Nye perspektiver på stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye perspektiver på stress"

Transkript

1 Nye perspektiver på stress

2

3 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann (red.) Nye perspektiver på stress KLIM

4 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann (red.): Nye perspektiver på stress forfatterne og Klim, 2013 Omslag: Joyce Grosswiler Tryk: Pozkal, Polen ISBN: udgave, 1. oplag, Aarhus 2013 Forlaget Klim Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er forbudt uden forlagets skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte citater til brug i anmeldelser.

5 INDHOLD Nye perspektiver på stress i arbejdslivet 7 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann Når omfavnelse bliver til kvælertag: Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål om liv eller død? 23 Malene Friis Andersen Stress som en kollektiv proces: En feltfortælling 55 Tanja Kirkegaard Stress i arbejdslivet: Konstituteringen af en epidemi 75 Svend Brinkmann Du skal kende dig selv! Nej, du skal kende din forretning! 93 Michael Pedersen & Anders Raastrup Kristensen Det moderne stresskompleks om at vælge sin stress med omhu 109 Ole Thyssen Kan medarbejdere stoppe stress? 131 Mia Husted & Ditte Tofteng Håndtering af stress i organisationer med inspiration fra socialkonstruktionisme 159 Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund Stress et menneskeligt svar på umenneskelige betingelser 181 Nadja U. Prætorius Det stressede individ og det bæredygtige stressregnskab 205 Majken Matzau

6

7 NYE PERSPEKTIVER PÅ STRESS I ARBEJDSLIVET Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann Stress har været på alles læber det seneste årti. Vi går i stort antal ned med stress, bliver sygemeldt fra arbejdet og må i værste fald modtage førtidspension. Der bliver indført stresshåndteringsværktøjer og stresscoaches på arbejdspladser, og flere og flere gør brug af mindfulness og andre teknikker for at finde ro og balance. Hvad er stress? var i 2012 på top ti-listen over de mest googlede spørgsmål i Danmark, og der hersker generelt en rådvildhed med hensyn til at forstå, forebygge og behandle stress. Mennesker har altid oplevet helbredsproblemer i forbindelse med deres arbejdsliv, men det lader alligevel til, at der er sket noget afgørende nyt, når så mange mennesker oplever stress i disse år. Ifølge fakta samlet af Stressforeningen gælder det bl.a., at danskere er sygemeldt pga. stress hver eneste dag, at danskere (ca. 12 % af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress hver dag, samt at stress koster Danmark 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet (Stressforeningen 2013). Pålideligheden af disse tal kan diskuteres, men der er ingen tvivl om, at de udtrykker en almen forståelse af, at stress er et særdeles udbredt problem. Det er velkendt, at stress er relateret til udvikling af depression, angst og endda kan give hjerneskader, så det er ikke så mærkeligt, at stress er blevet noget, man frygter, opsøger viden om og søger at modvirke. Men hvad er stress egentlig, og hvorfor er stress så allestedsnærværende netop i vores tid? Det er ikke en nem opgave at præcisere og afgrænse, hvad stress er. Til manges overraskelse findes der ikke en officiel definition af stress, som forskere, behandlere eller konsulenter er enige om, og ej heller er stress en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD, DSM). Derfor opstår der ofte flere spørgsmål end svar, når man forsøger at indfange 7

8 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann og præcisere stress som fænomen og tilstand. Er stress en folkesygdom og epidemi, der rammer en stadig større andel af danskerne? Er stress bare et andet ord for travlhed og utilfredshed? Er vi blevet en nation af pylrede og krævende borgere, som har vanskeligt ved at håndtere livets op- og nedture og almindelig eksistentiel modgang? Er stress en narrativ konstruktion og en kollektiv fortælling om alskens utilfredshed og brok, som vi netop nu i vores tidsalder har besluttet at navngive stress? Bliver vi mere stressede af at tale og skrive om stress? Eller dækker begrebet stress en reel psykisk og fysisk lidelsesfuld sygdom, som forringer den stressramtes livskvalitet, helbred og arbejdsevne i en sådan grad, at hverken samfund, behandlere eller arbejdspladser kan tillade sig at sidde det overhørigt? Disse spørgsmål bliver alle direkte eller indirekte behandlet i denne bogs kapitler. At der ikke eksisterer en alment anerkendt definition og afgrænsning af stress hverken som begreb eller som lidelse, efterlader os i den situation, at vi kan svare både ja og nej til alle de nævnte spørgsmål uden egentlig at tage fejl, da det i hvert tilfælde vil afhænge af, hvordan vi beslutter os for at definere stress i den konkrete sammenhæng. På trods af eller måske netop på grund af den manglende enighed om stress er der et stort behov for, at vi giver os tid til at undersøge, præcisere og reflektere over stress som fænomen, årsager til stress og mulige løsninger. For selvom stress har været på både virksomheders, konsulenters, forskeres og mediers dagsorden gennem det seneste årti, er det desværre ikke lykkedes at nedbringe antallet af personer, der fortæller om og sygemelder sig på grund af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet 2012). Det lader til, at uanset, hvor mange penge der postes i forebyggelse og håndtering, er mængden af stress konstant eller endda stigende. Så måske er det tid til at træde to skridt tilbage og begynde med at diskutere, hvad stress egentlig er, inden vi kaster os over løsninger til forebyggelse og håndtering. I denne antologi tager vi udgangspunkt i netop det forhold, at der ikke eksisterer en fælles forståelse af, hvad stress er, hvordan den opstår, eller hvordan stress skal forebygges eller reduceres. Antologiens bidragydere beskæftiger sig alle med stress hovedsageligt i relation til arbejdsmarkedet men hvad de hver især forstår ved stress, hvordan de beskæftiger sig med stress, og fra hvilket udgangspunkt de betragter fænomenet, er forskelligt. Og dette er lige præcis vores hensigt med bogen: Ved at samle en række af 8

9 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet Danmarks førende forskere og praktikere inden for stressområdet vil vi belyse, problematisere og udvikle stressbegrebet fra forskellige vinkler. Håbet er, at forskere, politikere, arbejdsmiljørådgivere, behandlere, virksomheder og enkeltpersoner opnår en øget forståelse af begrebets kompleksitet samt en motivation til i fællesskab at udpege en frugtbar retning og et solidt ståsted, hvorfra en fælles forståelse af, hvad stress er og ikke er, kan udvikles. Og i forlængelse heraf håber vi også, at vi kan være med til at belyse, hvad der skal til for, at vi bedst muligt forebygger og håndterer de udfordringer, som stress fører med sig for individet såvel som for arbejdspladser og samfundet som helhed. I dette introduktionskapitel vil vi kort berøre centrale temaer inden for stressforskningen herunder spørgsmål om udbredelsen af stress, og hvordan stress kan karakteriseres som tilstand. Vi vil løbende fremhæve både den enighed og uenighed, der kendetegner de forskellige stresstemaer, for også derigennem at bringe opmærksomhed over for behovet for en øget refleksion og præcisering af stress som fænomen. Selvom der efterhånden findes en stor mængde stressforskning af mange forskellige tilsnit, ønsker vi at mane til forsigtighed med hensyn til at betragte den eksisterende forsknings resultater som nødvendigvis objektivt sande og indiskutable. Hvor udbredt er stress? Som man spørger får man svar Vi hører ofte nye men altid høje tal for, hvor mange personer i den danske befolkning der føler sig stressede, og hvor meget stress koster samfundet og virksomheder i form af ineffektivitet, nedsat produktion, øget sygefravær og træk på sundhedssektoren. Vi indledte dette kapitel med eksempler på sådanne tal fra stressforeningens hjemmeside. Men hvor udbredt er stress egentlig? Dette spørgsmål er vanskeligt at svare på, da heller ikke den anerkendte forskning opererer med et velafgrænset og veldefineret stressbegreb eller metoder til at måle forekomsten af stress med (Kopp, Thege, Balog & Stauder 2010). Derfor er det reelt ikke på nuværende tidspunkt muligt at danne sig et samlet billede af forekomsten af stress eller ændringer i forekomsten af stress over tid. Forskere har forskellige tilgange og holdninger til, hvordan vi bedst operationaliserer og måler stress. Nogle forskere mener, at vi skal måle 9

10 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann fysiologiske reaktioner for at kunne udsige noget præcist om, hvorvidt en person er stresset eller ej. Dette gøres typisk ved hjælp af måling af kortisol i blod eller spyt (Eller, Kristiansen & Hansen 2011) samt måling af hjerterytmevariabilitet (Collins 2001). Mest udbredt er det dog at forsøge at måle stress ved hjælp af spørgeskemaer (Kopp et al. 2010), og det er resultater fra denne type undersøgelser, der med jævne mellemrum rammer avisernes forside. Men der er stor forskel på, hvordan man i disse spørgeskemaer måler stress. Lidt firkantet opstillet kan metoderne inddeles i to typer: En indirekte metode samt en direkte metode. Den indirekte metode er karakteriseret ved, at man stiller personen spørgsmål om, hvorvidt denne har oplevet et vist antal psykiske, fysiske og/eller adfærdsmæssige symptomer, som man i den konkrete undersøgelse kobler til stressreaktionen. Udfordringen ved denne metode er dog, at der som nævnt ikke eksisterer enighed om en definition af stress som begreb eller tilstand. Derfor varierer det fra undersøgelse til undersøgelse, hvilke symptomer man spørger til, samt hvor man har sat skæringslinjen (cut-off-score) for, hvor mange symptomer og med hvilken alvorlighedsgrad, de skal forekomme, for at man rubriceres som stresset. Derudover varierer undersøgelserne også med hensyn til, om de i formuleringen af spørgsmålene har angivet en specifik tidsperiode og hvilken tidsperiode de angiver som symptomerne skal have forekommet i, fx har du inden for de sidste to uger oplevet følgende... ) (se fx Kopp et al. 2010) for en gennemgang af en række spørgeskemaer og interviewmetoder til måling af stress). Den direkte metode til at måle stress dækker over en variation af spørgsmål, hvor man eksplicit beder personen forholde sig til, hvorvidt han eller hun oplever stress eller føler sig stresset, fx hvor ofte har du inden for de seneste to uger følt dig stresset? I nogle undersøgelser forklares det i en lille tekstboks ved siden af spørgsmålet, hvordan man definerer stress i den pågældende undersøgelse (Christiansen & Hansen 2010; Elo, Leppänen & Jahkola 2003), mens man i andre undersøgelser lader det være op til personens subjektive forståelse af, hvad stress er (Jakobsen et al. 2013). Ikke overraskende er udfordringen ved de direkte metoder, at der både forskere imellem, og selvfølgelig også lægpersoner imellem, må antages at være meget store forskelle, hvad angår deres opfattelse af stress som fænomen og begreb. Psykiatrifondens befolkningsundersøgelse fra 2011 viste fx, at 21 % af de 10

11 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet adspurgte angiver at være enige eller meget enige i udtalelsen Jeg har på et tidspunkt være stresset i en grad, så jeg overvejede at søge hjælp, sygemelde mig, sige mit job op eller omlægge mit liv markant. (Psykiatrifonden 2013). En sådan undersøgelse er bestemt ikke værdiløs, men dens resultater er temmelig vanskelige at fortolke, eftersom det er umuligt at vide, hvad respondenterne lægger i at være stresset. Som det ses, er der stor variation i, hvordan man måler og undersøger stress. Vi kender ikke til videnskabelige undersøgelser af, i hvilken udstrækning resultaterne påvirkes af de specifikke spørgsmål, man har valgt at stille i den enkelte undersøgelse. Men det er velkendt fra forskningen i spørgeskemakonstruktion generelt, at endog ganske små variationer i spørgsmålene kan give forskellige resultater (Olsen 1995; 2001). Den manglende definition af stress og den manglende enighed om målemetode gør det vanskeligt for såvel lægmænd som forskere, professionelle, behandlere og beslutningstagere at afkode og skabe mening i de mange undersøgelser, der ganske ofte rammer avisernes overskrifter: Hvor mange har nu stress? På nuværende tidspunkt må det mest reelle svar være: Som man spørger, får man svar. Men samtidig er der ingen tvivl om, at stress forekommer at være særdeles udbredt, og at massemediernes hyppige rapportering om dette i sig selv har en betydning for, hvordan mennesker fortolker det subjektive ubehag, de oplever fra tid til anden. På trods af den beskrevne usikkerhed kan det alligevel være relevant at give i det mindste et bud på forekomsten af stress blandt danskerne. Dette vil vi gøre ved hjælp af to af de største befolkningsundersøgelser i Danmark, som er gennemført af henholdsvis Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Statens Institut for Folkesundhed, SDU (SIF). Begge undersøgelser har fokus på sundhed, livsstil og helbredsproblemer, og undersøgelsen fra NFA har desuden et omfattende fokus på arbejdsrelaterede faktorer. I NFA s undersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark svarer 15 %, at de inden for de sidste to uger har følt sig stresset hele tiden eller ofte, mens 27 % svarer sommetider, og 58 % svarer sjældent eller aldrig til spørgsmålet (Jakobsen et al. 2013). SIF stiller i undersøgelsen Sundheds- og sygelighedsundersøgelse spørgsmålet: Hvor ofte føler du dig nervøs eller stresset? og finder i 2010, at 13 % ofte føler sig nervøse eller stressede. Samme spørgsmål blev stillet i en lignende undersøgelse fra SIF i 11

12 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann 2005, og der ses en stigning i andelen, der svarer positivt til dette spørgsmål, da blot 9 % angav at føle sig nervøse eller stressede ofte i 2005 (Christensen 2012). Spørgsmålene om stress i både NFA s og SIF s undersøgelse er eksempler på direkte spørgsmål, men som det ses, er spørgsmålene forskelligt udformet. NFA s spørgsmål går kun på stress, og desuden præciseres en given tidsperiode, mens undersøgelsen fra SIF ikke angiver en specifik tidsperiode for tilstanden, og desuden spørges der både til stress og nervøsitet i et og samme spørgsmål. En række andre undersøgelser har også sat fokus på, hvad det er, der stresser os. En undersøgelse fra Djøf s analysebrev viser, at 83 % af de adspurgte angiver, at arbejdet er den primære årsag til deres stress (Djøf 2012). Her finder NFA, at 52 % oplever arbejdet som den vigtigste kilde til stress, mens 43 % svarer både arbejde og privatliv. Kun 5 % angiver i NFA s undersøgelse, at privatlivet er den vigtigste kilde til stress (Jakobsen et al. 2013). Denne tendens er i overensstemmelse med fokus for denne antologi, da kapitlerne centrerer sig om forholdet mellem arbejdsliv og stress. Stress som tilstand Stress betragtes officielt ikke som en sygdom, idet stress som nævnt ikke indgår som en selvstændig diagnose i hverken ICD-10 eller DSM-IV dia gnose systemerne (Borg et al. 2010). Der eksisterer derfor ikke klare kriterier for, hvornår man er stresset, hvad der er kernesymptomerne på stress, hvor alvorlige symptomerne skal være, eller i hvor lang tid de skal have varet, før der er tale om stress. Flere har dog forsøgt at koble en række symptomer til stress tilstanden, og disse symptomer opdeles ofte i tre typer: fysiske symptomer, psykiske symptomer og adfærdsmæssige symptomer. Typisk peges der på følgende symptomer som associeret til stressreaktionen (listen skal ikke betragtes som fyldestgørende): 12

13 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet Psykiske symptomer Diffus utilpashed Træthed, ulyst Uoverkommelighedsfølelse Nedtrykthed, lav selvfølelse Let til tårer Rastløsthed Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt Indlæringsvanskeligheder Fysiske symptomer Hovedpine Søvnforstyrrelse Kolde hænder og fødder Svimmelhed Mavesmerter Hjertebanken Forhøjet blodtryk Adfærdsmæssige symptomer Ændrede spisevaner Øget forbrug af alkohol og tobak Vanskelighed ved at falde i søvn Vanskelighed ved at sove igennem Øget involvering i konflikter Social isolering 13

14 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann En oplagt konsekvens af den manglende definition og præcisering af stress er, at det vil variere fra behandler til behandler, om de vil afkode en given tilstand og problemstilling som stress, depression, angst, belastningsreaktion, livskrise eller endda et somatisk helbredsproblem som fx thyreoideasygdom (stofskiftesygdom) eller blodmangel. Hvordan de enkelte symptomer afkodes, vil have stor betydning for, hvilken behandling og hvilke tiltag der igangsættes. Den manglende præcisering i forbindelse med stress kan desuden gøre det vanskeligt for såvel ledere som medarbejdere at navigere, når en tilsyneladende stressramt medarbejder viser mistrivsel. For hvornår og hvordan skal man handle, når en ansat eller en kollega fortæller, at han eller hun er stresset? Hvor alvorligt skal man tage det, når ens kollega omtaler sig selv som stresset, eller når man selv føler sig stresset? Og hvad er det, man som arbejdsplads arbejder med og for, når man har en indsats rettet mod at reducere eller forebygge stress? Selvom der ikke er enighed om hverken definitionen af stress, måling af stress, eller hvilke symptomer der uden tvivl kan associeres til stress, har man gennem årene fået en temmelig indgående forståelse af, hvad der karakteriserer selve den fysiologiske side af stressreaktionen. I faktaboksen nedenfor giver vi en kort redegørelse for de fysiologiske processer. Fysiologien i stressresponset Stressreaktionen er i traditionel forstand en fysiologisk tilstand, der udløses af en aktivering af det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem, som endvidere består af det parasympatiske nervesystem (Netterstrøm 2002). Både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem har forbindelse til indre organer, kirtler og blodkar via nervetråde. Men det sympatiske nervesystems og det parasympatiske nervesystems aktivitet har vidt forskellige konsekvenser for vores kropslige og psykiske velbefindende, idet de to systemer har modsatrettede effek ter: Aktivering af det sympatiske nervesystem resulterer blandt andet i udvidelse af pupillen, øget hjertefrekvens og blodtryk, hæmning af fordøjelse og spytafsondring samt en øget udskillelse 14

15 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet af adrenalin og noradrenalin fra binyrebarken, mens en aktivering af det parasympatiske nervesystem medfører nedsat hjertefrekvens og blodtryk og stimulering af fordøjelse og seksuel opstemthed (Sapolsky 2004). Begge nervesystemer udsender løbende impulser til de forskellige organer, og effekten bestemmes af balancen mellem de to systemer. Noradrenalin og adrenalin er stressresponsets hormonelle grundsten og udløses efter få sekunders belastning. Disse to hormoner er hovedårsagen til den øgede hjertefrekvens og blodtryksstigning. En anden vigtig gruppe hormoner i stressresponset er kortisol, som frigives i øget mængde ved belastning. Kortisols funktion er blandt andet at bakke adrenalinens aktivitet op over perioder på minutter eller timer (ibid.; Netterstrøm 2002). En forhøjet mængde af kortisol i blodet medfører en øget nedbrydning af højmolekylære stoffer til letoptagelige molekyler (sukkerstoffer omskabes til glukose, der kan optages af cellerne og fedtstoffer nedbrydes til fedtsyrer). Herigennem nedbrydes energi til fysisk aktivitet. Denne nedbrydning betegnes katabole processer, som er modsætningen til de anabole processer, der er karakteriseret ved at være vævsopbyggende. (ibid.). De katabole processer har en ganske praktisk funktion ud fra den betragtning, at stressresponset evolutionært set har til opgave at øge vores mulighed for at slippe levende ud af en kritisk situation: Hvad enten man anvender fight- eller flight-strategien, er der brug for et energiboost. Stressresponsets hormoner har indflydelse på immunsystemet, og især kortisol er medvirkende til, at immunforsvaret nedbrydes under stress. Immunforsvaret hæmmes dog først, når stressresponset har stået på i længere tid. Først vil aktiveringen af det autonome nervesystem faktisk forbedre immunforsvaret, men forsætter kroppens stressrespons over længere tid, vil den fortsatte udskillelse af kortisol og aktiveringen af det sympatiske nervesystem resultere i, at immunforsvaret bliver mindre funktionsdygtigt og rent faktisk begynder at nedbryde sig selv (Sapolsky 2004). Et forhøjet niveau af kortisol øger endvidere risikoen for visse former for depression betragteligt (Netterstrøm 2002). Det synes veldokumenteret, at især længerevarende stress også kan have alvorlige konsekvenser for det fysiske helbred i form af fx hjerte-kar-sygdomme (ibid.; Kivimäki et al. 2012). 15

16 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann Stress er ingens og dermed allemandseje Ud over den naturvidenskabelige tilgang til stress som et fysiologisk respons har stressbegrebet også psykologiske, sociologiske og mange andre faglige betydninger (for ikke at tale om lægmandsdefinitioner). Og måske er netop uklarheden, flertydigheden og den diffuse karakter af fænomenet årsag til, at stress tilsyneladende er så udbredt og allestedsnærværende: Stress er udbredt hos den danske befolkning, stress er udbredt som omdrejningspunkt i den offentlige debat, i forskningsansøgninger og i forhandlinger mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Mere eller mindre professionelle behandlere lover på deres hjemmesider, at netop de kan tilbyde et liv uden stress, og erhvervskonsulenter sælger indsatser til virksomheder med løftet om stressfrie produktive arbejdspladser med højeffektive og stressrobuste medarbejdere. Den manglende afklaring bevirker, at vi alle kan få en del af kagen på godt og ondt: Stress er blevet big business. Vi kan alle blive enige om, at der skal gøres noget for at forebygge, reducere og behandle stress. Men vi træder direkte ind i en ny uenighed, når vi hver især skal pege på, hvad der konkret skal forandres, og hvilke tiltag der skal igangsættes for at reducere stress. Er det omgivelserne, der skal ændres? Og, i så fald, er det den konkrete arbejdsplads, eller er det mere overordnede samfundsmæssige betingelser for arbejdslivet, der skal forandres? Er det medarbejderen og dennes personlighed, adfærd, stress tærskel og håndteringsstrategier, der skal ændres og optimeres? Eller er stress et spørgsmål om bedre ledelse? Er det selve måden, hvorpå vi taler om stress, der skal ændres, så ordet stress ikke længere er så tilgængeligt i vores diskussioner og fortolkninger og dermed måske heller ikke oplevelsen af at være så stresset? Eller er det alle delene, der skal ændres på en og samme gang, og hvem skal i så fald forestå denne ændring? Den stressramte selv? Arbejdspladsen? Lederen? Sundhedssystemet? Samfundet? Hvem har svaret, og hvem har ansvaret? Som det ses, skal vi ikke grave dybt i stress som fænomen eller tale om stress i lang tid, før det afsløres, at der ofte er tale om en skinenighed. Den manglende præcisering af stress som fænomen og tilstand efterlader os famlende i blinde efter løsninger på stressproblematikken. Når selve problemstillingen er så uafklaret og udefineret, må løsningen i sagens natur blive tilsvarende upræcis og netop derfor ofte virkningsløs. Forfatterne i 16

17 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet denne bog vil hver især give deres bud på, hvad stress er, hvad stress skyldes, og hvordan man mere eller mindre konkret kan forebygge og håndtere stress i Danmark. Nogle bidragydere har i videnskabsteoretisk forstand overvejende realistiske perspektiver (hvor stress anskues som et reelt fænomen i verden, uafhængigt af menneskelige fortolkningsprocesser), mens andre har mere konstruktivistiske perspektiver (hvor stress i højere grad anskues som en sproglig og social konstruktion). Nogle fokuserer på de sociale og samfundsmæssige processers betydning for udviklingen af stress, mens andre er mere optaget af individets egen rolle og ansvar. Nogle kapitler er udarbejdet af reflekterede og erfaringstunge praktikere med fingeren på pulsen i forhold til de konkrete individer og arbejdspladser, som netop nu oplever og søger at håndtere det moderne arbejdslivs (stress)udfordringer. Andre kapitler er udarbejdet af forskere, som enten forholder sig teoretisk til stress som fænomen, eller som på baggrund af empirisk materiale søger at indkredse fænomenet stress. Målet med antologien er således ikke at opnå en enighed kapitlerne imellem, men et ønske om at vise, at der i den aktuelle stressdebat i Danmark findes flere nye perspektiver på stress i arbejdslivet, som hver især kan belyse relevante sider af det komplekse fænomen og som hver især tilbyder brugbare værktøjer til løsning af problemer med stress. Efter vores mening som bogens redaktører er der næppe et enkelt redskab, som med garanti vil fungere for alle mennesker eller i alle organisationer. Stress kan have mange årsager; mennesker og organisationer er vidt forskellige, så derfor er det vigtigt at have en flerhed af forståelsesformer til rådighed samt en flerhed af redskaber. I nogle tilfælde er det organisationen, der skal forandres, i andre tilfælde er det en bestemt ledelsesform og -teknologi, der skal undersøges kritisk. Sommetider kan det være personen selv, der måske kan drage nytte af at udvikle mere konstruktive håndteringsstrategier. Andre gange er det relevant at forholde sig til, om der er grundlæggende problemer med de samfundsmæssige betingelser for vores liv. Og ikke sjældent vil det være nødvendigt at tænke i både-og og ikke i enten-eller. Vi vil dog afslutningsvis opfordre til, at man inden for forskningen efterstræber at opnå enighed om, hvordan stress skal måles i spørgeskemaer og befolkningsundersøgelser, hvorved vi kan opnå en mere præcis viden om udbredelsen af stress, ændringer i forekomsten over tid samt forskel på antallet af stressede medarbejdere i forskellige brancher og jobtyper. Ligeledes 17

18 Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann vil en større grad af enighed om, hvornår noget er eller ikke er stress, øge sandsynligheden for, at problemdefinition og valg af indsats (hvad enten det er på individ- eller organisationsniveau) ikke blot vil afhænge af den enkelte læges, psykologs eller konsulents personlige præferencer og opfattelse af stress. Der findes naturligvis mange kompetente personer, der hver dag arbejder hårdt for at reducere stress på danske arbejdspladser og behandle stressramte medarbejdere. Men en øget enighed eller blot diskussion om stress som fænomen vil kunne skabe grobund for en større grad af erfaringsudveksling og udvikling af best practice i forhold til organisatoriske tiltag og individuel stressrehabilitering. Om bogens kapitler De første fem kapitler, der følger efter denne introduktion, har fortrinsvis et forskerperspektiv og en interesse i at belyse almene forhold ved stressfænomenet, mens bogens sidste fire kapitler i højere grad tager afsæt i praksiserfaringer med stressinterventioner på organisations- og individniveau samt praksisforskning. Det første kapitel er skrevet af Malene Friis Andersen, som er autoriseret psykolog, ph.d.-studerende og stressforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i interview med stresssygemeldte stiller kapitlet spørgsmålet: Hvordan kan det være, at stressresponset, der evolutionært er udviklet for at redde individers liv (relateret til kamp/flugt), aktiveres så ofte i vores arbejdsliv, selvom vi kun yderst sjældent er i livsfare her? Kapitlet viser, hvordan arbejdet i dag er blevet en potentiel eksistentiel stressbelastning, og beskriver dynamikken i stresssyndromet. Det følgende kapitel er skrevet af Tanja Kirkegaard, psykolog og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og tilknyttet Arbejdsmedicinsk klinik i Herning. I forlængelse af empiriske undersøgelser i en dansk virksomhed søger kapitlet at udvikle en forståelse af stress, der overskrider individualismens perspektiv, og det vises, at både stress og coping har markante kollektive dimensioner. Stress bliver altså anskuet som en kollektiv proces, hvilket er et tema, der delvist videreføres i det næste kapitel af Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet. Brinkmann argumenterer for, at vi for at få en fuld forståelse af stress må inddrage både fysiologiske, psykologiske og 18

19 Nye perspektiver på stress i arbejdslivet sociologiske perspektiver, men at vi endnu ikke har modeller, der teoretisk formår at integrere disse meget forskellige perspektiver. Michael Pedersen & Anders Raastrup Kristensen, begge adjunkter ved Copenhagen Business School, tematiserer i det efterfølgende kapitel de mange fremtrædende former for stresshåndtering i arbejdslivet. Kapitlet analyserer, hvordan stress i vid udstrækning hænger sammen med selvledelse, og at stress fortolkes som fejlslagen eller uoptimal selvledelse og tidsforvaltning. Ole Thyssen, professor på Copenhagen Business School, adresserer dernæst det moderne stresskompleks, som tematiserer stress som noget, individet rammes af udefra. Thyssen diskuterer, hvordan denne anskuelse kan have som konsekvens, at det personlige ansvar i menneskers liv dermed risikerer at forsvinde. Som en form for overgang mellem de mere traditionelt forskningsorienterede kapitler og de mere praksisforankrede kapitler kommer Mia Husted & Ditte Toftengs kapitel, der tager udgangspunkt i et aktionsforskningsprojekt. Begge forfattere var under gennemførelsen af projektet lektorer på Roskilde Universitet (nu er de ansat som seniorforskere ved Professionshøjskolen UCC), og de fortæller i kapitlet om erfaringer med projektet Stop Stress, der gennem trivselsfremmende og medarbejderinddragende tiltag søgte at mindske den arbejdsrelaterede stress i ældreplejen i en dansk kommune. Herefter følger et kapitel af Gitte Haslebo & Gro Emmertsen Lund, som begge arbejder i konsulentfirmaet Haslebo & Partnere og har en række publikationer om organisationsudvikling, ledelse, kommunikation og evaluering bag sig. De anlægger et socialkonstruktionistisk perspektiv på håndtering af stress i organisationer og inddrager eksempler fra deres arbejde. Forfatterne erstatter realismens spørgsmål: hvad er stress egentlig? med spørgsmålet om, hvordan organisationsmedlemmer kan inddrages i minimering af stress ved at arbejde med de meningsskabende processer i en organisation. Fokus på sprog og kommunikation rummer et stort forandringspotentiale. Det næste kapitel er skrevet af Nadja U. Prætorius, som er mag.art. i psykologi og specialist og supervisor i psykoterapi. Hun har som klinisk psykolog arbejdet med og skrevet om forebyggelse og behandling af traumer og stress. Prætorius argumenterer for, at det moderne (arbejds)liv har tingsliggørende, dehumaniserende og fremmedgørende aspekter, som er væsentlige at forstå i forbindelse med udviklingen af stress. Bogen rundes af med et bidrag skrevet af Majken Matzau. Matzau er erhvervspsykolog samt civiløkonom og har 19

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Indhold: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress 10 En fælles indsats 12 Hvad gør

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser

Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser Flerstrenget intervention til at forbedre trivslen og forebygge nedsat arbejdsevne samt sygefravær fokus på stresshåndteringskurser AM:2014 workshop Henriette Cranil, Psykiatrifonden Signe Ravn Andersen

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune

Dialog om stress. - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. Randers Kommune Dialog om stress - Forståelse, forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen Randers Kommune Dialog om stress Stress på arbejdspladsen kan være ødelæggende - ikke kun for trivsel og helbred,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH APRIL - OKTOBER 2015 For professionelle, der

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Trivsel og stresshåndtering

Trivsel og stresshåndtering www.piafrahm.dk Trivsel og stresshåndtering Kursus for Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i Helsingør Kommune Erhvervspsykolog Pia Frahm, Østergade 13, 1100 København K, tlf. 27208736, mail@piafrahm.dk

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Stress kan ramme alle ikke kun dig! Kilde Majken Matzau Bliv stressfri på tolv uger eller mer

Stress kan ramme alle ikke kun dig! Kilde Majken Matzau Bliv stressfri på tolv uger eller mer Stress kan ramme alle ikke kun dig! Kilde Majken Matzau Bliv stressfri på tolv uger eller mer Når hjernen går i selvforsvar Stressreaktioner er psykens naturlige selvforsvar eller immunforsvar Først forsøger

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

MOTION OG STRESS. Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør

MOTION OG STRESS. Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør MOTION OG STRESS Lisbeth Tobiesen, Tid til ro Ergoterapeut, stresscoach og mindfulness instruktør Program Viden om stress og den biologiske virkning Helbreder motion alt, også stress? Alternative værktøjer

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

ROBUST MENTAL SUNDHED

ROBUST MENTAL SUNDHED ROBUST MENTAL SUNDHED Individuel rådgivning Mindfulness Online Kurser Foredrag Holdundervisning Workshop Mindfulness som faglig kompetence INDHOLD Mindbusiness 1 2 3 4 5 6 Individuel rådgivning Mindfulness

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

SPECIALISERET COACHINGUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED RÅDGIVNING, COACHING OG BEHANDLING AF STRESS

SPECIALISERET COACHINGUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED RÅDGIVNING, COACHING OG BEHANDLING AF STRESS SPECIALISERET COACHINGUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED RÅDGIVNING, COACHING OG BEHANDLING AF STRESS SPECIALISERET COACHINGUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE, DER ARBEJDER MED RÅDGIVNING, COACHING

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? 2012 Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 12. DECEMBER DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? Konference hos Center for Ungdomsforskning

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere