Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Faglig rapport fra DMU, nr. 443

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Faglig rapport fra DMU, nr Jesper Sølver Schou

4 Datablad Titel: Forfatter: Afdeling: Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevandsbeskyttelse Jesper Sølver Schou Afdeling for Systemanalyse Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 443 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Maj 2003 Redaktionen afsluttet: Januar 2003 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Flemming Møller, Jens Abildtrup, Tommy Dalgaard, Hanne Bach Forskningsprogrammet: Arealanvendelse jordbrugeren som landskabsforvalter. Schou, J.S Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevandsbeskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser. 45 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Korrektur: I rapporten foretages en miljøøkonomisk analyse af strategier for udtagning af landbrugsjord i drikkevandsområder. Braklægning under EUs landbrugsordninger (hvor dette er muligt) viser sig at være den strategi, som fører til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, medens skovrejsning fører til de højeste. Kun hvor der rejses skov i umiddelbart nærhed af boligområder, kan skovrejsning konkurrere med braklægning. Drikkevandsbeskyttelse, Udtagning af landbrugsjord, Miljøøkonomi. Ann-Katrine Holme Christoffersen Hanne Bach og Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 46 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Strandgade København K Tlf

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Summary 8 1 Indledning Introduktion til analyserne Miljøøkonomisk scenarieanalyse Scenarier og beslutningsregler Budget- og velfærdsøkonomisk analyse Resultatvariable og diskonteringsrate Referencesituationen 16 2 Skovrejsning i drikkevandsområder Grundlaget for de budgetøkonomiske analyser Budgetøkonomiske konsekvenser ved skovrejsning på landbrugsjord Velfærdsøkonomi 23 3 Braklægning i drikkevandsområder Regler for braklægning Budgetøkonomiske konsekvenser ved braklægning i drikkevandsområder Velfærdsøkonomiske konsekvenser ved braklægning i drikkevandsområder 30 4 Kombineret skovrejsning og braklægning 32 5 Administrative omkostninger Afgrænsning af de administrative omkostninger Administrative omkostninger ved MVJ-brak Administrative omkostninger ved skovrejsning De enkelte scenariers administrative omkostninger 36 6 Samlet vurdering af scenarierne Scenariernes samlede omkostninger Omkostningseffektivitets-analyse Følsomhedsanalyse Perspektivering 41

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport er udarbejdet i regi af projektet ARLAS: Arealanvendelse og landskabsudvikling belyst ved scenariestudier, som er et tværinstitutionelt projekt under forskningsprogrammet Arealanvendelse jordbrugeren som landskabsforvalter. Projektet forløb fra 1996 til I rapporten dokumenteres de miljøøkonomiske analyser af udvalgte strategier til beskyttelse af drikkevandsressourcerne i et studieområde beliggende i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Resultaterne har indgået i projektets samlede scenarieudvikling med henblik på at illustrere perspektiverne ved en helhedsdækkende analyse af miljøpolitiske initiativer i relation til arealanvendelsen i det åbne land. Analyserne er udarbejdet af Jesper S. Schou. Tommy Dalgaard fra Danmarks JordbrugsForskning har bidraget med data til brug for beskrivelse af scenarierne og har desuden sammen med Flemming Møller (Danmarks Miljøundersøgelser) og Jens Abildtrup (Fødevareøkonomisk Institut) kommenteret rapporten. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Systemanalyse April

8 Sammenfatning Formålet med rapporten er at dokumentere analyserne af de budgetog velfærdsøkonomiske konsekvenser af ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser. Analyserne er en del af aktiviteterne i ARLAS-projektet, hvor der været arbejdet med udvikling af redskaber til scenarieanalyser for et 10x10 km stort studieområde i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Nærværende analyser omfatter de områder, der er udpeget af Viborg amt med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Arealanvendelsen i områderne består i dag af landbrugsproduktion, hvor ca. 90 procent af arealet er i omdrift, og den alternative arealanvendelse, som indgår i scenarierne er skovproduktion, braklægning samt kombinationer heraf. De analyserede strategier omfatter: Skovrejsning: Etablering af skov på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Braklægning: Braklægning af alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Kombineret skovrejsning og braklægning: Skovrejsning på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde og prioriteret skovrejsningsområde samt braklægning af alle øvrige landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. For scenarier, hvor braklægning indgår gennemføres analyserne både for braklægning under EUs hektarstøtteordning og braklægning under de danske ordninger for MiljøVenlig Jordbrug (MVJordningerne). Alle de analyserede scenarier medfører, at gødnings- og pesticidanvendelsen ophører på de udtagne arealer. Derfor forventes effekten i form af reduceret grundvandsbelastning at være tilnærmelsesvis ens. Som følge heraf gives rangordningen af de enkelte scenariers omkostningseffektivitet af de velfærdsøkonomiske omkostninger (tabel 0.1). Det mest omkostningseffektive af de analyserede scenarier er således braklægning under EUs hektarstøtteordning, efterfulgt af kombineret skovrejsning og EU-brak. Det mindst omkostningseffektive scenarie er skovrejsning, hvor reduktionsomkostningerne er næsten 3 gange højere end ved det mest omkostningseffektive alternativ. Tabel 0.1. Årlige budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser af scenarier for ændret arealanvendelse i drikkevandsområder (1.300 ha i alt) Budgetøkonomisk Velfærdsøkonomisk 1000 kr kr. Skovrejsning Braklægning med EU-tilskud Braklægning med MVJ-tilskud Kombineret skovrejsning og brak med EU-tilskud Kombineret skovrejsning og brak med MVJ-tilskud Ved sammenligning af de forskellige scenariers omkostningseffektivitet bør de velfærdsøkonomiske omkostninger anvendes sat i forhold til den opnåede miljøeffekt i form af reduceret grundvandsbelastning. 6

9 Af denne grund vil en sammenligning af disse resultater med tidligere foretagne budgetøkonomiske analyser som fx den økonomiske midsvejsevaluering af VMPII - ikke være metodisk konsistent, bl.a. også fordi de her analyserede scenarier har konsekvenser for både pesticid- og kvælstofbelastning. Braklægning under EUs hektarstøtteordning er den arealanvendelse på de udtagne arealer, der fører til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, og repræsenterer således det mest omkostningseffektive tiltag af de, der er omfatte af analysen. Det er en væsentlig pointe, at resultatet ændrer sig, såfremt de budgetøkonomiske omkostninger anvendes ved sammenligningen. Dette betyder, at som ordningerne er sammensat i dag, vil de valg som producenterne træffer ud fra ønsket om at minimere deres tilpasningsomkostninger, ikke være sammenfaldende med de valg, der ud fra en samfundsmæssig velfærdsbetragtning fører til de laveste omkostninger. Ved analysen af scenarierne er det ikke inddraget, hvorvidt de forventede ændringer i kvælstof- og pesticidudvaskningen vil være tilstrækkelige til at opnå en tilfredsstillende grundvandsbeskyttelse. Det er heller ikke analyseret om den ønskede grundvandsbeskyttelse kunne være opnået til lavere velfærdsøkonomiske omkostninger gennem andre tiltag, som fx reduceret kvælstof- og pesticidanvendelse eller andre områdeudpegninger. Derfor kunne det være særdeles interessant set fra en miljøøkonomisk synsvinkel, at supplere analyserne med scenarier, der omfatter kombinationer af styringsmidler og som tillader en mere udbredt fortsættelse af landbrugsdriften samtidigt med, at der opnås en tilfredsstillende grundvandsbeskyttelse. 7

10 Summary In this report the economic costs of land use changes aimed at protecting groundwater resources from agricultural pollution are analysed. The study is part of the ARLAS-project which aims at developing models for scenario analysis of agricultural land use changes. Results refer to a 10x10-km study area in the county of Viborg located in the middle of Jutland. The scenarios imply changing land use from conventional cash crop and husbandry farming to afforestation and set-aside on areas appointed as high priority with respect to groundwater. The following land use changes are Afforestation: Forests are established on agricultural land in the appointed areas. Set-aside: Set-aside of all agricultural land in the appointed areas. Combined afforestation and setaside: Forests are established on agricultural land which are appointed by Viborg county as having high priority with respect to both groundwater protection and establishment of forest and set-aside on all other appointed areas. For the set-aside scenarios the analyses are performed for both set-aside subsidised by the hectare premiums of the CAP and for the partially nationally financed subsidies under the accompanying measures. Table 0.1 shows the financial and welfare economic costs (measured as economic rent) of each scenario. Table 0.1. Cost efficiency comparison of scenarios for local ground water protection (1300 ha in total) Financial Costs 1 Welfare Economic Costs DKK 1000 DKK Afforrestation Set-aside with EU hectare premiums Set-aside under the accompanying measures Combined afforestation and Set-aside with EU hectare premiums Combined afforestation and Set-aside under the accompanying measures ) The economic rent equals the residual after remuneration of all factors and input but land. Because both set-aside and afforestation results in the same protection of groundwater from nitrogen and pesticide leaching (fertilizer and pesticide use cease), the differences in the cost efficiency of the scenarios are given by the differences in welfare economic costs. The most cost-efficient scenario is set-aside under the EU hectare premiums, which is followed by the scenario with combined set-aside and afforestation. The least cost efficient scenario is the afforestation scenario. The cost efficient scenario i.e. the set-aside under the EU hectare premiums is a result mainly driven by the fact, that the subsidies are 100 percent financed by the EU and therefore represent an net currency income to the Danish economy. If the financial costs to the 8

11 farmers were used in stead of the welfare economic costs the cost efficiency ranking at the scenarios would change in favour of setaside under the accompanying measures. This is an important result as it points out that the choices made by the farmers - given that they are minimising costs will differ from the welfare economic efficient priorities of the society. In the analyses no explicit evaluation are made as to whether reductions in nitrate and pesticide leaching will be enough to obtain a satisfactory ground water quality. Neither the analysis includes whether the changes in nitrate and pesticide leaching could be reached at lesser costs by use of other measures than land use changes. Therefore future analysis of the effects of combined measures aiming at e.g. reducing the intensity of agricultural production would be very useful from an environmental economics point of view in order to broaden the basis of cost efficient policy recommendations for local ground water protection from nitrate leaching. 9

12 1 Indledning 1.1 Introduktion til analyserne Den danske drikkevandsressource består overvejende af grundvand, der stort set ubehandlet kan anvendes i drikkevandsforsyningen. Der er et stærkt politisk ønske om, at dette også skal være tilfældet i fremtiden, og derfor har der været fokus på kilder til forurening af grundvandet. En stor del af drikkevandet indvindes i områder domineret af landbrugsproduktion, hvorfor der naturligt har været opmærksomhed på landbrugsproduktionens betydning som forureningskilde af grundvandet. Særligt har udvaskning af kvælstof og pesticider vist sig at kunne give problemer i denne forbindelse, og der er bl.a. derfor iværksat handlingsplaner med det formål, at reducere anvendelsen og belastningen med kvælstof og pesticider fra landbruget. Både Vandmiljøplan I+II og Pesticidhandlingsplan I+II har ført til en markant reduktion af gødnings- og pesticidanvendelsen i dansk landbrug. Samtidigt er det erkendt, at det lokalt kan være nødvendigt at iværksætte mere vidtgående virkemidler end de, der er indeholdt i de nationale handlingsplaner, såfremt der skal opnås en høj grad af sikkerhed for beskyttelse af grundvandsressourcerne. Med henblik for at tilvejebringe et grundlag for lokal beskyttelse af grundvandsressourcen har amterne derfor udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, og det er specifikt i tilknytning til disse områder, at der gennemføres analyser i denne rapport. Analyserne fokusere på beskyttelse af grundvandskvaliteten dvs. reduktion af udvaskningen af kvælstof og pesticider, medens forhold som tilgængelighed af grundvand og grundvandsindvindingens betydning for andre økosystemer ikke inddrages. Formålet med rapporten er at dokumentere analyserne af de budgetog velfærdsøkonomiske konsekvenser af ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser. Analyserne er en del af aktiviteterne i ARLAS-projektet, hvor der været arbejdet med udvikling af redskaber til scenarieanalyser for et 10x10 km stort studieområde i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Hidtil er der i regi af projektet gennemført analyser af et pilotscenarie vedr. ekstensivering af landbrugsdriften på marginaljorde. Nærværende analyser omfatter de områder, der er udpeget af Viborg amt med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Arealanvendelsen i områderne består i dag af landbrugsproduktion, hvor ca. 90 procent er arealer i omdrift, og den alternative arealanvendelse, som indgår i scenarierne er skovproduktion, braklægning samt kombinationer heraf. 1.2 Miljøøkonomisk scenarieanalyse I dette afsnit gives en introduktion til principperne bag miljøøkonomisk scenarieanalyse. Afsnittet har et anvendelsesorienteret fokus, 10

13 medens der henvises til Møller et al. (2000) for en dansk gennemgang af teorigrundlaget. Formålet med miljøøkonomisk scenarieanalyse er at give et konsistent kvantitativt grundlag for at sammenligne miljøpolitiske initiativer. Derfor indbefatter miljøøkonomisk analyse konsekvenserne både for markedsomsatte goder (varer, produktionsfaktorer mv.) samt for ikke-markedsomsatte goder (miljøkvalitet, biodiversitet, rekreative muligheder, mv.). Miljøøkonomiens forskningsmæssige sigte retter sig derfor primært mod at udvikle metoder og gennemføre analyser, der kan øge forståelsen af sammenhængen mellem samfundets økonomiske aktiviteter og effekterne på natur og miljø samt at kvantificere disse sammenhænge. Herved styrkes grundlaget for at opnå en omkostningseffektiv udnyttelse af samfundets ressourcer, hvilket er det centrale udgangspunkt for det velfærdsøkonomiske teorigrundlag, som miljøøkonomien bygger på. Miljøøkonomi har både et deskriptivt og et normativt sigte. Den deskriptive analyse retter sig først og fremmest mod at beskrive og kvantificere de økonomiske aktiviteters påvirkninger af miljø- og naturgoderne. Resultaterne herfra kan indgå i sammenlignende analyser af forskellige tiltag og reguleringsstrategiers økonomiske og miljømæssige konsekvenser eller i værdisætningsstudier, der har til formål at belyse befolkningens præferencer for ændringer i natur- og miljøpåvirkningerne. Den normative analyse sigter mod at opgøre de velfærdsmæssige nettogevinster ved mulige miljøpolitiske tiltag gennem cost-benefit analyse samt at sammenligne omkostningsefektiviteten af forskellige former for miljøregulering (omkostningseffektivitets-analyse). De normative analyser giver således en evaluering af, hvad der er "bedst" vurderet ud fra præcist formulerede velfærdskriterier. Analyserne i nærværende rapport omfatter omkostningseffektivitetsanalyser af tiltag (eller scenarier) for beskyttelse af grundvandsressourcen i prioriterede drikkevandsområder. Modsat cost-benefit analysen, hvor samtlige effekter af de analyserede tiltag søges prissat, dvs. omregnet til monetære enheder, foretages der ved omkostningseffektivitets-analysen ikke en prissætning af effekterne på det gode (drikkevandsressourcen) som tiltaget er rettet mod. Effekterne på drikkevandsressourcen er bestemt af ændringen i kvælstof- og pesticidudvaskningen, som er det overordnede mål i de danske vandmiljøplaner. Da effekterne af de analyserede scenarier må forventes at være ens, idet både kvælstof- og pesticidanvendelsen helt ophører på arealerne, kan omkostningseffektiviteten af de analyserede tiltag evalueres på et konsistent grundlag ved at sammenligne de velfærdsøkonomisk omkostninger for de enkelte scenarier. Udgangspunktet for omkostningseffektivitets-analysen er typisk ønsket om at nå et givet niveau for miljøbeskyttelse der skal så-at-sige være et fælles "anker" for tiltagene. Dette er centralt, idet der ved omkostningseffektivitets-analysen som nævnt ikke foretages en værdisætning af gevinsterne ved at opfylde målet, hvorfor tiltag, der ikke fører til samme målopfyldelse ikke altid kan sammenlignes konsistent. Der vil dog være situationer, hvor der alligevel kan drages entydige konklusioner, jf. tabel 1. 11

14 Tabel 1.1. Principper for rangordning af tiltag gennem omkostningseffektivitets-analyse Effekt på miljømål Velfærdsøkonomisk omkostning A=B A<B A < B A er omkostningseffektiv i forhold til B Omkostningseffektiviteten kan ikke vurderes A = B A og B er indbyrdes omkostningseffektive B er omkostningseffektiv i forhold til A Det ses, at hvor miljøeffekten af de analyserede tiltag er ens, vil tiltaget, der føre til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, være omkostningseffektivt. Tilsvarende, hvor de velfærdsøkonomiske omkostninger af de analyserede tiltag er ens, vil tiltaget, der føre til den højeste miljøeffekt være omkostningseffektivt. Derimod kan der ikke drages konklusioner vedr. omkostningseffektiviteten, hvis det ene tiltag både fører til lavere velfærdsøkonomiske omkostninger og lavere miljøeffekter. Efter denne omtale af principperne bag miljøøkonomisk scenarieanalyse gennemgås de analyserede scenarier samt de anvendte analysemetoder i den resterende del af kapitlet. 1.3 Scenarier og beslutningsregler I scenarieanalyserne fokuseres på strategier for ændret arealanvendelse på landbrugsarealer, der er udpeget med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Ændringerne i arealanvendelsen eller rettere: scenarierne - forudsættes irreversible, dvs. at den resulterende arealanvendelse (principielt) fastholdes i al fremtid. Dette betyder bl.a. at de arealer, der berøres af den ændrede arealanvendelse fremover ikke kan indgå i bedriftens aktiviteter, dvs. anvendes som harmoniareal mv. Konsekvenserne af at gennemføre scenarierne sammenlignes i en statisk komparativ analyse med referencesituationen, som er den eksisterende landbrugsdrift. De analyserede strategier omfatter: Skovrejsning: Etablering af skov på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Braklægning: Braklægning af alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Foruden analysen af strategierne med skovrejsning og braklægning analyseres også en kombineret strategi omfattende: Kombineret skovrejsning og braklægning: Skovrejsning på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde og prioriteret skovrejsningsområde samt braklægning af alle øvrige landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Ved de to strategier er det centrale element for bedriftstilpasningen, hvor stor en andel af bedriftens landbrugsareal, der berøres af scena- 12

15 riet. Hvor det kun er en mindre del af arealet der berøres, kan det være rimeligt at antage, at produktionen på bedriftens øvrige arealer fortsætter uændret efter en proportional kapacitetstilpasning. Dette betyder, at arealet med enkeltafgrøder og husdyrholdet reduceres proportionalt med andelen af bedriftens areal, der udtages af omdrift. For husdyrproduktionen vil dette være en rimelig forudsætning, såfremt bedriftens husdyrintensitet ligger tæt på (eller over) de gældende arealkrav til eje af harmoniarealer. For de bedrifter, hvor dyreintensiteten ligger under arealkravene kunne det alternativt antages, at husdyrholdet ændres svarende til et evt. "underskud" i egne harmoniarealer. I denne analyse anvendes som udgangspunkt antagelsen om proportionalitet mellem bedriftstilpasningen og det udtagne areal, idet det vurderes, at en yderligere nuancering af beslutningsreglerne vil have meget begrænset betydning for det samlede resultat. Hvor en større del af bedriftens areal berøres af tiltagene, vil det være rimeligt at antage, at husdyrproduktionen helt ophører. Med dette udgangspunkt foreslås følgende beslutningsregler for drikkevandscenarierne: Hvis mindre end 25% af bedriftens areal er udtaget, antages at bedriften kan tilpasse sig, således at afgrøde- og husdyrproduktionen reduceres proportionalt med det udtagne areal. Hvis mellem 25% og 75% af bedriftens areal udtages, antages at bedriften tilpasser sig, således at husdyrproduktionen ophører, medens det resterende landbrugsareal anvendes til fortsættelse af den eksisterende salgsafgrødeproduktion. Hvis mere end 75% af bedriftens areal udtages, antages at landbrugsproduktionen ophører på hele bedriften. Beslutningsreglerne er blevet vurderet i forhold til eksisterende erfaringer hos Landbrugets Rådgivningscenter (personlig kommunikation) med udtagning af landbrugsjord i drikkevandsområder, og dette har understøttet antagelsen om, at andelen af bedriftens areal der udtages, udgør den determinerende faktor for bedriftstilpasningen. Endvidere viser erfaringerne, at der typisk sker et fuldt driftsophør, såfremt hovedparten af en bedrifts areal udtages, hvilket understøtter beslutningsregel nr. 3. Det skal bemærkes, at beslutningsreglerne formodentligt vil medføre, at der bliver tale om overkantsskøn for de driftsmæssige tilpasninger og de deraf følgende omkostninger, særligt for bedrifter der falder under beslutningsregel 1. Argumentet herfor er, at den reelle tilpasning må forventes at ske ved ophør med de mindst rentable aktiviteter først. Dette har det ikke været muligt at afspejle i de foreliggende konsekvensanalyser, idet det ville kræve, at driften på hver enkelt bedrift blev modelleret i detaljen og efterfølgende underkastet forudsætningerne for de enkelte scenarier. Denne tilgang har til gengæld den ulempe, at sammensætningen af aktiviteterne i referencesituationen ville være modelleret, og ikke som nu baseret på den observerede produktionsstruktur. Begge metoder har således fordele og ulemper, og den anvendte tilgang er valgt ud fra hensynet om at anvende en 13

16 forholdsvis enkel og operationel modellering af de økonomiske konsekvenser. I projektets pilotscenarie, der omhandlede etablering af ekstensiv husdyrdrift på potentielle marginaljorder, blev der ligeledes anvendt beslutningsregler til beskrivelse af bedrifternes tilpasninger. En væsentlig forskel fra drikkevandsanalyserne var her, at de ekstensiverede arealer fortsat kunne indgå i landbrugsdriften dog som ekstensivt drevne arealer. Dette er ikke tilfældet for drikkevandsscenarierne. Ligeledes må det forventes at landbrugsdriften helt vil ophøre ved udtagning af hovedparten af bedrifts areal. Derfor adskiller de her præsenterede beslutningsregler sig fra de, der anvendtes i pilotscenariet. Ved analyse af konsekvenserne af de to strategier antages det, jf. beslutningsreglerne, at jordrentetabet fra landbrugsproduktionen kan beregnes som en funktion af andelen af landbrugsjord, som udgår af produktion for hver enkelt af bedrift. De økonomiske konsekvenser af de udvalgte strategier i form af tabt jordrente fra landbrugsdriften vil således være ens mellem strategierne, men da den resulterende anvendelse af de udtagne arealer (skovproduktion og braklægning) udløser forskellige tilskud og forskellige naturgoder, vil strategierne samlet set have forskellige konsekvenser. Dette inddrages i analyserne, idet følgende elementer analyseres: Skovrejsning: tabt jordrente fra landbrugsproduktion, jordrente ved skovproduktion (herunder tilskud til skovrejsning og øget jagtværdi), øget udbud af naturgoder ved skovrejsning (rekreativ anvendelse, biodiversitet, mm.). Braklægning: tabt jordrente fra landbrugsproduktion, jordrente ved braklægning (EU-tilskud og øget jagtværdi), øget udbud af naturgoder ved braklægning (biodiversitet, mm.). 1.4 Budget- og velfærdsøkonomisk analyse De økonomiske konsekvenser af scenarierne belyses ved både en budget- og velfærdsøkonomiske analyse. Den budgetøkonomiske analyse har til formål at kvantificere konsekvenserne for de berørte virksomheder, dvs. hvorledes den enkelte landbrugsbedrifts produktion og indtjening påvirkes af det analyserede scenario. Derfor omfatter den budgetøkonomiske analyse alene effekterne på markedsomsatte goder samt tilskudsbetalinger, og analysen baseres på observerede faktorpriser. Budgetøkonomiske analyser kan også omfatte de økonomiske konsekvenser for forskellige offentlige kasser: stat, kommuner og amter, og disse søges så vidt muligt også inddraget i analyserne. Den velfærdsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i den budgetøkonomiske, idet der foretages en omregning til velfærdsøkonomiske beregningspriser. Omregningen fra driftsøkonomiske til velfærdsøkonomiske priser foretages ved at multiplicere priserne for de enkelte produkter og varer med nettoafgiftsfaktoren for indenlandsk og internationalt handlede goder (bortset for forbrugsgoder), som er hhv. 1,17 og 1,25. Herved fås en approksimation for forbrugernes 14

17 marginale nytte af de enkelte goder. Der henvises til Birr-Pedersen (2000a) for en nærmere gennemgang af analyser og beregningsmetoder. Målet med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvorledes samfundets samlede velstand påvirkes af de betragtede scenarier. Velstanden i samfundet antages at afhænge af forbrugsmulighederne, og disse afhænger af, hvorledes samfundets knappe produktionsfaktorer (arbejdskraft, kapital og jord) bliver benyttet. Enhver omallokering af disse faktorer - fx gennem en ændret arealanvendelse - påvirker forbrugsmulighederne og dermed velstanden. Den relative marginale velfærdsmæssige værdi af de forskellige forbrugsgoder antages at blive udtrykt gennem befolkningens relative betalingsvillighed for goderne, dvs. gennem disses priser. Det er derfor, de velfærdsøkonomiske effekter kan udtrykkes i kroner og ører. De velfærdsøkonomiske konsekvenser omfatter ud over ændringen i værdien af de forbrugsgoder, som omsættes på et marked, også ikkemarkedsomsatte goder såsom fx natur- og miljøgoder. Påvirker de betragtede tiltag udbudet af andre miljø- og naturgoder, end dem tiltagene direkte sigter mod at øge i dette tilfælde kvaliteten af drikkevandsressourcen - bør værdien af disse goder indgå i de velfærdsøkonomiske analyser. Effekten på de afledte ikkemarkedsomsatte goder søges kvantificeret ved anvendelse af benefit transfer, idet muligheder og begrænsninger herfor diskuteres. Hvor det ikke er muligt at værdisætte de afledte miljøkonsekvenser beskrives disse så vidt muligt kvantitativt i fysiske størrelser. Den velfærdsøkonomiske analyse belyser således den velfærdsøkonomiske nettoomkostning af de enkelte scenarier, som sat i forhold til deres bidrag til beskyttelse af drikkevandsressourcen kan indgå i en omkostnings-efficiens analyse. Produktions- og miljøtilskud behandles forskelligt i den budget- og velfærdsøkonomiske analyse. I den budgetøkonomiske analyse indgår alle tilskud fuldt som bidrag til bedrifternes samlede indtjening. I modsætning hertil er den velfærdsøkonomiske værdi af tilskuddene afhængig af deres finansiering. Såfremt et tilskud finansieres fuldt af den danske stat eller andre nationale kasser, udgør tilskuddet alene en national omfordeling uden en direkte velfærdsøkonomisk effekt. Derimod er tilskud fx under EUs hektarstøtteordning fuldt finansieret af EU, og repræsenterer derved en ren valutaindtjening til Danmark, forudsat Danmarks betalinger til EU fortsat er uafhængige af de modtagne tilskud. Derfor indgår EU-finansierede tilskud fuldt som en velfærdsøkonomisk indtjening. 1.5 Resultatvariable og diskonteringsrate De betragtede miljø- og naturpolitiske tiltag vedrører alle landbrugsaktiviteter, som er betinget af anvendelse af den primære produktionsfaktor jord. Tiltagenes omkostninger opgøres derfor som forskellen mellem jordrenten ved den hidtidige arealanvendelse og jordrenten ved den nye arealanvendelse. Jordrenten er det beløb, som er tilbage til aflønning af produktionsfaktoren jord efter at de to øvrige produktionsfaktorer arbejdskraft og kapital er aflønnet og samtlige 15

18 udgifter til producerede råvarer er afholdt. Jordrenten beregnes derfor som forskellen mellem værdien af de på arealet producerede produkter og udgifterne derved i form af de anvendte input. De økonomiske konsekvenser opgøres alle som ændringen i den årlige jordrente pr. hektar i 1997-priser, dvs. som den annuiserede værdi. Hvor der er tale om aktiviteter og betalinger med uendelig tidshorisont, som det typisk er tilfældet med landbrugsproduktion, vil 1. års jordrenten svare til den annuiserede værdi. Hvis betalingerne derimod varierer over årene, som det eksempelvis er tilfældet med et tidsbegrænset tilskud, beregnes den annuiserede værdi af betalingerne ved først at beregne nutidsværdien af disse og herefter beregne den årlige (annuiserede) betaling ved brug af kapitalindvindingsfaktoren. For en nærmere beskrivelse af nutidsværdiberegninger og annuisering se Møller et al. (2000) kapitel 4. Der anvendes forskellige diskonteringsrater i de budget- og velfærdsøkonomiske analyser, hvilket skyldes grundlæggende teoretiske overvejelser. I den velfærdsøkonomisk analyse foretages diskontering med det formål, at afspejle befolkningens tidsmæssige præferencer, dvs. at der er større præference for at afholde et givet forbrug i år frem for næste år. I den budgetøkonomiske analyse foretages diskontering med henblik på at afspejle investeringens alternative afkastrate dvs. alternativomkostningen af investeringen. Som approksimation for den velfærdsøkonomiske diskonteringsrate anvendes den effektive reale rente efter skat på konvertible obligationer, idet denne udtrykker den årlige betaling, som obligationsejerne skal have for at udlåne penge og derved udskyde deres forbrug. I den budgetøkonomiske analyse anvendes den reale lånerente før skat som diskonteringsrate, idet denne viser alternativintjeningen af at udlåne et givet beløb frem for at investere det i den planlagte aktivitet. Der kan henvises til Møller et al. (2000) s for en mere omfattende argumentation og diskussion. 1.6 Referencesituationen Modelleringen af den økonomiske referencesituation følger metoden, som er beskrevet i Schou & Abildtrup (2001) og Schou & Birr- Pedersen (2001), og skal derfor kun omtales kort her. På grundlag af GLR (det Generelle LandbrugsRegister) og CHR (det Centrale HusdyrbrugsRegister) kendes de landbrugsmæssige aktiviteter på enkeltbedrifterne i studieområdet (produktionsstrukturen), men der findes ikke tilsvarende opgørelser af udbytter og faktorindsats, som er nødvendige ved beregning af det økonomiske resultat. Derfor approksimeres dette ved at kombinere oplysningerne om produktionsstrukturen med nøgletal for produktionsværdi, dækningsbidrag og jordrente for de enkelte aktiviteter beregnet på grundlag af Fødevareøkonomisk Instituts driftsgrensstatistik. Beregningsrutinen er beskrevet i formel 1 med jordrenten som eksempel. Π i = j= n x Π ( x ) (1) ij j ij 16

19 hvor Πi er jordrenten for bedrift i xij er omfanget (ha eller antal dyr) af driftsgren j på bedrift i Π j ( x ij ) er nøgletallet for jordrenten pr. enhed af driftsgren i beregnet som funktion af x ij, idet udtrykket er stigende med x ij n er antal driftsgrene Det ses af formel 1, at nøgletallene for aktiviteternes økonomiske bidrag også afspejler størrelsesøkonomiske forhold, idet der tages hensyn til aktivitetens størrelse ved beregningen af hver driftsgrens bidrag til bedriftens økonomi (se Birr-Pedersen, 2000b, for nærmere diskussion heraf). Dette er gjort ved at de økonomiske nøgletal (fx jordrenten pr. ha) er beregnet for forskellige størrelsesgrupper, dvs. antal ha eller antal dyr, for de enkelte aktiviteter. Herefter opstilles resultaterne i en såkaldt look-up table, hvorfra nøgletallene hentes på grundlag af størrelsen af de enkelte aktiviteter på hver bedrift (fx antal ha med vårbyg eller antal slagtesvin). Nøgletallene beregnes både som budget- og velfærdsøkonomiske størrelser, og til illustration er beregningen for gennemsnitlig vårbygproduktion i tabel 1.2. Det ses, at den gennemsnitligt jordrente ved vårbygproduktion i 1997 var på 250 kr. pr. ha jf. den budgetøkonomiske opgørelse, men kr. pr. ha i den velfærdsøkonomiske. Beregningerne følger principperne, der blev beskrevet i afsnit 1.4 og er i øvrigt gennemgået i detaljer i Birr-Pedersen (2000a), så her skal kun omtales enkelte væsentligt forskelle mellem den budget- og velfærdsøkonomiske beregning. 17

20 Tabel 1.2. Budget- og velfærdsøkonomisk beregning for vårbygproduktion, 1997-priser Vårbyg Reale konsekvenser Budgetøkonomisk beregning Velfærdsøkonomisk beregning Indtægter Enhed Værdi Pris pr. enhed Kr. i alt Netto afgiftsfaktor (NAF) Kr. i alt Kerneudbytte Hkg 51, , Halm FE 424 1, , Tilskud Kr , Ialt Omkostninger Udsæd 430 1, Kunstgødning 651 1, Husdyrgødning 390 1, Kemikalier 332 1, Energi 177 1, Maskinstation 439 1, Øvrige planteavlsomkostninger 85 1,17 99 Alternativomkostning, beholdninger 94 (1,17) 82 Omkostninger I Dækningsbidrag I Arbejdsindsats Timer 14, , Vedligeholdelse, inventar 381 1, Afskrivning, inventar 684 (1,25) 343 Rentebelastning, inventar 157 Skatter og afgifter 238 Forsikringer 144 1, Diverse 266 1, Vedligeholdelse, bygninger 86 1, Afskrivning, bygninger 270 (1,17) Vedl. og afskr., grundforbedringer 132 Rentebelastning, bygninger 516 Faste omkostninger i alt Jordrente Den budgetøkonomiske opgørelse foretages i faktorpriser og omfatter alle indtægter og udgifter, som er forbundet med produktionen af vårbyg. Der er således tale om et gennemsnitligt driftsregnskab for vårbygproduktion i Den velfærdsøkonomiske opgørelse skal derimod give en approksimation for værdien af forbrugerpræferencerne for produktion af vårbyg, hvorfor de budgetøkonomiske værdier multipliceres med nettoafgiftsfaktoren for hhv. indenlandsk og internationalt handlede varer. Endvidere indgår driftsomkostninger, som alene repræsenterer en omfordeling i det danske samfund og ikke et egentligt forbrug af produktionsfaktorer og varer dvs. afgifter, skatter og renter ikke i den velfærdsøkonomiske opgørelse. Sidst anvendes som nævnt forskellige kalkulationsrenter i den budget- og velfærdsøkonomiske opgørelse, hvilket har betydning for værdien af afskrivninger og alternativomkostningen af beholdninger. Derfor er NAF sat i parentes for disse poster, for at markere, at der 18

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark

Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark Udarbejdet af JESPER S. SCHOU FLEMMING MØLLER KATJA BIRR-PEDERSEN Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark

Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark Dato d. 15.01.2015 Analyse af omkostninger ved tiltag til beskyttelse af grund- og drikkevand i forskellige områder i Danmark I dette notat beskrives beregninger, kilder og antagelser bag en analyse af

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport

Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport Fyns Amt Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport Endeligt udkast - Fortroligt November 2006 Fyns Amt Økonomisk analyse af indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet:

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Miljøministeriet Kolofon Titel: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Emneord: Samfundsøkonomiske analyser;

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Forvridningseffekter af jordbeskatning

Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Morten Skak, lektor Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Det

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Flemming Møller Stig Per Andersen Peter Grau Henrik Huusom Troels Madsen Jørgen Nielsen Lisbeth Strandmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen Skov-

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund

Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund Introduktionsmaterialet er udarbejdet af videnskabsjournalist Hanna Sigga Madslund Forord Når samfundet gør en indsats koster det som regel penge. Men kan denne indsats betale sig i kroner og øre? Dét

Læs mere

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Faglig rapport fra DMU nr. 796 AU 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3 Indhold Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2 Førtidige indfrielser... s. 2 Status på PLUS-obligationer... s. 3 Førtidig, delvis nedlukning af Optioner i PLUS 7 Index 2012 og... s. 4 Status

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Omkostningen ved en indsats for biodiversitet

Omkostningen ved en indsats for biodiversitet d. 28.02.2012 SIA Omkostningen ved en indsats for biodiversitet 1. Generel introduktion Formålet med nærværende notat er at dokumentere tilgangen til beregninger af omkostningerne i biodiversitetsanalysen

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandramme-direktiv

Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandramme-direktiv Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007 Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandramme-direktiv Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet:

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Kvælstofudvaskning fra to økologiske jordbrugssystemer på grundvandstruede arealer

Kvælstofudvaskning fra to økologiske jordbrugssystemer på grundvandstruede arealer Kvælstofudvaskning fra to økologiske jordbrugssystemer på grundvandstruede arealer En vurdering af økologisk jordbrug som et miljøpolitisk virkemiddel til grundvandsbeskyttelse på baggrund af et casestudium

Læs mere