Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk"

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen i energiteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Syddansk Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Formålet med uddannelsen er at uddanne en teknisk-videnskabelig bachelor med en profil inden for energisystemer. Uddannelsen skal give dimittenden en grundlæggende forståelse for de tekniske, juridiske og økonomiske fagligheder, der er relevante for et givet energisystem. En bachelor i energiteknologi vil besidde de nødvendige kompetencer til at varetage formidlings-, udviklings- og projektstyringsfunktioner i forbindelse med mindre avancerede opgaver og projekter. Bacheloren forventes at kunne finde beskæftigelse i offentlige og private virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med forskning, udvikling og / eller formidling af teknologibaserede løsninger, systemer eller produkter inden for energiteknologi eller bæredygtighed. Givet at 95 % af de teknisk-videnskabelige bachelorer på SDU går videre på en kandidatuddannelse, er det primære formål med bacheloruddannelsen dog at give dimittenderne de nødvendige kompetencer til at kunne fortsætte på en kandidatuddannelse inden for det energiteknologiske område. Akkrediteringsrådet 27. oktober 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post Sagsnr Dok nr Side 1/2 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved

2 godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, gældende pr. 1. marts Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 21. oktober 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i energiteknologi Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed vil uddannelsen blive kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Matematik A. Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og kemi C eller Fysik B og bioteknologi A. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7919 AUDD 7919 KOT: 17895

3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for censorkorpset for Ingeniøruddannelserne fagområdet elektro. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i energiteknologi, jf. akkrediteringslovens 10, med start i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2018, idet bacheloruddannelsen er akkrediteret samtidig med kandidatuddannelsen i energiteknologi, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Vil du være med til at sikre, at vi også i fremtiden har den energi, vi har brug for? Og som tager hensyn til vores klima og miljø? Som civilingeniør i energiteknologi kommer du til at spille en afgørende rolle for morgendagens ressourcer. Inden for de sidste 100 år har vi brugt ca. halvdelen af jordens fossile brændstoffer, så der er ingen tvivl om, at vi skal finde alternative energikilder. Og det kan du være med til! Fremtidens udfordringer på energiområdet skal løses med udvikling af eksisterende og nye energiteknologier såsom vindmøller, biomasse, solceller, brændselsceller mv. samt smart grids, som er intelligente produkter fx elbiler, varmepumper og køleskabe, der kommunikerer med elmarkedet og selv slukker, når strømmen er dyr. Løsningen er dog ikke enkel, da produktion og distribution af energi sker i et komplekst samspil mellem teknologi, økonomi og lovgivning. Som ekspert i energisystemer forstår og behersker du dette komplekse samspil. Du vil have den faglige og tekniske viden, der skal til for at kunne indgå i driftsog udviklingsarbejde omkring forskellige energisystemer. Og du vil være klar til at fungere som bindeled mellem eksperter og generalister, teknikere og politikere.

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen, Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i energiteknologi Syddansk Universitet Ny uddannelse, 2010

6 Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af vurderingerne... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Universitetets beskrivelse af bacheloruddannelsen... 9 Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Titel/betegnelse Uddannelsens normerede studietid Takstindplacering Adgangskrav for bacheloruddannelser Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Øvrige legalitetsforhold Adgangskrav for kandidatuddannelsen Eventuel maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Censorkorps Sprog Tekst til uddannelsesguiden.dk Andre forhold Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 26. august 2010 Høringssvar modtaget 10. september 2010 Sagsbehandling afsluttet 16. september 2010 Bemærkninger 21. juni 2010: Modtaget supplerende dokumentation om bacheloruddannelsens formål, eksempler på anvendelse af dialogen med aftagere, opgørelsesperioden for publikationer og andelen af samfundsvidenskabelige fagelementer på uddannelserne 21. juni 2010: Modtaget ny indstilling af danske og engelske titler for bachelor- og kandidatuddannelsen 25. juni 2010: Modtaget supplerende dokumentation om studieordningsforhold, herunder blandt andet prøveformer, valgfag og adgangskrav. 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i energiteknologi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i energiteknologi på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1, 3 og 4 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i energiteknologi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i energiteknologi på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 7

12 Resumé af vurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 8

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Bachelor- og kandidatuddannelsen ønskes udbudt i Odense Sprog Bachelor- og kandidatuddannelsen ønskes udbudt på dansk Hovedområde Det teknisk videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende Bacheloruddannelsen: 30 Kandidatuddannelsen: 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang Bacheloruddannelsen: 1. september 2011 Kandidatuddannelsen: 1. september 2014 Universitetets beskrivelse af bacheloruddannelsen Formålet med uddannelsen er at uddanne en teknisk-videnskabelig bachelor med en profil inden for energisystemer. Uddannelsen skal give dimittenden en grundlæggende forståelse for de tekniske, juridiske og økonomiske fagligheder, der er relevante for et givet energisystem. En bachelor i energiteknologi vil besidde de nødvendige kompetencer til at varetage formidlings-, udviklings- og projektstyringsfunktioner i forbindelse med mindre avancerede opgaver og projekter. Bacheloren forventes at kunne finde beskæftigelse i offentlige og private virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med forskning, udvikling og / eller formidling af teknologibaserede løsninger, systemer eller produkter inden for energiteknologi eller bæredygtighed. Givet at 95 % af de teknisk-videnskabelige bachelorer på SDU går videre på en kandidatuddannelse, er det primære formål med bacheloruddannelsen dog at give dimittenderne de nødvendige kompetencer til at kunne fortsætte på en kandidatuddannelse indenfor det energiteknologiske område. Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen Formålet med uddannelsen er at uddanne civilingeniører med en profil inden for energisystemer. Uddannelsen har et praktisk og anvendelsesorienteret fokus, kombineret med høj faglig teknisk videnskabelighed og giver en grundlæggende forståelse for juridiske og økonomiske elementer, der er relevante for et energisystem. Civilingeniøren i Energiteknologi kan derfor fungere som brobygger mellem energiteknologien og dertil hørende juridiske og politiske aspekter, samt miljø, klima og bæredygtighed. Civilingeniøren vil kunne finde beskæftigelse i offentlige og private virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med forskning, udvikling og / eller formidling af teknologibaserede løsninger, systemer eller produkter inden for energiteknologi eller bæredygtighed. Uddannelsens jobprofil og kompetenceprofil fremgår af studieordningen. 9

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen for den teknisk-videnskabelige bacheloruddannelse i Energiteknologi ved Syddansk Universitet er baseret på Den Danske Kvalifikationsramme. Uddannelsen er tilrettelagt efter Det Tekniske Fakultets uddannelseskoncept "Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser"(DSMI). DSMI hviler på et pædagogisk/didaktisk grundlag, der fremmer et læringsmiljø hvor den studerende tilegner sig en række brede ingeniørkompetencer udover den viden, færdigheder og kompetencer der specifik for uddannelsen. Derved opnår den studerende at kunne: - identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring - evaluere egen læring og selvstændigt sætte sig ind i ny viden - samarbejde på tværs af faggrupper og kulturer - planlægge, udføre og evaluere projektorganiseret arbejde - arbejde innovativt og kreativt med ingeniørfaglige problemstillinger - deltage i iværksætteri Bacheloren i Energiteknologi besidder endvidere: - uddannelsesspecifik forskningsbaseret viden om ingeniørfaglige teorier og metoder samt grundlæggende teoretisk og praktisk viden om de økonomiske og juridiske forhold på energiområdet. Dette kvalificerer bacheloren til at kunne identificere og forstå videnskabelige problemstillinger i relation til et givet energisystem, herunder de tekniske, juridiske, økonomiske og politiske aspekter samt energisystemets indflydelse på miljø og klima. - uddannelsesspecifikke færdigheder i at vurdere og vælge blandt energiteknologiens videnskabelige teorier, metoder og redskaber. Bacheloren kan anvende eksisterende løsningsmodeller inden for konvertering, produktion, lagring, distribution og forbrug af energi samt juridisk og økonomiske regulering af relevans for energiområdet. - uddannelsesspecifikke kompetencer til at kunne indgå professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring udviklingsopgaver, projektarbejde og formidling indenfor fagområdet energisystemer samt håndtere energisystemets komplekse problemstillinger i forhold til teknik, miljø, klima, økonomi, love og regler. (høringssvaret bilag 1). 10

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen for civilingeniøruddannelsen i Energiteknologi er baseret på Den Danske Kvalifikationsramme, og uddannelsen er tilrettelagt efter uddannelseskonceptet Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI). Udover tilvejebringelsen af et forskningsbaseret, teknisk-videnskabeligt grundlag, hvorpå civilingeniøren i Energiteknologi er kvalificeret til selvstændigt at identificere, forstå og løse komplekse ingeniørfaglige opgaver, hviler konceptet på den studerendes tilegnelse af specifik viden om, praktiske færdigheder i samt generelle kompetencer inden for projektledelse. På ovennævnte baggrund er kandidaten kvalificeret til at indgå fagligt og tværfagligt i videnskabeligt udviklingsarbejde, der forudsætter opstilling og formidling af nye analyse- og løsningsmodeller inden for området. Civilingeniøren i Energiteknologi besidder forskningsbaseret viden om teorier og metoder, hvilket kvalificerer til at kunne identificere, forstå, diskutere og reflektere over videnskabelige problemstillinger inden for energisystemer og teknik, miljø og klima-påvirkninger, økonomisk bæredygtighed samt juridiske og politiske aspekter af ovenstående områder. Civilingeniørens færdigheder i, på et videnskabeligt grundlag, at kunne vurdere og vælge blandt og mestre videnskabelige teorier, metoder og redskaber med udgangspunkt i relevant matematik, statistik, fysik og kemi kvalificerer ham/hende til at kunne anvende eksisterende og opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for konvertering, produktion, lagring, distribution og forbrug af energi samt juridisk og økonomiske regulering af områderne. Derudover besidder civilingeniøren særlige færdigheder indenfor specialiseringerne Miljøeffektiv energiproduktion eller Energidistribution og markeder. Civilingeniøren besidder desuden kompetencer til fagligt og tværfagligt at kunne deltage i, samarbejde om og lede projekter samt at kunne formidle resultater herfra til såvel fagfæller som ikke-specialister. Disse almene, læringskompetencer opøves gennem den konkrete tilrettelæggelse af uddannelsen, ikke mindst den problem- og projektbaserede arbejdsform, som træner den studerende i at reflektere over egen rolle og til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen læring, udvikling og specialisering. Endvidere besidder civilingeniøren domænespecifikke kompetencer inden for relationen mellem beskrevne energiteknologier og miljø, klima og samfundsmæssige forhold. Civilingeniører i energiteknologi har endvidere opnået speciel viden, færdigheder og kompetencer på et højt internationalt niveau inden for en af uddannelsens to profilretninger. Derved har civilingeniøren med speciale i: miljøeffektiv energiproduktion: Særlig viden, færdigheder og kompetencer på højt internationalt niveau inden for anvendelser af biomasse til produktion af biobrændsler indenfor såvel fermenteringsteknologi og anvendelse af kemiteknologiske metoder. Hertil kommer viden om effektiv konvertering mellem energiformerne: Termisk energi og el-energi samt optimale metoder til lagring af disse energiformer. energidistribution og markeder: Særlig viden, færdigheder og kompetencer på højt internationalt niveau inden for transmission og distribution af el og naturgas samt inden for finansielle energimarkeder, spotmarkeder og markeder for systemydelser. Civilingeniøruddannelsen i Energiteknologi kvalificerer desuden til en relevant forskeruddannelse (ph.d.). 11

16 Bacheloruddannelsens struktur Semestertemaer: Uddannelsens struktur: Semester Moduler 1 Energiformer (30 ECTS) 2 Energikonvention (30 ECTS) 3 Energidistribution (30 ECTS) 4 Energianvendelser (30 ECTS) 5 Energiintegration (3 ECTS) LCA (5 ECTS) Effektivitet og vedvarende energi (4 ECTS) Projektledelse (3 ECTS) Valgfrit modul (5 ECTS) Experts in teams (10 ECTS) 6 Bachelorprojekt (15 ECTS) Numerisk analyse (5 ECTS) Valgfrit modul (10 ECTS) 12

17 Kandidatuddannelsens struktur Semestertemaer: Uddannelsen har to fagprofiler: - miljøeffektiv energiproduktion - energidistribution og markeder Uddannelsens struktur: Semester 1 Valgfrit modul (10 ECTS) 2 Systemanalyse (7,5 ECTS) Energi og rammebetingelser / incitamentstruktur (7,5 ECTS) Moduler Ressourceøkonomi (10 ECTS) Energimarkeder og globale ressourcer (7,5 ECTS) 3 Valgfrit modul (10 ECTS) Videnskabelig teori og metode, specialeforberedelse (10 ECTS) 4 Specialeprojekt (30 ECTS) Systemforståelse og operationsanalyse (10 ECTS) Termiske systemer og omverdenen (7,5 ECTS) Delvist valgfrit modul (10 ECTS) 13

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsens erhvervssigte er angivet i uddannelsens formål (supplerende dokumentation, 21. juni 2010) og Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelse (bilag 3), hvor det fremgår, at bacheloruddannelser på ingeniørområdet på universitetet primært sigter mod videreuddannelse på den tilsvarende kandidatuddannelse. Det vurderes dermed, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Ansøgningen angiver en række forventede konkrete jobfunktioner for dimittenderne, såsom projekt- og udviklingsarbejde inden for varme- og køleforsyningsprocesser, driftsingeniøropgaver inden for distributionsvirksomhed og rådgivende ingeniørarbejde inden for blandt andet miljøgodkendelser og priskalkulation (ansøgningen s. 3). Det nævnes også, at beskæftigelsen forventes at kunne finde sted inden for såvel det offentlige som det private (ansøgningen s. 3). Ansøgningen sammenholder ikke erhvervssigtet med uddannelsens kompetenceprofil. Det vurderes dog, at viden, færdigheder og kompetencer med relevans for det opstillede erhvervssigte kan genfindes i kompetenceprofilen. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes i tilstrækkelig grad dokumenteret, at universitetet har inddraget relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen, og at kommentarer og bemærkninger fra aftagerne er anvendt aktivt i udviklingen af uddannelsen. Der redegøres i ansøgningen og dens bilag for, at potentielle aftagere har været involveret i udviklingen af uddannelserne på tre måder: Teknisk Fakultets aftagerpanel er blevet præsenteret for uddannelserne, herunder kompetenceprofiler og opbygning, på to møder (december 2009 og marts 2010) (ansøgningen s. 4-5). Mødereferaterne viser, at aftagerpanelet har diskuteret uddannelserne indholds- og profilmæssigt og givet både positive og mere kritiske synspunkter til kende (bilag 8). Universitetet har nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra erhvervslivet, der har afholdt møder løbende siden december 2009 (ansøgningen s. 3-4). Ansøgningen redegør for, at følgegruppens 17 medlemmer repræsenterer potentielle aftagere, såsom COWI, Fjernvarme Fyn, DONG og Danske Biogasanlæg (ansøgningen s. 4). Ansøgningen er vedlagt to mødereferater, hvoraf det fremgår, at følgegruppen særligt på det første møde diskuterede uddannelsernes profil og indhold (bilag 7). Det fremgår af referatet fra det første møde, at udviklingsgruppen på universitetet vil arbejde videre med kompetenceprofilerne på baggrund af mødet (bilag 7). Endvidere fremgår det af høringssvaret, at ( ) samarbejdet med følgegruppen [vil] fortsættes i regi af uddannelsesudvalget for den ansøgte uddannelse (høringssvaret s. 4). 14

19 Universitetet gennemførte i februar 2010 en aftagerundersøgelse ved hjælp af et spørgeskema, der blev udsendt til 104 potentielle aftagere (ansøgningen s. 5). Spørgeskemaet introducerede uddannelserne og deres kompetenceprofiler og bad respondenterne forholde sig til uddannelsernes titel og relevans ud fra deres generelle branchekendskab og kommentere uddannelserne (ansøgningen s. 5). Undersøgelsesrapporten viser, at flertallet af besvarelserne vurderede uddannelsen relevant, også i en ansættelsessituation, og at de kritiske bemærkninger til uddannelserne og kompetenceprofilerne omhandler risikoen for at spænde for vidt mellem det ingeniør- og samfundsfaglige område (bilag 10). Det fremgår, at undersøgelsen er fremlagt i aftagerpanelet og følgegruppen (bilag 7 og 8), samt at udviklingsgruppen bag uddannelserne har taget aktiv stilling til undersøgelsens resultater (ansøgningen s. 5 og bilag 9). Det oplyses, at universitetets udviklingsgruppe løbende har anvendt aftagernes bemærkninger til at tjekke om udviklingsarbejdet var på rette spor (supplerende dokumentation, 21. juni 2010). Som eksempler nævnes udviklingsgruppens arbejde med (supplerende dokumentation, 21. juni 2010): - at skabe balance mellem nogle aftageres ønske om en stærk teknisk-videnskabelig profil og andre aftageres ønske om en mere tværfaglig profil med større vægt af samfundsvidenskabelige elementer - at skærpe uddannelsernes indhold af matematisk analyse, modellering, systemanalyse og operationsanalyse med henblik på uddannelsernes identitet i forhold til beslægtede uddannelser - at sikre sammenhængen i uddannelserne og sætte fokus på, hvordan dette formidles til potentielle studerende og aftagere - at reducere antallet af profiler på kandidatuddannelsen fra 3 til 2. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har afdækket aftagerbehovet ved hjælp af følgegruppen og aftagerundersøgelsen. Det fremgår af mødereferaterne (bilag 7) og undersøgelsesrapporten (bilag 10), at de inddragne generelt er positive overfor uddannelsen, også i et fremtidigt ansættelsesøjemed. Af universitetets ansøgning og bilagsmateriale fremgår ikke, hvorvidt aftagerne har forholdt sig til behovet for uddannelsernes dimittender set i forhold til det eksisterende udbud af dimittender fra beslægtede uddannelser, herunder særligt den nærmest beslægtede uddannelse. I høringssvaret argumenterer universitetet for at have dækket disse aspekter ved, at Aftagerne har forholdt sig til at uddannelsen skulle tilføre noget nyt i forhold til det eksisterende udbud. Ligeledes har aftagerne noteret sig forskellene mellem den ansøgte uddannelse og andre på markedet ligesom man har anerkendt at der faktisk består en sådan forskellighed. Endvidere har aftagerne fremhævet det regionale behov for uddannelsen grundet vanskeligheder med at rekruttere udenfor regionen. (høringssvaret s. 1-2). Universitetet bemærker desuden, at den nærmest beslægtede uddannelse, kandidatuddannelsen i bæredygtig energi ved DTU, først producerer dimittender fra sommeren 2010, se nedenfor (høringssvaret s. 1-2). Det vurderes sandsynliggjort på baggrund af ansøgningen og høringssvaret, at der er et aftagerbehov for uddannelsens dimittender, da aftagerne i nogen grad har forholdt sig til uddannelsens bidrag set i forhold til beslægtede uddannelse, om end der ikke er tale om en decideret sammenligning mellem den ansøgte uddannelses kompetenceprofil og det eksisterende udbud. Det vurderes derudover, at universitetet har sandsynliggjort, at aftagerne finder kandidatuddannelsens kompetenceprofil relevant i en ansættelsessituation. Beslægtede uddannelser Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelserne adskiller sig fra de beslægtede uddannelser. Universitetet angiver følgende uddannelser som beslægtede (ansøgningen s. 7): 15

20 - bachelor og kandidat i energi ved AAU - bachelor og kandidat i by-, energi- og miljøplanlægning ved AAU - bachelor og kandidat i elektroteknologi ved DTU - kandidat i vindenergi ved DTU - kandidat i bæredygtig energi ved DTU. For hver af ovenstående uddannelser redegøres der for universitetets vurdering af de mest centrale forskelle i forhold til de ansøgte uddannelser i energiteknologi (ansøgningen s. 7). Det fremgår af redegørelsen, at det typisk er områder inden for samfundsvidenskab, der udgør forskellen til de beslægtede uddannelser, idet de beslægtede uddannelser oftest ikke indeholder eller indeholder en mindre andel samfundsfaglige elementer. Det vurderes, at kandidat i bæredygtig energi ved DTU er den nærmest beslægtede uddannelse til kandidatuddannelsen i energiteknologi, idet kandidatuddannelsen i bæredygtig energi også indeholder fagelementer, der vedrører samfundsvidenskab, for eksempel økonomi og retlige forhold vedrørende energimarkeder (www.dtu.dk 22. juni 2010). I høringssvaret præciserer universitetet, at forskellen mellem den ansøgte uddannelse og beslægtede uddannelser består i ( ) at betragte energisystemet som et komplekst system af energiteknologier, økonomi og lovgivning. Det overordnede systemperspektiv er derfor et helt centralt kendetegn ved uddannelsen (høringssvaret s. 5). Dette systemperspektiv udgør ifølge universitetet en ikke ubetydelig forskel mellem den ansøgte uddannelse i energiteknologi og den nærmest beslægtede kandidatuddannelse i bæredygtig energi: Kandidatuddannelsen i Bæredygtig Energi har 4 profiler (studieretninger) der fokuserer på enkelte energiteknologier (Thermal Energy, Biofuels, Electric Energy Systems og Hydrogen and Fuel Cells) og én profil der fokuserer på energibesparelser i bygninger. De studerende på den ansøgte uddannelse vil kunne vælge mellem profilen Miljøeffektiv Energiproduktion, der anlægger et bredt systemperspektiv på miljøeffektiv udvinding, konvertering og lagring af energi og profilen Energidistribution og Markeder, der anlægger et bredt systemperspektiv på transmission og distribution af energi samt energimarkeder. Den ansøgte uddannelses fælleskonstituerende moduler (7. semester) udgør samlet 30 ECTS, der giver den studerende videnskabelige metoder og redskaber til analyse og modellering af energisystemet på højt niveau med en 10 ECTS valgfri blok, der giver den studerende mulighed at fordybe sig i analyse og modellering af et selvvalgt område. De fælles konstituerende moduler på kandidatuddannelsen Bæredygtig Energi har derimod et betydeligt bredere sigte og synes primært at have til formål at give den studerende grundlæggende viden om energiområdets økonomi og regulering, introducere den studerende til modellering af energisystemer og bæredygtighedsvurdering (høringssvaret s. 6). Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes, at ansøgningen i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser viser et behov for uddannelsernes dimittender. Ansøgningen forholder sig ikke til beskæftigelsen for dimittenderne fra bacheloruddannelsen, men af den supplerende dokumentation fremgår det, at 95 % af dimittenderne fra universitetets tekniske bacheloruddannelser fortsætter på en kandidatuddannelse (supplerende dokumentation, 21. juni 2010). I forhold til kandidatuddannelsen vurderes det, at universitetet har anvendt de tilgængelige oplysninger, som dog ikke er fuldstændigt fyldestgørende. 16

21 Ansøgningen gør rede for beskæftigelsen for dimittender fra alle kandidatuddannelser på det tekniskvidenskabelige hovedområde og viser, at ledigheden er lav; ca. 3 % i februar 2010 (ansøgningen s. 7 på baggrund af tal fra UBST, AC og IDA). I forhold til beskæftigelsen for de beslægtede uddannelser henviser ansøgningen til, at der ikke findes tal for de enkelte uddannelser på DTU (ansøgningen s. 8). Den nærmest beslægtede uddannelse, kandidat i bæredygtig energi på DTU, blev positivt akkrediteret og oprettet i 2008, hvilket betyder, at første årgang dimitterer i Dermed kendes dimittendernes beskæftigelse efter endt uddannelse endnu ikke. Søgningen til uddannelsen kendes heller ikke, men optaget i 2008 var på 18 studerende mens optaget i 2009 var på 37 studerende (www.dtu.dk 22. juni 2010). Undersøgelser fra AAU viser, at dimittender fra kandidatuddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning havde en ledighed på ca. 2 % i 2008 / 2009 for dimittendårgangene (ansøgningen s. 8). I forhold til de andre beslægtede uddannelser ved AAU fremgår det, at der endnu ikke er produceret beskæftigelsestal for dem (ansøgningen s. 8). Herudover anvender ansøgningen generelle rapporter og prognoser for det fremtidige behov for ingeniører bredt set; en rapport fra Rambøll fra 2005 og en analyse fra Videnskabsministeriet fra 2005 (ansøgningen s. 8). Der redegøres for, at begge kilder forudser en mangel på ingeniører i de kommende år, og at Videnskabsministeriets analyse desuden peger på, at et middel til at øge antallet af ingeniører kan være et fokus på uddannelser med sigte på løsning af aktuelle og relevante samfundsmæssige problemstillinger (ansøgningen s. 8). Universitetet finder, at de ansøgte uddannelser lever op til dette (ansøgningen s. 8). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt, idet det vurderes sandsynliggjort, at der er et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens dimittender. Uddannelsen vurderes at have et klart erhvervssigte, og det vurderes, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i uddannelsen. Det vurderes endvidere, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers, og at arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser i tilstrækkeligt grad sandsynliggør et behov for uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt, idet det vurderes sandsynliggjort, at der er et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens dimittender. Uddannelsen vurderes at have et klart erhvervssigte, og det vurderes, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i uddannelsen. Det vurderes endvidere, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers, og at arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser i tilstrækkeligt grad sandsynliggør et behov for uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Dokumentation Ansøgning, s. 3-9 Bilag 3: Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelse (DSMI) Bilag 4: Processkema for udvikling af uddannelsen Bilag 5: Sammenligning af kernekompetencer Bilag 7: Referater af følgegruppens møder Bilag 8: Referater af aftagerpanelets møder Bilag 9: Referater af udviklingsgruppens møder Bilag 10: Rapport over aftagerundersøgelsen Høringssvar modtaget d. 10. september 2010 Supplerende dokumentation indsendt den 21. juni

22 Selvstændigt indhentede oplysninger om optag på kandidatuddannelsen i bæredygtig energi på DTU, 21. juni

23 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem de tilknyttede forskningsområder og uddannelsernes fagelementer. Jævnfør nedenstående fremgår det af ansøgningen, at uddannelserne er tilrettelagt i et samarbejde mellem Det Tekniske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og at de vil blive understøttet af forskning og forskningsområder fra begge fakulteter (ansøgningen s. 12). I forhold til visse af uddannelsernes fagelementer vil der desuden blive inddraget undervisere fra det Naturvidenskabelige Fakultet (ansøgningen s. 12). Ansøgningen oplyser, hvilke VIP er der vil være tilknyttet henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsens forskellige fagområder og fagelementer, og hvilke forskningsområder de tilhører (ansøgningen s ). Det fremgår, at Det Tekniske Fakultet bidrager med 14 VIP på bacheloruddannelsen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet med 6 VIP og Det Naturvidenskabelige Fakultet med 3 VIP. For kandidatuddannelsen fordeler VIP sig med 8 fra Det Tekniske Fakultet, 6 fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og 3 fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Det ses ligeledes, at der for begge uddannelsers vedkommende er en sammenhæng mellem fagelement, VIP og forskningsområde. Det bemærkes dog, at det ikke er helt tydeligt, hvilket konkret forskningsområde og hvilke(t) fagelement(er) den enkelte VIP er tilknyttet. Et eksempel fra bacheloruddannelsen er: Fagområdet (kaldet fagsøjlen) Energisystemer og Teknik indeholder følgende fagelementer: - Hvad er energi og energisystemer - Energiproduktion Termodynamik - Energidistribution - Energisystemets miljøaspekter - Energianvendelser - LCA - Energiintegration - Fysiske egenskaber af materialer Fagsøjlen vil blive varetaget af: - Konsulent Flemming Nissen, lektor John Fly Hansen og lektor Rene Skov Hansen fra Det Tekniske Fakultet, Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik, forskningsområderne Energisystemer, Styring af elforbrug, Solceller og Effektkonvertering - Lektor Christian T. Veje fra Det Tekniske Fakultet, Mads Clausen Instituttet, forskningsområderne Matematisk modellering og termiske systemer 19

24 - Professor Henrik Wenzel, adjunkt Suang Ma Andersen og lektor Eivind Skou fra Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi-, bio- og miljøteknologi, forskningsområderne Biomasse, Brændselsceller, LCA og Drivhusgasser. Forskningsområdets samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at forskningsmiljøet vil have et relevant samarbejde med praksis. Ansøgningsmaterialet redegør for, at Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser og universitetets kvalitetsudviklingspolitiks delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring i sig selv sikrer inddragelse af og samarbejde med praksis (ansøgningen s. 10). Herudover redegøres der for en række netværk og samarbejder inden for energiområdet, som det bagvedliggende faglige miljø indgår i sammen med relevante virksomheder (ansøgningen s. 10). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes, at universitetet har dokumenteret, at uddannelserne er tilrettelagt og udviklet af VIP fra universitetet, samt at varetagelsen efter akkreditering og godkendelse ligeledes vil være placeret hos VIP via det uddannelsesudvalg, der vil blive nedsat. Ansøgningen redegør for, at en ideudviklingsgruppe med VIP fra både Det Tekniske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udarbejdede det første oplæg, hvorefter der blev nedsat en udviklingsgruppe til det videre arbejde (ansøgningen s. 11). Udviklingsgruppen bestod af flere fra ideudviklingsgruppen og der var også i denne gruppe repræsentanter fra både Det Tekniske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (ansøgningen s. 11). Det fremgår endvidere, at uddannelserne efter igangsættelse vil blive tilrettelagt og videreudviklet af et uddannelsesråd, der nedsættes med VIP fra begge involverede fakulteter og studerende som medlemmer (ansøgningen s. 12). Uddannelsens VIP er Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende på uddannelserne i vid udstrækning vil blive undervist af VIP. Ansøgningen gør rede for et forventet optag på 30 studerende om året, og at der i alt vil være 27 VIP tilknyttet uddannelserne (ansøgningen s. 17). Det betyder, at den samlede studenterbestand vil nå op på ca. 150 studerende, når alle semestre er opstartet, hvilket svarer til ca. 5,5 studerende per VIP udregnet efter antal personer. Antal studerende per VIP-årsværk vil være højere. Der gøres desuden rede for, at uddannelserne vil inddrage eksterne undervisere i mindre omfang. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes, at de dele af de bagvedliggende forskningsmiljøer, der er tilknyttet uddannelsen, er forskningsaktive i tilfredsstillende omfang. Der redegøres i ansøgningens bilag 6 for publikationerne for de involverede VIP for perioden (supplerende dokumentation, 21. juni 2010). Opgørelsen viser et aktivt forskningsmiljø bag uddannelserne hvad angår såvel de ingeniørfaglige som de samfundsfaglige elementer. Enkelte VIP er er ikke-publicerende (3 personer), det skyldes dog, at de enten er ansat uden forskningsforpligtelse eller fungerer som studieledere (bilag 6). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 20

25 Dokumentation Ansøgning, s Bilag 6: Opgørelse af forskningspublikationer Supplerende dokumentation indsendt den 21. juni

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Det vurderes, at uddannelsens titel og navn er i overensstemmelse med kompetenceprofilen for uddannelsen, også set i forhold til andelen af samfundsfaglige elementer. Der ansøges om titlen: Bachelor (BSc) i energiteknologi (ny indstilling af titel, 21. juni 2010). Det vurderes, at uddannelsen skal godkendes efter 12, stk. 3 i Bekendtgørelse 814 af 29. juni 2010, der erstatter Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj Ansøgningen gør rede for, at kompetenceprofilen viser en uddannelse med hovedvægt inden for det energiteknologiske område (ansøgningen s. 18). Det fremføres i ansøgningen, at bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen indeholder ca. 15 % fagelementer, der falder inden for det samfundsvidenskabelige område, mens resten befinder sig inden for de tekniske videnskaber, samt at alle fagelementer fokuserer på energiteknologi uanset fakultært tilhørsforhold (ansøgningen s. 18). Den supplerende dokumentation opdeler andelen af samfundsvidenskabelige fagelementer på henholdsvis bachelor og kandidatuddannelsen. Det oplyses, at flere af modulerne indeholder både teknisk- og samfundsvidenskabelige elementer, og at det vanskeligt lader sig bestemme hvor stor en del af det enkelte modul, der er samfundsvidenskabeligt (supplerende dokumentation, 21. juni 2010). Det oplyses dog, at fagsøjlen Samfund og Projektledelse udgør 13 % af uddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes, at uddannelsens titel og navn er i overensstemmelse med kompetenceprofilen for uddannelsen, også set i forhold til andelen af samfundsfaglige elementer. Der ansøges om titlen: Civilingeniør, cand.polyt. i energiteknologi (ny indstilling af titel, 21. juni 2010). Det vurderes, at uddannelsen skal godkendes efter 18, bilag 1, 6.2 i Bekendtgørelse 814 af 29. juni 2010, der erstatter Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj Ansøgningen gør rede for, at kompetenceprofilen viser en uddannelse med hovedvægt inden for det energiteknologiske område (ansøgningen s. 18). Det fremføres, at bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen indeholder ca. 15 % fagelementer, der falder inden for det samfundsvidenskabelige område, mens resten befinder sig inden for de tekniske videnskaber, samt at alle fagelementer er fokuseret på energiteknologi uanset fakultært tilhørsforhold (ansøgningen s. 18). Den supplerende dokumentation opdeler andelen af samfundsvidenskabelige fagelementer på henholdsvis bachelor og kandidatuddannelsen. Det oplyses, at flere af modulerne indeholder både teknisk- og samfundsvidenskabelige elementer, og at det vanskeligt lader sig bestemme hvor stor en del af det enkelte modul, der er samfundsvidenskabeligt (supplerende dokumentation, 21. juni 2010). Det oplyses dog, at andelen vurderes til at udgøre mellem 10 og 20 % afhængigt af hvilken af de to profilretninger, den studerende vælger. 22

27 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har som en del af høringssvaret udarbejdet en ny kompetenceprofil for bacheloruddannelsen, således at niveauforskellen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen er tydelig. Kompetenceprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i Den Danske Kvalifikationsrammes terminologi, og det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil stemmer overens med typebeskrivelsen for en bacheloruddannelse. Som eksempel kan sammenhængen opstilles for kompetencedelen: Kvalifikationsrammen - Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. - Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. - Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Bacheloruddannelsens kompetenceprofil - De studerende skal ( ) kunne indgå professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring udviklingsopgaver, projektarbejde og formidling indenfor fagområdet energisystemer samt håndtere energisystemets komplekse problemstillinger i forhold til teknik, miljø, klima, økonomi, love og regler. - Som en del af Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser opnår den studerende desuden at kunne: identificere egne læringsbehov og planlægge strategier for effektiv læring. Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kompetenceprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i Den Danske Kvalifikationsrammes terminologi, og det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil stemmer overens med typebeskrivelsen for en kandidatuddannelse. Som eksempel kan sammenhængen opstilles for kompetencedelen: Kvalifikationsrammen - Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. - Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. - Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsens kompetenceprofil - Den studerende skal fagligt og tværfagligt ( ) kunne deltage i, samarbejde om og lede projekter samt at kunne formidle resultater herfra til såvel fagfæller som ikke-specialister. Disse almene læringskompetencer opøves gennem den konkrete tilrettelæggelse af uddannelsen, ikke mindst den problem- og projektbaserede arbejdsform, som træner den studerende i at reflektere over egen rolle og til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen læring, udvikling og specialisering. - Den studerende skal desuden kunne anvende eksisterende og opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for konvertering, produktion, lagring, distribution og forbrug af energi samt juridisk og økonomiske regulering af områderne. Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark. Det bemærkes desuden positivt, at kompetenceprofilens kompetencedel indeholder kompetencer for de to profilretninger, hvorved kompetencerne for hver specialisering specificeres. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 23

28 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 0: Studieordning BSc. i energiteknologi Bilag 0: Studieordning MSc. i energiteknologi Høringssvar modtaget d. 10. september 2010 Nye indstillinger af titler indsendt den 21. juni 2010 Supplerende dokumentation indsendt den 21. juni

29 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at der vil være en sammenhæng mellem uddannelsens adgangskrav og det faglige niveau. Ansøgningen oplyser, at adgangskravene til uddannelsen er (ansøgningen s. 20): Områdespecifikke adgangskrav: Dansk A Engelsk B Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A I forhold til sammenhængen til uddannelsens faglige niveau oplyser ansøgningen, at det første semester bygger videre på det adgangsgivende niveau inden for fysik, matematik og kemi, hvorved de studerende opnår forudsætningerne for at fortsætte med uddannelsens mere komplekse emner. I høringssvaret henviser universitetet til, at fagene i den samfundsfaglige fagsøjle er af introducerende karakter, der ikke kræver særlig samfundsfaglig viden udover den almene, samfundsfaglige viden som ansøger har erhvervet i kraft af sin adgangsgivende eksamen (høringssvaret s. 6). Konkret undervises de studerende på de første semestre i samfundsøkonomi (2 ECTS-point), Law and Economy (2 ECTS-point) og forfatningsforståelse samt miljø og klima (3 ECTS-point) (høringssvaret s. 6). Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at der vil være en sammenhæng mellem uddannelsens adgangskrav og det faglige niveau. Ansøgningen oplyser, at adgangskravene til uddannelsen er (ansøgningens del 2: Uddannelsesoplysninger): En bacheloruddannelse i energiteknologi, en diplomingeniøruddannelse i elektroteknik (under visse forudsætninger, se nedenfor under Øvrige legalitetsforhold) eller en tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse. I forhold til sammenhængen til uddannelsens faglige niveau, redegør ansøgningen for, at det første semester bygger videre på det adgangsgivende niveau, hvorved de studerende opnår forudsætningerne for at vælge mellem og fortsætte på en af de to profiler: Miljøeffektiv energiproduktion eller Energidistribution og markeder. 25

30 Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der i tilstrækkelig grad understøtter opnåelsen af den samlede kompetenceprofil, at der er faglig progression i løbet af uddannelsen, og at læringsmålene for de enkelte fagelementer har sammenhæng til kompetenceprofilen. Angående tilrettelæggelsen og sammenhængen i uddannelsen gøres der i ansøgningen (ansøgningen s. 21) og uddannelsens studieordning rede for, at uddannelsen er opdelt i en række fagsøjler, der igen er underinddelt i en række emner. Fagsøjlerne betegner vidensfelter, der løber gennem uddannelsens 6 semestre: - Energisystemer og teknik - Samfund og projektledelse - Kemiteknologi - Grundlæggende ingeniørfagligheder - Almene akademiske fagligheder. Hertil kommer semestertemaerne, der går på tværs af fagsøjlerne, således at det enkelte semester behandler temaer, der indeholder elementer fra flere fagsøjler. Et eksempel er temaet for 3. semester; energidistribution, hvor semesterets faglige indhold er: - Energidistribution - Energisystemets miljøaspekter - Mikroøkonomi - Planlovgivning - Matematisk modellering - Kemisk termodynamik - Videnskabsteori - Objektorienteret programmering. Overskrifterne for det faglige indhold kan alle genfindes under fagsøjlernes emner, og semesteret inddrager elementer fra alle 5 fagsøjler. Det vurderes, at uddannelsens opbygning både bidrager til at skabe progression inden for den enkelte fagsøjle og integration mellem fagsøjlerne. Ansøgningen oplyser, at kompetenceprofilen er udarbejdet ud fra Den Danske Kvalifikationsramme (ansøgningen s. 21). Kompetenceprofilen er således inddelt i viden, færdigheder og kompetencer, og en sammenstilling viser, at de enkelte elementer i profilen kan genfindes i uddannelsens fagsøjler og temaer. Det samme gælder kompetencemålene for det enkelte modul. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der understøtter opnåelsen af den samlede kompetenceprofil, at der er faglig progression i løbet af uddannelsen, og at læringsmålene for de enkelte fagelementer har sammenhæng til kompetenceprofilen. Angående tilrettelæggelsen og sammenhængen i uddannelsen gøres der i ansøgningen (ansøgningen s ) og uddannelsens studieordning rede for, at uddannelsen er opdelt i en række fagsøjler, hvoraf nogle er fælles, og andre hører til hver sin profil: Fælles fagsøjler (1. semester): - Videnskabelig teori og metode - Systemforståelse og operationsanalyse - Ressourceøkonomi og LCA. 26

31 Fagsøjler for profilen miljøeffektiv energiproduktion (2.-4. semester): - Miljøeffektiv energiudvindelse - Energilagring i energiproduktionen - Energikonvertering - Specialisering (speciale og valgfag). Fagsøjler for profilen energidistribution og markeder (2.-4. semester): - Systemanalyse - Energi, rammebetingelser og incitamentstruktur - Energimarkeder og globale ressourcer - Termiske systemer og omverdenen - Specialisering (speciale og valgfag). Modulerne på 1. semester samt et af modulerne på 3. semester er fælles for alle studerende, mens resten af modulerne befinder sig inden for den valgte profil. 2. semester består af obligatoriske fag for de to profiler, mens 3. semester i højere grad er valgfrit. Det vurderes, at uddannelsens opbygning i tilstrækkelig grad sikrer både en generel faglig progression (blandt andet i form af de fælles elementer) og progression inden for den valgte specialisering (profilerne). Ansøgningen oplyser, at kompetenceprofilen er udarbejdet ud fra Den Danske Kvalifikationsramme (ansøgningen s. 21). Kompetenceprofilen er således inddelt i viden, færdigheder og kompetencer, og en sammenstilling viser, at de enkelte elementer i kompetenceprofilen kan genfindes i uddannelsens mål- og indholdsbeskrivelser for de enkelte moduler. For eksempel kan beskrivelserne af det faglige indhold i modulerne på 2. semester genfindes i uddannelsens kompetenceprofils beskrivelse af de to faglige profiler (bilag 2 og studieordningen). Prøveformer I ansøgningen har universitetet opstillet modul og prøveform skematisk på følgende vis: (ansøgningen s. 23). 27

32 Det bemærkes for både bachelor- og kandidatuddannelsen, at der ikke for alle modulers vedkommende er fuld overensstemmelse mellem prøveformens betegnelse i modulbeskrivelsen og ansøgningen (bilag 1 og 2 og ansøgningen s. 23). For eksempel benævnes prøveformen for modulet energiformer (bacheloruddannelsens 1. semester) porteføljeeksamen + rapportforsvar i ansøgningen (s. 23), mens modulbeskrivelsen anfører prøveformen som mundtlig eksamen (bilag 1). Af høringssvaret fremgår, at det er den i ansøgningen angivne prøveform, der er gældende, og at modulbeskrivelserne i studieordningerne vil blive rettet i forbindelse med den videre udvikling af uddannelsen (høringssvaret s. 6). Gælder kun for bacheloruddannelsen Det vurderes, at prøveformerne er varierende. Oversigten ovenfor viser, at bacheloruddannelsen anvender følgende prøveformer: - Porteføljeeksamen + rapportforsvar - Mundtlig eksamen - Rapportforsvar - Skriftlig eksamen Ansøgningen gør rede for den enkelte prøveforms styrke, for eksempel at mundtlige prøver er velegnede til at udprøve den studerendes evne til refleksion, association og perspektivering af viden, færdigheder og kompetencer, mens en skriftlig prøve kan være egnet til at udprøve konkret, faglig viden (ansøgningen s. 22). Det bemærkes, at de studerende udprøves i 30 ECTS-point ad gangen på uddannelsens første 4 semestre (studieordningen), hvorved studerende, der ikke består en enkelt eksamen bliver et helt semester forsinkede i deres uddannelse. I forlængelse heraf bemærkes det, at der på disse 4 semestre anvendes den samme prøveform (studieordningen), hvorved variationen i uddannelsens prøveformer mindskes. I høringssvaret lægger universitetet vægt på, at strukturen på de første 4 semestre skal sikre ( ) den ønskede integration af uddannelsesspecifikke og brede ingeniørkompetencer og sikre det ønskede samspil og sammenhæng i undervisningen og de studerendes læring ( ) (høringssvaret s. 2). Universitetet redegør videre for, ( ) at den valgte struktur og tilrettelæggelse er særlig velegnet til at sikre de studerendes læring og gennemførsel af studiet, hvilket bekræftes af universitetets forløbsanalyser for Det Tekniske Fakultets ingeniøruddannelser (høringssvaret s. 3): - Andelen af studerende, der færdiggør deres uddannelse på normeret tid eller normeret tid +1 år er på samme niveau som eller højere end uddannelser på det tekniske og naturvidenskabelige område på landets øvrige universiteter (høringssvaret bilag 2). - Frafaldet på uddannelserne er på samme niveau eller mindre end uddannelser på det tekniske og naturvidenskabelige område på landets øvrige universiteter (høringssvaret bilag 2) % af de studerende består førsteårsprøven, heraf størstedelen med et enkelt eller ganske få prøveforsøg (høringssvaret, bilag 2 s. 31, 35). (høringssvaret s. 3). Det vurderes på baggrund af høringssvaret sandsynliggjort, at den valgte prøveform på de første 4 semestre ikke vil give anledning til større forsinkelse for de studerende eller et større frafald end på hovedområdet på landsplan. Universitetet fremhæver endvidere i høringssvaret, at de studerende i løbet af semesteret skal udarbejde forskellige obligatoriske øvelser, der kan være af varierende art, herunder for eksempel foredrag, arbejdsopgaver, tests eller laboratorieøvelser. De studerende modtager desuden feedback fra undervisere og andre studerende i forbindelse med de obligatoriske øvelser. I løbet af et semester opbygger den studerende på denne baggrund en portefølje, som skal være komplet for at kunne gå til eksamen. Endelig udarbejder de studerende et obligatorisk semesterprojekt, der sammen med porteføljen udgør eksaminationsgrundlaget for den individuelle mundtlige eksamen (høringssvaret s. 3-4). 28

33 På grundlag af høringssvarets uddybning og præcisering af eksamensformen vurderes det sandsynliggjort, at der er variation i prøveformerne. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Modulbeskrivelserne indeholder målbeskrivelser (bilag 1), som ved sammenhold med uddannelsens kompetenceprofil (studieordningen) viser, at modulerne sigter mod mål, der kan genfindes i uddannelsens samlede mål for viden, færdigheder og kompetencer. Som eksempel kan nævnes modulet effektivitet og vedvarende energi (5. semester), der blandt andet har som mål, at den studerende har indsigt i juridiske virkemidler på energiområdet. Dette kan blandt andet sammenholdes med kompetenceprofilens betoning af blandt andet viden om teorier og metoder som redskaber til at identificere og forstå juridiske aspekter af energiområdet. Samlet set vurderes det sandsynliggjort, at de studerende vil kunne nå kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau vurderes sandsynliggjort, og der vurderes at være variation i prøveformerne i tilstrækkelig grad. Endvidere vurderes der at være sammenhæng mellem kompetenceprofilen og uddannelsens tilrettelæggelse, ligesom den faglige progression vurderes sandsynliggjort. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Det vurderes endvidere, at prøveformerne i tilstrækkeligt omfang er varierende. Oversigten ovenfor viser, at bacheloruddannelsen anvender følgende prøveformer: - Rapportforsvar - Skriftlig eksamen - Porteføljeeksamen - Mundtlig eksamen - Skriftlig eksamen + rapportevaluering. For flere modulers vedkommende skal den studerende desuden have godkendt for eksempel øvelsesrapporter eller projektopgaver for at kunne indstille sig til eksamen. Ansøgningen gør rede for den enkelte prøveforms styrke, for eksempel at mundtlige prøver er velegnede til at udprøve den studerendes evne til refleksion, association og perspektivering af viden, færdigheder og kompetencer, mens en skriftlig prøve kan være egnet til at udprøve konkret, faglig viden (ansøgningen s. 22). Modulbeskrivelserne indeholder målbeskrivelser (bilag 2), som ved sammenhold med uddannelsens kompetenceprofil (studieordningen) viser, at modulerne sigter mod mål, der kan genfindes i uddannelsens samlede mål for viden, færdigheder og kompetencer. Som eksempel kan nævnes modulet systemforståelse og operationsanalyse på 1. semester, der blandt andet har som mål, at den studerende kan løse konkrete optimeringsproblemer inden for energiområdet. Dette kan blandt andet sammenholdes med kompetenceprofilens betoning af færdigheder angående anvendelse og opstilling af analyse- og løsningsmodeller. Samlet set vurderes det sandsynliggjort, at de studerende vil kunne nå kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau vurderes sandsynliggjort, og der vurderes at være variation i prøveformerne i tilstrækkelig grad. Endvidere vurderes der at være sammenhæng mellem kompetenceprofilen og uddannelsens tilrettelæggelse, ligesom den faglige progression vurderes sandsynliggjort. 29

34 Pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at undervisningen på uddannelserne vil blive afviklet på kvalificeret vis og med de nødvendige pædagogiske og didaktiske forudsætninger. I forhold til undervisernes kvalifikationer redegør ansøgningen for, at undervisere uden pædagogisk baggrund skal gennemføre et adjunktpædagogikum med særligt fokus på projekt- og problembaseret pædagogik, samt at alle undervisere fremover skal udarbejde og vedligeholde en undervisningsportefolio, der vil indgå i den årlige medarbejderudviklingssamtale (ansøgningen s. 24). Fra sommeren 2010 er det desuden et krav, at alle undervisere har en undervisningsportfolio med opfølgning på de årlige MUS-samtaler (Høringssvar, s. 6). I forhold til den løbende kompetenceudvikling oplyser ansøgningen, at individuelle behov vil blive mødt gennem tilbud fra universitetets Center for Universitetspædagogik. Desuden er det anført i Strategi for udvikling af Det Tekniske Fakultet på SDU (fra 2008), at Den didaktiske satsning omfatter bl.a. pædagogiske efteruddannelser af underviserne gennem udvikling og udbud af seminarer, kurser etc., videreudvikling af adjunktuddannelsen, deltagelse i danske og udenlandske pædagogiske netværk. Hertil kommer gennemførelse af pædagogiske udviklingsprojekter med udgangspunkt i de aktuelle behov i DSMI, videreudvikling af ingeniørpraktikken samt evaluering af prøveformer. Ansøgningen redegør desuden for, at uddannelserne er tilrettelagt efter Det Tekniske Fakultets uddannelseskoncept, DSMI (Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser) (ansøgningen s ). Af DSMI fremgår det, at uddannelserne er bygget op efter en bestemt model for læringsmiljøet, der fokuserer på både de faglige og de brede ingeniørkompetencer og samspillet mellem elementerne fag, projekter og grupper (bilag 3). Det fremgår også af DSMI, at uddannelserne vil balancere to forskellige tilgange til læring; tilegnelse af faktuel viden og færdigheder gennem undervisning i discipliners teorier, regler og principper og tilegnelse af erkendelse gennem behandling af specifikke problemstillinger via problembaseret læring (bilag 3). Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at universitetet vil sikre de nødvendige og tilstrækkelige fysiske rammer for uddannelsernes gennemførelse. Ansøgningen oplyser, at de eksisterende undervisningslokaler og laboratoriefaciliteter på universitetet har kapacitet til at rumme uddannelsernes studerende, samt at universitetet er vi færd med at projektere en bygningsmæssig udvidelse af Det Tekniske Fakultet, der vil kunne være indflytningsklar medio 2013 (ansøgningen s ). Studieophold i udlandet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende vil være sikret mulighed for at placere et studieophold i udlandet i løbet af den enkelte uddannelse. Der gøres i ansøgningen rede for, at uddannelserne vil være omfattede af Det Tekniske Fakultets strategi på internationaliseringsområdet, og at fakultetet har adskillige udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter, hvoraf flere er relevante for studerende indenfor energiteknologi (ansøgningen s. 25). Der redegøres endvidere for, at uddannelserne er tilrettelagt således, at de studerendes udlandsophold anbefales placeret på henholdsvis 5. semester på bacheloruddannelsen og 3. semester på kandidatuddannelsen (ansøgningen s ). Uddannelsernes studieordningers generelle bestemmelser indeholder desuden regler om merit (supplerende dokumentation, 25. juni 2010). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 30

35 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Ansøgningens del 2: Uddannelsesoplysninger Bilag 1: Modulbeskrivelser BSc i Energiteknologi Bilag 1: Modulbeskrivelser MSc i Energiteknologi Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bachelordelen af civilingeniøruddannelsen til: Energiteknologi Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen til: Energiteknologi Høringssvar modtaget d. 10. september 2010 Høringssvar bilag 2: Forløbsanalyse på de tekniske bachelor- og diplomingeniøruddannelser Selvstændigt indhentet dokumentation: Strategi for udvikling af Det Tekniske Fakultet på SDU (2008) (www.sdu.dk den 22. juli 2010) Supplerende dokumentation indsendt den 25. juni

36 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det vurderes, at Syddansk Universitet har dokumenteret, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. SDU har med start i 2006 indført et kvalitetssikringssystem ved navn UDDANNEL- SESKVALITET. Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker) en kvalitetsorganisation (Ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken (ansøgningen s ). SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse (ansøgningen s. 28). Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling (ansøgningen s. 28) Kvalitetssikringssystemet på SDU evalueres og udvikles ifølge universitetet løbende med udgangspunkt i principperne fra kvalitetscirklen som går fra strategi og mål til praksis og udførelse over analyse og evaluering til opfølgning og ændring. Udviklingen foregår i en endeløs, cirkulær proces med løbende justering for øje og som resultat. (ansøgningen s. 29). Hvert halve år foretages der en opfølgning på to af delpolitikkerne, og på nuværende tidspunkt er der fulgt op på delpolitik for studiestart og delpolitik for optagelse og markedskommunikation. Denne opfølgning omfattede en kvantitativ undersøgelse med en svarprocent på 85 og workshops med deltagelse af VIP er, TAP er og studerende. Opfølgningerne sætter dels fokus på, om målsætningerne er opfyldt, dels om delpolitikkerne eventuelt skal justeres. Kvalitetsudviklingsrådet har ansvaret for løbende at samle op på informationer fra undersøgelser og workshops, som kan indvirke på kvalitetssikringssystemet (ansøgningen s. 28). Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd, som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet (ansøgningen s ). Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: 32

37 I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Det vurderes, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har SDU vedlagt følgende tabel: Det vurderes på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Det vurderes, at SDU har procedurer for monitorering og udarbejdelse af studieordninger. Af delpolitikkerne for udvikling af ny uddannelse og for prøveformer og undervisningsevaluering fremgår blandt andet, at studieordningen skal indrettes, så det er muligt at tage på udlandsophold eller gennemføre et projektorienteret forløb og samtidig gennemføre uddannelsen på normeret tid. Derudover fremgår det, at der i studieordningerne skal være overensstemmelse mellem læringsmål samt fagets størrelse i ECTS-point og eksamensformen, og at eksterne aftagere og interessenter skal inddrages i udviklingen af en ny uddannelse. 33

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelsen

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i velfærdsteknologi.

Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i velfærdsteknologi. Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt pr. e-mail til: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i velfærdsteknologi. Kandidatuddannelsen i velfærdsteknologi

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i bæredygtig bioteknologi ACE Denmark -

Akkrediteringsrådet Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i bæredygtig bioteknologi ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk hlp@adm.aau.dk Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2011-1 Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk

Læs mere

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Der fremsendes hermed nyt godkendelsesbrev i medfør af ændret notation af titel, jf. afgørelsen fra UBST.

Der fremsendes hermed nyt godkendelsesbrev i medfør af ændret notation af titel, jf. afgørelsen fra UBST. Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredygtig bioteknologi Der fremsendes hermed nyt godkendelsesbrev

Læs mere

Der er søgt om akkreditering og godkendelse af to uddannelser: cand.polyt. i bæredygtig energi og cand.scient.techn. i bæredygtig energi.

Der er søgt om akkreditering og godkendelse af to uddannelser: cand.polyt. i bæredygtig energi og cand.scient.techn. i bæredygtig energi. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk Akkreditering og godkendelse af nye kandidatuddannelser i bæredygtig

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (software engineering).

Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (software engineering). Syddansk Universitetet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Revideret afgørelsesbrev. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi. Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk rektor@adm.dtu.dk lkb@adm.dtu.dk. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalkemi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forvaltning

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i international

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge Masteruddannelsen i udsatte børn og

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i matematik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i kemiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

- Det er problematisk, at der hverken er blevet udbudt Astrofysik på bacheloruddannelsen

- Det er problematisk, at der hverken er blevet udbudt Astrofysik på bacheloruddannelsen Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fysik Kandidatuddannelsen i fysik

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i voksenuddannelse Masteruddannelsen i voksenuddannelse (herefter

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk Kandidatuddannelsen i engelsk godkendes

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi. Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi (herefter

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Ingeniørhøjskolen København - University College Att.: Lars Rosenkilde Sendt pr. e-mail: lrk@ihk.dk ihk@ihk.dk Afslag på akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bioteknologi

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 26. september 2008 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 26. september 2008 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt per e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Afgørelse om positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i fysik Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i interkulturel pædagogik og

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA (dansk)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA (dansk) Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA (dansk) Akkrediteringsrådet har akkrediteret

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i miljøbiologi

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Bacheloruddannelsen

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Kandidatuddannelsen i revision (herefter

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Erhvervsakademi Midtjylland Att.: Uddannelseschef Henriette Slebsager Sendt pr. e-mail henriette.slebsager@ceuherning.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø. Engelsk titel Master of Science in Agro-environmental Management

Dansk titel Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø. Engelsk titel Master of Science in Agro-environmental Management Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kinastudier Kandidatuddannelsen

Læs mere

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse) ACE Denmark Københavns Universitet Att. Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

bache- Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. april 2013 Sprog: Udbudssted: Roskilde versiteter. Dansk titel: Engelsk titel: 31.

bache- Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. april 2013 Sprog: Udbudssted: Roskilde versiteter. Dansk titel: Engelsk titel: 31. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ @ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bache- loruddannelse

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt per e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt per e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt per e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab

Læs mere