Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4."

Transkript

1 Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider Arne Jørgensen har anmodet om, at der foretages en opgørelse af CO 2 -emissioner og CO 2 -ækvivalent emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Emission af drivhusgasser har indflydelse på klimaet og områdets økologi. Desuden er der knyttet et økonomisk aspekt til emissionen af drivhusgasser, idet de er prissat i en kvoteordning inden for EU. Oplysninger om den årlige emission af CO 2 -ækvivalenter har derfor betydning for det forarbejde SNS har iværksat i forbindelse med mulig naturgenopretning i dele af Store Åmose. 1. Baggrund I forbindelse med Danmarks ratificering af FNs Klimakonvention og Kyoto-protokollen skal Danmark foretage en opgørelse af emissionen af drivhusgasser. Den offentliggøres og indberettes til FNs Klimapanel (IPCC) og EU. FNs Klimakonvention har til formål at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer. Konventionen nævner også, at stabiliseringen skal ske på en måde, der giver økosystemerne mulighed for at tilpasse sig på en naturlig måde. Klimakonventionen blev vedtaget i 1992 ved Rio-konferencen om bevaring af den biologiske mangfoldighed, hvor bl.a. Danmark underskrev konventionen. Den trådte i kraft i Siden er der holdt flere internationale konferencer til opfølgning og udvikling af konventionens ord og ånd. Den vigtigste af disse konferencer blev holdt i 1997 i Kyoto, Japan, og den mundede ud i vedtagelsen af den såkaldte Kyoto-protokol. Danmark ratificerede protokollen i 2002 sammen med de øvrige EU-lande. 2. Kyoto-protokollen og Danmark Kyoto-protokollens målsætning er, at de industrialiserede lande skal reducere deres udslip af drivhusgasser med mindst 5% i forhold til niveauet i 1990, regnet som et gennemsnit over forpligtigelsesperioden EU skal under ét opfylde denne forpligtigelse, men ikke alle lande skal reducere lige meget. Danmark har forpligtiget sig til at reducere emissionen med 21% i første forpligtigelsesperiode. Kyoto-aftalen omfatter 6 drivhusgasser: kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), samt industrigasserne HFC er, PFC er og SF 6. Denne rapport omhandler kun de naturligt dannede gasser. 1

2 De vigtigste kilder til drivhusgasser fra landbrug og anden arealanvendelse i det åbne land er CO 2, CH 4 og N 2 O (Mikkelsen et al. 2005). CO 2 kommer mest fra ændringer i jordens kulstof-balance og fra brug af jordbrugskalk. CH 4 stammer primært fra drøvtyggernes fordøjelse og lagring af husdyrgødning, mens N 2 O stammer fra kvælstofomsætningen (IPCC 2004, Olsen et al. 2004). I Danmark har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdet metoder til emissionsopgørelser fra det åbne land (Gyldenkærne et al. 2005). De anvendte opgørelsesmetoder følger de forskrifter, der er udarbejdet af IPCC (2004). Metoderne er tilpasset danske forhold. Ved opgørelse af CO 2 emissioner fra Lille Vildmose anvendes DMUs beregningsmetoder og standardtal (Gyldenkærne et al. 2005). Desuden anvendes egne estimater for emissionsfaktoren for næringsholdig tørv, hvor det skønnes at give et mere retvisende beregningsresultat. Det samme gælder emissionsfaktorerne for N 2 O og CH 4. Der foretages en opgørelse af den samlede CO 2 -emission og den samlede CO 2 -ækvivalent emission fra de dele af forprojektområdet, der berøres af henholdsvis scenario 3 og Model for beregning af emission fra organiske jorde CO 2 -emissionen estimeres ud fra arealet efter formlen (Gyldenkærne et al. 2005): CO 2 C = A DOS x EF DOS,CO2 (A) Hvor A DOS er arealet og EF DOS,CO2 er CO 2 -emissionsfaktoren. Til beregning af CO 2 -emissionen anvendes IPCC Tier 1 standardfaktorer for tempererede områder. Emissionsfaktoren for omdriftarealer i den nordlige temperede klimazone sættes til 8 tons C ha-1år- 1. For arealer, der henligger som drænede græsarealer, og som er tilført gødning, anvendes som standard emissionsfaktor 4 tons C ha -1 år -1 (jævnfør tabel 13, Gyldenkærne et al. 2005). Dræningen er dog næppe så intensiv, at græsarealets øverste tørvelag kan betegnes som tør. Der anvendes derfor en subjektivt ansat standardfaktor på 3 tons C ha -1 år -1, der ligger lidt højere en gennemsnittet mellem standardemissionen for våd og tør bund. Tørvelaget betragtes i alle beregninger som dyb (se tabel 13, Gyldenkærne et al. 2005). For naturområder sættes standard emissionsfaktoren til 200 kg C ha -1 år -1 for de mest næringsfattige områder. For næringsrige moser er IPPC-emissionsfaktoren 1000 kg C ha -1 år -1. Mange steder er højmosetørven bortgravet, og da den underliggende sumptørv er mere næringsholdig end højmosetørven anvendes tillige en subjektivt ansat standardfaktor for middelnæringsholdig tørv på 500 kg C ha -1 år -1. N 2 O -emissionen. Under nedbrydning af organisk stof frigøres kvælstof. En del af kvælstoffet omdannes til lattergas, N 2 O, som er en aggressiv drivhusgas, der har en 310 gange kraftigere effekt end CO 2. Emissionen af N 2 O bestemmes ud fra mængden af omsat N. Generelt gælder det, at des højere indholdet er af organisk stof, des højere er C/N forholdet. For N 2 O-emissionen fra tidligere tørveindvindingsarealer og fra tilgroede tørveindvindingsarealer anvendes C/N-værdien 36 i lighed med DMU (Gyldenkærne et al. 2005). 2

3 Den samlede mængde N 2 O -N beregnes efter formlen: N 2 O N = A DOS x EF DOS,N2O (B) Hvor A DOS er arealet og EF DOS;N2O er den aktuelle emissionsfaktor for N 2 O. Emissionsfaktoren for N 2 O beregnes ud fra omsætningen af kulstof efter formlen: EF DOS,N2O = CO 2 C x 1/(C/N) x 0,0125 (C) Hvor CO 2 C er mængden af omsat kulstof. C/N er som omtalt sat til 36. Faktoren 0,0125 er emissionsfaktoren for N 2 O N, idet 1,25% af den dannede mængde N er N 2 O (IPCC 1996). CH 4 -emissionen opgøres efter formlen: CH 4 C = A DOS x EF DOS, CH4 (D) Hvor A DOS er arealet og EF DOS, CH4 er emissionsfaktoren for CH 4. Som emissionsfaktor anvendes IPCC Tier 1 faktoren for næringsfattig mose på 20kg CH 4 C ha -1 år -1 for tempererede områder. CH 4 -emissionen har en positiv effekt på C-emissionsregnskabet, idet der bindes C. Derfor angives emissionsfaktoren med en minus-værdi. Ved omregning af CH 4 til CO 2 -ækvivalenter anvendes en faktor 21, idet CH 4 har en kraftigere effekt end CO Arealopgørelser I scenario 1 og 2, er de vandækkede arealer for små til at man kan lave sikre beregninger. Derfor er disse ikke inkluderet i beregningerne nedenfor. For scenario 3 og 4 derimod vil de vanddækkede beregninger være store nok til at man kan lave rimeligt sikre beregninger. Arealer der påvirkes af vandstandsstigning i hhv. scenario 3 og 4 er som følger: Scenario 3 Scenario 4 CO 2 -emissionsfaktor, C ha -1 år -1 Omdrift 574 ha 714 ha 8,0 tons Græs 3 ha 5 ha 3,0 tons Natur, meget næringsfattig dyb organisk jord, anslået 4 ha 4 ha 0,2 tons Natur, +/- næringsfattig dyb organisk jord, anslået 300 ha 345 ha 0,5 tons Natur, næringsrig dyb organisk jord, anslået 300 ha 345 ha 1,0 tons I alt areal 1181 ha 1413 ha 3

4 5. Beregning af emissioner Scenario 3, areal-relateret emission Omdriftsareal. 574 ha á 8 tons C ha -1 år ,0 tons C ha -1 år -1 Græs. 3 ha á 3 tons C ha -1 år -1 9,0 tons C ha -1 år -1 Natur, meget næringsfattigt. 4 ha á 0,2 tons C ha -1 år -1 0,8 tons C ha -1 år -1 Natur, +/- næringsfattigt. 300 ha á 0,5 tons C ha -1 år ,0 tons C ha -1 år -1 Natur, næringsrig 300 ha á 1,0 tons C ha -1 år ,0 tons C ha -1 år -1 I alt årlig C-emission 5051,8 tons C år -1 I alt årlig CO 2 emission: 5051,8 tons C år -1 x 3, ,8 tons CO 2 år -1 Ved at anvende de nævnte emissionsværdier for de forskellige typer organisk jord vil CO 2 - emissionen i undersøgelsesområdet være på ca tons CO 2 år -1. Beregningerne er imidlertid behæftet med en række usikkerheder, særligt vedrørende bestemmelse af tørvens næringsindhold og fugtighed. Begge forhold har stor betydning for tørvens nedbrydningsrate og dermed for den årlige CO 2 -emission. Der foreligger ikke pålidelige tal for tørvens næringsindhold, som kan danne grundlag for beregning af større arealers gennemsnitlige næringsstoftilstand i undersøgelsesområdet. Arealinddelingen og klassificering af arealerne i undersøgelsesområdet er baseret på deres anvendelse og drift. Det er nogen usikkerhed forbundet med denne inddeling. Ved at anvende de nævnte CO 2 -emissionskonstanter fås en lavere årlig CO 2 -emission, end når DMUs standardtal anvendes. Beregningerne er som nævnt behæftet med en betydelig usikkerhed. Det fremgår dog tydeligt, at den store CO 2 -emission foregår fra omdriftsarealer og græsarealer, hvorimod emissionen fra natur-arealerne er væsentlig lavere. Scenario 3, beregning af emission af CO 2 -ækvivalenter CO 2, N 2 O og CH 4 indgår alle i beregningen af CO 2 -ækvivalenterne, som er den enhed Kyotoprotokollen anvender som beregningsenhed. CO 2 og N 2 O bidrager til kulstofemissionerne, mens CH 4 binder kulstof og derfor reducerer den samlede kulstofemission. N 2 O-emission Beregning baseret på formel (B) og (C). Emissionen baseret på DMU-retningslinier: N 2 O år -1 : 5051,8 tons C år -1 x 1/36 x 0,0125 x 44/28 = 2,756 tons N 2 O år -1 CO 2 -ækv.år -1 : 2,756 tons N 2 O x 310 = 854,4 tons CO 2 -ækv.år -1 Usikkerheden på beregning af N 2 O-emissionen fra organiske jorde anses at være betydelig måske op til 75-80% på landsplan (Gyldenkærne et al. 2005). Dette kan også gøre sig gældende for den areal-relaterede emission i undersøgelsesområdet. 4

5 N 2 O er en meget aggressiv drivhusgas og gødskning med kvælstofgødning har derfor stor betydning for områdets produktion af CO 2 -ækvivalenter. DMU (Gyldenkærne et al. 2005) har beregnet, at den gennemsnitlige N 2 O-emission fra danske organiske jorde er 4,4 kg N 2 O ha -1 år -1. Til sammenligning er den tilsvarende emission fra undersøgelsesområdet ved scenario 3 på 2,33 kg N 2 O ha -1 år -1. De lavere værdier fra Åmosen, scenarie 3 skyldes antagelig, at ca. halvdelen af området i scenarie 3 henligger som natur og antages at have et højt C/N forhold (værdi 36) end gennemsnittet for organiske jorde i Danmark. CH 4 -emission Beregning er baseret på formel (D). Emission baseret på DMU-retningslinier er som følger: CH 4 C: 1181 ha x 20 kg CH 4 = 23,62 tons CH 4 C år -1 CH 4 : 23,62 tons C x 16/12 = 31,49 tons CH 4 år -1 CO 2 -ækv.år -1 : 31,49 tons CH 4 år -1 x 21 = -661,29 tons CO 2 -ækv.år -1 I lighed med N 2 O-emissionen er beregningerne af CH 4 -emissionen også behæftet med store usikkerheder. Det gælder bl.a. fastsættelse af tørvens fugtighed på areal-skala. DMU anvender en standard emissionsfaktor på 20 kg CH 4 -C, men i store dele af undersøgelsesområdet er tørven næppe helt tør, som antaget i DMU-retningslinierne. Det betyder, at CH 4 emissionen må antages at være lidt højere end angivet i beregningerne. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvor meget højere den er. Samlet emission fra Scenario 3 undersøgelsesområdet målt som CO 2 -ækvivalenter pr. år CO 2 -emission ,8 tons CO 2 -ækv.år -1 N 2 O-emission 854,4 tons CO 2 -ækv.år -1 CH 4 -emission - 661,3 tons CO 2 -ækv.år -1 I alt ,9 tons CO 2 -ækv.år -1 Den samlede emission af CO 2 -ækvivalenter pr arealenhed er for hele scenarie 3 ca. 15,8 tons CO 2 - ækv ha -1 år -1. Til sammenligning er den tilsvarende emission fra danske organiske jorde i gennemsnit 14,7 tons CO 2 -ækv. ha -1 år -1 (Gyldenkærne et al. 2005). Scenarie 3 giver således en gennemsnitlig emissionsværdi, der ligger tæt på landsgennemsnittet. Scenario 4, areal-relateret emission Omdriftsareal. 714 ha á 8 tons C ha -1 år ,0 tons C ha -1 år -1 Græs. 5 ha á 3 tons C ha -1 år -1 15,0 tons C ha -1 år -1 Natur, meget næringsfattigt. 4 ha á 0,2 tons C ha -1 år -1 0,8 tons C ha -1 år -1 Natur, +/- næringsfattigt. 345 ha á 0,5 tons C ha -1 år ,5 tons C ha -1 år -1 Natur, næringsrig 345 ha á 1,0 tons C ha -1 år ,0 tons C ha -1 år -1 I alt årlig C-emission 6245,3 tons C år -1 5

6 I alt årlig CO 2 emission: 6245,3 tons C år -1 x 3, ,8 tons CO 2 år -1 Se bemærkninger til Scenarie 3. Scenario 4, beregning af emission af CO 2 -ækvivalenter CO 2, N 2 O og CH 4 indgår alle i beregningen af CO 2 -ækvivalenterne, som er den enhed Kyotoprotokollen anvender som beregningsenhed. CO 2 og N 2 O bidrager til kulstofemissionerne, mens CH 4 binder kulstof og derfor reducerer den samlede kulstofemission. N 2 O-emission Beregning baseret på formel (B) og (C). Emissionen baseret på DMU-retningslinier: N 2 O år -1 : 6245,3 tons C år -1 x 1/36 x 0,0125 x 44/28 = 3,407 tons N 2 O år -1 CO 2 -ækv.år -1 : 3,407 tons N 2 O år -1 x 310 = 1056,2 tons CO 2 -ækv.år -1 Se scenarie 3. DMU (Gyldenkærne et al. 2005) har beregnet, at den gennemsnitlige N 2 O-emission fra danske organiske jorde er 4,4 kg N 2 O ha -1 år -1. Til sammenligning er den tilsvarende emission fra undersøgelsesområdet ved scenario 4 på 2,41 kg N 2 O ha -1 år -1. De lavere værdier fra Åmosen, scenarie 4 skyldes antagelig, at ca. halvdelen af området i scenarie 4 henligger som natur og antages at have et højt C/N forhold (værdi 36) end gennemsnittet for danske organiske jorde. CH 4 -emission Beregning er baseret på formel (D). Emission baseret på DMU-retningslinier er som følger: CH 4 C: 1413 ha x 20 kg CH 4 = 28,26 tons CH 4 C år -1 CH 4 : 28,26 tons C x 16/12 = 37,68 tons CH 4 år -1 CO 2 -ækv.år -1 : 37,68 tons CH 4 år -1 x 21 = -791,3 tons CO 2 -ækv.år -1 Se scenarie 3. Samlet emission fra Scenario 4 undersøgelsesområdet målt som CO 2 -ækvivalenter pr. år CO 2 -emission ,8 tons CO 2 -ækv.år -1 N 2 O-emission 1.056,2 tons CO 2 -ækv.år -1 CH 4 -emission - 791,3 tons CO 2 -ækv.år -1 I alt ,7 tons CO 2 -ækv.år -1 6

7 Kommentarer Den samlede emission af CO 2 -ækvivalenter pr arealenhed er for hele scenarie 4 ca. 16,4 tons CO 2 - ækv ha -1 år -1. Til sammenligning er den tilsvarende emission fra danske organiske jorde i gennemsnit 14,7 tons CO 2 -ækv. ha -1 år -1 (Gyldenkærne et al. 2005). Scenarie 4 giver således en gennemsnitlig emissionsværdi, der ligger tæt på landsgennemsnittet. 6. CO 2 -kvoter og økonomi For at opfylde EU's forpligtigelse i hht. Kyoto-protokollen (se afsnit 2), er der indført et kvotesystem, hvor CO 2 -ækvivalenter frit kan omsættes. I 2002 regnede regeringen med en pris på 120 kr. for 1 tons CO 2 -ækvivalent. Prisen er politisk fastsat og beregnet på danske tiltag. Anvendes denne kvotepris på den aktuelle emission af drivhusgasser for scenario 3 og 4, så er resultatet som følger: Scenarie 3: ,9 tons CO 2 -ækv.år -1 á 120 kr. tons -1 = 2.24 mio. kr. år -1 Scenarie 4: ,7 tons CO 2 -ækv.år -1 á 120 kr. tons -1 = 2.78 mio. kr. år -1 Ved gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt baseret på hhv scenario 3 og 4, vil der kunne spares et beløb som angivet ovenfor, såfremt vandstanden kommer til at ligge i den højde, som COWI A/S har beregnet for hhv. scenarie 3 og 4. Scenarie 3 og 4 vil være tørvedannende i store områder og antages at binde mere kulstof end der frigives til atmosfæren. 7. Litteratur - Gyldenkærne, S., Münier, B., Olsen, J.E., Olesen, S.E., Petersen, B.M. & Christensen, B.T. 2005a. Opgørelse af CO2-emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Metodebeskrivelse samt opgørelse for , Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (under trykning). - IPCC Revised 1996 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Tilgængelig på internettet: - IPCC Good PracticeGuidance for Land Use, Land Use Change and Forestry (eds. Penman, J. et al.). Tilgængelig på internettet: - Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S., Poulsen, H.D., Olsen, J.E. & Sommer, S.G Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets emissioner af ammoniak og drivhusgasser i perioden , Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (under trykning). - Olsen, J.E., Gyldenkærne, S., Petersen, S.O., Mikkelsen, M.H., Jacobsen, B.H., Vesterdal, L., Jørgensen, A.M.K., Christensen, B.T., Abildtrup, J. Heidmann, T. & Rubæk, G Jordbrug og klimaændringer samspil til vandmiljøplaner. Danmarks JordbrugsForskning. DJF rapport. Markbrug 109:

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Kulstof på Barritskov - Status og potentialer 2005

Kulstof på Barritskov - Status og potentialer 2005 Kulstof på Barritskov - Status og potentialer 2005 i Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... i Indledning... 1 Kyoto protokollen... 2 Opgørelsesprincip... 3 Gårdbeskrivelse - Barritskov... 5 Produktionen...

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast

Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast Kapitel 2. Luft Natur og Miljø, 2001, Udkast 2.1 Indledning Luftforurening som miljøproblem Forureningen af atmosfæren er ikke noget nyt fænomen knyttet til den industrialiserede verden. Den tidlige historieskrivning

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Opgørelse af CO 2 - emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse

Opgørelse af CO 2 - emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Opgørelse af CO 2 - emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) Metodebeskrivelse samt opgørelse

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.04.2000 SG(2000) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter Hr. minister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 16. juli 1999, der indgik til Kommissionens Generalsekretariat

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem

Læs mere

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt

Læs mere

F-gasserne er generelt ikke-reaktive og udgør ingen trussel mht. giftighed overfor miljøet.

F-gasserne er generelt ikke-reaktive og udgør ingen trussel mht. giftighed overfor miljøet. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. mikkel Den 20. april 2015 Strategi for risikohåndtering af f-gasser 1. Resume F-gasserne er drivhusgasser med et væsentligt potentiale for global opvarmning, da de stærkt absorberer

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000051 Dato: 12. december 2014 Orientering om udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Naturstyrelsen december 2013

Naturstyrelsen december 2013 Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen Oplæg til klimastrategi for Danmark Regeringen Februar 2003 , februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail:

Læs mere

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden Notat ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden 27. juni 2016 Projekt nr. 207364 Dokument nr. 1220188945 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret

Læs mere

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Furesø Kommune CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Rapport April 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Furesø Kommune CO

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt. Poul Sachmann

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt. Poul Sachmann (Lov om CO 2-kvoter) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Nilan A/S OVER Energistyrelsens

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Claus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre."

Claus Felby siger: Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre. Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOTAT fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe: svar på artiklen Sønderlemmende kritik af ny rapport

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Archived at http://orgprints.org/00003031 Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg

Læs mere

Biodiversitet, biomasse og CO 2. ved Karsten Thomsen

Biodiversitet, biomasse og CO 2. ved Karsten Thomsen Biodiversitet, biomasse og CO 2 ved Karsten Thomsen Skove er vigtige for globalt carbon: over 80% af al org-c lagret over jorden og over 70% af alt under jorden udveksler årligt syv gange

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere