Vejledning til bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre.

Transkript

1 BEREDSKABSSTYRELSEN 12. december 2012 Center for Forebyggelse Sags nr.: 2012/ Notat om høringssvar vedr. udkast til: Vejledning til bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. Sendt i høring til: Arbejdstilsynet (AT) Modtaget høringssvar fra: X Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond) Dansk Byggeri Dansk Erhverv Dansk Industri (DI) X Dansk Standard Dansk Transport og Logistik (DTL) Energistyrelsen (ENS) Erhvervsstyrelsen (CKR) Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) X X X X Forsikring og Pension Justitsministeriet X KL (Kommunernes Landsforening) Miljøstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen (SIK) X TEKNIQ (Installatørernes organisation) Derudover er modtaget høringssvar fra COWI X 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Generelle bemærkninger... 4 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkast til Vejledning til bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre... 5 Ad forordet... 5 Ad automatlager (1.1.1) side Ad indgangsdør og udgangsdør, dør i terrænhøjde ( og ) side Ad lagerbutik (1.1.28) side Ad selvstændig brandsektion (1.3.5) side Ad byggevarer og bygningsdele (1.3.8) side Ad tilladelser (1.4.3 og 1.4.5) side Ad indbyrdes afstand på samme grund, sumreglen (2.2.1) side Ad anvendelse af tagfladen (3.1.3) side Ad meget lav brandbelastning eller brandspredning (3.2.2, 3.8.2, og 4.7.4)... 8 Ad facadesmitte (3.3.1 og 3.3.2) side Ad brandkam (3.4.1) side Ad brandkamserstatning (3.4.2) side Ad vinkelsmitte (3.5.1) side Ad nødafbrydere ved transportåbninger (3.7.3) side Ad isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner og ubrændbare bælter (4.2.5) side Ad vægge (4.3.1) side Ad Ovenlys i taget (4.5.1) side Ad flugtvejslængder (5.1.2 og 5.1.3) side Ad døre i flugtveje (5.1.8) side Ad kontor- og opholdsafsnit (5.4.3 og 5.4.4) side Ad el-afsnit (5.4.6) side Ad udførelse af ventilationsanlæg (6.3.1) side Ad anbringelse af ventilationsanlæg (6.3.2) side

3 Ad dæknings- og detekteringsområder (7.1.2) side Ad overvågning af vandforsyningen til sprinkleranlægget (7.2.6) side Ad frosthøjlagre, iltreduktion (7.2) side Ad tilstrækkelig ventilation (7.4.1) side Ad automatisk varslingsanlæg (7.5.1) side Ad ekstraordinært krav til nødbelysning (7.6.1) side Ad slangevinder og erstatning for slangevinder (8.2.1) side Ad adgang til tagflader (9.4.1) side Ad arbejdsbelysning (9.6.1) side Ad stigrør (9.6.3) side Ad andre farlige stoffer (10.1.1) Ad inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2) side Ad BILAG C CLAD-RACK HØJLAGRE side Ad BILAG D AUTOMATLAGRE side

4 Indledning Sikkerhedsstyrelsen, Justitsministeriet, Arbejdstilsynet, Erhvervsstyrelsen og FKB oplyser, at de ikke har bemærkninger til udkastet. Generelle bemærkninger DI: DI takker indledningsvis for muligheden for at afgive høringssvar. Revisionen af regelsættet for højlagre har længe været efterspurgt i virksomhederne, og revisionen har været undervejs i en årrække. Således lå anbefalingerne fra den af ministeren nedsatte arbejdsgruppe vedrørende fremtidig regulering af højlagre klar tilbage i januar DI ser derfor frem til, at den nuværende revisionsproces vedrørende reglerne for højlagre afsluttes. DI er generelt positivt indstillet overfor en modernisering af vejledningen, men der udestår stadig et meget centralt område i de tekniske forskrifter, der endnu ikke er blevet revideret. Der udestår således et vigtigt punkt vedrørende brugen af materialer, særligt isoleringsmaterialer, som er meget vigtigt i byggerier som frosthøjlagre, frysehuse og lignende. DI ser derfor frem til at begynde den lovede revision af disse bestemmelser umiddelbart efter ikrafttræden af forskrifterne for højlagre inden udgangen af I forhold til den udsendte Vejledning til tekniske forskrifter til højlagre, er det klart, at den spiller en vigtig rolle i forhold til at uddybe, tydeliggøre og forklare de tekniske forskrifter for højlagre. Det er derfor positivt, at Vejledningen til tekniske forskrifter for højlagre nu moderniseres, blandt andet i forhold til illustrationer, sprogligt indhold og definitioner, hvilket er med til at tydeliggøre intentioner bag forskrifterne. Vejledningen kan imidlertid ikke stå alene, og der vil fremadrettet være behov for en vedvarende kommunikativ indsats, når reglerne for højlagre skal implementeres og fortolkes i kommuner, og i det private erhvervsliv. Dette er en central opgave for Beredskabsstyrelsen, og arbejdet med udbredelsen af vejledningen stopper på ingen måde med udsendelsen af en ny vejledning for højlagre. Beredskabsstyrelsen har noteret sig DI s synspunkter. ENS: Energistyrelsen bemærker, at der flere steder henvises til bygningsreglementet. Energistyrelsen forslår, at der i stedet laves et afsnit, hvor der henvises generelt til bygningsreglementet. Beredskabsstyrelsen er ikke enig, idet styrelsen vurderer, at der er et behov for yderlige henvisninger til bygningsreglementet, jf. også ENS s bemærkninger til f.eks. vejledningens side 15. 4

5 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkast til Vejledning til bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre Ad forordet Med henvisning til følgende vejledningstekst: Det fremgår af forskrifterne, at der ved et højlager skal forstås en brandsektion, der er større end 600 m², hvori der oplagres brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, som stables i større højde end 8 m. For nærmere beskrivelse af højlagre, herunder de særlige risici ved stabling til stor højde henvises til bilag A. Grænsen, for hvornår en bygning og brandsektion betragtes som et højlager, er ændret for så vidt angår stablingshøjden. Hvor grænsen tidligere var lagre med stablingshøjde på 6 m, er det nu 8 m. ønsker COWI oplyst, om stabling over 8 m i det fri ikke også er et højlager. Og hvis ikke, hvad det så er omfattet af. Oplag i det fri er ikke omfattet af reglerne for højlagre. Tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag regulerer visse brandfarlige oplag i det fri. Oplag i det fri med stablingshøjde højere end 6 m kræver en dispensation fra pkt i ovennævnte tekniske forskrifter fra Beredskabsstyrelsen. Ad automatlager (1.1.1) side 10 COWI anfører, at der savnes en kort omtale af Multishuttle automatlagre, der er karakteriseret ved, at der kører langsgående robotter i hvert hylde- / kasseniveau, hvorefter kasser afleveres og transporteres videre via en elevator for enden af hver robotgang. COWI tilbyder en nærmere beskrivelse og oplyser, at Beredskabsstyrelsen har givet tilladelse til et sådant lager ved Dansk Supermarked i Årslev. Begrebet multishuttle automatlagre er ikke omtalt, idet Beredskabsstyrelsen vurderer, at multishuttle automatlagre kan sidestilles med miniload automatlagre. Ad indgangsdør og udgangsdør, dør i terrænhøjde ( og ) side 15 COWI anbefaler at verificere det skrevne i forhold til krav til adgangs- og flugtveje i terræn jf. BR10. Specielt set i forhold til niveaufri adgang, som gælder for alle døre i terræn. 5

6 ENS: Energistyrelsen finder, at der nederst på side 15 bør tilføjes, at Opmærksomheden henledes på bygningsreglementets krav om tilgængelighed. Beredskabsstyrelsen er enig og har indføjet den af ENS s foreslåede henvisning. Ad lagerbutik (1.1.28) side 17 ENS: Energistyrelsen anfører, at der på side 17 øverst står, at lagerbutikker i forbindelse med byggesagsbehandling efter byggeloven skal henføres til anvendelseskategori 3. Dette skal bør ændres til vil ofte skulle eller tilsvarende. Beredskabsstyrelsen har imødekommet ønsket. Ad selvstændig brandsektion (1.3.5) side 23 Med henvisning til følgende vejledningstekst: Et højlager skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvilket indebærer, at der skal etableres brandsektionsadskillelser mod tilstødende rum, bygninger og oplag, som ikke er fritliggende i forhold til højlageret. En bygning anses for at være fritliggende, hvis afstandsreglerne i forskrifterne er overholdt. Det væsentlige er, at højlageret bliver adskilt fra andre funktioner end lager, som vil kunne indebære større antændelsesrisiko. Vil COWI i lighed med bemærkningen til forordet, spørge til oplag i det fri. Oplag i det fri er ikke omfattet af reglerne, jf. ovenfor ad forordet. Ad byggevarer og bygningsdele (1.3.8) side 23 ENS: Energistyrelsen ønsker oplyst, hvad der menes med lovligt klassificeret, som det er anført på side 23 under byggevarer og bygningsdele: Er lovligt klassificeret efter det gældende danske brandklassifikationssystem. Beredskabsstyrelsen ændrer formuleringen, således at lovligt slettes. 6

7 Ad tilladelser (1.4.3 og 1.4.5) side 28 ENS: Energistyrelsen finder, at det på side 29, i tabel 1 vil være en stor hjælp, om der også indsættes rækker som beskriver krydset mellem TF og BR. Beredskabsstyrelsen har som bilag I i vejledningen indsat en meddelelse, der indeholder en beskrivelse af krydset mellem forskrifterne og bygningsreglementet Ad indbyrdes afstand på samme grund, sumreglen (2.2.1) side 31 ENS: Energistyrelsen anfører, at teksten på side 31 vedr. afstandsforholdene for bygninger omfattet af byggeloven bør ændres, da den beskrevne tekst er vejledning og ikke krav. Beredskabsstyrelsen har imødekommet ønsket, således at afsnittet er omformuleret. Ad anvendelse af tagfladen (3.1.3) side 33 FRI har følgende forslag til præciseringer i udkastet: Større installationer bør kvantificeres arealmæssigt, således at der åbnes mulighed for, at dele af tagfladen kan anvendes til f.eks. grønne tage, solceller, solpaneler mv. COWI COWI henviser til følgende tekst fra vejledningen: Tagfladen må ikke anvendes til oplag eller placering af større installationer, som f.eks. ventilationsaggregater, teknikrum, solpaneler, ovenlys med indbygget solcellepanel, grønne tage, tagvindmøller eller lignende. En anvendelse af tagfladen vil kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Ansøgningen bør indeholde en beskrivelse af hvorledes hensynet til indsats på tag er tilgodeset [COWI s fremhævning]. Det bør ligeledes være fokus på at røgudluftningsåbningernes funktion ikke forringes som resultat af en anvendelse af tagfladen. Se i øvrigt afsnittet om dispensationer i forordet. Og spørger: Hvad med risikoen for antændelse af tag endnu værre antændelse, hvis der ligger EPSisolering på BS-60 konstruktion? Beredskabsstyrelsen er ikke enig med FRI, idet den nævnte tagdækning og de nævnte installationer ikke tillades på tagfladen af et højlager, medmindre der er meddelt dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Risikoen for antændelse af tagfladen er et blandt flere forhold, som Beredskabsstyrelsen vil forholde sig til ved en eventuel ansøgning om dispensation. 7

8 Ad meget lav brandbelastning eller brandspredning (3.2.2, 3.8.2, og 4.7.4) side 34 FRI har følgende forslag til præciseringer i udkastet: Meget lav brandbelastning bør kvantificeres med eksempelvis MJ/m2 omsluttende overflade. I BR 10 vejledning om Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012, er der på side 77, nævnt brandbelastning. Dette bør overvejes at kvantificeres i denne vejledning. ENS: Energistyrelsen finder, at sprinklerforskrifterne/regler bør defineres. Beredskabsstyrelsen har ikke mødekommet ønsket fra FRI, idet Beredskabsstyrelsen har valgt en anden tilgang til vurderingen af, om der er tale om lav brandbelastning end en kvantificering med MJ/m 2. En kvantificering af brandbelastningen, som FRI foreslår, kan ændre sig fra dag til dag, ligesom der findes produkter, hvor brandbelastningen ikke er fastlagt. Styrelsens valg af sprinklerklassifikationen som udtryk for brandbelastningen er en mere forenklet tilgang, hvor der automatisk er indbygget en årlig kontrol af klassificeringen. Beredskabsstyrelsen har ændret formuleringen således, at det fremgår, at der ikke er tale om regler. Ad facadesmitte (3.3.1 og 3.3.2) side 36 ENS: Energistyrelsen finder, at brændbar isolering på side 37 bør defineres. Beredskabsstyrelsen har i bekendtgørelsen defineret brændbar isolering og finder derfor ikke, at der er behov for at gentage definitionen. Ad brandkam (3.4.1) side 38 COWI foreslår at tilføje en henvisning til fig. 33, således at teksten lyder: Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og i en højde over taget, således at der opnås en vandret afstand på mindst 2,5 m mellem toppen af brandkammen og tagfladen (se fig. 33) [COWI s tilføjelse], dog mindst 0,5 m. I forbindelse med brandkammen skal den indbyrdes afstand mellem åbninger på hver side af brandkammen være mindst 5 m. På Figur 32 og 33 ses løsninger med brandkam. Beredskabsstyrelsen henleder opmærksomheden på, at der i afsnittet allerede er henvist til figur 32 og 33, der begge illustrerer problemstillingen. 8

9 Ad brandkamserstatning (3.4.2) side 39 COWI finder, at det i forbindelse med figur 34, 36 og 38 vil være godt med en lille supplerende beskrivelse af krav til bærende konstruktioner i de viste haller. Beredskabsstyrelsen er enig, hvad angår figur 34, og teksten til figuren er ændret, mens figur 36 og 38 ikke skal illustrere de bærende konstruktioner, hvorfor teksten ikke er ændret her. Ad vinkelsmitte (3.5.1) side 42 COWI finder, at det vil være godt med en lille supplerende beskrivelse af krav til ydervægge i forbindelse med figur 39. Beredskabsstyrelsen er ikke enig, idet figur 39 alene skal illustrere sikring af ydervægge ved risiko for vinkelsmitte. Ad nødafbrydere ved transportåbninger (3.7.3) side 47 COWI foreslår, at der efter dette afsnit indsættes et afsnit, der kort omtaler lidt om krav til styring af bånd mv. herunder krav til nødforsyning til båndmotorer, PLC-styringer mv., fotoceller der sikrer, at der ikke står noget i åbninger. Måske også lidt om kontakter i åbninger, der kan vise beredskabet om en brandport er åben eller lukket. COWI bemærker i forbindelse med figur 49, at der også kan være problemer langs kanter, hvor celleplasten er ført ud som kuldebroisolering. COWI ønsker oplyst, hvordan det skal sikres, så det overholder BS-60 krav. Til figur 50 bemærker COWI, at det vil være urealistisk at stille krav til parkering, oplag mv. COWI anfører, at ved brand i en større bil vil afstandskravet på 2,5 m til væggen slet ikke være tilstrækkelig. Beredskabsstyrelsen har ikke imødekommet ønsket om et afsnit til præcisering af styring af bånd mv., idet der tale om et overordnet krav, og Beredskabsstyrelsen vurderer, at der findes så mange mulige løsningsmuligheder, at styrelsen ikke ønsker at fremhæve en enkelt løsning. Figur 49: Beredskabsstyrelsen er ikke enig, idet bekendtgørelsens bilag 1, punkt 4.2.7, litra c allerede beskriver disse forhold mht. gennembrydninger i bygningsdele med brændbar isolering. Figur 50: Afstandskravet til parkering og oplag på 2,5 m er fastsat i bekendtgørelsen. De 2,5 m er en videreførelse af Beredskabsstyrelsens praksis, der ikke hidtidigt har givet anledning til problemer. Ad isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner og ubrændbare bælter (4.2.5) side 50 9

10 COWI savner en kort omtale af krav til sikring af gennemføringer i tag f.eks. omkring ovenlyskupler udført i såvel træ som plast. Erfaringsmæssigt lever leverandørernes anvisninger ikke op til BS-60 sikring. Og ved trækarme vil det være nødvendigt at sikre op til min. ok karm, hvilket er en udfordring. COWI foreslår, at figur 52 suppleres i forhold til gennemføringer mv. Beredskabsstyrelsen har ikke imødekommet ønsket, idet bekendtgørelsens bilag 1, punkt 4.2.7, litra c beskriver disse forhold mht. gennembrydninger i taget. Ad vægge (4.3.1) side 51 COWI henviser til følgende tekst i udkastet:.. må dog maksimalt udgøre 20 % af overfladearealet af den pågældende væg COWI påpeger, at 20% med den anførte formulering kan være et stort samlet parti. COWI finder, at hele afsnittet bør revurderes. Hvis intensionen primært er, at en udefra kommende brand ikke må sprede sig til højlageret vil alt andet end klassificerede døre, porte og vinduer udgøre en risiko, medminder der stilles direkte krav om afskærende sprinkling. Men sprinklingen kan godt udføres indvendigt. COWI anfører, at det i øvrigt skal bemærkes, at f.eks. traditionelle ledhejseporte er udført i aluminiumskonstruktion med typisk celleplast som isolering. Hvis en brand ikke kontrolleres tilstrækkeligt i umiddelbar nærhed af porten, vil den blive antændt og brænde meget kraftigt. Beredskabsstyrelsen er ikke enig, idet styrelsen vurderer, at de 20 % af ydervæggens overfladeareal, må anses for at være et sikkerhedsmæssigt forsvarligt areal under forudsætning af, at bekendtgørelsens pkt i bilag 1, som stiller et afstandskrav til brændbare oplag på minimum 10 m ved ydervægsåbninger, overholdes. Ad Ovenlys i taget (4.5.1) side 52 COWI henviser til følgende vejledningstekst: Taget kan udføres med ovenlys, som angivet i byggelovgivningen. COWI-bemærkning: Se tidligere bemærkning i forhold til sikring ved anvendelse af celleplast på taget. Beredskabsstyrelsen mener, at forhold omkring gennemføringer i tag er fyldestgørende beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1, punkt 4.2.7, litra c. Ad flugtvejslængder (5.1.2 og 5.1.3) side 53 10

11 COWI mener ikke, at 25/30 meter bør være så kategorisk formuleret. Der bør være mulighed for at kunne dokumentere den nødvendige sikkerhed i forhold til såvel personer i bygningen som for indsatsmandskab, selv om de 25/30 m overskrides. Beredskabsstyrelsen er ikke enig, idet længderne udtrykkeligt er fastsat i bekendtgørelsen. En overskridelse af længderne vil i givet fald kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Ad døre i flugtveje (5.1.8) side 55 COWI henviser til følgende vejledningstekst: Døre i flugtveje skal være udført som sidehængte døre. Udformningen af døre i flugtveje, herunder åbneretning, dørbredder, beslag mv., skal være i overensstemmelse med byggelovgivningens bestemmelser. Porte og lemme kan ikke anvendes som flugtvej, medmindre de forsynes med en sidehængt dør. Sidehængte døre i porte skal også overholde kravene i bygningsreglementet. COWI bemærker, at adgangs- og flugtveje i stueplan skal jf. bygningslovgivningen være med niveaufri adgang. Altså max. 25 mm dørtrin. I brandskydeporte kan døre erfaringsmæssigt ikke udføres med så lavt et dørtrin. COWI ønsker oplyst, om bestemmelsen anses for overholdt, hvis der kan dispenseres i forhold til bygningslovgivningen. COWI mener, at det ikke bør være tilladt at indregne døre i primært hejseporte, da fejl i lukkefunktion kan medføre, at døren slet ikke kan åbnes, dette uanset tidligere bemærkning om evt. niveau udførelse. DI: DI finder, at der er en række skærpelser til blandt andet flugtveje. Herunder er kravet omkring tilgængelighed ved flugt gennem flugtvejsdøre i brandporte skærpet, så det efterlever Bygningsreglementets krav. Ifølge DI s oplysninger er det i dag kun meget få producenter, som kan overholde disse krav. Beredskabsstyrelsen har i afsnittet beskrevet, at porte og lemme ikke kan anvendes som flugtvej, medmindre de forsynes med en sidehængt dør, dog skal sidehængte døre i porte også overholde kravene i byggelovgivningen. En dispensation fra byggelovgivningen opfylder bestemmelsens krav om overensstemmelse med byggelovgivningen. Beredskabsstyrelsen har i afsnittet beskrevet at: Arbejdstilsynet medregner ikke skydedøre, drejedøre og hejsedøre som flugtvejsmulighed. Automatiske døre medregnes kun, hvis de opfylder, en række krav, der sikrer, at dørene under alle forhold kan tjene som flugtvej, bl.a. skal dørene være indrettet, så de let kan åbnes indefra ved fejl, strømsvigt eller lignende. Beredskabsstyrelsen har ændret afsnittet, således at der i afsnittet gøres opmærksom på byggelovgivningens bestemmelser på området. Beredskabsstyrelsen finder ikke, at der er tale om en skærpelse at henvise til byggelovgivningens bestemmelser, da disse altid er gældende. 11

12 Ad kontor- og opholdsafsnit (5.4.3 og 5.4.4) side 61 ENS: Energistyrelsen ønsker oplyst, hvad der menes med klasse I beklædning på side 61. Beredskabsstyrelsen har ændret formuleringen, således at sætningen kommer til lyde beklædning som mindst beklædning klasse K110 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Ad el-afsnit (5.4.6) side 62 Med henvisning til vejledningsteksten: Der skal etableres friarealer omkring el-tavler i overensstemmelse med forskrifterne. Hvis eltavlerne anbringes på vægge, skal vægoverfladerne være mindst beklædning klasse K1 10 B- s1,d0 [klasse 1 beklædning] i en afstand af mindst 1 m fra tavlerne, jf. figur 66. COWI ønsker oplyst, om der her er tænkt på sikring, hvis der f.eks. ønskes beklædt med krydsfiner i en vis højde. Hvis det er tilfældet, skal man jo bare undlade at opsætte krydsfiner i det viste omfang. Alternativt hvis man absolut ønsker at opsætte en plade, og der er tale om opsætning på en ubrandbar konstruktion, ja, så må det vel også være o.k. med opsætning af min. B-s1,d0 beklædning eller ubrandbar beklædning. Placering af el-tavler skal ske på beklædninger, som er mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Der er tale om et krav i bekendtgørelsen, som er gengivet i vejledningen og nærmere illustreret i figur 66. Ad udførelse af ventilationsanlæg (6.3.1) side 67 COWI henviser til følgende vejledningstekst under afsnittet benævnt skærpelser i forhold til DS 428 : En anvendelse af DS 428: 2011 alene vil ikke tilgodese funktionskravet i forskrifternes punkt Det er derfor nødvendigt yderligere at iagttage følgende COWI spørger, hvad med afsnit 3.2 (8) litra A. Anlæg mv., der ikke er udført af materiale(r) klasse A2- s1,d0? Der står godt nok placering under hensyntagen til brandspredning til bygning på egen grund. Men spørgsmålet er, om ikke denne type anlæg ikke helt skal udelades, medmindre der decideret sikres i forhold til brandspredning til bygning. Beredskabsstyrelsen har ikke fundet det nødvendigt at skærpe på dette område. Ad anbringelse af ventilationsanlæg (6.3.2) side 69 12

13 COWI foreslår følgende tekst tilføjet: eller FRS-spjæld med brandisolering Således at vejledningsteksten bliver: I Figur 71 er illustreret et eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener en brandsektion med højlager. I eksemplet er kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Det ville også have været tilstrækkeligt at sikre med et flamme- og røgspjæld (FRS-spjæld) kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger mellem sektionerne. Det anses for at være tilstrækkeligt, at kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst 850 C, da kanalerne er forsynet med BRS-spjæld eller FRSspjæld med brandisolering ved gennembrydninger af brandsektionsadskillelsen og ind til ventilationsrummet. Alternativt kan kanaler udført som klasse E 60 (ve ho i o) A2-s1,d0 anvendes, jf. note 4 i bilag 2 i DS 428:2011. Beredskabsstyrelsen har tilføjet teksten. Ad dæknings- og detekteringsområder (7.1.2) side 71 I forbindelse med vejledningsteksten: Der kan også anvendes detektering ved hjælp af aspirationsanlæg. bemærker COWI, at det her bør iagttages, at der alt afhængig af typen af aspirationsanlæg, jf. f.eks. DBI Retningslinie 232, kan accepteres en forholdsvis lang detekteringstid i forhold til opbygning af rørsystem. COWI finder, at da det nok typisk vil være Type C anlæg, som anvendes, bør detekterings- /transporttiden ikke være for lang. Beredskabsstyrelsen har angivet, at aspirationsanlæg kan anvendes i højlagre. Beredskabsstyrelsen finder det tilstrækkeligt, at aspirationsanlæg er udført iht. anerkendt standard, retningslinie eller forskrift. Ad overvågning af vandforsyningen til sprinkleranlægget (7.2.6) side 73 Med henvisning til følgende vejledningstekst: For at formindske risikoen for et uopdaget svigt i vandforsyningen, skal sprinkleranlæg forsynes med vandflowalarm for overvågning af vandforsyning. Overvågningen af vandforsyningen skal sikre, at der til hver en tid er det fornødne tryk til rådighed til sprinkleranlægget. Dette gælder både ved reservoir og forsyning fra ekstern leverandør. ønsker COWI oplyst, hvor denne overvågning skal sidde. COWI anfører, at hvis der ikke er forbrug på sprinklerstik, eller der generelt ikke er forbrug, vil der ikke indikeres alarm ved manglende flow. DI: 13

14 DI finder, at det er problematisk, at det skal angives, hvor mange sprinklere, som er aktiveret, samt at der skal ske overvågning af tryk og flow ind til bygningen, da det er situationsafhængigt alt efter placeringen af sprinklere. I stedet kan det overvejes, at overvåge vand i reservoiret og med hvilke hastighed vandet bliver brugt. Ad Overvågningen af vandforsyningen skal sikre vandforsyningen til AVS-anlægget, uanset hvilken vandforsyning det enkelte anlæg har. Flowalarmen skal derfor tilpasses anlægget, og placeringen skal være i overensstemmelse med den for AVS-anlægget valgte standard, retningslinie eller forskrift. Ad DI: Der er ikke tale om, at antallet af aktiverede sprinklerhoveder skal angives men i hvilket område, der er aktiveret et eller flere sprinklerhoveder. Der skal foretages en overvågning af vandforsyningen til AVSanlægget, som til enhver tid skal sikre, at der er den fornødne vandforsyning. Ad frosthøjlagre, iltreduktion (7.2) side 74 COWI finder, at punktet bør nummereres som (7.3). COWI oplyser, at de har konfereret med deres afdeling i Norge, der netop som de første i verden er blevet godkendt som akkrediteret inspektionsorgan for hypoxic air - design, installation og vurdering af sundhedsrisici. COWI foreslår på denne baggrund justeringer i det indsatte afsnit samt tilføjelser i forhold til anlægskrav mv. Endvidere foreslås der indsat lidt supplerende om HA-anlæg (der her ganske vist er på norsk). COWI s forslag til tekst til afsnit 7.2: I frosthøjlagre kan der være ønske om anvendelse andre former for aktive, brandteknisk installationer end et automatisk sprinkleranlæg, f.eks. permanent iltreduktion (for eksempel HA - Hypoxic Air). HA er forskellig fra konventionelle slukningsmetoder ved at der tilvejebringes et brandsikkert indeklima, hvor en brand ikke kan antændes og beskyttelsen er kontinuerlig hele døgnet. Tilladelse hertil vil kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. For at Beredskabs-styrelsen kan fastsætte vilkår for en evt. dispensation, skal en ansøgning om dispensation indeholde oplysninger og dokumentation for anlæggets design og virkemåde samt princip for service, kontrol og vedligeholdelse, jf. kommentarer under punktet dispensationer i forordet. Det vil sædvanligvis være nødvendigt at stille krav om, at et iltreduktionsanlæg suppleres med et automatisk brandalarmanlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet. HA hindrer ikke pyrolyse og røg af andre grunde end forbrænding. Detektering i brandsektioner med iltreduktions-anlæg vil normalt ske med et aspirationsanlæg eller anden teknologi baseret på røgdetektering, som kan detektere mindre tilløb til brand, f.eks. ulmebrand. Beredskabsstyrelsen vil som udgangspunkt stille krav om, at et inert luftanlæg har kapacitet til at kunne opretholde en kontinuerlig, iltreduceret atmosfære i lageret. Iltkoncentrationen sænkes typisk fra ca. 21 vol.% som i normal atmosfærisk luft til ca vol. %., som normalt i en flykabine. I et brandsikkert indeklima kan en decideret brand ikke opstå, men personer kan arbejde i timevis i rummet og koncentrationen er konstant over 14

15 hele døgnet, år ud og ind. En iltprocent på omkring vol. % vil formentlig være tilstrækkelig til at forhindre en brand i at udvikle sig væsentligt i denne type oplag hhv. emballage, som typisk forefindes i frosthøjlagre. Det vil dog skulle dokumenteres i den konkrete sag. Generatorer, som genererer den iltreducerede luft, skal udføres med særlig sikret strømforsyning og være placeret uden for den brandsektion, som den sikrer. Arbejdsmiljøforhold ved anvendelse af iltreduceret atmosfære (7.2.1) Der findes ikke specifikke regler eller administrativ praksis, der beskriver, hvordan det at arbejde i en iltreduceret atmosfære kan ske forsvarligt i frosthøjlagre, bortset fra den administrative praksis, der er beskrevet i AT vejledning B.4.4. Køleanlæg og varmepumper. Det er derfor arbejdsmiljølovgivningens generelle regler, der er gældende for arbejde af den pågældende karakter. Det tilrådes derfor, at man på et tidligt tidspunkt også kontakter Arbejdstilsynet i en given sag. Projektering og installation, kvalificeret virksomhed (7.2.2) Projektering og installation af iltreduktionsanlæg skal kontrolleres af en kvalificeret virksomhed. En virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have erfaring inden for den pågældende installationsstandard eller norm (BSI PAS 95 eller VdS 3527). Er der til virksomheden tilknyttet en person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller -norm, som anlægget er udført i henhold til, anses virksomheden som kvalificeret. Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af European cooperation for Accreditation (EA) eller International Accreditation Forum (IAF) etableret multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for området personcertificering. Supplerende bemærkninger fra Geir Jensen, COWI Norge: Ytelser, kvalitet og verifikasjon for ilt-reduksjonanlegg: Det er publisert to internasjonalt anvendte standarder: 1. BSI PAS 95:2011 Hypoxic air fire prevention systems - Specification - Siste utgitte standard, dedikert kun for ilt-reduksonsanlegg for å hindre brann 2. VdS 3527en Guidelines for Inerting and Oxygen Reduction Systems - Dekker gass-inertisering og anlegg ilt-reduksjon (under fornying) CEN standard forberedes for høring tidlig 2013, samme scope som BSI PAS 95. Verifikasjon: COWI Hypoxic Air Inspection Services (COWI HAIS) er akkreditert Inspeksjonsorgan for design, installasjon og helsesikkerhet ved inert luft som brannsikkert inneklima under EA avtale og EN/ISO COWI HAIS er egen enhet knyttet til COWI i Norge. Akkreditering gjelder for verifisering i henhold til BSI PAS 95 eller VdS 3527 standard og særskilt også for de helserisiko vurderinger BSI PAS 95 krever for hvert anlegg. 15

16 Anvendelseområde: Internasjonalt benyttes ilt-reduksjonsanlegg for medium og store lagre og højlagre. De benyttes ofte i frosthøjlagre fordi de er vesentlig rimeligere enn alternativet der. Grunnen er altså ekstra stor kostbesparelse i frosthøjlagre. Ilt-reduksjonsanlegg er derimot egnet og brukt i de fleste typer højlagre og bør derfor tillates som alternativ for alle lagre såfremt de er behørig dokumentert. Helsesikkerhet: Fordi teknikken er relativt ny krever standardene (BSI, og utkast i CEN) at det skal utarbeides en helsrisikovurdering (risikoanalyse/risk assessment) for hvert anlegg. De krever også at denne skal utformes iht og leveres til den nasjonale myndighet. CEN standarden forbereder et informativ vedlegg med utgangspunkt i ny retningslinje fra Berufgenossenschaft i Tyskland og/eller internasjonale UIAA som støtte for risikovurderingene. Mer om helserisiko ved il-reduksjonsanlegg for å hindre brann: I Tyskland, England og Norge vurderer arbeidsmiljømyndighetene at ilt-reduksjonsanlegg med 15 % ilt er kurant fordi det tilsvarer partial-trykk ilt i vanlige flykabiner og fordi det er ren luft, altså ikke gassblanding med fremmede/ tilsatte gasser som ellers er underlagt foskrifter for opphold i lukkede rom. Anlegg for % ilt tillates dersom den spesifikke helserisiko vurdering er utført og de forebyggende tiltak i henhold til den er utført. University of Bath har dokumentert praktiske grenseverdier for opphold og tungt arbeide (klatring i stiger og tunge løft) i store lager etter omfattende testing i eksisterende anlegg for British Library. Beredskabsstyrelsen har med interesse læst COWI s bidrag vedrørende iltreduktionsanlæg. Der er imidlertid i Danmark ikke pt. godkendt højlagre med anvendelse af iltreduktion, og dermed er der ingen praksis herfor. Beredskabsstyrelsen vil derfor først forholde sig til de modtagne informationer i forbindelse med en konkret ansøgning herom. Beredskabsstyrelsen har dog imødekommet forslaget om at ændre HAV til HA, ligesom styrelsen har ændret angivelsen af iltkoncentrationen således, at det nu fremgår, at en iltprocent på vil kunne forhindre en brand om at udvikle sig væsentlig. Med hensyn til forslaget om at ændre overskriften fra 7.2 til 7.3 er Beredskabsstyrelsen ikke enig, idet et iltreduktionsanlæg vil skulle erstatte et AVS-anlæg og ikke et ABA-anlæg. Ad tilstrækkelig ventilation (7.4.1) side 75 Med henvisning til følgende vejledningstekst: Kravet om en tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand anses for opfyldt, såfremt røgudluftningsanlægget udføres i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens Vejledning om termisk (naturlig) brandventilation i bygninger omfattet af Beredskabslovgivningen. Frosthøjlagre skal også forsynes med røgudluftningsanlæg. 16

17 ønsker COWI oplyst, hvilke tekniske krav Beredskabsstyrelsen stiller til åbningsmekanismer til erstatningsluftåbninger, og hvilket forsyningsmæssigt krav Beredskabsstyrelsen forlanger opfyldt til den sekundære strømforsyning set i forhold til EN og den nyudsendte DBI Retningslinie 27. Kræves der en sekundær forsyning, som er "uafhængig" af den offentlige el-forsyning, eller muligheden for anvendelse af flere transformere, som beskrevet i Retningslinje 27. Beredskabsstyrelsen stiller ikke særlige krav til åbningsmekanismerne til erstatningsluftåbningerne, idet disse manuelt åbnes af redningsberedskabet. Strømforsyningen skal overholde den for anlægget valgte standard, retningslinje eller forskrift. Ad automatisk varslingsanlæg (7.5.1) side 75 Med henvisning til følgende vejledningstekst: Automatiske varslingsanlæg i højlagre aktiveres af det automatiske brandalarmanlæg. bemærker COWI, at sprinkleranlæg ganske vist også er et automatisk brandalarmanlæg, men at det nok bør skrives. Beredskabsstyrelsen er ikke enig, idet varslingsanlæg alene kræves i højlagre med ABA-anlæg. Ad ekstraordinært krav til nødbelysning (7.6.1) side 75 Med henvisning til følgende vejledningstekst: Det kan være relevant at stille krav om nødbelysning, hvis f.eks. flugtveje vurderes at være mindre overskuelige. bemærker COWI, at hvis der er tale om lagersystemer/robotlagre mv., vil det være yderst relevant at stille krav om sikkerhedsbelysning i disse områder. Krav til almen belysning vil også være relevant, da sikkerhedsbelysning først træder i funktion, når den almene belysning er forsvundet helt. Arbejds- og nødbelysning i forbindelse med robotkraner er beskrevet i bilag D. Ad slangevinder og erstatning for slangevinder (8.2.1) side 76 COWI finder, at der savnes en præcisering af, om der skal regnes med samtidig brug af 2 slangevinder. Slangevindere skal installeres iht. EN Vandydelsen for slangevindere skal dimensioneres iht. normen. 17

18 Ad adgang til tagflader (9.4.1) side 80 COWI bemærker, at det anføres, at trapper skal udføres jf. byggelovens bestemmelser, og at der i forhold til lejdere er henvist til AT-bestemmelser. Ved udførelse af lejder med rygbøjle skal det betænkes, at der skal være så megen plads, at en brandmand med fuld åndedrætsbeskyttelse - herunder luftflasker(r) på ryggen - kan kravle såvel op som ned. COWI finder derfor, at der er behov for lidt supplerende tekst. Lejdere er ikke tænkt som en primær adgangsvej for redningsberedskabet til tagfladen, men en nødnedgang i tilfælde af at adgangen til trappen er blokeret. Ad arbejdsbelysning (9.6.1) side 82 COWI finder, at arbejdsbelysning bør sikres som sikkerhedsbelysning (nødforsyning), da den normale belysning kan være ude af drift. Beredskabsstyrelsen henleder opmærksomheden på, at forholdet er beskrevet i bekendtgørelsens punkt i bilag 1. Ad stigrør (9.6.3) side 82 COWI savner en bemærkning om krav til trykforøgeranlæg, hvis bygningshøjden er over et vist antal meter. COWI foreslår en max. højde på ca. 30 meter inden der skal installeres trykforøgeranlæg, idet der tages udgangspunkt i 16/8 og / eller 8/8 sprøjte, og hvad de kan præstere af vandydelse og tryk, dette set i sammenhæng med, at de nye strålerør fordrer et tryk på ca. 6-7 bar. Opmærksomheden henledes på, at bygninger med højde på over 20 m kun må etableres på vilkår fastsat af Beredskabsstyrelsen, jf. bilag B. Ad andre farlige stoffer (10.1.1) DI: DI finder, at valget af uønskede risikosætninger er alt for generel. Mange er relevante, men det betyder blandt andet, at det ikke længere er tilladt at have f.eks. tændstikker, optændingsblokke, eller ting, som er giftige at drikke. Konsekvensen er også, at rengøring og poleringsprodukter falder under denne definition. I praksis skal mange virksomheder derfor have deres centrallager opdelt i rigtig mange sektioner. Dette indebærer, at f.eks. dagligvarebutikker ikke kan have et centrallager uden, at det er opdelt i mere end 40 sektioner. Beredskabsstyrelsen er enig og derfor omskrevet afsnittet om andre farlige stoffer. 18

19 Ad inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2) side 88 COWI finder, at der bør suppleres med HA-anlæg. Beredskabsstyrelsen er ikke enig, idet HA-anlæg kun kan anvendes i højlagre, ved en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Ad BILAG C CLAD-RACK HØJLAGRE side 99 COWI finder, at der under afsnittet Bærende bygningskonstruktioner (4.1) bør suppleres med en bemærkning om, at alt afhængig af de oplagrede varer/emballagen kan mængden af vand, som opsuges også medvirke til at gøre konstruktioner ustabile. Beredskabsstyrelsen mener, at dette forhold, i det omfang det vil være aktuelt i en konkret sag, vil være tilgodeset i formuleringen en sprinklerkontrolleret brand ikke forekommer kollaps af større områder af bygningen som følge af svigt i varmepåvirkede reol-elementer. Derudover at redegørelsen skal udfærdiges af en anerkendt statiker. Ad BILAG D AUTOMATLAGRE side 103 COWI bemærker i forbindelse med robotkraner, at det anføres, at strømskinner med en maks. højde på 0,4 m normalt ikke betragtes som en hindring. Det kan diskuteres, og det skal betænkes, at der i forbindelse med tværgange i robotlagre stilles krav om sikre afskærmninger af de enkelte robotgange indbyrdes. Det betyder, at der både kan være strømskinner, døre og sikkerhedsliner. Alt dette gør ikke passage nemmere. Beredskabsstyrelsen har sig noteret sig COWI s synspunkter, men finder ikke anledning til at ændre teksten, idet der i hvert enkelt tilfælde er tale om en konkret afgørelse. 19