Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Faglig rapport fra DMU, nr. 443

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Faglig rapport fra DMU, nr Jesper Sølver Schou

4 Datablad Titel: Forfatter: Afdeling: Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevandsbeskyttelse Jesper Sølver Schou Afdeling for Systemanalyse Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 443 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Maj 2003 Redaktionen afsluttet: Januar 2003 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Flemming Møller, Jens Abildtrup, Tommy Dalgaard, Hanne Bach Forskningsprogrammet: Arealanvendelse jordbrugeren som landskabsforvalter. Schou, J.S Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevandsbeskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser. 45 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Korrektur: I rapporten foretages en miljøøkonomisk analyse af strategier for udtagning af landbrugsjord i drikkevandsområder. Braklægning under EUs landbrugsordninger (hvor dette er muligt) viser sig at være den strategi, som fører til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, medens skovrejsning fører til de højeste. Kun hvor der rejses skov i umiddelbart nærhed af boligområder, kan skovrejsning konkurrere med braklægning. Drikkevandsbeskyttelse, Udtagning af landbrugsjord, Miljøøkonomi. Ann-Katrine Holme Christoffersen Hanne Bach og Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 46 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Strandgade København K Tlf

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Summary 8 1 Indledning Introduktion til analyserne Miljøøkonomisk scenarieanalyse Scenarier og beslutningsregler Budget- og velfærdsøkonomisk analyse Resultatvariable og diskonteringsrate Referencesituationen 16 2 Skovrejsning i drikkevandsområder Grundlaget for de budgetøkonomiske analyser Budgetøkonomiske konsekvenser ved skovrejsning på landbrugsjord Velfærdsøkonomi 23 3 Braklægning i drikkevandsområder Regler for braklægning Budgetøkonomiske konsekvenser ved braklægning i drikkevandsområder Velfærdsøkonomiske konsekvenser ved braklægning i drikkevandsområder 30 4 Kombineret skovrejsning og braklægning 32 5 Administrative omkostninger Afgrænsning af de administrative omkostninger Administrative omkostninger ved MVJ-brak Administrative omkostninger ved skovrejsning De enkelte scenariers administrative omkostninger 36 6 Samlet vurdering af scenarierne Scenariernes samlede omkostninger Omkostningseffektivitets-analyse Følsomhedsanalyse Perspektivering 41

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport er udarbejdet i regi af projektet ARLAS: Arealanvendelse og landskabsudvikling belyst ved scenariestudier, som er et tværinstitutionelt projekt under forskningsprogrammet Arealanvendelse jordbrugeren som landskabsforvalter. Projektet forløb fra 1996 til I rapporten dokumenteres de miljøøkonomiske analyser af udvalgte strategier til beskyttelse af drikkevandsressourcerne i et studieområde beliggende i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Resultaterne har indgået i projektets samlede scenarieudvikling med henblik på at illustrere perspektiverne ved en helhedsdækkende analyse af miljøpolitiske initiativer i relation til arealanvendelsen i det åbne land. Analyserne er udarbejdet af Jesper S. Schou. Tommy Dalgaard fra Danmarks JordbrugsForskning har bidraget med data til brug for beskrivelse af scenarierne og har desuden sammen med Flemming Møller (Danmarks Miljøundersøgelser) og Jens Abildtrup (Fødevareøkonomisk Institut) kommenteret rapporten. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Systemanalyse April

8 Sammenfatning Formålet med rapporten er at dokumentere analyserne af de budgetog velfærdsøkonomiske konsekvenser af ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser. Analyserne er en del af aktiviteterne i ARLAS-projektet, hvor der været arbejdet med udvikling af redskaber til scenarieanalyser for et 10x10 km stort studieområde i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Nærværende analyser omfatter de områder, der er udpeget af Viborg amt med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Arealanvendelsen i områderne består i dag af landbrugsproduktion, hvor ca. 90 procent af arealet er i omdrift, og den alternative arealanvendelse, som indgår i scenarierne er skovproduktion, braklægning samt kombinationer heraf. De analyserede strategier omfatter: Skovrejsning: Etablering af skov på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Braklægning: Braklægning af alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Kombineret skovrejsning og braklægning: Skovrejsning på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde og prioriteret skovrejsningsområde samt braklægning af alle øvrige landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. For scenarier, hvor braklægning indgår gennemføres analyserne både for braklægning under EUs hektarstøtteordning og braklægning under de danske ordninger for MiljøVenlig Jordbrug (MVJordningerne). Alle de analyserede scenarier medfører, at gødnings- og pesticidanvendelsen ophører på de udtagne arealer. Derfor forventes effekten i form af reduceret grundvandsbelastning at være tilnærmelsesvis ens. Som følge heraf gives rangordningen af de enkelte scenariers omkostningseffektivitet af de velfærdsøkonomiske omkostninger (tabel 0.1). Det mest omkostningseffektive af de analyserede scenarier er således braklægning under EUs hektarstøtteordning, efterfulgt af kombineret skovrejsning og EU-brak. Det mindst omkostningseffektive scenarie er skovrejsning, hvor reduktionsomkostningerne er næsten 3 gange højere end ved det mest omkostningseffektive alternativ. Tabel 0.1. Årlige budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser af scenarier for ændret arealanvendelse i drikkevandsområder (1.300 ha i alt) Budgetøkonomisk Velfærdsøkonomisk 1000 kr kr. Skovrejsning Braklægning med EU-tilskud Braklægning med MVJ-tilskud Kombineret skovrejsning og brak med EU-tilskud Kombineret skovrejsning og brak med MVJ-tilskud Ved sammenligning af de forskellige scenariers omkostningseffektivitet bør de velfærdsøkonomiske omkostninger anvendes sat i forhold til den opnåede miljøeffekt i form af reduceret grundvandsbelastning. 6

9 Af denne grund vil en sammenligning af disse resultater med tidligere foretagne budgetøkonomiske analyser som fx den økonomiske midsvejsevaluering af VMPII - ikke være metodisk konsistent, bl.a. også fordi de her analyserede scenarier har konsekvenser for både pesticid- og kvælstofbelastning. Braklægning under EUs hektarstøtteordning er den arealanvendelse på de udtagne arealer, der fører til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, og repræsenterer således det mest omkostningseffektive tiltag af de, der er omfatte af analysen. Det er en væsentlig pointe, at resultatet ændrer sig, såfremt de budgetøkonomiske omkostninger anvendes ved sammenligningen. Dette betyder, at som ordningerne er sammensat i dag, vil de valg som producenterne træffer ud fra ønsket om at minimere deres tilpasningsomkostninger, ikke være sammenfaldende med de valg, der ud fra en samfundsmæssig velfærdsbetragtning fører til de laveste omkostninger. Ved analysen af scenarierne er det ikke inddraget, hvorvidt de forventede ændringer i kvælstof- og pesticidudvaskningen vil være tilstrækkelige til at opnå en tilfredsstillende grundvandsbeskyttelse. Det er heller ikke analyseret om den ønskede grundvandsbeskyttelse kunne være opnået til lavere velfærdsøkonomiske omkostninger gennem andre tiltag, som fx reduceret kvælstof- og pesticidanvendelse eller andre områdeudpegninger. Derfor kunne det være særdeles interessant set fra en miljøøkonomisk synsvinkel, at supplere analyserne med scenarier, der omfatter kombinationer af styringsmidler og som tillader en mere udbredt fortsættelse af landbrugsdriften samtidigt med, at der opnås en tilfredsstillende grundvandsbeskyttelse. 7

10 Summary In this report the economic costs of land use changes aimed at protecting groundwater resources from agricultural pollution are analysed. The study is part of the ARLAS-project which aims at developing models for scenario analysis of agricultural land use changes. Results refer to a 10x10-km study area in the county of Viborg located in the middle of Jutland. The scenarios imply changing land use from conventional cash crop and husbandry farming to afforestation and set-aside on areas appointed as high priority with respect to groundwater. The following land use changes are Afforestation: Forests are established on agricultural land in the appointed areas. Set-aside: Set-aside of all agricultural land in the appointed areas. Combined afforestation and setaside: Forests are established on agricultural land which are appointed by Viborg county as having high priority with respect to both groundwater protection and establishment of forest and set-aside on all other appointed areas. For the set-aside scenarios the analyses are performed for both set-aside subsidised by the hectare premiums of the CAP and for the partially nationally financed subsidies under the accompanying measures. Table 0.1 shows the financial and welfare economic costs (measured as economic rent) of each scenario. Table 0.1. Cost efficiency comparison of scenarios for local ground water protection (1300 ha in total) Financial Costs 1 Welfare Economic Costs DKK 1000 DKK Afforrestation Set-aside with EU hectare premiums Set-aside under the accompanying measures Combined afforestation and Set-aside with EU hectare premiums Combined afforestation and Set-aside under the accompanying measures ) The economic rent equals the residual after remuneration of all factors and input but land. Because both set-aside and afforestation results in the same protection of groundwater from nitrogen and pesticide leaching (fertilizer and pesticide use cease), the differences in the cost efficiency of the scenarios are given by the differences in welfare economic costs. The most cost-efficient scenario is set-aside under the EU hectare premiums, which is followed by the scenario with combined set-aside and afforestation. The least cost efficient scenario is the afforestation scenario. The cost efficient scenario i.e. the set-aside under the EU hectare premiums is a result mainly driven by the fact, that the subsidies are 100 percent financed by the EU and therefore represent an net currency income to the Danish economy. If the financial costs to the 8

11 farmers were used in stead of the welfare economic costs the cost efficiency ranking at the scenarios would change in favour of setaside under the accompanying measures. This is an important result as it points out that the choices made by the farmers - given that they are minimising costs will differ from the welfare economic efficient priorities of the society. In the analyses no explicit evaluation are made as to whether reductions in nitrate and pesticide leaching will be enough to obtain a satisfactory ground water quality. Neither the analysis includes whether the changes in nitrate and pesticide leaching could be reached at lesser costs by use of other measures than land use changes. Therefore future analysis of the effects of combined measures aiming at e.g. reducing the intensity of agricultural production would be very useful from an environmental economics point of view in order to broaden the basis of cost efficient policy recommendations for local ground water protection from nitrate leaching. 9

12 1 Indledning 1.1 Introduktion til analyserne Den danske drikkevandsressource består overvejende af grundvand, der stort set ubehandlet kan anvendes i drikkevandsforsyningen. Der er et stærkt politisk ønske om, at dette også skal være tilfældet i fremtiden, og derfor har der været fokus på kilder til forurening af grundvandet. En stor del af drikkevandet indvindes i områder domineret af landbrugsproduktion, hvorfor der naturligt har været opmærksomhed på landbrugsproduktionens betydning som forureningskilde af grundvandet. Særligt har udvaskning af kvælstof og pesticider vist sig at kunne give problemer i denne forbindelse, og der er bl.a. derfor iværksat handlingsplaner med det formål, at reducere anvendelsen og belastningen med kvælstof og pesticider fra landbruget. Både Vandmiljøplan I+II og Pesticidhandlingsplan I+II har ført til en markant reduktion af gødnings- og pesticidanvendelsen i dansk landbrug. Samtidigt er det erkendt, at det lokalt kan være nødvendigt at iværksætte mere vidtgående virkemidler end de, der er indeholdt i de nationale handlingsplaner, såfremt der skal opnås en høj grad af sikkerhed for beskyttelse af grundvandsressourcerne. Med henblik for at tilvejebringe et grundlag for lokal beskyttelse af grundvandsressourcen har amterne derfor udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, og det er specifikt i tilknytning til disse områder, at der gennemføres analyser i denne rapport. Analyserne fokusere på beskyttelse af grundvandskvaliteten dvs. reduktion af udvaskningen af kvælstof og pesticider, medens forhold som tilgængelighed af grundvand og grundvandsindvindingens betydning for andre økosystemer ikke inddrages. Formålet med rapporten er at dokumentere analyserne af de budgetog velfærdsøkonomiske konsekvenser af ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser. Analyserne er en del af aktiviteterne i ARLAS-projektet, hvor der været arbejdet med udvikling af redskaber til scenarieanalyser for et 10x10 km stort studieområde i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Hidtil er der i regi af projektet gennemført analyser af et pilotscenarie vedr. ekstensivering af landbrugsdriften på marginaljorde. Nærværende analyser omfatter de områder, der er udpeget af Viborg amt med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Arealanvendelsen i områderne består i dag af landbrugsproduktion, hvor ca. 90 procent er arealer i omdrift, og den alternative arealanvendelse, som indgår i scenarierne er skovproduktion, braklægning samt kombinationer heraf. 1.2 Miljøøkonomisk scenarieanalyse I dette afsnit gives en introduktion til principperne bag miljøøkonomisk scenarieanalyse. Afsnittet har et anvendelsesorienteret fokus, 10

13 medens der henvises til Møller et al. (2000) for en dansk gennemgang af teorigrundlaget. Formålet med miljøøkonomisk scenarieanalyse er at give et konsistent kvantitativt grundlag for at sammenligne miljøpolitiske initiativer. Derfor indbefatter miljøøkonomisk analyse konsekvenserne både for markedsomsatte goder (varer, produktionsfaktorer mv.) samt for ikke-markedsomsatte goder (miljøkvalitet, biodiversitet, rekreative muligheder, mv.). Miljøøkonomiens forskningsmæssige sigte retter sig derfor primært mod at udvikle metoder og gennemføre analyser, der kan øge forståelsen af sammenhængen mellem samfundets økonomiske aktiviteter og effekterne på natur og miljø samt at kvantificere disse sammenhænge. Herved styrkes grundlaget for at opnå en omkostningseffektiv udnyttelse af samfundets ressourcer, hvilket er det centrale udgangspunkt for det velfærdsøkonomiske teorigrundlag, som miljøøkonomien bygger på. Miljøøkonomi har både et deskriptivt og et normativt sigte. Den deskriptive analyse retter sig først og fremmest mod at beskrive og kvantificere de økonomiske aktiviteters påvirkninger af miljø- og naturgoderne. Resultaterne herfra kan indgå i sammenlignende analyser af forskellige tiltag og reguleringsstrategiers økonomiske og miljømæssige konsekvenser eller i værdisætningsstudier, der har til formål at belyse befolkningens præferencer for ændringer i natur- og miljøpåvirkningerne. Den normative analyse sigter mod at opgøre de velfærdsmæssige nettogevinster ved mulige miljøpolitiske tiltag gennem cost-benefit analyse samt at sammenligne omkostningsefektiviteten af forskellige former for miljøregulering (omkostningseffektivitets-analyse). De normative analyser giver således en evaluering af, hvad der er "bedst" vurderet ud fra præcist formulerede velfærdskriterier. Analyserne i nærværende rapport omfatter omkostningseffektivitetsanalyser af tiltag (eller scenarier) for beskyttelse af grundvandsressourcen i prioriterede drikkevandsområder. Modsat cost-benefit analysen, hvor samtlige effekter af de analyserede tiltag søges prissat, dvs. omregnet til monetære enheder, foretages der ved omkostningseffektivitets-analysen ikke en prissætning af effekterne på det gode (drikkevandsressourcen) som tiltaget er rettet mod. Effekterne på drikkevandsressourcen er bestemt af ændringen i kvælstof- og pesticidudvaskningen, som er det overordnede mål i de danske vandmiljøplaner. Da effekterne af de analyserede scenarier må forventes at være ens, idet både kvælstof- og pesticidanvendelsen helt ophører på arealerne, kan omkostningseffektiviteten af de analyserede tiltag evalueres på et konsistent grundlag ved at sammenligne de velfærdsøkonomisk omkostninger for de enkelte scenarier. Udgangspunktet for omkostningseffektivitets-analysen er typisk ønsket om at nå et givet niveau for miljøbeskyttelse der skal så-at-sige være et fælles "anker" for tiltagene. Dette er centralt, idet der ved omkostningseffektivitets-analysen som nævnt ikke foretages en værdisætning af gevinsterne ved at opfylde målet, hvorfor tiltag, der ikke fører til samme målopfyldelse ikke altid kan sammenlignes konsistent. Der vil dog være situationer, hvor der alligevel kan drages entydige konklusioner, jf. tabel 1. 11

14 Tabel 1.1. Principper for rangordning af tiltag gennem omkostningseffektivitets-analyse Effekt på miljømål Velfærdsøkonomisk omkostning A=B A<B A < B A er omkostningseffektiv i forhold til B Omkostningseffektiviteten kan ikke vurderes A = B A og B er indbyrdes omkostningseffektive B er omkostningseffektiv i forhold til A Det ses, at hvor miljøeffekten af de analyserede tiltag er ens, vil tiltaget, der føre til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, være omkostningseffektivt. Tilsvarende, hvor de velfærdsøkonomiske omkostninger af de analyserede tiltag er ens, vil tiltaget, der føre til den højeste miljøeffekt være omkostningseffektivt. Derimod kan der ikke drages konklusioner vedr. omkostningseffektiviteten, hvis det ene tiltag både fører til lavere velfærdsøkonomiske omkostninger og lavere miljøeffekter. Efter denne omtale af principperne bag miljøøkonomisk scenarieanalyse gennemgås de analyserede scenarier samt de anvendte analysemetoder i den resterende del af kapitlet. 1.3 Scenarier og beslutningsregler I scenarieanalyserne fokuseres på strategier for ændret arealanvendelse på landbrugsarealer, der er udpeget med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Ændringerne i arealanvendelsen eller rettere: scenarierne - forudsættes irreversible, dvs. at den resulterende arealanvendelse (principielt) fastholdes i al fremtid. Dette betyder bl.a. at de arealer, der berøres af den ændrede arealanvendelse fremover ikke kan indgå i bedriftens aktiviteter, dvs. anvendes som harmoniareal mv. Konsekvenserne af at gennemføre scenarierne sammenlignes i en statisk komparativ analyse med referencesituationen, som er den eksisterende landbrugsdrift. De analyserede strategier omfatter: Skovrejsning: Etablering af skov på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Braklægning: Braklægning af alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Foruden analysen af strategierne med skovrejsning og braklægning analyseres også en kombineret strategi omfattende: Kombineret skovrejsning og braklægning: Skovrejsning på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde og prioriteret skovrejsningsområde samt braklægning af alle øvrige landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Ved de to strategier er det centrale element for bedriftstilpasningen, hvor stor en andel af bedriftens landbrugsareal, der berøres af scena- 12

15 riet. Hvor det kun er en mindre del af arealet der berøres, kan det være rimeligt at antage, at produktionen på bedriftens øvrige arealer fortsætter uændret efter en proportional kapacitetstilpasning. Dette betyder, at arealet med enkeltafgrøder og husdyrholdet reduceres proportionalt med andelen af bedriftens areal, der udtages af omdrift. For husdyrproduktionen vil dette være en rimelig forudsætning, såfremt bedriftens husdyrintensitet ligger tæt på (eller over) de gældende arealkrav til eje af harmoniarealer. For de bedrifter, hvor dyreintensiteten ligger under arealkravene kunne det alternativt antages, at husdyrholdet ændres svarende til et evt. "underskud" i egne harmoniarealer. I denne analyse anvendes som udgangspunkt antagelsen om proportionalitet mellem bedriftstilpasningen og det udtagne areal, idet det vurderes, at en yderligere nuancering af beslutningsreglerne vil have meget begrænset betydning for det samlede resultat. Hvor en større del af bedriftens areal berøres af tiltagene, vil det være rimeligt at antage, at husdyrproduktionen helt ophører. Med dette udgangspunkt foreslås følgende beslutningsregler for drikkevandscenarierne: Hvis mindre end 25% af bedriftens areal er udtaget, antages at bedriften kan tilpasse sig, således at afgrøde- og husdyrproduktionen reduceres proportionalt med det udtagne areal. Hvis mellem 25% og 75% af bedriftens areal udtages, antages at bedriften tilpasser sig, således at husdyrproduktionen ophører, medens det resterende landbrugsareal anvendes til fortsættelse af den eksisterende salgsafgrødeproduktion. Hvis mere end 75% af bedriftens areal udtages, antages at landbrugsproduktionen ophører på hele bedriften. Beslutningsreglerne er blevet vurderet i forhold til eksisterende erfaringer hos Landbrugets Rådgivningscenter (personlig kommunikation) med udtagning af landbrugsjord i drikkevandsområder, og dette har understøttet antagelsen om, at andelen af bedriftens areal der udtages, udgør den determinerende faktor for bedriftstilpasningen. Endvidere viser erfaringerne, at der typisk sker et fuldt driftsophør, såfremt hovedparten af en bedrifts areal udtages, hvilket understøtter beslutningsregel nr. 3. Det skal bemærkes, at beslutningsreglerne formodentligt vil medføre, at der bliver tale om overkantsskøn for de driftsmæssige tilpasninger og de deraf følgende omkostninger, særligt for bedrifter der falder under beslutningsregel 1. Argumentet herfor er, at den reelle tilpasning må forventes at ske ved ophør med de mindst rentable aktiviteter først. Dette har det ikke været muligt at afspejle i de foreliggende konsekvensanalyser, idet det ville kræve, at driften på hver enkelt bedrift blev modelleret i detaljen og efterfølgende underkastet forudsætningerne for de enkelte scenarier. Denne tilgang har til gengæld den ulempe, at sammensætningen af aktiviteterne i referencesituationen ville være modelleret, og ikke som nu baseret på den observerede produktionsstruktur. Begge metoder har således fordele og ulemper, og den anvendte tilgang er valgt ud fra hensynet om at anvende en 13

16 forholdsvis enkel og operationel modellering af de økonomiske konsekvenser. I projektets pilotscenarie, der omhandlede etablering af ekstensiv husdyrdrift på potentielle marginaljorder, blev der ligeledes anvendt beslutningsregler til beskrivelse af bedrifternes tilpasninger. En væsentlig forskel fra drikkevandsanalyserne var her, at de ekstensiverede arealer fortsat kunne indgå i landbrugsdriften dog som ekstensivt drevne arealer. Dette er ikke tilfældet for drikkevandsscenarierne. Ligeledes må det forventes at landbrugsdriften helt vil ophøre ved udtagning af hovedparten af bedrifts areal. Derfor adskiller de her præsenterede beslutningsregler sig fra de, der anvendtes i pilotscenariet. Ved analyse af konsekvenserne af de to strategier antages det, jf. beslutningsreglerne, at jordrentetabet fra landbrugsproduktionen kan beregnes som en funktion af andelen af landbrugsjord, som udgår af produktion for hver enkelt af bedrift. De økonomiske konsekvenser af de udvalgte strategier i form af tabt jordrente fra landbrugsdriften vil således være ens mellem strategierne, men da den resulterende anvendelse af de udtagne arealer (skovproduktion og braklægning) udløser forskellige tilskud og forskellige naturgoder, vil strategierne samlet set have forskellige konsekvenser. Dette inddrages i analyserne, idet følgende elementer analyseres: Skovrejsning: tabt jordrente fra landbrugsproduktion, jordrente ved skovproduktion (herunder tilskud til skovrejsning og øget jagtværdi), øget udbud af naturgoder ved skovrejsning (rekreativ anvendelse, biodiversitet, mm.). Braklægning: tabt jordrente fra landbrugsproduktion, jordrente ved braklægning (EU-tilskud og øget jagtværdi), øget udbud af naturgoder ved braklægning (biodiversitet, mm.). 1.4 Budget- og velfærdsøkonomisk analyse De økonomiske konsekvenser af scenarierne belyses ved både en budget- og velfærdsøkonomiske analyse. Den budgetøkonomiske analyse har til formål at kvantificere konsekvenserne for de berørte virksomheder, dvs. hvorledes den enkelte landbrugsbedrifts produktion og indtjening påvirkes af det analyserede scenario. Derfor omfatter den budgetøkonomiske analyse alene effekterne på markedsomsatte goder samt tilskudsbetalinger, og analysen baseres på observerede faktorpriser. Budgetøkonomiske analyser kan også omfatte de økonomiske konsekvenser for forskellige offentlige kasser: stat, kommuner og amter, og disse søges så vidt muligt også inddraget i analyserne. Den velfærdsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i den budgetøkonomiske, idet der foretages en omregning til velfærdsøkonomiske beregningspriser. Omregningen fra driftsøkonomiske til velfærdsøkonomiske priser foretages ved at multiplicere priserne for de enkelte produkter og varer med nettoafgiftsfaktoren for indenlandsk og internationalt handlede goder (bortset for forbrugsgoder), som er hhv. 1,17 og 1,25. Herved fås en approksimation for forbrugernes 14

17 marginale nytte af de enkelte goder. Der henvises til Birr-Pedersen (2000a) for en nærmere gennemgang af analyser og beregningsmetoder. Målet med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvorledes samfundets samlede velstand påvirkes af de betragtede scenarier. Velstanden i samfundet antages at afhænge af forbrugsmulighederne, og disse afhænger af, hvorledes samfundets knappe produktionsfaktorer (arbejdskraft, kapital og jord) bliver benyttet. Enhver omallokering af disse faktorer - fx gennem en ændret arealanvendelse - påvirker forbrugsmulighederne og dermed velstanden. Den relative marginale velfærdsmæssige værdi af de forskellige forbrugsgoder antages at blive udtrykt gennem befolkningens relative betalingsvillighed for goderne, dvs. gennem disses priser. Det er derfor, de velfærdsøkonomiske effekter kan udtrykkes i kroner og ører. De velfærdsøkonomiske konsekvenser omfatter ud over ændringen i værdien af de forbrugsgoder, som omsættes på et marked, også ikkemarkedsomsatte goder såsom fx natur- og miljøgoder. Påvirker de betragtede tiltag udbudet af andre miljø- og naturgoder, end dem tiltagene direkte sigter mod at øge i dette tilfælde kvaliteten af drikkevandsressourcen - bør værdien af disse goder indgå i de velfærdsøkonomiske analyser. Effekten på de afledte ikkemarkedsomsatte goder søges kvantificeret ved anvendelse af benefit transfer, idet muligheder og begrænsninger herfor diskuteres. Hvor det ikke er muligt at værdisætte de afledte miljøkonsekvenser beskrives disse så vidt muligt kvantitativt i fysiske størrelser. Den velfærdsøkonomiske analyse belyser således den velfærdsøkonomiske nettoomkostning af de enkelte scenarier, som sat i forhold til deres bidrag til beskyttelse af drikkevandsressourcen kan indgå i en omkostnings-efficiens analyse. Produktions- og miljøtilskud behandles forskelligt i den budget- og velfærdsøkonomiske analyse. I den budgetøkonomiske analyse indgår alle tilskud fuldt som bidrag til bedrifternes samlede indtjening. I modsætning hertil er den velfærdsøkonomiske værdi af tilskuddene afhængig af deres finansiering. Såfremt et tilskud finansieres fuldt af den danske stat eller andre nationale kasser, udgør tilskuddet alene en national omfordeling uden en direkte velfærdsøkonomisk effekt. Derimod er tilskud fx under EUs hektarstøtteordning fuldt finansieret af EU, og repræsenterer derved en ren valutaindtjening til Danmark, forudsat Danmarks betalinger til EU fortsat er uafhængige af de modtagne tilskud. Derfor indgår EU-finansierede tilskud fuldt som en velfærdsøkonomisk indtjening. 1.5 Resultatvariable og diskonteringsrate De betragtede miljø- og naturpolitiske tiltag vedrører alle landbrugsaktiviteter, som er betinget af anvendelse af den primære produktionsfaktor jord. Tiltagenes omkostninger opgøres derfor som forskellen mellem jordrenten ved den hidtidige arealanvendelse og jordrenten ved den nye arealanvendelse. Jordrenten er det beløb, som er tilbage til aflønning af produktionsfaktoren jord efter at de to øvrige produktionsfaktorer arbejdskraft og kapital er aflønnet og samtlige 15

18 udgifter til producerede råvarer er afholdt. Jordrenten beregnes derfor som forskellen mellem værdien af de på arealet producerede produkter og udgifterne derved i form af de anvendte input. De økonomiske konsekvenser opgøres alle som ændringen i den årlige jordrente pr. hektar i 1997-priser, dvs. som den annuiserede værdi. Hvor der er tale om aktiviteter og betalinger med uendelig tidshorisont, som det typisk er tilfældet med landbrugsproduktion, vil 1. års jordrenten svare til den annuiserede værdi. Hvis betalingerne derimod varierer over årene, som det eksempelvis er tilfældet med et tidsbegrænset tilskud, beregnes den annuiserede værdi af betalingerne ved først at beregne nutidsværdien af disse og herefter beregne den årlige (annuiserede) betaling ved brug af kapitalindvindingsfaktoren. For en nærmere beskrivelse af nutidsværdiberegninger og annuisering se Møller et al. (2000) kapitel 4. Der anvendes forskellige diskonteringsrater i de budget- og velfærdsøkonomiske analyser, hvilket skyldes grundlæggende teoretiske overvejelser. I den velfærdsøkonomisk analyse foretages diskontering med det formål, at afspejle befolkningens tidsmæssige præferencer, dvs. at der er større præference for at afholde et givet forbrug i år frem for næste år. I den budgetøkonomiske analyse foretages diskontering med henblik på at afspejle investeringens alternative afkastrate dvs. alternativomkostningen af investeringen. Som approksimation for den velfærdsøkonomiske diskonteringsrate anvendes den effektive reale rente efter skat på konvertible obligationer, idet denne udtrykker den årlige betaling, som obligationsejerne skal have for at udlåne penge og derved udskyde deres forbrug. I den budgetøkonomiske analyse anvendes den reale lånerente før skat som diskonteringsrate, idet denne viser alternativintjeningen af at udlåne et givet beløb frem for at investere det i den planlagte aktivitet. Der kan henvises til Møller et al. (2000) s for en mere omfattende argumentation og diskussion. 1.6 Referencesituationen Modelleringen af den økonomiske referencesituation følger metoden, som er beskrevet i Schou & Abildtrup (2001) og Schou & Birr- Pedersen (2001), og skal derfor kun omtales kort her. På grundlag af GLR (det Generelle LandbrugsRegister) og CHR (det Centrale HusdyrbrugsRegister) kendes de landbrugsmæssige aktiviteter på enkeltbedrifterne i studieområdet (produktionsstrukturen), men der findes ikke tilsvarende opgørelser af udbytter og faktorindsats, som er nødvendige ved beregning af det økonomiske resultat. Derfor approksimeres dette ved at kombinere oplysningerne om produktionsstrukturen med nøgletal for produktionsværdi, dækningsbidrag og jordrente for de enkelte aktiviteter beregnet på grundlag af Fødevareøkonomisk Instituts driftsgrensstatistik. Beregningsrutinen er beskrevet i formel 1 med jordrenten som eksempel. Π i = j= n x Π ( x ) (1) ij j ij 16

19 hvor Πi er jordrenten for bedrift i xij er omfanget (ha eller antal dyr) af driftsgren j på bedrift i Π j ( x ij ) er nøgletallet for jordrenten pr. enhed af driftsgren i beregnet som funktion af x ij, idet udtrykket er stigende med x ij n er antal driftsgrene Det ses af formel 1, at nøgletallene for aktiviteternes økonomiske bidrag også afspejler størrelsesøkonomiske forhold, idet der tages hensyn til aktivitetens størrelse ved beregningen af hver driftsgrens bidrag til bedriftens økonomi (se Birr-Pedersen, 2000b, for nærmere diskussion heraf). Dette er gjort ved at de økonomiske nøgletal (fx jordrenten pr. ha) er beregnet for forskellige størrelsesgrupper, dvs. antal ha eller antal dyr, for de enkelte aktiviteter. Herefter opstilles resultaterne i en såkaldt look-up table, hvorfra nøgletallene hentes på grundlag af størrelsen af de enkelte aktiviteter på hver bedrift (fx antal ha med vårbyg eller antal slagtesvin). Nøgletallene beregnes både som budget- og velfærdsøkonomiske størrelser, og til illustration er beregningen for gennemsnitlig vårbygproduktion i tabel 1.2. Det ses, at den gennemsnitligt jordrente ved vårbygproduktion i 1997 var på 250 kr. pr. ha jf. den budgetøkonomiske opgørelse, men kr. pr. ha i den velfærdsøkonomiske. Beregningerne følger principperne, der blev beskrevet i afsnit 1.4 og er i øvrigt gennemgået i detaljer i Birr-Pedersen (2000a), så her skal kun omtales enkelte væsentligt forskelle mellem den budget- og velfærdsøkonomiske beregning. 17

20 Tabel 1.2. Budget- og velfærdsøkonomisk beregning for vårbygproduktion, 1997-priser Vårbyg Reale konsekvenser Budgetøkonomisk beregning Velfærdsøkonomisk beregning Indtægter Enhed Værdi Pris pr. enhed Kr. i alt Netto afgiftsfaktor (NAF) Kr. i alt Kerneudbytte Hkg 51, , Halm FE 424 1, , Tilskud Kr , Ialt Omkostninger Udsæd 430 1, Kunstgødning 651 1, Husdyrgødning 390 1, Kemikalier 332 1, Energi 177 1, Maskinstation 439 1, Øvrige planteavlsomkostninger 85 1,17 99 Alternativomkostning, beholdninger 94 (1,17) 82 Omkostninger I Dækningsbidrag I Arbejdsindsats Timer 14, , Vedligeholdelse, inventar 381 1, Afskrivning, inventar 684 (1,25) 343 Rentebelastning, inventar 157 Skatter og afgifter 238 Forsikringer 144 1, Diverse 266 1, Vedligeholdelse, bygninger 86 1, Afskrivning, bygninger 270 (1,17) Vedl. og afskr., grundforbedringer 132 Rentebelastning, bygninger 516 Faste omkostninger i alt Jordrente Den budgetøkonomiske opgørelse foretages i faktorpriser og omfatter alle indtægter og udgifter, som er forbundet med produktionen af vårbyg. Der er således tale om et gennemsnitligt driftsregnskab for vårbygproduktion i Den velfærdsøkonomiske opgørelse skal derimod give en approksimation for værdien af forbrugerpræferencerne for produktion af vårbyg, hvorfor de budgetøkonomiske værdier multipliceres med nettoafgiftsfaktoren for hhv. indenlandsk og internationalt handlede varer. Endvidere indgår driftsomkostninger, som alene repræsenterer en omfordeling i det danske samfund og ikke et egentligt forbrug af produktionsfaktorer og varer dvs. afgifter, skatter og renter ikke i den velfærdsøkonomiske opgørelse. Sidst anvendes som nævnt forskellige kalkulationsrenter i den budget- og velfærdsøkonomiske opgørelse, hvilket har betydning for værdien af afskrivninger og alternativomkostningen af beholdninger. Derfor er NAF sat i parentes for disse poster, for at markere, at der 18

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å

Samfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å Appendix 2 Empty page Rapport for MERIT-projektet vedr. Samfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å JESPER S. SCHOU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark

Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark Udredning for Wilhjelmudvalget Arbejdsrapport fra DMU, nr. 158 [Tom side]

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Jordrentetab ved arealekstensivering i landbruget

Jordrentetab ved arealekstensivering i landbruget Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jordrentetab ved arealekstensivering i landbruget Principper og resultater Faglig rapport fra DMU, nr. 542 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på 3-arealer og naturskovarealer

Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på 3-arealer og naturskovarealer Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på 3-arealer og naturskovarealer Arbejdsrapport fra DMU, nr. 197 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Økonomisk Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III

Økonomisk Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III Juni 2009 Økonomisk Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III Udarbejdet af Brian H. Jacobsen, FOI, KU Berit Hasler, DMU, AAU Line Block Hansen, DMU, AAU Fødevareøkonomisk Institut (Afd. for miljø og regional

Læs mere

Jesper S. Schou DMU-SYS 16. september Notat

Jesper S. Schou DMU-SYS 16. september Notat Jesper S. Schou DMU-SYS 16. september 2004 Notat 2YHUVODJIRUGHQDWLRQDOHRPNRVWQLQJHUYHGLPSOHPHQWHULQJDI 9DQGUDPPHGLUHNWLYHWVPnOV WQLQJHULYDQGO EV HURJPDULQHRPUnGHU ±DQDO\VHIRUODQGEUXJHW,QGOHGQLQJ I dette

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Størrelsesøkonomi i dansk landbrug. Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl

Størrelsesøkonomi i dansk landbrug. Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl Størrelsesøkonomi i dansk landbrug Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl. 10.30 11.15 Størrelsesøkonomi i dansk landbrug 2... Størrelsesøkonomi i dansk landbrug Begreberne Eksisterende

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN ATV- Jord og Grundvand DGI byen, København Carl Åge Pedersen, Planter og Miljø Chefkonsulent BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN 1. november 2016 EMNER, JEG VIL KOMME IND PÅ: Størrelsen af BNBO erne. Mulige indsatser

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Nye tider Nye metoder

Nye tider Nye metoder Nye tider Nye metoder En gennemgang af den samfundsøkonomiske analysemetode Oplæg for: Dansk Energiøkonomisk Selskab Af: Theis Hybschmann Petersen D. 27-9-2016 Introduktion Theis Hybschmann Petersen Uddannet

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark

Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark Udarbejdet af JESPER S. SCHOU FLEMMING MØLLER KATJA BIRR-PEDERSEN Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi. Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner

MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi. Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi LIS/CKD/1 1 Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner 1. Indledning Formålet med dette notat

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark Dato d. 10.02.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere