Laboratorier. Vejledning om EBA i laboratorier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Laboratorier. Vejledning om EBA i laboratorier"

Transkript

1 Laboratorier Vejledning om EBA i laboratorier

2 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox København V Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Telefax: Arbejdsgiversekretariat DI H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Telefax: Henvendelser rettes til partssekretariaterne. Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne og kan downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøbutikken, tlf Layout og tryk: Rosendahls.Schultz Grafisk a/s / Foto: Harry Nielsen Nordisk Svanemærke Bestillingsnummer: Oplag: 2000 Marts 2010 EAN

3 Vejledning om EBA i laboratorier Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som branchens parter ønsker ved ensidigt belastende arbejde, EBA, i laboratorier. Da der forekommer meget EBA ved arbejde i laboratorier skal virksomheden og medarbejderne arbejde med at forebygge de gener, som kan opstå på grund af EBA. Dette gøres ved at indrette gode arbejdspladser og organisere arbejdet hensigtsmæssigt. Jo før man sætter fokus på problemerne og tager de fornødne forholdsregler, jo større er chancen for at undgå gener og skader. Derfor må man ikke ignorere de første symptomer på at krop og psyke er overbelastet. Vejledningen indeholder foranstaltninger samt gode eksempler fra små og store danske virksomheder. En del af det ensidigt belastende arbejde kan defineres som EGA. Begreberne forklares i afsnittet "Hvad er EBA". Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder indholdet i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er udarbejdet af COWI A/S. Vejledningen indeholder følgende afsnit: 1. Hvad er EBA side 4 2. EBA og helbred side 5 3. Eksempler på EBA side 5 4. Ergonomi side 6 5. Laboratoriets indretning side Teknologi side Psykisk arbejdsmiljø side Organisering side Arbejdspladsvurdering side Uddannelse og instruktion side EBA-politik side Links og henvisninger til yderligere inspiration......side 27 3

4 1 Hvad er EBA EBA er et overordnet begreb, som indeholder arbejde med ensartede ergonomiske, fysiske, sansemæssige og/eller psykosociale påvirkninger over længere tid. Ensidigt gentaget arbejde (EGA) er en delmængde af EBA. Der er tale om en samlet betegnelse for belastninger af krop og psyke, som fx kan optræde i følgende arbejdsopgaver på laboratorier: ensidigt gentaget arbejde statisk holde- og bærearbejde arbejde i fastlåste arbejdsstillinger monotont overvågningsarbejde opmærksomheds-, koncentrations-, syns- og hørekrævende arbejde 1.1 EGA er ensartede arbejdsbevægelser, der gentages hyppigt over længere perioder som led i det daglige arbejde. Ved EGA er der således tale om, hvor tit det gentagne arbejde forekommer cyklustiden og den samlede varighed af det gentagne arbejde pr. dag/uge. Andre faktorer, der spiller ind og som kan medvirke til øget belastning, er: graden af kraftanvendelse ergonomisk dårligt indrettet arbejdsplads arbejde udført i fastlåste stillinger, "holdearbejde" krav om vedvarende opmærksomhed og/eller koncentration manglende indflydelse på arbejdsvilkår som tempo, støj, indhold, metode og teknik EGA, der udføres i mere end 3-4 timer dagligt som led i det sædvanlige arbejde, skal altid kortlægges med henblik på en vurdering af eventuelle sundhedsrisici. I tilfælde af, at der også er forværrende faktorer involveret, skal det ensidigt gentagne arbejde, der udføres i mindre end 3-4 timer dagligt, også kortlægges. Den samlede vurdering af disse forhold afgør, om risikoen for helbredsskader skal vurderes som høj eller lav. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for helbredsskader, skal ledelsen sikre, at der udarbejdes en handlingsplan. Handlingsplanen skal indeholde løsninger, der fjerner eller formindsker gener fra EGA og de eventuelle forværrende faktorer. Foranstaltninger omtales i afsnittet om ergonomi og indretning. 1.2 Statisk holde- og bærearbejde er arbejde, hvor musklerne arbejder med konstant spænding og derved udsættes for en belastning. Se endvidere afsnittet "ergonomi". 1.3 Arbejde i fastlåste stillinger er arbejde, hvor musklerne typisk også arbejder statisk og hvor fx synskrav eller krav til betjening af apparatur fordrer en bestemt, til tider uhensigtsmæssig arbejdsstilling. Se endvidere afsnit 4.0 under afsnittet om "arbejdsstillinger". 1.4 Monotont overvågningsarbejde er arbejde, som kræver opmærksomhed fx ved kvalitetskontrol, tællearbejde og lign. Se endvidere afsnittet "psykisk arbejdsmiljø". 1.5 Opmærksomheds-, koncentrations-, syns- og hørekrævende arbejde er arbejde, som ofte kræver statisk muskelarbejde i skulder og nakke. Se afsnittet "ergonomi". 4

5 2 EBA og helbred I EBA indgår ensartede arbejdsbevægelser (EGA) ofte, men ikke altid. Denne vejledning beskriver arbejdsprocesser og opgaver i laboratoriet ud fra de risici, der ligger i det ensidigt belastende arbejde, EBA. EGA og EBA er defineret under punkt Det er vigtigt at være opmærksom på tidlige advarsler om overbelastning og at reagere, så snart symptomerne optræder. Det kan være symptomer, som på længere sigt kan føre skader og fravær med sig. Tidlige advarsler kan være: brændende fornemmelser kramper følelsesløshed hævelser snurren og prikken træthed Symptomer, som laboranterne nævner, er typisk smerter i: lænd tommelfinger håndled underarm albuer nakke skuldre øjne og hoved For at forebygge, at symptomerne udvikler sig til egentlige lidelser i bevægeapparatet, er det vigtigt at sætte ind med forebyggende foranstaltninger allerede i forbindelse med de tidlige symptomer. 2.2 Såfremt der ikke sættes ind, kan det få konsekvenser for laboranten som fx: sygefravær varige skader på bevægeapparatet, fx slidgigt psykiske lidelser i form af træthed, nedtrykthed og følelsen af ikke at kunne klare jobbet stress i yderste konsekvens risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet Konsekvenserne for virksomheden kan fx være: højt sygefravær med driftsmæssige og økonomiske følger behov for skånepladser med oplæring til følge udgifter til vikardækning og/eller oplæring af anden laborant til jobbet udgifter til løn under sygdom 3 Eksempler på EBA Når virksomheden skal indrette de gode arbejdspladser og reducere EBA mest muligt, er det vigtigt at se, på hvilke arbejdsopgaver, laboranter selv nævner som ensidigt belastende. 3.1 Eksempel på belastende arbejdsopgaver er: arbejde i eller over skulderhøjde 5

6 arbejde i akavede stillinger håndtering af låg som skruelåg og snaplåg sprøjtefiltrering præcise afvejninger pipettearbejde arbejde med whirlmixer arbejde ved forkert indrettede arbejdspladser, fx ved skærm og tastatur ufleksibelt inventar tunge løft og tungt arbejde Når EBA skal forbedres, skal vurderingen ske ud fra seks indfaldsvinkler: ergonomi (afsnit 4) laboratoriets indretning (afsnit 5) teknologi (afsnit 6) psykisk arbejdsmiljø (afsnit 7) arbejdets organisering (afsnit 8) uddannelse og instruktion (afsnit 10) Risikoen for at få skader på bevægeapparatet er større, jo længere tid man arbejder ensidigt belastende, og jo flere uhensigtsmæssige påvirkninger der forekommer fra én eller flere af de seks indfaldsvinkler. 4 Ergonomi Ergonomi handler om den belastning, som muskel- og skeletsystemet udsættes for. Arbejdet skal indrettes så kroppen anvendes hensigtsmæssigt. Alle relevante forhold skal indgå, når man skal indrette arbejdet mest hensigtsmæssigt på laboratorier i forhold til ensidigt belastende arbejde. Det gælder især arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser samt tunge løft. Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser omfatter siddende, stående og gående arbejde, arbejde med hænder og arme samt statisk arbejde. Bevægelse og variation i arbejdsstillinger er godt og nødvendigt for at vedligeholde kroppens funktionsniveau. Visse arbejdsstillinger og bevægelser kan især hvis de udføres over længere tid give fysiske gener, idet de giver en uhensigtsmæssig belastning af kroppen. Det er vigtigt at kende foranstaltninger, som kan reducere belastningerne ved arbejde med EBA: 4.1 Siddende arbejde En del arbejde på laboratoriet foregår siddende. Det er en god aflastning og variation at sidde ned indimellem, hvis der forekommer meget stående arbejde. Det er vigtigt at indrette arbejdspladsen optimalt, så det siddende arbejde foregår uden gener. Eksempler på siddende arbejde, som er problematisk: edb-arbejde i længere tid eller med uhensigtsmæssig indretning mikroskopering i længere tid eller med uhensigtsmæssig indretning 6

7 præcisionsarbejde og statisk arbejde som fx afvejning og pipettering i længere tid eller uhensigtsmæssig belastning arbejde med arme i eller over skulderhøjde i længere tid Siddende arbejde foregår mest hensigtsmæssigt når: der arbejdes midt foran kroppen armene er så tæt på kroppen som muligt (kort rækkeafstand), og ikke i eller over skulderhøjde i længere tid ad gangen det ved synskrævende arbejde undgås, at nakken er foroverbøjet og/eller fastlåst i længere tid arbejdshøjden indstilles, så den passer til personen og arbejdsopgaven. Dette betyder bl.a., at underarmen skal være understøttet på bordet ved længerevarende arbejde der er tilstrækkelig plads under bordet Foranstaltninger ved siddende arbejde herunder edb-arbejde: Stole og borde skal indrettes efter forskrifterne (se under afsnittet "laboratoriets indretning"). Man skal i første omgang forsøge at tilpasse arbejdshøjden ved at sænke eller hæve apparaturet/ processen til den arbejdshøjde, som passer til medarbejderen, før man eventuelt finder nødløsninger ved hjælp af skamler, armstøtter eller lignende. Skærmen skal placeres, så den aflæses i ca cm's afstand fra brugeren. Den skal placeres i en højde, så synsretningen peger skråt nedad (kigges der ligeud, bør man lige kunne se hen over skærmens overkant). 4.2 Stående arbejde Stående arbejde forekommer hyppigt på laboratoriet og kan ved længerevarende arbejde være belastende for ben og ryg. Derfor skal man indrette arbejdspladsen, så den passer til medarbejderen og sikre at, medarbejderen anvender arbejdspladsen, hjælpemidler og inventar korrekt. Eksempel på længerevarende stående arbejde, som er problematisk: stinkskabsarbejde, reagensfremstilling og pipettearbejde Stående arbejde foregår mest hensigtsmæssigt når: der arbejdes med ryg og nakke i opret stilling og med fri bevægelighed foroverbøjning i nakken i længere tid undgås der arbejdes med armene så tæt på kroppen som muligt (kort rækkeafstand) og armene må ikke være løftet i eller over skulderhøjde i længere tid. Hvis der arbejdes i længere tid ved bordet skal armene kunne understøttes af bordpladen, såfremt der ikke er tale om kraftbetonet arbejde der er et jævnt, solidt underlag og god stødabsorbering enten i gulv eller sko Foranstaltninger vedr. stående arbejde i længere tid: hvor arbejdet uden ulempe kan foregå siddende, skal der indrettes en hensigtsmæssig arbejdsplads ved stående og gående arbejde skal der så vidt muligt findes siddepladser, der kan benyttes ved afbrydelser i arbejdet arbejde i stående stilling skal foregå med god balance, symmetri og vægtfordeling, dvs. vægt på begge ben, ganske let bøj- 7

8 ning i knæled samt tyngdepunktet placeret midt på foden (hverken på tæer eller hæle) variation skift mellem stående, gående og siddende arbejdsopgaver evt. vha. rotation blandt medarbejdere gode stødabsorberende sko og/eller måtter 4.3 Arbejde med arme og hænder Meget arbejde i laboratoriet foregår med belastning af hænder og arme også kaldet finmotorisk arbejde. Det er vigtigt at belaste muskler og led i hænderne og armene i såkaldt neutrale positioner. Det vil sige, at hænder og arme ikke må belastes kraftigt eller befinde sig langvarigt i yderstillinger. Det kan give gener, smerter og på længere sigt nedslidning i hænder og arme. Eksempler på arbejde med arme og hænder i længere tid, som er problematisk: arbejde med snaplåg arbejde med skruelåg arbejde med aluminiumskapsler Arbejde med arme og hænder foregår hensigtsmæssigt når: muskler og led er i neutralstilling belastningen bliver afbrudt af andet arbejde/pauser arbejdspladsen er indrettet og tilpasset den enkelte medarbejder, fx ved at armene understøttes ved længere tids arbejde på bordpladen Foranstaltninger ved arbejde med arme i eller over skulderhøjde i længere tid: apparatur, som er placeret for højt, kan sænkes ned i bordet betjeningspaneler kan sænkes eller lægges ned i bordpladen bordpladen sænkes laf-bænken kan indrettes med en "brønd" Bænken indrettet med brønd hvorved arbejde med armene over skulderhøjde undgås. 8

9 Mikroskop placeret i passende højde. 4.4 Statisk arbejde Det er nødvendigt at planlægge arbejde med bevægelse og variation, således at man undgår ensidige belastninger og statisk arbejde. Statisk muskelarbejde vil sige, at musklerne er spændte, selv om der kun er små eller ingen bevægelser. I forbindelse med EBA forekommer der ofte statisk muskelarbejde. Statisk arbejde gør, at musklernes ilttilførsel begrænses, så muskulaturen hurtigt udtrættes med risiko for gener og skader. Statisk arbejde forekommer fx ved mikroskopering. Eksempler på statisk arbejde i længere tid, som er problematisk: holdearbejde mikroskopering præcisionsarbejde som fx pipettering og afvejning Statisk arbejde kan begrænses ved at: indrette arbejdet med bevægelse og variation. Modsætning til statisk arbejde er dynamisk arbejde, hvor muskelarbejdet udføres med bevægelse. Fx arbejder benenes muskler dynamisk ved gang og løb Foranstaltninger vedr. statisk arbejde: der indføres rotation i arbejdet, så bevidst variation indlægges, hvor det kan lade sig gøre understøttelse af arme og hænder ved længerevarende arbejde ved borde både siddende og stående mikropauser med små dynamiske øvelser, fx skulderrulninger og udspændingsøvelser 4.5 Øvrige foranstaltninger ved arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser I det følgende beskrives konkrete foranstaltninger, som reducerer gener og skader ved EBA. De tager udgangspunkt i de problematiske arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er beskrevet tidligere. Mikroskopering Mikroskopet anbringes i passende højde fx på et stativ. Derved undgås, at nakken bøjes forover i længere tid. Se IBAR vejledning om mikroskop og lup. 9

10 Armene understøttes på bordet ved arbejde i længere tid. Afvejninger Udover belastningen af armen stiller afvejninger med mange decimaler store krav til syn og koncentration. Derfor er det en fordel at: tilslutte en pc til vægten. De store tal på skærmen medvirker til, at arbejdet ikke føles så anstrengende for øjnene købe kemikalier hjem i afvejede portioner lade medarbejderne skiftes til at tage arbejdsopgaven, så tiden med afvejning begrænses for den enkelte medarbejder Snaplåg For at forhindre, at fingre belastes pga. mange små låg, som sidder meget stramt, anbefales det at: skifte til Easy Cap anvende en metalspatel, når låget skal skrues af anvende en låg-åbner til Eppendorfrør Eksempel på værktøj som kan spænde og løsne kapslen. Kan anvendes med både højre og venstre hånd. Skruelåg I forbindelse med analyser skrues mange låg af og på fx ved pipettering, fyldning, opvask mm. En løsning kan være at: anvende håndværktøj til at spænde og løsne låg på flasker. Ved denne løsning gives et ryk i håndleddet, som gør at de ikke bør anvendes i længere tid ad gangen anvende kapselskruemaskine, hvor en friksionsplade holder igen på flasken og maskinen holder skruelåget. Er at foretrække, fordi rykket i håndleddet reduceres væsentligt 10

11 I eksemplet drives værktøjet til at spænde og løsne låg ved trykluft. Det er håndholdt og ret tungt. Bør derfor anbringes i fjederophæng, så vægten elimineres. I eksemplet drives værktøjet til at spænde og løsne låg ved trykluft. Det er håndholdt og ret tungt. Bør derfor anbringes i fjederophæng, så vægten elimineres. Aluminiumskapsler Aluminiumskapsler blev tidligere lukket og åbnet med en tang med risiko for EBA-gener til følge. Dette problem kan fx løses ved at: automatisere arbejdsopgaven, således at belastningen med tangen undgås. Den nye arbejdsproces er imidlertid ikke fri for EBA, men er ikke kraftkrævende hvorfor belastningen er reduceret anvende kassetter, som består af et antal prøvebeholdere, der påføres en tætsluttende film med samme egenskaber som membranen i aluminiumskapsler 4.6 Tunge løft Tunge løft er ikke en del af EBA-vurderingen. Alligevel er de vigtige at inddrage, så EBA vurderes ud fra den samlede ergonomiske belastning. Det er vigtigt at begrænse de tunge løft, de uhensigtsmæssige løft samt de gentagne tunge løft, idet de kan give anledning til gener eller skader samt nedslidning i lænderyggen (se faktaboks 1, løftegrænser). Faktaboks 1 Løftegrænser. Vurderingsskemaet giver retningslinjer for, hvornår belastningen anses for sundhedsskadelig og der dermed skal træffes foranstaltninger. 11

12 Eksempler på tunge løft, som kan være problematiske: løft af emballager og kemikalier som flyttes og lagres på hylder i eller over skulderhøjde eller under knæhøjde opløsninger i store beholdere, som transporteres rundt i laboratoriet på forskellig vis Løft foregår hensigtsmæssigt når: der løftes mellem midtlår og albue. Næstbedst er løft mellem knæ og skulder byrden er så tæt på kroppen som muligt (kort rækkeafstand) ryggen er ret, knæ og hofter bøjede næse og sko peger i samme retning, således at vrid i ryggen undgås der løftes symmetrisk, dvs. ligelig vægtfordeling af byrden der er gennemført instruktion og undervisning i korrekt arbejdsteknik Foranstaltninger vedr. tunge løft Den vigtigste foranstaltning ved løft er tekniske hjælpemidler dernæst, at man undgår at løfte ved at hejse, trille, glide, vippe eller på anden måde håndtere byrden uden at løfte den: etablering af kran til aflastning af tunge løft etablering af lift til aflastning af tunge løft rullebord til transport af tunge byrder, så man undgår at bære indkøb af kemikalier i mindre og dermed ikke så tunge enheder flere om at løfte tunge genstande Her ses en kran som kører på en skinne i loftet. Kranen kan hejse centrifugehovedet op, når det skal skiftes. 5 Laboratoriets indretning Hensigtsmæssig indretning og gode arbejdsstillinger kan reducere og ofte helt forhindre arbejdsrelaterede gener og smerter i bevægeapparatet. Vrid, arbejde i akavede stillinger, arbejde i eller over skulderhøjde eller ved for lave eller høje borde er ofte resultatet af en uhensigtsmæssig laboratorieindretning. Grundlæggende viden om principper for indretning af arbejdsplads og inventar på arbejdspladsen er derfor vigtig. 12

13 Vakuumløft som afhjælper et tungt løft. Specielt vigtige forhold på laboratoriet er: borde, inventar og stole rulleborde edb-arbejdspladsen i laboratoriet stinkskabe pladsforhold 5.1 Borde, inventar og stole Arbejdshøjden ved arbejdsborde og andet inventar skal passe til den enkelte medarbejder og til arbejdsopgaven (faktaboks 2 og 3). Det er en fordel, hvis bordene kan højdejusteres, idet det giver en større fleksibilitet, når flere medarbejdere kan arbejde ved samme arbejdsplads, og når der gives mulighed for løbende at tilpasse arbejdspladsen til forskellige arbejdsprocesser med krav til forskellig arbejdshøjde. En kortsigtet løsning kan være at tilpasse eksisterende inventar til medarbejderne ved at forhøje eksisterende borde eller sænke bordplader. Hvis der ombygges og nyindrettes, er det vigtigt at tænke i fleksible foranstaltninger. Faktaboks 2 Arbejdshøjden skal passe til den enkelte i stående stilling. Hændernes optimale arbejdshøjde afhænger blandt andet af, om arbejdet kræver præcision eller kraft. Ved præcisionsarbejde er hændernes optimale arbejdshøjde lidt over albuehøjde, mens kraftbetonet arbejde bedst udføres med hænderne lidt under albuehøjde. Ved hyppige skift af arbejdsopgaver eller personer skal inventaret derfor være let og hurtigt at indstille (el- eller gasindstilling). 13

14 Faktaboks 3 Arbejdshøjden skal passe til den enkelte også i siddende stilling. Ved hyppige skift af arbejdsopgaver eller personer skal inventar være let og hurtigt at indstille (el- eller gasindstilling). Det er også vigtigt, at der ved borde og andet inventar er den fornødne mulighed for at støtte underarmene, så der er mulighed for at aflaste dem. Hvis armene hviler på bordpladen, er det vigtigt at skarpe kanter, som kan presse på nerver og blodkar i underarmen, undgås. En god arbejdsstol giver den fornødne aflastning i ryg og af ben. Stolen skal være let indstillelig i højden, varieres i sædet og støtte i lænden. Fødderne skal have god gulvkontakt. Foranstaltninger ved borde, inventar og stole hæve-sænkefunktion på eksisterende borde. Den anbefalede vandring på disse borde er fra 60 cm til 130 cm over gulvhøjde en platform, som man kan stå på under arbejdet et langt rullebord, der anvendes som fleksibel arbejdsplads efter behov. Skal kunne bremses og højdejusteres, så det står solidt og sikkert udskiftning af apparatur oftere end inventaret, således at man kan tænke fleksibelt og købe instrumenter, som ikke skal anbringes på et bord mulighed for individuelt valg af arbejdsstole afprøvning af arbejdsstol inden der købes nye ind mulighed for stå/støttestol ved høje arbejdsborde indstillelig fodstøtte minimum 70 cm bred 5.2 Rulleborde Det mest benyttede hjælpemiddel til transport i laboratoriet er rullebordet. Rullebordet er en god aflastning for medarbejderens ryg, fordi prøver og udstyr ikke skal bæres rundt. For at rullebordet skal fungere optimalt, er det vigtigt at: rullebordene skal passe i højden til medarbejderne man skal kunne komme over eventuelle dørtrin med rullebordene for at undgå akavede løft og vrid i ryggen bordene ikke er så brede, at de ikke kan komme igennem dørene Foranstaltninger ved rulleborde den manglende fleksibilitet er løst ved indkøb af nye rulleborde 14

15 med enten manuel eller elektrisk hæve-sænkefunktion. Bordene fås i mange forskellige størrelser med mange forskellige overflader og kan næsten designes efter behov flere forskellige typer borde er afprøvet inden indkøb for at sikre, at de borde, der købes, passer til arbejdsopgaverne og indretningen af arbejdspladsen der er etableret slisker over dørtrinnene, eller dørtrin er fjernet for at undgå problemer med transport gennem døre montering af døre, der åbner og lukker automatisk 5.3 Stinkskabe Stinkskabe bør kunne højdejusteres. Det giver mulighed for en mere hensigtsmæssig arbejdshøjde. Ud over manglende muligheder for højdejustering er der ofte problemer med at skabene kan være forsynet med underskab og et betjeningspanel, der sidder lige under skabet. Dermed er det ikke muligt at sidde hensigtsmæssigt ved skabet, da der ikke er plads til benene. Inspiration til foranstaltninger vedrørende stinkskabe Nedenstående er ideer til indretning af arbejde ved stinkskabe. For uddybning kan i øvrigt henvises til I-BARs vejledning om stinkskabe. el-drevne, højdejusterbare stinkskabe fjerne underskabet og flytte betjeningspanelet, så det sidder lodret i den ene side. Det giver bedre benplads og dermed mulighed for en bedre arbejdsstilling som aflastning, hvis man ikke skal arbejde i længere tid ved skabet, kan en stå/støttestol være en mulighed som variation kan en lavt indstillet stol være en mulighed, fordi det kan give mulighed for at understøtte albuerne på bordet fx ved pipettering 5.4 Pladsforhold Det er vigtigt for at arbejde med gode arbejdsstillinger, at der er tilstrækkelig med plads omkring den enkelte medarbejder. Pladsmangel på laboratoriet er et almindeligt problem, som kan være svært at løse. Problemet berører også rengøringspersonalet. Årsagerne til pladsmangel kan fx være: at der gradvis sættes mere analyseudstyr op at en del af lageret opbevares i laboratoriet Foranstaltninger til forbedringer af pladsforhold på laboratoriet: løbende vurdering af placeringen af udstyr og inventar, så placering hele tiden er relevant og optimal i forhold til arbejdsopgaver og arbejdsgang fleksible rulleborde til mindre opstillinger udstyr, som ikke længere er i brug, bør fjernes Med hensyn til lagerplads er der følgende forbedringsforslag: fælles beslutning om, hvor meget der skal hentes på fjernlageret ad gangen for at undgå, at laboratoriet anvendes til lagerplads aftaler om, hvor store mængder der skal købes ind ad gangen aftaler om faste, fælles oprydningsdage, hvor overflødige ting fjernes 5.5 Edb i laboratoriet En stor del af laboranterne anslår, at mere end halvdelen af arbejdstiden bruges foran edb-skærmen. Dette indebærer, at skærmbekendtgørelsens særlige 15

16 Faktaboks 4 Skærmarbejde Skærmbekendtgørelsen gælder, når der arbejdes med skærmarbejde i mere end 2 timer dagligt. Det betyder bl.a. at: Arbejdet skal tilrettelægges så det regelmæssigt afbrydes af andet arbejde eller pauser. Der stilles særlige krav til indretning af arbejdspladsen se under inspiration til foranstaltninger. bestemmelser gælder i laboratoriet (se faktaboks 4 om skærmbekendtgørelsen). Det er derfor meget vigtigt, at skærmarbejdspladsen indrettes optimalt. Laboranter med mindre end 2 timers skærmarbejde om dagen skal også indrette arbejdspladsen hensigtsmæssigt. Belastningen ved skærmarbejdet afhænger især af: hyppighed og varighed af de enkelte perioder, hvor skærmen bruges intensiteten af skærmarbejdet medarbejderens mulighed for at påvirke skærmarbejdets omfang og metoder Foranstaltninger vedrørende edb-arbejdspladser Adskillelse af kontorarbejdspladsen fra laboratoriet er en god idé også fordi der ofte er en del støj i et laboratorium. Skærmbekendtgørelsen skal overholdes, hvilket bl.a. indebærer: et arbejdsbord med god plads, herunder understøttelse til underarmene. Bordet tilpasses den enkelte en arbejdsstol, som kan indstilles i højden, varieres i sædet og støtte i ryggen en skærm tilpasset personen i højden og placeret cm fra personen. Reflekser og blænding skal undgås såfremt virksomheden får fremstillet eget software, skal man være opmærksom på at anvende genvejstaster. Det vil reducere brug af mus/pegeredskab tilstrækkelig belysning både i form af almen belysning og arbejdsbelysning (se IBAR-vejledning om mikroskoper) 6 Teknologi Den første indskydelse, når man vil forebygge gener ved EBA, er som regel at søge tekniske foranstaltninger. Man skal dog være opmærksom på, at hver gang et arbejdsområde overtages af maskiner, reduceres laborantens variation i arbejdet med de bevægelser, som maskinen har overtaget. Ofte medfører det, at tempoet skrues op. Det er derfor en vigtig forudsætning, at man stiller høje ergonomiske krav til de tekniske hjælpemidler og indretningen med den nye teknologi. Samtidig skal man huske at tilføje andre opgaver, som kan give variation i det daglige arbejde. Følgende er eksempler på teknologi, som kan volde problemer ved gentagne eller længerevarende opgaver: pipetten sprøjtefiltre hvirvelmiksere/whirlmixere 16

17 6.1 Pipetten Det er meget vigtigt at forholde sig til arbejdet med pipetter på laboratoriet, idet pipettearbejde kan forsage gener og skader i bevægeapparatet. Pipetterelaterede skader ses især i: tommelfingre øvrige fingre håndled albue skuldre nakke Generne, ofte karpaltunnelsyndrom og tennis/golfalbue (egentlig seneskedehindebetændelsestilstande) ses oftest i sammenhæng med arbejdsopgaver, hvor man sætter spidser på pipetten, manøvrerer den, aktiverer stempel og aktiverer spidsafskydningsknappen på pipetten. Det er nødvendigt nøje at analysere, hvordan man kan optimere arbejdspladsens indretning, arbejdsbevægelserne og arbejdsstillingerne, så man kan hindre eller i hvert fald minimere disse overbelastninger. Vurderinger af arbejdet, arbejdsstedet og arbejdsprocessen kan her fint foregå i samarbejde med sikkerhedsgruppen i afdelingen. Hvis man mærker et eller flere symptomer i de nævnte kropsdele, skal man være opmærksom på to mulige årsager: den anvendte metode ved pipettering pipettens udformning og vægt Arbejd med armen tæt langs kroppen og understøttet albue. 6.2 Den anvendte metode Man kan i denne sammenhæng forebygge EGA-skader ved at: undgå at overdreje pipetteunderarmen og undgå at arbejde med håndfladen opad og håndleddet bøjet arbejde med overarmen så tæt ind til kroppen som muligt for at reducere spændingen i skulderen undgå at arbejde med løftet overarm undgå at knuge pipetten i hånden. Træthed i hånden opstår ved 17

18 stadig kontakt mellem et hårdt objekt og de bløde dele i hånden. Det kan ske, når det er nødvendigt med et fast greb fx ved pipettering og når spidsen skydes af. Det resulterer i nedsat styrke i hånden holde hoved og skulder i neutral position, dvs. at man bøjer nakken så lidt som muligt. Dette opnås ved at arbejde ved bordet i den korrekte højde altid at bruge så lave beholdere til spidser som overhovedet muligt, så man ikke skal løfte armen med pipetten mere end absolut nødvendigt over bordpladen eller arbejdsemnet Ved pipettearbejde kan man i nogle tilfælde nedsætte belastningen i hånd, arm og skulder ved at placere albuen på et blødt underlag på bordet. Herved aflastes skulder og albue for tyngden af hånd og arm i det statiske holdearbejde, når arbejdsopgaven kræver stor præcision. Hoved og skulder i neutral position med så lave beholdere som muligt. 6.3 Pipettens udformning Det er vigtigt at vælge en elektronisk pipette, når det er muligt, idet pipettearbejde i reglen er en stor del af det daglige laboratoriearbejde. Med en elektronisk pipette skånes tommelfingeren og armen, og pipetteskader kan derved reduceres. Vigtigt for alle pipetter er, at: pipetten ligger godt i hånden pipetten vejer så lidt som muligt stemplet er let at trykke ned stempelvandringen er så kort som mulig påsætning og afskydning af pipettespids kun kræver et let tryk totallængden, inkl. spids, er så kort som mulig pipetten er hurtig at arbejde med man kan få pipetten på prøve for at undersøge, om den er velegnet til opgaven, og om den lever op til de stillede krav Ved pipettearbejde er det en god idé at anvende kolber og beholdere, der har så lav højde, at det er muligt at arbejde med hånden under skulderhøjde, foto (som fig. 18) Foranstaltninger Egnede tekniske hjælpemidler skal være tilgængelige også til pipettering. 18

19 Den elektroniske dispenser/diluter holder man på samme måde som på en blyant. Ved lange prøveserier med mange pipetteringer er det naturligt at tænke i andre baner end pipettering. Der findes alternative metoder, som er gode til at undgå skader: doseringspumper af forskellig art elektroniske dispensere/dilutere pipetteringsrobotter Doseringspumper Der findes flere forskellige udgaver af doseringspumper, som er velegnede til at aflaste laboranten i forbindelse med pipettearbejdet. De mest benyttede er de peristaltiske pumper, som er eldrevne, og stempelpumperne, som arbejder med trykluft. Hvilken pumpe der vælges, afhænger af prøvemængde, pris og støjniveau. Begge pumpetyper kan betjenes ved fodpedal eller ved en kontakt i bordet. Støjen fra arbejdsredskaber skal være mindst mulig, da støj kan virke stressende i de situationer, hvor der er behov for koncentration og præcision i arbejdsopgaven. Det gælder både hos den aktuelle medarbejder og hos de omkringværende kolleger. Elektroniske dispensere/dilutere Den elektroniske dispenser/diluter holder man på samme måde, som når man holder på en blyant. Stemplerne aktiveres med et let tryk med pegefingeren på aktiveringsknappen. Det giver en aflastning af tommelfingeren, som bruges ved meget andet laboratoriearbejde. Selve pipetten vejer under 20 gram. 19

20 Pipetteringsrobot. Robotten kan programmeres til alle individuelle opgaver og foretager selv div. pipetteringer. Pipetteringsrobot Ved mange og længerevarende opgaver fremhæver laboranterne en elektronisk pipetteringsrobot. Robotten kan programmeres til alle individuelle opgaver og foretager selv diverse pipetteringer. Har man først anskaffet en robot, bliver den også hurtigt anvendt ved korte serier. 6.4 Sprøjtefiltrering Mikrofiltrering ved hjælp af en sprøjte anvendes ved mange forskellige analysemetoder i laboratoriet. Denne metode er meget belastende for skuldre, håndled og især tommelfingeren, da det er nødvendigt at trykke relativt hårdt med tommelfingeren på stemplet. Gentagne hårde tryk er belastende, og jo flere tryk pr. minut, jo større er risikoen for fysisk overbelastning af fingre, hånd og arm. Sprøjtefiltrering. Anvendes ved mange forskellige analysemetoder. Foranstaltninger Mange laboratorier har udtænkt og konstrueret deres egne foranstaltninger: en løsning med filtrering ved vakuum er en mulighed. Mange firmaer tilbyder foranstaltninger med sugefiltre til næsten ethvert behov, herunder meget små eller meget store mængder, og sterile eller ikke-sterile filtreringer 20

21 en anden metode er filtrering ved centrifugering, hvor centrifugerøret monteres med et filter, der har den ønskede porestørrelse. Denne metode er især egnet ved mindre prøvemængder, men kan anvendes ved mængder på op til 30 ml. Metoden kan også anvendes, når der arbejdes sterilt en tredje løsning på problemet er et apparat, som ved hjælp af trykluft trykker stemplet på sprøjten ned. Flere firmaer tilbyder at fremstille sådanne apparaturer Fælles for forebyggelsestiltag i laboratorier med særlige opgaver kan være ideen om at kontakte producenter eller forhandlere af laboratorieudstyr og sammen med dem udvikle et værktøj/udstyr, der præcist dækker det aktuelle behov. 6.5 Whirlmixer/hvirvelmikser Vibrationer kan overføres til hånden og armen, hvis man holder prøveglasset med hånden på en hvirvelmikser. Denne arbejdsmåde kan ved længere tids arbejde give hvide fingre. Hvirvelmikser forsynet med ekstraudstyr, som kan holde prøveglasset. Hvide fingre kommer i anfald, og fingrene bliver skarpt afgrænset hvide eller blålige. Man mærker, at det prikker og stikker i fingrene, og man kan få fornemmelsen af, at de er "døde". Anfaldene kommer ved kuldepåvirkning, og ved en efterfølgende opvarmning bliver fingrene røde, og der indtræder en brændende smerte. Foranstaltninger For at undgå hvide fingre skal man: undlade at holde prøveglasset med hånden, når der mikses med hvirvelmikser, og i stedet anvende miksere med tilbehør, som kan holde prøveglasset. anvende rystebord eller rysterack i stedet for hvirvelmikser. anvende vibrationsdæmpende handske 21

22 7 Psykisk arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø er nødvendigt, fordi arbejde under pres, anspændthed eller irritation kan medføre, at arbejdet bliver mere anspændt og fastlåst uden naturlig rytme i bevægelserne. Derved forværres eventuelle risici i forbindelse med EGA/EBA, herunder skader på bevægeapparatet. 7.1 Hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø? Ifølge Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø er et godt psykisk arbejdsmiljø baseret på samarbejde, tillid og retfærdighed. Disse kaldes også for de tre diamanter og er hovedbestanddelene i social kapital. Et godt psykisk arbejdsmiljø indbefatter også de seks faktorer, de såkaldte guldkorn": indflydelse på eget arbejde mening i arbejdet forudsigelighed social støtte belønning krav i arbejdet Et godt psykisk arbejdsmiljø vil ofte medføre høj motivation og engagement samt lavt sygefravær, og det kan betyde, at medarbejderne bliver i virksomheden i mange år. Hvis man har meget EBA, er det ofte forbundet med mindre jobtilfredshed, mindre motivation, ringere mental sundhed, mindre selvtillid og mindre fleksibilitet. Det gælder om at: have et varieret arbejde med passende udfordringer, således at den enkelte får brugt sine færdigheder og har mulighed for at udvikle sig arbejdet opleves som meningsfyldt have gode rammer for samarbejde og støtte i det daglige arbejde Se IBARs vejledninger "Gør noget" og "Gør noget mere". 7.2 Eksempler på psykiske belastninger: monotont arbejde, fx i form af overvågning, tællearbejde og præcisionsarbejde som ofte medfører, at laboranten har mindre indflydelse på eget arbejde, kun anvender få af sine færdigheder og sjældent samarbejder med andre tidspres utilstrækkelig kommunikation analyseinstrumenterne bestemmer, hvornår der skal holdes pause, så det kan være vanskeligt at holde fælles pauser støj fra analyseudstyr, ventilation, samplere, radioer mm. 7.3 Foranstaltninger: I forsøget på at kompensere for disse belastninger har man i flere virksomheder, med succes set på den måde, som arbejdet tilrettelægges og organiseres på fx: høj grad af planlægning, hvor individuel tidsstyring er mulig, herunder mulighed for at indlægge små pauser tydelig og åben kommunikation muligheder for jobudvikling Med en konsekvent og vedvarende indsats kan man mindske belastningerne og 22

23 fremme et bedre psykisk arbejdsmiljø. Indsatsen kræver at ledelsen prioriterer indsatsen og sætter tid af. En bred opbakning fra både ansatte og ledere er også en forudsætning for et godt forløb. 8 Organisering Det er vigtigt at organisere arbejdet med så stor fleksibilitet og variation som muligt, idet disse to faktorer har en positiv indvirkning på både det fysiske og psykiske velbefindende. Hvordan arbejdet organiseres, er derfor af meget stor betydning, når der forekommer EBA i laboratorierne. Metoder til at organisere arbejdet, så der skabes øget variation: 8.1 Selvstyrende og medstyrende grupper Flere virksomheder har lagt arbejdsopgaverne ud i selv- eller medstyrende grupper, hvor der tages stilling til arbejdstider, pauser, ferier m.v. Dermed kan grupperne få medansvar for, at arbejdet bliver fordelt på en sådan måde, at overbelastninger minimeres. 8.2 Jobrotation ved hjælp af aftaler om skift mellem forskellige arbejdsprocesser/arbejdsopgaver med forskellig belastning og indhold tilføres variation i arbejdet. Derved fordeles mængden af EBA mellem medarbejderne uddannelse i form af opgradering af medarbejdere, så flere arbejdsopgaver kan varetages af de samme personer og derved gør rotation mulig aflastning ved at fordele arbejdet på flere hænder og eventuelt ansætte ekstrahjælp ved spidsbelastninger 8.3 Anden variation arbejdsrutiner, som motiverer laboranten til at skabe variation, fx ved at sætte mindre arbejdsserier op motionsordning med styrke- og kredsløbstræning pausegymnastik. Samtidig med at pausegymnastik indgår i virksomheders almene sundhedsfremme på arbejdspladsen kan pausegymnastik også bruges til afveksling ved EBA. Det er hensigtsmæssigt med specifikke, målrettede øvelser der kan forebygge og dæmpe gener ved EBA. Det kan være færdige gymnastikprogrammer, som er indspillet på cd, eller turnusordning, hvor de forskellige afdelinger skiftes til at forestå pausegymnastikken. I praksis kan det foregå ved, at man hver dag eller en gang om ugen indbyder til pausegymnastik Motion har vist sig at give en positiv sideeffekt. Man mødes jævnligt og får snakket sammen på et mere uformelt plan. Derved får man et større kendskab til de enkelte afdelinger og hinanden, og på den led styrkes også det psykiske og sociale arbejdsmiljø. 9 Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab i arbejdet med at reducere EBA. Det kan støtte tiltag i den enkelte afdeling, idet der i APV'en løbende skal registreres ændringer af betydning ved hver enkelt arbejdsfunktion. APV'en skal være tilgængelig for alle medarbejdere, så her er der en god mulig- 23

24 Faktaboks 5, fakta om APV: APV skal revideres mindst hvert 3. år. Processen omhandler: Kortlægning af arbejdsmiljøforhold, dvs.: fysiske, biologiske, kemiske, ergonomiske, psykiske forhold beskrives samtidig med, at ulykkesrisiko vurderes på hver enkelt arbejdsplads sygefravær, som kan relateres til arbejdsmiljøet Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøudfordringer Prioritering og opstilling af handlingsplan Opfølgning og ajourføring af handlingsplan hed for at ajourføre sig om mulige belastninger og risici fx ved en ny arbejdsopgave på en ny arbejdsplads. Der ligger en særlig forpligtelse i forhold til arbejdsmiljøet for gravide medarbejdere. Arbejdspladsen skal så vidt muligt indrettes, så de særlige forhold for gravide medarbejdere kan tilgodeses. Se IBAR-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø. 10 Uddannelse og instruktion Uddannelse, instruktion og oplæring er vigtige forudsætninger for, at sikkerhedsorganisationen og den enkelte medarbejder kan medvirke til at forebygge gener og skader i forbindelse med EBA. Arbejdsgiveren skal sikre, at den ansatte får information om sikkerheds- og sundhedsrisici ved arbejdet. Der skal gives passende instruktion i udførelsen af arbejdet på laboratoriet, herunder også instruktion om de særlige forhold, der kan være på arbejdsstedet. Denne vejledning om EBA indgår i instruktionen af nyansatte og andre medarbejdere. Sikkerhedsorganisationen har en stor opgave med at sikre, at alle har mulighed for at tilegne sig den fornødne viden om laboratoriearbejde og EBA, så den enkelte kan arbejde sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Instruktion og uddannelse skal løbende tilpasses udviklingen og er særlig vigtig for nye medarbejdere og i forbindelse med indførelse af nye arbejdsprocesser, flytning til nyt arbejde og når arbejdsforholdene i øvrigt ændres. Uddannelse og instruktion skal foregå på dansk og være forståeligt for alle ansatte. For ikke dansktalende medarbejdere skal instruktionen gives på et sprog, de behersker. Uddannelse, instruktion og oplæring kan fx foretages ved hjælp af følgende: 10.1 Oplæring Sidemandsoplæring en erfaren medarbejder oplærer den nye medarbejder Introduktion Allerede ved jobbets begyndelse får den nyansatte en grundig introduktion, som også gerne indeholder firmaets holdning og en eventuel politik om EBA Instruktion Når en laborant skal i gang med en ny opgave, skal vedkommende have en grundig instruktion, som også omhandler de ergonomiske risici samt en vejledning i, hvordan man undgår at få gener og skader af arbejdet. 24

25 Faktaboks 6, fakta om gravide og ammende: Arbejdsgiver skal i APV'en vurdere, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen. Hvis der er en risiko, skal der foretages en konkret vurdering for den enkelte medarbejder. Følgende påvirkninger er specielt aktuelle i forbindelse med en graviditet: Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger (fx langvarigt stående/gående arbejde) Ensidigt gentaget arbejde Tunge løft Påvirkninger fra kemikalier Såfremt der er tale om skadelige påvirkninger skal der træffes foranstaltninger som begrænser eller fjerne disse fx: tekniske foranstaltninger, herunder ændret indretning af arbejdssted, ændringer i arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, omplacering. Sidste og mindst attraktive er hjemsendelse. Instruktionen og sikkerhedsforanstaltningerne skal overholdes. Det kan være nødvendigt, at hele eller dele af instruktionen foreligger skriftligt. En måde at fastholde fokus på er at uddanne særlige specialister i virksomheden, som har viden om arbejdsopgaver og belastninger på laboratorierne og som kan støtte og vejlede kolleger og nyansatte Uddannelse Gennem kurser eller temadage, afholdt af sikkerhedsorganisationen eller eksterne undervisere, kan man opdatere viden om arbejdsmiljømæssige forhold på arbejdspladsen Rådgivning ved fysio-/ergoterapeut Der kan ydes hjælp til analyse af arbejdspladsen og -bevægelserne samt rådgivning om hensigtsmæssig indretning og anvendelse af arbejdspladsen. 11 EBA-politik Det er vigtigt, at der arbejdes systematisk og forebyggende med at reducere EBA, hvis indsatsen på laboratorierne skal være effektiv og langsigtet. Det systematiske og forebyggende arbejde kan med fordel beskrives i en EBApolitik. Ved hjælp af politikken kan virksomhedens ledelse beskrive målet med indsatsen og samtidig sikre, at man får beskrevet, hvordan virksomheden lever op til kravene i arbejdsmiljøloven. Arbejdet med at få beskrevet, hvordan indsatsen skal foregå, er en opgave som sikkerhedsorganisationen skal deltage i. Det er vigtigt også at inddrage laboranterne i kortlægning og identificering af arbejdsprocesserne. Politikken bør bl.a. indeholde følgende: 11.1 Baggrund og vision Baggrunden/vision kan indeholde virksomhedens baggrund for og intention med at udarbejde en EBA-politik, gerne med udgangspunkt i virksomhedens værdier og med sammenhæng til en eventuel arbejdsmiljøpolitik. 25

26 Baggrunden kan fx være: at virksomheden ønsker at sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte og med EBA-politikken erklærer et ønske om, at man vil fremme tiltag som arbejder hen imod at reducere eller afskaffe EBA at fremme medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og nedbringe sygefraværet 11.2 Mål Mål bør udtrykke, hvad virksomheden ønsker at opnå. Mål bør være SMARTe: Specifikke, Målbare, Ambitiøse, Realistiske og Tidsbestemte fx: at skader på baggrund af EBA er nedbragt med 30% inden for de næste to år at sygefravær, som skyldes EBA, er nedbragt med 30% inden for de næste to år at minimum 60% af medarbejderne har deltaget i målrettet styrke- og kredsløbstræning En beskrivelse af målet bør uddybes med, hvordan virksomheden vil nå målet. Det kan fx være: hvilke værktøjer og hvilken økonomi man vil lægge bag strategien milepæle særlige delmål. Tidspunkter, hvor der evalueres på delmål datoer for hvornår delmål og mål skal være opfyldt 11.3 Handlingsplaner Handlingsplanen beskriver de aktiviteter, som virksomheden ønsker at iværksætte for at opnå de vedtagne mål. Handlingsplanen bør indeholde: beskrivelse af aktivitet hvem der gør hvad og ansvarsfordeling tidstermin, altså hvornår aktiviteten skal gøres. Gerne med angivelse af, hvornår delprojekter skal være udført samt hvornår og hvordan aktiviteten evalueres hvordan aktiviteten gennemføres økonomi personalemæssige ressourcer 11.4 Ansvar og pligter Arbejdsmiljøloven fastlægger det juridiske ansvar og den enkeltes pligter. Det er vigtigt at få beskrevet virksomhedens forventninger til den enkeltes ansvar og pligter i forhold til udførelsen af EBA-politikken. Overordnet kan man fx beskrive, at indsatserne med at reducere EBA skal foregå så tæt på den enkelte medarbejder som muligt. Dette er vigtigt for at synliggøre den enkeltes ansvar med hensyn til at undgå skader og nedslidning. Det er meget vigtigt at præcisere, hvordan ansvaret og arbejdet fordeles i de enkelte led i virksomhedens organisation. Det bør også beskrives, hvor den daglige indsats med fokus på reduktion af EBA er placeret. Sikkerhedsudvalget/Arbejdsmiljøudvalget skal medvirke ved: den årlige evaluering af EBA-politikken prioriteringen af indsatsen med at reducere EBA 26

27 udvælgelse af værktøjer og metoder til at gennemføre EBAkortlægning mv. Sikkerhedsgruppen skal medvirke ved: gennemførelse af APV, herunder kortlægning af EBA løsninger af EBA Medarbejderne har ansvaret for og pligt til at: synliggøre forhold, som kan medvirke til at reducere EBA medvirke til, at de arbejdsmiljøforanstaltninger, der besluttes, bliver overholdt 11.5 Evaluering For at sikre, at virksomheden lever op til politikken, og at politikken virker efter hensigten, skal man beslutte, hvordan og hvornår der evalueres. Det kan fx besluttes, at øverste ledelse en gang årligt i samarbejde med sikkerhedsudvalget foretager en vurdering af mål og handlingsplaner. Efter evaluering justeres mål og handlingsplan, så man sikrer, at der løbende sker forbedringer Værktøjer og metoder I det følgende foreslås nogle værktøjer og metoder, som kan anvendes til at opfylde de vedtagne mål. Man kan anvende et eller flere af værktøjerne, hvoraf de første er lovkrav: det skal sikres, at sikkerhedsorganisationen medinddrages, og at medarbejderne får direkte indflydelse ved ændringer i arbejdslokaler og produktionsmetoder, indkøb af inventar mm. der skal udarbejdes retningslinjer for, hvorledes nye medarbejdere skal instrueres om EBA Ud over det kan virksomheden fx: udarbejde procedure for, hvordan arbejdet skal organiseres udarbejde procedure for formidling af erfaring med EBA udarbejde procedure, der sikrer, at gode ergonomiske redskaber og apparaturer, som ikke længere bliver brugt i én afdeling, kan benyttes i andre afdelinger oprette idebank og evt. belønne gode ideer udarbejde procedure for brug af eksterne rådgivere, fx autoriserede arbejdsmiljørådgivere oprette projektgrupper og beskrive hvordan de fungerer som interne rådgivere afholde kampagner og temadage, interne og eksterne kurser om EBA tilbyde vejledning hos fysioterapeut tilbyde aktiviteter i forbindelse med sundhedsfremme, fx pausegymnastik, fitness, idræt, massage mm. 12 Links og henvisninger til yderligere inspiration 12.1 Links www. arbejdsmiljoforskning.dk 27

28 Henvisninger: At-vejledning A.1.8 om Gravides og ammendes arbejdsmiljø At-vejledning A.1.9 om Faste arbejdssteders indretning At-vejledning A.1.15 om Arbejdspladsens indretning og inventar At-meddelelse nr om Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser At-vejledning D.1.1 om Arbejdspladsvurdering At-vejledning D. 2.3 om Skærmarbejde At-vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub At-vejledning D.3.2 om Ensidigt, belastet arbejde og ensidigt gentaget arbejde At-vejledning D.3.4 om Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-vejledning D.6.2 om Hånd- og armvibrationer At-arbejdsmiljøvejviser nr. 36 "Universiteter og forskning" At-arbejdsmiljøvejviser nr. 33 "Hospitaler" At-arbejdsmiljøvejviser nr. 17 "Kontor" IBAR-vejledning om Instruktion, oplæring og tilsyn IBAR-vejledning om Mikroskoper IBAR-vejledning om EGA og monotont arbejde IBAR om Sundhedsfremme IBAR-vejledning Fasthold den glade begivenhed, en vejledning om graviditet og arbejde i industrien samt Fasthold den glade begivenhed, Graviditetspolitik i laboratoriet - Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik IBAR-vejledning om Vejledning om arbejde i stinkskabe IBAR-vejledning Gør noget IBAR-vejledning Gør noget mere 28

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vaskerier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur(varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Udarbejdet af: Niels Peter Sørensen Arbejdsmiljøkonsulent Fysioterapeut Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Sådan indretter du din kontorarbejdsplads

Sådan indretter du din kontorarbejdsplads Sådan indretter du din kontorarbejdsplads 1 Forord Denne vejledning er til dig, som dagligt anvender en kontorarbejdsplads. Formålet med vejledningen er, at give information dig om, hvordan du selv kan

Læs mere

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ November 2013 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 Hold 52 Grundforløb elektriker SDE

Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 Hold 52 Grundforløb elektriker SDE Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 0 Andreas Vedel Rasmussen Side 1 11-02-2009 Indledning... 2 Udstyret... 2 Skærmen... 2 Bordet og Stolen... 3 Musen og tastaturet... 3 Variation... 4 Variation

Læs mere

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND 1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND Når du skal løfte emner, hvor du har lang rækkeafstand og kun kan komme til fra en side, så anvend følgende gode tips til, hvordan du løfter emnet

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Vejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside:

Vejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand Lærerarbejdspladser Temakursus 2013 v. Amalie Ferdinand Overskrifter Proces til indretning af arbejdspladser Krav til arbejdspladser Krav på pauser? Hjemmearbejdspladser APV Samarbejde mellem TR og AMR

Læs mere

2014 Musikere. APV-spørgeskema

2014 Musikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Musikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:36 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur -varme eller kulde, f.eks. under omklædning, på scenen, inde/ude mv. 1.02.

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG VEJLEDNING Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail:

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Fleksible køkkensystemer

Fleksible køkkensystemer Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private Erfaring og know-how Better ways to better days Detaljebilleder: Gode detaljer er altafgørende for et velfungerende køkken. Store, enkle

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Udgiver: BAR Jord til Bord, www.barjordtilbord.dk Oktober 2002 Tegninger: Jesper Hummeluhr ISBN-Nr. 87-91073-06-5

Læs mere

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads MANUAL den lille arbejdsplads Materialesættet er specielt udarbejdet til brug for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering på arbejdspladser med fra 1-15 medarbejdere. 93 Materialesættet består af: 1. Et

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Guide til indretning af din kontorarbejdsplads

Guide til indretning af din kontorarbejdsplads Guide til indretning af din kontorarbejdsplads Indholdsfortegnelse Variation 3 Trin 1 - Arbejdsstolen 5 Krav til arbejdsstolen: 5 En god siddestilling 5 Trin 2 Arbejdsbordet 7 Krav til arbejdsbordet: 7

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

Ergonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje. www.vela.dk

Ergonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje. www.vela.dk www.vela.dk Ergonomiske stole Til aktivitet, træning, arbejde og pleje Stole fra VELA giver personer med funktionsnedsættelse mulighed for at bevare aktivitet, deltagelse og uafhængighed www.vela.dk Ergonomi

Læs mere

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge

Læs mere

Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private

Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private Pat. Pend. Pa 2004 00634 Erfaring og know-how Better ways to better days Detaljebilleder: Gode detaljer er altafgørende for et velfungerende

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Håndtering af emballerede varer i fødevareindustrien

Håndtering af emballerede varer i fødevareindustrien Håndtering af emballerede varer i fødevareindustrien Vejledning om Håndledsbelastninger Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis vedrørende forebyggelse

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ergonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje. www.vela.dk

Ergonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje. www.vela.dk www.vela.dk Ergonomiske stole Til aktivitet, træning, arbejde og pleje Stole fra VELA giver personer med funktionsnedsættelse mulighed for at bevare aktivitet, deltagelse og uafhængighed Arbejdsstole VELA

Læs mere

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Reparation, Service, Vedligehold Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1990L0269 DA 27.06.2007 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og

Læs mere

Kanyler og sommerfugle

Kanyler og sommerfugle Kanyler og sommerfugle Maj 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø www.fa.rm.dk Denne guide indeholder tips og tricks til, hvordan du anvender kanyler og sommerfugle, så du belaster dine hænder og arme mindst

Læs mere

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 Bliv opdateret på arbejdsmiljøet Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 1 Når Arbejdstilsynet kommer Ved en screeningen i dag lægges der vægt på alle væsentlige arbejdsmiljøforhold. Der lægges

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

A RBEJDSMILJØUDVALGET S Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje

Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Navn på virksomhed/afdeling: Dato for besøg: Mødeadresse: Data på mødedeltagerne: (Navn/funktion

Læs mere

2014 Serveringspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Serveringspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Serveringspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:20 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Lav dit eget program med denne bog! Opvarmningsøvelser All-round øvelser Makkerøvelser Træningsformer Muskelgruppetræning En UWN træning starter normalt med opvarmning

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Arbejdsmiljøvejviser 22 2009 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Psykisk arbejdsmiljø Risiko for ulykker Ergonomisk arbejdsmiljø Støj Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed Velkommen

Læs mere

Arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdspladsens indretning og inventar 1.4 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdspladsens indretning og inventar Overordnet om indretning og inventar 1 1 Er arbejdspladsen

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere