Planer for bæredygtige energilandsbyer. Erfaringer og ideer til energispareindsats og nærvarme

Transkript

1 Planer for bæredygtige energilandsbyer i Viborg Kommune Erfaringer og ideer til energispareindsats og nærvarme Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax Den 1. maj 2015 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Projektet er gennemført i regi af LAG-Viborg og støttet med midler fra EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Viborg Kommune. SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK-2450 København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A, 1. sal DK-2450 København SV Tel: planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Arbejdet med nærvarme Mulighed for energispareindsats Aktiviteter i landsbyerne Knudby / Borup, Hjarbæk og Gullev Mollerup og Kvorning Tange og Hjermind Organisering af energispareindsatsen ENERGInetværk Viborg Energimærkning Erfaringer fra Middelfart Kommune Andre aktører Forslag til Energi-sekretariat i Viborg Kommune Forhold vedrørende nærvarme (og fjernvarme) Generelle erfaringer Fordele og ulemper ved nærvarme / fjernvarme Hvordan fremtidssikres nærevarme / fjernvarmen Kort i denne rapport; Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen. Forsidefoto er fra havnen i Hjarbæk taget af Jakob Worm. 1 Indledning LAG Viborg og Viborg Kommune har gennemført et projekt med energiplaner for landsbyer udenfor de egentlige områder med fjernvarme og naturgas. Der var 21 landsbyer inviteret til at få mere information om projektets indhold, og de muligheder projektet kunne give til bæredygtige energi tiltag i landsbyerne. LAG Viborg havde taget initiativ til projektet og havde det fuldt finansieret. Formålet med projektet var at bidrage til udarbejdelse af energihandlingsplaner for landsbyer i Viborg Kommunes landdistrikter. Med for eksempel en lokal fjernvarmeløsning (nærvarme) får borgerne mulighed for billigere varme end med oliefyring. Der er også meget mindre bøvl med fjernvarme end hvis man fyrer selv. Projektet kunne også undersøge andre muligheder for energibesparelser og fælles indkøb af for eksempel solvarme, solceller eller lignende. Rekvirent LAG Viborg Kontaktperson: Kirsten Malling Olsen tlf Mail: kirsten@mallingo.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Jakob Worm Tlf.: jw@planenergi.dk Kvalitetssikret af Jens Birch Jensen Tlf.: Mob: jbj@planenergi.dk Projekt ref. 810 Side 2 af 14

3 Erfaringen fra projektet er at det er meget svært at organisere denne type af fælles indsats baseret på frivillige kræfter i landsbyerne. Derfor vil denne rapport diskutere mulighederne for hvordan denne type af energiindsatser kan styrkes og måske hjælpes på vej med for eksempel med Kommunen som den drivende kraft. 1.1 Arbejdet med nærvarme I de byer der var interesserede i projektet blev der afholdt borgermøder hvor der er blevet talt om mulighederne for at spare på energi ved efterisolering, nye vinduer eller andre tiltag. Desuden blev der diskuteret om det kunne være muligt at landsbyen kunne lave sin egen varmeforsyning (nærvarme). Nærvarme er blandet andet fordi man med en fælles lokal varmeforsyning kan sende næsten alle oliefyr i byen på pension på én gang. For at nærvamre kan være økonomisk attraktiv kræver det dog at husene i landsbyen ligger rimelig tæt så rørene med det varme vand ikke bliver for lange. Og så kræver det at en stor del af byen bakker op om ideen og tilslutter sig. I projektet i Viborg Kommune har 4-6 landsbyer være i gang på forskellig måde. Og det har givet nogle erfaringer med hvor forskellige landsbyerne egentlig er, og hvilke muligheder der er i de enkelte byer. Efter et opstartmøde i en by har en gruppe borgere ofte meldt sig til en arbejdsgruppe. Første indsats har været at lave en spørgeskema undersøgelse for at få styr på hvem der stadig fyrer med olie eller andre brændsler, samt hvor gamle fyrene er. Desuden blev der spurgt om ejerne overvejer udskiftning og om de kunne være interesserede i nærvarme. Med den viden kan man mærker husene på et kort, så man får en ide af hvor de mulige nærvarmeinteresserede bor. Man kan tegne et rørnet ind på kortet og med nøgletal beregne udgifter til investeringer og drift af et nærvarme selskab. En vigtig forudsætning er selvfølge hvor mange man forventer, der reelt vil tilslutte sig projektet og hvor stort et varmebehov de har. Med de forudsætninger og de valg man kan træffe på dette grundlag, kan man udregne en varmepris til forbrugerne. På den viden kan hver enkelt borger regne sin egen besparelse ud og melde sig til nærvarmen. Der kan være en række barriere for at et projekt om nærvarme kan lykkes. Der kan være en del i byen der allerede har overvejet hvad de skal gøre. De har måske allerede tidligere stået i et valgt med et oliefyr der var stået af. Og den situation har de kvitte oliefyring. Rigtig mange har satset på træ og især træpiller som deres nye opvarmningsform. I Gullev har man for eksempel et træpillelaug, som i fællesskab købe træpiller med rabat. Ud over den økonomiske fordel der er med at fyre med træpiller er der også det sociale i at gøre noget fornuftigt sammen. Der er dog ofte en gruppe i landsbyen som stadig har oliefyr. De har måske ikke plads til et træpillefyr, eller har været godt tilfreds med den kendte teknologi. Oliefyr er som regel meget driftssikre og kræver næsten ingen pasning. Problemet er, at olie stadig er noget dyrere end alternativerne og at olie er et brændsel, som vi af miljøhensyn ønsker at udfase. Valget for den enkelte kommer typisk når oliefyret står af eller når olietanken skal udskiftes, så skal man bestutte sig for den fremtidige varme i huset skal være. Mange har som før nævnt valgt træfyring, men andre vil stadig vælge den kendte teknik og fortsætte med et nyt oliefyr. I en landsby vil de valg blive truffet på forskellige tidspunkter uden hensyn til at det måske ville være bedre for alle i byen at skifte til en fælles varmeforsyning. Det dilemma; at nærvarmen kræver en samlet beslutning af en stor gruppe af borgerne er en barriere. Mange har givet udtryk for at de gerne Side 3 af 14

4 vil sluttes på nærvarmen hvis bare de kunne blive fri for at bruge af varme indtil deres fyr går i stykker. Det kan nærvarmen dog dårligt få økonomi i, med mindre at der bliver en høj fast afgift for dem der er sluttet på. Disse overvejelser gør man sig i Knudby. Her er der faktisk stadig en del oliefyr tilbage i byen, men en del usikkerhed blandt beboerne. Det kan være de dårlige historier fra de naturgas fyrede barmarksværker der skræmmer. Med nærvarme i landsbyen kan der blive mulighed for en fornyelse i byen. Det bliver en billigere varmeforsyning for de fleste i byen, dvs. dem med oliefyr. At fyrer med olie er en relativ dyr opvarmningsform. Med nærvarme får man en lidt billiger årlig udgift. Samtidig får man med nærvarme en helt ny varmeinstallationen, og man behøver ikke tænke på udskiftning de næste mange år. Med ny og billigere varme i huset bliver det også nemmere at sælge huset, hvis det kommer dertil. Uanset om man er ung eller gammel er de rart at vide at huset har større chancer for salg end hvis det er opvarme med olie. Der vil også være en del af dem der fyrer med træ, som kan være interesserede i nærvarme. Dog nok komme de ikke til at sparer penge på den primære drift, men de får det meget nemmere i hverdagen. Der kan være dem der ikke har tid eller helbred til at fyrer med træ længere. Desuden skal træfyr jo passes og hvis man tager på vinterferie skal man have nogen til at fyrer mens man er væk så huset ikke køler helt ned. Om sommeren kan det også være en udfordring at holde gang i et træpillefyr og nogen har valgt en elvandvarmer eller solvarme til at sørge for det varme brugsvand om sommeren. Alle disse overvejelser er man fri for med nærvarmen og det tiltaler en del med træfyr. Nærvarme er nem varme uden bøvl. Der skal være opbakning i byen til ideen med nærvarme og de initiativer, der kommer fra arbejdsgruppen. Den gruppe af ildsjæle skal være indstillet på at bruge en del fritid på at arbejde for projektet. Dels er der møder om hvordan hele projektet skal organiseres og dels skal der tales med de andre i byen. Det kræver engagement og tålmodighed. Der er jo mange i byen der skal have en ny varmeforsyning ind i huset og det skal falde i hak med de andre overvejelser hver enkelt har omkring forbedringer af huset. En vigtig pointe for flere af dem der har meldt sig til arbejdsgrupperne er det miljørigtige med nærvarmen. Det er både i forhold til CO2 og til de ofte enkelte lokale dårlige fyr der kan forpeste luften i byen. Hvis landsbyen kan stå sammen og gennemfører et nærvarmeprojekt viser den, at der er overskud til at gøre noget aktivt for at sikre landsbyens fremtid. Landsbyen bliver mere attraktiv for tilflyttere, og det kan være med til at bevare vitaliteten og glæden ved at bo i byen. 1.2 Mulighed for energispareindsats ENERGInetværk Viborg gør allerede en stor indsats for at promovere energibesparelser og vedvarende energi. Og de hjælper deres medlemsvirksomheder med at komme i kontakt med mulige kunder. For at få endnu større effekt af netværkets initiativer med gennemførsel af flere konkrete energirenoveringer vil der i det følgende blive diskuteret om der kan etableres en energirådgivning hos mulige kunder. En uvildig rådgivning som har en armslængde til leverandørerne, men som alligevel er finansieret via det arbejde der bliver udført på baggrund af rådgivningen. Hvis Side 4 af 14

5 en sådan model kan etableres, vil det give borgerne og kommunen en billig energirådgivning og håndværkerne endnu større omsætning på energirenoveringer. 2 Aktiviteter i landsbyerne 2.1 Knudby / Borup, Hjarbæk og Gullev I disse tre bysamfund blev der afholdt flere møder, og aktiviteterne er afrapporteret i 3 selvstændige rapporter. 2.2 Mollerup og Kvorning Der blev afholdt et borgermøde den 4. september Der var mødt ca 30 personer op. Det var beboere i de to byer samt varmemesteren fra Ørum Varmeværk og bestyrelsesrepræsentanter fra Hammershøj Varmeværk. På mødet blev der orienteret om projektet, og der var også en diskussion af mulighederne. Det var dog meget svært at samle folk til en arbejdsgruppe. Der blev dog sat navne på, men det var efterfølgende ikke muligt at indkalde til et møde. Derfor skete der ikke mere i de to byer. 2.3 Tange og Hjermind Der blev afholdt et borgermøder i Tange den 3 februar 2015 og i Hjermind den 4. februar. Der blev afholdt et efterfølgende møde med nogle af beboerne fra Tange den 18. februar. Der er individuel naturgas i Tange og da naturgas pt. er meget billig, kan der ikke vises en positiv økonomi for forbrugerne i fjernvarme fra Bjerringbro, selv om det bliver tilbudt på samme vilkår som beboerne i Bjerringbro. Side 5 af 14

6 Figur 1: Forbruger økonomi ved forskellige opvarmningskilder for et standardhus på 130 m2 og et varmeforbrug på 18 MWh/år 3 Organisering af energispareindsatsen I dette kapitel ses på de erfaringer der er i dag med forskellige energispare-aktiviteter. Kapitlet afsluttes med et forslag til hvordan man kunne etablere et sekretariat for energibesparelser i Viborg Kommune. Et sådant Energi-sekretariat skal som formål vejlede og hjælpe borgerne bedst muligt til at få gennemført energibesparelser. Huse I en by er forskellige og der vil være forskellige varmeforbrug fra hus til hus. I figuren nedenfor er der vist at hvad forskellige typer af huse bruger og det typiske hus i landsbyer er fra før Figur 2. Opgørelse af varmeforbrug i boliger i forhold til alder på hus eller hvilken energiklasse det er opført i. 3.1 ENERGInetværk Viborg ENERGInetværk Viborg er en platform for håndværkere, rådgivere med interesse for energirenovering og bæredygtigt byggeri. Som medlem, får man adgang til viden og samarbejde med mulighed for at udvikle og skabe ny forretning. Der arrangeres er række aktiviteter som alle understøtter salg af gode energiløsninger til borgere og virksomheder. Arrangementer målrettet energiforbrugerne, der vil omhandle information og vejledning om energioptimering i det private hjem eller i virksomheden. Som medlem får du mulighed for at deltage med indlæg eller messestand, vi forventer at afholde 5-6 kundearrangementer over året. Side 6 af 14

7 Projekt aktiviteter med direkte kontakt til forbrugerne, med afsøgning af reelle potentielle besparelser hos kunden. Du vil være fageksperten, der giver den nødvendige tekniske sparring eller rådgivning for at kunden kan komme i mål med projektet. Markedsføring af energirådgivning gennem annoncer og nyhedsbreve, der vil være fokus på energiforbrug og reduktion. Du kan komme med idéer og tips om nyeste viden til forbrugerne, målet er at skabe synlighed og interesse hos forbrugerne. 3.2 Energimærkning Energimærkning af ejendomme ved salg har været obligatorisk i en årrække, men stadig mangler mange huse et energimærke. Mærket er en rapport, som en autoriseret energimærkningskonsulent har udarbejdet på baggrund af en gennemgang af ejendommen. I rapporten er der en række forslag til forbedringer af ejendommen; både tiltag der kan gennemføres med det samme og tiltag der ville være fornuftige hvis bygningsdelen på et tidspunkt alligevel skal renoveres. Alle forslagene er beskrevet og der er angivet hvad det kommer til at koste at gennemføre og hvad man kan spare på energiregningen. Energimærkerapporten er således er rigtig udmærket redskab for at beslutte hvad der kan gøres på ejendommen. 3.3 Erfaringer fra Middelfart Kommune I Middelfart Kommune har man taget en række initiativer for at skubbe gang i energirenoveringer af enfamilieboliger. I SBi Rapport 2011:04, Min klimaplan, En model for energirenovering. Evalueringsrapport er erfaringerne for de første initiativer beskrevet og kommenteret. Ideen har været at forbrugerne skulle præsenteres for information om mulige energibesparelser i deres eget hjem. Med besøg af en række konsulenter fra forsyningsselskaber, håndværkere, pengeinstituter mv. Der er så blevet udarbejdet Min klimaplan med en garanti for energibesparelsen. Desuden har der været en intention om at skaffe komponenter og ydelser billigere ved fællesindkøb. Dette lykkedes dog ikke helt, da de individuelle husejere ikke var tilbøjelige til at bruge de samme håndværkere og det samme pengeinstitut. Derudover havde de forskellige forsyningsselskaber, og de var ikke indstillet på at få opgaverne udført samtidig. SBi har skrevet følgende i konklusionen og kommer med forslag til en forretningsmodel: Erfaringerne fra Min klimaplan 1 og 2 siger, at der skal en egentlig selskabsdannelse til, som ikke er kommunal, som ikke er identisk med et eller flere forsyningsselskaber med operationsfelt i området, og som ikke ejes af en eller flere håndværksmestre. Vigtigt for denne selskabsdannelse (eller kontraktinstans) er, at den bliver i stand til: 1) At omsætte investeringer i energibesparelser til driftsbesparelser, der i passende omfang kan modsvares af de energibesparelser, der kan opnås (ESCO-ideen), 2) At samle alle økonomiske fordele (benefits) i en og samme tilskudsmodel, 3) At fremme investeringer i både gennemgribende og mindre gennemgribende foranstaltninger, således at udførelse af de mest rentable forslag ikke blokerer for mindre rentable, 4) At koble sig på en garantiordning, som sikrer kvalitet af det udførte arbejde, 5) At knytte energirenovering til en statsanerkendt certificeringsordning med stikprøver og kontrol, 6) At gøre det præstigefuldt at gennemføre energirenoveringer Side 7 af 14

8 Kommunen vil helt oplagt skulle have en rolle som garant for det sæt af spilleregler, der kræves for indgåelse af energirenoveringskontrakter (Energy performance contracting) eller opbygning af en egentlig ESCO-virksomhed. Ved siden af kommunen skal der være plads til en styregruppe, hvor energiselskab, håndværkere og en repræsentant for husejerne har sæde. Denne skal sikre, at alle parter høres ved kontraktudformning, procesforløb osv.. Her skal husejere, forsyningsselskaber, pengeinstitutter og håndværksmestre og andre implicerede i princippet være tilbudt en plads. Selve den håndværksmæssige udførelse vil lokale håndværksvirksomheder skulle stå for. Her ligger det i forslaget, at der gennemføres en certificeringsordning for håndværksmestre, som sikrer, at den enkelte håndværksvirksomhed bliver sat i stand til at fremkomme med helhedsorienterede forslag, som inddrager alle relevante opgaver, dækkende alt fra efterisolering og tætning af klimaskærmen til udskiftning og renovering af fyrings- og ventilationsanlæg og samtidig formår at sammensætte pakker af større eller mindre rækkevidde. Som overordnet kontrol af rækkevidden af en energirenovering foreslås ejendommens energimærke inddraget, således at et forslag til en samlet energirenovering samtidig indikerer, hvor mange energiklasser en ejendom rykker op på skalaen, efter endt renovering. Når det officielle energimærke inddrages skyldes det behov for en uvildig kontrolinstans, der kan sikre energimærkningen en autoritet på linje med energimærket for hårde hvidevarer eller for så vidt på linje med Økologimærket for fødevarer. Ved at udnytte den eksisterende energimærkningsordning, lægger man sig op ad en ordning, der allerede er udbredt og anerkendt til fastlæggelse af en bygnings energimæssige ydeevne (Energy performance) uafhængig af brugervaner. Dette underbygges af, at alle bygninger, der bringes til salg skal være energimærket efter denne ordning og vist i salgsannoncer. Som en sidste instans peger erfaringerne fra Min Klimaplan på, at de lokale husejere inddrages tidligt og tildeles initiativrollen. Dette kan ske i form af eksisterende lokalråd, grundejerforeninger mv. I tilfælde, hvor en kontraktinstans (EPC) udvikler til et egentligt ESCOfirma, kan lokale finansieringskilder, forsyningsselskaber, pengeinstitutter og håndværksfirmaer og andre i princippet gå ind og tegne andele eller aktier i denne virksomhed med henblik på at kunne afgive gode tilbud på finansiering. I så fald øges ambitionsniveauet, og der vil kunne gennemføres langt flere energirenoveringer på et højt kvalitetsniveau. 3.4 Andre aktører Forsyningsselskabernes energispareindsats Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har aftalt med Energistyrelsen at de skal realisere energibesparelser. Indsatsen er rettet mod slutforbruget af energi samt reduktion af nettab. Aftalen betyder, at energiselskaberne skal yde en konkret indsats, der medvirker til realisering af en energibesparelse hos en slutforbruger, der ikke ville være sket uden selskabets indsats. Det kan f.eks. være gennem rådgivning, faglig bistand eller finansiel bistand, herunder tilskud til gennemførelse af energibesparelser. Energitjenesten Energitjenesten er en del af foreningen VedvarendeEnergi. Energitjenesten yder gratis vejledning til borgere og virksomheder om energibesparelser og vedvarende energi. Desuden har Energitjenesten Side 8 af 14

9 etableret en light certificerings ordning; Grøn Diplom som kan tildeles butikker, institutioner mv. der gør en særlig indsats for energi og miljø. Energitjenesten gennemfører også kursusaktiviteter for byggebranchen; fra håndværkere til ingeniører og arkitekter. Videncenter for energibesparelser i bygninger Videnscenteret samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Se: Center for energibesparelser Centeret er etableret i Energistyrelsen for ca. 1 år siden og har overtaget opgaverne fra Elsparefonden. Centeret varetager generelle opgaver vedr. kampagner, vidensformidling, markedspåvirkning mv. på tværs af energiformer og sektorer bortset fra transport. Se: Videns- og uddannelses-institutioner En række tekniske skoler og videregående uddannelser (VIA) har efterhånden fået fokus på energiområdet og tilbyder både målrettet undervisning og efteruddannelse på energiområdet. Universiteter og teknika har også energiområder, og specielt har Aalborg Universitet (AAU) flere institutter der både arbejder med bygninger samt energi-teknik og planlægning. AAU ejer SBi; Statens Byggeforsknings Institut som også er en væsentlig vidensinstitution på området. 3.5 Forslag til Energi-sekretariat i Viborg Kommune I dette afsnit er en mulig forretningscase skitseret for gennemførsel af scenariet med besparelser på primært de olieopvarmede boliger. Der er i økonomiberegningerne forudsat at de nævnte energibesparende foranstaltninger gennemføres over 20 år. Det vil muligvis tage lidt længere tid, men så vil sekretariatet givetvis få opgaver fra nogle af de andre boligejere i kommunen samt måske også fra småerhverv eller Viborg Kommune selv. Koordinering og styring Forslaget med at etablere et sekretariat bør forankres i ENERGINETVÆRK Viborg og det lokale erhvervsliv; byggebranchen, pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv. Desuden er forsyningsselskaberne vigtige, da de kan få gavn af sekretariatet til at løse de energispareopgaver de er forpligtet til af Energistyrelsen. Kommunens rolle er vigtig som den samlende og neutrale faktor, der kan sikre at ingen af brancherne får overtaget og at sekretariatet er advokat for brugerne. Sekretariatet skal sikre at opgaverne løses med kompetence og uafhængigt af særinteresser. Forhold til boligejeren Evaluering af energimærkeordningen har vist at der kan spares 15-20% ved blot at gennemføre de umiddelbart rentable energibesparende forslag. At flere fornuftige tiltag ikke er gennemført kan skyldes flere et eller flere af disse forhold: Ejeren af ejendommen har ikke læst eller har ikke forstået hvad der står i energimærket og rapporten ligger i skuffen sammen med alle de andre papirer fra hushandlen. Ejeren mangler viden og information om hvilke muligheder der er. Ejeren kan ikke overskue i hvilken rækkefølge de forskellige forslag skal gennemføres og han/hun er bange for at træffe forkerte beslutninger. Ejeren vil gøre renoveringsarbejdet selv, men der er andre ting der skal ordnes først inden turen kommer til energiforholdene. Ejeren har ikke penge til investeringerne og vil ikke / eller kan ikke optage lån. Side 9 af 14

10 Ejeren er ikke interesseret, eller har ikke det mentale overskud huset fungerer i øvrigt ok og den mulige besparelse betyder ikke nok. Ejeren er betænkelig ved at få håndværkere i huset, hvis det ikke er strengt nødvendigt det giver en masse bøvl. Ejeren kan have udlejet ejendommen og kan ikke få ordentlig forrentning af investeringerne. Det er dé udfordringer, ud over de tekniske, som sekretariatet skal hjælpe ejerne og forbrugerne med at overvinde. Erfaringerne fra flere konsulenter er, at borgeren skal besøges i eget hjem og anvisningerne skal være anvendelige på eget hus. Borgeren har brug for viden og overblik. Og gerne en hjælpende hånd til en prioriteret rækkefølge af tiltagene og hjælp til kontakt til håndværkere. Princippet skal være at den indledende rådgivning skal være billig. De fleste med et hus vil godt betale 500 kr. for det første besøg af en konsulent, og mange vil selv være i stand til at gå videre efter konsulentens anvisninger. Hvis kunden ønsker lidt mere hjælp, f.eks. til aftaler med håndværkere mv. så er et honorar på kr. heller ikke afskrækkende. Konsulentens udfordring er i dette tilfælde at sætte grænsen for hvor meget hjælp kunden kan få for det beløb. Hvis borgeren ønsker endnu mere hjælp i en proces med ombygning og renovering vil ydelsen minde om det en arkitekt vil tilbyde. Denne ydelse fra sekretariatet vil skulle udføres i samarbejde med, eller udføres helt af en arkitekt/ingeniør. I det følgende er de tre niveauer for rådgivning beskrevet: Niveau 1 1. Et besøg på ejendommen på 1-2 timer hvor bygningen gennemgås og de vigtigste problemer og løsninger fastlægges. Hvis der er ønsker til ombygninger eller udvidelser kan de tages med. 2. Konsulenter skriver 1 side hvor de nævnte forslag oplistes og økonomien fastslås ud fra nøgletal. 3. Kunden går selv videre med sagen overfor håndværkere og bank mv. Konsulentens timeforbrug: 3-5 timer Kundens udgift: 500 kr. incl. moms. Niveau 2 1. Ligesom i niveau 1, men kunden ønsker hjælp til at hente tilbud hjem fra håndværkere mv. 2. Konsulenter skriver 1-2 sider med beskrivelse af tiltagene og sender til to håndværkere der giver tilbud. 3. Konsulenten vender de indkomne tilbud med kunden og arbejdet sættes i gang med en standard-kontrakt. Konsulentens timeforbrug: 6-12 timer Kundens udgift: kr. incl. moms. Niveau 3 1. Ligesom niveau 2 samt at konsulenten skitserer forslag til om- eller tilbygning. 2. Konsulenten diskuterer skitserne med kunden og skriver 1-4 sider med beskrivelse af tiltagene og sender til to håndværkere der giver tilbud. 3. Konsulenten vender de indkomne tilbud med kunden og arbejdet sættes i gang med en standard-kontrakt. 4. Konsulenten deltager i 1-3 byggemøder samt afleveringsforretningen. Konsulentens timeforbrug: timer Kundens udgift: ca kr. (timepris: 500 kr) incl. moms. Forholdet til rådgivende arkitekter og ingeniører Byggebranchens rådgivere skal ikke føle at etablering af et energisekretariat skal blive en konkurrent. I stedet skal de se sekretariatet som fødselshjælper på en række renoveringsprojekter, som ikke ellers ville være blevet gennemført. I de projekter, der kræver særlig intensiv rådgivning skal etablerede rådgivere inddrages og honoreres for deres arbejde. Side 10 af 14

11 Forholdet til pengeinstitutter og ejendomsmæglere Når ejendommen skal renoveres eller bygges om, er der brug for vurderingsmænd og pengeinstitutter, der kan yde de nødvendige lån og sørger for at det finansielle er i orden - også hvis renoveringen sker i forbindelse med en handel af ejendommen. Disse parter skal have den nødvendige viden om hvordan energibesparende foranstaltninger bidrager positivt til ejendommens vurdering og de løbende udgifter. En renovering skal ses i en totaløkonomisk sammenhæng over en tilpas lang årrække. Parterne skal gerne se de energibesparende foranstaltning som meget sikre investeringer, som ikke må nedprioriteres i forhold til lån. Investeringer i energirenoveringer skal også kunne gøre ejendommen lettere omsættelig i en handelssituation. Forhold til håndværkere og byggefirmaer Der er allerede gang i uddannelsesforløb og certificeringsordninger på området, så håndværkerne kan blive klædt ordentligt klædt på til at udføre energirenoveringerne. Byggefirmaerne kan være sparring-partnere for sekretariatet, så viden om de gode energiløsninger går begge veje. Byggefirmaerne skal se sekretariatet som en form som salgsafdeling for deres aktiviteter, og at de selv kan spare en del af salgsarbejdet for de opgaver de får hjem. Denne hjælp skal de også være interesserede i at betale for (forslag om 3% af kontraktsum). Firmaerne skal melde sig ind i denne ordning, være certificerede, have garantiordning mv. Forholdet til forsyningsselskaberne Fjernvarmeværkerne, elselskaberne og gasselskabet har alle forpligtigelser overfor Energistyrelsen med at finde besparelser hos forbrugerne som en %-del af deres energisalg. De svageste af forsyningsselskaberne er de mindre fjernvarmeværker, som ikke har mandskab til at løfte de opgaver selv. De kan have en fordel af et samarbejdet med sekretariatet, som på faste aftaler kan skaffe de ønskede energibesparelser blandt virksomheder og forbrugere i kommunen. Olieselskaberne er i en særlig situation, da det er deres kunder det kommer til at gå særligt hårdt ud over. Olieselskaberne ser sig selv som energileverandører, som kan levere træpiller, el eller solvarmeanlæg mv. lige så godt som olie. Olieselskaberne kan således også ses som mulige samarbejdspartnere. Forholdet til vidensinstitutioner De tekniske skoler, Energitjenesten, Bolius, energimærkekonsulenterne og de statslige institutioner på området kan bruges i forbindelse med etablering af sekretariatet og løbende som samarbejdsparter for sekretariatet. Det kunne være til særlige kursustilbud for aktørerne i Viborg mv. Sekretariatets økonomi og organisering Indtægter: Honorar fra byggefirmaer Honorar fra forsyningsselskaber Honorar fra kunder I alt Udgifter: Lønudgifter Ingeniør og arkitekthonorarer Information og PR Husleje, administration mv. I alt Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Kr./år Tabel 13. Udkast til års-budget for Energi-sekretariatet. Udkastet til budget er opstillet for at se hvordan det kan balancere uden egentligt tilskud fra hverken Viborg Kommune eller andre offentlige kasser. Der er brug for en opstartskapital og det må man i det efterfølgende arbejde med ideen, prøve at skaffe. Muligvis kunne den lokale LAG (der støtter aktiviteter Side 11 af 14

12 i landistrikterne) være en bidragsyder. Man kunne forestille sig at organisere sekretariatet som en del af ENERGINETVÆRK Viborg eller som et selvstændigt A/S hvor lokale parter indskyder den nødvendige kapital. Eller man kunne etablere det som en kommunal forsyningsvirksomhed med de fordele det kunne give. I det sidste tilfælde kunne byggebranchen og de andre eksterne parter tilknyttes i en følgeeller styregruppe for sekretariatet. Forslag til aktivitetsplan Præsentation af ideer og muligheder i det kommunale system måned Kontakt til byggebranche, pengeinstitutter m.fl. 2. måned Workshop for alle interesserede, lokalråd, virksomheder mv. 3. måned Kommunen samler op på input og udarbejder indstilling til organisering måneder Beslutning om opstart af indsats 6. måned Opstart af sekretariat 8. måned 4 Forhold vedrørende nærvarme (og fjernvarme) 4.1 Generelle erfaringer Vi har en lang tradition for fjernvarme i Danmark. Når der etableres fjernvarme i en by, er man ikke nødvendigvis bundet til den valgte forsyningsløsning hele værkets levetid. Selve fjernvarmeværket og de brændsler der skal benyttes kan variere, og mange eksisterende værker har skiftet brændsel når det har vist sig fordelagtigt. Men forudsætningen for at der overhovedet kan startes med fjernvarme er at hele projektet er økonomisk fornuftigt fra starten. Over 60% af boligerne i Danmark er forsynet med fjernvarme. Og der er også en række små varmeværker, som gennem en årrække har vist, at fjernvarme er en teknisk stabil varmeforsyning. Økonomisk er fjernvarme også attraktiv for langt de fleste husstande. Der er dog enkelte naturgasfyrede fjernvarmeværker som har en dårlig økonomi. Brancheforeningen Dansk Fjernvarme har udarbejdet nedenstående statistik for økonomien i de danske værker med de forskellige typer brændsel. I statistikken anvender man et standardhus på 130 m 2 og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Side 12 af 14

13 Figur 3. Fjernvarmepriser for en standard-forbruger ved forskellige typer værker og brændsler. Kilde: Dansk Fjernvarme. På figuren ovenfor ses at fjernvarmeprisen fra barmark KV er højest. Barmark KV er naturgasfyrede kraftvarmeværker. For at få den nødvendige succes med et nyt nærvarme- eller fjernvarmeprojekt er det vigtigt med en stor opbakning bag projektet fra starten. Der tages normalt udgangspunkt i at 80 % af husstandene er med. Der kommer som oftest flere med lige til sidst. Men for at kunne sætte projektet i gang, med sikkerhed for at det hænger sammen, er det vigtigt med bindende tilmeldinger når grundlaget er lagt klart frem for borgerne. Det er store investeringer der skal foretages i fjernvarmenet mv., så man skal være sikker på opbakningen inden der skrives under på kontrakter med leverandørerne. 4.2 Fordele og ulemper ved nærvarme / fjernvarme Den nok vigtigste fordel ved fjernvarme er, at det er billigere end den oliefyring, som de fleste i byen har i dag. Hvis borgeren fyrer med træ er det nok sværere at slå på det økonomiske argument alene. Den næstvigtigste fordel er at fjernvarme er nemt og driftssikkert. Man skal ikke tænke på at bestille brændsel eller fyre. Der er stort set ingen vedligehold på en fjernvarmeinstallation og fjernvarmeværket sørger for at der er varme i rørene. Med hensyn til oliefyr og olietanke, så er der løbende kommet stramninger til anvendelsen af olietanke og det behøver man heller ikke bekymre sig om med fjernvarme. Miljømæssigt er det en fordel; dels i forhold til CO 2 når man skifter fossil olie eller naturgas ud med CO 2 - neutralt biobrændsel (træ eller halm). Desuden vil den lokale luftforurening fra dårlige træfyr og brændeovne blive mindsket markant. Et fjernvarmeprojekt med god økonomi kan også være med til at udvikle en landsby, da der bliver et argument mere for at få tilflyttere til byen. Side 13 af 14

14 Projektet kan måske også skabe et fælles ejerskab, og gøre den lokale løsning af den nationale energiudfordring til en fælles lokal opgave, der kan skabe stolthed og engagement. Eneste binding er, at når man først har meldt sig på fjernvarme melder man sig i praksis ikke ud igen. Men med de rigtige varmepriser er der nok heller ingen grund til det. Som forbrugere og medejere af fjernvarmenettet står man sammen med de øvrige i byen bag projektet. 4.3 Hvordan fremtidssikres nærevarme / fjernvarmen Den basale nærvarme For at sikre skiftet væk fra olie og naturgas, og over til brug af vedvarende energi, er det vigtigt at de første løsninger er driftssikre og attraktive for forbrugerne. Det er de basale forhold, der skal være i orden. Ledningsnettet med fjernvarmerør skal etableres, så det dækker de områder af byen, som er fornuftige for hele værket at have med. Husinstallationerne skal sikre en god afkøling af fjernvarmevandet, og hvis man kan forudse eventuelle problemer med rørinstallationerne i enkelte huse bør de rettes fra starten. På selve værket skal der benyttes kendt teknologi. Man kan altid gøre det mere avanceret på et senere tidspunkt. Nyopførte huse kan også være relevante mht. fjernvarme. Selv om der stilles strenge krav til energiforbrug i nye huse kan det dog stadig være fornuftigt at vælge fjernvarme frem for for eksempel jordvarme. Det er en generel fordel for værket hvis der projekteres med forholdsvis lave temperaturer i ledningsnettet og et passende højt tryk således at rørdimensionerne ikke bliver for store. Begge disse forhold er med til at minimere varmetabet fra rørene. Fremtidens energiforsyning Fremtidens varme skal komme fra de vedvarende energikilder. Sol og vind er de umiddelbart reneste kilder, men har jo begrænsninger med hvornår de er til rådighed. Halm og træ kan gemmes fra den ene årstid til den anden, og kan dermed give et fjernvarmeværk en fleksibilitet til at spille sammen med for eksempel solvarmen. Det kan i fremtiden vise sig, at der er begrænsede mængder af halm og træ, da der vil blive rift om biomasse til at lave både varme, el og transportbrændsler. Solvarme er en af fremtidens teknologier til fjernvarme. En række byer og fjernvarmeværker har i dag gode erfaringer med solvarme, og der er projekter i gang med en årsdækning på op til 50%. I de tilfælde skal man have store lagre for at kunne gemme varmen fra sommer til hen på vinteren. Marstal Fjernvarme er i gang med et sådant projekt. Fremtidens energisystem vil i høj grad også have fokus på fleksibilitet. I både Klimakommissionens rapport og Regeringens Energiaftale arbejdes med en markant udbygning med vindmøller. Det vil betyde en meget større mængde el på tidspunkter hvor et normalt elforbrug ikke kan nå at anvende den producerede el. Derfor har nogle varmeværker allerede etableret elpatroner for at kunne udnytte denne overskudsel. I fremtiden vil der dog være andre, der også kan udnytte det varierende eludbud. Varmepumper, industrien og elbiler vil kunne være fleksible forbrugere. Fjernvarmesystemer vil i fremtiden også få en rolle i elsystemet, hvor blandt andet varmepumper kan være med til at stabilisere elsystemet. Side 14 af 14