Referat. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Referat Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Møde nr.: 7/2019 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Britta Nielsen (hjbrni) F Mazlum Øz (maoz) V Timo Jensen (tije) V Lisbeth Andersen (lika) A Tina-Mia Eriksen (tmer) O Henrik Kjær (henkj) Ø Andreas Karlsen (akar) C Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 22. maj Rekruttering til sundhedsuddannelserne (Genoptaget) Ny uddannelsesrepræsentant i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd Orientering om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen Maj Ny kvalitetsstandard og håndbog for Borgerrettet Personlig Assistance (BPA) Godkendelse af sundhedsaftale Henvendelse fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg Budgetrapport 1 pr. 31. marts Beslutning om at overflytte den sociale myndighedsdøgnvagt fra Ungdomsskolen til Ungeenheden og Familierårdgivningen, samt åbning af et nyt telefonrådgivning i Ungdomsskolen Orientering fra formand og direktør maj

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 22. maj 2019 Åben sag Sagsid: 17/24263 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt.

4 Side 3 2. Rekruttering til sundhedsuddannelserne (Genoptaget) Åben sag Sagsid: 18/20055 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 plan for rekruttering.docx (45317/19) 2 idekatalog.docx (45239/19) 3 Baggrund og status (44869/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Budget 2019 indeholder en hensigtserklæring om at udarbejde en plan for rekruttering af personale til sundhedsuddannelserne i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I denne sag forelægges et udkast til en rekrutteringsplan (bilag 1) til godkendelse. Beskrivelse af sagen Rekruttering til ældre- og sundhedssektoren har stor bevågenhed, idet analyser viser, at kommunerne vil mangle arbejdskraft i fremtiden. Antallet af ledige social- og sundhedshjælpere (SSH) og social- og sundhedsassistenter (SSA) ligger på det laveste niveau siden KL lancerede i oktober 2018 udspillet "Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren en handlingsplan for øget rekruttering i kommunerne" med forslag til initiativer og indsatser, der kan understøtte, at kommunerne fortsat kan levere lokal velfærd med høj kvalitet. I handlingsplanen nævnes følgende opmærksomhedspunkter inden for uddannelsesområdet: Flere skal gennemføre social- og sundhedsuddannelserne (SOSU-uddannelserne), samarbejdet mellem kommune og Social- og Sundhedsskole (SOSU-skole) skal øges samtidig med, at kvalitet og kapacitet i praktikken skal have styrket fokus. KL har desuden i marts 2019 indledt en kampagne med fokus på at mindske frafaldet på SOSU-uddannelserne. Parterne på det offentlige arbejdsmarked har i februar 2019 indgået en ambitiøs, toårig praktikpladsaftale for social- og sundhedsuddannelserne. Aftalen imødekommer kommunernes behov for, at der også i fremtiden kan uddannes tilstrækkeligt social- og sundhedspersonale til ældre- og sundhedsområdet. Aftalen indebærer blandt andet et løft på ca. 30 procent i antallet af praktikpladser. Fokus i herværende oplæg er uddannelserne til SSH og til SSA, mens øvrige sundhedsuddannelser ikke behandles, da kommunerne i modsætning til regionerne ikke oplever rekrutteringsudfordringer, når det drejer sig om beskæftigelse som for eksempel sygeplejerske. Fi-

5 Side 4 nansministeriet konkluderer i december 2018, at region Sjælland er den region hvor tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen procentvis er steget mest, og at kommuner uden for København ikke pt oplever rekrutteringsudfordringer. Der præsenteres et idékatalog (bilag 2) og en rekrutteringsplan (bilag 1) med indsatser, der understøtter, at optaget skal op og frafaldet på SOSU-uddannelserne skal ned; med særligt fokus på de yngre. Forslagene som involverer SOSU-skolen er blevet til på baggrund af dialog-møder, og der foreligger endnu ingen konkrete aftaler. Der tages i oplægget udgangspunkt i, at problemstillingen er dobbeltsidig: På den ene side er der ønske om at rekruttere flere elever og på den anden side, er der et ønske om at øge gennemførslen. Disse 2 aspekter hænger ikke nødvendigvis sammen. Forslagene udspringer desuden af, at Social- og sundhedscentret ikke går på kompromis med kravene til fagligheden. De, der skal gennemføre en SOSU-uddannelse, skal have kompetencerne eller skal kunne udvikle dem under et uddannelsesforløb. Baggrund og rammer uddybes yderligere i bilag 3. Mange af de skitserede forslag til rekruttering vil desuden kunne bruges, hvis der opstår mangel på de øvrige sundhedsuddannelser som for eksempel sygeplejerske og fysioterapeut. Rekrutteringsplanen omhandler blandt andet PR, styrkelse af image og udbredelse af kendskabet til SOSU-uddannelserne herunder også EUX med henblik på at blive et relevant alternativ til gymnasieuddannelserne samt muligheden for internationalisering. SOSU-skolens samarbejde med folkeskoler kan understøtte brandingen. Der ses også forslag til at arbejdsstederne styrker kontakten til kommende ansøgere via erhvervspraktik, ansættelse af ungarbejdere, åbent-hus arrangementer og deltagelse på messer Et styrket og mere rummeligt praktiktilbud hvor praktikplads og praktikvejledere arbejder målrettet med elevers læring ud fra en individuel og anerkendende tilgang. Indsatsen kan styrkes ved at indføre elevcafé og fordybelsestid. Der skal yderligere fokus på at reducere fravær og understøttelse af gennemførsel. Social- og sundhedscentret skal uddanne og opkvalificere flere vejledere for at mestre vejlederopgaven over for flere elever Oprettelse af uddannelsesstillinger på plejecentre med ansættelse af en ufaglært i 1 år. Forløbet indeholder et halvt års arbejde og 20 ugers grundforløb og udløser retten til voksenløn, hvis det det drejer sig om voksne over 25 år. Dette sikrer forsørgelsen, skaber fast tilknytning til en arbejdsplads og skaber stabilitet i medarbejdergruppen En SOSU-skole som fortsat fokuserer på at skabe styrkede undervisningsforløb, et godt studiemiljø og et stabilt fremmøde (på både grund- og hovedforløb). Dette understøtter gennemførslen og sikrer, at eleverne er godt forberedte til en arbejdsmarkedsrettet uddannelse. Samarbejde mellem skole og praktikvirksomhed medvirker til at styrke og kvalificere indsatsen. Internationalisering og SKILLS kan medvirke til at brande SOSU-uddannelserne Inddragelse og høring Til orientering i Ældrerådet Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

6 Side 5 Vurdering Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at videreføre de skitserede initiativer i planen for at kunne understøtte, at der uddannes tilstrækkeligt SOSU-personale i fremtiden. Forventet mangel på SSH og SSA kan ikke længere løses ved kun at reducere frafaldet på uddannelserne. Der skal mere til, og derfor fokuseres der på styrket image, øget respekt om faget, bedre skole- og praktiktilbud samt rekruttering af uddannelsessøgende med gode faglige og personlige forudsætninger. Administrationen peger på, at PR og styrkelse af image bør have høj prioritet, idet kun en øget tilgang af dygtige og motiverede elever til SOSU-uddannelserne kan imødegå fremtidens kompetencebehov. De enkelte arbejdssteder kan med fordel bruge åbenthus arrangementer og erhvervspraktik som en vigtig rekrutteringsform. Et styrket og rummeligt praktiktilbud er af afgørende betydning for fastholdelse og øget gennemførsel. Det vurderes, at praktikstederne kan styrke denne indsats. Indsatsen understøtter desuden det sociale ansvar. Administrationen vurderer ligeledes, at oprettelse af et antal uddannelsesstillinger vil tiltrække motiverede potentielle ansøgere, og at den faste ansættelse i et år forud for uddannelsen vil skabe ro både for uddannelsessøgende og for arbejdsstedet. Uddannelsesstillinger kan også tilbydes afløsere med henblik på, at de kan få en faglært uddannelse. Dette vil det skabe stabilitet på arbejdspladsen og reducere behovet for afløsere. Samarbejdet med SOSU-skolen er allerede tilfredsstilende. Det vurderes dog, at skolen kan udvikle indsatsen yderligere ved at styrke undervisningen og sikre stabilt fremmøde. SOSUskolen bør igangsætte disse indsatser allerede på grundforløbet, inden der sker ansættelse på en SOSU-uddannelse. Administrationen vil på baggrund af udvalgets ønsker indlede en dialog med uddannelsesinstitutionen om konkrete aftaler for styrket rekruttering. Administrationen vurderer samlet set at rekrutteringsplanen vil kunne medvirke til at øge optaget, mindske fravær og øge gennemførslen på SOSU-uddannelserne. Indstilling Direktionen indstiller, at rekrutteringsplanen godkendes Beslutning i Ældrerådet den Punktet udsættes til et ældrerådsmøde hvor Uddannelsesleder Lene Jørgensen inviteres til at deltage. Ej tilstede: Inger Glerup Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Sagen udsættes og Lene Jørgensen inviteres til behandlingen af sagen. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at der ønskes en evaluering medio 2020 i forhold til planens effekt. Ej til stede: Benny Christensen, Per Nørhave og Tina-Mia Eriksen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt med Ældre- og Genoptræningsudvalgets bemærkninger.

7 Side 6 3. Ny uddannelsesrepræsentant i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd Åben sag Sagsid: 18/50 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg x Ved etableringen af Det lokale Arbejdsmarkedsråd i 2017 blev der fastsat en række indstillingsberettigede organisationer. Med etableringen af FGU i august 2019 foreslås det at inkludere FGU Midt- og Østsjælland i medlemskredsen. Beskrivelse af sagen Det Lokale Arbejdsmarkedsråd består af følgende parter godkendt af Byrådet: Borgmesteren Social og arbejdsmarkedsudvalget 3 repræsentanter for lønmodtagernes hovedorganisationer. 1 3 repræsentanter for virksomhederne via Erhvervsforum og DA. 1 2 repræsentanter for handicapforeninger. 1 repræsentant for de praktiserende læger. 1 repræsentant for integrationsrådet. 2 repræsentanter for arbejdsmarkedscentret. 1 repræsentant for lokale uddannelsesinstitutioner. 1 repræsentant for UU Vestsjælland Det nyetablerede FGU - kommunesamarbejde med Køge, Stevns, Faxe og Sorø har betydet, at det hidtidige Samarbejde med Slagelse og Sorø om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er opsagt pr. 31. december 2018, og Ringsted Kommune har i 2019 hjemtaget UU vejledningen og inkluderet denne i driften. Som følge heraf udgår repræsentanten for UU Vestsjælland. Det foreslås, at den nye FGU-institution tilbydes at indstille en repræsentant til Det Lokale Arbejdsmarkedsråd i forbindelse med ikrafttrædelsen af Institutions- og skoledriften pr. 1. august Inddragelse og høring Ingen.

8 Side 7 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det vurderes, at en repræsentant for FGU-institutionen vil bidrage med et nødvendigt samlet perspektiv på de unge, der har behov for et forberedende tilbud inden overgangen til ordinær ungdomsuddannelse eller til job med uddannelsesperspektiv. Videre vil der fortsat være 2 repræsentanter for de lokale ungdomsuddannelser i Rådet, og herunder vil vejledningsaspektet fortsat være repræsenteret i medlemskredsen. Indstilling Direktionen indstiller, at forslaget om at tilbyde FGU-institutionen at indstille en repræsentant til Det Lokale Arbejdsmarkedsråd godkendes. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt.

9 Side 8 4. Orientering om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen Maj 2019 Åben sag Sagsid: 16/9103 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Der orienteres om den aktuelle status på antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen, borgere berørt af kontanthjælpsloftet samt oprettelse af småjobs. Beskrivelse af sagen 225-timersreglen I forhold til 225-timersreglen, skal borgere, der har modtaget kontanthjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for de seneste 3 år, løbende have haft arbejde i 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Det er en forudsætning for undtagelse fra 225-timersreglen, at kommunen vurderer, at borgeren aktuelt ikke har en arbejdsevne, der gør det muligt at arbejde 225 timer inden for 12 måneder. Såfremt en borger ikke undtages fra reglerne, og ikke formår at arbejde 225 timer inden for 12 måneder, så vil borgerens ydelse bortfalde eller blive sat ned. Hvor meget ydelsen reduceres med, afhænger af, om borgeren er gift og hvilken ydelse borgeren modtager. Den samlede målgruppe af borgere, der er omfattet af 225-timersreglen, er på i alt 706 borgere i marts I tabellen nedenfor er der en sammenstilling af antal borgere som er berørt af 225 timers reglen og kontanthjælp loftet for perioden december 2016 til marts Oversigt over berørte borgere for perioden december 2016 til dato. x Kilde: KL.dk Som det fremgår, er der sket et fald i antallet af berørte borgere. Faldet svarer til en reduktion på 1,5 pct. i perioden januar 2019 til marts Ser man på hele perioden december 2016 til marts 2019 er der sket et fald på 16 pct. Kontanthjælpsloftet

10 Side 9 Kontanthjælpsloftet betegner grænsen for, hvor meget man samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og forsørgelse. KL har udarbejdet nedenstående opgørelse over borgere berørt af kontanthjælpsloftet pr. marts Tabellen nedenfor viser en oversigt over antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet, kommunal månedlig besparelse og gennemsnitlig reduktion pr. borger, fordelt på forsørgelsesydelse: Kilde: KL Som det fremgår, er i alt 135 borgere berørt af kontanthjælpsloftet i marts hvilket svarer til 19,1 pct. Det skal ses på baggrund af, at de har fået reduceret deres ydelser med sammenlagt kr., hvilket er kr i gennemsnit pr. person. I tabellen nedenfor ses en oversigt over antal borgere som er berørt af kontanthjælpsloftet, fordelt på størrelsen af deres månedlige reduktion, marts 2019: Kilde: KL Af tabellen fremgår det, at i alt 76 har haft en reduktion på under kr. om måneden, og at i alt 111 borgere har fået reduceret i ydelsen mellem kr. og kr., mens 24 borgere har fået reduceret deres ydelser mellem kr. og kr kr. I tabelen nedenfor, ses en sammenligning i forhold til aldersgruppe, fordelt på køn.

11 Side 10 Kilde: KL Som tabellen viser, er der i stort set alle aldersgrupper flest kvinder, der får en reduktion i ydelsen, i alt er der 99 kvinder, mod kun 36 mænd. I tabellen nedenfor vises oversigt over de berørte borgere fordelt på Civil status, Antal børn og Ydelsestype : Kilde.: KL.dk Som tabellen viser, er der 48 af de berørte borgere, som er gift og 88 som er enlige. I alt 25 af borgerne har ikke børn, mens de resterende 111 personer har et eller flere børn.

12 Side 11 Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Antallet af borgere omfattet af reglerne viser en faldende tendens. Der er ikke nogen entydig tendens i fordelingen på reduktionsintervaller, men i forhold til ydelsestype ses en tendens til stigende andel af modtagere af uddannelseshjælp. Det berører de unge under 30 år. Antallet af berørte på hhv. kontanthjælp og integrationsydelse er derimod faldet. Der er i beskæftigelsesindsatsen et stærkt fokus på at øge potentialet for det rummelige arbejdsmarked og det er målet, at dette fokus vil bidrage til en fortsat faldende ledighed for både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning.

13 Side Ny kvalitetsstandard og håndbog for Borgerrettet Personlig Assistance (BPA) Åben sag Sagsid: 19/5538 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Gældende kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) (58762/19) 2 Bilag 2 - Revideret kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (49033/19) 3 Bilag 3 - Ny BPA Håndbog 2019 (49031/19) 4 Bilag 4 - endelige revisionsrapport fra BDO (59694/19) 5 Høringssvar fra Handicaprådet (66930/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forbindelse med behandlingen af sagen om godkendelse af kvalitetsstandarderne for 2019 blev det besluttet at behandle godkendelsen af kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) samtidig med behandlingen af BPA-håndbogen. BPA-håndbogen skal ses som en del af kvalitetsstandarden, da den uddyber og supplerer denne. Kvalitetsstandarden og BPA-håndbogen fremlægges hermed samlet med henblik på politisk behandling. Beskrivelse af sagen BPA-ordning, som kommunen skal tilbyde efter servicelovens 96, består i ydelse af tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Formålet med kvalitetsstandarden er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Samtidig bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune. Formålet med BPA-håndbogen er dels at uddybe og supplere kvalitetsstandarden, og dels at fungere som et opslagsværk for borgere med en BPA-ordning. Dette skyldes, at en BPA-ordning er en forholdsvis kompliceret tilskudsordning, og at det derfor ikke er muligt at beskrive alle de relevante facetter i en kvalitetsstandard. Ordningen medfører, at borgeren skal kunne fungere som arbejdsgiver, og/eller som arbejdsleder for de ansatte handicaphjælpere. Borgeren har mulighed for at overføre arbejdsgiverfunktionen til en nærtstående, en forening eller privat virksomhed, men det er en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det

14 Side 13 er således borgeren selv, der skal sørge for at ansætte hjælperne, tegne nødvendige forsikringer, overholde arbejdsmiljølovning og relevante overenskomster, afholde MUS-samtaler og gennemføre APV-undersøgelser m.v. Derudover skal tilskuddet dække de konkrete omkostninger til aflønning af hjælperne og andre afledte udgifter ved ordningen, som bl.a. nødvendiggør detaljeret regnskabsaflæggelse samt overholdelse af det budget, som er opstillet for ordningen. Kvalitetsstandarden og håndbogen er opdateret på baggrund af bl.a. opdateret lovgivning og nye vejledninger. Revisionen bygger endvidere på administrationens erfaringer med BPA, herunder de områder, hvor administrationen har vurderet, at der er behov for at gøre klart, hvad kommunens praksis er. Håndbogen er desuden revideret i forhold til de bemærkninger, som administrationen har modtaget fra BDO, som har udtrukket BPA-området til revision. Administrationen har i april 2019 modtaget revisionsrapporten, som vedlægges som bilag 4. Der er ikke tale om servicemæssige ændringer, men om sproglige præciseringer og om indskærpelser af hensyn til en bedre styring af ordningen. I forhold til den tidligere udgave af BPA-håndbogen, som er fra 2014, er den nye udgave gennemskrevet fra ende til anden og med en lidt anden opbygning. Den gældende udgave af kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance samt den foreslåede reviderede udgave af kvalitetsstandarden er vedlagt som hhv. bilag 1 og 2. I kvalitetsstandarden i bilag 2 er tekst skrevet med grønt tilføjet eller flyttet fra andet afsnit. Tekst skrevet med rødt er slettet eller flyttet til andet afsnit. Udover almindelige sproglige og layoutmæssige rettelser er der således eksempelvis foretaget følgende ændringer i håndbogen: Præcisering af, at BPA-ordningen er en ordning mellem borgeren og kommunen, og ikke en ordning mellem kommunen og den forening eller det private firma, som borgeren har indgået aftale med omkring varetagelsen af arbejdsgiver-opgaven. Præcisering af de budgetmæssige rammer for borgers tilskud, samt udgifter som betales efter regning med udgangspunkt i den gældende bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance samt KL s vejledning herom. Præcisering af, at budgettet skal overholdes, og at afvigelser skal godkendes som nødvendige for at blive dækket. Indsat et afsnit om det prismæssige niveau, som er udgangspunktet for dækning af borgerens afledte udgifter ved at have hjælpere i hjemmet, eksempelvis forøgede udgifter til toiletpapir, vand og håndsæbe m.v. Der er indsat vejledende prisniveauer for forskellige dele af de udgiftsposter, som skal dækkes ved ordningen, herunder udarbejdelse af APV-undersøgelse for de ansatte hjælpere samt visse lovpligtige forsikringer. Dette ligeledes af hensyn til forventningsafstemning. Indsat vejledning om, at borgeren skal være opmærksom på hjælpernes fravær, herunder kortere eller længerevarende sygdom. Præcisering af, hvornår og hvordan opfølgning på ordningen efter servicelovens 148, stk. 2 og tilsyn efter retssikkerhedslovens 16, stk. 1, skal foregå. Inddragelse og høring Sendes i høring hos Handicaprådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

15 Side 14 Vurdering Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance og BPA-håndbogen med de foreslåede ændringer lever op til gældende lovgivning og praksis på området. Det er endvidere administrationens vurdering, at den foreslåede revision af håndbog og kvalitetsstandard er med til at understøtte en styrket styring med BPA-området samt de øvrige fokuspunkter i BDO s revisionsrapport. Præciseringen af, at BPA-ordningen er et forhold mellem kommunen og borgeren (arbejdslederen) i modsætning til det eventuelle arbejdsgiverfirma/forening, er blandt andet foranlediget af, at BDO i sin revisionsrapport har anbefalet, at det er hensigtsmæssigt, at kommunen tager dialogen om f.eks. fejl og mangler i regnskabsaflæggelsen med borgeren. BDO påpeger, at korrekt regnskabsaflæggelse er borgerens ansvar, og anbefaler, at denne derfor selv bør gå i dialog med arbejdsgiverfirmaet om korrekte regnskaber. Præcisering vedrørende de budgetmæssige rammer: Det er administrationens erfaring, at budgetoverholdelsen i praksis ofte er en udfordring, og administrationen finder det derfor hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på, at overskridelser ikke automatisk bliver dækket, men vil afhænge af en konkret vurdering. Udspecificeringen af niveauet for dækning af udgifter, herunder afledte udgifter, er dels begrundet i, at der efter administrationens erfaring er behov for forventningsafstemning herom, og idet det tidligere har været en udfordring, at der ikke har været en mere fast procedure og et klart niveau for dækningen af udgifterne. Dette er ligeledes et fokuspunkt for revisionen, og BDO har i sin rapport anbefalet, at der indføres en mere fast procedure og niveau for dækningen af afledte udgifter, som led i udgiftsstyringen. Det niveau, som i hvert fald siden 2016 har været udgangspunktet for dækningen af afledte udgifter, er cirka 800 kr. pr. måned, hvilket administrationen vurderer er et rimeligt niveau, sammenlignet med niveauet i nærliggende kommuner. Præciseringen vedrørende tilsyn og opfølgning skyldes, at dette ikke har været tydeligt hverken i den nuværende BPA-håndbog eller i praksis. Netop opfølgning er også et tema, hvor BDO ved sin revision peger på, at der kan ske forbedring. Indstilling Direktionen indstiller, at den ændrede kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance og BPA-håndbogen godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udsætter behandling af punktet til juni for at gøre det muligt for Handicaprådet at afgive et høringssvar. Handicaprådet ønsker, at Myndighedsenheden deltager på næste møde i Handicaprådet den 12. juni for at svare på spørgsmål om den nye kvalitetsstandard og håndbog. Ej til stede: Tina-Mia Eriksen. Supplerende sagsfremstilling Der er tilføjet høringssvar fra Handicaprådet (bilag). Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Sagen udsættes til juni måned. Myndighedsenheden inviteres med til behandlingen af sagen.

16 Side Godkendelse af sundhedsaftale Åben sag Sagsid: 18/4171 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Sundhedsaftalen pdf (59840/19) 2 Bilag 2 Høringssvar fra Ringsted Kommune.pdf (59846/19) 3 Bilag 3 Opsamling på høringssvar til Sundhedsaftaleudkast pdf (59850/19) Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i Region Sjælland har sendt den endelige Sundhedsaftale (bilag 1) til godkendelse i kommunerne. Aftalen kan først sendes til Sundhedsstyrelsen, når den er godkendt af de 17 Byråd og Regionsrådet. I denne sag fremlægges den endelige Sundhedsaftale til godkendelse. Beskrivelse af sagen I henhold til Sundhedsloven skal Sundhedskoordinationsudvalgene, som består af repræsentanter udpeget af Regionsrådet, Kommunekontaktrådet (KKR) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), udarbejde en forpligtigende Sundhedsaftale hvert 4. år. Sundhedsaftalen indgås mellem Regionsrådet, de praktiserende læger og kommunalbestyrelserne i regionen. Det fremgår af Sundhedsloven, at Sundhedsaftalen skal beskrive de politiske prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet på tværs af sektorerne. Formålet er at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i patientforløb på tværs af sektorer. Sundhedsaftalen har stor betydning for de daglige sundhedsopgaver i kommunerne, idet aftalen udmønter ansvars- og arbejdsdelingen mellem regionens hospitaler, praktiserende læger og kommunerne. Aftalen har således betydning for fx hjemmesygeplejen, de kommunale akutfunktioner, genoptræning, psykiatrien og sundhedsforebyggelse. Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland har valgt at holde sundhedsaftalen på et overordnet niveau, hvor de politiske ambitioner tager afsæt i fire sundhedsudfordringer i Region Sjælland: Flere sårbare ældre Flere borgere med kroniske eller langvarige sygdomme Flere voksne med psykisk sygdom Flere børn og unge med trivselsudfordringer

17 Side 16 De fire udfordringer har ført til følgende vision for Sundhedsaftale : Fælles med borgeren om bedre sundhed Samarbejdet med at realisere visionen, hviler på værdier om fleksibilitet, differentiering og ressourcebevidsthed. Værdierne er videreført fra Sundhedsaftale , men der lagt vægt på, at der skal arbejdes mere med at sikre, at værdierne også giver mening i et borgerperspektiv. På basis af udfordringerne i Region Sjælland er der formuleret fire regionale mål: Fælles om borgerens livsudfordringer Tryghed og mestring i eget hjem Effektiv forebyggelse sunde borgere Mental sundhed og psykisk trivsel Sundhedsaftalen tager derudover afsæt i tre af de nationale kvalitetsmål: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter Flere sunde leveår For hvert mål i Sundhedsaftalen er der defineret indikatorer og kvalitetsmål, som løbende monitoreres. Formålet er at fastholde fokus og retning for udviklingen af et fælles sundhedsvæsen. Indikatorer og kvalitetsmål for de fire lokale mål fastsættes og monitoreres lokalt af Region Sjælland. Indikatorer og kvalitetsmål for de nationale mål er fastsat centralt, og de monitoreres centralt af Sundhedsstyrelsen Med henblik på at nå målene, er der i Sundhedsaftalen for Region Sjælland, fastlagt følgende principper for samarbejdet: Fælles ledelsesansvar ved sektorovergange Planlagt opgaveflytning Opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau Fælles kvalitets- og udviklingsdagsorden Fælles digitaliseringsdagsorden Principperne skal bidrage til udvikle samarbejdet herunder skabe sammenhæng og sikre tydelig arbejdsdeling og høj kvalitet. Sundhedsaftalens implementering og samarbejdet i praksis understøttes af en fælles værktøjskasse, som består af samarbejdsaftaler og beskrevne arbejdsgange og procedurer. Formålet er at sikre, at værktøjerne kan udvikles og revideres løbende med udgangspunkt i fx læring og erfaringer, resultatet af måling på indikatorerne og ændringer i de Nationale Kliniske Retningslinjer. De kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget har prioriteret at få tydeliggjort, at der skal være fokus på klare aftaler, arbejdsgange og procedure i overgangene fra sygehus til kommune i den nye aftaleperiode. De har endvidere fået tilført et princip om fælles ledelse, som skal sikre, at alle tager ansvar, også ved uenighed om ansvarsplacering og økonomi. Derudover har de fået indføjet et princip om, at regionen skal involvere både kommuner og praktiserende læger i dialogen og processen ved udflytning af nye opgaver til kommunerne.

18 Side 17 På Byrådets møde den 4. februar 2019 blev høringsudkast til Sundhedsaftalen drøftet, og der blev godkendt et høringssvar (bilag 2), hvor Byrådet bakker om aftalens vision og de overordnede mål, men samtidig skriver: 1. At der skal arbejdes mere med at sikre klare aftaler om procedurer og ansvarsplacering især i forbindelse med udskrivning fra sygehus. 2. At der ønskes en yderligere beskrivelse af LEON-princippet fx med konkrete eksempler. 3. At implementering af Sundhedsaftalen og især Værktøjskassen er udfordret, bl.a. fordi det er svært at få overblik over relevante værktøjer. Ringsted Kommune anbefaler, at Værktøjskassen skærpes og skæres til, og at der arbejdes med hvordan ændringer i Værktøjskassen meldes ud. 4. At der ønskes et større ledelsesmæssigt og forpligtende fokus ved en udvikling af en styringsmodel med dobbelt formandskab i alle samarbejdsorganisationens fora, hvor alle parter involveres på lige fod i udvikling af værktøjer og samarbejdsaftaler, og hvor nye samarbejdsaftaler ledsages af en vurdering af om andet kan fjernes. 5. At udmøntning af fælles retningslinjer mv. skal tage behørig højde for kommunernes forskelligheder og muligheder, herunder at det er den enkelte kommune, der suverænt fastsætter serviceniveauet. Det fremgår af opsamlingen på høringssvarene (bilag 3), at disse punkter har opmærksomhed både i de andre kommuner og på nogle af sygehusene. I den endelige udgave af Sundhedsaftale er der kommet større fokus på borgernes behov og på inddragelse af borgerne. Der er ligeledes kommet større fokus på, at Sundhedsaftalen er et fælles projekt for regionen og kommunerne, hvor ordet region eller regionale flere steder er udskiftet med fælles. På side ni er overskriften ændret fra Delt ledelsesansvar ved sektorovergange til Fælles ledelsesansvar ved sektorovergange, og det fælles ledelsesansvar mellem region, kommuner og almen praksis er præciseret. Der er ikke derudover indarbejdet noget omkring en udvikling/ændring i samarbejdsorganisationen. Der er ikke indarbejdet en yderligere beskrivelse af LEON-princippet. Ligesom der ikke er yderligere tekst om respekt for kommunernes forskelligheder og suverænitet i forhold til serviceniveau. Godkendelsesprocessen Medio april 2019: Sundhedsaftale er sendt til godkendelse i de 17 kommuner. Maj 2019: Sagen behandles i fagudvalg (Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre- og Genoptræningsudvalget og Økonomiudvalget) 11. juni 2019: Sagen behandles i Byrådet. 19. juni 2019: Frist til Region Sjælland med meddelelse om Byrådet kan tiltræde aftalen samt godkendelsesdato. 30. juni 2019 (senest): Sundsaftale for Region Sjælland sendes til Sundhedsstyrelsen. 1. juli 2019: Sundhedsaftale træder i kraft. Udmøntning af Sundhedsaftale Det videre arbejde med at realisere vision og mål i sundhedsaftalen ligger i det daglige samarbejde mellem bl.a. kommunernes sundheds- og omsorgspersonale, regionens sygehuse og almen praksis.

19 Side 18 Det er en klar ambition for de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget at styrke Værktøjskassen og sikre, at der er implementeret aftaler og værktøjer, som skaber bedre sammenhængende borger- og patientforløb i sektorovergangene. En anden ambition er, at arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål skal følges på grundlag af valide og retvisende data for de indikatorer, der er beskrevet i sundhedsaftalen. Implementeringsarbejdet er under forberedelse, så der i de kommende måneder vil blive arbejdet med at udvikle Værktøjskassen, indikatorer og kvalitetsmål. Inddragelse og høring Til høring i Ældreråd og Handicapråd. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at der generelt ikke er foretaget mange ændringer i Sundhedsaftale som resultat af høringssvarene. Det vurderes, at især borgernes perspektiv er bedre inddraget i den endelige aftale end i høringsudkastet. Det vurderes endvidere, at der er lagt mere vægt på en mere ligelig inddragelse af parterne region, kommuner og almen praksis. Til trods for at høringssvarene ikke har medført mange ændringer, er det administrationens vurdering, at Sundhedsaftale tilvejebringer et godt udgangspunkt for at videreudvikle samarbejdet mellem alment praktiserende læger, regionen og kommunerne. Det vurderes, at kommunerne i sundhedsaftaleperioden skal have et skarpt fokus på den fortsatte udvikling af samarbejde og styring, herunder især præcisering af snitflader i forbindelse med udskrivning fra sygehus samt udvikling og implementering af Værktøjskassen. Det er endvidere administrationens vurdering, at kommunerne skal være meget opmærksomme på, at der ikke sker opgaveglidning uden forudgående aftale samt at de enkelte kommuners serviceniveau og forskelligheder respekteres. Indstilling Direktionen indstiller, at Sundhedsaftale godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet har ingen bemærkninger til sagen. Ej til stede: Tina-Mia Eriksen Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet ønsker større gennemsigtighed for patienter og pårørende ved udskrivning fra sygehus til kommune. Ej tilstede: Benny Dyhr Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Benny Christensen, Per Nørhave og Tina-Mia Eriksen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning.

20 Side 19 Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt.

21 Side Henvendelse fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg Åben sag Sagsid: 19/7158 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Brev til kommuner - Hvad skal SÆU se og drøfte i jeres kommune.pdf (48919/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Beslutning x x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg KL s Sundheds- og Ældreudvalg har sendt et brev (bilag 1) til kommunerne, hvor de efterlyser input fra kommunerne i forhold til sundheds- og ældreområdet. Beskrivelse af sagen Det nuværende Sundheds- og Ældreudvalg i KL tiltrådte i april Udvalget har besluttet, at de i denne valgperiode især vil fokusere på tre emner: Et styrket nært sundhedsvæsen med fokus på tryghed for borgeren gennem øget kvalitet, rette kompetencer og styrket samarbejde En fokuseret forebyggelsesindsats med særlig fokus på sundere børn og unge Et godt og selvstændigt ældreliv med respekt for den enkelte Sundheds- og Ældreudvalget planlægger, at besøge en række kommuner for at drøfte udviklingen med de lokal fagudvalg, og måske besøge lokale institutioner og tilbud. Besøgene er tænkt som en opfølgning og videreudvikling af de input, som KL s Sundheds- og Ældreudvalg fik på det Kommunalpolitiske Topmøde den 19. marts Det fremgår af brevet, at KL s Sundheds- og Ældreudvalg ikke kan nå at besøge alle kommuner. Det fremgår endvidere, at de møder der gennemføres, kan tage udgangspunkt i de emner, der optager fagudvalgene mest. Det kan fx være: En god overgang for borgeren fra sygehus til kommune Fremtidssikring af behov for plejeboliger Rekruttering på ældreområdet Ikke planlagt opgaveglidning fra sygehus til kommuner Rehabilitering KL beder om, at eventuelle forslag til emner sendes til dem på mail senest onsdag den 12. juni Inddragelse og høring Til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

22 Side 21 Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at henvendelsen fra KL s Sundheds- og Ældreudvalg kan være en god anledning til at komme med input, der tager udgangspunkt i de emner, der er særligt vigtige for Ringsted Kommune. Indstilling Direktionen indstiller, at Ældre- og Genoptræningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter henvendelsen fra KL s Sundheds- og Ældreudvalg. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet har ingen bemærkninger til sagen. Ej til stede: Tina-Mia Eriksen Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet tilslutter sig alle 5 emner der optager udvalget mest. Ej tilstede: Benny Dyhr Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Det anbefales, at det rettes henvendelse til KL s Sundheds- og Ældreudvalg med de foreslåede emner. Herudover ønsker udvalget emnerne suppleret med et punkt om hvordan KL tænker at kommunerne skal arbejde med FN s verdensmål på udvalgets områder. Ej til stede: Benny Christensen, Per Nørhave og Tina-Mia Eriksen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Det anbefales, at der rettes henvendelse til KL s Sundheds- og Ældreudvalg og at begge relevante udvalg inviteres med til mødet. Der er tilslutning til Ældre- og Genoptræningsudvalgets supplerende tema.

23 Side Budgetrapport 1 pr. 31. marts 2019 Åben sag Sagsid: 19/8611 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 4 - byudvikling pdf (60817/19) 2 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt.pdf (60813/19) 3 Bilag 1 Budgetrapport pdf (63136/19) 4 Bilag 2 - Skattefinansieret drift.pdf (63116/19) 5 Bilag 3 - Foreslåede budgetændringer.pdf (63114/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges kommunens budgetrapport 1. kvartal 2019, for perioden 1. januar 2019 til 31. marts Budgetrapporten indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til september samt forventninger på de enkelte bevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt på overholdelse af den finansielle strategi. Beskrivelse af sagen Budgetrapport inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes tabel over hele den skattefinansieret drift og i bilag 3 findes detaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Detaljeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Budgetrapport 1 er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af marts Resultat af ordinær drift Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 29,7 mio. kr. Efter 1. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forventet driftsoverskud på 56,2 mio. kr. hvilket er ca. 26,5 mio. kr. højere end budgetteret. Det bemærkes at det høje mindreforbrug på 21,8 mio. kr. i den skattefinansierede drift reelt er 19 mio. kr. lavere, fordi det inkludere et mindreforbrug på 19 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering vedr med betaling i De 19 mio. kr. er derfor ikke et mindreforbrug, men en udskudt betaling. Det reelle mindreforbrug på den skattefinansierede drift er således 2,8 mio. kr. og den reale forventede afvigelse på det ordinære resultat er således 7,5 mio. kr.

24 Side 23 Serviceudgifter Der forventes serviceudgifter i 2019 på 1.581,6 mio. kr., hvilket er 12,0 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.587,6 mio. kr. Servicerammen beregnes ud fra de samlede driftsudgifter, tillagt indtægter fra den centrale refusionsordning og tab af lejeindtægter mv. vedrørende ældreboliger. Derfra trækkes de samlede overførselsudgifter, udgifter til de forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, samt udgifter til tjenestemandspensioner i forsyningen. Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme for alle landets kommuner bliver overskredet. Finansiering Kommunens finansieringsbudget er på ca mia. kr., og der forventes p.t. en merindtægt på 2,3 mio. kr. Rente På renteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på netto 2,3 mio. kr. Det er primært de fortsat meget lave renter på indlån, der påvirker forventningerne. Skattefinansieret drift For den skattefinansierede drift er det samlede budget 2.200,5 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 21,8 mio. kr.

25 Side 24 Økonomiudvalget På Økonomiudvalgets område ventes et samlet merforbrug på 4,3 mio. kr. Det samlede merforbruget kan primært henføres til Administration Centre, hvor der forventes et merforbrug på 5,7 mio. kr., Administration fælles, hvor der forventes et mindreforbrug på 2,5 mio.kr. og Trepartsmidler, puljer m.v. hvor der forventes merforbrug på 0,3 mio.kr og barselspuljen hvor det forventes at stemme med budget. Klima- og Miljøudvalget På Klima- og Miljøudvalgets område ventes for hele året et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Plan- og Boligudvalget På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 0,1 mio. kr.. Børne- og Undervisningsudvalget På Børne- og Undervisningsudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. På området for Skoler forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr., på området for Dagtilbud forventes et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på udvalgsbevillingerne og 0,2 mio. kr. på institutionsbevillingerne. På Børn og Unge forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 23,8 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til sundhedsområdet. På Sundhedsområdet ventes samlet set et mindreforbrug på 19,3. mio. kr. Ud af de 19,3 mio. kr. kan de 19 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Ringsted Kommunes aktivitetsbestemte medfinansiering betales i forhold til borgernes forbrug af de sundhedsydelser som regionerne stiller til rådighed. Der betales løbende aconto på disse ydelser, men for 2019 betales 19 mio.kr. først i De 19 mio.kr. skal derfor overføres til næste år og er ikke et egentligt mindreforbrug, men derimod en udskydelse af betalingen. På Handicap, social og psykiatri forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr., på Unge Social forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. og på Beskæftigelse Voksne og Unge forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Det forventede mindreforbrug i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er når korrigeret for aktivitetsbestemt medfinansiering på 4,8 mio. kr.

26 Side 25 Ældre- og Genoptræningsudvalget På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes budgetoverholdelse. Kultur- og Fritidsudvalget På Kultur- og Trivselsudvalgets budgetområde forventes samlet set et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Skattefinansieret anlæg På anlægsområdet ventes mindreforbrug i forhold til budgetteret niveau på i alt 93,7 mio. kr. Dette dækker primært over forskydninger på anlæg, men også mer- og mindreforbrug på de enkelte anlæg. I bilag 5 ses liste samt kort status på igangværende anlæg. Likviditet Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dages er pr. 31. marts ,1 mio. kr. På samme tidspunkt sidste år var den gennemsnitlige likviditet 325,1 mio. kr. Foreslåede budgetændringer Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3. Finansiel strategi Kommunen har p.t. lån for i alt 420,9 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 97,5 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 32,0 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 56 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 35 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %. Kommunens tilgodehavender Pr. 31. marts 2019 udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 47,2 mio. kr. De samlede restancer udegjorde pr. 31. december ,8 mio. kr. Altså er kommunens samlede tilgodehavender faldet med ca. 0,6 mio. kr. Økonomi Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår i Bilag 3, hvortil der henvises. Vurdering I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen at det overholdes. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning 2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Punkt 1 taget til efterretning. Punkt 2 anbefales godkendt. Ej til stede: Benny Christensen, Per Nørhave og Tina-Mia Eriksen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Punkt 1 taget til efterretning Punkt 2 Anbefales godkendt.

27 Side 26 Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den Punkt 1 taget til efterretning Punkt 2 Anbefales godkendt. Ej til stede: Sadik Topcu og Torben Lollike Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Punkt 1 Tages til efterretning Punkt 2 Anbefales godkendt med bemærkningerne om, at baggrunden for forslaget om at lægge midler i kassen vedrørende kompensation vedrørende udligningstab på ældre og social områderne uddybes og at undersøgelsen vedr. den boligsociale indsats håndteres tværgående mellem centrene.

28 Side Beslutning om at overflytte den sociale myndighedsdøgnvagt fra Ungdomsskolen til Ungeenheden og Familierårdgivningen, samt åbning af et nyt telefonrådgivning i Ungdomsskolen Åben sag Sagsid: 19/8856 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 (61805/19) 2 Bilag 2 (61807/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til overflytning af den sociale myndighedsdøgnvagt fra Ungdomsskolen til Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen, samt åbning af en ny telefonrådgivning hos Ungdomsskolen. Beskrivelse af sagen Igennem en længere årrække har SSP-konsulenterne fra Ungdomsskolen sammen med én sagsbehandler fra Børne- og Familierådgivningen varetaget den sociale myndighedsdøgnvagt. Funktionen har til formål at betjene politi og retsvæsen i forhold til nødvendig deltagelse i politiafhøringer og retsmøder vedr. børne- og ungesager, der opstår uden for Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningens åbningstid. Det er endvidere vagtens opgave at sikre handling, i de henvendelser vedrørende børn og unge som kommer via politiet til den sociale myndighedsdøgnvagt, hvor der er åbenbar risiko for at barnet/ den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Opgaverne i den sociale myndighedsdøgnvagt kan blandt andet være: Tilstedeværelse ved grundlovsforhør samt afhøring i retten af et barn eller ung. Sager hvor der er husspektakler, skal det vurderes, om det er forsvarligt, at børnene forbliver i hjemmet. Anbringelse af et barn eller ung med eller uden samtykke fra den unge eller forældrene, hvor det vurderes at situationens karakter gør, at handling ikke kan udsættes til efterfølgende hverdag. Som det ses af ovenstående eksempler, er de primære opgaver sammenfaldende med de opgaver som til dagligt løses i Ungeenheden eller Børne- og Familierådgivningen afhængig af alder. Det er derfor hensigtsmæssigt, at den sociale myndighedsdøgnvagt overflyttes til disse to afdelinger, for at sikre en helhedsorienteret, ensartet og gennemgående sagsbehandling,