Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016. Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

Transkript

1 Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

2 De overordnede rammer... 3 Ledelse og samarbejde... 3 MED-systemet... 4 Fleks-ordninger... 5 Lærerne og børnehaveklasselærerne:... 6 Den samlede ramme for lærernes arbejdstid... 6 Det overordnede udgangspunkt skoleåret 2015/ Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere... 7 Rammens forudsætninger og indhold... 8 Opgaveoversigt:... 9 Andre opgaver Skolepædagoger: Den samlede ramme for skolepædagogernes arbejdstid Rammens forudsætninger og indhold Opgaveoversigt: Andre opgaver Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter:

3 De overordnede rammer Med beskrivelsen i nedenstående ønsker Varde Kommune en nutidig og fleksibel ramme for skolernes arbejde i det kommende skoleår. Der sættes således kun den ydre ramme om medarbejdernes arbejdstid i denne rammebeskrivelse. I dette ønskes der at medvirke til, at arbejdstiden anvendes effektfuldt til de aktiviteter, der fremmer elevernes læring, trivsel og udvikling bedst. Hovedformålet er således, at skolerne leverer ydelser af høj kvalitet/høj produktivitet/høj innovation til gavn for elevernes læreprocesser og til forældres tilfredsstillelse dokumentet her er alene en ramme for skolernes arbejde med kerneopgaven. Indholdet i indeværende dokument fremhæver en række forudsætninger og forhold som skolerne må iagttage og behandle lokalt i forbindelse med planlægning og gennemførelsen af skoleåret 2015/16. Beskrivelsen i dokumentet vedrører lærere og børnehaveklasseledere, skolepædagoger samt pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ansat på skolerne. I det følgende omfatter benævnelsen lærere såvel lærere som børnehaveklasseledere. Med dette dokument er der således givet en retningsgivende ramme for skolernes planlægning af skolernes pædagogiske personales arbejdstid i forbindelse med skoleåret 2015/2016. Planlægning og gennemførelse af arbejdet på skolerne er kendetegnet ved professionalisme, tillid, retfærdighed, samarbejde og samskabelse samt en klar intention om og sammenhæng mellem god ledelse og social kapital. Der er et klart ønske om en åben og gensidig dialog om arbejdets tilrettelæggelse, og skoleledelserne primært (skoleforvaltningen sekundært) vil således forestå en løbende evaluering af skoleårets planlægning og forløb på de enkelte skoler. Nærværende rammebeskrivelse skal anskues og behandles som et tillæg til de overenskomstaftalte arbejdstidsregler, de af folketinget vedtagne arbejdstidsregler for undervisningsområdet samt gældende regler og bestemmelser på området. Ledelse og samarbejde Skolelederen har fået et større ledelsesrum, som skal forvaltes på en sådan måde, at det understøtter folkeskolereformens centrale mål, Varde Kommunes skolepolitiske målsætninger samt lokale målsætninger. Dette lægger op til et stort behov for tæt dialog, samarbejde og fleksibilitet mellem alle parter på og omkring skolerne. Det er afgørende, at der på skolerne opbygges et stærkt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Et sådant samarbejde bygges op af parter, der har tillid til og respekt for hinanden, og som indgår i en forpligtende dialog, så risikoen for utryghed og usikkerhed minimeres, og der i stedet kan arbejdes målrettet med de nye vilkår og muligheder. 3

4 Kvalitet i den ansattes opgaveløsning giver arbejdsglæde, stolthed og engagement, og et godt og stærkt professionelt samarbejde fordrer tæt kommunikation. Skolelederen må i den forbindelse forventes at være tydelig omkring sine prioriteringer set i forhold til kerneopgaven (læring og trivsel), således at den enkelte medarbejder ikke lades i tvivl om, hvilke opgaver vedkommende forventes at løse. Tydelig kommunikation sikrer, at medarbejderne kan rette fokus på kvalitet i opgaveløsningen samtidig med, at det minimerer usikkerhed og utryghed. Forventningsafstemning er dermed et vigtigt element i samarbejdet på skolerne hvori MED-udvalget har en central betydning for denne forventningsafstemning. Herunder er det også væsentligt, at skolelederen, sammen med den enkelte ansatte, drøfter, om forventningerne til den ansattes samlede arbejdstid er opfyldt med de opgaver der tildeles samt kvalitetsniveauet for opgaveløsningen. Der skal f.eks. være sammenhæng mellem undervisningsopgavens omfang og karakter, og der skal tages behørigt hensyn til, at undervisningen skal forberedes og efterbehandles. MED-systemet MED-aftalen og MED-organisationen på den enkelte skole udgør omdrejningspunktet for dialog mellem medarbejdere og ledelsen. Der skal igennem dialog samskabes en samarbejdskultur, der er målrettet kvaliteten i opgaveløsningen, præget af demokrati og høj grad af medindflydelse, og hvor fokus er på at samskabe høj social kapital med hovedformålet om at løse kerneopgaven for skolen nemlig elevernes læreprocesser. Arbejdstidsregler, arbejdstiden og skoleårets planlægning drøftes i skolernes lokale MED-udvalg. Af MED-aftalens 8, stk. 1 fremgår, at når én af parterne ønsker det, skal der snarest muligt indledes drøftelser med henblik på fastlæggelse af retningslinjer. Der skal fra begge parters side udvises positiv forhandlingsvilje og søges opnået enighed. Med denne formulering er man som skoleleder forpligtet til at indlede drøftelser i MED-regi, hvis medarbejdersiden fremsætter forslag herom. Det er relevant at være opmærksom på, at parten i MED-systemet ikke er den enkelte organisationsrepræsentant, f.eks. lærerenes (DLF s) repræsentant. Parterne i MED-systemet er henholdsvis arbejdsgiversiden og den samlede medarbejderside, dvs. alle medarbejderrepræsentanterne på tværs af faggrupper på skolen. Forslag om at drøfte fastlæggelse af retningslinjer skal altså fremsættes af enten arbejdsgiver- eller medarbejdersiden. I henhold til MED-rammeaftalen kan der aftales retningslinjer om spørgsmål, der berører arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Kun på enkelte punkter er der pligt til at aftale retningslinjer. En retningslinje er en aftale mellem parterne i det lokale MED-udvalg om, hvordan noget skal gøres (procedure) eller hvilke principper, der gælder på et bestemt område (indhold). En retningslinje skal være aftalt i enighed mellem parterne, og en leder kan aldrig indgå aftale om retningslinjer for et forhold, som ligger udover lederens ansvars- og kompetenceområde. 4

5 Opmærksomheden henledes på at det ikke er intentionen, at kommunen/den enkelte skole via lokale aftaler laver begrænsninger i de handlemuligheder og ledelsesadgangen i anvendelsen og tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Dette må gælde uanset om sådanne begrænsninger formuleres med afsæt i MED-aftalen. Forvaltningen skal på den baggrund understrege, at skolelederne ikke har kompetence til, i MED-regi, at udarbejde retningslinjer, der indebærer, at regler fra før 1. august 2014 i praksis videreføres på skolerne. Et udbytterigt samarbejde om kerneopgaven mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og skoleledelsen er præget af gode relationer og problemløsende kommunikation. Derfor er det centralt, at den enkelte skole jf. TR-aftalens bestemmelser herom, sikrer den fornødne tid til, at tillidsvalgte i dagligdagen kan varetage deres hverv. Fleks-ordninger Der er et udbredt ønske om fleksibilitet omkring og indflydelse på arbejdstidens placering i et moderne arbejdsliv. På den ene side er arbejdstidens placering et centralt område, som binder medarbejderne sammen på skolerne (planlægning, forberedelse, undervisningens gennemførelse m.m.), og på den anden side må det være anbefalingsværdigt, at medarbejderne får indflydelse på deres egen arbejdstid. Dette selvfølgelig i overensstemmelse med skolens tarv herunder elevernes læreprocesser og trivsel, teamarbejdet, samarbejdet med forældrene og andre eksterne samarbejdspartnere samt i respekt for personalets indbyrdes ønsker og behov. Dette skal samtidig kobles med, at personalet får vist den professionelle tillid, der ligger i at få pålagt ansvaret. Udgangspunktet for fleks-ordninger må være: Fællesskabet frem for det individuelle således at mulighederne for fælles forberedelse, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisningen, det pædagogiske arbejde og arbejdsdagen fastholdes og håndteres i den fælles tilstedeværelse på skolen. Værdierne i Varde Kommune er baseret på gensidige aftaler og tillid mellem ledelsen og de ansatte. Således vil det ikke være i tråd med værdierne og samarbejdsånden i Varde Kommune, at der introduceres fleks-ure, ind-ud-stemplingssystemer og lignende på skolerne. Principper og procedure omkring fleks-ordninger behandles i MED, og der orienteres grundigt herom i hele personalegruppen. Følgende drøftes som minimum i MED: - At der må være særligt fokus på fordelingen af tilstedeværelse og ikke-tilstedeværelse på skolen. - At den fleksible arbejdstid for den enkelte ikke må kollidere med fælles aktiviteter på skolen. - At ordningen bør være med hensynstagen til teamsamarbejdet og i overensstemmelse med skolens tarv herunder elevernes læreprocesser og trivsel. 5

6 Lærerne og børnehaveklasselærerne: Den samlede ramme for lærernes arbejdstid 3 den årlige arbejdstid 5 opgaveoversigt 7 arbejdstidsopgørelse Arbejdstidens placering Mål, rammer og principper for arbejdets udførelse placering De samlede rammer for lærernes arbejdstid Lærerfag skemaer Elevskemaer Ferieplan for eleverne Ferieplan for lærerne Elevernes mødetider Fagenes timetal på de enkelte klassetrin Arbejdstidens placering Det overordnede udgangspunkt skoleåret 2015/2016 Den fælles ramme for lærernes arbejdstid tager udgangspunkt i følgende fælleskommunale principper for arbejdets tilrettelæggelse på skoleområdet i Varde Kommune: Elevernes skoletilbud placeres på 200 skoledage svarende til 40 skoleuger. Lærernes årsnorm afvikles med udgangspunkt i 42 uger (210 dage) i skoleåret 2015/2016. Lærerne er som udgangspunkt og gennemsnitligt fuld tilstede på skolen i arbejdstiden i 40 timer pr. uge i 42 uger. Dette vil kunne varieres gennem antal arbejdsuger/dage og gennem brugen af fleks-ordninger. I forbindelse med efteruddannelse, skoleudvikling m.m. kan der for hele eller dele af lærerpersonalet på den enkelte skole komme flere arbejdsdage i spil (op til 43 uger eller 215 dage). Ferieugerne er placeret i uge 7, ugerne 28, 29, 30 i sommerferien og i uge 42. 6

7 Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere 1. Skolerne skal i normperioden disponere med, at der ud over de 200 skoledage planlægges arbejde på følgende 8 dage: De 5 hverdage der falder før elevernes første skoledag (3., 4., 5., 6. og 7. august 2015). Dagene d. 3. og 4. august prioriteres og reserveres til fælleskommunale udviklingsforløb. De 3 første hverdage i forlængelse af elevernes sidste skoledag før sommerferien (27., 28 og 29. juni 2016). Minimum 1 af disse dage kan anvendes til fælleskommunale udviklingsforløb. Dvs. lærernes arbejdsdage for skoleåret bliver minimum 208 dage, fordelt på 200 skoledage og derudover 8 arbejdsdage uden elever. Hvis skolerne arbejder med kun 208 dage, vil dette give en forhøjet ugenorm på 40,38 timer. 2. Skolerne kan i normperioden planlægge arbejde på yderligere op til 7 dage. Hvis skolerne arbejder med 215 dage, vil dette give en ugenorm på 39,07 timer. I normperioden er der 14 dage i kalenderen, hvor skolen kan placere de max. 7 dage: 21. december 22. december 23. december (julen 2015) 21. marts 22. marts 23. marts (påsken 2016) + 6. maj (Kr. Himmelfart 2016) 30. juni 1. juli 25. juli 26. juli 27. juli juli 29. juli. (sommeren 2016) I forbindelse med efteruddannelse er ovenstående dage i den grad anvendelige, og det er samtidig ikke en forudsætning, at alle medarbejdere har samme antal arbejdsdage. Placeringen af de 7 dage på de resterende mulige 14 dage drøftes i det lokale MED og udmeldes af ledelsen på de enkelte skoler efter denne lokale dialog. De resterende 7-14 dage vil således være dage, hvor skolen som udgangspunkt ikke disponerer over læreren. Ændringer kan forekomme i løbet af skoleåret. 3. Skolerne kan ikke planlægge arbejde på følgende dage: december, 28. december, 29 december, 30. december og 31. december - dage planlagt med ferie - dvs. uge 42 i 2015, uge 7 i 2016 og uge i Der kan ikke planlægges med mere end 215 arbejdsdage i alt. Dette kan dog fraviges pga. arbejdsrelaterede forhold, på individniveau. F.eks. lærere der skal deltage i Comeniusprojekter, på længerevarende efteruddannelse eller at samarbejde med andre kræver at der tages flere arbejdsdage i anvendelse. 7

8 Rammens forudsætninger og indhold Nedenstående er rammebeskrivelsens overordnede forudsætninger og indhold til skolens fokus i planlægningen af skoleåret og dets betydning for lærernes ansættelsesforhold. Det anbefales klart at nedenstående behandles i MED, og at der efterfølgende grundigt orienteres herom i hele personalegruppen: At skolens ledelse har rum til at lede, til at sætte mål og rammer og prioriteringer for lærerens arbejde i dialog og samarbejde med den ansatte. At ledelsens vurdering af, hvilke arbejdsdage man agter at anvende på skolen forelægges og drøftes i skolens MED-udvalg. At den enkelte lærer kender hovedparten af disse dages placering i kalenderen forud for skoleårets begyndelse - ændringer kan opstå ekstraordinært. At der er tale om en gennemsnitlig 40 timers arbejdsuge (dette afhængigt af antal arbejdsuger), og variationer fra uge til uge kan forekomme. At udgangspunktet for lærerens arbejdstid er, at der er fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen i arbejdstiden medmindre andet aftales individuelt eller kollektivt jf. fleks-ordninger. At såfremt varetagelse af arbejdet kræver, at tilstedeværelsen tilvejebringes andre steder end på skolen, vil dette kunne gennemføres efter enighed mellem skolens ledelse og den enkelte lærer fra gang til gang eller for længere perioder. At lærere undtagelsesvis og efter aftale med ledelsen - kan indregne arbejdstid, hvis man f.eks. varetager skole/hjem eller klasselæreropgaver uden for arbejdstiden. At arbejdstidens normale placering som udgangspunkt er mellem kl , bortset fra lejrskoler, ekskursioner, forældremøder, skolearrangementer o.lign. Arbejdstid efter kan pålægges personalet mod betaling jf. bestemmelserne herom. At skolens generelle kontakt med forældre placeres i dagtimerne, dog kan deltagelse i forældremøder og arrangementer med forældre samt ekstraordinære henvendelser undtages. At arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor læreren kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og læreren står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. 8

9 At der ikke afsættes særlige puljer til forberedelsestid, og der fastsættes ikke et undervisningsmaksimum se dog nedenstående anbefaling fra forvaltningen. At skoleledelsen løbende er opmærksom på den enkelte lærers præsterede arbejdstid og drøfter, efter behov, eventuelle justeringer med den enkelte lærer herunder omlægning af tjenesten og eventuel afspadsering. At der i forhold til skolernes planlægning af skoleåret udarbejdes en grundstruktur for en uge herunder det normale komme-gå-tidspunkt. Den enkelte skole kan variere og tilrette grundmodellen hen over året i forhold til den aktuelle situation, lokale prioriteringer og kultur samt ringetider, elevtransport m.m. Desuden skal der tages hensyn til de kommunale udviklings- og sparringsprocesser i løbet af skoleåret. At med henblik på at skabe de optimale rammer for elevernes læring og trivsel vil skoleledelsen sikre, at der er de nødvendige forhold for samarbejde i MED- og arbejdsmiljøsystemet, og at de valgte tillidsrepræsentanter har mulighed for at kunne varetage deres hverv. Opgaveoversigt: Grundlaget for opgaveoversigten er: At forud for hver normperiode skal læreren have en opgaveoversigt, som angiver de overordnede arbejdsopgaver, som læreren har ansvaret for at løse. Skoleledelsen skal tilstræbe, at læreren er bekendt med opgaveoversigten fire uger før skolestart. Opgaveoversigten er baseret på vurderinger af opgavernes indhold, karakter og omfang. Skoleledelsen og læreren drøfter opgaveoversigtens indhold, og om forventningerne til den samlede arbejdstid er opfyldt med de opgaver, der tildeles. Ledelsen udarbejder opgaveoversigterne på baggrund af denne dialog med den enkelte lærer. At der med opgaveoversigten ikke gives et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Der skal være sammenhæng mellem undervisningsopgavens omfang og karakter og andre opgaver, og der skabes et rum til opgaver relateret til det professionelle ansvar for elevernes læringsprocesser. At behov for væsentlige ændringer og løbende justeringer/ændringer i den enkelte lærers plan afklares direkte mellem læreren og skolelederen og skal varsles så tidligt som muligt, men kan iværksættes straks med en efterfølgende drøftelse mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. At opgaveoversigten i praksis bliver suppleret med en plan for den enkelte lærer, hvoraf lærerens møde- og sluttidspunkt fremgår. Herudover anføres både datoer for individuelle efteruddannelsesforløb og for fælleskommunal kompetenceudvikling i opgaveoversigten. 9

10 Skoleledelsen skal være opmærksom på, at der er den nødvendige balance mellem undervisningsopgaverne, forberedelse og efterbehandling jf. folkeskoleloven og i løbet af skoleåret følger og støtter den enkelte lærer. Skoleledelsen bør undgå, at den enkelte lærer planlægges med mere end 840 undervisningstimer (fagopdelte timer og understøttende undervisning) pr. år af trivselsmæssige, kvalitetsmæssige og økonomiske hensyn. Planlægges der med en arbejdsuge på mere end 45 timer eller med mere end 28 lektioner (21 klokketimer) om ugen, drøftes dette i MED-udvalget i forbindelse med planlægningen af skoleåret. Den endelige beslutning træffes af skoleledelsen. Særlige læringsforløb som temauger, turboforløb, lejrskoler mv. kan betyde, at der i nogle perioder vil være ekstra behov for bestemte læreres faglige kompetencer og dermed arbejdsindsats. Skolelederen tilrettelægger sådanne perioder med øget arbejdsindsats. Principper og procedure omkring opgaveoversigten behandles i MED, og at der efterfølgende grundigt orienteres herom i hele personalegruppen. Andre opgaver Eksempler på opgaver som kan være indeholdt i det ugentlige arbejdstimetal udover de gennemsnitlige 40 timer pr. uge. Tiden til disse aftales mellem den enkelte lærer og leder - herunder muligheder for og placeringen af omlagt tjeneste eller afspadsering. skolearrangementer/ fester forældremøder ekstraordinære eller særlige forhold omkring skole/hjemsamtaler netværksmøder pædagogiske dage for den enkelte skole pædagogiske dage for hele kommunen kurser og efteruddannelse pædagogisk samarbejde kontakter til eksterne samarbejdspartnere kontaktlærerfunktion efter arbejdstid vidensdeling særlige opgaver diverse/ukendte opgaver For at sikre tid til forberedelse af undervisningen og andre opgaver i relation til undervisningen, skal der foretages en balanceret reduktion i forhold til undervisningsforpligtelsen i forbindelse med ovennævnte opgaver. 10

11 Skolepædagoger: Den fælles ramme for pædagogernes arbejdstid tager udgangspunkt i de fælleskommunale principper for arbejdets tilrettelæggelse på skoleområdet i Varde Kommune. Den samlede ramme for skolepædagogernes arbejdstid 11

12 Skolepædagoger i Varde Kommunes folkeskoler kan bl.a. varetage o Understøttende undervisning. o Assisterende funktioner i forhold til undervisningen. o Opsyn med eleverne i pauser, beskæftigelse af elever umiddelbart før og efter skoletid, af elever i fri- og mellemtimer og frikvarterer. o Løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, hvor pædagogen er tilknyttet. o Pædagogiske arbejdsopgaver uden for den egentlige undervisning ved specialklasser og specialskoler. o Pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner. o Specialpædagogisk bistand til småbørn o Herudover kan pædagoger, som en mindre del af deres beskæftigelse, varetage undervisning i børnehaveklassen og på klassetrin afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældende kvalifikationer i øvrigt. Rammens forudsætninger og indhold Nedenstående er rammebeskrivelsens overordnede forudsætninger og indhold til skolens fokus i planlægningen af skoleåret og dets betydning for skolepædagogernes ansættelsesforhold. Det anbefales klart at nedenstående behandles i MED, og at der efterfølgende grundigt orienteres herom i hele personalegruppen: At skolens ledelse har rum til at lede, til at sætte mål og rammer og prioriteringer for skolepædagogernes arbejde i skolen og i skolefritidsordningen i dialog og samarbejde med de ansatte. At den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet. At ændringer i arbejdstidens placering skal ske med et varsel på mindst 4 døgn. At ledelsens vurdering af, hvilke arbejdsdage man agter at anvende forelægges og drøftes i skolens MED-udvalg. At den enkelte pædagog kender hovedparten af disse dages placering i kalenderen forud for skoleårets begyndelse - ændringer kan opstå ekstraordinært. At udgangspunktet for pædagogernes arbejdstid er, at der er fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen i arbejdstiden medmindre andet aftales individuelt eller kollektivt jf. fleksordninger. At såfremt varetagelse af arbejdet kræver, at tilstedeværelsen tilvejebringes andre steder end 12

13 på skolen, vil dette kunne gennemføres efter enighed mellem skolens ledelse og den enkelte pædagog fra gang til gang eller for længere perioder. At skolepædagogerne undtagelsesvis og efter aftale med ledelsen - kan indregne arbejdstid, hvis man f.eks. varetager skole/hjem eller klasselæreropgaver uden for arbejdstiden. At arbejdstidens normale placering som udgangspunkt er mellem kl , bortset fra lejrskoler, ekskursioner, forældremøder, skolearrangementer o.lign. Arbejdstid efter kl kan pålægges personalet mod betaling jf. bestemmelserne herom. At skolens generelle kontakt med forældre placeres i dagtimerne, dog kan deltagelse i forældremøder og arrangementer med forældre samt ekstraordinære henvendelser undtages. At arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor medarbejderen kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. At skoleledelsen løbende er opmærksom på pædagogens præsterede arbejdstid og drøfter, efter behov, eventuelle justeringer med den enkelte medarbejder herunder omlægning af tjenesten og eventuel afspadsering. At der i forhold til skolernes planlægning af skoleåret udarbejdes en grundstruktur for en uge herunder det normale komme-gå-tidspunkt. Den enkelte skole kan variere og tilrette grundmodellen hen over året i forhold til den aktuelle situation, lokale prioriteringer og kultur samt ringetider, elevtransport m.m. Desuden skal der tages hensyn til de kommunale udviklings- og sparringsprocesser i løbet af skoleåret. At med henblik på at skabe de optimale rammer for elevernes læring og trivsel vil skoleledelsen sikre, at der er de nødvendige forhold for samarbejde i MED- og arbejdsmiljøsystemet, og at de valgte tillidsrepræsentanter har mulighed for at kunne varetage deres hverv. At ledelsen skal være opmærksomme på de væsentligste forskelle fra lærernes arbejdstidsregler herunder årsnorm på 1924 timer, afspadsering, 6. ferieuge, arbejdstilrettelæggelse og ændringer i tjenesteplan samt to-delt tjeneste 13

14 Opgaveoversigt: Grundlaget for opgaveoversigten er: At der i MED drøftes indhold, form og detaljeringsgrad af tjenesteplan/opgaveoversigt el. lign., der f.eks. kunne indeholde oplysninger om: o SFO-opgaver o Inklusionsopgaver o Understøttende undervisning/lektiehjælp/motion og bevægelse o Undervisningsopgaver o Lejrskole o Andre opgaver At forud for hver normperiode skal pædagogen have en opgaveoversigt, som angiver de overordnede arbejdsopgaver, som pædagogen har ansvaret for at løse. Skoleledelsen skal tilstræbe, at pædagogen er bekendt med opgaveoversigten fire uger før skolestart. Opgaveoversigten er baseret på vurderinger af opgavernes indhold, karakter og omfang. Skoleledelsen og pædagogen drøfter opgaveoversigtens indhold, og om forventningerne til den samlede arbejdstid er opfyldt med de opgaver, der tildeles. Ledelsen udarbejder opgaveoversigterne på baggrund af denne dialog med den enkelte pædagog. At der med opgaveoversigten ikke gives et bindende tilsagn til pædagogen om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. At behov for væsentlige ændringer og løbende justeringer/ændringer i den enkelte skolepædagogs plan afklares direkte mellem pædagogen og skolelederen og skal varsles rettidigt. At opgaveoversigten i praksis bliver suppleret med en plan for den enkelte skolepædagog, hvoraf pædagogens møde- og sluttidspunkt fremgår. Herudover anføres både datoer for individuelle efteruddannelsesforløb og for fælleskommunal kompetenceudvikling i opgaveoversigten. Skoleledelsen skal være opmærksom på, at der er den nødvendige balance mellem skolepædagogens opgaver, forberedelse og efterbehandling og i løbet af skoleåret følger og støtter den enkelte pædagog. Principper og procedure omkring opgaveoversigten behandles i MED, og at der efterfølgende grundigt orienteres herom i hele personalegruppen. 14

15 Andre opgaver Eksempler på opgaver som kan være indeholdt i det ugentlige arbejdstimetal ud over den almindelige arbejdstid. Tiden til disse aftales mellem den enkelte medarbejder og leder - herunder muligheder for og placeringen af omlagt tjeneste eller afspadsering. skolearrangementer/ fester forældremøder ekstraordinære eller særlige forhold omkring skole/hjemsamtaler netværksmøder pædagogiske dage for den enkelte skole pædagogiske dage for hele kommunen kurser og efteruddannelse pædagogisk samarbejde kontakter til eksterne samarbejdspartnere kontaktfunktion efter arbejdstid vidensdeling særlige opgaver diverse/ukendte opgaver 15

16 Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Varde Kommunes folkeskoler kan bl.a. bidrage til: at skabe en sammenhæng i hverdagen ved at være blandt de voksne, som børnene og de unge møder i skoledelen og fritidsdelen. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter har ansvar for at samarbejde med skoleledelsen, skolepædagogerne og lærerne om at løse pædagogmedhjælper- og pædagogiske assistentopgaver i skolen og i skolefritidsordningen. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Varde Kommunes folkeskoler og skolefritidsordninger kan varetage en række opgaver f.eks.: - Assisterende funktioner i forhold til undervisningen. - Understøttende undervisning, forudsat at arbejdet ikke er dækket af andre overenskomster/aftaler. - Støtteforanstaltninger af praktisk art. - Opgaver i specialundervisningen. - Opgaver i børnehaveklassen og/eller den samordnede indskoling. - Andre pædagogmedhjælper- og pædagogisk assistentopgaver herunder tilsyn med elever i frikvarterer, indkøb af materialer, oprydning m.v. Andre opgaver: En begrænset del af arbejdstiden kan placeres uden for normal arbejdstid til bl.a. fællesmøder, sociale arrangementer, forældremøder, skolefest og andre skolearrangementer. 16