Befolkningens holdninger til skatterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningens holdninger til skatterne"

Transkript

1 Befolkningens holdninger til skatterne notat Jørgen Goul Andersen CCWS/Ugebrevet Mandag Morgen 1. Indledning Ugebrevet Mandag Morgen har i september 2006 gennemført den hidtil omfattende danske undersøgelse af befolkningens skatteholdninger. Mens holdninger til velfærden er noget mere velbelyste, er det både i ind- og udland stærkt begrænset, hvad man finder af analyser af skatteholdninger. Det kan delvist hænge sammen med, at skatterne opfattes som den anden side af velfærden: Betalingssiden. Dvs. at man måler det samme én gang til. Der har dog været en vis teoretisk og praktisk interesse for den såkaldte asymmetri - det forhold, at vælgerne går ind for mere velfærd, men ofte ikke er villige til at betale skatteregningen. Om det er tilfældet, vil også blive undersøgt her - og der kan argumenteres for, at den rimelige måde at måle sande præferencer på, er gennem spørgsmål, der både medtager udgifts- og skattesiden. Men det vigtigste sigte med den følgende analyse er dog at afdække, om befolkningen og politikerne har sammenfaldende holdninger mht. skatternes fordeling på forskellige skattetyper og mellem forskellige indkomstgrupper. Ved siden af den velkendte skillelinje mellem partier til venstre, der vil bevare eller hæve skattetrykket, og partier til højre, der gerne vil sænke skatterne, er der i dansk politik også en række forskellige præferencer mht. skatteomlægninger. Det markante er regeringens skattestop, der sigter mod, at ingen skatter må stige, og som derfor blokerer for skatteomlægninger. Sådanne omlægninger er der imidlertid en betydelig præference for hos oppositionen - men dog således, at Socialdemokratiet accepterer skattestoppet så langt, at der kun gennemføres evt. skatteomlægninger i samarbejde med borgerlige partier og først efter bekræftelse ved et efterfølgende valg. Hos alle oppositionspartierne er der ønske om at sænke indkomstskatterne og til gengæld hæve ejendomsskatterne. Ubetinget hos de Radikale og venstrefløjen, men hos Socialdemokratiet betinget af vælgernes accept. Endelig kommer den traditionelle venstre-højre konflikt også til udtryk i en kritik af skattestoppet for at tilvejebringe for lavt et provenu til at sikre en tilstrækkelig velfærd. Her er det specielt Socialdemokratiet og i endnu højere grad venstrefløjen, der godt vil acceptere et 1

2 højere skattetryk end det, skattestoppet gør muligt. Til slut har vi også medtaget nogle mulige skatteomlægninger, som ikke er oppe i den politiske debat, fordi ingen partier har dem som præferencer. Det viser sig imidlertid, at der er skattesynspunkter, der har betydelig popularitet i befolkningen, selv om ingen partier går ind for dem. 2. Skat eller velfærd? Regeringens politik har været at fastholde en stram udgiftsstyring i den offentlige sektor og kun give skattelettelser i det omfang, den økonomiske situation tillod det. Det blev oprindelig formuleret i 2001 som et krone- for -krone princip, men blev i 2003 opblødt til, at der kunne gives skattelettelser, hvis der var økonomisk råderum til det. Det var grundlaget for skattelettelserne i 2003 (med virkning fra 2004) - der blev fulgt af og dermed medfinansieret af en suspension af den Særlige Pensionsopsparing. En politik, der betyder flere skatteindtægter til staten nu og færre på langt sigt, når aldringen af befolkningen slår igennem. Selv om denne manøvre ikke kunne gentages, blev der også stillet skattelettelser i udsigt for den indeværende regeringsperiode - ikke som salgsargument over for vælgerne, men navnlig for at imødekomme et krav fra de Konservative. Selv om der på intet tidspunkt har været tale om at skære ned på de offentlige budgetter for at finansiere skattelettelser, men alene er tale om fordeling af et overskud, så er der ingen tvivl om, at regeringen er kommet kraftigt i defensiven på spørgsmålet. Allerede under Nyrup-regeringerne i 1990'erne skete der et mindre skred i vælgernes prioriteringer mellem skattelettelser og serviceforbedringer. Mens der i 1994 var ligevægt mellem den andel af vælgerne, der ønskede skattelettelser, og den andel, der ønskede skattelettelser, har der lige siden 1998 været en svag overvægt, der ønskede velfærdsforbedringer. Vælgerne reagerede imidlertid ikke negativt på regeringens skattelettelser i 2003, der blev legitimeret som konjunkturpolitisk instrument (jf. Mandag Morgens midtvejsundersøgelse november 2003). Men flertallet for velfærdsforbedringer voksede voldsomt, efter at der i 2003 var vedtaget skattelettelser - Mandag Morgens tidsserie kan klart tidsfæste holdningsskiftet til at være indtrådt mellem januar og november Denne holdningsfordeling forblev stabil hen over 2005-valget, hvorefter der i løbet af 2005 eller begyndelsen af 2006 atter er sket et betydeligt skred til fordel for velfærdsforbedringer. Allerede fra november 2003 foretrak 2 ud af 3 vælgere, der tog stilling, serviceforbedringer frem for skattelettelser, og i 2006 er det kun hver fjerde vælger, der foretrækker 2

3 skattelettelser, mens over 70 pct. foretrækker bedre offentlig service. Vælgernes holdninger er i øvrigt nogenlunde de samme i september, efter sommerens voldsomme debat, som de var i maj, omkring eller før debatten startede. Jf. tabel 1. Tabel 1.Velfærdsholdninger Pct. og PDI i velfærdsfavør med A med B ikke med nogen, ved ikke I alt PDI (i velfærds- favør) valg valg feb A: Foretrækker skattelettelser B: Foretrækker serviceforbedringer feb nov valg jan nov valg maj sep Spm. Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad vil du da foretrække? A: Lavere skatter B: Forbedring af den offentlige service. Venstres reaktion har været en større og større tilbageholdenhed mht. at uddele skattelettelser, efterhånden grænsende til direkte afvisning. Hos de Konservative (og i dele af Venstre) har holdningen været en anden. Selv om det formentlig svækker den samlede regering, og selv om der kun er et begrænset potentiale, kan det dog godt være rationelt for de Konservative at markedsføre sig på skattelettelser som mærkesag, om ikke andet, så som det mindst ringe alternativ, fordi partiet kan få et ejerskab til skattelettelser (som Dansk Folkeparti har det på stramninger af indvandrerpolitikken og tildels på velfærdsforbedringer for de ældre). Umiddelbart er det dog svært at se kravet om skattelettelser som en vindersag for K, i og med at der selv blandt de vælgere, der stemte konservativt i 2005, er flertal for 3

4 serviceforbedringer - 57 pct. mod 38 pct. for skattelettelser. Det ser dog ud til, at der er sket en særdeles stærk sortering af det konservative vælgerkorps siden 2005-valget. Blandt de vælgere, der vil stemme konservativt nu, er der nemlig et relativt flertal på 52 pct. over for 44 pct., der foretrækker skattelettelser. Det er i øvrigt meget bemærkelsesværdigt, at man finder en så markant sortering af de konservative tilhængere over så kort tid - det er jo de samme svarpersoner i den samme stikprøve, så der er snarere tale om, at tallene underdriver end overdriver skiftet. Det er dog set før, hvor debatten spidsede til, at der sker en sortering af de konservative vælgere - det var bl.a. også tydeligt i 2003 (jf. Mandag Morgens skatteanalyse, januar 2003). Tabel 2. Skat eller velfærd. Sep Pct. og PDI i velfærdsfavør A: Skattelettelser B: Velfærdsforbedringer med A med B ikke med nogen, ved ikke I alt PDI (i velfærds- favør) stemte i 2005: Venstrefløj Socialdem Radikale Venstre Dansk Folkeparti Kons F Venstre stemme nu: Venstre Kons F Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad vil du da foretrække? A: Lavere skatter B: Forbedring af den offentlige service. Stikprøven er kun på 1000 personer, hvilket efterlader os med 79 svarpersoner, der har stemt konservativt i Det er akkurat nok til, at det er meningsfyldt at analysere, men det skal understreges, at stikprøveusikkerheden er betydelig. Der ser ret entydigt ud til at være sket en sortering af det konservative vælgerkorps siden 2005-valget. Blandt de konservative vælgere i 4

5 2005, der gik ind for velfærdsforbedringer, er 12 pct. gået til S+R, 10 pct. til Venstre og 8 pct. til ved ikke-gruppen. Kun 67 pct. holder fast ved K. Blandt dem, der går ind for skattelettelser, har 94 pct. holdt fast. Når K samlet ikke har oplevet tilbagegang, skyldes det, at 9 pct. af de venstrevælgere, der ønskede skattelettelser, er gået til K, mod kun 1 pct. blandt de venstrevælgere, der foretrækker velfærdsforbedringer. Stikprøven antyder, at der også kan være lidt tilgang fra radikale tilhængere af skattelettelser, men her er tallene for små til, at det giver mening at analysere. Noget lignende gælder tilgangen af nye vælgere til K, hvor der også er antydninger. Ikke desto mindre er det måske i nogen grad historien fra omkring 1990, der gentager sig med regeringens indre opposition, der mobiliserer på upopulære synspunkter, der efterhånden får lidt mere gehør. Stikprøven peger på, at den klare skattemobilisering måske giver pote blandt de unge. Blandt årige i stikprøven får Venstre 20 pct., Kons 16 pct. Blandt de årige er tallene 31 pct. og 12 pct. Og blandt årige får Venstre 28 pct., Konservative kun 5 pct. Det svarer lidt til, hvad man så for Venstre omkring Derimod Tabel 3.Velfærdsholdninger Sep Pct. og PDI i velfærdsfavør A: Skattelettelser B: Velfærdsforbedringer med A med B ikke med nogen, ved ikke I alt PDI (i velfærds- favør) Mænd Kvinder Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad vil du da foretrække? A: Lavere skatter B: Forbedring af den offentlige service. fandt man ikke tilsvarende resultater i 2003, hvor emnet også var oppe. Men forskellen er 5

6 måske bl.a., at der har været en debat i relation til Velfærdskommissionens arbejde, der godt kan have overbevist nogle unge om, at høje skatter og globalisering ikke passer godt sammen. Under alle omstændigheder kan det godt se ud til, at kravet om skattelettelser er det mindst ringe kort for de Konservative. Men der er omvendt ikke tvivl om, at det er et af de krav, der lettest kan koste regeringen magten. Med 56 pct. mænd er de konservative også det parti næst efter Dansk Folkeparti, der har den højeste mandeandel. Langt højere end Venstre - selv om statsministeren ofte beskyldes for en maskulin retorik, er der væsentligt større lydhørhed over for hans budskaber hos kvinderne end over for budskaberne fra den kvindelige konservative skatteordfører. 3. Råd til skattelettelser Regeringen og de fleste økonomer mener ikke, der er råd til skattelettelser i den nuværende økonomiske situation pga. faren for overophedning af samfundsøkonomien. Eneste metode til at løse dette dilemma uden at bryde skattestoppet ville være at genindføre Den særlige Pensionsopsparing, som blev suspenderet for Synspunktet om, at man bør afdrage på statsgælden frem for at give skattelettelser, nyder dog faldende tilslutning i befolkningen. 48 pct. går ind for skattelettelser frem for at afdrage på statsgælden. Og hver er kvinderne de mindst ansvarlige, jf. tabel 4-5. Forskellene mellem kønnene og mellem aldersgrupper er dog små. 6

7 Tabel 4. Holdninger til skattelettelser nu. Pct. helt eller delvis hverken eller u, ved ikke helt eller delvis u opinionsbalance for skattelettelser nu I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser jan I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger med A med B ved ikke Hvis der bliver mulighed for at sænke skatten, hvad vil De da foretrække? 1) A: Lavere skatter, eller B: Afdrag på statsgælden? jan Kilde : Valgundersøgelserne. Jan Mandag Morgens skatteanalyse, jan.2003 På spørgsmålet, om man i givet fald vil foretrække lavere skatter eller afdrag på statsgælden, var der i 2006 et spinkelt relativt flertal for lavere skatter. Det er dog set før: Også i januar 2003 var der et flertal for lavere skatter. Men dengang var 50 pct. til gengæld e i synspunktet i den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser, mens kun 34 pct. var ue. I 2006 er der for første gang et lille flertal, der er ue i synspunktet. Der er dog ikke særligt klare politiske polariseringer på spørgsmålet - også mindre end i 2003, hvor lysten til skattelettelser blandt de borgerlige vælgere var stærkere. 7

8 Tabel 5. Skatteholdninger Sep Pct. og PDI i skattefavør A: Skattelettelser B: Afdrag med A med B ikke med nogen, ved ikke I alt PDI (i velfærds- favør) stemte i 2005 Venstrefløj Socialdem Radikale Kons Venstre Dansk Folkeparti stemme nu Venstre Kons Folkeparti Mænd Kvinder Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad vil du da foretrække? A: Lavere skatter B: Forbedring af den offentlige service. Spørgsmålet om, hvorvidt der er råd til skattelettelser, har i øvrigt altid været stillet sammen med et tilsvarende spørgsmål om råd til lønstigninger. Også her har ansvarligheden det lidt hårdt under højkonjunkturen. Kun 30 pct. af vælgerne er e i, at i den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger - 56 pct. er ue. Det levner næppe tvivl om, at det vil være store forventninger, næste gang der er lønforhandlinger. 8

9 4. Skattestoppet Skattestoppet har været en krumtap for regeringen. I den udstrækning, skattestoppet betyder et nej til skatteomlægninger, er det lige så populært, som det altid har været. Men i den udstrækning, det begrænser de offentlige udgifter, er det klart blevet mindre populært siden 2005-valget. I lyset af, at Socialdemokratiet officielt har accepteret skattestoppet, er det faktisk bemærkelsesværdigt, at det nyder mindre tilslutning i dag, end det tidligere har gjort. Ved 2005-valget var 58 pct. af vælgerne e i, at det er en god idé, at regeringen opretholder skattestoppet. Kun 22 pct. var ue. Men i september 2006 er flertallet af tilhængere skrumpet til 53, mens andelen af modstandere er vokset til 35 pct. Det sikrer fortsat et pænt flertal, men det er tydeligt, at skattestoppet er under pres. Det er imidlertid alene ønsket om at øge udgifterne, der er steget, ikke ønskerne om at omlægge skatterne, som det vil fremgå af det følgende afsnit. Tabel 6. Holdninger til skattestoppet Pct. Det er en god ide, at regeringen opretholder skattestoppet helt/ delvis helt/ delvis u neutral, ved ikke I alt opinionsbalance overvægt aug valg sep aug lød spørgsmålet: Skattestoppet bør fortsætte også efter næste valg Således fremgår det af tabel 7, at en stærkt stigende andel af vælgerne erklærer sig e i, at skattestoppet går for vidt. Man burde tillade, at skatten kunne sættes lidt i vejret, så man kan undgå offentlige besparelser. 9

10 Tabel 7. Er skattestoppet for vidtgående, Pct. Skattestoppet går for vidt. Man burde tillade, at skatten kunne sættes lidt i vejret, så man kan undgå offentlige besparelser helt/ delvis helt/ delvis u neutral/ ved ikke I alt opinionsbalance: overvægt for højere skat januar september Hvis det kan forbedre den offentlige service, er det i orden for mig, at skatten sættes lidt i vejret august september A. Hæve skatten for at rette op på den offentlige service B. Ikke hæve skatten med A med B neutral/ ved ikke I alt september Jan Mandag Morgens skatteanalyse januar August Mandag Morgen/AIM. Det er dog ikke et omslag, der er sket inden for de seneste måneder. På et lignende spørgsmål om at sætte skatten lidt i vejret for at forbedre den offentlige service var der allerede i 2004 et stort flertal af e, og det har ikke ændret sig i Det er også vigtigt at understrege, at der er tre niveauer af tilslutning: S accept af forringelser af velfærden S krav om velfærdsforbedringer frem for skattelettelser S krav om skattestigninger for at finansiere bedre velfærd Der er monumental modstand mod forringelser af velfærden, og der er massiv tilslutning til at bruge et evt. råderum til velfærdsforbedringer frem for skattelettelser. Der er endog vidtstrakt accept af, at man godt må fifle lidt med skattestoppet. Men der er ikke accept af, at man generelt begynder at sætte skatterne i vejret. På et direkte spørgsmål om at hæve skatten for at finansiere bedre service er der ligevægt mellem tilhængere og modstandere, altså ikke noget flertal for højere skat. Det er muligt, at der er blevet større accept af højere skat end tidligere - jf. at en lignende andel i 1994 foretrak skattelettelser frem for bedre velfærd. Men der er 10

11 ingenlunde tale om, at der er bred accept af stigende skatter. Der er i øvrigt heller ikke accept af at beskatte høje indtægter hårdere, end det sker i dag. Her er 49 pct. ue, kun 37 pct. e. Det er nogenlunde uændret i forhold til 1990'erne. Der er én måde, hvorpå man kunne imødekomme ønsket om mere velfærd uden at bryde skattestoppet, og uden at drive økonomien ud i overophedning, og det er ved at genindføre den særlige pensionsopsparing på 1 pct. af indkomsten, der blev indført først som midlertidig foranstaltning fra 1998 og derefter permanent fra 1999, indtil den blev suspenderet fra og med Selv om det var udset til at være en ganske vigtig brik i fremtidens samlede pensionssystem - cirka på niveau med ATP, har der aldrig været den store debat om ordningen, hverken da den blev indført, eller da den blev ændret til en omfordelende ordning og tilbage igen, for til slut at blive suspenderet. Det afspejler sig da også i en ualmindelig høj ved ikke-procent. Men der synes dog at være en tilstrækkelig accept af ordningen til at det kunne være en mulighed. Tabel 8. Genindførelse af SP. September Pct. Den særlige pensionsopsparing på 1 pct. bør helt/ helt/ neutral/ opinionsbalance: genindføres, når suspensionen udløber i 2007 delvis delvis ved I alt overvægt for u ikke højere skat Omlægning af skatterne Mens der er accept af at snyde lidt på vægten med skattestoppet - men heller ikke meget mere - afspejler den faldende tilslutning til skattestoppet ikke stigende tilslutning til at lave større omlægninger i skattesystemet. Og slet ikke i nogle af de retninger, der diskuteres på Christiansborg. Det var måske mere end noget andet de kontinuerlige skatteomlægninger, der delegitimerede SR-regeringens politik og banede vejen for skattestoppet. Vejen for sådanne skatteomlægninger, som både oppositionen, Velfærdskommissionen og f.eks. de økonomiske vismænd har støttet, synes lige så ufremkommelig, som den hele tiden har været. I valgundersøgelserne 2001 og 2005 blev der stillet spørgsmål om at hæve 11

12 ejendomsværdiskatten for boligejerne for at sætte indkomstskatten ned. Forslaget blev afvist af 63 pct. ved begge lejligheder, mens kun 11 pct. kunne støtte forslaget. I blev der stillet et tilsvarende spørgsmål, men nu mere generelt om ejendomsskatterne. Her var svarene en kende mere positive, men der var fortsat tre modstandere for hver tilhænger. Halvdelen af svarpersonerne fik i øvrigt stillet samme spørgsmål, men uden at boligejerne blev nævnt eksplicit, men svarfordelingen var helt identisk. Tabel 9. Syn på skatteomlægning fra indkomstskat til ejendomsskat Pct. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned helt/ delvis helt/ delvis u hverken eller, ved ikke I alt minus u valget valget Ejendomsskatterne for boligejerne bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned januar august Hvis pengene bruges på at sætte indkomstskatten ned, er det i orden for mig at ophæve skattestoppet på ejendomsskatterne August September A. Omlægge skatten, så indkomstskatten sænkes og ejendomsskatterne øges tilsvarende B. Ikke omlægge skatten med A med B neutral/ ved ikke I alt September Kilde: Mandag Morgen/Synovate Vilstrup sep Valgundersøgelsen 2001 og 2005, AIM telebus/mandag Morgen 2003 og Den mildeste version lyder: Hvis pengene bruges på at sætte indkomstskatten ned, er det i orden for mig at ophæve skattestoppet på ejendomsskatterne. På dette spørgsmål, hvor der ikke eksplicit tales om stigninger, var der faktisk et lille flertal i august Men i september 2006 er også dette flertal væk - der er tydeligvis ikke tale om stigende forståelse. 12

13 Og det skal ikke læses som accept af stigende ejendomsskatter. I 2006 blev rækkefølgen vendt, så der blev spurgt om at omlægge skatten, så indkomstskatten sænkes og ejendomsskatterne hæves tilsvarende. Svarfordelingen var stort set som i 2003 og 2004 på det enslydende spørgsmål. Tolkningen er temmelig entydig. Modstanden mod at ophæve total fastfrysning i kroner og øre kan måske med lidt besvær overvindes. Men en egentlig omlægning, der ændrer fordelingen mellem skattekilderne, forekommer det stort set umuligt at finde folkelig forståelse for. Faktisk er der større forståelse for at gå den modsatte vej, dvs. sænke ejendomsværdiskatten frem for at sænke indkomstskatten, jf. tabel 10. Der er dog større legitimitet omkring ejendomsværdiskatten, end der var, da den blev kaldt lejeværdi af egen bolig. Ved 1998-valget var der stort flertal for at sænke lejeværdien - men den daværende opposition tabte på forslaget, fordi den gik så langt som til helt at kræve lejeværdien fjernet. I de senere år har der derimod - trods alt - været flertal for at prioritere lavere indkomstskat højere, hvis det endelig skulle være. Men der er faktisk et rimelig stort mindretal på godt 1/3 af vælgerne, der ville prioritere (endnu) lavere ejendomsværdiskat. Tabel 10. Lettelse af indkomstskat eller ejendomsværdiskat. Pct. med A med B ved ikke opinionsbalanc e for indk. skatte-lettelse Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: Sækning af indkomstskatten, eller B: Sænkning af ejendomsværdiskatten? : Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække A. Lavere ejendomsværdiskat eller B. Lavere indkomstskat Inden vi ser nærmere på en mulig koalitionsopbygning bag en skatteomlægning skal vi kort se på nogle klassiske forslag til skattelettelser, som slet ikke diskuteres på Christiansborg, men som ikke desto mindre nyder stor folkelig tilslutning. Der er ikke mange eksempler på ledige standpunkter i dansk politik, hvor der er synspunkter, der nyder bred tilslutning i befolkningen, slet ikke finder talsmænd på 13

14 Christiansborg. Men lavere moms er et eksempel på et sådant standpunkt. År efter år har der været klart flertal for at sænke momsen frem for at sænke indkomstskatten, og forskellen er endda blevet en smule større over årene. I 2006 var der ikke mindre end 64 pct., der ville foretrække en sænkning af momsen frem for en sænkning af indkomstskatten. Det er en svag stigning fra 2001, hvor der kun var 58 pct. flertal for at prioritere lavere moms højest. Indtil for nylig har der i øvrigt også været flertal for det klassiske forslag, som blev stillet af bl.a. Mogens Glistrup i 1973, om at hæve den skattefri bundgrænse frem for at sænke skatteprocenterne. Det var der flertal for endnu i 2003, men i 2006 går befolkningens præferencer på dette punkt i samme retning som politikernes. Dog med den tilføjelse, at forskellen er ret behersket: 51 pct. mod 39. Tabel 11. Hvilken skattelettelse foretrækkes? Pct. med A med B ved ikke opinionsbalanc e for indk. skatte-lettelse Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: Sænkning af indkomstskatten, eller 2001f v B: Sækning af moms og afgifter? A: Sænkning af trækprocenterne, eller B: Forhøjelse af den skattefri bundgrænse? f: Mandag Morgen/AIM undersøgelse før valget. 2001v: Valgundersøgelsen. 14

15 6. Er skatteomlægning mulig? Spørgsmålet er så, om der alligevel på sigt kan skrues en koalition sammen for en skatteomlægning eller en skattelettelse. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der var en betydelig generationsforskel, så generationsudskiftningen arbejdede for projektet. Eller hvis der kunne bygges en koalition fra neden eller fra oven. Det synes imidlertid overordentlig vanskeligt for ikke at sige umuligt. Tabel 12 viser nogle af de vigtigste sociale skillelinjer. Skattestoppet og modviljen mod omlægning fra indkomst- til ejendomsbeskatning Det støttes umådelig bredt. Aldersmæssigt er der næsten ingen forskel, ud over at de røde generationer er lidt mindre varme tilhængere af skattestoppet. Kvinder er knapt så varme tilhængere af skattestoppet, men lige så modvillige mod en omlægning som mændene. Skattestoppet støttes endnu varmere blandt arbejdere og pensionister end blandt funktionærer. Modviljen mod omlægning er næsten identisk i alle samfundsgrupper - men faktisk størst blandt pensionister og ledige i stikprøven. 15

16 Tabel 12. Skatteholdninger Sep Pct. og PDI i velfærdsfavør velfærd (+) eller skattelettelser lavere moms (+) eller lavere indkomstskat omlægning til højere ejendomsskat (+) PDI for skattestop Mænd Kvinder arbejder funktionær selvstændig studerende pensionist ledig ejer lejer andelsbolig venstrefløj soc.dem radikale v kons f venstre df

17 Tabel 13. Skatteholdninger Sep Pct. og PDI i velfærdsfavør velfærd (+) eller skattelettelser lavere moms (+) eller lavere indkomstskat omlægning til højere ejendomsskat (+) PDI for skattestop Fam.indk egenindkomst > 700 (N=26) Indkomstmæssigt finder man mindst modvilje mod en skatteomlægning blandt personer, der selv har en årlig indkomst over Det er altså ikke den deciderede højindkomstgruppe, der er imod en skatteomlægning. Herudover er modviljen strøet jævnt ud over indkomstskalaen. Tilslutningen til skattestoppet er størst i bunden af toppen af skalaen, men uden noget særligt klart mønster. Kun politisk finder man et meget skarpt mønster: Skattestoppet deler stærkt mellem regering og dansk folkeparti og den samlede opposition. Socialdemokraterne er dog meget delte, mens man ikke finder slinger i valsen på regeringssiden. Og der er modvilje mod skatteomlægninger i alle partier, inklusive på venstrefløjen. På den baggrund synes ethvert forsøg på at komme skattestoppet til livs med forslag om omlægninger i retning mod højere ejendomsskatter dødsdømt i overskuelig fremtid. Det er vanskeligt at forestille sig et regeringsskifte, hvis ikke oppositionen kan neutralisere dette spørgsmål under valgkampen. Den kan umuligt vinde. Derimod er der en forholdsvis klar - om end ikke særlig stærk - tendens til, at det er kvinderne, de ældre, og de svage, der stærkest støtter velfærd frem for skattelettelser og moms frem for lavere indkomstskat. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i alle politiske og sociale grupper på nær gruppen med den allerhøjeste indkomst er præference for lavere moms frem 17

18 for lavere indkomstskat. Og for mere velfærd frem for skattelettelser. Det sidste er regeringens svageste punkt, som dén kan tabe et valg på. Holdningerne til momsen synes at ligge klar for den politiske entreprenør, der f.eks. kan foreslå en lavere moms på fødevarer, serviceydelser, eller generelt. 7. Foretrukken skattelettelse Undersøgelsen omfatter en survey af holdninger til næsten alle tænkelige former for skattelettelser og kombinationer heraf. De bringes ukommenterede nedenfor. Sp.1 Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? 1.4 A. Sænkning af topskatten 25 % B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster 72 % Ved ikke / kan ikke vælge 3% 1.5. A. Højere beskæftigelsesfradrag 48 % B. Sænkning af mellem- og topskatten 35 % Ved ikke / kan ikke vælge 17 % K: Høj ved ikke procent - ikke det, folk har tænkt over 1.6. A. Lavere ejendomsværdiskat 35 % B. Lavere indkomstskat 58 % Ved ikke/ kan ikke vælge 7 % 18

19 1.7 A. Forhøje skattefri bundgrænse 39 % B. Sænke skatteprocenterne 51 % Ved ikke / kan ikke vælge 10 % 1.8. A. Sænke arbejdsmarkedsbidraget (bruttoskatten) 33 % B. Sænke indkomstskatten i øvrigt 53 % Ved ikke/ kan ikke vælge 14 % A. Sænke skatten for dem, der er i arbejde 40 % B. Sænke skatten for alle, uanset om de er i arbejde eller ej 57 % Ved ikke/ kan ikke vælge 3 % A. Hæve indkomstgrænsen for topskatten, fx til kr. 31 % B. Sænke bund- og mellemskatten 59 % Ved ikke/ kan ikke vælge 10 % K: Interessant at se variationer på denne. Det nære man kan komme accept af sænking af topskatten. 2 ud af 3 imod, 1 ud af 3 for Og så har vi et spørgsmål, hvor der er tre muligheder: A. Sænke bundskatten 42 % B. Sænke mellemskatten 25 % C. Sænke topskatten 27 % Ved ikke/ kan ikke vælge 6 % K: Mellemskat slår bundskat, når man stiller det op på denne måde - hvis man antager, at folk har transitive præferencer 19

20 Gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen. Feltarbejde: Synavate Vilstrup. Sep N=1000, på nogle mindre vigtige spørgsmål kun

Framing og datakvalitet

Framing og datakvalitet Framing og datakvalitet Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet Dansk Selskab for Surveyforskning Kvalitet i Surveydata 22. april 2014 Politiske holdningsmålinger: Hvordan skal man spørge? Som regel er

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. Page 1 of 9 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 77 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser).

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

Boligejernes brug af afdragsfrie lån

Boligejernes brug af afdragsfrie lån Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Blå blok er mest til mænd

Blå blok er mest til mænd Blå blok er mest til mænd rne flygter fra blå blok. Siden sidste valg i 2007 er den kvindelige vælgerandel hos de borgerlige partier svundet fra 42 til 38 procent, viser undersøgelse foretaget af Analyse

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE

SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE af Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitets Økonomiske Institut Leder af Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Medlem af den danske

Læs mere

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere