Årsrapport Dronninglund Sparekasse CVR-nr

Transkript

1 Årsrapport 2008 Dronninglund Sparekasse CVR-nr

2 Indholdsfortegnelse Oplysninger om pengeinstituttet 2 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors påtegning 5 Ledelsesberetning 7 Risikostyring 14 Side Anvendt regnskabspraksis 17 Resultatopgørelse for Balance pr Egenkapitalopgørelse for Noter 26 1

3 Oplysninger om pengeinstituttet Dronninglund Sparekasse Slotsgade Dronninglund CVR-nr.: Hjemsted: Dronninglund, Brønderslev kommune. Telefon: Telefax: Internet: Repræsentantskab Automekaniker Gunnar Andersen, Østermarken 41, Hjallerup Cafeteriaforpagter Ninna Nikoline Guldbæk Andersen, Lars Langvads Gyde 3, 9300 Sæby Gårdejer Poul Otto Bang, Kvisselholtvej 48, Dorf, 9330 Dronninglund Optometrist Helle Blakey, Slotsgade 51, 9330 Dronninglund Gartner Elsebet Bach Christensen, Irisvej 21A, 9330 Dronninglund It-chef Allan Danielsen, Kærvej 1, 9330 Dronninglund Uddannelsesvejleder Bendt Danielsen, Enebærvej 5, 9330 Dronninglund Afdelingschef Martin Danielsen, Midgården 3, 9230 Svenstrup J Kontorassistent Ingrid Steen Dybdahl, Slåenvej 1, 9330 Dronninglund Reg. Revisor Inge Møller Ernst, Lilleskovvej 3, Thorup, 9330 Dronninglund Murermester Erik Frederiksen, Ingeborg Skeels Vej 21, Flauenskjold, 9330 Dronninglund Økonoma Jonna Møller Fruensgaard, Skovbrynet 71, 9330 Dronninglund Advokat Asbjørn Hansen, Bøgevangen 48, 9330 Dronninglund Isenkræmmer Niels Valdemar Hansen, Lindenovsvej 6, 9330 Dronninglund El-installatør Søren Haase, Nørregade 20, 9330 Dronninglund Efteruddannelsesleder Poul Jacobsen, Blishønevej 8, Voersaa, 9300 Sæby Agronom Jørgen Møller Jensen, Humlevej 5, Tversted, 9881 Bindslev Advokat Morten Jensen, Kirkevej 10, 9330 Dronninglund Stationsleder Jacob Kolind, Svalevej 1, 9330 Dronninglund Gårdejer Palle Hjorth Kristensen, Østre Ringgade 3, 9330 Dronninglund Tømrermester Jens Kaasgaard, Dronninggårdsvej 2, 9330 Dronninglund Pens. lærer Poul Gram Larsen, Konvalvej 1, 9330 Dronninglund Fhv. autoforhandler Tage Larsen, Møgelmosevej 44, 9310 Vodskov Gårdejer Peter Wachmann Nielsen, Sønderledvej 1, 9330 Dronninglund Fhv. gårdejer Svend Nielsen, Strandvænget 30, 9340 Asaa Vognmand Karl Pedersen, Bøgevangen 66, 9330 Dronninglund Gårdejer Højer Yde Skaksen, Bollegade 34, Bolle, 9330 Dronninglund 2

4 Gårdejer Per Søren Uhrenholt, Gl. Thorupvej 6, Thorup, 9330 Dronninglund Butiksindehaver Søren Villadsen, Tagskægget 88, 9380 Vestbjerg Bogholder Tom Westerskov, Læhegnet 37, 9380 Vestbjerg Bestyrelse Gårdejer Højer Yde Skaksen (formand) Fhv. autoforhandler Tage Larsen (næstformand) Gårdejer Per Søren Uhrenholt Reg. Revisor Inge Møller Ernst Tømrermester Jens M. Kaasgaard Murermester Erik Frederiksen Fuldmægtig Steen N. Kristensen (medarbejderrepræsentant) Fuldmægtig Lone Ellen Vestergaard (medarbejderrepræsentant) Fuldmægtig Tove Schjønning Christensen (medarbejderrepræsentant) Direktion Birger Haaning, Slotsgade 40, 9330 Dronninglund Villy Sørensen, Tagskægget 5, 9380 Vestbjerg Revision Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Læsøvej 5A Hjørring Nielsen & Christensen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Hasseris Bymidte 6 Aalborg Godkendt på sparekassens repræsentantskabsmøde, den 31. marts 2009 Dirigent 3

5 Ledelsespåtegning Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar december 2008 for Dronninglund Sparekasse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af sparekassens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i sparekassens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som sparekassen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Dronninglund, den 12. februar 2009 Direktion Birger Haaning Direktør Villy Sørensen Direktør Bestyrelse Højer Yde Skaksen Formand Tage Larsen Næstformand Erik Frederiksen Inge Møller Ernst Per Søren Uhrenholt Jens M. Kaasgaard Lone Ellen Vestergaard Steen N. Kristensen Tove Schjønning Christensen 4

6 Den uafhængige revisors påtegning Til repræsentantskabet i Dronninglund Sparekasse Vi har revideret årsrapporten for Dronninglund Sparekasse for regnskabsåret , omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for sparekassens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 5

7 Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.. Dronninglund, den 12. februar 2009 Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Nielsen & Christensen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Tage Borregaard Pedersen Statsaut. revisor Henrik Glanz Statsaut. revisor 6

8 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassens hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til såvel private kunder som erhvervskunder. Sparekassen ønsker at kunne tilbyde kunderne et bredt sortiment af produkter kombineret med professionel rådgivning. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån. Sparekassen arbejder løbende med forbedring af metoder for indregning og måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsrapporten. Usædvanlige forhold Den danske Stat har udstedt en 2-årig garanti for alle indlån og simple fordringer. Sparekassen har tilsluttet sig den danske Stats garantiordning, der løber fra 6. oktober 2008 og to år frem med mulighed for forlængelse, hvis hensyn til den finansielle stabilitet nødvendiggør det. Ordningen administreres af Det Private Beredskab, som blev etableret i sommeren I forbindelse med ordningens indførelse etablerede Staten et afviklingsselskab, der skulle stå for afviklingen af nødlidende pengeinstitutter. Den årlige garantiprovision til staten forventes at udgøre ca. 10,8 mio. kr., hvilket vil påvirke regnskabsposten andre udgifter frem til udløbet af ordningen 30. september Udover den årlige betaling indestår Det Private Beredskab for betaling af op til 20 mia. kr. til dækning af underskud i Afviklingsselskabet. Sparekassens andel af denne hæftelse er gjort op til 27,3 mio. kr. Afviklingsselskabet har meddelt, at underskuddet på nuværende tidspunkt er opgjort til mio. kr. Sparekassen har som konsekvens heraf hensat 1,5 mio. kr. på den stillede garanti. Udover ovennævnte har sparekassen indbetalt i alt 0,8 mio. kr. til Det Private Beredskab i forbindelse med redningen af Roskilde Bank. Beløbet er behandlet som finansielt aktiv. Bestyrelsen for Roskilde Bank har meddelt, at værdien efter deres opfattelse skal sætte til 0 kr. Sparekassen har således nedskrevet i alt 0,8 mio.kr. som tab på udlån. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat andrager t.kr. mod t.kr. i 2007, hvilket under de nuværende økonomiske konjunkturer kan betegnes som tilfredsstillende. Resultatet er påvirket af negative kursreguleringer og store nedskrivninger på udlån og kreditter samt hensættelser på garantier. Indtjeningen på den primære drift er stigende og er således tilfredsstillende. Resultat før skat blev på t.kr. mod t.kr i

9 Sparekassen forventede i sin halvårsrapport 2008 et årsresultat med det daværende renteniveau på et lidt lavere niveau end Det væsentlig lavere niveau end 2007 skyldes væsentlig større nedskrivninger på udlån, herunder tab i forbindelse med Roskilde Bank, samt betaling til Bankpakke 1 på 2,7 mio. kr.. Likviditet Sparekassen overholder likviditetsreglerne og har en god overdækning i henhold til lovens krav i lov om finansiel virksomhed 152. Sparekassen har et mindre underskud af indlån i forhold til udlån. Hvis man derimod betragter indlån og garantikapital samlet, så er der et mindre overskud af indlån og garantikapital. Sparekassen vil i 2009 arbejde på at få balance mellem indlån og udlån for at undgå at være afhængig af fremmedfinansiering. Danmarks Nationalbank har i 2008 stillet en række midlertidige muligheder for fremskaffelse af likviditet til rådighed. Sparekassen har ansøgt Nationalbanken om mulighed for belåning af overskydende solvens og har således i efteråret 2008 fået denne tilladelse. Denne tilladelse indgår således i sparekassens likviditetsmæssige overdækning. Sparekassen har i 2008 ligeledes indgået aftale med andre pengeinstitutter om såkaldte committede lines, hvor sparekassen er sikre på at kunne trække likviditet, hvis det bliver nødvendigt. Nettorenteindtægterne er steget med 23 % til t.kr, hvilket er en del over aktitvitetsstigningen og primært skyldes det stigende renteniveau, der har været i Gebyrer og provisionsindtægter er steget med 11 % til t.kr, og ligger således på niveau med aktivitetsstigningen. Der har været stigende indtægter fra garantier, da sparekassen stiller flere af de garantier, hvor der betales provision. Derimod har nogle af de øvrige provisioner været faldende bl.a. provisioner i forbindelse med værdipapirhandel. Kursreguleringer for 2008 udviser et tab på t.kr. mod et tab på t.kr. i Der er tabt t.kr. på obligationer og udlån til dagsværdi, hvilket skyldes den generelle uro på fondsmarkederne i hele Sparekassens obligationsbeholdning bliver primært forvaltet af eksterne samarbejdspartnere. Der har samlet været en nettogevinst på aktier på t.kr. fordelt på et tab på omsætningsaktier på 3,3 mio. kr. og en gevinst på 4,7 mio. kr. på anlægsaktier. Sparekassen valgte allerede i 2007 at gå ud af de fleste omsætningsaktier, og har således i 2008 kun haft en mindre beholdning af omsætningsaktier; men den har alligevel givet et tab, hvilket isoleret set er utilfredsstillende; men samtidig er sparekassen yderst tilfreds med at tabet på aktiebeholdningen ikke er blevet større i forhold til den rutchetur, som de globale aktiemarkeder har været igennem i Udgifter til personale og administration udgør for t.kr. mod t.kr. i 2007 en stigning på 13 %, hvilket må betegnes som tilfredsstillende, da stigningen kun ligger lidt over stigningen i aktivitetsniveauet og sparekassen i 2008 har haft engangsudgifter til etablering af filial i Brønderslev. Personaleudgifter er steget med 13 % i 2008 til t.kr. Der har i 2008 gennemsnitligt været beskæftiget 93,7 personer mod 86,1 personer i

10 Det lokale foreningsliv og andre initiativer er i årets løb blevet støttet med tilskud og sponsorstøtte på i alt 624 t.kr., som er udgiftsført under øvrige administrationsudgifter. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver er steget fra t.kr. til t.kr. i I denne post indgår netto nedskrivninger på ejendomme på godt 2 mio. kr. i forbindelse med omvurdering af ejendomme. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. er på t.kr. mod t.kr. i Den begyndende lavkonjunktur i det danske samfund vil også kunne ses på sparekassens nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. Den væsentligste del af nedskrivningerne er endnu kun reservationer til forventede tab, der er således kun konstateret tab på 2,8 mio. kr. Sparekassen har gennemgået alle nødlidende engagementer uanset engagementets størrelse og foretaget den nødvendige nedskrivning. På de engagementer, der endnu ikke udviser svaghedstegn foretages der gruppevise nedskrivninger og disse er ultimo 2008 forøget med ca. 120 t.kr. i forhold til ultimo Der er for regnskabsåret 2007 udgiftsført t.kr. i skat. Årets resultat efter skat er herefter t.kr., som bestyrelsen foreslår overført til egenkapital, som overført overskud eller underskud. Balancen udgør ultimo mio. kr., hvilket er en stigning på 2 % i forhold til Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi på 5 mio.kr., består af obligationer i specielle foreninger, der ikke værdiansættes dagligt, og derfor i henhold til regnskabsbekendtgørelsen skal grupperes under denne post. Sparekassen i 2008 solgt de fleste af disse obligationer, da der har været et større tab på denne type af obligationer og sparekassen ønsker ikke at påtage sig denne risiko længere. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris udgør mio. kr. mod mio. kr. ultimo 2007 en stigning på 9 %, som er en del lavere end tidligere år, hvilket skyldes den lavkonjunktur som det danske samfund er på vej mod. Grunde og bygninger udgør 37,6 mio. kr. mod 21,8 mio. kr. i Sparekassen har ultimo 2007 købt ejendommen Peder Møllers Plads 5, Brønderslev, som er blevet væsentlig renoveret og ombygget i Den 1. august 2008 åbnede sparekassen ny filial i denne bygning. Sparekassen har foretaget omvurdering af ejendommene i 2008, og har i denne forbindelse netto nedskrevet godt 2 mio. kr. over resultatopgørelsen og opskrevet bygninger for 2,5 mio. kr. over egenkapitalen. Sparekassen har ultimo 2008 anskaffet 4 lejligheder til udlejning. Øvrige materielle aktiver er på 7,0 mio. kr. mod 5,3 mio. kr. i Der er investeret i driftsmidler til den nye filial i Brønderslev, ligesom mødesalen i Dronninglund er blevet moderniseret og har fået nye møbler. 9

11 Sparekassens filial i Aalborg har længe haft problemer med manglende plads. Det er i 2008 lykkedes at få yderligere lokaler i forbindelse med lejemålet på Vesterbro 65. Afdelingen er i 2008 blevet ombygget således at lokalerne hænger sammen og der er anskaffet nye møbler til de nye lokaler. Indlån og anden gæld er steget med 9 % fra mio. kr. i 2007 til mio. kr. i Der har i 2008 været stor konkurrence imellem pengeinstitutterne om kundernes indlån. Det er derfor glædeligt, at det er lykkedes for sparekassen har være konkurrencedygtig på produkterne højrentekonto og aftaleindlån, hvor der således ultimo 2008 var et indestående på godt 200 mio. kr. mere end ultimo Der er ligeledes en del af sparekassens kunder, der har valgt at sælge ud af deres fondsbeholdning og i stedet placere deres midler mere sikkert som kontant indlån. Efterstillede kapitalindskud er i 2008 nedbragt fra 80 mio. kr. til 50 mio. kr., da der var et efterstillet kapitalindskud, der kunne indfries i sommeren 2008, hvor renten steg væsentligt. Samtidig ville det ikke længere være muligt at indregne det efterstillede kapitalindskud med 100 % i basiskapitalen. Garantkapitalen ultimo 2008 udgør 304 mio. kr. en stigning på 6 % i forhold til Garantkapital kom i efteråret 2008 i modvind, da Spar Mors blev overtaget af Morsø Bank og kunderne ikke kunne få indløst deres garantikapital til kurs 100. Dette førte til en henstilling fra brancheorganisationen Lokal Pengeinstitutter samt Det Private Beredskab om at lukke for udbetaling af garantkapital. Dronninglund Sparekasse havde dog på dette tidspunkt allerede valgt sin egen løsning, nemlig at man vil udbetale 75 mio. kr. af garantikapitalen. Alle kunder skulle have lige mulighed for at få andel i disse midler. Der blev således indført en ansøgningsperiode indtil ultimo 2008, hvor kunderne kunne ansøge om at få udbetalt deres garantkapital helt eller delvist. Garantkapital på ca. 67 mio kr. vil herefter blive udbetalt i januar Udbetaling af nævnte beløb vil reducere soliditetsprocenten til 17,6 %. Ikke balanceførte poster udgør i alt 928 mio. kr. mod mio. kr. i 2007 et fald på 261 mio. kr. Sparekassen er pr. 1. april 2008 overgået til en ny samarbejdsmodel for formidling af Totalkreditlån. Den ny samarbejdsmodel indebærer, at sparekassen ikke længere skal stille tabsgarantier i forbindelse med formidlingen af Totalkreditlån. Den samarbejdsaftale indebærer samtidigt, at langt hovedparten af de stillede tabsgarantier er bortfaldet, hvorved de risikovægtede poster er reduceret og sparekassens solvensprocent øget med ca. 0,5 procent point. Fremadrettet vil eventuelle tab på Totalkreditlån formidlet af Dronninglund Sparekasse blive modregnet i den løbende provision, som sparekassen modtager for de formidlede Totalkreditlån som honorering for sparekassens løbende servicering af Totalkreditlåntagerne. Solvensprocenten opgjort efter lov om finansiel virksomhed 124 stk. 1. udgør 20,3 % mod 17,9 % ultimo Sparekassen har således en væsentlig overdækning i forhold til lovens krav på 8 %. 10

12 Oplysninger om ikke-finansielle forhold Korn- og foderpriserne har i 2008 været stærkt stigende. Den gennemsnitlige notering på svinekød har i 2008 været faldende. Disse to faktorer har medført en stor nedgang i indtjeningen hos de fleste svineproducenter. Mælkeproducenterne kan derimod glæde sig over bedre vilkår på afregningsprisen på både mælk og kød, men stigende udgifter til gødning, energi mm.. Indtjeningen i 2008 har ligget på samme niveau som i Byerhvervene har god aktivitet og pæn indtjening. Men specielt ejendomsbranchen har og vil få store økonomiske problemer p.g.a. faldende priser og næsten ingen omsætning i handel med fast ejendom. Langt de fleste privatkunder har en fortsat fornuftig økonomi. Årets initiativ- og iværksætterpris blev tildelt forretningsindehaver Lene Byrdal Nielsen, Neon by Lene, Dronninglund. Årets kulturpris gik til lærer Hans Jørgen Melvej, Thorup, Dronninglund. Begge priser blev uddelt på de årlige garantmøder, i Dronninglund Idrætshaller, i april måned, hvor ca garanter mødte op til de 2 møder. I skolernes efterårsferie blev alle børn i sparekassens primære markedsområde inviteret i cirkus. Børnene blev underholdt af Cirkus-Krone både i Dronninglund Idrætshaller og i Hjallerup-Hallerne, hvor der begge steder mødte ca. 800 børn og voksne op. I Frederikshavn optrådte Cirkus-Krone for 800 børn og voksne, i Sæby og Brønderslev for 400 børn og voksne, i Aalborg for børn og voksne, i Vodskov for 700 børn og voksne og på Læsø for 400. På det ordinære repræsentantskabsmøde i marts måned blev fhv. gårdejer P. S. Uhrenholt genvalgt og reg. revisor Inge Møller Ernst, Thorup nyvalgt. Begge er valgt for en 3-årig periode. For hele 2008 blev der registreret en tilgang på 1685 nye kunder. Selv om vi får mange nye kunder, må vi desværre mange gange give afslag på låne- og kreditanmodninger, idet vi forlanger, at nye kunder har en fornuftig økonomi. 24 % af sparekassens kunder bruger nu aktivt vore selvbetjeningssystemer via sparekassens portalbank. Sparekassens markedsandel er øget væsentligt i Vi er dog alligevel overbeviste om, at der fortsat er gode muligheder for at øge aktiviteterne. Der er planlagt flere markedsføringstiltag i år Endvidere forventer vi fortsat en god tilgang af nye kunder i de sidst åbnede filialer. Den 1. august 2008 åbnede sparekassen ny filial i Brønderslev by. Vi har oplevet en god tilgang af nye kunder siden åbningen. 11

13 Vi var i 1. kvartal af 2008, som det eneste nordjyske pengeinstitut, tildelt retten til at yde kom-i-gang-lån. Fra den 1. april 2008 fik andre pengeinstitutter også den ret. Vi har i 2008 etableret 72 nye kom-i-gang-lån. Sparekassen har som i tidligere år med stor succes markedsført produktet Erhvervsfremmelån - i både februar og august måned - til kun 2 % i fast rente. Det samme gælder for sparekassens boligfremmelån. Der skal ved denne lejlighed rettes en stor tak til vore mange trofaste kunder, såvel nye som gamle. Samtidig skal lyde en tak til repræsentantskabet for støtte og opbakning i 2008 og ikke mindst en stor tak til alle sparekassens medarbejdere for en god indsats i Betydningsfulde hændelser, der er indtruffet efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Forventet udvikling I 2009 forventes en lavere aktivitet end i 2008 og en mindre vækst i udlån end i 2008, mens der på indlån forventes en lidt større stigning end i Resultatet for år 2009 forventes på den primære drift at være på et højere niveau end Der forventes i 2009 fortsat store nedskrivninger på udlån samt en betaling til Bankpakke I på knap 11 mio. kr. Det samlede resultat for 2009 forventes dog at blive lidt bedre end Videnressourcer I al væsentlighed består sparekassens videnressourcer af den erfaring, som medarbejderne har og den uddannelse, som de har gennemgået med henblik på varetagelse af deres funktion. Uddannelsen holdes hele tiden ajour ved uddannelsesaktiviteter primært indenfor finanssektoren. Nye kapitaldækningsregler/basel II Sparekassen har siden 1. januar 2008 anvendt standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Sparekassen skal i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger. Sparekassen har valgt at offentliggøre oplysningerne på hjemmesiden hvortil der henvises. Revisionsudvalg Sparekassen forventer, at bestyrelsens sammensætning vil leve op til reglerne i den nyligt vedtagne bekendtgørelse om revisionsudvalg, således at der i bestyrelsen er mindst ét uafhængigt medlem, som samtidig har de i bekendtgørelsen krævede kvalifikationer. 12

14 Særlige risici Forretningsmæssige og finansielle risici De overordnede rammer for risiko og kapitalstyring er fastlagt af bestyrelsen, som løbende modtager rapportering om udvikling i risici samt tildelte rammer. Der arbejdes løbende for at forbedre og udbygge denne styring. Den daglige og løbende styring af operationelle risici foretages af direktionen og økonomi- og it-afdelingen. Sparekassens største risiko er udviklingen i nedskrivningerne på udlån ved væsentlig forandring af konjunkturerne for erhvervslivet. Forsknings- og udviklingsaktiviteter Der udføres ikke egentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter i sparekassen. Filialer i udlandet Sparekassen har ingen filialer i udlandet. 13

15 Risikostyring Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker virksomheden. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici foretages af økonomi- og it-afdelingen. Kreditrisiko De væsentlige risici i sparekassen er kreditrisikoen. Sparekassens bestyrelse har fastlagt politikker og instrukser med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter ligger indenfor de vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere fastlagt politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til de enkelte kreditinstitutter som sparekassen har forretninger med. Sparekassen tilstræber ved långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher, således at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for sparekassens eksistens. Sparekassen følger løbende alle engagementer på individuel basis. Udviser engagementet objektiv indikation for tab, bliver der foretaget den nødvendige nedskrivning på engagementet. Sparekassen har inddelt engagementerne i 15 grupper. Hovedgrupperne er landbrug, andet erhverv og private. Grupperne er underopdelt i 5 grupper baseret på engagementets bonitet. Klassificeringen sker på basis af kundens egenkapital og indtjening. Sparekassen har historisk set haft en sund kreditpolitik, og sparekassen vil også i fremtiden fokusere på en effektiv styring af sparekassens udlånsportefølje. Markedsrisiko Sparekassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisikoen er, at sparekassen aldrig vil påtage sig markedsrisici, der får indflydelse på sparekassens handlefrihed m.v. Sparekassen fastsætter konkrete rammer for hver risikotype indenfor markedsrisikoen, og det indgår således ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Sparekassens markedsrisici relaterer sig primært til værdipapirbeholdningen. Der tages kun i begrænset omfang risikopositioner i afledte finansielle instrumenter. Sparekassen har delvist outsourcet investeringer i obligationer og afledte finansielle instrumenter til eksterne samarbejdspartnere, som alle har et mandat afpasset til sparekassens besluttede risikoramme. 14

16 Sparekassens markedsrisiko styres via fastsatte retningslinier for en lang række risici. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i markedsrisici hvert kvartal. Renterisiko Sparekassens renterisiko fremkommer i forbindelse med fastforrentede indlån, udlån og obligationer. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for renterisikoens størrelse i forhold til sparekassens basiskapital. Sparekassens renterisiko udgjorde ved udgangen af t.kr. mod t.kr. ultimo Aktierisiko Sparekassens aktiebeholdning er opdelt i omsætningsaktier og anlægsaktier. Omsætningsaktierne er primært investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger og aktier i andre finansielle virksomheder. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for hvor stor en andel af basiskapitalen, der må investeres i en enkelt aktie for at sikre en stor spredning af risikoen. Anlægsaktierne er primært aktier i sektorselskaber. Ultimo 2008 udgjorde sparekassens aktiebeholdning (ex. anlægsaktier) i alt 4,7 mio. kr. mod 16,1 mio. kr. i Samtlige aktier er noteret på autoriserede markedspladser. Valutarisiko Sparekassens valutarisiko begrænser sig til beholdningen af kontant rejsevaluta, indestående i valuta i et andet pengeinstitut og nogle få aktier og obligationer i udenlandsk valuta samt futures. Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for hvor stor en andel af basiskapitalen der må investeres i fremmed valuta. Likviditetsrisiko Sparekassen opgør løbende likviditetsbehovet, og vurderer herunder likviditetens løbetid. Opgørelserne følger Finanstilsynets regler herfor. I henhold til 152 i Lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutter til enhver tid have en forsvarlig likviditet til rådighed svarende til 10 % af sparekassens samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillet kapitalindskud og 15 % af de samlede gældforpligtelser som det påhviler sparekassen at udbetale på anfordring eller med kortere opsigelsesvarsel end en måned. Sparekassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelig likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Sparekassen tilstræber at have en overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed på 40 %. Sparekassen tilstræber at have balance mellem udlån og indlån. Sparekassens likviditet er sikret via trækningsrettigheder, herunder comittede lines i andre pengeinstitutter. Der er således en stor overdækning i.h.t likviditetsreglerne i Lov om finansiel virksomhed 15

17 Operationel risiko Operationel risiko og beredskab vedr. IT er vurderet og beskrevet i sparekassens sikkerhedsinstruks på ITområdet. Da sparekassen betjener sig af ekstern edb-leverandør SDC er politikken afstemt efter dennes sikkerhedssystemer. Ansvaret for afvikling og validering af sparekassens eksterne systemer ligger hos SDC. SDC s systemrevision rapporterer til sparekassens bestyrelse og eksterne revision. Sparekassen ønsker et stærkt kontrolmiljø og har således udarbejdet standarder for kontrol på de væsentligste områder. Sparekassen er qua sin størrelse afhængig af visse nøglemedarbejdere. For at mindske afhængigheden er der udarbejdet skriftlige forretningsgange. Herudover søger sparekassen i videst mulig omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at sparekassen har den største afhængighed. MiFid Sparekassen har etableret en compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at vi til enhver tid lever op til eksterne såvel som interne krav på værdipapirhandelsområdet. Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal for de sidste 5 år findes i note

18 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen). Årsrapporten er, aflagt efter samme regnskabspraksis som i forrige år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes domicilejendommes omvurderede værdi, direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt. Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på afviklingsdagen. Regnskabsmæssige skøn Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hensættelse på garantier samt hensatte forpligtelser. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er pengeinstituttet påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene. For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Der er skøn forbundet med måling af dagsværdien af sparekassens ejendomme. 17

19 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter. Renteindtægter af den del af udlån m.v., der er nedskrevet, er modregnet under nedskrivninger på udlån m.v. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter lønninger samt sociale udgifter, pensioner mv. til sparekassens personale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. 18

20 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) Balancen Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker omfatter sparekassen beholdning af kontanter danske kroner og udenlandsk valuta, samt anfordringstilgodehavender hos Danmarks Nationalbank. Regnskabsposten måles til dagsværdi. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter. Regnskabsposten måles til dagsværdi. Udlån og andre tilgodehavender Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket direkte til låntager. Børsnoterede udlån, og udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv., med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. Nedskrivning foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet. Nedskrivninger foretages såvel individuelt som gruppevist. Sparekassen gennemgår løbende alle udlån individuelt. Lån hvorpå der ikke foretages individuel nedskrivning indgår i en gruppe. Der vurderes om der er behov for nedskrivninger på gruppeniveau. Gruppevise nedskrivninger For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 3 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og en gruppe af erhvervskunder. Erhvervskunderne er ikke underopdelt i brancher, da sparekassen ikke har den nødvendige kritiske masse for at underopdele erhverv. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske 19

21 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner mfl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunkt beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommet et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Obligationer Obligationer og pantebreve, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Såfremt det vurderes, at lukkekursen ikke afspejler den reelle dagsværdi, er der anvendt en skønnet dagsværdi udfra de i markedet kendte oplysninger. Aktier m.v. Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Unoterede aktier indregnes til dagsværdi. Dagsværdien tager udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og indgåede aftaler. Hvor det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til beregnet indre værdi. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster. Domicilejendomme er ejendomme, som pengeinstituttet selv benytter til sparekassedrift. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i overensstemmelse med bilag 8 i regnskabsbekendtgørelsen. Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Der anvendes pt. ikke eksterne eksperter i måling af investerings- og domicilejendomme. 20

22 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen med mindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsler af tidligere foretagne opskrivninger. Afskrivninger foretages på baggrund af den opskrevne værdi. Domicilejendomme afskrives over en periode på 50 år. Særlige installationer i bygninger afskrives over en forventet levetid på 5-10 år. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen. Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider: It-udstyr og maskiner Inventar Biler Indretning af lejede lokaler 3-5 år 3-5 år 5 år 5 år Andre aktiver Andre aktiver omfatter primært indtægter vedr. perioden, som endnu ikke er modtaget, samt tilgodehavender i forbindelse med andre pengeinstitutters kunders anvendelse af sparekassens pengeautomater. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Udstedte obligationer Udstedte obligationer omfatter medarbejderobligationer opført til nominel værdi, som er udstedt i henholdsvis 2005, 2006, 2007 og Udstedelsen er sket til kurs 90, og obligationerne vil blive indfriet til pari henholdsvis 30. april 2011, 30. april 2012, 30. april 2013 og 30. april Øvrige finansielle forpligtelser Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn af nutidsværdien over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen. Forpligtelser vedrørende jubilæum opgøres til dagsværdi på medarbejderne, der har været ansat i mindst 15 år i sparekassen. Der foretages diskontering af den opgjorde dagsværdi for forpligtelser, der forfalder minimum 12 21

23 Anvendt regnskabspraksis (fortsat) måneder efter den periode, hvor de er optjent. Forpligtelsen indregnes under hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav herom. Nøgletal gældende fra fremgår af regnskabsbekendtgørelsen, men er defineret i vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber mv. (bilag 6). 22

24 Resultatopgørelse for Note tkr. tkr. 1 Renteindtægter Renteudgifter Netto renteindtægter Udbytte af aktier m.v Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Resultat før skat Skat Årets resultat Forslag til resultatdisponering for regnskabsåret 2008 Årets resultat I alt til disposition Overført til overført overskud eller underskud I alt anvendt

25 Balance pr. ultimo regnskabsåret 2008 Note Aktiver tkr. tkr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier m.v Grunde og bygninger, i alt Investeringsejendomme Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter Aktiver i alt Passiver Gæld 14 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Andre passiver Periodeafgrænsningsposter 11 1 Gæld i alt Hensatte forpligtelser 17 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelser til tab på garantier Andre hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Efterstillede kapitalindskud 19 Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud i alt Egenkapital Garantikapital Opskrivningshenlæggelser Andre reserver i alt Øvrige reserver Overført overskud eller underskud Egenkapital i alt Passiver i alt Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser

26 Egenkapitalopgørelse for 2008 Egenkapital Resultat for perioden Værdiregulering af ejendomme til dagsværdi Samlet indkomst, der kan henregnes til egenkapitalen Tilgang - garantikapital Afgang - garantikapital Kapitaltilførsel i alt Egenkapital Egenkapitalopgørelse for 2007 Overført Garantkapital Opskrivningshenlæggelser Reserver overskud og underkud I alt tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. Overført Garantkapital Opskrivningshenlæggelser Reserver overskud og underkud I alt tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. Egenkapital Resultat for perioden Værdiregulering af ejendomme til dagsværdi Samlet indkomst, der kan henregnes til egenkapitalen Tilgang - garantikapital Afgang - garantikapital Kapitaltilførsel i alt Egenkapital

27 Note Noter til årsrapporten Renteindtægter tkr. tkr. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender Obligationer Øvrige renteindtægter I alt renteindtægter Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Udstedte obligationer Efterstillede kapitalindskud Garantikapital Øvrige renteudgifter 0 9 I alt renteudgifter Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvrige gebyrer og provisioner I alt gebyrer og provisionsindtægter Netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer (fordelt på aktiviteter) Al aktivitet foregår i Danmark 5 Kursreguleringer Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi Obligationer Aktier m.v Valuta Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter I alt kursreguleringer Udgifter til personale og administration Lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion Direktion Lønninger Pensioner I alt Bestyrelse I alt Personaleudgifter Lønninger Pensioner Andre udgifter til social sikring Afgifter på grundlag af lønsum I alt Øvrige administrationsudgifter I alt udgifter til personale og administration Direktionen: Der er meddelt direktionen fri bolig, bil, tlf og forsikring som er værdiansat til

28 Note Noter til årsrapporten Antal beskæftigede tkr. tkr. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede (med 1 decimal) 93,7 86,1 Revisionshonorar Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomheder, der udfører den lovpligtige revision Heraf andre ydelser end revision Nedskrivninger/ hensættelser på udlån og tilgodehavender m.v. Individuelle nedskrivninger/ hensættelser Nedskrivninger/ hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/ hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår Endeligt tabt ikke tidligere nedskrevet/ hensat Indgået tidligere nedskrevet Rente på nedskrivningsengagementer I alt individuelle nedskrivninger/ hensættelser Gruppevise nedskrivninger: Nedskrivninger i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår I alt gruppevise nedskrivninger I alt nedskrivninger/ hensættelser på udlån og tilgodehavender m.v Skat Beregnet skat af årets indkomst Udskudt skat Regulering ved ændring af selskabsskattesats Efterregulering af tidligere års beregnet skat 0 2 I alt skat Den effektive skatteprocent af årets resultat før skat udgør 24,7 % for 2008 (23,7% for 2007). Forskellen mellem den effektive skatteprocent og årets aktuelle skatteprocent, der er 25% kan opgøres til t.kr 17 (349 t.kr i 2007). Forskellen kan specificeres således: Ikke skattepligtige indtægter Ikke skattemæssige afskrivninger Andre ikke fradragsberettigede poster Regulering vedr. ændret skattesats Regulering vedr. tidligere år 0 1 I alt

29 Note Noter til årsrapporten Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker tkr. tkr. fordelt på følgende restløbetider Anfordringstilgodehavender Over 1 år og til og med 5 år I alt Der fordeles således: Tilgodehavender hos kreditinstitutter I alt Udlån og andre tilgodehavender Udlån og tilgodehavender til dagsværdi Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris I alt Udlån og andre tilgodehavender fordelt på følgende restløbetider På anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år I alt Udlån og andre tilgodehavender samt garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher i pct. ultimo året 1. Offentlige myndigheder Erhverv a) Landbrug, jagt og skovbrug 9 10 b) Fiskeri 0 0 c) Fremstillingsvirks., råstofudv., el-, gas-, vand- og varmeværker 4 4 d) Bygge- og anlægsvirksomhed 7 9 e) Handel, restaurations- og hotelvirksomhed f) Transport, post og telefon 5 4 g) Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed 1 1 h) Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice i) Øvrige erhverv Erhverv i alt Private I alt Udlån og andre tilgodehavender, hvor der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger Nedskrivning Udlån og tilgodehavender efter nedskrivning Sparekassen har ingen nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter. Gruppevis vurderet udlån Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger Nedskrivning Udlån og tilgodehavender efter nedskrivning

30 Note Noter til årsrapporten Grunde og ejendomme tkr. tkr. Investeringsejendomme Dagsværdien primo Tilgang i årets løb, herunder forbedringer Årets værdiregulering til dagsværdi 0 25 Dagsværdi ultimo Domicilejendomme Omvurderet værdi primo Tilgang i årets løb, herunder forbedringer Afskrivninger Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet direkte på egenkapitalen Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen Omvurderet værdi ultimo Der har ikke medvirket eksterne eksperter ved målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme. 12 Øvrige materielle anlægsaktiver Samlet kostpris primo Tilgang i årets løb, herunder forbedringer Afgang i årets løb Den samlede kostpris ultimo Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger primo Årets afskrivninger Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften De samlede af- og nedskrivninger ultimo Øvrige materielle anlægsaktiver i alt Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser Udskudt skat primo Ændring i selskabsskatteprocent (fra 28% til 25%) Ændring i udskudt skat I alt Materielle anlægsaktiver Udlån Tilgodehavender hos kreditinstitutter Medarbejderforpligtelser I alt Gæld til kreditinstitutter og centralbanker fordelt på følgende restløbetider Anfordringsgæld Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år I alt

31 Note Noter til årsrapporten Indlån og anden gæld fordelt på følgende restløbetider tkr. tkr. På anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år I alt Indlån og anden gæld fordelt på Anfordring Med opsigelsesvarsel Tidsindskud Særlige indlånsformer I alt Udstedte obligationer til amortiseret kostpris på følgende restløbetider Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år I alt Sparekassen har pr. 1. september 2005 tilbudt medarbejderne medarbejderobligationer via bruttoløntræk. Der er udstedt obligationer den 30. december 2005 med udløb 30. april 2011, igen den 29. december 2006 med udløb 30. april december 2007 med udløb 30. april 2013 samt 30. december 2008 med udløb 30. april Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Hensættelser til jubilæumsgratiale Hensættelse til andre personaleforpligtelser I alt Jubilæumsgratiale på en månedsløn udbetales ved henholdsvis 25 års og 40 års ansættelse i sparekassen. Hensættelse til andre personaleforpligtelser, er hensættelser til lønudgifter i forbindelse med barsel med fradrag af forventede refusioner. 18 Andre hensatte forpligtelser Andre hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til tab på uudnyttede kreditter, hvor der vurderes at være objektiv indikation for værdiforringelse. De hensatte forpligtelse udgør det bedste aktuelle skøn for det forventede tab. 19 Efterstillede kapitalindskud Lån i DKK ,02 %, forfald juni Lån i DKK ,42 %, forfald november I alt Heraf medtages ved opgørelsen af basiskapitalen Der kan oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud: Omkostninger ved optagelse 0 0 Rente til efterstillede kapitalindskud Lån i DKK forfalder til fuld indfrielse 1. november Dronninglund Sparekasse har mulighed for at indfri lånet fra og med 1 november Lånet forrentes med 5,42 % i fast rente indtil 1. november Herefter forrentes lånet med 3 måneders CIBOR + 2,85 procentpoint. Lånet er etableret den 23. juni

32 Note Noter til årsrapporten Eventualforpligtelser tkr. tkr. Ikke-balanceførte poster Garantier m.v. Finansgarantier Tabsgarantier for realkreditudlån Tinglysnings- og konverteringsgarantier Øvrige garantier Garantier m.v. i alt Sparekassen deltager i den danske stats garantiordning. Garantien er 2-årig og gælder for de pengeinstitutter, der har tilmeldt sig ordningen. Sparekassens andel af den samlede garantiprovision er beregnet til 21,6 mio. kr. For regnskabsåret 2008 er udgiftsført 2,7 mio. kr., der er udgiftsført under andre driftsudgifter. Endvidere deltager sparekassen i en samlet kaution på 20 mia. kr., hvoraf sparekasssens andel udgør 27,3 mio. kr., der indgår i posten "garantier" (ikke balanceførte poster): Der er i 2008 hensat i alt 1,5 mio. kr. på garantien. 21 Kapitalkrav Kapitalkrav i henhold til lov om finansiel virksomhed 124, stk. 1 Kernekapital Garantikapital Øvrige reserver Overført overskud Kernekapital i alt Aktiverede skatteaktiver Kernekapital efter fradrag Supplerende kapital: Efterstillede kapitalindskud Opskrivningshenlæggelser Supplerende kapital i alt Basiskapital Kernekapital Supplerede kapital Basiskapital i alt før fradrag Fradrag 0 0 Basiskapital i alt efter fradrag Risikovægtede aktiver Vægtede poster udenfor handelsbeholdningen, herunder poster under stregen Vægtede poster med markedsrisiko Vægtede poster med operationelrisiko Gruppevise nedskrivninger Riskiovægtede aktiver i alt Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster 17,9% 14,9% Solvensprocent 20,3% 17,9%

33 Note Noter til årsrapporten 22 Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter anvendes alene til afdækning af sparekassens risici. Rentekontrakter anvendes til afdækning af sparekassens renterisici. Afdækningerne kan ikke matches 100%, hvorfor sparekassen har en egenrisiko, der dog er særdeles beskeden. Markedsværdi Gennemsnitlig markedsværdi Afledte finansielle instrumenter 2008 tkr. tkr. tkr. tkr. Pos. Neg. Pos. Neg. Rentekontrakter Terminer/futures, køb Terminer/futures, salg I alt Afledte finansielle instrumenter 2007 Rentekontrakter Terminer/futures, køb Terminer/futures, salg I alt Uafviklede spotforretninger 2008 Der findes ingen uafviklede spotforretninger Uafviklede spotforretninger 2007 Der findes ingen uafviklede spotforretninger 23 Markedsrisici Valutarisiko tkr. tkr. Aktiver i fremmed valuta i alt Passiver i fremmed valuta i alt Valutakursindikator Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag (1 decimal) 4,1 10,9 Valutakursindikator Valutakursindikator 2 i pct. af kernekapital efter fradrag (1 decimal) 0,0 0,0 Renterisiko Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst renterisiko: Valuta: DKK EUR

34 Note Noter til årsrapporten Direktion og bestyrelse tkr. tkr. Størrelse af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af sparekassens direktion og bestyrelsesmedlemmer Lån m.v. Rentesats 2008 Direktion 9,00-13,00 % Bestyrelse incl. medarbejdervalgte 4-13,75 % Alle engagementer er ydet på markedsmæssige vilkår, herunder såvel rentesom garantiprovisionssatser. Sikkerhedsstillelser Direktion Bestyrelse Ledelseserhverv Der er i Dronninglund Sparekasse ikke ledelsesmedlemmer, direktion og bestyrelsesmedlemmer, der beklæder ledelseserhverv i danske aktieselskaber

35 Note 26 Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. Årets resultat Balance Udlån Egenkapital Aktiver i alt Nøgletal Solvensprocent Kernekapitalprocent Egenkapitalforrentning før skat Egenkapitalforrentning efter skat Indtjening pr. omkostningskrone Renterisiko Valutaposition Valutarisiko Udlån i forhold til indlån Udlån i forhold til egenkapital Årets udlånsvækst Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet Summen af store engagementer Årets nedskrivningsprocent * t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr ,3 17,9 1,3 1,0 1,06 1,5 4,1 0,0 122,8 3,8 7,7 91,9 55,7 1, ,9 14,9 7,1 5,4 1,40 1,9 10,9 0,0 123,2 3,7 21,6 39,7 82,3 0, ,8 14,4 10,0 7,8 1,47 1,9 1,5 0,0 117,6 4,0 38,5 56,4 159,2 0, ,9 14,6 8,9 6,6 1,37 4,4 1,8 0,0 101,4 3, ,7 113,6 0, ,1 15,9 9,0 6,7 1,35 3,7 0,7 0,0 103,3 3,8 13,8 96,1 116,8 0,4 *Reglerne for udarbejdelse af årsrapport blev ændret markant i Oversigten over hoved- og nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med de ændrede regler. Sammenligningstal for 2004 er ikke tilpasset vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser. 34