Nationalisme. Danmarks to nationalsange. Af NN 1.b. 21. april NN Historie-dansk opgave Nationalisme 21. april 2007

Transkript

1 Nationalisme Danmarks to nationalsange Af NN 1.b 21. april 2007 Vejledere: N. N og D. D Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 1 af 15

2 Indholdsfortegnelse: Problemformulering s tallets kriser s. 3 Nationalisme s. 4 Analyse af Søren Mørchs Den sidste Danmarkshistorie kap. 9 Guldalderen s. 5 Nationalsangskonkurrencen s. 7 Analyse af Kong Christian stod ved højen mast s. 8 Analyse af Der er et yndigt land s. 9 Sammenligning af de to sange s. 11 Konklusion s. 12 Litteraturliste s. 13 Bilag 1 s. 14 Bilag 2 s. 15 Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 2 af 15

3 Problemformulering Ud fra en materialhistorisk redegørelse vil jeg redegøre for de forhold i samfundet, der bevirkede, at en nationalfølelse voksede frem. Altså en redegørelse for nogle materielle forhold til nogle bevidsthedsmæssige forestillinger. På baggrund af redegørelsen for en del kriser i 1800-tallet, herunder slaget på Reden og Danmarks tab af Norge, vil jeg diskutere og vurdere de bevirkende årsager til dannelsen af nationalfølelse. Historikeren Søren Mørchs fremstilling af begrebet nationalfølelse vil specielt blive diskuteret ud fra historiefagets kildekritiske metode. Herefter vil jeg inddrage nationalsangs-konkurrencen i 1818 og analysere og sammenligne Danmarks to nationalsange Kong Christian stod ved højen mast og Der er et yndigt land. Metoden jeg her vil anvende er den danskfaglige nykritiske. Analysen vil forsøge at begrunde, hvorfor Kong Christian stod ved højen mast ikke duede som nationalsang, og hvorfor der blev afholdt en konkurrence, hvor man valgte Der er et yndigt land i stedet. Kommenterede [U1]: Eleven giver klar besked om videnskabelig forklaringsmodel. Og man er som læser ikke i tvivl om, at både historiefaget og dansk litteratur bliver inddraget. Fint! Kommenterede [U2]: Eleven har styr på fagenes egne metoder her historiefagets. Kommenterede [U3]: Eleven ved, at den analysemetode, der er grundlæggende i danskfaget hedder nykritikken. Det er den, som alle elever på Sct. Knuds Gymnasium anvender i grundforløbet via bogen: Faglige forbindelser tallets kriser På grund af krige der var opstået i forbindelse med den franske revolution, var det Frankrigs hærførere, der fik den største indflydelse på Frankrigs politiske styre. Det førte Napoleon Bonaparte til magten. Samtidig var der et stort fjendskab mellem Frankrig og England, og alt kom til at dreje sig om deres store kamp om verdensherredømmet. I første omgang forsøgte de nordiske lande at holde sig ude af kampen, men blev alligevel, ligesom alle andre lande i Europa, draget ind i den. Fra tidligere var der et forbund mellem de tre nordiske riger samt Rusland under navnet Den væbnede neutralitet, som tillod handelsskibe at blive ledsaget af orlogsmænd, som brugte våben til at modsætte sig en undersøgelse af skibene med den begrundelse, at de var under neutralt flag. Dette ville England ikke finde sig i og påstod, der blev tilført krigs-fornødenheder til Frankrig via handelsskibe, så derfor skulle alle skibe undersøges. Alligevel fornyede Danmark ikke des mindre forbundet i december I marts blev den danske forsvarsstilling foran København angrebet af en engelsk flåde på 53 skibe, mens den danske bestod af 18 fartøjer, hvor kun hvert 20. besætningsmedlem var søvant. Den egentlige danske flåde kom slet ikke til at deltage i kampen. Efter seks timer trak Danmark sig ud af slaget, og England endte med en dyrekøbt sejr. På grund af den danske flådes indsats i søslaget, vandt Danmarks søfolk stor ære i slaget på Reden og blev anerkendt over hele Europa. På trods af udfaldet vakte det alligevel stor begejstring overalt Danmark og Norge. Danmark måtte dog træde ud af neutralitetsforbundet og opgive at sejle med de varer, som England mente kunne blive udnyttet af fjenden, samt finde sig i at skibene blev standset og undersøgt af englænderne. Både Sverige og Danmark havde en fælles interesse i at holde sig uden for de store europæiske krige, men kunne ikke enes om at gøre det i fællesskab. Kong Gustav fastholdte sine fordomme mod Napoleon, og kronprins Frederik formåede ikke at finde et kompromis, så derved kom de ikke blot til at stå hver for sig med de overlegne stormagter, men endte med uden nogen ordentlig grund at kriges indbyrdes fortællinger af fædrelandets historie (40FFH) s (40FFH) s. 276 Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 3 af 15

4 Danmark blev dog alligevel trukket med ind i krigen, for i ankom to engelske flåder til Danmark og tilbød et forbund imod Napoleon, hvor Danmark skulle garantere sin tilslutning, ved at overdrage sin flåde til England, til brug mod Napoleon. Den danske hær var det tidspunkt opstillet ved Holstens grænse for at overvåge dens sikkerhed, mens kronprinsen selv opholdte sig i Kiel sammen med halvdelen af regeringen. Kronprins Frederik tog tilbudet som en fornærmelse og ville derfor ikke lave nogen forhandling med England, så få dage efter blev København bombarderet af den engelske hær, som var gået i land på Sjælland. Efter tre dages bombardement overgav København sig, og flåden, som ellers var brugt til at beskytte dansk handel, blev udleveret til englænderne. Kronprinsen kunne dog ikke acceptere dette og erklærede England, og nogle måneder senere også Sverige, krig. Det viste sig at være en skæbnesvanger beslutning, for på den måde kom vi til at stå på Frankrigs side i krigen, og var dets allierede indtil fredsslutningen i , hvor Frankrig havde tabt krigen. Efterfølgende samledes de europæiske lande i Wien for at beslutte, hvordan Europa skulle se ud efter krigen. Delingen blev udført med henblik på at skabe en balance mellem stormagterne i Europa og ikke efter nationalitetsprincippet, hvor befolkningens ønsker kunne have været grundlag for delingen. Danmark skulle også straffes for at tilslutte sig Frankrig, så den svenske tronarving Karl Johan tvang Danmark til at afgive Norge til Sverige. Samtidig blev de danske hertugdømmer Holsten og Lauenburg optaget i et nyt tysk forbund. Tabet af flåden ved krigens afslutning havde dog en kæmpe indflydelse på Danmarks økonomi. Papirpengene mistede deres værdi med så store konsekvenser, at man blev nødt til at oprette en nationalbank for at få økonomien på rette fod igen. Som følge deraf bredte en stor fattigdom sig gennem alle samfundets lag. Nationalisme På grund af den indskrænkede magt og fattigdom var man i Danmark nødt til at glemme alle de tanker om at ekspandere, som tidligere havde været målet i Europa. I stedet vendte de blikket indad og begyndte at fokusere på Danmark. Danskerne begyndte at se sig selv mere som et folk og nationalismen begyndte at opstå i Danmark. Godt nok havde Danmark mistet Norge og Holsten samt kolonier i Afrika, Indien og Ostindien, men det betragtede danskerne det på tidspunkt mere som kongens tab end danskernes, da synet stadig var præget af oplysningstidens (1690- ca. 1780) 5 syn, nemlig at det danske rige var lig med kongens rige. I romantikken (1800- ca. 1864) skete der så den ændring, at danskerne begynder at betragte Danmark som borgernes rige og derved begynder fællesskabsfølelsen at opstå. At det kunne lade sig gøre, kan skyldes flere ting. Først og fremmest havde folket fået mere magt, da adelen var svækket i romantikken. Tidligere var kongen i alliance med adelen, hvor magten var delt mellem dem, så begge parter kunne kræve skat af bønderne. Samtidig med at adelen blev svækket, begyndte der at ske en udvandring fra land til byerne, og derved mistede adelen yderligere magt, da der kom flere og flere købmænd, som de ikke havde nogen indflydelse over. Bønderne fik derfor mere at sige nu hvor adelen var svækket, hvilket gav bedre mulighed for et samlet folk. Man begyndte at hædre den danske identitet, herunder de danske forhistorier og helte. Efter nationalismens opfattelse består en nation ikke af områder styret af en fælles konge, men af områder med samme sprog og slægtskab, som byggede på en 3 (40FFH) s (40FFH) s Den Store Danske Encyklopædi Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 4 af 15

5 fælles kulturel arv fra en stolt fortid, hvor nationen havde blomstret. Samtidig begyndte skandinavismen også at opstå. Man hyldede den fællesfortid og den fælles kultur og sprog man havde med Norge og Sverige, og ønsket om et forenet Norden prægede samfundet. Kildeanalyse af Søren Mørchs Den sidste Danmarkshistorie kap. 9 Guldalderen I bogen Den sidste Danmarkshistorie skriver Søren Mørch om sin version af, hvordan nationalfølelsen opstår i Danmark. Selv er han født i 1933 og er en tidligere lektor i historie på Syddansk Universitet. I den forbindelse har han arbejdet en del med danmarkshistorien og har udgivet andre bøger om den. Mørch skrev bogen, da han blev opfordret til at skrive om Danmarks identitetsdannelse. Bogen er skrevet, for at give den danske befolkning indblik i hans syn på den danske identitetsdannelse, og hvordan nationalstaten blev til. Førsteudgaven af bogen blev skrevet i 1996 lang tid efter begivenhederne fandt sted, så Mørchs viden om begivenhederne stammer fra hans tolkning af andres tekster og kilder. Altså er bogen påvirket af vores tids syn på hændelserne. Ifølge Søren Mørch var guldalderen et københavnsk ikke et dansk- fænomen 6. Han begrundede guldalderens start, med de mange kriser Danmark blev udsat for, som tidligere beskrevet, der gjorde, at Danmarks deltagelse i verdenshandlen blev indstillet. Efter det havde man ikke råd til f.eks. at reformere hæren, lave rytterstatuer, grundlægge bygninger osv., så danskerne måtte selv sørge for deres egen underholdning og åndsliv. På grund af at enevælden i 1799 gennemførte trykkefrihedsforordningen 7, blev der lagt censur på, hvad forfattere skrev. Der var dødsstraf for at anspore til forandring af regeringsformen, så derfor måtte folket og kunstnere indrette sig efter det. Mørch mener at Grundtvig, som skrev sange og startede en apolitisk forening, som han kaldte Danske Samfund, hvor der f.eks. blev holdt foredrag om danmarkshistorien, havde en indflydelse på nationalfølelsens opståen. Grundtvig var ganske uskadelig for enevælden, så derfor blev hans foredrag tilladt under politiovervågning, for at sikre at de ikke blev grundlag for revolutioner. En anden årsag, mener Mørch, kunne være den sociale sammensætning i København, hvor byens førende embedsmænd var afhængige af et loyalt forhold til regeringen, og at adelen havde nok at se til efter landbrugsreformerne og derfor var fraværende i tilblivelsen af den danske nationalfølelse. Der skete en bevægelse indad både i kunst, videnskab og politik, da opmærksomhedsfeltet først og fremmest var lokalt dansk. Kunstnerne havde nok i det danske publikum og havde ingen ambitioner om at arbejde internationalt. Søren Mørch begrunder den påfaldende manglende reaktion fra danskernes side mht. opgivelsen af kolonierne i Afrika, Indien og Ostindien, samt tabet af Norge med, at danskerne havde den holdning, at det var bedst for danskerne at have nok i sig selv og ikke have nogen ambitioner om noget større, man stræbte efter det jævne. Han forklarer det også med, at ved afståelsen af Norge var det kongens tab, men ved nederlaget i 1864 var det forfærdelige ikke, at kongen mistede tre hertugdømmer, men at danske sønderjyder kom under tysk herredømme, og at det derved var det danske folk, det gik ud over. Til vurdering af kildens pålidelighed, er det en vigtig faktor, at Søren Mørch tager udgangspunkt i sig selv og hans familie, når han fortæller eks. I løbet af de 25 år mellem 6 Den sidste Danmarkshistorie (DSD) side (DSD) s. 88 Kommenterede [U4]: Her viser eleven sit overblik over, hvad det er for fagligt værktøj (metode) hun anvender. Historiefaget træder fagligt frem her. Årsagsforklaringerne skæres ud for læseren. Se alle argumentmarkørerne.(markeret med blåt sådan da). Kommenterede [U5]: Eleven er klar over historikerens/mørchs mere subjektive vinkling af begivenhederne og laver forudgreb herom her. Kommenterede [U6]: Her præsenterer eleven flot den kontekst, som hendes hovedkilde indgår i. Det viser overblik og bliver ikke en digression(overflødig vildvej), fordi kildens/mørchs position og specielle tilgang til tolkningen af nationalbegrebet (vinklingen) er vigtig i vurderingen af den. Med andre ord beskriver eleven kortfattet afsenderen og hans kontekst. Kommenterede [U7]: Her reflekteres over, at det kan have stor betydning, hvor lang tidsafstand, der er mellem beskrivelsen af begivenheden og selve udspillelsen af begivenheden. Afstanden mellem afsender af beskrivelsen og selve begivenheden. Kommenterede [U8]: Eleven kender den kildekritiske metode og ekspliciterer sine overvejelser over kildens troværdighed og relevans Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 5 af 15

6 1830 og 1855, hvor mine 8 oldeforældre blev født 8 og Mine oldeforældre var den første generation Han danner paralleller og sammenligninger med sin egen barndom, samt inddrager sine egne meninger og oplevelser, Jeg var modstander af tilslutningen, sagde til dem, der havde lyst til at høre på, hvad jeg sagde, at EF, hvis forslaget blev vedtaget, ville betyde slut på Danmarks historie som selvstændig stat 10. Det gør hans version af begivenhederne meget subjektiv, da hans egen fortolkning indgår. Derfor er der i kilden en tendens der støtter hans synspunkter på samfundet, f.eks. at han tilføjer, at han dengang ikke støttede Danmarks indtræden i EF. Ud over at kommentere og fortolke meget i teksten, bruger Mørch følelsesudtrykkende talehandlinger, som bl.a. kommer til udtryk i værdiladede ord, H.C. Andersen tog på nasseturne rundt på herregårdene, men han voldgæstede også de københavnske borgerhjem. 11 Derfor er hans version af danmarkshistorien ikke så brugbar hvis man ønsker en mere objektiv version, derimod kan den fint bruges, hvis man ønsker at sammenligne tiden med sin egen hverdag. Nationalsangskonkurrencen Efter fredslutningen i 1814 blev der etableret en dansk troppeenhed i Frankrig til at hjælpe de sejrende magter med at besætte det franske territorium. Netop efter nederlaget var det vigtigt for den danske trop, at den havde en selvstændig status og ikke bare blev placeret under den engelske hær. Det var et officerskorps som havde deltaget i den trop, som tog initiativet til at holde en nationalsangskonkurrence i De anmodede Selskabet til de skønne og nyttige videnskabers forfremmelse (også kaldet Selskabet ) om at arrangerer konkurrencen. De argumenter, de gav, var, at de mente, at på trods af mange glade danske sange, så manglede der en sang, som fik én til at tænke på Danmark, når man f.eks. opholdte sig i fremmede lande. Specielt ved festlige lejligheder eller i selskab med fremmede når de sang deres nationalsang (eks. Englands tropper), manglede der en. De ønskede en mulighed for at udtrykke deres inderlige fædrelandskærlighed samt hengivenhed til kongen ved hjælp af en sang, der tolkede danskernes følelser, ønsker og forhåbninger. Kravet til nationalsangen var, at den skulle være lavet af en dansk digter og en dansk komponist. Hovedemnerne i digtet skulle være kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen og derudover skulle sangen passe til alle tider og samfundslag. Når man kigger på samtiden vil jeg mene, at behovet for en nationalsang skyldes flere ting. De danske besættelsestropper må have haft en følelse af dansk underlegenhed i forhold til de andre besættelsestropper, bl.a. på grund af den ringe økonomi og ynkelige udrustning korpset og officererne har været stillet med, og på grund af ringe anseelse, den danske hær har haft siden Napoleonskrigen. Fra denne underlegenhedsposition har tropperne ønsket at gøre sig bemærket på linie med de andre landes tropper ved march, øvelser osv. hvor det ville være ideelt med en nationalsang, så man kunne markere, man var dansk. Selvskabets bedømmelseskomite 12 bestod af Teaterdirektør og æstetikprofessor K.L. Rahbek, digteren Thomas Thaarup, den kongelige konfessionarius M.F. Liebenberg, Provsten ved Holmens kirke F.C. Gutfeld, Chr. Ramus leder af den kongelige møntsamling og til sidst selskabets sekretær, den klassiske filolog og kunsthistoriker Torkel Baden. De var alle mellem Kommenterede [U9]: I denne passage analyserer eleven ved at vise, hvilken argumentationsform, Mørch anvender paralleler, sammenligninger mv. Hun inddrager sin viden fra argumentationsteorien. Kommenterede [U10]: Udmærket anvendelse af danskfaglige begreber. Man husker jo at aktivere det, man har lært i AP-forløbet. Flot gjort af eleven. Kommenterede [U11]: Absolut fornuftig vurdering og karakteristik af kildens status som kilde. Kommenterede [U12]: Som I kan se her, kan og bør - I inddrage elementer fra jeres argumentationsteori-kursus i den historiefaglige udredning. Ved at anvende de fællesfaglige begreber (som argumentationsteorien er), får I meget klarere formidlet afsendernes og også jeres egen argumentationsstruktur. Vi har lagt modellen: Den pragmatiske kommunikationsmodel i Ressourcerummet/ Produkt og proces/ Kommenterede [U13]: Eleven er formidlingsmæssig dygtig til at skrive det, der skal til, for at læseren kan se, hvor vi nu er. Her leverer hun meget kortfattet scenariet, der er nødvendig for forståelsen af konkurrencen. (Hun skaber overgange, der kæder forklaringerne sammen) Kommenterede [U14]: Her viser eleven sans for årsagsforklaringer. Hvis man vil have mænd til at slås for noget i krig, må de psykisk motiveres hertil og have fællesskabsfølelse eller bindes sammen vha noget.(jf. den perspektiverende artikel Den skandinaviske urtillid i Vikingetiden/ dansk/ jeg har lagt ind til jer ) her ed-aflæggelsen. Kommenterede [U15]: Forklaringen med basis i materielle forhold uddybes yderligere. Selvstændige og fine ræsonnementer. 8 (DSD) s (DSD) s (DSD) s (DSD) s Dansk Identitetshistorie 2 Et yndigt land (DI2) Side 161 Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 6 af 15

7 52-72 år, og alle undtagen de to sidste havde oplysningens idealer og udviste intet større engagement for 1800 tallets nye strømninger, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at vinderdigtet aldrig slog igennem. Vinderdigtet blev Juliane Marie Jessens Dannemark! Dannemark! Hellige lyd!, og efterfølgende blev alle de andre deltagende digte destrueret, så man ikke ved hvilke andre digte, der deltog i konkurrencen. Dog blev mange af de andre sange udgivet i bogen Dan. Samling af Fædrelandssange. På grund af det, er der opstået en del myter om forskellige teksters relation til konkurrencen. Bl.a. Oehlenschlägers Der er et yndigt land menes at være skrevet i forbindelse med konkurrencen, selvom den godt nok først blev udgivet i I befolkningen var der dog stor kritik af vinderdigtet og af Selskabet, hvilket resulterede i en del kritiske artikler, parodier på vinderdigtet samt moddigte i Analyse af Kong Christian stod ved højen mast En sang, der senere er blevet brugt som nationalsang, er Kong Christian stod ved højen mast, også kendt som kongesangen, da den mest bliver brugt til officielle lejligheder ved kongehuset. Teksten blev skrevet af Johannes Ewald i I det følgende analyseres digtet ud fra den nykritiske metode. Digtet er opbygget af fire strofer med hver ni verselinier. Anden og sjette vers i hver strofe er en eksakt gentagelse af hinanden med undtagelse af strofe tre, hvor der i vers to står din mørke sky, og i vers seks står den tykke sky. Der er altså tale om en meget fast rytme. Hver strofe indeholder mandlige enderim som mast/fast/brast/mast, hvilket indgår systematisk i digtet. Strofens enderim er opbygget som ABAAABCCB, hvor første og sidste A samt første og andet B er en gentagelse af samme ord. Den faste struktur underbygges. I teksten er der i stor grad gjort brug af bogstavrim eks. gotens hjelm og hjerne brast 13, Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! 14, og slog på fjenden slag i slag. 15, så stolt, som du, mod stormens magt, / sortladne hav! 16, hvilket giver digtet en tung og bastant rytme. Gennem digtet hyldes forskellige søhelte og deres bedrifter. I første strofe hyldes kong Christian IV, hvor der nok refereres til søslaget ved Femern den første juli under Torstenson krigen. Her var han i krig mod svenskerne, og det var ved dette slag, han mistede synet på det ene øje. I sangen bliver han portrætteret således, at han med stor kampgejst og dygtighed slår svenskerne, Hans værge hamrede så fast, / at gotens hjelm og hjerne brast. 18, hvor der med værge menes sværd, og med gotens menes svenskerne. Han er altså så stærk, at da han slog med sit sværd brast både svenskernes hjelm og hoved. Danskernes sejr bliver hyldet og rost, og flåden bliver præsenteret som et frygtindgydende værn, der sendte svenskerne på flugt Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! Hvo stå for Danmarks Christian i kamp, hvor Danmark i virkeligheden kun vandt en kneben sejr over svenskerne i slaget. At Ewald har valgt at hylde Christian IV skyldes nok, at han blev set som en stor konge og helt, der reagerede Danmark i dennes storhedstid og fik bygget en masse bygninger som Rundetårn, Kronborgslot og Rosenborg. Kommenterede [U16]: Her forklares igen eksplicit (tydeligt) agenternes bedømmelser af sangene ud fra deres alder og ideologiske holdninger. Eleven laver en kortfattet karakteristik og forklaring af AFSENDERNE Kommenterede [U17]: Eleven holder fast i, hvad det er for en danskfaglig metode, der nu anvendes i opgaven. (Men bemærk, at der ikke i utide kommer den slags kommentarer, det er kun, der metoderne tages i anvendelse første gang, at der sættes navn på. Resten er underforstået UNDTAGEN til sidst ved opsummeringen). Kommenterede [U18]: Bemærk, at der ikke bare opremses en masse stilistiske forhold, DER IKKE fortolkes på. Man skal altid fortolke på de karakteristiske forhold, men finder frem! Kommenterede [U19]: Her går eleven over til en indholdsanalyse og inddrager forbilledligt historisk viden. Kommenterede [U20]: Her er eleven grundig i sin analyse. Både de danskfaglige og de historiske aspekter analyseres kyndigt. 13 Kong Christian (KC) strofe 1 vers 4 14 (KC) Str. 1 v (KC) Str. 2 v (KC) Str. 4 v (KC) Str. 1 v. 4 Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 7 af 15

8 I anden strofe er det søhelten Niels Juel, som bliver hyldet. Her bliver der refereret til et stort søslag i Køge Bugt den første juli , hvor danskerne slog de ellers overlegne svenskere. Ved hjælp af hans behændighed mistede den svenske flåde 20 skibe, uden at et dansk skib gik tabt. Dette var også en afgørende faktor for, at Danmark klarede sig så godt i den skånske krig, selvom de til sidst alligevel blev tvunget til at afgive Skåne til Sverige. Situationen bliver dramatiseret ved at bruge udtryk som stormens brag, som kan refererer til selve klimakset i selve slaget, hvilket gør det mere interessant, da man visuelt får et billede af at slag der foregår under en storm. Digtet er i det hele taget fortalt meget billedligt, eks hvor han skriver Han hejsede det røde flag 20, i stedet for at fortælle, at han signalerede, at kampen skulle begynde. I samme stil som ved første strofe, bliver Niels Juels evner i sidste vers hyldet med Hvo kan bestå for Danmarks Juel / i strid? 21. En anden dansk søhelt, Tordenskjold, bliver hyldet i 3 strofe. I denne strofe har Ewald brugt et semantisk skema med scenariet torden; din mørke sky, lynte skræk og død, den tykke sky, lyner Tordenskjold og himlens vold, hvilket henviser til Tordenskjolds navn. Fjerde og sidste strofe bliver fortalt til havet Du danskes vej til ros og magt, / sortladne hav 22 Ved at stille det op på den måde, formår Ewald indirekte at hædre den danske flåde, ved at skrive at havet er vejen frem til magten. Derfor vil jeg mene, at man bedre kan kategorisere Kong Christian stod ved højen mast som en slags marin-militær- end samlende nationalsang, da det er søheltene og den danske flåde, som kun bliver hyldet. Det kan også være grunden til, at man i 1818 ikke brugte den som nationalsang, men i stedet lavede nationalsangskonkurrencen. Derimod passer Danmarks anden nationalsang Der er et yndigt land bedre til kategorien nationalsang. Her får landjorden mere plads, skønt havet stadigvæk er med. Analyse af Der er et yndigt land Der er et yndigt land blev skrevet af Adam Oehlenschläger. Den menes at være skrevet i 1819 i forbindelse med nationalsangs-konkurrencen som tidligere beskrevet, men blev dog først udgivet i Til sangen er en latinsk sætning knyttet Ille terrarum mihi præter omnes Angulus ridet. Denne krog af verden tilsmiler mig frem for alle, som en beskrivelse af Danmark. Oprindelig bestod digtet af 12 strofer, som hver havde seks vers, men i 1850 blev den kortet ned til fire strofer. Også dette digt har mandlige enderim land / strand, her er stroferne dog opbygget som ABACDC. Ligesom Ewald har Oehlenschläger også gjort brug af bogstavrim, det står med brede bøge 23, det bugter sig i bakke, dal 24, frem til fjenders men 25. Her er i høj grad gjort brug af anaforiske rim eks i første strofe, hvor tre af versene starter med det 26, og i tredje strofe hvor tre er versene starter med og 27, hvilket giver digtet en fast rytme (KC) Str. 2 v (KC) Str. 2 v (KC) Str. 4 v Der er et yndigt land (YL) str. 1 v (YL) str. 1 v (YL) str. 2 v (YL) str. 1 v.2, 4 og (YL) str. 3 v. 3, 4 og 5 Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 8 af 15

9 I de tre første strofer bliver Danmark beskrevet fra 3.person, da der bliver set på Danmark udefra Der er et yndigt land... 28, hvor man fra fjerde strofe af glider over i førsteperson med Vort sprog er stærkt og blødt 29, hvor der tilkendegives, at man er dansker, og tilhører den gruppe, de tre første strofer har beskrevet. Det, at der bliver brugt vort og vor giver et fælles udgangspunkt og skaber en fællesfølelse af det at være dansker. Det samler folket, som synger det og er noget af det, som viser, at der er tale om en fædrelandssang. Danmark, folket og fædrelandet bliver i høj grad hyldet, hvilket står i kontrast til Kong Christian stod ved højen mast, hvor det er kongen, søheltene og flådens bedrifter, der er temaet. I Der er et yndigt land kommer Oehlenschläger ind på en række temaer og beskrivelser der kendetegner Danmark og det at være dansk. Et af de scenarier han roser er det danske natur og landskab, som man i digtet kan finde som semantiske skema: yndigt land, brede bøge, salten østerstrand, bakke, dal, blå sig søen bælter, løvet står så grønt, grønne Danarige, aksbeklædte rige og bøgen spejler / sin top i bølgen blå. Danmark bliver beskrevet som et idyllisk romantisk drømmebillede med evig sommer og et frodigt smukt landskab et sted man har lyst til at være. Sammen med naturen bliver den danske fortid og historie hædret. I anden strofe refereres der til vikingerne og deres bedrifter de harnisk klædte kæmper, som er en stor del af den danske identitet. Indirekte bliver der også refereret til vikingerne ved brugen af personer fra den nordiske mytologi, da dette var religionen i vikingetiden. Freja fra den nordiske mytologi bliver nævnt i digtet som en beskrivelse af Danmark som Frejas sal. Da Freja er kærligheds- og frugtbarhedsgudinde, kan Frejas sal tolkes som et symbol på et frugtbart og romantisk land. Ud over hende bliver jætten Mimer nævnt. Mimer er et symbol for videnskab, da han i den nordiske mytologi vogter brønden med visdommens vand. Brage, sangens og digterkunstens gud, bliver nævnt i forbindelse med Mimer Ej Brages og ej Mimers råb, og de skal i fællesskab symboliserer Danmarks poesi, kultur og videnskab. Frode Fredegod er en anden sagnfigur, der bliver nævnt i digtet, hvor han bliver sammenlignet med kong Frederik (den VII?) Kong Frederik ligner Fredegod 30 Frode Fredegod var en dansk sagnkonge 31, som det siges skulle have været en ualmindeligt god konge, der bragte fred, velstand og retfærdighed. Derfor må man sige at det er noget af en kompliment til den tids konge, kong Frederik, at blive sammenlignet med Fredegod. Hele strofe 11 hylder den danske konge og slægt, både som gode ledere og som helte. I digtet bliver forholdet mellem folket og kongen ikke beskrevet med ord som enevældskonge og tyranni, men bliver nærmere beskrevet trofasthed hver lyder tro sin konge 32, ømhed med hellig varetægt / bevare du, Alfader! / vor gamle kongeslægt. og tillid hvor er en bedre fyrste, / af bedre helteblod?. Kongen bliver hyldet i sammenhæng med folket og fædrelandet Hil drot og fædreland!. Selvom kongen stadig var enevældig på dette tidspunkt, var der en herskende orden. Danskerne var glade for samfundsindretningen og så sig selv som et frit folk trods enevælden Og hver en dansk er lige fri, / hver lyder tro sin konge, / men trældom er forbi 33. I men trældom er forbi kan der også ligge en henvisning til stavnbåndets ophør i Digtet Kommenterede [U21]: Bemærk, hvor elegant og enkelt eleven går fra en stilistisk iagttagelse til en fortolkning. Kommenterede [U22]: Se igen, hvor ubesværet eleven bruger det, hun har lært i Faglige forbindelser med den nykritiske metode. 28 (YL) str. 1 v (YL) str. 4 v (YL) str. 11 v Den Store Danske Encyklopædi 32 (YL) str. 4 v (YL) str. 4 v. 4-6 Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 9 af 15

10 fordømmer slaveri, og fremhæver i stedet det danske folk som ædle kvinder, skønne mør, / og mænd og raske svende 34 For yderligere at markere og argumentere for det enestående ved Danmark, bliver Danmark i strofe 8. sammenlignet med de positive og negative ting fra andre lande og kulturer Jeg bytter Danmark ej / for Ruslands vinterørkner og Til bedre by ej havet kom, / ja ingen flod i dalen, / fra Trondhjem og til Rom.. De argumentatoriske kneb er paralleliseringerne via kontrasteringer. Nogle andre nationale elementer i Der er et yndigt land er vores fane Dannebrog, som er et ydre tegn på samhørighed, sproget/modersmålet og et svagt kristeligt element hvor man beder Gud om at bevare kongeslægten Med hellig varetægt / bevare du, Alfader! Kommenterede [U23]: Eleven fortsætter sin meget fine dokumenterende argumentationsanalyse. Sammenligning af de to sange Ved sammenligning af temaerne i de to sange ses det tydeligt hvilken sang, der egner sig bedst som nationalsang. I Kong Christian stod ved højen mast bliver kongen, søheltene, flåden, havet og Danmark som sønation hyldet. Det eneste sted Danmark bliver nævnt er i forbindelse med den ære, som søheltene bringer Danmark. Selve folket bliver slet ikke nævnt. Temaerne der gennemgås i Der er et yndigt land er fædrelandet, folket, naturen og landskabet, historiske helte, vikingerne, den nordiske mytologi, folket, sproget, Dannebrog, samfundsindretningen og kongetemaet udgør kun en lille del af sangen, som oven i købet tilhører den del som bliver forkortet væk i Efter 1850 bruger man for det meste kun de tre første strofer samt det sidste. I disse bliver landet, naturen, folket, vikingerne, danskerne og fædrelandet hyldet i forening, og det eneste sted, kongen bliver nævnt, er i sidste strofe i samhørighed med danskerne og fædrelandet. At man vælger at hylde folket i stedet for kongen, giver et større fællesskab og nationaleffekt, som netop er det, som kendetegner guldalderen. På den måde kommer sangen til at passe på alle danskere uanset socialt lag eller hvor i Danmark, man kommer fra. Sangen er inkluderende. Derfor kan man konkludere, at Der er et yndigt land passer bedst som nationalsang. Konklusion På baggrund af analyserne kan jeg konkludere, at Danmarks nationalfølelse opstod, fordi man blev nødt til at søge indad efter 1814, hvor de samfundsmæssige og geografiske forhold var blevet radikalt forringet. Derfor var Kong Christian stod ved højen mast ikke god nok som nationalsang, da den næsten udelukkende hyldede kongen. Nu ønskede man en sang, som idylliserede fædrelandet og befolkningen, da det var fra den, indsatsen skulle komme. Appellen er rettet mod befolkningen og dens vilje til at forsvare, genopbygge og samles i en enhed nationen. Derfor passede Der er et yndigt land bedre, da emnerne Danmarks natur, befolkning, historie og nationalsymboler er noget, som alle danskere kan identificere sig med og arbejde sammen om - selv i dag! Kommenterede [U24]: Eleven har hele tiden sin røde tråd i hånden. Hun ved, hvordan hun forklarer fra det materielle til det bevidsthedsmæssige og tilbage til det materielle. Hun konkluderer fint vha. argumentationsmarkører. 34 (YL) str. 3 v (YL) str. 8 v (YL) str. 11 v. 1-2 Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 10 af 15

11 Litteraturliste: 1. Den Store Danske Encyklopædi 2. Ewald, Johannes: Kong Christian stod ved højen mast (1779). Fra Kalliope på nettet. (Primærtekst i danskfaget) 3. Feldbæk, Ole: Dansk Identitetshistorie Et yndigt land Afsnittet Konkurrencen 1818 om en dansk nationalsang skrevet af Flemming Conrad. Reitzel Jørgensen, A.D.: 40 fortællinger af fædrelandets historie. Lademann 1981 (Primærkilde i historiefaget) 5. Mørch, Søren: Den sidste Danmarkshistorie. Gyldendal (Primærkilde i historiefaget) 6. Oehlenschläger, Adam: Fædrelandssang Der er et yndigt land (1819). Fra Kalliope fra nettet. (Primærtekst i danskfaget) (En højreorienteret web-side) Kommenterede [U25]: Redaktør, forlag og udgivelsesår mangler Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 11 af 15

12 Bilag 1 Johannes Ewald: Kong Christian stod ved højen mast (1779) 1) Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp. Hans værge hamrede så fast, at gotens hjelm og hjerne brast. da sank hvert fjendtligt spejl og mast i røg og damp. Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! hvo står for Danmarks Christian i kamp? 3) O Nordhav, glimt af Vessel brød din mørke sky! Da tyede kæmper til dit skød; thi med ham lynte skræk og død. Fra vallen hørtes vrål, som brød den tykke sky. Fra Danmark lyner Tordenskjold; hver give sig i himlens vold og fly! 2) Niels Juel gav agt på stormens brag: Nu er det tid! Han hejsede det røde flag og slog på fjenden slag i slag. Da skreg de højt blandt stormens brag: Nu er det tid! Fly, skreg de, hver, som véd et skjul! hvo kan bestå for Danmarks Juel i strid? 4) Du danskes vej til ros og magt, sortladne hav! Modtag din ven, som uforsagt tør møde faren med foragt, så stolt, som du, mod stormens magt, sortladne hav! Og rask igennem larm og spil og kamp og sejer før mig til min grav! Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 12 af 15

13 Bilag 2 Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang Der er et yndigt land (1819) "Ille terrarum mihi præter omnes Angulus ridet." - Denne krog af verden tilsmiler mig frem for alle, Horats. Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand; det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark, og det er Frejas sal. Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid; så drog de frem til fjenders men, nu hviler deres bene bag højens bautasten. Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter, og løvet står så grønt; og ædle kvinder, skønne mør, og mænd og raske svende bebor de danske øer. Vort sprog er stærkt og blødt, vor tro er ren og lutret og modet er ej dødt. Og hver en dansk er lige fri, hver lyder tro sin konge, men trældom er forbi. Et venligt syd i nord er, grønne Danarige, din aksbeklædte jord. Og snekken går sin stolte vej. Hvor plov og kølen furer, der svigter håbet ej. Vort Dannebrog er smukt, Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 13 af 15

14 det vifter hen ad havet med flagets røde bugt. Og stedse har sin farve hvid dit hellige kors i blodet, o Dannebrog, i strid. Karsk er den danskes ånd, den hader fordoms lænker, og sværmeriets bånd. For venskab åben, kold for spot, slår ærlig jydes hjerte, for pige, land og drot. Jeg bytter Danmark ej for Ruslands vinterørkner, for sydens blomstermaj. Ej pest og slanger kender vi, ej Vesterlandets tungsind, ej Østens raseri. Vor tid ej står i dunst, den hævet har sin stemme for videnskab og kunst. Ej Brages og ej Mimers råb har vakt i lige strækning et bedre fremtids håb. Ej stor, vor fødestavn, dog hæver sig blandt stæder dit stolte København. Til bedre by ej havet kom, ja ingen flod i dalen, fra Trondhjem og til Rom. Med hellig varetægt bevare du, Alfader! vor gamle kongeslægt. Kong Fredrik ligner Fredegod; hvor er en bedre fyrste, af bedre helteblod? Hil drot og fædreland! Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 14 af 15

15 hil hver en danneborger, som virker hvad han kan. Vort gamle Danmark skal bestå, sålænge bøgen spejler sin top i bølgen blå. Sct. Knuds Gymnasium Odense Side 15 af 15