Udarbejdet af: Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af: Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen"

Transkript

1

2 Udarbejdet af: Jonas Bo Andersen s Andreas Bloch s Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen

3 Forord I forbindelse med udarbejdelsen af vores bachelorprojekt vil vi gerne sige tak til de ansatte i Coop Danmark A/S, som har været behjælpelige med oplysninger og tilbagemeldinger. Specielt tak til vores kontaktperson, Rune Velfoss, der har formidlet kontakten til de andre ansatte i Coop. Ligeledes vil sige tak til vores vejleder Christian Clausen.

4 Forord... 3 Indledning... 6 Problemformulering... 6 Designproces... 6 Hvem er Coop?... 7 Udviklingsarena... 8 Aktører... 9 Coop Økonomi Coop s butikker Medlems/betalingskort Politik Miljø Varesikkerhed og sundhed Etisk handel Andre forhold Andre butikstyper Butikstyper - fremgang og tilbagegang Betalingskoncepter Forbrugere Kvalitet Pris Økologi Fair trade Sundhed Hvilke butikker handler forbrugere i Tidsforbrug Forbrugernes syn på fremtiden Politiske aktører Fødevaresikkerhed Mærkning Ernæring Kontrol Skolemad og skolefrugt Import og eksport Andre aktiviteter Medier Direkte og indirekte påvirkning Konfiguration Scenarier Scenarie I - Klodens tilstand Scenarie II - Sundhed bliver en megatrend Scenarie III - Fuldautomatiske kassesystemer Scenarie IV - Nethandel Valg af scenarie Sundhedskoncepter Personlig træner Bonusordning Sundkort... 33

5 Valg af koncept Præsentation af koncept Sundkortkonceptet Målet for konceptet: At bidrage til at gøre Coop til kæden hvor man køber sunde kvalitetsfødevarer Konceptbeskrivelse: Konceptdesign Design-overvejelser Konceptets målgruppe Hjemme vs. udeboende børn Mærkning af sunde varer Mærkning af usunde varer Varegrupper Udvidelse af sortiment for food-on-the-go Betalingsdelen idéen med konceptet Håndtering af restbeløb ved periodens udgang Teknikken bag idéen i konceptet Konstruktion Konstruktion Konstruktion Debetkort Aldersgrænse Den endelige konstruktion Software Når værdien af sponsorvarer er større end saldoen på sponsorkontoen Bon Saldo på sponsorkonto Regnskab Værdien af konceptet Vækker liv i medlemskortet Vurdering af konceptets svaghed og sårbarhed Konklusion Litteraturliste Webkilder Bilag... 54

6 Indledning Temaet for bachelorprojekterne på Design & Innovation i foråret 2008 er konceptfornyelse. Daglige indkøb, undren og observationer inspirerede os til at formulere opgaven Betalingskoncepter i Supermarkeder. I den forbindelse tog vi kontakt til Coop Danmark A/S for at indgå et samarbejde i projektperioden. Udviklingen i detailhandelens front-end i Danmark har mere eller mindre stået stille i mange år, og man kunne spørge sig selv, hvorfor dette er tilfældet. ( Front-end betegner den del af processen, som direkte involverer forbrugerne). Indkøbene foregår på stort set samme måde som for 30 år siden; man finder selv sine varer og stiller sig derefter i kø ved kassen for at betale. Et af de mest væsentlige tiltag man har set i detailhandelen, er indførelsen af dankortet, som blev implementeret gennem et samarbejde mellem PBS, bankerne og købmændene i Siden da har procedurerne, vedrørende selve det at handle og betale for sine varer, ikke ændret sig væsentligt. Dette er egentlig besynderligt set i lyset af den enorme teknologiske udvikling, der i samme periode er foregået ikke mindst på teknologiområdet. At skabe et betalingskoncept kræver en viden om alle de aktører, som har tilknytning til konceptet. På baggrund af en feltarbejdsfase der har indbefattet interviews med medarbejdere fra Coop, brugerinterviews, gennemgang af relevante analyser, rapporter og artikler, har vi analyseret den kontekst, som betalingskoncepter for supermarkeder indgår i. Gennem en efterfølgende bruger- og ekspertorienteret konceptudviklingsfase har vi derpå skabt et betalingskoncept, som Coop har muligheden for at føre ud i livet. Problemformulering Betalingskoncepter i Supermarkeder Proceduren omkring betalingen i dagligvarehandlen har i lang tid foregået på samme måde. De mest markante forandringer på dette område skete, da man i 1950 erne indførte selvbetjening og i 1984, hvor dankortet blev indført. Siden da har tingene ikke ændret sig meget. Hvordan kan Coop udvikle et nyt betalingskoncept, der differentierer dem fra deres konkurrenter og giver dem en konkurrencefordel? Designproces Projektarbejdet har været tilrettelagt og forløbet i fire faser illustreret i Figur 1: 1. Feltarbejde 2. Analysefase 3. Scenariekonstruktion 4. Konceptudvikling

7 Analysefase Udviklingsarena Feltarbejde Videnopsøgende arbejde. Interviews. I III II IV Scenariekonstruktion Problemformulering 1 2 Koncept 3 Konceptudvikling Figur 1 - Designproces Fokus i projektets første fase var at opnå en bred viden omkring relevante områder i forhold til problemformuleringen. Gennem interviews med flere medarbejdere i Coop, brugsuddeleren fra SuperBrugsen på Christianshavn, Teknologisk Institut og brugere plus videnopsøgende arbejde på nettet, har vi bevæget os ind i et løsningsrum, som har dannet grundlag for projektet. Analysefasen har taget udgangspunkt i udviklingsarenateori, hvor informationerne fra feltarbejdet er blevet analyseret. Med afsæt i udviklingsarenaen har vi konstrueret fire scenarier. Et scenarie er blevet valgt og på baggrund af dette, er udviklet tre betalingskoncepter. Konceptet med det største potentiale er derpå blevet udvalgt og videreudviklet på et højere detaljeringsniveau i samarbejde med medarbejdere fra Coop, potentielle brugere og brugsuddeleren fra SuperBrugsen på Christianshavn. Hvem er Coop? Coop Danmark A/S er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S. Coop Danmark ejes af Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger (FDB). Med en markedsandel på 38 pct. indtager FDB en snæver førsteplads på det danske detailmarked, som domineres af i alt tre store selskaber (Dansk Supermarked, Dagrofa og FDB).

8 FDB er dannet i 1896 med det formål at skaffe de bedste varer til den laveste pris gennem fælles indkøb, og på den måde gøre noget for brugsforeningernes medlemmer. I dag er FDB med sine 1,6 millioner medlemmer Danmarks største medlems- og forbrugerorganisation og ejes alene af medlemmerne. Irma og Fakta er dog ikke en del af Coop s medlemsbutikker. Selve Coop Danmark er en del af Coop Norden AB, som desuden består af Coop Norge AS, Coop Sverige AB og Coop Danmark A/S. Detailhandlen drives i 16 forskellige kæder og sammen med de selvstændige brugsforeninger har Coop Norden over 5,6 mio. medlemmer og 11 mio. kunder. Coop Norden AB ejes af KL, Sverige (42 pct.), FDB, Danmark (38 pct.) og Coop NKL, Norge (20 pct.). FDB blev den 1. januar 2008 eneejer af Coop Danmark A/S, Danmarks største detailhandelsvirksomhed. Coop Trading A/S er det fællesnordiske indkøbssamarbejde, som skal sikre billige indkøbspriser. Coop Trading A/S er ejet af Coop Danmark, Coop Sverige og Coop Norge. De selvstændige brugsforeninger er tilknyttet Coop Danmark gennem en franchiseaftale 1. Coop Norden s egen beskrivelse af deres vision og forretningsidé: Vision En bedre og tryggere hverdag gennem lønsomme, medlemsejede butikker. Forretningsidé Udviklingsarena Vi vil med motiverede og engagerede medarbejdere tilbyde medlemmer og kunder et bredt sortiment af varer, så effektivitet, pris, kvalitet, service og omtanke gør vores udbud konkurrencedygtigt. Som analyseværktøj har vi i dette projekt valgt at bruge udviklingsarenateorien [Jørgensen og Sørensen, 1999]. Udviklingsarenaen kan anvendes i forbindelse med strategiplanlægning især i forbindelse med produktinnovation og teknologiudvikling. Teorien fokuserer på at beskrive et åbent område (en arena) omkring et fokus, hvor heterogene elementer danner relationer på baggrund af bestemte konfigurationer. Det giver et billede af, hvorfor forskellige aktører agerer, som de gør og beskriver hvilke konfigurationselementer der påvirker dem til netop denne opførsel. Teorien kan bruges som led i scenarieplanlægning til teknologiske forudsigelser samt gøre opmærksom på trusler (i vores tilfælde for Coop s position), der kan opstå som resultat af forskydninger mellem arenaens konfigurationer. At arenaen beskrives som et åbent område betyder, at den ikke har en endegyldig afgrænsning. Eksempelvis indebærer dette, at arenaens netværk kan påvirkes af udefrakommende nye aktører eller omvendt, og at en forskydning i arenaens konfiguration kan påvirke nye aktører udadtil. 1

9 Formålet med at bruge udviklingsarenaen i denne sammenhæng er at overskueliggøre den magtkamp og stabilisering, som foregår mellem arenaens konkurrerende heterogene elementer. Igennem udviklingen af et betalingskoncept vil vi give Coop en idé til, hvordan deres strategidannelse kunne se ud med henblik på at påvirke arenaen i den ønskede retning. Vi har valgt at fokusere udviklingsarenaen omkring fødevarehandel. Argumentet for at placere fokus på fødevarehandel i stedet for betalingssystemer er, at udviklingsarenaen for sidstnævnte i sig selv ville være for snæver. Den ville ikke tillade os at søge løsninger i et lige så stort løsningsrum, som udviklingsarenaen for fødevarehandel. Betalingsdelen er dog stadigt et vigtigt element også i udviklingsarenaen for fødevarehandel. Selve transaktionen og rutinerne omkring betaling er en elementær og uundgåelig del af en handel. Betaling er det afgørende led, der fuldfører relationen mellem Coop og forbrugerne. Derfor kommer den helt naturligt indover en udviklingsarena, der fokuserer på fødevarehandel. Vi mener også, at det ville være givtigt for os at fokusere udviklingsarenaen omkring handel, da vi vil få et så bredt perspektiv og så mange aspekter med som muligt, for i sidste ende at kunne lave et helstøbt betalingskoncept. Aktører Arenaen er kompleks; den rummer mange aktører, og den er i konstant udvikling. Herunder er listet hovedaktørerne, som danner den overordnede ramme for udviklingsarenaen omkring fødevarehandel. At identificere hovedaktørerne kræver et indgående kendskab til den samlede arenae. Det videnopsøgende arbejde har været præget af en masse blinde veje. Undervejs i processen kommer man til et punkt, hvor det ikke længere er relevant at lede efter nye aktører. Næste skridt er at skabe et overblik et over de vigtigste aktører. At afgøre hvilke aktører der er dominerende er en vurderingssag, som selvfølgelig tager udgangspunkt i den samlede indsamlede viden. Coop Andre butikstyper/koncepter Betalingskoncepter Forbrugere Politikere Medier Aktørerne kan danne aktørverdener, hvor flere aktører danner et netværk og deler samme meningstilordning. Det ses bl.a. med forbrugerne, som har forskellige tilgange til fødevarehandel alt efter eksempelvis indkomst, ægteskabelig status, familieform, uddannelsesniveau m.m.

10 Coop Som organisation har Coop et bestemt forhold til fødevarehandel. Deres meningstilordning er præget af, at de driver en forretning på et marked med stor konkurrence. Informationer om Coop s forhold til fødevarehandel stammer fra i alt fem indledende interviews med seks personer fra Coop (bilag 1). Økonomi Alle seks personer, vi talte med i Coop, havde en økonomisk tilgang til vores spørgsmål. Under intromødet med vores to kontaktpersoner, Rune Feldvoss og Marianne Duckweider, som begge er ansat i IT-afdelingen, fortalte de, at alle husleje-, pris- og lønstigninger skal effektiviseres væk hvert år. Rune og Marianne udgør tilsammen en lille selvstændig projektgruppe, som bl.a. har til opgave at effektivisere procedurerne omkring afregning af lønninger. Svend Envoldsen, som er projektchef, pointerede i sit interview vigtigheden af, de projekter der gennemføres, skal være rentable. Dette er der naturligvis ikke noget underligt i, men det giver et indtryk af, at deres risikoprofil i forhold til nye tiltag er lav. I tråd hermed fortæller forretningsudviklingschef John Bruun i et andet interview, at nogle projekter ikke bliver gennemført, fordi der ikke er nogen stor gevinst at hente ved at være first mover i forhold til den risiko man tager. I det konkrete eksempel drejede det sig om indførslen af selvscanning. (Interviewet fandt sted før Dansk Supermarked i starten af april 2008 indførte selvscanning som et forsøgsprojekt i en Netto i København og en Føtex i Århus). Værd at bemærke i denne sammenhæng er, at Coop i Sverige i nogle af deres forretninger, har velfungerende selvscanningssystemer. Grunden til at der findes selvscanning i Coop i Sverige er, at konkurrenten ICA indførte selvscanning med overvejende succes. Man må antage, at Coop hurtigt ville kunne indføre deres svenske model i Danmark, hvis systemet viser sig at være en succes for Dansk Supermarked. Coop s butikker Coop har hele viften af butikstyper i deres virksomhed, og det giver dem en række fordele i forhold til konkurrenterne. En af fordelene er, at Coop altid vil kunne oprette en butik på en butiksgrund uanset grundens areal, da de eksempelvis har mulighed for at lave såvel en lille Fakta som en stor Kvickly. Da der er rift om beliggenhedsmæssige gode butiksarealer, er dette en fordel. En anden fordel er, at Coop altid vil kunne opgradere eller nedgradere en butik, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Har man eksempelvis en SuperBrugs med egen slagterafdeling, som har en utilfredsstillende omsætning, kan Coop nedlægge slagterafdelingen, sætte priserne en smule op og kalde butikken for Dagli Brugsen. Omvendt kan en SuperBrugs også opgraderes til en Kvickly, hvis den går rigtigt godt. Eneste umiddelbare ulempe ved at have hele spektret af butikstyper er, at Coop stjæler kunder fra sig selv, hvilket populært kaldes kannibalisering. Dette kan ikke undgås på detailmarkedet, og det er trods alt bedre end at konkurrenterne får kunderne.

11 Overnævnte egenskaber er gode at have på et marked med stor konkurrence, hvor Coop har en snæver føring i markedsandel. Medlems/betalingskort FDB, som ejer Coop Danmark A/S, bærer stadig præg af at være en andelsforening. FDB s medlemskort er det, som i dag knytter medlemmerne til foreningen. FDB stoppede udbetaling af dividende til sine medlemmer i Måden hvorpå FDB s medlemmer i dag får del i overskuddet af forretningen, sker gennem såkaldte medlemsfordele (bilag 2). Blandt andet udloddes en check på 1 million kr. hver måned, og der gives rabat på forskellige andre ydelser. Medlemsskabet giver desuden et medlem stemmeret og valgbarhed til butiksrådet i vedkommendes Coop medlemsbutik. Som medlem i en brugsforening har man desuden stemmeret og er valgbar til foreningens bestyrelse. Medlemmer i FDB og brugsforeningerne kan stemme og vælges i FDBs medlemsorganisation. FDB har indgået et samarbejde med MasterCard og har fået lavet et nyt FDB- MasterCard. Kortet kombinerer medlems- og betalingskort i ét. Udover de fordele man får i kraft af sit medlemskab hos FDB, giver FDB medlems- og betalingskort mulighed for at betale med kortet i alle Coop s butikker samt hos salgssteder, der tager imod MasterCard. Kortet giver også mulighed for kortfristet kredit. Finanschef Karsten Frandsen fortæller, at kreditten de tilbyder medlemmerne, giver udslag i salget op til afregningsdagene. Så selvom nogle kunder ikke har penge på kontoen i slutningen af måneden, kan de stadig handle i Coop. Medlemskortet er unikt for FDB og Coop. Dansk Supermarked og de udenlandske discountbutikker har ikke noget tilsvarende, og implementeringen af et sådan system er dyrt. FDB-MasterCardet har dog den svaghed, at det skal scannes af kasseassistenten, inden betalingen finder sted. Medlemsinformationerne er knyttet til det enkelte kort via en stregkode, og ligger altså hverken i magnetstrimmel eller chip, som bruges, når der skal betales. Projektchef Svend Envoldsen forklarer, at der ikke kan ligge flere applikationer på dankortautomaterne i andre butikker uden for Coop, medmindre at brugeren skal træffe et applikationsvalg, som vedkommende med stor sandsynlighed intet aner om. Kort sagt betyder dette, at hvis Coop inkorporerede medlemsinformationer i magnetstrimmel eller chip, så betalingen kunne foregå i ét, ville MasterCardet ikke fungere i butikker udenfor Coop. Problemet med, at kortet skal scannes, før man betaler, er, at man i nogle tilfælde kan glemme at få det scannet, men blot betaler med kortet. Coop er i gang med at udvilke en service de kalder Fordelsprojeket, hvor de indsamler information om kunder og deres køb gennem medlemskortet. I denne forbindelse er det netop en ulempe, at kunder glemmer at få scannet deres kort. Politik På Coop s hjemmeside kan man læse om deres politik. Som en forbrugerejet virksomhed tillægger Coop Norden sig selv et ekstra ansvar for at vise hensyn til: Miljø Varesikkerhed og sundhed Etisk handel

12 Tilsammen udgør de tre politikker platformen for Coop Nordens samfundsengagement, og de gælder både for Coop Norden og Coop Nordens datterselskaber. Coop s politik er grundlaget for de krav, der stilles til den enkelte vare. Varekrav kan omhandle grænseværdien for kemikalier eller bekæmpelsesmidler, fravær af et bestemt tilsætningsstof eller afspejle Coop s holdning til sager som GMO i fødevarer. Miljø Coop føler et stor ansvar over for miljøet og søger aktivt at påvirke samfundsudviklingen i en mere bæredygtig retning. Forbrugerne skal have mulighed for at vælge varer, der ud fra en helhedsbetragtning sigter mod at reducere miljøbelastningen. Gennem dialog med ejere, forbrugere, myndigheder, forbruger- og miljøorganisationer og øvrige interessenter, vil Coop være med til at påvirke udviklingen på miljøområdet. En samlet liste over Coop s miljøpolitik findes i bilag 3. Varesikkerhed og sundhed Coop Norden vil fremme forbrugernes adgang til sunde og sikre varer i butikker tilknyttet Coop Norden og give forbrugerne udvidet adgang til vareoplysninger. På udvalgte vareområder vil Coop Norden stille mere vidtgående krav end loven foreskriver. Det gælder særligt på egne varemærker, men også for varer fra Coop Nordens leverandører. Hensynet til forbrugernes sundhed og helbred medfører, at salg af varer, der indebærer en risiko, skal fjernes eller søges reduceret fra sortimentet. Alternativt skal der gennem oplysning og mærkning på eller i tilknytning til varerne tydeliggøres, at anvendelsen af den pågældende vare er forbundet med en specifik risiko. En samlet liste over Coop s varesikkerheds- og sundhedspolitik findes i bilag 4. Etisk handel Coop Norden og Coop Nordens datterselskaber skal respektere FN's og ILO s anerkendte og grundlæggende menneskelige og faglige rettigheder, som de er beskrevet i Coop Nordens Code of Conduct. De skal sikre, at etiske retningslinjer kommunikeres til leverandørerne, og at der gennem dialog sker en opfølgning på, om leverandørerne i praksis arbejder i henhold til disse i forbindelse med produktion, distribution og salg af varer til Coop Norden. En samlet liste over Coop s politik for etisk handel findes i bilag 5. Andre forhold Coop s forhold til fødevarehandel er komplekst. Der er utrolig mange aspekter, som Coop skal tage stilling til for at holde deres forretning kørende. Vi har valgt at beskrive de forhold i rapporten, som vi finder relevante i forhold til vores problemstilling. Et andet område, som er meget centralt for Coop, er koordineringen

13 af fælles vareindkøb. I en rapport 2 fra deres hjemmeside beskrives indkøb som ledestjernen i det nordiske kooperative samarbejde, der skal skabe fordele for butikkerne på et konkurrencepræget marked. Forhold som dette er essentielt for Coop, men mindre relevant i forhold til betalingskoncepter og er derfor ikke behandlet i rapporten. Blandt andre forhold, som heller ikke er beskrevet i rapporten, kan bl.a. nævnes: Udvikling af egne mærkevarer Varedistribution Varebestilling Lagerstyring Risk management Reklamering Butiksindretning Pengehåndtering (bilag 6) I projektarbejdets konceptudviklingsfase er det muligt yderligere at fordybe sig i forhold, som viser sig relevante for udviklingen af konceptet. Andre butikstyper Konkurrencen mellem dagligvarekæderne kan i udviklingsarenasammenhæng, betragtes som et konfigurationselement, mens butikstyper kan anskues som aktører. En kortlægning af forskellige butikstyper og konkurrencesituationen på udviklingsarenaen kan give os et indtryk af, hvorfor Coop har den tilgang til fødevarehandel, som de har. Butikstyper - fremgang og tilbagegang Der findes mange forskellige typer butikker i Danmark. I dette afsnit skal dagligvarebutikker forstås som butikker, der fører et bredt sortiment af fødevarer. Ved specialbutikker skal forstås butikker, der har specialiseret sig inden for salg af enkelte fødevarer, og ved kiosker skal forstås butikker, der primært har et mindre sortiment af impulsvarer. Inden for disse tre kategorier er der sket en ændring i fordelingen af markedsandele. Se Figur 2. Samlet har dagligvarebutikkerne oplevet en øgning i deres markedsandel fra 15 pct. i 1970 til 40 pct. i Efter 1990 har markedsandelen været forholdsvis konstant og udgør stadig omkring 40 pct. i dag. Kioskernes markedsandel er gået tilbage fra ca. 20 pct. i 1970 til 10 pct. i 1990, hvorefter markedsandelen har ligget konstant. Det samme mønster gør sig gældende for specialbutikkernes markedsandel, som fra ca. 20 pct. i 1990 faldt til 8 pct. i 1997; siden er den så igen steget lidt. 2

14 Figur 2 Ændring i markedandel Ifølge Dansk Dagligvareleverandør Forening udgjorde discountbutikkernes markedsandel ca 36 pct. af det samlede marked i 2006, mens supermarkederne stod for ca. 31 pct.. Denne ændring i markedsandel er blandt andet sket ved, at de små butikkers sortiment også sælges i supermarkederne og ofte til en lavere pris. Dette har gjort livet svært for små specialbutikker, og mange af dem er som konsekvens blevet nødt til at lukke. De tilbageværende specialbutikker overlever i nicher, hvor de ikke er i direkte konkurrence med dagligvarekæderne. Sådanne nicher kan være høj kvalitet og service, eksklusivt sortiment eller nærhed. Antallet af supermarkeder og discountbutikker er steget på bekostning af de små specialiserede butikker og kiosker. Dette har medført et fald i det samlede antal af butikker i Danmark. I 1960 erne var gammeldags købmandsforretninger stadig populære, men op gennem 1970 erne blev supermarkeder mere og mere udbredt. I løbet af 1980 erne og 1990 erne overtog discountbutikkerne markedsandele fra de større varehuse. Lige siden Danmark fik sin første discountbutik i 1977 (en Aldi) er discountmarkedet vokset støt. Det forudses, at butikkerne fremover vil udbygge deres indbyrdes samarbejde gennem større og færre landstækkende kæder samt flere internationale samarbejder om indkøb. Samlet set har antallet af butikker med salg af fødevarer været faldende gennem de seneste år, og denne tendens forventes af fortsætte. I 1995 var der omkring dagligvarebutikker i Danmark. I 2006 var dette tal faldet til ca Frem til 2010 vurderes det, at antallet af dagligvarebutikker vil falde yderligere med omkring 300 butikker. Markedet for fødevarer har ændret sig i retning af forholdsmæssigt flere større dagligvarebutikker. Desuden har discountbutikker overtaget en større andel af markedet. Det betyder for forbrugerne, at de har gode muligheder for at handle discountvarer, men at de fremover formentlig ikke vil have så mange forskellige butikker at vælge imellem [Køhlert og Søndergaard 2007].

15 Betalingskoncepter Rundt omkring i Europa og resten af verden indføres og testes nye teknologier til fremtidens supermarked. F.eks. er der i supermarkedet ICA i Sverige indført selvscanning mange steder som supplement til de almindelige betalingskasser, og i Japan og Tyskland har de fremtidens supermarked hvor de bl.a. tester RFIDteknologien. Idéen med RFID er at gøre det så nemt for kunderne som muligt. Betaling med RFID løsning ligger stadig et godt stykke ude i fremtiden, men som nævnt er der rundt om i verden mange forsøgsordninger, der afprøver teknologien. Dog ikke i danske supermarkeder. Før RFID kommer ind i butikkerne, vil de kunne findes på lageret. Her vil de reducere lastetiden, lagerhåndteringen og de administrative funktioner omkring varelageret betydeligt. I Danmark har der været forsøg i kæden ISO i 2001, hvor kunden ved hjælp af en håndterminal kunne scanne varen, inden denne blev lagt i kurven. Forsøget var imidlertid en fiasko; der var simpelthen var for meget svind. Dels fordi folk ikke kunne finde ud af at scanne varerne korrekt og dels pga. simpelt tyveri. Brugsuddeler fra SuperBrugsen Christian Johnsen fortæller, at en anden ulempe med selvscanning er problemet med ulæselige stregkoder. Mange økologiske varer og specialvarer generelt, har en så dårligt printet stregkode, at den ikke kan aflæses af scanneren. Chefkonsulent fra Teknologisk Institut, Finn Zoëga, forudser desuden, at fremtidens selvscanning ikke nødvendigvis ville løse problemerne omkring kødannelse, i hvert fald ikke de steder, hvor der er selvscanningskasser. I følge ham vil manglen på den professionelle hjælp til scanning af varerne forårsage fejl og langsom ekspedition, og man kan nemt forestille sig endnu længere køer end i dag. Safepay er en ordning, der er indført i mange fakta butikker. Safepay tager sig af kontanthåndteringen. Når varerne er scannet sker betalingen ved, at kontanterne fodres til maskinen. Sedler gives til ekspedienten, som så indfører dem, mens mønter kommes ned i en tragt af kunden selv. Maskinen giver så eventuelle byttepenge tilbage. Dette system sikrer, at der ikke bliver givet forkert tilbage. Ydermere er der aldrig direkte adgang til pengene, hvilket indebærer at røverier undgås. I Sverige har der været et forsøg med betalinger via mobiltelefon. Ved brug af mobiltelefoner med WAP og Bluetooth-teknologi var det muligt for kunderne at betale for varerne, checke deres konti og blive informeret om nye tilbud. Forbrugere Forbrugere er en utrolig mangfoldig gruppe. Førhen var det populært at inddele dem i forskellige segmenter, men denne grove inddeling er efterhånden blevet forkastet som værende for ufuldstændig [Graulund, M. et al. 2005]. Hvad forbrugere gør, og hvad de siger, hænger ikke nødvendigvis sammen. Forbrugere kan komme med en udtalelse om, at de går op i kvalitet, men alligevel handler de primært i discountbutikker. Selv

16 om kvalitet er blevet en selvfølge i discountbutikker 3, er denne gradbøjningen af kvalitet et godt eksempel på, hvor forskelligt forbrugere tænker. Den information, der bliver indsamlet om forbrugere, er derfor også præget af typen af spørgsmål, og af hvordan de stilles. Hvem der stiller spørgsmålene har også stor betydning for resultaterne. Det er vigtigt at forholde sig kritisk overfor sådanne undersøgelser. I denne rapport vil vi bygge mange af vores antagelser på grundlag af undersøgelser foretaget af flere forskellige analyseinstitutter, styrelser og andre former for institutioner [Køhlert og Søndergaard 2007]. Kun i mindre grad vil vi drage konklusioner ud fra egne interviews af forbrugere. Dette skyldes, at de førstnævnte undersøgelser efter vores bedømmelse, samlet gav et for rapporten fyldestgørende billede af forbrugere. I dette afsnit skal forbrugere forstås som et bredt udsnit af den danske befolkning over 18 år. Ingen af de fundne undersøgelser har haft personer under 18 år med. 3

17 Forbrugernes fødevarevalg Når forbrugere handler, vægtes især tre faktorer højt: Kvalitet, pris og økologi/etik højt. Der lægges i nogen grad vægt på sundhed, geografisk nærhed og sortiment. Se Figur 3. Figur 3 Hvad vægtes i forbindelse med fødevareindkøb Kvalitet Kvalitet er et meget subjektivt begreb. Hvad der for en person kan være god kvalitet, kan for en anden være middelmådig. Generelt kan man dog sige, at i forbindelse med dagligvarer er kvalitet forbundet med udtryk som god smag, friskhed, behagelig duft og indbydende udseende. Pris Forbrugerne lægger i høj grad også vægt på pris. Som udgangspunkt må man antage, at en fokusering på pris betyder, at forbrugerne fortrinsvis er interesserede i billige

18 varer. Hvad dagligvarer angår, må det nok formodes, at pris og kvalitet i reglen er kædet sammen i forbrugerens bevidsthed. Økologi Fokus på og salg af økologiske varer er steget markant de seneste år. Se Figur 4. Der er derfor kommet mange nye økologiske produkter både i supermarkeder og i discountbutikker. Når danskerne køber økologiske produkter, er hensynet til deres egen og deres børns sundhed bevæggrund. Men næsten lige så mange siger, at de vil hjælpe med til at værne om miljøet. Hensynet til dyrevelfærd og smagen vejer også tungt. Hos mange forbrugere findes der en forventning om, at kvaliteten af økologiske varer er bedre. De fleste undersøgelser viser sig at der ville kunne sælges flere økologiske varer, hvis de var billigere, og udvalget var større 4 Figur 4 Detailomsætningen af økologiske fødevarer Forbrugere, der vægter økologi/etik højt, er også villige til at betale ekstra for disse produkter. Fair trade 5 Forbrugerne vil gerne handle med de fattigste lande. Et flertalt er overbevist om, at en øget handel vil være med til at trække ulandene ud af fattigdommen. Dog er det nødvendigt at vide med sikkerhed, at den øgede handel rent faktisk kommer de fattigste til gode. Som det er nu, kan forbrugerne sjældent gennemskue, hvem de støtter gennem deres køb af varer fra ulandene. Supermarkederne burde efter deres mening tage et større ansvar for at få ulandsvarer, der er produceret på fair vilkår, 4 5

19 frem på hylderne. Samtidige bør de undgå leverandører, der presser fattige bønder og arbejdere ud i fattigdom. Det offentlige burde også i højere grad bruge sin indkøbmagt til at fremme danske idealer som f.eks. frihed, lighed og demokrati i ulandene. Sundhed Forbrugerne tænker over, om varen er sund. Med sund skal forstås om varen har en ernæringsmæssig rigtig profil. Frugt og grøntsager betragtes af de fleste forbrugere som sunde. Hvilke butikker handler forbrugere i Forbrugerne handler primært i supermarkeder, men næsten lige så mange har discountbutikker som det foretrukne indkøbssted. Se Figur 5. De øvrige butikker er ikke i nærheden af supermarkeder og discountbutikker. De forbrugere, der vægter pris højt handler primært i discountbutikker og supermarkeder. De forbrugere, der vægter kvalitet højest, vælger at handle i supermarkeder frem for discountbutikkerne. Figur 5 Hvilke butikker handler forbrugere i Forbrugere der kun køber ind ét sted i løbet af ugen udgør 10 pct., mens 27 pct. handler to steder. Mere end en tredjedel af forbrugerne køber ind tre steder i løbet af en uge, mens kun 1 pct. køber ind mere end seks steder i løbet af ugen. Se Figur 6.

20 Figur 6 Hvor mange andre steder end det primære indkøbssted handles der i løbet af en uge? Der er en sammenhæng mellem, hvor forbrugere primært handler, og hvorvidt forbrugere handler i flere butikker. De forbrugere, der primært handler i discountbutikker og specialbutikker, handler i flere butikker end de forbrugere, der primært handler i supermarkeder. Forbrugere der primært handler i discountbutikker handler i gennemsnit 2,1 andre steder i løbet af en uge. Forbrugere, der primært handler i specialbutikker handler i gennemsnit 2,7 andre steder. De forbrugere, der primært handler i købmandsbutikker, handler kun 1,2 andre steder. Der er flere grunde til, at forbrugerne handler flere steder end primærbutikken. Som hovedårsager angives manglede sortiment, butikkens beliggenhed, tilbudsvarer, kvalitet eller prisen. Tidsforbrug Forbrugere bruger i gennemsnit ca. to timer på indkøb af fødevarer om ugen pr. husstand. 15 pct. af forbrugerne angiver, at deres husstand bruger under én time om ugen på indkøb, 36 pct. bruger mellem en og to timer, 25 pct. angiver at de bruger mellem to og tre timer, mens 22 pct. af forbrugerne vurderer, at deres husstand bruger over tre timer hver uge på at købe ind. De resterende 3 pct. ved ikke, hvor lang tid de bruger om ugen på indkøb. Se Figur 7

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter.

Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter. Forord Bachelorrapporten er udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet i foråret 2008. Forløbet har strukket sig over et semester, og har været den første store aflevering i uddannelsen til at blive

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke DEN BEVIDSTE FORBRUGER Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke 2 Hvorfor LOHAS? METODE Interview med aktører i fødevaremarkedet: - Meyer Consulting - Arla Foods - Tulip

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

forbruger folder 155x210 25/06/03 8:53 Side 1 FORENINGS & FORBRUGERPROGRAM FOR FDB OG BRUGSFORENINGERNE

forbruger folder 155x210 25/06/03 8:53 Side 1 FORENINGS & FORBRUGERPROGRAM FOR FDB OG BRUGSFORENINGERNE 810882 forbruger folder 155x210 25/06/03 8:53 Side 1 FORENINGS & FORBRUGERPROGRAM FOR FDB OG BRUGSFORENINGERNE 810882 forbruger folder 155x210 25/06/03 8:53 Side 2 Andelsprincipperne vedtaget af den Internationale

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist

Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Overvejelser ved valg af grossist og detailhandel Grossist Detailhandel Har grossisten et solidt og geografisk bredt net af butikker som kunder? Passer vore varer ind i grossistens sortiment (pris, kvalitet,

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

14. OVERSIGT OVER BILAG

14. OVERSIGT OVER BILAG 14. OVERSIGT OVER BILAG Bilag 1: Spørgeskema... 2 Bilag 2: Resultat af spørgeskemaet... 5 Bilag 3: Sekundæe data... 10 Bilag 4: Syv stadier i det kvalitative interview... 14 Bilag 5: Interviewguide...

Læs mere

Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S

Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Journal nr.3:1120-0401-10, ahj/service 28. marts 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 Resumé 1. Advokat Lasse

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Målgrupper. Af Phuong og Camilla Målgrupper Af Phuong og Camilla Målgrupper En målgruppe eller et segment, er en gruppe af kunder eller mulige købere, som en virksomhed retter sin markedsføring imod. Det er vigtigt for en virksomhed at

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Strategier for markedsføring af økologiske produkter i Danmark. Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark

Strategier for markedsføring af økologiske produkter i Danmark. Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark Strategier for markedsføring af økologiske produkter i Danmark. Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark Coop er Danmarks største dagligvarevirksomhed, der driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen,

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2.

Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2. 02-05-2012 BYS 4/0120-0401-0102 /HK og RFW Dagrofa A/S overtagelse af Nærum Stormarked A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 30. marts 2012 en almindelig anmeldelse af Dagrofa A/S overtagelse

Læs mere

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Naturligvis kan producenten det!!! Hvis han har det til salg, som kunden efterspørger Har han det?????

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Klimamærkning af fødevarer?

Klimamærkning af fødevarer? Klimamærkning af fødevarer? Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark A/S Änglamark Coop Danmark er Danmarks største dagligvarevirksomhed, der sammen med de selvstændige brugsforeninger driver

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Fordele. Indmeldelse. App

Fordele. Indmeldelse. App Fordele Hvilke fordele får medlemmer af Coop? Hver uge er der medlemstilbud. Og når du handler i Coop, kan du få bonus på dine køb. Bonussen kan hele tiden bruges til at betale med i vores butikker og

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Generalforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014

Generalforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014 Generalforsamling i Fensmark Brugsforening Tirsdag den 29. april 2014 Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer og stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning og fremtidsplaner. 3. Forelæggelse af årsrapport, herunder

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 SuperBest Online Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 E-handel Danskerne købte for i alt 54,7 mia. kr. på nettet i 2012 hvilket er rekord Hvilke forbrugerretninger og trends ser vi i markedet? Socio

Læs mere

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DETAILSTUDIET Et studie af danske forbrugere i dagligvarehandlen baseret på 2.780 respondenter, autoetnografi og dybdeinterviews. I DETAILSTUDIET kan du lære mere om danskernes:

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Vores rejse med ServiceNow

Vores rejse med ServiceNow Vores rejse med ServiceNow Lisbeth Smed Lisbeth.Smed@Coop.dk SIDE 1 Indhold Om Coop Vores rejse med ServiceNow Lessons learned Om Coop Coop er Danmarks største detailvirksomhed og er ejet af medlemmerne.

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies

Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies Dokumentnavn: Code of Conduct Wulff Supplies Ansvarlig: Ledelsesgruppen Dato: 110321 Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies Miljø, kvalitet, sikkerhed og sundhed en del af vores hverdag Indholdsfortegnelse

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner

Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Ernæringsmærkning og sundere kostvaner Jens Therkel Jensen Souschef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor Fødevarestyrelsen 1 Hvorfor er ernæringsmærkning på dagsordenen i indsatsen for at fremme sundere

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af

FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede. 1 Gennemført af FRA DISTRIBUTION TIL HANDLING Tilbudsavisens plads i det samlede mediebillede 1 TILBUDSAVISEN PLADS I DET SAMLEDE MEDIEBILLEDE Post Danmark har bedt IUM om at belyse tilbudsavisens plads i det samlede

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2014 http://www.sdrfelding brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2014 http://www.sdrfelding brugsforening.dk BERETNING 2014 Indledning Året 2014 er slut, og det er igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2014. Det er naturligt

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Fordele. Indmeldelse. App

Fordele. Indmeldelse. App Fordele Hvilke fordele får medlemmer af Coop? Hver uge er der medlemstilbud. Og når du handler i Coop, kan du få bonus på dine køb. Bonusen kan hele tiden bruges til at betale med i vores butikker og på

Læs mere

Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester

Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester Konkurrencestyrelsen Att.: Bente Jepsen Sølvsten og Samuel Eddie Mogensen Email: bjs@ks.dk og sem@ks.dk 18. december 2009 Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i

Læs mere

Fremtidens forbrugere og butikker

Fremtidens forbrugere og butikker Fremtidens forbrugere og butikker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Demografi Danmark Absolutte tal 2013-2023 2013 2023 Ændring 0-9 643670

Læs mere

Bilag 3, Interview med Göcke

Bilag 3, Interview med Göcke Bilag 3, Interview med Göcke 21 år Bosiddende i Hedehusene Studerende: KEA og salgsassistent i Vila Interviewer: Hvor længe har du arbejdet som salgsassistent? Respondent: Det har jeg i tre år. Jeg arbejder

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere