Den kamuflerede galskab

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Den kamuflerede galskab"

Viggo Thomsen
8 år siden
Visninger:

1 Den kamuflerede galskab Om ensrening af mennesker ved hjelp af neurolepika af Peer Lehmann oversa af red. Peer Lehmann, f. 7950, er uddanne ysk pedagog. Han blev i 1977 vangsindlag i en psykiarisk ansal. Der blev han, som alle ande 'psykiari-rame', behandle med'der chemische Knebel' (: denkemiske spenderoje) iform af neurolepika. Efer a vere sluppe fri, ophore han med a age neurolepika. I 1979 blev han offenlig kend i Tyskland, da han begynde a kampe for reen il a fä akindsig i egen hospialsjournal. I 1980 grundlagde han sammen med andre psykiari-rame den yske galebevegelse 'Irren-Offensive'. I 1986 udgav han bogen 'Der Chemische Knebel', der pä 448 askrevne sider, med 150 illusraioner beskriver neurolepikas virkningsmäder, hvordan de udbredes, psykiariens hisorie og fr emidsperspekiver, p sykiaeres egen-fors og og dyreforsog med neurolepika og mege mere. Peer Lehmanns synspunker fremgär af falgende arikel, der er overca fra blade TIPex. nr. B Mange finder de i dag bäde smar og - med ree - ineressan a beskefige sig eoreisk med galskaben. Ikke deso mindre reagerer myndigheder og pärorende bäde med forferdelse og härdhendehed, sä snar nogen udvikler eri forsyrrend.e eller besverlig adfaerd elier sindsilsand, udviser sver angs, blir forskrekke over ranscendenale äbenbaringer, blir al for begejsre over a genopdage sin selwerdsfslelse eller blir for indeslue. forryk eller vanviig. Den moderne psykiari foregiver pä sorsinde vis a vere i sand ii a hjalpe den gale og bane vejen ilbage il normalieen. Nemlig 17

Efer a vere sluppe fri, ophore han med a age neurolepika. I 1979 blev han offenlig kend i Tyskland, da han begynde a kampe for reen il a fä akindsig i egen hospialsjournal.

2 ved hjelp af psykofarmaka. Ligemege om psykiaeren besemmer sig for diagnosen:'psykose','depression','skizofreni', 'mani' eller 'kverulaorisk forrykhed' : I aiie ilfelde er de de säkalde neuolepika, der reflekorisk bliver age i anvendelse. Forfaeren il denne arikel (d.v.s. Peer Lehmann, red.) har skreve en bog om, hvordan disse'anipsykoiske medikamener' virker, hvori deres normaliserende virkning besär' For denne udgiveise fandes der pä de yske bogmarked endnu ikke nogen kvalificere bog om- emne henvend il ikke-medicinere og speciei il de psykiari-rame og deres pärorände med forsäelig og omfaende oplysning om disse psykofarmaka' Neurolepika, der fri oversa beyder nervedempende eller nervelammende midler, blokerei nerveimpuls-overforslen i visse beydningsfulde hjernecenre. Sofskife i hjernen og iier iilforslenbliver nedsa. Mange psykiai"" aler kor og god om 'hemning af livsprocesserne'. En ysk psykiaer, Hans-Hermann Meyer kalder ordre neurolepika-virkningen for 'en ilsand med langsommeliggjore livsyringer, e via minima, e slow-moiion forlob af alie biologiske processer' De vi fremkalder med medikamenerne kan sammenlignes med a gä i vinerhi'. For en person, der er van il ro, orden og sikkerhed, kan dee mäske lyde harmlos eller mäske endog onskverdig. Men menneske er rods al ingen bjarn. Den dvaleagige ilsand, som fremkaldes af neurolepika, skyldes den neop omale nervelammelse og er udryk for en alvorlig og med kemiske midler kunsig fremkald hjernesygdom. I sin usedvanlig kyniske lerebog i psykiari'irren is menschlich' skriver socialp- Klaus Dörnr sammen med sin med- "yki"" 1.72 Halop ridql OraP Taxilan Fluanxol Lyog n Decenän Truxal Triperidol Aosil rmap Nsurocil Glianimon 0apoum Melleril Haldol Leponax s$ Mi über 150 Abbildungen und wervollentips zum Absezen forfaer Ursula PIog folgende om behandling 'Vi med neurolepika: forvandler forbigäende den psykisk lidende il e menneske med organisk hjernesygdom, ved elekrochokbehand- Iing mere global men korvarigere end med

anvendelse. Forfaeren il denne arikel (d.v.s. Peer Lehmann, red.

3 medicinsk behandling'. (For den leser, der ikke ved hvad elekrochok er, kan de som eksempel nevnes, a Ernes Hemingway og si liv efer, a psykiaerne med deres elekriske srsmsod havde beskadige hans hjerne i en sädan grad, a enhver skabende evne var odelag). När psykiaerne inern underholder hinanden med deres medikameners virkninger, sä fremdrager de il sammenligning en hel rekke sygdomsbilleder. Den ene faier, a de minder ham om 'parkinsonisme' (rysesyge), den anden, a de ligner Sc. Veisdans, hjernebeendelse, folgeilsande efer fjernelse af hypofysen eller efer loboomi (: 'de hvide sni'). Gennem blokering af vigige hjernecenre, gennem hjernesvinds- eller hjernebeandelsesprocesser opsär der e anal folgeilsande, der allesammen hjalper med il a kamuflere galskaben: Sovnighed, omägehed, komalignende ilsande, epilepiske anfald, bevegelsesforsyrrelser som muskelsiren, muskelkramper, muskelspendinger, leverskader, hjere-kredslobssygdomme, Iungebeandelse, knoglemarvsdepression, kraf, andudfald, mave-armsygdomme, ojensygdomme, blodsygdomme, hudsygdomme, underrykkelse af hormonsyseme (sukkersyge, endens il fedme, impoens, mensruaionsforsyrrelser), kromosomskader o.s.v. Forbunde med disse sygdomme findes der naurligvis ogsä ilsvarende psykiske folgeilsande hos den gale, den 'ändelig og psykisk handicappede', den 'degenererede' eller hvad vedkommende kaldes. Den gale bliver pä den ene side forvirre og eksalere, pä den anden side apaisk, slovsinde, depressiv, forvivle, selvmordsrue. Psykiaerne aler om'sjelelig afsumpning','psykisk indesluehed','fors- ening af jeg-kernen' eller ligefrem 'folelsesmaessig indpansring'. For a karakerisere den muligvis permanene 'zirkning af medikamenerne pä en reffende mäde bruger berlinerpsykiaeren Hanfield Helmschen begrebe: 'De knekkede fjeder syndrom'. När den psykiaer-rame udskrives fra ansalen, er de vigigse mäi for sävel socialsom almenpsykiaeren a sikre, a vedkommende viderebehandles i miljoe med neuro- Iepika. Den amerikanske lege Peer R. Breggin fremhever i sin kriiske bog om psykofarmaka neurolepikas skadevirkninger som 'en af de sorse medicinsk fremkalde kaasrofer i hisorien'. Og den kende svenske lage Lars Märensson brandemerker neurolepikabehandlingen som fascisisk, inhuman, ukriselig og anidemokraisk. Alligevel debaeres den udbrede brug af neurolepika ikke af de poliiske parier, hvadenen de er kriselige, socialdemokraiske, liberale eller gfronne, endsige af de behandlende psykiaere. En af pionererne i den inernaionale socialpsykiari, amerikaneren Frank J. Ayd jun. egner i sin gruopvakkende bog: 'The Fuure of Pharmacoherapy' e billede af fremidens socialpsykiari sädan som psykiaerne allerede planlegger den: Neurolepika-depoer skal ikke som i ojeblikke indsprojes i musklerne, men implaneres, d.v.s. indopereres, säiedes a virkningen uvegerlig vil gore sig galdende i flere mäneder. Ayd skriver ordre: 'Jeg ror, a de i den nermese fremid vil vere mulig a finde andre, nye mäder a give medicinen pä. Mäske vil de vare mulig a impregnere silikone (: plaslignende kunssoffer) med visse neurolepika. Dersom inrauerine indreninger (: gensande indfor i livmoderen som f.eks. 'spiralen') eller pessarer kan 174

enhver skabende evne var odelag). När psykiaerne inern underholder hinanden med deres medikameners virkninger, sä fremdrager de il sammenligning en hel rekke sygdomsbilleder.

4 impragneres med neurolepika, kan man mäske gore en minidosis virksom. Af erfaringer med prosaglandiner ved vi, a absorbionen (: opsugmingen af medikamene) fra skeden eller fra livmoderen er udmerke. Vi begynder ogsä mere og mere a verdsee, a man ved. indgif af medikamener gennem oje, kind- eller neseslimhinden eller gennem endearmen undgär visse meaboliske nedbrydningsprocesser (: sofskifeprocesser, hvor neurolepika forandres eller odelegges)'. De lesere, der ror, a de gale alid kun er de andre og a de selv aldrig vil blive rue af psykiarisk behandling, bar vide, a psykiaere ikke kun soger efer nye psykofarmaka og nye mäder a indgive dem pä, men lenge ogsä har sog efer nye 'psykiske sygdomme'. Den allerede nevne psykiaer Helmchen, d.er er leder af universiesansalen i Berlin og desuden formand for de Tyske Selskab for psykiari og Nervesygdomme, omale äbenys i en psykiarisk fagbog, hvad forskningsakivieen pä psykiariske universiesafdelinger gik ud pä, da han i1,978 skrev: 'Medens man i almindelighed soger efer medikamener il kende sygdomme, sä soger vi her efer indikaorerfor ineressane soffer. Sädanne'indikaioner' ligger muligrvis udenfor de radiionelle psykiariske sygdomsenheder. De kan for eksempel dreje sig om sressilsande hos overarbejdede erhvervsledere eller erhvervsakive modre, skolerahed, koncenraionsforsyrrelser, aggressive ilsande hos sraffefanger, skizoide (: ilbageholdende, indesluede) eller cykloyme (: overdreven opseme eller dyb nedryke semningssvingende) personlighedssrukurer, sajoverfalsomhed, usabil sovn, relaiv alkoholinolerance o.s.v. När vi gär ud fra, a vor verden hele iden bliver mere kunsig og'menneskeskab' samidig med, a krave il vor psykiske sabilie i presaionsog massesamfunde hele iden bliver sorre, er de da ikke nsdvendig a udforske den sociale brugbarhed af enhver mulig kemisk pävirkning af de psykiske funkioner?' A der i dag i vor samfund med krydsermissiler, pluonium, formaldehyder, daabehandling og beonbyggeri ikke lades noge uudnye ilbage i nauren burde vere enhver bekend. A dee ogsä gelder for psykiarien, - a de mulige af maghaverne bliver erklere for de snskverdige, og a mennesker, der modseer sig emningsforsogene, sävel pä grund af profiineresser som pä grund af primiive personlige moiver, i sigende gradpassiviseres med psykofarmaka, de burde vere Iige sä indlysende. Og derfor vil de alrige psykiaere, samfundspsykologer, socialrädgivere, sygeplejersker og nerveleger, der har organisere sig i Tysk Selskab for Socialpsykiari (DGSp) eller 775

indgif af medikamener gennem oje, kind- eller neseslimhinden eller gennem endearmen undgär visse meaboliske nedbrydningsprocesser (: sofskifeprocesser, hvor neurolepika forandres eller odelegges)'.

5 Iignende organisaioner sorge for, a hin sed i fremiden ikke kun besär af obskure, nesen uvirkelige psykiariske ansaler, men omfaer hele bydeie, hele samfunde og de rames egne boliger, med mindre de da lykkes a bremse psykiariens pesagige spredning og hurige magilveks. FW #2a I Vr,r, {!r a. s\ '.r *-* --\ 1I

samfunde og de rames egne boliger, med mindre de da lykkes a bremse

Relaterede dokumenter

Øresund en region på vej

OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen