Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet

Transkript

1 PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet

2 Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet

3 Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet Udgivet af sekretariatet for Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet Udgivet: September 2005 Udarbejdelse er finansieret af Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Layout, opsætning og tryk: Laursen Grafisk A/S, Tønder Oplag: 800 eks. Forsidefoto: Billedet viser hvordan tidevandet er med til at forme Vadehavet, i dette tilfælde fra en vadeflade med et træformet lo-system øst for Sønderho på Fanø. Farvespillet i billedet stammer fra de forskellige salttålende græsarter, der vokser på fladen, og fra de forskellige bundforhold. Billedet er taget fra ca. 250 meters højde i overskyet vejr (som nedsætter kontrasten i farverne). Billedet viser en areal på ca. 350x350 meter. Fotograf: Jan K. Winther Fotos: Jan K. Winther: Side 4, 8, 26, 30, 34, 37, 38, 42, 50, 54, 59, 60 Lars M. Rasmussen: Side 12, 19, 20, 33, 41, 46, 49, 52, 62, 63, 66, 67, 73 John Frikke: Side 6, 28, 36 John B. Frederiksen: Side 40 Claus Nissen: Side 64, 71 Jacob P. Andersen: Side 65 Hagge: Side 10, 14, 21 Fanø Turistbureau: Side 53, 56 Alle kort i rapporten er bragt med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen Rapporten kan hentes som pdf-fil på pilotprojektets hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse FORORD SAMMENFATNING STRATEGI OG HANDLINGSPLAN Vision, målsætning og strategi Geografisk afgrænsning Model Model Handlingsplan (kort sigt) Landskabelige værdier Naturværdier Friluftsliv Kulturhistoriske værdier Erhverv Formidling Landdistriktsudvikling Handlingsplan (lang sigt) Natur- og landskabelige værdier Formidling Samfundsøkonomiske analyser Forudsætninger Resultater Lokaløkonomisk analyse Resultater STATUS OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Landskabelige værdier Landskabskarakterområder Sårbarhed Udviklingstendenser Områder af national geologisk interesse Vadehavets generelle beskyttelse Naturværdier Generelt Tiltag Urørt natur Naturgenopretning og -pleje Viden, information og dialog Friluftsliv Nuværende muligheder for friluftsliv Forslag til styrkelse af friluftslivet Besøgscentrenes fremtidige rolle som støttepunkter for friluftslivet Kulturhistorie Generelt Formidling Pleje, synlighed, tilgængelighed Resultater og konsekvenser Erhverv Landbrug Turisme Fiskeri Havne og industri Formidling Eksisterende formidling Den fremtidige formidling En samlet formidlingsplan for Nationalpark Vadehavet Forvaltningsmodeller Formidlings- og servicefunktioner Øvrige opgaver Organisation Udarbejdelse af en forvaltningsplan Øvrige opgaver Regelforenkling Organisation Landdistriktsudvikling Befolkningens fordeling i by og på land Udviklingsstrategier Landdistriktsprogrammet Indsatsområder PILOTPROJEKTETS GENNEMFØRELSE Opgaveformulering Organisation Økonomiske grundlag Borgerinddragelse Konkrete projekter GENERELLE BILAG OG KORTBILAG

5 1 Sammenfatning 4

6 Forord Forord Styregruppen for pilotprojekt Nationalpark Vadehavet indstiller, at der etableres en nationalpark i Vadehavsområdet. Etableringen skal ske inden for de rammer, som styregruppens rapport udstikker. Det er især en forudsætning for bred opbakning, at der sikres direkte lokal indflydelse på nationalparkens styring, drift og planlægning, samt at det stadigt vil være muligt at udvikle et erhvervsliv, der er i overensstemmelse med naturgrundlaget inden for en nationalpark, ligesom det er en forudsætning, at etableringen af en nationalpark ikke i sig selv, vil give begrænsninger for erhvervsaktiviteter uden for nationalparken. Styregruppen er enig om, at Vadehavet er det mest unikke naturområde i Danmark set i internationalt perspektiv, og at det derfor vil være naturligt, at oprettelse af de første nationalparker i Danmark omfatter Vadehavet. Styregruppen er også enig om, at naturværdierne i selve Vadehavet gennem internationale aftaler og nationale udpegninger allerede er godt beskyttet. Selv om en af forudsætningerne for igangsættelse af et pilotprojekt i Vadehavet var, at man fremkom med forslag til yderligere styrkelse af naturværdierne i en nationalpark i Vadehavet, lægger styregruppen også stor vægt på, at andre forhold har lige så høj prioritet. Det drejer sig især om, at se en etablering af en nationalpark, som et tiltrængt bidrag til: at styrke udviklingen i Vadehavsregionen erhvervsmæssigt og bosætningsmæssigt, hvor især de egentlige landdistrikter langs vadehavskysten allerede i dag»lider en stille og upåagtet død«; at iværksætte en række initiativer omkring»nationalparken«, som understøtter den regionale/lokale identitet (selvfølelse) som grundlag for levedygtige (landsby)samfund i området. at understøtte og koordinere den eksisterende natur- og kulturvejledning, der i imponerende omfang finder sted i Vadehavsområdet i dag. I den forbindelse vil en mere hensigtsmæssig anvendelse af de samlede administrative og markedsføringsmæssige ressourcer kunne anvendes til en forbedret service over for egnens egne borgere og skoler samt en samlet promovering af»vadehavet«. Det er styregruppens opfattelse, at de ovenfor nævnte aspekter skal indgå i en samlet planlægning og administration for»nationalparken«, som iværksættes og gennemføres under medvirken af områdets borgere. Et flertal i styregruppen har den opfattelse, at en»nationalpark Vadehavet«skal omfatte de Natura områder, der ligger i eller grænser op til Vadehavet: Havområdet ud til 3-sømilegrænsen (undtaget er Esbjerg Havns administrationsområde og indsejlingen gennem Grådyb) Øerne og Skallingen Varde Ådal og de uinddigede strandenge og forlande langs fastlandet - samt Marskområderne bag digerne på fastlandet. Samlet set en afgrænsning i overensstemmelse med Det Trilaterale Samarbejdsområde. Det er opfattelsen, at denne afgrænsning giver optimale muligheder for løsning af ovennævnte opgaver samtidig med at nationalparkbestyrelsen (Nationalparkens øverste myndighed med ansvar over for Miljøministeren) får overdraget ansvaret for gennemførelse af den kommende Natura 2000-planlægning samt sikrer, at den efterfølgende udmøntning (administration) af de fire»vadehavskommuner«sker i overensstemmelse med fælles krav og principper. Repræsentanter i styregruppen for Dansk Landbrug, Kristen Fromsejer og Claus Christensen samt borgmester Svend Ole Gammelgaard, Skærbæk Kommune og borgmester Peter Christensen, Højer Kommune kan alene acceptere en»nationalpark Vadehavet«der omfatter: Havområdet ud til 3-sømilegrænsen - (undtaget er Esbjerg Havns administrationsområde og indsejlingen gennem Grådyb). Øerne og Skallingen Grænsen på den øvrige uinddigede del af fastlandet følger middelhøjvandslinien. I de inddigede områder følger grænsen digekronen Denne afgrænsning omfatter (bortset fra mindre bysommerhus-, natur- og landbrugsområder på øerne) alene områder, der i forvejen er omfattet af det trilaterale vadehavssamarbejdes beskyttelsesområde. 5

7 Forord Det er de ovennævnte repræsentanters opfattelse, at denne afgrænsning indbefatter de mest værdifulde naturarealer i Vadehavsområdet for en lang række arter og naturtyper, uden at væsentlige erhvervsinteresser på fastlandet bliver berørt af nationalparken. En sådan afgrænsning går på tværs af de eksisterende Natura 2000-områder, hvorfor det ikke vil være sandsynligt, at nationalparkmyndigheden kan få til opgave at gennemføre Natura 2000-planlægningen. Hovedopgaverne for en nationalpark med denne udstrækning vil blive informations og brugerserviceopgaver samt i samarbejde med de øvrige myndigheder på området at udarbejde en overordnet plan for nationalparken. Begge forslag indeholder desuden mulighed for overførsel af kompetence og myndighedsudøvelse på søterritoriet fra de statslige myndigheder til nationalparkmyndigheden i takt med opbygning af faglig ekspertise på områderne. Som det fremgår er styregruppen delt i spørgsmålet om afgrænsning af en nationalpark. Men styregruppen ønsker at præcisere, at vi er enige om, at der bør etableres en nationalpark i vadehavsområdet, som vil kunne skabe udviklingsmuligheder for egnen, og som vi gerne vil se iværksat. Det skal nævnes at der også har været arbejdet med en tredje model, som tager yderligere områder med på fastlandet. Den tredje model kunne der ikke opnås enighed om. Afslutningsvis skal det bemærkes, at styregruppen finder, at det i lyset af den kommende kommunalreform vil være naturligt at opfordre de kommende»vadehavskommuner«(varde, Fanø, Esbjerg og Tønder) til at drøfte»nationalpark Vadehavet«. Styregruppen foreslår ligeledes, at dens endelige rapport samt efterfølgende nationale udviklinger vil danne baggrund for disse drøftelser i de tre kommunale sammenlægningsudvalg og i Fanøs byråd i begyndelsen af 2006, og at man derefter vil underrette den nationale følgegruppe og miljøministeren herom i foråret Branderup, 30. september 2005 På styregruppens vegne Udvalgsformand Jens Andresen, Sønderjyllands Amt Formand for styregruppen 6

8 Sammenfatning 1 1. Sammenfatning På baggrund af miljøministerens igangsættelsesbrev af 26. februar 2004 har styregruppen udarbejdet en vision med plan for afgrænsning og indhold af en Nationalpark Vadehavet. En enig styregruppe står bag denne rapport til miljøministeren. Styregruppen har følgende overordnede mål for Nationalpark Vadehavet: Nationalpark Vadehavet skal medvirke til, at udviklingen i Vadehavsregionen styrkes såvel økonomisk, erhvervsmæssigt og socialt som natur- og miljømæssigt og dermed bidrage til lokalsamfundenes beståen og udvikling. Det forventes, at der ved en målrettet beskyttelse af natur- og kulturværdier frigøres et potentiale af muligheder, der øger eksistensgrundlaget for den befolkning, der er bosiddende i området. Styregruppen har følgende vision for Nationalpark Vadehavet: Vadehavet er et internationalt unikt naturområde. Nationalpark Vadehavet er et sammenhængende område bestående af såvel havet som øerne og marsken. Området indeholder den bedst beskyttede natur i Danmark, hvor udvikling i natur og kultur fortsat skal ske i samspil med menneskers bosætning og tradition. Styregruppen finder, at beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt for udpegning af en Nationalpark Vadehavet. Vadehavet er internationalt, og forvaltningen heraf skal desuden varetages i det trilaterale samarbejde med Tyskland og Holland for at koordinere en bæredygtig udvikling. I Nationalpark Vadehavet har selvforvaltning en central placering for at sikre, at en udvikling af natur, kultur og erhverv i området gennemføres således, at der til stadighed bibeholdes og skabes liv på landet. Forvaltningen skal derfor varetages med en høj grad af borgerinddragelse 1. Nationalpark Vadehavet skal byde på en lang række tilbud fra oplevelsen af urørt natur over kulturhistoriens vingesus med menneskets samspil med havet til aktiv fritidsbrug af naturen. Formidlingen af Nationalpark Vadehavet skal være aktiverende og engagerende på en sådan måde, at såvel lokale beboere som besøgende oplever nationalparken som en helhed. Styregruppen har opstillet en lang række mål for, hvad der er opnået om 25 år, bl.a.: At der er sikret større sammenhængende naturområder i især klit, strand, strandeng og havområder, hvor naturen kan udvikle sig dynamisk uden menneskelige indgreb. At der er taget yderligere skridt til at mindske forureningen af havmiljøet og især til at hindre mulige miljøkatastrofer, f.eks. i forbindelse med skibsforlis. At der er skabt en sammenhæng i formidlingen af området, så den besøgende møder ét samlet og koordineret tilbud om formidling af områdets natur- og kulturværdier. Samtidigt er der gennem en aktiv formidling sikret en spredning af friluftslivet, så en øget tilstrømning af turister ikke belaster følsomme naturområder ud over deres bæreevne. At hele udviklingen er sket gennem aktiv borgerinddragelse og med en lokalt baseret administration, så der i området er skabt et fælles ejerskab og en fælles identitet i forhold til nationalparken. At der er skabt vilkår, så der i området er et aktivt landbrug der kan sikre den fortsatte afgræsning af de store naturarealer såsom strandenge og marskenge, der er opstået som følge af menneskers udnyttelse, og hvis naturværdier kun kan opretholdes ved fortsat drift med græsning eller høslet. At landbruget fortsat skal kunne udvikle sig og derved medvirke til at bevare regionens særegne og åbne kulturlandskab. Afgrænsningsforslaget omfatter hele Vadehavet, mod vest afgrænset ved 3-sømilegrænsen og mod øst afgrænset af geesten, således at hovedparten af marskområderne ligger i nationalparken. Se bilag 5. Forslaget hænger nøje sammen med styregruppens ønske om at sikre en samlet forvaltning af et sammenhængende område. I forbindelse med pilotprojektet har NIRAS udarbejdet en samfundsøkonomisk- og velfærdsøkonomisk analyse samt en lokaløkonomisk analyse. Analysen tager udgangspunkt i to opstillede scenarier foruden et 7

9 1 Sammenfatning 8

10 Sammenfatning 1 basisscenarie. Konklusionen på analysen er, at scenarie 1 med en nationalpark med østlig grænse ved digerne og med fokus på naturpleje, naturbevarelse og formidling af naturen vil give et velfærdsøkonomisk overskud på mellem 0,6 og 1,7 mia. kr. Scenarie 2, med en nationalpark indeholdende alle Natura 2000-områderne eks. Ribe Østerå, samt en kulturhistorisk zone, der omfatter alle berørte ejerlav på fastlandet med fokus vest for digekronen på naturpleje, naturbevarelse og formidling af naturen, vil medføre en velfærdsøkonomisk omkostning på mellem 0,85 og 2,6 mia. kr. Den lokaløkonomiske analyse giver et billede af de økonomiske effekter, som nationalparkprojektet vil have på husholdninger, virksomheder og kommuner i undersøgelsesområdet. Resultatet viser, at der et betydeligt lokaløkonomisk overskud forbundet med etablering og drift af nationalparken i de to scenarier. Scenarie 1 bidrager med 379 mio. kr. til lokalområdet, mens scenarie 2 bidrager med godt 1 mia. kr. over 23 år. Styregruppen anbefaler for naturens vedkommende, at der især bliver prioriteret en indsats i relation til de naturværdier, som er særegne for vadehavsområdet. Det er primært havområder, vadeflader, strande, klitter, strandenge og marsk. En væsentlig styrkelse af naturen ligger i udarbejdelsen af en samlet forvaltningsplan for nationalparken, som tilstræber kontinuitet i naturens udvikling og ensartet forvaltning i nationalparken. Styregruppen påpeger en lang række muligheder for at styrke naturen, bl.a. ved at sikre store områder med urørt natur og ved at arbejde aktivt for, at de inddigede marskområder udgør en mosaik af forskellige niveauer af benyttelse (græsning, høslet, varieret vandstandsniveau, intensiv/ekstensiv benyttelse) samt skabelse af spredningskorridorer og forbedring af levevilkårene for vandrefisk med tilknytning til Vadehavsområdet gennem naturgenopretning af vandløbene med udløb i Vadehavet. For landskabets vedkommende beskriver rapporten det flade, åbne og særegne vadehavslandskab som er helt unik i dansk som såvel internationalt perspektiv. Landskabelige hensyn bør inden for en fremtidig nationalpark veje tungt i forhold til placering af større tekniske anlæg og bevoksning. Styrkelsen af friluftslivet vil ske under hensynstagen til områdets bæreevne. Alle friluftsaktiviteter kan, hvis de koordineres rigtigt, styrkes uden at slide på naturområderne. En styrkelse af de historiske kvaliteter i Vadehavsområdet vil give oplevelsen af området en ekstra dimension. Styregruppen anbefaler en væsentlig styrkelse af kulturværdierne, ikke blot de synlige dele af kulturen, men også skikke og kulturer, som er opbygget og vedligeholdt gennem århundreder. Styregruppen finder det vigtigt, at der kommer en erhvervsmæssige udvikling i forbindelse med Nationalpark Vadehavet. Styregruppen har specielt beskæftiget sig med landbrug, turisme, fiskeri og havne og industri. Der peges på en lang række indsatsområder for alle sektorer. Formidlingen er en af hjørnestenene i en nationalpark, hvorfor styregruppen ser oplagte fordele ved at lave et samarbejde mellem de mange formidlere, som allerede findes i området. Styregruppen skitserer et helt konkret forslag til en kommende forvaltning, inklusiv hvilke opgaver en forvaltning kan tænkes at påtage sig. Udgangspunktet er, at forvaltningen rykker nærmere brugeren af området. Én blandt mange opgaver er at lave en regelforenkling, som vil gøre det lettere for brugeren af området at vide hvilke regler, der gælder for ham/hende. Det har været et selvstændigt mål at sikre en høj grad af borgerinddragelse. Op mod 180 personer har deltaget i en lang række arbejdsgruppemøder. Arbejdsgrupperne har været geografisk opdelt, grundet områdets størrelse. Der har således været nedsat arbejdsgrupper i Tønder, Skærbæk, Ribe og Esbjerg. Det viste sig vanskeligt at inddrage»almindelige«borgere, idet mange af deltagerne på den ene eller anden måde tidligere har debatteret Vadehavets beskyttelse/benyttelse, men som en af arbejdsgruppedeltagerne formulerede det,»så har pilotprojektet været med til at visse grupper nu taler med hinanden, så noget godt har det da medført, om der bliver nationalpark eller ej.«9

11 2 Strategi og handlingsplan 10

12 Strategi og handlingsplan 2 2. Strategi og handlingsplan 2.1 Vision, målsætning og strategi Overordnet målsætning Rækkefølgen af de fire punkter udtrykker ikke en prioritering: Nationalpark Vadehavet skal medvirke til, at udviklingen i Vadehavsregionen styrkes såvel økonomisk, erhvervsmæssigt og socialt som natur- og miljømæssigt og dermed bidrage til lokalsamfundenes beståen og udvikling. Denne udvikling skal ske under hensyntagen til: At de udpegede Natura 2000-områder inden for nationalparken beskyttes i overensstemmelse med den internationale lovgivning, Den trilaterale Vadehavsplan og Vadehavsbekendtgørelsen. At der fortsat kan tages skridt til at sikre befolkningen mod oversvømmelse eller - når behov skulle opstå herfor ikke være til hinder for en forbedring af denne sikkerhed. Nationalparken skal aktivt søge at give naturen mulighed for at udfolde sig, især for de arter og naturtyper, der har givet Vadehavsområdet sin særlige internationale status. Nationalparken skal bevare og fremme kulturarven samt give borgerne og turister optimale muligheder for at opleve og forstå den særegne vadehavsnatur og kulturlandskabet. Nationalparken skal sikres ved lokal forankring og medejerskab i forvaltningen og i beslutningsprocesserne. Strategi Opfyldelse af målsætningerne skal ske i en fortsat proces med inddragelse af borgere, erhvervsliv, organisationer og myndigheder i Vadehavsregionen i en integreret kystzoneplanlægning og -forvaltning hvor søterritorium og landarealer indgår i sammenhæng, hvor koordination og samarbejde mellem de forskellige ansvarlige myndigheder forbedres, hvor lovgivning og regler forenkles - og søges harmoniseret med de øvrige to vadehavslande. Vision Vadehavet er et internationalt unikt naturområde. Nationalpark Vadehavet er et sammenhængende område bestående af såvel havet som øerne og marsken. Området indeholder den bedst beskyttede natur i Danmark, hvor udvikling i natur og kultur fortsat skal ske i samspil med menneskers bosætning og tradition. Styregruppen finder, at beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt for udpegning af en Nationalpark Vadehavet. Vadehavet er internationalt og skal varetages i det trilaterale samarbejde med Tyskland og Holland for at koordinere en bæredygtig udvikling. I Nationalpark Vadehavet har selvforvaltning en central placering for at sikre, at en udvikling af natur, kultur og erhverv i området gennemføres, således at der til stadighed bibeholdes og skabes liv på landet. Forvaltningen skal derfor varetages med en høj grad af borgerinddragelse 1. Nationalpark Vadehavet skal byde på en lang række oplevelser fra oplevelsen af urørt natur over kulturhistoriens vingesus med menneskets samspil med havet til aktiv fritidsbrug af naturen. Formidlingen af Nationalpark Vadehavet skal være aktiverende og engagerende på en sådan måde, at såvel lokale beboere som besøgende oplever nationalparken som én helhed. Vadehavet er et af Europas vigtigste naturområder, med store vadeflader og enestående kystnære naturarealer. Natur og landskab i området er derfor i tidens løb blevet beskyttet gennem en lang række forskellige reguleringer og er omfattet af internationale aftaler både de mere generelle som Ramsarkonvention og Natura 2000-direktiver, men også den specielle trilaterale vadehavsaftale mellem Holland og Tyskland. På grund af områdets udstrækning, det varierede naturindhold og de mange forskellige myndigheder, der hver er ansvarlig for deres hjørne af naturbeskyttelsen, kan beskyttelsen af Vadehavet virke uoverskuelig for borgerne. Disse forhold kan i nogle situationer virke hæmmende på en bæredygtig udvikling af både natur og erhverv i området. Styregruppen ser en etablering af en samlet nationalpark for det danske Vadehavsområde som et middel til at sikre både den fremtidige naturbeskyttelse og den nødvendige udvikling af området. 11

13 2 Strategi og handlingsplan Styregruppens vision for, hvad der tænkes opnået i de første 25 år af en nationalparks levetid er derfor: At der ved en målrettet beskyttelse af natur- og kulturværdier frigøres et potentiale af muligheder, der øger eksistensgrundlaget for den befolkning, der er bosiddende i området. At der gennem en samlet planlægning for naturbeskyttelse og kulturmiljø i området både er sket en sikring af værdierne og en forenkling, så beskyttelsen er blevet overskuelig for borgere og myndigheder. At man samtidigt gennem planlægningen har sikret, at aktiviteter, der er bæredygtige i forhold til naturgrundlaget, kan gennemføres ved så enkle procedurer som muligt. At der er skabt optimale muligheder for et aktivt og differentieret landbrug, som foruden konventionelle brug også rummer landbrug med specialprodukter, turistfaciliteter og landbrug, som udfører natur- og landskabspleje. Landbruget skal udvikles økonomisk optimalt og medvirke til at opretholde dynamiske landdistrikter og bevare kulturlandskabet. At der er givet vilkår for udvikling og markedsføring af lokale produkter, baseret på Vadehavets naturgrundlag, både for at støtte den økonomiske udvikling i lokalområdet og for at sikre den fælles identitet for beboerne i og ved nationalparken. At det gennem den samlede planlægning for området er sikret, at der kan ske en udvikling af beboelse, erhverv og turisme, der ikke skader naturgrundlaget i særlig grad områdets funktion som rasteområde for store dele af verdens bestande af vandfugle. At der er sikret større sammenhængende naturområder i især klit, strand, strandeng og havområder, hvor naturen kan udvikle sig dynamisk uden menneskelige indgreb. At der er taget yderligere skridt til at mindske forureningen af havmiljøet og især til at hindre mulige miljøkatastrofer, f.eks. i forbindelse med skibsforlis. At der er gennemført et eller flere større naturgenopretningsprojekter, særligt med det formål at skabe bedre adgang for Vadehavets vandrefisk til vandløbene og at skabe bedre yngleforhold for engfugle på marsk- og strandengsarealer. At der gennem planlægning, vejledning og opdyrkning af tilskudmuligheder er skabt en sikring og en forbedring af områdets kulturmiljø. Især de egnskarakteristiske bygningskulturer og sammenhængen mellem landskab og bebyggelse vil have bedre vilkår. At der er skabt en sammenhæng i formidlingen af området, så den besøgende møder ét samlet og koordineret tilbud om formidling af områdets natur- og kulturværdier. Samtidig er der gennem en aktiv formidling sikret en spredning af friluftslivet, så en øget tilstrømning af turister ikke belaster følsomme naturområder ud over deres bærevene. At der er sket en planlægning af mulighederne for friluftsliv, så beboere og turister kan tilbydes et varieret tilbud af muligheder for aktiviteter i området uden at det belaster områdets naturgrundlag. At området gennem en koordineret markedsføring og gennem en forbedring af turismefaciliteterne og tilbudene kan øge indtjeningen fra turismeerhvervet, og samtidig gennem planlægning og formidling sikre, at en øget turisme sker på et bæredygtigt grundlag. At hele udviklingen er sket gennem aktiv borgerinddragelse og med en lokal baseret administration, så der i området er skabt et fælles ejerskab og en fælles identitet i forhold til nationalparken. At turismen via en bæredygtig udvikling kan tilbyde produkter af høj kvalitet baseret på»autencitet«. At fiskeriet fortsat har muligheder og rammer for en udvikling, bl.a. via et samarbejde mellem monitering af Vadehavets ressourcer, forskning og praksis. At havne og industri samles i kompetenceklynger, som bl.a. kan være kraftcentre for innovation og udvikling af miljømæssigt bæredygtige løsninger. 12

14 Strategi og handlingsplan Geografisk afgrænsning I igangsættelsesbrevet af 26. februar 2004 er afgrænsningsaspektet beskrevet som følgende:»pilotprojektet vil tage udgangspunkt i Vadehavet, og det skal resultere i forslag til konkret afgrænsning af en evt. nationalpark, herunder en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at medtage områder bag digerne.«styregruppen har arbejdet med to alternative forslag kaldet»model 1«og»Model 2«. De to forslag rummer dels hver sin afgrænsning, men som et resultat af denne forskellighed også hvert sit forslag til struktur og forvaltning. Flertallet i styregruppen indstiller model 2 og et mindretal kan acceptere model 1. I forbindelse med styregruppens drøftelser har der også været arbejdet med en 3. model, hvor der ud over området i Model 2 også indgår alle de ejerlav, der har jord i marsken. Disse områder skulle indgå som en særlig»kulturhistorisk«zone. Det var dog ikke muligt at samle bred opbakning om denne model. Model 1 Model 1 omfatter selve Vadehavet samt øerne og Skallingen (undtaget er Esbjerg Havns administrationsområde og indsejlingen gennem Grådyb). Grænsen på fastlandet følger digekronen, og på uinddigede områder følger den middelhøjvandslinien. Grænsen mod Nordsøen forløber langs 3- sømilegrænsen.(se bilag 5). Model 1 omfatter således ha. Begrundelse. Forslaget omfatter (bortset fra mindre by- sommerhus-, natur- og landbrugsområder på øerne) alene områder, der i forvejen er omfattet af både det trilaterale vadehavssamarbejdes beskyttelsesområder samt af Natura 2000-områder (både Fuglebeskyttelses- og Habitatområder). Forslaget omfatter fortrinsvis de mest værdifulde naturarealer i Vadehavsområdet for en lang række arter og naturtyper. Det egnsudviklingsmæssige fokus kommer til at ligge på øerne. Bortset fra mindre områder på øerne omfatter forslaget ikke landbrugsjord i omdrift. Model 2 Model 2 omfatter området i Model 1 samt de øvrige arealer, som indgår i Det trilaterale Samarbejdsområde dvs. størstedelen af de inddigede marskarealer på fastlandet samt Varde Ådal. Forslaget omfatter alle Natura 2000-områder i og ved Vadehavet. Ribe Østerå-området er dog ikke medtaget, selvom det er en del af område nr. 51. Model 2 omfatter således ha, hvoraf ha har status som Natura 2000-område og ha har status som vildtreservat. Forslaget indeholder også ha. som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Begrundelse Forslaget omfatter foruden de naturmæssige kerneområder i model 1 også værdifulde natur- og udviklingsområder på fastlandet. Dette forslag rummer i langt højere grad en helhedsorienteret afgrænsning, hvor såvel de naturmæssige og forvaltningsmæssige sammenhænge er optimale. Da denne model indeholder langt flere privatejede arealer end i model 1, som vil blive forvaltet af de kommunale myndigheder, betinger dette, at den lokale indflydelse på forvaltningen af hele nationalparken naturligvis må være langt større end i model 1. Det er derfor logisk at foreslå en overdragelse af ansvaret for Natura 2000-planlægningen fra staten til Nationalparkbestyrelsen. Ved at planlægge for det samlede Vadehavsområde opnås en større fleksibilitet i planlægningen. Der bør kunne tages større hensyn til f.eks. produktionslandbrug eller turistinteresser i delområder, da området anskues som et hele og ikke som mindre isolerede dele. Selvom afgrænsningen ved at følge de allerede fastlagte Natura 2000-grænser ikke bliver enkel og tydelig i landskabet, skønner styregruppen ikke, at det vil skade opfattelsen af en nationalpark. For publikum er det af mindre betydning, hvor en nationalpark konkret begynder i marken mens det for lodsejerne på den anden side ikke er et problem med en»kompliceret«afgrænsning. De er i forvejen bevidste om, hvilke dele af deres arealer, der er beliggende i Natura 2000-områder. 13

15 2 Strategi og handlingsplan Zonering For at tilgodese udviklingen af såvel de naturmæssige værdier som livsgrundlaget for lokalbefolkningen, herunder også de erhvervsmæssige muligheder, vil en udformning og planlægning indebære, at området kunne opdeles i forskellige zoner - hvor et eller flere aspekter gives en særlig fokus på bekostning af andre. Følgende grundlag foreslås: 1.»Naturzoner«. Udgøres af de områder, der i dag i hovedsagen henligger i naturtilstand. Det vil sige alle vandområderne og landområder, der hovedsageligt består af beskyttede naturtyper, strand og skov. I forbindelse med den detaljerede planlægning for nationalparken inddeles naturzonen i 2. En»egentlig naturzone«, hvor hovedmålet er urørt natur. Denne zone tager udgangspunkt i de eksisterende mest beskyttede områder efter Vadehavsbekendtgørelsen samt i landområder, der ønskes helt undtaget for menneskelig drift, samt en»rekreativ«zone, hvor hensyn til friluftsliv og kulturmiljø vægtes på linie med naturinteresserne. 2.»Kulturzonen«. Udgøres af landbrugsarealer med eller uden spredt bebyggelse.her er hovedmålet at opretholde det åbne kulturlandskab og bevare og styrke kulturmiljøet samt sikre plads til aktivt landbrug. Naturinteresserne tilgodeses ved opfyldelse af målsætningen for de konkrete Natura 2000-udpegninger. 3.»By- og erhvervszonen«. Udgøres af tættere bebyggelse, sommerhusområder, erhvervsområder (som Rømø Havn) samt af mere intensive rekreative anlæg. Her er hovedmålet at bevare og styrke det typiske kulturmiljø samtidigt med, at der sikres mulighed for udvikling af erhverv og rekreative interesser. 14

16 Strategi og handlingsplan Handlingsplan (kort sigt) Landskabelige værdier Styregruppen anbefaler at bevare og udvikle det karakteristiske åbne landskab ved at prioritere følgende: At der i en nationalpark skal gennemføres en samlet planlægning for området, der sikrer, at det åbne landskab bevares, og at det i nogle områder genskabes. Landskabelige hensyn bør inden for en fremtidig nationalpark veje tungt i forhold til placering af større tekniske anlæg og bevoksning. At der gennem en samlet planlægning for området og aktivering af støttemidler til ejere af bygninger, eventuelt gennem landdistriktsmidlerne, sikres bevarelse af de velbevarede karakteristiske marskgårde og landsbyer, der udgør en oplevelsesrig helhed og understreger de karakteristiske bebyggelsesstrukturer Naturværdier Vadehavsområdet er allerede i dag godt beskyttet, og visse områder vurderes at være blandt de bedst beskyttede i Europa. Styregruppen er af den holdning, at beskyttelsesniveauet er kvalificerende for udpegning til nationalparkstatus. En række naturtyper vil kunne få øget naturindhold ved gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, f.eks. genslyngning af vandløb og varieret afgræsning af strandenge. Styregruppen anbefaler, at der især bliver prioriteret en indsats i relation til de naturværdier, som er særegne for vadehavsområdet. Følgende er styregruppens målsætninger for naturtyperne: Havområder og vadeflader: Der skal ske bestræbelser på at reducere forureningen. En stor andel af vadeflader og havområder skal sikres imod nævneværdige menneskelige indgreb og forstyrrelser, så der skabes de bedst mulige fødeområder og levesteder. Strand og klit: Områdets strande og klitter skal i nogle områder, under hensyntagen til befolkningens sikkerhed, udvikle sig naturligt og dynamisk som unikke naturlandskaber, der opleves som»vild«natur, til gavn for artsrigdommen og naturkvaliteten. Strandenge: Strandengene skal sikres således, at der sikres en variation med hensyn til fysiske og økologiske processer, blandt andet ved at der sikres forskelle i afgræsning. Marsken: Marsken skal udvikles således, at der sikres en mosaik bestående af arealer med forskellig udnyttelsesgrad og vekslende fugtighed, til gavn for især fuglelivet. En styrkelse af naturværdierne i Vadehavsområdet skal bl.a. ske ved en indsats på følgende områder: En sikring af store områder med urørt natur. En sikring af de inddigede marskområder, via en differentieret udnyttelsesgrad, hvor dannelsen af en mosaik kan bestå af afgræsning,høslet og intensiv drift, samt fremme af naturlige vandstandsvariationer. Skabelse af spredningskorridorer og forbedring af levevilkårene for vandrefisk med tilknytning til Vadehavsområdet gennem naturgenopretning af vandløbene med udløb i Vadehavet. Udarbejdelse af en samlet forvaltningsplan for nationalparken, som tilstræber kontinuitet i naturens udvikling og ensartet forvaltning i nationalparken, herunder inddragelse af zoneringsaspektet. Rækken af foreslåede tiltag vil ikke alene styrke naturen og dens mulighed for udvikling, men også bidrage til at der skabes større sammenhængende naturområder. En af de for styregruppen afgørende begrundelser for at udpege en Nationalpark Vadehavet er muligheden for at lave en samlet planlægning for hele området, som bl.a. tilstræber kontinuitet i naturens udvikling og ensartet forvaltning i nationalparken. Grundlæggende er vadehavsområdet så stort, at styregruppen finder, at der er plads til forskellige former for benyttelse af naturtyperne. Styregruppen ønsker, at områdets naturmæssige diversitet styrkes gennem differentieret benyttelse, fra den urørte natur, over varieret græsningstryk, til intensiv landbrugsudnyttelse Friluftsliv Naturoplevelsen har en afgørende betydning for vores naturforståelse og dermed også for forståelsen af behovet for beskyttelse af natur og miljø. Naturen har des- 15

17 2 Strategi og handlingsplan uden en meget vigtig funktion for vores velbefindende som»optankningssted«for den stressede hverdag. Besøgende i en nationalpark vil foruden adgang til en rig og mangfoldig natur også have en forventning om at kunne opleve områdets landskab og kulturværdier samt om at finde et godt udbud af faciliteter og muligheder for aktiviteter. Styregruppen finder det vigtigt at kanalisere færdslen hen, hvor naturen er mest robust for herigennem at beskytte de mere sårbare naturområder og bevare de mange og vigtige naturværdier. Friluftslivet og muligheder for naturoplevelser er en vigtig del af nationalparkens formål; men samtidig er det vigtigt, at benyttelsen sker i overensstemmelse med beskyttelsen. Indsatsen kunne derfor særlig rettes mod følgende områder: Gennem en samlet planlægning for friluftslivet sikre, at benyttelsen sker i overensstemmelse med beskyttelsen samtidig med, at de besøgende får muligheder for adgang til enestående naturoplevelser samt et bredt udbud af faciliteter og muligheder for aktiviteter. I denne forbindelse skal man særlig undersøge og overveje, hvilke aktiviteter og oplevelser, det i øjeblikket er muligt at give de besøgende, og om der evt. er behov for nye aktiviteter kombineret med nye anlæg. Gennem en helhedsforvaltning må man desuden sikre, at der skabes sammenhæng mellem forvaltningen og brugernes ønsker og forventninger. Konkrete tiltag kan være at udbygge de eksisterende færdselsmuligheder og stisystemer til gavn for både lokalbefolkningen og for turismen, herunder også forbedring af mulighederne for handicappede. Stisystemet kan tage udgangspunkt i både eksisterende byer, landsbyer og sommerhusområder, men også ude i mindre naturområder og i områder med landskabs- og kulturværdier, hvor der kan laves rundture. Et udvidet stisystem bør omfatte både vandre-, cykel- og rideruter med forbindelse til de nuværende systemer og erhverv. I denne forbindelse kan mulighederne for en øget færdsel på digerne i udvalgte områder undersøges, forudsat at digesikringen ikke forringes. Digerne er gode til at få udsigt over Vadehavet fra og til fugleobservationer. Visse steder kunne det desuden være muligt at etablere egentlige observationssteder, som ikke vil forstyrre fuglene. I forbindelse med et forbedret og sammenhængende stisystem, bør mulighederne for forskellige overnatningsformer øges, både for vandrere, cyklister, ryttere og bilister. Dette kan bl.a. ske gennem etablering af primitive overnatningspladser eller indretning af overnatningsrum i f.eks. nedlagte landbrugsejendomme, der også vil kunne udnyttes af ridende til opstaldning. Den samlede planlægning for friluftslivet i en eventuel nationalpark bør særligt vurdere, om det er muligt at justere eller ændre de nugældende regler for jagt og sejlads samt fritids- og sportsfiskeri uden at svække det samlede beskyttelsesniveau. Gennem en samlet planlægning bør det desuden tilstræbes at forenkle forretningsgangen for at få dispensation fra de gældende regler. Koordinering af de eksisterende besøgs- og udstillingscentre vil være vigtig for at sikre de besøgendes optimale udbytte af natur- og kulturoplevelserne i området. Man bør desuden vurdere behovet for yderligere udbygning af udstillings- og besøgscentrene bl.a. også som udgangspunkt for forvaltning, overvågning, overnatning samt som lokale møde- og aktivitetssamlingspunkter. I den forbindelse kan man også se på mulighederne for at udnytte eksisterende bygninger til nye formål Kulturhistoriske værdier Styregruppen ønsker en generel styrkelse af de kulturhistoriske værdier i Nationalpark Vadehavet. Der eksisterer en stærk kultur i området med rige muligheder for formidling. Denne kultur skal understreges tydeligere i fremtiden. Styregruppen anbefaler at i en kommende Nationalpark Vadehavet bør følgende fremmes: - Øget og sammenhængende formidlings- og markedsføringsindsats vedr. kulturhistoriske værdier - Samarbejde om udvikling af formidling af natur og kultur - Forvaltning af de kulturhistoriske værdier på basis af solid viden - Støtte til vedligehold af bevaringsværdige bygninger - Kreative ideer til genbrug af bevaringsværdige bygninger - Opmærksomhed på den immaterielle del af kulturhistorien 16

18 Strategi og handlingsplan 2 - Bredt engagement i bevarelsen af de kulturhistoriske værdier Erhverv Landbrug Styregruppen ønsker at landbrugserhvervet udvikles optimalt ved blandt andet at: Fremme og koordinere lokale initiativer om produktion og afsætning af»marsklam«og»marskkød«. Analysere landbrugets behov og muligheder på vadehavsøerne for hvilke miljøkrav, der kan tilpasses områdets særlige forhold med henblik på, at udviklingen kan ske på en bæredygtig måde. Udarbejde særlige kriterier for»støtteordninger for Nationalparker«og i samarbejde med interessere lodsejere oprette pilotområder, hvor ordningen kan gennemføres. Evaluere sammenlægninger af landbrug i de seneste 20 år og indarbejde konklusioner og anbefalinger i en overordnet (forvaltnings)plan for Nationalparken. Derigennem kan man medvirke til at opfylde de bæredygtige (trilaterale) målsætninger for Vadehavsregionen. Styregruppen er enige om, at der ikke skal oprettes særlige bufferzoner omkring en nationalpark, og at en status som nationalpark i sig selv ikke må få konsekvenser for landbrugsdriften på arealer uden for nationalparken. en nationalpark ikke vil være til hinder for, at vedligeholdelse og oprensning af vandløb og deres udløb i Vadehavet kan ske. Turisme For turismeerhvervet peger styregruppen på følgende: Nedsætte en markedsføringsgruppe, der skal undersøge og tage initiativ til fælles projekter for at gennemføre visioner og strategier. Den skal fremme og synliggøre bæredygtigheden, kombinere turismeudvikling, natur- og landskabsbenyttelse med lokalbefolkningens behov. Den skal desuden sikre, at den eksterne og interne markedsføring hænger sammen. Udvikle»feriepakker«med en kombination af overnatning, bespisning, naturoplevelser og kulturhistoriske værdier eksempelvis en»vadehavscykelrute«i tilknytning til den internationale Nordsø-cykelrute. Udvikle et analyseværktøj, der kan synliggøre udviklingen via behandlingen af div. statistikker og opgørelser fra branchen, understøttet af bl.a. jævnlige tællinger af trafik og gæster. Forbedre tilbudene til de turister, der ønsker en aktiv ferie uden for områder, hvor andre turister først og fremmest ønsker at slappe af under hensyntagen til naturbeskyttelsesreguleringer mm. Skabe plads for fordybelsen. Udvikle infrastrukturen i området for at imødekomme behovene for individuelle målgrupper (f.eks. tilbud til handicappede). Skabe yderligere adgang men de rigtige steder, der kan tåle det uden at blive ødelagt og på en sådan måde, at de forskellige målgrupper føler, at der er plads til dem. Kombinere andre foreningers tilbud, så f.eks. jægeres og lystfiskeres ekspertise udnyttes. Organisere tilbagevendende»vadehavsbegivenheder«baseret på lokal identitet såsom hvalfangst, kystforvaltning og saltindvinding etc., bl.a. en årlig Vadehavsfestival. Udvikle krydstogter i Vadehavet og præsentere Vadehavet som et samlet område. Etablere/udbygge et netværk af fugle- og andre overvågningslokaliteter i Vadehavsregionen som et specifikt turisttilbud. Bruge eksisterende (evt. forladte) bygninger som»kulturzoner«i landskabet, så de renoveres/udbygges/gøres egnet til at modtage gæster Etablere et centralt natur- og kulturformidlingscenter, suppleret med»træfpunkter«som introduktion til områdets forskellige steder Formidling i marken skal være på flere sprog, og der kunne ske en udbygning af hjemmesiden til at omfatte hele nationalparken. Fiskeri For fiskerierhvervet ønsker styregruppen at: basere ressourceforvaltningen på langtidsplaner, der tager højde for dynamikken i området. der i tråd med traditionen for blandet fiskeri i vadehavsområde etableres et princip om blandede licenser til småskalafiskeri. der skal skabes rammer for forsøgsfiskeri, der kan afprøve nye former for fiskeri eller opdræt, der kan 17

19 2 Strategi og handlingsplan bidrage til at reducere påvirkningen af miljøet, forbedre effektiviteten og bidrage til en udviklingen af erhvervet. skabe muligheder for at erhvervet kan fluktuere med de naturgivne forhold ved at der etableres en kort og smal adgang til myndighedsbehandling, så sagsbehandlingen bliver så hurtig, at der kan ageres i forhold til vilkårene i naturen. der sker en udvikling af en platform for samarbejde mellem fiskerisektoren, forskningssektoren og overvågende myndigheder, så Nationalpark Vadehavet kan udvikles til et laboratorium, hvor fiskeriet udvikles i direkte samarbejde mellem forskning og praksis. der udformes en overordnet markedsføringsstrategi for vadehavsprodukter, der tager højde for markedsføring såvel udadtil såvel som indadtil (lokalsalg). Havne og industri Styregruppen peger på følgende indsatsområder for havne og industri: Intensivere oprettelsen af industriklynger Esbjerg Havn har ikke blot udviklet sig til et logistik-center, men også til et industriområde. Esbjerg Havn skal sikres optimale udviklingsmuligheder for industriel udvikling, bl.a. udviklingen af tunge industrielle aktiviteter, såsom kraftværker, skibsværfter, ophugningsaktiviteter, petrokemisk industri, transport mv. Langsigtet planlægning til sikring af besejlingsforholdene i Esbjerg Havn og Rømø Havn Der skal sikres en opretholdelse af besejlingsforholdene på Esbjerg Havn samt Rømø Havn, herunder også fremtidig øgning af vanddybden for herved at give mulighed for udvikling og fremme af miljøvenlig søtransport. Etablering af»videns-centre«for at kunne opfylde sektorens behov for specialisering, samle industri i bestemte områder samt udvikle offshoresektoren og havnekoncepter, er det nødvendigt at tilbyde specialviden. Disse behov kan f.eks. dækkes af nye uddannelser i»videns-centre«, som kan tilvejebringes i samarbejde mellem universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder Formidling Besøgende i Nationalpark Vadehavet skal have et bredt udbud af formidlingsaktiviteter og -faciliteter af høj kvalitet og en nem og samlet adgang til disse. For at sikre helhed i formidlingen af Nationalpark Vadehavet er det vigtigt, at der træffes foranstaltninger til, at der etableres en koordineret og helhedsorienteret formidling af hele vadehavsregionen. Formidlingen skal være et væsentligt element i markedsføringen af»nationalpark Vadehavet«med samspillet mellem natur og menneske som et bærende element. Det skal for den besøgende skabe en helhedsbillede både af området og af de elementer området indeholder af natur, kultur og menneskelige aktiviteter. Derfor skal der være en: Indirekte formidling der giver besøgende en helhedsoplevelse af»nationalpark Vadehavet«, uanset hvordan deres tilgang til nationalparken er, og skaber en samlende identitet omkring nationalparken. Direkte formidling der på en effektiv måde kan formidle hele nationalparkens natur og kultur med respekt for de forskellige lokaliteters særlige indhold og autenticitet. De første skridt mod en effektiv og professionel formidling: I den kommende forvaltning af nationalparken prioriteres det højt at etablere og organisere en effektiv formidlingsorganisation i tilknytning til nationalparken. Etablering af en koordinerende funktion, der har ansvaret for gennemførelsen af formidlingsopgaverne i tilknytning til nationalparken, under hensyntagen til de enkelte formidlingsinstitutioners organisation og formål. Etablere et netværk bestående af de formidlingsinstitutioner, der er i vadehavsområdet i»vadehavets Natur- og kulturformidlerudvalg«. Skabe en platform for et tæt samarbejde mellem nationalparkens formidlingsorganisation og turistbranchen. Organisere de»lokale fortællere«i området, der med deres lokale vinkel og særlige vinkler kan bidrage kvalitativt til nationalparkens formidling. Tage skridt til at udvikle samarbejdet mellem nationalparkområdets formidlingsinstitutioner gennem 18

20 Strategi og handlingsplan 2 konkrete faglige og organisatoriske projekter. Udvikle en mærkningsordning / certificering af samarbejdspartnere, der kan sikre en ensartet høj kvalitet af formidlingen indenfor nationalparken. Anbefale»Ansøgning om midler til finansiering af en koordinerende natur/kulturvejleder-funktion i Vadehavsområdet«til Friluftsrådet, hvor en række af ovenstående skridt vil blive forsøgt afprøvet og udviklet Landdistriktsudvikling Styregruppen finder at landdistriktsudviklingen kan styrkes ved følgende tiltag: 1. Oprettelse af græsningsselskaber For at sikre et tilstrækkeligt antal dyr til at forestå en fortsat (evt. øget) afgræsning af marskarealerne undersøges det, om det er muligt at etablere græsningsselskaber. 2. Undersøgelse af udviklingspotentialet inden for fiskeriet Der ønskes fortsat et bæredygtigt fiskeri i Vadehavet, hvor nye arter kan indgå (multe, østers). 3. Koordinere og understøtte initiativer til udvikling og markedsføring af lokale/regionale vadehavsprodukter Understøtte allerede påtænkte initiativer om produktion og afsætning af vadehavslam og marskkvæg. 4. Registrering af bevaringsværdige og egnskarakteristiske bygninger På baggrund af de kulturmiljøatlas (som er under udarbejdelse i forbindelse med det trilaterale samarbejde), at der foretages en registrering af bevaringsværdige og egnskarakteristiske bygninger i landområderne og en prioritering for en bevarings- og renoveringsindsats. 19