Børne- og Ungepolitikken

Transkript

1 Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende fælleskaber giver de bedste faglige og sociale udviklingsmuligheder for alle børn og unge i fællesskabet. Kompetenceudvikling Skabe gode rammer for, at forskningsmæssig viden og lokale erfaringer bliver omsat til en praksis, der skaber forandringer. Styrke en evalueringskultur, hvor alle medarbejdere reflekterer over egen og hinandens praksis, og hvor det er naturligt at inddrage de børn, unge og familier, vi samarbejder med. Sikre at der er kort fra en god idé til forandring af praksis til gavn for børnene, de unge og deres familier. 1

2 Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Understøttende undervisning Finde alle børn og unges potentialer og udviklingsmuligheder og møde alle børn og unge med relevante udfordringer. Insistere på at skærpe blikket på menneskelige udviklingsmuligheder i stedet for faglige eller organisatoriske begrænsninger. Åbne os mod natur, kultur, lokalsamfundet og verden, fordi det er i mødet med verden omkring os, at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige voksne. 2

3 Understøttende undervisning 1 lærer+ 1 pædagog fra alle skoler, konsulent Anne Marie Østergaard Gruppen går tættere på de indholdsmæssige intentioner i reformudspillet vedr. understøttende undervisning herunder inddragelsen af pædagoger, undervisningsassistenter, andre medarbejdere og personer i lokalsamfundet. Gruppen undersøger på baggrund af den viden, der findes om, hvad der befordrer læring og trivsel for alle, hvordan den understøttende undervisning kan tilrettelægges, så den medvirker til, at alle lærer mest muligt inden for de enkelte fag og på tværs af fagene inden for børne- og ungepolitikkens værdimæssige rammesætning. Tidsplan: Grupperne udarbejder anbefalinger og baggrundsmateriale til skolerne januar 2014 Politiske beslutninger: Kommunal eller lokal fastsættelse af omfang og indhold i understøttende undervisning Kommunal eller lokal fastsættelse af faggrupper, der varetager 3 understøttende undervisning

4 Understøttende undervisning Udvikle læringsparathed gennem at arbejde med sociale kompetencer samt alsidig udvikling, motivation og trivsel Understøtte og supplere den fagopdelte undervisning Krav om sammenhæng mellem den fagopdelte og den understøttende undervisning det er lærernes ansvar at sikre sammenhæng i undervisningen og at de faglige mål for fag og klassetrin indfries. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning Inddragelse af lokale idræts- kultur og foreninger Kommunen kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene 4

5 Bedre mulighed for pædagog/lærersamarbejde Udnytte de forskellige fagligheders styrke med henblik på at opnå reformens mål Lærere har den generelle undervisningskompetence og har ansvaret for at sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Dette kan ske enten alene eller i samarbejde med fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Pædagoger og andre medarbejdere kan inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer, og de vil kunne varetage understøttende undervisning alene ved opgaver, der ikke kræver læreres professionskompetence I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt 5

6 Reformarbejdsgruppen: Idræt, motion og bevægelse 6

7 Idræt, motion og bevægelse 1 lærer og 1 pædagog fra alle skoler, konsulent Torben Krogh Johansen Gruppen indsamler inspirationsmateriale og forskning vedr: Idrætsundervisning korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter der styrker læring kontinuerlige aktiviteter med foreninger el.lign. der åbner mod det omgivende samfund pædagogisk brug af bevægelse i fagene, så reformens krav kan indfries 7

8 Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Parterne tager større ansvar Kompetenceudviklingsindsatsen skal anvendes mere målrettet og strategisk Kompetenceudviklingsindsatsen skal tilrettelægges mere effektfuldt Den nyeste evidensbaserede viden skal i langt højere grad i spil i den daglige undervisning og det daglige samvær med børnene

9 Kompetenceudvikling 2 lærere/pædagoger, 3 ressourcepersoner, 4 skoleledere, konsulent Jens Saarup Indkredse kompetencekrav i skolereform, børne- og ungepolitik og øvrige politiske mål Indkredse forskningsinformeret viden omkring, hvad der befordrer alle elevers trivsel og læring Analyse: Kompetenceudviklingsbehov på skolerne afdækkes Ud fra viden om, hvad befordrer kompetenceudvikling og skoleudvikling udarbejder gruppen et forslag til overordnet tilgang til kompetenceudvikling Efteruddannelsesaktiviteter i samarbejde med UC Kompetenceudviklingsindsatser kommunalt og lokalt (udviklingskatalog) 9

10 Kompetencekrav i reform Lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i Liniefag: Alle fag, alle klassetrin (KL: 90% i 2018) Tilsvarende kompetence via efteruddannelse Kompetenceudviklingsindsatsen skal desuden understøtte de øvrige prioriterede områder og målsætninger i reformen Fx it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv. fx undervisningsdiff., læring i centrum, alternative læringsmiljø, elev-elevaktiviteter mv.