Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Transkript

1 Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.). Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.) (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 5. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. februar 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 7. marts 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 27. februar 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.) Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and Commercial Law Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 5654 AUDD 5654 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer UI ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsens 13. UI har noteret sig, at universitetet fra optaget 2012 har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 50 studerende. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi. 4 Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også ved Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.) og cand.merc.(jur.) Syddansk Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for bacheloruddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for erhvervsøkonomi og jura Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for erhvervsøkonomi og jura Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-jura består af: Kernefaglig ekspert Professor Hans Robert Schwencke, Institutt for regnskap, revisjon og jus, Handelshøyskolen BI Hans Robert Schwencke er professor i regnskap med hovedvekt på regnskapsjus. Han underviser på bachelor og masternivå innen regnskapsteori samt norsk og internasjonal regnskap. Han er eksaminator innen regnskapsfaget på Høyere Revisor-studium og veileder masteroppgaver innen det samme fagområdet. Han sitter i bedømmelseskomiteer for doktorgrader og akademiske titler. Han har tidligere sittet i akkrediteringspanel for cand.merc.aud.-uddannelserne. Aftagerrepræsentant Advokat Lars Villumsen, Eurowind Energy A/S Lars Villumsen er en erhvervsorienteret advokat. Lars Villumsen har en traditionel baggrund som advokat, men har i størstedelen af sin karriere været beskæftiget som in-house advokat med opgaver af både national og international karakter. Lars Villumsen har gennem sit arbejde været i berøring med mange interessenter indenfor sit fag, herunder andre jurister fra både cand.jur. og HA/cand.merc.(jur.). Lars Villumsen har endvidere erfaring med ansættelse af personer med HA/cand.merc.(jur.)-baggrund. Tidligere job: Advokat, Advokatkontoret Thomsen og Storgaard; Advokat, Rønne & Lundgren Advokatfirma; advokat/legal Counsel, Bavarian Nordic A/S; og advokat, Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partnere. Herudover underviser i Internationale Kontraktforhold samt ad hoc kurser (bi-job). Studerende Studerende Claus Bjørn-Diderichsen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Claus Bjørn-Diderichsen er specialestuderende på økonomi (cand.oecon.) og læser desuden en master i jura indenfor selskabs- og skatteret. Han har siddet i studienævn og sidder stadig i eksamensankenævnet på Institut For Økonomi. Claus Bjørn-Diderichsen har arbejdet i en retshjælp og sidder nu som direktør i Gældskompagniet, hvor han har 35 ansatte, som studerer økonomi, jura, HA (jur.), cand.merc.(jur.), cand.soc. finansbachelor og finansøkonom. Han er desuden chefdirigent i studenterrådet/fællesrådet, som er den største studenterpolitiske organisation på AU, og som er en del af Danske Studerendes Fællesråd. Claus Bjørn- Diderichsen har desuden siddet i bestyrelsen for adskillige foreninger på og udenfor universitetet og været tutor i mange år. Han har deltaget i akkrediteringen af sociologi, socialvidenskab og socialt arbejde i foråret Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli

9 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 20. september modtaget supplerende dokumentation ang. - videnskabsteori på uddannelsen - svarprocent for cand.merc.(jur.) i dimittendundersøgelsen - dimittendernes ansættelsesområder - antallet af artikler på Niveau 1 og 2 i oktober 2011 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Fagbeskrivelse for faget Entreprenørskab og for faget Lejeret II, og oktober 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. uddannelsernes betegnelse. 6. november 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. valgfag på kandidatuddannelsen samt sammenhængen mellem dem og uddannelsens kompetenceprofil. 6. december 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. censorkorps for uddannelsen. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. september 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december 2011 Høringssvar modtaget 5. januar 2012 Sagsbehandling afsluttet 19. januar 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. og 10. februar 2012 Bemærkninger Bachelor- og kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret blev akkrediteret første gang i foråret 2008, hvor begge uddannelser fik en positiv akkreditering med kortere varighed. Af afgørelsesbrevet fremgår: Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være tilstede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: - Der konstateres en mangel på systematisk dialog med aftagere. Det er desuden problematisk, at den indhentede viden fra dimittendundersøgelse ikke anvendes systematisk på uddannelsesniveau. - Frafaldsprocenten samt gennemførselstiden er højere end for hovedområdet. Det bemærkes desuden, at erhvervsøkonomi og erhvervsret er meget adskilte i uddannelsen, og at universitetet fremhæver, at belastningen for de studerende ved at læse på et studie med to fagligheder kan have direkte afsmitning på frafaldet. Endelig er det i den sammenhæng kritisk, at de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen kun indhentes i et meget begrænset omfang. - De studerende har kun ringe muligheder for at tage udlandsophold, idet studiets tilrettelæggelse kun skaber begrænsede muligheder for at planlægge et udlandsophold. - Det er problematisk, at der ikke er sikret en systematisk opkvalificering af underviserne på uddannelsen. (Afgørelsesbrev af 10. november 2008) Kortere varighed medfører, at uddannelser skal gennemgå en fuld akkreditering efter 3 år på baggrund af den gældende vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser. 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.) på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-jura, cand.merc.(jur.) på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 7

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Odense Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og jura, HA (jur.) ved Syddansk Universitet giver forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for de fagområder, der tilsammen udgør erhvervsøkonomi og jura. Centrale fagområder er: Virksomhedsøkonomi, organisation, finansiering, regnskabsvæsen, formueret, EUret og skatteret. Til støtte for de centrale fagområder har dimittenden desuden viden om samfundsøkonomi og erhversjura. Den viden, bacheloren har erhvervet sig, er på et sådant niveau, at han eller hun kan reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis. Færdigheder En bachelor i erhvervsøkonomi og jura, HA (jur.), kan anvende videnskabelige metoder til og har færdigheder i at vurdere grundlæggende teoretiske og praktiske erhvervsjuridiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger med inddragelse af relevante retskilder og relevant erhvervsøkonomisk teori og metode. Bacheloren kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for erhvervsøkonomi og jura samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmetoder. Disse kan bacheloren formidle til såvel fagfæller som ikkespecialister. Kompetencer En bachelor i erhvervsøkonomi og jura kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer samt selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Ydermere kan bacheloren identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og jura giver kompetence til beskæftigelse i såvel den private som den offentlige sektor med løsning af erhvervsøkonomiske og juridiske opgaver. (Studieordning 2011, s. 4f) 9

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og jura giver viden, som inden for profilens område er baseret på den højeste internationale forskning. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger. Færdigheder En kandidat i erhvervsøkonomi og jura, har kvalificeret og specialiseret indsigt i erhvervsjura og kan anvende denne på komplekse problemstillinger; kandidaten kan både individuelt og i samarbejde med andre arbejde målrettet og systematisk. Kandidaten kan anvende juridisk metode på højt specialiseret niveau til at identificere og analysere komplicerede problemstillinger samt mundtligt og skriftligt formidle disse. Kandidaten kan på baggrund af erhvervsjuridiske og -økonomiske aspekter argumentere for kvalificerede løsninger samt træffe sagligt begrundede afgørelser. Kandidaten har således høj specialiseret viden, der kan anvendes på tværs af erhvervsjuridiske og -økonomiske discipliner. Kandidaten kan lave selvstændige og kritiske analyser af komplicerede problemstillinger samt komme med forslag til løsning af disse, understøttet af videnskabelige metoder og teorier. Kandidaten har specialistindsigt i teoriernes baggrund og anvendelse, deres styrker og svagheder og kan selvstændigt udvide og uddybe sin viden. Kandidaten kan indgå i ledelsesfunktioner. Kandidaten kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller på basis af de foretagne analyser. Kandidaten kan formidle sin viden og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, virksomhedens ledelse og det omgivende samfund. Kompetencer En kandidat i erhvervsøkonomi og jura kan i det offentlige og private styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og jura giver kompetence til beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor til løsning af erhvervsjuridiske opgaver indenfor virksomhedens funktionsområder. (Studieordning, s. 4f) 10

14 Bacheloruddannelsens struktur Kilde: Dokumentationsrapport, s

15 Kandidatuddannelsens struktur Det fremgår af studieordningen, at kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point og, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, skal indeholde: - minimum 45 ECTS-point juridiske fagelementer - minimum 45 ECTS-point erhvervsøkonomiske fagelementer Specialet udgør 30 ECTS-point og kan enten være rent erhvervsøkonomisk, rent juridisk eller en kombination. Specialets ECTS-vægtning af henholdsvis juridiske og erhvervsøkonomiske elementer indgår i minimumskravene til uddannelsens indhold. Det betyder eksempelvis, at hvis en studerende udarbejder et rent juridisk speciale, skal der indgå juridiske fagelementer svarende til 15 ECTS-point i de kurser, den studerende tager, for at opfylde kravet om 45 ECTS-point juridisk indhold på uddannelsen. Uddannelsen indeholder et obligatorisk juridisk fag i Videregående formueret på 15 ECTS-point. De øvrige fag er valgfag inden for henholdsvis jura og erhvervsøkonomi. Nedenstående tabel illustrerer de studerendes muligheder for at sammensætte deres uddannelse med udgangspunkt i vægtningen mellem juridiske og erhvervsøkonomiske fagelementer i specialet. Tabellen læses vandret, jf. eksemplet ovenfor: Note: De resterende 30 ECTS-point, som indgår i uddannelsen, kan de studerende frit sammensætte inden for studieordningens rammer, jf. mødet med ledelsen. Kilde: Dokumentationsrapport, s

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at HA (jur.)- og cand.merc.(jur.)- uddannelserne ved Syddansk Universitet [er] blevet udbudt og udviklet i tæt samarbejde med offentlige og private aftagere. Kontakten og samarbejdet med aftagerne er vigtigt for kontinuerligt at sikre en drøftelse af uddannelsernes kvalitet og relevans, hvilket bevirker, at Juridisk Institut systematisk inddrager aftagerne. (Dokumentationsrapport, s. 2). Der skelnes mellem de formaliserede aftagere, som indgår i aftagerpanelet for uddannelserne, og aftagere i almindelighed (Dokumentationsrapport, s. 2). Aftagerpanelet dækker de juridiske uddannelser ved universitetet og blev nedsat i Medlemmerne af panelet udpeges for to år og er sammensat, så det dækker både jura- og erhvervsjurauddannelsen, den private og den offentlige sektor samt hele SDU s geografiske område (Dokumentationsrapport, s. 2). I det nuværende panel indgår følgende personer: Tabel 1.1. Medlemmer af Aftagerpanel for de juridiske uddannelser (pr. 1. april 2011) Kilde: Dokumentationsrapport, s

17 På besøget fortalte ledelsen, at der i øjeblikket er overvejelser om at skifte nogle medlemmer ud for at gøre plads til medlemmer med en mere klassisk HA (jur.)/cand.merc.(jur.)-profil, herunder repræsentanter fra revisionvirksomheder. Det blev dog samtidig forklaret, at mange af de nuværende medlemmer trods en rent juridisk profil ansætter dimittender fra uddannelserne. Panelet mødes årligt, og universitetet anfører, at Aftagerpanelet beskæftiger sig med såvel konkrete som generelle forhold vedrørende de juridiske uddannelser. Det er panelets opgave at bidrage til at sikre, at uddannelserne har den rette kvalitet og relevans for de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. (Dokumentationsrapport, s. 2). Som eksempel på, at dialogen med aftagerpanelet er blevet anvendt i udviklingen af uddannelserne nævner universitetet, at panelet på mødet i 2010 påpegede, at de studerendes kommunikative kompetencer ikke var på så højt niveau, som det kunne ønskes. På den baggrund har Juridisk Institut iværksat nye former for undervisningsmetoder, der sætter fokus på både skriftlige og mundtlige kommunikative kompetencer. I valgfaget World Trade Organisation, som udbydes i efteråret 2011 på kandidatuddannelsen, er der således indført retssals -undervisning, hvor de studerende i undervisningsforløbet skal indtage mindst en position som dommer, advokat eller sagsøgtes advokat for at kunne gå til eksamen, som også er opbygget som en retssal (Dokumentationsrapport, s. 3). Aftagerpanelet har også peget på vigtigheden af at have engelsksproglige kompetencer, og fra forårssemesteret 2012 vil Juridisk Institut derfor tilbyde ekstracurriculære kurser i juridisk fagengelsk (Dokumentationsrapport, s. 4). På besøget gav de studerende udtryk for, at de vil benytte et sådant tilbud. Yderligere fremgår det af dokumentationsrapporten, at institutlederen og studielederen i 2010 har besøgt en række af aftagerpanelets medlemmer på deres arbejdspladser. Disse besøg havde som formål at følge op på diskussionerne fra mødet i 2010 og for bl.a. at få konkretiseret, hvordan de enkelte aftagere kan støtte op om uddannelserne. Indtil videre har det givet afkast i forhold til, at flere af de private aftagere har indvilliget i dels at finansiere studenterrelaterede aktiviteter, herunder legater der uddeles på dimittendafslutningen. Ydermere har aftagergruppen indvilliget i at sætte fokus på oprettelsen af praktikpladser, der kan benyttes i forbindelse med projektorienterede forløb, samt på skift at udskrive en prisopgave, som de studerende kan indlevere som specialeafhandlinger. (Dokumentationsrapport, s. 4). Endelig vil institutlederen og studielederen i efteråret 2011 indgå i en arbejdsgruppe vedrørende det fremtidige arbejde i aftagerpanelet sammen med Legos juridiske direktør (Dokumentationsrapport, s. 4). Blandt øvrige aftagere, som indgår i dialog om uddannelserne, nævner universitetet, at der i censorkorpset er en høj andel af aftagercensorer. Kontakten til censorerne foregår primært gennem tilbagemeldingerne via censorindberetningerne, og universitetet konstaterer i den forbindelse, at der stort set ikke forekommer negative indberetninger (Dokumentationsrapport, s. 4f). I dokumentationsrapporten nævnes det endvidere, at studielederen på et møde i Center for Lov og Ret under Advokatsamfundet i januar 2011blev opmærksom på, at cand.merc.(jur.)-kandidater fra alle landets uddannelsesinstitutioner er svagere til juridisk metode end jurister. Dette er en kritik erhvervsjurauddannelsen tidligere er blevet mødt med i Juridisk Instituts aftagerpanel. Derfor er metodefokusset for de studerende på HA (jur.)- og cand.merc.(jur.)-uddannelserne da også blevet opprioriteret. Tydeligst er dette afspejlet i forhold til faget Juridisk metode. Med 2009 studieordningen blev faget på 1. semester ændret, således at det tilsvarer kurset for jurastuderende, og senest er fokus på juridisk metode opprioriteret gældende fra efterårssemesteret 2011 (Dokumentationsrapport, s. 7). Det fremgår videre, at kammeradvokaten har oprettet et traineeprogram til cand.merc.(jur.).kandidater, hvor Juridisk Institut inden oprettelsen blev inddraget i diskussionerne om anvendeligheden af cand.merc.(jur.) er på et advokatkontor (Dokumentationsrapport, s. 7). Desuden fremhæver universitetet, at uddannelserne har snitflader til aftagere igennem projektorienterede forløb, gæsteforelæsninger, Juridisk Karrieredag, studierelevante studenterjob og procedurekonkurrencer (Dokumentationsrapport, s. 8). 14

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med et aftagerpanel og aftagere, og at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker positivt, at der er planer om at udskifte medlemmer af aftagerpanelet med henblik på at sikre en bedre repræsentativitet for HA (jur.)- og cand.merc.(jur.)-uddannelserne. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten fremgår det, at uddannelsen blandt andet har dialog med dimittender via dimittendundersøgelser. Der blev således gennemført en dimittendundersøgelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i 2008, mens Karrierecenteret har gennemført en dimittendundersøgelse blandt alle universitetets dimittender i 2009 samt i Resultaterne for sidstnævnte forelå ikke ved afleveringstidspunktet for dokumentationsrapporten. På baggrund af Karrierecenterets dimittendundersøgelse fra 2009 er der lavet delrapporter for hver uddannelse, herunder for cand.merc.(jur.). Svarprocenterne for dimittendundersøgelserne er lave, og universitetet har oplyst, at ud af 61 dimittender fra cand.merc.(jur.) svarede 26 i 2009, hvilket giver en svarprocent på 42,6 (Supplerende dokumentation, 20. september 2011). Universitetet anfører, at de lave svarprocenter gør det vanskeligt at udlede resultater, men dimittendundersøgelsen fra 2009 tegner dog et billede af, at de studerende fra kandidatuddannelsen føler sig godt rustet til arbejdslivet. 23 ud af 24 respondenter har på det pågældende spørgsmål således svaret i høj grad eller i nogen grad. Ligeledes mente syv respondenter, at uddannelsen i høj grad er orienteret mod arbejdsmarkedet, mens de resterende 15 respondenter svarede i nogen grad (Dokumentationsrapport, s. 10). I gennemførslen af dimittendundersøgelsen i 2011 har universitetet lavet nye tiltag for at øge svarprocenten (Dokumentationsrapport, s. 10). I maj 2011 blev der således sendt postkort ud til alle dimittender fra SDU i perioden , og dimittendundersøgelsen blev gjort elektronisk. Det har dog ikke hjulpet på svarprocenten, og fremadrettet vil der derfor blive iværksat yderligere tiltag, herunder afsættelse af ekstra ressourcer til at følge op på, at dimittenderne svarer (Dokumentationsrapport, s. 10). På mødet med ledelsen blev der generelt givet udtryk for, at der er et ønske om at have tættere kontakt med dimittenderne, og det blev nævnt, at de vil prøve at arbejde med andre former for dialog, eksempelvis fokusgruppeinterview. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at studienævnet og uddannelsesledelsen behandler resultaterne fra dimittendundersøgelserne. Universitetet anfører, at HA (jur.) og cand.merc.(jur.) er forholdsvis nye uddannelser med et tilsvarende begrænset antal dimittender, og der har derfor endnu ikke været mange tilbagemeldinger om uddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, om de tilbagemeldinger, som er modtaget om uddannelserne, er blevet anvendt, eller om de ikke har givet anledning til ændringer af uddannelserne. En anden type dimittenddialog, som anvendes på uddannelserne, foregår via Juridisk Alumneforening, som blev dannet i 2008 i samarbejde mellem studenterforeningen Juridisk Forening, Syddansk Universitet og Juridisk Institut. Bestyrelsen har medlemmer fra både alumnegruppen og instituttet. Alumneforeningen står bag en række arrangementer såsom faglige netværk, karrierefremmende aktiviteter og særlige alumnearrangementer. Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke er givet eksempler på disse aktiviteter og arrangementer, ligesom det af formandens beretning ved generalforsamlingen i efteråret 2010 fremgår: Der har ikke været så mange aktiviteter for medlemmerne det seneste år. (Bilag 8). Dog anfører universitetet, at der er etableret et fagligt netværk om udbudsret, som har diskuteret de nyeste udviklinger på området, og at et nyt netværk inden for selskabsret er under udformning (Dokumentationsrapport, s. 5). På besøget fortalte ledelsen, at 11 ud af 23 medlemmer i netværket om udbudsret er uddannede cand.merc.(jur.). 15

19 Desuden fremhæves det, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en alumnedatabase, som indeholder godt 9000 medlemmer. De får to gange årligt tilsendt Alumnebladet med faglige nyheder, erfteruddannelsestilbud samt interviews med videnskabelige medarbejdere og alumner (Dokumentationsrapport, s. 9). Ledelsen fortalte på besøget, at der anvendes dimittender til at holde oplæg for de studerende om deres erhvervsmuligheder. I samtaler med disse dimittender har ledelsen fået inputs og forslag til forbedringer ved uddannelserne, som i høj grad er sammenfaldende med aftagernes kommentarer. Fra ledelsens side fokuseres der derfor på disse områder. Som konkret eksempel på sammenfald fremhævede ledelsen, at både aftagere og dimittender har nævnt, at de studerendes kommunikative kompetencer ikke er så gode, som det kunne forventes. Et andet eksempel på et input fra dimittenderne, som ledelsen nævnte på besøget, var at skabe større forståelse hos de studerende om de muligheder, som kombinationen af erhvervsøkonomi og jura giver dem. Ledelsen fortalte, at der bliver lavet en karrieredag med henblik på at give de studerende en klarere forståelse af deres erhvervsmuligheder. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, men panelet bemærker, at universitetet kun i nogen grad har givet eksempler på, at dialogen er blevet anvendt til sikring og udvikling af bachelor- og kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har på baggrund af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings (UI) nøgletal opgjort beskæftigelsessituationen for bachelordimittender 4-19 måneder efter fuldførelse af HA (jur.)-uddannelsen sammenlignet med situationen for bachelordimittender fra det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2. Beskæftigelsessituationen for bachelordimittender 4-19 måneder efter fuldførelse År Type beskæftigelse Syddansk Universitet Det samfundsvidenskabelige hovedområde Andel Andel 2006 Kandidatuddannelse 71% 88% Beskæftigelse 14% 8% Udlandet 7% 2% Ledighed 0% 0% 2007 Kandidatuddannelse 73% 86% Beskæftigelse 22% 10% Udlandet 0% 2% Ledighed 0% 0% 2008 Kandidatuddannelse 85% 90% Beskæftigelse 11% 7% Udlandet 3% 2% Ledighed 0% 0% Kilde: Dokumentationsrapport, s. 11f. Akkrediteringspanelet konstaterer, at over 90% af bachelordimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, samt at ledigheden for dimittenderne er på niveau med ledigheden blandt bachelordimittender ved det samfundsvidenskabelige hovedområde. Panelet bemærker, at omtrent en tredjedel af bachelordimittenderne i perioden ikke er fortsat på cand.merc.(jur.) ved SDU, jf. uddannelsernes grundoplysninger (Dokumentationsmateriale, s. 149). På besøget forklarede ledelsen, at en del bachelorer fortsætter på cand.merc.aud. og cand.jur., mens andre søger væk fra Odense og fortsætter deres studier på Copenhagen Business School eller Aarhus Universitet. Ifølge ledelsen er en forklaring på dette, at de studerende ønsker at have studierelevante arbejde, mens de studerer, hvilket kan være svært at finde i Odense. Ledelsen fortalte videre, at universitetets Karrierecenter gør meget for at skabe jobs i det lokale erhvervsliv, og at både kommunen og regionen er optaget af, at det sker. 16

20 Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at bachelordimittenderne i de tre opgjorte år har videreuddannet sig og fundet beskæftigelse i et omfang, som svarer til øvrige bachelordimittender på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at beskæftigelses- og ansættelsestal for nyuddannede kandidater fra cand.merc.(jur.) ikke indgår i UI s nøgletal. Universitetet anvender derfor tal fra Karrierecenterets dimittendundersøgelse i Heraf fremgår det, at de 22 respondenter, som har svaret på spørgsmålet om deres jobsituation, alle er i beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 12). Derudover henviser universitetet til DJØF s ledighedsstatistik, som dog ikke kan differentieres ud til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Af denne statistik fremgår det, at bruttoledigheden inkl. aktivering og jobtræning for alle cand.merc.(jur.)-kandidater på landsplan pr. april 2011 blot er 4,4 %. Opgjort pr. april 2011 er tallet for dimittenderne, der i denne statistik er opgjort som dem, der inden for det seneste år er dimitteret, oppe på 25 %, hvilket stadig ligger i den lavere ende af DJØF s ledighedsstatistik for dimittender. (Dokumentationsrapport, s. 12). Jævnfør bilag 11 er gennemsnitligt 33,6% af dimittenderne i DJØF-statistikken ledige (Bilag 11, s. 186). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra det samfundsvidenskabelige hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Til at vise, at dimittender fra både bachelor- og kandidatuddannelsen opnår relevant beskæftigelse, har universitet anvendt DJØF s medlemsdatabase. Det fremgår dog, at tallene er behæftet med vis fejlmargin, da undersøgelser viser, at flere offentligt end privat ansatte er medlemmer af fagforeninger (Dokumentationsrapport, s. 13). Tabel 1.3 viser fordelingen på brancher. Tabel 1.3. Ansættelsesområder for HA (jur.) og cand.merc.(jur.) fra SDU Branche Cand.merc.(jur.) HA (jur.) I alt Ministerier og institutioner herunder Kommuner Servicevirksomheder* Regioner Handels- og transportvirksomheder* Organisationer, foreninger, stiftelser og fonde Undervisning og forskning Statsforvaltninger Forsikring og penge/værdipapirer m.m.* 2-2 Industri, håndværk og anden produktionsvirksomhed* 2-2 Anden beskæftigelse* 4-4 I alt Note: *er indsat af ACE Denmark og markerer brancher i den private sektor. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 14. Ifølge tabellen er 40 ud af 64 dimittender ansat i den offentlige sektor, 19 er ansat i den private sektor, og fem er ansat i en organisation eller inden for undervisning og forskning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultets dimittendundersøgelse fra 2011 samt en søgning på LinkedIn har givet universitetet oplysninger om de titler, som dimittender fra uddannelserne har. Et udpluk af dimittendernes titler er: fuldmægtige, Legal Trust Officer, Konsulent, Corporate Lawyer, Legal Counsel, Head of 17

21 Corporate Clients, Tax Manager, Custom Officer, Legal Adviser, HR Administrator, Tax Controller, Specialkonsulent, Underwriting Manager. (Dokumentationsrapport, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 8. Referat af generalforsamling i Juridisk Alumneforening Bilag 11. Bruttoledighed, procent alle og dimittender, april 2011 Supplerende dokumentation af 20. september

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har lavet oversigter pr. 1. april 2011 for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen, der viser uddannelsernes fagelementer, de tilknyttede fagansvarlige og undervisere samt de forskningsgrupper, som de fagansvarlige er tilknyttet. For kandidatuddannelsen dækker listen over fag, som blev udbudt i det akademiske år 09/10 (Bilag 12). Ifølge tabellerne er de fagansvarlige for uddannelsernes juridiske fagelementer tilknyttet følgende forskningsgrupper: Almene fag Privat- og formueret EU-ret og international ret Skatteret Forvaltnings- og forfatningsret Kriminalvidenskab (valgfag) Procesret inkl. Moot Court (kun kandidatfag) (Dokumentationsrapport, s. 16ff) De fagansvarlige for uddannelsernes økonomiske fagelementer er tilknyttet følgende forskningsgrupper: International Business & Entrepreneurship Applied Micro (kun bachelorfag) Regnskab International Trade and Macro (kun bachelorfag) Development Economics (valgfag, kun bachelorfag) Finansiering og økonometri (valgfag) Strategic Organization Design (valgfag) Management Science (valgfag) Strategisk kommunikation og ledelse (valgfag, kun bachelorfag) Forbrugsstudier (valgfag) Integrerende innovationsmanagement (kun kandidatfag) (Dokumentationsrapport, s. 16ff; Bilag 12) Universitetet fremhæver, at der i dokumentationsrapporten kun er listet de forskningsgrupper, som de fagansvarlige er tilknyttede, og der er således flere forskningsgrupper og -centre på institutterne end de nævnte (Dokumentationsrapport, s. 15). I bilag 13 har universitetet vedlagt oversigter over forskningsgrupperne, som leverer fagansvarlige til uddannelserne. Om forskningsgruppen Privat- og formueret, hvor de fagansvarlige for flere juridiske fag på både bachelor- og kandidatniveau kommer fra, fremgår det eksempelvis: Med udgangspunkt i en solid og dybt- 19

23 gående formueretlig forankring opdyrkes de specialdiscipliner, der falder inden for den virksomhedsrelaterede jura, navnlig selskabsret, tingsret, lejeret, transportret samt bank-, kredit- og kapitalmarkedsret. Forskningen er således primært koncentreret om erhvervsjuridiske problemstillinger med vægt på den økonomiske virkelighed, som virksomheder befinder sig i. (Bilag 13, s. 199). Forskningsgruppen International Business & Entrepreneurship leverer fagansvarlige til fagene Entreprenørskab på bacheloruddannelsen og International Entrepreneurship på kandidatuddannelsen. Ifølge bilag 13 er der i forskningsgruppen fokus på internationale aktiviteter i virksomheder på Business-to-Business markeder, der i stigende grad præges af global konkurrence. Det er enhedens mål at bidrage til bedre viden om, hvordan virksomheder etableres og vokser i sådanne markedsforhold. Det gøres ved at studere, hvor marketingaktiviteter og markedsstrategiske beslutninger gennemføres, såvel internt som i samarbejde med andre aktører på markedet. (Bilag 13, s. 214). På besøget fortalte underviserne, at der ikke er deciderede forskningssamarbejder på tværs af jura/økonomiskellet, men at de i høj grad sparrer med hinanden og på den måde holder sig opdaterede på, hvad der foregår på begge sider. Desuden nævnte en underviser, at vedkommende har skrevet en bog om insiderhandel i samarbejde med to økonomer fra Aarhus Universitet, hvor insiderhandel blev belyst fra både den juridiske og den økonomiske side. I det hele taget fremhævede underviserne, at de prioriterer at udarbejde lærebøgerne til deres undervisning, og at dette ofte sker i samarbejde med de andre universiteter, primært inden for jura. Samtidig blev det forklaret, at der bevidst fokuseres på et højt niveau monofagligt, og der blev givet udtryk for, at tværfagligheden sker i hovedet på de studerende, frem for at det tværfaglige integreres i det enkelte fag på bekostning af niveauet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af oversigten over uddannelsens fagelementer, fagansvarlige og undervisere samt beskrivelserne af forskningsgrupperne, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge dokumentationsrapporten har uddannelserne en tæt kobling til praksisfeltet, hvilket kommer til udtryk på flere niveauer. Det fremgår, at den juridiske del [er] integreret via retsvidenskabens natur, idet praksis er et naturligt element via domme, afgørelser mm. En udstrakt del af forskningen vedrører identifikation og analyse af problemstillinger ved gældende ret samt forslag til løsningen af disse problemstillinger. På den økonomiske side får forskerne ofte adgang til nye cases fra virksomheder. Forskningsprojekter vedrører bl.a. identifikation, analyse og udarbejdelse af løsningsforslag til komplekse økonomisk, administrative og ledelsesmæssige problemstillinger i private eller offentlige virksomheder og organisationer. (Dokumentationsrapport, s. 22). På besøget fortalte underviserne fra de økonomiske fag, at de fungerer som rådgivere i konkrete sager, ligesom de publicerer og forsker i samarbejde med offentlige og private virksomheder. Desuden anfører universitetet, at de juridiske forskere via deltagelse i lovgivende arbejde samt arbejde i blandt andet råd, nævn og udvalg i høj grad bidrager til retsudviklingen i praksis (Dokumentationsrapport, s. 22). På besøget fortalte underviserne, at det fra Juridisk Instituts side prioriteres, at de deltager i sådant arbejde som uvildige eksperter, ligesom det blev fortalt, at mange undervisere fra Juridisk Institut har en fortid i erhvervslivet. Endelig fremgår det af dokumentationsrapporten, at etableringen af Link.sdu er et eksempel på et institutionaliseret samarbejde med praksis. Link.sdu er en serviceorganisation, der sammen med institutternes forskere formidler videnskabelige resultater og undersøgelser til virksomheder i den private og offentlige sektor. I regi af Link.sdu findes desuden forskningscenteret Brandbase (jfr. der samarbejder med udvalgte virksomheder, samt forsker i og formidler emner som branding, forbrugeradfærd og kommunikation til gavn for det omkringliggende samfund. Brandbase har tidligere modtaget en pris fra Dansk 20

24 Erhvervsforskning Akademi for sin innovativitet og fremsynethed med hensyn til brobygning mellem samfundsvidenskabelig forskning og praksis. (Dokumentationsrapport, s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at Studienævnet for Jura har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af HA (jur.) og cand-merc.(jur.) samt for uddannelsernes faglige forankring i de tilknyttede forskningsmiljøer (Dokumentationsrapport, s. 23). Tabel 2.1 viser VIP-medlemmerne af studienævnet. Tabel 2.1. Medlemmer af Studienævnet for Jura Kilde: Dokumentationsrapport, s. 23. På grund af problemer med de fremsendte links fik akkrediteringspanelet udleveret CV er for VIPmedlemmerne af studienævnet, studielederen for erhvervsøkonomi samt for institutlederen på besøget. Der er på Juridisk Institut desuden oprettet et Uddannelsesudvalg, som sammen med studieledelsen er ansvarlig for bachelor- og kandidatuddannelsernes strategiske udvikling og drift. Uddannelsesudvalget koordinerer, udvikler og understøtter uddannelsens forskellige aspekter ikke mindst sammenhængen mellem fagene og den forskningsmæssige forankring af uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 23). Medlemmerne af uddannelsesudvalget fremgår af tabel 2.3, og universitetet nævner i dokumentationsrapporten, at andre inddrages, når det er relevant. Eksempelvis inddrages studenterrepræsentanter fra studienævnet, studieledere eller centrale personer fra andre institutter ved udvikling af uddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 24). På besøget fremgik det, at uddannelsesudvalget fungerer som studielederens forlængede arm, og at udvalget ofte har en tovholderfunktion. Tabel 2.2. Medlemmer af Juridisk Instituts Uddannelsesudvalg Kilde: Dokumentationsrapport, s

25 Også de fagansvarlige spiller en rolle i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Sammen med studieledelsen har de fagansvarlige koordinatorer i samarbejde med deres forskningsgrupper ansvaret for fagenes udvikling, samt disses sammenhæng og drift. ( ) Hvert fag består således ikke blot af dén eller de personer, der underviser i faget. Organisatorisk spiller studieleder, uddannelsesudvalg, studienævn og fagansvarlige en afgørende rolle, idet de tilsammen har ansvar for, at fagmodulerne løbende udvikles, kvalitetsvurderes og justeres mhp. at sikre, at de hænger sammen såvel internt som på tværs af fagelementerne. Hvad angår sidstnævnte, sikrer møder mellem de fagansvarlige i deres forskningsgrupper, at unødige overlap mellem fagindhold og litteratur undgås, samt at progressionen til stadighed diskuteres. Ved Uddannelsesudvalgets overordnede koordination sikres, at den faglige progression indbygges i uddannelserne, jfr. kriterium 4. (Dokumentationsrapport, s. 24). Akkrediteringspanelet bemærker, at der i studienævnet og uddannelsesudvalget ikke er repræsentanter fra de økonomiske fag, som indgår i HA (jur.)- og cand.merc.(jur.)-uddannelsen. På besøget forklarede både ledelsen og underviserne, hvordan tilrettelæggelsen af de økonomiske fag som en del af de samlede uddannelser sker i praksis. For HA (jur.) er fagene fastlagt i studieordningen, og det fremgik, at de ikke ændres, medmindre det er blevet aftalt med studielederen. På cand.merc.(jur.), hvor alle fag er valgfag, fremsendes en bruttoliste over de økonomiske fag til studienævnet. Der er enkelte fag, som de studerende ikke kan følge på grund af manglende kompetencer. Studienævnet kan i den forbindelse bede om bestemte fag, og det fremgik, at hvis 15 studerende ønsker et fag, bliver det oprettet. Desuden kan studienævnet påpege problematikker, herunder i forhold til niveauet i fagene. Formanden for uddannelsesudvalget forklarede også, at udvalget pt. drøfter en ny studieordning for kandidatuddannelsen, hvor repræsentanter for økonomi inddrages, selvom de ikke indgår i udvalget. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående samt de udleverede CV er, at uddannelserne i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I universitetets opgørelse over, hvor mange VIP- og DVIP-timer der undervises på uddannelsen, er kun inkluderet konfrontationstimer og ikke vejledning og eksamener. Såfremt vejledning og eksaminer var inkluderet, ville VIP-ratioen være væsentlig højere, da uddannelserne ligesom resten af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet vægter en høj VIP-ratio på undervisningssiden. (Dokumentationsrapport, s. 24). VIP/DVIPratioen for bacheloruddannelsen fremgår af tabel 2.3, mens ratioen for kandidatuddannelsen fremgår af tabel 2.4. Tabel 2.3. VIP/DVIP-ratio for HA (jur.) Note: * Årsværk er opgjort som en VIP-medarbejders pligtige årlige normerede arbejdstid (1680 timer) ift. det samlede antal undervisningstimer for stillingskategorien. Kilde: Dokumentationsrapport, s