Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.

Transkript

1 Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent

2 Indhold 1 Indledning Baggrund og formål Karakteristik af respondenter Centrale konklusioner Forældres tilfredshed med nuværende madtilbud i vuggestuen Forældres holdning til et madtilbud i børnehaverne Forældres betalingsvillighed til at medfinansiere et madtilbud i kommunens børnehaver Holdning til madtilbud Tilfredshed med nuværende madtilbud i vuggestuen Holdning til madtilbud i kommunens børnehaver Betalingsvillighed Holdning til medfinansiering via vuggestuetaksten Størrelsen på betalingsvilligheden Begrundelser for ikke at ville medfinansiere Undersøgelsens metode...14

3 Indledning Baggrund og formål Den foreliggende rapport afdækker en undersøgelse af betalingsvilligheden blandt vuggestueforældre i Gladsaxe Kommune i forhold til etablering af et madtilbud til kommunens børnehavebørn. Undersøgelsen er gennemført af Epinion Capacent på vegne af Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune. Rapporten ligger i forlængelse af den undersøgelse af forældrenes holdning og betalingsvillighed til et kommunalt madtilbud til børnehavebørn, som Epinion gennemførte for Gladsaxe Kommune i efteråret Undersøgelsen blev gennemført blandt forældre til børn i børnehavetilbud og viste - for det første - en stor interesse for, at kommunen etablerer et madtilbud, og for det andet at forældrene også har en betydelig betalingsvilje i forhold til at betale for mad på dette sted. Takststigninger for vuggestuepladser kan indgå, som en del af finansieringsgrundlaget for en eventuel madordning for børnehavebørn. På den baggrund besluttede Børne- og Undervisningsudvalget, at Børne- og Kulturforvaltningen undersøger betalingsvilligheden hos vuggestueforældre inden indarbejdelsen i budgetforslaget 2008 (BUU, , Sag.102). Formålet med nærværende undersøgelse er: At afdække betalingsvilligheden blandt vuggestueforældre til at betale for et madtilbud til børnehavebørn Karakteristik af respondenter Undersøgelsen er foretaget blandt borgere i Gladsaxe kommune, der har et eller flere børn i kommunens vuggestuer. For deltagerne i undersøgelsen gælder det at: Flere kvinder end mænd har medvirket i undersøgelsen (67 % er kvinder og 33 % er mænd). Langt hovedparten af respondenterne er gift/samlevende (95 % har samlever og 5 % er enlige) Respondenterne fordeler sig aldersmæssigt relativt jævn på følgende tre alderskategorier: 38 % er år, 34 % er år og 28 % er 37 år over derover ).

4 74 % af deltagerne har en videregående uddannelse 1 som sit højeste uddannelsesniveau, mens 14 % henholdsvis 12 % har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Flest respondenter (45 %) har en samlet årlig husstandsindkomst på kr.. For 25 % er den mellem kr., mens den resterende andel af respondenterne fordeler sig med ca. 10 % for hver af de resterende af indkomstgrupper. Centrale konklusioner Undersøgelsen er baseret på i alt 481 telefoninterviews med målgruppen: forældre med børn i kommunens vuggestuer. Telefoninterviewene er gennemført i perioden d. 12. april 19. april Undersøgelsesforløbet har været præget af, at forældrene har været meget interesserede i og motiverede for at deltage i undersøgelsen. Det er samtidig oplevelsen, at forældrene gennemgående er både oplyste om og bevidste i forhold til emnet børn, mad og madtilbud. Det har bl.a. betydet stor lyst til at lade sig interviewe telefonisk. Nedenfor gennemgås de væsentligste konklusioner fra undersøgelsen. Konklusionerne er disponeret svarende til rapportens opbygning, så læseren kan få uddybet de mest interessante konklusioner i rapportens enkelte afsnit. Forældres tilfredshed med nuværende madtilbud i vuggestuen 88 % af forældrene er tilfredse med vuggestuens nuværende madtilbud. Nærmere analyse viser, at forældre i den laveste indkomstgruppe har tendens til at være mindre tilfredse end forældre i højere indkomstgrupper. Forældres holdning til et madtilbud i børnehaverne Undersøgelsen afdækker forældrenes holdning til et madtilbud i kommunes børnehaver. Holdningen er relativt entydig: 93 % af de forældre der har et barn i kommunens vuggestuer angiver, at de synes, at et madtilbud i børnehaven er en meget god eller en god idé. 2 % angiver, at det er en meget dårlig eller dårlig idé. 1 Ved videregående uddannelse er her inkluderet svarkategorierne kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, bachelor samt lang videregående uddannelse.

5 Forældres betalingsvillighed til at medfinansiere et madtilbud i kommunens børnehaver De overordnede konklusioner på denne del er: Der er en betydelig betalingsvillighed i forhold til et madtilbud i børnehaverne. Uanset pris til 400 kr. - vil 44 % af forældrene med et barn i en vuggestue i kommunen helt sikkert medfinansiere et madtilbud i børnehaverne. Betalingsvilligheden stiger i takt med, at merprisen for mad falder. Andelen af forældrene, der er villige til at betale 400 kr. om måneden er 44 %, mens 56 % er villige til at betale 300 kr. om måneden, 74 % er villige til at betale 200 kr. om måneden, og 82 % er villige til at betale 100 kr. mere pr. måned. 18 % er ikke villige til at tilkøbe det nye madtilbud uanset prisen. Vuggestueforældrenes villighed i forhold til at betale ekstra allerede i vuggestuetiden er stort set den samme som villigheden blandt forældre til børnehavebørn til at betale ekstra for mad mens børnene går i børnehave. Nærmere analyse viser samtidig, at villigheden til at betale for et madtilbud er markant højere blandt de forældregrupper der har et 2-årigt barn, de forældre der er tilfredse med vuggestuernes nuværende madtilbud samt de forældre, der mener, at et madtilbud er en god idé.

6 Holdning til madtilbud Rapporten er disponeret således, at der indledningsvist foretages en afdækning af forældrenes tilfredshedsniveau med det nuværende madtilbud i kommunens vuggestuer. Herefter afdækkes vuggestueforældrenes holdning til et kommunalt madtilbud i børnehaverne i Gladsaxe Kommune, samt deres villighed til at betale for et sådan tilbud. Betalingsvilligheden afdækkes ud fra forældres villighed til at acceptere en takstforhøjelse på vuggestuetilbuddet imod at modtage det konkrete madtilbud i børnehaverne. Endeligt afdækkes begrundelser for ikke at ville medfinansiere madtilbuddet. I rapporten vises hovedsageligt almindelige frekvensfordelinger, mens analyseresultater baseret på forskellige krydstabuleringer kun belyses tekstmæssigt. Tilfredshed med nuværende madtilbud i vuggestuen Afsnittet afdækker forældrenes tilfredshedsniveau med det nuværende mad-tilbud i kommunens vuggestuer. Det overordnede resultat er klart: 88 % af forældrene er tilfredse med vuggestuens madtilbud. Nuanceres svarfordelingen med indkomstoplysningerne for deltagerne, viser det sig, at forældre i den laveste indkomstgruppe er mindre tilfredse med vuggestuens madtilbud end forældre i højere indkomstgrupper (68 % angiver, at de er tilfredse i indkomstgruppen op til kr. imod en tilfredshedsprocent på ca. 90 % i de andre indkomstgrupper). Indledningsvis er forældrene blevet spurgt til deres tilfredshed med vugge-stuens madtilbud, jf. tabel 1. Tabel 1: Hvor tilfreds er du alt i alt med vuggestuens madtilbud? Procentandel Meget tilfreds 46 % (223) Tilfreds 42 % (202) Hverken tilfreds eller utilfreds 6 % (30) Utilfreds 4 % (17) Ved ikke 2 % (9) Total 100 % (481)

7 Tabellen viser, at 88 % af forældrene er tilfredse med det nuværende madtilbud i vuggestuen, kun 4 % er utilfredse og 6 % svarer hverken eller. På den baggrund kan det konkluderes, at vuggestueforældrene i kommunen generelt er godt tilfredse med vuggestuernes madtilbud. Holdning til madtilbud i kommunens børnehaver Forældrene med børn i kommunes vuggestuer blev i undersøgelsen bedt om at forholde sig til etableringen af et nyt madtilbud i kommunes børnehaver. Tabel 2 nedenfor viser forældrenes svarfordeling på dette spørgsmål. Tabel 2: Det diskuteres for øjeblikket i flere kommuner, hvorvidt børnehaver skal tilbyde børnene et frokostmåltid, mens børnene er i børnehaven. Er det efter din mening en god idé? Procentandel Meget god idé 60 % (291) God idé 33 % (157) Hverken god eller dårlig idé 4 % (17) Dårlig idé 2 % (12) Ved ikke / vil ikke svare 1 % (4) Total 100 % (481) Af tabellen fremgår det, at 93 % af forældrene mener, at et frokosttilbud for børn i børnehaven er en god idé. 2 % mener, at det er en dårlig idé mens 4 % hverken mener det er en god eller dårlig idé. Generelt afdækker undersøgelsesdelen altså, at forældre med børn i kommunens vuggestuer har en meget positiv holdning til et madtilbud til børn i kommunes børnehaver. Det er også en mere positiv indstilling til et madtilbud end den tidligere gennemførte undersøgelse viste. I den undersøgelse der blev gennemført i efteråret 2006 blandt forældre til børnehavebørn angav 85 % af forældrene, at de synes, det er en god eller meget god idé at børnehaver tilbyder børnene et frokostmåltid. Der kan være flere forklaringer på den målte holdningsforskel i de to forældregrupper. En mulig forklaring er, at vugge-

8 stueforældrene, der generelt er meget glade for det madtilbud deres børn får i vuggestuen finder det meget ønskeligt og naturligt, at dette tilbud fortsætter i børnehaven, mens forældre til børnehavebørn har vænnet sig til ordningen uden madtilbud. Betalingsvillighed Afsnittet angående vuggestueforældrenes betalingsvillighed for et madtilbud i børnehaven er delt op i tre delafsnit. I den første del afdækkes forældrenes generelle holdning til en medfinansiering af tilbuddet via en stigning i vuggestuetaksten. Herefter afdækkes forældrenes betalingsvillighed; hvor forældrene er blevet bedt om at tage stilling til konkrete takststigninger for at modtage denne ydelse på sigt. Det sidste delafsnit vil fokusere på de forældre der ikke ønsker at medfinansiere tilbuddet og afdækker deres begrundelser for dette valg. Holdning til medfinansiering via vuggestuetaksten Forældrene blev bedt om at vurdere, hvorvidt de vil acceptere en stigning i vuggestuetaksten for herved at være med til at medfinansiere et madtilbud til kommunens børnehavebørn hvilket på sigt også vil komme deres egne børn til gode, når de skal i børnehave. Konklusionen på denne del er: Holdningen til at acceptere en takststigning mod at ens eget barn på sigt vil nyde gavn af et madtilbud i børnehaven er overvejende positiv. 78 % angiver, at de vil være villige til at acceptere en takststigning. 17 % angiver at de ikke ville acceptere en sådan stigning Yderligere analyse viser, at 13 % af de forældre der anser tilbuddet som en god idé ikke vil være med til at finansiere det. Forældrenes svarfordeling kan ses i nedenstående tabel 3.

9 Tabel 3: Vil du acceptere en stigning i forældrebetalingen for dit barns vuggestueplads for at være med til at finansiere et kommunalt madtilbud til kommunens børnehavebørn, som dit barn også vil modtage, når det selv kommer i børnehave? Procentandel Ja, helt sikkert 48 % (229) Ja, sandsynligvis 30 % (143) Måske / måske ikke 5 % (25) Sandsynligvis ikke 7 % (33) Helt sikkert ikke 10 % (47) Ved ikke 1 % (4) Total 100 % (481) Som tabellen viser, angiver 78 % af forældrene at de helt sikkert eller sandsynligvis vil acceptere en takststigning for at finansiere madtilbuddet i børnehaverne. 17 % angiver, at de sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke vil acceptere en takststigning, mens 5 % angiver, at de måske / måske ikke vil acceptere en stigning. De forældre der svarer, at de sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke vil acceptere stigningen, tenderer til at være: Forældre til et barn der er mindre end 1 år (26 % af forældre med et barn under 1 år angiver et af disse to svar imod 13 % af forældre med et barn på mere end 2 år). Forældre der på nuværende tidspunkt er utilfredse med vuggestuernes madordning (41 % af forældre der er utilfredse angiver et af disse to svar imod 15 % der på nuværende tidspunkt er tilfredse). Overraskende nok, har hverken forældrenes uddannelses- eller indkomstniveau nogen betydning for forældrenes generelle accept af en stigning i forældrebetalingen. Yderligere analyse viser, at der blandt de forældre der angiver at madtilbuddet er en god idé, er 13 %, der ikke vil acceptere en stigning i forældrebetalingen.

10 Størrelsen på betalingsvilligheden De overordnede konklusioner er: Der er en betydelig betalingsvillighed i forhold til et madtilbud i børnehaverne. Uanset pris til 400 kr. - vil 44 % af forældrene med et barn i en vuggestue i kommunen helt sikkert medfinansiere et madtilbud i børnehaverne. Betalingsvilligheden stiger i takt med, at merprisen for mad falder. Andelen af forældrene, er villige til at betale 400 kr. om måneden er 44 %, mens 56 % er villige til at betale 300 kr. om måneden, 74 % er villige til at betale 200 kr. om måneden, og 82 % er villige til at betale 100 kr. mere pr. måned. 18 % er ikke villige til at tilkøbe det nye madtilbud uanset prisen. Vuggestueforældrenes villighed i forhold til at betale ekstra allerede i vuggestuetiden er stort set den samme som villigheden blandt forældre til børnehavebørn til at betale ekstra for mad mens børnene går i børnehave. For at undersøge vuggestueforældrenes villighed til at betale for et kommunalt madtilbud til børnehavebørnene, er de blevet bedt om at vælge mellem det eksisterende pasningstilbud til kr. om måneden hvor madordningen ophører, når barnet kommer i børnehave og et nyt tilbud, hvor børnene også vil få et måltid i børnehaven. Forældrene er blevet bedt om, at vælge mellem de to tilbud, hvis det nye pasningstilbud inkl. frokost koster hhv. 400, 300, 200 eller 100 kr. mere om måneden. Figur 1 nedenfor illustrerer svarfordelingen over forældrenes betalingsvillighed.

11 Figur 1: Hvad vil du vælge, hvis du kan vælge mellem det eksisterende pasningstilbud til kr. om måneden hvor madordningen ophører, når barnet kommer i børnehave og et nyt tilbud, hvor børnene også vil få et måltid i børnehaven, hvis det nye tilbud vil koste i alt 2.575/2.475/2.375/2.275 kr. om måneden mens barnet går i vuggestue. Dvs. hvis den prismæssige forskel er hhv. 400/300/200/100 kr. i forhold til i dag. Procentandel forældre der vil vælge pasningsordning med madtilbud til en given pris 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 400 kr. 300 kr. 200 kr. 100 kr. Vil helt sikkert vælge det nye tilbud Som figuren illustrerer stiger andelen af forældre, der vil vælge en pasningsordning med madtilbud i takt med at takststigningen falder. Således vil 44 % af forældrene være villige til at betale 400 kr. om måneden, 56 % er villige til at betale 300 kr. om måneden, 74 % er villige til at betale 200 kr. om måneden, mens 82 % er villige til at betale 100 kr. mere pr. måned for at opnå denne ydelse på sigt. 18 % er således ikke villige til at vælge det nye madtilbud uanset prisen. Dette stemmer dog godt overens med tabel 3 s afdækning af forældrenes generelle accept af en stigning af forældrebetalingen, hvor 17 % af forældrene svarede at de sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke ville acceptere en stigning. Vuggestueforældrenes villighed i forhold til at betale ekstra allerede i vuggestuetiden er stort set den samme som villigheden blandt forældre til børnehavebørn til at betale ekstra for mad mens børnene går i børnehave. Undersøgelsen fra efteråret 2006 viste således også, at ca. halvdelen af forældrene er villige til at betale ekstra 400 kr. om måneden og 55 % er villige til at betale 300 kr. ekstra pr. måned. Det fremgår af figuren, at det er imellem takststigningen på 300 og 200 kr., at procentandelen af forældre der helt sikkert vil vælge det nye tilbud stiger mest markant. Andelen af betalingsvillige forældre stiger således med 18 % mod stigninger mellem 400 kr. til 300 kr., og mellem 200 til 100 kr. på henholdsvis 12 % og 8 %.

12 Nærmere analyse viser samtidig, at der imellem forældre til hhv. 1-årige og 2-årige børn er forskel på villigheden til at betale et større beløb (400 eller 300 kr.) til medfinansiering af et frokosttilbud for børnehavebørn. Betalingsvilligheden er højest blandt forældre til 2- årige. Således angiver 58 % af forældre til 2-årige at de er villige til at bruge 400 kr. ekstra, og 73 % inden for samme forældregruppe er villige til at betale 300 kr. ekstra. For forældre til 1-årige er andelen imidlertid noget lavere (hhv. 45 % og 63 %). Analysen peger dermed på det forhold, at jo tættere ens børn er på at opnå den kommende ydelse, jo større betalingsvillighed har man som forældre. Analysen viser dog samtidig, at selvom ens børn ikke er på nippet til at skulle i børnehave har forældrene en betydelig betalingsvillighed 2. Yderligere analyser af forældrenes betalingsvillighed viser, at jo mere tilfreds man er med vuggestuens nuværende madtilbud, jo mere er man villig til at betale for at medfinansiere et tilsvarende tilbud i børnehaven. Derudover er villigheden til at medfinansiere tilbuddet også markant højere blandt forældre, der mener, at tilbuddet er en meget god eller en god idé. Forældrenes betalingsvillighed er ligeledes afhængig af husstandens indkomstniveau. På en interessant måde vel at mærke. Således viser analysen, at det primært er husstande med en årsindkomst mellem kr kr., der er villige til at betale mest for at få denne ydelse på sigt. Forældre i både den laveste indkomstgruppe (op til kr.) og den højeste ( kr. eller derover) angiver i mindre grad end middelgrupperne at de er villige til at betale de største beløb for medfinansiering af tilbuddet. 2 Analyseresultater for forældre til børn under 1 år er ikke medtaget i denne sammenligning, da denne gruppe kun består af 27 personer.

13 Begrundelser for ikke at ville medfinansiere Selvom undersøgelsen primært afdækker en positiv holdning blandt vuggestueforældrene til at ville medfinansiere et madtilbud for børn i kommunens børnehaver, angiver 17 % af de adspurgte (80 personer), at de sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke vil acceptere en stigning i vuggestuetaksten for at opnå en fremtidig ydelse når deres børn når børnehavestadiet. De primære begrundelser, som disse forældre angiver for deres valg kan grupperes og udtrykkes i nedenstående udsagn: Kan ikke lide den indirekte betalingsform brugerbetaling skal være direkte! (angivet af 15 forældre) Forkert tidspunkt at indbetale til den slags vil gerne betale når ens barn går i børnehaven, men ikke mens det går i vuggestue der i forvejen er dyrere end en børnehaveplads (angivet af 19 forældre) Vuggestuen er dyr nok i forvejen! (angivet af 18 forældre) Vil hellere lave mad selv (angivet af 14 forældre) Begrundelserne refererer til hhv. indholdet af tilbuddet (holdning til at lave mad & prisniveauet) og selve betalingsformen (holdning til den indirekte betalingsform). Blandt de 17 % af forældrene, der forholder sig skeptisk til en stigning i vuggestuetaksten mod at opnå en fremtidig ydelse når deres børn når børnehavestadiet, er det således en modvilje over for både indholdet og formen af madtilbuddet, der ligger til grund for deres manglende betalingsvillighed.

14 Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på 481 telefoninterviews. Telefoninterviewene er foretaget med repræsentativt udvalgte forældre med børn i vuggestuer i Gladsaxe Kommune. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra d. 12. april til 19. april Telefoninterviewene er gennemført som CATI-interview. CATI står for Computer Assisted Telephone Interviewing. Dette betyder, at interviewerne guides igennem spørgeskemaet og registrerer svarene ved hjælp af en computerterminal. Der gennemføres op til fem genopringninger, hvis der ikke opnås kontakt ved første opringning. Telefonnumre på husstande, som der ikke opnås kontakt med, forbliver i databasen og vil blive interviewet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også de husstande repræsenteret, som er vanskelige at komme i kontakt med. Interviewarbejdet udføres af Epinion Capacents i alt 175 CATI-interviewere. Interviewerne vejledes og overvåges dagligt af et team af supervisorer, som står i direkte forbindelse med den ansvarlige konsulent. I rapporten vises hovedsageligt almindelige frekvensfordelinger, mens analyseresultater baseret på forskellige krydstabuleringer tests kun belyses tekstmæssigt.