Nye perspektiver på stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye perspektiver på stress"

Transkript

1 Nye perspektiver på stress

2

3 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann (red.) Nye perspektiver på stress KLIM

4 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann (red.): Nye perspektiver på stress forfatterne og Klim, 2013 Omslag: Joyce Grosswiler Tryk: Pozkal, Polen ISBN: udgave, 1. oplag, Aarhus 2013 Forlaget Klim Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er forbudt uden forlagets skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte citater til brug i anmeldelser.

5 INDHOLD Nye perspektiver på stress i arbejdslivet 7 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann Når omfavnelse bliver til kvælertag: Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål om liv eller død? 23 Malene Friis Andersen Stress som en kollektiv proces: En feltfortælling 55 Tanja Kirkegaard Stress i arbejdslivet: Konstituteringen af en epidemi 75 Svend Brinkmann Du skal kende dig selv! Nej, du skal kende din forretning! 93 Michael Pedersen & Anders Raastrup Kristensen Det moderne stresskompleks om at vælge sin stress med omhu 109 Ole Thyssen Kan medarbejdere stoppe stress? 131 Mia Husted & Ditte Tofteng Håndtering af stress i organisationer med inspiration fra socialkonstruktionisme 159 Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund Stress et menneskeligt svar på umenneskelige betingelser 181 Nadja U. Prætorius Det stressede individ og det bæredygtige stressregnskab 205 Majken Matzau

6

7 NYE PERSPEKTIVER PÅ STRESS I ARBEJDSLIVET Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann Stress har været på alles læber det seneste årti. Vi går i stort antal ned med stress, bliver sygemeldt fra arbejdet og må i værste fald modtage førtidspension. Der bliver indført stresshåndteringsværktøjer og stresscoaches på arbejdspladser, og flere og flere gør brug af mindfulness og andre teknikker for at finde ro og balance. Hvad er stress? var i 2012 på top ti-listen over de mest googlede spørgsmål i Danmark, og der hersker generelt en rådvildhed med hensyn til at forstå, forebygge og behandle stress. Mennesker har altid oplevet helbredsproblemer i forbindelse med deres arbejdsliv, men det lader alligevel til, at der er sket noget afgørende nyt, når så mange mennesker oplever stress i disse år. Ifølge fakta samlet af Stressforeningen gælder det bl.a., at danskere er sygemeldt pga. stress hver eneste dag, at danskere (ca. 12 % af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress hver dag, samt at stress koster Danmark 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet (Stressforeningen 2013). Pålideligheden af disse tal kan diskuteres, men der er ingen tvivl om, at de udtrykker en almen forståelse af, at stress er et særdeles udbredt problem. Det er velkendt, at stress er relateret til udvikling af depression, angst og endda kan give hjerneskader, så det er ikke så mærkeligt, at stress er blevet noget, man frygter, opsøger viden om og søger at modvirke. Men hvad er stress egentlig, og hvorfor er stress så allestedsnærværende netop i vores tid? Det er ikke en nem opgave at præcisere og afgrænse, hvad stress er. Til manges overraskelse findes der ikke en officiel definition af stress, som forskere, behandlere eller konsulenter er enige om, og ej heller er stress en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD, DSM). Derfor opstår der ofte flere spørgsmål end svar, når man forsøger at indfange 7

8 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann og præcisere stress som fænomen og tilstand. Er stress en folkesygdom og epidemi, der rammer en stadig større andel af danskerne? Er stress bare et andet ord for travlhed og utilfredshed? Er vi blevet en nation af pylrede og krævende borgere, som har vanskeligt ved at håndtere livets op- og nedture og almindelig eksistentiel modgang? Er stress en narrativ konstruktion og en kollektiv fortælling om alskens utilfredshed og brok, som vi netop nu i vores tidsalder har besluttet at navngive stress? Bliver vi mere stressede af at tale og skrive om stress? Eller dækker begrebet stress en reel psykisk og fysisk lidelsesfuld sygdom, som forringer den stressramtes livskvalitet, helbred og arbejdsevne i en sådan grad, at hverken samfund, behandlere eller arbejdspladser kan tillade sig at sidde det overhørigt? Disse spørgsmål bliver alle direkte eller indirekte behandlet i denne bogs kapitler. At der ikke eksisterer en alment anerkendt definition og afgrænsning af stress hverken som begreb eller som lidelse, efterlader os i den situation, at vi kan svare både ja og nej til alle de nævnte spørgsmål uden egentlig at tage fejl, da det i hvert tilfælde vil afhænge af, hvordan vi beslutter os for at definere stress i den konkrete sammenhæng. På trods af eller måske netop på grund af den manglende enighed om stress er der et stort behov for, at vi giver os tid til at undersøge, præcisere og reflektere over stress som fænomen, årsager til stress og mulige løsninger. For selvom stress har været på både virksomheders, konsulenters, forskeres og mediers dagsorden gennem det seneste årti, er det desværre ikke lykkedes at nedbringe antallet af personer, der fortæller om og sygemelder sig på grund af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet 2012). Det lader til, at uanset, hvor mange penge der postes i forebyggelse og håndtering, er mængden af stress konstant eller endda stigende. Så måske er det tid til at træde to skridt tilbage og begynde med at diskutere, hvad stress egentlig er, inden vi kaster os over løsninger til forebyggelse og håndtering. I denne antologi tager vi udgangspunkt i netop det forhold, at der ikke eksisterer en fælles forståelse af, hvad stress er, hvordan den opstår, eller hvordan stress skal forebygges eller reduceres. Antologiens bidragydere beskæftiger sig alle med stress hovedsageligt i relation til arbejdsmarkedet men hvad de hver især forstår ved stress, hvordan de beskæftiger sig med stress, og fra hvilket udgangspunkt de betragter fænomenet, er forskelligt. Og dette er lige præcis vores hensigt med bogen: Ved at samle en række af 8

9 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet Danmarks førende forskere og praktikere inden for stressområdet vil vi belyse, problematisere og udvikle stressbegrebet fra forskellige vinkler. Håbet er, at forskere, politikere, arbejdsmiljørådgivere, behandlere, virksomheder og enkeltpersoner opnår en øget forståelse af begrebets kompleksitet samt en motivation til i fællesskab at udpege en frugtbar retning og et solidt ståsted, hvorfra en fælles forståelse af, hvad stress er og ikke er, kan udvikles. Og i forlængelse heraf håber vi også, at vi kan være med til at belyse, hvad der skal til for, at vi bedst muligt forebygger og håndterer de udfordringer, som stress fører med sig for individet såvel som for arbejdspladser og samfundet som helhed. I dette introduktionskapitel vil vi kort berøre centrale temaer inden for stressforskningen herunder spørgsmål om udbredelsen af stress, og hvordan stress kan karakteriseres som tilstand. Vi vil løbende fremhæve både den enighed og uenighed, der kendetegner de forskellige stresstemaer, for også derigennem at bringe opmærksomhed over for behovet for en øget refleksion og præcisering af stress som fænomen. Selvom der efterhånden findes en stor mængde stressforskning af mange forskellige tilsnit, ønsker vi at mane til forsigtighed med hensyn til at betragte den eksisterende forsknings resultater som nødvendigvis objektivt sande og indiskutable. Hvor udbredt er stress? Som man spørger får man svar Vi hører ofte nye men altid høje tal for, hvor mange personer i den danske befolkning der føler sig stressede, og hvor meget stress koster samfundet og virksomheder i form af ineffektivitet, nedsat produktion, øget sygefravær og træk på sundhedssektoren. Vi indledte dette kapitel med eksempler på sådanne tal fra stressforeningens hjemmeside. Men hvor udbredt er stress egentlig? Dette spørgsmål er vanskeligt at svare på, da heller ikke den anerkendte forskning opererer med et velafgrænset og veldefineret stressbegreb eller metoder til at måle forekomsten af stress med (Kopp, Thege, Balog & Stauder 2010). Derfor er det reelt ikke på nuværende tidspunkt muligt at danne sig et samlet billede af forekomsten af stress eller ændringer i forekomsten af stress over tid. Forskere har forskellige tilgange og holdninger til, hvordan vi bedst operationaliserer og måler stress. Nogle forskere mener, at vi skal måle 9

10 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann fysiologiske reaktioner for at kunne udsige noget præcist om, hvorvidt en person er stresset eller ej. Dette gøres typisk ved hjælp af måling af kortisol i blod eller spyt (Eller, Kristiansen & Hansen 2011) samt måling af hjerterytmevariabilitet (Collins 2001). Mest udbredt er det dog at forsøge at måle stress ved hjælp af spørgeskemaer (Kopp et al. 2010), og det er resultater fra denne type undersøgelser, der med jævne mellemrum rammer avisernes forside. Men der er stor forskel på, hvordan man i disse spørgeskemaer måler stress. Lidt firkantet opstillet kan metoderne inddeles i to typer: En indirekte metode samt en direkte metode. Den indirekte metode er karakteriseret ved, at man stiller personen spørgsmål om, hvorvidt denne har oplevet et vist antal psykiske, fysiske og/eller adfærdsmæssige symptomer, som man i den konkrete undersøgelse kobler til stressreaktionen. Udfordringen ved denne metode er dog, at der som nævnt ikke eksisterer enighed om en definition af stress som begreb eller tilstand. Derfor varierer det fra undersøgelse til undersøgelse, hvilke symptomer man spørger til, samt hvor man har sat skæringslinjen (cut-off-score) for, hvor mange symptomer og med hvilken alvorlighedsgrad, de skal forekomme, for at man rubriceres som stresset. Derudover varierer undersøgelserne også med hensyn til, om de i formuleringen af spørgsmålene har angivet en specifik tidsperiode og hvilken tidsperiode de angiver som symptomerne skal have forekommet i, fx har du inden for de sidste to uger oplevet følgende... ) (se fx Kopp et al. 2010) for en gennemgang af en række spørgeskemaer og interviewmetoder til måling af stress). Den direkte metode til at måle stress dækker over en variation af spørgsmål, hvor man eksplicit beder personen forholde sig til, hvorvidt han eller hun oplever stress eller føler sig stresset, fx hvor ofte har du inden for de seneste to uger følt dig stresset? I nogle undersøgelser forklares det i en lille tekstboks ved siden af spørgsmålet, hvordan man definerer stress i den pågældende undersøgelse (Christiansen & Hansen 2010; Elo, Leppänen & Jahkola 2003), mens man i andre undersøgelser lader det være op til personens subjektive forståelse af, hvad stress er (Jakobsen et al. 2013). Ikke overraskende er udfordringen ved de direkte metoder, at der både forskere imellem, og selvfølgelig også lægpersoner imellem, må antages at være meget store forskelle, hvad angår deres opfattelse af stress som fænomen og begreb. Psykiatrifondens befolkningsundersøgelse fra 2011 viste fx, at 21 % af de 10

11 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet adspurgte angiver at være enige eller meget enige i udtalelsen Jeg har på et tidspunkt være stresset i en grad, så jeg overvejede at søge hjælp, sygemelde mig, sige mit job op eller omlægge mit liv markant. (Psykiatrifonden 2013). En sådan undersøgelse er bestemt ikke værdiløs, men dens resultater er temmelig vanskelige at fortolke, eftersom det er umuligt at vide, hvad respondenterne lægger i at være stresset. Som det ses, er der stor variation i, hvordan man måler og undersøger stress. Vi kender ikke til videnskabelige undersøgelser af, i hvilken udstrækning resultaterne påvirkes af de specifikke spørgsmål, man har valgt at stille i den enkelte undersøgelse. Men det er velkendt fra forskningen i spørgeskemakonstruktion generelt, at endog ganske små variationer i spørgsmålene kan give forskellige resultater (Olsen 1995; 2001). Den manglende definition af stress og den manglende enighed om målemetode gør det vanskeligt for såvel lægmænd som forskere, professionelle, behandlere og beslutningstagere at afkode og skabe mening i de mange undersøgelser, der ganske ofte rammer avisernes overskrifter: Hvor mange har nu stress? På nuværende tidspunkt må det mest reelle svar være: Som man spørger, får man svar. Men samtidig er der ingen tvivl om, at stress forekommer at være særdeles udbredt, og at massemediernes hyppige rapportering om dette i sig selv har en betydning for, hvordan mennesker fortolker det subjektive ubehag, de oplever fra tid til anden. På trods af den beskrevne usikkerhed kan det alligevel være relevant at give i det mindste et bud på forekomsten af stress blandt danskerne. Dette vil vi gøre ved hjælp af to af de største befolkningsundersøgelser i Danmark, som er gennemført af henholdsvis Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Statens Institut for Folkesundhed, SDU (SIF). Begge undersøgelser har fokus på sundhed, livsstil og helbredsproblemer, og undersøgelsen fra NFA har desuden et omfattende fokus på arbejdsrelaterede faktorer. I NFA s undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark svarer 15 %, at de inden for de sidste to uger har følt sig stresset hele tiden eller ofte, mens 27 % svarer sommetider, og 58 % svarer sjældent eller aldrig til spørgsmålet (Jakobsen et al. 2013). SIF stiller i undersøgelsen Sundheds- og sygelighedsundersøgelse spørgsmålet: Hvor ofte føler du dig nervøs eller stresset? og finder i 2010, at 13 % ofte føler sig nervøse eller stressede. Samme spørgsmål blev stillet i en lignende undersøgelse fra SIF i 11

12 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann 2005, og der ses en stigning i andelen, der svarer positivt til dette spørgsmål, da blot 9 % angav at føle sig nervøse eller stressede ofte i 2005 (Christensen 2012). Spørgsmålene om stress i både NFA s og SIF s undersøgelse er eksempler på direkte spørgsmål, men som det ses, er spørgsmålene forskelligt udformet. NFA s spørgsmål går kun på stress, og desuden præciseres en given tidsperiode, mens undersøgelsen fra SIF ikke angiver en specifik tidsperiode for tilstanden, og desuden spørges der både til stress og nervøsitet i et og samme spørgsmål. En række andre undersøgelser har også sat fokus på, hvad det er, der stresser os. En undersøgelse fra Djøf s analysebrev viser, at 83 % af de adspurgte angiver, at arbejdet er den primære årsag til deres stress (Djøf 2012). Her finder NFA, at 52 % oplever arbejdet som den vigtigste kilde til stress, mens 43 % svarer både arbejde og privatliv. Kun 5 % angiver i NFA s undersøgelse, at privatlivet er den vigtigste kilde til stress (Jakobsen et al. 2013). Denne tendens er i overensstemmelse med fokus for denne antologi, da kapitlerne centrerer sig om forholdet mellem arbejdsliv og stress. Stress som tilstand Stress betragtes officielt ikke som en sygdom, idet stress som nævnt ikke indgår som en selvstændig diagnose i hverken ICD-10 eller DSM-IV dia gnose systemerne (Borg et al. 2010). Der eksisterer derfor ikke klare kriterier for, hvornår man er stresset, hvad der er kernesymptomerne på stress, hvor alvorlige symptomerne skal være, eller i hvor lang tid de skal have varet, før der er tale om stress. Flere har dog forsøgt at koble en række symptomer til stress tilstanden, og disse symptomer opdeles ofte i tre typer: fysiske symptomer, psykiske symptomer og adfærdsmæssige symptomer. Typisk peges der på følgende symptomer som associeret til stressreaktionen (listen skal ikke betragtes som fyldestgørende): 12

13 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet Psykiske symptomer Diffus utilpashed Træthed, ulyst Uoverkommelighedsfølelse Nedtrykthed, lav selvfølelse Let til tårer Rastløsthed Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt Indlæringsvanskeligheder Fysiske symptomer Hovedpine Søvnforstyrrelse Kolde hænder og fødder Svimmelhed Mavesmerter Hjertebanken Forhøjet blodtryk Adfærdsmæssige symptomer Ændrede spisevaner Øget forbrug af alkohol og tobak Vanskelighed ved at falde i søvn Vanskelighed ved at sove igennem Øget involvering i konflikter Social isolering 13

14 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann En oplagt konsekvens af den manglende definition og præcisering af stress er, at det vil variere fra behandler til behandler, om de vil afkode en given tilstand og problemstilling som stress, depression, angst, belastningsreaktion, livskrise eller endda et somatisk helbredsproblem som fx thyreoideasygdom (stofskiftesygdom) eller blodmangel. Hvordan de enkelte symptomer afkodes, vil have stor betydning for, hvilken behandling og hvilke tiltag der igangsættes. Den manglende præcisering i forbindelse med stress kan desuden gøre det vanskeligt for såvel ledere som medarbejdere at navigere, når en tilsyneladende stressramt medarbejder viser mistrivsel. For hvornår og hvordan skal man handle, når en ansat eller en kollega fortæller, at han eller hun er stresset? Hvor alvorligt skal man tage det, når ens kollega omtaler sig selv som stresset, eller når man selv føler sig stresset? Og hvad er det, man som arbejdsplads arbejder med og for, når man har en indsats rettet mod at reducere eller forebygge stress? Selvom der ikke er enighed om hverken definitionen af stress, måling af stress, eller hvilke symptomer der uden tvivl kan associeres til stress, har man gennem årene fået en temmelig indgående forståelse af, hvad der karakteriserer selve den fysiologiske side af stressreaktionen. I faktaboksen nedenfor giver vi en kort redegørelse for de fysiologiske processer. Fysiologien i stressresponset Stressreaktionen er i traditionel forstand en fysiologisk tilstand, der udløses af en aktivering af det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem, som endvidere består af det parasympatiske nervesystem (Netterstrøm 2002). Både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem har forbindelse til indre organer, kirtler og blodkar via nervetråde. Men det sympatiske nervesystems og det parasympatiske nervesystems aktivitet har vidt forskellige konsekvenser for vores kropslige og psykiske velbefindende, idet de to systemer har modsatrettede effek ter: Aktivering af det sympatiske nervesystem resulterer blandt andet i udvidelse af pupillen, øget hjertefrekvens og blodtryk, hæmning af fordøjelse og spytafsondring samt en øget udskillelse 14

15 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet af adrenalin og noradrenalin fra binyrebarken, mens en aktivering af det parasympatiske nervesystem medfører nedsat hjertefrekvens og blodtryk og stimulering af fordøjelse og seksuel opstemthed (Sapolsky 2004). Begge nervesystemer udsender løbende impulser til de forskellige organer, og effekten bestemmes af balancen mellem de to systemer. Noradrenalin og adrenalin er stressresponsets hormonelle grundsten og udløses efter få sekunders belastning. Disse to hormoner er hovedårsagen til den øgede hjertefrekvens og blodtryksstigning. En anden vigtig gruppe hormoner i stressresponset er kortisol, som frigives i øget mængde ved belastning. Kortisols funktion er blandt andet at bakke adrenalinens aktivitet op over perioder på minutter eller timer (ibid.; Netterstrøm 2002). En forhøjet mængde af kortisol i blodet medfører en øget nedbrydning af højmolekylære stoffer til letoptagelige molekyler (sukkerstoffer omskabes til glukose, der kan optages af cellerne og fedtstoffer nedbrydes til fedtsyrer). Herigennem nedbrydes energi til fysisk aktivitet. Denne nedbrydning betegnes katabole processer, som er modsætningen til de anabole processer, der er karakteriseret ved at være vævsopbyggende. (ibid.). De katabole processer har en ganske praktisk funktion ud fra den betragtning, at stressresponset evolutionært set har til opgave at øge vores mulighed for at slippe levende ud af en kritisk situation: Hvad enten man anvender fight- eller flight-strategien, er der brug for et energiboost. Stressresponsets hormoner har indflydelse på immunsystemet, og især kortisol er medvirkende til, at immunforsvaret nedbrydes under stress. Immunforsvaret hæmmes dog først, når stressresponset har stået på i længere tid. Først vil aktiveringen af det autonome nervesystem faktisk forbedre immunforsvaret, men forsætter kroppens stressrespons over længere tid, vil den fortsatte udskillelse af kortisol og aktiveringen af det sympatiske nervesystem resultere i, at immunforsvaret bliver mindre funktionsdygtigt og rent faktisk begynder at nedbryde sig selv (Sapolsky 2004). Et forhøjet niveau af kortisol øger endvidere risikoen for visse former for depression betragteligt (Netterstrøm 2002). Det synes veldokumenteret, at især længerevarende stress også kan have alvorlige konsekvenser for det fysiske helbred i form af fx hjerte-kar-sygdomme (ibid.; Kivimäki et al. 2012). 15

16 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann Stress er ingens og dermed allemandseje Ud over den naturvidenskabelige tilgang til stress som et fysiologisk respons har stressbegrebet også psykologiske, sociologiske og mange andre faglige betydninger (for ikke at tale om lægmandsdefinitioner). Og måske er netop uklarheden, flertydigheden og den diffuse karakter af fænomenet årsag til, at stress tilsyneladende er så udbredt og allestedsnærværende: Stress er udbredt hos den danske befolkning, stress er udbredt som omdrejningspunkt i den offentlige debat, i forskningsansøgninger og i forhandlinger mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Mere eller mindre professionelle behandlere lover på deres hjemmesider, at netop de kan tilbyde et liv uden stress, og erhvervskonsulenter sælger indsatser til virksomheder med løftet om stressfrie produktive arbejdspladser med højeffektive og stressrobuste medarbejdere. Den manglende afklaring bevirker, at vi alle kan få en del af kagen på godt og ondt: Stress er blevet big business. Vi kan alle blive enige om, at der skal gøres noget for at forebygge, reducere og behandle stress. Men vi træder direkte ind i en ny uenighed, når vi hver især skal pege på, hvad der konkret skal forandres, og hvilke tiltag der skal igangsættes for at reducere stress. Er det omgivelserne, der skal ændres? Og, i så fald, er det den konkrete arbejdsplads, eller er det mere overordnede samfundsmæssige betingelser for arbejdslivet, der skal forandres? Er det medarbejderen og dennes personlighed, adfærd, stress tærskel og håndteringsstrategier, der skal ændres og optimeres? Eller er stress et spørgsmål om bedre ledelse? Er det selve måden, hvorpå vi taler om stress, der skal ændres, så ordet stress ikke længere er så tilgængeligt i vores diskussioner og fortolkninger og dermed måske heller ikke oplevelsen af at være så stresset? Eller er det alle delene, der skal ændres på en og samme gang, og hvem skal i så fald forestå denne ændring? Den stressramte selv? Arbejdspladsen? Lederen? Sundhedssystemet? Samfundet? Hvem har svaret, og hvem har ansvaret? Som det ses, skal vi ikke grave dybt i stress som fænomen eller tale om stress i lang tid, før det afsløres, at der ofte er tale om en skinenighed. Den manglende præcisering af stress som fænomen og tilstand efterlader os famlende i blinde efter løsninger på stressproblematikken. Når selve problemstillingen er så uafklaret og udefineret, må løsningen i sagens natur blive tilsvarende upræcis og netop derfor ofte virkningsløs. Forfatterne i 16

17 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet denne bog vil hver især give deres bud på, hvad stress er, hvad stress skyldes, og hvordan man mere eller mindre konkret kan forebygge og håndtere stress i Danmark. Nogle bidragydere har i videnskabsteoretisk forstand overvejende realistiske perspektiver (hvor stress anskues som et reelt fænomen i verden, uafhængigt af menneskelige fortolkningsprocesser), mens andre har mere konstruktivistiske perspektiver (hvor stress i højere grad anskues som en sproglig og social konstruktion). Nogle fokuserer på de sociale og samfundsmæssige processers betydning for udviklingen af stress, mens andre er mere optaget af individets egen rolle og ansvar. Nogle kapitler er udarbejdet af reflekterede og erfaringstunge praktikere med fingeren på pulsen i forhold til de konkrete individer og arbejdspladser, som netop nu oplever og søger at håndtere det moderne arbejdslivs (stress)udfordringer. Andre kapitler er udarbejdet af forskere, som enten forholder sig teoretisk til stress som fænomen, eller som på baggrund af empirisk materiale søger at indkredse fænomenet stress. Målet med antologien er således ikke at opnå en enighed kapitlerne imellem, men et ønske om at vise, at der i den aktuelle stressdebat i Danmark findes flere nye perspektiver på stress i arbejdslivet, som hver især kan belyse relevante sider af det komplekse fænomen og som hver især tilbyder brugbare værktøjer til løsning af problemer med stress. Efter vores mening som bogens redaktører er der næppe et enkelt redskab, som med garanti vil fungere for alle mennesker eller i alle organisationer. Stress kan have mange årsager; mennesker og organisationer er vidt forskellige, så derfor er det vigtigt at have en flerhed af forståelsesformer til rådighed samt en flerhed af redskaber. I nogle tilfælde er det organisationen, der skal forandres, i andre tilfælde er det en bestemt ledelsesform og -teknologi, der skal undersøges kritisk. Sommetider kan det være personen selv, der måske kan drage nytte af at udvikle mere konstruktive håndteringsstrategier. Andre gange er det relevant at forholde sig til, om der er grundlæggende problemer med de samfundsmæssige betingelser for vores liv. Og ikke sjældent vil det være nødvendigt at tænke i både-og og ikke i enten-eller. Vi vil dog afslutningsvis opfordre til, at man inden for forskningen efterstræber at opnå enighed om, hvordan stress skal måles i spørgeskemaer og befolkningsundersøgelser, hvorved vi kan opnå en mere præcis viden om udbredelsen af stress, ændringer i forekomsten over tid samt forskel på antallet af stressede medarbejdere i forskellige brancher og jobtyper. Ligeledes 17

18 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann vil en større grad af enighed om, hvornår noget er eller ikke er stress, øge sandsynligheden for, at problemdefinition og valg af indsats (hvad enten det er på individ- eller organisationsniveau) ikke blot vil afhænge af den enkelte læges, psykologs eller konsulents personlige præferencer og opfattelse af stress. Der findes naturligvis mange kompetente personer, der hver dag arbejder hårdt for at reducere stress på danske arbejdspladser og behandle stressramte medarbejdere. Men en øget enighed eller blot diskussion om stress som fænomen vil kunne skabe grobund for en større grad af erfaringsudveksling og udvikling af best practice i forhold til organisatoriske tiltag og individuel stressrehabilitering. Om bogens kapitler De første fem kapitler, der følger efter denne introduktion, har fortrinsvis et forskerperspektiv og en interesse i at belyse almene forhold ved stressfænomenet, mens bogens sidste fire kapitler i højere grad tager afsæt i praksiserfaringer med stressinterventioner på organisations- og individniveau samt praksisforskning. Det første kapitel er skrevet af Malene Friis Andersen, som er autoriseret psykolog, ph.d.-studerende og stressforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i interview med stresssygemeldte stiller kapitlet spørgsmålet: Hvordan kan det være, at stressresponset, der evolutionært er udviklet for at redde individers liv (relateret til kamp/flugt), aktiveres så ofte i vores arbejdsliv, selvom vi kun yderst sjældent er i livsfare her? Kapitlet viser, hvordan arbejdet i dag er blevet en potentiel eksistentiel stressbelastning, og beskriver dynamikken i stresssyndromet. Det følgende kapitel er skrevet af Tanja Kirkegaard, psykolog og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og tilknyttet Arbejdsmedicinsk klinik i Herning. I forlængelse af empiriske undersøgelser i en dansk virksomhed søger kapitlet at udvikle en forståelse af stress, der overskrider individualismens perspektiv, og det vises, at både stress og coping har markante kollektive dimensioner. Stress bliver altså anskuet som en kollektiv proces, hvilket er et tema, der delvist videreføres i det næste kapitel af Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet. Brinkmann argumenterer for, at vi for at få en fuld forståelse af stress må inddrage både fysiologiske, psykologiske og 18

19 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet sociologiske perspektiver, men at vi endnu ikke har modeller, der teoretisk formår at integrere disse meget forskellige perspektiver. Michael Pedersen & Anders Raastrup Kristensen, begge adjunkter ved Copenhagen Business School, tematiserer i det efterfølgende kapitel de mange fremtrædende former for stresshåndtering i arbejdslivet. Kapitlet analyserer, hvordan stress i vid udstrækning hænger sammen med selvledelse, og at stress fortolkes som fejlslagen eller uoptimal selvledelse og tidsforvaltning. Ole Thyssen, professor på Copenhagen Business School, adresserer dernæst det moderne stresskompleks, som tematiserer stress som noget, individet rammes af udefra. Thyssen diskuterer, hvordan denne anskuelse kan have som konsekvens, at det personlige ansvar i menneskers liv dermed risikerer at forsvinde. Som en form for overgang mellem de mere traditionelt forskningsorienterede kapitler og de mere praksisforankrede kapitler kommer Mia Husted & Ditte Toftengs kapitel, der tager udgangspunkt i et aktionsforskningsprojekt. Begge forfattere var under gennemførelsen af projektet lektorer på Roskilde Universitet (nu er de ansat som seniorforskere ved Professionshøjskolen UCC), og de fortæller i kapitlet om erfaringer med projektet Stop Stress, der gennem trivselsfremmende og medarbejderinddragende tiltag søgte at mindske den arbejdsrelaterede stress i ældreplejen i en dansk kommune. Herefter følger et kapitel af Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund, som begge arbejder i konsulentfirmaet Haslebo & Partnere og har en række publikationer om organisationsudvikling, ledelse, kommunikation og evaluering bag sig. De anlægger et socialkonstruktionistisk perspektiv på håndtering af stress i organisationer og inddrager eksempler fra deres arbejde. Forfatterne erstatter realismens spørgsmål: hvad er stress egentlig? med spørgsmålet om, hvordan organisationsmedlemmer kan inddrages i minimering af stress ved at arbejde med de meningsskabende processer i en organisation. Fokus på sprog og kommunikation rummer et stort forandringspotentiale. Det næste kapitel er skrevet af Nadja U. Prætorius, som er mag.art. i psykologi og specialist og supervisor i psykoterapi. Hun har som klinisk psykolog arbejdet med og skrevet om forebyggelse og behandling af traumer og stress. Prætorius argumenterer for, at det moderne (arbejds)liv har tingsliggørende, dehumaniserende og fremmedgørende aspekter, som er væsentlige at forstå i forbindelse med udviklingen af stress. Bogen rundes af med et bidrag skrevet af Majken Matzau. Matzau er erhvervspsykolog samt civiløkonom og har 19

20 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann flere publikationer om stress bag sig. Matzau søger i sit kapitel at aflive nogle fremherskende myter om stress; myter, som Matzau argumenterer for, er med til at blokere for ordentlig forebyggelse og behandling af stress hos individer og i virksomheder. Det drejer sig blandt andet om myten om perfektionisme som årsag til stress samt om personlig udvikling som snuptagsløsning. Vi håber, at denne bog med dens forskellige bidrag kan være med til at kvalificere den nødvendige debat om stress i Danmark, der ofte er præget af forenklinger og fremhævning af enkelte aspekter ved stress på bekostning af en forståelse af fænomenet i sin helhed. Litteratur & øvrige kilder Arbejdstilsynet 2012: Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Borg, V, Andersen, MN, Kolte, IV & Andersen, MF 2010: White paper on mental health, sickness absence and return to work. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Christensen, AI, Ekholm, O, Davisen, M & Juel, K 2012: Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Christiansen JM & Hansen H 2010: Privatansatte magistres psykiske arbejdsmiljø. CASA Collins SM 2001: Emerging methods for the physiological assessment of occupational. Work, 17, pp Djøf 2012: DeFacto. Et analysebrev fra Djøf. København: Djøf Eller NH, Kristiansen J, Hansen ÅM 2011: Long-term effects of psychosocial factors of home and work on biomarkers of stress. International Journal of Psychophysiology, Vol 79(2), pp Elo, AL, Leppänen, A & Jahkola, A 2003: Validity of a single-item measure of stress symptoms. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, 29, pp Jakobsen, P, Bach E, Pedersen JM, Thorsen SV, Thomsen BL & Christensen BS 2013: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Kivimäki, M, Nyberg, ST, Batty, GD et al. 2012: Job strain as a risk factor for 20

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Hvad er stress? Til dig der ønsker mindre stress og mere trivsel i din hverdag. Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer

Hvad er stress? Til dig der ønsker mindre stress og mere trivsel i din hverdag. Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer Hvad er stress? Til dig der ønsker mindre stress og mere trivsel i din hverdag Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer Hvad er stress? Hvad er stress? var i 2012 på top ti-listen over de mest

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019

TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet Non profit 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com www.lindholm.com 1 Stress Mads Lindholm Erhvervspsykolog Google: 154.000.000 resultater på 0,5 sekunder Hver 10. dansker føler sig ofte stresset WHO: Stress og depression blandt de største sygdomsfaktorer i 2010 1 Oplevelse

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre

Læs mere

Perspektiver på travlhed og stress

Perspektiver på travlhed og stress Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN

TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN Christina Pedersen og Ann Cathrine Lebech Hobro, 7. maj 2019 9.00 11.00 DAGENS PROGRAM Dagens program 9.00-9.15: Velkomst og kort introduktion til Cabi bedre

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

STRESSCOACHING. Hvem tager sig af jeres stressramte?

STRESSCOACHING. Hvem tager sig af jeres stressramte? STRESSCOACHING Hvem tager sig af jeres stressramte? Stress Stress har for alvor sneget sig ind på de danske arbejdspladser. Stressramte medarbejdere er derfor noget, som en hel del virksomheder oplever.

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.

Læs mere

WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ HVEM ER JEG? Gertrud Lindberg Tefre Chef for Udvikling & Arbejdsmiljø, 12 års erfaring som HR-faglig 10 års erfaringer som leder og praktiker i forhold til det gode

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Stress skal løses i fællesskab 3 INDHOLD: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

TRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE. Grindsted, 19 sep Ann Cathrine Lebech Hoe

TRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE. Grindsted, 19 sep Ann Cathrine Lebech Hoe TRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE Grindsted, 19 sep. 2019 7.40-9.30 Ann Cathrine Lebech Hoe Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Stress, sygdom og sygefravær

Stress, sygdom og sygefravær Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling

Læs mere

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top.

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top. Stresspolitik Formålet Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top. Den vision vil vi opfylde ved at lægge

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter

Læs mere

Center for Stress. Jeanett Bonnichsen Tlf: Linnesgade København K Tlf:

Center for Stress. Jeanett Bonnichsen Tlf: Linnesgade København K Tlf: Jeanett Bonnichsen jeb@cfs.dk Tlf: 2622 0065 Linnesgade 25 1361 København K Tlf: 3314 4020 1 Hvordan sikrer vi trivsel i dagligdagen og forebygger stress ved at samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø?

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Indhold: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress 10 En fælles indsats 12 Hvad gør

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress

Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress Skanderborg Kommune arbejder målrettet med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel i tråd med personalepolitikkens strategispor

Læs mere

Mental sundhed. - Håndtering af stress

Mental sundhed. - Håndtering af stress Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Arbejdsmiljøseminar 2016 GL & DG. Det grænseløse arbejde og stress d. 1. december 2016

Arbejdsmiljøseminar 2016 GL & DG. Det grænseløse arbejde og stress d. 1. december 2016 Blom Søefeldt Erhvervspsykologisk rådgivning www.blomsoefeldt.dk Arbejdsmiljøseminar 2016 GL & DG Det grænseløse arbejde og stress d. 1. december 2016 v/psykolog Majken Blom Søefeldt Arbejdsliv Program

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Stress. Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier

Stress. Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier Stress Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier Gitte Bowman Bak, Tid til ro Psykolog, Ph.D., Specialist i Psykoterapi, Uddannet

Læs mere

Stress som et kollektivt fænomen

Stress som et kollektivt fænomen Stress som et kollektivt fænomen Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik Den nuværende stressforskning Arbejdsmiljøorienteret tilgang Individualistisk

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017 Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev nr. 1 August 2007 Nyhedsbrev fra projekt Samarbejde og Arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Nyttige samtaler om stress i organisationen

Nyttige samtaler om stress i organisationen AM:2017 Nyttige samtaler om stress i organisationen V. Organisationspsykolog Mette Kjærgaard Svendsen, zj4j@suf.kk.dk, 20291060, Arbejdsmiljø København Arbejdsmiljø Københavns budskaber De tørre tørre

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Stress er ikke kun et akademiker fænomen Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel? P r æ s e n t a t i Majbritt Grønvad, Videnskabelig Assistent Astrid Jørgensen, Akademisk Medarbejder Lene Rasmussen, Videnskabelig Assistent Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvordan tager arbejdspladsen

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Se signalerne ved din stressede kollega naviger i følsomt farvand

Se signalerne ved din stressede kollega naviger i følsomt farvand Se signalerne ved din stressede kollega naviger i følsomt farvand Winnie Rasmussen, Psykolog Center for Mental Sundhed Aalborg Kommune Arbejdsmedicinsk Enhed Aalborg Universitetshospital, Klinik Akut Workshoppens

Læs mere

Fakta om kommunikation og konflikthåndtering

Fakta om kommunikation og konflikthåndtering Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S 1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvor mange af jer har haft berøring med stress?

Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Stress & Motion Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Igennem: Et nært familiemedlems stressbelastning? En kollega, der har været sygemeldt? Eller har du selv oplevet at være sygemeldt grundet

Læs mere