Uddrag fra bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (bek.nr af 22/09/2014)

Transkript

1 BILAG 1 Uddrag fra bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (bek.nr af 22/09/2014) 88. Den skole, hvor eleven skal optages, undersøger ved modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændigt udfyldt og underskrevet. Stk. 2. Skolen registrerer uddannelsesaftalen, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven kan optages, jf ) Aftalen omfatter alle uddannelsens praktik- og skoleophold eller mindst én skole- og én praktikperiode i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen, jf. dog 86, stk. 3. 3) Aftalen er i overensstemmelse med , hvis det er en kombinationsaftale. 4) Aftalen er i overensstemmelse med reglerne om godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen. 5) Det faglige udvalg har godkendt eventuelle særbestemmelser i aftalen, jf. 90, stk. 2. 6) Den i aftalen fastsatte løn er i overensstemmelse med 55 i lov om erhvervsuddannelser. 7) Eventuelt spørgsmål om godkendelse af virksomheden som praktiksted er afklaret, jf. 89. Stk. 3. Uddannelsesaftaler indgået efter 66 f i lov om erhvervsuddannelser registreres på tilsvarende måde. 89. I forbindelse med registreringen undersøger skolen, om virksomheden er godkendt af det faglige udvalg som praktiksted. Hvis virksomheden ikke er godkendt, skal skolen straks rette henvendelse til det faglige udvalg med forespørgsel om, hvorvidt virksomheden kan godkendes, eller eventuelt godkende virksomheden efter 31, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen giver parterne meddelelse om, hvad skolen har foretaget. 90. Opfylder uddannelsesaftalen ikke betingelserne for registrering, skal skolen snarest rette henvendelse til virksomheden og eleven med henblik på at få manglerne berigtiget, jf. tillige 79. Stk. 2. Ønsker parterne, at der ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens (blankettens) aftaleindhold, jf. 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, skal skolen forelægge de ønskede ændringer eller tilføjelser for det faglige udvalg og underrette parterne om forelæggelsen.

2 BILAG 2 Bilag 58: Beklædningshåndværkeruddannelsen 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for beklædningshåndværkererhvervet: 1.1. Beregningsmetoder for materialeforbrug og prisfastsættelse ved fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter 1.2. Relevante kriterier for valg af materialer til en given tekstil- og beklædningsproduktion 1.3. Forædling, bearbejdningsevner og bearbejdningsmuligheder for tekstil- og beklædningsmaterialer 1.4. Tekstil- og beklædningsmaterialers miljøpåvirkning samt hvordan disse kan minimeres 1.5. Genanvendelsesmuligheder for tekstil- og beklædningsmaterialer 1.6. Gængse skitser, tegninger og tilhørende beskrivelser, som anvendes i forbindelse med fremstilling af beklædningsog tekstilprodukter 1.7. Enkle modeller, snit og styrteknikker 1.8. Grundkonstruktioner og almindeligt forekommende beregnings- og målemetoder 1.9. Opbygning og grundfunktioner af de mest anvendte maskintyper til fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Produktudviklingsforløbets faser i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter, herunder viden om målgruppeanalyse Formgivning og design af tekstil- og beklædningsprodukter, herunder viden om forholdet mellem målgruppe, form og funktion Karakteristiske træk i stilarter med relevans for mode- og livsstilsbranchen Væsentlige arbejdsopgaver og faser ved fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Krav og forventninger, der stilles til medarbejdere, der arbejder i tekstil- og beklædningsbranchen Værdiskabende led i branchen Metoder til systematisk problemløsning Optimeringsværktøjer i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Normer for dokumentationen af den udførte kvalitetskontrol for tekstil- og beklædningsprodukter ITværktøjer til enkel tekstil- og beklædningsfaglig informationssøgning, dokumentation og faglig kommunikation, herunder behandling af billede og lyd Typiske kvalitetskrav og specifikationer for tekstil- og beklædningsprodukter Metoder og værktøjer til måling af kvaliteten af tekstil- og beklædningsprodukter Kvalitetsstyring og kvalitetssikring i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige risici samt regler og procedurer for arbejdsmiljø og sikkerhed ved fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Kommunikation på tværs af kulturer 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber: Kalkulation af materialeforbrug samt fremstillingspris ved produktion af simple tekstil- og beklædningsprodukter Materialevalg til fremstilling af simple tekstil- og beklædningsprodukter til en konkret, planlagt produktion Simple forædlingsmetoder og tests af tekstil- og beklædningsmaterialer 1

3 BILAG Opstilling af bæredygtighedskriterier og strategier ved valg af materialer og produktionsmetoder herunder genanvendelse af materialer Arbejds- og modeltegning samt simpel modeludvikling/snitudvikling Skitsering og teknisk tegning med tilhørende faglig dokumentation af fremstillingsprocessen af simple tekstil- og beklædningsprodukter Udførelse af grundkonstruktioner for et simpelt beklædningsprodukt Betjening og vedligehold af de mest anvendte maskintyper i forhold til fremstilling af simple tekstil- og beklædningsprodukter Syteknikker i forbindelse med fremstilling af simple tekstil- og beklædningsprodukter Produktudvikling og produktmodning af simple tekstil- og beklædningsprodukter, herunder udførelse af målgruppeanalyse Formgivning og design af simple tekstil- og beklædningsprodukter med karakteristiske stiltræk og en specificeret funktion Systematisk problemløsning i forbindelse med produktion af tekstil- og beklædningsprodukter Optimeringsværktøjer i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Dokumentation og kvalitetskontrol ved brug af tekst- og talbehandlingsprogrammer Metoder og værktøjer til kvalitetskontrol af enkle tekstil- og beklædningsprodukter Informationssøgningsværktøjer, databaser og datablade til indsamling af tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige data i forbindelse med fremstilling af simple tekstil- og beklædningsprodukter Præsentationsteknik ved hjælp af digitale medier (blogs, hjemmeside, YouTube klip mv.) 2.2. Eksempler på enkle opgavetyper: Der er ikke angivet eksempler på enkle opgavetyper 3. Eleven skal have færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: 3.1. Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal have færdigheder i at korrigere 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 4.1. udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter 4.2. udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter 4.3. udføre enkle arbejds- og modeltegninger efter fagrelevante grundprincipper og rette fagterminologi 4.4. udføre en simpel modeludvikling samt udføre enkle grundkonstruktioner 4.5. betjene og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for beklædningshåndværk, herunder anvende simple syteknikker 4.6. gennemføre et produktudviklingsforløb i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter 4.7. identificere de værdiskabende led i en simpel produktion af tekstil- og beklædningsprodukter 4.8. planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces 4.9. samarbejde med andre om løsning af opgaver anvende optimeringsredskaber i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som arbejdssedler, egenkontrol o.l udføre kvalitetskontrol og udføre arbejdet under iagttagelse af givne kvalitetskriterier og specifikationer anvende informationsteknologiske værktøjer til fagrelateret informationssøgning og kommunikation udføre arbejdsopgaverne i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler 2

4 BILAG søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser i forbindelse med fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter indgå i et team samt tilrettelægge og tage ansvar for egne arbejdsopgaver søge vejledning og anvende information i produktdatablade og databaser med henblik på at vurdere tekstil- og beklædningsmaterialers sundheds- og arbejdsmiljørisici identificere almindeligt forekommende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med produktion af tekstil- og beklædningsprodukter vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren videreformidle simple mundtlige arbejdsinstruktioner, fejlmeldinger og faglige spørgsmål i relation til uddannelsen identificere væsentlige faktorer, der har betydning for kvaliteten af kommunikation på tværs af kulturer 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag: 5.1. Design på E-niveau 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater o.l. : 6.1. Kompetencer svarende til førstehjælp, niveau mellem, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsinstituts retningslinjer pr. 1. september

5 BILAG august 2014 Erhvervsuddannelse for voksne - en del af den nye erhvervsuddannelsesreform SSK Som en del af den nye erhvervsuddannelsesreform indføres der en særlig erhvervsuddannelse for voksne forkortet EUV. I dette notat gives et oprids af det nye EUV forløb, sådan som det beskrives i regeringens udspil om EUD reformen 1. Præcis 1/5 af eleverne på beklædningshåndværkeruddannelsen er voksne, som det fremgår af nedenstående tabel. Fordelingen i forhold til alder ved indgåelse af uddannelsesaftale for elever på IF s erhvervsuddannelser fra år Under 25 år Over 25 år Beklædningshåndværker 78% 20% Erhvervsuddannelse for voksne 3 spor EUV er for alle elever, som er over 25 år, og den har samme slutmål som EUDuddannelsen. EUV består af tre spor, som rummer forskellige mængder af praktik og grundforløbsundervisning og eleverne vejledes ind på ét af disse spor ud fra en vurdering af deres relevante erhvervserfaring og tidligere uddannelse: 1 Notatet bygger på følgende kilder: Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser regeringen mfl. februar %20aftaletekst%2025%202% ashx Ændring i lov om erhvervsuddannelser af 22. juni 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) Udkast til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) udsendt til høring d. 18. august 2014 OBS: Endnu ikke vedtaget. Side 1/6

6 BILAG 4 1. EUV 1 For voksne elever med mindst 2 års relevant erhvervserfaring Eleverne skal ikke have grundforløb Eleverne skal ikke have praktik 2. EUV 2 - For voksne elever med mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse Eleverne kan få en del af grundforløbets 2. del Eleverne kan få op til 2 års praktik (Praktiktiden på EUV skal være kortere end på EUD) 3. EUV 3 - For voksne elever uden relevant erhvervserfaring eller tidligere uddannelse Eleverne skal have grundforløbets 2. del Eleverne skal have fuld praktik som EUD-eleverne EUV 1 er således den hurtigste vej til en erhvervsuddannelse. EUV 1 svarer i store træk til det nuværende GVU, som forsvinder med den nye reform en vigtig forskel er dog, at EUV 1 skal tages som et samlet forløb, hvor GVU i dag kan tages over op til 6 år. EUV 2 er et kortere forløb end det, de unge på EUD skal igennem, men det kan stadig indeholde både grundforløbselementer og en mindre del praktik. Det forventes, at de fleste voksne skal igennem EUV 2. På EUV 3 skal de voksne elever have stort set samme uddannelse som de unge på EUD, men uddannelsen skal tilrettelægges så der tages hensyn til, at eleverne er voksne. Øget fokus på realkompetencevurdering Hvert EUV forløb skal indledes med en grundig realkompetencevurdering, som kan have en varighed på mellem ½ dag og 10 dage. Realkompetencevurderingen skal dels afgøre, hvilket af de 3 EUV spor, eleven skal ind på, og dels om der skal ske en yderligere afkortning af det standardiserede skoleforløb og af praktiktiden, hvis de placeres på EUV 2 eller EUV 3. Realkompetencevurderingsværktøj Som det er i dag skal eleverne også have vurderet deres realkompetencer i EUD og GVU, så deres skoleforløb kan tilrettelægges herudfra. Men det er pt. alene skolernes ansvar at lave kompetencevurderingen. Med de nye EUV forløb bliver kompetencevurderingerne et fælles ansvar mellem skolerne og de faglige Side 2/6

7 BILAG 4 udvalg, idet de faglige udvalg skal lave et realkompetencevurderingsværktøj, som skolerne skal bruge og foretage deres vurderinger ud fra. Relevant erhververfaring Realkompetencevurderingsværktøjet skal for det første indeholde en beskrivelse af den relevante erhvervserfaring for hver uddannelse. Når det skal afgøres, hvilket af de tre EUV-spor, den enkelte elev skal tage, sker det særligt ud fra en vurdering af elevens relevante erhvervserfaring. Den relevante erhvervserfaring betegner i denne sammenhæng den erhvervserfaring, en elev skal have på forhånd, hvis han eller hun ikke skal have hverken praktik eller grundforløbsundervisning, men kun skoleundervisningen på hovedforløb for at få en erhvervsuddannelse. De elever, der har den relevante erhvervserfaring, vil således skulle starte på EUV 1. Mens de elever, der har en del af - men ikke hele den relevante erhvervserfaring - og/eller tidligere uddannelse, skal starte på EUV 2. De elever, som ingen relevant erhvervserfaring eller uddannelse har, skal starte på EUV 3. Relevant erhvervserfaring er således et meget centralt begreb i forhold til de nye EUV og det er de faglige udvalgs opgave at beskrive, hvad denne relevante erhvervserfaring består i. Grundforløbet og praktikken udgør vigtige dele af erhvervsuddannelsen, som eleverne med fuld relevant erhvervserfaring ikke skal have. Derfor er det meget vigtigt for kvaliteten af EUV-forløbene, at kravene til den relevante erhvervserfaring beskrives præcist. Mange udlærte mener, at praktiktiden er der, hvor de har lært mest i løbet af deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at kravene til den relevante erhvervserfaring beskrives så præcist, at de kan bruges som et godt og validt redskab til at vurdere, hvem der har behov for praktik og hvem der ikke har. På den ene side må kravene ikke sættes for højt, så elever, der ikke har behov for det, skal tvinges i praktik. På den anden side må kravene heller ikke sættes for lavt. For med den nye lovgivning lægges der vægt på, at eleverne skal have så kort en uddannelse som mulig. Det betyder, at de skal gennemføre uddannelsen som EUV 1, hvis det vurderes, at de har de relevante kompetencer. Som det er i dag, gennemfører en del elever et længere uddannelsesforløb end de måske egentlig behøver, fordi de hellere vil gøre sig dygtigere ved at lære ting igen fremfor at få afkortning på uddannelsen. Men det er som udgangspunkt ikke muligt med den nye EUV. Man skal derfor i beskrivelsen af den relevante erhvervserfaring også være opmærksom på, at man ikke ved at Side 3/6

8 BILAG 4 sætte kravene for lavt, kommer til at udelukke for mange elever fra at få en praktik eller grundforløbsundervisning, som de gerne vil have. Den relevante erhvervserfaring skal også træde i stedet for hele eller dele af skoleundervisningen på grundforløbet det stiller også krav til en præcis beskrivelse. I mange grundforløb indgår der en del teori, som er nødvendig for at kunne klare sig på hovedforløbet. Formuleringen af den relevante erhvervserfaring, skal derfor også være så præcis, at det sikres, at eleverne også har den nødvendige teoretiske forståelse til at starte på hovedforløbet. Når udvalgene skal beskrive den relevante erhvervserfaring kan det være nærliggende at bruge praktikmålene som udgangspunkt kombineret med beskrivelsen af overgangskravene mellem grund- og hovedforløb. Praktikmålene beskriver den praktiske erfaring, der skal nås i hver enkelt uddannelse. Men det kræver, at praktikmålene er beskrevet så præcist, at de kan bruges som et entydigt grundlag for vurdering af den relevante erhvervserfaring, som eleven har med sig inden uddannelsen påbegyndes og det er praktikmålene måske ikke i alle tilfælde. Dette kan give anledning til at revidere praktikmålene, eller man kan vælge at formulere nogle selvstændige krav til den relevante erhvervserfaring, som ikke er det samme som praktikmålene. Objektiv generel vurdering Det andet som de faglige udvalgs realkompetenceværktøjet skal indeholde er en beskrivelse af hvilke objektive generelle kriterier, der skal give afkortning i forhold til de forskellige dele af skoleforløbet eller praktikken det vil sige en form for standardmerit for indholdet i uddannelsen. De objektive kriterier kan fx være AMU-kurser eller pakker af AMU-kurser, som modsvarer elementer eller fag på voksenforløbet. Eller det kan være forskellige jobtitler eller jobfunktioner, som giver afkortning i forhold til praktiktiden - men det kan også være andre ting. Individuel vurdering Ud over vurderingen i forhold til de objektive generelle kriterier, skal der også foretages en individuel kompetencevurdering af, om yderligere afkortning skal gives. Der skal også laves et særligt fælles værktøj til at foretage disse individuelle kompetencevurderinger - men det er ikke helt klart, om det bliver en opgave for de faglige udvalg eller om det er noget ministeriet står for. Side 4/6

9 BILAG 4 Værktøjer og erfaringer til inspiration Ministeriet udsender i slutningen af september en skabelon, som de faglige udvalg skal anvende til at beskrive realkompetencevurderingsværktøjet. Når udvalgene skal i gang med at dette arbejde er der bl.a. inspiration at hente i et grundigt realkompetenceværktøj til industrioperatøruddannelsen som IFsekretariatet i 2013 og -14 har udviklet i samarbejde med en række skoler. Formålet med værktøjet har været at højne kvaliteten og ensartetheden i skolernes vurdering samt at sikre en bedre dokumentation af både eleverne kompetencer og vurderingsprocessen. Industriens Uddannelser har også netop fået bevilliget midler fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond til udvikling af en ny EUD portal med inspiration fra amukurs.dk. Portalen skal gøre indholdet i erhvervsuddannelser mere synligt samt gøre det mere overskueligt at tilrettelægge et erhvervsuddannelsesforløb ud fra de kurser og den erhvervserfaring, den enkelte har i forvejen. De realkompetenceværktøjer, som de faglige udvalg udvikler, vil også indgå i og blive formidlet via denne nye EUD-portal. Standardiserede voksenforløb Undervisningen på de nye EUV skal tilrettelægges som standardiserede voksenforløb og det er de faglige udvalgs opgave at beskrive disse forløb. Kravene til de nye voksenforløb er bl.a., at de skal sammensættes af fag, der indgår i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, men at de også kan indeholde AMU kurser - der lægges således op til en tæt sammenhæng mellem EUV og AMU. Voksenforløb skal være mindst 10 % kortere end EUD forløb de korte erhvervsuddannelser kan dog søge ministeriet om ikke at skulle afkorte 10%. Det forventes, at der blandt IF s uddannelser vil skulle afkortes 10% på voksenforløbet på uddannelserne til plastmager, procesoperatør og overfladebehandler. Mens der ikke skal skæres i varigheden på industrioperatør, elektronikoperatør, forsyningsoperatør, vindmølleoperatør og produktør. Voksenforløb skal endvidere tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne, og hvis der ikke indgår praktik i voksenforløbet skal det som hovedregel tilrettelægges som et sammenhængende forløb. Side 5/6

10 BILAG 4 På EUV 2, hvor nogle af eleverne skal have en del af grundforløbets 2. del, kan de standardiserede forløb tilrettelægges som en blanding af grundforløbs- og hovedforløbselementer. Det vil sige, at eleverne ikke nødvendigvis skal have tilegnet sig alle grundforløbskompetencerne før de må starte på hovedforløbsundervisningen. Det kan tages i et sammenhængende forløb hvis det giver mest faglig mening. Også her er der nærmere retningslinjer på vej De nærmere rammer for beskrivelsen af de standardiserede voksenforløb bliver også meldt ud af Undervisningsministeriet i slutningen af september. Oversigt over de faglige udvalgs opgaver i forhold til EUV Opsummerende kan de faglige udvalgs og hermed de enkelte udviklingsudvalgs opgaver i forhold til de nye EUV forløb sammenfattes som i nedenstående skema. De nærmere retningslinjer for opgaverne forventes at komme fra Undervisningsministeriet sidst i september. Deadline for indsendelsen af arbejdet til ministeriet er med udgangen af Realkompetencevurderingsværktøj Standardforløb De faglige udvalg skal: definere hvad der kræves af relevant erhververfaring i forhold til den enkelte uddannelse. beskrive objektive generelle kriterier for afkortning af uddannelsesforløb = standardmerit evt. udarbejde kompetence-vurderingsværktøj til yderligere individuel afkortning. De faglige udvalg skal beskrive særlige standardiserede forløb for voksne. Forløbene skal som udgangspunkt være 10% kortere end de normale EUD på nær for de korte uddannelser skal bestå af EUD fag, men kan også rumme AMU kurser kan bestå af en kombination af kompetencer fra grundforløb og hovedforløb - grundforløbet skal ikke nødvendigvis bestås inden der kan undervises i kompetencer fra hovedforløbet skal være præget af en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Side 6/6

11 Praktikmål for beklædningshåndværker BILAG 5 Praktikmål for tekstil- og beklædningsassistent (trin 1) Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang Praktikmålet er nået A. Produktion Eleven kan medvirke ved udførelse af virksomhedens produktion Eleven kan under vejledning anvende virksomhedens materialer til enkle produktionsfremstillinger Eleven kan medvirke ved planlægning og logistik i forhold til virksomhedens produktion Eleven kan under vejledning anvende virksomhedens maskiner og udstyr Eleven kan medvirke ved tegning og konstruktion af virksomhedens produkter Eleven kan medvirke ved valg af materiale til en give produktion Eleven kan medvirke ved optimering af virksomhedens produktion B. Arbejdsmiljø og miljø Eleven kan udføre sit arbejde under hensyntagen til miljø- og arbejdsmæssige normer Eleven kan under vejledning arbejde ressourcebevidst i forbindelse med udførelse af egne arbejdsopgaver C. Kvalitet og dokumentation Eleven kan medvirke ved kvalitetskontrol af virksomhedens produkter Eleven kan medvirke ved kvalitetsstyring og kvalitetssikring af virksomhedens produktion Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af dokumentation af virksomhedens produkter Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af salgsmateriale for virksomhedens produkter Eleven kan under vejledning anvende virksomhedens værktøjer til dokumentation, herunder eventuelle it-værktøjer D. Forretningsforståelse Eleven kan under vejledning beregne materialeforbrug for fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Eleven kan medvirke ved prisfastsættelse for fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter E. Kommunikation og samarbejde Eleven er bevidst om kravene i forhold til at indgå i et produktionsteam Eleven kan fagligt redegøre for relevante produktionsforhold over for kollegaer, ledelse, kunder og andre samarbejdspartnere Eleven kan under vejledning anvende virksomhedens it-værktøjer til faglig informationssøgning F. Projekt og udviklingsarbejde Eleven kan medvirke ved produktudvikling og modning inden for virksomhedens produktsortiment

12 Praktikmål for Beklædningshåndværker (Trin 2) Oplæring er ikke startet Oplæring er i gang BILAG 5 Praktikmålet er nået A. Produktion Eleven kan selvstændigt udføre dele af virksomhedens produktion Eleven kan selvstændigt anvende virksomhedens materialer til enkle produktfremstillinger Eleven kan udføre planlægnings- og logistikopgaver i forhold til virksomhedens produktion Eleven kan selvstændigt anvende virksomhedens maskiner og udstyr Eleven kan udføre tegnings- og konstruktionsopgaver inden for dele af virksomhedens produkter Eleven kan selvstændigt vælge materialer til en given produktion Eleven kan foretage optimering af dele af virksomhedens produktion B. Arbejdsmiljø og miljø Eleven kan medvirke ved analyse af arbejdsmiljø- og miljømæssige problemstillinger i virksomheden og løsning heraf Eleven kan selvstændigt arbejde ressourcebevidst i forbindelse med udførelse af egne arbejdsopgaver C. Kvalitet og dokumentation Eleven kan udføre kvalitetskontrol af virksomhedens produkter Eleven kan udføre kvalitetsstyring og kvalitetssikring af virksomhedens produktion Eleven kan udarbejde dokumentation af virksomhedens produkter Eleven kan udarbejde salgsmateriale for virksomhedens produktion Eleven kan anvende virksomhedens værktøjer til dokumentation, herunder eventuelle it-værktøjer D. Forretningsforståelse Eleven kan selvstændigt beregne materialeforbrug for fremstilling af tekstil- og beklædningsprodukter Eleven kan selvstændigt udføre prisfastsættelse for fremstilling af tekstilog beklædningsprodukter E. Kommunikation og samarbejde Eleven kan selvstændigt indgå i et produktionsteam Eleven kan selvstændigt anvende virksomhedens it-værktøjer til faglig informationssøgning F. Projekt og udviklingsarbejde Eleven kan udføre produktudvikling og modning inden for virksomhedens produktsortiment

13 BILAG 5

14 BILAG 6 15.oktober 2014 Notat csh AMU strategi fremadrettet Det Faglige Udvalg for beklædning har i år fået halveret sin portefølje af AMU kurser. Årsagen er ministeriets 3 års regel, der betyder, at AMU kurser nedlægges, når der ikke har været aktivitet på dem igennem de seneste tre år. Beslutning om den strategi for AMU udviklingsarbejde Det Faglige Udvalg har besluttet, at der foretages en drøftelse af udvalgets strategi for udbuddet af AMU kurser fremadrettet. Strategien skal sikre, at udvalget bliver bedre til udvikle kurser, som faktisk også har et publikum. Grundlag for en ny strategi En afgørende faktor for udvikling af en strategi, at vi som udvalg forstår, hvilke potentielle målgrupper vi har til vores kurser. Derfor har sekretariatet foretaget en undersøgelse af, hvor mange virksomheder i Danmark, der kan være potentielle brugere af vores AMU-kurser. Dette er gjort ved at kigge på, hvilke typer af virksomheder der har brug udvalgets erhvervsuddannelse i de senere år. Denne analyse viser, at de virksomheder, som har brugt beklædningshåndværkeruddannelsen har haft en vid række af brancekoder. Sekretariatet har efterfølgende undersøgt, hvor mange virksomheder der findes totalt inden for den enkelte branchekode. Dette for at vurdere, hvilke potentiale der i de enkelte branchekoder rent uddannelsesmæssigt. Undersøgelsen viser, at de virksomheder, som har brugt beklædningshåndværkeruddannelsen fordeler sig på 20 forskellige branchekoder med i alt virksomheder. Antallet af virksomheden inden for de enkelte brancher er meget forskellige. Den største branche er Tøjforretninger med i alt virksomheder. Den mindste branche er Fremstilling af madrasser med i alt 16 virksomheder. Resultatet af undersøgelse branchekode undersøgelsen fremgår af tabel 1. Side 1/3

15 BILAG 6 Tabel 1: Branchekoder for beklædningshåndværkeruddannelsens praktikvirksomheder samt totale antal af denne type virksomhed i Danmark Branchekode Branchebenævnelse Totale antal virksomheder i DK Vævning af tekstiler Efterbehandling af tekstiler Fremstilling af trikotagestoffer Fremstilling af boligtekstiler Fremstilling af færdige tekstilvarer 145 undtagen boligtekstiler og beklædningsartikler Fremstilling af arbejdsbeklædning Fremstilling af anden yderbeklædning Fremstilling af underbeklædning Fremstilling af andre beklædningsartikler 376 samt tilbehør Fremstilling af andre strikkede og hæklede 60 beklædningsartikler Fremstilling af madrasser Agenturhandel med tekstiler, beklædning, 677 pelsværk, fodtøj og lædervarer Engroshandel med tekstiler Engroshandel med beklædning Detailhandel med kjolestoffer, garn, 543 broderier mv Tøjforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger Lædervareforretninger Industriel design og produktdesign Teater- og koncertvirksomhed 1218 Total antal virksomheder Side 2/3

16 BILAG 6 Hvem henvender vi os til og hvorfor? Ovenstående undersøgelse giver kun nogle indikationer på, hvor udvalgets AMU kurser kan rette sig hen. Der er i den forbindelse brug for at vide mere følgende forhold: Omfanget af den beklædningsfaglige aktivitet i de enkelte brancheområder Aldersfordeling i branchen (mulige generationsskifte og dermed udækkede kompetencebehov) Når disse overordnede spørgsmål er bevaret er det muligt at vurdere, hvilke brancheområder, der skal satses på og hvilke der muligvis skal parkeres. I forhold til de brancher der satses på, skal afklares, hvilke typiske beklædningsfaglige jobprofiler der er til stede og hvordan disse profiler kompetencedækkes. Ovenstående trin er en meget stor analytisk opgave, som udvalget ikke umiddelbart kan løfte selv. Det som kan være muligt kan f.eks. være at lave en stikprøve undersøgelse i de enkelte brancher for på den måde at få en større indsigt i omfanget af den beklædningsfaglige aktivitet inden for det pågældende område. Og efterfølgende lave en dybere analyse i de brancheområder som udvælges. En alternativ metode er at lade de personer, som har branchekendskab udpege de virksomheder, som findes relevante at kontakte inden for de enkelte brancheområder og derefter disse virksomheder med henblik på at inddrage dem i dialogen om mulige kompetencebehov. Sekretariatet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er mulig at søge midler til en analyse af mulige kompetencebehov inden for beklædningsområdet. Der er ansøgningsfrist for søgning af analysemidler den 31.oktober Side 3/3

17 Handlingsplan 2014 BILAG 7 Indsatsområde Planlagte aktiviteter Implementering 1. EUD reform Indmelding af overgangskrav til HF den 13. juni 2014 Arbejdsgruppe vedr. overgangskrav nedsat. Repræsentanter fra FU og skoler samt Udarbejde varedeklaration om uddannelsen september/oktober 2014 sekretariatet i gruppen. 2. Handlingsplan for praktikpladsaftaler 3. Uddannelsesplanlægning i tekstilindustrien med særligt fokus på tæppebranchen Fastlægge nyt hovedforløb 1. januar 2015 Fastlægge rammer for EUV 1. januar 2015 Preben Friis kampagne i forhold til udvalgte potentielle praktikvirksomheder. Igangsættes december 2013 og løber henover foråret 2014 Dialog med skolerne omkring erfaringer med det praktikpladsopsøgende arbejde og hvad udvalget kan bidrage med for at understøtte arbejdet. Dansk Mode og Textil vil i samarbejde med 3F fortsætte dialogen med tæppebranchen omkring brug af uddannelsesplaner. Det Faglige Udvalg vil understøtte med udvikling af uddannelsestiltag rettet mod tæppebranchen i det omfang, at der identificeres et behov. 4. Elevpladser i udlandet Udvalget vil analysere omfanget af elevpladser i udlandet og vurdere, hvad det betyder for den videre udvikling af uddannelsen. 5. Evaluering af AMU porteføjlen Flere af udvalgets kurser har været godkendt siden 2010 uden, at der har været aktivitet på kurserne. 6. Integration af skrædderprofilernes kompetencebehov i beklædningshåndværkeruddannelsen Udvalget har derfor som indsatsområde i 2014 at evaluere den eksisterende AMU portefølje, herunder om alle kurser skal fortsætte med samme målbeskrivelse og længde som har nu. Der nedsættes arbejdsgruppe som har til formål se på mulighederne for i højere grad at tilgodese skrædderivirksomhedernes kompetencebehov inden for rammerne af beklædningshåndværkeruddannelsen. Preben Friis kampagne gennemført i Uge 2-12 i 2014 Drøftelse af fortsatte initiativer på udvalgsmøde 14. maj Sekretariatet sikre, at alle aktører har nødvendige kommunikationsredskaber til praktikpladsfremmende aktiviteter Uddannelsens struktur og indhold er fastlagt. Brochure om den nye uddannelse er trykt Der er afholdt møde med potentielle praktikvirksomheder Orientering om projektet på udvalgsmøde 14.maj Første analyse fremlagt og drøftet på udvalgsmøde 14. maj AMU porteføjlen drøftet på udvalgsmøde 14. maj Nedsætte af arbejdsgruppe som skal komme med forslag til fremtidig strategi på udvalgsmødet 22. oktober Der er nedsat arbejdsgruppe og undergruppe Der er leveret status på undersøgelse på udvalgsmøde 14.maj 7. Uddannelsesplanlægning i tekstilindustrien med særligt fokus på tæppebranchen Dansk Mode og Textil vil i samarbejde med 3F fortsætte dialogen med tæppebranchen omkring brug af uddannelsesplaner. Det Faglige Udvalg vil understøtte med udvikling af uddannelsestiltag rettet mod tæppebranchen i det omfang, at der identificeres et behov. Uddannelsens struktur og indhold er fastlagt. Brochure om den nye uddannelse er trykt Der er afholdt møde med potentielle praktikvirksomheder Orientering om projektet på udvalgsmøde 14.maj Opdateret den

18 Opdateret den 3.oktober 2014 BILAG 8 MØDEKALENDER 2015 DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Udvalgsmøde Tid Sted/værter Torsdag den 15. januar 2015 Kl TEKO et sted i Jylland Tirsdag den 12. maj 2015 Kl CPH West Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl EUC Syd Formandskabsmøde Tid Sted Tirsdag den 16. december 2014 Kl Industriens Uddannelser Tirsdag den 21. april 2015 Kl Industriens Uddannelser Tirsdag d. 29. september 2015 Kl Industriens Uddannelser Øvrige møder Dato Sted Branchedag (arrangeret af TEKO) 15. januar 2015 Vil blive annonceret