Udarbejdet af: Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af: Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen"

Transkript

1

2 Udarbejdet af: Jonas Bo Andersen s Andreas Bloch s Bachelorprojekt DTU Bachelor. Design & Innovation Aflevering: 18. juni 2008 Vejleder: Christian Clausen

3 Forord I forbindelse med udarbejdelsen af vores bachelorprojekt vil vi gerne sige tak til de ansatte i Coop Danmark A/S, som har været behjælpelige med oplysninger og tilbagemeldinger. Specielt tak til vores kontaktperson, Rune Velfoss, der har formidlet kontakten til de andre ansatte i Coop. Ligeledes vil sige tak til vores vejleder Christian Clausen.

4 Forord... 3 Indledning... 6 Problemformulering... 6 Designproces... 6 Hvem er Coop?... 7 Udviklingsarena... 8 Aktører... 9 Coop Økonomi Coop s butikker Medlems/betalingskort Politik Miljø Varesikkerhed og sundhed Etisk handel Andre forhold Andre butikstyper Butikstyper - fremgang og tilbagegang Betalingskoncepter Forbrugere Kvalitet Pris Økologi Fair trade Sundhed Hvilke butikker handler forbrugere i Tidsforbrug Forbrugernes syn på fremtiden Politiske aktører Fødevaresikkerhed Mærkning Ernæring Kontrol Skolemad og skolefrugt Import og eksport Andre aktiviteter Medier Direkte og indirekte påvirkning Konfiguration Scenarier Scenarie I - Klodens tilstand Scenarie II - Sundhed bliver en megatrend Scenarie III - Fuldautomatiske kassesystemer Scenarie IV - Nethandel Valg af scenarie Sundhedskoncepter Personlig træner Bonusordning Sundkort... 33

5 Valg af koncept Præsentation af koncept Sundkortkonceptet Målet for konceptet: At bidrage til at gøre Coop til kæden hvor man køber sunde kvalitetsfødevarer Konceptbeskrivelse: Konceptdesign Design-overvejelser Konceptets målgruppe Hjemme vs. udeboende børn Mærkning af sunde varer Mærkning af usunde varer Varegrupper Udvidelse af sortiment for food-on-the-go Betalingsdelen idéen med konceptet Håndtering af restbeløb ved periodens udgang Teknikken bag idéen i konceptet Konstruktion Konstruktion Konstruktion Debetkort Aldersgrænse Den endelige konstruktion Software Når værdien af sponsorvarer er større end saldoen på sponsorkontoen Bon Saldo på sponsorkonto Regnskab Værdien af konceptet Vækker liv i medlemskortet Vurdering af konceptets svaghed og sårbarhed Konklusion Litteraturliste Webkilder Bilag... 54

6 Indledning Temaet for bachelorprojekterne på Design & Innovation i foråret 2008 er konceptfornyelse. Daglige indkøb, undren og observationer inspirerede os til at formulere opgaven Betalingskoncepter i Supermarkeder. I den forbindelse tog vi kontakt til Coop Danmark A/S for at indgå et samarbejde i projektperioden. Udviklingen i detailhandelens front-end i Danmark har mere eller mindre stået stille i mange år, og man kunne spørge sig selv, hvorfor dette er tilfældet. ( Front-end betegner den del af processen, som direkte involverer forbrugerne). Indkøbene foregår på stort set samme måde som for 30 år siden; man finder selv sine varer og stiller sig derefter i kø ved kassen for at betale. Et af de mest væsentlige tiltag man har set i detailhandelen, er indførelsen af dankortet, som blev implementeret gennem et samarbejde mellem PBS, bankerne og købmændene i Siden da har procedurerne, vedrørende selve det at handle og betale for sine varer, ikke ændret sig væsentligt. Dette er egentlig besynderligt set i lyset af den enorme teknologiske udvikling, der i samme periode er foregået ikke mindst på teknologiområdet. At skabe et betalingskoncept kræver en viden om alle de aktører, som har tilknytning til konceptet. På baggrund af en feltarbejdsfase der har indbefattet interviews med medarbejdere fra Coop, brugerinterviews, gennemgang af relevante analyser, rapporter og artikler, har vi analyseret den kontekst, som betalingskoncepter for supermarkeder indgår i. Gennem en efterfølgende bruger- og ekspertorienteret konceptudviklingsfase har vi derpå skabt et betalingskoncept, som Coop har muligheden for at føre ud i livet. Problemformulering Betalingskoncepter i Supermarkeder Proceduren omkring betalingen i dagligvarehandlen har i lang tid foregået på samme måde. De mest markante forandringer på dette område skete, da man i 1950 erne indførte selvbetjening og i 1984, hvor dankortet blev indført. Siden da har tingene ikke ændret sig meget. Hvordan kan Coop udvikle et nyt betalingskoncept, der differentierer dem fra deres konkurrenter og giver dem en konkurrencefordel? Designproces Projektarbejdet har været tilrettelagt og forløbet i fire faser illustreret i Figur 1: 1. Feltarbejde 2. Analysefase 3. Scenariekonstruktion 4. Konceptudvikling

7 Analysefase Udviklingsarena Feltarbejde Videnopsøgende arbejde. Interviews. I III II IV Scenariekonstruktion Problemformulering 1 2 Koncept 3 Konceptudvikling Figur 1 - Designproces Fokus i projektets første fase var at opnå en bred viden omkring relevante områder i forhold til problemformuleringen. Gennem interviews med flere medarbejdere i Coop, brugsuddeleren fra SuperBrugsen på Christianshavn, Teknologisk Institut og brugere plus videnopsøgende arbejde på nettet, har vi bevæget os ind i et løsningsrum, som har dannet grundlag for projektet. Analysefasen har taget udgangspunkt i udviklingsarenateori, hvor informationerne fra feltarbejdet er blevet analyseret. Med afsæt i udviklingsarenaen har vi konstrueret fire scenarier. Et scenarie er blevet valgt og på baggrund af dette, er udviklet tre betalingskoncepter. Konceptet med det største potentiale er derpå blevet udvalgt og videreudviklet på et højere detaljeringsniveau i samarbejde med medarbejdere fra Coop, potentielle brugere og brugsuddeleren fra SuperBrugsen på Christianshavn. Hvem er Coop? Coop Danmark A/S er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S. Coop Danmark ejes af Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger (FDB). Med en markedsandel på 38 pct. indtager FDB en snæver førsteplads på det danske detailmarked, som domineres af i alt tre store selskaber (Dansk Supermarked, Dagrofa og FDB).

8 FDB er dannet i 1896 med det formål at skaffe de bedste varer til den laveste pris gennem fælles indkøb, og på den måde gøre noget for brugsforeningernes medlemmer. I dag er FDB med sine 1,6 millioner medlemmer Danmarks største medlems- og forbrugerorganisation og ejes alene af medlemmerne. Irma og Fakta er dog ikke en del af Coop s medlemsbutikker. Selve Coop Danmark er en del af Coop Norden AB, som desuden består af Coop Norge AS, Coop Sverige AB og Coop Danmark A/S. Detailhandlen drives i 16 forskellige kæder og sammen med de selvstændige brugsforeninger har Coop Norden over 5,6 mio. medlemmer og 11 mio. kunder. Coop Norden AB ejes af KL, Sverige (42 pct.), FDB, Danmark (38 pct.) og Coop NKL, Norge (20 pct.). FDB blev den 1. januar 2008 eneejer af Coop Danmark A/S, Danmarks største detailhandelsvirksomhed. Coop Trading A/S er det fællesnordiske indkøbssamarbejde, som skal sikre billige indkøbspriser. Coop Trading A/S er ejet af Coop Danmark, Coop Sverige og Coop Norge. De selvstændige brugsforeninger er tilknyttet Coop Danmark gennem en franchiseaftale 1. Coop Norden s egen beskrivelse af deres vision og forretningsidé: Vision En bedre og tryggere hverdag gennem lønsomme, medlemsejede butikker. Forretningsidé Udviklingsarena Vi vil med motiverede og engagerede medarbejdere tilbyde medlemmer og kunder et bredt sortiment af varer, så effektivitet, pris, kvalitet, service og omtanke gør vores udbud konkurrencedygtigt. Som analyseværktøj har vi i dette projekt valgt at bruge udviklingsarenateorien [Jørgensen og Sørensen, 1999]. Udviklingsarenaen kan anvendes i forbindelse med strategiplanlægning især i forbindelse med produktinnovation og teknologiudvikling. Teorien fokuserer på at beskrive et åbent område (en arena) omkring et fokus, hvor heterogene elementer danner relationer på baggrund af bestemte konfigurationer. Det giver et billede af, hvorfor forskellige aktører agerer, som de gør og beskriver hvilke konfigurationselementer der påvirker dem til netop denne opførsel. Teorien kan bruges som led i scenarieplanlægning til teknologiske forudsigelser samt gøre opmærksom på trusler (i vores tilfælde for Coop s position), der kan opstå som resultat af forskydninger mellem arenaens konfigurationer. At arenaen beskrives som et åbent område betyder, at den ikke har en endegyldig afgrænsning. Eksempelvis indebærer dette, at arenaens netværk kan påvirkes af udefrakommende nye aktører eller omvendt, og at en forskydning i arenaens konfiguration kan påvirke nye aktører udadtil. 1

9 Formålet med at bruge udviklingsarenaen i denne sammenhæng er at overskueliggøre den magtkamp og stabilisering, som foregår mellem arenaens konkurrerende heterogene elementer. Igennem udviklingen af et betalingskoncept vil vi give Coop en idé til, hvordan deres strategidannelse kunne se ud med henblik på at påvirke arenaen i den ønskede retning. Vi har valgt at fokusere udviklingsarenaen omkring fødevarehandel. Argumentet for at placere fokus på fødevarehandel i stedet for betalingssystemer er, at udviklingsarenaen for sidstnævnte i sig selv ville være for snæver. Den ville ikke tillade os at søge løsninger i et lige så stort løsningsrum, som udviklingsarenaen for fødevarehandel. Betalingsdelen er dog stadigt et vigtigt element også i udviklingsarenaen for fødevarehandel. Selve transaktionen og rutinerne omkring betaling er en elementær og uundgåelig del af en handel. Betaling er det afgørende led, der fuldfører relationen mellem Coop og forbrugerne. Derfor kommer den helt naturligt indover en udviklingsarena, der fokuserer på fødevarehandel. Vi mener også, at det ville være givtigt for os at fokusere udviklingsarenaen omkring handel, da vi vil få et så bredt perspektiv og så mange aspekter med som muligt, for i sidste ende at kunne lave et helstøbt betalingskoncept. Aktører Arenaen er kompleks; den rummer mange aktører, og den er i konstant udvikling. Herunder er listet hovedaktørerne, som danner den overordnede ramme for udviklingsarenaen omkring fødevarehandel. At identificere hovedaktørerne kræver et indgående kendskab til den samlede arenae. Det videnopsøgende arbejde har været præget af en masse blinde veje. Undervejs i processen kommer man til et punkt, hvor det ikke længere er relevant at lede efter nye aktører. Næste skridt er at skabe et overblik et over de vigtigste aktører. At afgøre hvilke aktører der er dominerende er en vurderingssag, som selvfølgelig tager udgangspunkt i den samlede indsamlede viden. Coop Andre butikstyper/koncepter Betalingskoncepter Forbrugere Politikere Medier Aktørerne kan danne aktørverdener, hvor flere aktører danner et netværk og deler samme meningstilordning. Det ses bl.a. med forbrugerne, som har forskellige tilgange til fødevarehandel alt efter eksempelvis indkomst, ægteskabelig status, familieform, uddannelsesniveau m.m.

10 Coop Som organisation har Coop et bestemt forhold til fødevarehandel. Deres meningstilordning er præget af, at de driver en forretning på et marked med stor konkurrence. Informationer om Coop s forhold til fødevarehandel stammer fra i alt fem indledende interviews med seks personer fra Coop (bilag 1). Økonomi Alle seks personer, vi talte med i Coop, havde en økonomisk tilgang til vores spørgsmål. Under intromødet med vores to kontaktpersoner, Rune Feldvoss og Marianne Duckweider, som begge er ansat i IT-afdelingen, fortalte de, at alle husleje-, pris- og lønstigninger skal effektiviseres væk hvert år. Rune og Marianne udgør tilsammen en lille selvstændig projektgruppe, som bl.a. har til opgave at effektivisere procedurerne omkring afregning af lønninger. Svend Envoldsen, som er projektchef, pointerede i sit interview vigtigheden af, de projekter der gennemføres, skal være rentable. Dette er der naturligvis ikke noget underligt i, men det giver et indtryk af, at deres risikoprofil i forhold til nye tiltag er lav. I tråd hermed fortæller forretningsudviklingschef John Bruun i et andet interview, at nogle projekter ikke bliver gennemført, fordi der ikke er nogen stor gevinst at hente ved at være first mover i forhold til den risiko man tager. I det konkrete eksempel drejede det sig om indførslen af selvscanning. (Interviewet fandt sted før Dansk Supermarked i starten af april 2008 indførte selvscanning som et forsøgsprojekt i en Netto i København og en Føtex i Århus). Værd at bemærke i denne sammenhæng er, at Coop i Sverige i nogle af deres forretninger, har velfungerende selvscanningssystemer. Grunden til at der findes selvscanning i Coop i Sverige er, at konkurrenten ICA indførte selvscanning med overvejende succes. Man må antage, at Coop hurtigt ville kunne indføre deres svenske model i Danmark, hvis systemet viser sig at være en succes for Dansk Supermarked. Coop s butikker Coop har hele viften af butikstyper i deres virksomhed, og det giver dem en række fordele i forhold til konkurrenterne. En af fordelene er, at Coop altid vil kunne oprette en butik på en butiksgrund uanset grundens areal, da de eksempelvis har mulighed for at lave såvel en lille Fakta som en stor Kvickly. Da der er rift om beliggenhedsmæssige gode butiksarealer, er dette en fordel. En anden fordel er, at Coop altid vil kunne opgradere eller nedgradere en butik, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Har man eksempelvis en SuperBrugs med egen slagterafdeling, som har en utilfredsstillende omsætning, kan Coop nedlægge slagterafdelingen, sætte priserne en smule op og kalde butikken for Dagli Brugsen. Omvendt kan en SuperBrugs også opgraderes til en Kvickly, hvis den går rigtigt godt. Eneste umiddelbare ulempe ved at have hele spektret af butikstyper er, at Coop stjæler kunder fra sig selv, hvilket populært kaldes kannibalisering. Dette kan ikke undgås på detailmarkedet, og det er trods alt bedre end at konkurrenterne får kunderne.

11 Overnævnte egenskaber er gode at have på et marked med stor konkurrence, hvor Coop har en snæver føring i markedsandel. Medlems/betalingskort FDB, som ejer Coop Danmark A/S, bærer stadig præg af at være en andelsforening. FDB s medlemskort er det, som i dag knytter medlemmerne til foreningen. FDB stoppede udbetaling af dividende til sine medlemmer i Måden hvorpå FDB s medlemmer i dag får del i overskuddet af forretningen, sker gennem såkaldte medlemsfordele (bilag 2). Blandt andet udloddes en check på 1 million kr. hver måned, og der gives rabat på forskellige andre ydelser. Medlemsskabet giver desuden et medlem stemmeret og valgbarhed til butiksrådet i vedkommendes Coop medlemsbutik. Som medlem i en brugsforening har man desuden stemmeret og er valgbar til foreningens bestyrelse. Medlemmer i FDB og brugsforeningerne kan stemme og vælges i FDBs medlemsorganisation. FDB har indgået et samarbejde med MasterCard og har fået lavet et nyt FDB- MasterCard. Kortet kombinerer medlems- og betalingskort i ét. Udover de fordele man får i kraft af sit medlemskab hos FDB, giver FDB medlems- og betalingskort mulighed for at betale med kortet i alle Coop s butikker samt hos salgssteder, der tager imod MasterCard. Kortet giver også mulighed for kortfristet kredit. Finanschef Karsten Frandsen fortæller, at kreditten de tilbyder medlemmerne, giver udslag i salget op til afregningsdagene. Så selvom nogle kunder ikke har penge på kontoen i slutningen af måneden, kan de stadig handle i Coop. Medlemskortet er unikt for FDB og Coop. Dansk Supermarked og de udenlandske discountbutikker har ikke noget tilsvarende, og implementeringen af et sådan system er dyrt. FDB-MasterCardet har dog den svaghed, at det skal scannes af kasseassistenten, inden betalingen finder sted. Medlemsinformationerne er knyttet til det enkelte kort via en stregkode, og ligger altså hverken i magnetstrimmel eller chip, som bruges, når der skal betales. Projektchef Svend Envoldsen forklarer, at der ikke kan ligge flere applikationer på dankortautomaterne i andre butikker uden for Coop, medmindre at brugeren skal træffe et applikationsvalg, som vedkommende med stor sandsynlighed intet aner om. Kort sagt betyder dette, at hvis Coop inkorporerede medlemsinformationer i magnetstrimmel eller chip, så betalingen kunne foregå i ét, ville MasterCardet ikke fungere i butikker udenfor Coop. Problemet med, at kortet skal scannes, før man betaler, er, at man i nogle tilfælde kan glemme at få det scannet, men blot betaler med kortet. Coop er i gang med at udvilke en service de kalder Fordelsprojeket, hvor de indsamler information om kunder og deres køb gennem medlemskortet. I denne forbindelse er det netop en ulempe, at kunder glemmer at få scannet deres kort. Politik På Coop s hjemmeside kan man læse om deres politik. Som en forbrugerejet virksomhed tillægger Coop Norden sig selv et ekstra ansvar for at vise hensyn til: Miljø Varesikkerhed og sundhed Etisk handel

12 Tilsammen udgør de tre politikker platformen for Coop Nordens samfundsengagement, og de gælder både for Coop Norden og Coop Nordens datterselskaber. Coop s politik er grundlaget for de krav, der stilles til den enkelte vare. Varekrav kan omhandle grænseværdien for kemikalier eller bekæmpelsesmidler, fravær af et bestemt tilsætningsstof eller afspejle Coop s holdning til sager som GMO i fødevarer. Miljø Coop føler et stor ansvar over for miljøet og søger aktivt at påvirke samfundsudviklingen i en mere bæredygtig retning. Forbrugerne skal have mulighed for at vælge varer, der ud fra en helhedsbetragtning sigter mod at reducere miljøbelastningen. Gennem dialog med ejere, forbrugere, myndigheder, forbruger- og miljøorganisationer og øvrige interessenter, vil Coop være med til at påvirke udviklingen på miljøområdet. En samlet liste over Coop s miljøpolitik findes i bilag 3. Varesikkerhed og sundhed Coop Norden vil fremme forbrugernes adgang til sunde og sikre varer i butikker tilknyttet Coop Norden og give forbrugerne udvidet adgang til vareoplysninger. På udvalgte vareområder vil Coop Norden stille mere vidtgående krav end loven foreskriver. Det gælder særligt på egne varemærker, men også for varer fra Coop Nordens leverandører. Hensynet til forbrugernes sundhed og helbred medfører, at salg af varer, der indebærer en risiko, skal fjernes eller søges reduceret fra sortimentet. Alternativt skal der gennem oplysning og mærkning på eller i tilknytning til varerne tydeliggøres, at anvendelsen af den pågældende vare er forbundet med en specifik risiko. En samlet liste over Coop s varesikkerheds- og sundhedspolitik findes i bilag 4. Etisk handel Coop Norden og Coop Nordens datterselskaber skal respektere FN's og ILO s anerkendte og grundlæggende menneskelige og faglige rettigheder, som de er beskrevet i Coop Nordens Code of Conduct. De skal sikre, at etiske retningslinjer kommunikeres til leverandørerne, og at der gennem dialog sker en opfølgning på, om leverandørerne i praksis arbejder i henhold til disse i forbindelse med produktion, distribution og salg af varer til Coop Norden. En samlet liste over Coop s politik for etisk handel findes i bilag 5. Andre forhold Coop s forhold til fødevarehandel er komplekst. Der er utrolig mange aspekter, som Coop skal tage stilling til for at holde deres forretning kørende. Vi har valgt at beskrive de forhold i rapporten, som vi finder relevante i forhold til vores problemstilling. Et andet område, som er meget centralt for Coop, er koordineringen

13 af fælles vareindkøb. I en rapport 2 fra deres hjemmeside beskrives indkøb som ledestjernen i det nordiske kooperative samarbejde, der skal skabe fordele for butikkerne på et konkurrencepræget marked. Forhold som dette er essentielt for Coop, men mindre relevant i forhold til betalingskoncepter og er derfor ikke behandlet i rapporten. Blandt andre forhold, som heller ikke er beskrevet i rapporten, kan bl.a. nævnes: Udvikling af egne mærkevarer Varedistribution Varebestilling Lagerstyring Risk management Reklamering Butiksindretning Pengehåndtering (bilag 6) I projektarbejdets konceptudviklingsfase er det muligt yderligere at fordybe sig i forhold, som viser sig relevante for udviklingen af konceptet. Andre butikstyper Konkurrencen mellem dagligvarekæderne kan i udviklingsarenasammenhæng, betragtes som et konfigurationselement, mens butikstyper kan anskues som aktører. En kortlægning af forskellige butikstyper og konkurrencesituationen på udviklingsarenaen kan give os et indtryk af, hvorfor Coop har den tilgang til fødevarehandel, som de har. Butikstyper - fremgang og tilbagegang Der findes mange forskellige typer butikker i Danmark. I dette afsnit skal dagligvarebutikker forstås som butikker, der fører et bredt sortiment af fødevarer. Ved specialbutikker skal forstås butikker, der har specialiseret sig inden for salg af enkelte fødevarer, og ved kiosker skal forstås butikker, der primært har et mindre sortiment af impulsvarer. Inden for disse tre kategorier er der sket en ændring i fordelingen af markedsandele. Se Figur 2. Samlet har dagligvarebutikkerne oplevet en øgning i deres markedsandel fra 15 pct. i 1970 til 40 pct. i Efter 1990 har markedsandelen været forholdsvis konstant og udgør stadig omkring 40 pct. i dag. Kioskernes markedsandel er gået tilbage fra ca. 20 pct. i 1970 til 10 pct. i 1990, hvorefter markedsandelen har ligget konstant. Det samme mønster gør sig gældende for specialbutikkernes markedsandel, som fra ca. 20 pct. i 1990 faldt til 8 pct. i 1997; siden er den så igen steget lidt. 2

14 Figur 2 Ændring i markedandel Ifølge Dansk Dagligvareleverandør Forening udgjorde discountbutikkernes markedsandel ca 36 pct. af det samlede marked i 2006, mens supermarkederne stod for ca. 31 pct.. Denne ændring i markedsandel er blandt andet sket ved, at de små butikkers sortiment også sælges i supermarkederne og ofte til en lavere pris. Dette har gjort livet svært for små specialbutikker, og mange af dem er som konsekvens blevet nødt til at lukke. De tilbageværende specialbutikker overlever i nicher, hvor de ikke er i direkte konkurrence med dagligvarekæderne. Sådanne nicher kan være høj kvalitet og service, eksklusivt sortiment eller nærhed. Antallet af supermarkeder og discountbutikker er steget på bekostning af de små specialiserede butikker og kiosker. Dette har medført et fald i det samlede antal af butikker i Danmark. I 1960 erne var gammeldags købmandsforretninger stadig populære, men op gennem 1970 erne blev supermarkeder mere og mere udbredt. I løbet af 1980 erne og 1990 erne overtog discountbutikkerne markedsandele fra de større varehuse. Lige siden Danmark fik sin første discountbutik i 1977 (en Aldi) er discountmarkedet vokset støt. Det forudses, at butikkerne fremover vil udbygge deres indbyrdes samarbejde gennem større og færre landstækkende kæder samt flere internationale samarbejder om indkøb. Samlet set har antallet af butikker med salg af fødevarer været faldende gennem de seneste år, og denne tendens forventes af fortsætte. I 1995 var der omkring dagligvarebutikker i Danmark. I 2006 var dette tal faldet til ca Frem til 2010 vurderes det, at antallet af dagligvarebutikker vil falde yderligere med omkring 300 butikker. Markedet for fødevarer har ændret sig i retning af forholdsmæssigt flere større dagligvarebutikker. Desuden har discountbutikker overtaget en større andel af markedet. Det betyder for forbrugerne, at de har gode muligheder for at handle discountvarer, men at de fremover formentlig ikke vil have så mange forskellige butikker at vælge imellem [Køhlert og Søndergaard 2007].

15 Betalingskoncepter Rundt omkring i Europa og resten af verden indføres og testes nye teknologier til fremtidens supermarked. F.eks. er der i supermarkedet ICA i Sverige indført selvscanning mange steder som supplement til de almindelige betalingskasser, og i Japan og Tyskland har de fremtidens supermarked hvor de bl.a. tester RFIDteknologien. Idéen med RFID er at gøre det så nemt for kunderne som muligt. Betaling med RFID løsning ligger stadig et godt stykke ude i fremtiden, men som nævnt er der rundt om i verden mange forsøgsordninger, der afprøver teknologien. Dog ikke i danske supermarkeder. Før RFID kommer ind i butikkerne, vil de kunne findes på lageret. Her vil de reducere lastetiden, lagerhåndteringen og de administrative funktioner omkring varelageret betydeligt. I Danmark har der været forsøg i kæden ISO i 2001, hvor kunden ved hjælp af en håndterminal kunne scanne varen, inden denne blev lagt i kurven. Forsøget var imidlertid en fiasko; der var simpelthen var for meget svind. Dels fordi folk ikke kunne finde ud af at scanne varerne korrekt og dels pga. simpelt tyveri. Brugsuddeler fra SuperBrugsen Christian Johnsen fortæller, at en anden ulempe med selvscanning er problemet med ulæselige stregkoder. Mange økologiske varer og specialvarer generelt, har en så dårligt printet stregkode, at den ikke kan aflæses af scanneren. Chefkonsulent fra Teknologisk Institut, Finn Zoëga, forudser desuden, at fremtidens selvscanning ikke nødvendigvis ville løse problemerne omkring kødannelse, i hvert fald ikke de steder, hvor der er selvscanningskasser. I følge ham vil manglen på den professionelle hjælp til scanning af varerne forårsage fejl og langsom ekspedition, og man kan nemt forestille sig endnu længere køer end i dag. Safepay er en ordning, der er indført i mange fakta butikker. Safepay tager sig af kontanthåndteringen. Når varerne er scannet sker betalingen ved, at kontanterne fodres til maskinen. Sedler gives til ekspedienten, som så indfører dem, mens mønter kommes ned i en tragt af kunden selv. Maskinen giver så eventuelle byttepenge tilbage. Dette system sikrer, at der ikke bliver givet forkert tilbage. Ydermere er der aldrig direkte adgang til pengene, hvilket indebærer at røverier undgås. I Sverige har der været et forsøg med betalinger via mobiltelefon. Ved brug af mobiltelefoner med WAP og Bluetooth-teknologi var det muligt for kunderne at betale for varerne, checke deres konti og blive informeret om nye tilbud. Forbrugere Forbrugere er en utrolig mangfoldig gruppe. Førhen var det populært at inddele dem i forskellige segmenter, men denne grove inddeling er efterhånden blevet forkastet som værende for ufuldstændig [Graulund, M. et al. 2005]. Hvad forbrugere gør, og hvad de siger, hænger ikke nødvendigvis sammen. Forbrugere kan komme med en udtalelse om, at de går op i kvalitet, men alligevel handler de primært i discountbutikker. Selv

16 om kvalitet er blevet en selvfølge i discountbutikker 3, er denne gradbøjningen af kvalitet et godt eksempel på, hvor forskelligt forbrugere tænker. Den information, der bliver indsamlet om forbrugere, er derfor også præget af typen af spørgsmål, og af hvordan de stilles. Hvem der stiller spørgsmålene har også stor betydning for resultaterne. Det er vigtigt at forholde sig kritisk overfor sådanne undersøgelser. I denne rapport vil vi bygge mange af vores antagelser på grundlag af undersøgelser foretaget af flere forskellige analyseinstitutter, styrelser og andre former for institutioner [Køhlert og Søndergaard 2007]. Kun i mindre grad vil vi drage konklusioner ud fra egne interviews af forbrugere. Dette skyldes, at de førstnævnte undersøgelser efter vores bedømmelse, samlet gav et for rapporten fyldestgørende billede af forbrugere. I dette afsnit skal forbrugere forstås som et bredt udsnit af den danske befolkning over 18 år. Ingen af de fundne undersøgelser har haft personer under 18 år med. 3

17 Forbrugernes fødevarevalg Når forbrugere handler, vægtes især tre faktorer højt: Kvalitet, pris og økologi/etik højt. Der lægges i nogen grad vægt på sundhed, geografisk nærhed og sortiment. Se Figur 3. Figur 3 Hvad vægtes i forbindelse med fødevareindkøb Kvalitet Kvalitet er et meget subjektivt begreb. Hvad der for en person kan være god kvalitet, kan for en anden være middelmådig. Generelt kan man dog sige, at i forbindelse med dagligvarer er kvalitet forbundet med udtryk som god smag, friskhed, behagelig duft og indbydende udseende. Pris Forbrugerne lægger i høj grad også vægt på pris. Som udgangspunkt må man antage, at en fokusering på pris betyder, at forbrugerne fortrinsvis er interesserede i billige

18 varer. Hvad dagligvarer angår, må det nok formodes, at pris og kvalitet i reglen er kædet sammen i forbrugerens bevidsthed. Økologi Fokus på og salg af økologiske varer er steget markant de seneste år. Se Figur 4. Der er derfor kommet mange nye økologiske produkter både i supermarkeder og i discountbutikker. Når danskerne køber økologiske produkter, er hensynet til deres egen og deres børns sundhed bevæggrund. Men næsten lige så mange siger, at de vil hjælpe med til at værne om miljøet. Hensynet til dyrevelfærd og smagen vejer også tungt. Hos mange forbrugere findes der en forventning om, at kvaliteten af økologiske varer er bedre. De fleste undersøgelser viser sig at der ville kunne sælges flere økologiske varer, hvis de var billigere, og udvalget var større 4 Figur 4 Detailomsætningen af økologiske fødevarer Forbrugere, der vægter økologi/etik højt, er også villige til at betale ekstra for disse produkter. Fair trade 5 Forbrugerne vil gerne handle med de fattigste lande. Et flertalt er overbevist om, at en øget handel vil være med til at trække ulandene ud af fattigdommen. Dog er det nødvendigt at vide med sikkerhed, at den øgede handel rent faktisk kommer de fattigste til gode. Som det er nu, kan forbrugerne sjældent gennemskue, hvem de støtter gennem deres køb af varer fra ulandene. Supermarkederne burde efter deres mening tage et større ansvar for at få ulandsvarer, der er produceret på fair vilkår, 4 5

19 frem på hylderne. Samtidige bør de undgå leverandører, der presser fattige bønder og arbejdere ud i fattigdom. Det offentlige burde også i højere grad bruge sin indkøbmagt til at fremme danske idealer som f.eks. frihed, lighed og demokrati i ulandene. Sundhed Forbrugerne tænker over, om varen er sund. Med sund skal forstås om varen har en ernæringsmæssig rigtig profil. Frugt og grøntsager betragtes af de fleste forbrugere som sunde. Hvilke butikker handler forbrugere i Forbrugerne handler primært i supermarkeder, men næsten lige så mange har discountbutikker som det foretrukne indkøbssted. Se Figur 5. De øvrige butikker er ikke i nærheden af supermarkeder og discountbutikker. De forbrugere, der vægter pris højt handler primært i discountbutikker og supermarkeder. De forbrugere, der vægter kvalitet højest, vælger at handle i supermarkeder frem for discountbutikkerne. Figur 5 Hvilke butikker handler forbrugere i Forbrugere der kun køber ind ét sted i løbet af ugen udgør 10 pct., mens 27 pct. handler to steder. Mere end en tredjedel af forbrugerne køber ind tre steder i løbet af en uge, mens kun 1 pct. køber ind mere end seks steder i løbet af ugen. Se Figur 6.

20 Figur 6 Hvor mange andre steder end det primære indkøbssted handles der i løbet af en uge? Der er en sammenhæng mellem, hvor forbrugere primært handler, og hvorvidt forbrugere handler i flere butikker. De forbrugere, der primært handler i discountbutikker og specialbutikker, handler i flere butikker end de forbrugere, der primært handler i supermarkeder. Forbrugere der primært handler i discountbutikker handler i gennemsnit 2,1 andre steder i løbet af en uge. Forbrugere, der primært handler i specialbutikker handler i gennemsnit 2,7 andre steder. De forbrugere, der primært handler i købmandsbutikker, handler kun 1,2 andre steder. Der er flere grunde til, at forbrugerne handler flere steder end primærbutikken. Som hovedårsager angives manglede sortiment, butikkens beliggenhed, tilbudsvarer, kvalitet eller prisen. Tidsforbrug Forbrugere bruger i gennemsnit ca. to timer på indkøb af fødevarer om ugen pr. husstand. 15 pct. af forbrugerne angiver, at deres husstand bruger under én time om ugen på indkøb, 36 pct. bruger mellem en og to timer, 25 pct. angiver at de bruger mellem to og tre timer, mens 22 pct. af forbrugerne vurderer, at deres husstand bruger over tre timer hver uge på at købe ind. De resterende 3 pct. ved ikke, hvor lang tid de bruger om ugen på indkøb. Se Figur 7

Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter.

Ydermere skal lyde en tak til Bjarke Kronborg og især Natalie Maria Sand for gode input til opgaven gennem deres arbejde med foreningskoncepter. Forord Bachelorrapporten er udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet i foråret 2008. Forløbet har strukket sig over et semester, og har været den første store aflevering i uddannelsen til at blive

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Økofarmen. Keywords: Personligt, kvalitet, økologi, helse, nemt, sundt, luksus, brugervenligt, idyllisk.

Økofarmen. Keywords: Personligt, kvalitet, økologi, helse, nemt, sundt, luksus, brugervenligt, idyllisk. Økofarmen Virksomhedsprofil En onlineshop der sælger økologiske og specialvarer. En økologisk gård hvor der bliver dyrket frugt og grønt. Til gården hører et lager, hvor de langtidsholdbare varer opbevares.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund Kæder og grossister / COOP / Coop Danmark DIREKTIONEN Adm. Direktør Peter Høgsted Kopncerndirektør Jan Madsen Koncerndirektør Elise Brøchner Koncerndirektør, Per Toelstang KONCERNLEDELSE Nonfooddirektør

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Udviklingen i det økologiske forbrug

Udviklingen i det økologiske forbrug Udviklingen i det økologiske forbrug Af Laura Mørch Andersen og Thomas Bøker Lund 2 I DETTE KAPITEL undersøges, hvordan forbruget af økologi har udviklet sig i perioden fra 2005 til 2007. Resultaterne

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

Fremtidens forbrugere og butikker

Fremtidens forbrugere og butikker Fremtidens forbrugere og butikker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Demografi Danmark Absolutte tal 2013-2023 2013 2023 Ændring 0-9 643670

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Vores rejse med ServiceNow

Vores rejse med ServiceNow Vores rejse med ServiceNow Lisbeth Smed Lisbeth.Smed@Coop.dk SIDE 1 Indhold Om Coop Vores rejse med ServiceNow Lessons learned Om Coop Coop er Danmarks største detailvirksomhed og er ejet af medlemmerne.

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger

Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger Bilag til: Handelsskolens Grunduddannelse Tværfaglig Projekteksamen Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger - Se video: Intro - Se video: Om tværfaglig projekteksamen - Læs elevens projektbesvarelse

Læs mere

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DETAILSTUDIET Et studie af danske forbrugere i dagligvarehandlen baseret på 2.780 respondenter, autoetnografi og dybdeinterviews. I DETAILSTUDIET kan du lære mere om danskernes:

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

Sådan e-handler du sikkert

Sådan e-handler du sikkert Sådan e-handler du sikkert E-handel har for alvor fået fat i danskerne. Vi handler som aldrig før bag computeren eller med mobilen i hånden. I 2020 vil e-handel udgøre omkring halvdelen af al detailhandel

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Coop Danmark. ServicePortal Implementering og erfaringer

Coop Danmark. ServicePortal Implementering og erfaringer Coop Danmark ServicePortal Implementering og erfaringer Julie, Peter og Lisbeth SIDE 1 Indhold Om Coop Baggrund og formål Lisbeth Projektet og erfaringer Peter Arbejdet i ServiceDesk Julie Effekt i ServiceDesk

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013

SuperBest Online. Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 SuperBest Online Dansk Erhverv Torsdag 24. oktober 2013 E-handel Danskerne købte for i alt 54,7 mia. kr. på nettet i 2012 hvilket er rekord Hvilke forbrugerretninger og trends ser vi i markedet? Socio

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Kapitel 18 Standardisering eller differentiering af parametermixet

Kapitel 18 Standardisering eller differentiering af parametermixet Kapitel 18 eller differentiering af parametermixet Opgave18.1 1. Opstil nedenstående produkter i rækkefølge efter samme princip som fig. 18.3 side 488 i lærebogen. 100 % 100 % standardiseret differentieret

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac Agenda E handel er Danmarks vækstmotor Dansk e handelsanalyse: Hvem, hvad og hvorfor? Trends i dansk e handel www.fdih.dk 2 Vi støtter væksten Viden & Netværk Politik

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Fremtidens kassesystem

Fremtidens kassesystem Fremtidens kassesystem Gør hverdagen nemmere, og giver et smil på læben. Fremtidens kassesystem Dette projekt er lavet af Emil Toft, Thomas Gandrup Sørensen & Omran El-Habet (9. klasse, Antvorskovskole).

Læs mere

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Udskilningsløbets konsekvenser er uforudsigelige, men Vi er midt i et benhårdt udskilningsløb

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

1. Hvor mange penge bruger jeres husstand på dagligvareindkøb pr. måned?

1. Hvor mange penge bruger jeres husstand på dagligvareindkøb pr. måned? Vi har brug for din hjælp. Hvad synes du at der skal være på hylderne hos Torvekøbmanden i Bonderup? Er der eksempelvis interesse for at få mad fra Skovsgård Hotel? Hvad synes du om ideen om fællesspisning?

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Kom godt i gang med din webs Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.30 Rammer og tendenser

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel

FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel Agenda Om FDIH E business er Danmarks vækstmotor FDIH E Handelsanlyse: Hvem handler på nette,hvad handler de og hvorfor? Eksporteventyr www.fdih.dk

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten Seminar Har du fat i tidens forbruger, SAS Institute Morten Schrøder, Wilke 7. oktober 2014 2014 Side 1 Sharing Community Truly Customer Centric 2014 Side

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden To modeller To modeller Abonnements modellen Familie/gruppe fokus Simplicitet Leverance til hjemmet Serviceydelseincl. digital interaktions

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Camilla Kongskov Enighed om EU-mærkningsregler Efter flere års arbejde er Europa-Parlamentet og Ministerrådet nået til enighed om de nye fælles EU-regler for obligatorisk

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere