner fremhæver, at der opleves en stigning i antallet af borgere med behov for specialundervisning på grund af ordblindhed. BØRNE- OG UNGEOMRÅDET På børne- og ungeområdet omfatter nedenstående beskrivelser af udviklingstendenser og behov målgruppen børn og unge med behov for tilbud på specialundervisningsområdet. Knap fire femtedele af de 29 kommuner vurderer, at antallet indenfor målgruppen børn og unge med behov for specialundervisning vil være uændret, mens mindre end en tiendedel af kommunerne forventer henholdsvis en faldende eller stigning udvikling i antallet. Specialundervisning for børn og unge i hovedstadsregionen er organiseret i eget regi i form af Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Koordineringen foregår som et netværksbaseret samarbejde mellem kommunerne i hovedstadsregionen, hvor det primære fokus også er på de mest specialiserede områder. KFS udarbejder årligt en redegørelse over samarbejdet om specialundervisning. Redegørelsen følger skoleåret, og foreligger således midt på året. Der henvises til hjemmesiden Desuden kan der findes et overblik over specialundervisningstilbud i hovedstadsregionens kommuner på hjemmesiden Overblikket opdateres løbende af KFS med afsæt i data fra kommunernes PPR-kontorer eller fra det enkelte undervisningstilbud. I KFS arbejdes der desuden med en opstramning af kravene til solisttilbuddene (nu omdøbt til enkeltbarnsprojekter), der omfatter de meget specielle undervisningstilbud, hvor eleven ikke er tilknyttet en klasse i løbet af sin skoledag, men har sin egen separate lokalitet. Kun ganske få elever (12-17 børn i hele regionen) modtager på nuværende tidspunkt disse meget vidtgående og specielle vilkår. rbejdet har blandt andet haft fokus på, at eleven ikke bør være isoleret fra et klassefællesskab længere end højst nødvendigt, og med det udgangspunkt, at enkeltbarnsprojekter bør være midlertidige tilbud, der revurderes halvårligt. For disse tilbud arbejdes der desuden med differentierede takster med udgangspunkt i den konkrete elevs behov. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR ØVRIG SPECILUNDERVISNING OG RÅDGIVNING M.V. Tilbudstypen øvrig specialundervisning og rådgivning m.v. omfatter højt specialiserede tilbud som Falck Hjælpemidler, Specialtandplejen Gentofte, Specialtandplejen i Rudersdal, Børneterapien Gentofte og Børnecenter for Rehabilitering - Region Hovedstaden. Hovedparten af kommunerne vurderer, at deres samlede behov for øvrig specialundervisning og rådgivning m.v. vil være uændret, knap en tiendedel forventer et stigende behov. Gennemgående kan der på samme vis som ved de to øvrige tilbudstyper på området konstateres en tendens i retning af, at flere kommuner 40

459 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden etablerer tilbud i eget regi. Især er tendensen tydelig hos store kommuner og hos kommuner med høj urbanisering. f de kommuner, der vurderer en stigende udvikling i efterspørgslen efter øvrig specialundervisning og rådgivning m.v., fremhæves især en stigende efterspørgsel efter tilbuddene Specialtandplejen i Gentofte og Specialtandplejen i Rudersdal. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR KOMMUNIKTIONSCENTRE Følgende kommunikationscentre i hovedstadsregionen er omfattet af rammeaftale 2013: Center for specialundervisning for voksne (CSV) (Københavns Kommune er driftsherre) Kommunikationscenter Hillerød (Hillerød Kommune er driftsherre) Kommunikationscentret i Region Hovedstaden (Region Hovedstaden er driftsherre). lle tre centre udbyder ydelser på voksenområdet, mens det alene er Kommunikationscenter Hillerød og Kommunikationscenter Region Hovedstaden, der udbyder ydelser på børneområdet. Visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentrene videreføres i ftalen er indgået i tidligere rammeaftaler. Det løbende samarbejde aftales konkret mellem de enkelte kommuner og de enkelte centre. Enkelte kommuner har bemærket, at visitationsaftalens principper om, at borgere med behov for bistand på syns-, tale- og høreområdet selv kan henvende sig til et kommunikationscenter, samt principperne i aftalen om, at centrene kan iværksætte en udredning såfremt borgeren falder inden for målgruppen, ikke opleves hensigtsmæssig. Disse kommuners anke går blandt andet på, at alle udredninger på kommunikationscentre, i lighed med ekspertudredninger på det øvrige socialområde, bør kræve godkendelse fra kommunen. Disse kommuner efterspørger således udvikling af en ny visitationsmodel vedrørende kommunikationscentrene. Endvidere har nogle kommuner taget initiativ til at indgå i dialog med kommunikationscentrene om ændrede samarbejdsrelationer både omkring tilpasning af konkrete ydelser til kommunernes behov og for at forbedre samarbejdet i forbindelse med visitation og bevilling. Ligeledes har kommunikationscentrene stor opmærksomhed på kommunernes ændrede behov, og således på at imødekomme kommunernes efterspørgsel på ydelser. Det opleves, at kommunikationscentrene som udgangspunkt gerne indgår i dialog med kommunerne om både samarbejdsformer, tilpasning af ydelser m.v. VOKSENOMRÅDET De 29 kommunernes samlede forventninger til behovet for ydelser udbudt fra kommunikationscentre til voksne er, at knap tre femtedele af kommunerne forventer, at deres samlede behov vil være uændret. Knap en femtedel forventer samlet et stigende behov, og knap en femtedel venter et fald. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til udvikling i efterspørgslen indenfor ydelser udbud fra kommunikationscentre til voksne. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om en faldende, uændret eller stigende efterspørgsel. 41

460 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Kort-illustration af kommunernes forventninger til efterspørgslen efter ydelser til voksne udbudt af kommunikationscentre inklusiv markeret placeringen af målrettede centre Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Derudover kan der konstateres forskelle på kommunernes vurderinger af behovet for ydelser udbudt fra de tre kommunikationscentre. Særligt kommuner beliggende i Midt forventer et fald i efterspørgslen efter ydelser hos Kommunikationscenter Hillerød og Kommunikationscenter Region Hovedstaden, mens en række kommuner placeret i Syd og Hovedstadsområdet, mager og øer forventer en stigning i efterspørgslen hos CSV. Samtidig er der en tendens til, at det i højere grad er mellemstore kommuner og kommuner med lav urbanisering, der forventer et fald i efterspørgslen efter ydelser hos Kommunikationscenter Region Hovedstaden, mens det i højere grad er store kommuner og kommuner med høj urbanisering, der venter et fald i behovet for ydelser udbudt af CSV. Der er små udsving i retning af, at enkelte kommuner forventer at etablere alternative ydelser i eget regi. Udsvingene er dog så små, at det ikke kan betragtes som en entydig tendens. Dog er der en betragtelig andel kommuner geografisk placeret i Midt, der forventer et fald i efterspørgslen efter ydelser uden for kommunens eget regi, og således en tendens i retning af, at særligt disse kommuner påtænker at etablere tilbud i eget regi til voksne, der modtager kommunikationscentrenes ydelser. 42

461 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden BØRNEOMRÅDET De 29 kommuners samlede forventninger til behovet for ydelser udbudt fra kommunikationscentre til børn er, at fire femtedele af kommunerne vurderer, at deres efterspørgsel vil være uændret, mens en tiendedel forventer et fald i efterspørgslen. Nedenfor illustreres kommunernes forventninger til udvikling i efterspørgslen indenfor ydelser udbud fra kommunikationscentre til børn og unge. Forventningerne illustreres via forskellige farvekoder for kommunernes henholdsvis forventninger om en faldende, uændret eller stigende efterspørgsel. Kort-illustration af kommunernes forventninger til efterspørgslen efter ydelser til børn og unge udbudt af kommunikationscentre inklusiv markeret placeringen af målrettede centre Kilde: Kommunale indberetninger om behov og udviklingsperspektiver til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunalt sekretariat, Desuden kan det konstateres, at særligt kommuner beliggende i Midt forventer en faldende efterspørgsel efter ydelser til børn og unge fra både Kommunikationscenter Hillerød og Kommunikationscenter Region Hovedstaden. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LNDS- OG LNDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. 43

462 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden SOCILE TILBUD Målgrupperne til de lands- og landsdelsdækkende sociale tilbud er som udgangspunkt borgere med fysisk og psykisk handicap. På landsplan er der samlet set tre tilbud, der udbyder lands- og landsdelsdækkende tilbud. I oversigten nedenfor fremgår de lands- og landsdelsdækkende sociale tilbud fordelt på hvilken region tilbuddet er beliggende i, kort beskrivelse af tilbuddet samt forventede antal pladser i Oversigt over lands- og landsdelsdækkende sociale tilbud Tilbud Beliggenhed Beskrivelse ntal pladser i 2013 Kofoedsminde Region Sjælland * Kolonien Filadelfia Region Sjælland * Center for Døve Hovedstadsregionen Beskyttet beskæftigelse ( 103) 52 ktivitets- og samværstilbud ( 104) 63 Midlertidigt botilbud ( 107) 5 Botilbud ( 108) 68 Lov om almennyttige boliger 105 og 185b/ Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunale sekretariater i de 5 regioner, Note: Opgørelser over kapacitet på lands- og landdelsdækkende sociale tilbud beliggende i den sjællandske region udestår på nuværende tidspunkt. Opgørelserne forventes modtaget i april Center for Døve forventer i 2013 at opjustere antal botilbudspladser med én, og forventer desuden i 2014 at opjustere med én plads yderligere, således at de fra 2014 og frem forventes at have sammenlagt 95 botilbudspladser. 26 boliger er overgået fra 108 tilbud til kollektiv boform efter lov om almennyttige boliger 105 og 185b - borgerne modtager pædagogisk støtte jf. Lov om social service 85. Forventningerne til efterspørgslen efter lands- og landsdelsdækkede sociale tilbud hos de 29 kommuner i hovedstadsregionen er gennemgående et uændret behov. Således venter knap fire femtedele en uændret efterspørgsel, mens en tiendedel forventer et fald. En markant større andel mellemstore kommuner og kommuner med lav urbanisering forventer et fald i efterspørgslen efter denne type tilbud. Denne tendens er tilsvarende tydeligst hos kommuner geografisk placeret i Nord. EFTERSPØRGSEL I ØVRIGE REGIONER Kommunerne i de midtjyske-, nordjyske- og syddanske regioner forventer generelt et uændret forbrug af pladser på lands- og landsdelsdækkende sociale tilbud. 6 SPECILUNDERVISNINGSTILBUD Målgrupperne til de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud er som udgangspunkt borgere med fysisk handicap, herunder især syns- og/eller hørehandicap. På landsplan er der samlet set otte tilbud, der udbyder lands- og landsdelsdækkende specialundervisning. I oversigten nedenfor fremgår de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud fordelt på hvilken region tilbuddet er beliggende i, kort beskrivelse af tilbuddet samt forventede antal pladser i Indberetninger om den forventede efterspørgsel efter sociale tilbud udestår på nuværende tidspunkt fra den sjællandske region. Indberetningerne forventes modtaget i april

463 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Oversigt over lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud Tilbud Beliggenhed Beskrivelse ntal pladser i 2013 Center for Døvblindhed og Høretab Region Nordjylland ktivitets- og samværstilbud ( 104) 31 Midlertidigt ophold ( 107) 11 Længerevarende ophold ( 108) 27 Specialbørnehave ( 32) 8 flastning til børn ( 66 nr. 6) 10 Center for Høretab 7 Region Syddanmark Specialundervisning af børn og unge ( 20, stk. 3, 1.) 47 Døgninstitutioner ( 67 stk. 2) 7 Døgninstitution ( 67 stk. 2) 12 Specialpædagogisk bistand til førskolebørn ( 20, stk. 3, 2.) - Nyborgskolen Region Syddanmark Specialundervisning for voksne ( 1, stk. 3) 18 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 6 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 12 Synscenter Refsnæs, Synscenter Region Sjælland Refsnæs/Rådgivning * Instituttet for Blinde og Svagsynede Hovedstadsregionen Midlertidigt ophold ( 107) 17 Længerevarende ophold ( 108) 7 Længerevarende ophold ( 85/ 104) 19 Erhvervsuddannelser 21 STU 11 Synsrehabilitering 14 Børneklinikken Hovedstadsregionen Undervisning og rådgivning Efterspørgselsdrevet* Skolen på Kastelsvej Hovedstadsregionen Undervisning 37 Geelsgårdsskolen Hovedstadsregionen Undervisning ( 20 stk. 2) 81 ktivitets- og samværstilbud ( 104) 11 Klubtilbud ( 36) 67 Døgntilbud ( 66 nr. 6) 7 flastning til børn ( 66 nr. 6) 7 Ungdomsuddannelse 21 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunale sekretariater i de 5 regioner, Note: Børneklinikken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Note: Opgørelser over kapacitet på lands- og landdelsdækkende specialundervisningstilbud beliggende i den sjællandske region udestår på nuværende tidspunkt. Opgørelserne forventes modtaget i april Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og alborgskolen. Den anførte kapacitet i oversigten ovenfor omfatter således centeret samlet set, men er fordelt på flere adresser. Derudover har centeret aflastningskapacitet svarende til enheder per år. Der er ikke meldt om planlagte kapacitetsændringer på Center for Døvblindhed og Høretab. Region Syddanmark oplever nogle styringsmæssige udfordringer i forhold til kapaciteten på Center for Høretab og Nyborgskolen Region Syddanmark. Der arbejdes fortløbende på at forbedre planlægningsgrundlaget for at træffe de nødvendige beslutninger omkring de to skolers fremtid. Der iværksættes aktuelt en høringsrunde i forhold til den forventede efterspørgsel for skoleåret 2012/2013. Desuden ønsker Region Syddanmark i højere grad at tilbyde de midlertidige forløb i 107 pladser, og ønsker derfor at indgå en aftale om mere fleksibel anvendelse af pladser efter henholdsvis 107 og 108, afhængig af kommunernes aktuelle efterspørgsel på de enkelte tilbud. Børneklinikken oplyser, at kommunernes efterspørgsel efter kurser har været relativ stabil de seneste år, men derimod har klinikken oplevet et mindre fald i antallet af udredninger grundet kommunernes 7 Der vil sandsynligvis ske en nedjustering af pladstallet på Center for Høretab, men dette er endnu ikke fastlagt ( ). Der resterer blandt andet en opfølgning på de tilbagemeldinger Region Syddanmark har modtaget fra kommunerne per 1. marts 2012 om forventede elever på de to specialskoler i

464 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden skærpede visitation, samt at udredning om hørelse og motorik er overgået til audiologiske afdelinger og lokalt regi. Desuden forventes, at et følge af kommunernes stigende fokus på tidlig indsats vil være, at flere småbørn med særlige vanskeligheder indstilles til Børneklinikken. Skolen på Kastelvej er fusioneret med Langelineskolen, og antallet af pladser har fundet et stabilt leje sammenlignet med forventningerne til kapaciteten i tidligere år. Geelsgårdsskolen har gennemgået en del ændringer siden 2011, hvor antal pladser på undervisning, aktivitets- og samværstilbud, klubtilbud samt aflastning til børn er nedjusteret med henholdsvis otte, fire, to og én plads. Derimod er antal pladser til ungdomsuddannelse i perioden opjusteret med ti pladser. Langt hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen vurderer, at efterspørgslen efter lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud vil være uændret, mens knap en tiendedel af kommunerne venter et fald i efterspørgslen. Særligt mellemstore kommuner og kommuner med lav urbanisering forventer en faldende efterspørgsel. EFTERSPØRGSEL I ØVRIGE REGIONER Kommunerne i de midtjyske-, nordjyske- og syddanske regioner forventer generelt et uændret forbrug af pladser på lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud. 8 SIKREDE FDELINGER Målgrupperne til de lands- og landsdelsdækkede sikrede afdelinger er som udgangspunkt unge med varetægtssurrogat/ungdomssanktion, unge, der vurderes at være til akut fare for sig selv eller andre, samt unge med øvrige sværre sociale problemstillinger. På landsplan er der i 2013 samlet set otte sikrede afdelinger. I oversigten nedenfor fremgår de sikrede afdelinger fordelt på hvilken region tilbuddet er beliggende i, kort beskrivelse af tilbuddet samt forventede antal pladser i Oversigt over lands- og landsdelsdækkede sikrede afdelinger Tilbud Beliggenhed Beskrivelse ntal pladser i 2013 Sikret afdeling i Brønderslev Region Nordjylland Sikret afdeling ( 66 nr. 6) 8 Koglen Region Midtjylland Sikret afdeling ( 66 nr. 6) 15 Grenen Region Midtjylland Sikret afdeling ( 66 nr. 6) 38 Egely Region Syddanmark Sikret afdeling ( 66 nr. 6) 17 - særlig sikret afdeling, objektiv Sikret afdeling ( 66 nr. 6) og takstfinansieret bo-del 5 - sikret afdeling og særlig sikret ndet afdeling skole 9 Bakkegården Region Sjælland Sikret afdeling ( 66 nr. 6) * Stevnsfortet Region Sjælland Sikret afdeling ( 66 nr. 6) * Sølager Hovedstadsregionen Sikret afdeling ( 66 nr. 6) 26 Sønderbro Hovedstadsregionen Sikret afdeling ( 66 nr. 6) 18 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2013, Fælleskommunale sekretariater i de 5 regioner, Note: Opgørelser over kapacitet på sikrede afdelinger beliggende i den sjællandske region udestår på nuværende tidspunkt. Opgørelserne forventes modtaget i april Sikret afdeling i Brønderslev er en nyoprettet sikret afdeling i den nordjyske region, der forventes opstartet fra 1. september Denne institution var oprindeligt planlagt til 10 pladser, men grundet en faldende efterspørgsel efter sikrede pladser, er kapaciteten allerede inden ibrugtagning reduceret med 2 pladser. 8 Indberetninger om den forventede efterspørgsel efter specialundervisnings tilbud udestår på nuværende tidspunkt fra den sjællandske region. Indberetningerne forventes modtaget i april

465 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Koglens 38 pladser er henholdsvis 19 pladser åbne og 19 er sikrede pladser, og af Grenens 15 pladser er 5 åbne og 10 sikrede pladser. Sølager har siden 2011 nedjusteret antallet af pladser med to pladser. I 2011 etablerede Sølager et undervisningstilbud for de indskrevne på opholdstilbuddet. ntallet af undervisningspladser er ligeledes 26. Sønderbro har opgivet en planlagt opjustering med otte pladser i 2012, og beholder kapaciteten på 18 pladser. Flertallet af kommunerne i hovedstadsregionen vurderer, at behovet for pladser på sikrede afdelinger vil være uændret. Dog forventer omkring en tiendedel af kommunerne et fald, og en tiendedel en stigning i efterspørgslen. Især kommuner med høj urbanisering vurderer, at de har et stigende behov for pladser på sikrede afdelinger. Derimod venter særligt de store kommuner et fald i efterspørgslen, ligesom det alene er kommuner geografisk placeret i Midt og Syd, der forventer et fald. Enkelte kommuner fremhæver, at der har været et fald i domstole og anklagemyndigheders brug af varetægtsfængslinger på de sikrede afdelinger, og dette til trods for at antallet af sigtelser ikke tilsvarende er faldet. Det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt foregår en landspolitisk proces, om hvorvidt der generelt er for mange sikrede pladser, idet flere tilbud ikke har fuld belægning. På nuværende tidspunkt er der derfor en vis usikkerhed om, hvorvidt antallet af pladser af sikrede afdelinger fremadrettet vil blive reduceret på landsplan. EFTERSPØRGSEL I ØVRIGE REGIONER Kommunerne i den midtjyske region og den nordjyske region forventer generelt et uændret forbrug af pladser på lands- og landsdelsdækkende sikrede afdelinger. Kommunerne i den syddanske region forventer et mindre fald på en til tre pladser på lands- og landsdelsdækkende sikrede afdelinger. UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR BOTILBUD MED OVER 100 PLDSER I henhold til Lov om social service skal rammeaftalen indeholde konsekvenser af de udviklingsplaners, som driftskommunerne er forpligtet til at udarbejde for botilbud med mere end 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v., og der skal således foretages en opfølgning på planerne i forbindelse med vedtagelsen af udviklingsstrategien. I hovedstadsregionen er der ingen botilbud over 100 pladser, der er omfattet af Rammeaftale Der er seks tilbud i hovedstadsregionen, der opfylder kriterierne, og hvor Københavns Kommune er driftsherre for alle seks. Samtlige af disse botilbud er dog karakteriseret som lokale tilbud, som det alene er driftsherren selv, der benytter, hvorfor de seks tilbud således ikke er omfattet af Rammeaftale

466 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden METODER Som bidrag til Udviklingsstrategi 2013 har kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden foretaget indberetninger til Fælleskommunalt sekretariat vedrørende kapacitet og belægning på tilbud omfattet af rammeaftalen. Derudover har alle 29 kommuner foretaget indberetninger om behov og udviklingstendenser inden for det specialiserede socialområde. Indberetningerne omfattede hele det specialiserede socialområde, det vil sige børne-, unge- og voksenområdet, og omfatter således én samlet tilbagemelding, der dækkede alle 3 områder. Indberetningerne blev foretaget via to følgende skemaer: Skema til indberetning af kapacitet og belægning for tilbud i X Kommune/regionen (excel). Skema til indberetning af fremtidigt behov og udviklingstendenser i målgrupper og tilbud i hovedstadsregionen 2013 (word). INDBERETNING F KPCITET OG BELÆGNING Skemaet til indberetning af kapacitet og belægning består af 2 dele: Kapacitetsoversigt Dette ark indeholder kapacitetsoplysninger per tilbud, som kommunen/regionen er driftsherre på, for perioden Kapacitetsoplysningerne er opgjort i form af de budgetterede pladstal for de pågældende år. Belægningsoplysninger per tilbud (et ark per tilbud) Hvert belægningsark var fortrykt med den af kommunerne/regionen oplyste belægning for i det omfang sekretariatet var bekendt med disse data. Der findes ikke data for belægningen i 2010, da der ikke blev indsamlet data i forbindelse med udarbejdelse af Rammeaftale Kommunen/regionen indberettede belægningen for 2011 på de konkrete tilbud. Indberetninger om kapacitet og belægning vedrørende tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2013 er i forbindelse med analysen grupperet ud fra tilbuddenes geografiske placering i hovedstadsregionen. Den geografiske gruppering er dels opgjort med udgangspunkt i de seks netværk, der er etableret som frivilligt forpligtende netværkssamarbejde i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS), og dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. De geografiske grupperinger afspejler således ikke nødvendigvis driftsherre. Grupperingerne er vist i oversigten nedenfor. Grupperinger 1. Nord (netværk 1 + 2) 2. Midt (netværk eksklusiv Frederiksberg) 3. Syd (netværk 6 eksklusiv Tårnby og Dragør) 4. Hovedstadsområdet, mager og øer (netværk inklusiv Frederiksberg, Tårnby og Dragør) Kommuner Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør Kommuner llerød, Herlev, Egedal, Furesø, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe Kommuner lbertslund, Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre Kommuner Dragør, Bornholms, Tårnby, Frederiksberg, Københavns Kommuner INDBERETNING F FREMTIDIGT BEHOV OG UDVIKLINGSTENDENSER I MÅLGRUPPER OG TILBUD Skemaet til indberetning af fremtidigt behov og udviklingstendenser består af 4 dele: fkrydsningsskema vedrørende udvikling i målgrupper Fri-tekst om kommunens vurdering af målgrupperne fkrydsningsskema vedrørende behov for tilbudstyper Fri-tekst om kommunens oplevelser af tendenser, temaer og dagsordner. 48

467 Bilag 6 Udviklingsstrategi 2013 KKR Hovedstaden Skemaet kan findes på den fælleskommunale hjemmeside: lle spørgsmål i de to afkrydsningsskemaer fungerer i analysen som kvantitative data, og er i analysen blevet krydset med baggrundsvariable, der grupperer kommunerne i kategorier ud fra forskellige karakteristika, og herved bidrager til at identificere særtræk og forskelle i kommunernes oplevelser af fremtidige behov og udviklingstendenser på det specialiserede socialområde. Baggrundsvariablene er følgende: Baggrundsvariabel Beskrivelse Kategorisering Kommuner Kommunestørrelse Urbanisering Geografisk placering Kommunestørrelse er opgjort som antal indbyggere i en kommune. Urbanisering er opgjort som antal indbygger per m 2 i en kommune, og angiver befolkningstætheden. Geografisk placering er til dels opgjort med udgangspunkt i de 6 netværk, der er etableret som frivilligt forpligtende netværkssamarbejde i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS), og til dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. 1. Lille kommune ( indbyggere og derunder) 2. Mellemstor kommune ( indbyggere) 3. Stor kommune ( indbyggere og derover) 1. Lav urbanisering (700 indbyggere per m 2 og derunder) 2. Mellem urbanisering ( indbyggere per m 2 ) 3. Høj urbanisering (1.500 indbyggere per m 2 og derover) 1. Nord (netværk 1 + 2) 2. Midt (netværk eksklusiv Frederiksberg) 3. Syd (netværk 6 eksklusiv Tårnby og Dragør) 4. Hovedstadsområdet, mager og øer (netværk inklusiv Frederiksberg, Tårnby og Dragør) llerød, lbertslund, Dragør Hørsholm, Ishøj, Glostrup, Herlev, Vallensbæk Kommuner Bornholms, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Høje-Taastrup, Tårnby, Ballerup, Brøndby, Rødovre Kommuner Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Hvidovre, Københavns Kommuner llerød, Bornholms, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Høje- Taastrup, Tårnby Kommuner lbertslund, Ballerup, Dragør, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal Kommuner Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre, Vallensbæk Kommuner Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs Hillerød, Helsingør Kommuner llerød, Herlev, Egedal, Furesø, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe Kommuner lbertslund, Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre Kommuner Dragør, Bornholms, Tårnby, Frederiksberg, Københavns Kommuner Fri-tekst felterne i indberetningsskemaet fungerer i analysen som kvalitative data, der understøtter og uddyber de kvantitative data i form af beskrivende eksempler fra kommunerne. 49