JIMP: E-CONCEPT DEVELOPMENT 2012

Transkript

1 JIMP: E-CONCEPT DEVELOPMENT 2012 RAPPORT: DIGITALISERING AF OPLEVELSESPARKER Iben Michalik Peter Stillinge Dong Michael Himmelstrup Jonas Krogslund Jensen Vejledere: Lise Agerbæk Kirsten Kasch Jens Berg James Norwood Adam Montandon Afleveringsdato: 18/ Antal tegn:

2 Forord Vores rapport tager udgangspunkt i vores udarbejdede koncept: Digitalisering af oplevelsesparker. Rapporten har som ambition at redegøre for vores koncept, synliggøre konceptets styrker og muligt potentiale for videre arbejde efter vores pre-study. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med vores studie på E-Concept Development på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense og i samarbejde med LEGOLAND Billund. Rapporten tager udelukkende udgangspunkt i vores pre-study omkring vores koncept. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 INTRODUKTION INDLEDNING BAGGRUND FOR KONCEPTET IDEGENERERINGSPROCESSEN KONCEPT IDÉ AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING TEORI OG METODER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RESULTATER MOCK UPS APPLIKATIONEN FORMER DEN SOCIALE DIGITALISERING DEN MOBILE GPS SET I EN STØRRE SAMMENHÆNG INFORMATIONSSTANDERE I EN DIGITALISERET OPLEVELSESPARK MÅLGRUPPE 16 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPE (BUSINESS TO CONSUMER) 16 ANTAGELSE AF MÅLGRUPPE (BUSINESS TO BUSINESS) DISKUSION OUTSOURCING OG VURDERING AF TILBUD SPØRGESKEMA REFLEKTION KONCEPTET BALANCED SCORECARD PROJEKT ARBEJDET / ARBEJDSPROCES / SWOT KONKLUSION LITTERATURLISTE 24 3

4 BILAG 25 BILAG #1 MÅLGRUPPE ANALYSE 25 BILAG #2 INTERESENTER 27 BILAG #3 SPØRGESKEMA RESULTATER 29 BILAG #4 KRAVSPECIFIKATION 33 BILAG #5 BURNDOWN / SPRINT LOG 35 BILAG #6 GRUPPE KONTRAKT 37 4

5 1.0 Introduktion 1.1 Indledning Vi har i forbindelse med vores studie på E-Concept Development fået til opgave at skabe et nytænkende og innovativt koncept inden for den digitale verden. Med base i vores projekt, vil vi foretage en evaluering og beslutte, hvilke elementer i projektet, vi ønsker at outsource. Vi vil samtidig finde mulige underleverandører i udlandet og i Danmark, og indhente to specifikke tilbud. Tilbuddene skal samtidig vurderes i henhold til kravspecifikation, kvalitet, tid og pris. Derudover vil vi også undersøge om der er et marked for konceptet og vurdere konceptets fremtid. 1.2 Baggrund for konceptet De sociale medier bruges mere og muligheden for at dele sine oplevelser med venner og familie er blevet lettere i løbet af de sidste år. Den digitale verden er begyndt at sprede sig i det analog samfund og er begyndt mere og mere at påvirke vores hverdag. Vi begyndte derfor at se på hvilke problemer i vores hverdag som vi ville mene at en digitalisering vil kunne løse. Vi fandt et problem inden for oplevelsesparker, der var begyndt på en digitalisering, men som ikke fuldførte digitaliseringen. Mange oplevelsesparker har applikationer, men de udnytter ikke alle de muligheder der findes. Et problem var opstået for et gruppemedlem, da han havde været i en oplevelsespark og ikke kunne dele hans oplevelse med venner og familie. Han ønskede at dele et billede fra en forlystelse på de sociale medier, men digitaliseringen af parken var ikke nået til et punkt hvor dette var muligt. 5

6 1.3 Idegenereringsprocessen Vi begyndte at brainstorme på hvordan et digitalt koncept kunne løse dette problem ved hjælp af en applikation. Vi fik mange ideer og begyndte at skitsere disse ideer ned. Vi researchede på hvor mange oplevelsesparker der havde en applikation og hvordan de brugte den. Vi søgte på App Store og hentede flere applikationer, så vi vidste hvad der blev tilbudt gennem den. Derudover læste vi anmeldelser af disse applikationer på nettet og fik yderligere inspiration til, hvordan konceptet og applikationen kunne udvides og indeholde flere elementer. Senere hen brainstormede vi igen, så vi kunne finde flere muligheder for at digitalisere en oplevelsespark. Her fandt vi behovet for at producere informationsstandere med applikationen, så folk uden Smartphones også kunne drage nytte af digitaliseringen. Vi begyndte at fokusere på services der allerede tilbydes i oplevelsesparker og så på hvordan de kunne drage nytte af den digitale udvikling. Her fandt vi ud af at informationer omkring forlystelser kun kunne læses ved forlystelsen og ingen andre steder. Med en applikation kan man få alle disse informationer fra QR koder. Til sidst i idegenereringsprocessen skitserede vi vores ideer ned på A3 ark. Vi sad alle fire og skitserede på de samme ark og sagde vores ideer højt imens vi tegnede. Ved hjælp af denne metode kunne vi alle drage nytte af hinandens ideer og tegne dem, som vi mente var den bedste måde. 6

7 1.4 Koncept idé Konceptet tager udgangspunkt i en applikation der understøttes af Smartphones og informationsskærme i oplevelsesparker. Vi vil med konceptet give gæster i oplevelsesparker mulighed for, at dele deres oplevelser via de sociale medier, hvor de med en applikation kan uploade billeder fra forlystelser, læse om forlystelser, se længder på køer, mm. Ydermere vil vi med konceptet give børnefamilier mulighed for, at få en afslappet oplevelse ved hjælp af GPS tracking. Børnene vil blive udstyret med et lille silikone armbånd der kan trackes med applikationen, så forældre ikke skal bekymre sig om forsvundne børn og kan give børnene mulighed for at udforske parken selv. Vi vil derfor med dette koncept gøre op med gammeldags tænkning og digitalisere nutidens oplevelsesparker og skabe en afslappet atmosfære for forældre og børn. 1.5 Afgrænsning I vores rapport ønsker vi en større behandlingsdybde, og da der samtidig er begrænsninger i ressourcer og sidetal, vil det for os i denne rapport være nødvendigt at udvælge og prioritere stoffet. Vi har derfor valgt at fokusere på udviklingen af konceptet og undersøge behovet for digitalisering af oplevelsesparker. Vi har valgt at fokusere på disse aspekter, da vi mener at de vil være mest interessant at kigge på og samtidig være det mest oplagte at undersøge tidligt i konceptudviklingsfasen. 1.6 Problemformulering Vi vil prøve skabe et innovativt koncept, med henblik på at styrke oplevelsesparkers digitale udvikling. Samtidig vil vi undersøge, hvilke elementer i konceptet der vil være bedst at outsource til mulige underleverandører i Danmark og udlandet. 1. Hvordan kan vi benytte den moderne teknologi til at skabe et innovativt koncept? 2. Vil der være en efterspørgsel på vores koncept hos forbrugerne? 3. Hvem kunne være mulige købere af vores koncept? 4. Vil det være mere attraktivt at outsource dele af konceptets produktion til udlandet eller til leverandører i Danmark? 7

8 2.0 Teori og metoder 2.1 Bento Box Pattern Applikationen har en drag down menu, der viser en oversigt over toiletter, restauranter og spisesteder, butikker, falck, hæveautomater, standere, forlystelser og gratis wi-fi. Når man bruger drag down menuen, er kortet over parken stadig vist og dermed bruges Bento Box metoden til at se de flere menuer i separate boxe Nested Doll Pattern Fra hovedmenuen kan man vælge flere menuer, som kort, events, del og FAQ. Når en af disse menuer vælges ryger man over på en ny side, hvor denne menu er Natural User Interface (NUI) Drag down menuer er den naturlige del af Smartphones. Det er en nem måde at navigere på og den er nyttig til applikationer. Vi har gjort brug af den i vores applikation, da brugerne dermed kan bruge applikationen på en naturlig måde, hvor drag down menuen er en usynlig valgmulighed. 3 Til applikationen er der brugt mange billeder for at begrænse mængden af tekst. Vi har forsøgt at gøre det muligt for brugeren at finde alle informationer ved hjælp af ikoner og billeder, der er dog tekst til de brugere der ikke kender ikonerne. 2.5 SWOT analyse Vi vil benytte os af SWOT-analysen til at finde frem til hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler som vores koncept vil møde i forbindelse med udarbejdelsen Rachel Hinman: The mobile frontier kapitel 5 4 Den anvendte SWOT analyse er fra International Markedsføring Af Rolighed Andersen m. fl. Trojka (2007) 3. udgave kapitel

9 2.6 Spørgeskemaundersøgelse Ved brug af en spørgeskemaundersøgelse ønsker vi at vurdere om der er et behov for digitalisering af oplevelsesparker. Ud fra vores preference data 5 vil vi se på, hvilke faktorer der spiller ind når gæster i oplevelsesparker skal have et billede fra en forlystelse. Vores Performance data 6 vil prøve at be- eller afkræfte om oplevelsesparker mangler digitalisering. 2.7 Balanced Scorecard Vi har valgt at benytte Balanced Scorecard til vores projekt så alle fire gruppemedlemmer kan se målene og kan holde sig opdateret på de kriterier der er stillet SCRUM Vi har valgt at benytte os af Scrum metoden i forbindelse med vores daglige arbejde, da folk herved selv kan vælge hvilke opgaver de kunne tænke sig at arbejde med og dermed være mere motiveret. Vi har også valgt at benytte os af Scrum, da metoden benytter et Burndown Chart der hurtigt og nemt kan give et overblik over det givne Sprint som gruppen er i gang med at arbejde på Generel Project Management Vi har valgt at benytte os af den generelle projektmodel, da vi mener at fremgangsmåden der bruges i metoden passer godt til et lille kompakt projekt som dette, da det indeholder nogle klare opdelte faser der er variable og nemme at tilpasse og at hver fase kan overføres til Scrum metoden og udarbejdes som Sprints. 9 5 Se afsnit 3. Brugertest, for vores preformance data 6 Se bilag#3 for en oversigt over vores performance 7 Se afnit 5.2 Blanaced Scorecard for en gennemgang af vores balanced scorecard 8 Den benyttede SCRUM er fra Af The Scrum Foundation 9 Den valgte projektstyringsmetode er fra Project Management - A complete guide Af Bo Tonnquist. Academica (2009) 1. udgave kapitel

10 3.0 Resultater 3.1 Mock ups Applikationen former den sociale digitalisering Applikationen skal som tidligere beskrevet ses som hele omdrejningspunktet for vores koncept. Applikation skal kunne downloades af gæster til den aktuelle oplevelsespark. Der vil rundt i parkerne være skiltning med QR-koder, der gør det muligt hurtigt at downloade og installere applikationen på gæstens Smartphone. 10

11 Applikationen gør det muligt for gæsterne at se på et stort interaktivt kort, hvor de kan finde vej rundt i parken. Det interaktive kort er med til at fortælle om de forskellige forlystelser og deres beliggenhed. Ved hver forlystelse kan den besøgende finde informationer omkring forlystelsen herunder hvem der må benytte den (højde, gravide, sukkersyge, epilepsi, dårligt hjerte mm.), se hvor lang kø der er til forlystelsen, se videoer, læse kommentarer fra andre og selv tilføje en kommentar til forlystelsen. 11

12 Ligeledes er det muligt via. applikationen at fremsøge spisesteder (herunder: hvilken mad spisestedet kan tilbyde, deres smileyordning mm.), toiletter (er toilettet er handicapvenligt eller ej), hæveautomater (hvilke kort der kan anvendes), butikker (hvilken slags varer den givne butik sælger og en evt. aldersgruppe), informationsskærme og meget mere via. et filter i toppen af applikationen. 12

13 Applikationen og gæsten er hele tiden tilknyttet og forbundne til de sociale medier, der gør det muligt for gæster at tjekke ind via. f.eks. Facebook, Twitter, Google+ mm. hvor de kan dele billeder fra deres forlystelse (det skal være muligt at hente billeder fra forlystelserne) og ikke mindst tilknytte deres egne kommentarer og videoer til parkens mange oplevelser. Dette skal ses som værende en utrolig effektiv og værdifuld markedsføring for den aktuelle oplevelsespark og være med til at give gæsten udfoldelsesmuligheder i form af social kommunikation. 13

14 3.1.2 Den mobile GPS set i en større sammenhæng Kortet i applikationen kan også benyttes til at børnene f.eks. kan lege skattejagt rundt i parken. Børnene kan på den måde løse nogle forskellige opgaver og udforske parken via GPS-funktionen. Dette er også med til at støtte børnene i den frie leg og udfoldelse. GPS-funktionen løser ligeledes en anden problematik; nemlig det at børn bliver væk i forlystelsesparker. Vi har i samarbejde med Dantracker udviklet et silikone armbånd med GPS-chip indbygget, der kan spore hvor ens børn befinder sig via kortet i applikationen som understøttes af Smartphonens indbyggede GPS. 14

15 3.1.3 Informationsstandere i en digitaliseret oplevelsespark Eftersom vi udelukkende på ovennævnte produkter har henvendt os til gæster med Smartphones ønsker vi med disse informationsstandere, at gøre det muligt for gæster uden Smartphones at opleve en digitaliseret oplevelsespark. Informationsstanderne kan faktisk ses som en kæmpe Smartphone der står placeret ude omkring i oplevelsesparkerne. Standerne er designet som en trekant, så tre personer kan benytte sig af standeren samtidig. Standerne er omkring to meter høje, hvilket gør dem synlige i parkerne. Standerne er designet med tre kæmpe touch-skærme og højtalere. Informationsstandernes software er præcis den samme som applikationens som er beskrevet ovenfor. Tanken var at der kunne være flere standere rundt omkring i parkerne. 15

16 3.2 Målgruppe Beskrivelse af målgruppe (Business to Consumer) Vi kontaktede LEGOLAND Billund og hørte ad, hvem de mente var deres målgruppe på konsumentmarkedet. Vi fik et kort svar, som vi vil antage målgruppen ud fra. Mht. målgruppen så er den primære målgruppe børn i 3-12 års alderen. Men deres forældre kan jo også have en god dag ved at se på Miniland og prøve de større forlystelser. Vi har flest danske børnefamilier i parken. Jacob Clausen, HR Specialist, LEGOLAND Billund LEGOLAND Billund oplyser os, at det er småbørnsfamilier der er den primære målgruppe og det er også dem vi henvender os til med vores koncept. Der er mange forlystelser til små børn og få til unge og voksne, derfor vil en digitalisering af parken gøre det til en bedre helhedsoplevelse af parken, da forældre nu kan få deres egen oplevelse ved hjælp af applikationen med GPS. Denne GPS vil gøre, at forældre kan holde øje med deres børn, selvom de ikke står og direkte kigger på dem, men i stedet er i Miniland eller drikker en kop kaffe ved en bænk i nærheden. Antagelse af målgruppe (Business to Business) Business to Business (B2B) 10 markedet består af alle organisationer der handler med hinanden. Det omfatter både private, selvejende og offentlige. Der er tre delmarkeder for B2B, det industrielle marked, mellemhandlermarkedet og nonprofit-markedet. Det delmarked vi befinder os på med e-konceptet: digitalisering af oplevelsesparker, er mellemhandlermarkedet. Vi vil med samarbejdspartnere outsource produktionen af nogle af elementerne til vores e-koncept og derefter videresælge det færdige koncept med produkter til oplevelsesparker. Vi vil have viden og kvalitetskrav til producenterne og derefter til klienterne. 10 Se International Markedsføring s. 186 for en dybere beskrivelse af B2B markedet 16

17 3.3 Interessenter Vi har en god kontakt hos LEGOLAND Billund, da der er et bånd mellem os og branchen for oplevelsesøkonomi. Derudover kan han hjælpe os med informationer omkring oplevelsesparker og skabe kontakt til LEGOLAND Billunds ledelse. Vi har fundet en interessent med erfaring inden for GPS-tracking der kan hjælpe os med udviklingen af softwaren til denne del af applikationen. Derudover er der skabt kontakt til en virksomhed der producerer langtidsholdbare touchscreens, som vil være yderst anvendelige i oplevelsesparkerne. Sidst men ikke mindst har vi også indhentet tilbud fra to producenter af silikone armbånd. Disse producenter vil vi stille op mod hinanden og se hvilken virksomhed der vil være bedst at outsource til. 17

18 4.0 Diskussion 4.1 Outsourcing og vurdering af tilbud Vi har fundet det nødvendigt, at outsource en stor del af vores koncept til andre virksomheder. Det skyldes bl.a. at en stor del af vores koncept indeholder hardware som vi ikke selv kan udvikle og vi har derfor valgt udelukkende at fokusere på softwareudviklingen. Vi fik et tilbud fra Dantracker 11 som bygger på, hvor meget det vil koste at købe en af deres cykel-chips som vel og mærket ikke er specialbygget til vores brug eller medregnet en mængderabat. Prisen ville her være 450kr. for hver chip. Vi modtog ligeledes et tilbud fra Ikast Etiket A/S 12 som lød på at ved køb af 500 silikone armbånd ville prisen være 4,90kr. pr. stk. Vores andet tilbud på armbånd kom fra Kardwell International, Inc.: 13 som ved et køb af mellem har prisen $0,45 pr. stk. 14. Dette er uden fragt fra USA til Danmark. Vi har set på de tilbud som vi har indhentet og vil prøve at vurdere dem i henhold til vores kravspecifikation, kvalitet, leveringstid, pris og hvordan produktet vil kunne påvirke vores kundes CSR profil. Hvis vi ser på det tilbud som Dantracker har sendt kan vi se at den chip som de tilbyder ikke opfylder vores kravspecifikation. Dens dimensioner er alt for store til at kunne konverteres ned til et armbånd og det vil samtidig være for ressourcekrævende økonomisk og tidsmæssigt, hvis der skal udvikles og produceres en helt ny chip fra bunden. Prisen for en enkelt chip er samtidig alt for høj, hvilket formentlig skyldes at chippen allerede er et udviklet produkt. Samtidig var det ikke muligt at indhente et tilbud med mængderabat, hvilket også sender prisen i vejret, da de skulle leveres i relativt store mængder. Samarbejdet med Dantracker vil have en forholdsvis positiv effekt på vores kundes CRS profil, da Dantracker er et lokalt dansk firma med fokus på kvalitet og innovation. Dette vil skabe en positiv omtale for kunden og vise at de er villige til at støtte lokalsamfundet. Ikast Etiket A/S tilbud opfylder faktisk mange af de kriterier vi har angående armbåndet. De er fleksible hvad angår udvikling af nye armbånd og de har allerede erfaring med udvikling af RFID armbånd 15 som ligger meget op af vores armbånd. Prisen for armbåndet er relativ høj 11 Dantracker website kan ses på: 12 Ikast Etiket A/S website kan ses på: 13 Kardwell International, Inc. website kan ses på: 14 Prisen i kr. varierer selvfølgelig alt efter valutakursen, men stod tirsdag d til 2,60kr (sidst besøgt ) 18

19 set i forhold til Kardwell International der næsten kan købes til halv pris. Ligesom med Dantracker vil samarbejdet med Ikast Etiket A/S have en forholdsvis positiv effekt på vores kundes CRS profil da de også har fokus på kvalitet og kundetilfredsstillelse. Kardwell International pris pr. armbånd er relativt billig med en prisforskel på næsten det halve af hvad Ikast Etiket kan levere. Kardwell International har til gengæld heller ikke samme erfaring som Ikast Etiket har inden for udvikling af RFID armbånd og vil muligvis have svært ved at skulle omjustere og udvikle et nyt og mere teknologisk krævende armbånd. I forhold til Dantracker og Ikast Etiket vil et samarbejde med Kardwell International muligvis kunne have en negativ effekt på vores kunders CRS profil. 16 Det at outsource arbejde til et andet land end det man er bosiddende i kan have en negativ effekt. Når man outsourcer til andre vestlige lande kan det sende et signal om at man ikke er sikker på at lokalsamfundet kan levere. 4.2 Spørgeskema Vi udsendte i starten af vores arbejdsproces et spørgeskema, for at afdække om der kunne være efterspørgsel på netop vores koncept. Spørgeskemaets resultater 17 viser en tydelig tendens, hvilket ses ved, at stort set alle adspurgte var åbne for den moderne teknologi og tidligere på året har besøgt en oplevelsespark, hvor der blev taget fotografi i en af deres forlystelser. Dette er utroligt vigtigt for vores videre spørgsmål, da de netop er en del af konceptets målgruppe. Undersøgelsen viser dog samtidig at kun 19 procent af gæsterne købte fotografiet. De adspurgte der ikke købte fotografiet fortæller i den sammenhæng, at det skyldes at fotoet var for dyrt og ikke kunne modtages elektronisk. De 19 procent der købte produktet synes at processen virkede som spild af penge og dårlig service. Vi spurgte derfor også om gæsterne ønskede at købe billederne, hvis de blev billigere eller gratis til fordel for at gæsterne delte billederne blandt venner på sociale medier via. f.eks. deres Smartphone. Det var utroligt vigtigt at over 65 procent af gæsterne var villige til at gøre dette, da det kan være med til at skabe værdi for vores koncept og i sidste ende vores klient. 16 Se kap. 1 i New Strategies for Reputation Management for en introduktion til CSR profiler 17 Se i bilag #3 19

20 Vi har ligeledes fundet ud af at langt over halvdelen af vores adspurgte ville benytte sig af GPS-tracking, om så det var til at finde vej rundt i en forlystelsespark eller at finde et bortkommet barn. Vi har været meget usikre på besvarelserne omkring dette emne, da vi har været bange for at der kunne være uetiske begrundelser for ikke at benytte sig af GPStracking. 5.0 Reflektion 5.1 Konceptet Baggrunden for vores koncept er at vi tidligere havde oplevet digitale mangler i oplevelsesparker, trods den store teknologiske udvikling i vores samfund. Vi ønskede derfor at skabe et innovativt og banebrydende koncept der ville gøre op med gammeldags tænkning og digitalisere nutidens og fremtidens oplevelsesparker. Konceptet vil vi måske ikke kategorisere som banebrydende, da flere af de teknologier vi benytter i konceptet allerede er etableret. 18 Vi ser dog stadig vores koncept som innovativt, trods det benytter allerede eksisterende teknologier da vi har valgt at benytte de eksisterende teknologier på en nytænkende måde i form af sociale medier og GPS-tracking. Vi har derfor set det som en fordel, at vi ikke skal udvikle alle teknologier fra bunden. Vi har valgt at udvikle konceptet til etablering hos LEGOLAND, men vi har fundet ud af at konceptet nemt kan tilpasses og videresælges til andre oplevelsesparker og muligvis også indkøbscentre, festivaller og lignende, da alle i branchen for oplevelsesøkonomi ville kunne integrere konceptet. Eksempelvis til bortkomne børn, navigation og sociale medier. Dette kan være en fordel, da det kan øge vores chancer for større efterspørgsel, netværk og mulige samarbejdspartnere for fremtiden. En risiko vi er stødt på, er at konceptet muligvis kan blive for dyrt at udvikle og ingen investorer ønsker at bidrage med økonomisk støtte. 19 Ligeledes kan der ses risici med den software og prototyper vi får udviklet ikke lever op til den standard som vi ønsker. I den sammenhæng stødte vi også på udfordringer i forbindelse med indhentning af tilbud hos leverandører af hardware, da vi først havde planlagt arbejdet med mock-ups sent i udviklingsfasen. Det mindskede tiden til, at få lavet nogle gode billeder og beskrivelser, samt 18 Artikel fra bitconomy.dk, GPS i mobiltelefoner 19 Se under 4.1 Outsourcing og vurdering af tilbud, hvor vi kommer nærmere ind på de indhentede tilbud. 20

21 svartiden for leverandøren blev kort. Vi kunne forbedre dette til fremtidigt arbejde ved, at vi fremover udvikler design og kravspecifikation tidligere i processen. 5.2 Balanced scorecard Vores Balanced Scorecard er lavet ud fra den vision og målsætning vi har for konceptet. Ud fra dette vil vi lave en strategi som kan følges i projektet. Balanced Scorecard Mål Kriterie Vision & Strategi Få skabt et innovativt koncept der kan sælges til alle inden for oplevelsesøkonomi branchen. At vi med vores koncept altid er omstillingsparate og kan føre kunders utallige ideer ud i livet. Det Finansielle Perspektiv Få skabt et netværk af investorer. Tage kontakt til oplevelsesparker. Kundeperspektivet Give brugerne en bedre helhedsoplevelse i oplevelsesparker. Få udviklet et serviceorienteret koncept. Processer Skabe et bredt og overskueligt koncept. Have et godt sammenspil mellem de forskellige elementer i konceptet. Ansatte Holde gruppen opdateret på den endelige vision gennem hele forløbet. Visionen bliver diskuteret til hvert SCRUM. Vi vil med vores daglige arbejde forsøge at udvikle et koncept der henvender sig til branchen for oplevelsesøkonomi. Det mål vil vi opnå gennem et koncept der nemt kan ændres til den givne kundes ønsker. Det gør at vi med et stort netværk af investorer kan sælge konceptet til mange inden for branchen. Konceptet skal sælges ved at gæster i de forskellige oplevelsesparker kan få en bedre og mere afslappet oplevelse, da de med denne ekstra service ikke mangler noget og har alt hvad de behøver til denne oplevelse ved hånden. Dette brede koncept skal dermed også være meget overskueligt, så de kunder der er inden for oplevelsesøkonomi branchen kan få det de ønsker. Det vil vi gøre med et godt samspil 21

22 mellem de forskellige elementer, så der ikke er nogen hængepartier. Det vil i sidste ende også betyde at vi som gruppe skal holde os opdateret på vores vision med konceptet, hvilket vi vil gøre gennem det daglige SCRUM møde. 5.3 Projekt arbejdet / Arbejdsproces / SWOT Vi overordnet set været meget tilfredse med både vores arbejdsproces og arbejdsindsats hele vejen rundt. Vi har fra starten af projektet opsat flere overordnede normer i form af arbejdstider, arbejdslængder, fritidsarbejde 20. Dette har været med til at vi hele tiden har været indforstået med gruppens daglige arbejde og ambitioner for projektet. Vi har haft utrolig stor glæde af at arbejde med Scrum, da det har givet os en frihed som gruppe til at kunne vælge opgaverne efter mod, tid og ikke mindst vores kompetencer inden for alt fra konceptudvikling til projektledelse. 21 Set tilbage på vores arbejdsproces ville det dog have været en fordel, at vi havde udarbejdet en samlet Sprint Backlog for alle vores projekter, da det på den måde ville have været mere overskueligt at lede arbejdet og holde styr på projekternes status i prioriterer og timeforbrug. 22 I den sammenhæng har vi også haft svært ved at vurdere omfanget og tidsforbruget af de enkelte opgaver i vores Sprint Backlog. Vi er klar over at dette er en proces vi skal lære, så vi håber på at blive bedre til dette i fremtiden. 20 Se flere overordnede normer i vores gruppekontrakt i bilag #5 21 For Scrum roller se bilag #5 22 Vores sprintbacklog og burndown kan ses i bilag #4 22

23 6.0 Konklusion På baggrund af vores resultater kan vi her til sidst i denne opgave konkludere, at vi henvender os til et marked der er åbent for innovative tiltag og moderne teknologier. Dermed mener vi at vi har udviklet et innovativt koncept, som kan være med til at introducere digitaliseringen af oplevelsesparker og branchen for oplevelsesøkonomi. Et eventuelt internationale samarbejde kan ses i form af vores outsourcing, der gør os i stand til at kunne tilbyde et konkurrencedygtigt koncept. Vi har via vores mock-ups og ideer valgt at fokusere på de sociale medier inden for den morderne teknologi. Via Facebook og vores applikation har vi prøvet at udvikle et nyt og innovativt koncept der prøver at kombinere kundeservice og den morderne teknologi. Vi har samtidig også set på at udnytte nogle af de muligheder som Smarthpones åbner op for. Blandt andet har vi prøvet at udnytte QR koder til at overbringe information på en ny måde og et GPS tracking system der vil give større trykhed til forældre. For at finde ud af om der ville være efterspørgsel på vores koncept, har vi været ude med spørgeskemaer hos tidligere gæster i oplevelsesparker. På baggrund af disse besvarelser kan vi konkludere, at der er en efterspørgsel på vores koncept, da langt over halvdelen af vores besvarelser viste at forbrugerne var interesserede i vores ideer. I forbindelse med vores projekt har vi været i samarbejde med LEGOLAND, som har vist interesse for konceptet og dermed kunne være en mulig køber. Vi er samtidig kommet frem til at konceptet har mulighed for at kunne tilpasses og videresælges til andre oplevelsesparker og muligvis indkøbscentre, festivaller og lignende, da alle i branchen for oplevelsesøkonomi ville kunne integrere konceptet. Ud fra vores vurdering af indhentede tilbud kom vi frem til, at det ville være billigere at outsource produktionen af armbånd til udlandet. Ved outsourcing til udlandet vil der dog være en negativ påvirkning af vores køberes CSR profil. 23

24 7.0 Litteraturliste Bøger Andrew Griffin New Strategies for Reputation Management Gaining control over issues, crises and corporate social responsibility (2008). Forlaget Kogan Page. ISBN: Bo Tonnquist & JensHørlück Project Management A Complete Guide (2009). Forlaget Academica. ISBN: Finn Rolighed Andersen, F., Warming Jensen, B., Jepsen, K., Schmalz, P., Kjær Sørensen, J. International markedsføring (2007). 3. udgave. Forlaget Trojka. ISBN13: Hjemmesider (Sidst besøgt 17/ ) (Sidst besøgt 17/ ) (Sidst besøgt 17/ ) (Sidst besøgt 17/ ) (Sidst besøgt 17/ ) (Sidst besøgt 17/ ) 24

25 Bilag Bilag #1 Målgruppe analyse Segmenteringskriterier på B2B-markedet 23 Vi har ikke lavet analysen på de produktionsvirksomheder vi kan outsource produktionen til, men til de virksomheder vi kan se som kommende klienter. Demografiske segmenteringskriterier: Branche og størrelse. Vores koncept udvikles i den innovative IT-branche, men sælges til klienter i oplevelsesbranchen, der sælger services og oplevelser i form af forlystelser og lignende. En af de mulige danske klienter er et multinationalt firma, nemlig LEGOLAND, som er mange steder i verden. Vi vil dog i første omgang koncentrere os om det danske marked og her er det store -og mellemstore virksomheder, som LEGOLAND Billund 24, Tivoli 25, Djurs Sommerland 26 osv. Geografiske segmenteringskriterier: Beliggenhed og klima. Klienterne til vores e-koncept er placeret i Danmark i første omgang. Vi har kontakter hos LEGOLAND Billund og de vil derfor være en naturlig klient og samarbejdspartner for os. Danmark er placeret i den tempererede klimazone 27, der betyder at somrene ikke bliver varmere end 16 grader celsius i gennemsnit og 0,5 grader celsius i gennemsnit om vinteren. Mange danskere og turister benytter sig derfor af oplevelsesparkerne i højsæsonen (sommeren), da der er få dage hvor det er varmt nok til strand og badning. Adfærdsmæssige segmenteringskriterier: Produktion, organisation, købsadfærd og personlige. Vores klienter vi have et højt teknologisk niveau, da der er meget teknologi bag en oplevelsespark. Sikkerhedssystemer og lignende bliver også styret af teknologi og det kræver derfor at der er en høj teknologisk standard. Vi har på dette tidspunkt i processen ikke nogen informationer omkring klienters indkøb. De fleste store virksomheder har dog et loyalt og sikkert leverandørsamarbejde, hvor indkøb sker i større mængder. Kundefordele : Valgkriterier. Vi vil tilbyde vores kunder en fordelagtig pris, da vi har valgt at outsource produktionen af dele af konceptet, så der er lave fremstillingsomkostninger. Vi vil dog ikke gå på kompromis med kvaliteten, da der er dele der skal kunne holde til det kolde 23 International Markedsføring s. 359, fig _klimatyper/_danmark_(klima)

26 danske vejr og begejstrede børn. Vi vil tilbyde vores klienter en service, hvor de altid kan kontakte os på telefon eller , hvis de mod forventning skulle have problemer eller udfordringer med vores hard -og software. Segmenteringskriterier på B2C-markedet 28 For gæster til LEGOLAND Billund 29 Geografiske segmenteringskriterier 30 : Målgruppen er primært bosat i Danmark, da det er en dansk oplevelsespark. Der er dog også udenlandske besøgende, idet parken er kendt i internationale sammenhæng og forbindes med LEGO. Vi vil dog fokusere på de danske gæster, da vores koncept i første omgang henvender sig til danskere, med en dansk brugerflade. Når vi senere hen skal udvikle konceptet til andre oplevelsesparker, vil vi i første omgang også fokusere på de danske parker. Demografiske segmenteringskriterier 31 : LEGOLAND Billunds gæster er mænd og kvinder med børn -småbørnsfamilier. Alderen for forældre er svingende, men børnene vil primært være mellem 3 og 12 år, så de kan bruge størstedelen af forlystelserne. Indkomsten hos de besøgende gæster, der benytter sig af konceptet, vil være middel til høj. Vi forudser at denne service LEGOLAND Billund kan tilbyde vil koste ekstra udover indgangen, i starten af implementeringen af konceptet. Psykografiske segmenteringskriterier 32 : Brugerne af konceptet vil være åbne og modtagelige for innovative tiltag. De er vant til at bruge teknisk udstyr og har en Smartphone, som de bruger i dagligdagen. De prioriterer familietid højt og sætter pris på hele dage sammen med familien, hvor de gerne vil have en god oplevelse. Adfærdsmæssige segmenteringskriterier 33 : Brugernes adfærd er meget loyal. De vil have et sæsonpas til parken, da de ofte vil opleve noget med familien. De ser konceptet som en ekstra oplevelse og frihed til deres familiedage. De vil bruge konceptets services til, at gøre dagen mere afslappende og i nogle tilfælde vil det også være muligt, at have lidt forældretid. 28 International Markedsføring s International markedsføring s. 356 fig. 12,7 31 International markedsføring s. 356 fig. 12,7 32 International markedsføring s. 356 fig. 12,7 33 International markedsføring s. 356 fig. 12,7 26

27 Bilag #2 Interesenter LEGOLAND Billund De vil kunne hjælpe os med informationer omkring besøgende i parken. Samtidig er de en kontakt inden for branchen, der kan hjælpe os i gang med projektet. Derudover har de kontakt til et reklamebureau som de benytter sig af når de skal have nye kampagner sat i gang. Dette bureau vil muligvis kunne blive en stor hjælp i forbindelse med udviklingen af vores mobilapplikation. Dantracker Dantracker har udviklet en chip der kan gemmes f.eks. under en cykelsadel og derefter spores på en Smartphone i tilfælde af at cyklen bliver stjålet. Den hardware kan vi bruge til vores applikation, idet vi skal have en lille chip med samme service til gæsternes børn i parken. Vi har en kontakt hos Dantracker, der kan give os den nødvendige hardware til lokationsbaserede chips. Tilbuddet vi har indhentet fra Dantracker bygger på, hvor meget det vil koste at købe en af deres cykel-chips som ikke er specialbygget til vores brug eller medregnet en mængderabat. Prisen vil være 450kr. for hver chip. Sysco Sysco er en af Englands største udviklere af touchscreen og fremvisningsskærme som vi vil kunne kontakte i forbindelse med udvikling af standere som skal sætte op i parkerne. Standerne skal kunne holde til vind og vejr. Sysco har stor erfaring med at udvikle holdbare og skræddersyede skærme. Da vi havde planlagt vores sketching og mock-up arbejde til at ligge sent i udviklingen har vi ikke haft nok tid til at kunne indhente svar fra Sysco. Vi har sendt en mail med en mangelfuld beskrivelse og et meget groft mock-up af vores ide til. Vi har ikke hørt fra dem endnu. 27

28 Ikast Etiket A/S Ikast Etiket A/S producerer og leverer et stort udvalg af mærker og labels samt armbånd og mærker til tøj. De er en lille familiedrevet virksomhed der blev etableret i De er stærkt fokuseret på kvaliteten af deres produkter og på en høj tilfredsstillelse af deres kunder. Tilbuddet fra Ikast Etiket A/S lyder på at ved køb af 500 silikone armbånd vil prisen være 4,90kr. pr. stk. Kardwell International, Inc. Kardwell International, Inc. er et amerikansk firma der specialiserer sig i udvikling af spillekort, brætspil og promoverings produkter. De har eksisteret siden 1976 og er lokaliseret i Mattituck NY. De er stærkt fokuseret på at udvikle billigt og effektivt til et bredt marked verden over. Tilbuddet fra Kardwell International, Inc. er at ved køb af mellem er prisen $0,45 pr. stk. 34 Dette er uden fragt fra USA til Danmark. 34 Prisen i kr. varierer selvfølgelig alt efter valutakursen, men stod tirsdag d til 2,60kr. 28

29 Bilag #3 Spørgeskema resultater 29

30 30

31 31

32 32

33 Bilag #4 Kravspecifikation Kravspecifikation Her vil vi kort beskrive hvilke krav vi stiller vores forskellige produkter i forlængelse med vores koncept og kort beskrive hvad de skal bruges til i konceptets samlede sammenhæng. Mobil/informationsstander applikation Applikationen skal kunne fungere på alle tablets, Smartphones og informationsstandere der har en touch skærm, kamera, internetadgang og GPS. Applikationen skal være i farver og skal have en hurtig og let interface, som er let for børn som voksne. Applikationen skal mere konkret kunne følgende Skabe forbindelse via. QR-koder. Oplyse længde på kø til de forskellige åbne forlystelser. GPS-tracke ens børn via. en GPS-chip i et armbånd. Besidde små spil som børn i forbindelse med deres GPS-chip kan løbe rundt i parken og opleve. Skabe forbindelse og connecte med sociale medier. Et interaktivt kort over parken der spiller sammen med ovennævnte teknologier og samtidig også har mulighed for at vise forlystelser, spisesteder, hæveautomater, butikker, informationsskærme mm. Hardware: Informationsstandere Alle informationsstanderne skal være produceret, så de kan tåle det skiftende danske vejr, samt kunne tåle at blive hårdt behandlet af en stor mængde brugere, herunder også børn. Standerne skal være med touchscreen og de skal kunne køre en applikation. 33

34 GPS Armbånd GPS armbåndet skal indeholde en GPS-chip som kan spores via. den mobile applikation eller en af de mange interaktive informationsstandere rundt i parken. Armbåndet skal være produceret af silikone. Dette skyldes at armbåndet skal være nemt at tilpasses børns håndled og kan modstå kraftige vandmængder og andre udfordringer i forbindelse med børns udfoldelse. Armbåndet skal ses som en videreudvikling af armbånd med telefonnummer, når børn bliver væk i oplevelsesparker. Informative QR skilte Der skal være QR-kode skilte ved de forskellige forlystelser, caféer og restauranter i oplevelsesparken der giver mulighed for at besøgende via. deres smartphone kan scanne QR-koden og få information omkring det valgte spisested, forlystelse, butik eller lignende. Informationen til disse steder i parken kan f.eks. oplyse omkring: sundhedspolitik, fødevarekontrol, top hastighed og om disse steder er tilgængelige for handicappede, gravide, børn osv. QR-kode skærmene konkret kunne følgende Skabe kontakt til mobilapplikationen. Informere visuelt til besøgende gæster. Skabe sammenhæng mellem det trykte- og digitale medie. 34

35 Bilag #5 Burndown / Sprint Log 35

36 Sprint backlog Vigtighed Kan vente Skal laves Vigtigt Meget vigtig Lav nu! SCRUM MASTER: Peter Stillinge Dong SCRUM MEMEBERS: Iben Michalik, Jonas Krogslund, Michael Himmelstrup 1. Akademisk rapport a. [1] Forside/indholdsfortegnelse. (1 time) Iben b. [2] Introduktion(Forord & indledning).. (1 time) Iben c. [5] Konceptbeskrivelse. (2 timer) Peter d. [3] afgrænsninger. (1 time) Peter e. [3] Problemformulering. (2 timer) Peter f. [4] Teori & metode afsnit. (6 timer) Iben g. Resultater i. [4] Mock-ups(Husk mock-ups) (4 timer) Michael & Jonas ii. [3] Målgruppe (3 timer) Jonas iii. [3] Interessenter. (3 timer) Jonas h. Diskussion. [2] Outsourcing & vurdering af tilbud.. (2 timer) Jonas i. [2] Kravspecifikation (1 time) Peter ii. [3] Spørgeskema (2 timer) Jonas i. Refleksion. [3] Koncept (1 time) Jonas i. [4] Balanced scorecard (3 timer) Iben ii. [2] Projektarbejde (1 time) Jonas iii. [3] SWOT (3 timer) Iben & Jonas j. [3] Konklusion (3 timer) Peter & Iben & Jonas k. [2] Litteraturliste/Bilag (3 timer) Peter Timer i alt: 42 timer 36

37 Bilag #6 Gruppe kontrakt Gruppekontrakt for JIMP Digitalisering af oplevelsesparker 1. Hvornår og hvor tit mødes vi? Vi mødes hver dag til normal tid (kl. 09:00) 2. Hvor mødes vi? Vi mødes på skolen og bruger computerne der. Vi vil forsøge at finde et ledigt lokale, så vi kan sidde samlet. 3. Hvad gør vi i tilfælde af sygdom, betydelig forsinkelse eller udeblivelse? Vi informerer/melder afbud med begrundelse enten på internettet eller per sms. 4. Hvor ofte holder vi hinanden opdateret? På vores facebookgruppe vil der løbende være opdateringer, som vi kontrollerer regelmæssigt. Ved et Scrum møde hver morgen, fortæller vi om arbejdet dagen før og hvad der skal laves i dag. Der er bred enighed om at vi alle yder vores bedste, da vores ambitionsniveau er højt. I forbindelse med eventuelle uoverensstemmelser løser vi diskussionerne sammen, og finder på kompromiser hvis fælles enighed ikke kan opnås til fulde. Det virker naturligt at opdele de kreative og produktrelaterede opgaver efter interesse og evner, når de skal produceres. Idéerne og enigheden vil dog være en fælles brainstorm som løbende finder sted. Fælles opgaver vil derfor være det teoretiske og det skriftlige. Gruppemedlemmernes underskrift Peter Stilinge Dong Jonas Krogslund Jensen Michael Himmelstrup Iben Michalik 37