Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse
|
|
- Henrik Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Faglig rapport fra DMU, nr. 443
2 [Tom side]
3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevands-beskyttelse Faglig rapport fra DMU, nr Jesper Sølver Schou
4 Datablad Titel: Forfatter: Afdeling: Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevandsbeskyttelse Jesper Sølver Schou Afdeling for Systemanalyse Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 443 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Maj 2003 Redaktionen afsluttet: Januar 2003 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Flemming Møller, Jens Abildtrup, Tommy Dalgaard, Hanne Bach Forskningsprogrammet: Arealanvendelse jordbrugeren som landskabsforvalter. Schou, J.S Miljøøkonomisk analyse af skovrejsning og braklægning som strategier til drikkevandsbeskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser. 45 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Korrektur: I rapporten foretages en miljøøkonomisk analyse af strategier for udtagning af landbrugsjord i drikkevandsområder. Braklægning under EUs landbrugsordninger (hvor dette er muligt) viser sig at være den strategi, som fører til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, medens skovrejsning fører til de højeste. Kun hvor der rejses skov i umiddelbart nærhed af boligområder, kan skovrejsning konkurrere med braklægning. Drikkevandsbeskyttelse, Udtagning af landbrugsjord, Miljøøkonomi. Ann-Katrine Holme Christoffersen Hanne Bach og Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 46 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Strandgade København K Tlf Frontlinien@frontlinien.dk
5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Summary 8 1 Indledning Introduktion til analyserne Miljøøkonomisk scenarieanalyse Scenarier og beslutningsregler Budget- og velfærdsøkonomisk analyse Resultatvariable og diskonteringsrate Referencesituationen 16 2 Skovrejsning i drikkevandsområder Grundlaget for de budgetøkonomiske analyser Budgetøkonomiske konsekvenser ved skovrejsning på landbrugsjord Velfærdsøkonomi 23 3 Braklægning i drikkevandsområder Regler for braklægning Budgetøkonomiske konsekvenser ved braklægning i drikkevandsområder Velfærdsøkonomiske konsekvenser ved braklægning i drikkevandsområder 30 4 Kombineret skovrejsning og braklægning 32 5 Administrative omkostninger Afgrænsning af de administrative omkostninger Administrative omkostninger ved MVJ-brak Administrative omkostninger ved skovrejsning De enkelte scenariers administrative omkostninger 36 6 Samlet vurdering af scenarierne Scenariernes samlede omkostninger Omkostningseffektivitets-analyse Følsomhedsanalyse Perspektivering 41
6 [Tom side]
7 Forord Denne rapport er udarbejdet i regi af projektet ARLAS: Arealanvendelse og landskabsudvikling belyst ved scenariestudier, som er et tværinstitutionelt projekt under forskningsprogrammet Arealanvendelse jordbrugeren som landskabsforvalter. Projektet forløb fra 1996 til I rapporten dokumenteres de miljøøkonomiske analyser af udvalgte strategier til beskyttelse af drikkevandsressourcerne i et studieområde beliggende i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Resultaterne har indgået i projektets samlede scenarieudvikling med henblik på at illustrere perspektiverne ved en helhedsdækkende analyse af miljøpolitiske initiativer i relation til arealanvendelsen i det åbne land. Analyserne er udarbejdet af Jesper S. Schou. Tommy Dalgaard fra Danmarks JordbrugsForskning har bidraget med data til brug for beskrivelse af scenarierne og har desuden sammen med Flemming Møller (Danmarks Miljøundersøgelser) og Jens Abildtrup (Fødevareøkonomisk Institut) kommenteret rapporten. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Systemanalyse April
8 Sammenfatning Formålet med rapporten er at dokumentere analyserne af de budgetog velfærdsøkonomiske konsekvenser af ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser. Analyserne er en del af aktiviteterne i ARLAS-projektet, hvor der været arbejdet med udvikling af redskaber til scenarieanalyser for et 10x10 km stort studieområde i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Nærværende analyser omfatter de områder, der er udpeget af Viborg amt med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Arealanvendelsen i områderne består i dag af landbrugsproduktion, hvor ca. 90 procent af arealet er i omdrift, og den alternative arealanvendelse, som indgår i scenarierne er skovproduktion, braklægning samt kombinationer heraf. De analyserede strategier omfatter: Skovrejsning: Etablering af skov på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Braklægning: Braklægning af alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Kombineret skovrejsning og braklægning: Skovrejsning på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde og prioriteret skovrejsningsområde samt braklægning af alle øvrige landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. For scenarier, hvor braklægning indgår gennemføres analyserne både for braklægning under EUs hektarstøtteordning og braklægning under de danske ordninger for MiljøVenlig Jordbrug (MVJordningerne). Alle de analyserede scenarier medfører, at gødnings- og pesticidanvendelsen ophører på de udtagne arealer. Derfor forventes effekten i form af reduceret grundvandsbelastning at være tilnærmelsesvis ens. Som følge heraf gives rangordningen af de enkelte scenariers omkostningseffektivitet af de velfærdsøkonomiske omkostninger (tabel 0.1). Det mest omkostningseffektive af de analyserede scenarier er således braklægning under EUs hektarstøtteordning, efterfulgt af kombineret skovrejsning og EU-brak. Det mindst omkostningseffektive scenarie er skovrejsning, hvor reduktionsomkostningerne er næsten 3 gange højere end ved det mest omkostningseffektive alternativ. Tabel 0.1. Årlige budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser af scenarier for ændret arealanvendelse i drikkevandsområder (1.300 ha i alt) Budgetøkonomisk Velfærdsøkonomisk 1000 kr kr. Skovrejsning Braklægning med EU-tilskud Braklægning med MVJ-tilskud Kombineret skovrejsning og brak med EU-tilskud Kombineret skovrejsning og brak med MVJ-tilskud Ved sammenligning af de forskellige scenariers omkostningseffektivitet bør de velfærdsøkonomiske omkostninger anvendes sat i forhold til den opnåede miljøeffekt i form af reduceret grundvandsbelastning. 6
9 Af denne grund vil en sammenligning af disse resultater med tidligere foretagne budgetøkonomiske analyser som fx den økonomiske midsvejsevaluering af VMPII - ikke være metodisk konsistent, bl.a. også fordi de her analyserede scenarier har konsekvenser for både pesticid- og kvælstofbelastning. Braklægning under EUs hektarstøtteordning er den arealanvendelse på de udtagne arealer, der fører til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, og repræsenterer således det mest omkostningseffektive tiltag af de, der er omfatte af analysen. Det er en væsentlig pointe, at resultatet ændrer sig, såfremt de budgetøkonomiske omkostninger anvendes ved sammenligningen. Dette betyder, at som ordningerne er sammensat i dag, vil de valg som producenterne træffer ud fra ønsket om at minimere deres tilpasningsomkostninger, ikke være sammenfaldende med de valg, der ud fra en samfundsmæssig velfærdsbetragtning fører til de laveste omkostninger. Ved analysen af scenarierne er det ikke inddraget, hvorvidt de forventede ændringer i kvælstof- og pesticidudvaskningen vil være tilstrækkelige til at opnå en tilfredsstillende grundvandsbeskyttelse. Det er heller ikke analyseret om den ønskede grundvandsbeskyttelse kunne være opnået til lavere velfærdsøkonomiske omkostninger gennem andre tiltag, som fx reduceret kvælstof- og pesticidanvendelse eller andre områdeudpegninger. Derfor kunne det være særdeles interessant set fra en miljøøkonomisk synsvinkel, at supplere analyserne med scenarier, der omfatter kombinationer af styringsmidler og som tillader en mere udbredt fortsættelse af landbrugsdriften samtidigt med, at der opnås en tilfredsstillende grundvandsbeskyttelse. 7
10 Summary In this report the economic costs of land use changes aimed at protecting groundwater resources from agricultural pollution are analysed. The study is part of the ARLAS-project which aims at developing models for scenario analysis of agricultural land use changes. Results refer to a 10x10-km study area in the county of Viborg located in the middle of Jutland. The scenarios imply changing land use from conventional cash crop and husbandry farming to afforestation and set-aside on areas appointed as high priority with respect to groundwater. The following land use changes are Afforestation: Forests are established on agricultural land in the appointed areas. Set-aside: Set-aside of all agricultural land in the appointed areas. Combined afforestation and setaside: Forests are established on agricultural land which are appointed by Viborg county as having high priority with respect to both groundwater protection and establishment of forest and set-aside on all other appointed areas. For the set-aside scenarios the analyses are performed for both set-aside subsidised by the hectare premiums of the CAP and for the partially nationally financed subsidies under the accompanying measures. Table 0.1 shows the financial and welfare economic costs (measured as economic rent) of each scenario. Table 0.1. Cost efficiency comparison of scenarios for local ground water protection (1300 ha in total) Financial Costs 1 Welfare Economic Costs DKK 1000 DKK Afforrestation Set-aside with EU hectare premiums Set-aside under the accompanying measures Combined afforestation and Set-aside with EU hectare premiums Combined afforestation and Set-aside under the accompanying measures ) The economic rent equals the residual after remuneration of all factors and input but land. Because both set-aside and afforestation results in the same protection of groundwater from nitrogen and pesticide leaching (fertilizer and pesticide use cease), the differences in the cost efficiency of the scenarios are given by the differences in welfare economic costs. The most cost-efficient scenario is set-aside under the EU hectare premiums, which is followed by the scenario with combined set-aside and afforestation. The least cost efficient scenario is the afforestation scenario. The cost efficient scenario i.e. the set-aside under the EU hectare premiums is a result mainly driven by the fact, that the subsidies are 100 percent financed by the EU and therefore represent an net currency income to the Danish economy. If the financial costs to the 8
11 farmers were used in stead of the welfare economic costs the cost efficiency ranking at the scenarios would change in favour of setaside under the accompanying measures. This is an important result as it points out that the choices made by the farmers - given that they are minimising costs will differ from the welfare economic efficient priorities of the society. In the analyses no explicit evaluation are made as to whether reductions in nitrate and pesticide leaching will be enough to obtain a satisfactory ground water quality. Neither the analysis includes whether the changes in nitrate and pesticide leaching could be reached at lesser costs by use of other measures than land use changes. Therefore future analysis of the effects of combined measures aiming at e.g. reducing the intensity of agricultural production would be very useful from an environmental economics point of view in order to broaden the basis of cost efficient policy recommendations for local ground water protection from nitrate leaching. 9
12 1 Indledning 1.1 Introduktion til analyserne Den danske drikkevandsressource består overvejende af grundvand, der stort set ubehandlet kan anvendes i drikkevandsforsyningen. Der er et stærkt politisk ønske om, at dette også skal være tilfældet i fremtiden, og derfor har der været fokus på kilder til forurening af grundvandet. En stor del af drikkevandet indvindes i områder domineret af landbrugsproduktion, hvorfor der naturligt har været opmærksomhed på landbrugsproduktionens betydning som forureningskilde af grundvandet. Særligt har udvaskning af kvælstof og pesticider vist sig at kunne give problemer i denne forbindelse, og der er bl.a. derfor iværksat handlingsplaner med det formål, at reducere anvendelsen og belastningen med kvælstof og pesticider fra landbruget. Både Vandmiljøplan I+II og Pesticidhandlingsplan I+II har ført til en markant reduktion af gødnings- og pesticidanvendelsen i dansk landbrug. Samtidigt er det erkendt, at det lokalt kan være nødvendigt at iværksætte mere vidtgående virkemidler end de, der er indeholdt i de nationale handlingsplaner, såfremt der skal opnås en høj grad af sikkerhed for beskyttelse af grundvandsressourcerne. Med henblik for at tilvejebringe et grundlag for lokal beskyttelse af grundvandsressourcen har amterne derfor udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, og det er specifikt i tilknytning til disse områder, at der gennemføres analyser i denne rapport. Analyserne fokusere på beskyttelse af grundvandskvaliteten dvs. reduktion af udvaskningen af kvælstof og pesticider, medens forhold som tilgængelighed af grundvand og grundvandsindvindingens betydning for andre økosystemer ikke inddrages. Formålet med rapporten er at dokumentere analyserne af de budgetog velfærdsøkonomiske konsekvenser af ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser. Analyserne er en del af aktiviteterne i ARLAS-projektet, hvor der været arbejdet med udvikling af redskaber til scenarieanalyser for et 10x10 km stort studieområde i Bjerringbro/Hvorslev kommuner. Hidtil er der i regi af projektet gennemført analyser af et pilotscenarie vedr. ekstensivering af landbrugsdriften på marginaljorde. Nærværende analyser omfatter de områder, der er udpeget af Viborg amt med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Arealanvendelsen i områderne består i dag af landbrugsproduktion, hvor ca. 90 procent er arealer i omdrift, og den alternative arealanvendelse, som indgår i scenarierne er skovproduktion, braklægning samt kombinationer heraf. 1.2 Miljøøkonomisk scenarieanalyse I dette afsnit gives en introduktion til principperne bag miljøøkonomisk scenarieanalyse. Afsnittet har et anvendelsesorienteret fokus, 10
13 medens der henvises til Møller et al. (2000) for en dansk gennemgang af teorigrundlaget. Formålet med miljøøkonomisk scenarieanalyse er at give et konsistent kvantitativt grundlag for at sammenligne miljøpolitiske initiativer. Derfor indbefatter miljøøkonomisk analyse konsekvenserne både for markedsomsatte goder (varer, produktionsfaktorer mv.) samt for ikke-markedsomsatte goder (miljøkvalitet, biodiversitet, rekreative muligheder, mv.). Miljøøkonomiens forskningsmæssige sigte retter sig derfor primært mod at udvikle metoder og gennemføre analyser, der kan øge forståelsen af sammenhængen mellem samfundets økonomiske aktiviteter og effekterne på natur og miljø samt at kvantificere disse sammenhænge. Herved styrkes grundlaget for at opnå en omkostningseffektiv udnyttelse af samfundets ressourcer, hvilket er det centrale udgangspunkt for det velfærdsøkonomiske teorigrundlag, som miljøøkonomien bygger på. Miljøøkonomi har både et deskriptivt og et normativt sigte. Den deskriptive analyse retter sig først og fremmest mod at beskrive og kvantificere de økonomiske aktiviteters påvirkninger af miljø- og naturgoderne. Resultaterne herfra kan indgå i sammenlignende analyser af forskellige tiltag og reguleringsstrategiers økonomiske og miljømæssige konsekvenser eller i værdisætningsstudier, der har til formål at belyse befolkningens præferencer for ændringer i natur- og miljøpåvirkningerne. Den normative analyse sigter mod at opgøre de velfærdsmæssige nettogevinster ved mulige miljøpolitiske tiltag gennem cost-benefit analyse samt at sammenligne omkostningsefektiviteten af forskellige former for miljøregulering (omkostningseffektivitets-analyse). De normative analyser giver således en evaluering af, hvad der er "bedst" vurderet ud fra præcist formulerede velfærdskriterier. Analyserne i nærværende rapport omfatter omkostningseffektivitetsanalyser af tiltag (eller scenarier) for beskyttelse af grundvandsressourcen i prioriterede drikkevandsområder. Modsat cost-benefit analysen, hvor samtlige effekter af de analyserede tiltag søges prissat, dvs. omregnet til monetære enheder, foretages der ved omkostningseffektivitets-analysen ikke en prissætning af effekterne på det gode (drikkevandsressourcen) som tiltaget er rettet mod. Effekterne på drikkevandsressourcen er bestemt af ændringen i kvælstof- og pesticidudvaskningen, som er det overordnede mål i de danske vandmiljøplaner. Da effekterne af de analyserede scenarier må forventes at være ens, idet både kvælstof- og pesticidanvendelsen helt ophører på arealerne, kan omkostningseffektiviteten af de analyserede tiltag evalueres på et konsistent grundlag ved at sammenligne de velfærdsøkonomisk omkostninger for de enkelte scenarier. Udgangspunktet for omkostningseffektivitets-analysen er typisk ønsket om at nå et givet niveau for miljøbeskyttelse der skal så-at-sige være et fælles "anker" for tiltagene. Dette er centralt, idet der ved omkostningseffektivitets-analysen som nævnt ikke foretages en værdisætning af gevinsterne ved at opfylde målet, hvorfor tiltag, der ikke fører til samme målopfyldelse ikke altid kan sammenlignes konsistent. Der vil dog være situationer, hvor der alligevel kan drages entydige konklusioner, jf. tabel 1. 11
14 Tabel 1.1. Principper for rangordning af tiltag gennem omkostningseffektivitets-analyse Effekt på miljømål Velfærdsøkonomisk omkostning A=B A<B A < B A er omkostningseffektiv i forhold til B Omkostningseffektiviteten kan ikke vurderes A = B A og B er indbyrdes omkostningseffektive B er omkostningseffektiv i forhold til A Det ses, at hvor miljøeffekten af de analyserede tiltag er ens, vil tiltaget, der føre til de laveste velfærdsøkonomiske omkostninger, være omkostningseffektivt. Tilsvarende, hvor de velfærdsøkonomiske omkostninger af de analyserede tiltag er ens, vil tiltaget, der føre til den højeste miljøeffekt være omkostningseffektivt. Derimod kan der ikke drages konklusioner vedr. omkostningseffektiviteten, hvis det ene tiltag både fører til lavere velfærdsøkonomiske omkostninger og lavere miljøeffekter. Efter denne omtale af principperne bag miljøøkonomisk scenarieanalyse gennemgås de analyserede scenarier samt de anvendte analysemetoder i den resterende del af kapitlet. 1.3 Scenarier og beslutningsregler I scenarieanalyserne fokuseres på strategier for ændret arealanvendelse på landbrugsarealer, der er udpeget med henblik på særlig drikkevandsbeskyttelse. Ændringerne i arealanvendelsen eller rettere: scenarierne - forudsættes irreversible, dvs. at den resulterende arealanvendelse (principielt) fastholdes i al fremtid. Dette betyder bl.a. at de arealer, der berøres af den ændrede arealanvendelse fremover ikke kan indgå i bedriftens aktiviteter, dvs. anvendes som harmoniareal mv. Konsekvenserne af at gennemføre scenarierne sammenlignes i en statisk komparativ analyse med referencesituationen, som er den eksisterende landbrugsdrift. De analyserede strategier omfatter: Skovrejsning: Etablering af skov på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Braklægning: Braklægning af alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Foruden analysen af strategierne med skovrejsning og braklægning analyseres også en kombineret strategi omfattende: Kombineret skovrejsning og braklægning: Skovrejsning på alle landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde og prioriteret skovrejsningsområde samt braklægning af alle øvrige landbrugsarealer, der er udpeget som drikkevandsområde. Ved de to strategier er det centrale element for bedriftstilpasningen, hvor stor en andel af bedriftens landbrugsareal, der berøres af scena- 12
15 riet. Hvor det kun er en mindre del af arealet der berøres, kan det være rimeligt at antage, at produktionen på bedriftens øvrige arealer fortsætter uændret efter en proportional kapacitetstilpasning. Dette betyder, at arealet med enkeltafgrøder og husdyrholdet reduceres proportionalt med andelen af bedriftens areal, der udtages af omdrift. For husdyrproduktionen vil dette være en rimelig forudsætning, såfremt bedriftens husdyrintensitet ligger tæt på (eller over) de gældende arealkrav til eje af harmoniarealer. For de bedrifter, hvor dyreintensiteten ligger under arealkravene kunne det alternativt antages, at husdyrholdet ændres svarende til et evt. "underskud" i egne harmoniarealer. I denne analyse anvendes som udgangspunkt antagelsen om proportionalitet mellem bedriftstilpasningen og det udtagne areal, idet det vurderes, at en yderligere nuancering af beslutningsreglerne vil have meget begrænset betydning for det samlede resultat. Hvor en større del af bedriftens areal berøres af tiltagene, vil det være rimeligt at antage, at husdyrproduktionen helt ophører. Med dette udgangspunkt foreslås følgende beslutningsregler for drikkevandscenarierne: Hvis mindre end 25% af bedriftens areal er udtaget, antages at bedriften kan tilpasse sig, således at afgrøde- og husdyrproduktionen reduceres proportionalt med det udtagne areal. Hvis mellem 25% og 75% af bedriftens areal udtages, antages at bedriften tilpasser sig, således at husdyrproduktionen ophører, medens det resterende landbrugsareal anvendes til fortsættelse af den eksisterende salgsafgrødeproduktion. Hvis mere end 75% af bedriftens areal udtages, antages at landbrugsproduktionen ophører på hele bedriften. Beslutningsreglerne er blevet vurderet i forhold til eksisterende erfaringer hos Landbrugets Rådgivningscenter (personlig kommunikation) med udtagning af landbrugsjord i drikkevandsområder, og dette har understøttet antagelsen om, at andelen af bedriftens areal der udtages, udgør den determinerende faktor for bedriftstilpasningen. Endvidere viser erfaringerne, at der typisk sker et fuldt driftsophør, såfremt hovedparten af en bedrifts areal udtages, hvilket understøtter beslutningsregel nr. 3. Det skal bemærkes, at beslutningsreglerne formodentligt vil medføre, at der bliver tale om overkantsskøn for de driftsmæssige tilpasninger og de deraf følgende omkostninger, særligt for bedrifter der falder under beslutningsregel 1. Argumentet herfor er, at den reelle tilpasning må forventes at ske ved ophør med de mindst rentable aktiviteter først. Dette har det ikke været muligt at afspejle i de foreliggende konsekvensanalyser, idet det ville kræve, at driften på hver enkelt bedrift blev modelleret i detaljen og efterfølgende underkastet forudsætningerne for de enkelte scenarier. Denne tilgang har til gengæld den ulempe, at sammensætningen af aktiviteterne i referencesituationen ville være modelleret, og ikke som nu baseret på den observerede produktionsstruktur. Begge metoder har således fordele og ulemper, og den anvendte tilgang er valgt ud fra hensynet om at anvende en 13
16 forholdsvis enkel og operationel modellering af de økonomiske konsekvenser. I projektets pilotscenarie, der omhandlede etablering af ekstensiv husdyrdrift på potentielle marginaljorder, blev der ligeledes anvendt beslutningsregler til beskrivelse af bedrifternes tilpasninger. En væsentlig forskel fra drikkevandsanalyserne var her, at de ekstensiverede arealer fortsat kunne indgå i landbrugsdriften dog som ekstensivt drevne arealer. Dette er ikke tilfældet for drikkevandsscenarierne. Ligeledes må det forventes at landbrugsdriften helt vil ophøre ved udtagning af hovedparten af bedrifts areal. Derfor adskiller de her præsenterede beslutningsregler sig fra de, der anvendtes i pilotscenariet. Ved analyse af konsekvenserne af de to strategier antages det, jf. beslutningsreglerne, at jordrentetabet fra landbrugsproduktionen kan beregnes som en funktion af andelen af landbrugsjord, som udgår af produktion for hver enkelt af bedrift. De økonomiske konsekvenser af de udvalgte strategier i form af tabt jordrente fra landbrugsdriften vil således være ens mellem strategierne, men da den resulterende anvendelse af de udtagne arealer (skovproduktion og braklægning) udløser forskellige tilskud og forskellige naturgoder, vil strategierne samlet set have forskellige konsekvenser. Dette inddrages i analyserne, idet følgende elementer analyseres: Skovrejsning: tabt jordrente fra landbrugsproduktion, jordrente ved skovproduktion (herunder tilskud til skovrejsning og øget jagtværdi), øget udbud af naturgoder ved skovrejsning (rekreativ anvendelse, biodiversitet, mm.). Braklægning: tabt jordrente fra landbrugsproduktion, jordrente ved braklægning (EU-tilskud og øget jagtværdi), øget udbud af naturgoder ved braklægning (biodiversitet, mm.). 1.4 Budget- og velfærdsøkonomisk analyse De økonomiske konsekvenser af scenarierne belyses ved både en budget- og velfærdsøkonomiske analyse. Den budgetøkonomiske analyse har til formål at kvantificere konsekvenserne for de berørte virksomheder, dvs. hvorledes den enkelte landbrugsbedrifts produktion og indtjening påvirkes af det analyserede scenario. Derfor omfatter den budgetøkonomiske analyse alene effekterne på markedsomsatte goder samt tilskudsbetalinger, og analysen baseres på observerede faktorpriser. Budgetøkonomiske analyser kan også omfatte de økonomiske konsekvenser for forskellige offentlige kasser: stat, kommuner og amter, og disse søges så vidt muligt også inddraget i analyserne. Den velfærdsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i den budgetøkonomiske, idet der foretages en omregning til velfærdsøkonomiske beregningspriser. Omregningen fra driftsøkonomiske til velfærdsøkonomiske priser foretages ved at multiplicere priserne for de enkelte produkter og varer med nettoafgiftsfaktoren for indenlandsk og internationalt handlede goder (bortset for forbrugsgoder), som er hhv. 1,17 og 1,25. Herved fås en approksimation for forbrugernes 14
17 marginale nytte af de enkelte goder. Der henvises til Birr-Pedersen (2000a) for en nærmere gennemgang af analyser og beregningsmetoder. Målet med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvorledes samfundets samlede velstand påvirkes af de betragtede scenarier. Velstanden i samfundet antages at afhænge af forbrugsmulighederne, og disse afhænger af, hvorledes samfundets knappe produktionsfaktorer (arbejdskraft, kapital og jord) bliver benyttet. Enhver omallokering af disse faktorer - fx gennem en ændret arealanvendelse - påvirker forbrugsmulighederne og dermed velstanden. Den relative marginale velfærdsmæssige værdi af de forskellige forbrugsgoder antages at blive udtrykt gennem befolkningens relative betalingsvillighed for goderne, dvs. gennem disses priser. Det er derfor, de velfærdsøkonomiske effekter kan udtrykkes i kroner og ører. De velfærdsøkonomiske konsekvenser omfatter ud over ændringen i værdien af de forbrugsgoder, som omsættes på et marked, også ikkemarkedsomsatte goder såsom fx natur- og miljøgoder. Påvirker de betragtede tiltag udbudet af andre miljø- og naturgoder, end dem tiltagene direkte sigter mod at øge i dette tilfælde kvaliteten af drikkevandsressourcen - bør værdien af disse goder indgå i de velfærdsøkonomiske analyser. Effekten på de afledte ikkemarkedsomsatte goder søges kvantificeret ved anvendelse af benefit transfer, idet muligheder og begrænsninger herfor diskuteres. Hvor det ikke er muligt at værdisætte de afledte miljøkonsekvenser beskrives disse så vidt muligt kvantitativt i fysiske størrelser. Den velfærdsøkonomiske analyse belyser således den velfærdsøkonomiske nettoomkostning af de enkelte scenarier, som sat i forhold til deres bidrag til beskyttelse af drikkevandsressourcen kan indgå i en omkostnings-efficiens analyse. Produktions- og miljøtilskud behandles forskelligt i den budget- og velfærdsøkonomiske analyse. I den budgetøkonomiske analyse indgår alle tilskud fuldt som bidrag til bedrifternes samlede indtjening. I modsætning hertil er den velfærdsøkonomiske værdi af tilskuddene afhængig af deres finansiering. Såfremt et tilskud finansieres fuldt af den danske stat eller andre nationale kasser, udgør tilskuddet alene en national omfordeling uden en direkte velfærdsøkonomisk effekt. Derimod er tilskud fx under EUs hektarstøtteordning fuldt finansieret af EU, og repræsenterer derved en ren valutaindtjening til Danmark, forudsat Danmarks betalinger til EU fortsat er uafhængige af de modtagne tilskud. Derfor indgår EU-finansierede tilskud fuldt som en velfærdsøkonomisk indtjening. 1.5 Resultatvariable og diskonteringsrate De betragtede miljø- og naturpolitiske tiltag vedrører alle landbrugsaktiviteter, som er betinget af anvendelse af den primære produktionsfaktor jord. Tiltagenes omkostninger opgøres derfor som forskellen mellem jordrenten ved den hidtidige arealanvendelse og jordrenten ved den nye arealanvendelse. Jordrenten er det beløb, som er tilbage til aflønning af produktionsfaktoren jord efter at de to øvrige produktionsfaktorer arbejdskraft og kapital er aflønnet og samtlige 15
18 udgifter til producerede råvarer er afholdt. Jordrenten beregnes derfor som forskellen mellem værdien af de på arealet producerede produkter og udgifterne derved i form af de anvendte input. De økonomiske konsekvenser opgøres alle som ændringen i den årlige jordrente pr. hektar i 1997-priser, dvs. som den annuiserede værdi. Hvor der er tale om aktiviteter og betalinger med uendelig tidshorisont, som det typisk er tilfældet med landbrugsproduktion, vil 1. års jordrenten svare til den annuiserede værdi. Hvis betalingerne derimod varierer over årene, som det eksempelvis er tilfældet med et tidsbegrænset tilskud, beregnes den annuiserede værdi af betalingerne ved først at beregne nutidsværdien af disse og herefter beregne den årlige (annuiserede) betaling ved brug af kapitalindvindingsfaktoren. For en nærmere beskrivelse af nutidsværdiberegninger og annuisering se Møller et al. (2000) kapitel 4. Der anvendes forskellige diskonteringsrater i de budget- og velfærdsøkonomiske analyser, hvilket skyldes grundlæggende teoretiske overvejelser. I den velfærdsøkonomisk analyse foretages diskontering med det formål, at afspejle befolkningens tidsmæssige præferencer, dvs. at der er større præference for at afholde et givet forbrug i år frem for næste år. I den budgetøkonomiske analyse foretages diskontering med henblik på at afspejle investeringens alternative afkastrate dvs. alternativomkostningen af investeringen. Som approksimation for den velfærdsøkonomiske diskonteringsrate anvendes den effektive reale rente efter skat på konvertible obligationer, idet denne udtrykker den årlige betaling, som obligationsejerne skal have for at udlåne penge og derved udskyde deres forbrug. I den budgetøkonomiske analyse anvendes den reale lånerente før skat som diskonteringsrate, idet denne viser alternativintjeningen af at udlåne et givet beløb frem for at investere det i den planlagte aktivitet. Der kan henvises til Møller et al. (2000) s for en mere omfattende argumentation og diskussion. 1.6 Referencesituationen Modelleringen af den økonomiske referencesituation følger metoden, som er beskrevet i Schou & Abildtrup (2001) og Schou & Birr- Pedersen (2001), og skal derfor kun omtales kort her. På grundlag af GLR (det Generelle LandbrugsRegister) og CHR (det Centrale HusdyrbrugsRegister) kendes de landbrugsmæssige aktiviteter på enkeltbedrifterne i studieområdet (produktionsstrukturen), men der findes ikke tilsvarende opgørelser af udbytter og faktorindsats, som er nødvendige ved beregning af det økonomiske resultat. Derfor approksimeres dette ved at kombinere oplysningerne om produktionsstrukturen med nøgletal for produktionsværdi, dækningsbidrag og jordrente for de enkelte aktiviteter beregnet på grundlag af Fødevareøkonomisk Instituts driftsgrensstatistik. Beregningsrutinen er beskrevet i formel 1 med jordrenten som eksempel. Π i = j= n x Π ( x ) (1) ij j ij 16
19 hvor Πi er jordrenten for bedrift i xij er omfanget (ha eller antal dyr) af driftsgren j på bedrift i Π j ( x ij ) er nøgletallet for jordrenten pr. enhed af driftsgren i beregnet som funktion af x ij, idet udtrykket er stigende med x ij n er antal driftsgrene Det ses af formel 1, at nøgletallene for aktiviteternes økonomiske bidrag også afspejler størrelsesøkonomiske forhold, idet der tages hensyn til aktivitetens størrelse ved beregningen af hver driftsgrens bidrag til bedriftens økonomi (se Birr-Pedersen, 2000b, for nærmere diskussion heraf). Dette er gjort ved at de økonomiske nøgletal (fx jordrenten pr. ha) er beregnet for forskellige størrelsesgrupper, dvs. antal ha eller antal dyr, for de enkelte aktiviteter. Herefter opstilles resultaterne i en såkaldt look-up table, hvorfra nøgletallene hentes på grundlag af størrelsen af de enkelte aktiviteter på hver bedrift (fx antal ha med vårbyg eller antal slagtesvin). Nøgletallene beregnes både som budget- og velfærdsøkonomiske størrelser, og til illustration er beregningen for gennemsnitlig vårbygproduktion i tabel 1.2. Det ses, at den gennemsnitligt jordrente ved vårbygproduktion i 1997 var på 250 kr. pr. ha jf. den budgetøkonomiske opgørelse, men kr. pr. ha i den velfærdsøkonomiske. Beregningerne følger principperne, der blev beskrevet i afsnit 1.4 og er i øvrigt gennemgået i detaljer i Birr-Pedersen (2000a), så her skal kun omtales enkelte væsentligt forskelle mellem den budget- og velfærdsøkonomiske beregning. 17
20 Tabel 1.2. Budget- og velfærdsøkonomisk beregning for vårbygproduktion, 1997-priser Vårbyg Reale konsekvenser Budgetøkonomisk beregning Velfærdsøkonomisk beregning Indtægter Enhed Værdi Pris pr. enhed Kr. i alt Netto afgiftsfaktor (NAF) Kr. i alt Kerneudbytte Hkg 51, , Halm FE 424 1, , Tilskud Kr , Ialt Omkostninger Udsæd 430 1, Kunstgødning 651 1, Husdyrgødning 390 1, Kemikalier 332 1, Energi 177 1, Maskinstation 439 1, Øvrige planteavlsomkostninger 85 1,17 99 Alternativomkostning, beholdninger 94 (1,17) 82 Omkostninger I Dækningsbidrag I Arbejdsindsats Timer 14, , Vedligeholdelse, inventar 381 1, Afskrivning, inventar 684 (1,25) 343 Rentebelastning, inventar 157 Skatter og afgifter 238 Forsikringer 144 1, Diverse 266 1, Vedligeholdelse, bygninger 86 1, Afskrivning, bygninger 270 (1,17) Vedl. og afskr., grundforbedringer 132 Rentebelastning, bygninger 516 Faste omkostninger i alt Jordrente Den budgetøkonomiske opgørelse foretages i faktorpriser og omfatter alle indtægter og udgifter, som er forbundet med produktionen af vårbyg. Der er således tale om et gennemsnitligt driftsregnskab for vårbygproduktion i Den velfærdsøkonomiske opgørelse skal derimod give en approksimation for værdien af forbrugerpræferencerne for produktion af vårbyg, hvorfor de budgetøkonomiske værdier multipliceres med nettoafgiftsfaktoren for hhv. indenlandsk og internationalt handlede varer. Endvidere indgår driftsomkostninger, som alene repræsenterer en omfordeling i det danske samfund og ikke et egentligt forbrug af produktionsfaktorer og varer dvs. afgifter, skatter og renter ikke i den velfærdsøkonomiske opgørelse. Sidst anvendes som nævnt forskellige kalkulationsrenter i den budget- og velfærdsøkonomiske opgørelse, hvilket har betydning for værdien af afskrivninger og alternativomkostningen af beholdninger. Derfor er NAF sat i parentes for disse poster, for at markere, at der 18
Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal
JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å
Appendix 2 Empty page Rapport for MERIT-projektet vedr. Samfundsøkonomisk analyse af indvindingsstrategier for grundvand i oplandet til Havelse å JESPER S. SCHOU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereAnbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet
Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereVejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Læs mereScenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat
Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereØkonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014
Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereDet kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden
Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan
Læs mereOmkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Omkostninger ved udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark Udredning for Wilhjelmudvalget Arbejdsrapport fra DMU, nr. 158 [Tom side]
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSkovrejsning Natur og Miljø juni 2009
Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereJAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING
JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereKvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereJordrentetab ved arealekstensivering i landbruget
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jordrentetab ved arealekstensivering i landbruget Principper og resultater Faglig rapport fra DMU, nr. 542 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereMetode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereBilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken
Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på 3-arealer og naturskovarealer
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af naturvenlig drift på 3-arealer og naturskovarealer Arbejdsrapport fra DMU, nr. 197 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereVandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst
Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereNye tider Nye metoder
Nye tider Nye metoder En gennemgang af den samfundsøkonomiske analysemetode Oplæg for: Dansk Energiøkonomisk Selskab Af: Theis Hybschmann Petersen D. 27-9-2016 Introduktion Theis Hybschmann Petersen Uddannet
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereForeløbige beregninger præsenteres her. Endelige konklusioner forventes medio foråret.
Hvordan er problematikken opstået? Hvorfor er der arealer ikke plejes når der er et stort offentligt ønske om dette? Der er ikke et fornuftigt driftsøkonomisk overskud men dette kan løses ved f.eks. offentlige
Læs mereB2: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække
Læs mereLandbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereDyrkningsaftaler på Nordals
Dyrkningsaftaler på Nordals Agronom Holger Nehmdahl Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen ConTerra Rådgivende virksomhed inden for jordbrugs- og miljøområdet Program Formål: Introduktion til dyrkningsaftaler
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereVejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereQuickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder
Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereBNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN
ATV- Jord og Grundvand DGI byen, København Carl Åge Pedersen, Planter og Miljø Chefkonsulent BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN 1. november 2016 EMNER, JEG VIL KOMME IND PÅ: Størrelsen af BNBO erne. Mulige indsatser
Læs mereForslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse
Læs mereStørrelsesøkonomi i dansk landbrug. Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl
Størrelsesøkonomi i dansk landbrug Michael Friis Pedersen Torsdag den 3. oktober 2013, Kl. 10.30 11.15 Størrelsesøkonomi i dansk landbrug 2... Størrelsesøkonomi i dansk landbrug Begreberne Eksisterende
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mere