Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Transkript

1 Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Perspektivering - Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation - Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi. Bøger: Bogsystemet Ny PRISMA fysik og kemi 9 af Damsgaard m.fl. Kopisider fra Ny Prisma kopimappen plus andre relevante kopimaterialer. Arbejdsform/metode: En typisk dobbeltlektion vil starte med teori og oplæg til praktiske øvelser, derefter udfører eleverne øvelsen/øvelserne, tager notater og til slut samles der op på resultater mv. Eleverne vil ofte skulle løse mindre opgaver hjemme. I år vil eleverne kunne forvente at der for gang til gang er læseforberedelse samt notatskrivning. Hvis eleverne arbejder med rapportskrivning forventes det, at eleverne laver rapporten hjemme. Eleverne kan forvente at der i år vil komme rapporter til alle kapitler. Det praktiske arbejde vil være parvis eller i mindre grupper. Undervisningen veksler mellem læreroplæg, elevarbejde, samtale med den enkelte og med klassen. 1

2 Evaluering og værdigrundlag: Der evalueres løbende ved klassesamtaler og elevsamtaler. Endvidere bruges elevernes rapporter som en skriftlig evaluering af hvert emne. I forhold til skolens værdigrundlag, tages der så vidt muligt udgangspunkt i den enkelte elev. Der tilstræbes høj faglighed, men der arbejdes også med en mere individuel og kreativ tilgang til undervisningen. Endvidere arbejdes der i høj grad i grupper, hvilket fordrer fællesskabet, som er en vigtig værdi for skolen. Elevens ansvarsområde: Undervisningen afhænger bl.a. af den enkelte elevs indstilling til undervisningen. Herunder både forberedelse og aktiv deltagelse i timerne. På baggrund af dette, stiller jeg følgende krav til eleverne: Være forberedt til alle lektioner Medbringe alle relevante materialer Medbringe computer til alle lektioner Deltage aktivt i undervisningen Være med til at skabe et positivt læringsmiljø i klassen Da faget er et prøvefag forventer jeg at alle notater og alle udleverede kopier gemmes, med henblik på brug ved 9. klasses naturfagsprøve. 2

3 Emner/indhold/fokuspunkter/mål: Emner Indhold Fokuspunkter Mål Det sure, det salte, det basiske. Jordens skatte I 7. Og 8. klasse har eleverne allerede arbejdet en del med syrer og baser. I dette emne bliver de teoretiske begreber omkring syrer, baser og salte mere præcist defineret. Begreberne bliver endvidere sat i relation til elevernes hverdag. De undersøger bl.a. syreindholdet i citrusfrugter og saltindholdet i forskellige saltlager, og de kan fremstille fodbadesalt. Kapitlet er det teoretiske grundlag for emnerne Jordens salte og Jordens skatte. Emnet handler om metallers fysiske egenskaber, deres anvendelighed i dagligdagen som legeringer, samt de elektrokemiske egenskaber af metalioner i opløsning. Definition på syrer, baser og salte. Saltkoncentration og massefylde. Bestemmelse af saltkoncentration ved titrering. Elektrolyse af saltsyre. Stærke og svage syrers egenskaber. Bestemmelse af syreindholdet ved titrering. Stærke og svage basers egenskaber. Neutrallisation. Ledningsevne. ph-værdi. Ligevægte. Legeringer. Blandingskrystal. Krystaldefekter. Kornstrukturer. Overfladehærdning. Indre spændinger. Metaltræthed. Elektrongas. Korrosion. Elektrokemisk celle (galvanisk element, batteri). Spændingsrækken. Diffusion. Tungmetaller. - At give eleverne viden om saltes - At give eleverne indsigt i syrer og basers - At eleverne får kendskab til syrer og basers rolle i naturen. - At eleverne får kendskab til anvendelsen af køkkensalt gennem tiderne. - At eleverne erkender, at metaller udgør en materialegruppe for sig selv med særlige fysiske og kemiske egenskaber. - At eleverne får kendskab til anvendelser af metaller i hverdagen. - At eleverne får udbygget deres viden om binding mellem atomerne. 3

4 Når felter forandres. Emnet handler om magnetisme, elektromagnetisme, induktion og transformation. De faglige begreber sættes i relation til elværkernes fremstilling og distribution af elektrisk strøm. Magnetisme. Magnetiske feltlinier. Jordens magnetfelt. Nordlys. Elektromagnetisme. Induktion. Generator. Oscilloskopet som spændingsmåler. Vekselspændingskurven. Frekvens og periodetid. Maksimal og effektiv spænding. Jævnstrømskabler. Transformation. Transformerligningen. Lavspænding/højspænding. Magnetfelter fra højspændingsledninger. Ensretning af vekselspænding.brokobling. Trefaset vekselspænding. Måling af spænding med pascoudstyret. - At eleverne får viden om magnetisme, induktion og transformation. - At eleverne får kendskab til sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet. - At eleverne får indsigt i, hvordan elektricitet fremstilles og distribueres i samfundet. Slægten alkohol Kapitlet indledes med et afsnit om alkoholer i almindelighed, men handler ellers mest om alkoholen ethanol, dens Definition på en alkohol Koncentrationsmål for alkohol alkoholprocent og massefylde Bestemmelse af alkoholprocent ud fra massefylde Alkoholgæring Alkoholers brændværdi Oxidation af alkoholer til alkaner og fedtsyrer. - At give eleverne viden om ethanols og andre alkoholers fysiske og kemiske egenskaber. - At uddybe elevernes kendskab til og forståelse af righoldigheden i den organiske kemi. - at eleverne får kendskab til produktionen af alkohol og alkoholholdige drikke. 4

5 - at eleverne får kendskab til alkohols virkning på den menneskelige organisme. - At give eleverne indsigt i beskrivelser af atomkerneprocesser, hvor der udsendes alfa-, beta- eller gammastråling. - At give eleverne kendskab til naturlig og kunstigt frembragt ioniserende stråling. - At give eleverne indsigt i medicinsk og industriel anvendelse af ioniserende stråling. - At give eleverne kendskab til konsekvenser af bestråling af fødevarer og levende organismer, herunder frø. Partikler med fart på. Temaet i kapitlet er radioaktivitet. Kapitlets titel er svaret på spørgsmålet Hvad er stråling?. Første del af kapitlet handler om baggrundsstrålingen og egenskaber ved alfa, beta og gammapartikler. Der er lagt vægt på, at partikler med fart på kan støde ind i elektroner og dermed ionisere stof. Det centrale i den sidste del af kapitlet er faren ved og anvendelsen af ioniserende partikler. Baggrundsstråling. Alfapartikler. Betapartikler. Gammapartikler. Ioniseringsevne. Registrering af ioniserende partikler. Gennemtrængningsevne for ioniserende partikler. Halveringstid. Datering ved kulstof-14-metoden. Ioniserende partiklers virkning på frø og andet levende væv. Mutation. Bestrålede fødevarer. Radioaktivt affald. Anvendelse af ioniserende partikler. Repetition Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ret til ændringer. 5