Velkomstpjece til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever

Transkript

1 Velkomstpjece til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever

2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 1. DEL: Praktikperioden 5 Introduktion på Kolding Sygehus 5 Hvad kan Kolding Sygehus tilbyde uddannelsesmæssigt 5 Hvem uddanner på Kolding Sygehus 6 Hvad kan elever/studerende forvente af praktikvejledere 7 Kolding Sygehus forventninger til elever og studerende 8 Hvordan lærer jeg i praksis 8 Tværfaglige samarbejdspartnere 11 Vagter 11 Dokumentation 11 Uniformsetikette 12 Tiltaleform 13 Tavshedspligt 13 Hvis det ikke går så godt 13 Klagemuligheder DEL: Praktiske oplysninger 15 Litteraturliste 17

3 4 Indledning Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen til Kolding Sygehus. Formålet med pjecen er at forberede dit praktikforløb ved at give dig en introduktion til Kolding Sygehus som praktiksted. Pjecen indeholder to dele. Første del indeholder oplysninger, som vedrører selve praktikken, herunder hvem der uddanner elever/studerende, hvad vi forventer af dig, og hvad du kan forvente af os. Anden del indeholder praktiske oplysninger. På Kolding Sygehus uddannes udover social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende også jordemoder-, fysioterapeut-, ergoterapeut- og radiografstuderende. Derudover uddannes Falckredderelever, medicinstuderende, lægesekretærer samt portører, og endelig har flere folkeskoleelever erhvervspraktikophold på Kolding Sygehus. Denne pjece omfatter udelukkende praktikperioder på de somatiske afdelinger på Kolding Sygehus. Oplysninger om uddannelsesmæssige forhold på de psykiatriske afdelinger kan fås på Kolding Sygehus hjemmeside:

4 5 1. DEL: Praktikperioden Introduktion på KS Alle social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende på 3.semester deltager i en fælles introduktionsdag til Kolding Sygehus sammen med nyansat personale. Social- og sundhedsassistenteleverne har en fælles introduktionsdag på deres første praktikdag. Her underviser social- og sundhedsassistenter, og eleverne introduceres bl.a. til Kolding Sygehus organisatoriske opbygning og til selve praktikperioden. Eleverne får samme dag udleveret uniformer. Derudover tilrettelægges der besøg i rygestopcaféen samt rundvisning i Patologisk afdeling og kapel. Sygeplejestuderende tilbydes ligeledes besøg i rygestopcaféen samt Patologisk afdeling og kapel. Hvad kan Kolding Sygehus tilbyde uddannelsesmæssigt? Alle elever og studerende er tilknyttet 1-2 praktikvejledere. Det tilstræbes, at elever er tilknyttet en social- og sundhedsassistent, der er hovedvejleder (se senere). For de sygeplejestuderende tilstræbes det, at de er tilknyttet afsnittets praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske og herudover har en sygeplejerske med klinisk erfaring som vejleder. Praktikvejleder bruges som en fællesbetegnelse for praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker, hovedvejledere og øvrige kliniske vejledere. Der arbejdes med at revidere uddannelsesplaner/programmer i de enkelte afsnit i relation til de nye uddannelsesordninger for Social- og sundhedsassistentuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen. Herigennem præsenteres eleven/den studerende for eksemplariske patientsituationer. For både elever og studerende tilrettelægges vejledningen individuelt. Det tilstræbes, at der afsættes en time ugentligt med praktikvejleder med henblik på strukturering af læring i praksis, refleksion eller uddybende undervisning.

5 6 Det vil være forskellige arbejdsopgaver, eleven/den studerende får del i alt afhængig af praktikafdelingens specifikke funktion og patientkategorier. Herudover vil der være varierende undervisningstilbud på de enkelte afsnit, som planlægges i samarbejde med eleven/den studerende i relation til den enkeltes uddannelsesniveau og individuelle forudsætninger. Hvem uddanner på Kolding Sygehus? Hovedvejleder er betegnelsen for social- og sundhedsassistenter, der har deltaget i Vejle Amts vejlederkursus på tre uger. Hovedvejlederne tilrettelægger forløbet for social- og sundhedsassistent-elevernes praktik. Hovedvejlederne er ligeledes ansvarlige for, at der bliver afholdt forventningssamtaler samt midt- og slutevalueringer for eleverne. Der tilstræbes at være mindst én hovedvejleder i hvert afsnit på sygehuset. Der er ansat praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker i alle afsnit med sygeplejestuderende. De praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker er i samarbejde med afdelingssygeplejersken ansvarlige for planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af praktikperioderne for de sygeplejestuderende, samt for udfærdigelse og ajourføring af det respektive afsnits uddannelsesmateriale. De praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker er ligeledes ansvarlige for, at der bliver afholdt forventningssamtaler, midt- og slutevalueringer for de studerende. Det er hensigten, at alle praktik-og uddannelsesansvarlige sygeplejersker på sygehuset har 6(7)-ugers kursus, som er Vejle Amts uddannelse af kliniske vejledere. De praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker deltager i månedlige møder med udviklingssygeplejersken i afdelingen, hvor der bl.a. drøftes afvikling af interne kliniske prøver, komplicerede vejledningsforløb og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning. Derudover afholdes kvartalsmøder for alle sygehusets praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker og udviklingssygeplejerskerne.

6 7 Der er p.t. ansat tre udviklingssygeplejersker på sygehuset i henholdsvis medicinsk område, kirurgisk område og i kvinde-barn området. Alle udviklingssygeplejersker har master- eller kandidatuddannelse. Udviklingssygeplejerskerne har en overordnet koordinerende funktion for både elever og studerendes praktikforløb og fungerer som sparringspartner for de praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Udover uddannelsesrelaterede opgaver omhandler udviklingssygeplejerskernes opgaver udvikling af sygeplejen, tværfaglig udvikling og kompetenceudvikling af personalet. Afdelingernes plejepersonale deltager på skift i vejledning og undervisning. Der afholdes to gange årligt internt vejlederkursus på Kolding Sygehus for de social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, der fungerer som praktikvejledere. Hvad kan elever/studerende forvente af praktikvejledere på Kolding Sygehus? Ud fra afdelingens muligheder tilrettelægger praktikvejledere sammen med eleven/den studerende et uddannelsesforløb, som svarer til elevens/den studerendes mål og uddannelsesniveau, og som tager hensyn til den enkeltes forudsætninger og ønsker. Det er praktikvejlederens ansvar: At forholde sig reflekterende til egen praksis At undervise og vejlede i konkrete sygeplejeopgaver og konkrete patientsituationer At vurdere, hvilke aktiviteter og opgaver der er relevante for eleven/den studerende på baggrund af elevens/den studerendes forudsætninger og mål for praktikperioden At vejlede eleven/den studerende i valg og anvendelse af studiemetoder og redskaber til læring i praksis

7 8 Kolding Sygehus forventning til elever og studerende Praktikvejlederne forventer, at eleven/den studerende aktivt er med til at planlægge praktikforløbet, og tager ansvar for sin egen uddannelse. Det er elevens/den studerendes ansvar: At være velforberedt til praktikforløbet og evalueringssamtaler At medbringe og anvende Uddannelsesbogen/Studiemappen At være opsøgende i forhold til at arbejde med egne uddannelsesmål og tage initiativ til at søge vejledning At tage initiativ til at undersøge og reflektere over læringssituationer At undre sig og stille spørgsmål til sig selv og faglige forhold At vælge studiemetoder og redskaber til læring i praksis Skriftligt at dokumentere egen læringsproces At lave en skriftlig evaluering af praktikforløbet forud for slutevalueringen Hvordan lærer jeg i praksis? Læring Det er vigtigt først og fremmest at gøre sig klart, at der er grundlæggende forskel på læring i praksis og læring på skolen. På skolen kan man som underviser, kort sagt, beslutte sig for et tema, vælge undervisningsmetode og så formidle stoffet. I praksis kan man som praktikvejleder og elev/studerende også vælge et tema, en situation, eller en færdighed, og man kan planlægge, hvordan læringen skal ske: skal det være observation, eller skal eleven eller den studerende selv være aktiv. Men i praksis er sammenhængen ligeså vigtig som selve temaet. I praksis handler det ikke kun om formidling af et bestemt stof, men i lige så høj grad om at være en del af et fagfællesskab, hvor man lærer ved at følges med erfarne kolleger; at se, hvordan de håndterer forskellige situationer; at høre og opleve, hvordan de taler med patienterne; at se, hvordan de observerer og prøve at forstå, hvordan de skelner mellem væsentlige og mindre væsentlige observationer.

8 9 Men det er ikke nok at observere; der er også meget læring forbundet med at deltage i plejen, selv at være aktiv og høre, hvordan patienterne gerne vil hjælpes, og hvad der betyder meget for dem. Det er altså i samspillet med patienterne og kollegerne og i det daglige arbejde, der sker læring i praksis. Det er derfor vigtigt, at man som elev/studerende er åben overfor de muligheder praksis byder på og ikke blot fastholder det tema, eller den færdighed, man startede med at planlægge. Måske byder dagen på noget helt andet end det, man havde planlagt, men det kan i sig selv være meget lærerigt, at skulle omprioritere og tilpasse sig virkeligheden. De læringssituationer, der er i praksis, kan ikke genskabes på skolen; de skal opfanges, når man står midt i dem. Studiedage For sygeplejestuderende vil der i praktikperioden planlægges studiedage. Det er vigtigt, at du som studerende planlægger dine studiedage, så du får mest muligt ud af dem, og at de har en sammenhæng med dine praktikoplevelser og målene for praktikperioden. Det vil f.eks. være oplagt at bruge en studiedag på at læse eller repetere sygdomslære, teori om patientinformation, ernæring, kommunikation eller andet, der er direkte udsprunget af dine oplevelser i praksis. Studiedagene kan også med fordel bruges til et studiebesøg på enten operationsgangen, diabetesambulatoriet, smerteklinikken eller lignende, der igen kan relateres til praktikperioden og målene for praktikperioden. Aftal det med din praktikvejleder, hun kan også være behjælpelig med at lave aftaler med andre afdelinger.

9 10 Læringsredskaber Der findes forskellige læringsredskaber for elever og studerende, der kan anvendes i praksis, afhængigt af uddannelse og niveau i uddannelsen. Der er også forskel fra afsnit til afsnit på, hvordan og i hvilken udstrækning de forskellige læringsredskaber anvendes. * dagbog/refleksionsdagbog/logbog * dagsmål * ugemål/ugemålsskema * dokumentationsark * klinikker * refleksionstid * praksisbeskrivelse * beskrivelse af eksemplariske patientsituationer * pædagogiske plejeplaner (sygeplejeprocessen) * helhedsbeskrivelser (problemløsningsmodellen). Aftal med din praktikvejleder, hvilke redskaber der passer bedst i din individuelle studieplan. Elev eller studerende? Der er forskel på, om man er elev eller studerende. En social- og sundhedsassistentelev skal grundlæggende tilegne sig uddannelsens indhold, hvorfor selve undervisningen og vejledningen er afgørende. Det betyder bl.a., at såvel eleven som praktikvejlederen skal kende til målene for praktikperioden, og at de i samarbejde skal tilrettelægge praktikperioden, så eleven får de bedste muligheder for at nå målene. Der skal tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger for at nå målene. For en sygeplejestuderende er det derimod ikke selve undervisningen, der er afgørende, men de aktiviteter, den studerende selv udfører i sin uddannelse. En sygeplejestuderende er altså i vid udstrækning selv ansvarlig for at opnå den praktiske og personlige handlekompetence, der er målet for sygeplejerskeuddannelsen. Det er praksis opgave at medvirke til at skabe et studiemiljø, der gør dette muligt for den studerende. Det, der imidlertid ikke er forskel på, hvadenten man er elev eller studerende, er den grundlæggende interesse i at uddanne sig bedst muligt til det fag, man nu engang har valgt. Og for praksis er

10 11 opgaven at give den enkelte de mest optimale muligheder for at nå målene. Tværfaglige samarbejdspartnere Der er i praktikperioden på Kolding Sygehus mulighed for at få indblik i flere tværfaglige samarbejdspartneres arbejdsområder bl.a. diætist, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, rygestopinstruktør og kapelbetjent. Dette aftales med de respektive afsnit. Vagter Elevens/den studerendes arbejdsplan tilrettelægges med henblik på at få flest mulige dagvagter med praktikvejleder. Så vidt det er muligt tages hensyn til elevens/den studerendes ønsker. Aften-, natte- og weekendvagter forekommer. Deltagelse i vagter har til formål at give nogle andre rammer for læring, eksempelvis at få kendskab til patientens behov for søvn/hvile. Samtidig får eleven/ den studerende indsigt i afsnittets døgnrytme. Dokumentation I løbet af 2004 forventes det, at den elektroniske patientjournal (EPJ) er indført på hele sygehuset. Det varierer fra afdeling til afdeling, hvorvidt elever og studerende deltager i et introduktionskursus til EPJ eller bliver introduceret i selve afsnittet. Herefter får eleven/ den studerende brugeradgang til EPJ. Dokumentationen i sygeplejedelen i journalen er struktureret ud fra sygeplejeteoretikeren Virginia Henderssons 14 behovsområder: - Respiration - Ernæring - Udskillelse - Bevægeapparat - Søvn/hvile - Påklædning - Legemstemperatur - Personlig hygiejne - Sikkerhed/tryghed, - Kontakt - Livsværdier

11 12 - Beskæftigelse - Underholdning - Udvikling På gynækologisk/obstetrisk afdeling og børneafdelingen dokumenteres - som led i et EPJ-projekt - i et fælles notatark for både sygeplejersker og læger i relation til seks områder: - Respiration/cirkulation - Ernæring/udskillelse - Funktionsniveau/neurologisk - Psykosocialt/livsværdier - Information/kommunikation - Smerte Andre elektroniske systemer er Det Grønne System (patientregistrering) og Labka (det elektroniske laboratoriesystem). Elever og studerende får generelt ikke selvstændig adgang til disse systemer. Uniformsetikette Uniformen er en del af en fagpersons professionelle fremtoning. Navneskilt/ID-kort bæres synligt på uniformen. Uniformen skal udover at signalere professionalitet også signalere høj hygiejnisk standard; derfor er det vigtigt, at du skifter uniform dagligt, og også hvis du i løbet af dagen spilder på uniformen eller den på anden måde bliver snavset. Det er også vigtigt, at du har nogle gode, fornuftige arbejdssko på, det kan være sandaler eller træsko. Skoene må ikke være for glatte, og de skal have plastic-, gummi-, eller lædersål, der kan tørres af. Du må derfor ikke gå i eksempelvis espadrillos eller andre stofsko, der vil suge eventuel væske, der er spildt på gulvet. Skoene skal være indendørssko og helst med hælkappe eller rem, så du ikke glider baglæns ud af skoene fx i forbindelse med forflytning. Af hygiejniske årsager må du ikke have smykker på håndled og fingre eller neglelak på fingerneglene, og dine negle skal være korte. Vi anbefaler, at du heller ikke har halssmykker på, da de kan genere patienterne, hvis du læner dig ind over dem. Langt hår skal være samlet eller sat op. Alt i alt kan man sige, at uniformsetikette handler om en fornuftig balance mellem hygiejne og professionel udstråling.

12 13 Tiltaleform Det kan være svært i dag at sige noget generelt om tiltaleform på et sygehus. Nogle ældre mennesker vil måske forvente at blive tiltalt med De og efternavn, hvorimod mange yngre vil finde denne tiltaleform kunstig og distancerende. Nogle vil måske synes, man træder dem for nær ved at bruge deres fornavn ved tiltale, hvorimod de fleste yngre oplever det fremmedartet at blive tiltalt med efternavn. Som ansat bør man præsentere sig med sit fulde navn, hvilket også fremgår af ID-kortet. De fleste patienter vil tiltale dig med fornavn, men lad det være deres valg. På samme måde er det patientens valg, hvorvidt han eller hun ønsker at blive tiltalt med De, du, fornavn, eller efternavn. Spørg patienten, hvad han eller hun foretrækker. Det kan også være en god ide at spørge sig for i afdelingen; måske har man i afdelingens værdigrundlag beskrevet, hvordan man mener, patienterne skal tiltales. Tavshedspligt Alt personale på Kolding Sygehus er underkastet tavshedspligt. Det betyder, at man som elev/studerende ikke må videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, andre private forhold og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke. Tavshedspligten gælder også mellem sundhedspersonalet indbyrdes fx på tværs af afdelingerne. Indenfor det enkelte afsnit må sundhedspersonalet, der varetager behandling og pleje af patienten naturligvis gerne udveksle helbredsoplysninger. Tavshedspligten er en afgørende forudsætning for, at der kan etableres et tillidsforhold mellem dig som elev/ studerende og patienten. Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger er underlagt reglerne i Lov om patienters retsstilling. Hvis det ikke går så godt. Hvis du har problemer med at nå målene for din praktikperiode, af faglige, personlige eller læringsmæssige årsager, drøftes dette mellem din praktikvejleder, den praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske og dig med henblik på afklaring af problemets årsag.

13 14 Udfra drøftelsen udfærdiges en skriftlig handlingsplan med aftaler om evaluering. Hvis du eller din praktikvejleder ønsker det, kan udviklingssygeplejersken og skolen medinddrages, alt afhængig af problemstillingen. Svarer afdelingens uddannelsesmuligheder ikke til dine forventninger, vil vi gerne, at du i første omgang skriver ned, hvilke faktorer der er problematiske, og at du drøfter det med din praktikvejleder, den praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske samt afdelingssygeplejersken. Forhåbentlig kan problemstillingen løses ud fra denne drøftelse. Igen kan udviklingssygeplejersken og skolen medinddrages, alt afhængig af problemstillingen. Kommer du undervejs i praktikforløbet i tvivl om, hvorvidt du skal fortsætte med eller ophøre din uddannelse, er det en god idé at kontakte skolens studievejleder/kontaktlærer. Vælger du at stoppe eller søge orlov, er det vigtigt for såvel dig som for afdelingen, og ikke mindst for din praktikvejleder, at I får afrundet praktikforløbet sammen. Er du i fare for at have for meget fravær, skal du og din praktikvejleder vurdere, om det er realistisk, at du vil kunne nå målene. Er dette tvivlsomt, inddrages udviklingssygeplejersken og skolen. Får du som elev ikke godkendt din praktik, eller består du som studerende ikke din interne kliniske prøve, skal du kontakte din kontaktlærer/studievejleder på skolen og drøfte dit videre uddannelsesforløb. Skolen vil desuden inddrages i forhold til ny praktik eller alternative muligheder. Klagemuligheder Hvis du synes, der uddannelsesmæssigt har været kritisable forhold, som ikke er blevet løst ved den fælles drøftelse i afdelingen, kan du indsende en skriftlig begrundet klage over uddannelsen i praktikken til din skoleleder. Skolen træffer afgørelse om klagens videre forløb. Kopi af klagen afleveres til afdelingssygeplejersken og udviklingssygeplejersken. Klager vil ikke påvirke praktikvejlederens faglige vurdering af dig. Klager over ikke godkendt praktikperiode eller ikke bestået klinisk intern prøve skal indsendes skriftligt til skolen inden 14 dage efter afgørelsen.

14 15 2. DEL: Praktiske oplysninger Bolig Under din praktikperiode på Kolding Sygehus har du mulighed for at leje et værelse enkelte dage eller hele perioden. Kontakt Løn- og Personaleafdelingen, lokal ID-kort Alle elever og studerende skal have udleveret et personligt ID-kort i Administrationen. Praktikvejlederne vil hjælpe med at få dette arrangeret. Ved afslutning af praktikforløbet afleveres ID-kortet i Administrationen. Idrætsforening Kolding Sygehus Idrætsforening har mange aktiviteter. Du kan finde nærmere information i personalebladet VAKS-nyt. I kælderen under ortopædkirurgisk afdeling findes et motionscenter. I tilknytning til motionscentret findes et solarium. Du kan blive medlem, når du er i praktik. Henvend dig til kontaktpersonen for den aktivitet, du ønsker at deltage i. Kantineforhold Sygehusets personalekantine (lige ovenfor forhallen) har åben kl samt Kantinen har lukket i weekender. De fleste afdelinger har en kaffekasse, hvor du kan blive medlem. Forflytningsinstruktører I de fleste afdelinger er der uddannede forflytningsinstruktører, som i de praktiske situationer kan vejlede dig i, hvordan du passer på dig selv og din ryg. Brug instruktøren i dagligdagen. Husets fysioterapeuter kan også konsulteres, hvis der opstår problematiske forflytningssituationer. Derudover har Kolding Sygehus en arbejdsmiljøkonsulent, der bistår afdelingerne i arbejdet med sikkerheden og har tæt kontakt til afdelingernes sikkerhedsrepræsentanter. Parkering Der er mulighed for at parkere bil og cykel i aflåste områder.

15 Personaleblad Kolding Sygehus har sit eget personaleblad VAKS-nyt, som udkommer hver måned. Bladet omdeles i afdelingerne. Her vil du løbende kunne orientere dig om, hvad der sker i huset. Du er også meget velkommen til selv at komme med indlæg. Personaleforening Kolding Sygehus har en personaleforening, som i løbet af året har arrangementer uden for arbejdstiden. Aktiviteterne bliver annonceret i VAKS-nyt. Du kan blive medlem, når du er i praktik. Rygepolitik På Kolding Sygehus er det ikke tilladt ansatte at ryge i arbejdstiden. I Rygestopcaféen ved Videnscentret kan både patienter, pårørende og ansatte få rådgivning og hjælp til rygestop. De indlagte patienter har mulighed for at ryge i aflukkede rum tilknyttet enkelte afdelinger. Rygelokalet OS ASEN i forhallen er forbeholdt indlagte, oppegående patienter. Besøgende og ambulante patienter anmodes om ikke at ryge på sygehusets område. Uniformer/omklædning Der anvendes hvide kitler eller buksedragter i de fleste af sygehusets afdelinger. I børneambulatoriet og på de psykiatriske afdelinger går man i privat tøj. Rene kitler og buksedragter hentes i kitteldepot i kælderen. I kælderen findes også omklædningsrum med skabe samt bademulighed. Husk hængelås til dit omklædningsskab den første dag. Har du hud- og allergiproblemer, så du ikke tåler kunststoffer eller bruger du over størrelse 50 i tøj, skal du henvende dig til Linneddepotet tlf Videnscentret Videnscentret er placeret ved indgang 6 i tilknytning til Fagbiblioteket. Her kan personale, patienter og pårørende søge information om sundhed, sygdom og forebyggelse på internet, i tidsskrifter og i bøger. Personalet i Videnscentret består af sygeple jerske, bibliotekar og kontorassistent. Videnscentret har tlf

16 17 Litteraturliste At være studerende i praksis et debatoplæg. Sygeplejeskolen i Vejle Amt, marts Bekendtgørelsen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, Bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen, Det gode praktikforløb for sygeplejestuderende i Vejle Amt. Klinisk Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Amt, maj Foss, Gyrd: Elev eller studerende. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1/1998. Gabrielsen, Tone Saugstad og Mach-Zagal, Ruth: Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard, Mine rettigheder som patient. Pjece Vejle Amt, februar Norlyck, Annelise: To sider af samme sag. Sygeplejersken, 13/ Overenskomst FOA, social- og sundhedsassistentelever, 22. Arbejdstidsaftale pr Pedersen, Lars Flindt: Tema uniformsetikette. Sygeplejersken, 36/2003. Personalebeklædning på sygehusene i Vejle Amt. Pjece Vejle Amt, Strategiplan for den sygeplejefaglige udvikling i Vejle Amts Sygehusvæsen, Sygeplejeetiske retningslinier. Dansk Sygeplejeråd, Sygeplejestuderende i praktikperioder Protokollat. Dansk Sygeplejeråd 2000.

17 18 Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Lov om patienters retsstilling. Sundhedsstyrelsen, Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patientens pårørende. Sundhedsstyrelsen, Voksenpædagogisk Opslagsbog, 1998.

18 19

19 Skema 2248 november 2003 Redaktion: Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lone Madsen (DKC), praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lone Feddersen (B3), udviklingssygeplejerske Birgitte Nørgaard (kirurgisk område) og udviklingssygeplejerske Mie Bach Iversen (Medicinsk afdeling). Lay-out og produktion: Information og Grafisk Service, Kolding Sygehus