Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT"

Transkript

1 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2

3 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april

4 Engelsk på langs 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Alle boghandlere eller på EVA s hjemmeside Kr. 30,- inkl. moms ISBN

5 Danmarks Evalueringsinstitut Evaluering af engelsk på langs Videregående uddannelser April 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

6

7 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 1 2. Indledning Datagrundlag og metode Disposition 6 3. De studerendes færdigheder ved overgange De studerendes tilegnede kompetencer De studerendes overordnede færdigheder De studerendes specifikke sprogfærdigheder Viden om engelsk på det foregående niveau Viden om mål Viden om det engelskfaglige standpunkt Undervisernes viden om de studerendes baggrund Engelskundervisningens indhold, organisering og arbejdsform Studieordning og indhold Organiseringsformer Arbejdsformer/aktiviteter Planlægningen af undervisningen 26 Bilag 1: Deltagerne i undersøgelsen 30

8

9 1. Sammenfatning I denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse vedrørende faget engelsk på videregående uddannelser, som Rambøll Management i foråret 2005 har gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut. Undersøgelsen er gennemført blandt alle engelskundervisere, og resultaterne bygger på svar fra i alt 108 undervisere fra en række videregående uddannelser indenfor faget engelsk. De studerendes færdigheder ved overgange 51% af underviserne mener, at aktiv deltagelse i undervisningen er særligt gavnligt for de studerende i overgangen mellem gymnasial uddannelse og bachelorniveau. At indgå aktivt i gruppearbejde vurderes ligeledes at være særligt gavnligt, idet 46% nævner dette. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau vurderer 55% af underviserne, at evnen til at arbejde selvstændigt er særligt gavnligt på kandidatniveau. Yderligere 46% anser evnen til selvstændig informationssøgning som særligt gavnligt. Underviserne peger samtidig særligt på evnen til at arbejde selvstændigt samt forberedelse til undervisningen, som de kompetencer underviserne ønsker, at de studerende i højere grad havde med sig fra den gymnasiale uddannelse. Ved start på kandidatuddannelsen kunne 39% af underviserne godt tænke sig, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i undervisningen, samt at vurdere sit eget faglige niveau, hvilket nævnes af 52% af de deltagende undervisere. 75% af underviserne oplever i høj eller nogen grad, at det, de studerende har lært på den gymnasiale uddannelse, forbereder dem til engelsk på bachelorniveau. For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er den tilsvarende andel 88%. Undersøgelsen viser en tendens til, at undervisere på den almene i højere grad end øvrige oplever, at de studerende er forberedte til det efterfølgende niveau. På spørgsmålet om de studerendes overordnede færdighedsniveau i forhold til undervisernes forventninger, svarer én procent af deltagerne, at de studerende kan mere end forventet i overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveauet. 36% angiver, at de studerende kan det, de forventer, og andre 63% angiver, at de studerende kan mindre end forventet. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau mener 5%, at de studerende overordnet kan mere end forventet, og 67%, at de studerende kan det samme som forventet. 29% angiver, at de studerende ikke lever op til forventningerne. Viden om mål 61% af underviserne har overordnet meget eller nogen viden om engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 39% angiver at have begrænset eller ingen viden om målene. Resultaterne viser yderligere, at undervisere på de almene r i højere grad end de øvrige har kendskab til mål for faget på den gymnasiale uddannelse. Hvis man ser på den tilsvarende viden om mål på bachelorniveau, viser resultaterne, at 96% af underviserne har meget eller nogen viden om målene for engelsk. Som kilde til viden om målene for engelsk i den gymnasiale uddannelse henviser 53% til, at de uformelt har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 51% helt eller delvist har læst gældende love og vejledningsskrifter. 46% har talt med de 1

10 studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse i forbindelse med undervisningen. Endelig angiver 26%, at deres viden stammer fra kontakt med gymnasielærere. Viden om målene for engelsk på bachelorniveau angives af 98% af underviserne at stamme helt eller delvist fra at have læst gældende studieordning. Dertil henviser 66% til, at de har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau i forbindelse med undervisningen. Yderligere 62% af underviserne svarer, at de uformelt har talt med en eller flere studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres bachelorniveau. Endelig angiver 22%, at deres viden stammer fra andre kilder, herunder undervisningserfaring fra bachelorniveau, og at man har deltaget i udformningen af mål for bachelorstudiet. Viden om det engelskfaglige standpunkt For overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau viser undersøgelsen, at 58% af underviserne indhenter viden om det engelskfaglige standpunkt i engelsk via en uformel samtale med nogle studerende. 47% gennemfører en individuel samtale i forbindelse med undervisningen. Endvidere angiver 20%, at de gennemfører en prøve i engelsk, og 8% ser de studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse. For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau viser undersøgelsen, at 55% gennemfører en uformel samtale. Endvidere svarer 42%, at de afholder en individuel samtale med de studerende i forbindelse med selve undervisningen, 16% gør brug af de studerendes karakterer fra bachelorniveau og 7% gennemfører en prøve i engelsk blandt nogle eller alle studerende. At visse undervisere kun indhenter viden om standpunkter for nogle, men ikke alle studerende, begrundes for begge overgange primært med, at det kun er aktuelt, når der er problemer med den enkelte studerende, eller at det afhænger af, om den enkelte studerende selv fortæller om det. At visse undervisere aldrig ser de studerendes karakterer fra det foregående niveau begrundes med, at underviserne ikke har adgang til karaktererne (62% på bachelorniveau og 55% på kandidatniveau), at man ønsker at møde de studerende uden en forudfattet mening om, hvad de kan (33% på bachelorniveau, 36% på kandidatniveau), samt at underviserne ikke anser karaktererne som relevante, idet det er noget helt andet, der skal læres i engelsk, end det man lærte i tidligere (24% på bachelorniveau, 16% på kandidatniveau). Viden om de studerendes baggrund 46% af underviserne angiver, at de generelt ved, om de studerende kommer fra Stx, Htx eller Hhx, når de starter på den videregående uddannelse. For kandidatuddannelsen gælder det, at 72% af underviserne angiver at vide, hvilken uddannelsesmæssig ballast de studerende har med sig. Blandt de undervisere, der har kendskab til de studerendes uddannelsesmæssige baggrund, svarer 48%, at der er forskel på, hvordan man klarer sig med hensyn til engelsk, når man starter bacheloruddannelsen. Heraf svarer 68%, at det er de sproglige studenter fra Stx, der klarer sig bedst. 55% af deltagerne mener, at det er studerende fra Htx, der klarer sig dårligst. Studieordning og indhold På såvel bachelor- som kandidatniveau gennemgår 84% af underviserne studieordningen for engelsk med de studerende i forbindelse med undervisningen. 87% af underviserne i undersøgelsen angiver, at der er formuleret 2

11 kompetencemål for de engelskfaglige discipliner, som de underviser i. For 70% af underviserne gælder det, at de på bacheloruddannelsen altid gør det klart for de studerende, hvad kompetencemålene for de relevante discipliner er. På kandidatniveauet svarer 68%, at de altid gør opmærksom på målene. Underviserne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvor meget henholdsvis sprogfærdighed, lingvistik, litteratur og engelsksprogede områders kultur, historie og samfund fylder i engelsk på det pågældende niveau. 86% finder, at engelsksprogede områders kultur mv. fylder meget eller noget på bachelorniveau. På overbygningen af studiet er andelen 85%. Lingvistik angives af 83% at fylde noget eller meget på bachelorniveau, hvor det tilsvarende tal for kandidatuddannelsen er 79%. Yderligere angiver 80%, at sprogfærdighed fylder noget eller meget på bachelordelen, mens 78% finder, at dette gælder på kandidatuddannelsen. 55% af underviserne angiver, at litteratur fylder meget eller noget på bachelordelen, mens andelen på kandidatniveau er 59%. Organiseringsformer Holdundervisning og individuelt arbejde er de mest anvendte organiseringsformer på bachelorniveau svarer 98%, at de ofte eller nogle gange anvender holdundervisning, og på kandidatniveau er andelen 99%. For individuelt arbejde er de tilsvarende andele 91% på bachelorniveau og 96% på kandidatniveau. Endvidere anvender 80% af underviserne på bachelorniveau ofte eller nogle gange forelæsninger på kandidatniveau er andelen 68%. Arbejdsformer/aktiviteter Underviserstyrede plenumdiskussioner, diskussion eller løsning af mindre opgaver i grupper eller par, mundtlige studenteroplæg samt bundne skriftlige opgaver er de arbejdsformer/aktiviteter, der oftest anvendes af undervisere i engelskundervisningen, såvel på bachelorniveau som på kandidatniveau. Den bundne skriftlige opgave som arbejdsform anvendes lidt oftere på bachelorniveau end på kandidatniveau. På bachelorniveau svarer 75% således, at de ofte eller nogle gange anvender denne arbejdsform, mens andelen på kandidatniveau er 62%. Aktiviteter baseret på medier benyttes derimod oftere på kandidatniveau end på bachelorniveau således angiver 56% at anvende denne form ofte eller nogle gange på kandidatniveauet, hvor andelen på bachelordelen er 47%. Planlægning af undervisningen En analyse af baggrunden for valg af organiserings- og arbejdsformer viser, at underviserne på bachelor- og kandidatniveau primært vælger formen, således at den passer til det aktuelle indhold i undervisningen. Undersøgelsen viser endvidere, at undervisere på bachelorniveauet i mindre grad tager højde for de organiserings- og arbejdsformer, de studerende har været vant til på det foregående niveau sammenlignet med underviserne på kandidatniveau. Således svarer 27% af underviserne på bachelorniveau, at de i høj eller nogen grad tager højde for organiseringsformen på den gymnasiale uddannelse. Den tilsvarende andel for engelskundervisningen på kandidatniveau er 58%. Ved overgangen fra den gymnasiale uddannelse til bachelorniveau giver 66% af underviserne udtryk for, at de i høj eller nogen grad tager hensyn til de studerendes indgangsforudsætninger, når de planlægger undervisningen på bachelorniveau. Ved overgangen fra bachelor- til kandidatniveau angiver 3

12 78%, at de i høj eller nogen grad inddrager de studerendes indgangsforudsætninger. Samlet set foretager 73% af underviserne i høj eller nogen grad løbende evaluering af den enkeltes udbytte af undervisningen. Opdelt på uddannelse er de tilsvarende tal 64% for kombinationsuddannelserne, 76% for de almene r og 71% for undervisere på begge. 77% af underviserne vurderer samlet, at det har stor eller nogen betydning for den videre planlægning af undervisningen, at den enkelte studerendes udbytte af undervisningen evalueres. Det viser sig endvidere, at andelen der mener, det har stor eller nogen betydning, er lavest blandt underviserne på kombinationsuddannelserne. 4

13 2. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af en evaluering af faget engelsk på videregående uddannelser, som Rambøll Management i marts og april 2005 har gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringen har til formål at identificere og vurdere styrker og svagheder ved sammenhænge og samspil mellem uddannelsesniveauerne fra grundskolen over de gymnasiale uddannelser til universitetsniveau. 2.1 Datagrundlag og metode Undersøgelsen er gennemført blandt alle engelskundervisere på videregående uddannelser i uge 10 til uge 14, Navne på undervisere og tilknyttet institution er leveret af Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor samt CPR-kontoret. I alt er 241 engelskundervisere blevet inviteret til at deltage. Engelskunderviserne har modtaget invitationen til undersøgelsen i form af et brev sendt til underviserens uddannelsesinstitution, stilet personligt til underviseren. De undervisere, som ikke havde svaret efter en uge, fik tilsendt et nyt brev, som igen blev sendt til institutionen, stilet personligt til underviseren. Endelig blev der lavet en telefonisk rundringning til de uddannelsesinstitutioner, hvor undervisere manglede at besvare spørgeskemaet. Af tabel 2.1 fremgår det, at der er indhentet svar fra i alt 108 engelskundervisere. 32 respondenter faldt uden for målgruppen, mens 101 ikke har deltaget i undersøgelsen. Samlet set er svarprocenten 52. Tabel 2.1 Deltagelse i undersøgelsen Institution Bruttostikprøve Respondenten findes ikke Ikke relevant Nettostikprøve Ønsker ikke at deltage Deltaget Svarprocent Handels- og IngeniørHøjskolen % Handelshøjskolecentret % Handelshøjskolen i København % Handelshøjskolen i Århus % Købenahvns Universitet % Roskilde Universitetscenter % Syddansk Universitet % Aalborg Universitet % Aarhus Universitet % Total % Svarprocenten på 52 er tilfredsstillende, når man tager undersøgelsesdesignet i betragtning. Det er således generelt vanskeligt at opnå høje svarprocenter i undersøgelser, hvor man ikke er i direkte kontakt med respondenterne, men er afhængig af velvilje fra tredjepersoner i forbindelse med omdelingen. Spørgeskemaet er af nogle undervisere på kombinationsuddannelserne (primært Handelshøjskolen) blevet kritiseret for at være for rettet mod de engelske almenuddannelser. Det har dog ikke medført en lavere svarprocent for denne gruppe. Med henblik på at vurdere validiteten af data, herunder konsekvenser af frafaldet, er der testet for repræsentativitet. Analysen viser, at det indsamlede data er repræsentativt på køn og alder. Samlet vurderer Rambøll Management, at datamaterialet giver et validt grundlag for at afdække de temaer, som er undersøgelsens genstandsfelt. 5

14 2.2 Disposition Rapporten er disponeret i fem kapitler. Efter dette indledende kapitel 2 ses der i kapitel 3 på de studerendes færdigheder ved overgangen fra den gymnasiale uddannelse til bachelorniveau samt overgangen mellem bacheloruddannelsen og overbygningen på kandidatuddannelsen. I kapitel 4 ses nærmere på undervisernes viden om engelsk på det foregående niveau, deriblandt hvor meget og hvordan, der indhentes viden om mål for engelsk på forskellige niveauer samt de enkelte studerendes standpunkter ved overgangen til et højere niveau. I kapitel 5 ser vi først på engelskundervisningens indhold. Dernæst ser vi på engelskundervisningens organiserings- og arbejdsformer, herunder blandt andet hvilke områder, der har størst betydning for valg af dette, og hvorvidt der tages hensyn til de studerendes tidligere organiserings- og arbejdsformer. I bilag 1 til denne rapport præsenteres deltagerne i undersøgelsen med udgangspunkt i undersøgelsens baggrundsvariable. Bilag 2 indeholder alle undersøgelsens egentlige spørgsmål opdelt på uddannelsesniveau. 6

15 3. De studerendes færdigheder ved overgange I dette kapitel ser vi på de studerendes færdigheder ved overgangen mellem gymnasialt niveau og bachelorniveau samt ved overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau. Færdigheder dækker i denne forbindelse den viden og de kompetencer, som de studerende har tilegnet sig på det foregående niveau. 3.1 De studerendes tilegnede kompetencer Som det fremgår af figur 3.1 herunder, vurderer 51% af de deltagende undervisere, at aktiv deltagelse i undervisningen er særligt gavnligt for de studerende, når de starter på bacheloruddannelsen. Også det at indgå aktivt i gruppearbejde vurderes at være særligt gavnligt i den første af de undersøgte overgange, idet 46% nævner dette. Evnen til at arbejde selvstændigt og stille spørgsmål til det faglige indhold vægtes også højt blandt underviserne på de videregående uddannelser. Figur 3.1 Hvilket af det, du oplever, at de studerende har lært på den gymnasiale uddannelse, mener du er særlig gavnligt for dem på bachelorniveau? opdelt på undervisningsniveau Aktiv deltagelse i undervisningen Indgå aktivt i gruppearbejde Arbejde selvstændigt S tille spørgsmål til det faglige indhold Forberedelse til undervisningen Arbejde med projekter Selvstændig informationssøgning Planlægge eget arbejde Vurdere eget faglige niveau Andet 0% 3% 0% 5% 0% 6% 0% 8% 6% 51% 38% 44% 46% 50% 42% 38% 50% 41% 19% 37% 44% 39% 25% 30% 19% 33% 25% 26% 50% 19% 31% 22% 38% 14% 38% 20% 22% 31% 56% 56% Total (n=97) 0% 20% 40% 60% Kompetencerne er i figuren opdelt på uddannelsesniveau. Som det fremgår af ovenstående, fremhæver undervisere på kombinationsuddannelserne særligt evnen til at indgå aktivt i gruppearbejde, evnen til at arbejde selvstændigt og evnen til at indgå i projektarbejde som særligt gavnligt i overgangen mellem gymnasium og bachelorniveau. For undervisere på de almene r synes de mest gavnlige kompetencer at være aktiv deltagelse i undervisningen og evnen til at stille spørgsmål til det faglige indhold som særligt gavnlige kompetencer. Det at arbejde med projekter vurderes derimod i relativt ringe grad som væsentligt blandt undervisere på de almene r. 7

16 Det er særligt de kvindelige undervisere og underviserer over 50 år, der finder, at de mest gavnlige kompetencer er at være aktiv deltager i undervisningen. De mandlige undervisere synes i højere grad end de kvindelige, at det at arbejde selvstændigt er særligt gavnligt, når man starter på bacheloruddannelsen. Yderligere 46% anser evenen til selvstændig informationssøgning som særligt gavnligt. I det følgende ser vi på overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau. 55% af underviserne vurderer, at evnen til at arbejde selvstændigt er særligt gavnligt på kandidatniveau. Også projektarbejdet og planlægning af eget arbejde vurderes særligt gavnligt blandt en stor andel af underviserne. Figur 3.2 Hvilket af det, du oplever, at de studerende har lært på bachelorniveau, mener du er særlig gavnligt for dem på kandidatniveau? opdelt på undervisningsniveau Arbejde selvstændigt Selvstændig informationssøgning Arbejde med projekter Planlægge eget arbejde Stille spørgsmål til det faglige indhold Aktiv deltagelse i undervisningen Indgå aktivt i gruppearbejde Forberedelse til undervisningen 6% 7% Vurdere eget faglige 6% niveau 10% 0% 6% Andet 6% 12% 0% 18% 22% 24% 24% 15% 21% 18% 15% 20% 22% 35% 37% 41% 35% 38% 37% 43% 31% 35% 35% 35% 38% 31% 35% 55% 59% 53% 54% 46% 59% 69% 0% 20% 40% 60% 80% Total (n=82) På dette niveau vurderes evnen til at arbejde selvstændigt, indgå i projektarbejde og selvstændig informationssøgning især som gavnligt af undervisere på kombinationsuddannelserne. Undervisere på de almene r vurderer derimod særligt det at arbejde selvstændigt og det at kunne planlægge eget arbejde som gavnligt for de studerende, når de starter på kandidatniveau. De yngre undervisere finder i højere grad end de ældre, at det at arbejde selvstændigt er gavnligt for de studerende, når de starter på kandidatuddannelsen (andelen er 64% for undervisere på halvtreds år eller ældre, det tilsvarende tal for undervisere under 50 år er 45%). De kvindelige undervisere og undervisere med mindre undervisningsanciennitet finder i relativ højere grad evnen til selvstændig informationssøgning gavnlig, når man starter på overbygningen. Hvis man vender blikket mod de kompetencer, som underviserne ønsker, at de studerende i højere grad havde med sig fra den gymnasiale uddannelse, peger underviserne særligt på evnen til at arbejde selvstændigt samt forberedelse til undervisningen. Igen har underviserne på de to r forskellige ønsker. Således ønsker undervisere på kombinationsuddannelserne, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i un- 8

17 dervisningen og arbejde selvstændigt, mens undervisere på de almene r efterspørger kompetencer i forhold til forberedelse til undervisningen og det at arbejde selvstændigt. Resultaterne fremgår af figuren herunder. Figur 3.3 Hvad kunne du til gengæld have tænkt dig, at de studerende havde lært mere af på henholdsvis den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Arbejde selvstændigt Forberedelse til undervisningen 32% 30% 54% 52% Aktiv deltagelse i undervisningen 37% 39% Vurdere eget faglige niveau Selvstændig informationssøgning Planlægge eget arbejde 37% 36% 29% 35% 32% 52% Gymnasium til bachelor (n=100) til kandidat (n=82) Stille spørgsmål til det faglige indhold 21% 28% Arbejde med projekter 8% 17% Indgå aktivt i gruppearbejde 7% 12% Andet 8% 12% Ved start på kandidatuddannelsen kunne en stor del af underviserne godt tænke sig, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i undervisningen (fremhæves af 39%) samt at vurdere sit eget faglige niveau, hvilket nævnes af 52% af de deltagende undervisere. 3.2 De studerendes overordnede færdigheder Samlet set oplever 75% af underviserne i høj grad eller i nogen grad, at de studerendes engelskniveau fra den gymnasiale uddannelse forbereder dem til engelsk på bachelorniveau. Undervisere, der kun er på de almene r, mener i højere grad end de øvrige, at de studerende har fået en god forberedelse til engelskstudiet på den gymnasiale uddannelse. De tilsvarende tal for overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er lidt højere. Således angiver 88%, at de i høj eller nogen grad oplever, at det, de studerende har lært i engelsk på bachelorniveau, forbereder dem til engelsk på kandidatniveau. 9

18 Figur 3.4 I hvilken grad oplever du generelt, at det, de studerende har lært i engelsk på det foregående niveau, forbereder dem til engelsk på hhv. bachelor- og kandidatniveau? opdelt på uddannelsesniveau Gymnasial til bachelor til kandidat Total (n=103) Total (n=84) 75% 68% 79% 65% 88% 88% 90% 79% 25% 32% 21% 35% 12% 12% 10% 21% I høj eller nogen grad I mindre grad eller slet ikke På spørgsmålet om de studerendes overordnede færdighedsniveau ved studiestart i forhold til undervisernes forventninger svarer kun få procent af deltagerne, at de studerende kan mere end forventet i overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveauet. 36% angiver, at de studerende kan det, de forventer, og andre 63% angiver, at de studerende kan mindre, end de som underviser forventer. Figur 3.5 Hvor meget kan de studerende overordnet, når de starter på bachelor- /kandidatniveau i forhold til dine forventninger? Total (n=103) 1% 36% 63% Start på bachelor Total (n=84) 2% 5% 24% 42% 36% 67% 58% 62% 76% 29% De kan mere De kan det samme De kan mindre Start på kandidat 12% 4% 43% 53% 77% 35% 19% 57% I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau mener samlet set 5%, at de studerende overordnet kan mere end forventet, og 67%, at de studerende kan det samme som forventet. 29% angiver, at de studerende ikke lever op til forventningerne. En større del af undervisere på kombinationsuddannelserne (12%) mener, at de studerende kan mere, end man forventer. 10

19 Underviserne har i undersøgelsen vurderet de studerendes færdigheder i forhold til forventningerne ved start på såvel bachelor- som kandidatniveau inden for en række specifikke fagområder i engelskstudiet. De undersøgte fagområder er: sprogfærdighed, lingvistik, litteratur samt engelsksprogede områders kultur, historie og samfund. Senere undersøges sprogfærdighederne mere specifikt inden for sprogforståelse samt mundtlig og skriftlig fremstilling. De studerendes sprogfærdigheder vurderes af 60% af underviserne til at leve op til eller overstige undervisernes forventninger i skiftet mellem gymnasial uddannelse og bachelorniveau. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er den tilsvarende andel 73%. For begge overgange viser undersøgelsens resultater, at de undervisere, der underviser på både kombinationsuddannelse og almen uddannelse, i mindre grad end øvrige oplever, at de studerendes sprogfærdigheder lever op til forventningerne. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau mener en større andel af undervisere på de almene r, at sprogfærdighederne lever op til de forventninger, man har fra undervisernes side. Figur 3.6 Hvor meget kan de studerende, når de starter på bachelor- /kandidatniveau i forhold til dine forventninger inden for følgende områder? Sprogfærdighed Lingvistik Litteratur Engelsksprogede områders kultur, historie og samfund Gymnasial til bachelor til kandidat (n=84) Gymnasial til bachelor til kandidat (n=84) Gymnasial til bachelor til kandidat (n=84) Gymnasial til bachelor til kandidat (n=84) 3% 5% 15% 3% 6% 1% 5% 57% 68% 37% 24% 3% 4% 75% 11% 55% 32% 12% 32% 24% 41% 39% 14% 40% 37% 47% 16% 51% 27% 17% De kan mere De kan det samme De kan mindre Ikke relevant Inden for faget lingvistik angiver 75% af underviserne, at de studerende kan mindre end det, man forventer ved start på bacheloruddannelsen. Den tilsvarende andel for overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen er 32%. Her finder 55%, at de studerendes færdigheder lever op til forventningerne. Færdighederne inden for faget litteratur lever i den første studieovergang op til forventningerne eller overstiger disse for 35% af undervisernes vedkommende. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau angiver 45% af 11

20 underviserne, at de litteraturmæssige færdigheder enten overstiger eller lever op til deres forventninger. Det skal dog her fremhæves, at en stor andel (ca. 40%) af deltagerne ikke finder færdighederne inden for litteratur relevante i studiet. Dette gælder særligt for undervisere på kombinationsuddannelserne og undervisere, der er på begge. I forhold til fagområdet engelsksprogede områders kultur, historie og samfund kan op imod halvdelen af de studerende mindre end forventet, når de starter på bacheloruddannelsen. Ved start på kandidatuddannelsen er den tilsvarende andel 27%. For de fire undersøgte områder er der en tendens til, at de studerende på de almene r i højere grad end de øvrige imødekommer de forventninger, som underviserne har, set i forhold til undervisere på kombinationsuddannelserne og dem, der underviser på begge. 3.3 De studerendes specifikke sprogfærdigheder Undersøgelsen har ligeledes afdækket undervisernes vurdering af elevernes specifikke engelske færdigheder på mundtlig og skriftlige sprogforståelse samt mundtlig og skriftlig fremstilling set i forhold til undervisernes forventninger. I forhold til at forstå engelsk tale viser undersøgelsen, at 16% af underviserne oplever, at de studerende kan mere end forventet, og andre 75%, at de studerende kan det, man forventer, når de starter på bachelorstudiet. 10% angiver, at de kan mindre end forventet, når de starter på studiet. Ved overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau vurderer 13% af underviserne, at de studerende kan mere end forventet, 83%, at de lever op til forventningerne, mens 4% angiver, at de studerende kan mindre end det, man forventer af dem. Dette fremgår i nedenstående figur 3.7. I forhold til de studerendes evne til at tale engelsk ved studiestart oplever 10%, at de studerende kan mere end forventet, mens andre 73% angiver, at de kan det forventede. 18% angiver, at de studerende ikke lever op til det forventede niveau. For overgangen til overbygningen ligger resultaterne på niveau med overgangen til bachelorniveauet. Således angiver 12%, at de studerende kan mere, 76%, at de ligger på niveau med forventningerne, mens andre 12% angiver, at de studerende kan mindre, end man forventer. De studerendes evne til at forstå engelske tekster vurderes af 61% af underviserne til at leve op til forventningerne i overgangen mellem gymnasial uddannelse og bachelorniveau. Andre 38% angiver, at de kan mindre, end man forventer af dem. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau angiver 8% af underviserne, at de studerende kan mere end forventet, 82%, at de lever op til forventningerne, mens 10% angiver, at de studerendes færdigheder ikke lever op til forventningerne. Det er særligt undervisere på kombinationsuddannelserne og dem, der underviser på begge, der ikke mener, at færdighederne lever op til forventningerne dette gælder for begge de undersøgte overgange. 12

21 Figur 3.7 Hvor meget kan de studerende, når de starter på bachelor- /kandidatniveau i forhold til dine forventninger inden for følgende områder? Forstå engelsk tale Gymnasial til bachelor (n=102) til kandidat (n=83) 16% 13% 75% 83% 10% 4% Tale engelsk Forstå engelske tekster Gymnasial til bachelor (n=102) til kandidat (n=83) Gymnasial til bachelor (n=102) til kandidat (n=83) 10% 12% 1% 8% 61% 73% 76% 82% 18% 12% 38% 10% De kan mere De kan det samme De kan mindre Skrive engelsk Gymnasial til bachelor (n=102) til kandidat (n=83) 22% 4% 52% 78% 45% Endelig ses der på evnen til at skrive engelsk. Her finder 22% af underviserne, at de studerende lever op til forventningerne, mens andre 78% angiver, at de studerende kan mindre end det, man forventer ved begyndelsen af bachelordelen af studiet. 94% af underviserne på kombinationsuddannelserne vurderer, at de studerende kan mindre, end man forventer ved studiestart. Ved overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau finder 4% af de deltagende undervisere, at de studerende kan mere, end man forventer i forhold til at skrive engelsk. Andre 52% vurderer, at de studerendes færdighed ligger på niveau med forventningerne. Endelig mener 45%, at de kan mindre, end man forventer. Opdelt på uddannelsesniveau viser resultaterne, at de studerende i mindre grad vurderes at leve op til forventningerne på de almene r. 38% mener, at de studerende kan mindre end forventet, mod 56% af underviserne på kombinationsuddannelserne og 57% af underviserne på begge. 13

22

23 4. Viden om engelsk på det foregående niveau Det følgende kapitel 4 beskæftiger sig med undervisernes vidensniveau omkring mål for engelsk på de foregående niveauer og deres informationsindsamling omkring disse mål i forhold til omfang, metode og årsager til informationsindsamling. Dertil undersøges undervisernes vurdering af eventuelle forskelle på færdigheder ud fra de studerendes uddannelsesmæssige baggrund. 4.1 Viden om mål Som det fremgår af figur 4.1 herunder, har 61% af underviserne meget eller nogen viden om engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 39% angiver at have begrænset eller ingen viden om målene. Resultaterne viser yderligere, at undervisere på de almene r i højere grad end de øvrige har kendskab til mål for faget på den gymnasiale uddannelse. Det er i højere grad de ældre undervisere og undervisere med lang undervisningsanciennitet, der angiver at have viden om mål for uddannelsen på den gymnasiale uddannelse. Figur 4.1 Hvor meget viden har du om mål for engelsk på henholdsvis den gymnasiale uddannelse og på bachelorniveau? På den gymnasiale uddannelse På bachelorniveau Total (n=102) Total (n=83) 61% 33% 71% 53% 96% 88% 98% 100% 39% 67% 29% 47% 4% 13% 2% Meget eller nogen viden Begrænset eller ingen viden Hvis man ser på den tilsvarende viden om mål på bachelorniveau, viser resultaterne, at 96% af underviserne har meget eller nogen viden om målene for engelsk. Færre undervisere på kombinationsuddannelserne har viden om målene set i forhold til de øvrige uddannelsesniveauer. Som kilde til viden om målene for engelsk i den gymnasiale uddannelse henviser 53% af underviserne til, at de uformelt har talt med en eller flere studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse, mens 51% helt eller delvist har læst gældende love og vejledningsskrifter jf. figur % har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse i forbindelse med undervisningen. Endelig angiver 26%, at deres viden stammer fra kontakt med gymnasielærere. En sammenligning mellem uddannelser viser, at den uformelle samtaleform i relativt høj grad anvendes blandt undervisere, der dækker begge (71%). Denne gruppe undervisere har til gen- 14

24 gæld i relativ mindre grad end øvrige indhentet deres viden via kontakt med gymnasielærere (12%). Figur 4.2 Hvordan har du indhentet din viden om mål for engelsk på den gymnasiale uddannelse? opdelt på uddannelsesniveau Har uformelt talt med en eller flere studerende om hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse H ar helt eller delvist læst gældende love og vejledningsskrifter Har t alt med studerende om hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse i forbindelse med undervisningen Har talt med gymnasielærer Andet 53% 31% 53% 71% 51% 31% 61% 35% 46% 44% 42% 65% 26% 31% 28% 12% 18% 13% 23% 6% Total (n=98) 0% 20% 40% 60% 80% Anm. Dette spørgsmål er ikke besvaret af undervisere, der har angivet ikke at have viden om mål for engelsk på den gymnasiale uddannelse. Viden om målene for engelsk på bachelorniveau angives af 98% af underviserne at stamme helt eller delvist fra at have læst gældende studieordning. Dertil henviser 66% til, at de har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau i forbindelse med undervisningen. Yderligere 62% af underviserne svarer, at de uformelt har talt med en eller flere studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres bachelorniveau. Endelig angiver 22%, at deres viden stammer fra andre kilder. De refererede resultater fremgår af figur 4.3 herunder. Andre kilder dækker blandt andet undervisningserfaring fra bachelorniveau, og at man har deltaget i udformningen af mål for bachelorstudiet. En sammenligning mellem uddannelser viser, at samtaleformerne i relativt ringe grad anvendes blandt undervisere på kombinationsuddannelserne (38% for samtale med studerende og 50% for uformel dialog med studerende). Figur 4.3 Hvordan har du indhentet din viden om mål for engelsk på bachelorniveau? opdelt på uddannelsesniveau Har helt eller delvist læst gældende aktuelle studieordninger Har talt med studerende om hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau i forbindelse med undervisningen 38% 66% 75% 71% 98% 94% 100% 100% Total (n=82) Har uformelt talt med en eller flere studerende om hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau 50% 62% 65% 64% Andet 22% 19% 25% 14% 15

25 4.2 Viden om det engelskfaglige standpunkt For overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau viser undersøgelsen, at 52% af undervisere indhenter viden om det engelskfaglige standpunkt i engelsk via en uformel samtale med nogle studerende. 6% anvender denne praksis for alle studerende, jf. figur % gennemfører en individuel samtale i forbindelse med undervisningen - 5% med alle studerende, og yderligere 42% med nogle af de studerende. Endvidere fremgår, at 20% gennemfører en prøve i engelsk 11% for alle studerende og 9% for nogle studerende. Undersøgelsen viser desuden, at 92% aldrig ser de studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse. At visse undervisere kun indhenter viden om standpunkter for nogle, men ikke alle, studerende, begrundes med, at det kun er aktuelt, når der er problemer med den enkelte studerende (58%), at det er afhængigt af, at den enkelte studerende selv fortæller om det (57%), eller at det er afhængig af, om underviseren tilfældigt får det at vide (30%). Årsagen til, at nogle undervisere ikke ser de studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse, angives for 62% vedkommende at være, at man ikke har adgang til karaktererne. 33% angiver, at man ønsker at møde de studerende uden forudfattede mening om deres kunnen. Figur 4.4 Indhenter du viden om den enkelte studerendes engelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på bachelor- eller kandidatniveau, og i givet fald hvordan? På den gymnasiale uddannelse (n=101) På bachelorniveau (n=82) Ser den studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse Gennemfører en prøve Individuel samtale i forbindelse med undervisningen Uformel samtale Ser den studerendes karakterer fra bachelorniveau Gennemfører en prøve Individuel samtale i forbindelse med undervisningen Uformel samtale 92% 80% 53% 42% 84% 93% 57% 45% 7% 1% 9% 11% 42% 5% 52% 6% 11% 5% 5% 2% 40% 2% 51% 4% Nej, aldrig Ja, for nogle studerende Ja, for alle elever For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau viser undersøgelsens resultater, at 55% gennemfører en uformel samtale 51% med nogle studerende og 4% for alle de studerende. Endvidere svarer 42%, at de afholder en individuel samtale med de studerende i forbindelse med selve undervisningen 40% med nogle af de studerende og 2% med alle. Desuden fremgår af figur 4.4, at 16% ser de studerendes karakterer fra bachelorniveau i nogle eller alle tilfælde. Endelig gennemfører 7% en prøve i engelsk blandt nogle eller alle studerende. En sammenligning mellem uddannelsesniveauer viser blandt andet, at underviserne på kombinationsuddannelserne i mindre grad end øvrige undervisere indhenter viden via individuelle samtaler i forbindelse med undervisningen og uformelle samtaler. Dette resultat gælder såvel bachelor- som kandi- 16

26 datniveau og fremgår i figur 4.5 herunder, der viser andelen af undervisere, der angiver at anvende de nævnte kilder til indhentning af viden for nogle eller for alle studerende. Figur 4.5 På bachelorniveau (n=101) På kandidatniveau (n=82) Indhenter du viden om den enkelte studerendes engelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på bachelor- og kandidatuddannelsen, og i givet fald hvordan? opdelt på uddannelsesniveau Anvendes for nogle eller alle elever 39% 58% Uformel samtale 63% 59% 47% 28% 51% 53% 20% Gennemfører en prøve 28% 15% 29% 8% 6% 11% 0% 55% Uformel samtale 19% 67% 50% 43% 19% 51% 36% 7% Gennemfører en prøve 6% 4% 14% 16% 0% 22% 7% Individuel samtale i forbindelse med undervisningen Ser den studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse Individuel samtale i forbindelse med undervisningen Ser den studerendes karakterer fra bachelorniveau Total De tilsvarende resultater for kandidatuddannelsen ligger, som det fremgår af figur 4.6, relativt tæt op af resultaterne fra bacheloruddannelsen. Således angiver 75% af underviserne, at det er når, der er problemer med den enkelte studerende at informationen indhentes. 55%, at det er afhængigt af, at den enkelte studerende selv fortæller om det eller, at det er afhængig af, om underviseren tilfældigt får det at vide (39%). Undervisere på kombinationsuddannelserne på bachelordelen angiver i højere grad, at de kun får informationen, hvis den studerende selv fortæller om standpunkt fra tidligere (83%). Figur 4.6 Når du kun indhenter viden om standpunkt for nogle studerende, er det så fordi 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Når der er problemer med den enkelte studerende 58% 75% Hvis den studerende selv fortæller dig det 57% 55% (n=60) Hvis du tilfældigt får det at vide 30% 39% Kandidat (n=56) Andet 27% 21% 17

27 At visse undervisere aldrig ser de studerendes karakterer fra det foregående niveau begrundes med, at underviserne ikke har adgang til karaktererne (55%), at man ønsker at møde de studerende uden en forudfattet mening om, hvad de kan (36%), samt at underviserne ikke anser karaktererne som relevante, idet det er noget helt andet der skal læres i engelsk, end det man lærte tidligere (16%). Figur 4.7 Når du ikke ser de studerendes karakterer fra det foregående niveau, er det så fordi 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Du ikke har adgang til karaktererne 55% 62% Du ønsker at møde de studerende uden en forudfattet mening om hvad de kan 33% 36% (n=93) Det ikke er relevant, da det er noget helt andet de studerende skal lære i engelsk, end det de lærte på den gymnasiale uddannelse 16% 24% Kandidat (n=69) Andet 15% 25% Undervisere på kombinationsuddannelserne ønsker i relativ mindre grad end de øvrige, at møde de studerende uden en forudfattet mening om deres kunnen. 4.3 Undervisernes viden om de studerendes baggrund 46% af underviserne angiver, at de generelt ved, om de studerende kommer fra Stx, Htx eller Hhx, når de starter på den videregående uddannelse, jævnfør tabel 4.2. Underviserne på kombinationsuddannelserne svarer i højere grad end de øvrige, at de har kendskab til, hvilken gymnasial uddannelse de studerende har som adgangsgivende uddannelse. For kandidatuddannelsen gælder det, at 72% af underviserne angiver at vide, hvilken uddannelsesmæssig ballast de studerende har med sig. Tabel 4.2 Ved du generelt, hvilken uddannelse de studerende kommer fra, når de starter på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen? På bache- loruddan- På kandi- datuddan- Ja Nej Antal Total 46% 54% % 33% 18 40% 60% 65 47% 53% 17 Total 72% 28% 82 75% 25% 16 71% 29% 51 71% 29% 14 18

28 Blandt de undervisere, der har kendskab til de studerende uddannelsesmæssige baggrund, svarer 48%, at der er forskel på, hvordan man klarer sig med hensyn til engelsk når man starter bacheloruddannelsen, jævnfør figur 4.8. På kandidatniveau er den tilsvarende andel 25%. Generelt oplever undervisere på kombinationsuddannelserne i mindre grad ende de øvrige, at der er forskel på, hvordan de studerende klarer sig mht. engelsk. Figur 4.8 Oplever du en forskel i, hvordan de studerende klarer sig i engelsk på bachelor- og kandidatniveau, i forhold til, hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har? Opdelt på uddannelsesniveau Total (n=46) 48% 52% Total (n=59) 25% 50% 75% 25% 75% 50% 25% 75% Ja Nej Kandidat 8% 31% 20% 92% 69% 80% Endelig er de undervisere, der finder, at der er forskel på, hvordan de studerende klarer sig på studiet, blevet bedt om at angive, hvem der generelt klarer sig bedst og dårligst på bachelorniveau. Som det fremgår af figur 4.9, vurderer 68% overordnet, at det er de sproglige studenter fra stx, der klarer sig bedst. 55% af deltagerne mener, at det er studerende fra htx, der klarer sig dårligst. Figur 4.9 Hvem klarer sig bedst og dårligst på bachelorniveau? Opdelt på uddannelsesniveau Total (n=22) 14% 68% 18% Bedst Dårligst 15% 17% Total (n=22) 9% 14% 8% 23% 33% 100% 77% 55% 100% 31% 8% 50% 23% 38% Studerende der starter efter stx matematisk Studerende der starter efter stx sproglig Studerende der starter efter htx Studerende der starter efter hhx 17% 83% 19

29 På kandidatniveau er der ikke nogen tendens i svarene på, hvem der klarer sig bedst og dårligst på studiet. Der nævnes således mange forskellige uddannelsesbaggrunde, uddannelsesinstitutioner og andre faktorer med indflydelse på de studerendes færdigheder. 20

30

31 5. Engelskundervisningens indhold, organisering og arbejdsform I dette sidste kapitel beskrives forhold omkring engelskundervisningen på den videregående uddannelse, herunder blandt andet organiserings- og arbejdsformer. 5.1 Studieordning og indhold På såvel bachelor- som kandidatniveau gennemgår 84% af underviserne studieordningen for engelsk med de studerende i forbindelse med undervisningen. Opdelt på uddannelse gælder det for begge niveauer, at underviserne på den almene i lidt højere grad end øvrige gennemgår bekendtgørelsen med de studerende (88% på såvel bachelor- som kandidatniveau). 87% af underviserne i undersøgelsen angiver, at der er formuleret kompetencemål for de engelskfaglige discipliner, som de underviser i. Opdelt på uddannelsesniveau, angiver 95% af undervisere på kombinationsuddannelserne, at dette er tilfældet, det tilsvarende tal for undervisere på de almene r er 85%. For 70% af underviserne gælder det, at de på bacheloruddannelsen altid gør det klart for de studerende, hvad kompetencemålene for de relevante discipliner er. Andre 27% gør af og til opmærksom herpå, mens de resterende 3% aldrig gør det klart, hvad kompetencemålene for de enkelte discipliner er. Resultaterne for kandidatniveauet ser tilsvarende ud: Her er det henholdsvis 68%, der altid gør opmærksom på målene og 30%, der af og til gør det. For begge uddannelsesniveauer gælder det, at undervisere på begge i højere grad end de øvrige altid gør det klart for de studerende, hvad målene for de relevante discipliner er. Underviserne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvor meget henholdsvis sprogfærdighed, lingvistik, litteratur og engelsksprogede områders kultur, historie og samfund fylder i engelsk på det pågældende niveau. Af figur 5.1 fremgår, at 86% finder, at engelsksprogede områders kultur mv. fylder meget eller noget på bachelorniveau. På overbygningen af studiet er andelen 85%. Lingvistik angives af 83% at fylde noget eller meget på bachelorniveau, hvor det tilsvarende tal for kandidatuddannelsen er 79%. 21

32 Figur 5.1 Hvor meget fylder følgende områder af engelsk på universitetsuddannelsen? Sprogfærdighed (n=100) Kandidat (n=81) 80% 78% 20% 22% Lingvistik (n=100) Kandidat (n=81) 83% 79% 17% 21% Meget eller noget Litteratur (n=100) Kandidat (n=81) 55% 59% 45% 41% Lidt eller intet Engelsksprogede områders kultur, historie og samfund (n=100) Kandidat (n=81) 86% 85% 14% 15% Yderligere angiver 80%, at sprogfærdighed fylder noget eller meget på bachelordelen, mens 78% finder, at dette gælder på kandidatuddannelsen. 55% af underviserne angiver, at litteratur fylder meget eller noget på bachelordelen, mens andelen på kandidatniveau er 59%. En sammenligning mellem de tre uddannelsesniveauer viser blandt andet, at litteratur fylder relativt lidt på kombinationsuddannelserne dette gælder såvel på bachelorniveau som på overbygningen. Således angiver 11% af underviserne, at litteratur fylder meget eller noget på bachelorniveauet, mens tallet er 13% på kandidatdelen. Til sammenligning er andelen for alle undervisere 55% for bachelor- og 59% for kandidatniveauet. 5.2 Organiseringsformer Om organiseringsformerne viser undersøgelsen, at der generelt er begrænsede forskelle mellem undervisningen på bachelor- og kandidatniveau. Holdundervisning og individuelt arbejde er de mest anvendte organiseringsformer på bachelorniveau svarer 98%, at de ofte eller nogle gange anvender holdundervisning, og på kandidatniveau er andelen 99%, jf. figur 5.2 herunder. For individuelt arbejde er de tilsvarende andele 91% på bachelorniveau og 96% på kandidatniveau. Endvidere fremgår det, at 80% af underviserne på bachelorniveau ofte eller nogle gange anvender forelæsninger på kandidatniveau er andelen 68%. 22

33 Figur 5.2 Hvor ofte finder følgende organiseringsformer sted i forbindelse med engelskundervisningen? Forelæsning Holdundervisning Korterevarende gruppearbejde Længerevarende projektarbejde Individuelt ar-bejde (n=100) Kandidat (n=80) (n=100) Kandidat (n=80) (n=100) Kandidat (n=80) (n=100) Kandidat (n=80) (n=100) Kandidat (n=80) 80% 68% 98% 99% 80% 70% 64% 65% 91% 96% 20% 33% 2% 1% 20% 30% 36% 35% 9% 4% Ofte eller nogle gange Sjældent eller aldrig Korterevarende gruppearbejde angives at blive brugt ofte eller nogle gange af 80% på bachelorniveau, mens den tilsvarende andel er 70% for kandidatniveau. Endelig ses, at 64% af underviserne på bachelorniveau svarer, at de ofte eller nogle gange anvender længerevarende projektarbejde. På kandidatniveau er den tilsvarende andel 65%. En sammenligning mellem uddannelsesniveauer viser, at der ikke er markante forskelle på organisationsformer på tværs af rne. Dog synes undervisere på kombinationsuddannelserne i højere grad at benytte alle typer af organisationsformer på kandidatniveau. 5.3 Arbejdsformer/aktiviteter Underviserstyrede plenumdiskussioner, diskussion eller løsning af mindre opgaver i grupper eller par, mundtlige studenteroplæg samt bundne skriftlige opgaver er de arbejdsformer/aktiviteter, der oftest anvendes af undervisere i engelskundervisningen såvel på bachelor- som på kandidatniveau. Af nedenstående figur 5.3 fremgår således blandt andet, at 86% af underviserne på bachelorniveau svarer, at de ofte eller nogle gange anvender underviserstyret plenumdiskussion. På kandidatniveau er den tilsvarende andel 90%. 23

34 Figur 5.3 Hvor ofte sætter du de studerende i gang med følgende arbejdsformer/aktiviteter i forbindelse med engelskundervisningen? Under viserstyret plenumdiskussion Diskussion el. løsning af mindre opgaver i gruppe Mundtlige studenteroplæg Bundne skriftlige opgaver Aktiviteter baseret på medier (n=99) Kandidat (n=79) (n=99) Kandidat (n=79) (n=99) Kandidat (n=79) (n=99) Kandidat (n=79) (n=99) Kandidat (n=79) 86% 90% 79% 73% 77% 81% 75% 62% 47% 56% 11% 3% 10% 19% 2% 25% 1% 19% 4% 18% 1% 13% 12% 22% 16% 42% 10% 35% 9% Ofte eller nogle gange Sjældent eller aldrig Ikke relevant Af figur 5.3 ses endvidere, at undervisere på bachelorniveau lidt oftere end på kandidatniveau benytter den bundne skriftlige opgave som arbejdsform på bachelorniveau svarer 75%, at de ofte eller nogle gange anvender denne arbejdsform, mens andelen på kandidatniveau er 62%. Aktiviteter baseret på medier benyttes derimod oftere på kandidatniveau end på bachelorniveau således angiver 56% at anvende denne form ofte eller nogle gange på overbygningen, hvor andelen på bachelordelen er 47%. En sammenligning uddannelsesniveauerne imellem viser en række forskelle. Relativt mange undervisere på begge på bachelorniveau angiver, at de sjældent eller aldrig anvender underviserstyret plenumdiskussion (24%). På kandidatniveau er det i højere grad undervisere på kombinationsuddannelserne, der ikke benytter denne undervisningsform, her er andelen 19%. Mundtlige studenteroplæg benyttes i relativt mindre grad på de almene r på såvel bachelor- som kandidatniveau. På disse uddannelser benytter man i stedet i højere grad undervisning med aktiviteter baseret på medier som CD-ROM, video mv. dette gælder igen begge niveauer. 24

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Engelsk i det danske uddannelsessystem

Engelsk i det danske uddannelsessystem Engelsk i det danske uddannelsessystem - overgange og sammenhænge 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk i det danske uddannelsessystem 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Journalistuddannelserne

Journalistuddannelserne Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Prøver og eksaminer. Brugerundersøgelser

Prøver og eksaminer. Brugerundersøgelser Prøver og eksaminer Brugerundersøgelser Prøver og eksaminer Brugerundersøgelser 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Prøver og eksaminer 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 beelser: 10.098 Svarprocent: 25% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 24 11.495 JURA 20 4.539

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet 2005

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 2013 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen En undersøgelse blandt lærerseminarier, dimittender og skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Meritlæreruddannelsen En undersøgelse blandt lærerseminarier, dimittender og skoleledere

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt fire moduler hhv., Læring, kognition og udvikling,

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014

TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 beelser: 356 Svarprocent: 33% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 36 645 Kandidat 29 430 0 25 50 75 100

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SAMF beelser: 189 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 31% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 322 36 Kandidat 292 25 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København Optagelsesregler for IT-Universitetet i København Indholdsfortegnelse Indledning Kapitel 1: Baggrund Kapitel 2: Optagelsesområder og kapacitet Kapitel 3: Adgangskrav til kandidatuddannelsen Kapitel 4:

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere