Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 4 2011"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Naturgassen står fortsat stærkt

2 Jubilæumsårsmøde i Dansk Gas Forening november 2011 på Hotel Nyborg Strand Gas i fortid og fremtid Et spændende program er på plads med temaet Gas i fortid og fremtid. Vi kigger tilbage på naturgassens start i Danmark:.hvorfor fik vi naturgas?.sådan banede politikerne vejen for naturgassen Og vi kigger fremad på visionerne for naturgassen:.de energipolitiske visioner.fremtidens energimix og teknologi Se hele programmet og tilmeld dig på Mød bl.a.: Lykke Friis Abdul Rahim Hashim Anders Eldrup Connie Hedegaard Laurie S. Fulton Peder Ø. Andreasen Lykke Friis, klima- og energiminister Connie Hedegaard, Commissioner for Climate, European Commission Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy Peder Ø. Andreasen, adm. direktør, Energinet.dk Laurie S. Fulton, USA s ambassadør i Danmark Abdul Rahim Hashim, President, International Gas Union Hanne Thomsen, museumsleder, Gasmuseet Jakob Thomasen, CEO, Maersk Oil Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet Poul Nielson, Danmarks første energiminister ( ) Knud Enggaard, energiminister ( ) Klaus Hækkerup, MF, form. for HNG ( ) Husk at reservere november i din kalender allerede nu! 2 Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 4 sept årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Gassens guldalder Staten fik 24 mia. kr. fra Nordsøen Trægt engrosmarked for naturgas Naturgas er 25 % billigere end olie Markedsovervågning af gasprodukter Test af sikkerhedsudstyr på trykstationer Overvågning af konverteringsfaktor Ledningsmontør i 2. generation Gasforsyningen i Guds eget land Danmark er verdensmester i kraftvarme Flydende naturgas fra fjerne lande Danske færgeselskaber er tændt på LNG For 25 år siden Shell køber dansk forgasningsteknik Afslag til nyt gaslager i Tønder 80 år, men stadig smuk Gassens guldalder Rygterne om naturgassens død er stærkt overdrevne. Det vidste vi jo nok. Som vi plejer at sige: Virkeligheden er med naturgassen, men nu siger det Internationale Energi Agentur (IEA) det også. Og de er jo ikke forlovet med nogen! IEA har netop udsendt Are we entering a golden age of gas? med et helt nyt scenarie for den globale energiforsyning - et scenarie, som spår en ny guldalder for naturgassen. IEA kigger frem til Og rigtig meget trækker i retning af stærkt øget anvendelse af naturgas i denne periode. Kul vil blive erstattet af gas, så CO 2 -emissionen kan nedbringes. Atomkraft vil blive erstattet med gas af hensyn til sikkerheden. Kinas og Indiens vækst kræver masser af energi, og det mest nærliggende valg er naturgas. Kinas gasforbrug spås til at vokse til samme størrelse som EU s i løbet af de 25 år. Og så vokser jorden befolkning med et par mia. i løbet af perioden. Deres energibehov skal i vid udstrækning også dækkes af naturgas. 70 mio. biler skal køre på gas i 2035, og gas vil dække 25 pct. af brændselsbehovet til den globale elproduktion. IEA forventer en stigning i gasforbruget på 62 pct. Men er der gas nok til en konkurrencedygtig pris? Svaret er ja i følge IEA. Der er rigelige gasreserver - IEA vurderer, at reserverne (konventionel + ukonventionel gas) rækker til 250 års produktion på det nuværende niveau. Og de er nogenlunde jævnt fordelt over hele jorden. Og det vil medvirke til at holde priserne på et fornuftigt niveau. Handlen med gas vil blive fordoblet, både via rørledninger og som LNG. Rørledningskapaciteten til Europa vil blive forøget væsentligt, og masser af nye LNG terminaler er på vej. Men hvad betyder alt dette så for Danmarks gasfremtid? Det politiske mål - rød eller blå - er, at vi på sigt skal gøre os fri af de fossile brændsler, herunder naturgas. Men tidshorisonten? Næppe mange er reelt villige til, at det sker i et hurtigere tempo, end at vi kan fastholde vores levestandard, udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Vi er i klemme, hvis vi satser på vindmøllestrøm til 1,05 kr. pr. kwh, når resten af verdenen lever lykkeligt på naturgas til under en fjerdedel af prisen fra Anholt. Rapporten understreger, at naturgas giver rig mulighed for en fornuftig overgangsfase. Alle kan selv læse rapporten på under nyheder. 125 siders interessant læsning. Danmarks såkaldte guldalder var jo ikke nogen økonomisk gylden tid i skyggen af statsbankerotten i 1813, så vores fælles opgave er, uanset om vi er røde eller blå, at navigere gennem de kommende års stormfulde vejr, så vi på kort og lang sigt sikrer vores fælles velstand. Det ville være tåbeligt på forhånd at afskrive mulighederne i gassens guldalder. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Seljajdin Zeciri er ledningsmontør hos HMN, ligesom hans far var det indtil for 3 år siden. Familien er indvandret fra Makedonien. Gasteknik nr

4 K o r t n y t ForskEL-pris til bioforgasning Energinet.dk s ForskEL-pris er i år gået til en bioforgasningsteknologi, der skal være med til at binde el og gas sammen i fremtidens energisystem. Projektet, Fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg, der ledes af BioSynergi, har gennem flere år udviklet og opskaleret bioforgasningsteknologien. Vi ved, at samspillet mellem el- og gassystemerne bliver en afgørende faktor i fremtidens energisystem. Derfor er det en stor fornøjelse at tildele prisen til et projekt, der arbejder så ambitiøst med at udvikle de teknologier, vi får brug for i arbejdet frem mod et energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler, siger forskningschef i Energinet.dk, Kim Behnke. Projektet har modtaget i alt 3 mio kr. i ForskEL-støtte. El og gas skal integreres Haldor Topsøe har fået bevilget næsten 13 mio. kr. af EUDP-midlerne til at demonstrere muligheden for at integrere el- og gassystemet ved at lagre overskydende vindmølle-el og CO 2 som syntetisk fremstillet naturgas ved hjælp af fastoxid-elektrolyse. Projektet vil udvikle nøglekomponenter til et tovejsbrændselscelle-elektrolysesystem. Et andet projekt med IRD Fuel Cells i spidsen får 10,6 mio. kr. til at udvikle fjerde generation af et brintbaseret lavtemperatur PEM-mikrokraftvarmeanlæg. Projektet bygger videre på erfaringerne i Dansk Mikrokraftvarme, og anlægget skal forberedes til at kunne sammenbygges med et mikro elektrolyseanlæg, så det kan anvendes i områder uden fjernvarme- og naturgas forsyning. Støtte til økologisk biogas Fødevareministeriet har givet tilskud til to projekter, der skal afprøve ny teknologi i biogasanlæg og forbedre mulighederne for at producere biogas fra økologiske plantematerialer. Projekterne får i alt fire mio. kr. fra Fødevareministeriets erhvervsudviklingsordning til at afprøve nye teknologiske løsninger, der kan håndtere plantemateriale i biogasanlæggene. Den store udfordring er at finde den bedste teknik til at føre plantematerialet ind i anlæggene og røre rundt i det. De fleste biogasanlæg er baseret på gylle og biomasse fra fødevareindustrien. Staten fik 24 mia. kr. fra Nordsøen Statens indtægter fra udvinding af olie og gas i Nordsøen beløb sig i 2010 til ca. 23,7 mia. kr., oplyser Energistyrelsen. Det er et fald på knap 4 % i forhold til resultatet i 2009, bl.a. som følge af lavere olieproduktion i 2010, som ikke blev opvejet af den højere oliepris. Med en oliepris på omkring 110 $/tønde kan staten frem til 2015 forvente indtægter fra Nordsøen i størrelsesordenen mia. kr. Det fremgår af Energistyrelsens årsrapport Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden Set i forhold til indtjeningsår fik staten 61 % af det samlede overskud fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen i Med en samlet indvinding på 14,2 mio. m 3 blev olieproduktionen i 2010 ca. 6 % mindre end året før. Tilsvarende er produktionen af salgsgas faldet med knap 3 % til 7,1 mia. Nm 3. Selvom olieproduktionen er faldet ca. 1/3 siden 2004, og produktionen af salgsgas er reduceret med 25 pct. siden 2005, kan Øget energispareindsats i 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, varme, naturgas og olie har for 2010 indberettet realiserede energibesparelser på tilsammen TJ eller ca. 2 milliarder kwh. Dermed nåede alle brancherne deres sparemål, og samlet set udgjorde de opnåede besparelser 116 pct. af sparemålet. Med den energipolitiske aftale fra februar 2008 og aftalen af 20. november 2009 mellem klima- Danmark regne med at fastholde sin status som nettoeksportør af olie og naturgas i ca. 10 år endnu. I Energistyrelsens opdaterede 20-årsprognose, baseret på opgjorte reserver og de risikovejede betingede ressourcer, ventes den danske olieproduktion at overstige det forventede forbrug frem til og med Tilsvarende vil produktionen af gas overstige det indenlandske forbrug frem til og med Sammen med bidrag fra mere effektive indvindingsmetoder, som fx injektion af CO 2 i modne oliefelter, kan nye fund bidrage til, at Danmark kan fastholde sin position som nettoeksportør af olie og gas de næste 20 år. Den handlingsplan for mere energieffektiv indvinding af olie og gas, som klima- og energiministeren aftalte med de danske operatører i april 2009, har været en succes. Fra 2008 til 2009 blev flaringen reduceret med ca. 35 %. Hvis der ses bort fra helt særlige forhold på et enkelt anlæg, blev den samlede flaring i 2010 yderligere reduceret med over 25 %. og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie, blev selskabernes forpligtelser mere end fordoblet fra Energiselskaberne skal årligt sikre besparelser for 6,1 PJ/år. I regeringens Energistrategi 2050 forøges energiselskabernes spareindsats yderligere med 50 pct. fra 2013 og med 75 pct. i Sammenfatning af indberettede besparelser 2010 (TJ) Årligt sparemål Besparelser 2010 Elselskaber Naturgasselskaber Fjernvarmeværker Olieselskaber I alt Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Trægt engrosmarked for naturgas Energitilsynet har i 2010 analyseret kontraktstrukturen og prisdannelsen på det danske engrosmarked for naturgas. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de gasselskaber, som forsyner slutbrugere med naturgas. Hovedkonklusionerne er, at 90 % af gassen på det danske engrosmarked blev i perioden oktober 2008 juni 2010 indkøbt under langtidskontrakter. Kun henholdsvis 9 % og 1 % af gassen blev handlet under OTC- eller børskontrakter. De gasleverandører, der forsyner slutkunder, har ikke fysisk adgang til en velfungerende prisreference hverken i Danmark eller i udlandet: Den danske gashub er ikke tilstrækkelig likvid til at udgøre en velfungerende prisreference. Adgangen til en mere velfungerende prisreference på en udenlandsk gashub er begrænset af flaskehalse i transmissionssystemet ved punktet Ellund på den dansk-tyske grænse. Gasleverandørerne, der forsyner danske slutkunder, har heller ikke kontraktuel adgang til en velfungerende prisreference: Kun 1 % af gassen i langtidskontrakterne på det danske engrosmarked blev prisfastsat efter et gasindeks i perioden Danmark overopfylder Kyoto-mål Energistyrelsen har opdateret basisfremskrivningen for Danmarks fremtidige energiforbrug og udledning af drivhusgasser med nye forudsætninger og de seneste politiske tiltag. Fremskrivningen viser, at Danmark vil opfylde klimamålet i Kyoto-aftalen, og at de mål for andelen af vedvarende energi og energibesparelser for 2011, som er aftalt i energiaftalen, nås. Samtidig er Danmark på en række områder kommet nærmere oktober 2008 juni 2010, prisen på de øvrige 99 % af gassen fulgte et olieindeks. Gaspriserne på det danske engrosmarked afhænger af olieprisen, dermed afspejler de danske gaspriser ikke udbud og efterspørgsel på det danske gasmarked men i stedet udbuds- og efterspørgselsforhold på det globale oliemarked. De danske engrospriser kan bestemmes vha. det tyske BAFA indeks indekset angiver den gennemsnitlige pris på gas importeret til Tyskland. Når flaskehalse i Ellund isolerer det danske engrosmarked fra de udenlandske engrosmarkeder lægges et opadgående pres på spotprisen på den danske gasbørs Nord Pool Gas i forhold til spotprisen på de udenlandske gasbørser. De strukturelle og kontraktuelle barrierer er langsomt under afvikling. Klima- og Energiministeren har godkendt en udvidelse af infrastrukturen omkring Ellund på den danske side. Likviditeten på den danske gashub er stigende. Flere store aktører på det danske engrosmarked har efter juni 2010 indgået langtidskontrakter, hvori gasprisen indekseres efter de tyske gashubs. opfyldelse af EU s energi- og klimamål i 2020, sammenlignet med sidste års basisfremskrivning. Kyoto-aftalen indebærer, at Danmarks samlede regnskab for drivhusgasudledninger ikke må overstige 54,8 mio. ton CO 2 i gennemsnit for perioden Det er 21 pct. mindre end i I den nye fremskrivning ventes Danmark at overopfylde Kyotomålet med 0,8 mio. ton årligt. Nyt dansk gasfund i Nordsøen PA Resources UK Ltd. har som operatør for tilladelse 12/06 boret efterforskningsboringen Broder Tuck-2 i den sydvestligste del af Nordsøen og fundet kulbrinter (naturgas med kondensat) i sandsten, oplyser Energistyrelsen. For nærmere at vurdere udstrækningen og kvaliteten af gasfundet blev der boret en sideboring, Broder Tuck-2A, ca. 680 meter væk fra hovedboringen. Den indeholdt også kulbrinter. Broder Tuck- 2/2A har påvist kulbrinter omtrent 290 m dybere, end i U-1X boringen, som blev udført i 1975 omtrent 70 m under toppen på den samme struktur. Energitilsynet kræver lavere pris Energitilsynet vurderer, at tariffen for at få transporteret gas i DONG s gasledninger i Nordsøen bør udgøre i størrelsesordenen 7 øre per m 3 gas. I dag udgør tariffen 13 øre per m 3 gas. Rørledningssystemet - opstrømsystemet - der blandt andet forsyner Danmark med gas fra felterne i Nordsøen, er ejet af DONG Energy. Når andre selskaber skal have transporteret gas fra Nordsøen til fastlandet, er de derfor nødt til at handle med DONG. Energitilsynet fører tilsyn med, at det sker på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår. En regnefel betød, at tilsynet i 2009 godkendte en tarif på 12,5 øre pr. m 3. DONG har delvist imødekommet kritikken ved at sænke prisen til 10 øre pr. m 3. Gigantisk oliefund i Nordsøen To nye oliefelter, Aldous og Avaldsnes på Utsirahøjden i Nordsøen kan være det største oliefund på norsk sokkel siden Samlet set kan de to fund udgøre en oliestruktur på mellem 500 og millioner tønder olie.»vores beregninger tyder på, at det samlede fund Aldous/Avaldsnes kan havne på top-10-listen af oliefund på norsk sokkel. Vi har ikke set noget lignende siden Heidrun i Norskehavet«, siger informationsdirektør Jannik Lindbæk jr. fra Statoil, som har en ejerandel på 40 % af begge felter.»fundet viser, at det stadig er muligt at finde rigtigt store felter selv i modne områder af Nordsøen. Det er en vitaminindsprøjtning for hele branchen«. Gasteknik nr. nr

6 G a s m a r k e d e t Af Ole Albæk Pedersen, HMN Gassalg A/S Naturgas er 25 % billigere end olie Fjernvarme er dyrere end gas hos næsten halvdelen af fjernvarmeværkerne. Dansk Fjernvarme har lovet at korrigere forkerte prisoplysninger. I naturgassens barndom var naturgasprisen lig olieprisen, justeret for forskellen i energiindhold. Det er ikke længere tilfældet, men mange kunder og andre tror, at når gasprisen reguleres med oliepriserne betyder det, at naturgassen koster det samme som olie. Siden 2006 har gasprisen været lavere end olieprisen. Gasprisen består af selve gasprisen, betalingen for distribution samt energiafgifter. Oliepriserne påvirker kun den halvdel, som er betalingen for selve naturgasmolekylerne, og normalt kun med 70 % af olieprisstigningerne. Og den halvdel af gasprisen, som udgøres af udgifterne til distribution og energiafgifter, påvirkes naturligvis ikke af olieprisernes himmelflugt. Med de høje oliepriser betyder det, at prisfordelen ved naturgas frem for olie er blevet større og større. Prisfordelen ved naturgas frem for olie svarer efterhånden til en besparelse på 25 %. Dertil kommer den ikke ubetydelige gevinst ved en mere effektiv energiudnyttelse i et moderne gasanlæg, sammenlignet med en ældre oliekedel.er der nu. svare for. Det passer bare ikke med gasprisstigningerne. Trods de stigende oliepriser er den samlede gaspris for HMN Gassalgs forsyningspligtkunder nogenlunde konstant i 2011 og 10 % lavere end i 2008, da gasprisen toppede. Samme billede tegner sig hos vore gode kolleger. Tilsvarende anføres store prisstigninger på naturgassen til fjernvarmeværkerne. De forskellige fjernvarmeværker har valgt forskellige prisstrukturer og indgået kontrakter på forskellige tidspunkter. De fleste fjernvarmeværker køber til en pris, der er reguleret efter Nordpool Gas børsen, hvor prisen i 1. halvår faldt 12 %. I grafen er illustreret udviklingen i den samlede gaspris for en typisk fjernvarmekontrakt på ca. 2 mio. m 3. Fjernvarme ofte dyrere Samtidig fremhæves, hvor billig fjernvarme er i forhold til individuel naturgasfyring, men udgiften til naturgas opgives 25 %, svarende til ca kr., højere end det, kunderne faktisk betaler! Energitilsynet har netop udsendt oversigt over fjernvarmepriser på 450 værker. Sammenligner vi med udgiften til individuel naturgas i HMN Naturgas forsyningsområde er resultatet, at knap halvdelen af fjernvarmeværkerne er dyrere end individuel naturgas og halvdelen billigere. Når nogle fjernvarmeværker er billigere end naturgasopvarmning, skyldes det i praksis, at disse værker har adgang til at producere varmen med brændsler, som ikke er belagt med energiafgifter, fx skrald eller importeret flis. Billigere naturgas til fjernvarme Når fjernvarmeværker indkøber naturgas, så er den naturligvis billigere end det, som familien Loch Ness uhyret Sommerens agurketid har i pressen været hærget af Loch Ness uhyret, som fortalte om 30 % eksplosive stigninger på naturgaspriserne i første halvår og om huse, der var usælgelige på grund af de høje naturgaspriser. Usælgelige! Det skal vi ikke Naturgasprisens udvikling for henholdsvis individuelle naturgaskunder og fjernvarmeværker, alt inklusive. 6 Gasteknik nr

7 G a s m a r k e d e t Årsudgiften til fjernvarme den 18. Juli 2011 til hus med varmebehov 18,1 Mwh, hvor fjernvarmeværkerne er ordnet efter udgiftens størrelse. Udgiften til individuel naturgas i juli 2011 i HMN forsyningsområde. Intervallet viser udgiften ved en moderne kondenserende kedel med årsvirkningsgrad 100 og en gammel traditionel kedel med årsvirkningsgrad 85 %. Danmark betaler. Dels er selve naturgassen billigere, men også distributionen er billigere. Hvis vi forudsætter, at et såkaldt miljøvenligt fjernvarmeværk er ligeså effektivt til at producere varme som en almindelig villakedel, så betaler et fjernvarmeværk ca kr. for den naturgas, som villakunden betaler kr. for. I begge tilfælde går ca kr. til skat og afgifter og moms af afgifterne til staten. Det er således ikke korrekt, når fjernvarmeværker forklarer meget høje kundepriser på mere end tre gange udgiften ved gas til fjernvarmeværkerne med høje naturgaspriser. Forskelle skyldes afgifterne Udgifterne må naturligvis være noget andet, som ikke har sammenhæng med naturgasprisen, fx renteudgifter og afskrivninger, suppleret med ledningstab. Ser vi på omkostningerne til naturgasfyring til et fjernvarmeværk, eksklusiv energiafgifter, ligger udgiften for standardvillaen under de absolut billigste fjernvarmeværker i Danmark. Når fjernvarmepriser er lavere end naturgasprisen, er det utvivlsomt betinget af, at der benyttes et afgiftsfritaget brændsel. Forbrugernes varmeregning er populært sagt bestemt af, om forbrugeren bidrager til statskassen eller om regningen efterlades til naboen. Håbløst at dementere Vi forsøgte at få de forkerte oplysninger dementeret i Jyllandsposten, men Dansk Fjernvarme fastholdt oplysningerne, også selvom få klik på nettet kunne påvise dem som forkerte. Ferietid rammer os alle. Vi gennemgik Dansk Fjernvarmes pressemeddelelser mv. gennem en årrække og så, at fejlene gik igen i pressemeddelelser, beretninger og prisstatistikker siden Vi talte med Dansk Fjernvarme og konstaterede, at sammenligningen var med naturgaspriser som i gamle dage, hvor prisen var 100 % af olieprisen og mere end 25 % højere, end naturgaskunder betaler i dag. Priserne til fjernvarmeværkerne blev belyst ved den gamle fjernvarmetarif, som blev afskaffet i 2003 (sidste kontrakt udløb ca. 2005). Fjernvarmen har lovet at rette Dansk Fjernvarme har nu lovet at rette fejlene i den kommende fjernvarmestatistik og bagud i de fem år, hvor statistikkerne har været forkerte. Når fejlene rettes, vil udgifterne til individuel naturgasopvarmning ligge omkring midten af fjernvarmeværkernes priser, hvor de senere års statistikker oplyste, at kun % af fjernvarmeværkerne er dyrere end individuel naturgas. Det er sjusk, at vi ikke har reageret tidligere. Jeg var godt på vej sidste sommer efter en åbenbart forkert pressemeddelelse, men efter ferien prioriterede jeg desværre anderledes og blev bare sur, når der kom nye pressemeddelelser. Fejlene går desværre igen i lokale fjernvarmeværkers materialer. Naturgas er konkurrencedygtig Jeg erkender, at min (og jeres) sløvhed har betydet, at disse usande historier gennem 5 år har skadet forbrugernes billede af naturgassens konkurrencedygtighed overfor fjernvarmen. I HMN møder jeg kolleger, som troede, at de havde billig fjernvarme, men hvor statistikken klart viser, at deres udgift ligger pænt over naturgasprisen. Konklusionen er, at rigtig billig opvarmning betyder, at andre betaler regningen i form af skatter og afgifter. Vi har alle en pligt til at reagere, når vi ser noget, som virker forkert. Alting ændrer sig, og det er desværre ikke altid, at vi opdager det. Gasteknik nr

8 S i k k e r h e d Af Bjarne Holm, Sikkerhedsstyrelsen Markedsovervågning af gasprodukter En stor del af udtagne produkter har været behæftet med fejl eller manglende CE-mærkning og har dermed ikke overholdt Gasapparatdirektivet. Et af Sikkerhedsstyrelsens myndighedsområder er markedsovervågning af bl.a. gasprodukter. Det kan være udtagning af produkter hos forhandlere, evt. tests eller gennemgang af brugervejledninger indenfor en bestemt type produkter for fx manglende sikkerhedsinstruktioner. Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning omfatter i hovedtræk tre typer af produkter: Afvigende 1 produkter, der er farlige Afvigende produkter, der ikke er farlige Overensstemmende produkter, der er farlige som følge af forkert eller uhensigtsmæssig brug. Inden en indsats fastlægges og beskrives, overvejes det, hvilke kategorier produkterne omfatter hvis muligt, da indsatsmetoden ofte vil afhænge af dette. Typer af virksomheder Ved markedsovervågning af produkter afhænger den metode, som anvendes til indsatsen, ikke kun af selve produktet, men også af hvilken type virksomhed, kontrollen omfatter. Virksomhederne opdeles i tre grupper: Store virksomheder og kæder af virksomheder Små og/eller enkeltmandsvirksomheder Internetbutikker Store virksomheder og kæder De fleste store virksomheder og kæder har procedurer eller tradi- 1) I forhold til direktiver og standarder. tion for at se på, om produkter lever op til regler og standarder i forbindelse med indkøb. De besøgte virksomheder, der ikke har dette som en del af indkøbspraksis, virker interesserede i at høre mere om reglerne og gøre det rigtige. Når indsatser rettes mod kæder og store virksomheder, tager vi fat centralt. På den måde rammes bredere og kontrollen omfatter mange produkter på en gang. Små og/eller enkeltmandsfirmaer I små eller enkeltmandsejede virksomheder, er problemstillingen ofte, at disse ikke har kendskab til regler og standarder for de produkter, som markedsføres. I mange tilfælde er det inspektørernes opfattelse, at det ikke er mangel på vilje til at følge reglerne, men i højere grad mangel på kendskab til reglerne - eller det faktum, at der overhovedet findes regler og standarder - for de enkelte produkter. Hvis der skal flyttes noget ved overvågning af produkter fra denne type virksomheder, bør indsatserne være en kombination af dialog, information, kontrol af produkter og opfølgning. Gerne med inddragelse af brancheforeninger. Internetbutikker Problemstillingerne for kontrol af produkter i internetbutikker, er meget lig problemstillingerne for kontrollen i små virksomheder. Fordelen ved kontrol af produkter i internetbutikker er, at der kan screenes mange produkter på kort tid, men med den ulempe, at inspektøren ikke har produktet i hånden. Målrettet indsats i 2010 Sikkerhedsstyrelsen foretog i 2010 en målrettet indsats på gasområdet med følgende projekttitler: Gas spotvarer til salg i kortere tid i lavprisbutikker eller lavprisprodukter, hvor der kan sættes tvivl, om DG- eller CEgodkendelsen er opfyldt. Indbygningskogeborde/gaskomfurer til almindelig husholdningsbrug. Undersøge markedet for gasprodukter, som falder ind under forordningen om gensidig anerkendelse af varer 764/08. Spotvarer /lavprisprodukter Her var formålet at udføre screeninger og markedskontrol i dels lavprisbutikker, hvor der er gasprodukter på tilbud i en kortere eller længere periode, dels at gennemgå reklamer og hjemmesider fra detailhandlen, byggemarkeder og lignende, hvor der kunne sættes tvivl om, hvorvidt DG eller CE-godkendelsen var opfyldt. Ved kategorien spotvarer/ lavprisprodukter skal forstås produkter fra kr. Dog kunne der blive udtaget produkter op til kr., hvis normalsegmentet lå på 2-3 gange det udtagne produkts pris. Fabrikanten eller importøren blev anmodet om fremsendelse af dokumentation for CE- eller 8 Gasteknik nr

9 S i k k e r h e d En stor del af gasapparater uden CE- eller DG-godkendelse kommer fra lande udenfor EU. DG-godkendelsen. Efterfølgende blev der foretaget de nødvendige sanktioner i relation til produkternes sikkerhedsniveau Mange fra lande udenfor EU Gas spotvarer og lavprisprodukter har vi ud fra erfaringer set til salg i kortere tid, generelt i detailhandlen. Det vurderes, at de ikke i alle tilfælde opfyldte danske eller europæiske mærknings- og sikkerhedskrav fx iht. Gasapparatdirektivet, (GAD) ) 2009/142/EF. Det fremgår tydeligt af Uddrag fra Kommisionsrapport, udarbejdet i forbindelse med revision af Gasapparatdirektivet, at en meget stor del af disse produkter kommer fra lande udenfor EU s ydre grænser. Her viser vores erfaring og kendskab til denne type produkter, at de ofte kan være forbundet med mangler eller fejl. Der findes en hel del erfaringer i Sikkerhedsstyrelsen, som er baseret på indrapporterede ulykker og farlige hændelser de senere år. Projektets konklusion Det har vist sig, at nedenstående udtagning af produkter, har SIK været god til kun at udtage produkter, der har været bemærkninger til eller med fejl. Vi kan ikke fastslå, at det er en repræsentativ andel af markedet, der ser således ud - og dog! Der er mange dårlige produkter på markedet, og det viser, at vi hele tiden skal være opmærksomme på produkter på markedet, der evt. ikke opfylder gældende regler og standarder. Ud af 14 udtagne produkter (sager) har de 11 været behæftede med fejl og har dermed ikke overholdt GAD. Ud af disse 11 var der 2 sager, som har ledt/leder til salgs- og markedsføringsforbud og min. 1, hvor tilbagetrækning fra markedet var et krav. 2 sager har efter ejers ønske ledt til destruktion ved TOLD, da de ikke var CE-godkendte og med stor sandsynlighed ikke ville kunne opfylde kravene til en CEmærkning. Næsten alle produkter var til F-gas. Indbygningskogeborde/gaskomfurer til alm. husholdningsbrug Formålet var her dels at undersøge, om gasprodukter til husholdningsbrug iht. Gasapparatdirektivet (GAD) ) 2009/142/ EF havde det korrekte grundlag for CE-godkendelse i henhold til danske installationsforhold, dels at undersøge om CE-mærkningen og om godkendelsen opfyldte kravene i EN-standarderne. Der blev foretaget en visuel inspektion ved at se på produktets typeskilt samt brugs- og installationsanvisninger. Der blev ligeledes vurderet evt. konverteringssæt, samt om apparatets tilslutning opfyldte danske installationsforhold. Ved mistanke blev produktet sendt til væsentlige sikkerhedstest ved akkrediteret testinstitut, udpeget af Sikkerhedsstyrelsen. Fabrikanten eller importøren blev bedt om at fremsende dokumentation for CE-godkendelsen. Efterfølgende blev der foretaget de nødvendige sanktioner. Projektets baggrund Sikkerhedsstyrelsens holdning er, at lovligt markedsførte CE-mærkede gasprodukter generelt skal betragtes som sikre produkter. Dette skyldes, at der altid er krav om typeafprøvning samt krav om løbende produktionskontrol. Derfor er det blevet vurderet, at de største potentielle risici er, hvor en forbruger forsøger sig med gør det selv arbejde og selv indkøber et produkt, evt. via internettet, eller hjemtager det fra udlandet for efterfølgende evt. selv at installere det. En anden faktor er, at indkøbere eller importører i den danske distribution ikke altid har et tilstrækkeligt kendskab til reglerne for CE-mærkning. Her ses af og til, at butikkerne har indkøbt produkter, som ikke er korrekt mærket eller i værste fald ikke er egnet til det danske marked, og som følge heraf kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Der findes en del erfaringer i Sikkerhedsstyrelsen, baseret på indrapporterede ulykker og farlige hændelser de senere år samt screeninger, der viser, at mærkningen af produkter ofte heller ikke er fyldestgørende. Projektets konklusion Det viste sig, at kontrol/udtagning af produkter i butikker / > > > Gasteknik nr

10 S i k k e r h e d Markedsovervågning af gasprodukter... udstillingslokaliteter var lidt vanskeligt i Vestdanmark, hvorimod Østdanmark var meget lettere, idet det er københavnsområdet, der sælger flest gasapparater til husholdningsbrug. Ud af 11 udtagne produkter har der kun været et produkt, der ikke var bemærkninger til. Ud af de 10, der ikke overholdt GAD, var det heldigvis kun et produkt, som ledte til salgs- og markedsføringsforbud. De andre ni produkter var alle med mærkningsfejl, mangler i brugs- og installationsanvisning og næsten ingen havde korrekt monteringssæt/grænseflade for tilslutningen til danske installationsforhold. Der er for mange produkter på markedet med ovennævnte fejl, og det viser, at vi hele tiden skal være opmærksomme på produkter på markedet, der ikke opfylder gældende regler og standarder. De fleste af produkterne var til alle tre gasarter bygas, naturgas og flaskegas. Gasprodukter, som falder ind under forordning 764/08 Formålet var her at undersøge i hvor stort omfang gasprodukter, der ikke er DG- eller CE-mærket, findes på det danske marked iht. forordning 764/08, og som kan udgøre en risiko, når disse ikke er testet til det danske marked. Det må formodes, at vi i fremtiden vil se produkter, som ikke er omfattet af EU-lovgivningen (Gasapparatdirektivet), blive markedsført i DK. Dette kan være en naturlig konsekvens efter implementering af Kommissionens forordning 764/08 Gensidig anerkendelse af varer, der lovligt kan markedsføres i anden medlemsstat. Her har vi dog nationale krav iht. Gasreglementets afsnit C-1 på nogle apparater. En faktor kan være indkøbere eller importører i den danske distribution, der ikke har et tilstrækkeligt kendskab til reglerne for krav om national godkendelse (DG-mærkning). Det ses af og til, at butikkerne har indkøbt produkter, som ikke er korrekt mærket eller i det hele taget slet ingen mærkning har. I værste fald er apparatet slet ikke testet under nogen former, og kan som følge heraf udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Projektets konklusion Det har vist sig, at vi kun har udtaget produkter, der ikke har været mærket iht. nationale krav Gasreglementets afsnit C-1. Vi kan ikke sige, at det er en repræsentativ andel af markedet, der ser således ud; men det var måske halvdelen, af dem, der blev screenet. Sikkerhedsstyrelsen er meget skeptisk, når så stor en andel af det, der kunne udtages, ikke var DG-godkendt og DG-mærket, specielt set i lyset af, at en del af produkterne var fra etablerede virksomheder der godt vidste, at produkterne skulle være DGgodkendt/DG-mærket! Ud af de 8 udtagne produkter (sager) var der ingen, der overholdt de nationale bestemmelser i henhold til Gasreglementets afsnit C-1 og de har alle været på markedet før forordning 764/08 trådte i kraft! Et produkt ender i salgsforbud. Alle produkter var til flaskegas. Den overordnede risikovurdering Som tidligere nævnt, er det Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at lovligt markedsførte gasprodukter generelt må betragtes som sikre. Dette skyldes, at der ved CEgodkendelse af gasapparater altid er og har været et krav om typeafprøvning samt krav om løbende produktionskontrol af alle gasapparater og dog! En af markedskontrollens facetter viser nemlig, at der er indkøbere eller importører i den danske distribution, der ikke har et tilstrækkeligt kendskab til reglerne for CE-mærkning og krav om national godkendelse. Der ses i større udstrækning, at butikkerne har indkøbt produkter, som ikke er korrekt mærket eller i værste fald ikke er egnet til det danske marked, og som følge heraf kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko. Endelig må det formodes, at vi i fremtiden vil se produkter, som ikke er omfattet af EU-lovgivningen (Gasapparatdirektivet), blive markedsført i Danmark. Dette kan være en naturlig konsekvens efter implementering af Kommissionens forordning 764/08 Gensidig anerkendelse af varer der lovligt kan markedsføres i anden medlemsstat 10 Gasteknik nr

11 energi I FORANDRING Vi finder ny energi DONG Energy s vision er at levere ren og stabil energi. Grundlaget for at virkeliggøre visionen er en stærk kompetence i udvikling og etablering af nye produktionsanlæg inden for offshore vind, naturgas og olie. DONG Energy har været med i efterforskning efter, og produktion af, olie og naturgas i mere end 25 år, og vi har en voksende portefølje på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet samt ved Færøerne og Grønland. Naturgasproduktionen indgår i vores samlede naturgasportefølje. DONG Energy har som mål at omkring 30 % af koncernens salg af naturgas skal komme fra egen produktion. DONG Energy er verdens førende aktør inden for offshore vindenergi med store projekter især i Danmark og Storbritannien. Havmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen er med sine 209 MW i dag verdens næststørste. Vores igangværende projekt Anholt Havmøllepark vil, når den står færdig i 2013, have en samlet kapacitet på 400 MW. At finde energien kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft og hos DONG Energy har vi begge dele. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for 55 mia kr. (EUR 7,3 mia.) i For yderligere information, se dongenergy.com. 11

12 D i s t r i b u t i o n Af Leif Bro Jensen, HMN Naturgas I/S Test af sikkerhedsudstyr på trykstationer HMN Naturgas vil indenfor de næste to år implementere det digitale værktøj: Kamstrup Inspection System til funktionstest på alle MR- og DR-stationer. HMN Naturgas har 451 stationer, fordelt med 134 højtrykstationer og 193 lavtrykstationer i Øst (HNG), samt 124 højtrykstationer i Vest (Midt-Nord). Stationernes væsentligste funktion er at sænke trykket. Højtryksstationerne sænker trykket fra typisk 50/40/19 til 25/4 bar, mens lavtrykstationerne sænker trykket fra typisk 4/2,5 bar til 100/22 mbar. Arbejdsmiljølovgivningen har lige fra starten for naturgassens indførelse i Danmark stillet krav til sikkerhedsindretninger i stationerne med et formål: Beskyttelse mod utilsigtet overtryk. Grundlaget for opfyldelsen af Arbejdstilsynets krav er den amerikanske GTPC-guide (tidligere ASME-guide) suppleret med AT-vejledning F.0.1 af juli Sikkerhedsindretningerne kan f.eks. være sikkerhedsventiler eller overvågningsregulatorer. Hvis indgangstrykket er over 4 bar, skal der være to uafhængige sikkerhedsindretninger. Krav om årlige test Gasselskaberne vægter forsyningssikkerhed meget højt, og derfor er der stor fokus på, at sikkerhedsindretninger og arbejdsregulatorer fungerer optimalt. Myndighedernes krav er, at sikkerhedsindretninger skal inspiceres og testes hvert kalenderår med maksimalt 15 måneders mellemrum. Gasselskaberne har for en del stationer øget antallet af test af hensyn til høj forsyningssikkerhed, og desuden adskilles komponenter for servicering og udskiftning af bløddele. Historisk set har forsyningssikkerheden fra stationerne i det danske naturgasnet været høj. Men hvad er så baggrunden for, at HMN Naturgas investerer 3,3 mio. kr. i et digitalt værktøj til funktionstest? Før det spørgsmål besvares, gives her en beskrivelse af det digitale værktøj. Kamstrup Inspection System I dag tester gasmekanikere sikkerhedsindretninger og arbejdsregulatorer ved montering af slanger mellem trykudtag og manometre, og der foretages manuelle afspærringer og aflæsninger. Kamstrup systemet gennemfører disse tests automatisk, og der sker en digital dataopsamling af de enkelte komponenters funktion. I venstre side af figuren øverst på næste side er vist en gasstreng fra en MR-station. På instrumentrørene fra sikkerhedskomponenterne på gasstrengen monteres Kamstrupkoblinger BMA og BDA, hvor det mobile udstyr kan tilsluttes med slangeforbindelser. Der monteres afhængigt af sikkerhedskomponenterne 5 eller 6 koblinger pr. gasstreng. I de fleste stationer er der en driftsstreng og en reservestreng, så der vil derfor skulle monteres 10 til 12 koblinger i en station. Koblingerne bliver permanent på stationerne. Det mobile udstyr Det mobile udstyr har navnet PLEXOR. Det består af en kuffert med to digitale manometre, en funktionsknap for valg af hvilken komponent, der skal testes f.eks. en SAV eller en SBV, samt en knap for aktivering af testen. Manometrene kan udskiftes afhængigt af det aktuelle trykområde, så målingen foretages med den ønskede præcision. PLEXOR-udstyret forbindes til koblingerne på instrumentrørene med slangeforbindelser. Der er to typer koblinger: BDA, som er til diagnose og BMA, som er til måling. BDA har en 3-vejs funktion, som gør det muligt at isolere sikkerhedskomponenten f.eks. SAV en og herefter afprøve komponenten med et testtryk via PLEXOR-udstyret. Under testen lader PLEXORudstyret trykket stige med 1,5% pr. sekund til sikkerhedskomponenten udløses. PLEXOR-udstyret registrerer alle trykforhold før og efter komponenten. Instruktion via PDA På figuren ses, hvordan PLEXORudstyret trådløst kommunikerer med en PDA. På denne PDA instrueres gasmekanikeren i montering af slangeforbindelser og ventilstillinger. Proceduren er udarbejdet specifikt til den aktuelle station, og gasmekanikeren kan ikke fejlbetjene eller afslutte testen ufuldendt. Gasmekanikeren kan aflæse 12 Gasteknik nr

13 D i s t r i b u t i o n På figuren er vist de enkelte dele af Kamstrup Inspection System. testresultatet på PDA en, så han på stedet kan afgøre, om der skal foretages service på en sikkerhedskomponent. I PDA en er installeret software med navnet INSPECTOR. Programmet sammenligner testresultaterne med de prædefinerede kriterier og meddeler, hvis der er uoverensstemmelse. INSPECTOR-modulet kan ikke ændre setup og procedurer det kan kun gøres med et MANAGERmodul, som er installeret på en desktop PC hos den ansvarlige driftschef. CONNEXION Software Nøglekomponenten i Kamstrup systemet er softwarepakken CONNEXION. Udover de førnævnte programmer INSPECTOR og MANAGER omfatter det også programmet DIAGNOTICS. CONNEXION kontrollerer både den visuelle og den funktionelle inspektion, lagrer alle resultater og præsenterer det i forskellige skærmbilleder, afhængig af driftsoperatørens behov. Programmet DIAGNOSTICS importerer de data, der ønskes analyseret, og præsenterer dem grafisk, så MR-stationernes tilstand let kan vurderes. På skærmen på billedet til højre er vist et eksempel på et testforløb for en MR-station. Hvis en af komponenterne på gasstrengen ønskes undersøgt nærmere, kan der zoomes, så indikationer på fejl bliver tydeligere. En væsentlig funktion i DIAG- NOTICS er muligheden for at sammenligne med tidligere registreringer, som kan lægges ind i samme diagram. Det giver mulighed for at få et godt statistisk grundlag. Implementering Montering af koblinger på MRstationer er startet i august 2011 og ventes afsluttet i løbet af to år. HMN Naturgas arbejder i øjeblikket med at samle dokumentation for alle stationer, som skal overføres til CONNEXION. Kamstrup bistår med at opbygge strukturen i databasen, og desuden skal alle procedurer, som lægges i PDA en, skrives på dansk. I slutningen af 2011 modtager HMN Naturgas det mobile udstyr og software, og der vil ske en oplæring i brug af udstyret. I første omgang oplæres fire gasmekanikere, to i HMN Øst og to i HMN Vest. Disse gasmekanikere skal efterfølgende oplære kollegerne i gruppen i brug af udstyret. Ensartede funktionstest Tilbage til spørgsmålet om, hvorfor HMN Naturgas investerer 3,3 mio. kr. i et digitalt værktøj til funktionstest. Kamstrup Inspection System vil give en ensartet funktionstest, som er fuldstændig personuafhængig. Testresultaterne lagres, og dataopsamlingen vil betyde, at testen bliver reproducerbar. Derfor bliver det muligt på et tidligt tidpunkt at opdage, hvis en komponent er på vej til at skulle renoveres. Med systemet vil det derfor være muligt i større udstrækning at gennemføre tilstandsorienteret vedligehold og dermed reducere reservedelsforbrug og tidsforbrug til overhalinger. Funktionstesten vil blive udført med tryk på gasstrengen, i modsætning til i dag, hvor den gøres trykløs. Det betyder, at gasstrengens indre tæthed kontrolleres, og små lækager i ventiler og komponenter vil blive registreret, da selv meget små trykændringer vil kunne ses. Systemet har været brugt i Holland siden 2000, og i Tyskland er det taget i brug i mange gasselskaber i de seneste 5 år. På baggrund af referencer herfra forventer HMN Naturgas, at det i løbet af få år vil vise sig at have været en god investering. Gasteknik nr

14 G a s m å l i n g Af Leo van Gruijthuijsen, DGC og Preben Hjuler, DONG Gas Distribution Overvågning af konverteringsfaktor Kontrolmanualer for gasmåling sikrer, at gasforbruget måles efter gældende regler og aftaler. For langt de fleste forbrugere betyder det, at gasmålesystemets fejlvisning skal ligge inden for en tolerancegrænse på ± 3 % på Nm 3. Ved kontrol af gasmålesystemer bliver der taget højde for diverse fejl og usikkerhedsbidrag. Vi vil i denne artikel sætte fokus på konverteringsfejlen, som er blevet særlig relevant, efter at der kom gas fra Tyskland i dele af det danske naturgasnet. Konverteringsfejlen optræder på alle anlæg, hvor der er installeret konverteringsudstyr, men fejlen er kun signifikant på højtryksinstallationer, dvs. installationer med et forsyningstryk > 5 bar(a). De fleste højtryksanlæg har et forsyningstryk mellem 20 og 40 bar(a) alt afhængig af, hvordan de forskellige net er udlagt og dimensioneret. Baggrund Konverteringsudstyr bruges til at omregne det målte gasvolumen til normalkubikmeter. Det gøres ved at gange det målte volumen i driftskubikmeter med konverteringsfaktoren. Konverteringsfaktoren er afhængig af tryk (p), temperatur (T) og kompressibilitetsfaktoren (Z), som vist her: P 0, T 0 og Z 0 er tryk, temperatur og kompressibilitetsfaktor ved referencebetingelser (1,013 bar, 0 C). Beregning af kompressibilitetsfaktor sker efter referencemetoder. De mest anvendte metoder er SGERG-88, som beregner kompressibilitetsfaktoren ud fra gassens brændværdi, densitet og CO 2 -indhold, og AGA-DC92, som anvender gassammensætningen. Begge metoder er beskrevet i EN ISO Kompressibilitetsfaktoren er afhængig af gaskvaliteten. Derfor er der i konverteringsudstyret indlagt en repræsentativ gaskvalitet, eller udstyret får løbende informationer om gassammensætningen fra en gaskromatograf. Der optræder konverteringsfejl, når de indlagte parametre i konverteringsudstyret ikke svarer til den faktiske gassammensætning. Fagudvalget for gasmåling (FAU GM) har i mere end 10 år overvåget konverteringsfejlen for at sikre, at fejlen holdes indenfor snævre grænser. Overvågning af konverteringsfejl Overvågningsmetoden er beskrevet i kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr, der ligesom alle øvrige kontrolmanualer er tilgængelig på DGC s hjemmeside. For alle M/R stationer i transmissionsnettet bliver der hver måned beregnet tilladte gasdata og optimale gasdata. Tilladte gasdata er parametre, der er udmeldt af DGC, og som giver en konverteringsfejl < ± 0,25 % på årsbasis ved det aktuelle tryk og en gastemperatur på 6 C. Optimale gasdata er de bedste blandt de tilladte gasdata, dvs. de parametre, der giver den mindste fejl (absolut værdi). DGC beregner nye gasdata, når alle eksisterende data giver en fejl på årsbasis > ± 0,2 % ved 50 bar. Figur 1: Konverteringsfejl ved anvendelse af optimale gasdata. Udskiftning af gasdata Distributionsselskaber skifter gasdata, når de anvendte gasdata ikke længere forekommer på 14 Gasteknik nr

15 G a s m å l i n g Figur 2: Konverteringsfejl ved anvendelse af konstante gasdata ( gasdata1 ). listen over anvendte gasdata. Herudover kan der indlægges nye gasdata ved in situ kontrol, fejlretning eller målerskift. I alle tilfælde skiftes der til de optimale gasdata. Siden systemet blev taget i brug, er den øvre brændværdi for dansk Nordsøgas faldet fra ca. 12,33 kwh/m 3 i 2000 til 12,12 kwh/m 3 i For at kompensere for denne ændring er der anvendt 7 sæt gasdata. Figur 1 viser, at det på denne måde har været muligt at holde konverteringsfejlen ved 50 bar inden for ± 0,25 % på årsbasis. Fejlen på månedsbasis har ligget inden for ca. ± 0,6 %. Til sammenligning viser figur 2, hvordan konverteringsfejlen ville have udviklet sig, hvis der havde været anvendt konstant gasdata i hele perioden. Konsekvenser af gasimport Overvågningssystemet har som nævnt fungeret udmærket i lang tid. Men hvordan skal det gå fremover, når brændværdien ikke varierer 2 % i løbet af 11 år, men 10 % i løbet af få dage? Kunderne i Sønderjylland fik en lille forsmag i efteråret 2010, hvor der for første gang blev importeret gas fra Tyskland. I november 2010 var importen væsentligt større end forventet. Det betød, at konverteringsfejlen for tre højtryksinstallationer i Sønderjylland var op til 1,65 % på månedsbasis. Selvom konverteringsfejlen på årsbasis ikke har overskredet 0,25 %, er forbruget på de involverede installationer blevet korrigeret for konverteringsfejlen i november måned. Fra december 2010 er overvågning af konverteringsfaktoren i Sønderjylland sket efter et tillæg til kontrolmanualen, som indeholder følgende ændringer: Tidligere blev gasdata bestemt på grundlag af gaskvaliteten i de seneste 12 måneder. Fremover afspejler de den forventede gaskvalitet. Kontrol foregår alle hverdage i stedet for én gang om måneden. Forbruget korrigeres, når fejlen er større end 0,5 % på månedsbasis eller 0,25 % på årsbasis. Metoden har reduceret konverteringsfejlen væsentligt. De første 4 måneder i 2011 har konverteringsfejlen således på månedsbasis været mellem -0,25 og +0,18 %. Den ny metode er mere arbejdskrævende. Konstateres der ændring i gaskvaliteten, skal de berørte kunders konverteringsudstyr, manuelt ringes op og konfigureres med nye gasdata. Dette er acceptabelt, så længe der kun forekommer importeret gas i Sønderjylland, da der i dette distributionsområde kun er 3 højtrykskunder. Men det bliver problematisk, når gassen spreder sig til resten af landet. Forventninger til importen Da importen ikke alene er afhængig af gasproduktionen i Nordsøen, men tydeligvis også af markedskræfterne, kan man forestille sig en situation, hvor der er shut down i Nordsøen, og aftaget i det sønderjyske net ikke er stort. Specielt i sommerperioden hvor importen kan være væsentlig større end aftaget i Sønderjylland. Ligeledes kan der forventes en anden situation, når Energinet.dk er færdig med at etablere deres nye kompressorstation i Egtved i Så vil importen kunne øges til mere end det sønderjyske net kan aftage, og dermed kan der forventes importeret gas i store dele af det danske distributionsnet. Behov for automatisering Derfor er der behov for at finde en løsning, hvor opdateringen af gasdata i konverteringsudstyret kan automatiseres, for primært at afregne med mindst mulig fejl fra konverteringsfaktor, men også for at lette det manuelle arbejde, der i dag foregår for at opdatere. En arbejdsgruppe i FAU GM arbejder derfor med et nyt system, der skal gøre det muligt at overføre data fra Energinet.dk s Quality Tracker til konverteringsudstyret. Hermed sikres det, at konverteringsudstyret altid er opdateret med de nyeste gasdata uden at installere gaskromatografer på alle anlæg. Arbejdsgruppen har startet projektet med at belyse tre punkter, som er væsentlige i analysefasen, for hvordan opgaven kan løses. Det nye system forventes i drift i løbet af Gasteknik nr

16 G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik Ledningsmontør i 2. generation 41-årige Seljajdin Zeciri har siden 1988 arbejdet hos HMN med bl.a. installationer, reparation og udskiftning af gasledninger. Det er han glad for. De fleste etniske danskere har svært ved at udtale hans navn. Derfor kalder de ham Salki. Seljajdin Zeciri er nemlig født og opvokset i Makedonien, som dengang var en del af Jugoslavien. Men han har boet i Danmark siden 1984, hvor han var 15 år og har derfor ingen problemer med det danske sprog. Vi møder ham og hans kolleger i forlængelse af en frokostpause i en skurvogn i Virum, hvor han sammen med tre kolleger er i gang med at renovere det oprindelige bygasnet. De gamle støbejernsrør, der i første omgang blev tætnet med en indvendig strømpeforing, skal enten skiftes helt ud eller relines med plastrør. Det er en opgave, der startede i dette område allerede sidste år med udskiftning eller relining af 600 meter ledning. I år forventer de at blive færdige med de sidste 650 meter ledning. Fik interessen fra sin far Salki har været ansat som ledningsmontør i HNG siden 23. marts 1988, kort efter at han var fyldt 18 år og havde fået kørekort. Det var nemlig et krav for at blive ansat. Forinden havde han arbejdet 3 1/2 år på en gummifabrik som ungarbejder. Folkeskolen forlod han efter et halvt år i 9. klasse. Det var for kedeligt, synes Salki. Arbejdet som ledningsmontor synes jeg allerede dengang var spændende. Min far arbejdede nemlig også ved HNG, og jeg kendte flere af hans kolleger, fortæller Salki, der fortsat er meget glad for sit arbejde. Hans far tog til Danmark i 70 erne og fik i juni 1972 arbejde som montør ved Strandvejsgasværket i Hellerup. Herfra fulgte han med over i naturgasselskabet HNG, hvor han var ansat indtil sin pension for tre år siden. De første mange år boede faren her alene, mens Salki og hans to mindre søstre blev boende sammen med moren i Makedonien. Med skovl og computer Arbejdet som ledningsmontør har ændret sig meget i de godt 23 år, Salki har været ansat i HMN. I starten var det vigtigste at kunne bruge en skovl, svejse plast rør og betjene en gravemaskine. Alt papirarbejdet var der andre, der tog sig af. Og opgaverne skulle igennem mange led inden Salki og hans kolleger kunne udføre dem. Dengang var også kommunikationen med kontoret meget besværlig. Når de var ude i marken, foregik det via en kalderadio, ofte med en dårlig forbindelse. Det gav mange pudsige oplevelser, men også misforståelser, når man kommer fra et fremmed land, husker Salki. Nu er det blevet meget nemmere med mobiltelefoner og især computere. Det er nemlig via computeren, at Salki og hans kolleger får besked på, hvilke opgaver, de skal udføre. Her skal de også registrere og dokumentere, hvor meget tid og hvilke materialer, de har brugt til løsningen af de enkelte opgaver. Til gengæld kan de køre direkte fra hjemmet ud for at løse dagens opgaver, uden at de først skal en tur forbi kontoret. Mange kurser Salki har fået hele sin uddannelse som ledningsmontør gennem HMN. Det første var et 3 ugers plastsvejsekursus på Specialarbejderskolen i Slagelse kort efter at han blev ansat. Her var der 3-4 kolleger afsted samtidigt, og en af dem er fortsat ansat i HMN i vagtcentralen. Siden har han været på en del kurser, bl.a. brand- og sikkerhedskurser, samt kursus i førstehjælp, I det daglige arbejder Salki sammen med en fast makker. Han har været ansat i fire år, men regnes stadig for ny. Det gør man, hvis man ikke har været ansat i mindst 10 år. For langt de fleste er glade for at være i HMN. 16 Gasteknik nr

17 G a s j o b b e t Ledningsmontør Seljajdin Zeciri i en udgravning i Virum, hvor han og kollegerne i HMN er ved et udskifte eller reline de gamle støbejernsledninger fra bygassen. Også selv om de hver 6. uge kører tilkaldevagt, hvor de kan blive kaldt ud midt om natten. I alt er der 25 ledningsmontører i afdelingen, der arbejder med distributionsnettet og stikledninger (op til 4 bar). Renovering fungerer som buffer Om projektet i Virum fortæller Salki, at det ikke har noget hastværk og derfor fungerer som buffer i forhold til akutte opgaver. Udførelse af opgaven kræver, at vejret er godt. Vi skal jo have mulighed for at afbryde kunderne fra morgen til aften, mens arbejdet står på, fastslår Salki. Opgravningerne foregår punktvis - ved alle stikledninger, som skal fra- og tilkobles den nye gasledning. De fleste stikledninger er nye, men hvis de er gamle (ikke plast), skal de også skiftes. De skal gerne kunne holde i mindst 100 år. Trykprøvning Inden udskiftningen skal de gamle rør tømmes for gas. Det sker med Nitrogen (kvælstof). Når udskiftningen er foretaget, skal de nye gasrør trykprøves til 6 bar i et antal timer, afhængig af rørets længde. Når trykprøven er godkendt, sætter vi gas på. Det første brænder vi af for at være sikre på, at rørene er renset for kvælstof. Derefter anborer vi stikledningerne til alle de kunder, vi har koblet fra og hjæper dem med at genstarte deres anlæg fortæller Salki. Han arbejder i driftsafdelingen, hvor han også har været med til at udbedre skader i forbindelse med en hel del overgravninger. Salki har tillige været involveret i flytning af gasledninger ved udbygningen af Motorring 3 og i forbindelse med byggeriet af Metroen på Amager. Sommerhus i Makedonien Selv om Salki nu har hele sin nærmeste familie i Danmark, er han fortsat i Makedonien 1-2 gange om året. Her har han sammen med sin far et sommerhus, der danner udgangspunkt for at besøge resten af familien. Hans kone er nemlig også fra Makedonien. Sammen har de to drenge på henholdsvis 21 og 16 år. Den ældste er efter HTX-eksamen gået i lære som maler, mens den yngste netop er blevet færdig med 10. klassse og har indledte en karriere som professionel fodboldspiller på AB s U-17 ligahold. Selv har Salki aldrig spillet fodbold, men nøjes med at følge knægten, som han tydeligvis er stolt af. Selv sikrer Salki den nødvendige motion med løbetræning. Salki har haft flere af sine kolleger med på ferier i Makedonien, hvor hans og faderens hus ligger i et meget naturskønt område. Hans to yngre søstre er også fortsat bosat i Danmark. Den ældste er ansat hos Tryg Forsikring, mens den yngste arbejder i et firma som sekretær efter at have haft sin egen tøjforretning indtil for et år siden. Gasteknik nr

18 S t u d i e r e j s e Af Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen Gasforsyningen i Guds eget land Beretning fra et studiebesøg hos Pacific Gas and Electric Company (PG&E) i Monterey, California, U.S.A. Der var engang en ung ingeniør, som det herrens år 2008 fik tildelt et studie- og rejselegat fra Dansk Gas Forening Den unge ingeniør havde svært ved at få armene ned igen, og kæmpede en hård kamp efterfølgende for at finde på mulige anvendelser for legatet. Thi den unge ingeniør havde utrolig mange arbejdsopgaver, og det blev pludselig svært at få tid til alt det, hun gerne ville. Men som et lyn fra en klar himmel opstod en mulighed, da den unge ingeniør skulle en tur til USA i foråret i det herrens år 2010! Der blev sendt forespørgsler ud i cyberspace, tværs over Atlanten, i håb om at finde frem til et par vaskeægte gasingeniører, i nærheden af destinationen. Og minsandten om ikke det pludselig lykkedes!! Da de to gas cowboys ligeledes havde store arbejdsmæssige byrder at bære, havde de kun begrænset tid at give af. Men de glædede sig meget til besøget. Og sådan gik det til at en ung ingeniør fra Esbjerg, Danmark, kom i audiens hos et par gas cowboys hos Pacific Gas and Electric Company (PG&E) i Monterey, California, U.S.A. Og her er hendes beretning om den dag i maj i 2010: En tidligere hovedstad Monterey er et af de mest historiske steder i Californien. Byen, der engang har været hovedstad i Californien under både spansk og mexicansk herredømme, før Californien blev til en amerikansk stat. Her er hele atmosfæren og byen rig på historie, natur og dyreliv, og med fantastisk landskab hele vejen ned langs kysten på Highway 1 fra San Francisco. Et spændende og hyggeligt bekendtskab, hvis man er til den slags. Klokken er lidt i ni. Jeg står spændt nede foran hotellet Travelodge i Monterey, der er i ægte amerikansk motelstil med svalegange og direkte udgang fra værelserne. Morgenmaden er for længst indtaget i receptionens mikroskopiske morgenmadsområde, og rygsækken er pakket til dagens oplevelser. En sølvgrå bil i størrelse lille Har ingen anelse om hvordan Larry Berg og Gary Sorensen, de to gasingeniører, fra PG&E ser ud eller hvilken bil jeg skal holde udkig efter. Det eneste jeg ved er, at de ankommer i bil fra Santa Cruz, hvor de bor, og forhåbentlig henter mig ved ni-tiden. Lidt over ni bliver spændingen udløst: En sølvgrå bil i størrelse lille ankommer med to mænd, der ser ud til at lede efter nogen, de heller ikke ved hvordan ser ud. De folder sig ud af den lille private bil, vi får hilst på hinanden og begiver os af sted på dagens eventyr. Jeg har været heldig. De viser sig at være to enormt flinke og fine gutter. Larry er maskiningeniør og Gary er bygningsingeniør. Begge med næsten 30 års erfaring i ingeniørmæssig gasarbejde. Deres erfaring inkluderer drift af transmission og distributionssystemer, analyse af modeller for gashydrauliksystemer, udkald til gashændelser/ulykker og udarbejdelse af rapporter og kritiske afhandlinger vedr. ulykker. Sikrer gasstandarder Deres daglige arbejde vedrører sikkerhed i gassystemet ved at sikre overensstemmelse med Federal Codes, fabrikantanvisninger og arbejdsprocedurer. De anvender firmastandarder/ håndbøger til design og vedligeholdelse af gasfaciliteter, og sørger for input til at sikre ensartet og klare gasstandarder/håndbøger og arbejdsprocedurer. Larry deltager i en landsdækkende komité kaldet GPTC Gas Piping Technology Committee. Denne organisation er tilknyttet American Gas Association og er sammensat af repræsentanter fra distribution og trans mission, stats- og forbunds ansatte samt industrifabrikanter. Komiteens hovedformål er at sørge for vejledningsmateriale for industrien til fortolkning og sikring af overensstemmelse med Federal Code (se evt. www. phmsa.dot.gov/pipeline). 3,2 mio. gaskunder Pacific Gas and Electric Company 18 Gasteknik nr

19 S t u d i e r e j s e Gary og Larry ved teknikeren Eric Kropp s arbejdstruck ved et jobsite ved Carmel-by-the-Sea. (PG&E) er det 5. største gasselskab i USA med 3,2 millioner gaskunder. PG&E får gas fra Canada, Rocky Mountains, Californien og Texas. I fremtiden vil der højst sandsynligt ligeledes blive importeret LNG fra Oregon. Første stop er et kort visit hos PG&E s servicecenter i Monterey før turen går videre til et jobsite i nærheden af byen Carmel-bythe-Sea, hvor gasteknikeren Erik Kropp og crew er i gang med dagens arbejde. De er ved at lægge nye gasledninger og afskære dele af de eksisterende ledninger. Det viser sig, at ud af de 6 amerikanske gutter inkl. Larry og Gary, har de 4 af dem danske aner eller er gift med én, der har familie i Danmark. Og selvfølgelig kommer det amerikanske storhedsvanvid op i Eric Kropp, hvis kone har en kusine et sted i Danmark hende må du da kende!, udbryder han. Vi vender tilbage til det som dagens udflugt handler om; deres arbejde. Og, i det omfang det lader sig gøre, drøftelser omkring de amerikanske metoder kontra danske forhold. Ejer hele ledningsnettet Rørledningsoperatører og gasforsyninger over hele USA ejer og betjener naturgasrørledninger fra kilden (produktions og/eller oplagringsfaciliteter) til forbrugernes rørledning (typisk til og med gasmåleren). De amerikanske myndigheder regulerer og forvalter sikkerhed vedr. design, konstruktion, håndtering og vedligeholdelse af de rørledninger og tilhørende gas faciliteter gennem en serie af Federal Code Regulations. Forbrugerrørledninger også kaldet husledninger er reguleret gennem Uniform Plumbing Code, og bliver administreret af lokale bygningsembedsmænd (fra by og amts byggeafdelinger). Myndigheden Department of Transpor tation - Pipeline & Hazardous Materials Safety Administration uddelegerer visse dele af hånd hævelsen og eftersynspligter til statsorganer. How to do -instruktioner I Californien er dette California Public Utilities Commission (CPUC). CPUC har bemyndigelse til at inspicere gasfaciliteter, håndhæve Federal Codes of Regulations og have et antal af yderligere regelkrav til rørledningsoperatører og installationer, der befinder sig i Californien. CPUC udfører periodiske sikkerhedssyn af gasinstallationer og rørledningsoperatører og kan pålægge bøder eller korrigerende foranstaltninger i tilfælde, hvor der ikke leves op til reglerne. Dele af reglerne kræver at rørledningsoperatører udarbejder og gasinstallationer følger procedurer for sikker betjening og vedligeholdelse af gasfaciliteter. Disse procedurer er how to do instruktioner for PG&E s medarbejdere for at betjene og vedligeholde gasfaciliteter, og skal følges som var de på niveau med Federal Codes of Regulation. Arbejdet på jobsitet i Carmelby-the-Sea er anskueliggjort i de efterfølgende billeder og tekster. > > > Et elektrosvejseværktøj, der bruges til samling af plastledninger. En elektrosvejsefitting placeres mellem de to ender, der skal samles. Værktøjet sættes på fittingen. Værktøjet læser fittingen og leverer den korrekte elektriske strøm til opvarmning af spoler inde i fittingen. Fittingen smelter og de to ledningsender smelter sammen. Gasteknik nr

20 S t u d i e r e j s e En tekniker splejser lokaliseringstråde sammen. Tråden er en plasovertrukket kobbertråd, der nedgraves sammen med plastgasledningen og bruges til elektronisk at lokalisere gasledningerne, efter at de er gravet ned. I nogle tilfælde bruges tråden til at bære katodisk beskyttelsesstrøm for nedgravede stålrørledninger. Gasforsyning i Guds eget land... Clint Eastwood var borgmester Efter oplevelserne og besigtigelserne på jobsitet kører vi et smut gennem selve byen Carmel-bythe-Sea. Byen ligger helt ud til havet og er kendt for sit naturlige landskab og kunstneriske historie. En lille krølle på byens historie er, at Clint Eastwood var borgmester i en toårig periode i slutningen af 1980 erne. Han havde en ejendom, som han gerne ville udbygge, men det måtte han ikke for byrådet. Hvad gør man så? Man får sig valgt som borgmes ter og laver reglerne om. Det er i hvert tilfælde underholdningsversionen, som Larry fortæller, mens vi sætter kursen gennem et naturreservat på vej tilbage mod en M/R-station midt inde i Monterey by. Gary undersøger om hans gamle nøgle stadig virker, så vi kan komme ind i gården og kigge. Da vi kommer ind i gården tænker jeg, at almindelige turister ville tro man var tosset, siden man synes det er sjovt at se sådan et sted. For det blotte øje er der ikke andet end gamle rør og grus. MR-stationen, som dette er en del af, reducerer trykket i gassystemet fra 300 PSI (ca. 20,7 bar) til 50 PSI (ca. 3,4 bar) og forsyner individuelle kunder med gas via distributionsnettet placeret i gaderne gennem hele byen. Men under terræn gemmer der sig et par interessante installationer (Nederste foto). Spørg før du graver Efter at vi har kigget nærmere på Monterey-stationen, tager vi en gåtur rundt i nabolaget. Larry og Gary vil vise, hvordan typiske husregulatorer og målere ser ud. Men inden vi når over vejen stopper Larry op og åbner for lugen ned til en gasventil, der er placeret i fortovet. Vi får øje på nogle påmalede bogstaver på selve vejen, som vi skal til at krydse. Det viser sig at være angivelser af, hvor der løber højtryksgasledninger i jorden samt hovedgasledninger. Før man må grave et hul, ligegyldig om det er på egen eller andres grund, så skal man advisere Underground Service Alert (USA), og markere med hvid maling, hvor man har tænkt sig at grave. USA er en non-profit gensidig støtteorganisation, som linker udgravningsgrupper og ejere af nedgravede ledninger. I praksis betyder det, at der efter advisering om en forestående udgravning kommer folk fra bl.a. PG&E (samt vandfolk, elfolk mv.) ud til sitet og undersøger, hvor ledningerne går. Dette angives med forskellige farver, f.eks. gul for gas og blå for vandledning. 20 Gasteknik nr

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører

Gasreglementets afsnit C-10. Bestemmelser om gasleverandører Gasreglementets afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører Januar 1994 Forord Forord Gasreglementets afsnit C-10 er fortsat i henhold til 15, 17 og 19 stk. 2 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Ullerslev 5. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Ullerslev 5. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Ullerslev 5. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Ullerslev v. Gert Nielsen, Naturgas Fyn Energirenovering hvordan bruger

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere