Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr L M-0088

Transkript

1 NaturErhvervstyrelsen: j.nr L M-0088

2 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række nye paddesøer og ekstensivt afgræssede folde i det åbne land lige vest for Roskilde by i området ved Boserup og Svogerslev. Formålet med projektet er at medvirke til at sikre og udbygge naturværdierne på de bynære arealer, samt at skabe de landskabelige strukturer, der er nødvendige for en succèsrig genindførsel den sjældne løvfrø. Samtidig medvirker naturplejeprojektet til at sikre den generelle biodiversitet. Indsatsområdet er beliggende således at det samtidig vil kunne virke som en korridor, der sikrer spredningsmuligheder for dyr og planter fra Natura 2000 området ved Roskilde Fjord og Kattinge Vig til Kornerup Å-dal for på denne måde skabe et større sammenhængende område, hvor de sårbare padder og anden flora og fauna tilknyttet det åbne land kan trives. Baggrund: I løbet af er forskellige forundersøgelser tilendebragt. Områderne vest for Roskilde ved Kattinge Sø indeholder en spændende herpetofauna. Der er således bestande af spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse, stor vandsalamander og lille vandsalamander, almindeligt firben, snog, stålorm. Grøn frø findes i området syd for det planlagte indsatsområde. Løvfrø har tidligere været udbredt i Boserup-området, men forsvandt herfra i sidste århundrede, formodenligt på baggrund af de strukturelle ændringer i skov- og landbrugsdrift og den medfølgende brug af pesticider og gødning. Nyere forskning og resultater viser heldigvis, at varmekrævende paddearter, som f.eks. løvfrø, udmærket kan klare sig i Danmark og kan opbygge livskraftige og talstærke bestande. Men for at opnå dette er det er nødvendigt, at der i det givne område er et forholdsvist tæt net af lavvandede, varme, soleksponerede søer. En ekstensiv afgræsning af arealerne og søerne er vigtig, da afgræsning holder søernes bredzoner åbne og solbeskinnede og samtidig medvirker til, at der kan være et rigt insektliv, som er fødegrundlaget for padderne. Det er således lykkedes at opbygge en meget talstærk og ekspansiv vestsjællandsk bestand af løvfrø i forbindelse med et stort naturpleje- og genudsætningsprojekt på Antvorskov Øvelsesterræn ved Slagelse. Det er dog ikke kun løvfrøen som får gavn af den gennemførte naturpleje, stor vandsalamander og spidssnudet frø og Boserup-områdets øvrige paddearter vil også blive gavnet.

3 Arealerne, hvor naturplejeprojektet er blevet gennemført er dels kommunale arealer ejet af Roskilde Kommune og dels privatejede arealer tilhørende Parcelgården. Størstedelen af de nye vandhuller er blevet etableret på afgræssede folde, eller på arealer, som siden er blevet hegnet og fremover vil blive afgræsset. Udsætningen af løvfrø foregår i et sideløbende projekt finansieret af Roskilde Kommune, og udsætningen af store løvfrøhaletudser og små nyforvandlede løvfrøer er påbegyndt i sommeren 2015 og vil blive fortsat indtil Udsætningsmaterialet kommer fra de 2 sydsjællandske bestande ved Vordingborg og Præstø. Det forventes at løvfrø og de andre sårbare padder vil være i stand til at sprede sig til de nye søer og udnytte disse til nye yngleområder og at naturplejeprojektet dermed i løbet af de nærmeste år vil kunne medvirke til at understøtte bestræbelserne på at sikre arterne gunstig bevaringsstatus. Finansiering: Naturplejeprojektet er blevet finansieret af Roskilde Kommune, NaturErhvervstyrelsen og Den Europæiske Union. Tidshorisont: Projektets anlægsdel blev påbegyndt i 2013 og afsluttet i Følgende fauna- og floratyper er blevet begunstiget af naturplejeprojektet! Eng- og vadefugle, f.eks. vibe, som nu yngler på arealerne i et større antal og på sigt måske også rødben og dobbeltbekkasin. Padder, som f.eks. løvfrø, stor vandsalamander, spidssnudet frø, som alle er særligt beskyttede af EU Habitatdirektivet, samt skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander som allerede findes på arealerne. På sigt vil området måske også kunne blive koloniseret af grøn frø, som findes i nærheden. En lang række guldsmede og vandbiller og flora knyttet til småsøer. Fugle tilknyttet agerlandet som f.eks. sanglærke og agerhøne, som vil kunne trives på de omlagte, hegnede og ekstensivt afgræssede folde.

4 Naturplejeindsats: -Der er etableret 17 nye ynglesøer for padder, hovedsageligt på afgræssede arealer, hvilket sikrer en længerevarende succes i forhold til at holde søernes bredzoner åbne og soleksponerede af hensyn til padderne. I alt 1,0 ha - Disse søer er allerede nu blevet leve- og ynglesteder for paddearterne løvfrø, stor vandsalamander, spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander ligesom gæs, ænder eng- og vadefugle som viber og dobbeltbekassin ses ved søerne. -Der eretableret m hegn på 2 kommunale arealer som er omlagt til ekstensiv afgræsning med kreaturer. -Der er opsat 4 informationsskilte. Løvfrø i hvidtjørn.

5 Delområde Hørhusene, Boserup Blå markering med rød cirkel: nyetablerede søer Rød markering: Ny hegning Lilla trekant: Informationsskilte

6 Delområde Langengen, Svogerslev Blå markering med rød cirkel: nyetablerede søer Rød markering: Ny hegning Lilla trekant: Informationsskilt

7 Kvækkende løvfrø Udseende Løvfrøen er en lille frø på op til 5 cm længde. Oversiden er ensfarvet skrigegrøn i varierende grad alt efter temperatur, bugsiden er råhvid og uden pletter, mens en sort sidestreg strækker sig frem til øjet. Løvfrøen har sugekopper på sine tæer så den er godt tilpasset livet i træer og buske. Udbredelse før og nu Løvfrøen er en centraleuropæisk art, som i Danmark når sin nordlige udbredelsesgrænse. Løvfrøen var tidligere vidt udbredt på Sjælland og der er også tidligere registreret løvfrøforekomster ved Boserup, uden at der dog vides præcist, hvornår den forsvandt fra Roskilde-området. I slutningen af 1900 tallet var der desværre kun 3 små udryddelsestruede bestande i Sydsjælland, der havde overlevet de omfattende strukturændringer i landbrug og skovbrug. I de senere år er det dog heldigvis lykkedes at vende udviklingen vha. omfattende biotoppleje og naturplejeprojekter, der har sikret en mængde nye velegnede ynglesøer. Samtidig har man meget succesrigt genindført løvfrøen til Forsvarets Øvelsesterræner ved Slagelse og Vordingborg,

8 hvor der er opstået meget livskraftige bestande, der nu spreder sig ud over Vest- Midt- og Sydsjælland. For at understøtte denne udvikling og medvirke til at skabe spredningskorridorer og sammenhængskraft i paddebestandene har Roskilde Kommune gennemført naturplejeprojektet, som dels skaber gode leve- og yngleområder for padder og dels har til hensigt at genskabe en livskraftig løvfrøbestand i Roskilde Kommune. Således vil der fremover igen være mulighed for at opleve den nærmest tropisk virkende løvfrøs karakteristiske kvækken ræk-ræk-ræk på lune forårsaftner og -nætter fra april til juni, når hannerne i yngle-tiden kvækker for at tiltrække hunnerne til netop sin ynglesø. Levevis og ynglested Løvfrøen trives bedst i det halvåbne landskab med levende hegn, skovbryn, græs, blomster, lidt krat og spredte træer. Den foretrækker tornede vækster med blomster, som tiltrækker et rigt insektliv og som samtidig giver løvfrøen god beskyttelse overfor fugle og andre rovdyr. Gode yngle ynglevandhuller og -søer er solbeskinnede og lavvandede med store bredzoner, der hurtigt varmes op, og indeholder typisk mange vandplanter. Sådanne søer og vandhuller er især beliggende på arealer der afgræsses ekstensivt af kreaturer og heste. Der må ikke være fisk i søerne, da fisk æder haletudserne. Løvfrøen lever af insekter og edderkopper, som den fanger mens den kravler rundt i tornede buske som brombær, korbær, hunderose, slåen, tjørn og høje urter. Årscyklus Tidligt i april når hvidtjørnen springer ud forlader løvfrøen overvintringskvarteret og vandrer ned til en egnet ynglesø. Her tiltrækker de kvækkende og løvfrøhanner, hunnerne og yngleperioden forsætter frem til slutningen af juni. Hunnen lægger æg i klumper lige under vandunderfladen i vandplanterne. Efter yngletiden forlader løvfrøerne ynglestedet og begiver sig på land, hvor de opholder sig i urter, træer og buske resten af sommeren til hen på efteråret. I oktober går løvfrøerne i vinterdvale og overvintringen sker især i musehuller, i stengærder og under trærødder. Når løvfrøen er 2 år gammel er den kønsmoden. Beskyttelse Løvfrøen og dens leve- og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark. Den må ikke slås ihjel, og hverken voksne, haletudser eller æg må samles ind eller flyttes uden tilladelse fra Naturstyrelsen.

9 Stor vandsalamander, han i yngledragt. Foto: A. Blume Stor vandsalamander er en stor halepadde på op til 16 cm. Den klart orange bug er en advarsel om at den er giftig. Hannerne har en flot takket rygkam og en lysende gråhvid stribe yderst på halen som de bruger til at imponere andre hanner og hunner i forbindelse med rivalisering og parring! Stor vandsalamander trives bedst i det halvåbne landskab med græs, blomster, krat og spredte træer, eller i fugtige løvskove. Stor vandsalamander er ikke kræsen i forhold til ynglevandhullet, bare der ikke er fisk, da fiskene æder haletudserne. I løbet af sommeren forlader de fleste af de voksne salamandre ynglesøen og opholder sig på landjorden på fugtige steder og i fugtigt vejr. Stor vandsalamander lever af insekter, orme og snegle, som den fanger i søen eller på landjorden. Stor vandsalamander vil i løbet af få år sprede sig til næsten alle de nyanlagte søer. Stor vandsalamander og dens leve-og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark.

10 Spidssnudet frø. Spidssnudet frø findes spredt over hele Roskilde Kommune, men er mest almindelig i moser på enge og på de lettere jorde. Spidssnudet frø er i tilbagegang i Danmark, men det er håbet at den vil kunne udnytte nogle af de nyetablerede søer som ynglesteder. Spidssnudet frø yngler i marts-april, samtidig med den nært beslægtede butsnudet frø. Spidssnudet frøs kvækken er en lavmælt wup-wup, som man skal være helt henne ved søen for at høre. Hannerne kan være lysende blå på ryggen i yngletiden. Spidssnudet frø er udbredt i over store dele af det centrale og nordlige Europa. Efter yngleperioden opholder spidssnudet frø på udyrkede åbne arealer som moser, enge, overdrev og sletter, hvor den lever af insekter, snegle og orme. Spidssnudet frø dens leve-og ynglesteder er særligt beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og totalfredet i Danmark.