Årsnyt MED REGNSKAB FOR 2010

Transkript

1 Årsnyt MED REGNSKAB FOR TE FJERKRÆ ØKOLOGI PLAN & MILJØ PLANTEPRODUKTION ERNATIONAL ADVICE ØKONOMI UDVIKLING WEB & IT KVÆG

2 Årsnyt 2011 er produceret af Videncentret for Landbrug, Kommunikation REDAKTION Birte Kennedy (ansvarshavende) Thyge Hansen, redaktør Mille Marie Christensen GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Marianne Kalriis FOTO Uggi Kaldan Jonna Fuglsang Keldsen Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Thyge Hansen Lotte Bjarke Søren Ugilt Larsen Marlene Andersen Due Dreamstime TRYK Scanprint A/S, Viby J. Redaktionen er sluttet maj 2011

3 INDHOLD Stærkt samarbejde for bedre bundlinjer 2 Frisk viden til landbruget 4 Daglig ledelse og organisation 5 Planteproduktion 6 GartneriRådgivningen 10 Kvæg 12 Videncenter for Svineproduktion 16 Økonomi 20 Plan & Miljø 24 Heste 28 Fjerkræ 30 Pelsdyr 32 International Advice 34 Udvikling 36 Web & IT 40 Økologi 42 4H og LandboUngdom 44 Datterselskaber og tilknyttede aktiviteter 47 Regnskab Økonomi Folkevalgt ledelse 50 Bestyrelse 51 Årsnyt 2011

4 Bestyrelsesformand Jens Ejner Christensen (tv.) og administrerende direktør Jan Mousing ser skabelse af synergi som en af løsningerne på fremtidens udfordringer. 2 INTRODUKTION Årsnyt 2011 Foto: UGGI KALDAN

5 Stærkt samarbejde for bedre bundlinjer Videncentret for Landbrug har i 2010 haft bedrifternes indtjening som et absolut fokusområde. Det er trods lyspunkter som forbedrede driftsresultater stadig vanskelige tider for landbruget. Videncentret for Landbrugs aktiviteter tager derfor i endnu højere grad end vanligt sigte på at skabe basis for bedre bundlinjer hos vores kunder. Vi har sammen med de øvrige virksomheder i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning stillet skarpt på at optimere indtjeningen i kampagnen Din Bundlinje NU! Kampagnen er et resultat af den fælles Strategi 2013 for DLBR, hvor der er fokus på at øge kundernes konkurrencekraft. Videncentrets bidrag er som altid funderet i vores store faglige styrke og uvildighed. Modellen med et innovations- og videncenter i tæt og stærkt partnerskab med regionale rådgivningsvirksomheder er unik og viser måske specielt i svære tider sin værdi for erhvervet og den enkelte kunde. Vi ser dog også meget længere end den aktuelle krise. Innovation og forretningsudvikling er fortsat helt centrale emner og indsatsområder i Videncentrets arbejde. Vi vil være med til at skabe rammerne og udvikle løsningerne, der kan frigive det store potentiale, der eksisterer i det danske landbrug og fødevarebranchen. Introduktion Fødevareklynge i verdensklasse En af løsningerne handler om synergi. Den vil vi blandt andet skabe ved at sætte vores kompetencer i spil i nye, udviklingsorienterede samarbejder. En del af vores partnere i denne proces vil helt sikkert findes blandt vores naboer i Agro Food Park, den nye videnpark og virksomhedsklynge, som Videncentret er både initiativtager til og beboer i. Målet er, at Agro Food Park i 2020 rummer arbejdspladser inden for landbrugs- og fødevareinnovation. Den første nye bygning er i øjeblikket under opførelse, og til nytår flytter et dusin virksomheder ind med godt 100 medarbejdere. Videncentrets tidligere administrerende direktør Frank Bennetzen er manden bag visionen om en østjysk fødevareklynge i verdensklasse, og der er grund til at tro, at den kan realiseres fuldt ud, hvilket bliver en kilde til fortsat udvikling og fremgang for hele branchen. Et udviklingsorienteret samarbejde Videncentrets regnskab for 2010 viser et tilfredsstillende resultat, som er på linje med bestyrelsens forventninger. Resultatet er blandt andet nået ved løbende at tilpasse ressourcerne og gennem stor omkostningsbevidsthed i Videncentrets afdelinger. Det er også værd at glæde sig over et fortsat stærkt og udviklingsorienteret samarbejde mellem de 32 virksomheder, der udgør partnerskabet DLBR. Mange fælles initiativer er sat i værk, og Videncentret for Landbrug er en helt central del af den udvikling. I Årsnyt 2011 kan du læse om en række af vores projekter og fokusområder, der er eller er på vej til at blive produkter og tjenester til gavn for landmænd, gartnere og vores øvrige kunder. Venlig hilsen Jan Mousing adm. direktør Jens Ejner Christensen formand for bestyrelsen Årsnyt 2011 INTRODUKTION 3

6 Vi sikrer frisk viden til landbruget Videncentret for Landbrug får den nyeste viden ud at virke i dansk landbrug. Videncentret for Landbrug indsamler, genererer, bearbejder og formidler viden om alt, hvad der har med moderne landbrugsdrift at gøre. Vi arbejder med hele spektret fra de strengt jordbrugsfaglige emner til for eksempel økonomi og regnskab, ledelse, it, jura, miljø og naturpleje. Målet er at sikre de danske jordbrugere adgang til de nyeste produktionsmetoder og den seneste viden. Vi samarbejder tæt med universiteter, videnvirksomheder og offentlige myndigheder om forskning og forsøgsarbejde. Vores vigtigste værdi og nøgleord for alt arbejde er uvildighed. Vi er uafhængige af kommercielle hensyn og varetager udelukkende kundernes interesser. Videncentret for Landbrug udgør sammen med 31 lokale rådgivningsvirksomheder partnerskabet DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning. Videncentrets rolle i partnerskabet er at fungere som viden- og innovationsenhed. Vores primære kunder er vores partnere i de lokale rådgivningsvirksomheder, der har den daglige kontakt med landmændene på langt de fleste rådgivningsområder. Dette tolagede rådgivningssystem er en unik dansk konstruktion, som gennem årtier har vist sig at sikre en effektiv spredning af viden. Danske landmænd er således blandt de hurtigste i verden til at tage ny viden, teknologi og produktionsmetoder i brug. Blandt vores øvrige kunder er myndigheder, landbrugsskoler og virksomheder, og på visse fagområder rådgiver vi også landmænd og gartnerivirksomheder direkte. Videncentret beskæftiger godt 500 medarbejdere. Vores hovedkvarter er placeret i den nye viden- og innovationspark Agro Food Park i Skejby ved Aarhus. Parken, der har fokus på landbrugs- og fødevareinnovation, er i en opbygningsfase og forventes at rumme arbejdspladser i Videncentret for Landbrug har et stærkt internationalt sigte. Vi deltager i en lang række transnationale projekter, særligt i EU-regi. Vores internationale afdeling arbejder med udviklingsprojekter i udlandet og rådgiver også danske landmænd om etablering af landbrugsbedrifter i udlandet. 4 Årsnyt 2011

7 Daglig ledelse og organisation Videncentrets ledelse varetages af direktionen, som består af den administrerende direktør, den viceadministrerende direktør og direktørerne for Planteproduktion, Kvæg, Udvikling, Økonomi og Videncenter for Svineproduktion. Koordinering af projekter, faglige opgaver og daglig ledelse varetages af chefgruppen, der ledes af viceadministrerende direktør Ejnar Schultz. I chefgruppen indgår: souscheferne fra hovedafdelinger, som ledes af en direktør cheferne for øvrige hovedafdelinger cheferne for afdelinger med direkte rådgivning cheferne for stabsafdelingerne. Stabsfunktionerne ledes af: Intern Økonomi: økonomidirektør Peter Bay Personale & HR: personalechef Niels-Henrik Buch Direktionssekretariat & Forskning: sekretariatschef Jytte Lauridsen og direktionssekretær Hanne Smedegaard Kommunikation: kommunikationschef Birte Kennedy CenterIT: it-chef Ivan Munk Viceadministrerende direktør Ejnar Schultz De otte hovedafdelinger i den grønne blok indgår i et integreret samarbejde med de 31 rådgivningscentre i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning. Afdelingerne i den blå blok yder direkte rådgivning og service til landmænd, gartnere og andre kunder. I den gule blok er vist de datterselskaber, der hører under Videncentret for Landbrug. Desuden er der her en oversigt over de tilknyttede aktiviteter, herunder Koldkærgård Konferencecenter, der drives på almindelige markedsvilkår som en division under Videncentret for Landbrug (se også side 47). HOVED- AFDELINGER Udvikling Planteproduktion Kvæg Økologi Plan & Miljø Økonomi Web & IT VSP Afdeling* DIREKTION Fjerkræ Pelsdyr Heste International Advice Gartneri- Rådgivningen DIREKTE RÅDGIVNING DIVISIONER, DATTERSELSKABER OG TILKNYTTEDE FORRETNINGS- OMRÅDER Koldkærgård Konferencecenter AgroTech A/S Agro Food Park VFL Holding ApS VFL International ApS VFL Finans & Formue ApS Grøn Plantebeskyttelse ApS Grøn Marketing ApS AC Latvia S. C. Agro Advice, Rumænien DLBR Forsikringsmægler A/S Landbogruppen A/S BPI ApS, Blue Planet Innovation NAV, Nordisk Avlsværdivurdering NORFOR, Nordic Feed Evaluation System KFC, Kvægbrugets Forsøgscenter RYK, Registrering og ydelseskontrol Risikofonden DLBR Certification DLBR Akademiet LandboUngdom & 4H Direktionssekretariat & Forskning Personale & HR Kommunikation Intern Økonomi CenterIT STABS- FUNKTIONER * Afdeling under Videncenter for Svineproduktion Årsnyt

8 Planteproduktion Den vigtigste opgave for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion er at fremskaffe og formidle den viden, der skal til, for at danske landmænd opnår det bedst mulige økonomiske resultat af markdriften. For at understøtte dette gennemføres der bl.a. forsøg i samarbejde med de lokale konsulenter. Forsøgsresultaterne formidles bredt ud i Oversigt over Landsforsøgene, på LandbrugsInfo, via artikler i fagblade, samt ved møder og kongresser for såvel konsulenter som landmænd. Det er de lokale konsulenter, der bistår landmanden med at få denne viden taget i brug, straks den er fremkommet. Direktør Carl Åge Pedersen Det er ikke kun faglig og driftsøkonomisk viden, vi formidler til konsulenter og landmænd. Vi forsyner dem endvidere med opdaterede oversigter over de love og regler, der danner rammebetingelserne for at dyrke landbrugsjorden. I praksis betyder det, at vi: producerer ny viden gennem Landsforsøgene, FarmTest og i samspil med forskningen formidler viden, fortrinsvis gennem LandbrugsInfo og Landmand.dk. Fagbladene citerer flittigt herfra udvikler og tilbyder it-løsninger til datahåndtering og optimering af landbrugsbedrifterne yder specialrådgivning til landbrugsbedrifterne, primært via de lokale rådgivningsvirksomheder og deres konsulenter. Plantechef Kirsten Klitgaard En stor del af vores aktiviteter er koordineret med andre afdelinger på Videncentret for Landbrug og med rådgivningsvirksomhederne over hele landet. Målet er resultater, der er kunde- og helhedsorienterede. Ud over de faglige råd hjælper rådgiverne landmændene med at leve op til de miljøkrav, de er underlagt, og med at få udarbejdet fejlfrie ansøgninger om støtte fra EU s landbrugsordninger. FAKTA & FOKUS Bæredygtig udbyttefremgang i korn, raps og bælgsæd Optimering af en bæredygtig foderforsyning Jorden som dyrkningsmedie Landbrugsproduktion under hensyn til miljø, natur og klima Behovsbestemte bekæmpelsesstrategier for skadegørere i planteproduktionen Udvikling af planteavlsrådgivningen Produktionsøkonomi It en integreret del af planteavlerens hverdag FarmTest Energiafgrøder og energiteknik Reduktion af landbrugets klimapåvirkning Plantekongres Forskningskoordinering og -strategi på mark området 6 PLANTEPRODUKTION Årsnyt 2011

9 Pengene ligger i håndværket Landmænd skal huske at dyrke håndværket, hvis de vil tjene penge på korndyrkning, lyder det fra landskonsulent Morten Haastrup. Det er vigtigt at stikke en finger i jorden, hvis man vil have det bedst mulige resultat i marken. - Travlhed og ny teknologi medfører en fare for, at mange landmænd glemmer at hoppe ned fra traktoren og grave i jorden. Er jorden for eksempel for våd, og sås der i den rigtige dybde? Det er vigtigt at huske på håndværket og konstant evaluere sit arbejde, siger landskonsulent Morten Haastrup, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Han er en del af den gruppe, der i vinteren 2010 afsluttede et udredningsarbejde om udbyttet i dansk dyrket vinterhvede. Hvorfor ser vinterhvedeudbyttet ud til at være stagneret, og hvad kan der gøres for at vende udviklingen? Det er de hovedspørgsmål, som gruppen bag udredningsarbejdet har forsøgt at finde svar på i den nye rapport, der er blevet til i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. I rapporten afdækkes forskellige aspekter af vinterhvededyrkningen; eksempelvis blev udviklingen inden for planteværn og gødskningspraksis undersøgt i faggrupper. I den samlede rapport giver eksperterne deres konkrete bud på, hvorfor udbyttet af vinterhvede er stagneret. - Vi har taget fat i konkrete emner, som ikke er så foranderlige som kornpriser og vejrforhold. For eksempel har vi undersøgt, om de stagnerende udbytter skyldes, at planteforædlingen er gået i stå, eller om det er, fordi jordstrukturen ødelægges af de tunge landbrugsmaskiner. Derefter har vi set på, hvad disse faktorer betyder for landmandens udbytte, forklarer Morten Haastrup. Blandt emnerne er også Farm Management, der handler om landmændenes fokus og rettidighed. - Det er yderst vigtigt, at landmanden har fokus på dyrkningen fra start til slut. Såningen skal ske på det rigtige tidspunkt, afgrøden skal passes og plejes og til sidst lagres korrekt. Det koster på bundlinjen, hvis kornet ikke opbevares korrekt, fordi man så får mindre for det, når det skal sælges, og det er ærgerligt, hvis hele forarbejdet har været vellykket. Rettidighed og evaluering af arbejdsgangene er i det hele taget vigtigt, slår Morten Haastrup fast. - Nye maskiner er både effektive og fleksible, men man skal stadig forholde sig kritisk til maskinernes indstilling og kunnen og også huske at trække på egne erfaringer med arealerne. Resultaterne af udredningsarbejdet kommer bl.a. i anvendelse, når der skal planlægges nye forsøg, forklarer Morten Haastrup. - Vi har for eksempel taget fat på at kvantificere betydningen af skadelig jordpakning. Vi skal kvalificere betydningen af det gode håndværk, siger Morten Haastrup. Vi skal kvalificere betydningen af det gode håndværk. Rettidighed og evaluering er vigtigt Foto: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE Det er vigtigt, at landmanden husker at hoppe ned fra traktoren og grave i jorden og således konstant holder fokus på dyrkningen fra start til slut. Årsnyt 2011 PLANTEPRODUKTION 7

10 Planteproduktion Vi har ikke nået toppen endnu Udbytterne i græs og majs til grovfoder er steget, men de kan stadig komme væsentligt højere op. Der er potentiale at arbejde med for både rådgivere og landmænd. - Vi har taget nogle store skridt fremad i de seneste år, men der er stadigvæk mange muligheder for at sikre endnu bedre kvalitet og udbytter af grovfoderet. Det potentiale kan forløses, hvis rådgivere og landmænd arbejder målrettet med at finde og sætte de rigtige løsninger i arbejde, siger Karsten Attermann Nielsen, landskonsulent i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. I Videncentret er blandt andet arbejdet med afprøvning af sorter en vigtig kilde til viden. Afprøvningen sker i regi af Landsforsøgene. - Sortsafprøvningerne er helt sikkert en af livsnerverne i den fremgang, vi har set de seneste år, siger Karsten Attermann Nielsen, der betegner de seneste år som lidt nogle guldår, når det handler om ny viden på området. Afprøver nye arter En af målsætningerne for grovfoderarbejdet er, at landmanden skal blive mere selvforsynende med protein. - Her er der meget at hente ved at dyrke rødkløver, og den mulighed skal vi udnytte. Vi skal simpelthen blive bedre til at dyrke kløver. - Vi har også arbejdet med at afprøve og introducere en række nye arter i grovfoderproduktionen, eksempelvis græsarten rajsvingel, som har et stort ekstra udbyttepotentiale. Mange landmænd har taget erfaringerne til sig, men det er ikke altid nemt at få den brede flok med, selv om vi arbejder på mange fronter med at formidle budskaberne, siger Karsten Attermann Nielsen. Han benytter sammen med kollegerne blandt andet Plantekongressen, Kvægkongressen og de årlige grovfoderseminarer til at fortælle om de seneste landvindinger. - Vi oplever også en meget stor interesse for vores grovfoderekskursion, hvor vi er i marken og ser tingene i praksis. Sidste år samlede ekskursionen 600 deltagere. Grovfodermatchen, hvor fire landmænd og deres rådgiverteam dyster om at være bedst til at producere grovfoder, er også en god aktivitet, der er med til at vise, hvor langt man kan komme ved at sætte ambitiøse mål og arbejde hårdt på at nå dem, siger Karsten Attermann Nielsen. Optimering af kvalitet Ud over at have opmærksomhed på opgaven har landmanden også brug for viden til at producere meget og godt grovfoder. Et af de stærkeste hjælpemidler er Slætprognosen i kløvergræs. Det er et web-værktøj, som landmanden kan bruge i vurderingen af, hvornår det er optimalt at slå græsset for at få den bedste kvalitet. - Slætprognosen er et meget stærkt værktøj til at vejlede om kvaliteten. Den er i høj grad en øjenåbner for, hvordan udbytte og kvalitet optimeres. Et tilsvarende værktøj findes for majs, siger Karsten Attermann Nielsen, der glæder sig over, at landmændene i høj grad har taget prognoseværktøjerne til sig. - Værktøjerne forbedres løbende. Men der er stadig noget, som både vi og landmændene kan optimere og gøre endnu bedre i de kommende år. Potentialet er altså rigtig stort, siger Karsten Attermann Nielsen. 8 PLANTEPRODUKTION Årsnyt 2011

11 Der er stadig mange muligheder for at sikre endnu bedre kvalitet og udbytter af grovfoderet. Grovfoder Grovfoder dækker over en række afgrøder, der fortrinsvis anvendes til drøvtyggere. Kløvergræs og majs, som dyrkes på henholdsvis og ha, er langt de største. Foderroer udgør i dag kun ha. Kløvergræs dyrkes på sædskiftearealer og på permanente græsarealer og giver både energi og protein, mens majs primært bidrager med energi til foderrationen. Langt størstedelen af grovfoderet bliver konserveret og udgør en værdi af 2,7 mia. kr. årligt. Foto: THYGE HANSEN Årsnyt 2011 PLANTEPRODUKTION 9

12 GartneriRådgivningen GartneriRådgivningen har som sin vigtigste opgave at rådgive Danmarks godt gartnerier, frugtplantager, grønsagsbedrifter og planteskoler. Det gør vi ved direkte rådgivning i marken eller i væksthuset og via nyhedsbreve, artikler, erfagrupper, studieture med videre. Vi tilbyder kritisk og uvildig rådgivning både individuelt og kollektivt om produktion, økonomi, ledelse, teknik og tilskudsordninger, så producenterne får det bedste beslutningsgrundlag for udvikling af virksomheden Vi udveksler viden med udenlandske konsulenter, der også inddrages i rådgivningsarbejdet i Danmark, ligesom vores konsulenter har opgaver i udlandet. Det er en effektiv form for internationalisering, der udvikler både avlere og konsulenter. Nemt og nyttigt Vi fungerer som bindeled mellem forskning og erhverv og sikrer, at nyeste viden afprøves og implementeres. Vi er involveret i mange demonstrations- og udviklingsprojekter, egne projekter, eller med udvalgte samarbejdsparter fra ind- og udland Mission: GartneriRådgivningen til gavn for gartnere Vision: Vi vil være gartnerens første valg Først med troværdig og nyttig viden Anerkendt som gartnernes rådgivere også i udlandet Resultater gennem arbejdsglæde og samarbejde. Gartnerichef Jan Jensen Hass FAKTA & FOKUS GartneriRådgivningen yder direkte rådgivning til alle producenter i hele gartnerierhvervet GartneriRådgivningen har 35 medarbejdere, hvoraf de fleste er placeret på tre kontorer i Skejby, Odense og Skælskør GartneriRådgivningen udgiver: - Gartner Tidende - Erhvervsbladet Frugt & Grønt - Håndbog for Frugt- og Bæravlere - Nyhedsbrevet Industrifrugt Nyt - Nyhedsbrevet Æble/Pære Nyt - Nyhedsbrevet Jordbær Nyt - Nyhedsbrevet Grønsags Nyt - Nyhedsbrevet Planteværns Nyt - Nyhedsbrevet Energi & Teknik Potteplanter for milliarder Potteplanteproducenterne er en af GartneriRådgivningens store kundegrupper. De danske potteplanteproducenter producerer årligt planter i deres drivhuse til en værdi af 2,2 mia. kroner og tegner sig dermed for over halvdelen af den samlede produktion i gartnerierne. For GartneriRådgivningen er det derfor naturligvis en central kundegruppe, som afdelingen har serviceret i mange år. - Vores kerneydelse er at rådgive om de klassiske planteavlsfaglige ting, som for eksempel gødning, vanding og i det hele taget, hvordan kunderne kan producere gode og salgbare produkter. For tiden er energipriserne meget høje, hvilket belaster økonomien hos gartnerne. Derfor er rådgivning om klimastyring og energibesparelser også temaer, der fylder meget, fortæller specialkonsulent Inge Ulsted Sørensen. Hun er en af tre konsulenter, der udelukkende arbejder med potteplantegartnerierne. Hastig udvikling Potteplantebranchen har gennem de seneste år oplevet en hastig strukturudvikling med færre, men væsentligt større virksomheder. Det har påvirket arbejdet for Inge Ulsted Sørensen og kollegerne Anne Krogh Larsen og Leif Markvart. 10 GARTNERIRÅDGIVNINGEN Årsnyt 2011

13 - Nogle af de virkelig store gartnerier har ansat deres egne eksperter og bruger ikke længere eksterne rådgivere, men vi har også kunder blandt de store. Det er gartnere, der tænker anderledes og ser værdi i at få input udefra, fortæller Inge Ulsted Sørensen. - Når vi rådgiver de store virksomheder er det ofte i rollen som faglig sparringspartner for den daglige leder. Det er en opgave, som ejeren tidligere selv ville have løst, men med de større enheder har han typisk for travlt med andre ting, for eksempel ledelse, siger Inge Ulsted Sørensen, der er uddannet cand. hort. eller på dansk: havebrugskandidat. - De store gartnerier besøger vi cirka hver anden uge op til en dag af gangen. Det er en meget intensiv rådgivningsform, hvor vi selvfølgelig kommer tæt på virksomheden og de udfordringer og muligheder, som den står med i arbejdet med at skabe de bedste produkter inden for de forskellige kulturer. I de mindre gartnerier foregår rådgivningen typisk i samspil med ejeren, og her har arbejdet mere karakter af den klassiske rådgivningssituation, med en tæt dialog mellem ejer og rådgiver. Hård konkurrence Selv om rådgivningen om det plantefaglige er i fokus, så udvider Inge Ulsted Sørensen sin rådgivning til andre områder. - Det handler meget om, hvad der er gartneriets behov. Vi går lejlighedsvis ind i udviklingsprojekter, og jeg sidder også selv med i ledergruppen på et enkelt gartneri. Det er dog ikke nogen let øvelse. Branchen er præget af stor konkurrence og en del forretningshemmeligheder. Mange gartnerier arbejder hårdt på at opbygge et stærkt brand for deres produkter. - Vores uvildighed og diskretion må naturligvis aldrig kunne betvivles, og derfor kan det være svært at gå nærmere ind end den rent plantefaglige rådgivning, siger Inge Ulsted Sørensen. Danske potteplanter I 2009 udgjorde produktionsværdien af den danske potteplanteproduktion 2,2 mia. kroner. Det svarer til godt halvdelen af den samlede danske gartneriproduktion. Cirka 85 procent af produktionen går til eksport Der findes cirka 300 væksthusgartnere med potteplanteproduktionen Antallet af virksomheder er faldet med 40 procent de seneste 10 år, mens arealet under glas kun er faldet svagt. Tendensen går mod færre og større virksomheder Fyn er centrum for produktionen, og her stiger antallet af væksthuse, mens det falder i Jylland og på Sjælland Branchen er i øjeblikket i en vanskelig fase. Det er blandt andet de meget høje energipriser, der belaster økonomien, særligt for de gartnerier, der ligger uden for fjernvarmenettene. Potteplantebranchen har oplevet en hastig strukturudvikling mod færre men større virksomheder. Foto: LOTTE BJARKE Årsnyt 2011 GARTNERIRÅDGIVNINGEN 11

14 Kvæg Videncentret for Landbrug, Kvæg samler kvægbrugets kompetencer, aktiviteter og interesser inden for rådgivning, forskning, udvikling, erhvervsøkonomi og politik. Vi udnytter synergierne og sikrer, at resultatorienterede kvægbrugere får den bedste rådgivning, service og interessevaretagelse. Videncentret for Landbrug, Kvæg arbejder for at optimere kvægbrugernes muligheder for at producere mælk og oksekød, så der både tages hensyn til markeds- og forbrugerkrav og til økonomien på den enkelte bedrift. Det gør vi primært ved at bearbejde og formidle den nyeste viden og de seneste forskningsresultater til landets rådgivningsvirksomheder og direkte til kvægbrugerne. Via projektaktiviteter, som vi koordinerer og udarbejder sammen med rådgivningsvirksomhederne, præsenterer vi resultater, der lægger op til at styrke konkurrenceevnen. Vi arbejder for at fastholde, forny og udvikle fagligt stærke rådgivnings- og serviceydelser, der er helhedsorienterede og kan dække bedrifternes behov i forhold til de bedriftsspecifikke problemstillinger. Vores mål er, at fremtidens rådgivning udvikles af de bedste kvægbrugere, rådgivere og forskere inden for feltet, og vi udfører opgaverne i et samarbejde med relevante parter i Landbrug & Fødevarer samt DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning. Direktør Gitte Grønbæk Rådgivningschef Trine Barrett Videncentret for Landbrug, Kvæg har også ansvar eller medansvar over for en række samarbejdsprojekter nationalt og internationalt. FAKTA & FOKUS Indsatsområder: Økonomisk robust mælkeproduktion Effektiv kødproduktion Konkurrencedygtige produktionssystemer Sunde og sikre fødevarer Professionel virksomhedsledelse på kvægbedrifter Effektiv service til fremtidens kvægbrugere Effektivt veterinært beredskab De mest kompetente Kommunikation og synlighed Dansk mælk skal være den rene fornøjelse Landmænd skal se sig selv som fødevareproducenter og være stolte at at producere mælk med høj kvalitet. Med det budskab sætter Videncentret for Landbrug, Kvæg i samarbejde med mejerierne fokus på at hæve mælkekvaliteten ude i staldene. Vores mælk, en ren fornøjelse. Sådan lyder det slogan, som danske mælkeproducenter i et personligt brev blev præsenteret for i sommeren Her åbnede Videncentret for Landbrug, Kvæg i samarbejde med mejerierne op for en kampagne, der sætter fokus på at hæve mælkekvaliteten ude i staldene. Til gavn for både producenter, mejerier og forbrugere. - Mælkeproducenterne leverer en unik råvare, der kun undergår en lille forarbejdning, inden den havner direkte på forbrugernes spisebord, i modsætning til for eksempel kød, der først skal steges, inden det kommer på tallerkenen. Derfor er det så vigtigt, at mælkeproducenterne leverer en god råvare, siger Iben Strøm, der er dyrlæge i Videncentret for Landbrug, Kvæg og står i spidsen for de initiativer, der sættes i gang i forbindelse med kampagnen. Helt konkret handler det om at sænke både kimtal, celletal og antal påvisninger af hæmstof. Tal, der alle tidligere har været stigende i danske kvægbesætninger, og som betyder 12 KVÆG Årsnyt 2011

15 ringere mælkekvalitet og en ringere bundlinje hos producenterne, forklarer Iben Strøm. - Vi kunne se en tendens til, at mælkekvaliteten dalede, og derfor sætter vi ind proaktivt allerede nu for at forhindre, at forbrugerne i sidste ende får et ringere produkt og dermed dårlige smagsoplevelser af danske mejeriprodukter. De skal fortsat kunne spise ost og drikke mælk med den sikkerhed og viden, at danske mejeriprodukter fra start til slut bliver fremstillet under høje hygiejniske forhold, samtidig med at dyrenes opstaldning, sundhed og velvære er i top! For eksempel er et forhøjet kimtal i mælken lig med en forhøjet mængde bakterier og svampe i mælken, hvilket betyder, at mælken har en kortere holdbarhed, landmanden får mindre for sit produkt, og mejerierne skal bruge længere tid på rengøring. Derfor skal der ses på både hygiejne i stalden, malkeudstyr og malkeprocedurer hos hver enkelt mælkeproducent. - Det skal være sådan, at hr. og fru Jensen efter et besøg i en kostald skal have lyst til at gå hjem og drikke et glas mælk. Når jeg fortæller om kampagnen ude ved mælkeproducenterne, sammenligner jeg det ofte med et besøg hos bageren. Hvis du går ind til en bager for at købe en flødeskumskage og lige går om i selve bageriet og ser, at der er gammelt flødeskum på væggene, så får du nok ikke lyst til at købe din flødeskumskage der. Ved den sammenligning bliver der rykket lidt på stolene, fortæller Iben Strøm. Kræver en fælles indsats For at signalere at der skal en fælles indsats til for at hæve den danske mælkekvalitet, så indeholdt det personlige brev til hver enkelt mælkeproducent dennes præcise kimtal, celletal og hæmstoftal sammenlignet med landsgennemsnittet. På den måde kan de se, hvor meget og hvordan de skal sætte ind for at hæve netop deres mælkekvalitet. - Mælkekvaliteten kan kun hæves, hvis den enkelte producent selv ønsker det og er parat til at yde en indsats, siger Iben Strøm. Hun fremhæver også mælkekvalitetsrådgiverne rundt om i landet som en afgørende faktor til kampagnens succes, da de leverer den direkte rådgivning til mælkeproducenterne og samtidig har kontakten til dyrlæger og kvægrådgivere. Sammen med Videncentret for Landbrug, Kvæg og mejerierne kæmper de for at nå kampagnens mål. - Vi har sat et klart mål, som vi hele tiden følger op på via en række delmål. Det handler om at få sænket celletal og kimtal og dermed hæve mælkekvaliteten blandt alle danske mælkeproducenter, så vi kan leve op til vores slogan om at levere dansk mælk, der er en ren fornøjelse at drikke. Det skal være sådan, at hr. og fru Jensen efter et besøg i en kostald skal have lyst til at gå hjem og drikke et glas mælk. Efter en massiv indsats er det lykkedes gårdejer Allan Jensen og medarbejderne på Haurbak Vestergård I/S ved Silkeborg at sænke celletallet fra til Det betyder større arbejdsglæde, kr. ekstra i kvalitetstillæg og en væsentligt lavere dyrlægeregning. GOD MÆLK: Hæmstof ingen påvisninger Kimtal under Celletal under Årsnyt 2011 KVÆG 13

16 Kvæg Med DMS får landmanden helt nye muligheder for at overskue sin bedrift og analysere på konsekvenserne af for eksempel en ny fodringsstrategi. Mere viden og bedre dialog med nyt styringsværktøj Mælkeproducent og rådgiver deler data om bedriften og får mere tid til det væsentlige med Dairy Management System. - Et nyt onlinebaseret styrings- og ledelsesredskab, der som noget meget vigtigt giver mulighed for væsentlig bedre kommunikation og samarbejde mellem landmanden og hans rådgiver. Sådan lyder projektleder Jens Vingborgs korte beskrivelse af Dairy Management System (DMS), der er et af Videncentret for Landbrug, Kvægs nyeste tilbud til kvægbrugerne. Programmet blev præsenteret og solgt første gang på landbrugsmessen Agromek At have den størst mulige detailviden om sin besætning og sin produktion er uhyre vigtigt i en moderne mælkeproduktion. For eksempel er tildelingen af korrekt mængde og mix af foder meget afgørende for resultaterne. Med DMS får landmanden helt nye muligheder for at overskue sin bedrift og analysere på konsekvenserne af for eksempel en ny fodringsstrategi, siger Jens Vingborg. Landmand og rådgiver deler data DMS består lige nu af to centrale elementer, nemlig foderstyring og produktionsstyring. Med foderstyringen kan landmanden selv udarbejde eller justere i foderplaner, og han kan løbende kontrollere fodringen og se, om den fungerer optimalt. Med produktionsstyringen kan landmanden lave hele eller dele af budgettet og tilpasse produktionen, så den passer til kvoteudnyttelsen. DMS bygger videre på tidligere programmer, men en meget vigtig nyskabelse er, at DMS kører som et onlineprogram. Det giver mulighed for, at rådgiveren kan følge med i, hvad landmanden har lavet i systemet, ligesom han selv kan arbejde i det. - Landmanden kan udføre nogle opgaver, som rådgiveren tidligere tog sig af, og når han og rådgiveren deler data og arbejder i samme system, får de mulighed for at etablere en meget bedre dialog om driften. Når de mødes, skal de ikke bruge tid på at føre hinanden ajour, men kan i stedet bruge den på det, der virkelig flytter noget, nemlig faglig rådgivning og sparring. - På den led er DMS et stort spring fremad for nytteværdien af vores it-løsninger, og det er min klare vurdering, at stort set alle professionelle mælkeproducenter vil have stort udbytte af at bruge systemet, fastslår Jens Vingborg, der i udviklingen har haft en gruppe landmænd tilknyttet til at afprøve og evaluere det nye produkt. Udviklingen fortsætter Det har været en nyttig proces. Mælkeproducenterne har bidraget med en række input og nye vinkler, både på funktioner og brugervenlighed. Mange af ideerne har udviklerne taget til sig og fået implementeret i det færdige produkt. - Og det er tilsyneladende lykkedes os at ramme kundernes forventninger. Vi får fin respons på indholdet, og kunderne bruger ord som nemt og intuitivt om at arbejde med systemet. Samme meldinger får vi fra de kvægbrugskonsulenter, der arbejder med DMS. Jens Vingborg og kollegerne hviler dog langtfra på laurbærrene. Udviklingen af DMS fortsætter i hele En af ambitionerne for 2011 er, at det skal være muligt at overføre data fra fodringsudstyr direkte til DMS. Det vil give endnu bedre muligheder for at overvåge og optimere fodringen. Vi går i gang med afprøvningerne senere på året. 14 KVÆG Årsnyt 2011

17 Kunderne bruger ord som nemt og intuitivt om at arbejde med systemet. Årsnyt 2011 KVÆG 15

18 Videncenter for Svineproduktion Afdeling for Rådgivningsaktiviteter på Videncentret for Landbrug er en af otte afdelinger under Videncenter for Svineproduktion (VSP). De øvrige afdelinger er placeret på Axelborg i København, i Kjellerup og i Vejen. VSP s mål er blandt andet at bidrage til, at viden omsættes til praksis, så de danske svineproducenter har international konkurrencekraft. Afdeling for Rådgivningsaktiviteter er en vigtig brik i dette arbejde med blandt andet specialrådgivning og udvikling af rådgivningsværktøjer til landets svineproduktionsrådgivere. Afdeling for Rådgivningsaktiviteter deltager endvidere i tværfaglige projekter, som for eksempel Helhedsorienteret Risikostyring. Hertil kommer en række faste opgaver som miljørådgivning, specialrådgivning om foder, produktionsøkonomi, karrierestart og efteruddannelse. Direktør Nicolaj Nørgaard Afdelingschef Anders Hedegaard Vi arbejder konstant på at fastholde og udbygge vores position som rådgiverens naturlige valg til koordinering, udvikling og formidling af viden og værktøjer, som skaber værdi hos svineproducenten. FAKTA & FOKUS Hvad er meningen Videncenter for Svineproduktion (VSP) skal udvikle, afprøve og anbefale de bedste teknologier til at producere svin i Danmark. Vores viden skal omsættes til praksis, så de danske svineproducenter har international konkurrencekraft VSP skal arbejde for at sikre producenterne de bedst mulige rammebetingelser og arbejde for øget samfundsaccept af erhvervet Vision VSP er en førende og international anerkendt vidensvirksomhed, der er kendt for sine evner til at udvikle og anvise nye produktionsteknologier, der giver stigende nytte og samtidig forbedrer grisenes velfærd og reducerer miljøbelastningen Fokusområder Afdeling for Rådgivningsaktiviteter Udviklingssamarbejdet med svinerådgiverne Kompetenceudvikling af svinerådgivere Specialrådgivning foder Specialrådgivning miljø Produktionsøkonomisk rådgivning Sunde svin og sund økonomi Et tættere samarbejde mellem dyrlæger og konsulenter skal give økonomisk gevinst hos svineproducenterne. Svineproducentens store udfordring er at opnå og udnytte synergien mellem dyrlægens og konsulentens rådgivning. Et nyt projekt skal synliggøre, hvordan dyrlægens diagnostiske indgangsvinkel kombineret med konsulentens analytiske fokus på management kan gavne landmandens økonomi. Projektet Synergi i samarbejdet mellem dyrlæge og konsulent begyndte i foråret 2010, hvor 120 svineproducenter sagde ja til at få en dyrlæge og en konsulent ud på et besøg sammen. - Vi oplevede, at flere svineproducenter var begyndt at spare konsulentrådgivningen væk og nøjedes med de lovpligtige besøg fra dyrlægen. For at sætte fokus på at den rådgivning, dyrlægen giver, ikke bør stå alene, sendte vi de to ud på et samlet besøg. Vi ville demonstrere, at de har forskellige kom- 16 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Årsnyt 2011

19 Ud over økonomiske resultater for svineproducenterne skaber samarbejdet mellem konsulent og dyrlæge også andre synergier pga. de forskellige kompetencer. Vi oplevede, at flere svineproducenter var begyndt at spare konsulentrådgivningen væk. Ud over de økonomiske gevinster hos landmanden har projektet Synergi i samarbejdet mellem dyrlæge og konsulent også haft som mål at knytte dyrlæger og konsulenter tættere sammen, så de for eksempel lige kan ringe til hinanden for at få et godt råd. Og det tyder også på, at det er lykkedes, siger Rikke Ingeman Svarrer og kommer med en positiv anekdote fra en DLBR-konsulent fra Sjælland: Ved et netop afholdt kursus for landmænd hørte hun en dyrlæge fortælle landmændene, at de skulle have mere rådgivning og flere besøg sammen med konsulenterne, for det var noget, der virkelig rykkede. petencer, som skaber synergier, forklarer Rikke Ingeman Svarrer, projektleder hos Videncenter for Svineproduktion. Når de to parter opfatter hinanden som ligeværdige medspillere og supplerer hinanden, skaber det nemlig økonomiske resultater hos svineproducenterne. - For eksempel kan et højt antibiotikaforbrug og en høj dødelighed, betragtes med både dyrlægens og konsulentens øjne. Således optimeres både sundhed og management. Dyrlægerne vil også gerne se resultater frem for bare at udskrive medicin til behandling. Projektet skal rykke noget ude hos landmanden i form af en bedre bundlinje. Hvis de skal betale kroner for rådgivning, så skal det også kunne ses på bundlinjen ved, at de eksempelvis får sænket antibiotikaforbruget, dødeligheden eller foderforbruget, siger Rikke Ingeman Svarrer. Og alt tyder på, at projektet allerede har givet positive resultater hos de 120 medvirkende svineproducenter. Det viser en igangværende evaluering af de rådgivningsforløb, som svineproducenterne tog imod i sommer og efterår Vi gennemfører telefoninterviews med knap halvdelen af de medvirkende landmænd, hvor vi spørger til, hvad de har fået ud af besøgene, og hvordan de oplevede konsulenten og dyrlægen sammen. Sammenfattende lyder svaret, at de har fået konkrete forbedringer ud af samarbejdet mellem dyrlæge og konsulent og gerne vil investere i det igen, siger projektlederen. Hvad forbedringerne helt konkret har betydet i kroner og øre er ikke blevet målt endnu. Det bliver det i et opfølgende projekt, der begynder i år og løber til Men evalueringen viser, at samarbejdet mellem dyrlæge og konsulent har effekt på såvel sundhed som management. Foto: UGGI KALDAN Årsnyt 2011 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 17

20 Videncenter for Svineproduktion Leverer beregninger til Miljøstyrelsen Videncenter for Svineproduktion står bag de beregninger, som styrelsens retningslinjer om fosforindhold i foder bygger på. - De havde ikke noget valg, lyder svaret med et skævt smil fra chefkonsulent Per Tybirk på spørgsmålet om, hvorfor Miljøstyrelsen gav Videncenter for Svineproduktions afdeling i Skejby opgaven med at lave teknologibeskrivelser for indholdet af fosfor i svinefoder. - Vi har i forvejen arbejdet meget med området. Vi har de faglige kompetencer, og så kunne vi levere teknologibeskrivelserne på kort tid, uddyber Per Tybirk. Fosfor fra dyrenes gødning ophobes i jorden, hvis gødningen indeholder mere end planternes behov, og har på længere sigt skadelige effekter på vandmiljøet. Der er derfor en samfundsinteresse i at begrænse mængderne i foderet. Klare retningslinjer Teknologibeskrivelserne viser, hvor langt ned man kan reducere indholdet af fosfor i foderet samtidig med, at man beholder foderværdien, og ikke mindst hvad det koster med forskellige sammensætninger af foderet. Miljøstyrelsen bruger teknologibeskrivelserne som anbefalinger i forhold til kommunernes administration af miljøområdet. - Dermed får både kommuner og landmænd klare retningslinjer, hvilket er nyt i forhold til tidligere, hvor der ikke var faste normer. Det er et stort fremskridt for landmændene, der nu ved, hvad de har at forholde sig til, siger Per Tybirk. Fosfor er dog ikke det stof, som Miljøstyrelsen har mest opmærksomhed på at reducere. Normerne for reduktion skal derfor ligge, hvor det begynder at koste penge i produktionen. Dermed kan man stramme kravene andre steder og således få mere miljø for pengene. - Man opererer med begrebet BAT, der på dansk står for Bedst Tilgængelige Teknologi. Det betyder, at man skal reducere udslip af skadelige stoffer, men under hensyn til omkostningerne. Da fosforreduktion ikke er en topprioritet, gik opgaven ud på at finde det niveau for fosfor i foderet, hvor en yderligere mindskning vil betyde en stor ekstra udgift per produceret svin. Bekræfter ekspertise Arbejdet med at beregne input til teknologibeskrivelserne er foregået i løbet af 2009 og Det har været en intens og interessant opgave for Per Tybirk, der selv har udviklet det beregningssystem, som bruges til at beregne foderets indhold af fordøjeligt fosfor, når man ændrer på dosering af enzymet fytase og på sammensætningen af foderet. Ved hjælp af beregningssystemet kan man finde foderprisen afhængig af kravene til fosforindhold. - Teknologibeskrivelserne viser også, hvor meget fosfor der vil blive udledt via gødningen pr. dyreenhed ved forskellige blandinger af foderet. Det har vist sig, at der er en ret fast grænse, hvor yderligere reduktion øger omkostningerne markant. Det er her BAT-punktet ligger, siger Per Tybirk, der har gennemført beregningerne for slagtesvin, søer og smågrise og Med teknologibeskrivelserne får kommuner og landmænd klare retningslinjer; det er et stort fremskridt. også har forsynet Miljøstyrelsen med tilsvarende beregninger for kvælstofudledningen. - Det er naturligvis rart af få sådanne opgaver. Det bekræfter, at vi sidder med en stor ekspertise og særlige kompetencer, som heldigvis også kan bruges i et konstruktivt samarbejde med offentlige myndigheder, siger Per Tybirk. 18 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Årsnyt 2011

21 Det er en samfundsinteresse at begrænse mængden af fosfor i svinefoder. Årsnyt 2011 Foto: JENS TØNNESEN, LANDBRUGSMEDIERNE

22 Økonomi Videncentret for Landbrug, Økonomi er DLBR, Dansk Landbrugsrådgivnings fælles viden- og innovationsmotor, når det drejer sig om: skat selskaber regnskaber og budgetter virksomhedsøkonomi virksomhedsstrategi og -ledelse personale- og familiejura it-værktøjer til økonomistyring Viden i centrum Økonomis væsentligste opgave er at udvikle, opsamle og formidle den nyeste viden til DLBR-virksomhedernes økonomi- og skatteafdelinger. Det har højeste prioritet, at udviklingen og implementeringen af ideer og produkter sker i tæt samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere i og uden for DLBR. Direktør Hans Peter Bay Afdelingsleder Stine Hjarnø Jørgensen FAKTA & FOKUS Økonomi har cirka 70 medarbejdere fordelt i tre underafdelinger og i en stabsafdeling. Økonomi indgår samtidig i to tværgående teams, der har fokus på ejerskifte og selskaber. Du finder mere info om Økonomi samt en oversigt over medarbejderne på vfl.dk/okonomi Økonomi har i øjeblikket særligt fokus på: landbrugets økonomiske situation risikostyring selskabsrådgivning budgetprogram til økonomistyring økonomiske analyser rådgivning til kriseramte landmænd. En fremtid fuld af muligheder for landbruget Mange forhold peger i den rigtige retning. Erhvervet kan blandt andet blive storleverandør af energi. Landbruget har været igennem et par meget vanskelige år med store underskud og en stigende gæld. Flere har sågar dømt erhvervet helt ude, men sådan ser verden imidlertid slet ikke ud fra erhvervsøkonomisk chef på Videncentret Klaus Kaisers skrivebord. Hans opgave er at følge udviklingen inden for alt, der har betydning for landmændenes økonomi. - Det er sandt, at landbruget står over for en række udfordringer, men der er en bundsolid vitalitet i erhvervet, og som modstykke til udfordringerne åbner udviklingen også nye muligheder, siger Klaus Kaiser. Det er ikke nogen hemmelighed, at der i øjeblikket er et misforhold mellem gældsniveauet og indtjeningen i erhvervet. Indtjeningen har ganske enkelt vanskeligt ved at forrente gælden. Læg dertil de seneste par års faldende jordpriser og en risikostyring, der skal håndtere stadig større udsving i råvarepriser og bytteforhold. Jo, udfordringerne er åbenlyse, fastslår Klaus Kaiser. Alligevel mener han, at der er god grund til stor tiltro til landbrugets fremtid. Flere forhold peger i den rigtige retning. - De store udsving på markederne for landbrugsprodukter, som vi har oplevet de seneste tre-fire år, er blandt andet ud- 20 ØKONOMI Årsnyt 2011

23 Landbruget bliver en integreret del af den danske energiforsyning. Råvarerne kommer fra landbrugets energiafgrøder. Græs er en af flere afgrøder, der kan tænkes ind i energiproduktionen. Her måles og indtastes afgrødens højde i et forsøg med rajsvingel. Foto: SØREN UGILT LARSEN, AGROTECH tryk for, at forsyningsbalancen forholdet mellem udbud og efterspørgsel bliver stadig skarpere. Efterspørgslen vokser ufortrødent år for år i takt med befolkningstilvækst, velstandsstigning og øget anvendelse af afgrøder til bioenergi. Udbuddet derimod lider under arealbegrænsninger, klimaforandringer, vandmangler og meget andet. - Resultatet er et gennemsnitligt højere prisniveau på landbrugets produkter, og det vil på sigt komme landmanden til gavn, forklarer Klaus Kaiser. Et andet og knap så positivt resultat af den skarpere forsyningsbalance er større udsving på råvaremarkederne. - De store udsving betyder større risiko og kan medføre, at landmanden sætter gevinsten over styr, advarer Klaus Kaiser. - Videncentret udvikler, som landbrugets egen udviklingsvirksomhed, værktøjer til brug i rådgivningen af landmænd, så de bliver bedre hjulpet til at håndtere risikoen bedst muligt. Disse redskaber optimerer vi til en fremtid, hvor forsyningsbalancen bliver stadigt skarpere, så landmanden kan høste fordelene af den skarpere forsyningsbalance. Store muligheder i energi Et andet område, hvor landbruget har mulighed for at gå en stor fremtid i møde, er på energiområdet. - Jeg ser en fremtid for mig, hvor landbruget bliver en integreret del af den danske energiforsyning som storleverandør af blandt andet el, gas og bioethanol. Råvarerne kommer fra landbrugets energiafgrøder og det, der nu bliver kaldt affaldsstoffer, men som med tiden vil blive værdsat på lige fod med ressourcerne i Nordsøen, spår Klaus Kaiser. Landbrugets muligheder som energileverandør rammer lige i midten af skiven, da et fossilfrit samfund og uafhængighed af energi fra ustabile lande ligger højt på den politiske dagsorden. - Fremtiden er fuld af muligheder for landbruget og fremtiden er ikke så fjern, fastslår Klaus Kaiser. Årsnyt 2011 ØKONOMI 21

24 Økonomi Nyt værktøj viser, hvor der kan strammes op Med en ny funktion i regnskabssystemet Ø90 kan landmand og rådgiver i fællesskab identificere, hvor driften kan forbedres. De allerfleste landmænd har nok en fornemmelse af, hvordan deres produktionsresultater og økonomi ser ud sammenlignet med kollegernes. Med et nyt værktøj i Videncentret for Landbrugs regnskabssystem Ø90 kan fornemmelse imidlertid blive til viden. Ø90 Benchmarking hedder redskabet, og det giver mulighed for at måle resultaterne i forhold til bedrifter med sammenlignelige forhold og produktion. Sammenligningen er mulig, fordi Videncentret samler landbrugsregnskaber for alle landbrug, der har givet samtykke, i en stor database. Tættere på produktionen - Tidligere havde man et produkt, der hed Sammenligningstal, hvor man kunne sammenligne sine resultater med en gruppe tilsvarende bedrifters hovedtal. Det gav et meget overordnet billede af, hvordan man stod i forhold til kollegerne. Med Ø90 Benchmarking kan man imidlertid komme meget Benchmarking (af engelsk: benchmark = fikspunkt) er en undersøgelse og vurdering af en eller flere virksomheders produktionsmetoder, effektivitet m.m. ved sammenligning med andre enheder. Ø90 er Videncentret for Landbrug og DLBRs fælles regnskabssystem. Det er skræddersyet til at lave landbrugsregnskaber i, men håndterer også et stigende antal regnskaber for andre selskaber. I alt laves årligt cirka regnskaber i Ø90. tættere på sin produktion, siger Jakob Vesterlund Olsen, konsulent i Videncentret for Landbrug, Økonomi. - Hvis man for eksempel har en hektar med hvede på lerjord, så vil man med Ø90 Benchmarking kunne se, hvordan dækningsbidraget er i forhold til andre, der har samme forudsætninger. Og det er selvfølgelig en utrolig nyttig viden i forhold til at vurdere, hvor effektivt man producerer. - Eksemplet er meget specifikt, men går du ned i detaljeringsgrad og analyserer på et lidt mere generelt niveau, så kan du faktisk fordele alle dine omkostninger helt ned til bundlinjen. Og du kan sammenligne de forskellige poster, for eksempel vedligeholdelsesomkostninger i marken, med andre tilsvarende producenter, forklarer Jakob Vesterlund Olsen. Find indsatsområder På den måde får landmand og økonomirådgiver overblik og mulighed for at finde de steder, hvor der er potentiale for at forbedre produktionen. - Er foderomkostningerne for eksempel væsentligt over gennemsnittet, så er det selvfølgelig noget, man som professionel landmand vil agere på. - Økonomirådgiver og landmand kan sammen gennemgå afvigelserne. Nogle vil der være en naturlig forklaring på, mens andre kræver nærmere analyse, hvor det vil det være en god idé, at landmanden kobler sin fagrådgiver på, siger Jakob Vesterlund Olsen. - Ø90 Benchmarking er et meget stærkt værktøj til at identificere problemområder, som måske ellers ville være svære at finde frem til. Brugt rigtigt giver det landmanden mulighed for at sætte hurtigt ind med opfølgning, så produktionen bliver så effektiv og lønsom som muligt, siger Jakob Vesterlund Olsen. 22 ØKONOMI Årsnyt 2011

25 Landmand og økonomirådgiver får overblik og muligheder for at finde de steder, hvor der er potentiale for at forbedre produktionen. Årsnyt 2011 Foto: UGGI KALDAN

26 Plan & Miljø Erhvervsjura, miljøret, miljøteknologi, naturforvaltning, landskabsplaner, arkitektur, byggeteknik, arbejdsmiljø og landdistriktsudvikling. Det er det brede spektrum, Plan & Miljø dækker og beskæftiger sig med i en travl hverdag, og det omfatter alle de praktiske forhold, der omgiver et landbrug i dagens Danmark. I Plan & Miljø er solid faglig viden, samarbejde og kreativitet nøgleord. Vi er med både i dagligdagen, og når landmænd, lokalsamfund og virksomheder søger nye udviklingsmuligheder og nye samarbejdsformer. Vi samarbejder med landmænd, virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder. Vi arbejder sammen med partnere herhjemme og i udlandet, og vi arbejder tæt sammen med kollegerne i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning, der også i vid udstrækning gør brug af vores specialrådgivning. Afdelingschef Kjeld Bagh Også inden for Plan & Miljø og på tværs af hele Videncentret for Landbrug arbejder vi sammen for at løse de udfordringer, landmænd står over for lige nu og i fremtiden: Hvordan kan vi udvikle vores landbrug og samtidig tilgodese de miljømæssige krav, der stilles? Hvordan forholder vi os i forhold til de eksisterende rammer, når vi vil prøve nye veje? Hvordan får vi skabt helhed og sammenhæng med det samfund, vi er en del af? Spørgsmålene bliver kun flere, og vi vil ligge i front, når det gælder om at finde svarene. FAKTA & FOKUS Antal medarbejdere: 37 Indtjeningen fordeler sig på: - Promilleafgiftsfonden: 9,3 mio. kr. - Andre fonde: 8,0 mio. kr. - Kurser: 2,1 mio. kr. - Serviceydelser: 1,1 mio. kr. - Salg af konsulentydelser: 9,8 mio. kr. Landmændenes arbejdsmiljø Specialistrådgivning inden for erhvervsjuridiske emner Planlægning af det åbne land Miljø- og arealforvaltning blandt andet Vandrammedirektivet, Natura 2000 og miljøgodkendelser Bo- og levevilkårene for erhvervsdrivende på landet Miljø- og gylleteknologi i samarbejde med AgroTech Fødevarekvalitet og certificering Landbrugsbyggeri Den erhvervsjuridiske rådgivning opruster Moderne landmænd og gartnere har nye behov for juridisk assistance. Det er udgangspunktet for afdelingen Erhvervsjura, Plan & Miljø. - Vores ambition er klar: Vi vil stå skulder ved skulder med vores juristkolleger på virksomhederne i DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning og sørge for, at kunderne får optimal juridisk rådgivning og assistance, siger Pia Søgaard-Nielsen. 24 PLAN & MILJØ Årsnyt 2011