Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen

Transkript

1 Konference Kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen 18. Marts 2013 Campus Roskilde Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Jes Søgaard Managing Partner

2 De store trends i sundhed, samfund og sundhedsvæsen De store trends i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsadfærd og sygdomme Samfund, økonomi og demografi Sundhedsvæsen Nogle nøgletal Mulige konsekvenser for sygeplejerskerollerne

3 De store trends i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsadfærd og sygdomme Sundhedsadfærd Sundhed optager os meget og mere og mere (eget ansvar) Det påvirker livsstil især hos de bedre uddannede Selv ved bedre livsstil reducerer det ikke nødvendigvis efterspørgslen efter sundhedsydelser Private sundhedsforsikringer Behandlings- og diagnostisk pres på lægerne Giver øget social ulighed i sundhed Er stærkt medvirkende til markant forøgelse i levetider og gode Og Sund Aldring redder os på den lange bane Og også på arbejdsudbuddet (pensionsalder tilkobles middellevetid) Sygdomme: Kroniske sygdomme Klassiske livsstilssygdomme vil blive færre, nye kommer

4 De store trends i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Samfund og demografi Samfund Liberalistisk bølge siden slut-firserne Recession (2009) og lavvækst 2010 (?) Ikke udpræget vilje til højere skatterater Snævre rammer for offentlig udgiftsvækst (i modsætning til nullerne) Demografisk aldring Efterkrigsgenerationen bliver gammel (68-generationen) Levetiden øges Lav fertilitet i 80 erne De klassiske velfærdsopgaver (pleje (sygepleje, hjemmehjælp) og sundhed) stiger (måske) Arbejdsudbud strammes og kollektiv betalingsvilje/evne falder Behov for reformer og at gå nye veje Demografisk fleksibel pensionsalder

5 De store trends i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet

6 De store trends i sundhed, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet II Lavere vækstrater i bevillingerne Sundhedsvæsenet skal omstille sig fra 3+ pct årsvækst i bevillinger til 1- pct vækst Har sundhedsvæsenet en strategi herfor? I vil mærke det i løn- og arbejdsvilkårsforhandlingerne Triple Aim som mindset og paradigme hvordan kommer vi til strategi? Den kroniske patient Behov for bedre systematik og koordination Mere multisygdom, comorbiditet Behovsstratificering (egenomsorg, det nære sundhedsvæsen, det specialiserede sundhedsvæsen) Case management Ulighedsudfordringer I adfærd, sygdomsforekomst, adgang, behandlingsudbytte Socialt differentieret behandling/pleje hvordan?

7 År Levetid med godt helbred for 30 årige efter uddannelsestrin 1994, 2000 og 2005 i Danmark Mænd High Medium Low Kvinder Forskel mellem højt og lavt uddannedes restlevetid med godt helbred År År Mænd 9½ Kvinder 11½ ½

8 Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan er så sammenhængen mellem social status og overlevelse (positiv) og/eller (negativ) Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Højere risiko m. lav social status 8 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfomer Leukæmi Bryst Prostata Modermærke Højere risiko m. høj social status CANULI undersøgelsen, Dalton et al, 2009 Blære Bugspytkirtel Se European Journal of Cancer 44 (2008)

9 Social ulighed i overlevelse efter kræft i Danmark Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre 9 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke CANULI undersøgelsen, Dalton et al, 2009 Blære Pancreas

10 Danske sundhedsudgifter er vokset meget sidste år! 1%pt af BNP 18 mia kr Pct. af BNP fra Tre hovedtendenser i 00 erne Fokus på nedbringelse af dansk merdødelighed (kræft og hjertekarområdet) Paradigmeskifte fra udbudsstyring til (delvis) efterspørgselsstyring BNP vækst aftaget (nævner bliver mindre) Og hvad sker der i 2010 til 2020? Efterkrigstidsgenerationen (68 erne) bliver 1990 gamle og 1995 de fik ikke 2000 så mange børn flere 65+ årige færre årige Datakilder: OECD Health Data 2012, 2011 og 2010 Og de er nidkære sundhedsforbrugere

11 1: Demografi Flere ældre Tungere forsørgerbyrde Færre skatteindtægter

12 Sygeplejerskerollerne Ledelses- og koordinationsfunktioner stadig vigtigere herunder relationel ledelse, økonomistyring, rekruttering og fastholdelse, I skal fylde mere i det nære sundhedsvæsen (og på hvis præmisser) Koordinationsroller, visitation, supervision, case management Og også være i det specialiserede sundhedsvæsen Tværgående koordination på tværs af patientforløbet Forskning og dokumentation Ulighed De socialt differentierede indsatser --- hvordan? Den vanskelige kommunikation Komorbiditet I skal kunne holde mange år - især de unge af jer