Indhold. LexCom Fiber for inden-/udendørs brug. LexCom systemoversigt. LexCom 125/250/500 kobbernet. LexCom Rack. Certificering

Transkript

1 LexCom Håndbog

2 2

3 Indhold LexCom systemoversigt LexCom netværk det sikre valg... 6 Vælg den rigtige løsning... 7 Strukturerede fordelingsnet... 9 Materialekategori LexCom 125/250/500 kobbernet LexCom kobbersystemer Kabler og kabeltyper Farvekoder Montering af LexCom konnektorer Montering i LexCom udtag Montering og demontering af LexCom patchpanel i Rack Consolidation Point og kabeludgange Overvejelser ved installation af kobbernet Kabelopbygning Stærkstrømsbekendtgørelsen Respektafstande Oplægning EMC Føringsveje Respektafstande i OptiLine Bøjningsradius og klemmeskader Fordelene ved et skærmet netværk Farvekodning og opmærkning Farvekodning Opmærkning Forslag til opmærkning Opmærkning af kobbernet LexCom Fiber for inden-/udendørs brug LexCom Fiber - et sikkert valg Valg af fiber kabel type Valg af fiber type OM klassificering LexCom Fiber Fibersplidsning Montering i fiberpatchpanel Konnektering med lyspen Montering i installationskanal Værd at tænke på ved installation af fiber Opmærkning af fibernet Måleinstrumenter Dette er, hvad du måler i et fibernet LexCom Rack Overvejelser ved dimensionering af rackskabe 80 Jordforbindelse Racktilbehør Certificering Certificering LexCom garanti Hvorfor vælge LexCom? Quickguide til projektering Ordliste Kontaktpersoner Afprøvning Hvad indebærer afprøvning? Hvilke krav er gældende? Linkdefinitioner Måleinstrumenter Dette er, hvad du måler i et kobbernet

4 LexCom systemoversigt Fiberudtag leveres i forskellige udførelser i LK FUGA, LK OPUS og LK CLIC LINE design a a Dataudtag leveres i forskellige udførelser i LK FUGA, LK OPUS og LK CLIC LINE design

5 1 19 Rack. Leveres i gulv- og vægudførelser 12 Blindprop for patchpanel. Leveres i syv farver i henhold til EIA/TIA a 3 4 4a 5 19 patchpanel for LexCom 125/250/500, UTP/STP avanceret udgave 19 patchpanel for LexCom 125/250/500, UTP/STP standardudgave Patchkabelholder Tele-patchpanel for 50 telestik Patchkabel for montage med 19 paneler fås i to varianter afhængig af rackbredden 19 blindplade. Leveres i flere HE Konnektorer i 125, 250 og 500 MHz STP og UTP udførelse Montageplade for adapter. Leveres i ST, SC og LC udførelse 15 Montageplade blind Dataudtag. Leveres i forskellige udførelser i LK FUGA, OPUS og CLIC LINE design Fiberudtag. Leveres i ST, SC og LC udførelser i LK FUGA, OPUS, CLIC LINE design udtrækbar fiberskuffe for tre montageplader 19 instrumenthylde. Tilbehør til rack. Leveres i forskellige udførelser Powerpanel. Tilbehør til 19 rack. Leveres i forskellige udførelser 19 hylde fire punktsopspændt. Leveres i forskellige udførelser 10 Patchbox for 16xRJ45 11 Farvekodebjælker for patchpanel. Leveres i otte farver i henhold til EIA/TIA Montagerammer for dataudtag. Leveres i otte farver i henhold til EIA/TIA 606 Fiberpatchkabler. Leveres i ST, SC og LC udførelser og i forskellige længder Fiberadapter. Leveres i ST, SC og LC udførelser Datakabler LS0H/LSFR0H. Leveres i S-STP, FTP, STP og UTP udførelser Fiberkabler LS0H. Leveres i multimode og singlemode Patchkabler leveres i Kat. 5, 6 & 6A i forskellige længder 5

6 LexCom netværk det sikre valg Strukturerede netværk kendetegnes blandt andet ved, at ansvaret for installationen ligger hos bygherren eller entreprenøren og ikke som tidligere hos slutbrugeren. Alle kabler og alle tilslutninger indgår i ejendommens planlægning og installeres i forbindelse med nybyggeri eller renovering på lige fod med den øvrige el-installation. Eftersom man ikke ved, hvilke krav fremtidens brugere vil stille, skal installationen være meget fleksibel, så der er mulighed for at ændre typen af trafik, øge overføringshastigheden eller tilpasse netværkets logiske struktur uden først at skulle trække nye kabler. Schneider Electric LexCom er en datanetværksløsning med fokus på høj kvalitet. Uanset kravene til netværksydeevne og applikationsvalg, findes der en LexCom-systemløsning, som dækker dine og din virksomheds behov. Det er lige fra 100 Mbit til 10 Gigabit Ethernetløsninger. LexCom er et samlet system, der omfatter patchpaneler, konnektorer, kabler og udtag til kobber- eller fibernetværk samt rackskabe og patchkabler. Med LexCom får du en helhed i dit netværk, både funktionelt og designmæssigt. 6

7 Vælg den rigtige løsning LexCom 125 LexCom 125 vælges generelt til boligforeninger, private boliger og mindre kontorer. Det uskærmede LexCom 125 UTP system har en båndbredde på 125 MHz og kan køre applikationer som 10, 100 og Mbit/s Ethernet. LexCom 125 UTP vælges, hvor der ikke er behov for beskyttelse mod støj. Det skærmede LexCom 125 STP anvendes, hvor der ønskes et netværk, der er beskyttet mod støj fra eksterne kilder som for eksempel HF armaturer, frekvensomformere og radiosendere. Systemet bruges ofte i mindre kontorer og produktionsmiljøer. LexCom 125 STP har en båndbredde på 125 MHz og kan køre applikationer som 10, 100 og Mbit/s Ethernet. Uskærmede LK LexCom 125 konnektorer Skærmede LK LexCom 125 konnektorer LexCom 250 LexCom 250 har en større båndbredde end LexCom 125. Systemet er derfor mindre sårbart i forhold til støj. LexCom 250 vælges derfor generelt, hvor der ønskes en større båndbredde end applikationerne kræver. Derved sikres et mere robust datanet værk. Det uskærmede LexCom 250 UTP system opfylder de krav, der stilles til en moderne kabling. Systemet benyttes i større virksomheder og boligforeninger. LexCom 250 UTP har en båndbredde på 250 MHz og kan køre applikationer som 10, 100 og Mbit/s Ethernet. Systemet vælges, hvor der ikke er behov for beskyttelse mod støj. Det skærmede LexCom 250 STP system bruges i større virksomheder og produktionsmiljøer, hvor der ønskes et netværk, der er beskyttet mod støj fra eksterne kilder som for eksempel HF armaturer, frekvensomformere og radiosendere. Systemet har en båndbredde på 250 MHz og kan køre applikationer som 10, 100 og mbit/s Ethernet. Uskærmede LK LexCom 250 konnektorer Skærmede LK LexCom 250 konnektorer 7

8 LexCom 500 LexCom 500 er et fremtidsorienteret system. Det er et komplet, skærmet kabelsystem, som understøtter Ethernet-standarden for 10 Gbit/s. Systemet omfatter alt fra kabler til konnektorer, udtag og patchkabler. Systemet har en større kapacitet end den, de standard pc ere og switche, der sælges i dag, har. LexCom 500 skal derfor vælges, hvor man allerede nu har behov for morgendagens hastigheder på datanetværket, f.eks. i grafiske virksomheder og serverrum. Skærmede LK LexCom 500 konnektorer Certifikater LexCom systemerne testes af uvildige test instittuter for at sikre overholdelse af gældende standarder. Nedenfor er vist et testcertifikat fra Delta på LexCom 500. Compliance Statement No Screened 10GBASE-T Permanent Link, Class E A Company Schneider Electric Industries SAS 35, rue Joseph Monier Rueil-Malmaison France Permanent Link Identification (3 connector model) Fixed and CP cables: LexCom CAT6A F/UTP LS0H ( ) Wall Outlet: LexCom 500 shielded, DPM ( ) Patch Panel: Sliding copper panel, 24 ports (VDIG01Y241BX0) Generic cabling standard, cabling components standard ANSI/TIA/EIA-568B.2-10 Category 6A Technical report DELTA-N312542, DANAK-19J2023 Manufacturer code 2023A Certificate valid until 18 December 2009 This product has been tested by DELTA EC Cabling Group and co mplies with the electrical requirements of the above specified standards and "Terms and conditions for use of the EC VERIFIED marking on generic cabling products, DQP The product takes part in a maintenance of certif ication schedule, which implies that DELTA EC Cabling performs a sample test of the product once a year. Hørsholm, 18 December 2008 Erik Bech Test Manager Claude Videt Project Manager DELTA Venlighedsvej 4 Tel Hørsholm Fax Denmark 8

9 Strukturerede fordelingsnet Et struktureret netværk består af fordelingsnet på etageplan og et backbonenet eksempelvis mellem to etager og/eller mellem to eller flere bygninger. Man skelner mellem telenet (analoge net), som kun benytter kobberkabler og datanet, som udnytter forskellige kombinationer af fiber og kobber. Fordelingsnet Fordelingsnettet forbinder etageplanets brugerudtag (pkt. 3) med et rackskab (pkt. 1 på tegning side 10). Hvert kabel indeholder normalt fire tvistede par og hver arbejdsplads skal have mindst to tilslutninger ifølge EN Tilslutningskablet og forbindelserne i krydsfeltskabet (pkt. 1 i tegning side 10) indgår i fordelingsnettet. Installationer med meget høj båndbredde til digital trafik har fiber hele vejen (pkt 2. i tegning side 10). Multimode fiber Singlemode Backbone maks. 40 km Kobber Fordelingsnet maks. 90 m 9

10 1 3 2 Analoge net: Backbone-net og fordelingsnet Kobber er eneste mulige løsning. Digitale net: Backbone-net Fiber, blandt andet på grund af båndbredde og mindre følsomhed over for forstyrrelser. Digitale net: Fordelingsnet Kobber er det traditionelle materiale. Vel afprøvet, enkelt og forholdsvis billigt at installere. Men en opgradering indebærer udskiftning af stort set alt, inklusive kabel: Opgraderingsomkostningerne = Installations omkostningerne. Anbefales, hvis der ikke stilles specielt store krav til sikringen af de overførte data, beskyttelse mod elektroniske forstyrrelser eller overføring af store datamængder. Ligeledes anbefales en kobberløsning, såfremt det er vigtigt, at den umiddelbare investering minimeres. 10

11 Materialekategori Installationsmateriel inddeles i kategorier, som følger link-klassificeringen. Veludførte installationer med materiel i kategori 3 opfylder kravene for klasse C. På samme måde opfylder materiel i kategori 5 kravene for klasse D. Kategori 5:2007 (tidligere benævnt Kat. 5e) Materialekategori 5/5E indebærer, at alle komponenter (kabel, konnektorer etc.), der indgår i installationen, er beregnet for en båndbredde på op til 100 MHz. båndbredde på op til 250 MHz. Kategori 6A Materialekategori 6A indebærer, at alle komponenter (kabel, konnektorer og patchkabler), der indgår i installationen, er beregnet for en båndbredde på op til 500 MHz. Kategori 6: 2007 Materialekategori 6 indebærer, at alle komponenter (kabel, konnektorer og patchkabler), der indgår i installationen, er beregnet for en Standard ISO/IEC 11801:2002 EN :2002 TIA568-B.2 TIA568-B.2-10 LexCom 125 LexCom 250 LexCom 500 LexCom giver bedre ydeevne end standarderne kræver LexCom omfatter alle de komponenter, der kræves for at installere et komplet link. LexCom 125 og 250 er udviklet i overensstemmelse med følgende internationale standarder: ISO/IEC 11801:2002 og CENELEC EN :2002 samt ANSI/TIA/EIA-568B.2. LexCom 500 overholder 6A standarden, ANSI/ TIA/EIA-568B.2-10 Kat. 6A LexCom 125 omfatter konnektorer, kabler og patchkabler i såvel skærmede som uskærmede versioner. Komponenterne er tredjepartscertificerede og opfylder kravene til Kat. 5:2002 og linkklasse D:2007. LexCom 250 omfatter konnektorer, kabler og patchkabler i såvel skærmede som uskærmede versioner. Komponenterne er tredjepartscertificerede og opfylder kravene til Kat. 6 og linkklasse E. LexCom 500 omfatter konnektorer, kabler og patchkabler i skærmede versioner. LexCom 500 opfylder kravene til linkklasse Ea perment Link (3 konnector model) og kravene til Kat. 6A (ANSI/ TIA/EIA-568B.2.10). 11

12 Nye standarder Kablingsstandarden EN blev ændret i 2007 og delt op i flere standarder, der hver især dækker specifikke installationstyper. Et af de nye tiltag er en klassificering af det miljø, som netværket installeres i (MICE). Denne klassificering er en del af den generelle standard EN Standard Titel Bemærkning EN :2007 Part 1: Generic cabling systems Part 1: General NB! Erstatter sammen med EN den tidligere EN EN : Part 2: Office premises EN : Part 3: Industrial premises (ISO/IEC) standard EN : Part 4: Homes EN : Part 5: Data centres M I C E Mechanical: Chok, stød, tryk, vibration, bøjning Ingress: Nedbrydning, indtrængning af partikler Climatic: Temperatur/-skift, fugtighed, bestandighed mod påvirkning fra væsker og gasser Electromagnetic: Elektrostatisk udladning, indstråling, magnetiske felter og så videre 12

13 13

14

15 LexCom 125/250/500

16 LexCom kobbersystemer LexCom 125 komponenterne opfylder kravene til Kat. 5:2007, og systemet klarer nemt kravene til linkklasse D. Dataudtag LexCom 250 komponenterne opfylder kravene til Kat. 6, og systemet klarer nemt kravene til klasse E. LexCom 500 opfylder kravene til Kat. 6A og systemet klarer nemt kravene til klasse Ea (ANSI/TIA/EIA-568B.2-10 Kat. 6A) LK FUGA Baseline 50 LK FUGA for ISF Et LexCom system består af følgende komponenter: LexCom patchkabler LexCom konnektorer Dataudtag Montagerammer Kommunikationskabler Uskærmede og skærmede udførelser LS0H og LSFR0H udførelse Mulighed for farvekodning Patchkabler LexCom 125/250/500 sortimentet: 0,5, 1, 2, 3, 5 og 10 m. LK CLIC LINE LK FUGA Softline 63 LK OPUS 66 Montagerammer Benyttes i forbindelse med LexCom systemet, ved montage i LexCom dataudtag og patchpanel. Farvekodeklips To farver. 16

17 Patchpaneler, 19 tommer Med 24 huller i basic eller advanced udgaver. Kommunikationskabler Skærmet eller uskærmet. Enkelt og twin udførelse. Konnektorer LexCom 125/250/500. Skærmet eller uskærmet. Farvekodebjælker Otte farver. Kabler Kabler leveres i tromle eller i kasse. 17

18 Kabler og kabeltyper LexCom 125 U-UTP: Uskærmet kabel 4x2xAWG24 2x(4x2xAWG24) F-UTP: Skærmet kabel (folieskærm). Beskytter mod højfrekvente forstyrrelser. 4x2xAWG24 2x(4x2xAWG24) 18

19 LexCom 250 U-UTP: Uskærmet kabel 4x2xAWG23 2x(4x2xAWG23) F-UTP: Skærmet kabel (folieskærm). Beskytter mod højfrekvente forstyrrelser. 4x2xAWG23 2x(4x2xAWG23) LexCom 500 F-UTP: Skærmet kabel (folieskærm). 4x2xAWG23 2x(4x2xAWG23) Generelt for LexCom kobberkabler Leveres i pvc- og blyfri samt halogenfri og brandhæmmende (LS0H og LSFR0H) udførelse Alle ledere er tydeligt farvemærkede i henhold til EIA/TIA 568 Alle leverancer er 100 % testede Leveres på 500 m kabeltromle. Nogle udvalgte typer leveres i boks med 305 m Mærket med typebetegnelse og opbygning, kategoriangivelse, metermarkeringer samt produktionskode. 19

20 Farvekoder Ledningernes farvekode følger standarden EIA/TIA 568 A og B: Par 1: Hvid/blå blå Par 2: Hvid/orange orange Par 3: Hvid/grøn grøn Par 4: Hvid/brun brun Placeringen af de enkelte par efter farvekode A. 20

21 EIA/TIA 568A Konnektorerne er farvekodede i henhold til EIA/TIA 568A. Kontakt/pin Farve 1 hvid-grøn 2 grøn 3 hvid-orange 4 blå 5 hvid-blå 6 orange 7 hvid-brun 8 brun EIA/TIA 568B Konnektorerne er farvekodede i henhold til EIA/TIA 568B. Kontakt/pin Farve 1 hvid-orange 2 orange 3 hvid-grøn 4 blå 5 hvid-blå 6 grøn 7 hvid-brun 8 brun Leder kan bruges til 1,2-3,6: Data (10/100 Mbit) 4,5: Analog telefoni 7,8: Disp. 1,2-3,6-4,5-7,8: Data (1/10 Gbit) Husk! Der konnekteres efter samme farvekodningsprincip (568 A eller B) i begge ender af et link. I tilfælde af fejl kan konnektorerne re-termineres. 21

22 Montering af LexCom konnektorer Punkt 1 til 6 er fælles for skærmede (STP) og uskærmede (UTP) løsninger. Mindst 30 mm 50 mm Mindst 30 mm 50 mm 1. Afisoler kablet min. 5 cm. 2. Træk kabelskærmen tilbage over kabelknappen. 3. Fjern folien helt til kappens begyndelse. 4. Sæt kappen på kablet. 5. Afklip det midterste plastkryds. 6. Indfør det afisolerede kabel i stuffercappen. Drainwiren trækkes ikke med ind. 22

23 Punkt 10 til 12 gælder kun for skærmede (STP) løsninger. 7. Træk hvert par ned i rillerne uden at opsno parrene. Brug 568 A eller B (se konnekteringsskema side 21). 8. Luk stufferkappen med et let tryk til et tydeligt klik høres. 9. Når der skal klippes skal der benyttes en elektronikskævbider. 10. Fastgør drainwiren til skærmringen. Brug hægterne. Læg drainwiren ind i min. to nøglehuller. 11. Klip overskydende drainwire af. 12.Tryk skærmkappen på. For uddybende information se LexCom online kursus på Kurset om fatter den grundlæggende teori samt en gennemgang af komponenter. 23

24 Montering i LexCom udtag 1. Fastgør montagerammen i databrikken. 2. Isæt konnektoren. 3. Klips afdækningen fast på dækslet, og påsæt derefter rammen. 4. Klips rammen fast på dækslet. 5. Demontering foregår ved at aftage rammen, hvorefter afdækningen afmonteres, afklipses dækslet og konnektoren tages ud. 6. LexCom udtaget er færdigmonteret. 24

25 Montering og demontering af LexCom patchpanel i Rack Montering 1. Sæt clipsmøtrikker i det midterste hul i en HE i 19 profilet. 2. Labelsholder åbnes for adgang til fastgørelseskrue. 3. Patchpanelet skubbes ind i 19 profilet. 4. Patchpanelerne er forsynet med styr og skrue, der gør montagen lettere i 19 profilet. 5. Patchpanelet skrues fast i clipsmøtrikkerne. 6. Labelholder lukkes. 25

26 7. Ved at trykke i begge sider trækkes panelet ud. 8. Patchpanelet trækkes ud til stoppet og der kan nu monteres konnektorer og kabler. 9. Patchpanelet kan også let tages helt ud ved at løfte det en smule op og trække samtidig. 10. Patchpanelet kan nu tages helt ud for lettere montage. 11. Konnektor klipses i panelet. 12. Kablerne trykkes i kabelorganisatoren og derved undgås strips. 26

27 13. Patchpanelet kan nu skubbes på plads igen. 14. Opmærkningsfelt åbnes. 15. Tekstmærkat tages ud for opmærkning. 16. Patch panelet er som standard mærket 1-24, men det kan ændres. 27

28 Montering af tilbehør 1. Ved at løsne fastgørelsesskruen kan patchkabel holder monteres på siden af patchpanelet. 2. Her ses patchkabelholder for 80 cm rack monteret. (kan monteres under alt 19 udstyr med Quick Fix) Demontering 1. Demonteringsværktøj til konnektorerne medfølger. 2. Demontering af konnektorer sker ved at trykke demonteringsværktøjet ind ved konnektorens overkant. 28

29 Consolidation Point og kabeludgange Patchbokse benyttes til udvendig montering af mindre installationer eller som kompakt stikdåse til for eksempel printerrum. Consolidation Point installation benyttes primært til fleksible installationer som feks. gulv til loft standere og mellem krydsfelter i datacentre. I patchboksene anvendes montagerammer og RJ45 konnektorer i STP og UTP version. Patchboksene har kabelindgange i siderne og aflastning på bagsiden samt fælles jordforbindelse til skærmede plugs. Patchboksene kan monteres på væg og tilsluttes i så fald arbejdspladser eller aktivt udstyr via patchkabler. Patchboksene kan også anvendes som Consolidation Point afslutning og monteres over ned sænkede lofter og tilsluttes nedføringsstave via Consolidation Point kabler. 29

30 Overvejelser ved installation af kobbernet Vi anbefaler mindst to dobbeltudtag pr. arbejdsplads. Fremtidens netværk vil kræve flere dataudtag per arbejdsplads, hvorfor man med fordel kan installere flere dataudtag end det antal, der dækker det umiddelbare behov. 30

31 Kabelopbygning Tvistning og balancering Lederne er parvis tvistet, så forstyrrelser skal blive ens opfanget og i samme fase. I en balanceret indgang, som fungerer som transformatorkoblingen på tegningen til højre, forsvinder støjsignaler, eftersom de påvirker begge sider af indgangen lige meget under forudsætning af, at de kommer frem samtidig. Det kan de kun gøre, såfremt lederne er lige lange og tvistningen er ubeskadiget (tolerancen mindskes af naturlige årsager, jo højere signalfrekvensen er). Forstyrrelser i fase elimineres i en balanceret indgang. Signal i modfase kan passere en balanceret indgang. Optvistning af kabler Tvistede ledere udbalancerer forstyrrelser. Optvistede ledere er følsomme overfor forstyrrelser, blandt andet for overhøring fra andre tætliggende ledere. Derfor må der i 100 MHz- løsninger ikke findes mere end 13 mm optvistning ved hver konnektor (følsomheden for støj er frekvensafhængig). Tvistningen kan også ødelægges ved uforsvarlig behandling eller bøjning af kablerne. Sker dette, separeres parrene nemlig fra hinanden. For 250 MHz er kravet, at optvistningen ikke må være mere end 6 mm. Forstyrrelser i fase elimineres i en balanceret indgang. Signal i modfase kan passere en balanceret indgang. Kat. 5 (maks. 13 mm) Kat. 6/6A (maks. 6 mm) Maks. 13 mm utvistet kabel for klasse D links på alle stik og maks. 6 mm utvistet kabel for klasse E links på alle stik. 31

32 Stærkstrømsbekendtgørelsen Respektafstande behandles i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. Del Strømkredse med spænding i spændingsområde I og II må ikke fremføres i samme ledningssystem med mindre en af følgende metoder er anvendt: Hvert kabel eller ledning er isoleret for den højeste forekommende spænding. Hver leder i et flerlederkabel eller en fler lederledning er isoleret for den højeste spænding, der forekommer i kablet eller ledningen. Kablerne eller ledningerne er isoleret for deres systemspænding og installeret i separate rum i en lukket ledningskanal eller i et ledningskanalsystem. Kablerne eller ledningerne er installeret på en kabelbakke, hvor de er fysisk adskilt med en skillevæg. Der er anvendt separate rør, lukkede ledningskanaler eller ledningskanalsystemer. For SELV og PELV strømkredse skal bestemmelserne i være opfyldt. For yderligere information se sikkerhedsstyrelsens meddelse: elinstallationer nr. 11/09. Note For telekommunikations-strømkredse, data-overføringskredse og lignende kan det være nødvendigt at tage særligt hensyn til elektrisk interferens, både elektro-magnetisk og elektrostatisk Installationer, som ikke har funktionsmæssig tilknytning til lavspændingsinstallationer, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autoriserede el-installatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation. 32

33 Respektafstande Ved parallelføring af stærkstrømskabler (forsyningskabler) og kommunikationskabler (PDSkabel) bør man tilstræbe at overholde kravene i EN :2009. Respektafstanden er idag afhængig af kabeltypen, type af føringsveje og antal strømkredse der ligger parallelt. Nedenfor er vist et skema med respektafstande udarbejdet udfra denne standard. Forudsætningen for brug af tabellen er, at hver installationstype har sin egen føringsvej. Tabellen kan også ses på vores hjemmeside Betegnelse/ Varenummer Separationsklasse Antal 1 fase strømkredse Maks. 20A Strømfaktor 0,2 0,4 0,6 0, LexCom 125 U/UTP b Ingen EMC virkning (plast) Gitterbakke Perforeret kabelbakke Lukket kabelbakke LexCom 125 F/UTP c Ingen EMC virkning (plast) Gitterbakke Perforeret kabelbakke Lukket kabelbakke LexCom 250 U/UTP b Ingen EMC virkning (plast) Gitterbakke Perforeret kabelbakke Lukket kabelbakke LexCom 250 F/UTP c Ingen EMC virkning (plast) Gitterbakke Perforeret kabelbakke Lukket kabelbakke LexCom 500 F/UTP c Ingen EMC virkning (plast) Gitterbakke Perforeret kabelbakke Lukket kabelbakke LexCom 800 S/FTP d Ingen EMC virkning (plast) Gitterbakke Perforeret kabelbakke Lukket kabelbakke Se undtagelse side

34 Undtagelse Der er ingen krav til respektafstand, hvis nedenstående betingelser er opfyldt og der ikke er særlige støjkilder i nærheden (bortset fra krav i henhold til nationale eller lokale bestemmelser f.eks. SB). Strømkredse: 1) Kun én fasede kredsløb (230V). - Den samlede strøm i alle strømkredse må maks. være 32A (f.eks. 3x10A eller 2x16A) - Lederne skal ligge samlet (kabel, ledninger i rør, holdt sammen med strips eller andet for at mindske magnetfeltet). 2) Datakabler er i overensstemmelse med E1 i EN : ) Datakablet er i overensstemmelse med separationsklasse b, c eller d i tabel 3. Respektafstand til særlige støjkilder Tabel 6 Kilde til forstyrrelser Fluorescerende lamper Neonlamper Kviksølvlamper High intensity discharge lamper Bue svejseudstyr Induktionsvarmeanlæg Hospitaludstyr Radiosendere Minimums separation i mm 130 a 130 a 130 a 130 a 800 a 800 a b b Eller: Hvis IT kablingen er applikationsspecifik og denne applikation ikke indeholder krav til separation. TV sendere Radar b b ª Minimum respektafstanden kan reduceres, hvis der anvendes passende føringsveje eller leverandøren giver garanti. b Hvis der ikke forefindes garanti fra leverandør, skal der foretages analyse af mulige forstyrrelser f.eks. frekvensområde, harmoniske frekvenser, transcienter, peaks osv. 34

35 Oplægning I oversigten nedenfor vises eksempeler på, hvordan kablerne skal oplægges i føringsveje i henhold til gældende standarder. Anbefalet oplægning A Forkert oplægning A Korrekt oplægning i samme føringsvej eller eller A A A Fastgørelse kræves (med f.eks. velcro) Ingen fastgørelse kræves Effektkabler Datakabler Styrekabel Følsomme kabler (kabler til måling) A Respektafstand Bemærk SB stiller krav til adskillelse, som skal overholdes. 35

36 EMC Der findes generelt tre typer kabelbakker: Kabelstiger: Ingen tilstrækkelig EMC virkning Perforerede kabelbakker: Tilstrækkelig EMC virkning Uperforerede kabelbakker: Stor EMC virkning. Korrekt anbringelse af kabler i perforreet kabelbakke EMC påvirkningen er afhængig af placeringen af kabler. Kabler skal min. være 10 mm under overkant af føringsvejen. Kabelstige Min. 10 mm Perforreet kabelbakke Ved oplægning af kabler i kabelbakker bør der tages hensyn til følgende: Kabelbundtets højde skal være lavere end højden på kabelbakken Der er bedre EMC virkning i siderne/ hjørnerne af kabelbakkerne end i midten. Korrekt anbringelse af kabler i kabelstige 36

37 Føringsveje Ved fremføring af kabler i føringsvej anbefales følgende: Brug ikke plastkabelbøjler. Hvis de anvendes er det korte strækninger (maks. fem meter og få kabler (maks. fem kabler) og bøjlerne skal placeres med maks. 25 cm mellemrum. Hvis de anvendes skal Schneider Electric anbefalingerne overholdes Hver kabeltype har sin egen bakke. For yderligere information se EN Brug ikke vandret placerede kabelstiger Brug helst ikke gitterbakker, da for store bundter kan stresse kablerne. Hvis gitterbakker anvendes, må der ikke være mere end seks kabler i højden. Dog syv ved anvendelse af Schneider Electric (Wibe) gitterbakker pga. den dobbelttrådede bund Ved større antal placeres en dækplade i bunden af gitterbakken Schneider Electric anbefaler perforerede-/ lukkede bakker pga. bedre EMC beskyttelse og bedre generel beskyttelse Kabelgennemføringer under lofter bør være overdimensionerede med min. 50% Træk aldrig stærkstrømskabler og PDS - kabler i samme spor (henvisning til bekendtgørelsen). Kabeltræk: Under oplægning bør kablerne lægges og ikke trækkes Kablerne må ikke opstrappes for hårdt Strips bør ikke strammes, brug eventuelt velcrostrips Der skal klippes en meter af kablet i trækenden efter kabeltræk Bøjningsradius under kabeltræk må ikke være mindre end otte x diameter Bøjningsradius af installerede kabler må ikke være mindre end fire x diameter Maks. 90 m længde. Konnektering: Kabelkappen skal trækkes helt op imod konnektoren Opsnoning af parrene må ikke være mere end: - 13 mm for Kat. 5-6 mm for Kat. 6/6A Gitterbakke Wibe- højde på bakke 7 cm Maks. syv kabler Bakkebredde i cm i højden LexCom 125 UTP enkelt UTP dobbelt FTP enkelt FTP dobbelt S-FTP enkelt LexCom 250 UTP enkelt UTP dobbelt STP enkelt STP dobbelt UTP PE enkelt LexCom 500/800 F-UTP enkelt Skemaet viser mængden af kabler, der kan være i gitterbakken ved brug af de forskellige LexCom systemer. Kabelbakke 75% fyld Højde bakke 6 cm Bakkebredde i cm LexCom 125 UTP enkelt UTP dobbelt FTP enkelt FTP dobbelt S-FTP enkelt LexCom 250 UTP enkelt UTP dobbelt STP enkelt STP dobbelt UTP PE enkelt LexCom 500/800 F-UTP enkelt Skemaet viser mængden af kabler, der kan være i kabelbakken ved brug af de forskellige LexCom systemer. 37

38 Respektafstande i OptiLine Her under er vist hvor mange strømkredse og datakabler der kan være i de forskellige kanalstørrelser og samtidig overholde EN :2009. OptiLine størrelse 140 OptiLine størrelse 100 Min. respektafstand Min. respektafstand Maks. Kat 5 UTP Kat 5 F/UTP Antal datakabler Antal strømkredse iht min. respektafstand mm Maks. Kat 6 UTP Kat 6 F/UTP Antal datakabler 12 9 Antal strømkredse iht min. respektafstand mm Maks. Kat 6A F/UTP Antal datakabler 9 Antal strømkredse iht min. respektafstand mm 30 OptiLine størrelse 120 Kat 5 UTP Kat 5 F/UTP Antal datakabler Antal strømkredse iht min. respektafstand mm Maks. Kat 6 UTP Kat 6 F/UTP Antal datakabler Antal strømkredse iht min. respektafstand mm Maks. Kat 6A F/UTP Antal datakabler 22 Antal strømkredse iht min. respektafstand mm 50 1 strømkreds = maks. 20A 230V 1-faset. 3-faset kabler skal behandles som 3 stk. 1-faset kabler. Da strømkredsene kan være både 3 eller 5 leder kabler og kablerne findes i forskellige dimensioner afhængig af fabrikat, er det nødvendigt at tjekke om det valgte antal stærkstrømskabler fysisk kan være i den valgte kanal. Dette kan gøres i OptiLine kataloget. Min. respektafstand Maks. Kat 5 UTP Kat 5 F/UTP Antal datakabler Antal strømkredse iht min. respektafstand mm Maks. Kat 6 UTP Kat 6 F/UTP Antal datakabler Antal strømkredse iht min. respektafstand mm Maks. Kat 6A F/UTP Antal datakabler 15 Antal strømkredse 15 min. respektafstand mm Maks.

39 Bøjningsradius og klemmeskader Ændrer man afstanden imellem lederne i et par, hvilket man gør ved klemmeskader, forandrer man også impedansen. Impedansfejl forårsager forstyrrende reflekser og øget dæmpning af datasignalerne. Selv en så lille påvirkning som en uforsigtig behandling af kablet har afgørende betydning. Den største risiko for klemmeskader er, når man fastgør kablet. Den eneste løsning er at være forsigtig med kabelbinderen og at lægge flere kabler i et bundt samt generelt altid tænke på, hvad man gør. Brug af velcro strips anbefales. Bøjningsradius minimum 50 mm Husk - en klemmeskade kan ikke repareres! Montagekrav fra TSB40 standarden Bøjningsskader er også klemmeskader, som opstår, for eksempel når man lægger kablet over en kabelstige eller kabelbakke. Eller når man tilfældigt hænger kabelrullen på en krog, mens man venter på at kunne fortsætte installationen. Midlet mod dette er aldrig at hænge kablet over skarpe vinkler, at lægge bløde bukninger rundt om hjørner, ikke at trække hårdt i kablerne og altid tænke på, hvad man gør. Minimumsmålene for bøjning fremgår af figuren nedenfor. Generel bøjningsradius Ved at følge nedennævnte retningslinier mindskes risikoen for skader. Mindste bøjningsradius Ved installationen Otte x kabeldiameteren Fast installeret Fire x kabeldiameteren Kablerne må ikke opstrappes for hårdt. Derfor bør velcro anvendes Bøjningsradius under kabeltræk må ikke være mindre end otte x diameter. Når man trækker samtidig med, at man bøjer, som man gør ved installationen, tåler kablet ikke så meget. Der skal klippes en meter af kablet i trækenden efter kabeltræk Bøjningsradius af installerede kabler må ikke være mindre end fire x diameter Kabelkappen skal trækkes helt op imod konnektoren Opsnoning af parrene må ikke være mere end 13 mm ved Kat. 5 og 6 mm ved Kat. 6/6A. Træk aldrig stærkstrømskabler og PDS - kabler i samme spor (henvisning til bekendtgørelsen). 39

40 Fordelene ved et skærmet netværk En overvejende del af de datanetværk, der installeres i dag, er uskærmede. Men skærmede netværk får stigende betydning, eftersom: skærmen giver en bedre beskyttelse mod nuværende og fremtidige forstyrrelser skærmen mindsker udstråling og dermed muligheden for aflytning skærmen øger mulighederne for høj og sikker overføringshastighed også i fremtiden meromkostningerne ved nyinstallation er begrænsede sammenlignet med omkostningerne ved en eventuel udskiftning senere. Der er to forskellige skærmningstyper: folieskærm beskytter mod højfrekvente datasignaler fletskærm beskytter mod lavfrekvente datasignaler. 40

41 41

42

43 Farvekodning og opmærkning

44 Farvekodning For at lette installationen og i endnu højere grad serviceringen af et datanetværk har vi udviklet et system med farvekodede montagerammer, bjælker og clips. Farverne er specificeret i henhold til EIA/TIA 606. Netværksinstallationen opmærkes ved at anvende farvede montagebjælker til konnektorerne i patchpanelerne og montagerammer i udtag. 1. lag backbone Farvemærkning backbone-nettet Hvid 1. lag backbone Grå 2. lag backbone Hovedkrydsfelt Mellemkrydsfelt 2. lag backbone Fordelingsnet Farvekodning sikrer større overskuelighed i netværket. Farverne er specificeret i henhold til EIA/TIA 606. Farvemærkning fordelingsnettet Sort Standard Grøn Data Rød Telefon Blå Horisontal kabling, video, audio etc. Gul Alarmer etc. 44

45 Opmærkning Dataudtag, patchpaneler, patchkabler og patchbokse kan opmærkes. Konnektorerne monteres direkte i panelet uden brug af værktøj. Herefter er det muligt at påsætte en farvekodebjælke med en given farve. Montagerammer benyttes sammen med LexCom 125, 250 og 500 konnektorer for montering i dataudtag og patchboks samt for ST og SC/ LC LexCom fiberadaptere. Sidst nævnte leveres udelukkende i sort. Desuden leveres et sortiment af farvekodede blindpropper til anvendelse i de huller, der ikke benyttes. Dataudtag og patchboks kan med fordel forsynes med støvlåg. Disse kan udover at fungere som beskyttelse mod støv også anvendes til opmærkning med øget drifts sikkerhed og brugervenlighed til følge. Farvekoder i henhold til EIA/TIA Type Local Back- Standard Data Telefon Video Alarm Anvendelse Area bone etc. etc. Dataudtag og patchbox RJ45 Dataudtag og patchbox ST Dataudtag og patchbox SC/LC Dataudtag og patchbox Blind Dataudtag og patchbox Støvlåg Clips for patchkabel Kode Farvekodebjælke i panel Kode Blindprop i panel Blind Ikonark for støvlåg Ikonarket indeholder selvklæbende symboler for ISDN, fax, data, alarm, modem, printer, telefon analog og telefon digital og følger standarden for kodning af netværk. Ikonerne påklæbes støvlåget. Clips for patchkabel Farvekodeclips til patchkabler bidrager til at sikre en overskuelig installation. Røde og grønne farvekodeclips medleveres patchkablerne. 45

46 Forslag til opmærkning Standarder for opmærkning Standarder for opmærkning og nummerering af udtag i netværksinstallationer tager som regel udgangspunkt i udtagenes placering i krydsfelter eller i ruminddeling. Ligeledes tages også hensyn til, hvor i bygningen krydsfelterne er placeret. Krydsfeltets placering i bygningen Krydsfelterne betegnes gerne ved hjælp af to bogstaver for eksempel AA, AB. Det første bogstav er bygningen, det andet er etage-nr. (altid regnet nedefra). Skabet i bygning A på nederste etage betegnes AA. AB AA BB BA Flere krydsfelter i samme rum I bygninger med flere skabe i samme rum får disse samme bogstaver. Man adskiller dem ved hjælp af cifre. Der anvendes to cifre, startende fra venstre. Det første krydsfelt på 2. etage får således betegnelsen AB01. AB01 AB02 AB03 Inddeling i krydsfeltet Standarden for inddeling i krydsfeltet bygger på, at dette inddeles i 10 felter. Hvert felt rummer 4 HE eller 96 huller. Hvert felt eller panel identificeres med et nummer f.eks. 01 for det øverste panel. Bemærk, at blindplader også tæller med i opmærkningen (felt 2). Dette felt kan senere bestykkes med et panel og skal derfor tælles med

47 Flere paneler i samme felt Et felt kan rumme patchpaneler af forskellig højde alt efter, hvor mange huller der er i patch panelet, det vil sige 24 eller 48 huller. For at kunne identificere flere paneler i samme felt gives disse felter numre samt et bogstav. Panelet i felt 02 kan for eksempel bestå af fire stk. 24 huls patchpaneler. Disse vil blive benævnt 02A, 02B, 02C og 02D C 01D 02A 02B 02 Indeholder et felt to stk. 48 huls paneler, får de benævnelsen 02A og 02C. Opmærkning af kobbernet Stikkene i patchpanelet nummereres fortløbende fra venstre mod højre. Hver række i panelet indeholder 24 stik. Eksempelvis vil sidste stik i første panel, anden række få nr. 48. Ligeledes får sidste stik i tredje panel stiknummer 96. Den fuldstændige opmærkning for dette stik i bygning A, 2. etage, krydsfelt nr 1, bliver AB 01 01D 96. Udtaget i den modsatte ende af kablet får samme nummer. Etage B Etage A Bygning B Bygning A A B 01 01D 96 Bygning Etage Krydsfelt Panel Stik 47

48

49 Afprøvning

50 Hvad indebærer afprøvning? I de fleste tilfælde kan man ikke se, om et kabel er beskadiget, eller se, om en tilslutning er dårligt udført. Derfor har man udviklet metoder til at måle, dokumentere og certificere kablernes og konnektorernes præstationer. En målerapport er også nødvendig for at få installationen godkendt i henhold til eksempelvis Kat. 5:2007, Kat. 6 samt klasse D og E. Tænk på, at instrumentets grundindstillinger ikke altid gælder for det netværk, som du skal måle på. Sørg derfor for, at du har alle oplysninger om for eksempel NVP værdi, standarder og krav, så du kan indstille instrumentet, inden du begynder. I dag findes der måleinstrumenter til certificering af netværkskabling fra flere forskellige fabrikanter. Måleinstrumenterne er inddelt i niveauer efter deres præcision og målenøjagtighed. Vælg et, som er minimum Level IIe for Kat. 5:2007 og klasse D eller Level III for Kat. 6 og klasse E eller Level IIIe for Kat. 6a og klasse EA eller Level IV (2. udgave af IEC Draft) for Kat. 7 og klasse F. Hvilke krav er gældende? ISO/IEC indeholder oplysninger om, hvilke grænseværdier der gælder for overføringsparametrene i de respektive linkklasser, sammen med oplysninger om, hvordan målingen skal udføres. Når det gælder fiber, sammenligner man dæmpningen med de maksimumværdier, standarden angiver for de respektive net. Man tillader 0,5 db dæmpning i hver samling. Certificering af en LexCom 125 installa tion kræver målerapporter fra et instrument, som minimum opfylder kravene til en Level IIe tester! Installationer ifølge Kat. 6/klasse E (LexCom 250) kræver rapporter fra et instrument, som måler op til 250 MHz og har Level III nøjagtighed. Level IIe er defineret i lec og Level III i TIA/EIA-568-B.2-10 (IEC). Level III indebærer højere målenøjagtighed end Level IIe, som igen har højere nøjagtighed end Level I. Skema over teststandarder Level Standard I II III IIIe Kat. 5/klasse D Kat. 5:2002/klasse D+ Kat. 6/klasse E Kat. 6A/klasse Ea 50

51 Linkdefinitioner Et link er sammensat af de komponenter, som tilsammen danner en signalvej i netværket. ISO og EN skelner imellem to hovedtyper. Permanent Link Permanent Link omfatter den faste installation fra konnektor i patchpanel til konnektor i vægudtag, samt selve konnekteringen hertil = fire konnektorer (to konnektorsamlinger, plug + jack) + maks. 90 meter kommunikationskabel ( horisontalkabel ). Desuden kan link et indeholde et såkaldt konsolideringspunkt. Channel Link Channel Link, som beskriver forbindelsen mellem de aktive komponenter og således også omfatter patchkablerne mellem patchpanel og hub/switch, samt patchkablet imellem vægudtag og pc = maks. fire konnektorer + maks. 90 meter kommunikationskabel + to stk. patchkabler (maks. 10 meter i alt). Permanent Link (ekskl. patch- og dropkabler) Channel Link (inkl. patch- og dropkabler) 51

52 Måleinstrumenter Hvis du vil have et rigtigt godt måleinstrument, findes der ikke så mange at vælge imellem. Vi anbefaler gerne LANTEK 6, LANTEK 7 eller Fluke DTX-serien. Der er tale om instrumenter, som er lette at anvende og som desuden gi ver dig gode råd ved fejlsøgning. TDR teknikken viser grafisk, hvor på kablet fejlene ligger. Hvis målingen ligger uden for dæmpningsbudgettet, er der til nogle testinstrumenter udviklet dedikerede fejlfindingsmoduler (mini OTDR moduler), som grafisk viser, hvor eventuelle dårlige konnekteringer, dårlige splidsninger eller kabelbrud er. En anden fordel er, at man med udvidelsesmoduler også kan anvende LANTEK 6, LANTEK 7 og Fluke DTX-serien til at måle fiberkabling. Opsætningsguide Indstil instrumentet sådan, at du måler den rigtige kabeltype og den rette standard. Husk valg af korrekt NVP værdi. Tilslut måleinstrumentets hovedenhed til kablets ene ende og remote-enheden til den anden. Tryk på AUTOTEST og efter omtrent et halvt minut har instrumentet gennemført alle nødvendige målinger på alle kablets lederpar og resultatet kan gemmes i hukommelsen. Hvis målingen godkendes, går du videre til næste. Hvis ikke, må fejlen udbedres og testes på ny, før der kan fortsættes. Alle drop skal godkendes. Resultatet kan overføres til en pc for arkivering og udskrivning. Hvis en måleværdi ligger uden for grænserne, får du en umiddelbar indikation. Instru menterne har forskellige hjælpemidler, som leder dig videre i arbejdet med fejlsøgning. Du har desuden adgang til TDR teknikken, som hurtigt og enkelt hjælper dig med at identificere og lokalisere fejl i et kobberkabel. 52

53

54 Eksempel på komplet testrapport Cable ID: EGEN TEST Date / Time: 09/10/ :57:37pm Headroom: 4.9 db (RL 36) Test Limit: TIA Cat 6A Perm. Link Cable Type: Cat 6A FTP Wire Map (T568A) PASS Operator: KARSTEN JAKOBSEN Software Version: Limits Version: NVP: 70.0% Test Summary: PASS Model: DTX-1800 Main S/N: Remote S/N: Main Adapter: DTX-PLA001 Remote Adapter: DTX-PLA m S S Worst Case Margin Worst Case Value PASS MAIN SR MAIN SR Worst Pair NEXT (db) Freq. (MHz) Limit (db) Worst Pair PS NEXT (db) Freq. (MHz) Limit (db) PASS MAIN SR MAIN SR Worst Pair ACR-F (db) Freq. (MHz) Limit (db) Worst Pair PS ACR-F (db) Freq. (MHz) Limit (db) N/A MAIN SR MAIN SR Worst Pair ACR-N (db) Freq. (MHz) Limit (db) Worst Pair PS ACR-N (db) Freq. (MHz) Limit (db) PASS MAIN SR MAIN SR Worst Pair RL (db) Freq. (MHz) Limit (db) Compliant Network Standards: 10BASE-T 100BASE-TX 100BASE-T4 1000BASE-T 10GBASE-T ATM-25 ATM-51 ATM VG-AnyLan TR-4 TR-16 Active TR-16 Passive Length (m), Limit 90.0 [Pair 36] 25.0 Prop. Delay (ns), Limit Delay Skew (ns), Limit 44 7 Resistance (ohms) [Pair 12] 4.7 Insertion Loss Margin (db) [Pair 36] 32.2 Frequency (MHz) [Pair 36] Limit (db) [Pair 36] 43.8 db db db db NEXT 0 Frequency (MHz) 500 ACR-F 0 Frequency (MHz) 500 ACR-N 0 Frequency (MHz) 500 RL 0 Frequency (MHz) 500 db Insertion Loss Frequency (MHz) 500 db Remote Frequency (MHz) 500 db Remote Frequency (MHz) 500 db Remote Frequency (MHz) 500 db Remote Frequency (MHz) 500 Project: DEFAULT Site: LAURITZ KNUDSEN LinkWare Version 6.0 UNTITLED.flw 54

55 Dette er, hvad du måler i et kobbernet Pinforbindelser (Wiremap) Kontrollerer, at hvert tvistet par har den rette pinforbindelse og ikke har kortslutninger, afbrydelser, splittede par, ombyttede par eller ombyttede ledere. Forholdsregler ved fejl: Kontroller installationsvejledning og monter konnektoren igen. Vær specielt opmærksom på at anvende samme farvekodning i begge ender. Jævnstrømsmodstand (Resistance) Kontrollerer, at kabler og konnektorer er hele og funktionsdygtige ved at måle sløjfens modstand for hvert par. Alle kabler og konnektorer har en vis naturlig modstand 16 ohm pr. 100 m er for eksempel normalt for et 100 MHz kabel. For høj jævnstrømsmodstand skyldes ofte ødelagte kabler, slidte konnektorer, forkert kabeltype eller er en følge af kort slutning eller afbrydelse. Forholdsregler ved fejl: Undersøg alle tilslutninger. Lav en TDR måling for at lokalisere eventuelle kabelskader. Kabellængde (Length) Kontrolleres ved at måle tiden, som det tager et signal at nå den anden ende og blive reflekteret tilbage. Man skal kende den nominelle udbredelseshastighed (NVP) i kablet for at kunne beregne længden. Dette er en materialeegenskab, som producenten kan oplyse om. NVP værdien indtastes i testinstrumentet, inden du starter din test. Forholdsregler ved fejl: Find en kortere kabelvej eventuelt et ekstra krydsfelt, eller overvej at anvende lysleder. Kontroller også, at du har anvendt den rigtige NVP værdi. Indkoblingsdæmpning (Insertion loss) Kontrollerer signaltabet på de enkelte lederpar fra ende til ende. Eftersom dæmpning er frekvensafhængig, måler man ved bestemte intervaller mellem en og 100 MHz (en til 250 MHz ved klasse E/Kat.6 og en til 600 MHz ved klasse F/Kat.7). Dæmpningen for alle fire par skal ligge under grænseværdien ved samtlige frekvenser, såfremt kablet skal kunne godkendes. For høj dæmpning skyldes ofte,at skæreklemmerne ikke har skåret ordentlig, forkert kabeltype eller et for langt kabel. Forholdsregler ved fejl: Monter nye konnektorer. Hjælper det ikke, udskiftes kablet. 55

56 Krydstaledæmpning (Near End Crosstalk; NEXT) PS NEXT, ELFEXT og PS ELFEXT er forskellige måder at beskrive de enkelte lederpars forstyrrende indvirkning på hinanden på. Eftersom krydstaledæmpningen er frekvensafhængig og mest udtalt ved kabelenderne, måler instrumentet automatisk fra begge ender ved bestemte intervaller mellem en og 100 MHz (en og 250 MHz ved klasse E/Kat.6 og en og 600 MHz ved klasse F/Kat.7). Krydstaledæmpningen for alle parkombinationer skal ligge over grænseværdien ved samtlige frekvenser, såfremt kablet skal kunne godkendes. For lav krydstaledæmpning skyldes i mange tilfælde, at opsnoningen af de enkelte par er for lang. Men det kan også skyldes for mange og for dårlige samlinger af kablet eller et mast kabel. Forholdsregler ved fejl: Monter nye konnektorer. Sørg for at optvistningen er tilstrækkelig kort (se montagevejledningen). Sørg for at lederne i hvert par er præcis lige lange. ACR (Dæmpning/krydstale, signal/støj forhold ) Sammenligner værdierne for dæmpning og krydstale og giver et mål for, hvordan dataoverførslen vil komme til at fungere. En stor dæmpning af krydstale og en lav signaldæmpning, indebærer problemfri trafik. Forholdsregler ved fejl: Monter nye konnektorer. Sørg for, at opsnoning er tilstrækkelig kort (se vejledningen). Sørg for, at lederne i hvert par er præcis lige lange. Forsinkelse (Delay/Delay skew) Måles blandt andet for at beregne kabellængden. Mange LAN- applikationer er desuden følsomme overfor tidsforsinkelser, som er større end et mikrosekund. For stor forsinkelse skyldes, at kablet er for langt. Store forskelle mellem de forskellige par i et kabel tyder på afbrydelse eller kort slutning. Delay er forsinkelsen på de enkelte par, hvorimod delay skew er forskellen på tidsforsinkelsen i de enkelte par. Forholdsregler ved fejl: Find en kortere kabelvej eventuelt et ekstra krydsfelt, eller overvej at anvende lysleder. 56

57 Reflektionsdæmpning (Return Loss) Kontrollerer forholdet mellem det signal, som sendes af sted og det, som reflekteres tilbage. Refleksioner på kablet er uønskede og man ønsker derfor så stor dæmpning som muligt. En lav dæmpning tyder på impedansfejl i installationen og indebærer et lavt nyttesignal i modtagerenden. Forholdsregler ved fejl: Undersøg konnektorerne. Udfør en TDR måling for at lokalisere eventuelle kabel skader. Impedansmåling med pulsreflektometer TDR (Time Domain Reflectometer) er ikke en del af autotesten men er et godt værktøj til fejlfinding. TDR undersøger, hvordan impedansen forandres i lederparrets forskellige dele. De bedste instrumenter præsenterer resultatet som en kurve, hvor man direkte kan se, om og i givet fald, hvor der findes skader og fejl. TDR er uden tvivl det mest kraftfulde redskab, som findes til at lokalisere fejl i netværkskabling. 57

58

59 LexCom Fiber for inden-/udendørs brug

60 LexCom Fiber - et sikkert valg LexCom Fiber I fordelings- og backbonenet, hvor kravene til båndbredde er høje, anvendes typisk optiske fibre. Datatrafik på fiber påvirkes ikke af potentialeforskelle og støj og er praktisk taget umulig at aflytte. Med LexCom Fiber kan du tilbyde fiber helt frem til arbejdspladsen (fiber-to-the-desk), da det komplette program også omfatter specielle fiberudtag i Lauritz Knudsen designserier. Uanset hvilket LexCom netværk din kunde har valgt, er installationen enkel og ligetil. Skulle der trods alt opstå problemer, er løsningen aldrig længere borte end den nærmeste telefon. Ring blot til LexCom gruppen i Kundeservice. Kobberkabler eller optisk fiber? Fiber har mange fordele: Større båndbredde, mindre følsomhed over for forstyrrelser, mindre tab, større sikkerhed mod aflytning og mindre vægt hører til de vigtigste. Den væsentligste ulempe er de højere startomkostninger på den aktive del af installationen. Et fibernet er fremtidsorienteret Båndbredden er allerede fra begyndelsen meget højere, ligesom det er muligt at foretage omfattende opgraderinger ved kun at udskifte de aktive komponenter. Det forudsætter, at man har valgt en OM-klasse, der understøttes af den applikation, man vælger. Backbone-nettet kan også forbinde de forskellige bygninger (pkt. 2 på tegning side 10) indenfor samme område. Det kan være en skole, et sygehus, et beboelsesområde, en erhvervsejendom eller en gruppe af andre bygninger, som ligger relativt tæt ved hinanden. Backbone-net til datakommunikation mellem bygninger bør bygges op af fiber for at kunne klare dagens og fremtidens belastninger og fleksibilitetskrav samt af hensyn til eventuelle potientialeforskelle. Telebackbone-nettet er som regel altid kobber PDS kabel. Fiber Backbone maks m (100 Mbit) på multimode. Backbone maks m (10 Gbit) på singlemode. Fiber Link EN :2002 angiver tre forskellige klasser for Fiberlink: OF-300 (maks. længde 300 m) OF-500 (maks. længde 500 m) OF-2000 (maks. længde m). I Annex E, tabel E3 i ovennævnte standard findes de applikationer, der anbefales til de respektive fiberkanaler. Backbone-net Backbone-nettet forbinder de forskellige fordelingsnet i en bygning (se pkt. 1 på tegning side 10). Afhængigt af belastningspotentialet vælges enten en fiber- eller en kobberløsning. I større datanet, med stort belastningspotentiale, er fiber et bedre alternativ. Det kan under alle omstændigheder være klogt at trække fiber parallelt med den øvrige installation. Det koster mindre end at gøre det senere, og fiberinstallationen kan tilsluttes, når det behøves. 60