Kort rapport fra Invest in ME's ME/CFS Konference i London, 1. juni 2012

Transkript

1 Kort rapport fra Invest in ME's ME/CFS Konference i London, 1. juni 2012 Den engelske rapport er udarbejdet af dr. Rosamund Vallings, New Zealand og kan læses her: %202012%20Conference%20Report.htm Den danske oversættelse af foretaget af Anna Louise Midsem og Lajla Mark, Dansk ME Forening. Forud for konferencen afholdt en ME/CFS klinisk autoimmun arbejdsgruppe et 2-dages møde, hvortil 20 prominente forskere og klinikere var inviteret. Forskning i ME blev præsenteret og diskuteret med henblik på et løbende internationalt samarbejde. Selve konferencen blev åbnet af Dr. Ian Gibson. * * * 1. Professor Don Staines (Guldkysten, Australien), var nøgletaler - præsenterede tilstedeværelsen af auto-immunitet som en plausibel hypotese i forbindelse med ME's ætiologi. Professor Staines talte om forskningsprogrammer som har været varetaget af Bond University de seneste 8 år og nævnte, at auto-immune forstyrrelser skyldes, at kroppen reagerer mod sine egne antigener, hvilket involverer B- og T-celler. Vaso-aktive neuropeptider (VNs) er en superfamilie -forbindelse af små peptider eller proteinlignende molekyler og mulig aktivatorer af adenylatcyklase, som er et enzym, der danner cyklisk AMP (en sekundær budbringer, der har en nøglerolle i forbindelse med cellestofskiftet) ud fra ATP. Data støtter VNs dysfunktion i forbindelse med ME, og det stemmer også med de symptomer, der ses i forbindelse med ME. Cellestofskiftet menes også at være involveret. Professor Staines føler, at en ny auto-immun mekanisme, som indbefatter frigivelse af vaso-aktive neuropeptider (neurotransmittere, der regulerer udvidelsen af blodkar), kan være involveret. Denne forskning vil forhåbentlig føre til behandling af ME. 2. Dr. Sonya Marshall Gradisnik (Guldkysten, Australien) - pegede på, at der findes beviser for immunologisk dysfunktion i forbindelse med ME. NK (Natural Killer) niveauet er lavt, Treg celler er en undergruppe af T-celler, som har evnen til at undertrykke skadelige immunologiske reaktioner over for egne eller fremmede antigener = Treg-funktion. Denne funktion er indblandet i ME, og forskning i B-celler tyder på, at ME er en autoimmun lidelse. NK cellegiftig aktivitet, NK-phenotyper [observérbare karaktertræk ved NK celler] og NK proteiner er fortsat de mest konsistente immunologiske markører. Områder som CD8 lysis, 1

2 micro RNA og Treg forekomster er fremtrædende og kan være lovende i forbindelse med udvikling af biomarkører. 3. Professor Hugh Perry (Southampton, England) - talte om neuroinflammation i forbindelse med kroniske sygdomme. Symptomerne påvirker adfærden, hvilket er værdifuldt i forbindelse med dét at overleve. Det handler om en organiseret strategi, som fører til homeostasis [opretholdelsen af et konstant internt miljø]. Eksempel: feber, der fører til sløvhed, der igen fører til, at patienten hviler sig. Nøglespillerne her er makrofager [en celletype som indgår i immunsystemet] i hjernen, kendt som mikroglia. Disse mikroglia er nedregulerede af forskellige molekyler [hæmmende receptorer]. Hjerne-mikroglierne formerer sig og bliver så aktiveret. Perivaskulære makrofager [rundt om blodkarene] kommunikerer med mikroglierne, som skiftevis påvirker neuronerne [hjernens nerveceller]. Disse inflammatoriske forandringer er set i forbindelse med Alzheimers. Forværring af symptomer hos ældre patienter stod i forbindelse med forøget mikroglia og cytokiner i hjernen. En langtidsundersøgelse af 300 Alzheimer-patienter, med opfølgning efter 6 måneder viste, at jo flere infektioner der var tale om, jo mere blev de kognitive funktioner påvirket negativt. Professor Perry sagde, at ME optræder som en overdreven form for systematisk inflammation med forvrængning af homeostasis. Immunitet over for kommunikationen i hjernen kan være blevet fejltilpasset. Der kan have været en reaktion i centralnervesystemet (CNS), som kan være et resultat af genetisk prædisposition/infektion/inflammation/neurodegeneration. 4. Professor Maria Fitzgerald (London, England) - talte om smerter i forbindelse med ME. Professor Fitzgerald præsenterede indledningsvis et overblik over kroniske smerter, og beskrev det som et problem i centralnervesystemet. Smerte har et formål, som kan inkludere: advarsel, forsvar, flugt, læring, beskyttelse, hvile og heldbredelse osv. Hvile er en del af helingsprocessen. Der er ændret smerteproces i hjernebarken i forbindelse med ME. Der er aktivering i det limbiske system i hjernen. Konklusionen var, at genetisk bestemmelser og hændelser i den tidlige del af livet fører til nociceptor sensation [specialiseret nervecelle, hvis opgave er at opdage smerte. Nociceptorer kaldes i hverdagssprog for smertereceptorer, og de beskytter kroppen mod omgivelserne ved at reagere på stimuli, der kan være af skadelig natur], hvilket er en mulig årsag til smerter i forbindelse med ME/CFS. 2

3 5. Dr. Mario Delgado (Granada, Spanien) - arbejder med vaso-aktive [vaso=med effekt på åbningen i blodkarrene] neuropeptider (et peptid er en kæde af aminosyrer der er bundet sammen). Vaso-aktiv intestinal peptide (VIP) (et peptid hormon der består af 29 aminosyre rester, der produceres i mange væv hos hvirveldyr, inklusiv tarmene, skjoldbruskirtelen mv.) findes overalt i kroppen og produceres i centralnervesystemet, de perifere og non-neurrale celler. Det er involveret i den bane, der aktiverer adenylate cyclase (AC), som påvirker ATP og camp stofskiftet. AC og camp signaler er vigtige for neuronernes overlevelse og for andre funktioner i hjernen. VIP receptorer findes i immunceller og har immunmodulerende virkning. Det er neuro-beskyttende i forbindelse med nervebetændelse forårsaget af traumer i hjernen og er terapeutisk i forbindelse med kollagen fremkaldt årebetændelse. Det indeholder også mulighed for behandling af experimentel autoimmun encefalomyelitis (dyreudgaven af multiple sclerose). Det har været nyttigt i en række ME-lignende sygdomme, men man mangler at se på bivirkningerne, stabilitet og non-oral administration. Det sidste afprøves nu klinisk. 6. Professor James Baranuik (Washington DC, USA) - talte om mulige mekanismer i forbindelse med ME symptomer. Han har udarbejdet et enkelt spørgeskema med udgangspunkt i Fukuda kriterierne og vurderede alvorsgrad-scorer. Professor Baranuik talte om de generelle symptomer i forbindelse med ME/CFS: a) Hovedpiner Forekomsten af hovedpine var 75-80%. 76% af dem med migræne viste sig også at lide af fibromyalgi. Der var også en høj forekomst af disse symptomer hos patienter med Golfkrigs syndrom. Der blev fremlagt en hypotese om, at migræne begynder i hjernestammen. b) Smerter og ømhed Mest i forbindelse med fibromyalgi c) Hjernetåge Fund i hjernens grå masse, specielt i midthjernens grå masse. Forandringer indikerer, at kroppens alarmklokke er ødelagt. Der sås svind i den hvide masse, afhængig af varigheden af træthed (fatigue), og man fandt at der var svind på omkring 1% pr. år. d) Søvn 3

4 Hjernestammen er sandsynligvis involveret. e) Effekt af træning (fysisk) Hos raske mennesker viste MRI-scanning forbedring. 2 typer ME-patienter: Increasers (dem der øger), som på 2. dagen måtte arbejde meget hårdt for at forbedre deres mentale score. Decreasers (dem der mindsker), som viste meget aktivitet på 1. dagen, men ingen evne til at udføre opgaver på 2. dagen. De er kun i default mode. Konklusion: Fatigue er et resultat af alle symptomer. Hovedpine er et resultat af muskelsmerter og de generelle symptomer skyldes en fundamental effekt i hjernestammen. 7. Professor Olav Mella og dr. Øystein Fluge (Bergen, Norge) - præsenterede i fællesskab det forringede antal af B-celle lymfocytter i forbindelse med ME. 3 patienter, som oprindelig havde lymfekræft, viste sig også at lide af ME, og ved behandling med midlet Rituximab forsvandt alle symptomer. B-celler kan have noget at gøre med den centrale mekanisme i ME. Virkningen var imidlertid længe om at indfinde sig: op til 6-12 måneder, selv om B-cellerne var fjernet i løbet af 2 uger. Et større studie blev påbegyndt. Patienterne fik en infusion med 2 x Rituximab med 2 ugers mellemrum. Kontrolgruppen fik også infusioner, men med almindeligt saltvand. Patienterne blev fulgt hver 2. uge i 12 måneder. Hos samtlige patienter var der en stærk familie-historie med autoimmune sygdomme. Det var ikke almindeligt med bivirkninger. Hos 2 af de behandlede patienter forværredes deres psoriasis. 2 patienter oplevede uro og led af søvnløshed (eller havde svært ved at falde i søvn). Adskillige patienter oplevede en normalisering af unormal menstruationscyklus. 67% havde positiv respons på behandlingen. Der var 1 positiv respons i placebo-gruppen. Der var igen en forsinkelse i reaktionen, og efter at virkningen forsvandt, blev reaktionen mindre, men forbedredes igen efter 2. indsprøjtning. Nogle patienter fortsatte med at få det bedre, men der var ikke noget fast mønster. BAFF (B-cel Activating Factor) var lavere hos CFS patienter end hos kontrollerne efter behandling. BAFF er forhøjet i forbindelse med auto-immun sygdom. BAFF var igen forøget ved 3-6 og 8 måneders opfølgningerne. Dette er den forventede normale feedback mekanisme. Psykologiske symptomer forandrede sig ikke, hvilket indikerer, at dette af den grund ikke er en psykologisk lidelse. Pågående studier: patienter skal observeres i 15 måneder. Dette er et subjektivt studie uden kontroller. 2. En gruppe med 6 alvorligt syge ME patienter. Plasma-udskiftning vil måske blive givet før 4

5 behandling med Rituximab. Patienterne får 2 indsprøjtninger med 2 ugers mellemrum og med vedligeholdelsesterapi ved 3-6 og 15 måneder. Opfølgning vil ske i løbet af 3 år. De som ikke har reageret på behandlingen vil få etanercept hver uge under huden i 1 år. Der ses også på et studie om genetisk predisposition i 3 familier. Endnu er der ingen klare kandidater til til et plausibelt mål for en autoimmun proces. I løbet af de seneste 3 år har forskerne set efter et specifikt auto-antistof, men har endnu ikke fundet noget. Det må være noget andet, der udløser en pro-inflammatorisk tilstand. De understregede, at patienter ikke bør behandles med Rituximab, medmindre det sker i forbindelse med kliniske forsøg. 8. Professor Indre Ljungar (Stockholm, Sverige) - fokuserede på hendes 1-årige erfaring med en standardiseret team-baseret vurdering af mistanke om ME. Målet med dette studium var at forbedre diagnosticering, øverføre klinisk viden til sundhedstjenesten, at etablere rehabilitationsmetoder og at foretage forskning. Patienterne var udvalgt efter Fukuda kriterierne og den Canadiske Case Definition. Ud af 101 patienter var 55% mistænkt for at have ME. Af disse opfyldte 33% kriterierne for ME. De øvrige opfyldte kriterierne for psykiatriske lidelser, søvnforstyrrelser, neuropsykiatriske forstyrrelser, andre fysiske sygdomme, fibromyalgi, idiopatisk fatigue. Metoden er en hjælp til at danne homogene grupper til forskning. Subjektive symptomer kan blive objektivt testet og en pålidelig diagnose hjælper i forbindelse med anbefaling af behandling. 9. Dr. Daniel Peterson (Incline Village, Nevada, USA) - præsenterede en opdatering af klinisk forskning. Der er nu blevet publiceret 6000 artikler om ME/CFS. Den største udfordring er selve sygdommen og manglen på biomarkører. I forbindelse med klinisk forskning bliver IT og translationel medicin*) mere og mere brugt. *) (Ifølge Wikipedia er translationel medicin kort fortalt en proces, der integrerer forskning fra grundforskning, social forskning og politisk forskning med det formål at optimere patientens pleje og præventive foranstaltninger. Med andre ord en udvikling af multidisciplinære team ) Tranlsationel forskning fører til multidisciplinært samarbejde, pålidelighed og standarder, data der deles og integration af data, og fælles mål fremmer anvendt videnskab. Fordelene er: større forsøgsmateriale mindre udgifter større kontrolgrupper resultaterne har mere værdi mindre tidsforbrug og 5

6 hele tilgangen er lettere at håndtere for klinikere og forskere, hvoraf mange kun har mulighed for at arbejde på deltid. Ulemperne er, at teknologien hele tiden udvikler sig. og der genereres næsten alt for megen information. Dr. Peterson beskrev derefter adskillige nye projekter: a) XMRV/MLV støttet af NIH. Resultatet vil blive publiceret i slutningen af 2012 b) Kronisk træthed. Indledende projekt om opdagelse af patogener [sygdomsfremkaldende faktorer] med det formål at etablere en biobank. c) Kollaborativ forskning i spinalvæsken. Målet er at se efter afvigelser, patogener og markører. d) Simmaron/Bond: Molekulær og cellulær undersøgelse for at identificere funktion af NK (naturlige dræberceller). e) CFIDS-støttede forskningsprojekter: har etableret et åbent forskningsinstitut til translationel forskning og støtter 5 studier: 1. Hjerne scanning der ser på blodmarkører efter træning 2. Kognitiv forbedring, der ser på behandling i forbindelse med uforfriskende søvn og effektiviteten af medicin 3. Epigeniske markører [nedarvede forandringer i genekspressionen] 4. Hjernetåge, ortostatiske udfordringer og terapeutiske tilgange 5. Autonom dysfunktion, der ser på neuromuskulær overbelastning/øget central følsomhed (sensibilisering) f) CASA (collection, aggregation, storage and analysis): Målet er at etablere forskningsstandarder og fastlægge passende værktøjer. g) Open Medicine Institute (OMI) ledet af dr. Andreas Kojelnik. 10. Dr. Andreas Kojelnik (Californien, USA) - medicinsk leder af Open Medicine Institute (OMI), en befolkningsbaseret forskningsklinik, der fokuserer på kronisk infektiøse sygdomme, neuroimmune sygdomme og immunologi. Dr. Kojelnik mener, der er grund til optimisme, fordi der begynder at dukke behandlingensmuligheder op, hovedtendensen inden for videnskaben er, at der bliver vist større interesse for sygdommen, og teknologier forbedrer vores forståelse. Accepten af sygdom er langt bedre i 2012 end tilfældet var i 1992, og dr. Kojelnik pegede på, at mange andre sygdomme har været gennem en lignende historie, hvor forståelsen har udviklet sig langsomt. Vi befinder os i en anden æra nu, hvor gen-profilering er blevet nyttig og er blevet præcis i forbindelse med diagnosticering og behandling. I forbindelse med ME/CFS er der tale om en syndromisk forskningsgåde. Der er mange overlappende symptomer, definitionerne er ikke gode nok, biomarkørerne er spredte, behandling er ikke standardiseret og data om virkninger er begrænset. Dr Kojelnik beskrev, hvordan OMI skaber et netværk mellem bioteknologi, IT, dannelse af sociale netværk og indsamling af bio-prøver, som alle linker til klinisk medicin og forskning. Der er et behov for at føre disse discipliner sammen. Et stort netværk opnår: langtidskontroller, masser af prøver, en masse pilot-behandlinger, kontrol med protokoller og standarder, kontrol med laboratoriemålinger og -standarder, og muligheder for at bruge det bedste af det bedste. 6

7 Han beskrev de seneste års fremgang inden for forskningen: a) Positive studier med Rituximab b) XMRC studier skudt ned c) CDC-støttede kliniske netværk d) Et publiceret Ampligenstudie e) Andre molekulære studier, der viser fremgang, som fx i spinalvæsken ifm. ME/CFS/FM versus Lyme disease, blodfund ifm. med depression versus ME/CFS/FM. OMI varetager forskning i diagnostik behandlingsstudier studier i ætiologi [læren om sygdommes årsag] I dag dukker der meget internationalt samarbejde op mellem forskningsmiljøer, industri og offentlige myndigheder. OMI er meget involveret og har nu en bio-bank på patienter. Dr. Rosamund Vallings slutter sin report med at takke Invest in ME for at have arrangeret denne konference, og takker også Alison Hunter Memorial Foundation and ANZMES for at gøre det muligt for hende at deltage. Konference DVD'en kan nu købes på Invest in ME's hjemmeside: %20Conference%202012%20DVD%20Orders.htm Dansk ME Forening Sønder Alle 5, st., dør Hobro Tlf.: CVR: Dansk ME Forening